Samvirkende Menighedsplejer - et folkekirkeligt socialt arbejde September [3] 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samvirkende Menighedsplejer - et folkekirkeligt socialt arbejde September [3] 2013"

Transkript

1 Samvirkende Menighedsplejer - et folkekirkeligt socialt arbejde September [3] 2013 Tema: Børn og unge i kirkens sociale fællesskab Menigheden og de unge side 5 Interview med ung frivillig side 10 NYHED! Kirken af levende sten om en håndbog i diakoni side 19 Sammen1 OM MENIGHEDSPLEJE

2 SAMVIRKENDE MENIGHEDSPLEJER Valby Tingsted 7, 2500 Valby Telefon Fax Giro nr FÆLLESKONTORETS TELEFONÅBNINGSTID Mandag - torsdag kl Fredag kl FORMAND FOR FÆLLESUDVALGET Fhv. kontorchef Ole Foldberg GENERALSEKRETÆR Kirsten R. Laursen FORRETNINGSFØRER Michael Madsen ADMINISTRATION Eva Nørregaard Iben Meinertsen Anne Marie Kær Hornung Lone Sørensen Joan Bencke Olsen Uffe Grønbæk Laugesen UDVIKLINGSKONSULENTER NORDJYLLAND: Birgitte Viftrup Mortensen SYDJYLLAND: Annette C. Langdahl SJÆLLAND/KØBENHAVN, BORNHOLM, LOLLAND-FALSTER OG FYN: Betina Køster menighedsplejer.dk Nina Baun Helle Engelsborg Olsen Karen Hegelund-Jensen Eva Christoffersen Valby Tingsted 7, 2500 Valby FOLKEKIRKENS FERIEHJÆLP viderestilling til: Betina Køster eller Iben Meinertsen AFLASTNINGSTJENESTE Nina Baun indhold Aktuel kommentar 3 v/kirsten Laursen Menigheden og de unge 5 Netværksaktivitet 7 som springbræt Interview med ung frivillig 10 Medlemsliste 12 Projekt Frivillig 15 for unge i uddannelse Landet rundt 16 Fra kursuskalenderen Om den nye håndbog i diakoni 19 Bagsidekommentar 20 BESØGSTJENESTE Helle Engelsborg Olsen Eva Christoffersen Paul-Erik B. Maertens Træffetid: tirsdag kl INFORMATION Kirsten R. Laursen Bjørn Andersen HJEMMESIDE KirkeWeb, RECEPTION OG FONDEN DE STILLE STUER Merethe Jægergaard SERVICEMEDARBEJDER Vagn Nielsen FRIVILLIGE Palle Højland, Anne Olesen, Jens Bilberg, Lisbeth Schnoor, Bjørn Andersen, Marianne Ryttov, besøgshunden Molly KIRKENS GENBRUG/SMP GENBRUG Michael Madsen KIRKENS GENBRUG-SAMARBEJDET MELLEM SMP OG DANMISSION: Kurt Bierbum, Genbrugskonsulent Øst Bjørn Clausen, Genbrugskonsulent Vest Anne Olesen Fællesledelsen FORSIDENS FOTO Kian nyder roen på ferien med Folkekirkens Feriehjælp ved Bro Strand. Foto: Kirsten R. Laursen 2

3 Børn og unge i kirkens sociale arbejde I mange kirker gør man den erfaring, at det er let at inddrage børn i kirkens arbejde, også arbejde med et socialt sigte. Mange steder oplever man, at børnene gerne vil være i kirken, hvis de får lov at være sig selv og møder voksne, der har omsorg for dem. De fles te minikonfirmander nyder at komme hen til kirken og ønsker at fortsætte, når undervisningstiden er slut. Der er kirker, hvor man følger undervisningen op med en børneklub med netværksaktiviteter og måske en lektiecafé. Man samles om noget, der giver mening for børnene. Hvis børnene oplever, at de kan være sig selv i samværet og har både kammerater og gode voksne omkring sig, er det almindeligt, at børnene gerne bliver i kirkens miljø og har tillid til de ansatte og frivillige ved kirken. Hvordan kan kirken blive relevant for unge mennesker? Anderledes vanskeligt er det at fastholde unge menneskers tilknytning til kirken. Lige så nemt som det er at tilknytte børnene til kirkens arbejde, lige så mange steder gør man den erfaring, at man så at sige konfirmerer konfirmanderne ud af kirken. Det kræver stor dygtighed af præsterne at engagere konfirmanderne i den tid, de går til undervisning, og det er for de årige ret nærliggende at mene, at kirken er kedelig med sine mange ord og salmer. Medvirkende til at ændre på dette forhold er utvivlsomt minikonfirmandundervisningen. Har man været positivt indstillet, da man kom som 9-10-årig, så opleves det som meget mere naturligt at komme igen, når man skal konfirmeres. Og endnu bedre er det selvfølgeligt, hvis der i tiden mellem minikonfirmand- og konfirmandundervisningen ved kirken har været et netværk, man har kunnet være en del af. Flere handlinger og færre ord Noget tyder på, at der, hvor der er handling og ikke bare ord, kan man godt engagere unge mennesker i kirkens arbejde. Det ser ud til, at social omsorg, som man kan tage del i og være med til at give til andre, er den side af kirkens arbejde, der især appellerer til unge. Derfor har vi valgt at tematisere dette i dette nummer af Sammen. Center for Ungdomsstudier (CUR, udgav i december 2012 en spændende rapport, der skal belyse, hvad kirken kan gøre, så unge oplever kristendommen og kirken som relevant og betydningsfuld. Rapporten, der er bestilt af Aalborg Stift, bygger på interviews og andre undersøgelser, der er foretaget med 139 unge i alderen fra 15 til 17 år. Rapporten kan downloades fra filer/2013/01/hringer-i-alborg-endeligrapport.pdf og har titlen: Hvis jeg skulle bruge en præst, skulle han være mere som et menneske end en præst med en titel at bygge bro mellem kirkens budskab og unges virkelighed. Her vil der i særlig grad være fokus på det, der fremkommer i rapporten om unges syn på det at opleve omsorg og give omsorg i kirken. Generelt er de unge meget optaget af, at de er i et dilemma mellem at være med i et fællesskab med hinanden og samtidig opleve, at det er en individuel og krævende sag som ungt menneske at finde vejen frem i livet. Der er brug for trygge rammer i familien og gode venner, fordi livet i den alder kan opleves som et uoverskueligt puslespil. Unge tumler en del med eksistentielle spørgsmål, men har svært ved at se en sammenhæng mel- Aktuel kommentar 3

4 Aktuel kommentar lem kristendommen og de spørgsmål, de er optaget af. Vigtigere for præsten at lytte end at tale Derfor ser de fleste af de unge ikke nogen mening i at komme i kirken, fordi de ikke oplever, at kirken har svar på de store spørgsmål, som de går rundt med. Unge har i reglen ikke interesse i at høre præster sige en stor mængde ord og opfatter ikke en præst som en relevant samtalepartner. De fleste opfatter præsten som upersonlig. Der, hvor interessen alligevel opstår, er, når præsten viser sig som et menneske, der vil bruge tid på at lytte og er nysgerrig efter at høre, hvad den unge har på hjerte. F.eks. nævnes en præst, der tilbød en ung at komme og få en snak en gang imellem, fordi den unges forældre skulle skilles. Det var noget, den unge havde brug for, og det blev godt. Hvis der skal være åbenhed over for en dialog med en præst, skal det helst ske diskret for den enkelte, så at vennerne ikke ved noget om det, eller også skal man i vennernes fællesskab være enige om, at man godt tør vælge kirken til og give den en chance. Vennernes betydning På et spørgsmål om, hvad der skal til, for at de unge vil komme i en Ungekirke, er svaret fra de unge, at der ikke skal laves kirke for de unge, men at kir ken skal inddrage de unge og tage afsæt i deres virkelighed. Præsten skal møde de unge i øjenhøjde. Det, de kom mer til, skal give mening ind i åriges liv, og de unge skal opleve, at det, de gør, er noget nødvendigt, f.eks. at løse en diakonal opgave. Det, der sker, må gerne ske med smil og humor, sådan at distancen nedbrydes, og samværet i kirken skal også være for vennerne. Unge vil i reglen ikke komme, hvis ikke også vennerne er med. Der må gerne være noget særligt, så vennerne også trækkes derhen, og der må også gerne være ro, fordi man er på så mange andre steder i livet. Hvis man i kirken kommunikerer noget ud til unge, skal det være præsten, der møder de unge som person og går ind i de unges virkelighed. Hvis det skal lykkes, skal præsten lære at lytte mere og tale mindre! Hvis man inviterer, skal he le vennegruppen inviteres, f.eks. gen nem en sms eller gennem Facebook. De to måder at kommunikere på, det personlige møde og de sociale me di er, skal supplere hinanden. Men hos de unge gælder det som hos alle aldersgrupper, at det personlige møde er vigtigere end de sociale medier. Der skal være brug for mig Afgørende vigtigt er det, at de unge meget gerne vil gøre noget og ikke blot sidde og høre på. Det interessante ved undersøgelsen er ikke mindst, at en del af de unge, der ikke mener, at de kan bruge det til noget at komme i kirken (godt 50%), godt kunne tænke sig at være med, hvis der er en opgave med mening. Det viser sig, at hele 75 % faktisk godt vil gøre noget, hvis der er brug for mig. Hvis der kan være et handlingsfællesskab, hvor man komme enkeltvis eller (helst) i grupper, vil man gerne være med. Det kan være kirkelige opgaver, f.eks. ved gudstjenesten, og det kan ikke mindst være diakonale opgaver. Noget af det, de adspurgte unge gerne vil med til, er sogneindsamlinger, loppemarked, indsamling af gammelt legetøj til julegaveuddeling til asylbørn, sognets lektiecafé eller sms-café for ældre. Så hvis man er åben og lyttende over for de unge, vil mange unge altså godt gøre brug af kirken. Og hvis de unge inddrages og kan føle ejerskab, fordi de (helst som gruppe) medvirker i en opgave, der er nødvendig, så ser det ud til, at det kan lade sig gøre, at unge oplever et socialt fællesskab i kirken. Det lyder lovende, og uden tvivl vil mange kirker gerne realisere drømmen om at få flere unge med i kirkens fællesskab. krl 4

5 Menigheden og de unge Af Anne-Mette Ladegaard Kirken skal og kan blive bedre til at inddrage de unge voksne i sognets fri villige arbejde og i menighedslivet, men hvordan? Det er et ofte stillet spørgsmål i landets sogne, og det kan være en svær kode at knække. Men hvorfor er der nogle kirker, der formår at løse opgaven bedre end andre? Da jeg flyttede til København i december 2011, begyndte jeg at komme i Apostelkirken på Vesterbro. Jeg mødte en særligt åben og imødekommende kirke. Ud over Apostelkirkens særlige profil som integrations- og indsattekirke er Apostelkirken også en kirke med en meget dynamisk menighed på tværs af kultur, alder og samfundslag. Anden søndag, jeg besøgte Apostelkirken, kom en sød dame og spurgte, om jeg havde lyst til at lave kirkefrokost, fordi de manglede hjælpere. Jeg blev lidt forbavset, fordi jeg ikke var sikker på, at Apostelkirken var den kirke, jeg skulle komme i. Jeg valgte alligevel at svare ja!. Efter at vi havde lavet maden den næste søndag, oplevede jeg den samme fornemmelse, som når man laver mad til gæster i ens eget hjem. Jeg oplevede at være vært for nogen at have ejerskab. Pludselig var Apostelkirken ikke en ny kirke, men min kirke. Selv om det lyder forkert, tror jeg på mange måder, at det er denne ejerskabsfornemmelse, vi skal tildele vores unge ikke ved at varte dem op, men ved at lade os varte op af dem. I juni 2012 delte min mand og jeg en idé med vores præst Niels Nymann Eriksen. Vi kunne tænke os at starte et ungdomsfællesskab. Kirken havde i længere tid haft et ønske om, at der skulle være et specielt tilbud for unge. Så da Niels hørte om idéen, blev det modtaget med glæde. Niels spurgte os, hvordan vi havde tænkt os, at ungdomsfællesskabet skulle tage form. 5

6 Den sætning indeholdt dermed også et I er velkomne hvornår skal vi gå i gang hvad har I brug for?. Hvis vi blot havde fået et velkommen, havde vi stået i den samme situation som før, men i det, at ordet blev fulgt op af et hvornår og et hvordan, blev vi pludselig mødt med engagement. Denne tilgang, tror jeg, er vigtig, når man møder unges ønsker om at engagere sig. Jeg oplever ofte, at de steder, hvor jeg føler mig værdsat og inddraget, også er de steder, hvor jeg får lov til at udfolde mig. Med andre ord: De steder, hvor jeg har en aktie, er også de steder, hvor jeg vil investere tid og kræfter. For et par år siden udgav den svenske præst Fredrik Modéus bogen Mod til at være Kirke, hvor han introducerer begrebet delagtighed i en kirkelig kontekst. Bogen handler i korte træk om at delagtiggøre menigheden i kirken. I stedet for, at få gør alt, er princippet, at mange gør noget. Med dette udsagn synes jeg, at præsten fra Lund rammer sømmet lige på hovedet i hvert fald, når det handler om unge. Delagtighed er for mig også en måde at give mennesker muligheden for at være dem selv, at kunne være værter og at smække benene op på bordet. Jeg vil slutte af med konklusionen fra Kirkefondets rapport De unge voksne og folkekirken : De unge gider godt folkekirken, de gider godt gøre en frivillig indsats i sognene, og de gider godt være med til at tage et ansvar i menighedsrådene. Det kræver bare, at de får lov at være med på deres egne præmisser, og at menighedsrådsmedlemmerne, præsterne og de ansatte får øjnene op for de helt specielle evner, den enkelte unge har. Og det kræver, at de unge bliver spurgt, om de vil være med de kommer nemlig ikke af sig selv. Mon ikke det gælder for andre aldersgrupper også? Anne-Mette Ladegaard er i gang med uddannelsen Kristendom, Kultur og Kommunikation på Diakonissestiftelsen og har i 2013 været i praktik hos Samvirkende Menighedsplejer. Anne-Mettes indsats for ungdomsfællesskabet ved Apostelkirken blev inddraget i praktikforløbet. 6

7 Et springbræt til at nå børnefamilierne i sognene: netværksaktiviteter og Folkekirkens Feriehjælp Af Betina Køster, leder af Folkekirkens Feriehjælp Efterhånden har jeg haft kontakt med og besøgt mange forskellige sogne i landet, og jeg kan høre, at der er gode initiativer i gang i forhold til børnefamilierne. Blandt de mest populære aktiviteter for øjeblikket er spaghettigudstjenester og babysalmesang. Her har flere sogne en pæn tilslutning fra børnefamilierne, også fra familier, der normalt ikke har deres gang i kirken. Desværre hører jeg også fra andre sogne, at det ikke er let at få børnefamilierne til at komme i kirken. Mange af de familier, der har fået deres barn døbt, kommer først igen, enten når barnet bliver minikonfirmand - eller skal konfirmeres. På den måde kan kirken komme til at virke som et fremmed sted for nogle af børnefamilierne, selv om de både har fået deres barn døbt i kirken og har et ønske om at oplære deres børn i den kristne tro. Det samme gælder for de sårbare børnefamilier, som ellers er nogle af de familier, Folkekirken kunne komme til at få særlig betydning for. Antallet af fattige mennesker er stigende. Samlet set er der målt med OECD s fattigdomsgrænse i 2012 næsten en kvart million fattige mennesker i Danmark, herunder også børnefamilier. Ofte er fattigdom forbundet med afsavn, f.eks. at man ikke har penge til at gå til tandlæge, at give gaver til fødselsdage, at købe medicin eller til at komme på ferie. Børnene i familierne lider også afsavn. Nogle har ikke mulighed for at deltage i børnefødselsdage eller andre fritidsaktiviteter. De har heller ikke mulighed for at komme på ferie. Det var en vigtig grund til, at Samvirkende Menighedsplejers pro jekt Folkekirkens Feriehjælp blev oprettet i Efterfølgende har det vokset sig større og større. Igen i år har vi sendt over 300 børnefamilier af sted på sommerferie i Danmark og har efterfølgende fået positive tilbagemeldinger fra dem. Hvorfor er ferien en særlig kritisk periode for de vanskeligt stillede børnefamilier? Det er den, fordi familiernes vanskelige økonomiske situation bevirker, at de tit må give afkald på ferie uden for hjemmet. Samtidig tvinger ferielukning hos skoler, daginstitutioner og fritidsaktiviteter børnene ud af deres vante miljø. Derfor kan sommerferien opleves som en meget lang periode, hvor børnene mangler alternativer til det, de plejer at lave. Da familierne ofte kæmper med en række andre problemer i tillæg til deres vanskelige økonomiske situation, har de sjældent ressourcer til at finde alternative aktiviteter til børnene. Ferien kan derfor blive en kritisk periode, idet den er med til at tydeliggøre familiens og særligt børnenes udsatte position. Oveni kommer, at når børnene kommer i skole efter sommerferien, kan de ikke ligesom deres jævnaldrende fortælle om, hvor de har været på ferie. Hvem kan deltage i Folkekirkens Feriehjælp? Flertallet af familierne er enlige forsørgere med børn og udvalgt efter kontanthjælpsloftet. Det sidste er et krav fra Arbejdsmarkedets Feriefond, som er vores primære økonomiske sponsor. En del af familierne er også kendeteg- 7

8 8 net ved fysiske og psykiske lidelser. Nogle af børnene har endvidere haft for skellige diagnoser, som bl.a. omhandler personlighedsforstyrrelser. Hvilke funktioner har Feriehjælpen? Projektet har flere vigtige funktioner og handler om mere end bare ferie. For det første kan Feriehjælpen give familierne et afbræk fra en ellers problemfyldt hverdag. Forældrene får også mulighed for at give deres børn en særlig oplevelse at tænke tilbage på og fortælle om. En landsdækkende undersøgelse udarbejdet i 2011/2012 af Egmont Fonden og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter viser, at de kortsigtede effekter af ferieophold for de udsatte børnefamilier er, at de har haft tid til hinanden og har haft en positiv oplevelse sammen. Børnene virker gladere end før ferien. Endvidere har familien fået et pusterum fra hverdagen, og forældrene har fået ny energi og mod til at tage på ferie med børnene en anden gang. Godt halvdelen af forældrene mener også, at ferien har givet dem livsmod og lyst til at ændre flere ting i deres liv. De har desuden fået udvidet deres netværk og lært nye familier at kende. De langsigtede effekter er, at familien stadig taler om ferien 6 måneder efter hjemkomsten, og mange mener, at ferien har knyttet dem tættere sammen. Undersøgelsen viser også, at ferieopholdet har givet dem mod på at lære nye mennesker at kende og givet dem troen på, at de er i stand til at klare flere ting. De har rent faktisk lavet nogle ændringer i deres hverdag. F.eks. er familien blevet bedre til at tale sammen, forældrene har fået bedre blik for børnenes behov, og de har fundet energi til f.eks. at genoptage en uddannelse eller et arbejde. Resultaterne af ferieopholdet er overraskende positive. En overordnet konklusion er, at et ferieophold ikke bare skaber stor glæde, men også har dokumenterbare effekter for familiens trivsel. Netværksaktiviteter for de sårbare børnefamilier som opfølgning på ferieopholdet Et stigende antal sogne vælger at følge op med netværkstilbud. Især spisninger for enlige med børn danner rammen om aktiviteterne, der også kan udvides med studiekredslignende eller kreative tiltag. Andre aktiviteter kan være billedaftener med udveksling af

9 Allerede på ferieopholdet kan der opstå værdifulde netværk blandt familierne. Privatfoto fotos, eller netværksweekender, hvor familierne får lejlighed til at gense hinanden og mindes ferien sammen. Samvirkende Menighedsplejer har efterfølgende spurgt, hvad netværket betyder for familierne. Svarene er blandt andet, at de har fået nye venskaber og er begyndt at komme på besøg hos hinanden. Børnene er begyndt at lege sammen og overnatte hos hinanden. Flere af familierne fortæller, at de er begyndt at komme i kirken, hvor de bl.a. hjælper til med kirkens arrangementer. Nogle familier fortæller, at de har fået øje på en aktiv kirke, hvor der er rart at være, og hvor de kommer, hvis de har brug for at snakke. Hvad kræves der af det enkelte sogn, hvis man vil nå de vanskeligt stillede børnefamilier? Nogle af familierne kan have et anstrengt forhold til offentlige myndigheder. Derfor er det vigtigt at fremhæve, at kirkens udgangspunkt er de kristne værdier, herunder også tillid. Så det handler om at få opbygget et tillidsforhold. Det kræver kontinuitet og en vedvarende stædighed. I praksis betyder det, at man bliver ved med at sende tilbud til familierne til forskellige arrangementer, også selv om de har meldt sig til, men alligevel ikke har overskud til at deltage. I netværksarbejdet er nøgleordet tålmodighed og så lige give det en chance til - og så en igen. Nogle af de sårbare familier har nemlig oplevet mange nederlag. Derfor kan tilliden til andre ligge på et meget lille sted. Derfor er det også vigtigt at sætte sig nogle realistiske mål i arbejdet og få afstemt forventninger. Til gengæld kan man ind imellem også få en helt unik relation til nogle familier og som kirke være med til at gøre en stor forskel for nogle helt særlige mennesker. 9

10 Jeg vil gerne give af min tid Kirsten R. Laursen interviewer bl.a. en ung frivillig, der i år var med på ferie med Folkekirkens Feriehjælp. Det er d. 11. juli, og jeg er på besøg på Feriecentret Middelfart Bro Strand ved Båring Vig. Her er børnefamilier fra sogne fra det sydlige Jylland og Fyn på ferie med Folkekirkens Feriehjælp. Blandt de frivillige, der er med som støttepersoner for familierne på ferieopholdet, har jeg først truffet aftale om en snak med Emilie Nielsen (23 år) og Sara Hveisel (25 år). De er her sammen med tre familier fra Munkebjerg Sogn i Odense. Da jeg kommer, er Sara taget til skadestuen på hospitalet i Odense med en far, Joannes, der har problemer med sit ene knæ. Emilie vil gerne fortælle om, hvorfor hun er taget med på ferieopholdet som frivillig i år: - Faktisk var det lidt af en tilfældighed, at jeg kom med, for jeg kommer ikke i Munkebjerg Kirke. Ved siden af mit studium har jeg nogle jobs, og jeg er blandt andet tjener på en restaurant. Min chef dér har relationer til menighedsrådet i Munkebjerg Kirke. Her stod man med den udfordring, at de frivillige, der før har været med på ferieopholdet fra sognet, ikke kunne komme i år. Min chef spurgte mig, om jeg havde lyst til at tage med. Jeg sagde ja. Jeg vil egentlig gerne hjælpe mennesker, der har det svært. Så tænkte jeg, at når man som studerende ikke har mange penge at støtte med, så kunne jeg i stedet give en uge af min sommer til turen. Min chef spurgte mig, om jeg eventuelt havde en veninde, der også kunne tage med, da vi skal være to frivillige sammen med de tre familier fra sognet. Så jeg spurgte min veninde Sara, som jeg har boet på kollegium med i Odense, om hun ville med. Hun bor godt nok i København nu, men det ville hun gerne. Hvordan er ferien så gået? - Jeg har bestemt ikke fortrudt, at jeg tog med, og det har Sara heller ikke. De tre familier fra Munkebjerg sogn er ikke så store. Det er 2 enlige fædre og 1 enlig mor, og der er 6 børn i alt. Så vi fandt ud af, at vi lige kunne være alle sammen i Saras bil og min bil. Vi har organiseret det sådan, at de voksne nogle gange er taget på indkøbstur til Fakta i Brenderup sammen med enten Sara eller mig i én af bilerne, og så har den anden taget sig af børnene imens herhjemme. Sara og jeg har også ind imellem stået for fællesspisning, og vi to har på skift med forældrene stået vagt nede ved stranden, hvor børnene gerne ville bade i det fine vejr. Så har vi også bagt snobrød og malet på strandens sten med farver, noget af det også sammen med de familier og frivillige, der er her fra Vejle (Nørremark og Sct. Johannes) og Vamdrup. I forgårs var vi på tur til Fredericia. I morgen skal vi en tur til Legoland i Billund. Det glæder børnene sig vildt meget til. Det lykkedes mig at få Legoland til at give en stor rabat på entréen, så at der er råd til, at vi kan komme ind. Børnene er søde, og de vil meget gerne være sammen med Sara og mig, og vi kommer også fint ud af det med forældrene. Vi hygger os alle sammen. At børnene kan lide at være sammen med Emilie, får jeg bekræftet. Joannes mellemste barn, drengen Kian, er på besøg hos Emilie, mens Far er på skadestuen. Han nyder, at der er så stille inde hos hende. Han kigger på billeder fra ferien på sin mobil. Lidt senere kommer en mor med Kians lillesøster Natasha, som sammen med sin uadskillelige ven tøjkoen gerne vil lege lidt 10

11 Emilie hygger sig med Natasha i det dejlige vejr på ferieopholdet. Foto: Kirsten R. Laursen med Emilie. Så går moderen med de store drenge til stranden. - Det har været og er en stor oplevelse at være med, slutter Emilie. Midt i al travlheden har hun også haft tid til at servere en lækker frokost for mig. Om eftermiddagen besøger jeg familier og frivillige fra Nørremarks Sogn fra Vejle. Her siger de frivillige (som er fra den ældre generation), at de er imponerede over, hvordan Sara og Emilie på en helt naturlig måde bare har styr på det hele. Det har de frivillige fra Vejle nu også. Jeg deltager i en hyggelig fødselsdagsfest med kaffe, boller og lagkage for alle 6 familier fra de to sogne i Vejle i anledning af, at Tanja, mor til 5 børn, netop i dag fylder 30 år. Borde er sat sammen på græsset og pyntet fint, og store parasoller skærmer for solen. Både Tanja og hendes 5 piger er i smart tøj med flotte solhatte. Tanja har fået en fin ring af sin mand i fødselsdagsgave, og den bliver sendt rundt, så vi alle rundt om bordet får lov til at se den. Det er de frivillige, der har arrangeret fødselsdagskaffen. Præsten Sigrid (fra Nørremarkskirken) kommer på besøg, og der bliver sunget fødselsdagssange og spist boller og kage i lange baner. En del kender hinanden, fordi familierne også mødes i kirkens lokaler en gang imellem. Midt i glæden sender jeg taknemmelige tanker til Arbejdsmarkedets Feriefond, der med sit store tilskud til ferieopholdet, også i år på landsplan for 300 familier og 200 frivillige ( mennesker i alt), giver så mange mennesker en god oplevelse at leve videre på. 11

12 Medlemsliste for Samvirkende Menighedsplejer pr. 20. april 2013 Nyoptagne sogne i perioden , formelt optaget på årsmødet i april, er sat med fede typer. De med * mærkede er tilknyttet med en samarbejdsaftale med menighedsrådet, alle andre er tilsluttede selvstændige menighedsplejer. Fyens stift Dalum* Fraugde-Allerup* Hjallese* Marslev- Birkende Munkebjerg Munkebo* Nr. Lyndelse* Sct. Jørgens, Svendborg * Skt. Hans, Odense * Skt. Knuds* Paarup* Tornbjerg* Vollsmose* Østrup-Skeby* Helsingør stift Avedøre Ballerup Bistrup (Birkerød)* Brøndby Strand Brøndbyvester Brøndbyøster* Buddinge Christians, Lyngby-Tårbæk Dyssegård Familietjenesten i Helsingør Fløng * Frederikssund Gentofte Gladsaxe Glostrup Grøndalslund Grønnevang Harald Hedehusene Hellerup Helsingør (Sct. Olai, Sct. Mariæ Sthens, Vestervang) Hendriksholm Herlev Herstedøster Hillerød (Tjæreby-Alsønderup, Frederiksborg Slots, Gadevang, Grønnevang, Præstevang, Hillerød, Nørre Herlev, Ullerød) Hvidovre Høje Taastrup Hørsholm Islev Ishøj* Kokkedal Ledøje-Smørum Lindehøj Maglegårds Mørkhøj Måløv Nygaard Opstandelseskirken Ordrup Pederstrup (Hedegaardskirken, Vestkirken) Præstebro Risbjerg Rungsted Rødovre Skovlunde Skovshoved Slangerup Stenløse-Veksø Strandmark Søborggård Søborgmagle Taastrup Nykirke Ullerød Vangede Værløse Københavns stift Absalon Advents Aldersro Allehelgen-Sundkirken Anna Ansgar Apostel Bellahøj Bethlehem Bispebjerg (Grundtvigs kirke) Blågård Brønshøj Christians-Vor Frelser De Døves Elias Emdrup Enghave- Bavnehøj Filip Flintholm Fredens Frederiks Frederiksberg Sogn Garnison Gethsemane Godthåb Grøndal Hans Egede Helligkors Helligånds Holmen Husum Husumvold Hyltebjerg Højdevang Islands Brygge (Hans Tausens kirke) Johannes Døber Kapernaum Kastels Kastrup Kildevæld Kingo Knudsker-Rønne Korsvejen Kristkirken Lindevang Lundehus Margrethe Maria Mariendal Nathanael Nazaret Rigshospitalets kirke Rosenvænget (Luther, David og Frihavn) 12

13 Rønne (Sct. Nico- Nykøbing F. Simon Peters, ved lai kirke) Nysted Kolding* Skælskør og Eg- Samuel (Nysted, Vantore, Vamdrup geslevmagle Sankt Olavs Kettinge Slagelse Færøske Menig- Bregninge, Dølle- Ribe stift (Antvorskov, Nør- hed fjelde-musse, Brejning Sogn* revang, Simeons-Sankt Herritslev, Grundtvigs (Es- Skt. Mikkel, Skt. Johannes Godsted, Vester bjerg)* Peder) Simon Peters Ulslev, Øster Kvaglund* Strøby Sions Ulslev) Løgumkloster* Svogerslev* Skt. Andreas Majbølle Vigs- Renbæk Stats- Vipperød* Skt. Jakob næs* fængsel* (Ågerup, Sdr. As- Skt. Lukas Rudbjerg Rindum-Ringkø- mindrup, Grand- Skt. Markus (Dannemare, bing løse) Skt. Matthæus Gloslunde, Ribe-Sct. Catha- Skt. Mikkel, Skt. Skt. Paul Græshave, Kap- rinæ Peder) Skt. Stefan pel, Arninge, Tarm Ølsemagle Skt. Thomas Tillitze, Vesten- Tønder Solbjerg skov) Viborg stift Solvang Rødby Roskilde stift Aulum-Haderup St. Magleby (Rødby, Ring- Allerslev (v. (Aulum, Hodsa- Sundby sebølle, Rødby- Præstø) ger, Sydhavn havn, Allerslev (v. Haderup) Tagensbo Nebbelunde, Lejre)* Egeris Tingbjerg Sædinge) Dianalund Farsø* Timotheus Sakskøbing (Tersløse, Skelle- Fredens (Her- Trinitatis Toreby bjerg og Niløse) ning)* Tårnby Fensmark Hedeager (Her- Utterslev Haderslev stift Greve ning)* Valby (Jesuskir- Erritsø Sogn* Havdrup Hjerm ken) Gl. Haderslev Himmelev* Holstebro Vanløse Sogn* Holsted Ikast* Vigerslev Haderslev Dom- Jersie-Solrød Lemvig-Heldum* Vor Frue sogn* Kalundborg Løgsted, Kor- Østerlars - Gud- Hedensted-Store (Nyvang, Vor num, Aggers- hjem* Dalby Sogne Frue og Føllen- borg og Løgstør Østervold (Esajas Kolding Provstis slev-særslev) Sogne* kirke)* Menighedspleje Karlslunde Måbjerg Aaker (Åkirkeby) (Nr. Bjert, Tyr- Kildebrønde Nørreland (Hol- Aalholm strup, Sankt Køge* stebro) Nicolai, Nr. Asmindrup Rind-Kollund- Lolland-falster stift Vejstrup-Hejls- Taps, Seest, Roskilde Domsogn Kølkær* Romlund* Holeby Lejrskov-Jordrup, Roskilde Søndre Rødding-Løvel- (Errindlev, Ol- Skanderup Slots- (Jakobskirken) Pederstrup strup, Tågerup, kirke) Rørby-Værslev* Sct. Johannes Fuglse, Krønge, Løjt Sogn* Sankt Nikolai, (Herning) Torslunde, Nørremark Holbæk-Tveje Struer Holeby, Bursø) (Vejle)* Merløse (Struer, Gimsing, Horslunde, Nord- Sct. Johannes Skt. Jørgensbjerg Vejrum, Ølby, lunde og Nøbbet* Sogn (Vejle)* Skt. Peder Næst- Asp, Fousing, 13

14 Hjerm, Resen, Humlum, Voldhøj Valgmenighed) Tjørring (Herning) * Trehøje * (Aulum-Vinding- Vind Valgmenighed. Nørre Omme, Timring, Vildbjerg, Nøvling, Vinding, Vind) Thyborøn Viborg (Asmild, Tapdrup, Houlkær, Søndermark, Søndre, Vestervang, Viborg Domsogn) Ørum Viskum Vejrum* Aars Aalborg stift Bistrup (Hjørring)* Bangsbostrand* Brønderslev* Elling Hals * Hasseris Margrethe (Aalborg)* Mosbjerg og Tolne* Nykøbing Mors* Nørretranders* Sdr. Tranders Sæby* Thisted Thisted* Aalborgprovstiers Menighedspleje (Ansgar, Ajstrup, Bislev, Budolfi, Farstrup, Gistrup, Hasseris, Horsens, Hvorup, Lindholm, Lundby, Margrethe, Nr. Uttrup, Nøvling, Nibe, Nr. Tranders, Nørresundby, Sdr. Kongerslev, Sdr. Tranders, Skalborg, Skt. Markus, Svenstrup, St. Ajstrup, Sulsted, Sønderholm, Vadum, Vejgaard, Vester Hassing, Vesterkær, Vodskov, Vokslev, Vor Frelsers, Vor Frue) Vejgård Sogn* Vodskov Sogn* Aarhus stift Alderslyst* Christian Enghøj* Gellerup Gylling* Gødvad* Kristrup* Lystrup* Mariehøj * Silkeborg* Sejs-Svejbæk* Skelager Sogn (Aarhus)* Skjoldhøj* Skt. Andreas (Randers) Skt. Johannes (Aarhus) Skt. Lukas Skt. Pauls* Vorup Aaby ANDRE SAMARBEJDSPARTNERE: Lotus (Aflastningstjeneste Næstved)*, Mødested Amager*, Diakoniens Hus, Tingbjerg. I alt er der tilsluttet 190 menighedsplejer omfattende 296 sogne, og der er 72 samarbejdsaftaler omfattende 84 sogne. Der er ikke modtaget udmeldelser i perioden april 2012 til april De mange nye medlemmer, der har tilsluttet sig Samvirkede Menighedsplejer efter årsmødet 2013, vil blive nævnt ved næste opgørelse. 14

15 Projekt Frivillig for unge i uddannelse Vi vil her pege på en mu lig hed for at rekrutte re unge til det fri villi ge arbejde i sognene, Projekt Frivillig, som man ge foreninger har haft gode erfaringer med. Projektet har eksisteret de seneste år og kan også være til gavn for menighedsplejerne. Det er et offentligt initiativ, der har til formål at få elever på landets kompetencegivende ungdomsuddannelser en gageret som frivillige i foreninger og or ganisationer. Det gælder elever på gymnasier og HF, Handelsskoler, Tekniske skoler og Social- og Sundhedsskoler. Gennem en Forløbsdatabase kan foreninger og organisationer gratis oploade deres tilbud, aktiviteter og projekter. Til gengæld sørger projektet for, at eleverne søger disse tilbud via nettet. De projektansatte giver bl.a. PR for projektet ved besøg på uddannelsesinstitutionerne. Man giver eleven mulighed for at udskrive et Frivilligbevis, hvis de har været frivilligt aktive i 20 timer eller mere. Frivilligbeviset kan vedlægges elevens CV eller eksamensbevis. Det har vist sig, at mange unge faktisk vælger at fortsætte som frivillige i lang tid, fordi de bliver engagerede i det, de gør. Projekt Frivillig har en række erfaringer med, hvilke tiltag der virker i forbindelse med at rekruttere og fastholde unge menneskers engagement i frivillige foreninger og organisationer, og har også mange forslag til, hvordan foreninger og organisationer kan strukturere, uploade og gennemføre forløb med unge frivillige. Disse er samlet i et Idékatalog. Metoden er, at I ude i kirkerne sammenholder de behov og muligheder for socialt arbejde, I selv har fået øje på, med projektets Idékatalog. Det vil i mange tilfælde gøre det muligt at sammensætte et forløb, hvor de unge kan indgå som frivillige. Dette forløb oprettes på forløbsdatabasen på hvor de unge kan melde sig. Man er velkommen til at kontakte Landssekretariatet for Projekt Frivillig for at få svar på spørgsmål om kring Projekt Frivillig, Projekt Fri villigforløb, hjemmesiden og Frivilligbeviset. Projekt Frivillig har seks regionale konsulenter, der kan hjælpe med at opslå forløb, få kontakt til skolernes Frivillighedsvejledere, ligesom de kan hjælpe jer med de spørgsmål, I har i forbindelse med Projekt Fri vil lig. Denne info stammer fra hvor man kan læse meget mere om projektet og oprette sit forløb på databasen. Her kan man også finde kontaktoplysninger på den nærmeste regionale konsulent. Projekt Frivillig har en fast bevilling på Finansloven som et tværministerielt samarbejde mellem Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og Social, Børne- og Integrationsministeriet, der også koordinerer initiativet. Projekt Frivillig er en del af Center for Frivilligt Socialt Arbejde (se dk), der er Social- og Integrationsministeriets nationale viden- og kompetencecenter for frivilligt arbejde. 15

16 Landet rundt Kolding Sorggruppe for børn og unge, der har mistet To præster og en sygeplejerske i Kolding er gået sammen om at lede sorggrupper for børn og unge: En teenagegruppe, en mellemgruppe og en gruppe for de yngste. Sorggrupper for børn og unge må i høj grad siges at være en aktivitet, der hører hjemme i kirkerne, og vi får af og til henvendelse fra sogne, der gerne vil i gang. Derfor giver vi her idéen videre. Sorggruppens tre aldersgrupper mødes i Brændkjærkirkens lokaler i Kolding hver anden tirsdag kl Deltagerne sørger selv for transport, og det er gratis at deltage. Det er vigtigt at melde afbud, når man ikke kommer. Læs mere herom på Kolding Sorggruppes hjemmeside eller kontakt enten Birgit Fur (tlf , stofanet.dk) eller Maria S. Frederiksen (tlf , Info fra hjemmesiden for sorggrupperne: Mange børn og unge oplever desværre at miste en af deres forældre, en søster eller en bror. Af hensyn til familien, især af omsorg for den sørgende mor eller far, lægger børnene måske låg på deres følelser. Mange af dem får for sjældent, måske aldrig, talt om deres egen sorg og eget savn. Vennerne glemmer hurtigt, de forstår ikke helt livet går videre. Derfor kan de ramte børn og unge få følelsen af at være de eneste i verden, der har oplevet et sådant tab, og at ingen forstår de følelser, tanker og spørgsmål, som deres sorg kalder frem i dem. At snakke og være sammen med andre, der har oplevet det samme og ved, hvor svært det kan være, er en befrielse. Det bliver lettere at få sagt, hvad man virkelig tænker og føler, når man ved, at man bliver taget alvorligt, og at det ikke er forkert eller forbudt at have det, som man har det. Der er ikke tale om terapi eller behandling i sorggruppen, men om samvær og erfaringsudveksling. Nøgleordene er omsorg og nærvær. Nye undersøgelser af sorggrupper viser, at det er fællesskabet blandt børnene og de unge, der mere end noget andet giver den positive hjælp til det videre liv. Foto: Rune Hansen? 16

17 Nyt projekt for udsatte børnefamilier på Lolland og Falster Samvirkende Menighedsplejer (SMP) har sommeren 2013 modtaget en bevilling fra Social- og Integrationsministeriet til et nyt familieprojekt på Lolland og Falster, Ferie og nye muligheder gennem netværk, aktiviteter og rådgivning. Det er SMP s erfaringer med ferieprojektet Folkekirkens Feriehjælp, der har gjort det muligt at søge og modtage bevillingen. Projektet er målrettet enlige forældre på overførselsindkomst med hjemmeboende børn. I det nye projekt fylder feriedelen ikke så meget. Der arrangeres efterårsferie for 12 familier. Denne ferie er netop nu under konkret planlægning. Her er det målet, at ferien primært bliver for de familier, der ikke var plads til i ferien med Folkekirkens Feriehjælp, og for nye familier, sognene får kontakt med. Projektets hovedvægt ligger på netværksaktiviteter for i alt 48 børnefamilier, fordelt på fire lokaliteter. Det ser allerede nu ud til, at de tre af stederne for netværksaktiviteterne bliver Nykøbing F., Nakskov og Rødbyhavn. Det undersøges p.t., om det fjerde sted kan blive Maribo. Alle steder er det meningen, at landsogne i nærheden også kan være med. Netværksaktiviteterne skal være højskolelignende samvær med fælles spisning og forskellige former for rådgivning af de voksne kombineret med særlige aktiviteter for børnene. I Rødby og Omegns Menighedspleje har man allerede været i gang med en succesrig netværksaktivitet med børnefamilier, Minihøjskolen, i flere år, og her findes gode erfaringer, som nye sogne kan anvende i idéudviklingen. Formålet med projektet er, at de involverede familier (både børn og voksne) hjælpes på vej, så at de får et bedre overblik over deres hverdagssituation, flere personlige ressourcer og et større personligt overskud. Målet er, at netværksaktiviteterne og ferieopholdet skaber en oplevelse af tillid, hvilket skal gøre det muligt at få konkretiseret forhold som økonomi, børneopdragelse, sund kost og motion, både gennem læring og erfaringsudveksling og gennem praksis på netværksaktiviteterne: Madlavning, motion og rollespil og andre kreative aktiviteter kan også indgå. Netværksmøderne bliver suppleret af frivilliges bisiddertjeneste for familier, der har brug for særlig støtte. Der er ansat en leder af projektet pr. 1. oktober. Det bliver Mei Petersen, 41- årig socialpædagog og cand.pæd. psyk. med mange års erfaring med at arbejde med børnefamilier, også sårbare familier. Fra d. 1. oktober vil der blive udsendt informationer til sognene på Lolland og Falster om mulighederne for at kontakte Mei Petersen. Lederen af SMP s nye projekt på Lolland og Falster, Mei Petersen (privatfoto) I SMP glæder vi os over, at dette projekt, som indtil videre er af 1 års varighed, er blevet en realitet, og vi har allerede kontakt med nye sogne på Lolland og Falster, der stærkt overvejer at være med. Ring og hør nærmere, hvis nogen ønsker at vide mere om projektet (tlf ). Kirsten R. Laursen 17

18 Fra kursuskalenderen 2013: Temakursus Kirkens støtte til sorgramte 3 Kursus: Sted: Glostrup Sognegård Østervej Glostrup Dato Fredag d. 15/ Varighed kl Tilmeldingsfrist: Fredag d. 1/ Pris for medlemmer (fra medlemssogne og personlige medlemmer): Kr. 300,- Pris uden medlemskab: Kr. 350,- 18 Kirkerne spiller en naturlig rolle i forhold til sorgramte, fordi præsterne og andre ansatte kommer i kontakt med mennesker i sorg ved dødsfald og begravelse. Denne kontakt mellem kirkerne og de sorgramte kan naturligt føre til en længerevarende støtte fra kirkerne til mennesker i sorg gennem forskellige aktiviteter. Det kan være samtalen mellem to mennesker, sorggrupper eller ledsagelse og støtte til at komme tilbage i gamle fællesskaber eller ind i nye. Disse aktiviteter kan inddrage både ansatte og frivillige. Hvem kan deltage? Alle i Helsingør og Københavns Stift med interesse i kirkens støtte til sorgramte: Præster, sognemedhjælpere, andre ansatte ved kirkerne, frivillige i menighedsarbejdet og andre interesserede. Hvad kan du lære? På kurset sætter vi fokus på selve relationen mellem den sorgramte og alle jer, der kan blive involveret fra kirken, med særligt henblik på kommunikationen med den sorgramte, individuelt og i grupper. Endvidere kommer vi ind på, hvorledes kirkens støtte til de sorgramte kan organiseres. 6 Program: Kl : Ankomst, kaffe og brød Kl : Velkomst og morgenandagt Kl : Hvordan kan man begynde sorggruppearbejde i sognet?, v. sognepræst Line Bjørn Hansen, Husumvold Kirke Kl : Frokost Kl : 3 workshops: 1. Hvordan møde min sorgramte Næste? Nyheder om død og ulykke spredes hurtigt. På SMS, Facebook eller i en telefonsamtale hører vi om en ulykke, der er indtruffet for et menneske, som vi kender, eller for dennes nærmeste pårørende. Men et er at høre om ulykker på tredje hånd hvad siger man, når man faktisk skal give sin næste hånden? Hvor mange unge forstår i dag ordet kondolere? Hvor vigtige er ord overhovedet? Hvor meget skal man trænge sig på og kan man tillade sig ikke at trænge sig på? Hvor længe skal den sørgende have lov til at være alene med sin sorg? Findes der en grænse mellem oprigtig interesse og irriterende nysgerrighed? Workshoppen vil give nogle bud på forskellige typer af reaktioner på sorg hos mennesker hvordan man som medmenneske kan være en hjælp for sorgramte, v. NN fra Helsingør Stift. 2. Praktiske øvelser i sorggruppearbejdet. Der arbejdes med praktiske eksempler på startrunden i sorggruppen, respektfuld udspørgning samt den mere uddybende individuelle samtale og resten af gruppens rolle. Formålet er, at deltagerne selv får mulighed for at opleve, at være en del af en fiktiv sorggruppe, både som deltager og sorggruppeleder. Oplæg ved konsulent og supervisor, Annette C. Langdahl, Samvirkende Menighedsplejer. 3. Sorgstøtte og netværk til forebyggelse af ensomhed hos ældre, som et forløb i samarbejde mellem ansatte og frivillige ved en kirke, og måske i samarbejde med kommunen, oplæg v. en ældrekonsulent fra Samvirkende Menighedsplejer (Nina Baun eller Eva Christoffersen). Kl : Opsamling ved workshoplederne. Afslutning Kurset arrangeres i samarbejde mellem Stiftsudvalg for Diakoni, Helsingør Stift, og Samvirkende Menighedsplejer. Kursusleder: Socialrådgiver Betina Køster, Samvirkende Menighedsplejer

19 Kirken af levende sten Samvirkende Menighedsplejer har netop udgivet Kirken af levende sten, som er en håndbog for de danske menighedsråd. Bogen, som er forfattet af generalsekretær Kirsten R. Laursen, bistået af andre kyndige, er en vejledning i at integrere sognediakonien i menighedsrådenes arbejde. Udgivelsen er finansieret af Den Folkekirkelige Udviklingsfond, der bekoster udsendelse af bogen i 1 eksemplar til alle danske menighedsråd. Kirsten R. Laursen KIRKEN AF LEVENDE STEN Håndbog for menighedsråd med vejledning i at integrere sognediakoni i arbejdet Udgivet med støtte fra Den Folkekirkelige Udviklingsfond Bogen bygger på en viden om praksis i Samvirkende Menighedsplejers godt 400 medlemssogne, på en række fokusgruppeinterviews med personer med indblik i sognediakonien og på materiale udgivet af forskellige stifters udvalg for diakoni. Bogens udgangspunkt er at belyse de muligheder, der ligger i som basis for arbejdet - at lade diakonien være en selvfølgelig del af menighedens liv (gudstjeneste, forkyndelse, møder m.m.). Det er vigtigt at få italesat den diakoni, der allerede findes i mange sogne, at få øje på mulighederne i at knytte diakonien til det traditionelle kirkelige liv og at udvikle den som en naturlig del af menighedens fællesskab. Ikke mindst de fokusgruppeinterviews, som bogen bygger på, klarlagde det som noget vigtigt at motivere til sognediakoni ved at pege på det potentiale, som menighedens fællesskab i sig selv rummer. Bogen beskriver først det fundamentale, der skal være til stede, for at sognediakonien kan blive en realitet: Motivation og analyse af behov og ressourcer. Der er opstillet en handleplan for, hvordan man når fra idéfasen til realiteterne. Et vigtigt kapitel i bogen er beskrivelsen af de frivilliges rolle i sognet: Hvordan findes de, hvordan Samvirkende Menighedsplejer 2013 dygtiggøres de, og hvordan plejes de? Bogen indeholder en model for sognets frivilligpolitik. På indholdssiden beskrives mange muligheder for sociale netværk med basis i menighedens fællesskab, og efterfølgende beskrives mulighederne i menighedens udadvendte virke (besøg o.l.) i lokalområdet. Også mulighederne for materiel støtte til sognets beboere er nævnt, og der beskrives nye former for menighedsdiakoni. Til sidst indeholder bogen en beskrivelse af, hvorledes det frivillige arbejde i menighederne kan finansieres og organiseres. Her omtales det også, hvordan sognediakoni kan organiseres som et samvirke mellem flere sogne og pastorater. Håndbogen, der er på 56 sider, kan bestilles for kr. 25,- + moms samt pris for porto efter vægt. Kontakt Samvirkende Menighedsplejer på tlf eller Eller spar portoen ved at komme forbi Fælleskontoret Valby Tingsted 7 i Valby og købe bogen, der ligeledes forhandles i forbindelse med møder og kurser i organisa tionen

20 ID-Nr.: SORTERET MAGASINPOST Børn og unge i kirkens sociale arbejde Jesus siger: Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres (Mark 10,14). Disse ord hører vi altid under dåbshandlingen i Folkekirken. Ordene indeholder en stor sandhed, som vi ofte glemmer i vores travle hverdag. Sandheden er, at fremtiden altid tilhører børnene, men børnene er samtidig afhængige af os voksne. Vi er forpligtet til at lede dem på rette vej. Vi har en forpligtigelse til at skabe de rette rammer for børn og unge, så de kan trives, og som kristne er vi også forpligtet til at være der, når livets skyggesider rammer, og støtte op om barnet, så det ikke oplever sit liv som kaos. For Kirkens sociale arbejde, eller diakoni som man også kalder det, drejer det sig om at efterleve Jesu ord og vise omsorg for sin næste. Jesus siger, at ord og handling er én og samme størrelse. Derfor har kirken en forpligtigelse til at være med og skabe de rette betingelser for, at børn og unge kan få en tryg barndom. Som kirke har vi alle et ansvar. Især i disse tider, hvor vores velfærdsmodel bliver sat på prøve. Kirken har gang i mange tiltag, og de vokser heldigvis. Rundt omkring i landet har flere menighedsplejer taget pulsen på deres omgivelser og sat sig for at være kirke med social omsorg, især for børn og unge. Tiltagene er mange. Det kan være tilbud, der spænder fra ferie, lektiehjælp, madlavning, klub, netværk, samtalegrupper, osv. Internettet bliver også flittigt brugt, når det drejer sig om at udvikle nye idéer, så konkret erfaring og forslag kan komme til udtryk, eller som andre kan hente inspiration fra. For at blive i Jesu ånd må vi huske, at alle børn er en gave, og når vi ser et barns glade smil, får vi lov til, i et kort glimt, at ane Guds rige. Teolog og præst Susan Skogstad, Helsingør, medlem af Samvirkende Menighedsplejers Fællesudvalg Samvirkende Menighedsplejer Valby Tingsted 7, 2500 Valby. Tlf Fax , www. menighedsplejer.dk Giro nr , Sydbank reg. nr. 8075, kontonr Redaktion: Generalsekretær Kirsten R. Laursen (ansv.) Bjørn Andersen (lay-out) Tryk BORDING A/S ISSN - Nr.:

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Samvirkende Menighedsplejer - et folkekirkeligt socialt arbejde Juni [02] 2014

Samvirkende Menighedsplejer - et folkekirkeligt socialt arbejde Juni [02] 2014 Samvirkende Menighedsplejer - et folkekirkeligt socialt arbejde Juni [02] 2014 Tema: Genbrugsbutikken som en livsnerve i menighedsplejen side 4 SMPs årsmøde 2014 side 8 Få en Kirkens Genbrug i lokalområdet

Læs mere

Idéer og inspiration. til liv og vækst. i menighedens diakoni

Idéer og inspiration. til liv og vækst. i menighedens diakoni Idéer og inspiration til liv og vækst i menighedens diakoni Kurser, undervisning, samt særlige medlemstilbud Samvirkende Menighedsplejer 2 Indhold: s. 3: Om Samvirkende Menighedsplejer og organisationen

Læs mere

Samvirkende Menighedsplejer - et folkekirkeligt socialt arbejde Marts [01] 2014

Samvirkende Menighedsplejer - et folkekirkeligt socialt arbejde Marts [01] 2014 Samvirkende Menighedsplejer - et folkekirkeligt socialt arbejde Marts [01] 2014 Tema: Kirken af levende sten Sorg udfordrer side 8 Ferie, netværk og nye muligheder side 10 Forløbsfrivillig projektet side

Læs mere

Nyhedsbrev. Kære alle i Kolding Provstis Menighedspleje. Set og sket i Menighedsplejen. 1. august 2015 [KOLDING PROVSTIS MENIGHEDSPLEJE]

Nyhedsbrev. Kære alle i Kolding Provstis Menighedspleje. Set og sket i Menighedsplejen. 1. august 2015 [KOLDING PROVSTIS MENIGHEDSPLEJE] Kære alle i Kolding Provstis Menighedspleje Så er det august og dermed tid til nyhedsbrevet med tilbageblik, samt en kalender for det kommende halve år i Menighedsplejen så alle kan få booket det ind i

Læs mere

EFTERÅRSKURSUS KIRKENS GENBRUG

EFTERÅRSKURSUS KIRKENS GENBRUG EFTERÅRSKURSUS KIRKENS GENBRUG den 8. 9. og 10. oktober 2014 GENBRUG I ØST & VEST Samvirkende Menighedsplejer har i år fornøjelsen af at indbyde til inspirationskursus rettet mod frivillige i Kirkens Genbrug.

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Mandag-fredag Monday-Friday

Mandag-fredag Monday-Friday M2 M1 M2 M1 02 12 22 32 42 52 17 27 47 57 07 22 32 42 52 02 12 30 40 50 00 20 47 57 07 17 27 59 09 19 29 39 49 02 12 22 32 42 52 07 17 27 47 57 11 21 31 41 51 01 17 27 47 57 07 Hillerød Hillerød Allerød

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Dansk Folkehjælps FERIEFOLDER 2014

Dansk Folkehjælps FERIEFOLDER 2014 s FERIEFOLDER 2014 Forord har i en årrække tilbudt gratis feriehjælp til en række forskellige målgrupper. Feriehjælp er et af de større aktivitetsområder i det frivillige sociale arbejde, som kendetegner.

Læs mere

Ledelse og medarbejdere

Ledelse og medarbejdere Seneste opdatering 26. 21. september februar 2013 2014 Seneste opdatering 26. september 2014 Ledelse og medarbejdere Hovedkontor Slotsmarken 11 2970 Hørsholm Tlf.: 7024 2900 E-mail: info@d-i.dk Navn Titel

Læs mere

Mandag-fredag Monday-Friday

Mandag-fredag Monday-Friday M2 M1 Mandag-fredag Monday-Friday M2 M1 Mandag-fredag Monday-Friday 17 27 47 57 07 22 32 42 52 02 12 47 57 07 17 27 59 09 19 29 39 49 07 17 27 47 57 11 21 31 41 51 01 17 27 47 57 07 Hillerød Hillerød Allerød

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

B E S Ø G S TJ E N E S T E N 1

B E S Ø G S TJ E N E S T E N 1 BESØGSTJENESTEN 1 Jeg føler virkelig, at jeg gør et andet menneske glad, og at jeg kan være noget for hende. Jeg får ligeså meget ud af det! som hende, og vi hygger os sammen. Hun bliver så glad hver gang

Læs mere

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR KONFERENCE INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR Kirkens Korshær i Aarhus, Jysk børneforsorg/fredehjem og Diakonhøjskolen indbyder til en årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Forebyggelse som en del af pensionsordningen Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Hvorfor er der brug for forebyggelse i pensionsordningen? 2 Hvorfor er PensionDanmark gået ind i forebyggelse?

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Bopæl for de sociale klasser i 2012

Bopæl for de sociale klasser i 2012 Bopæl for de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver, hvor i landet og hvor opdelt de fem sociale klasser bor, og hvordan

Læs mere

RESULTATER I FØRSTEHOLDSKAMPE 1977 2013/2014

RESULTATER I FØRSTEHOLDSKAMPE 1977 2013/2014 1977 Serie 2 1978 Serie 2 Løgstrup u 1-2 h 3-2 Mønsted u 2-0 h 1-1 Herning KFUM h - - - u 2-6 Feldborg h 1-1 u 1-1 KKIK h - - - u 2-4 VFF u 0-3 h 2-0 Borup u 0-0 h 3-3 Bjerringbro h 2-1 u 3-0 Ravnsbjerg

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Antal med under 7. Antal med over 7

Antal med under 7. Antal med over 7 Undervisningsministeriet 13. februar 2014 Oversigt over, hvor mange af de nuværende gymnasieelever, der ikke ville være blevet optaget, hvis der havde været adgangskrav på karakteren 7 - Fordelt på de

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Idéer og inspiration til liv og vækst i menighedens diakoni

Idéer og inspiration til liv og vækst i menighedens diakoni Idéer og inspiration til liv og vækst i menighedens diakoni 34 tilbud om foredrag og debatoplæg fra Samvirkende Menighedsplejer 1 Foredrag ved generalsekretær Kirsten R. Laursen HVAD ER DIAKONI? Hvad er

Læs mere

Kirkenyt maj og juni 2015

Kirkenyt maj og juni 2015 Kirkenyt maj og juni 2015 Tag med på sommerudflugt Spændende seværdigheder og hyggelig middag - tag med kirken på sommerudflugt den 18. juni. Turen går til Nedre Dråby Kirke, Jægerspris Slot, J. F. Willumsens

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt SGHNAVN_uaar_p50 DRG SGH SGHNAVN 0312 1501 Gentofte Hospital 0312 2000 Hospitalerne i Nordsjælland 0312 3000 Sygehus Vestsjælland

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

Dansk Skytte Union 50m Hjemmebaneturnering 2014 - Senior

Dansk Skytte Union 50m Hjemmebaneturnering 2014 - Senior 60 liggende 5. omgang total 1. division 1 Ballerup 1 1872,6 10 9378,1 50 2 Kolding 1 1865,0 7 9277,0 31 3 DSB/ASF 1 1865,2 7 7431,0 29 4 Viborg 1 1852,7 4 9247,6 22 5 Bredstrup-Pjedsted 1 1843,9 0 9195,7

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag Religionspædagogik Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag at møde børnene og de unge, hvor de er d. 24. november 2013 d. 14. december 2013 v. sognepræst Lene Sander Baggrund Friedrich

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Høringssvar til 3. runde af Det nye Katolske Danmarkskort

Høringssvar til 3. runde af Det nye Katolske Danmarkskort Høringssvar til 3. runde af Det nye Katolske Danmarkskort 1. udgave juni 2015 Side 1 Indholdsfortegnelse Høringssvar 3. høringsrunde 3. runde høringssvar fra et mindretal i menighedsrådet ved Sct. Clemens

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Et eksempel på hvordan vi kan samarbejde med kommunerne om at skabe sammenhængende forløb for hjertekarpatienterne. Frokost

Et eksempel på hvordan vi kan samarbejde med kommunerne om at skabe sammenhængende forløb for hjertekarpatienterne. Frokost VELKOMMEN Fredag d. 7. marts 10:30 11:00 Ankomst - kaffe, te og brød 11:00 11:30 Velkommen - status på Hjertemotion v/ projektleder Lise Sjelberg 11:30 12:15 Hvorfor er rehabilitering vigtig? v/ rådgivningsleder

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Hvad så med kirkernes sociale ansvar?

Hvad så med kirkernes sociale ansvar? Hvad så med kirkernes sociale ansvar? Konference og høring på Christiansborg Tirsdag d. 22. oktober 2013 Der er mange sociale udfordringer at tage fat på i dagens, og ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Læs mere

VOKSNE AMBULANTE PATIENTER

VOKSNE AMBULANTE PATIENTER VOKSNE AMBULANTE PATIENTER REGION HOVEDSTADEN (VOKSNE AMBULANTE PATIENTER) PC Amager Distriktspsykiatrisk team 1 31 63 Distriktspsykiatrisk team 2 29 54 Distriktspsykiatrisk team 3 23 41 Gerontopsykiatrisk

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Brostenen. Kingo-Samuel sogn

Brostenen. Kingo-Samuel sogn Brostenen Kingo-Samuel sogn Juni, juli, august 2014 Gudstjenester i JUNI Søndag 1. kl. 10.00 Højmesse 6. s. e. påske J C Larsen Onsdag 4. kl. 18.00 Musikgudstjeneste H P Nohns og Karsten Amby Lørdag 7.

Læs mere

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Patientstøtterne Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 26 Røde Korsafdelinger har patientstøtter... 4 Patientstøtter er til stede på mange forskellige sygehusafdelinger...

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Menighedspleje og sognediakoni. Start-tips < Samvirkende Menighedsplejer

Menighedspleje og sognediakoni. Start-tips < Samvirkende Menighedsplejer Menighedspleje og sognediakoni Start-tips < Samvirkende Menighedsplejer Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Hvad er diakoni? side 3 Kapitel 2: Hvad er en menighedspleje side 4 Forslag til fremgangsmåde ved

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Afgivet af Civilstyrelsen i april - 1 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er vedtaget

Læs mere

Indførelse af brugerbetaling for WAYF tjenesten

Indførelse af brugerbetaling for WAYF tjenesten Institution Att. XX Adresse Postnr. By 24/6-2014 Til ledelsen Indførelse af brugerbetaling for WAYF tjenesten Jeres institution er tilsluttet tjenesten WAYF, der giver brugerne på de tilsluttede institutioner

Læs mere

Menighedspleje og sognediakoni. Start-tips. Samvirkende Menighedsplejer

Menighedspleje og sognediakoni. Start-tips. Samvirkende Menighedsplejer Menighedspleje og sognediakoni Start-tips < Samvirkende Menighedsplejer Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Hvad er diakoni? side 3 Kapitel 2: Hvad er en menighedspleje side 4 Forslag til fremgangsmåde ved

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Fusioner mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner 1999-2013

Fusioner mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner 1999-2013 Fusioner mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner 1999-2013 Tabellen viser, hvilke fusioner ungdomsuddannelsesinstitutionerne har foretaget fra 1999-2013. Tabellen er ordnet alfabetisk efter den bestående

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Sammen OM MENIGHEDSPLEJE. Læs i dette nummer. Tema: Samvirkende Menighedsplejers værdigrundlag. Årsmødereportage

Sammen OM MENIGHEDSPLEJE. Læs i dette nummer. Tema: Samvirkende Menighedsplejers værdigrundlag. Årsmødereportage Samvirkende Menighedsplejer - et folkekirkeligt socialt arbejde Sammen OM MENIGHEDSPLEJE Læs i dette nummer Tema: Samvirkende Menighedsplejers værdigrundlag Årsmødereportage Faglighed er godt. Men ikke

Læs mere

inspiration Idéer - til liv og vækst i menighedens diakoni

inspiration Idéer - til liv og vækst i menighedens diakoni Tilmeld sognet som medlem af Ring og hør nærmere hos konsulenterne, eller kontakt Fælleskontoret i Valby på tlf. 36 46 66 66. Bliv personligt støttemedlem Støtte fra enkeltpersoner giver organisationen

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet lland: FrivilligCenter Lo r dig! Der er brug fo Bliv Frivillig Make A Wish ønskefonden får drømmene til at gå i opfyldelse! Thomas fra VELO Poul fortæller: Jeg gør det for min egen skyld Sådan hjælper

Læs mere

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32. Fredag den 10. juli vil Vibeke Vang og Jan Kristoffersen sige ja til hinanden. Det sker i Roskilde Frikirke kl. 15.00. Kom og være med til denne vigtige begivenhed i Vibekes og Jans liv. Efter vielsen

Læs mere

POLARISERING PÅ BOLIGOMRÅDET

POLARISERING PÅ BOLIGOMRÅDET POLARISERING PÅ BOLIGOMRÅDET Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk - direkte telefon 33557724 Hovedresultater Den boligpolitiske diskussion har de senere år været meget optaget af problemerne omkring polarisering

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Oversigt over udpegede advokater i sager om magtanvendelse efter servicelovens 127 og 129

Oversigt over udpegede advokater i sager om magtanvendelse efter servicelovens 127 og 129 1 Oversigt over udpegede advokater i sager om magtanvendelse efter servicelovens 127 og 129 Advokater udpeget af MIDTJYLLAND: Advokat Dorte Guldbrøn Advokatfirmaet Guldbrøn Toldboden 3, 1. sal th., D 8800

Læs mere

Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 178 Offentligt

Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 178 Offentligt Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 178 Offentligt Kilde (Alle) Sum af Elevuger ÅR INST_NR inst_navn opr_navn 2000 2001 2002 2003 2004 2005 621.407 AMU SYD AMU-Trekant JUR 24.003 26.139 25.392 22.492

Læs mere

Nyhedsbrev. Det nye Mobile, Omsorgs & Aktivitetsteam. Frivillig Samråd Mors. I dette nummer: Nyhedsbrev 2, juni 2014

Nyhedsbrev. Det nye Mobile, Omsorgs & Aktivitetsteam. Frivillig Samråd Mors. I dette nummer: Nyhedsbrev 2, juni 2014 Nyhedsbrev Frivillig Samråd Mors Det nye Mobile, Omsorgs & Aktivitetsteam I dette nummer: Det Mobile Omsorgs & Aktivitetsteam på Mors Hjerneskadeforeningen - hvad er en hjerneskade? En dejlig eftermiddag...

Læs mere

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke Om at være frivillig I Zions sogn vil vi gerne, at kirken er en levende og aktiv kirke. Derfor tilbyder vi mange forskellige aktiviteter.

Læs mere

Menighedsrådsmøde referat 2015 04 09 Side 1 af 8

Menighedsrådsmøde referat 2015 04 09 Side 1 af 8 Tjørring sogn Referat MR - møde d. 9. april, 2015 kl. 18.45 Værdigrundlag Vi er som evangelisk-luthersk folkekirke i Tjørring forpligtet på Bibelen og de lutherske bekendelsesskrifter i alt hvad vi arbejder

Læs mere

Om Frivilligafdelingen

Om Frivilligafdelingen Frivillighåndbog Om Frivilligafdelingen Indhold Frivilligafdelingens opgaver... 3 Værktøjsmapper... 4 Frivilligafdelingen består af... 6 Mødrehjælpens lokalforeninger... 7 Mødrehjælpens fondsbutikker...

Læs mere

Matematikcenter på 2 minutter

Matematikcenter på 2 minutter Årsberetning 2014 1 Matematikcenter på 2 minutter Lektiehjælp i matematik Til kamp mod manglende matematiske kvalifikationer Gratis og for alle Hvad vil vi? Matematikcenter vil motivere og inspirere danske

Læs mere

Kære alle, Med denne lille søde rapand med prikkede gummistøvler som jeg fik i fødselsdagsgave af en veninde vil jeg indlede denne måneds nyhedsbrev.

Kære alle, Med denne lille søde rapand med prikkede gummistøvler som jeg fik i fødselsdagsgave af en veninde vil jeg indlede denne måneds nyhedsbrev. TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MARTS 2015 Kære alle, Med denne lille søde rapand med prikkede gummistøvler som jeg fik i fødselsdagsgave af en veninde vil jeg indlede denne måneds nyhedsbrev.

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Letbane fra Lyngby til Ishøj en ny transportmulighed i 2020/21. Forudgående høring om VVM-redegørelse og miljøvurdering

Letbane fra Lyngby til Ishøj en ny transportmulighed i 2020/21. Forudgående høring om VVM-redegørelse og miljøvurdering Letbane fra Lyngby til Ishøj en ny transportmulighed i 2020/21 Forudgående høring om VVM-redegørelse og miljøvurdering Transportministeriet Bagom letbanen på Ring 3 I sommeren 2013 indgik 11 kommuner Lyngby-Taarbæk,

Læs mere

Kirkeblad for Hjerm Sogn

Kirkeblad for Hjerm Sogn Her bor de... nternetadresser... Vigtige nternetadresser Sognepræst: Jonas Jonas Serner-Pedersen Kirkevej Kirkevej 9, 7560 9, 7560 Hjerm Hjerm www.hjermkirker.dk tlf. 97 tlf. 46 9741 4614 41 14 Hjemmeside

Læs mere