Forældre og børn kommuniker i kærlighed

Transkript

1 15. MAJ juli Styrk dit ægteskab gennem god kommunikation SIDE 3 SANGE: 36, juli Forældre og børn kommuniker i kærlighed SIDE 13 SANGE: 88, juli 4. august Værn om din arv ved at træffe kloge valg SIDE 23 SANGE: 14, 134 Udgaveistorskrift 2.DEL

2 34567 May 15, 2013 Vol. 134, No. 10 Semimonthly DANISH STUDIEARTIKLER Styrk dit ægteskab gennem god kommunikation Forældre og børn kommuniker i kærlighed God kommunikation er altafgørende for et godt ægteskab og et lykkeligt familieliv. Den første artikel peger pa hvilke egenskaber der kan hjælpe os til at kommunikere godt. Den anden artikel viser hvad forældre og børn kan gøre for at overvinde kommunikationsbarrierer. Værn om din arv ved at træffe kloge valg Hvilken andelig arv kan kristne se frem til at modtage? Hvad kan Esaus advarende eksempel lære os om vores arv? Hvad vil hjælpe os til at træffe kloge valg med hensyn til vores arv? De spørgsmal bliver besvaret i denne artikel. Denne publikation maikkesælges.denerudgivetifor- bindelse med et verdensomspændende bibelundervis- ningsarbejde som finansieres af frivillige bidrag. Nar intet andet er angivet, er bibelcitaterne fra Ny Verden- Oversættelsen af De Hellige Skrifter Studieudgave med noter og henvisninger.forkortelsen da.aut. hentyder til Bibelen i autoriseret oversættelse af Det Danske Bibelselskab The Watchtower (ISSN ) is published semimonthly by Watchtower Bible and Tract Society of New York, Inc.; L. Weaver, Jr., President; G. F. Simonis, Secretary-Treasurer; 25 Columbia Heights, Brooklyn, NY Vagttarnet (ISSN ) er udgivet i Danmark af Vagttarnets Bibel- og Traktatselskab, Stenhusvej 28, 4300 Holbæk. Ansvarshavende: Erik Jørgensen. Druck und Verlag: Wachtturm Bibel- und Traktat-Gesellschaft der Zeugen Jehovas, e. V., Selters/ Taunus. Verantwortliche Redaktion: Ramon Templeton, Selters/Taunus. Periodicals Postage Paid at Brooklyn, NY, and at additional mailing offices. POSTMAS- TER: Send address changes to Watchtower, 1000 Red Mills Road, Wallkill, NY Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania. Alle rettigheder forbeholdt. Printed in Germany.

3 Styrk dit ægteskab gennem god kommunikation Som guldæbler i ornamenter af sølv er et ord som er talt i rette tid. ORDSP. 25:11. HVAD VIL DU SVARE? Hvordan vil forstaelse og indsigt gavne kommunikationen ietægteskab? Hvorfor ma ægtefæller vise hinanden respekt? Hvilken virkning kan ydmyghed have i et ægteskab? JEG vil hellere bruge tid sammen med min kone end med nogen som helst anden, sagde en broder i Canada. Glæderne mangedobles, og sorgerne halveres nar jeg deler dem med hende. En ægtemand i Australien skrev: I de 11 ar vi har været gift, er der ikke gaet en eneste dag uden at jeg har talt med min kone. Hun og jeg er paingenm ade usikre pa hinanden eller pa om vores ægteskab vil holde. Det skyldes først og fremmest vores gode kommunikation. En søster i Costa Rica sagde: God kommunikation har ikke kun beriget vores ægteskab, men har ogsa givet os et nærmere forhold til Jehova, beskyttet os mod fristelser, knyttet os sammen som par og faet vores kærlighed til at blomstre. 1. Hvordan har god kommunikation styrket ægteskaber? 2. DEL VAGTTARNET 15. MAJ

4 2 Kommunikerer du og din ægtefælle godt med hinanden, eller synes du at I har svært ved at tale sammen om dybere ting? Selvfølgelig vil kommunikationen ikke altid ga lige glat. I er begge ufuldkomne og har hver sin personlighed. (Rom. 3:23) I kommer maske fra forskellige kulturer eller er blevet opdraget forskelligt. Eller maske har I bare hver sin made at kommunikere pa. Det er ikke uden grund at ægteskabsforskerne John M. Gottman og Nan Silver siger: Det kræver mod, beslutsomhed og udholdenhed at blive i et ægteskab i lang tid. 3 Dereringentvivlomatdetkræverh ardt arbejde at fa et lykkeligt ægteskab. Men det er alle anstrengelserne værd. Ægtefæller der elsker hinanden, kan virkelig glæde sig over livet sammen. (Præd. 9:9) Tænk paisakogrebekka. (1 Mos. 24:67) Deres kærlighed falmede ikke efter at de havde været gift et stykke tid. Det samme kan siges om mange par i dag. Hvad er deres hemmelighed? De har lært at give udtryk for deres tanker og følelser pa en ærlig men venlig made. Det kræver indsigt, kærlighed, dyb respekt og ydmyghed. Som vi nu skal se, vil kommunikationslinjerne altid være abne n ar ægtefællerne opdyrker disse egenskaber. 2. Hvad kan komme i vejen for god kommunikation? 3. Hvad har mange gjort for at styrke deres ægteskab? 4 VAGTTARNET 15. MAJ DEL

5 HAV INDSIGT 4 Den der har indsigt i en sag vil finde det gode, siger Ordsprogene 16:20. Det gælder ikke mindst i ægteskabet og i familielivet. (Læs Ordsprogene 24:3). Guds ord giver os den nødvendige indsigt og visdom. Første Mosebog 2:18 siger for eksempel at Gud skabte kvinden som et modstykke til manden, ikke som en kopi af ham. At hun er anderledes, sesblandtandetidenm ade hun kommunikerer pa. Selvfølgelig er der forskel pa folk, men generelt kan kvinder godt lide at tale om deres følelser og om mennesker og relationer. En varm og fortrolig kommunikation far dem til at føle sig elsket. Mange mænd har derimod ikke sa meget lyst til at tale om deres følelser. De vil hellere tale om praktiske ting, problemer og løsninger. Og de kan godt lide at blive respekteret. 5 Min mand ønsker at løse problemerne hurtigt i stedet for at lade mig tale ud, sagde en søster i Storbritannien. Det kan være utrolig frustrerende nar det eneste jeg har brug for, er te og sympati. En ægtemand skrev: Da vi var nygifte, havde jeg en tendens til at komme med en hurtig løsning uanset hvilket problem min kone bragte pa bane. Men det gik snart op for mig at det hun i virkeligheden ønskede, 4, 5. Hvordan kan indsigt hjælpe ægtefæller til at forst a hinanden bedre? Giv eksempler. 2. DEL VAGTT ARNET 15. MAJ

6 var et lyttende øre. (Ordsp. 18:13; Jak. 1:19) En mand med indsigt er opmærksom pa sin kones følelser og behandler hende paenm ade der far hende til at føle sig elsket. Han forsikrer hende om at hendes tanker og følelser er vigtige for ham. (1 Pet. 3:7) Til gengæld prøver hun ogsa at forstahvor- dan han tænker. Nar bade mand og kone forstar og værd- sætter den rolle de har faet af Gud, og gør alt hvad de kan, for at udfylde den, vil de have et smukt og harmonisk forhold. De vil kunne samarbejde om at træffe kloge beslutninger og føre dem ud i livet. 6 Ægtefæller med indsigt ved ogsa at der er en tid til at tie og en tid til at tale. (Præd. 3:1, 7) Nu er jeg klar over at der er tidspunkter hvor det ikke duer at tage et problem op, siger en søster der har været gift i ti ar. Hvis min mand har meget at se til pa grund af sit arbejde eller andre ansvarsopgaver, venter jeg til et bedre tidspunkt. Det giver en meget mere gnidningsløs kommunikation. Kloge hustruer taler ogsa mildt og venligt, da de ved at et velvalgt ord talt i rette tid virker bade appellerende og tiltalende. Læs Ordsprogene 25:11. 7 En kristen ægtemand ma gøre mere end blot at lytte til sinkone;hanm aogs a bestræbe sig for selv at sætte ord pa 6, 7. (a) Hvordan kan princippet i Prædikeren 3:7 hjælpe ægtefæller til at handle med indsigt? (b) Hvordan kan hustruer vise dømmekraft, og hvad bør ægtemænd bestræbe sig for? 6 VAGTTARNET 15. MAJ DEL

7 sine følelser. En ældste der har været gift i 27 ar, siger: Jeg maarbejdep a at fortælle min kone hvad der bor i mit hjerte. En broder der har været gift i 24 ar, siger: Nogle gange lægger jeg l ag p a tingene og tænker: Hvis jeg ikke taler om det, forsvinder det. Men efterh anden har jeg erkendt at det ikke er et tegn p a svaghed at vise sine følelser. N ar jeg har svært ved at udtrykke mig, beder jeg Jehova om hjælp til at finde de rigtige ord og den rigtige m ade at sige dem p a. S a tager jeg en dyb ind anding og begynder at tale. Ogs aderigtige rammer kan hjælpe samtalen p a gled; det kunne være n ar man som par sidder og drøfter dagsteksten eller læser i Bibelen. 8 Noget der er vigtigt for begge ægtefæller, er bøn og et stærkt ønske om at blive bedre til at kommunikere. Det kan selvfølgelig være svært at ændre indgroede vaner. Men n ar et ægtepar elsker Jehova, beder om hans and og betragter deres forhold som helligt, har de den motivation som mange mangler. En kvinde der har været gift i 26 ar, skriver: Min mand og jeg tager Jehovas syn pa ægteskabet alvorligt, og vi ikke s a meget som overvejer at g a fra hinanden. Derfor gør vi mere for at tale problemerne igennem savikanf a dem løst. En sadan loyalitet og gudhengivenhed glæder Jehova og medfører hans velsignelse. Sl. 127:1. 8. Hvilken særlig motivation har kristne til at styrke deres ægteskab? 2. DEL VAGTTARNET 15. MAJ

8 LAD KÆRLIGHEDEN TRIVES 9 Kærligheden, enhedens fuldkomne band, er den vigtigste egenskab i et ægteskab. (Kol. 3:14) Ægte kærlighed vokser sig stærkere nar loyale ægtefæller livet igennem deler glæder og sorger. De bliver endnu bedre venner og nyder hinandens selskab. S adanne ægteskaber næres ikke kun af nogle f a imponerende kærlighedserklæringer, som det skildres p a film, men af utallige mindre ting et knus, en venlig bemærkning, en betænksom gestus, et sigende smil eller et oprigtigt hvordan er din dag gaet? Disse sma ting kan gøre en stor forskel i et ægteskab. Et ægtepar der har været lykkeligt gift i 19 ar, ringer eller sms er til hinanden i løbet af dagen bareforathørehvordandetg ar, som manden siger. 10 Kærlighed far ogsa et ægtepar til at blive ved med at lære hinanden bedre at kende. (Fil. 2:4) Jo mere indgaende de kender hinanden, jo højere vil de komme til at elske hinanden, trods deres ufuldkommenheder. Et lykkeligt ægteskab er ikke statisk; det er dynamisk og vokser sig hele tiden stærkere. Hvis du er gift, sa spørg dig selv: Hvor godt kender jeg min ægtefælle? Forstar jeg hvordan han eller hun føler og tænker i forskellige situationer? Hvor ofte tænker jeg pa min ægtefælle og pa de egenskaber der gjorde at jeg følte mig tiltrukket af ham eller hende? 9, 10. Hvordan kan et ægtepar styrke kærlighedens band? 8 VAGTT ARNET 15. MAJ DEL

9 RESPEKTER HINANDEN 11 Ikke engang de lykkeligste ægteskaber er perfekte, og ægtefæller der elsker hinanden, kan godt være uenige. Abraham og Sara sa ikke altid ens pa tingene. (1 Mos. 21:9-11) Men deres meningsforskelle drev ikke en kile ind mellem dem. Hvorfor ikke? Fordi de behandlede hinanden værdigt og med respekt. For eksempel talte Abraham altid venligt til Sara. (1 Mos. 12:11, 13) Og Sara adlød Abraham og tænkte pa ham som sin herre. (1 Mos. 18:12) Hvis ægtefæller mangler respekt for hinanden, kommer det som regel til udtryk i deres ordvalg og tonefald. (Ordsp. 12:18) Hvis de ikke gør noget ved det underliggende problem, kan det være fatalt for deres ægteskab. Læs Jakob 3:7-10, 17, Nygifte ma være særlig opmærksomme pa at tale venligt og respektfuldt til hinanden. Det vil gøre det lettere for dem at kommunikere abent og ærligt. Selvom de første ar af ægteskabet er skønne, kan de ogsa være frustrerende, siger en ægtemand. Det kan være en anstrengende proces at tilpasse sig hinandens følelser, vaner og behov og man kangodtføleatmanerp a gyngende grund! Men I vil begge klare skærene hvis I viser rimelighed, har humoristisk sans 11. Hvorfor er respekt en forudsætning for et lykkeligt ægteskab? Illustrer. 12. Hvorfor ma nygifte være særlig opmærksomme pa at tale respektfuldt til hinanden? 2. DEL VAGTTARNET 15. MAJ

10 og har de stabiliserende egenskaber ydmyghed, t almodighed og tillid til Jehova. Hvor er det sandt! VIS ÆGTE YDMYGHED 13 God kommunikation i ægteskabet er som en bæk der risler stille og fredeligt gennem en have. Bækken kan kun blive ved med at løbe hvis man er ydmyg af sind. (1 Pet. 3:8) Ydmyghed er den hurtigste vej til at fa løst en uoverensstemmelse, for ydmyghed far dig til at sige undskyld, siger en broder der har været gift i 11 ar. En ældste der har været lykkeligt gift i 20 ar, bemærker: Nogle gange er det vigtigere at sige undskyld end jeg elsker dig. Og han tilføjer: En af de hurtigste genveje til ydmyghed er bøn. Nar min kone og jeg sammen beder til Jehova, bliver vi mindet om vores ufuldkommenhed og om Guds ufortjente godhed. Denne blide pamindelse hjælper mig til at se tingene i det rigtige perspektiv. 14 I modsætning hertil virker stolthed alt andet end forsonende. En stolt person kvæler kommunikationen fordi han hverken ønsker eller tør at sige undskyld. I stedet for ydmygt at sige det er jeg ked af, tilgiv mig kommer han med bortforklaringer. Frem for modigt at indrømme en svaghed pa- peger han fejl hos den anden. Nar han føler sig forurettet, gør han ikke noget for at stifte fred, men giver igen med 13. Hvorfor er ydmyghed en vigtig faktor i et sundt og lykkeligt ægteskab? 14. Hvordan pavirker stolthed et ægteskab? 10 VAGTTARNET 15. MAJ DEL

11 harde ord eller reagerer med isnende tavshed. (Præd. 7:9) Ja, stolthed kan ødelægge et ægteskab. Husk at Gud star de hovmodige imod, men han skænker de ydmyge ufortjent godhed. Jak. 4:6. 15 Det ville naturligvis være naivt at tro at stolthed aldrig vil stikke hovedet frem. Nar det sker, ma vi erkende det og straks gøre noget ved det. Paulus radede kristne: Lad ikke solen ga ned mens I stadig er opbragte, og giv ikke plads for Djævelen. (Ef. 4:26, 27) Hvis man ikke følger dette rad, kan det føre til unødig bekymring og uro. Min mand og jeg har ikke altid været sa gode til at leve efter det der star i Efeserbrevet 4:26, 27, sukkede en søster. Det har flere gange ødelagt min nattesøvn! Er det ikke meget bedre med det samme at tale tingene igennem og blive forsonet? Selvfølgelig kan det være nødvendigt at give hinanden lidt tid til først at falde ned. Man bør ogsa bede Jehova om hjælp til at have den rigtige indstilling. En ydmyg and vil hjælpe dig til at fokusere pa problemet, ikke pa dig selv, saduundg ar at forværre situationen. Læs Kolossenserne 3:12, Ydmyghed og beskedenhed hjælper ægtefæller til at fokusere p a hinandens styrker. For eksempel har hustruen 15. Forklar hvordan princippet i Efeserbrevet 4:26, 27 kan hjælpe et ægtepar til at klare uoverensstemmelser. 16. Hvordan kan ydmyghed hjælpe et ægtepar til at se hinandens styrker i det rette lys? 2. DEL VAGTTARNET 15. MAJ

12 maske nogle specielle færdigheder som hele familien nyder godt af. Hvis hendes mand er ydmyg og beskeden, vil han ikke føle sig udfordret af hende, men vil derimod opmuntre hende til at bruge sine gode evner. Derved viser han at han elsker og værdsætter hende. (Ordsp. 31:10, 28; Ef. 5:28, 29) En ydmyg og beskeden hustru vil pa den anden side ikke prale med sine evner eller nedgøre sin mand. Nar alt kommer til alt, er de to jo et kød, og det der skader den ene, skader ogsa den anden. Matt. 19:4, Du vil uden tvivl gerne have at dit ægteskab skal være ligesom Abraham og Saras eller Isak og Rebekkas at det skal være lykkeligt, vare ved og være til pris for Jehova. S a m aduhavegudssynp a ægteskabet. Søg indsigt og visdom i hans ord. Giv den ægte kærlighed Jahs flamme næring ved at tænke p a din ægtefælle med værdsættelse. (Højs. 8:6) Arbejd p a at opdyrke ydmyghed. Vis din ægtefælle respekt. Hvis du gør disse ting, vil du kunne glæde dig over dit ægteskab, og din himmelske Far vil fryde sig. (Ordsp. 27:11) Du vil sikkert have samme følelse som den mand der efter 27 ars ægteskab skrev: Jeg kan ikke forestille mig at leve uden min kone. Vores forhold bliver stærkere for hver dag der g ar. Det skyldes vores kærlighed til Jehova og vores gode kommunikation. 17. Hvordan kan man f a et lykkeligt ægteskab som er til ære for Gud? 12 VAGTT ARNET 15. MAJ DEL

13 Forældre og børn kommuniker i kærlighed Ethvert menneske bør være hurtigt til at høre, langsomt til at tale, langsomt til vrede. JAK.1:19. HVAD VIL DU SVARE? Hvorforerdetvigtigtattagesigtidtilatkommunikere? Hvordan kan forældre følge radet i Jakob 1:19? Hvordan kan børn følge radet i Jakob 1:19? HVIS du fandt ud af at dine forældre skulle dø i morgen, hvad ville du sagernen a at sige til dem i dag? Det spurgte man flere hundrede børn i USA om. Omkring 95 procent ville ikke nævne noget om problemer eller uoverensstemmelser, men derimod sige undskyld og jeg elsker jer rigtig meget. For Parents Only (Kun for forældre) af Shaunti Feldhahn og Lisa Rice. 2 Generelt elsker børn deres forældre, og forældre elsker deres børn. Det gælder ikke mindst blandt Jehovas Vidner. Men selvom forældre og børn ønsker at være nært knyttet til hinanden, kan de indimellem have svært ved at 1, 2. Hvordan har forældre og børn det generelt med hinanden, men hvad kandeindimellemhavesværtved? 2. DEL VAGTTARNET 15. MAJ

14 kommunikere. Og selv i de familier hvor man taler abent og ærligt om tingene, er der nogle emner man helst gar helt uden om. Hvordan kan det være? Hvad kan gøre det vanskeligt at kommunikere? Hvordan kan man fjerne barriererne? KØB TID TIL AT KOMMUNIKERE 3 Mange familier synes det er svært at finde tid til meningsfyldt kommunikation. Sadan har det ikke altid været. Moses gav israelitiske fædre følgende pabud: Du skal indprente din søn [Guds ord] og tale om dem nar du sidder i dit hus og n ar du vandrer p avejenogn ar du lægger dig og n ar du st ar op. (5 Mos. 6:6, 7) Børnene tilbragte enten dagen sammen med deres mor derhjemme eller sammen med deres far i marken eller pa hans arbejde. Der var rigelig tid til samvær og samtaler. Det gjorde det muligt for forældrene at lære deres børns behov, ønsker og personlighed at kende. Børnene havde ogsa masser af tid til og mulighed for at lære deres forældre godt at kende. 4 Tilværelsen er noget anderledes i dag. I nogle lande begynder børnene meget tidligt i skolen, maske allerede i to- 3. (a) Hvorfor er god kommunikation en udfordring for mange familier? (b) Hvad gjorde det let for familier i det gamle Israel at fatidnoksam- men? 4. Hvad gør kommunikation til en udfordring for mange familier i dag? 14 VAGTTARNET 15. MAJ DEL

15 arsalderen. I mange familier er begge forældre udearbejdende. Nar forældre og børn endelig er sammen, bliver kommunikationen udkonkurreret af computere, tv og andre elektroniske medier. Børn og forældre lever ofte separate liv og kender nærmest ikke hinanden. Meningsfyldt kommunikation eksisterer stort set ikke. 5 Kan du købe dig tid fra andre ting og være mere sammen med din familie? (Læs Efeserne 5:15, 16). Nogle familier er blevet enige om at bruge mindre tid pa fjernsyn eller computere. Andre har besluttet at spise mindst et maltid sammen hver dag. Den Teokratiske Familieaften giver ogsa forældre og børn en dejlig mulighed for at blive knyttet nærmere til hinanden og tale om andelige emner i ro og mag. At sætte en time eller deromkring af til dette hver uge er en god begyndelse, men der skal mere til for at abne op for en dyb, fortrolig kommunikation. Man ma finde tid til at tale sammen hver eneste dag. Inden du sender dit barn i skole, sa sig noget opmuntrende, tal om dagsteksten, eller bed en bøn sammen med dit barn. Det kan gøre en stor forskel for hvordan barnets dag bliver. 6 Nogle forældre har foretaget ændringer i deres dagligdag for at kunne bruge mere tid sammen med deres børn. 5, 6. Hvordan har nogle forældre købt sig mere tid til at være sammen med deres børn? 2. DEL VAGTTARNET 15. MAJ

16 For eksempel sagde en mor til to sma børn sit fuldtidsarbejde op. Hun fortæller: Om morgenen styrtede vi alle sammen ud af døren for at komme pa arbejde eller i skole. Nar jeg kom hjem om aftenen, havde en barnepige lagt børnene i seng, og de sov allerede. Nu hvor jeg har sagt mit job op, ma vi klare os med færre penge, men til gengæld har jeg meget bedre føling med mine børns tanker og problemer. Jeg lytter til hvad de siger i deres bønner, og kan vejlede, opmuntre og undervise dem. VÆR HURTIGTILATHØRE 7 Pa baggrund af en lang række interviews med unge peger forfatterne til bogen For Parents Only pa endnu en kommunikationsbarriere. De siger: Børnenes mest almindelige klage over deres forældre var: De lytter ikke. Men problemet gælder begge veje, for forældre siger ofte det samme om deres børn. For at holde kommunikationslinjerne abne ma familiens medlemmer lytte virkelig lytte til hinanden. Læs Jakob 1:19. 8 I forældre, lytter I virkelig til jeres børn? Det kan være svært nariertrætte,ellern ar børnene taler om noget I synes er ret ligegyldigt. Men det der virker ligegyldigt i jeres øjne, kan være meget vigtigt for jeres barn. At være hurtig 7. Hvad klager b ade børn og forældre ofte over? 8. Hvordan kan forældre virkelig lytte til deres børn? 16 VAGTT ARNET 15. MAJ DEL

17 tilathøre vilsigeatmanikkekuneropmærksomp a hvad ens barn siger, men ogs ap a hvordan han eller hun siger det. Tonefaldet og kropssproget giver et hint om hvad barnet føler. Men man m aogs a stille spørgsm al. Et menneskes tanker er som vand i en dyb brønd, siger Bibelen, men en der har indsigt, kan hente dem frem. (Ordsp. 20:5, Today s English Version) Det er særlig vigtigt at have indsigt og vise dømmekraft n ardererfølsommeemnerp abordet. 9 I børn, adlyder I jeres forældre? Hør, min søn, p adin faders tugt, siger Guds ord, og forlad ikke din moders lov. (Ordsp. 1:8) Jeres forældre elsker jer jo og ønsker at det skal gajergodt,s a det vil være fornuftigt at lytte til dem og adlyde dem. (Ef. 6:1) Nar der er en god kommunikation mellem jer og jeres forældre og I husker paatdeelskerjer, er det lettere at være lydig. Fortæl jeres forældre hvad I tænker og føler. Det vil hjælpe dem til at forst ajer.im as a ogs a prøve at forst adem. 10 Søger du r ad hos nogle p a din egen alder hvis du har et problem? Pas p a med det. Dine kammerater siger sikkert det du gerne vil høre, men deres r ad vil m aske slet ikke hjælpe dig. Faktisk kunne de ligefrem skade dig. Da børn og unge ikke har den visdom og erfaring voksne har, tænker 9. Hvorfor skal børn lytte til deres forældre? 10. Hvad lærer vi af beretningen om Rehabeam? 2. DEL VAGTT ARNET 15. MAJ

18 de som regel ikke sa langt ud i fremtiden og kan ikke altid overskue konsekvenserne af forskellige valg. Husk hvordan det gik kong Salomons søn Rehabeam. Da han blev konge i Israel, burde han have lyttet til de rad som de ældre mænd gavham.menistedetfulgtehandeufornuftiger ad han fik af de unge som han var vokset op sammen med. Det fik de fleste af hans undersatter til at vende ham ryggen. (1 Kong. 12:1-17) Følg ikke Rehabeams eksempel, men arbejd paat have en aben kommunikation med dine forældre. Fortæl dem om dine tanker og følelser. Følg deres rad, og lær af deres visdom. Ordsp. 13: Hvis I forældre ikke ønsker at jeres børn skal søge rad hos deres kammerater, ma I være imødekommende og lette at tale med. En døbt teenagepige skrev: Bare jeg nævner navnet pa en eller anden dreng, bliver mine forældre urolige. Sa bliver jeg usikker og har ikke lyst til at sige mere. En anden ung søster skrev: Mange teenagere vil faktisk gerne have deres forældres rad, men hvis deres forældre ikke tager dem alvorligt, sa finder de nogle andre der gør, og de har maske ikke ret meget erfaring. Hvis I er parate til at lytte til jeres børn med oprigtig interesse uanset hvad de vil tale om, vil de sikkert abnesigogtageimodjeresr ad. 11. Hvad kan der ske hvis forældre ikke er lette at tale med? 18 VAGTTARNET 15. MAJ DEL

19 VÆR LANGSOM TIL AT TALE 12 Der opstar ogsa en kommunikationsbarriere nar forældre lader deres følelser tage overhand og reagerer negativt pa det deres børn fortæller dem. Selvfølgelig vil kristne forældre gerne beskytte deres børn mod alle de farer der truer i disse sidste dage. (2 Tim. 3:1-5) Men det forældrene opfatter som beskyttende, opfatter børnene maske som totalt frihedsberøvende. 13 Iforældrem apassep aikkeatværeforhurtigetilat sige jeres mening. Det er naturligvis ikke altid let at tie stille nar ens barn fortæller noget foruroligende. Men det er vigtigt at lytte omhyggeligt inden man svarer. Den vise kong Salomon skrev: Nar nogen svarer før han hører hvad sagen drejer sig om, bliver det til darskab og ydmygelse for ham. (Ordsp. 18:13) Hvis du forholder dig rolig, vil du høre mere, og dit barn vil tale videre. Du mahavedetfulde billede før du kan hjælpe. Den overilede snak skyldes ma- ske at dit barn er dybt fortvivlet. (Job 6:1-3) Kærlige forældre lytter til deres børn og prøver at forstadems adekan sige noget der virkelig hjælper dem. 12. Hvordan kan forældre ødelægge kommunikationen med deres børn? 13. Hvorfor ma forældre passe paikkeatværeforhurtigetilatsigederes mening? 2. DEL VAGTTARNET 15. MAJ

20 14 Ibørnskalogs a være langsomme til at tale og ikke med det samme afvise det jeres forældre siger, for Gud har givet dem ansvaret for at oplære jer. (Ordsp. 22:6) Dine forældre har maske prøvet noget der minder om din situation. De fortryder helt sikkert de fejl de selv begik som unge, og ønsker at beskytte dig mod at bega de samme dumheder. Betragt derfor dine forældre som allierede, ikke modstandere; som radgivere, ikke fjender. (Læs Ordsprogene 1:5). Ær din fader og moder, og vis dem at du elsker dem lige sa højt som de elsker dig. Det vil gøre det lettere for dem at opdrage dig i Jehovas tugt og formaning. Ef. 6:2, 4. VÆR LANGSOM TIL VREDE 15 Vi er ikke altid sat almodige med dem vi elsker. Til de hellige og troende og trofaste brødre i samhørighed med Kristus i Kolossæ skrev Paulus: I mænd, bliv ved med at elske jeres hustruer og vær ikke bitre imod dem. I fædre, I ma ikke opirre jeres børn, for at de ikke skal blive mismodige. (Kol. 1:1, 2; 3:19, 21) Efeserne gav han denne tilskyndelse: Lad al bitterhed og harme og vrede og skrigen og spot være fjernet fra jer. (Ef. 4:31) At opdyrke langmo- 14. Hvorfor skal børn være langsomme til at tale? 15. Hvad vil hjælpe os til ikke at miste talmodigheden og blive irriterede pa dem vi elsker? 20 VAGTTARNET 15. MAJ DEL

21 dighed, mildhed og selvbeherskelse egenskaber der er en frugt af Guds and vil hjælpe os til at bevare roen selv i pressede situationer. Gal. 5:22, Tænk i den forbindelse p a Jesus. Forestil dig hvor presset han ma have følt sig under sit sidste aftensmaltid med apostlene. Han vidste at han inden for ganske fa timer skulle dø en langsom og pinefuld død. Helligelsen af hans Fars navn og menneskehedens frelse afhang af at han var trofast. Men i løbet af maltidet opstod der en heftig diskussion iblandt [apostlene] om hvem af dem der syntes at være den største. Jesus gav sig ikke til at rabe og skrige ad dem, og han talte heller ikke hardt til dem. I stedet ræsonnerede han stille og roligt med dem. Han mindede dem om at de var blevet hos ham i hans prøvelser. Og han gav udtryk for sin tillid til at de ville forblive trofaste selvom Satan forlangte at fa dem for at sigte dem som hvede. Han indgik endda en pagt med dem. Luk. 22: Ibørnm aogs a lære at bevare roen. Nar du bliver teenager, føler du maske at de retningslinjer dine forældre giver dig, er et udtryk for at de ikke stoler pa dig. Indimellem virker det m aske s adan, men du m a forst aatdineforældre 16. Hvordan vejledte Jesus sine disciple, og hvorfor var det s abemærkelsesværdigt? 17. Hvad vil hjælpe børn til at bevare roen? 2. DEL VAGTT ARNET 15. MAJ

22 bekymrer sig om dig fordi de elsker dig. Ved stille og roligt at lytte til dem og være samarbejdsvillig vil du vinde deres respekt og vise dem at du er ansvarsbevidst. N ar du opfører dig s adan, vil du sikkert f a mere og mere frihed. Det er klogtatbeherskesig. T aben lader hele sin and fare frem, siger et bibelsk ordsprog, men den vise holder den i ro til det sidste. Ordsp. 29: Kære forældre og børn, mist ikke modet hvis kommunikationen i jeres familie ikke fungerer sa godt som I kunne tænke jer. Bliv ved med at arbejde pa det, og fortsæt med at vandre i sandheden. (3 Joh. 4) I den nye verden vil vi være fuldkomne, og ingen vil længere misforsta eller tale forbihinanden.somdeternu,kommervidogallesammen til at gøre noget vi fortryder. Sa vær hurtig til at sige undskyld. Tilgiv frit hinanden. Vær harmonisk knyttet sammen i kærlighed. (Kol. 2:2) Kærlighed har stor kraft. Kærligheden er langmodig og venlig. Den lader sig ikke provokere. Den holder ikke regnskab med hver en forurettelse. Den ta- ler alt, tror alt, haber alt, udholder alt. (1 Kor. 13:4-7) Bliv ved med at vise kærlighed i familien, savilif aengodog abenhjertig kommunikation til glæde for jer selv og til ære for Jehova. 18. Hvordan hjælper kærlighed en familie til at kommunikere godt? 22 VAGTTARNET 15. MAJ DEL

23 Værn om din arv ved at træffe kloge valg Afsky det onde, hold jer til det gode. ROM. 12:9. HVAD VIL DU SVARE? Hvordan vil du definere vores andelige arv? Hvordan er Esau et advarende eksempel for os? Hvordan kan vi værne om vores arv? VI ER flere millioner der har truffet det kloge valg at tjene Jehova Gud og følge lige i Jesu Kristi fodspor. (Matt. 16:24; 1 Pet. 2:21) Vores indvielse til Gud er ikke noget vi tager let pa. Vi traf ikke vores valg ud fra et overfladisk kendskab til nogle fa skriftsteder, men pa grundlag af et omhyggeligt studium af Guds ord. Dette studium har givet os mange trosstyrkende detaljer om den arv Jehova lover dem der lærer ham at kende og den som han har udsendt, Jesus Kristus. Joh. 17:3; Rom. 12:2. 2 Hvis vi ønsker at bevare et godt forhold til vores himmelske Far, ma vi gøre det han synes om. Denne artikel 1, 2. (a) Hvad fik dig til at træffe beslutningen om at tjene Gud? (b) Hvilke spørgsmal kan vi stille angaende vores andelige arv? 2. DEL VAGTTARNET 15. MAJ

24 vil behandle følgende vigtige spørgsmal: Hvad er vores arv? Hvordan skal vi betragte den? Hvordan kan vi sikre os at vi far vores arv? Hvad vil hjælpe os til at træffe kloge valg? HVAD ER VORES ARV? 3 Et relativt lille antal kristne ser frem til at modtage en uforgængelig og ubesmittet og uvisnelig arv det dyrebare privilegium at herske sammen med Kristus i himmelen. (1 Pet. 1:3, 4) For at fa denne arv skal de være født igen. (Joh. 3:1-3) Hvilken arv venter der sa Jesu millioner af andre far, der samarbejder med de salvede om at forkynde den gode nyhed om Guds rige? (Joh. 10:16) De andre far vil modtage den arv Adam og Eva ikke fik evigt liv pa en paradisisk jord hvor lidelse, død og sorg er borte. ( Ab. 21:1-4) Jesus kunne derfor give en døende forbryder dette løfte: I sandhed, jeg siger dig i dag: Du skal være med mig i Paradiset. Luk. 23:43. 4 Paenm ade har vi allerede faet et forskud pavoresarv. Fordi vi tror pa løsesummen der er betalt i Kristus Jesus, har vi fred i sindet og et nært forhold til Gud. (Rom. 3:23-25) Vi har en klar forstaelse af de dyrebare løfter i 3. Hvilken arv modtager (a) de salvede og (b) de andre far? 4. Hvilke velsignelser har vi allerede nu? 24 VAGTTARNET 15. MAJ DEL

25 Guds ord. Og den kærlighed vi ser i vores internationale brodersamfund, fylder os med glæde. Tænk ogsap ahvor stor en ære det er at være et af Jehovas Vidner. Hvor er det en værdifuld arv vi har! 5 Hvis vi ikke skal miste vores andelige arv, mavitage os i agt for Satans kneb. Satan har altid forsøgt at fa Guds tjenere til at træffe valg der kunne koste dem deres arv. (4 Mos. 25:1-3, 9) Da hans tid er ved at udløbe, har han intensiveret sine bestræbelser. (Læs Abenbaringen 12:12, 17). Hvis vi skal kunne sta fast over for Djævelens listige anslag, ma vi aldrig glemme at sætte pris pavores arv. (Ef. 6:11) I den forbindelse kan vi lære noget vigtigt af patriarken Isaks søn Esau. VÆR IKKE SOM ESAU 6 For næsten 4000 ar siden fik Isak og Rebekka tvillingerne Esau og Jakob. Efterhanden som tvillingerne voksede op, udviklede de sig vidt forskelligt hvad angik temperament og interesser. Esau blev en mand der kendte til jagt, en mand der færdedes i vildmarken, hvorimod Jakob [var] en uangribelig mand der boede i telte. (1 Mos. 25:27) Det hebraiske ord der er oversat med uangribelig, 5. Hvad har Satan forsøgt at fa Guds tjenere til, og hvad kan hjælpe os til at sta fast over for hans anslag? 6, 7. Hvem var Esau, og hvad var han arving til? 2. DEL VAGTTARNET 15. MAJ

26 indeholder ifølge bibeloversætteren Robert Alter tanken om at være hæderlig eller endda uskyldig. 7 Da Esau og Jakob var 15 ar gamle, døde deres farfar, Abraham, men Jehovas løfte til Abraham levede videre. Senere gentog Jehova løftet over for Isak og understregede at alle jordens nationer ville velsigne sig ved Abrahams afkom. (Læs 1 Mosebog 26:3-5). Løftet afslørede at Messias det trofaste afkom i Første Mosebog 3:15 ville være en af Abrahams efterkommere. Som Isaks førstefødte søn var Esau den juridiske arving til dette løfte. Men værdsatte han denne vidunderlige arv? 8 En dag da Esau kom ind fra vildmarken, sahanatja- kob var ved at koge en ret mad. Hurtigt, sagde Esau, lad mig dog sluge noget af det røde det røde d er, for jeg er træt! Som svar sagde Jakob: Sælg mig først din førstefødselsret! Hvilket valg traf Esau? Utroligt nok sagde han: Til hvad nytte er en førstefødselsret for mig? Ja, Esau valgte en ret mad frem for sin førstefødselsret! For at gøre overdragelsen af førstefødselsretten juridisk bindende sagde Jakob: Sværg først over for mig! Uden at blinke gav Esau afkald pa sin førstefødselsret, og Jakob 8, 9. (a) Hvilket valg traf Esau med hensyn til sin arv? (b) Hvad indsaesau flere ar senere, og hvordan reagerede han? 26 VAGTTARNET 15. MAJ DEL

27 gav Esau brød og den kogte ret linser, og han gav sig til at spise og drikke. Derpa rejste han sig og gik. Saledes ringeagtede Esau førstefødselsretten. 1 Mos. 25: Flere ar senere, da Isak troede at han snart skulle dø, arrangerede Rebekka det sadan at Jakob fik det som Esaus førstefødselsret berettigede ham til. Da det gik op for Esau hvor tabeligt et valg han havde truffet, tryglede han Isak: Velsign mig, ja ogsa mig, min fader!... Har du ikke holdt en velsignelse tilbage til mig? Men Isak svarede og sagde at han ikke kunne ændre den velsignelse han allerede havde givet Jakob, og sa brastesauihøjlydtgr ad. 1 Mos. 27: Hvad lærer Bibelen os om Esau? At det var vigtigere for ham at tilfredsstille sine kødelige ønsker end at fadel i de fremtidige velsignelser der var en del af hans arv. Esau værdsatte ikke sin førstefødselsret og elskede i virkeligheden ikke Gud. Han var ogsa ligeglad med hvilke konsekvenser hans handling ville fa for hans efterkommere. Jakob var helt anderledes. Han satte stor pris pa sin arv og værnede om den. For eksempel fulgte han sine forældres rad da han skulle vælge en kone. (1 Mos. 27:46 28:3) Det krævede bade talmodighed og selvopofrelse af ham. Men 10. Hvordan betragtede Jehova Esau og Jakob, og hvorfor? 2. DEL VAGTTARNET 15. MAJ

28 fordi han var lydig, blev han forfader til Messias. Hvordan betragtede Gud henholdsvis Esau og Jakob? Gennem profeten Malakias sagde Jehova: Jeg elskede Jakob og hadede Esau. Mal. 1:2, Har beretningen om Esau nogen relevans for kristne i dag? Helt bestemt. Paulus skrev til nogle af sine trosfæller at de skulle se til at der ikke er nogen utugtig eller nogen som ikke værdsætter det der er helligt, som Esau, der i bytte for et maltid gav sine rettigheder som førstefødt bort. (Hebr. 12:16) Denne advarsel er lige sa aktuel for kristne i dag. Vi ma blive ved med at værdsætte det der er helligt, sa vi ikke giver os hen til kødelige ønsker og mister vores andelige arv. Men hvorfor nævnte Paulus utugt i forbindelse med det Esau gjorde? Fordi der er større risiko for at man lader hant om det der er helligt, til fordel for ulovlige sanselige nydelser, sasom utugt, hvis man ligesom Esau lader sig styre af kødelige ønsker. BERED DIT HJERTE NU 12 Som tjenere for Jehova opsøger vi bestemt ikke situationer der kunne friste os til at gøre noget umoralsk. 11. (a) Hvorfor er Esaus eksempel relevant for kristne? (b) Hvorfor nævnte Paulus utugt i forbindelse med det Esau gjorde? 12. (a) Hvordan prøver Satan at friste os? (b) Nævn nogle bibelske eksempler der kan hjælpe os nar vi skal træffe vanskelige valg. 28 VAGTTARNET 15. MAJ DEL

29 Tværtimod beder vi Jehova Gud om hjælp til ikke at give efter hvis nogen frister os til at være ulydige mod ham. (Matt. 6:13) Samtidig med at vi kæmper for at bevare vores integritet i denne fordærvede verden, forsøger Satan at svække vores forhold til Jehova. (Ef. 6:12) Da Djævelen er denne onde tingenes ordnings gud, ved han præcis hvordan han kan friste os til at give efter for vores ufuldkomne ønsker. (1 Kor. 10:8, 13) Forestil dig for eksempel en situation hvor du bliver fristet til at gøre noget umoralsk. Hvad vil du vælge at gøre? Vil du gøre som Esau og sige: Hurtigt! Lad mig fa det! Eller vil du modsta fristelsen og flygte fra den, ligesom Jakobs søn Josef gjorde da han blev fristet af Potifars hustru? Læs 1 Mosebog 39: Mange af vores brødre og søstre har været i situationer hvor de skulle vælge om de ville gøre som Esau eller Josef. De fleste har handlet klogt og faet Jehovas hjerte til at fryde sig. (Ordsp. 27:11) Men nogle der er blevet fristet, har valgt at handle ligesom Esau og har sat deres andelige arv pa spil. En stor del af dem der bliver retledt eller udelukket, bliver det pa grund af umoralitet. Hvor er det derfor vigtigt at vi bereder vores hjerte nu inden vi pludselig star i en situation der sætter vores integritet paprøve! 13. (a) Hvordan har mange i dag gjort som Josef, men andre som Esau? (b) Hvad ma vi gøre for ikke at handle som Esau? 2. DEL VAGTTARNET 15. MAJ

30 (Sl. 78:8) Der er mindst to ting vi kan gøre for at modsta fristelser og træffe kloge valg. HVORDAN KAN VI STAFAST? 14 Det første vi ma gøre, er at tænke over konsekvenserne af vores handlinger. Jo mere vi elsker Jehova, jo mere vil vi værdsætte den andelige arv han har givet os. Hvis vi elsker en, ønsker vi ikke at sare vedkommende men vil gøre alt hvad vi kan, for at glæde ham. Vi maderfor tage os tid til at tænke over hvilke konsekvenser det ville fa for os selv og andre hvis vi gav efter for en fristelse. Spørg dig selv: Hvordan ville min selviske handling pavirke mit forhold til Jehova? Hvordan ville den berøre min familie? Hvordan ville den pavirke mine brødre og søstre i menigheden? Kunne jeg bringe nogen til snublen og fald? (Fil. 1:10) Overvej ogsa: Er nogle fa øjeblikkes forbudt nydelse virkelig prisen værd? Ønsker jeg at ende som Esau, der græd bittert da det gik op for ham hvad han havde gjort? (Hebr. 12:17) At reflektere over sadanne spørgsmal vil hjælpe os til at afsky det onde og holde os til det gode. (Rom. 12:9) Det der motiverer os allermest til at værne om vores arv, er kærlighed til Jehova. Sl. 73: Hvilke overvejelser kan hjælpe os til at afsky det onde og holde os til det gode? 30 VAGTTARNET 15. MAJ DEL

31 15 Det andet vi ma gøre, er at styrke vores forsvarsværker sa vi kan klare det der kunne true vores andelighed. Jehova giver os alt det vi behøver i den forbindelse. Det indbefatter bibelstudium, møder, forkyndelse og bøn. (1 Kor. 15:58) Hver gang vi udøser vores hjerte for Jehova i bøn, og hver gang vi har en meningsfyldt andel i forkyndelsen, styrker vi faktisk vores forsvarsværker savibedrekanmod- sta fristelser. (Læs 1 Timoteus 6:12, 19). Langt hen ad ve- jen er vi selv herre over hvor stærke vores forsvarsværker er. (Gal. 6:7) Det understreges af kapitel 2 i Ordsprogenes Bog. SØG DEN 16 Ordsprogenes Bog, kapitel 2, tilskynder os til at skaffe os visdom og opdyrke tænkeevne. Disse gaver sætter os i stand til at vælge mellem rigtigt og forkert, mellem at vise selvbeherskelse og at give efter. Men vi ma være villige til at gøre en indsats. Denne fundamentale sandhed understreges i Bibelen: Min søn, hvis du tager imod mine ord og gemmer mine bud hos dig, sa du med dit øre giver agt pa visdom og bøjer dit hjerte mod dømmekraft, hvis 15. Hvordan kan vi styrke vores forsvarsværker sa vi kan klare det der kunne true vores andelighed? 16, 17. Hvad vil hjælpe os til at træffe kloge valg? 2. DEL VAGTTARNET 15. MAJ

32 du desuden kalder pa forstand og lader din røst rabe pa dømmekraft, hvis du søger den som sølv og leder efter den som efter skjulte skatte, da vil du forsta frygten for Jehova og finde kundskab om Gud. For det er Jehova der giver visdom; fra hans mund kommer kundskab og dømmekraft. Ordsp. 2: Det er tydeligt at vi for at kunne træffe kloge valg ma gøre som beskrevet i disse vers. Vi vil kunne modstafri- stelser hvis vi lader Jehovas ord forme vores personlighed, hvis vi vedholdende beder om Guds ledelse, og hvis vi leder efter kundskab om Gud som efter skjulte skatte. 18 Jehova giver kundskab, forstand, dømmekraft og visdom til dem der gør en indsats for at finde disse skatte. Jo mere vi søger dem og bruger dem, jo nærmere vil vi blive knyttet til Jehova. Vores forhold til ham vil beskytte os n ar vi kommer ud for fristelser, for n ar vi holder os nær til ham og frygter ham, vil vi gøre alt hvad vi kan, for at undg aat synde. (Sl. 25:14; Jak. 4:8) M atte vores venskab med Jehova og den visdom han giver os, f a os alle til fortsat at træffe valg der glæder hans hjerte og beskytter vores arv. 18. Hvad er du besluttet p aatblivevedmedatgøre,oghvorfor? 32 VAGTT ARNET 15. MAJ 2013 Scan koden, eller besøg wlp13 05/15-D-2