Arbejdsmarkedsreformer i Danmark og

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsmarkedsreformer i Danmark og"

Transkript

1 71 Arbejdsmarkedsreformer i Danmark og Tyskland Jacob Isaksen, Uffe Mikkelsen og Peter Beck Nellemann, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Udviklingen de senere år på det tyske arbejdsmarked har været bemærkelsesværdig. Ledigheden er faldet kraftigt siden 2005 og er i dag under niveauet før den finansielle krise. Tyskland er Danmarks største samhandelspartner, og eksporten og arbejdsmarkedet i Danmark påvirkes i høj grad af udviklingen i den tyske økonomi, herunder på arbejdsmarkedet. Udviklingen på det tyske arbejdsmarked siden 2005 minder om udviklingen på det danske fra midten af 1990'erne. Fælles for Danmark og Tyskland er, at ledigheden havde nået rekordhøjder, og at en række arbejdsmarkedsreformer var med til at vende udviklingen. På efterspørgselssiden er der imidlertid forskelle på reformperioderne i de to lande. I Danmark blev reformerne gennemført i en tid med stigende efterspørgsel efter arbejdskraft. Konkurrenceevnen var i udgangspunktet god, og efterspørgslen blev stimuleret af finanspolitiske lempelser, faldende renter og et internationalt opsving. I Tyskland blev reformerne derimod gennemført i en periode med mere afdæmpet efterspørgsel. Det betød en længere periode med lave lønstigninger, der dæmpede den indenlandske efterspørgsel, men forbedrede konkurrenceevnen. Efterspørgslen efter arbejdskraft steg derfor først efter, at reformerne var indført, og var drevet af stigende eksport. Arbejdsmarkedsreformerne i Danmark og Tyskland har flere fælles træk, bl.a. en mere aktiv arbejdsmarkedspolitik og kortere dagpengeperiode. Effekterne af reformerne er betydeligt lavere ledighed, herunder langtids- og ungdomsledighed, samt højere beskæftigelsesfrekvens for ældre. På trods af ligheder i reformerne er strukturerne på arbejdsmarkederne i de to lande fortsat forskellige. Det har bl.a. betydet, at arbejdsmarkederne reagerede forskelligt på det seneste økonomiske tilbageslag. I Tyskland benyttede virksomhederne sig i høj grad af kortere arbejdstid frem for afskedigelser, da der er en relativt høj beskyttelse i ansættelsen

2 72 for ordinært ansatte. De få afskedigelser skal dog ses i lyset af, at tyske virksomheder netop på grund af den høje beskyttelse i ansættelsen var påpasselige med at ansætte under højkonjunkturen før krisen. Lavere arbejdstid i en kort periode som respons på krisen viste sig at være hensigtsmæssig i Tyskland, da de sektorer, der blev hårdest ramt af krisen, kun oplevede midlertidig tilbagegang. I Danmark, hvor det er lettere at afskedige medarbejdere, var virksomhederne mindre tilbageholdende med at ansætte inden krisen og reagerede på krisen ved at afskedige medarbejdere. I Danmark var nogle brancher, særligt byggebranchen, overophedede inden krisen, og nedgangen under krisen var derfor af mere permanent karakter. Det var derfor både nødvendigt og hensigtsmæssigt, at arbejdsmarkedet var fleksibelt, så arbejdskraften kunne omfordeles mellem brancher. ÅRENE OP TIL REFORMERNE Arbejdsmarkederne inden reformerne I perioden forud for de danske arbejdsmarkedsreformer var ledigheden nået op på næsten 13 pct. af arbejdsstyrken, jf. figur 1. I Tyskland steg ledigheden fra ca. 7 pct. ved genforeningen i 1990 til ca. 12 pct. i Ledighedsbegreberne er beskrevet i boks 1. LEDIGHED I DANMARK OG TYSKLAND Figur 1 Pct Arbejdsmarkedsreform I Hartz III Hartz IV Arbejdsmarkedsreform II Hartz I og II Danmark Tyskland Dansk strukturel ledighed Tysk strukturel ledighed Anm.: Den viste ledighed er nettoledigheden for Danmark og den registrerede ledighed for Tyskland. Niveauerne for de to ledighedsmål er ikke direkte sammenlignelige. De to danske arbejdsmarkedsreformer, Arbejdsmarkedsreform I og II, (trådte i kraft henholdsvis 1994 og 1996) og de fire tyske Hartz-reformer (trådte i kraft i henholdsvis 2003, 2003, 2004 og 2005) er illustreret. Kilde: Reuters EcoWin, Danmarks Nationalbank og Deutsche Bundesbank.

3 73 OPGØRELSER AF LEDIGHED Boks 1 Danske ledighedsmål Nettoledighed: Angiver antallet af personer, som modtager dagpenge eller kontanthjælp, ikke er i aktivering og vurderes til at være arbejdsmarkedsparate. Da reglerne for dagpenge og kontanthjælp samt aktivering er meget forskellige mellem lande, er nettoledigheden ikke fuldt internationalt sammenlignelig. Tallet er omregnet til fuldtidspersoner. Nettoledighed blev tidligere kaldt registreret ledighed. Bruttoledighed: Defineres som nettoledighed plus antal arbejdsmarkedsparate aktiverede. Bruttoledighed er ikke internationalt sammenlignelig. Tyske ledighedsmål Registreret ledighed: Angiver antallet af personer mellem 15 og 65 år, som er uden beskæftigelse eller er beskæftiget mindre end 15 timer om ugen, og som søger et arbejde til en ugentlig arbejdstid over 15 timer. Kun personer, der har registreret sig som ledige ved arbejdsformidlingen, står til rådighed for aktivering og er arbejdsmarkedsparate, indgår som ledige i definitionen. Bundesagentur für Arbeit opgør den registrerede ledighed. Internationalt sammenligneligt ledighedsmål (ILO) ILO-ledighed: Bygger på den internationale arbejdsorganisation, ILO's, ledighedsbegreb og er derfor formelt internationalt sammenlignelig. ILO-ledigheden måler antallet af personer, der ikke har et job, men som ønsker at få et, uanset hvor få timer personen ønsker at arbejde. Den opgøres på baggrund af en stikprøvebaseret undersøgelse. I Danmark er det arbejdskraftundersøgelsen, AKU, som ligger til grund for ILOledigheden. Optællingen af den danske bruttoledighed og ILO-ledigheden er forskellig, da den registrerede ledighed opgøres i fuldtidspersoner, mens ILO-ledigheden opgøres i antal personer. Brutto- og ILO-ledigheden dækker kun delvis de samme personer. Typiske grupper i Danmark, som indgår i ILO-ledigheden, men ikke i bruttoledigheden, er studerende og selvforsørgende. Flere af disse personer ønsker kun få timers arbejde. Det er heller ikke alle, der indgår i bruttoledigheden, som også indgår i ILOledigheden. Det skyldes, at en del af de personer, som modtager dagpenge eller kontanthjælp og vurderes at være arbejdsmarkedsparate og dermed indgår i bruttoledigheden, ifølge AKU ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Den danske bruttoledighed og den tyske registrerede ledighed vurderes at komme tættest på et dækkende mål for antallet af ledige resurser og dermed graden af pres på arbejdsmarkedet. I både Tyskland 1 og Danmark var arbejdsmarkederne inden reformerne præget af, at tilskyndelsen til at tage et arbejde var lav. Dagpengereglerne var lempelige, og arbejdsmarkedspolitikken var kendetegnet ved lave rådighedskrav og få sanktioner over for ledige, som ikke efterlevede rådighedskravene. Konsekvensen var bl.a., at beskæftigelsesfrekvensen var forholdsvis lav, jf. figur 2, og langtidsledigheden var høj. 1 Se Beier og Sand (2005) for en nærmere beskrivelse af situationen på det tyske arbejdsmarked i perioden, inden arbejdsmarkedsreformerne blev indført.

4 74 ANTAL ÅRIGE, BESKÆFTIGELSES- OG ERHVERVSFREKVENS Figur 2 Pct. 85 Danmark Mio. personer Pct. 3,3 85 Tyskland Mio. personer 51,0 82 3, ,5 79 3, ,0 76 3, , , ,0 Beskæftigelsesfrekvens Erhvervsfrekvens Befolkning år (højre akse) Anm.: Beskæftigelsesfrekvensen angiver andelen af de årige, som er i beskæftigelse. Erhvervsfrekvensen angiver andelen af de årige, som indgår i arbejdsstyrken. Kilde: Eurostat. Efterspørgselsforhold i årene omkring reformerne I Danmark var efterspørgslen efter arbejdskraft lav i en årrække op til arbejdsmarkedsreformerne. Det skyldes eftervirkninger af overophedningen af økonomien i midten af 1980'erne, herunder de nødvendige finanspolitiske stramninger, skattereformen og kartoffelkuren, samt rentestigningerne i kølvandet på den tyske genforening. Det betød, at ledigheden lå betydeligt over sit potentielle niveau i årene op til reformerne. I begyndte imidlertid et længerevarende opsving i Danmark. Faldende renter og en liberalisering af realkreditlovgivningen, som udløste en større konverteringsbølge, jf. Hansen og Pedersen (2003), satte gang i privatforbruget, og finanspolitikkens flerårige virkning på aktiviteten var positiv fra 1993, jf. Finansministeriet (2000). Endelig bidrog et internationalt opsving og forbedret konkurrenceevne til, at der kom fremgang i eksporten. Reformerne af arbejdsmarkedet var et led i at sikre, at den stigende efterspørgsel efter arbejdskraft blev ledsaget af øget udbud, så opsvinget gav sig udslag i stigende beskæftigelse frem for stigende lønpres, som ville forværre konkurrenceevnen. I Tyskland var situationen omkring reformerne en anden. Privatforbruget var afdæmpet bl.a. som følge af svag indkomstfremgang det voksede med blot 4 pct. over en 10-årig periode ( ), mens bruttonationalproduktet, BNP, steg 11 pct. og der var ikke råderum på de offentlige finanser til at føre lempelig finanspolitik. De tyske reformer blev således ikke som de danske ledsaget af stigende indenlandsk efterspørgsel, og ledigheden forblev høj. Det medførte lave lønstigninger, som førte til, at den tyske konkurrenceevne blev forbedret. Først da væksten i den internationale efterspørgsel for alvor satte ind, steg efterspørgslen i Tyskland drevet af fremgang i eksporten, og ledigheden begyndte at falde.

5 75 REFORMERNE I DANMARK OG TYSKLAND Der er flere fællestræk ved de danske arbejdsmarkedsreformer i 1990'erne og de tyske i 2000'erne. Arbejdsmarkedspolitikken blev i begge lande gjort mere aktiv ved bl.a. at effektivisere jobformidlingen, og dagpengeperioden blev forkortet. Det styrkede incitamentet til at søge arbejde. Fokus på aktiv arbejdsmarkedspolitik Den aktive arbejdsmarkedspolitik er baseret på, at ledige har ret og pligt til aktivering. Både ved de danske og de tyske reformer blev forpligtelsen til at melde sig som jobsøgende og sanktionerne over for de ledige, der ikke deltog i aktiveringstilbud, skærpet. Desuden blev der stillet større krav til lediges fleksibilitet i forhold til bl.a. geografisk og faglig mobilitet. Specifikt for de danske reformer blev perioden for, hvornår aktivering trådte i kraft, forkortet (især for unge uden uddannelse), og aktivering blev udvidet til at også at omfatte kontanthjælpsmodtagere, jf. boks 2. Den aktive arbejdsmarkedspolitik gav ledige større tilskyndelse til at finde arbejde, hvilket sænker den strukturelle ledighed, dvs. ledigheden ved en neutral konjunktursituation, jf. Rosholm og Svarer (2008). Derudover spillede støttet beskæftigelse en væsentlig rolle i både Danmark og Tyskland. Ordningerne i Danmark har primært været henvendt til langtidsledige og personer med nedsat arbejdsevne. Der er blevet indført fleksjob og skånejob for personer med nedsat arbejdsevne samt seniorjob og servicejob 1 for langtidsledige ældre. I Tyskland blev der indført støtteordninger til ledige ved opstart af egen virksomhed og subsidier til virksomheder, der ansætter ledige over 55 år. Desuden blev støtten til såkaldte mini- og midi-job øget. Ansatte i disse lavtlønnede "små" job er henholdsvis helt eller delvis fritaget fra at betale skat og socialforsikringsbidrag. Kortere dagpengeperioder Et andet væsentligt element i arbejdsmarkedsreformerne i Danmark og Tyskland var kortere dagpengeperioder. I Danmark blev reglerne for at genoptjene retten til dagpenge strammet, bl.a. ved at genoptjeningen via aktivering blev afskaffet. Derved fik de ledige større tilskyndelse til at overgå fra aktivering til beskæftigelse. I Tyskland blev mellemtrinnet mellem dagpenge og kontanthjælp fjernet, og dagpengeperioden blev forkortet. 1 Der blev lukket for tilgang til servicejobordningen i 2002, og der oprettes derfor ikke længere servicejob.

6 76 DANSKE OG TYSKE ARBEJDSMARKEDSREFORMER 1 Boks 2 Danmark Tyskland Aktiv arbejdsmarkedspolitik Skærpede rådighedsforpligtelser Skærpede rådighedsforpligtelser Skærpede krav til geografisk mobilitet (1998) Skærpet forpligtelse til at registrere sig som jobsøgende og krav om at stå til Forpligtigelse til at acceptere arbejde rådighed på arbejdsmarkedet (Hartz I) uden for eget fagområde efter tre måneders ledighed (1999) Ledige skal acceptere ethvert tilbud om "rimeligt arbejde", og definitionen Skærpet forpligtigelse til at melde sig som jobsøgende ved arbejdsformidlingen på første ledighedsdag (1999) heraf blev gjort bredere, (bl.a. ved større krav til geografisk mobilitet) (Hartz I) Aktivering Skærpede og mere fleksible sanktionsformer Samme ret og pligt til aktivering for over for ledige, der ikke kontanthjælpsmodtagere som for samarbejdede med arbejdsformidlingen dagpengemodtagere (1993) (Hartz I) Indførelse af individuelle handlingsplaner Aktivering for ledige (1994) 1-2 euro-job indføres for kontant- Ret og pligt til uddannelse efter seks måneder for personer under 25 år uden erhvervsuddannelse (1996) hjælpsmodtagere, der får 1-2 euro i timen for aktiveringen i tillæg til kontanthjælpen (ALG II) Skærpede sanktioner ved afslag på Støttet beskæftigelse aktiveringstilbud (1995 og 1996) Tilskud til ledige, der etablerer egen Ret og pligt til aktivering efter to års virksomhed (Ich-AG, Hartz-II) ledighed indføres for dagpengemodtagere over 25 år (1996) Støttet beskæftigelse Indtægtsgrænse for mini-job støttede job, hvor den ansatte er fritaget fra at betale skat og socialforsikringsbidrag Indførelse af fleksjob for personer med nedsat arbejdsevne og skånejob for førtidspensionister hæves fra 325 til 400 euro, og det ugentlige timemaksimum på 15 timer fjernes (Hartz II) Indførelse af seniorjob for langtidsledige ældre Der oprettes midi-job støttede job til en månedsløn på euro, hvor fritagelse fra skat og socialsikringsbidrag gradvis aftrappes (Hartz II) Ledighedskompensation Ret til genoptjening af dagpenge ved Ledighedskompensationen reduceres aktivering afskaffes (1994) især for langtidsledige. Det skyldes Dagpengeperioden fastsættes til syv bl.a., at det tidligere mellemtrin mellem år (1994) og blev siden forkortet flere dagpengesatsen og kontant- gange, senest til to år. Ligeledes blev hjælpsydelsen afskaffes (Hartz IV) den såkaldte passivperiode forkortet Dagpengeperioden forkortes til 12 for siden helt at forsvinde måneder (fra 26 måneder) for ledige Lavere dagpengesats for ufaglærte under 54 år og til 18 måneder (fra 32 under 25 år efter et halvt års ledighed måneder) for årige (2006) ALG II til hjemmeboende unge under 25 år reduceres fra fuld takst (2006)

7 77 FORTSAT Boks 2 Fleksibilitet og beskyttelse i ansættelsen Betingelserne for midlertidig ansættelse, Reglerne vedr. vikararbejde dereguletelsesforbud især vikarer, lempes res, herunder bortfald af genansæt- og loftet for ansættelseslængden Løndannelsen blev mere decentral (Hartz I) Reglerne for arbejdstidens placering i Betingelserne for midlertidige ansættelser løbet af året gøres mere fleksible dereguleres bl.a. ved at afskaf- fe begrænsninger for forlængelser af midlertidige kontrakter og længden af midlertidige ansættelser. (Løbende proces siden slutningen af 1990'erne) Effektivisering af arbejdsformidlingen Aktiveringsindsatsen decentraliseres Koordinationen i jobformidlingsprocessen til de regionale arbejdsmarkedsråd styrkes gennem omstrukture- Krav om, at der for den enkelte ledige ringer (Hartz III) udarbejdes en individuel hand- Organisationsstrukturen i arbejdsringer lingsplan (1994) formidlingen moderniseres Grundigere rådighedsvurdering af Individuelle mål for de enkelte jobcentre kontanthjælpsmodtagere (1998) konkretiseres, og centrene blev givet større frihed i forhold til at nå målene Individuel handlingsplan, som specificerer tilbud og krav til den jobsøgende med hensyn til jobsøgning og jobtræning, kræves Konkurrencen i jobformidlingsservices styrkes bl.a. ved, at ledige, der ikke finder job via den offentlige arbejdsformidling, kan benytte private jobformidlingsselskaber. Disse modtager en bonus for hver ledig, de hjælper i arbejde Der blev indført statsstøtte til, at vikarbureauer kan ansætte ledige 1 Pedersen og Riishøj (2007), DØR (2002, 2007), Jacobi og Kluve (2007), Wunch (2006) og OECD (2012). Kontanthjælpssatsen for personer over 25 år uden forsørgerpligt i Danmark er ca kr. om måneden, mens grundsatsen for kontanthjælp i Tyskland, som gælder for enlige uden børn, er ca kr. om måneden (374 euro) plus udgifter til en passende bolig og varme. Den lave ydelse er en medvirkende årsag til, at lønspredningen er større i Tyskland end i Danmark 1 1 Bl.a. målt ved andelen af fuldtidsbeskæftigede, som tjener mindre end to tredjedele af medianlønnen.

8 78 GRAD AF BESKYTTELSE I ANSÆTTELSEN FOR ORDINÆRT ANSATTE OG REGULERING OVER FOR MIDLERTIDIG ANSÆTTELSE Figur 3 Indeks, 0-6 4,0 Ordinært ansatte Indeks, 0-6 4,0 Midlertidigt ansatte 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 1, Danmark Tyskland OECD Anm.: Indekset går fra 0 (mindst beskyttelse) til 6 (mest beskyttelse). Faldet i indekset for de midlertidigt ansatte i Danmark i 1995 skyldes mere lempelige regler for anvendelse af vikararbejde. Niveauerne for indeksene for henholdsvis ordinært og midlertidigt ansatte kan ikke sammenlignes. Kilde: OECD og egne beregninger. Lempelse af regler for midlertidigt ansatte Det danske arbejdsmarked har længe været kendetegnet ved en lav grad af beskyttelse i ansættelsen (dvs. stor fleksibilitet i arbejdsgivernes mulighed for at afskedige medarbejdere), jf. figur 3. Den lave beskyttelse udgør sammen med en høj kompensationsgrad (særligt for lavtlønnede) ved kortvarig ledighed og en aktiv arbejdsmarkedspolitik elementerne i den såkaldte "flexicurity"-model, jf. Pedersen og Riishøj (2007). For at øge fleksibiliteten på det tyske arbejdsmarked blev reglerne for midlertidigt ansatte lempet betydeligt bl.a. ved, at det blev lettere at benytte tidsbegrænsede kontrakter. Tilmed blev begrænsningerne for forlængelser af midlertidige kontrakter og længden af midlertidige ansættelser afskaffet. Disse tiltag har medvirket til et betydeligt fald i beskyttelsen i ansættelsen for midlertidigt ansatte i Tyskland siden slutningen af 1990'erne, jf. figur 3 (højre). Reformerne gjorde det dog ikke lettere for virksomhederne at afskedige ordinært ansatte, tværtimod steg graden af deres beskyttelse i ansættelsen, jf. figur 3 (venstre). Fagforeningerne accepterede øget decentralisering af løndannelsen og lavere lønstigninger 1 mod, at beskyttelsen i ansættelsen til gengæld blev øget, bl.a. via højere fratrædelsesgodtgørelser. Den øgede forskel mellem beskyttelsen i ansættelsen for henholdsvis ordinært og midlertidigt ansatte skaber et todelt arbejdsmarked i Tyskland. Arbejdsgiverne er mere påpasselige med at ansætte folk på ordinære kontrakter, fordi det er omkostningsfuldt at afskedige, og tilbyder 1 Et gennembrud i den forbindelse var den såkaldte "Pforzheim"-aftale fra 2004, hvor metalarbejdernes fagforening accepterede, at arbejdsgiverne kunne fravige de kollektivt aftalte lønninger for at sikre fremtidige job og investeringer.

9 79 derfor midlertidige ansættelser. Et todelt arbejdsmarked øger risikoen for, at korttidsansatte ikke opkvalificeres i samme grad som fastansatte. KONSEKVENSERNE AF ARBEJDSMARKEDSREFORMERNE Arbejdsmarkedsreformerne i Danmark i 1990'erne og i Tyskland i 2000'erne reducerede den strukturelle ledighed. I Danmark er den mere end halveret siden reformerne, jf. figur 1. I Tyskland ventes den i perioden at ligge ca. 2 procentpoint under, hvad den var i , jf. Deutsche Bundesbank (2012). Arbejdsmarkedsreformerne førte til, at langtidsledigheden faldt kraftigt i begge lande, jf. figur 4. Den danske udvikling skal ses i lyset af, at mulighederne for at trække sig ud af arbejdsmarkedet blev øget ved indførelsen af overgangsydelsen i 1992 og arbejdsmarkedsorlovsordninger i Det reducerede ledigheden på kort sigt, uden at beskæftigelsen steg tilsvarende. Reformerne i Tyskland gjorde det derimod sværere for langtidsledige at komme på førtidspension og dermed trække sig ud af arbejdsstyrken. Reformerne førte også til et fald i ungdomsledigheden, som blev mere end halveret i begge lande, jf. figur 5. I Danmark var flere reformer rettet specielt mod ledige unge den såkaldte ungeindsats. Indsatsen in- LANGTIDSLEDIGHED Figur personer personer Danmark Tyskland (højre akse) Anm.: For Danmark er antallet af langtidsledige angivet som nettoledige med en ledighedsgrad over 80 pct. det pågældende år. Der findes ikke data for årene En del af faldet i antallet af personer med en nettoledighedsgrad over 80 pct. skyldes øget brug af aktivering. Tilsvarende data findes ikke for Tyskland, og derfor er langtidsledigheden illustreret som antal personer, der har været ledige i mere end 1 år (den stikprøvebaserede arbejdskraftundersøgelse er anvendt). Ledighedstallene er derfor ikke sammenlignelige. Kilde: OECD og Danmarks Statistik, Statistisk Tiårsoversigt,

10 80 LEDIGHED FOR PERSONER UNDER 25 ÅR Figur 5 Pct. 14 Pct Danmark Tyskland (højre akse) Anm.: Den viste ungdomsledighed for Danmark er nettoledigheden, mens der for Tyskland er vist den spørgeskemabaserede ILO-ledighed. Niveauerne for de to ledighedsbegreber er derfor ikke direkte sammenlignelige. Nettoledighedsprocenten er summen af arbejdsmarkedsparate ikke-aktiverede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere som andel af arbejdsstyrken. Der er databrud i 1996, 2000 og Tallene fra og med 2007 er baseret på egen sæsonkorrektion. Kilde: Eurostat, Danmarks Statistik og egne beregninger. debar intensiveret aktiveringsindsats og uddannelsespligt samt lavere satser for overførselsindkomster for unge. I Tyskland indførtes en lavere kontanthjælpssats for hjemmeboende arbejdsløse under 25 år. Forud for reformerne var der tilbagetrækningsordninger, som betød, at tilknytningen til arbejdsmarkedet for de ældre var lav. Reformerne øgede indsatsen, for at de ældre ikke faldt ud af arbejdsmarkedet, ved at intensivere aktiveringen og ved at mindske tilskyndelsen til at trække sig tilbage. Dermed var der flere af de ældre, som indgik i arbejdsstyrken. For OECD-landene ses en positiv sammenhæng mellem ændringer i arbejdsstyrken og ændringer i beskæftigelsen, jf. figur 6. På kort sigt kan kausaliteten gå begge veje, men over en længere periode vil en stigning i arbejdsstyrken give sig udslag i en større beskæftigelse, jf. De Økonomiske Råd (2011). I Danmark blev de ældres tilskyndelse til at indgå i arbejdsstyrken først øget fra midten af 1990'erne, efter at de første arbejdsmarkedsreformer var blevet indført, og ledigheden var faldet. Indførelsen af overgangsydelsen for langtidsledige mellem 55 og 59 år i 1992 bidrog derimod til, at ældre trak sig ud af arbejdsstyrken, og beskæftigelsesfrekvensen blandt årige faldt, jf. figur 7 (venstre). I 1994 blev ordningen udvidet til også at omfatte de årige, og i 1996 blev der lukket for til-

11 81 ÆNDRINGER I BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSSTYRKE Figur 6 Ændring i beskæftigelsen, , pct linje Tyskland Danmark Ændring i arbejdsstyrken, , pct. Anm.: Figuren omfatter OECD-landene. Kilde: OECD, Economic Outlook, nr. 91. gang til ydelsen. Det øgede arbejdsudbuddet og var afgørende for, at beskæftigelsesfrekvensen blandt årige begyndte at stige igen fra I Tyskland blev dagpengeperioden generelt reduceret, herunder for de årige, og mulighederne for at gå på førtidspension som arbejdsløs blev reduceret drastisk. Samtidig blev der indført subsidier til virksomheder, der ville ansætte ledige over 55 år. Reformerne i Tyskland fik beskæftigelsesfrekvensen for både de årige og de årige til at stige kraftigt fra et niveau langt under OECD-gennemsnittet, jf. figur 7. BESKÆFTIGELSESFREKVENS Figur 7 Pct Overgangsydelse indføres i Danmark årige Der lukkes for tilgang til overgangsydelse i Danmark Pct Danmark Tyskland OECD Anm.: For beskæftigelsesfrekvenserne er ILO-definitionen anvendt. Kilde: OECD årige Begyndelsen på de tyske reformer

12 82 BEVERIDGE-KURVE FOR DANMARK OG TYSKLAND Figur 8 Ledige stillinger i pct. af stillinger 1.kvt.11 1,4 1,2 1,0 1.kvt.10 1.kvt.12 1.kvt.12 1.kvt.01 1.kvt.07 1.kvt.11 1.kvt.02 1.kvt.08 1.kvt.00 0,8 1.kvt.09 1.kvt.10 1.kvt.03 1.kvt.06 0,6 1.kvt.04 1.kvt.05 0, Arbejdsløshed i pct. af arbejdsstyrken Tyskland Danmark Anm.: Databegrænsninger betyder, at det ikke er muligt at få data for Danmark fra før Ledighedstallene er de nationale registrerede ledighedsgrader. For Danmark bruges nettoledigheden. Tallene for de to lande er derfor ikke fuldt sammenlignelige. Kilde: Reuters EcoWin, Eurostat og Danmarks Statistik. De tyske reformer indebar, at arbejdsformidlingssystemet blev reformeret. Det medførte, at ledige og virksomheder fik lettere ved at finde sammen, hvilket ses ved, at den tyske Beveridge-kurve som illustrerer sammenhængen mellem arbejdsløshed og ledige stillinger flyttede indad i , jf. figur 8. Kurven har typisk en negativ hældning, da høj arbejdsløshed betyder, at virksomheder lettere kan finde arbejdskraft, og dermed at der vil være få ledige stillinger. Faktorer såsom forbedret jobformidling, øget aktiveringsindsats og lavere arbejdsløshedsunderstøttelse vil også medføre, at kurven rykkes indad. Også med de danske arbejdsmarkedsreformer blev der indført tiltag, der forventes at have rykket Beveridgekurven indad. Der findes dog ikke data, der kan belyse det. FLEKSIBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET OG REAKTIONEN PÅ KRISEN På trods af mange ligheder i reformerne er der stadig væsentlige forskelle i strukturerne på arbejdsmarkederne i Danmark og Tyskland. Blandt de mere udtalte er forskellene i arbejdsgivernes muligheder for at afskedige medarbejdere. Denne forskel har medvirket til, at arbejdsmarkederne i de to lande har reageret forskelligt på den økonomiske krise. I Tyskland skete tilpasningen til en lavere efterspørgsel gennem kortere arbejdstid, mens den i Danmark skete gennem lavere beskæftigelse, jf. figur 9.

13 83 TILPASNING PÅ ARBEJDSMARKEDET SIDEN 2. KVARTAL 2008 Figur 9 Beskæftigelse Indeks, 2. kvt = kvt kvt kvt.12 96,5 97,0 97,5 98,0 98,5 99,0 99,5 100,0 100,5 Arbejdstid Danmark Tyskland Indeks, 2. kvt = 100 Anm.: Arbejdstiden er beregnet som den løbende sum af de seneste fire kvartalers antal arbejdstimer. Beskæftigelse er antal beskæftigede personer. Kilde: Danmarks Statistik og Reuters EcoWin. Der er flere grunde til, at tilpasningen på det tyske arbejdsmarked skete gennem arbejdstiden: Det er omkostningsfuldt at fyre medarbejdere, der var opbygget overarbejde, som kunne afspadseres, og der var gode muligheder for at benytte reduceret arbejdstid. Under højkonjunkturen op til krisen blev der opbygget overarbejde, fordi kombinationen af øget udbredelse af fleksible arbejdstider og høj beskyttelse i ansættelsen for ordinært ansatte tilskyndede arbejdsgivere til at benytte overarbejde frem for nyansættelser. Derudover blev reglerne for at anvende nedsat arbejdstid, kaldet "kurzarbeit", lempet under krisen (se boks 3), og sammenlignet med tidligere nedgangsperioder benyttede flere virksomheder ordningen. Da omtrent 80 pct. af personerne på kurzarbeit var ansat i fremstillingsindustrien, som blot oplevede midlertidig tilbagegang, blev timeantallet relativt hurtigt normaliseret igen efter krisen, og beskæftigelsen begyndte derefter at stige. Høj fleksibilitet i antallet af arbejdstimer er umiddelbart positivt i forhold til at undgå ledighed ved midlertidige negative stød til økonomien. Fleksibilitet i antallet af arbejdstimer fastholder dog medarbejdere i virksomheder og medfører derved mindre mobilitet mellem sektorer og virksomheder. Det hæmmer arbejdsmarkedets tilpasning ved en mere permanent ændring i efterspørgslen. For at midlertidig nedgang i arbejdstid skal være en succes, kræver det derfor en speciel situation, hvor

14 84 MULIGHEDER FOR AT BRUGE NEDSAT ARBEJDSTID Boks 3 I Tyskland giver kurzarbeit-ordningen arbejdsgivere mulighed for at benytte sig af nedsat arbejdstid i perioder med lav aktivitet. Ordningen fungerer ved, at en virksomhed, der er ramt af faldende aktivitet, kan ansøge jobformidlingen om lov til at reducere de ansattes arbejdstid. Godkendes ansøgningen, kompenseres virksomhedens ansatte af staten for den manglende løn bestående af pct. af den tabte arbejdsfortjeneste. En grundlæggende forskel på flekstid og kurzarbeit består i, at kurzarbeit rammer alle virksomhedens ansatte, og aftalen om, at alle skal gå ned i tid, træffes i fællesskab, oftest på opfordring fra ledelsen. Flekstid styres af den enkelte medarbejder, og arbejdstiden kan i højere grad variere fra medarbejder til medarbejder. Kurzarbeit har eksisteret på det tyske arbejdsmarked i adskillige årtier, men udbredelsen under den økonomiske nedgangsperiode efter den finansielle krise var betydeligt større end i recessionerne i og Det skyldes bl.a., at reglerne for kurzarbeit blev lempet i løbet af krisen. Tidligere kunne virksomheder benytte sig af kurzarbeit i op til 6 måneder med mulighed for forlængelse til 12 måneder. Det blev forlænget til 24 måneder i løbet af krisen. Kravene for, hvornår virksomheder kunne benytte kurzarbeit, blev også lempet, og det blev gjort mere attraktivt for især industrivirksomheder at benytte sig af ordningen, da tilskuddet fra staten blev forøget. I Danmark er mulighederne for at benytte nedsat arbejdstid mindre. Jobfordelingsordningen giver virksomheder mulighed for at forkorte arbejdstiden i op til 13 uger med mulighed for forlængelse. Medarbejderne kompenseres for indkomsttabet via supplerende dagpenge. Brugen af ordningen toppede i 2009, hvor ca personer modtog supplerende dagpenge i op til 13 uger og knap i over 13 uger. Herefter er brugen faldet drastisk. efterspørgslen kun falder kortvarigt for derefter at vende tilbage. Det var tilfældet i Tyskland, hvor eksporten faldt fra midten af 2008 til midten af 2009 for derefter at normalisere sig. Om stød til økonomien er midlertidige eller permanente kan være vanskeligt at forudse. I Danmark oplevede byggebranchen i årene inden krisen et langstrakt opsving, hvorefter efterspørgslen faldt permanent. Det var derfor hensigtsmæssigt, at arbejdskraften ikke blev fastholdt i sektoren via nedsat arbejdstid. Den nuværende beskæftigelse i byggebranchen ligger på niveau med beskæftigelsen i begyndelsen af 2000'erne. Fleksibilitet i arbejdsgivernes mulighed for at afskedige medarbejdere øger ikke bare mobiliteten mellem sektorer. Den gør også arbejdsgiverne mindre påpasselige med at ansætte, fordi de ved, at de kan komme af med arbejdskraften igen. Det gør det lettere at komme ind på arbejdsmarkedet, hvilket kan medføre lavere strukturel ledighed. Til gengæld vil der være perioder med højere ledighed, jf. Nellemann og Pedersen (2012).

15 85 LITTERATUR Beier, Niels Christian og Michael Sand (2005), Det tyske arbejdsmarked, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 2. kvartal. Danmarks Statistik, Statistisk Tiårsoversigt, 1998, 1999, 2009, Det Økonomiske Råd (2002), Dansk Økonomi, efterår. Det Økonomiske Råd (2007), Dansk Økonomi, forår. De Økonomiske Råd (2011), Dansk Økonomi, forår. Deutsche Bundesbank (2012), Monthly Report, april. Finansministeriet (2000), Finansredegørelse, april. Hansen, Niels Lynggård og Erik Haller Pedersen (2003), Årsager til opsvinget i , hvor afgørende var finanspolitikken?, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 3. kvartal. Jacobi, Lena og Jochen Kluve (2007), Before and after the Hartz reforms: The performance of active labour market policy in Germany, Zeitschrift für Arbeitsforschung, vol. 40, nr. 1. Nellemann, Peter Beck og Erik Haller Pedersen (2012), Den seneste års udvikling på det danske arbejdsmarked, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 2. kvartal, del 1. OECD (2012), Economic Surveys: Germany. Pedersen, Erik Haller og Johanne Dinesen Riishøj (2007), Flexicurity den danske arbejdsmarkedsmodel, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 4. kvartal. Rosholm, Michael og Michael Svarer (2008), Estimating the threat effect of active labour market programmes, Scandinavian Journal of Economics, vol. 110, nr. 2. Wunch, Conny (2006), Labour market policy in Germany: Institutions, instruments and reforms since unification, Universität St. Gallen, Departement of Economics Discussion Paper, nr

Det danske arbejdsmarked er. er sundere end det tyske.

Det danske arbejdsmarked er. er sundere end det tyske. Det danske arbejdsmarked er sundere end det tyske Arbejdsmarkedsreformer og produktivitetsanbefalinger har fyldt meget de senere år, og rundt om hjørnet venter en reform af beskæftigelsesområdet. I Tyskland

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Indlæg på Kommunaløkonomisk Forum Per Callesen,

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob en er siden årsskiftet faldet med 11.100 fuldtidspersoner. Hvor stor en del af faldet, der dækker over en reel jobfremgang, er dog usikkert, da mange i

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: Ugens tema Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen Ugens tendens I Højeste detailsalg i to år Ugens tendens II Største forbrugertillid siden 2007 Internationalt

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark I en ny rapport har DA udråbt Sverige som et forbillede og peget på, at Danmark bør sænke de sociale ydelser til overførselsmodtagerne for

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden 62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden Tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse viser, at der er en stor gruppe på 62.000 arbejdsløse, som ikke regnes med i den officielle registrerede

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Analyse 27. april 2012

Analyse 27. april 2012 . april 12 Ungeindsatsen får de ledige hurtigere tilbage i arbejde eller i gang med en uddannelse Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at den særlige indsats for kontanthjælpsmodtagere under

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: Ugens tema Ugens tema II Reform af førtidspension og fleksjob: Flere skal inkluderes på arbejdsmarkedet Skattereform ventes at skabe ca. 15.8 job Ugens analyse

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Jesper Kühl, De Økonomiske Råds Sekretariat 3.oktober 2014 Notatet redegør for beregningerne af konsekvenserne af at lempe genoptjeningskravet

Læs mere

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform marts 2012 Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform Indledning. Sammen med den tidligere borgerlige regering fik Danmark en beskæftigelsespolitik i stedet for den hidtil førte aktive arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser ACs beskæftigelsespolitiske konference d. 24 og 25 okt. 2013 Carsten Koch, BER Hvad sker der? De ledige brokker sig over politikerne,

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010 Udfordring: Brug andre aktører rigtigt Andre aktører skal bruges, der hvor de skaber en merværdi i forhold til jobcentrene. Det vil sige der hvor de har specialiseret viden om målgruppernes arbejdsmarked

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Markant stigning i ledigheden blandt unge

Markant stigning i ledigheden blandt unge Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til

Læs mere

DEMO UDKAST! Wanek & Myrner. Dagpenge

DEMO UDKAST! Wanek & Myrner. Dagpenge Borgerinformation ydelser Dagpenge Hvis du er medlem af en a-kasse, kan du modtage dagpenge, når du bliver ledig. Du kan være enten fuldtids- eller deltidsmedlem i en a-kasse, og du har forskellige muligheder

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Fra Koch til Christiansborg

Fra Koch til Christiansborg Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen Fra Koch til Christiansborg Seminar om IKV i AMU Tirsdag den 23. september 2014 i Odense Per Kongshøj Madsen Økonom Professor

Læs mere

Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen

Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen 1. Indledning og sammenfatning Reform af beskæftigelsesindsatsen Virksomhederne spiller en vigtig rolle Baggrund Regeringen har nedsat et ekspertudvalg med

Læs mere

Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk

Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk Arbejdsløshedstal for juni 211 og konjunkturindikatorer Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk Arbejdsløsheden steg med 94 personer i juni viser dagens tal fra Danmarks Statistik. Det er anden måned

Læs mere

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Arbejdsløsheden er for de unge faldende. Samtidige er den danske ungdomsledighed blandt de laveste i EU. Mindst lige så positivt er det

Læs mere

LEDIG KAPACITET PÅ ARBEJDSMARKEDET

LEDIG KAPACITET PÅ ARBEJDSMARKEDET LEDIG KAPACITET PÅ ARBEJDSMARKEDET Troels Kromand Danielsen og Casper Winther Jørgensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Dansk økonomi er inde i et opsving. Arbejdsmarkedet er i bedring,

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Nyt kapitel Det har fra dag 1 været en hovedprioritet

Læs mere

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 5, 18. juli 2009 Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk, side 1 Nyt på Jobindsats.dk, side 4 Nøgletal, side

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Dagsorden 11.- 12. april 2012 1. Velkomst og præsentationsrunde 2. Udfordringer for den offentlige sektor

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Af konsulent Jean-Pierre Morel, CABI, Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats, marts 2010 Langtidsledigheden stiger Kampen

Læs mere

Særligt ufaglærte mister dagpengene

Særligt ufaglærte mister dagpengene Særligt ufaglærte mister dagpengene Hver fjerde der mistede dagpengeretten i 2013 var 3F er. 3F ere er dermed mere end dobbelt så udsatte som andre stillingsgrupper. Krisen har kostet mange jobs, og særligt

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM MOD UDGANGEN AF 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

Den danske flexicurity-model tilbage på sporet

Den danske flexicurity-model tilbage på sporet jefr/jehø/liss 11-0012 -18.01.2011 Kontakt: ftf@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Den danske flexicurity-model tilbage på sporet Med udgangspunkt i den danske flexicurity-model perspektiver notatet de seneste

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Kør en bulldozer gennem arbejdsmarkedspolitikken

Kør en bulldozer gennem arbejdsmarkedspolitikken Kør en bulldozer gennem arbejdsmarkedspolitikken Enhedslistens bud på en ny arbejdsløshedspolitik I Enhedslisten ved vi, at det er hårdt at være arbejdsløs, og at det i de sidste 10 år er blevet stadig

Læs mere

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede 7. juni 2013 ANALYSE Af Jonas Zielke Schaarup Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede Ledige benytter i vid udstrækning de samme kanaler til at få arbejde som beskæftigede, der skifter

Læs mere

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende 3 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende Nye tal viser, at antallet af jobskifte på det danske arbejdsmarked er faldet fra 2. til 3. kvartal 212. I 3. kvartal var der korrigeret for sæsonudsving

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

5. Arbejdsmarkedets tilpasning til reformer Nyt kapitel

5. Arbejdsmarkedets tilpasning til reformer Nyt kapitel 5. Arbejdsmarkedets tilpasning til reformer Nyt kapitel 5.1 Indledning Analyserne i kapitel 3 peger på, at strukturerne på arbejdsmarkedet har været robuste overfor det økonomiske tilbageslag, og at det

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Også i den kommende tid ventes langtidsledigheden at stige kraftigt. Langtidsledigheden forventes ved

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere