NEKATA: forkyndelsen i Japan

Transkript

1 NEKATA: forkyndelsen i Japan En mand tager imod to blade, idet han tænker at han kunne glæde vidnerne, med den bagtanke at kaste dem i papirkurven straks. Han ombestemte sig og fik den ide at sende dem til en mand han kendte, men som var i fængsel. Denne mand heder Nekata, og er en dødsdømt. Han sidder i fængsel for at have begået flere mord og regnes for uforbederlig. Han er så skrækkelig at han ofte spytter på folk som går forbi han celle, eller han råber fornærmelser efter dem. Andre gange banker han koppen mod tremmerne medens han råber: Dræb mig nu, nu! Alle hader denne mand, så meget at de fleste gerne gjorde det egenhændigt. Nekata har været i fængsel det meste af sit liv og han er kun 29 år. Den eneste person der besøger ham en gang om måneden er hans far, fordi han føler at det er hans pligt. Altså modtager Nekata Vagttårnet og Vågn Op! Han læser dem, og det siger klik. Han opdager at man kan abonnere på bladene, så da faderen kommer næste gang beder han om penge til abonnementet. Faderen mener ikke at det skader ham og giver ham pengene. Nekata læser nu bladene regelmæssigt. Efter et år får menigheden besked om at abonnementet er udløbet, opgaven overdrages til en specialpioner, som tager sin cykel for at besøge abonenten, uden at være klar over at han sidder i fængsel. Han går forbi fængslet uden at finde adressen, men standser ved vagten for at spørge om hjælp. Han får at vide at han skal gå ned forbi buskene ned mod tårnet ved enden af gaden. Pionerens reaktion er: Jamen det er jo et fængsel?

2 Vagten svarer: Ja, det er rigtigt! Hvem er det egentligt du skal besøge? En mand ved navn Nekata Hvad! Nekata?.. Er du sikker på at du vil møde ham? Men broderen bliver ikke skræmt af denne udmelding, han tager sin cykel og går op til porten. Her beder han om at komme til at tale chefen for vagterne, som igen siger, da han fremfører sit ønske om at tale med Nekata: Hvorfor ønsker du at møde ham? Pionerbroderen forklarer grunden til sit besøg, og en vagt tager ham ind. Han må gennem tunge ståldøre og kommer endelig til en meget kraftig dør med et lille vindue på 15 cm i firkant, beskyttet af jerntræmmer, sådan at man bare lige kan se fangen. Broderen taler med Nekata og forstår at han har læst bladene, samt at han virker meget interessseret. Han tilbyder derfor et bibelstudie, som Nekata med glæde aksepterer. Studiet finder sted en gang om ugen, men altid gennem den kraftige dør. Det vare ikke længe, så begynder Nekata at ændre sig, han bliver en helt anden person. Han begynder af sig selv at bede om undskyldning hos de personer han har spyttet på og dem han har fornærmet. Han fortæller dem at han nu studerer Bibelen, og at han vil begynde på et nyt liv. Han forkynder også om Riget og skriver til dem han ikke kan kontakte fra sin celle. Han gør konstant fremgang, noget som er til stor opmuntring for pioneren der studerer med ham, han beretter i menigheden om Nekatas fremgang. Hvilke følelser ville det vække i dig, hvis du havde et sådanne studie, og blev bedt om at flytte til en anden menighed? Det er præcis det der skete for denne specialpioner, han blev sendt til en anden del af Japan. Pioneren besøgte derfor missionærhjemmet i Fukuoka og spurgte Percy Islop om han ville fortsætte studie. Broder Islop syntes rigtig godt om det, han tager straks ud til fængslet for at fortsætte studiet. Nekata fortsætter med at læse alle de publikationer han kan få fingre i, han får stadig større kundskab om sandheden. Han lever også op til det han lærer i praksis. Det ender med at Percy går til chefen for vagterne for at få lov til at studere ansigt til ansigt med Nekata. Vagten meldte ud at noget sådanne aldrig kan bevilliges for en dødsdømt. Men selv om dette også var mod reglerne, blev aftalen at de fik lov til at studere i et opholdsrum ved siden af han kontor, fordi han havde bemærket Nekata positive opførsel. Kravet var dog at der var en bevæbnet vagt tilstede. Den første gang de mødes ansigt til ansigt griber Percy ud for at kramme Nekata, fordi han anser ham for at være en ægte broder. De har begge tårer i øjnene. De får log til at studerer en time hver uge. Imedens fortæller broder Islop om de emner der bliver behandlet under møderne i ugens løb. Tiden går alt for hurtigt. Vagten tror ikke sine egne ører, når han hører Nekatas kommentarer, som kommer fra bunden af hans hjerte hjertet på en kristen. Denne forandring imponerer vagten så meget, at han bevilliger dem et kvarter ekstra hver uge. Han begynder at synes om Nekata, og ind i mellem får de lidt ekstra tid. Percy begynder at opfatte Nekata som sin søn og en meget nært forhold begynder at udvikle sig mellem dem. Og hvordan bruger Nekata sine nye kundskaber? Jo, han kikker på cellens ur, og når tiden for Rigssalens møder nærmer sig, klæder han sig om, så godt han kan, friserer sig omhyggeligt. Han rejser sig og forestiller sig hvilken bøn og sang de kunne synge, og så tænker han på mødet tema. Han forkynder også ved hver en lejlighed der byder sig.

3 Snart indser broder Islop at Nekata har indviet sit liv til Jehova. Broder Islop bestemmer sig for at snakke med vagtchefen om muligheden for at få Nekata døbt. Vagten ser ikke noget problem i det, det er jo bare at hælde nogle dråber vand over ham. Broder Islop forklarer at dette ikke er den rette måde at døbe folk på. Nekata skal nødvendigvis nedsænkes helt i vand for at vise at han ønsker at dø fra sin tidligere livsførsel, og komme op af vandet for at symboliserer det nye liv han har valgt, præcis som Jesus gjorde da han blev døbt i Jordan. Vagtchefen siger at dette kan blive et problem, men han vil gøre alt for at finde en mulighed, han har aldrig set nogen forandre sig så meget som Nekata har gjort det. Endelig er det tid til dåb, og nogle af brødrene har fået tilladelse til at overvære dåben som vidner. Da Nekata kommer op af vandet, er han så glad at han græder af glæde, en af brødrene undre sig om ikke der er mere vand fra Nekatas tåre end der oprindelig var før dåben. ET øjeblik ladet med store følelser. Nekata omfavner alle de tilstedeværende brødre, Nu er han endelig en bror! Så tror du måske at dette er enden på beretningen, men nej det er ikke slut. Nekata ønsker at gøre mere endnu, nu da han er en sand broder. Han takker Jehova forand de tilstedeværende og fortæller Jehova om sit ønske. Siden får han ideen om at skrive et digt om den nye ordning, Jehova og hans rige. Han sender det ind til en konkurance og vinder førsteprisen. Det er et skønt digt og det er meningen at vinderen skal besøge guvernøren og dermed få belønningen personligt. Men eftersom han er i fængsel kan han jo ikke gøre dette, så det bliver guvernøren der må rejse, for at give den til Nekata, og dette giver hans digt endnu mere publicity. Når det bliver udgivet, får mange flere et vidnesbyrd af dette digt, om denne mand der er dømt til døden. Nekata gik derefter i gang med at studere Braille (blindskrift), og da han begyndte at kunne det, begyndte han at oversætte hele bøger til blindeskrift, de bøger han netop havde studeret. Han arbejdede dag og nat for at blive hurtigt færdig. Han lavede kopier som brødrene giver til de blinde, så de også kan lære om Guds rige. Disse Braille bøger er sågar distribueret til Korea gennem en mellemmand til en kredstjener, sådan at de blinde der også kan lære om Riget. Nekata skriver også opmuntringer til menigheden, hvor han udtrykker sin taknemmelighed over for broderskabet, han beder dem om ikke at tage let på sandheden, ej heller på mødedeltagelsen. De må ikke gå glip af møderne, kun hvis de har en bibelsk grund, og tilføjer: Jeg er selv villig til at krybe på alle fire adskillige kilometer, hvis bare jeg kunne komme til møderne I kan slet ikke forestille jer hvor stor lyst jeg har til at komme og være sammen med jer. Han har også funderet over hvordan det ville være at forkynde regelmæssigt uden for murene, at besøge og knytte bånd med andre familier i sandheden. Være med til at opmuntre til udholdenhed. En aften, medens han indtager sit måltid på missionærhjemmet, får Percy en telefon fra vagtchefen, han kundgør at Nekata skal henrettes næste morgen kl. 9:00. Der findes ikke nogen måde at stoppe denne henrettelse når først myndighederne har fastsat en dato. Tre vidner indkaldt af regeringen og tre regeringsmedlemmer og en læge har bedømt hans forbrydelser og dømt ham. Dommen er afsagt, og der er intet der kan gøres for at ændre afgørelsen. Sikke en nat, missionærerne havde tårer i øjnene, da de bad for deres bror. Nekatas far var ikke engang informeret før dagen efter udførelsen. Men

4 vagtchefen havde advaret Percy Islop på grund af det nære forhold mellem ham og Nekata. Fængselsdirektøren havde gjort en undtagelse, og om morgenen havde han sørget for at en limousine afhente Percy Islop, således at han kunne være med ved Nekatas henrettelse. De kørte ind i det store kompleks med vagter og helt ned på området hvor galgen var opstillet. En gruppe af embedsmænd var der sammen med vagterne. De lukkede Percy ind, og omkring 20 minutter senere bragte de Nekata ud i lænker. Nyheden havde spredt ud over fængslet, alle ved det om studiet og om de store forandringer. Alle er bare triste over at overvære denne dag. De så alle Percy tage Nekata ved hånden og hvordan Nekata omfavnede Percy. Her var Percy kommet for at opmuntre Nekata, men Percy brød bare sammen og græd, og tårerne fik frit løb. Nekata sagde: Vær stærk Percy, jeg skal også nok være stærk. Jeg skal kun sove lidt, og så vil jeg være i stand til at tjene min Gud igen. Jeg tror på opstandelsen. Og jeg er parat til at betale den gæld, jeg skylder til Jehova Gud, og den gæld jeg skylder samfundet for de forbrydelser, jeg har begået." Sådan trøstede han broder Islop og tilskyndede ham til at holde ud. Så Nekata bøjede sig for Fængselsdirektøren på typisk japansk maner og sagde: "Jeg vil gerne takke denne mand, og jeg vil gerne takke Fængselsdirektøren for dette fængsel for at lade mig at studere Bibelen i opholdsrummet. Han vil aldrig nogen sinde kunne forestille sig hvad det betød at mig. " Han takkede også Fængselsdirektøren for at tillade ham at blive døbt og for at tillade sine brødre for at være der den pågældende dag. Og for at tillade broder Islop at være der denne dag. "Han gjorde disse indrømmelser, og kan han se, at det har bragt mig sådan glæde, sandheden i Guds ord." Så sprang chefvagten op og holdt hans hånd og sagde: Jeg vil gerne takke dig for at være en sådan model fange, som du blev siden din kontakt med Jehovas Vidner. Vi takker dig! Og ingen af os ønsker at se at dig dø, dette er den sørgeligste dag i vores liv. Men du hr. Nekata, er en ære for din Gud, Jehova." Hvilket fantastisk vidnesbyrd har det ikke været! Nu var det tiden at gå til galgen, Percy i en bil, Nekata i en lastbil. Folk trækker op mod galgen, Galgen havde et reb med løkke på, og en lang trappe, der fører op til galgen, med ti bevæbnede vagter omkring. De tilstedeværende mennesker bliver stærkt følelsesmæssigt berørte og nogle besvimer, men Nekata er usædvanlig rolig. Han kommer ud af lastbilen og går lige op af trapperne, og Percy er lige bag ham, ingen behøver at nøde ham. Percy har sin forkyndertaske med, fordi han ønsker at dele nogle tanker fra Bibelen med Nekata når de kommer derop. Her er der et bord og to stole, med nogle kager og te på bordet. Du funderer måske over hvad dette handler om, det er det typiske sidste måltid. De sætter sig ned og Nekata tilbyder Percy noget, men han er så oprørt at han ikke kan spise eller drikke. Da spise Nekata sin portion, og siger til Percy: Du vil stadig have mange muligheder til at spise." Percy begynder at tale med Nekata, og Nekata begynder at tale om højdepunkterne i bladene, fra det første Vagttårnet han læste og indtil nu, om hvordan Sandheden har ledet han sind og hjerte på vej til livet. De taler om en række højdepunkter og Percy har tårer i øjnene. Så siger Nekata pludselig "Percy, ved du hvad, jeg har aldrig hørt en af rigets Sange." Percy siger, "Du vil vel ikke have mig til at synge, vil du?" Nekata siger "Jo", så Percy tager sin sangbog frem, og prøver at synge, men han græder hele vejen igennem. Snart Nekata siger: "Det

5 er OK, vil jeg høre jer i den nye orden" og lader ham slippe. De snakker lidt mere og Nekata siger, 'Jeg har ofte tænkt på at være fri som en lille fugl, at gå ud og prædike de gode nyheder. Men hvis jeg havde været fri Percy, så havde jeg jo aldrig lyttet til sandheden. Og selv om jeg er på vej til døden, er jeg på vej til liv, fordi jeg kender Jehova, og jeg ville ikke bytte dette for verden. "Han taler om vigtigheden af broderskabet og siger til Percy hvad de skal fortælle brødrene. Derefter beder de en bøn og siger farvel med et kæmpe knus. Nu må Percy gå ned, Nekata tager sine sko af og begynder at gå hen mod faldlemmen, men vender sig rundt og siger: "Percy, hvad var det for et vers som taler om hjertet, som vi lige talte om før?" Percy svare at det er det der handler om omskæring af hjertet, og han tilføjer: "Du behøver ikke at bekymre dig, dit hjerte er omskåret, så du kan dø i fred." Nekata siger så til han: Jeg vil tænke på det medens jeg dør. Percy, kun nogle få trin op til tovet og jeg vil have fuldført min kamp for troen. Jeg er færdig med mit løb. Snart vil alt være over for mig, min løn ligger forude. Du Percy, og mine brødre, må fortsat kæmpe. Du må fortsat holde ud, stå fast og aldrig tage let på sandheden. Jeg vil snart se jer igen. Jeg vil stå op, leve igen, og se jer igen - hvis i er trofaste, Sayonara! " Så går han op ad trappen, lægger tovet rundt halsen og falddøren åbnes. Percy hører ham sige: "Åh, Jehova, hjælp..." Tovet strammer mere til og han er erklæret død 11 minutter senere... En afklaring af denne udtalelse blev afsløret nogle dage senere. Et innkald vidne der var indkaldt for at være til stede under hængningen, arbejdede sammen med en bror i et offentligt kontor. Han oplyste følgende detalje, og broderen kontaktet Percy Islop straks og sagde: Ved du hvad Nekata sagde før sin død? Percy svarede: Ja, det gør jeg for jeg hørte ham sige: 'Åh, Jehova, hjælp'. Broderen fortalte så at hans sidste ord var: "Å Jehova, hjælp bror Islop". Det var derfor han havde tænkt på, hvis Nekata havde haft nok luft, så ville han sikkert også have bedt for de andre brødrene. Han var en sand kristen. Han elskede sine brødre. Hvilket fantastisk vidnesbyrd han aflagde! Fængselsdirektøren fortalte faderen den næste dag om henrettelsen, og faderen besøgte lighuset. Han var fulgt med, til en vis grad, i de fremskridt hans søn havde gjort i sandheden. I lighuset forlangte han at se ansigtet af sin søn, som det var tilladt ved lov. Han gjorde det sammen med bror Islop, og efter å have set ansigtet på sønnen, indrømmede han at Nekata må have haft sandheden. Derefter kom faderen også i sandheden, og han blev en ældste i menigheden. Den invalide mor til Nekata kom også i sandheden og mange andre - på grund af denne mand, og det han gjorde. Kredstilsynsmanden har afsluttede beretningen ved at sige, at i den nye ordning kan vi alle møde denne broder, og andre som ham - forudsat at vi holder ud. Vi må indse at sandheden er noget dyrebart i vores liv, så vi ikke holder os i udkanten af sandheden.