Kulturhistorisk Museum Randers. Prøvegravningsrapport. KHM 2502 Vendehøj 5

Transkript

1 Kulturhistorisk Museum Randers Stemannsgade 2 - DK Randers - Telefon Fax Hjemmeside: khm@khm.dk Prøvegravningsrapport KHM 2502 Vendehøj 5 Hornslet By, Hornslet, matr. nr.4a og 2h Hornslet Sogn Øster Lisbjerg Herred Århus, tidligere Randers amt. Stednr

2 Indhold Undersøgelsens forhistorie... 3 Administrative data... 3 Øvrige data... 3 Topografi, terræn og undergrund... 4 Udgravningsmetode... 4 Undersøgelsens resultater... 5 Datering og fund Undersøgelsens resultater Sammenfatning Litteratur Fremtidigt arbejde (dato og underskrift) Figur 1: Søgegrøfterne set fra nordøst. 2

3 Undersøgelsens forhistorie Rosenholm kommune henvendte sig til Kulturhistorisk museum Randers, da man ønskede at byggemodne arealet. Der blev iværksat en prøvegravning, foretaget af kulturhistorisk museum Randers, på baggrund af Museumslovens kap , der omhandler samarbejde i planlægningsfasen mellem museet og planmyndighederne, samt undersøgelse af den arkæologiske kulturarv. Administrative data Sagsgangen, herunder brevveksling mv., opbevares i KHMs arkiv under sagsnummeret, og er desuden listet i DSI- databasen under journalnummer KHM Oldsager, naturvidenskablige prøver og originaldokumentation opbevares på Kulturhistorisk Museun Randers, der er ansvarlig for undersøgelsen. Vendehøj 3 Hornslet Syd 1 Vendehøj 4 Vendehøj 1, 2 Vendehøj 5 Figur 2: Vendehøj 5 s brliggenhed, med allerede udgravede områder indtegnet. Øvrige data Prøvegravningen blev foretaget af arkæolog Mette Ormstrup Svinding, og fandt sted fra d Afrømningen af mulden foregik ved hjælp af en firehjulet gravemaskine med en to meter bred rabatskovl, denne var fra entreprenørfirmaet Erik Pedersen, Ørsted. Vejrforholdene var meget skiftende, først tørke, der gjorde det svært at se anlæggene på grund af støv, dernæst meget regn og torden, der delvist oversvømmede nogle af anlæggene. 3

4 Topografi, terræn og undergrund Undergrunden består af grus, nogle steder med plamager af relativt fint sand, mens andre steder er der områder med større sten og groft grus. Det er et let kuperet terræn, der dog med tiden er blevet udjævnet en del på grund af let erosion. Dette har resulteret i at muldlaget på de laveste områder er meget tykt, ca. 1,2 m, mens det på de højeste områder ikke er mere end ca. 40 cm tykt. Dette har resulteret i meget forskellige bevaringsforhold, i de forskellige dele af området. Der er kun registreret meget få anlæg i de højereliggende områder, mens der er rigtigt mange i de lavere områder. En god og fyldig beskrivelse af topografien i området findes i Vendehøj bogen (Ejstrud, B. og C. K. Jensen: Vendehøj Landsby og gravplads, Jysk Arkæologisk Selskab 2000, s. 10 og evt. 79ff.). Udgravningsmetode Der blev anlagt 8 søgegrøfter, 2 m brede, med 15 m imellem. De blev anlagt i nord-syd gående retning, for bedst muligt af kunne konstatere huskonstruktioner, der jo normalt er øst-vest liggende. Alle anlæg blev ridset op med en skovl og markeret med gule markeringspinde. Anlæg, der var svære at erkende på overfladen eller på anden måde uregelmæssige, blev snittet med skovl. Ligeledes blev nogle af de mest repræsentative anlæg snittet og fotograferet, for at danne et indtryk af anlæggenes beskaffenhed i den specifikke jordbundstype. På tegningen blev beskrevet dybde og diameter på alle snittede anlæg, og for det meste blev der lavet en skitse af deres form. Alle anlæg, både snittede og ikke-snittede fik beskrevet farven ved hjælp af en farvekode. 1= lys, 2= mellem, 3= mørk, b= brun, s= sort, gr= grå, gu= gul, og r= rød. F.eks. 2grb= mellem gråbrun. Den sidstnævnte farve er altid den dominerende. Disse oplysninger blev skrevet ned på tegningerne. Søgegrøft 5 og 6 blev udvidet, hvor der var store koncentrationer af stolpehuller, for at afklare om der var tale om huskonstruktioner. Dette kunne nemlig ikke med sikkerhed ses i de allerede anlagte grøfter. De andre grøfter fik også mindre udvidelser, der hvor der var anlæg, som ikke kunne afgrænses i selve grøfterne. Søgegrøfter og anlæg blev indmålt med gps i system 34 Jylland/Fyn af Christoph Briese fra Kulturhistorisk Museum Randers, og data blev overført til tabeller i Mapinfo Professional 8,0. Fyldskifter, tolket som anlæg, er givet et A-nr. Tolkninger af konstruktioner (huse, gårdsanlæg osv.) bestående af flere anlæg er ligeledes givet A-nr. Genstande fra udgravningen er registreret med et x- nr. Trækuls- og jordprøver er gemt som D-nr. Fotolisten er fortløbende, startende med film 1, billede 1. Det er registreret, i hvilken form fotodokumentationen foreligger (digitalt eller analogt). På denne udgravning er kun taget analoge billeder. Plan- og profiltegninger er registreret under T- nr., og det er anført på tegningen, i hvilket målestoksforhold, de er udført. 4

5 Figur 3: Det undersøgte areal, det med lilla markerede område er der, hvor en udgravning anbefales. Undersøgelsens resultater Der fremkom to kogestensgruber, et grubehus, en hegnsgrøft, et sikkert hus samt otte mulige bygninger, samt en del stolpehuller og gruber der ikke kan relateres til bestemte anlæg. Beskrivelse af grøfterne: Grøfterne er nummereret fra vest mod øst. Grøft 1: I nord-enden: Sparsomt med anlæg, dog en kogestensgrube A0001 og et større fyldskifte A0002. Nord for midten: Ingen anlæg. Midtpå: Ingen anlæg. Syd for midten: Stort fyldskifte, sandsynligvis recent forstyrrelse, indeholder teglstumper af nyere dato. I syd-enden: Få gruber og svage stolpehuller. Grøft 2: I nord-enden: Ingen anlæg. Nord for midten: Få diffuse stolpehuller og gruber, to mørke stolpehuller, kan være et tagbærende stolpepar, men der er ikke spor af vægforløb. Midtpå: Store irregulære gruber og få stolpehuller. Syd for midten: Store irregulære gruber og lidt flere stolpehuller. I syd-enden: Ingen anlæg. 5

6 Grøft 3: I nord-enden: Enkelt kogestensgrube, A0003. Nord for midten: Få diffuse gruber. Midtpå: Lidt flere gruber, mellembrune. Syd for midten: Få mørke stolpehuller. I syd-enden: Ingen anlæg. Grøft 4: I nord-enden: Meget få stolpehuller. Nord for midten: Få diffuse anlæg, og nogle mørke stolpehuller. Midtpå: Ingen Anlæg. Syd for midten: Få gruber, en enkelt større grube med løst mellembrunt fyld og en del større sten. Konsistensen af fyldet giver indtryk af at anlægget er recent. I syd-enden: Ingen anlæg. Figur 4: Hus A0005 i udvidelsen i grøft 5. 6

7 3 1 2 Figur 5: Grøft 1-4, kogestensgruberne er markeret med rødt. 4 Grøft 5: I nord-enden: Grøften er udvidet i begge sider. Mange lyse gråbrune stolpehuller, en del af disse ligger på linie, og er måske del af et hegnsforløb. Dette hegn kan være et skæl mellem to tofter. Der er også en mulig gavl nordvest for hegnsforløbet. Sydøst for hegnsforløbet er en større grube med grubehuskarakter, A0004. Størrelsen og fyldets farve og konsistens minder meget om de grubehuse, der fremkom på Vendehøj 4 etape 3 udgravningen (KHM2112), ca. 150 m væk. Nord for midten: En del større lyst gråbrune stolpehuller samt små gruber. Stolpehullerne kan være en del af et muligt hus, der ses i grøft 6 s udvidelse. Midtpå: Ingen anlæg. Syd for midten:få Stolpehuller. I syd-enden: Ingen anlæg. 7

8 Grøft 6: I nord-enden: En del mørke gråbrune stolpehuller. Nord for midten: Grøften er udvidet i begge sider. Mange mørke gråbrune stolpehuller og en del mellemstore gruber. Nogle af stolpehullerne danner to tydelige rækker, der sandsynligvis udgør nord og sydvæggen i et 6,7 m bredt hus med let buede langvægge, A0005. Det har ikke været muligt tydeligt at udskille de hertilhørende tagbærende stolpehuller, men der er mange muligheder. Syd for A0005 ses nogle mere eller mindre troværdige huse, Specielt plausibel er en firkantet gavl, der godt nok mangler nogle af stolperne, men da undergrunden er meget mørk lige her, kan disse sikkert findes ved yderligere fladeskovling. Da området blev hurtigt undersøgt, kom to nye stolpehuller til syne. De andre mulige huse i området er mindre regelmæssige, men skal alligevel undersøges nærmere, da sandsynligheden for, at der er tale om egentlige huskonstruktioner er rimelig stor. Der kan være tale om udhuse og lader, der ikke er bygget så kraftigt som beboelseshusene. Midtpå: Fortsat udvidelse i østsiden. En del diffuse gruber og en del stolpehuller, her er to mulige bygninger. Syd for midten: en lille klynge af stolpehuller, der sammen med stolpehuller i grøft 7 kan udgøre et hus. I syd-enden: Ingen anlæg. Grøft 7: I nord-enden: Få mørke stolpehuller. Muldlaget er ca. 1m tykt, og lidt fugtigere end resten af feltet. Nord for midten: Få mørke stolpehuller. Midtpå: Få mørke stolpehuller. Syd for midten: lille klynge af stolpehuller, der sammen med stolpehuller i grøft 6 kan udgøre et hus. I syd-enden: Ingen anlæg. Grøft 8: Denne grøft er kun halv længde af de andre. Der er få mørke stolpehuller heri. 8

9 Figur 6: Øverst grubehus A0004, nederst hegnsgrøft og grubehus A0004, begge i grøft 4 s udvidelse. 9

10 Figur 3 7: Grøft 5-8. Grubehuset er markeret med blåt, hegnsforløbet med gult, og husene med grønt. Datering og fund Der er fundet keramik i A0001, A0002 og A0004, henholdsvis en kogegrube, et større fyldskifte udenom denne kogegrube og grubehuset. Keramikken fra A0001 er dårligt brændt og groft magret, det ligner bronzealderkeramik. I A0002 er fundet et randskår fra et kuglekar, sandsynligvis fra vikingetiden. Det minder meget om keramikken der fremkom på Vendehøj 4 etape 3 udgravningen. Dette er dateret til yngre germansk jernalder eller vikingetid. Da A0001 er en del af A0002, er dateringen til bronzealder usandsynlig, keramikken er meget fragmenteret, og det er muligt at nye fund ved snitning kan bringe mere lys over dette spørgsmål. I grubehus A0004 er fundet et lille stykke keramik, glittet på den ene side, ret fint magret samt relativt godt brændt. Dette stykke er dog så lille, at det ikke er muligt at datere. Den letbuede form på hus A0005 samt kuglekarsfragmentet tyder på at anlæggene er fra yngre germansk jernalder eller vikingetid, dette stemmer også godt overens med alderen på bebyggelsen 10

11 på Vendehøj 4 udgravningen på den anden side af vejen Det tyder på at bebyggelsen på Vendehøj 5 er en del af en landsby. Figur 8: Udvidelserne i grøft 5 og 6. Grubehuset er markeret med blåt, hegnsforløbet med gult, og husene med grønt. Undersøgelsens resultater Sammenfatning Af særlig interesse er området markeret med lilla på kortet. Dette område anbefales til videre undersøgelse, da resultaterne fra prøvegravningen er så lovende, at det ville være et stort tab for 11

12 klarlægningen af områdets historie, hvis dette ikke blev undersøgt. Noget af det særligt interessante ved området er, at det ser ud som om, der er flere tofter adskilt af et hegn. På den ene tofte er der spor efter en del bygninger samt et grubehus, og det tydeligste hus A0005 er sandsynligvis i flere faser. Her er mulighed for at undersøge de enkelte bygningers relation til hinanden, samt deres udvikling i tid. Det er også muligt at få klarlagt de enkelte tofters afgrænsning, og muligvis bygningerne på de forskellige tofters relation til hinanden. Området med kogestensgruberne er medtaget i det lilla markerede område for at få mulighed for at belyse andre funktionsområder på tofterne end bygningerne. Det er vigtigt at se på hele beboelsesområdet for at få en større forståelse for bebyggelsesstrukturen i området. Udgravningen er også vigtig, fordi den kan være med til at give et mere helt billede af bebyggelsen i området gennem tid. Den forskning der er blevet udført i området har allerede medført en stor viden om bebyggelse fra tidlig neolitikum, tidlig bronzealder, sen bronzealder og tidlig jernalder, en landsby er undersøgt fra sen førromersk og ældre romersk jernalder samt en hertilhørende gravplads. Oveni dette kommer den bebyggelse fra sen jernalder og vikingetid, som Vendehøj 5 pladsen nok er en del af. Der er allerede undersøgt grubehuse og gårdsanlæg på den anden side af vejen. Grubehuset A0004 er som allerede nævnt af samme størrelse og farve som disse. Dette kan tyde på en vis samtidighed. Litteratur Ejstrud, B. og C. K. Jensen: Vendehøj Landsby og gravplads, Jysk Arkæologisk Selskab Fremtidigt arbejde På baggrund af ovenstående anbefales en udgravning af det med lilla markerede område på kortet. Ved en udgravning af området vil man kunne få et større helhedsindtryk af bebyggelsen fra sen jernalder og vikingetid, og man vil kunne klarlægge mere af den funktionsopdeling, der har været i bebyggelsen. Det vil også være hensigtsmæssigt at foretage fosfatanalyseprøver på bopladsarealet, ligesom der er gjort på Vendehøj 4. Udgravningen vil kunne give nye oplysninger til den viden man allerede har om bebyggelsesstrukturen i Hornsletområdet. Randers 24/08/2006 Arkæolog, Stud.mag. Mette Ormstrup Svinding 12