Beretning for forundersøgelse af område til privat udstykning i forbindelse med byudvikling ved Galgebakken, 1, Gammel Rye i Skanderborg kommune:

Transkript

1 Beretning for forundersøgelse af område til privat udstykning i forbindelse med byudvikling ved Galgebakken, 1, Gammel Rye i Skanderborg kommune: SBM 1082 Gammel Rye Figur 1 Oversigtsbillede af de 6 søgegrøfter og 2 udvidelser. Resumé Ved en arkæologisk forundersøgelse af et ca m2 stort område forud for byggemodning fremkom anlægsspor i form af stolper og gruber. Nogle af stolperne kan udskilles i 2 huse, som begge er frilagte. Keramikken fra nogle af gruberne kan dateres til starten af førromersk jernalder (omkring år 500 f.kr.) Husene kan dateres til yngre romertid/ ældre germansk jernalder (ca e. Kr.).

2 Indholdsliste side Resumé 1 Baggrund for undersøgelsen 3 Topografi 3 Administrative Data 4 Målesystem 4 Undersøgelsens forløb 5 Forundersøgelsens resultater 5 Fremtidigt arbejde 8 Litteratur 9 Tidstavle 10 Bilag: Profiltegningsliste Anlægsliste Fundliste Fotoliste 2

3 Baggrund for undersøgelsen: En forespørgsel fra ejeren om en forundersøgelse samt den arkæologisk interessante beliggenhed udmundede i en prøvegravning af arealet. Figur 2 Oversigt over de registrerede fund fra området. Fra DKC. Tidligere fund i området Det undersøgte område ligger lige vest for kulturarvsareal sb 198. Kulturarvsarealet dækker over den middelalderlige og efterreformatoriske del af Gammel Rye og er det man kan se på Resens Atlas fra omkring Byen er nævnt i 1536 som købstad og allerede i 1405 nævnes byen som et valfartsted i forbindelse med Øm kloster og flere helligkilder i området. Kirken der stammer fra tallet ligger NNV for det undersøgte område, mens Galgebakken, Sb 74, som er en høj, ligger SØ for. Lige vest for arealet ligger der en gammel mølle. 500 m NØ for ligger der spor af en romersk jernalderboplads, sb. 140 og længere nede i Gammel Rye by ses flere overpløjede høje der menes at stamme fra stenalderen. Det udstykkede areal ligger på et meget spændende sted mellem kirken og galgebakken, og man kunne forvente at stedet havde været benyttet i middelalderen og nyere tid. Topografi Området er et stærkt kuperet morænelandskab med dybe slugter og bakker. Selve det undersøgte areal ligger på den skrånende del af en bakketop. Mod nordvest og nordøst er der større flade plateauer. Undergrunden er varierende. Mod øst er der fortrinsvis sand, mens der mod vest er mere leret og det er præget af aldannelser, hvilket gjorde det besværligt at gennemskue ved muldafrømningen. Muldlaget er mellem cm tykt. 3

4 Figur 3 Søgegrøfterne sat af på et geografisk kort over området. Søgegrøfterne ses som sorte striber midt i billedet. Administrative data I forbindelse med en byggemodning på ca. 1,6 ha i Gammel Rye, i Skanderborg kommune har Skanderborg Museum foretaget en arkæologisk forundersøgelse. Den private bygherre, Finn Pedersen, betaler for forundersøgelsen. Ejer: Finn Pedersen, Galgebakken 1, 8680 Rye Tlf: Mobil: Arbejdet blev udført af arkæolog Merethe Schifter Christensen (daglig udgravningsleder) og arkæolog Ejvind Hertz, begge ansat ved Skanderborg Museum. Den øvrige sagsbehandling blev foretaget af museumsinspektør Helle Reinholdt og arkæolog Ejvind Hertz, Skanderborg Museum. Skanderborg Museums journalnummer: SBM 1082 Gammel Rye Sogn: Gammel Rye. Herred: Tyrsting. Amt: Skanderborg (Århus), Ejerlav: Gammel Rye By, Matr.nr.: 19a. Stednr: Kulturarvsstyrelsens (KUAS) journalnummer: For SBM-0001 Målesystem Alle grøfter og anlæg blev opmålt med GPS i projektionen zone 32, ED50. Dataene blev efterfølgende digitaliseret i gis-programmet Mapinfo. 4

5 Undersøgelsens forløb Undersøgelsen foregik i perioden fra d. 26. feb. til d. 28. feb Samt den 2. april Gravning af søgegrøfterne foregik den 26. feb og maskinkraften blev leveret af KM Maskiner A/S. Den 2. april blev der med rendegraver udvidet omkring de 2 huse, også her blev maskinkraften leveret af KM Maskiner A/S. Der blev udlagt 6 grøfter med en samlet længde på 490 m. Grøfterne var ca. 2 meter brede og blev udlagt med ca. 20 meters mellemrum. Enkelte steder, hvor det var nødvendigt, blev grøfterne udvidet. Efter gravningen af grøfterne blev grøfter og anlæg opmålt med GPS. huller og gruber blev snittet efter behov og fundene herfra indsamlet. Alle anlæg blev fortløbende nummereret startende med A1. Fundene blev ligeledes fortløbende nummereret startende med X1. Der blev givet i alt 115 A-numre og 12 X-nr. Profiltegningerne blev nummereret fra PFT1 til PFT3. Forundersøgelsens resultater På den østlige del i det undersøgte areal er der dukket 2 huse op fra Y.Rom./Æ.Ger. og gruber fra starten af førromersk jernalder. Desuden ses et større kulturlag mellem de to huse, som indeholder keramik fra Y.Rom./Æ.Ger. Kulturlaget kan følges i 23 meter af søgegrøften. Hermed følger en lille beskrivelse af husene samt keramikken i gruberne. K1, Treskibet langhus Det ene hus, K1, er utrolig godt bevaret, hvilket ses på de bevarede vægstolper, som tilmed er dybe. Huset består af 4 sæt tagbærende stolper og 34 vægstolper. Huset ses at være modul opbygget. I denne ene af de tagbærende ses rester af slagge. De tagbærende stolper er ca 55 cm dybe, har lige sider og tilnærmelsevis flad bund. Fylden i dem er meget lig hinanden. Vægstolperne er mellem 12 og 33 cm dybe. Huset er 5,5 m bredt. Længden kan der ikke umiddelbart siges noget om, dog er afdækket 15 meter, hvor der med vest ses en pæn afrundet gavl. Mod øst fortsætter huset ind under vejen. Husene i denne periode kan være meget lange og muligvis har vi kun 1/3 af huset synlig. Huset ligger tilnærmelsesvis Ø-V orienteret med en lille drejning mod NNØ-SSV. Ydermere kan siges at huset ligger uden indblanding fra andre perioder. Undergrunden er sand og gruset sand. Topografien er meget skrånende på dette sted. Faktisk falder terrænet 1,4 m fra det vestligste punkt i huset til det østligste punkt. Dette må siges at være meget atypisk. Datering: Ud fra hustypologien kan det sandsynliggøres at huset stammer fra Y.rom/Æ. germanertid (se Langhus XXVI fra Vorbasse, Steen Hvass 1976) 5

6 Figur 4. Plan over K1 K2, Treskibet hus: Ca 70 meter nord for K1 ligger der endnu et hus. Denne er knap så godt bevaret idet der kun forefindes vægstolper sporadisk. Tagstolperne er mellem 24 og 35 cm dybe og bredden ligger mellem 62 og 72 cm. Fylden er nogenlunde ens. Huset ligger Ø-V- orienteret, men har den samme tendens som K1, idet den ligger lidt NNØ-SSV forskudt. De tagbærendes indbyrdes afstand er mellem 2,1 og 2,4 m. Huset synes desuden at være modulopbygget. Huset er afdækket i 14 meters længde og synes afsluttet mod vest. Som K1 fortsætter dette hus også ind under vejen. Også her virker det til at huset ligger forholdsvist fri fra andre perioders indblanding. Undergrunden er let lerblandet sand. Topografien er forholdsvist fladt terræn. Datering: Der er fundet keramik i det ene af de tagbærende som peger på yngre jernalder. Hustypen svarer til K1, som sandsynligvis skal placeres i y. Rom./æ. Ger. 6

7 Figur 5. Plan over K2 Fremtidigt arbejde Fundet af de to huse fra Y.Rom/Æ.Ger markerer at en by ved Gammel Rye kan være påbegyndt allerede i yngre jernalder. Ud over en lille gravning ca. 500 m NØ for SBM 1082, er der ikke før nu kortlagt dele af en bebyggelse i oldtiden. Dette gør det meget interessant at kigge nærmere på lokaliteten. Ud fra prøvegravningen er det kun arealet ved de 2-3 østligste søgegrøfter der ville være interessante at undersøge nærmere (se figur 7). 7

8 Figur 6 Det udpegede areal er markeret med tværgående striber. Arealet er på ca m2. Skanderborg Museum, april 2008 Cand.mag. Merethe Schifter Christensen 8

9 Litteratur Jørgen Jensen; Danmarks Oldtid. Yngre Jernalder og vikingetid Steen Hvass; Jernalderens Bebyggelse. I Fra Stamme til Stat i Danmark 1, Jernalderens stammesamfund, (red) Peder Mortensen og Birgit M. Rasmussen. Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter XXII, 1998 Steen Hvass; Udgravningerne i Vorbasse : en landsby fra årh. og fra vikingetid, samt en brandtomt fra yngre stenalder og to kvindegravpladser fra ca. år 0 9

10 PROFILTEGNINGSLISTE Skanderborg Museum Adelgade Skanderborg SBM journalnr Gammel Rye Profil Ses/snit på Foto nr teg.nr. Anlægstyper Anlægsnumre Pantograf T antal Dato/INI PF-T 1 r og gruber A1-4, A51-52, A9, A12, A14, A16, A18, A22-24, A30-34 GPS 28/02 MSC PF-T 2 r og gruber A36, A39-41, A43-45, A47, A49 GPS 28/02 MSC PF-T 3 r A11, A8, A6, A7, A53, A54 GPS 2/4 MSC 10

11 ANLÆGSLISTE Skanderborg Museum ANLÆGSLISTE Adelgade Skanderborg SBM journalnr: 1082 Stednavn: Gammel Rye A-nr K-nr X-nr Beskrivelse Dybde Bredde PFT INI 1 X1 X2 Fyld: Lys gråbrun sand spættet med lys gule gyregange. Diffust afgrænset især i fladen. 1 stk ildskørnet flint i fylden. Fund af keramik og flint. UG: sand MSC 2 K1 Vægstolpe Fyld: Lys gråbrun sand spættet med lysgule plamager samt mørk sortbrune nister. Klart afgrænset. UG: sand MSC 3 K1 X3 4 K1 5 6 K1 X4 7 K1 Tagstolpe Fyld: Mellem-mørk brun muldet sand. Forstyrret af enkelte dyregange. Tydeligt afgrænset. Enkelte knytnævestore sten. Fund af keramik. UG: Gruset sand. Tagstolpe Fyld: som A3 Vægstolpe Fyld: mellem brun sand let spættet med gule nister. Tydeligt afgrænset Vægstolpe Fyld: Mørk brun sand let spættet med gule nister. Forstyrret af dyregange MSC 55 ca 85 1 MSC MSC MSC 8 Udgår - natur MSC 9 K Vægstolpe Fyld: som A3 Fyld: lys brun let gruset sand. Tydeligt afgrænset MSC MSC 11

12 X5 17 Fyld: Mellembrun sand. Tydeligt afgrænset. UG: sand Fyld: Som A12 Grube? Fyld: Meget lys brungul sand. Meget diffus afgræsnet. Indeholder bund af kar. Muligt et nedsat kar. Den lå "rigtigt" til det MSC MSC 8? 45 1 MSC 18 X6 X7 Grube Fyld: Lys gulbrun sand. Diffust afgrænset. Lidt trækul. Keramik ligger samlet i profil, dog få skår lå spredt i fyld. Der er samlet 2½ store poser keramik ind, samme mængde blev sorteret fra i felten MSC K2 Tagstolpe Fyld: Mellem gråbrun sand med gule plamager og trækulsnister. Tydeligt afgrænset MSC 23 K2 TagstolpeFyld: Mellem gråbrun sand med gule plamager og trækulsnister. Tydeligt afgrænset MSC 24 K2 X Tagstolpe Fyld: a) Mellem gråbrun sand med keramik. Diffust afgrænset. B) Lys brun sand med gule plamager. Svag trækulsstribe i bunden. Tydeligt afgrænset MSC 12

13 29 30 Fyld: Mellem brun sand med gule plamager. Tydeligt afgrænset. UG: gruset sand MSC 31 Udgrå - natur 1 MSC 32 Fyld: Mellem brun sand med gule plamager. Lidt trækulsnister Tydeligt afgrænset MSC 33 X9 Grube, ej snittet Fyld: Mellem brun let gruset sand med keramik. 1 MSC Fyld: mellem gråbrun sand. Tydeligt afgræsnet, dog diffus mod bunden. Fyld: Mørk grå gruset sand. Tydeligt afgrænset. Fyld: som A40 Mulig stolpe Fyld: Mellemgrå sand med trækulsnister. Tydeligt afgrænset Fyld: Melem brun sand. Diffust afgrænset. UG: gruset sand MSC MSC MSC MSC MSC 43 Udgår - natur og dyregange 2 MSC 44 Udgår - natur 2 MSC 45 X10 46 Grube, ej snittet. Fyld: Mellem brun muldet sand med keramik. Klar afgrænsning 2 MSC 13

14 47 48 Fyld: Grå sand spættet med hvidgule pletter. Klar afgrænsning og forstyrret af dyregange. Lidt trækulsnister MSC 49 Udgår - natur 2 MSC 50 Mulig grube - virker dog mest som natur MSC 51? Fyld: Lys brun sand, homogen. Tydeligt afgrænset MSC 52 K1 Mulig støttestolpe til A4Fyld: som A3 25 ca 50 1 MSC 53 K1 Vægstolpe Fyld: mørk brun gruset sand. Tydeligt afgrænset MSC 54 K1? Væg(?) stolpe Fyld: lys brun gruset sand. Tydeligt afgrænset MSC 55 K1 Vægstolpe MSC 56 K1 Vægstolpe MSC 57 K1 Vægstolpe MSC 58 K1 Vægstolpe MSC 59 K1 Vægstolpe MSC 60 K1 Vægstolpe MSC 61 K1 Vægstolpe MSC 62 K1 Vægstolpe MSC 63 K1 Vægstolpe MSC 64 K1 Vægstolpe MSC 65 K1 Vægstolpe MSC 66 K1 Vægstolpe MSC 67 K1 Vægstolpe MSC 68 K1 Vægstolpe MSC 69 K1 Vægstolpe MSC 14

15 70 K1 Vægstolpe MSC 71 K1 Vægstolpe MSC 72 K1 Vægstolpe MSC 73 K1 Vægstolpe MSC 74 K1 Vægstolpe MSC 75 K1 Vægstolpe MSC 76 K1 Vægstolpe MSC 77 K1 Tagstolpe MSC 78 K1 Tagstolpe MSC 79 K1 Tagstolpe MSC 80 K1 Tagstolpe MSC 81 K1 Tagstolpe MSC 82 K1 Tagstolpe MSC 83 MSC 84 MSC 85 MSC 86 MSC 87 MSC 88 K1 Vægstolpe MSC 89 K1 Vægstolpe MSC 90 K1 Vægstolpe MSC 91 Fyldskifte med keramik MSC 92 K2 Mulig vægstolpe MSC 93 K2 Vægstolpe MSC 94 K2 Vægstolpe MSC 95 K2 Vægstolpe MSC 96 K2 Vægstolpe MSC 97 K2 Vægstolpe MSC 15

16 98 K2 Vægstolpe MSC 99 K2 Vægstolpe MSC 100 K2 Vægstolpe MSC 101 K2 Vægstolpe MSC 102 K2 Tagstolpe MSC 103 K2 Tagstolpe MSC 104 K2 Tagstolpe MSC 105 K2 Tagstolpe MSC 106 K2 Tagstolpe MSC 107 MSC 108 MSC 109 MSC 110 MSC 111 MSC 112 MSC 113 MSC 114 Kulturlag MSC 16

17 FUNDLISTE SBM 1082 Gammel Rye X nr A nr Fundtype Keramik Rand Side Bund Hank U be st e m. I al t Ornamenti k Beskrivelse Antal kar X1 A1 Keramik 8 8 Sideskårene stammer fra samme kar. Groftmagrede, sortbrændte på inderside, og brunbrændte på yderside. Noget ru yderide, virker tilsigtet. 1 X2 A1 Flint 1 1 flintafslag X3 A3 Keramik mindre ubestemmelige skår. X4 A6 Keramik pænt afglattet sideskår, mørkbrændt på begge side, mellemgroft magret. 1 X5 A16 Keramik Bundskårene er op mod 2,5 sm tykke og er groft magrede. Skårene er rødbrændte på ydersiden samt sortbrøndte på indersiden. Sideskårene er max. 1 cm tykke og de fleste er rødbrændte på begge sider. min 2 17

18 X6 A18 Keramik Omløbend e pålagt lerliste de 3 rande er meget forskellige og trækker i to dateringsmuligeheder. Den ene har en 5 cm lang hals, hvorefter den markeres med en streg ved overgangen til bugen. Ved randen er der et fortykket eller ombugget stykke på 1 cm. Randen synes at være tidlig førromersk (efter Becker). En anden rand er let udadbuet og meget kort før den udluttes i bug. Rent udseendemæssigt ligner den randene fra x8, som er dateret til y.rom/æ.ger. Den sidste rand er lettere ubestemmelig. Sideskårene stammer fra et stort forrådskar, groftmagret og rødbrændt, flere er sekundært brændt. Skærven er omkring 1,5-2 cm tyk. De omløbende bånd findes på 5 af sideskårene og minder umiddelbart om de førromerske kar. min 3 X7 A18 Bjergart 2 2 fragmenter af samme slibesten. X8 A24 Keramik Forholdsvis lige rand der efter 3 cm viser et udsvung til et buttet kar. Randskårene er fra samme kar og er brune i brændingen samt fint magrede. Sideskårene stammer fra et andet mere goft kar, der er rødbrændt på yderside og sortbrændt indvendig. min 2 X9 A33 Keramik mindre bundskår, ubestemmelig X10 A45 Keramik Sideskårene er opdelt i to kar, hvoraff den ene er mørkbrændt og den ene lysbrændt. Af hanken er der kun det inderste stykke på krukken der stadig sidder der. Hanken er muligvis min 2 18

19 båndformet idet den er 2,5 cm bred. X11 A114 Keramik sidekår har 3 vandrete indtrukne furer samt lidt af en sandsynlig vis cirkulær fure hvor der indeni cirklen ses to runde gruber. Selve skåret er meget tyndt (2-3 mm) og er sortbrændt og glittet. De 2 randskår stammer fra samme mindre kar. På den ene sider der en båndformet hank 2 cm under randen. Rand og bug går ud i et og er let udadbuet på midten af karret. Hankekarret svarer meget fint til det der er afbildet i Jeg ser på Oldsager, 1966, nr Her er den dateret til Æ. Ger. De fire bundskår stammer fra samme kar, men kan ikke sættes på karret. Hankekarret er mørkbrændt og uornamenteret, 6 mm tyk skærv, groftmagret. Hanken er 5x2 cm. 2 19

20 Skanderborg Museum FOTOLISTE Adelgade Skanderborg SBM journalnr: 1082 Stednavn: Gammel Rye Fotonr. Alternativt nr. A/K-nr. Beskrivelse Set fra Dato/init SBM A52 og A4 Tagbærende stolpe A4 set i profil Ø 28/2/8 MSC 153 SBM Søgegrøfterne længst mod øst S 2/4/8 MSC 152 SBM Søgegrøfterne længst mod vest 151 SBM K1 Langhus K1 efter muldafrømning S Ø 2/4/8 MSC 2/4/8 MSC 154 SBM Søgegrøften ud mod vejen S 2/4/8 MSC 20