Samvirkende Menighedsplejer - et folkekirkeligt socialt arbejde September [3] 2013

Transkript

1 Samvirkende Menighedsplejer - et folkekirkeligt socialt arbejde September [3] 2013 Tema: Børn og unge i kirkens sociale fællesskab Menigheden og de unge side 5 Interview med ung frivillig side 10 NYHED! Kirken af levende sten om en håndbog i diakoni side 19 Sammen1 OM MENIGHEDSPLEJE

2 SAMVIRKENDE MENIGHEDSPLEJER Valby Tingsted 7, 2500 Valby Telefon Fax Giro nr smp@menighedsplejer.dk FÆLLESKONTORETS TELEFONÅBNINGSTID Mandag - torsdag kl Fredag kl FORMAND FOR FÆLLESUDVALGET Fhv. kontorchef Ole Foldberg GENERALSEKRETÆR Kirsten R. Laursen kl@menighedsplejer.dk FORRETNINGSFØRER Michael Madsen mm@menighedsplejer.dk ADMINISTRATION Eva Nørregaard Iben Meinertsen Anne Marie Kær Hornung Lone Sørensen Joan Bencke Olsen Uffe Grønbæk Laugesen UDVIKLINGSKONSULENTER NORDJYLLAND: Birgitte Viftrup Mortensen bvm@menighedsplejer.dk SYDJYLLAND: Annette C. Langdahl acl@menighedsplejer.dk SJÆLLAND/KØBENHAVN, BORNHOLM, LOLLAND-FALSTER OG FYN: Betina Køster bk@ menighedsplejer.dk Nina Baun nb@menighedsplejer.dk Helle Engelsborg Olsen heo@menighedsplejer Karen Hegelund-Jensen khj@menighedsplejer.dk Eva Christoffersen ec@menighedsplejer.dk Valby Tingsted 7, 2500 Valby FOLKEKIRKENS FERIEHJÆLP viderestilling til: Betina Køster eller Iben Meinertsen AFLASTNINGSTJENESTE Nina Baun indhold Aktuel kommentar 3 v/kirsten Laursen Menigheden og de unge 5 Netværksaktivitet 7 som springbræt Interview med ung frivillig 10 Medlemsliste 12 Projekt Frivillig 15 for unge i uddannelse Landet rundt 16 Fra kursuskalenderen Om den nye håndbog i diakoni 19 Bagsidekommentar 20 BESØGSTJENESTE Helle Engelsborg Olsen Eva Christoffersen Paul-Erik B. Maertens p-e@menighedsplejer.dk Træffetid: tirsdag kl INFORMATION Kirsten R. Laursen Bjørn Andersen andersen.st.th@get2net.dk HJEMMESIDE KirkeWeb, info@kirkeweb.dk RECEPTION OG FONDEN DE STILLE STUER Merethe Jægergaard SERVICEMEDARBEJDER Vagn Nielsen FRIVILLIGE Palle Højland, Anne Olesen, Jens Bilberg, Lisbeth Schnoor, Bjørn Andersen, Marianne Ryttov, besøgshunden Molly KIRKENS GENBRUG/SMP GENBRUG Michael Madsen KIRKENS GENBRUG-SAMARBEJDET MELLEM SMP OG DANMISSION: Kurt Bierbum, Genbrugskonsulent Øst Bjørn Clausen, Genbrugskonsulent Vest Anne Olesen Fællesledelsen FORSIDENS FOTO Kian nyder roen på ferien med Folkekirkens Feriehjælp ved Bro Strand. Foto: Kirsten R. Laursen 2

3 Børn og unge i kirkens sociale arbejde I mange kirker gør man den erfaring, at det er let at inddrage børn i kirkens arbejde, også arbejde med et socialt sigte. Mange steder oplever man, at børnene gerne vil være i kirken, hvis de får lov at være sig selv og møder voksne, der har omsorg for dem. De fles te minikonfirmander nyder at komme hen til kirken og ønsker at fortsætte, når undervisningstiden er slut. Der er kirker, hvor man følger undervisningen op med en børneklub med netværksaktiviteter og måske en lektiecafé. Man samles om noget, der giver mening for børnene. Hvis børnene oplever, at de kan være sig selv i samværet og har både kammerater og gode voksne omkring sig, er det almindeligt, at børnene gerne bliver i kirkens miljø og har tillid til de ansatte og frivillige ved kirken. Hvordan kan kirken blive relevant for unge mennesker? Anderledes vanskeligt er det at fastholde unge menneskers tilknytning til kirken. Lige så nemt som det er at tilknytte børnene til kirkens arbejde, lige så mange steder gør man den erfaring, at man så at sige konfirmerer konfirmanderne ud af kirken. Det kræver stor dygtighed af præsterne at engagere konfirmanderne i den tid, de går til undervisning, og det er for de årige ret nærliggende at mene, at kirken er kedelig med sine mange ord og salmer. Medvirkende til at ændre på dette forhold er utvivlsomt minikonfirmandundervisningen. Har man været positivt indstillet, da man kom som 9-10-årig, så opleves det som meget mere naturligt at komme igen, når man skal konfirmeres. Og endnu bedre er det selvfølgeligt, hvis der i tiden mellem minikonfirmand- og konfirmandundervisningen ved kirken har været et netværk, man har kunnet være en del af. Flere handlinger og færre ord Noget tyder på, at der, hvor der er handling og ikke bare ord, kan man godt engagere unge mennesker i kirkens arbejde. Det ser ud til, at social omsorg, som man kan tage del i og være med til at give til andre, er den side af kirkens arbejde, der især appellerer til unge. Derfor har vi valgt at tematisere dette i dette nummer af Sammen. Center for Ungdomsstudier (CUR, udgav i december 2012 en spændende rapport, der skal belyse, hvad kirken kan gøre, så unge oplever kristendommen og kirken som relevant og betydningsfuld. Rapporten, der er bestilt af Aalborg Stift, bygger på interviews og andre undersøgelser, der er foretaget med 139 unge i alderen fra 15 til 17 år. Rapporten kan downloades fra filer/2013/01/hringer-i-alborg-endeligrapport.pdf og har titlen: Hvis jeg skulle bruge en præst, skulle han være mere som et menneske end en præst med en titel at bygge bro mellem kirkens budskab og unges virkelighed. Her vil der i særlig grad være fokus på det, der fremkommer i rapporten om unges syn på det at opleve omsorg og give omsorg i kirken. Generelt er de unge meget optaget af, at de er i et dilemma mellem at være med i et fællesskab med hinanden og samtidig opleve, at det er en individuel og krævende sag som ungt menneske at finde vejen frem i livet. Der er brug for trygge rammer i familien og gode venner, fordi livet i den alder kan opleves som et uoverskueligt puslespil. Unge tumler en del med eksistentielle spørgsmål, men har svært ved at se en sammenhæng mel- Aktuel kommentar 3

4 Aktuel kommentar lem kristendommen og de spørgsmål, de er optaget af. Vigtigere for præsten at lytte end at tale Derfor ser de fleste af de unge ikke nogen mening i at komme i kirken, fordi de ikke oplever, at kirken har svar på de store spørgsmål, som de går rundt med. Unge har i reglen ikke interesse i at høre præster sige en stor mængde ord og opfatter ikke en præst som en relevant samtalepartner. De fleste opfatter præsten som upersonlig. Der, hvor interessen alligevel opstår, er, når præsten viser sig som et menneske, der vil bruge tid på at lytte og er nysgerrig efter at høre, hvad den unge har på hjerte. F.eks. nævnes en præst, der tilbød en ung at komme og få en snak en gang imellem, fordi den unges forældre skulle skilles. Det var noget, den unge havde brug for, og det blev godt. Hvis der skal være åbenhed over for en dialog med en præst, skal det helst ske diskret for den enkelte, så at vennerne ikke ved noget om det, eller også skal man i vennernes fællesskab være enige om, at man godt tør vælge kirken til og give den en chance. Vennernes betydning På et spørgsmål om, hvad der skal til, for at de unge vil komme i en Ungekirke, er svaret fra de unge, at der ikke skal laves kirke for de unge, men at kir ken skal inddrage de unge og tage afsæt i deres virkelighed. Præsten skal møde de unge i øjenhøjde. Det, de kom mer til, skal give mening ind i åriges liv, og de unge skal opleve, at det, de gør, er noget nødvendigt, f.eks. at løse en diakonal opgave. Det, der sker, må gerne ske med smil og humor, sådan at distancen nedbrydes, og samværet i kirken skal også være for vennerne. Unge vil i reglen ikke komme, hvis ikke også vennerne er med. Der må gerne være noget særligt, så vennerne også trækkes derhen, og der må også gerne være ro, fordi man er på så mange andre steder i livet. Hvis man i kirken kommunikerer noget ud til unge, skal det være præsten, der møder de unge som person og går ind i de unges virkelighed. Hvis det skal lykkes, skal præsten lære at lytte mere og tale mindre! Hvis man inviterer, skal he le vennegruppen inviteres, f.eks. gen nem en sms eller gennem Facebook. De to måder at kommunikere på, det personlige møde og de sociale me di er, skal supplere hinanden. Men hos de unge gælder det som hos alle aldersgrupper, at det personlige møde er vigtigere end de sociale medier. Der skal være brug for mig Afgørende vigtigt er det, at de unge meget gerne vil gøre noget og ikke blot sidde og høre på. Det interessante ved undersøgelsen er ikke mindst, at en del af de unge, der ikke mener, at de kan bruge det til noget at komme i kirken (godt 50%), godt kunne tænke sig at være med, hvis der er en opgave med mening. Det viser sig, at hele 75 % faktisk godt vil gøre noget, hvis der er brug for mig. Hvis der kan være et handlingsfællesskab, hvor man komme enkeltvis eller (helst) i grupper, vil man gerne være med. Det kan være kirkelige opgaver, f.eks. ved gudstjenesten, og det kan ikke mindst være diakonale opgaver. Noget af det, de adspurgte unge gerne vil med til, er sogneindsamlinger, loppemarked, indsamling af gammelt legetøj til julegaveuddeling til asylbørn, sognets lektiecafé eller sms-café for ældre. Så hvis man er åben og lyttende over for de unge, vil mange unge altså godt gøre brug af kirken. Og hvis de unge inddrages og kan føle ejerskab, fordi de (helst som gruppe) medvirker i en opgave, der er nødvendig, så ser det ud til, at det kan lade sig gøre, at unge oplever et socialt fællesskab i kirken. Det lyder lovende, og uden tvivl vil mange kirker gerne realisere drømmen om at få flere unge med i kirkens fællesskab. krl 4

5 Menigheden og de unge Af Anne-Mette Ladegaard Kirken skal og kan blive bedre til at inddrage de unge voksne i sognets fri villige arbejde og i menighedslivet, men hvordan? Det er et ofte stillet spørgsmål i landets sogne, og det kan være en svær kode at knække. Men hvorfor er der nogle kirker, der formår at løse opgaven bedre end andre? Da jeg flyttede til København i december 2011, begyndte jeg at komme i Apostelkirken på Vesterbro. Jeg mødte en særligt åben og imødekommende kirke. Ud over Apostelkirkens særlige profil som integrations- og indsattekirke er Apostelkirken også en kirke med en meget dynamisk menighed på tværs af kultur, alder og samfundslag. Anden søndag, jeg besøgte Apostelkirken, kom en sød dame og spurgte, om jeg havde lyst til at lave kirkefrokost, fordi de manglede hjælpere. Jeg blev lidt forbavset, fordi jeg ikke var sikker på, at Apostelkirken var den kirke, jeg skulle komme i. Jeg valgte alligevel at svare ja!. Efter at vi havde lavet maden den næste søndag, oplevede jeg den samme fornemmelse, som når man laver mad til gæster i ens eget hjem. Jeg oplevede at være vært for nogen at have ejerskab. Pludselig var Apostelkirken ikke en ny kirke, men min kirke. Selv om det lyder forkert, tror jeg på mange måder, at det er denne ejerskabsfornemmelse, vi skal tildele vores unge ikke ved at varte dem op, men ved at lade os varte op af dem. I juni 2012 delte min mand og jeg en idé med vores præst Niels Nymann Eriksen. Vi kunne tænke os at starte et ungdomsfællesskab. Kirken havde i længere tid haft et ønske om, at der skulle være et specielt tilbud for unge. Så da Niels hørte om idéen, blev det modtaget med glæde. Niels spurgte os, hvordan vi havde tænkt os, at ungdomsfællesskabet skulle tage form. 5

6 Den sætning indeholdt dermed også et I er velkomne hvornår skal vi gå i gang hvad har I brug for?. Hvis vi blot havde fået et velkommen, havde vi stået i den samme situation som før, men i det, at ordet blev fulgt op af et hvornår og et hvordan, blev vi pludselig mødt med engagement. Denne tilgang, tror jeg, er vigtig, når man møder unges ønsker om at engagere sig. Jeg oplever ofte, at de steder, hvor jeg føler mig værdsat og inddraget, også er de steder, hvor jeg får lov til at udfolde mig. Med andre ord: De steder, hvor jeg har en aktie, er også de steder, hvor jeg vil investere tid og kræfter. For et par år siden udgav den svenske præst Fredrik Modéus bogen Mod til at være Kirke, hvor han introducerer begrebet delagtighed i en kirkelig kontekst. Bogen handler i korte træk om at delagtiggøre menigheden i kirken. I stedet for, at få gør alt, er princippet, at mange gør noget. Med dette udsagn synes jeg, at præsten fra Lund rammer sømmet lige på hovedet i hvert fald, når det handler om unge. Delagtighed er for mig også en måde at give mennesker muligheden for at være dem selv, at kunne være værter og at smække benene op på bordet. Jeg vil slutte af med konklusionen fra Kirkefondets rapport De unge voksne og folkekirken : De unge gider godt folkekirken, de gider godt gøre en frivillig indsats i sognene, og de gider godt være med til at tage et ansvar i menighedsrådene. Det kræver bare, at de får lov at være med på deres egne præmisser, og at menighedsrådsmedlemmerne, præsterne og de ansatte får øjnene op for de helt specielle evner, den enkelte unge har. Og det kræver, at de unge bliver spurgt, om de vil være med de kommer nemlig ikke af sig selv. Mon ikke det gælder for andre aldersgrupper også? Anne-Mette Ladegaard er i gang med uddannelsen Kristendom, Kultur og Kommunikation på Diakonissestiftelsen og har i 2013 været i praktik hos Samvirkende Menighedsplejer. Anne-Mettes indsats for ungdomsfællesskabet ved Apostelkirken blev inddraget i praktikforløbet. 6

7 Et springbræt til at nå børnefamilierne i sognene: netværksaktiviteter og Folkekirkens Feriehjælp Af Betina Køster, leder af Folkekirkens Feriehjælp Efterhånden har jeg haft kontakt med og besøgt mange forskellige sogne i landet, og jeg kan høre, at der er gode initiativer i gang i forhold til børnefamilierne. Blandt de mest populære aktiviteter for øjeblikket er spaghettigudstjenester og babysalmesang. Her har flere sogne en pæn tilslutning fra børnefamilierne, også fra familier, der normalt ikke har deres gang i kirken. Desværre hører jeg også fra andre sogne, at det ikke er let at få børnefamilierne til at komme i kirken. Mange af de familier, der har fået deres barn døbt, kommer først igen, enten når barnet bliver minikonfirmand - eller skal konfirmeres. På den måde kan kirken komme til at virke som et fremmed sted for nogle af børnefamilierne, selv om de både har fået deres barn døbt i kirken og har et ønske om at oplære deres børn i den kristne tro. Det samme gælder for de sårbare børnefamilier, som ellers er nogle af de familier, Folkekirken kunne komme til at få særlig betydning for. Antallet af fattige mennesker er stigende. Samlet set er der målt med OECD s fattigdomsgrænse i 2012 næsten en kvart million fattige mennesker i Danmark, herunder også børnefamilier. Ofte er fattigdom forbundet med afsavn, f.eks. at man ikke har penge til at gå til tandlæge, at give gaver til fødselsdage, at købe medicin eller til at komme på ferie. Børnene i familierne lider også afsavn. Nogle har ikke mulighed for at deltage i børnefødselsdage eller andre fritidsaktiviteter. De har heller ikke mulighed for at komme på ferie. Det var en vigtig grund til, at Samvirkende Menighedsplejers pro jekt Folkekirkens Feriehjælp blev oprettet i Efterfølgende har det vokset sig større og større. Igen i år har vi sendt over 300 børnefamilier af sted på sommerferie i Danmark og har efterfølgende fået positive tilbagemeldinger fra dem. Hvorfor er ferien en særlig kritisk periode for de vanskeligt stillede børnefamilier? Det er den, fordi familiernes vanskelige økonomiske situation bevirker, at de tit må give afkald på ferie uden for hjemmet. Samtidig tvinger ferielukning hos skoler, daginstitutioner og fritidsaktiviteter børnene ud af deres vante miljø. Derfor kan sommerferien opleves som en meget lang periode, hvor børnene mangler alternativer til det, de plejer at lave. Da familierne ofte kæmper med en række andre problemer i tillæg til deres vanskelige økonomiske situation, har de sjældent ressourcer til at finde alternative aktiviteter til børnene. Ferien kan derfor blive en kritisk periode, idet den er med til at tydeliggøre familiens og særligt børnenes udsatte position. Oveni kommer, at når børnene kommer i skole efter sommerferien, kan de ikke ligesom deres jævnaldrende fortælle om, hvor de har været på ferie. Hvem kan deltage i Folkekirkens Feriehjælp? Flertallet af familierne er enlige forsørgere med børn og udvalgt efter kontanthjælpsloftet. Det sidste er et krav fra Arbejdsmarkedets Feriefond, som er vores primære økonomiske sponsor. En del af familierne er også kendeteg- 7

8 8 net ved fysiske og psykiske lidelser. Nogle af børnene har endvidere haft for skellige diagnoser, som bl.a. omhandler personlighedsforstyrrelser. Hvilke funktioner har Feriehjælpen? Projektet har flere vigtige funktioner og handler om mere end bare ferie. For det første kan Feriehjælpen give familierne et afbræk fra en ellers problemfyldt hverdag. Forældrene får også mulighed for at give deres børn en særlig oplevelse at tænke tilbage på og fortælle om. En landsdækkende undersøgelse udarbejdet i 2011/2012 af Egmont Fonden og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter viser, at de kortsigtede effekter af ferieophold for de udsatte børnefamilier er, at de har haft tid til hinanden og har haft en positiv oplevelse sammen. Børnene virker gladere end før ferien. Endvidere har familien fået et pusterum fra hverdagen, og forældrene har fået ny energi og mod til at tage på ferie med børnene en anden gang. Godt halvdelen af forældrene mener også, at ferien har givet dem livsmod og lyst til at ændre flere ting i deres liv. De har desuden fået udvidet deres netværk og lært nye familier at kende. De langsigtede effekter er, at familien stadig taler om ferien 6 måneder efter hjemkomsten, og mange mener, at ferien har knyttet dem tættere sammen. Undersøgelsen viser også, at ferieopholdet har givet dem mod på at lære nye mennesker at kende og givet dem troen på, at de er i stand til at klare flere ting. De har rent faktisk lavet nogle ændringer i deres hverdag. F.eks. er familien blevet bedre til at tale sammen, forældrene har fået bedre blik for børnenes behov, og de har fundet energi til f.eks. at genoptage en uddannelse eller et arbejde. Resultaterne af ferieopholdet er overraskende positive. En overordnet konklusion er, at et ferieophold ikke bare skaber stor glæde, men også har dokumenterbare effekter for familiens trivsel. Netværksaktiviteter for de sårbare børnefamilier som opfølgning på ferieopholdet Et stigende antal sogne vælger at følge op med netværkstilbud. Især spisninger for enlige med børn danner rammen om aktiviteterne, der også kan udvides med studiekredslignende eller kreative tiltag. Andre aktiviteter kan være billedaftener med udveksling af

9 Allerede på ferieopholdet kan der opstå værdifulde netværk blandt familierne. Privatfoto fotos, eller netværksweekender, hvor familierne får lejlighed til at gense hinanden og mindes ferien sammen. Samvirkende Menighedsplejer har efterfølgende spurgt, hvad netværket betyder for familierne. Svarene er blandt andet, at de har fået nye venskaber og er begyndt at komme på besøg hos hinanden. Børnene er begyndt at lege sammen og overnatte hos hinanden. Flere af familierne fortæller, at de er begyndt at komme i kirken, hvor de bl.a. hjælper til med kirkens arrangementer. Nogle familier fortæller, at de har fået øje på en aktiv kirke, hvor der er rart at være, og hvor de kommer, hvis de har brug for at snakke. Hvad kræves der af det enkelte sogn, hvis man vil nå de vanskeligt stillede børnefamilier? Nogle af familierne kan have et anstrengt forhold til offentlige myndigheder. Derfor er det vigtigt at fremhæve, at kirkens udgangspunkt er de kristne værdier, herunder også tillid. Så det handler om at få opbygget et tillidsforhold. Det kræver kontinuitet og en vedvarende stædighed. I praksis betyder det, at man bliver ved med at sende tilbud til familierne til forskellige arrangementer, også selv om de har meldt sig til, men alligevel ikke har overskud til at deltage. I netværksarbejdet er nøgleordet tålmodighed og så lige give det en chance til - og så en igen. Nogle af de sårbare familier har nemlig oplevet mange nederlag. Derfor kan tilliden til andre ligge på et meget lille sted. Derfor er det også vigtigt at sætte sig nogle realistiske mål i arbejdet og få afstemt forventninger. Til gengæld kan man ind imellem også få en helt unik relation til nogle familier og som kirke være med til at gøre en stor forskel for nogle helt særlige mennesker. 9

10 Jeg vil gerne give af min tid Kirsten R. Laursen interviewer bl.a. en ung frivillig, der i år var med på ferie med Folkekirkens Feriehjælp. Det er d. 11. juli, og jeg er på besøg på Feriecentret Middelfart Bro Strand ved Båring Vig. Her er børnefamilier fra sogne fra det sydlige Jylland og Fyn på ferie med Folkekirkens Feriehjælp. Blandt de frivillige, der er med som støttepersoner for familierne på ferieopholdet, har jeg først truffet aftale om en snak med Emilie Nielsen (23 år) og Sara Hveisel (25 år). De er her sammen med tre familier fra Munkebjerg Sogn i Odense. Da jeg kommer, er Sara taget til skadestuen på hospitalet i Odense med en far, Joannes, der har problemer med sit ene knæ. Emilie vil gerne fortælle om, hvorfor hun er taget med på ferieopholdet som frivillig i år: - Faktisk var det lidt af en tilfældighed, at jeg kom med, for jeg kommer ikke i Munkebjerg Kirke. Ved siden af mit studium har jeg nogle jobs, og jeg er blandt andet tjener på en restaurant. Min chef dér har relationer til menighedsrådet i Munkebjerg Kirke. Her stod man med den udfordring, at de frivillige, der før har været med på ferieopholdet fra sognet, ikke kunne komme i år. Min chef spurgte mig, om jeg havde lyst til at tage med. Jeg sagde ja. Jeg vil egentlig gerne hjælpe mennesker, der har det svært. Så tænkte jeg, at når man som studerende ikke har mange penge at støtte med, så kunne jeg i stedet give en uge af min sommer til turen. Min chef spurgte mig, om jeg eventuelt havde en veninde, der også kunne tage med, da vi skal være to frivillige sammen med de tre familier fra sognet. Så jeg spurgte min veninde Sara, som jeg har boet på kollegium med i Odense, om hun ville med. Hun bor godt nok i København nu, men det ville hun gerne. Hvordan er ferien så gået? - Jeg har bestemt ikke fortrudt, at jeg tog med, og det har Sara heller ikke. De tre familier fra Munkebjerg sogn er ikke så store. Det er 2 enlige fædre og 1 enlig mor, og der er 6 børn i alt. Så vi fandt ud af, at vi lige kunne være alle sammen i Saras bil og min bil. Vi har organiseret det sådan, at de voksne nogle gange er taget på indkøbstur til Fakta i Brenderup sammen med enten Sara eller mig i én af bilerne, og så har den anden taget sig af børnene imens herhjemme. Sara og jeg har også ind imellem stået for fællesspisning, og vi to har på skift med forældrene stået vagt nede ved stranden, hvor børnene gerne ville bade i det fine vejr. Så har vi også bagt snobrød og malet på strandens sten med farver, noget af det også sammen med de familier og frivillige, der er her fra Vejle (Nørremark og Sct. Johannes) og Vamdrup. I forgårs var vi på tur til Fredericia. I morgen skal vi en tur til Legoland i Billund. Det glæder børnene sig vildt meget til. Det lykkedes mig at få Legoland til at give en stor rabat på entréen, så at der er råd til, at vi kan komme ind. Børnene er søde, og de vil meget gerne være sammen med Sara og mig, og vi kommer også fint ud af det med forældrene. Vi hygger os alle sammen. At børnene kan lide at være sammen med Emilie, får jeg bekræftet. Joannes mellemste barn, drengen Kian, er på besøg hos Emilie, mens Far er på skadestuen. Han nyder, at der er så stille inde hos hende. Han kigger på billeder fra ferien på sin mobil. Lidt senere kommer en mor med Kians lillesøster Natasha, som sammen med sin uadskillelige ven tøjkoen gerne vil lege lidt 10

11 Emilie hygger sig med Natasha i det dejlige vejr på ferieopholdet. Foto: Kirsten R. Laursen med Emilie. Så går moderen med de store drenge til stranden. - Det har været og er en stor oplevelse at være med, slutter Emilie. Midt i al travlheden har hun også haft tid til at servere en lækker frokost for mig. Om eftermiddagen besøger jeg familier og frivillige fra Nørremarks Sogn fra Vejle. Her siger de frivillige (som er fra den ældre generation), at de er imponerede over, hvordan Sara og Emilie på en helt naturlig måde bare har styr på det hele. Det har de frivillige fra Vejle nu også. Jeg deltager i en hyggelig fødselsdagsfest med kaffe, boller og lagkage for alle 6 familier fra de to sogne i Vejle i anledning af, at Tanja, mor til 5 børn, netop i dag fylder 30 år. Borde er sat sammen på græsset og pyntet fint, og store parasoller skærmer for solen. Både Tanja og hendes 5 piger er i smart tøj med flotte solhatte. Tanja har fået en fin ring af sin mand i fødselsdagsgave, og den bliver sendt rundt, så vi alle rundt om bordet får lov til at se den. Det er de frivillige, der har arrangeret fødselsdagskaffen. Præsten Sigrid (fra Nørremarkskirken) kommer på besøg, og der bliver sunget fødselsdagssange og spist boller og kage i lange baner. En del kender hinanden, fordi familierne også mødes i kirkens lokaler en gang imellem. Midt i glæden sender jeg taknemmelige tanker til Arbejdsmarkedets Feriefond, der med sit store tilskud til ferieopholdet, også i år på landsplan for 300 familier og 200 frivillige ( mennesker i alt), giver så mange mennesker en god oplevelse at leve videre på. 11

12 Medlemsliste for Samvirkende Menighedsplejer pr. 20. april 2013 Nyoptagne sogne i perioden , formelt optaget på årsmødet i april, er sat med fede typer. De med * mærkede er tilknyttet med en samarbejdsaftale med menighedsrådet, alle andre er tilsluttede selvstændige menighedsplejer. Fyens stift Dalum* Fraugde-Allerup* Hjallese* Marslev- Birkende Munkebjerg Munkebo* Nr. Lyndelse* Sct. Jørgens, Svendborg * Skt. Hans, Odense * Skt. Knuds* Paarup* Tornbjerg* Vollsmose* Østrup-Skeby* Helsingør stift Avedøre Ballerup Bistrup (Birkerød)* Brøndby Strand Brøndbyvester Brøndbyøster* Buddinge Christians, Lyngby-Tårbæk Dyssegård Familietjenesten i Helsingør Fløng * Frederikssund Gentofte Gladsaxe Glostrup Grøndalslund Grønnevang Harald Hedehusene Hellerup Helsingør (Sct. Olai, Sct. Mariæ Sthens, Vestervang) Hendriksholm Herlev Herstedøster Hillerød (Tjæreby-Alsønderup, Frederiksborg Slots, Gadevang, Grønnevang, Præstevang, Hillerød, Nørre Herlev, Ullerød) Hvidovre Høje Taastrup Hørsholm Islev Ishøj* Kokkedal Ledøje-Smørum Lindehøj Maglegårds Mørkhøj Måløv Nygaard Opstandelseskirken Ordrup Pederstrup (Hedegaardskirken, Vestkirken) Præstebro Risbjerg Rungsted Rødovre Skovlunde Skovshoved Slangerup Stenløse-Veksø Strandmark Søborggård Søborgmagle Taastrup Nykirke Ullerød Vangede Værløse Københavns stift Absalon Advents Aldersro Allehelgen-Sundkirken Anna Ansgar Apostel Bellahøj Bethlehem Bispebjerg (Grundtvigs kirke) Blågård Brønshøj Christians-Vor Frelser De Døves Elias Emdrup Enghave- Bavnehøj Filip Flintholm Fredens Frederiks Frederiksberg Sogn Garnison Gethsemane Godthåb Grøndal Hans Egede Helligkors Helligånds Holmen Husum Husumvold Hyltebjerg Højdevang Islands Brygge (Hans Tausens kirke) Johannes Døber Kapernaum Kastels Kastrup Kildevæld Kingo Knudsker-Rønne Korsvejen Kristkirken Lindevang Lundehus Margrethe Maria Mariendal Nathanael Nazaret Rigshospitalets kirke Rosenvænget (Luther, David og Frihavn) 12

13 Rønne (Sct. Nico- Nykøbing F. Simon Peters, ved lai kirke) Nysted Kolding* Skælskør og Eg- Samuel (Nysted, Vantore, Vamdrup geslevmagle Sankt Olavs Kettinge Slagelse Færøske Menig- Bregninge, Dølle- Ribe stift (Antvorskov, Nør- hed fjelde-musse, Brejning Sogn* revang, Simeons-Sankt Herritslev, Grundtvigs (Es- Skt. Mikkel, Skt. Johannes Godsted, Vester bjerg)* Peder) Simon Peters Ulslev, Øster Kvaglund* Strøby Sions Ulslev) Løgumkloster* Svogerslev* Skt. Andreas Majbølle Vigs- Renbæk Stats- Vipperød* Skt. Jakob næs* fængsel* (Ågerup, Sdr. As- Skt. Lukas Rudbjerg Rindum-Ringkø- mindrup, Grand- Skt. Markus (Dannemare, bing løse) Skt. Matthæus Gloslunde, Ribe-Sct. Catha- Skt. Mikkel, Skt. Skt. Paul Græshave, Kap- rinæ Peder) Skt. Stefan pel, Arninge, Tarm Ølsemagle Skt. Thomas Tillitze, Vesten- Tønder Solbjerg skov) Viborg stift Solvang Rødby Roskilde stift Aulum-Haderup St. Magleby (Rødby, Ring- Allerslev (v. (Aulum, Hodsa- Sundby sebølle, Rødby- Præstø) ger, Sydhavn havn, Allerslev (v. Haderup) Tagensbo Nebbelunde, Lejre)* Egeris Tingbjerg Sædinge) Dianalund Farsø* Timotheus Sakskøbing (Tersløse, Skelle- Fredens (Her- Trinitatis Toreby bjerg og Niløse) ning)* Tårnby Fensmark Hedeager (Her- Utterslev Haderslev stift Greve ning)* Valby (Jesuskir- Erritsø Sogn* Havdrup Hjerm ken) Gl. Haderslev Himmelev* Holstebro Vanløse Sogn* Holsted Ikast* Vigerslev Haderslev Dom- Jersie-Solrød Lemvig-Heldum* Vor Frue sogn* Kalundborg Løgsted, Kor- Østerlars - Gud- Hedensted-Store (Nyvang, Vor num, Aggers- hjem* Dalby Sogne Frue og Føllen- borg og Løgstør Østervold (Esajas Kolding Provstis slev-særslev) Sogne* kirke)* Menighedspleje Karlslunde Måbjerg Aaker (Åkirkeby) (Nr. Bjert, Tyr- Kildebrønde Nørreland (Hol- Aalholm strup, Sankt Køge* stebro) Nicolai, Nr. Asmindrup Rind-Kollund- Lolland-falster stift Vejstrup-Hejls- Taps, Seest, Roskilde Domsogn Kølkær* Romlund* Holeby Lejrskov-Jordrup, Roskilde Søndre Rødding-Løvel- (Errindlev, Ol- Skanderup Slots- (Jakobskirken) Pederstrup strup, Tågerup, kirke) Rørby-Værslev* Sct. Johannes Fuglse, Krønge, Løjt Sogn* Sankt Nikolai, (Herning) Torslunde, Nørremark Holbæk-Tveje Struer Holeby, Bursø) (Vejle)* Merløse (Struer, Gimsing, Horslunde, Nord- Sct. Johannes Skt. Jørgensbjerg Vejrum, Ølby, lunde og Nøbbet* Sogn (Vejle)* Skt. Peder Næst- Asp, Fousing, 13

14 Hjerm, Resen, Humlum, Voldhøj Valgmenighed) Tjørring (Herning) * Trehøje * (Aulum-Vinding- Vind Valgmenighed. Nørre Omme, Timring, Vildbjerg, Nøvling, Vinding, Vind) Thyborøn Viborg (Asmild, Tapdrup, Houlkær, Søndermark, Søndre, Vestervang, Viborg Domsogn) Ørum Viskum Vejrum* Aars Aalborg stift Bistrup (Hjørring)* Bangsbostrand* Brønderslev* Elling Hals * Hasseris Margrethe (Aalborg)* Mosbjerg og Tolne* Nykøbing Mors* Nørretranders* Sdr. Tranders Sæby* Thisted Thisted* Aalborgprovstiers Menighedspleje (Ansgar, Ajstrup, Bislev, Budolfi, Farstrup, Gistrup, Hasseris, Horsens, Hvorup, Lindholm, Lundby, Margrethe, Nr. Uttrup, Nøvling, Nibe, Nr. Tranders, Nørresundby, Sdr. Kongerslev, Sdr. Tranders, Skalborg, Skt. Markus, Svenstrup, St. Ajstrup, Sulsted, Sønderholm, Vadum, Vejgaard, Vester Hassing, Vesterkær, Vodskov, Vokslev, Vor Frelsers, Vor Frue) Vejgård Sogn* Vodskov Sogn* Aarhus stift Alderslyst* Christian Enghøj* Gellerup Gylling* Gødvad* Kristrup* Lystrup* Mariehøj * Silkeborg* Sejs-Svejbæk* Skelager Sogn (Aarhus)* Skjoldhøj* Skt. Andreas (Randers) Skt. Johannes (Aarhus) Skt. Lukas Skt. Pauls* Vorup Aaby ANDRE SAMARBEJDSPARTNERE: Lotus (Aflastningstjeneste Næstved)*, Mødested Amager*, Diakoniens Hus, Tingbjerg. I alt er der tilsluttet 190 menighedsplejer omfattende 296 sogne, og der er 72 samarbejdsaftaler omfattende 84 sogne. Der er ikke modtaget udmeldelser i perioden april 2012 til april De mange nye medlemmer, der har tilsluttet sig Samvirkede Menighedsplejer efter årsmødet 2013, vil blive nævnt ved næste opgørelse. 14

15 Projekt Frivillig for unge i uddannelse Vi vil her pege på en mu lig hed for at rekrutte re unge til det fri villi ge arbejde i sognene, Projekt Frivillig, som man ge foreninger har haft gode erfaringer med. Projektet har eksisteret de seneste år og kan også være til gavn for menighedsplejerne. Det er et offentligt initiativ, der har til formål at få elever på landets kompetencegivende ungdomsuddannelser en gageret som frivillige i foreninger og or ganisationer. Det gælder elever på gymnasier og HF, Handelsskoler, Tekniske skoler og Social- og Sundhedsskoler. Gennem en Forløbsdatabase kan foreninger og organisationer gratis oploade deres tilbud, aktiviteter og projekter. Til gengæld sørger projektet for, at eleverne søger disse tilbud via nettet. De projektansatte giver bl.a. PR for projektet ved besøg på uddannelsesinstitutionerne. Man giver eleven mulighed for at udskrive et Frivilligbevis, hvis de har været frivilligt aktive i 20 timer eller mere. Frivilligbeviset kan vedlægges elevens CV eller eksamensbevis. Det har vist sig, at mange unge faktisk vælger at fortsætte som frivillige i lang tid, fordi de bliver engagerede i det, de gør. Projekt Frivillig har en række erfaringer med, hvilke tiltag der virker i forbindelse med at rekruttere og fastholde unge menneskers engagement i frivillige foreninger og organisationer, og har også mange forslag til, hvordan foreninger og organisationer kan strukturere, uploade og gennemføre forløb med unge frivillige. Disse er samlet i et Idékatalog. Metoden er, at I ude i kirkerne sammenholder de behov og muligheder for socialt arbejde, I selv har fået øje på, med projektets Idékatalog. Det vil i mange tilfælde gøre det muligt at sammensætte et forløb, hvor de unge kan indgå som frivillige. Dette forløb oprettes på forløbsdatabasen på hvor de unge kan melde sig. Man er velkommen til at kontakte Landssekretariatet for Projekt Frivillig for at få svar på spørgsmål om kring Projekt Frivillig, Projekt Fri villigforløb, hjemmesiden og Frivilligbeviset. Projekt Frivillig har seks regionale konsulenter, der kan hjælpe med at opslå forløb, få kontakt til skolernes Frivillighedsvejledere, ligesom de kan hjælpe jer med de spørgsmål, I har i forbindelse med Projekt Fri vil lig. Denne info stammer fra hvor man kan læse meget mere om projektet og oprette sit forløb på databasen. Her kan man også finde kontaktoplysninger på den nærmeste regionale konsulent. Projekt Frivillig har en fast bevilling på Finansloven som et tværministerielt samarbejde mellem Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og Social, Børne- og Integrationsministeriet, der også koordinerer initiativet. Projekt Frivillig er en del af Center for Frivilligt Socialt Arbejde (se dk), der er Social- og Integrationsministeriets nationale viden- og kompetencecenter for frivilligt arbejde. 15

16 Landet rundt Kolding Sorggruppe for børn og unge, der har mistet To præster og en sygeplejerske i Kolding er gået sammen om at lede sorggrupper for børn og unge: En teenagegruppe, en mellemgruppe og en gruppe for de yngste. Sorggrupper for børn og unge må i høj grad siges at være en aktivitet, der hører hjemme i kirkerne, og vi får af og til henvendelse fra sogne, der gerne vil i gang. Derfor giver vi her idéen videre. Sorggruppens tre aldersgrupper mødes i Brændkjærkirkens lokaler i Kolding hver anden tirsdag kl Deltagerne sørger selv for transport, og det er gratis at deltage. Det er vigtigt at melde afbud, når man ikke kommer. Læs mere herom på Kolding Sorggruppes hjemmeside eller kontakt enten Birgit Fur (tlf , birgit.fur@ stofanet.dk) eller Maria S. Frederiksen (tlf , msf@km.dk). Info fra hjemmesiden for sorggrupperne: Mange børn og unge oplever desværre at miste en af deres forældre, en søster eller en bror. Af hensyn til familien, især af omsorg for den sørgende mor eller far, lægger børnene måske låg på deres følelser. Mange af dem får for sjældent, måske aldrig, talt om deres egen sorg og eget savn. Vennerne glemmer hurtigt, de forstår ikke helt livet går videre. Derfor kan de ramte børn og unge få følelsen af at være de eneste i verden, der har oplevet et sådant tab, og at ingen forstår de følelser, tanker og spørgsmål, som deres sorg kalder frem i dem. At snakke og være sammen med andre, der har oplevet det samme og ved, hvor svært det kan være, er en befrielse. Det bliver lettere at få sagt, hvad man virkelig tænker og føler, når man ved, at man bliver taget alvorligt, og at det ikke er forkert eller forbudt at have det, som man har det. Der er ikke tale om terapi eller behandling i sorggruppen, men om samvær og erfaringsudveksling. Nøgleordene er omsorg og nærvær. Nye undersøgelser af sorggrupper viser, at det er fællesskabet blandt børnene og de unge, der mere end noget andet giver den positive hjælp til det videre liv. Foto: Rune Hansen? 16

17 Nyt projekt for udsatte børnefamilier på Lolland og Falster Samvirkende Menighedsplejer (SMP) har sommeren 2013 modtaget en bevilling fra Social- og Integrationsministeriet til et nyt familieprojekt på Lolland og Falster, Ferie og nye muligheder gennem netværk, aktiviteter og rådgivning. Det er SMP s erfaringer med ferieprojektet Folkekirkens Feriehjælp, der har gjort det muligt at søge og modtage bevillingen. Projektet er målrettet enlige forældre på overførselsindkomst med hjemmeboende børn. I det nye projekt fylder feriedelen ikke så meget. Der arrangeres efterårsferie for 12 familier. Denne ferie er netop nu under konkret planlægning. Her er det målet, at ferien primært bliver for de familier, der ikke var plads til i ferien med Folkekirkens Feriehjælp, og for nye familier, sognene får kontakt med. Projektets hovedvægt ligger på netværksaktiviteter for i alt 48 børnefamilier, fordelt på fire lokaliteter. Det ser allerede nu ud til, at de tre af stederne for netværksaktiviteterne bliver Nykøbing F., Nakskov og Rødbyhavn. Det undersøges p.t., om det fjerde sted kan blive Maribo. Alle steder er det meningen, at landsogne i nærheden også kan være med. Netværksaktiviteterne skal være højskolelignende samvær med fælles spisning og forskellige former for rådgivning af de voksne kombineret med særlige aktiviteter for børnene. I Rødby og Omegns Menighedspleje har man allerede været i gang med en succesrig netværksaktivitet med børnefamilier, Minihøjskolen, i flere år, og her findes gode erfaringer, som nye sogne kan anvende i idéudviklingen. Formålet med projektet er, at de involverede familier (både børn og voksne) hjælpes på vej, så at de får et bedre overblik over deres hverdagssituation, flere personlige ressourcer og et større personligt overskud. Målet er, at netværksaktiviteterne og ferieopholdet skaber en oplevelse af tillid, hvilket skal gøre det muligt at få konkretiseret forhold som økonomi, børneopdragelse, sund kost og motion, både gennem læring og erfaringsudveksling og gennem praksis på netværksaktiviteterne: Madlavning, motion og rollespil og andre kreative aktiviteter kan også indgå. Netværksmøderne bliver suppleret af frivilliges bisiddertjeneste for familier, der har brug for særlig støtte. Der er ansat en leder af projektet pr. 1. oktober. Det bliver Mei Petersen, 41- årig socialpædagog og cand.pæd. psyk. med mange års erfaring med at arbejde med børnefamilier, også sårbare familier. Fra d. 1. oktober vil der blive udsendt informationer til sognene på Lolland og Falster om mulighederne for at kontakte Mei Petersen. Lederen af SMP s nye projekt på Lolland og Falster, Mei Petersen (privatfoto) I SMP glæder vi os over, at dette projekt, som indtil videre er af 1 års varighed, er blevet en realitet, og vi har allerede kontakt med nye sogne på Lolland og Falster, der stærkt overvejer at være med. Ring og hør nærmere, hvis nogen ønsker at vide mere om projektet (tlf ). Kirsten R. Laursen 17

18 Fra kursuskalenderen 2013: Temakursus Kirkens støtte til sorgramte 3 Kursus: Sted: Glostrup Sognegård Østervej Glostrup Dato Fredag d. 15/ Varighed kl Tilmeldingsfrist: Fredag d. 1/ Pris for medlemmer (fra medlemssogne og personlige medlemmer): Kr. 300,- Pris uden medlemskab: Kr. 350,- 18 Kirkerne spiller en naturlig rolle i forhold til sorgramte, fordi præsterne og andre ansatte kommer i kontakt med mennesker i sorg ved dødsfald og begravelse. Denne kontakt mellem kirkerne og de sorgramte kan naturligt føre til en længerevarende støtte fra kirkerne til mennesker i sorg gennem forskellige aktiviteter. Det kan være samtalen mellem to mennesker, sorggrupper eller ledsagelse og støtte til at komme tilbage i gamle fællesskaber eller ind i nye. Disse aktiviteter kan inddrage både ansatte og frivillige. Hvem kan deltage? Alle i Helsingør og Københavns Stift med interesse i kirkens støtte til sorgramte: Præster, sognemedhjælpere, andre ansatte ved kirkerne, frivillige i menighedsarbejdet og andre interesserede. Hvad kan du lære? På kurset sætter vi fokus på selve relationen mellem den sorgramte og alle jer, der kan blive involveret fra kirken, med særligt henblik på kommunikationen med den sorgramte, individuelt og i grupper. Endvidere kommer vi ind på, hvorledes kirkens støtte til de sorgramte kan organiseres. 6 Program: Kl : Ankomst, kaffe og brød Kl : Velkomst og morgenandagt Kl : Hvordan kan man begynde sorggruppearbejde i sognet?, v. sognepræst Line Bjørn Hansen, Husumvold Kirke Kl : Frokost Kl : 3 workshops: 1. Hvordan møde min sorgramte Næste? Nyheder om død og ulykke spredes hurtigt. På SMS, Facebook eller i en telefonsamtale hører vi om en ulykke, der er indtruffet for et menneske, som vi kender, eller for dennes nærmeste pårørende. Men et er at høre om ulykker på tredje hånd hvad siger man, når man faktisk skal give sin næste hånden? Hvor mange unge forstår i dag ordet kondolere? Hvor vigtige er ord overhovedet? Hvor meget skal man trænge sig på og kan man tillade sig ikke at trænge sig på? Hvor længe skal den sørgende have lov til at være alene med sin sorg? Findes der en grænse mellem oprigtig interesse og irriterende nysgerrighed? Workshoppen vil give nogle bud på forskellige typer af reaktioner på sorg hos mennesker hvordan man som medmenneske kan være en hjælp for sorgramte, v. NN fra Helsingør Stift. 2. Praktiske øvelser i sorggruppearbejdet. Der arbejdes med praktiske eksempler på startrunden i sorggruppen, respektfuld udspørgning samt den mere uddybende individuelle samtale og resten af gruppens rolle. Formålet er, at deltagerne selv får mulighed for at opleve, at være en del af en fiktiv sorggruppe, både som deltager og sorggruppeleder. Oplæg ved konsulent og supervisor, Annette C. Langdahl, Samvirkende Menighedsplejer. 3. Sorgstøtte og netværk til forebyggelse af ensomhed hos ældre, som et forløb i samarbejde mellem ansatte og frivillige ved en kirke, og måske i samarbejde med kommunen, oplæg v. en ældrekonsulent fra Samvirkende Menighedsplejer (Nina Baun eller Eva Christoffersen). Kl : Opsamling ved workshoplederne. Afslutning Kurset arrangeres i samarbejde mellem Stiftsudvalg for Diakoni, Helsingør Stift, og Samvirkende Menighedsplejer. Kursusleder: Socialrådgiver Betina Køster, Samvirkende Menighedsplejer

19 Kirken af levende sten Samvirkende Menighedsplejer har netop udgivet Kirken af levende sten, som er en håndbog for de danske menighedsråd. Bogen, som er forfattet af generalsekretær Kirsten R. Laursen, bistået af andre kyndige, er en vejledning i at integrere sognediakonien i menighedsrådenes arbejde. Udgivelsen er finansieret af Den Folkekirkelige Udviklingsfond, der bekoster udsendelse af bogen i 1 eksemplar til alle danske menighedsråd. Kirsten R. Laursen KIRKEN AF LEVENDE STEN Håndbog for menighedsråd med vejledning i at integrere sognediakoni i arbejdet Udgivet med støtte fra Den Folkekirkelige Udviklingsfond Bogen bygger på en viden om praksis i Samvirkende Menighedsplejers godt 400 medlemssogne, på en række fokusgruppeinterviews med personer med indblik i sognediakonien og på materiale udgivet af forskellige stifters udvalg for diakoni. Bogens udgangspunkt er at belyse de muligheder, der ligger i som basis for arbejdet - at lade diakonien være en selvfølgelig del af menighedens liv (gudstjeneste, forkyndelse, møder m.m.). Det er vigtigt at få italesat den diakoni, der allerede findes i mange sogne, at få øje på mulighederne i at knytte diakonien til det traditionelle kirkelige liv og at udvikle den som en naturlig del af menighedens fællesskab. Ikke mindst de fokusgruppeinterviews, som bogen bygger på, klarlagde det som noget vigtigt at motivere til sognediakoni ved at pege på det potentiale, som menighedens fællesskab i sig selv rummer. Bogen beskriver først det fundamentale, der skal være til stede, for at sognediakonien kan blive en realitet: Motivation og analyse af behov og ressourcer. Der er opstillet en handleplan for, hvordan man når fra idéfasen til realiteterne. Et vigtigt kapitel i bogen er beskrivelsen af de frivilliges rolle i sognet: Hvordan findes de, hvordan Samvirkende Menighedsplejer 2013 dygtiggøres de, og hvordan plejes de? Bogen indeholder en model for sognets frivilligpolitik. På indholdssiden beskrives mange muligheder for sociale netværk med basis i menighedens fællesskab, og efterfølgende beskrives mulighederne i menighedens udadvendte virke (besøg o.l.) i lokalområdet. Også mulighederne for materiel støtte til sognets beboere er nævnt, og der beskrives nye former for menighedsdiakoni. Til sidst indeholder bogen en beskrivelse af, hvorledes det frivillige arbejde i menighederne kan finansieres og organiseres. Her omtales det også, hvordan sognediakoni kan organiseres som et samvirke mellem flere sogne og pastorater. Håndbogen, der er på 56 sider, kan bestilles for kr. 25,- + moms samt pris for porto efter vægt. Kontakt Samvirkende Menighedsplejer på tlf eller smp@menighedsplejer.dk. Eller spar portoen ved at komme forbi Fælleskontoret Valby Tingsted 7 i Valby og købe bogen, der ligeledes forhandles i forbindelse med møder og kurser i organisa tionen

20 ID-Nr.: SORTERET MAGASINPOST Børn og unge i kirkens sociale arbejde Jesus siger: Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres (Mark 10,14). Disse ord hører vi altid under dåbshandlingen i Folkekirken. Ordene indeholder en stor sandhed, som vi ofte glemmer i vores travle hverdag. Sandheden er, at fremtiden altid tilhører børnene, men børnene er samtidig afhængige af os voksne. Vi er forpligtet til at lede dem på rette vej. Vi har en forpligtigelse til at skabe de rette rammer for børn og unge, så de kan trives, og som kristne er vi også forpligtet til at være der, når livets skyggesider rammer, og støtte op om barnet, så det ikke oplever sit liv som kaos. For Kirkens sociale arbejde, eller diakoni som man også kalder det, drejer det sig om at efterleve Jesu ord og vise omsorg for sin næste. Jesus siger, at ord og handling er én og samme størrelse. Derfor har kirken en forpligtigelse til at være med og skabe de rette betingelser for, at børn og unge kan få en tryg barndom. Som kirke har vi alle et ansvar. Især i disse tider, hvor vores velfærdsmodel bliver sat på prøve. Kirken har gang i mange tiltag, og de vokser heldigvis. Rundt omkring i landet har flere menighedsplejer taget pulsen på deres omgivelser og sat sig for at være kirke med social omsorg, især for børn og unge. Tiltagene er mange. Det kan være tilbud, der spænder fra ferie, lektiehjælp, madlavning, klub, netværk, samtalegrupper, osv. Internettet bliver også flittigt brugt, når det drejer sig om at udvikle nye idéer, så konkret erfaring og forslag kan komme til udtryk, eller som andre kan hente inspiration fra. For at blive i Jesu ånd må vi huske, at alle børn er en gave, og når vi ser et barns glade smil, får vi lov til, i et kort glimt, at ane Guds rige. Teolog og præst Susan Skogstad, Helsingør, medlem af Samvirkende Menighedsplejers Fællesudvalg Samvirkende Menighedsplejer Valby Tingsted 7, 2500 Valby. Tlf Fax , www. menighedsplejer.dk Giro nr , Sydbank reg. nr. 8075, kontonr Redaktion: Generalsekretær Kirsten R. Laursen (ansv.) Bjørn Andersen (lay-out) Tryk BORDING A/S ISSN - Nr.: