Samvirkende Menighedsplejer - et folkekirkeligt socialt arbejde September [3] 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samvirkende Menighedsplejer - et folkekirkeligt socialt arbejde September [3] 2013"

Transkript

1 Samvirkende Menighedsplejer - et folkekirkeligt socialt arbejde September [3] 2013 Tema: Børn og unge i kirkens sociale fællesskab Menigheden og de unge side 5 Interview med ung frivillig side 10 NYHED! Kirken af levende sten om en håndbog i diakoni side 19 Sammen1 OM MENIGHEDSPLEJE

2 SAMVIRKENDE MENIGHEDSPLEJER Valby Tingsted 7, 2500 Valby Telefon Fax Giro nr FÆLLESKONTORETS TELEFONÅBNINGSTID Mandag - torsdag kl Fredag kl FORMAND FOR FÆLLESUDVALGET Fhv. kontorchef Ole Foldberg GENERALSEKRETÆR Kirsten R. Laursen FORRETNINGSFØRER Michael Madsen ADMINISTRATION Eva Nørregaard Iben Meinertsen Anne Marie Kær Hornung Lone Sørensen Joan Bencke Olsen Uffe Grønbæk Laugesen UDVIKLINGSKONSULENTER NORDJYLLAND: Birgitte Viftrup Mortensen SYDJYLLAND: Annette C. Langdahl SJÆLLAND/KØBENHAVN, BORNHOLM, LOLLAND-FALSTER OG FYN: Betina Køster menighedsplejer.dk Nina Baun Helle Engelsborg Olsen Karen Hegelund-Jensen Eva Christoffersen Valby Tingsted 7, 2500 Valby FOLKEKIRKENS FERIEHJÆLP viderestilling til: Betina Køster eller Iben Meinertsen AFLASTNINGSTJENESTE Nina Baun indhold Aktuel kommentar 3 v/kirsten Laursen Menigheden og de unge 5 Netværksaktivitet 7 som springbræt Interview med ung frivillig 10 Medlemsliste 12 Projekt Frivillig 15 for unge i uddannelse Landet rundt 16 Fra kursuskalenderen Om den nye håndbog i diakoni 19 Bagsidekommentar 20 BESØGSTJENESTE Helle Engelsborg Olsen Eva Christoffersen Paul-Erik B. Maertens Træffetid: tirsdag kl INFORMATION Kirsten R. Laursen Bjørn Andersen HJEMMESIDE KirkeWeb, RECEPTION OG FONDEN DE STILLE STUER Merethe Jægergaard SERVICEMEDARBEJDER Vagn Nielsen FRIVILLIGE Palle Højland, Anne Olesen, Jens Bilberg, Lisbeth Schnoor, Bjørn Andersen, Marianne Ryttov, besøgshunden Molly KIRKENS GENBRUG/SMP GENBRUG Michael Madsen KIRKENS GENBRUG-SAMARBEJDET MELLEM SMP OG DANMISSION: Kurt Bierbum, Genbrugskonsulent Øst Bjørn Clausen, Genbrugskonsulent Vest Anne Olesen Fællesledelsen FORSIDENS FOTO Kian nyder roen på ferien med Folkekirkens Feriehjælp ved Bro Strand. Foto: Kirsten R. Laursen 2

3 Børn og unge i kirkens sociale arbejde I mange kirker gør man den erfaring, at det er let at inddrage børn i kirkens arbejde, også arbejde med et socialt sigte. Mange steder oplever man, at børnene gerne vil være i kirken, hvis de får lov at være sig selv og møder voksne, der har omsorg for dem. De fles te minikonfirmander nyder at komme hen til kirken og ønsker at fortsætte, når undervisningstiden er slut. Der er kirker, hvor man følger undervisningen op med en børneklub med netværksaktiviteter og måske en lektiecafé. Man samles om noget, der giver mening for børnene. Hvis børnene oplever, at de kan være sig selv i samværet og har både kammerater og gode voksne omkring sig, er det almindeligt, at børnene gerne bliver i kirkens miljø og har tillid til de ansatte og frivillige ved kirken. Hvordan kan kirken blive relevant for unge mennesker? Anderledes vanskeligt er det at fastholde unge menneskers tilknytning til kirken. Lige så nemt som det er at tilknytte børnene til kirkens arbejde, lige så mange steder gør man den erfaring, at man så at sige konfirmerer konfirmanderne ud af kirken. Det kræver stor dygtighed af præsterne at engagere konfirmanderne i den tid, de går til undervisning, og det er for de årige ret nærliggende at mene, at kirken er kedelig med sine mange ord og salmer. Medvirkende til at ændre på dette forhold er utvivlsomt minikonfirmandundervisningen. Har man været positivt indstillet, da man kom som 9-10-årig, så opleves det som meget mere naturligt at komme igen, når man skal konfirmeres. Og endnu bedre er det selvfølgeligt, hvis der i tiden mellem minikonfirmand- og konfirmandundervisningen ved kirken har været et netværk, man har kunnet være en del af. Flere handlinger og færre ord Noget tyder på, at der, hvor der er handling og ikke bare ord, kan man godt engagere unge mennesker i kirkens arbejde. Det ser ud til, at social omsorg, som man kan tage del i og være med til at give til andre, er den side af kirkens arbejde, der især appellerer til unge. Derfor har vi valgt at tematisere dette i dette nummer af Sammen. Center for Ungdomsstudier (CUR, udgav i december 2012 en spændende rapport, der skal belyse, hvad kirken kan gøre, så unge oplever kristendommen og kirken som relevant og betydningsfuld. Rapporten, der er bestilt af Aalborg Stift, bygger på interviews og andre undersøgelser, der er foretaget med 139 unge i alderen fra 15 til 17 år. Rapporten kan downloades fra filer/2013/01/hringer-i-alborg-endeligrapport.pdf og har titlen: Hvis jeg skulle bruge en præst, skulle han være mere som et menneske end en præst med en titel at bygge bro mellem kirkens budskab og unges virkelighed. Her vil der i særlig grad være fokus på det, der fremkommer i rapporten om unges syn på det at opleve omsorg og give omsorg i kirken. Generelt er de unge meget optaget af, at de er i et dilemma mellem at være med i et fællesskab med hinanden og samtidig opleve, at det er en individuel og krævende sag som ungt menneske at finde vejen frem i livet. Der er brug for trygge rammer i familien og gode venner, fordi livet i den alder kan opleves som et uoverskueligt puslespil. Unge tumler en del med eksistentielle spørgsmål, men har svært ved at se en sammenhæng mel- Aktuel kommentar 3

4 Aktuel kommentar lem kristendommen og de spørgsmål, de er optaget af. Vigtigere for præsten at lytte end at tale Derfor ser de fleste af de unge ikke nogen mening i at komme i kirken, fordi de ikke oplever, at kirken har svar på de store spørgsmål, som de går rundt med. Unge har i reglen ikke interesse i at høre præster sige en stor mængde ord og opfatter ikke en præst som en relevant samtalepartner. De fleste opfatter præsten som upersonlig. Der, hvor interessen alligevel opstår, er, når præsten viser sig som et menneske, der vil bruge tid på at lytte og er nysgerrig efter at høre, hvad den unge har på hjerte. F.eks. nævnes en præst, der tilbød en ung at komme og få en snak en gang imellem, fordi den unges forældre skulle skilles. Det var noget, den unge havde brug for, og det blev godt. Hvis der skal være åbenhed over for en dialog med en præst, skal det helst ske diskret for den enkelte, så at vennerne ikke ved noget om det, eller også skal man i vennernes fællesskab være enige om, at man godt tør vælge kirken til og give den en chance. Vennernes betydning På et spørgsmål om, hvad der skal til, for at de unge vil komme i en Ungekirke, er svaret fra de unge, at der ikke skal laves kirke for de unge, men at kir ken skal inddrage de unge og tage afsæt i deres virkelighed. Præsten skal møde de unge i øjenhøjde. Det, de kom mer til, skal give mening ind i åriges liv, og de unge skal opleve, at det, de gør, er noget nødvendigt, f.eks. at løse en diakonal opgave. Det, der sker, må gerne ske med smil og humor, sådan at distancen nedbrydes, og samværet i kirken skal også være for vennerne. Unge vil i reglen ikke komme, hvis ikke også vennerne er med. Der må gerne være noget særligt, så vennerne også trækkes derhen, og der må også gerne være ro, fordi man er på så mange andre steder i livet. Hvis man i kirken kommunikerer noget ud til unge, skal det være præsten, der møder de unge som person og går ind i de unges virkelighed. Hvis det skal lykkes, skal præsten lære at lytte mere og tale mindre! Hvis man inviterer, skal he le vennegruppen inviteres, f.eks. gen nem en sms eller gennem Facebook. De to måder at kommunikere på, det personlige møde og de sociale me di er, skal supplere hinanden. Men hos de unge gælder det som hos alle aldersgrupper, at det personlige møde er vigtigere end de sociale medier. Der skal være brug for mig Afgørende vigtigt er det, at de unge meget gerne vil gøre noget og ikke blot sidde og høre på. Det interessante ved undersøgelsen er ikke mindst, at en del af de unge, der ikke mener, at de kan bruge det til noget at komme i kirken (godt 50%), godt kunne tænke sig at være med, hvis der er en opgave med mening. Det viser sig, at hele 75 % faktisk godt vil gøre noget, hvis der er brug for mig. Hvis der kan være et handlingsfællesskab, hvor man komme enkeltvis eller (helst) i grupper, vil man gerne være med. Det kan være kirkelige opgaver, f.eks. ved gudstjenesten, og det kan ikke mindst være diakonale opgaver. Noget af det, de adspurgte unge gerne vil med til, er sogneindsamlinger, loppemarked, indsamling af gammelt legetøj til julegaveuddeling til asylbørn, sognets lektiecafé eller sms-café for ældre. Så hvis man er åben og lyttende over for de unge, vil mange unge altså godt gøre brug af kirken. Og hvis de unge inddrages og kan føle ejerskab, fordi de (helst som gruppe) medvirker i en opgave, der er nødvendig, så ser det ud til, at det kan lade sig gøre, at unge oplever et socialt fællesskab i kirken. Det lyder lovende, og uden tvivl vil mange kirker gerne realisere drømmen om at få flere unge med i kirkens fællesskab. krl 4

5 Menigheden og de unge Af Anne-Mette Ladegaard Kirken skal og kan blive bedre til at inddrage de unge voksne i sognets fri villige arbejde og i menighedslivet, men hvordan? Det er et ofte stillet spørgsmål i landets sogne, og det kan være en svær kode at knække. Men hvorfor er der nogle kirker, der formår at løse opgaven bedre end andre? Da jeg flyttede til København i december 2011, begyndte jeg at komme i Apostelkirken på Vesterbro. Jeg mødte en særligt åben og imødekommende kirke. Ud over Apostelkirkens særlige profil som integrations- og indsattekirke er Apostelkirken også en kirke med en meget dynamisk menighed på tværs af kultur, alder og samfundslag. Anden søndag, jeg besøgte Apostelkirken, kom en sød dame og spurgte, om jeg havde lyst til at lave kirkefrokost, fordi de manglede hjælpere. Jeg blev lidt forbavset, fordi jeg ikke var sikker på, at Apostelkirken var den kirke, jeg skulle komme i. Jeg valgte alligevel at svare ja!. Efter at vi havde lavet maden den næste søndag, oplevede jeg den samme fornemmelse, som når man laver mad til gæster i ens eget hjem. Jeg oplevede at være vært for nogen at have ejerskab. Pludselig var Apostelkirken ikke en ny kirke, men min kirke. Selv om det lyder forkert, tror jeg på mange måder, at det er denne ejerskabsfornemmelse, vi skal tildele vores unge ikke ved at varte dem op, men ved at lade os varte op af dem. I juni 2012 delte min mand og jeg en idé med vores præst Niels Nymann Eriksen. Vi kunne tænke os at starte et ungdomsfællesskab. Kirken havde i længere tid haft et ønske om, at der skulle være et specielt tilbud for unge. Så da Niels hørte om idéen, blev det modtaget med glæde. Niels spurgte os, hvordan vi havde tænkt os, at ungdomsfællesskabet skulle tage form. 5

6 Den sætning indeholdt dermed også et I er velkomne hvornår skal vi gå i gang hvad har I brug for?. Hvis vi blot havde fået et velkommen, havde vi stået i den samme situation som før, men i det, at ordet blev fulgt op af et hvornår og et hvordan, blev vi pludselig mødt med engagement. Denne tilgang, tror jeg, er vigtig, når man møder unges ønsker om at engagere sig. Jeg oplever ofte, at de steder, hvor jeg føler mig værdsat og inddraget, også er de steder, hvor jeg får lov til at udfolde mig. Med andre ord: De steder, hvor jeg har en aktie, er også de steder, hvor jeg vil investere tid og kræfter. For et par år siden udgav den svenske præst Fredrik Modéus bogen Mod til at være Kirke, hvor han introducerer begrebet delagtighed i en kirkelig kontekst. Bogen handler i korte træk om at delagtiggøre menigheden i kirken. I stedet for, at få gør alt, er princippet, at mange gør noget. Med dette udsagn synes jeg, at præsten fra Lund rammer sømmet lige på hovedet i hvert fald, når det handler om unge. Delagtighed er for mig også en måde at give mennesker muligheden for at være dem selv, at kunne være værter og at smække benene op på bordet. Jeg vil slutte af med konklusionen fra Kirkefondets rapport De unge voksne og folkekirken : De unge gider godt folkekirken, de gider godt gøre en frivillig indsats i sognene, og de gider godt være med til at tage et ansvar i menighedsrådene. Det kræver bare, at de får lov at være med på deres egne præmisser, og at menighedsrådsmedlemmerne, præsterne og de ansatte får øjnene op for de helt specielle evner, den enkelte unge har. Og det kræver, at de unge bliver spurgt, om de vil være med de kommer nemlig ikke af sig selv. Mon ikke det gælder for andre aldersgrupper også? Anne-Mette Ladegaard er i gang med uddannelsen Kristendom, Kultur og Kommunikation på Diakonissestiftelsen og har i 2013 været i praktik hos Samvirkende Menighedsplejer. Anne-Mettes indsats for ungdomsfællesskabet ved Apostelkirken blev inddraget i praktikforløbet. 6

7 Et springbræt til at nå børnefamilierne i sognene: netværksaktiviteter og Folkekirkens Feriehjælp Af Betina Køster, leder af Folkekirkens Feriehjælp Efterhånden har jeg haft kontakt med og besøgt mange forskellige sogne i landet, og jeg kan høre, at der er gode initiativer i gang i forhold til børnefamilierne. Blandt de mest populære aktiviteter for øjeblikket er spaghettigudstjenester og babysalmesang. Her har flere sogne en pæn tilslutning fra børnefamilierne, også fra familier, der normalt ikke har deres gang i kirken. Desværre hører jeg også fra andre sogne, at det ikke er let at få børnefamilierne til at komme i kirken. Mange af de familier, der har fået deres barn døbt, kommer først igen, enten når barnet bliver minikonfirmand - eller skal konfirmeres. På den måde kan kirken komme til at virke som et fremmed sted for nogle af børnefamilierne, selv om de både har fået deres barn døbt i kirken og har et ønske om at oplære deres børn i den kristne tro. Det samme gælder for de sårbare børnefamilier, som ellers er nogle af de familier, Folkekirken kunne komme til at få særlig betydning for. Antallet af fattige mennesker er stigende. Samlet set er der målt med OECD s fattigdomsgrænse i 2012 næsten en kvart million fattige mennesker i Danmark, herunder også børnefamilier. Ofte er fattigdom forbundet med afsavn, f.eks. at man ikke har penge til at gå til tandlæge, at give gaver til fødselsdage, at købe medicin eller til at komme på ferie. Børnene i familierne lider også afsavn. Nogle har ikke mulighed for at deltage i børnefødselsdage eller andre fritidsaktiviteter. De har heller ikke mulighed for at komme på ferie. Det var en vigtig grund til, at Samvirkende Menighedsplejers pro jekt Folkekirkens Feriehjælp blev oprettet i Efterfølgende har det vokset sig større og større. Igen i år har vi sendt over 300 børnefamilier af sted på sommerferie i Danmark og har efterfølgende fået positive tilbagemeldinger fra dem. Hvorfor er ferien en særlig kritisk periode for de vanskeligt stillede børnefamilier? Det er den, fordi familiernes vanskelige økonomiske situation bevirker, at de tit må give afkald på ferie uden for hjemmet. Samtidig tvinger ferielukning hos skoler, daginstitutioner og fritidsaktiviteter børnene ud af deres vante miljø. Derfor kan sommerferien opleves som en meget lang periode, hvor børnene mangler alternativer til det, de plejer at lave. Da familierne ofte kæmper med en række andre problemer i tillæg til deres vanskelige økonomiske situation, har de sjældent ressourcer til at finde alternative aktiviteter til børnene. Ferien kan derfor blive en kritisk periode, idet den er med til at tydeliggøre familiens og særligt børnenes udsatte position. Oveni kommer, at når børnene kommer i skole efter sommerferien, kan de ikke ligesom deres jævnaldrende fortælle om, hvor de har været på ferie. Hvem kan deltage i Folkekirkens Feriehjælp? Flertallet af familierne er enlige forsørgere med børn og udvalgt efter kontanthjælpsloftet. Det sidste er et krav fra Arbejdsmarkedets Feriefond, som er vores primære økonomiske sponsor. En del af familierne er også kendeteg- 7

8 8 net ved fysiske og psykiske lidelser. Nogle af børnene har endvidere haft for skellige diagnoser, som bl.a. omhandler personlighedsforstyrrelser. Hvilke funktioner har Feriehjælpen? Projektet har flere vigtige funktioner og handler om mere end bare ferie. For det første kan Feriehjælpen give familierne et afbræk fra en ellers problemfyldt hverdag. Forældrene får også mulighed for at give deres børn en særlig oplevelse at tænke tilbage på og fortælle om. En landsdækkende undersøgelse udarbejdet i 2011/2012 af Egmont Fonden og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter viser, at de kortsigtede effekter af ferieophold for de udsatte børnefamilier er, at de har haft tid til hinanden og har haft en positiv oplevelse sammen. Børnene virker gladere end før ferien. Endvidere har familien fået et pusterum fra hverdagen, og forældrene har fået ny energi og mod til at tage på ferie med børnene en anden gang. Godt halvdelen af forældrene mener også, at ferien har givet dem livsmod og lyst til at ændre flere ting i deres liv. De har desuden fået udvidet deres netværk og lært nye familier at kende. De langsigtede effekter er, at familien stadig taler om ferien 6 måneder efter hjemkomsten, og mange mener, at ferien har knyttet dem tættere sammen. Undersøgelsen viser også, at ferieopholdet har givet dem mod på at lære nye mennesker at kende og givet dem troen på, at de er i stand til at klare flere ting. De har rent faktisk lavet nogle ændringer i deres hverdag. F.eks. er familien blevet bedre til at tale sammen, forældrene har fået bedre blik for børnenes behov, og de har fundet energi til f.eks. at genoptage en uddannelse eller et arbejde. Resultaterne af ferieopholdet er overraskende positive. En overordnet konklusion er, at et ferieophold ikke bare skaber stor glæde, men også har dokumenterbare effekter for familiens trivsel. Netværksaktiviteter for de sårbare børnefamilier som opfølgning på ferieopholdet Et stigende antal sogne vælger at følge op med netværkstilbud. Især spisninger for enlige med børn danner rammen om aktiviteterne, der også kan udvides med studiekredslignende eller kreative tiltag. Andre aktiviteter kan være billedaftener med udveksling af

9 Allerede på ferieopholdet kan der opstå værdifulde netværk blandt familierne. Privatfoto fotos, eller netværksweekender, hvor familierne får lejlighed til at gense hinanden og mindes ferien sammen. Samvirkende Menighedsplejer har efterfølgende spurgt, hvad netværket betyder for familierne. Svarene er blandt andet, at de har fået nye venskaber og er begyndt at komme på besøg hos hinanden. Børnene er begyndt at lege sammen og overnatte hos hinanden. Flere af familierne fortæller, at de er begyndt at komme i kirken, hvor de bl.a. hjælper til med kirkens arrangementer. Nogle familier fortæller, at de har fået øje på en aktiv kirke, hvor der er rart at være, og hvor de kommer, hvis de har brug for at snakke. Hvad kræves der af det enkelte sogn, hvis man vil nå de vanskeligt stillede børnefamilier? Nogle af familierne kan have et anstrengt forhold til offentlige myndigheder. Derfor er det vigtigt at fremhæve, at kirkens udgangspunkt er de kristne værdier, herunder også tillid. Så det handler om at få opbygget et tillidsforhold. Det kræver kontinuitet og en vedvarende stædighed. I praksis betyder det, at man bliver ved med at sende tilbud til familierne til forskellige arrangementer, også selv om de har meldt sig til, men alligevel ikke har overskud til at deltage. I netværksarbejdet er nøgleordet tålmodighed og så lige give det en chance til - og så en igen. Nogle af de sårbare familier har nemlig oplevet mange nederlag. Derfor kan tilliden til andre ligge på et meget lille sted. Derfor er det også vigtigt at sætte sig nogle realistiske mål i arbejdet og få afstemt forventninger. Til gengæld kan man ind imellem også få en helt unik relation til nogle familier og som kirke være med til at gøre en stor forskel for nogle helt særlige mennesker. 9

10 Jeg vil gerne give af min tid Kirsten R. Laursen interviewer bl.a. en ung frivillig, der i år var med på ferie med Folkekirkens Feriehjælp. Det er d. 11. juli, og jeg er på besøg på Feriecentret Middelfart Bro Strand ved Båring Vig. Her er børnefamilier fra sogne fra det sydlige Jylland og Fyn på ferie med Folkekirkens Feriehjælp. Blandt de frivillige, der er med som støttepersoner for familierne på ferieopholdet, har jeg først truffet aftale om en snak med Emilie Nielsen (23 år) og Sara Hveisel (25 år). De er her sammen med tre familier fra Munkebjerg Sogn i Odense. Da jeg kommer, er Sara taget til skadestuen på hospitalet i Odense med en far, Joannes, der har problemer med sit ene knæ. Emilie vil gerne fortælle om, hvorfor hun er taget med på ferieopholdet som frivillig i år: - Faktisk var det lidt af en tilfældighed, at jeg kom med, for jeg kommer ikke i Munkebjerg Kirke. Ved siden af mit studium har jeg nogle jobs, og jeg er blandt andet tjener på en restaurant. Min chef dér har relationer til menighedsrådet i Munkebjerg Kirke. Her stod man med den udfordring, at de frivillige, der før har været med på ferieopholdet fra sognet, ikke kunne komme i år. Min chef spurgte mig, om jeg havde lyst til at tage med. Jeg sagde ja. Jeg vil egentlig gerne hjælpe mennesker, der har det svært. Så tænkte jeg, at når man som studerende ikke har mange penge at støtte med, så kunne jeg i stedet give en uge af min sommer til turen. Min chef spurgte mig, om jeg eventuelt havde en veninde, der også kunne tage med, da vi skal være to frivillige sammen med de tre familier fra sognet. Så jeg spurgte min veninde Sara, som jeg har boet på kollegium med i Odense, om hun ville med. Hun bor godt nok i København nu, men det ville hun gerne. Hvordan er ferien så gået? - Jeg har bestemt ikke fortrudt, at jeg tog med, og det har Sara heller ikke. De tre familier fra Munkebjerg sogn er ikke så store. Det er 2 enlige fædre og 1 enlig mor, og der er 6 børn i alt. Så vi fandt ud af, at vi lige kunne være alle sammen i Saras bil og min bil. Vi har organiseret det sådan, at de voksne nogle gange er taget på indkøbstur til Fakta i Brenderup sammen med enten Sara eller mig i én af bilerne, og så har den anden taget sig af børnene imens herhjemme. Sara og jeg har også ind imellem stået for fællesspisning, og vi to har på skift med forældrene stået vagt nede ved stranden, hvor børnene gerne ville bade i det fine vejr. Så har vi også bagt snobrød og malet på strandens sten med farver, noget af det også sammen med de familier og frivillige, der er her fra Vejle (Nørremark og Sct. Johannes) og Vamdrup. I forgårs var vi på tur til Fredericia. I morgen skal vi en tur til Legoland i Billund. Det glæder børnene sig vildt meget til. Det lykkedes mig at få Legoland til at give en stor rabat på entréen, så at der er råd til, at vi kan komme ind. Børnene er søde, og de vil meget gerne være sammen med Sara og mig, og vi kommer også fint ud af det med forældrene. Vi hygger os alle sammen. At børnene kan lide at være sammen med Emilie, får jeg bekræftet. Joannes mellemste barn, drengen Kian, er på besøg hos Emilie, mens Far er på skadestuen. Han nyder, at der er så stille inde hos hende. Han kigger på billeder fra ferien på sin mobil. Lidt senere kommer en mor med Kians lillesøster Natasha, som sammen med sin uadskillelige ven tøjkoen gerne vil lege lidt 10

11 Emilie hygger sig med Natasha i det dejlige vejr på ferieopholdet. Foto: Kirsten R. Laursen med Emilie. Så går moderen med de store drenge til stranden. - Det har været og er en stor oplevelse at være med, slutter Emilie. Midt i al travlheden har hun også haft tid til at servere en lækker frokost for mig. Om eftermiddagen besøger jeg familier og frivillige fra Nørremarks Sogn fra Vejle. Her siger de frivillige (som er fra den ældre generation), at de er imponerede over, hvordan Sara og Emilie på en helt naturlig måde bare har styr på det hele. Det har de frivillige fra Vejle nu også. Jeg deltager i en hyggelig fødselsdagsfest med kaffe, boller og lagkage for alle 6 familier fra de to sogne i Vejle i anledning af, at Tanja, mor til 5 børn, netop i dag fylder 30 år. Borde er sat sammen på græsset og pyntet fint, og store parasoller skærmer for solen. Både Tanja og hendes 5 piger er i smart tøj med flotte solhatte. Tanja har fået en fin ring af sin mand i fødselsdagsgave, og den bliver sendt rundt, så vi alle rundt om bordet får lov til at se den. Det er de frivillige, der har arrangeret fødselsdagskaffen. Præsten Sigrid (fra Nørremarkskirken) kommer på besøg, og der bliver sunget fødselsdagssange og spist boller og kage i lange baner. En del kender hinanden, fordi familierne også mødes i kirkens lokaler en gang imellem. Midt i glæden sender jeg taknemmelige tanker til Arbejdsmarkedets Feriefond, der med sit store tilskud til ferieopholdet, også i år på landsplan for 300 familier og 200 frivillige ( mennesker i alt), giver så mange mennesker en god oplevelse at leve videre på. 11

12 Medlemsliste for Samvirkende Menighedsplejer pr. 20. april 2013 Nyoptagne sogne i perioden , formelt optaget på årsmødet i april, er sat med fede typer. De med * mærkede er tilknyttet med en samarbejdsaftale med menighedsrådet, alle andre er tilsluttede selvstændige menighedsplejer. Fyens stift Dalum* Fraugde-Allerup* Hjallese* Marslev- Birkende Munkebjerg Munkebo* Nr. Lyndelse* Sct. Jørgens, Svendborg * Skt. Hans, Odense * Skt. Knuds* Paarup* Tornbjerg* Vollsmose* Østrup-Skeby* Helsingør stift Avedøre Ballerup Bistrup (Birkerød)* Brøndby Strand Brøndbyvester Brøndbyøster* Buddinge Christians, Lyngby-Tårbæk Dyssegård Familietjenesten i Helsingør Fløng * Frederikssund Gentofte Gladsaxe Glostrup Grøndalslund Grønnevang Harald Hedehusene Hellerup Helsingør (Sct. Olai, Sct. Mariæ Sthens, Vestervang) Hendriksholm Herlev Herstedøster Hillerød (Tjæreby-Alsønderup, Frederiksborg Slots, Gadevang, Grønnevang, Præstevang, Hillerød, Nørre Herlev, Ullerød) Hvidovre Høje Taastrup Hørsholm Islev Ishøj* Kokkedal Ledøje-Smørum Lindehøj Maglegårds Mørkhøj Måløv Nygaard Opstandelseskirken Ordrup Pederstrup (Hedegaardskirken, Vestkirken) Præstebro Risbjerg Rungsted Rødovre Skovlunde Skovshoved Slangerup Stenløse-Veksø Strandmark Søborggård Søborgmagle Taastrup Nykirke Ullerød Vangede Værløse Københavns stift Absalon Advents Aldersro Allehelgen-Sundkirken Anna Ansgar Apostel Bellahøj Bethlehem Bispebjerg (Grundtvigs kirke) Blågård Brønshøj Christians-Vor Frelser De Døves Elias Emdrup Enghave- Bavnehøj Filip Flintholm Fredens Frederiks Frederiksberg Sogn Garnison Gethsemane Godthåb Grøndal Hans Egede Helligkors Helligånds Holmen Husum Husumvold Hyltebjerg Højdevang Islands Brygge (Hans Tausens kirke) Johannes Døber Kapernaum Kastels Kastrup Kildevæld Kingo Knudsker-Rønne Korsvejen Kristkirken Lindevang Lundehus Margrethe Maria Mariendal Nathanael Nazaret Rigshospitalets kirke Rosenvænget (Luther, David og Frihavn) 12

13 Rønne (Sct. Nico- Nykøbing F. Simon Peters, ved lai kirke) Nysted Kolding* Skælskør og Eg- Samuel (Nysted, Vantore, Vamdrup geslevmagle Sankt Olavs Kettinge Slagelse Færøske Menig- Bregninge, Dølle- Ribe stift (Antvorskov, Nør- hed fjelde-musse, Brejning Sogn* revang, Simeons-Sankt Herritslev, Grundtvigs (Es- Skt. Mikkel, Skt. Johannes Godsted, Vester bjerg)* Peder) Simon Peters Ulslev, Øster Kvaglund* Strøby Sions Ulslev) Løgumkloster* Svogerslev* Skt. Andreas Majbølle Vigs- Renbæk Stats- Vipperød* Skt. Jakob næs* fængsel* (Ågerup, Sdr. As- Skt. Lukas Rudbjerg Rindum-Ringkø- mindrup, Grand- Skt. Markus (Dannemare, bing løse) Skt. Matthæus Gloslunde, Ribe-Sct. Catha- Skt. Mikkel, Skt. Skt. Paul Græshave, Kap- rinæ Peder) Skt. Stefan pel, Arninge, Tarm Ølsemagle Skt. Thomas Tillitze, Vesten- Tønder Solbjerg skov) Viborg stift Solvang Rødby Roskilde stift Aulum-Haderup St. Magleby (Rødby, Ring- Allerslev (v. (Aulum, Hodsa- Sundby sebølle, Rødby- Præstø) ger, Sydhavn havn, Allerslev (v. Haderup) Tagensbo Nebbelunde, Lejre)* Egeris Tingbjerg Sædinge) Dianalund Farsø* Timotheus Sakskøbing (Tersløse, Skelle- Fredens (Her- Trinitatis Toreby bjerg og Niløse) ning)* Tårnby Fensmark Hedeager (Her- Utterslev Haderslev stift Greve ning)* Valby (Jesuskir- Erritsø Sogn* Havdrup Hjerm ken) Gl. Haderslev Himmelev* Holstebro Vanløse Sogn* Holsted Ikast* Vigerslev Haderslev Dom- Jersie-Solrød Lemvig-Heldum* Vor Frue sogn* Kalundborg Løgsted, Kor- Østerlars - Gud- Hedensted-Store (Nyvang, Vor num, Aggers- hjem* Dalby Sogne Frue og Føllen- borg og Løgstør Østervold (Esajas Kolding Provstis slev-særslev) Sogne* kirke)* Menighedspleje Karlslunde Måbjerg Aaker (Åkirkeby) (Nr. Bjert, Tyr- Kildebrønde Nørreland (Hol- Aalholm strup, Sankt Køge* stebro) Nicolai, Nr. Asmindrup Rind-Kollund- Lolland-falster stift Vejstrup-Hejls- Taps, Seest, Roskilde Domsogn Kølkær* Romlund* Holeby Lejrskov-Jordrup, Roskilde Søndre Rødding-Løvel- (Errindlev, Ol- Skanderup Slots- (Jakobskirken) Pederstrup strup, Tågerup, kirke) Rørby-Værslev* Sct. Johannes Fuglse, Krønge, Løjt Sogn* Sankt Nikolai, (Herning) Torslunde, Nørremark Holbæk-Tveje Struer Holeby, Bursø) (Vejle)* Merløse (Struer, Gimsing, Horslunde, Nord- Sct. Johannes Skt. Jørgensbjerg Vejrum, Ølby, lunde og Nøbbet* Sogn (Vejle)* Skt. Peder Næst- Asp, Fousing, 13

14 Hjerm, Resen, Humlum, Voldhøj Valgmenighed) Tjørring (Herning) * Trehøje * (Aulum-Vinding- Vind Valgmenighed. Nørre Omme, Timring, Vildbjerg, Nøvling, Vinding, Vind) Thyborøn Viborg (Asmild, Tapdrup, Houlkær, Søndermark, Søndre, Vestervang, Viborg Domsogn) Ørum Viskum Vejrum* Aars Aalborg stift Bistrup (Hjørring)* Bangsbostrand* Brønderslev* Elling Hals * Hasseris Margrethe (Aalborg)* Mosbjerg og Tolne* Nykøbing Mors* Nørretranders* Sdr. Tranders Sæby* Thisted Thisted* Aalborgprovstiers Menighedspleje (Ansgar, Ajstrup, Bislev, Budolfi, Farstrup, Gistrup, Hasseris, Horsens, Hvorup, Lindholm, Lundby, Margrethe, Nr. Uttrup, Nøvling, Nibe, Nr. Tranders, Nørresundby, Sdr. Kongerslev, Sdr. Tranders, Skalborg, Skt. Markus, Svenstrup, St. Ajstrup, Sulsted, Sønderholm, Vadum, Vejgaard, Vester Hassing, Vesterkær, Vodskov, Vokslev, Vor Frelsers, Vor Frue) Vejgård Sogn* Vodskov Sogn* Aarhus stift Alderslyst* Christian Enghøj* Gellerup Gylling* Gødvad* Kristrup* Lystrup* Mariehøj * Silkeborg* Sejs-Svejbæk* Skelager Sogn (Aarhus)* Skjoldhøj* Skt. Andreas (Randers) Skt. Johannes (Aarhus) Skt. Lukas Skt. Pauls* Vorup Aaby ANDRE SAMARBEJDSPARTNERE: Lotus (Aflastningstjeneste Næstved)*, Mødested Amager*, Diakoniens Hus, Tingbjerg. I alt er der tilsluttet 190 menighedsplejer omfattende 296 sogne, og der er 72 samarbejdsaftaler omfattende 84 sogne. Der er ikke modtaget udmeldelser i perioden april 2012 til april De mange nye medlemmer, der har tilsluttet sig Samvirkede Menighedsplejer efter årsmødet 2013, vil blive nævnt ved næste opgørelse. 14

15 Projekt Frivillig for unge i uddannelse Vi vil her pege på en mu lig hed for at rekrutte re unge til det fri villi ge arbejde i sognene, Projekt Frivillig, som man ge foreninger har haft gode erfaringer med. Projektet har eksisteret de seneste år og kan også være til gavn for menighedsplejerne. Det er et offentligt initiativ, der har til formål at få elever på landets kompetencegivende ungdomsuddannelser en gageret som frivillige i foreninger og or ganisationer. Det gælder elever på gymnasier og HF, Handelsskoler, Tekniske skoler og Social- og Sundhedsskoler. Gennem en Forløbsdatabase kan foreninger og organisationer gratis oploade deres tilbud, aktiviteter og projekter. Til gengæld sørger projektet for, at eleverne søger disse tilbud via nettet. De projektansatte giver bl.a. PR for projektet ved besøg på uddannelsesinstitutionerne. Man giver eleven mulighed for at udskrive et Frivilligbevis, hvis de har været frivilligt aktive i 20 timer eller mere. Frivilligbeviset kan vedlægges elevens CV eller eksamensbevis. Det har vist sig, at mange unge faktisk vælger at fortsætte som frivillige i lang tid, fordi de bliver engagerede i det, de gør. Projekt Frivillig har en række erfaringer med, hvilke tiltag der virker i forbindelse med at rekruttere og fastholde unge menneskers engagement i frivillige foreninger og organisationer, og har også mange forslag til, hvordan foreninger og organisationer kan strukturere, uploade og gennemføre forløb med unge frivillige. Disse er samlet i et Idékatalog. Metoden er, at I ude i kirkerne sammenholder de behov og muligheder for socialt arbejde, I selv har fået øje på, med projektets Idékatalog. Det vil i mange tilfælde gøre det muligt at sammensætte et forløb, hvor de unge kan indgå som frivillige. Dette forløb oprettes på forløbsdatabasen på hvor de unge kan melde sig. Man er velkommen til at kontakte Landssekretariatet for Projekt Frivillig for at få svar på spørgsmål om kring Projekt Frivillig, Projekt Fri villigforløb, hjemmesiden og Frivilligbeviset. Projekt Frivillig har seks regionale konsulenter, der kan hjælpe med at opslå forløb, få kontakt til skolernes Frivillighedsvejledere, ligesom de kan hjælpe jer med de spørgsmål, I har i forbindelse med Projekt Fri vil lig. Denne info stammer fra hvor man kan læse meget mere om projektet og oprette sit forløb på databasen. Her kan man også finde kontaktoplysninger på den nærmeste regionale konsulent. Projekt Frivillig har en fast bevilling på Finansloven som et tværministerielt samarbejde mellem Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og Social, Børne- og Integrationsministeriet, der også koordinerer initiativet. Projekt Frivillig er en del af Center for Frivilligt Socialt Arbejde (se dk), der er Social- og Integrationsministeriets nationale viden- og kompetencecenter for frivilligt arbejde. 15

16 Landet rundt Kolding Sorggruppe for børn og unge, der har mistet To præster og en sygeplejerske i Kolding er gået sammen om at lede sorggrupper for børn og unge: En teenagegruppe, en mellemgruppe og en gruppe for de yngste. Sorggrupper for børn og unge må i høj grad siges at være en aktivitet, der hører hjemme i kirkerne, og vi får af og til henvendelse fra sogne, der gerne vil i gang. Derfor giver vi her idéen videre. Sorggruppens tre aldersgrupper mødes i Brændkjærkirkens lokaler i Kolding hver anden tirsdag kl Deltagerne sørger selv for transport, og det er gratis at deltage. Det er vigtigt at melde afbud, når man ikke kommer. Læs mere herom på Kolding Sorggruppes hjemmeside eller kontakt enten Birgit Fur (tlf , stofanet.dk) eller Maria S. Frederiksen (tlf , Info fra hjemmesiden for sorggrupperne: Mange børn og unge oplever desværre at miste en af deres forældre, en søster eller en bror. Af hensyn til familien, især af omsorg for den sørgende mor eller far, lægger børnene måske låg på deres følelser. Mange af dem får for sjældent, måske aldrig, talt om deres egen sorg og eget savn. Vennerne glemmer hurtigt, de forstår ikke helt livet går videre. Derfor kan de ramte børn og unge få følelsen af at være de eneste i verden, der har oplevet et sådant tab, og at ingen forstår de følelser, tanker og spørgsmål, som deres sorg kalder frem i dem. At snakke og være sammen med andre, der har oplevet det samme og ved, hvor svært det kan være, er en befrielse. Det bliver lettere at få sagt, hvad man virkelig tænker og føler, når man ved, at man bliver taget alvorligt, og at det ikke er forkert eller forbudt at have det, som man har det. Der er ikke tale om terapi eller behandling i sorggruppen, men om samvær og erfaringsudveksling. Nøgleordene er omsorg og nærvær. Nye undersøgelser af sorggrupper viser, at det er fællesskabet blandt børnene og de unge, der mere end noget andet giver den positive hjælp til det videre liv. Foto: Rune Hansen? 16

17 Nyt projekt for udsatte børnefamilier på Lolland og Falster Samvirkende Menighedsplejer (SMP) har sommeren 2013 modtaget en bevilling fra Social- og Integrationsministeriet til et nyt familieprojekt på Lolland og Falster, Ferie og nye muligheder gennem netværk, aktiviteter og rådgivning. Det er SMP s erfaringer med ferieprojektet Folkekirkens Feriehjælp, der har gjort det muligt at søge og modtage bevillingen. Projektet er målrettet enlige forældre på overførselsindkomst med hjemmeboende børn. I det nye projekt fylder feriedelen ikke så meget. Der arrangeres efterårsferie for 12 familier. Denne ferie er netop nu under konkret planlægning. Her er det målet, at ferien primært bliver for de familier, der ikke var plads til i ferien med Folkekirkens Feriehjælp, og for nye familier, sognene får kontakt med. Projektets hovedvægt ligger på netværksaktiviteter for i alt 48 børnefamilier, fordelt på fire lokaliteter. Det ser allerede nu ud til, at de tre af stederne for netværksaktiviteterne bliver Nykøbing F., Nakskov og Rødbyhavn. Det undersøges p.t., om det fjerde sted kan blive Maribo. Alle steder er det meningen, at landsogne i nærheden også kan være med. Netværksaktiviteterne skal være højskolelignende samvær med fælles spisning og forskellige former for rådgivning af de voksne kombineret med særlige aktiviteter for børnene. I Rødby og Omegns Menighedspleje har man allerede været i gang med en succesrig netværksaktivitet med børnefamilier, Minihøjskolen, i flere år, og her findes gode erfaringer, som nye sogne kan anvende i idéudviklingen. Formålet med projektet er, at de involverede familier (både børn og voksne) hjælpes på vej, så at de får et bedre overblik over deres hverdagssituation, flere personlige ressourcer og et større personligt overskud. Målet er, at netværksaktiviteterne og ferieopholdet skaber en oplevelse af tillid, hvilket skal gøre det muligt at få konkretiseret forhold som økonomi, børneopdragelse, sund kost og motion, både gennem læring og erfaringsudveksling og gennem praksis på netværksaktiviteterne: Madlavning, motion og rollespil og andre kreative aktiviteter kan også indgå. Netværksmøderne bliver suppleret af frivilliges bisiddertjeneste for familier, der har brug for særlig støtte. Der er ansat en leder af projektet pr. 1. oktober. Det bliver Mei Petersen, 41- årig socialpædagog og cand.pæd. psyk. med mange års erfaring med at arbejde med børnefamilier, også sårbare familier. Fra d. 1. oktober vil der blive udsendt informationer til sognene på Lolland og Falster om mulighederne for at kontakte Mei Petersen. Lederen af SMP s nye projekt på Lolland og Falster, Mei Petersen (privatfoto) I SMP glæder vi os over, at dette projekt, som indtil videre er af 1 års varighed, er blevet en realitet, og vi har allerede kontakt med nye sogne på Lolland og Falster, der stærkt overvejer at være med. Ring og hør nærmere, hvis nogen ønsker at vide mere om projektet (tlf ). Kirsten R. Laursen 17

18 Fra kursuskalenderen 2013: Temakursus Kirkens støtte til sorgramte 3 Kursus: Sted: Glostrup Sognegård Østervej Glostrup Dato Fredag d. 15/ Varighed kl Tilmeldingsfrist: Fredag d. 1/ Pris for medlemmer (fra medlemssogne og personlige medlemmer): Kr. 300,- Pris uden medlemskab: Kr. 350,- 18 Kirkerne spiller en naturlig rolle i forhold til sorgramte, fordi præsterne og andre ansatte kommer i kontakt med mennesker i sorg ved dødsfald og begravelse. Denne kontakt mellem kirkerne og de sorgramte kan naturligt føre til en længerevarende støtte fra kirkerne til mennesker i sorg gennem forskellige aktiviteter. Det kan være samtalen mellem to mennesker, sorggrupper eller ledsagelse og støtte til at komme tilbage i gamle fællesskaber eller ind i nye. Disse aktiviteter kan inddrage både ansatte og frivillige. Hvem kan deltage? Alle i Helsingør og Københavns Stift med interesse i kirkens støtte til sorgramte: Præster, sognemedhjælpere, andre ansatte ved kirkerne, frivillige i menighedsarbejdet og andre interesserede. Hvad kan du lære? På kurset sætter vi fokus på selve relationen mellem den sorgramte og alle jer, der kan blive involveret fra kirken, med særligt henblik på kommunikationen med den sorgramte, individuelt og i grupper. Endvidere kommer vi ind på, hvorledes kirkens støtte til de sorgramte kan organiseres. 6 Program: Kl : Ankomst, kaffe og brød Kl : Velkomst og morgenandagt Kl : Hvordan kan man begynde sorggruppearbejde i sognet?, v. sognepræst Line Bjørn Hansen, Husumvold Kirke Kl : Frokost Kl : 3 workshops: 1. Hvordan møde min sorgramte Næste? Nyheder om død og ulykke spredes hurtigt. På SMS, Facebook eller i en telefonsamtale hører vi om en ulykke, der er indtruffet for et menneske, som vi kender, eller for dennes nærmeste pårørende. Men et er at høre om ulykker på tredje hånd hvad siger man, når man faktisk skal give sin næste hånden? Hvor mange unge forstår i dag ordet kondolere? Hvor vigtige er ord overhovedet? Hvor meget skal man trænge sig på og kan man tillade sig ikke at trænge sig på? Hvor længe skal den sørgende have lov til at være alene med sin sorg? Findes der en grænse mellem oprigtig interesse og irriterende nysgerrighed? Workshoppen vil give nogle bud på forskellige typer af reaktioner på sorg hos mennesker hvordan man som medmenneske kan være en hjælp for sorgramte, v. NN fra Helsingør Stift. 2. Praktiske øvelser i sorggruppearbejdet. Der arbejdes med praktiske eksempler på startrunden i sorggruppen, respektfuld udspørgning samt den mere uddybende individuelle samtale og resten af gruppens rolle. Formålet er, at deltagerne selv får mulighed for at opleve, at være en del af en fiktiv sorggruppe, både som deltager og sorggruppeleder. Oplæg ved konsulent og supervisor, Annette C. Langdahl, Samvirkende Menighedsplejer. 3. Sorgstøtte og netværk til forebyggelse af ensomhed hos ældre, som et forløb i samarbejde mellem ansatte og frivillige ved en kirke, og måske i samarbejde med kommunen, oplæg v. en ældrekonsulent fra Samvirkende Menighedsplejer (Nina Baun eller Eva Christoffersen). Kl : Opsamling ved workshoplederne. Afslutning Kurset arrangeres i samarbejde mellem Stiftsudvalg for Diakoni, Helsingør Stift, og Samvirkende Menighedsplejer. Kursusleder: Socialrådgiver Betina Køster, Samvirkende Menighedsplejer

19 Kirken af levende sten Samvirkende Menighedsplejer har netop udgivet Kirken af levende sten, som er en håndbog for de danske menighedsråd. Bogen, som er forfattet af generalsekretær Kirsten R. Laursen, bistået af andre kyndige, er en vejledning i at integrere sognediakonien i menighedsrådenes arbejde. Udgivelsen er finansieret af Den Folkekirkelige Udviklingsfond, der bekoster udsendelse af bogen i 1 eksemplar til alle danske menighedsråd. Kirsten R. Laursen KIRKEN AF LEVENDE STEN Håndbog for menighedsråd med vejledning i at integrere sognediakoni i arbejdet Udgivet med støtte fra Den Folkekirkelige Udviklingsfond Bogen bygger på en viden om praksis i Samvirkende Menighedsplejers godt 400 medlemssogne, på en række fokusgruppeinterviews med personer med indblik i sognediakonien og på materiale udgivet af forskellige stifters udvalg for diakoni. Bogens udgangspunkt er at belyse de muligheder, der ligger i som basis for arbejdet - at lade diakonien være en selvfølgelig del af menighedens liv (gudstjeneste, forkyndelse, møder m.m.). Det er vigtigt at få italesat den diakoni, der allerede findes i mange sogne, at få øje på mulighederne i at knytte diakonien til det traditionelle kirkelige liv og at udvikle den som en naturlig del af menighedens fællesskab. Ikke mindst de fokusgruppeinterviews, som bogen bygger på, klarlagde det som noget vigtigt at motivere til sognediakoni ved at pege på det potentiale, som menighedens fællesskab i sig selv rummer. Bogen beskriver først det fundamentale, der skal være til stede, for at sognediakonien kan blive en realitet: Motivation og analyse af behov og ressourcer. Der er opstillet en handleplan for, hvordan man når fra idéfasen til realiteterne. Et vigtigt kapitel i bogen er beskrivelsen af de frivilliges rolle i sognet: Hvordan findes de, hvordan Samvirkende Menighedsplejer 2013 dygtiggøres de, og hvordan plejes de? Bogen indeholder en model for sognets frivilligpolitik. På indholdssiden beskrives mange muligheder for sociale netværk med basis i menighedens fællesskab, og efterfølgende beskrives mulighederne i menighedens udadvendte virke (besøg o.l.) i lokalområdet. Også mulighederne for materiel støtte til sognets beboere er nævnt, og der beskrives nye former for menighedsdiakoni. Til sidst indeholder bogen en beskrivelse af, hvorledes det frivillige arbejde i menighederne kan finansieres og organiseres. Her omtales det også, hvordan sognediakoni kan organiseres som et samvirke mellem flere sogne og pastorater. Håndbogen, der er på 56 sider, kan bestilles for kr. 25,- + moms samt pris for porto efter vægt. Kontakt Samvirkende Menighedsplejer på tlf eller Eller spar portoen ved at komme forbi Fælleskontoret Valby Tingsted 7 i Valby og købe bogen, der ligeledes forhandles i forbindelse med møder og kurser i organisa tionen

20 ID-Nr.: SORTERET MAGASINPOST Børn og unge i kirkens sociale arbejde Jesus siger: Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres (Mark 10,14). Disse ord hører vi altid under dåbshandlingen i Folkekirken. Ordene indeholder en stor sandhed, som vi ofte glemmer i vores travle hverdag. Sandheden er, at fremtiden altid tilhører børnene, men børnene er samtidig afhængige af os voksne. Vi er forpligtet til at lede dem på rette vej. Vi har en forpligtigelse til at skabe de rette rammer for børn og unge, så de kan trives, og som kristne er vi også forpligtet til at være der, når livets skyggesider rammer, og støtte op om barnet, så det ikke oplever sit liv som kaos. For Kirkens sociale arbejde, eller diakoni som man også kalder det, drejer det sig om at efterleve Jesu ord og vise omsorg for sin næste. Jesus siger, at ord og handling er én og samme størrelse. Derfor har kirken en forpligtigelse til at være med og skabe de rette betingelser for, at børn og unge kan få en tryg barndom. Som kirke har vi alle et ansvar. Især i disse tider, hvor vores velfærdsmodel bliver sat på prøve. Kirken har gang i mange tiltag, og de vokser heldigvis. Rundt omkring i landet har flere menighedsplejer taget pulsen på deres omgivelser og sat sig for at være kirke med social omsorg, især for børn og unge. Tiltagene er mange. Det kan være tilbud, der spænder fra ferie, lektiehjælp, madlavning, klub, netværk, samtalegrupper, osv. Internettet bliver også flittigt brugt, når det drejer sig om at udvikle nye idéer, så konkret erfaring og forslag kan komme til udtryk, eller som andre kan hente inspiration fra. For at blive i Jesu ånd må vi huske, at alle børn er en gave, og når vi ser et barns glade smil, får vi lov til, i et kort glimt, at ane Guds rige. Teolog og præst Susan Skogstad, Helsingør, medlem af Samvirkende Menighedsplejers Fællesudvalg Samvirkende Menighedsplejer Valby Tingsted 7, 2500 Valby. Tlf Fax , www. menighedsplejer.dk Giro nr , Sydbank reg. nr. 8075, kontonr Redaktion: Generalsekretær Kirsten R. Laursen (ansv.) Bjørn Andersen (lay-out) Tryk BORDING A/S ISSN - Nr.:

Indkomsterne er fordoblet på Østerbro, mens Tingbjerg står i stampe

Indkomsterne er fordoblet på Østerbro, mens Tingbjerg står i stampe Indkomsterne er fordoblet på Østerbro, mens Tingbjerg står i stampe København bliver i stigende grad en opdelt by, hvor de rigeste områder stikker af fra resten af byen. Mens de tre rigeste områder har

Læs mere

1 Hovedstaden Københavns sogne og menigheder

1 Hovedstaden Københavns sogne og menigheder 1 Hovedstaden Københavns sogne og menigheder 1.1 De københavnske sogne - efter oprettelsesår Oversigt over sognene og deres oprettelsesår eller året for ældste bevarede kirkebog, nævnt kronologisk efter

Læs mere

Projekt Folkekirkens Feriehjælps årsrapport v/arbejdsmarkedets Feriefond og Samvirkende Menighedsplejer.

Projekt Folkekirkens Feriehjælps årsrapport v/arbejdsmarkedets Feriefond og Samvirkende Menighedsplejer. Projekt Folkekirkens Feriehjælps årsrapport 2016. v/arbejdsmarkedets Feriefond og Samvirkende Menighedsplejer. Sommerferie for vanskeligt stillede børnefamilier. Projekt Folkekirkens Feriehjælp startede

Læs mere

Eksklusive og ledighedsramte boligområder

Eksklusive og ledighedsramte boligområder 14. juni 2004 Eksklusive og ledighedsramte boligområder Af Niels Glavind Resumé og hovedresultater AErådet har i en tidligere analyse beskæftiget sig med polariseringen på boligområdet. Nærværende notat

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Stiftsrådets forslag til sogne- og pastoratsændringer i Københavns stift:

Stiftsrådets forslag til sogne- og pastoratsændringer i Københavns stift: Dok.Id: 97330 Stiftsrådets forslag til sogne- og pastoratsændringer i Københavns stift: Indledning: Spørgsmålet om den fremtidige sogne- og provstistruktur i Københavns stift har været temaet for adskillige

Læs mere

Valgresultat - korrigeret 14. nov Stemmeberettigede. Hele landet ,

Valgresultat - korrigeret 14. nov Stemmeberettigede. Hele landet , Hele landet 492.226 77.397 1.101 15,7 368 343 Københavns Stift 43.869 3.776 101 8,6 23 20 Amagerbro Provsti Vor Frelsers Sogn 6.314 343 11 5,4 2 2 Amagerbro Provsti Filips Sogn 6.692 319 4 4,8 2 2 Bornholms

Læs mere

Sogne med afstemningsvalg til menighedsråd 2004 - oversigt pr. 7. oktober 2004

Sogne med afstemningsvalg til menighedsråd 2004 - oversigt pr. 7. oktober 2004 Sogne med afstemningsvalg til menighedsråd 2004 - oversigt pr. 7. oktober 2004 Hele landet: Afstemning i 199 af 2217 sogne (9,0 %) - 2000: 242 afstemningsvalg (10,9 %) Københavns Stift: Afstemning i 10

Læs mere

B E S Ø G S TJ E N E S T E N 1

B E S Ø G S TJ E N E S T E N 1 BESØGSTJENESTEN 1 Jeg føler virkelig, at jeg gør et andet menneske glad, og at jeg kan være noget for hende. Jeg får ligeså meget ud af det! som hende, og vi hygger os sammen. Hun bliver så glad hver gang

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V). Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 533 Offentligt J.nr. 2011-518-0180 Dato: 07.06.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj 2011.

Læs mere

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab 1 Bliv frivillig Kulturelle oplevelser Hvis du går og tror, at kirkens arbejde kun består i det, som præster, ansatte

Læs mere

Oversigt over de 107 provstier. Københavns Stift. Helsingør Stift

Oversigt over de 107 provstier. Københavns Stift. Helsingør Stift Oversigt over de 107 provstier Side 1 Københavns Stift Vor Frue Provsti: 5 sogne (Københavns Kommune) Amagerbro Provsti: 11 sogne (Københavns Kommune) Bispebjerg-Brønshøj Provsti: 11 sogne (Københavns

Læs mere

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren Bilag til pjece om Ny Løn Fandt du vej til Ny Løn? Statistisk materiale som bilag til pjece. Allerede i februar måned udsendte sektoren et særnummer af vores

Læs mere

Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016

Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016 Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016 HOVEDRESULTATER Der er ikke ændret i listens top 3 i forhold til opgørelsen over (udgivet i september ). Det er fortsat

Læs mere

Dansk Folkehjælps FERIEFOLDER 2014

Dansk Folkehjælps FERIEFOLDER 2014 s FERIEFOLDER 2014 Forord har i en årrække tilbudt gratis feriehjælp til en række forskellige målgrupper. Feriehjælp er et af de større aktivitetsområder i det frivillige sociale arbejde, som kendetegner.

Læs mere

Hovedpunkter i høringssvarene

Hovedpunkter i høringssvarene Bilagshæfte Hovedpunkter i høringssvarene... 2 Storkøbenhavn... 2 Øvrige Sjælland... 3 Lolland-Falster... 5 Fyn... 6 Jylland... 7 Strukturplan 9. udgave... 10 Strukturplan enkelte menigheder... 12 Kirkeskat

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Sagsnr.: 040.87D.021. Deltagelse i konferencerne om almen studieforberedelse september 2009

Sagsnr.: 040.87D.021. Deltagelse i konferencerne om almen studieforberedelse september 2009 Deltagelse i konferencerne om almen studieforberedelse september 2009 Skolenr. Skolenavn Sted Tid 001 Aurehøj Gymnasium Høje Tåstrup Gymnasium 29. september 002 Avedøre Gymnasium Høje Tåstrup Gymnasium

Læs mere

Deltagelse i konferencerne om almen studieforberedelse september 2012

Deltagelse i konferencerne om almen studieforberedelse september 2012 Deltagelse i konferencerne om almen studieforberedelse september 2012 Skolenr. Skolenavn Sted Tid 001 Aurehøj Gymnasium Frederiksberg Gymnasium 20. september 002 Avedøre Gymnasium Frederiksberg Gymnasium

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Rotary Danmarks Sekretariat

Rotary Danmarks Sekretariat Ialt pr. 1. aug. 2011 186 1.250 10.293 11.543-4 - -4 Ialt pr. 1. aug. 2010 195 1.161 10.414 11.575 - Til/ afgang i perioden -9 89-121 -32 Allerød 1-38 38-1 - -1 Amager - 1 30 31 - - - Assens 2 8 30 38-1

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Deltagelse i september-oktoberkonferencerne om studieretningsprojektet

Deltagelse i september-oktoberkonferencerne om studieretningsprojektet Deltagelse i september-oktoberkonferencerne om studieretningsprojektet Skolenr. Skolenavn Sted Tid 001 Aurehøj Gymnasium Kongsholm Gymnasium 6. oktober 002 Avedøre Gymnasium Kongsholm Gymnasium 6. oktober

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til?

Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til? Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til? 31,25% 5 50,00% 8 18,75% 3 1 / 23 Q2 Hvem stiles posten som udgangspunkt til vedrørende

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Samvirkende Menighedsplejer - et folkekirkeligt socialt arbejde Juni [02] 2014

Samvirkende Menighedsplejer - et folkekirkeligt socialt arbejde Juni [02] 2014 Samvirkende Menighedsplejer - et folkekirkeligt socialt arbejde Juni [02] 2014 Tema: Genbrugsbutikken som en livsnerve i menighedsplejen side 4 SMPs årsmøde 2014 side 8 Få en Kirkens Genbrug i lokalområdet

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene

Læs mere

Q1 Dit barns alder 1 / 50. Inklusion i folkeskolen Besvaret: 382 Sprunget over: 0 100% 80% 60% 40% 20% 0%

Q1 Dit barns alder 1 / 50. Inklusion i folkeskolen Besvaret: 382 Sprunget over: 0 100% 80% 60% 40% 20% 0% Q1 Dit barns alder Besvaret: 382 Sprunget over: 0 10 8 6 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 2,88% 11 6,81% 26 9,42% 36 9,95% 38 11,78% 45 10,99% 42 10,99% 42 14,14%

Læs mere

EFTERÅRSKURSUS KIRKENS GENBRUG

EFTERÅRSKURSUS KIRKENS GENBRUG EFTERÅRSKURSUS KIRKENS GENBRUG den 8. 9. og 10. oktober 2014 GENBRUG I ØST & VEST Samvirkende Menighedsplejer har i år fornøjelsen af at indbyde til inspirationskursus rettet mod frivillige i Kirkens Genbrug.

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Idéer og inspiration. til liv og vækst. i menighedens diakoni

Idéer og inspiration. til liv og vækst. i menighedens diakoni Idéer og inspiration til liv og vækst i menighedens diakoni Kurser, undervisning, samt særlige medlemstilbud Samvirkende Menighedsplejer 2 Indhold: s. 3: Om Samvirkende Menighedsplejer og organisationen

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser 1 Bliv frivillig Hvis du går og tror, at kirkens arbejde kun består i det, som præster, ansatte

Læs mere

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 16. januar 2017 J.nr. 16-1389754 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 102 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse

Læs mere

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag Religionspædagogik Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag at møde børnene og de unge, hvor de er d. 24. november 2013 d. 14. december 2013 v. sognepræst Lene Sander Baggrund Friedrich

Læs mere

Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet

Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet 1 - Borgmesterbrev om nyeste nøgletal på skoleområdet. Hører til journalnummer: 17.01.00-A00-31-16 Til borgmesteren Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet KL s bestyrelse

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Forebyggelse som en del af pensionsordningen Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Hvorfor er der brug for forebyggelse i pensionsordningen? 2 Hvorfor er PensionDanmark gået ind i forebyggelse?

Læs mere

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Leder Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Den kommende tid er hverdagene på Egely præget af, at det er feriesæson. Det

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 21-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 21-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 676 Offentligt Holbergsgade 6 DK-17 København

Læs mere

Nyhedsbrev. Kære alle i Kolding Provstis Menighedspleje. Set og sket i Menighedsplejen. 1. august 2015 [KOLDING PROVSTIS MENIGHEDSPLEJE]

Nyhedsbrev. Kære alle i Kolding Provstis Menighedspleje. Set og sket i Menighedsplejen. 1. august 2015 [KOLDING PROVSTIS MENIGHEDSPLEJE] Kære alle i Kolding Provstis Menighedspleje Så er det august og dermed tid til nyhedsbrevet med tilbageblik, samt en kalender for det kommende halve år i Menighedsplejen så alle kan få booket det ind i

Læs mere

Sammen1. Tema: Frivillighed i den offentlige sektor Frivilighed, ja tak! side 4 Diakoni og de sociale medier side 12 Årsmøde 2011 side 18

Sammen1. Tema: Frivillighed i den offentlige sektor Frivilighed, ja tak! side 4 Diakoni og de sociale medier side 12 Årsmøde 2011 side 18 Samvirkende Menighedsplejer - et folkekirkeligt socialt arbejde Juni [2] 2011 Tema: Frivillighed i den offentlige sektor Frivilighed, ja tak! side 4 Diakoni og de sociale medier side 12 Årsmøde 2011 side

Læs mere

Samvirkende Menighedsplejer - et folkekirkeligt socialt arbejde Marts [01] 2014

Samvirkende Menighedsplejer - et folkekirkeligt socialt arbejde Marts [01] 2014 Samvirkende Menighedsplejer - et folkekirkeligt socialt arbejde Marts [01] 2014 Tema: Kirken af levende sten Sorg udfordrer side 8 Ferie, netværk og nye muligheder side 10 Forløbsfrivillig projektet side

Læs mere

Oversigt over de nye byretters adresser og telefonnumre

Oversigt over de nye byretters adresser og telefonnumre Oversigt over de nye byretters adresser og telefonnumre I forbindelse med retskredsreformen får mange byretter nye adresser og telefonnumre. Oplysningerne om byretternes adresser, telefonnumre, mv. pr.

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Kø # Registreret d. Cvr Navn Effect (KW)Installation Silkeborg Kommune 26,02 I idrift Randers Kommune 21

Kø # Registreret d. Cvr Navn Effect (KW)Installation Silkeborg Kommune 26,02 I idrift Randers Kommune 21 Kø # Registreret d. Cvr Navn Effect (KW)Installation 1 31-03-2014 29189641 Silkeborg Kommune 26,02 I idrift 2 2014-03-31 29189668 Randers Kommune 21 Ikke idriftsat 3 2014-03-31 29189900 Vejle Kommune 6

Læs mere

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011 Kommuner rangeret efter undervisningseffekten i ne, Ærø 0,500 1 Lyngby-Taarbæk 0,442 8 Jammerbugt 0,364 7 Hørsholm 0,352 4 Holstebro 0,328 8 Mariagerfjord 0,309 8 Allerød 0,309 6 Skanderborg 0,307 12 Dragør

Læs mere

Budgetår Hele kr priser

Budgetår Hele kr priser Social-udvalg Driftsønske Skema DRI Budgettering af Værdighedsmilliarden Forslag nr. 2 Budgetår Hele 1.000 kr. - 2017 priser 2017 2018 2019 2020 I alt 0 0 0 8.740 Indtægtsbudget vedr. Værdighedsmilliarden

Læs mere

Kirke og Sogn. På udflugt med Onsdagsforum se side 8-9

Kirke og Sogn. På udflugt med Onsdagsforum se side 8-9 Kirke og Sogn På udflugt med Onsdagsforum se side 8-9 2 KIRKE OG SOGN KIRKE OG SOGN 3 Infoside Kirkekontoret, Sognegården, Kirketorvet 2, 8310 Tranbjerg 86 29 57 33 Mandag-fredag kl. 10.00 13.00 Torsdag

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Den 30. marts 2013 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2014, var 3000.

Den 30. marts 2013 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2014, var 3000. 2. Asylkontor db UDLÆNDINGESTYRELSEN Kommunernes Landsforening Kommune Kontaktrådene Dato: 12. december 2013 Sagsnummer: 13/013100 Sagsbehandler: pep Forhøjelse af landstallet for 2014 Det følger af Integrationslovens

Læs mere

Lis holder ferie i følgende perioder i juni og juli: Ferie i uge 27 og 28 Lis er på stævne i uge 29

Lis holder ferie i følgende perioder i juni og juli: Ferie i uge 27 og 28 Lis er på stævne i uge 29 Alle 4 søndage i juli måned, holder vi gudstjeneste samme med Roskide Baptistkirke i lighed med de foregående år. Roskilde Baptistkirke er beliggende på Vindingevej 32, 4000 Roskilde. Mandag den 3. juni

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Mandag-fredag Monday-Friday

Mandag-fredag Monday-Friday M2 M1 M2 M1 02 12 22 32 42 52 17 27 47 57 07 22 32 42 52 02 12 30 40 50 00 20 47 57 07 17 27 59 09 19 29 39 49 02 12 22 32 42 52 07 17 27 47 57 11 21 31 41 51 01 17 27 47 57 07 Hillerød Hillerød Allerød

Læs mere

Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre

Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre Miljø- og Planlægningsudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget (2. L 118 - Bilag 13,L 119 - Bilag 13 Offentligt UDKAST til Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Orientering om udmøntning af midler til Projekt Frivillig

Orientering om udmøntning af midler til Projekt Frivillig Orientering om udmøntning af midler til Projekt Frivillig Regeringen har som led i Kvalitetsreformen besluttet, at alle, der tager en ungdomsuddannelse, fra februar 2010 vil få mulighed for at deltage

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner I juni var der 312 tvangsauktioner. Det er 11 flere end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for juni 2014. Overordnet set er antallet

Læs mere

Kursuskatalog Peer-Undervisning Forår Undervisning for alle. Recovery-skolen Center for Mestring Søndersøparken 16 Viborg

Kursuskatalog Peer-Undervisning Forår Undervisning for alle. Recovery-skolen Center for Mestring Søndersøparken 16 Viborg Kursuskatalog Peer-Undervisning Forår 2017 - Undervisning for alle Recovery-skolen Center for Mestring Søndersøparken 16 Viborg Om Recovery-skolen og peer-undervisning Recovery er et ord venligst udlånt

Læs mere

Sammen. Tema: Samvirkende Menighedsplejer i 110 år Lykønskninger side 4 Det handler om nærvær side 10 Omsorgen for de små side 12 OM MENIGHEDSPLEJE

Sammen. Tema: Samvirkende Menighedsplejer i 110 år Lykønskninger side 4 Det handler om nærvær side 10 Omsorgen for de små side 12 OM MENIGHEDSPLEJE Samvirkende Menighedsplejer - et folkekirkeligt socialt arbejde Juni [2] 2012 Tema: Samvirkende Menighedsplejer i 110 år Lykønskninger side 4 Det handler om nærvær side 10 Omsorgen for de små side 12 Sammen

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Samlet er ungdomsledigheden på omkring 13,2 pct. for de unge under 30 år, når man ser bort fra studerende i arbejdsstyrken. Der er dog stor forskel

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg lov@ft.dk Kirsten Normann Andersen Kirsten.Normann.Andersen@ft.dk Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne

Læs mere