GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE"

Transkript

1 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et lavtlønsjob for dagpengemodtagere. Det fremgår, at en enlig dagpengemodtager på maksimale dagpenge (der bor til leje) med 0-3 børn får reduceret sit rådighedsbeløb 28 til 441 kr. om måneden ved at tage et lavtlønsjob på 115 kr. i timen. Problemstillingen er relevant, bl.a. fordi ledigheden ikke skal falde meget, før der begynder at være mangel på arbejdskraft. Og i den situation bør der være incitament til at tage de job, der slås op. Desuden er der siden 2000 nedlagt ca industriarbejdspladser. Det kan derfor være relevant for tidligere industriarbejdere at tage lavtlønsjob, indtil der opstår muligheder for et nyt industrijob eller et andet bedre betalt job. Dette er der ikke økonomisk tilskyndelse til. I beregningerne er der taget hensyn til bl.a. indkomstskat og boligstøtte. I beregningerne er desuden antaget transportomkostninger på 500 kr. om måneden, selvom Økonomi- og Indenrigsministeriet har estimeret, at transportudgifterne til og fra arbejde i gennemsnit udgør 900 kr. for fuldtidsbeskæftigede. Her antages lavere transportomkostninger ud fra en betragtning om, at personer i lavtlønsjob bruger færre penge på transport. Det fremgår også af notatet, at Danmark har en høj kompensationsgrad for lavtlønnede sammenlignet med andre sammenlignelige lande, ligesom dagpengeperioden er lang. Det kan overvejes at sænke dagpengene for at øge tilskyndelsen til at tage et arbejde. F.eks. ville en reduktion af dagpengene med 10 pct., svarende til kr. om måneden (ca kr. efter skat) medføre, at tab i rådighedsbeløb ved at tage et lavtlønsjob ville blive vendt til en gevinst. Derudover kan man overveje at sænke dagpengeperioden fra 2 til 1½ år eller fra 2 til 1 år, når væksten i dansk økonomi tager til. Reduktionen i dagpengeperioden fra 2 til 1½ år skønnes at medføre en beskæftigelsesstigning på personer og en forbedring af den strukturelle offentlige saldo på 1½ mia. kr., mens en reduktion til 1 år forventes at øge beskæftigelsen med personer. Her udgør budgetforbedringen ca. 3½ mia.kr. Dette notat belyser incitamentet til at tage et lavtlønsjob for en enlig dagpengemodtager (der bor til leje) med 0-3 børn. De maksimale dagpenge udgør i 2014 ca kr. om året (inklusiv ATP-indbetaling fra staten på om året) eller ca kr. om måneden. Et lavtlønsjob til 115 kr. i timen indbringer ca kr. om måneden (inkl. ATP) eller godt kr. For at belyse gevinsten ved at tage et job, skal der tages hensyn til indkomstskat, boligstøtte, transportomkostninger mv. Nedenfor ses forskelsbeløbet ved fulde dagpenge sammenlignet med et lavtlønsjob. Beregningerne er foretaget på Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel. CEPOS Landgreven 3, København K

2 Kilde: Egne beregninger på Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel. Anm.: Forskelsbeløbet er beregnet som gevinsten ved at tage et job målt på det månedlige rådighedsbeløb. Kompensationsgraden er beregnet som forholdet mellem rådighedsbeløbet for en dagpengemodtager og rådighedsbeløbet ved fuldtidsarbejde. Der er set bort fra eventuelle arbejdsmarkedspensioner, da de dels ikke påvirker, hvor meget man har til rådighed hver måned, og dels kan føre til modregning i de offentlige ydelser, man kan få som pensionist. Enlige uden børn får reduceret rådighedsbeløbet med 440 kr. om måneden ved lavtlønsjob Rådighedsbeløbet for en enlig dagpengemodtager med maksimale dagpenge og uden børn reduceres med ca. 440 kr. om måneden, hvis vedkommende tager et lavtlønsjob til 115 kr. i timen. Reduktionen i rådighedsbeløbet skyldes bl.a., at der skal betales arbejdsmarkedsbidrag på 8 pct. af lønindkomsten (men ikke af dagpengene). Herudover er der transportomkostninger til og fra arbejde svarende til 500 kr. om måneden. Økonomi- og Indenrigsministeriet har estimeret, at transportudgifterne til og fra arbejde i gennemsnit udgør 900 kr. for fuldtidsbeskæftigede. Her er antaget godt halvdelen heraf ud fra den betragtning, at personer i lavtlønsjob i gennemsnit bruger færre penge på transport. I modsat retning trækker, at dagpengemodtagere indbetaler et bidrag til ATP (på 180 kr. om måneden), der er større end det fuldtidsbeskæftigede indbetaler (90 kr. om måneden). Enlige med 1 og 2 børn får reduceret rådighedsbeløbet med 28 kr. om måneden Ser man på en enlig med 1 eller 2 børn, udgør det månedlige tab i rådighedsbeløb ca. 28 kr. ved at tage et lavtlønsjob frem for at være på dagpenge. Det er lidt mindre end for dagpengemodtageren, der ikke har børn. Når tabet ved et lavtlønsjob i dette tilfælde er mindre, skyldes det primært det ekstraordinære jobfradrag for enlige forsørgere (indført ved skattereformen i 2012) samt boligsikringen. Da personen i lavtlønsjobbet har en mindre indkomst efter arbejdsmarkedsbidrag end dagpengemodtageren, modtages typisk mere i boligsikring. Dette gør sig særligt gældende, når vi ser på forsørgere, hvis boligsikring er større. Enlige med 3 børn får reduceret rådighedsbeløbet med 136 kr. om måneden ved lavtlønsjob Ser man på en enlig med 3 børn er det månedlige tab i rådighedsbeløb på 136 kr. Det er lidt højere end hvis man har 1 eller 2 børn. Det skyldes, at der er loft over, hvor meget man kan modtage i boligstøtte. 2

3 Relevans af beregninger Traditionelle analyser af forskelsbeløb finder, at stort set alle dagpengemodtagere har en positiv gevinst ved at tage et job. Disse analyser tager udgangspunkt i Centraladministrationens estimerede lønninger. For hver eneste dagpengemodtager har ministerierne estimeret, hvor meget vedkommende kan tjene, såfremt han tager et job. Disse estimerede lønninger ligger for de fleste langt over 115 kr. i timen, og gevinsten ved at tage et job bliver derfor større. Imidlertid kan der være mange situationer, hvor det er relevant at tage et lavere betalt job. F.eks. er der siden 2000 nedlagt ca industriarbejdspladser. Det kan derfor være relevant for tidligere industriarbejdere at tage et lavtlønsjob, indtil der opstår muligheder for et nyt industrijob eller et andet bedre betalt job. Desuden er der mulighed for, at en forestående konjunkturfremgang vil indebære, at der begynder at opstå mangel på arbejdskraft. I den situation er det vigtigt, at der er tilskyndelse til at tage de job, der slås op. Som eksempel kunne man forestille sig en industriarbejder, som bliver afskediget i et yderområde i Danmark. Her kan det være svært at finde et tilsvarende industrijob, og derfor kan et lavtlønsjob i den lokale Brugs eller på nabogården være de relevante alternativer, især på kort sigt. Danmark har høj dagpengesats for lavtlønnede Kompensationsgraden (dvs. disponibel indkomst når man er på dagpenge i forhold til disponibel indkomst i job) ligger den højt i Danmark i forhold til andre lande, når man betragter personer med lav indkomst (2/3 af gennemsnitsindkomsten). Det fremgår af nedenstående tabel, at kompensationsgraden for en person med en indkomst på 2/3 af gennemsnitslønnen udgør 88 pct. Det er højere end i sammenlignelige lande som Finland, Sverige, Tyskland, Holland og Storbritannien. 2/3 af gennemsnitslønnen svarer til en timeløn på ca. 140 kr. i timen. En løn på 115 kr. i timen udgør lidt over halvdelen af gennemsnitslønnen på ca. 210 kr. i timen 1. Det bemærkes også, at Økonomi- og Indenrigsministeriet mener, at man har et forholdsvist svagt incitament til at tage et job, hvis man har en kompensationsgrad på over 80 pct. Danmark har fortsat en lang dagpengeperiode Det fremgår nedenfor, at Danmark fortsat har en relativt lang dagpengeperiode, i forhold til sammenlignelige lande. Sammen med Norge og Finland har Danmark den længste generelle dagpengeperiode. I 2016 nedsættes den maksimale dagpengeperiode til 2 år i Holland. En sådan dagpengeperiode kræver i Holland en lang forudgående beskæftigelsesperiode. I Sverige er den generelle dagpengeperiode kortere end i Danmark. Men ledige med børn har her en længere dagpengeperiode end andre, så den i alt bliver knap 2 år. I Finland 2, Tyskland og Holland kan man få dagpenge i længere tid, hvis man er ældre. Men dagpengeperioden kommer ikke over 2 år. 1 Taxing Wages , OECD. Lønnen er opjusteret med lønstigningen opgjort i Økonomisk Redegørelse maj I Finland kan personer, som mister dagpengeretten efter de er fyldt 59 år, få forlænget dagpengeperioden ind til de er 65 år. 3

4 Arbejdsmarkedsydelse en de facto forlængelse af dagpengeperioden Det bemærkes, at regeringen midlertidigt har indført en arbejdsmarkedsydelse på op til 2 år for personer, der opbruger den almindelige dagpengeperiode på 2 år. Ydelsen udgør 60 pct. af højeste dagpengesats for ikke-forsørgere og 80 pct. for forsørgere (uafhængigt af ægtefælleindkomst og familieformue). Ydelsen skal efter planen udløbe i juli Arbejdsmarkedsydelsen indebærer en de facto forlængelse af dagpengeperioden (hvor den forlængede periode foregår til en lavere sats). Såfremt arbejdsmarkedsydelsen gøres permanent efter 2016 (og den får en varighed på op til 2 år), vil det indebære en reduktion i den strukturelle beskæftigelse i størrelsesordenen fuldtidspersoner 3. Genoptjeningskrav I forbindelse med Genopretningsaftalen i 2010 blev det besluttet at øge genoptjeningskravet i dagpengesystemet. Tidligere var kravet, at man inden for 3 år skulle have haft ½ års ordinær beskæftigelse for at genoptjene ret til at komme tilbage i dagpengesystemet. I forbindelse med Genopretningsaftalen blev beskæftigelseskravet øget til 1 år (1924 timer) i løbet af 3 år. Ifølge de Økonomiske Vismænd har ledige i Danmark længere tid (3 år) til at indfri kravet end i andre lande. Den lange periode til opfyldelse af kravet gør det nemmere for personer med begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet at optjene ret til dagpenge. Beskæftigelseskravet svarer til 4 måneders beskæftigelse pr. år (i løbet af 3 års-perioden). I Sverige indebærer beskæftigelseskravet, at en person skal have været beskæftiget i seks måneder med mindst 80 timer pr. måned i en periode på et år, mens der i Danmark udelukkende er krav til den samlede beskæftigelse over tre år 4. Derfor er det ikke entydigt, om genoptjeningskravene er strammest i Danmark eller i Sverige. I Sverige kan man genoptjene dagpengeretten ved 6 måneders beskæftigelse, men man har kun 12 måneder til det. I Danmark skal man arbejde i 12 måneder, 3 Svar til Folketinget fra Finansministeriet 4 Afsnittet med international sammenligning af genoptjeningsret bygger på Arbejdspapir fra de Økonomiske Vismænd 4

5 før man kan få dagpenge igen, men man har 3 år til det (3 gange så lang tid som i Sverige). I Holland og Tyskland giver en lang forudgående beskæftigelse ret til understøttelse i længere perioder, end hvis den ledige har kortere forudgående beskæftigelse. I Norge er retten til dagpenge ikke bestemt af længden af den forudgående periode i beskæftigelse, men afhænger alene af indkomsten i tidligere år. Det er blevet foreslået, at man reducerer genoptjeningskravet i Danmark fra 1 til ½ år. Ifølge Finansministeriet vil det reducere beskæftigelsen med ca personer 5 og svække de offentlige finanser med 0,7 mia. kr. I debatten fremføres det, at det nuværende genoptjeningskrav betyder, at personer ikke søger og tager job med kort varighed. Det forekommer ikke logisk, da korttidsjob også tæller med i det nuværende genoptjeningskrav på 1 års beskæftigelse inden for 3 år. Hvis ledige siger nej til at søge job med kortere varighed, kan det indikere, at tilskyndelsen til at arbejde er for lav, fordi dagpengene er for høje. Opsamling og policy-forslag Det fremgår ovenfor, at personer på maksimale dagpenge får reduceret deres rådighedsbeløb ved at tage et lavtlønsjob. I en periode hvor bl.a. industriarbejdspladser nedlægges, kan det være relevant for tidligere industriarbejdere at tage lavtlønsjob, indtil der opstår muligheder for et nyt industrijob eller et andet bedre betalt job. Dette er der ikke økonomisk tilskyndelse til. Siden 2000 er industribeskæftigelsen faldet med 29 pct., svarende til personer (fra personer i 2000 til personer i 2013). I 2013 faldt industribeskæftigelsen med godt personer. Det fremgår også af notatet, at Danmark har en høj nettokompensationsgrad for lavtlønnede i forhold til sammenlignelige lande. Det kan overvejes at sænke dagpengene for at øge tilskyndelsen til at tage et arbejde. F.eks. kan dagpengene reduceres med 10 pct., svarende til kr. om måneden (ca kr. om måneden). Det ville betyde, at tabet i rådighedsbeløb ved at tage et lavtlønsjob ville blive vendt til en gevinst. Det estimeres øge beskæftigelsen med personer 6 og forbedre de offentlige finanser med ca. 4 mia. kr. En anden mulighed er at sænke dagpengeperioden fra 2 til 1½ år eller fra 2 til 1 år, når væksten i dansk økonomi tager til. Reduktionen i dagpengeperioden fra 2 til 1½ år medfører en beskæftigelsesstigning på personer og en forbedring af den strukturelle offentlige saldo på 1-1½ mia. kr. 7, mens en reduktion til 1 år forventes at øge beskæftigelsen personer. Budgetforbedringen udgør ca. 3½-4 mia.kr. 8 Det danske arbejdsmarked er kendetegnet ved en stor jobomsætning, svarende til godt jobskift om året. Det svarer til, at ca. 20 pct. af de beskæftigede skifter job hvert år 9. Det er mere end i de fleste andre lande 10. Det underbygger det hensigtsmæssige i at reducere dagpengeperioden. Da der er relativt mange jobåbninger på det danske arbejdsmarked 11, kan man forvente, at ledige hurtigere finder job. 5 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 3 (Alm. del) af 3. oktober 2012 stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). 6 Det er antaget, at en reduktion af dagpengesatsen på 10 pct. reducerer ledigheden med 0,5 pct. point, hvilket er i overensstemmelse med regeringens regneprincipper, jf. Finansudvalgsspørgsmål nr. 420, 14. august del/fiu/spm/420/svar/ / /index.htm 7 Svar til Folketinget 8 Svar til Folketinget 9 Finansredegørelse Økonomisk Redegørelse december Økonomisk Redegørelse december 2012, Økonomi- og Indenrigsministeriet 5

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 8. januar 2014 FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR 2014

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 18. marts 2015 2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Jesper Kühl, De Økonomiske Råds Sekretariat 3.oktober 2014 Notatet redegør for beregningerne af konsekvenserne af at lempe genoptjeningskravet

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015 Analyse 29. maj 2015 Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. Af Andreas Mølgaard og Kristian Thor Jakobsen Ændringen i rådighedsbeløbet

Læs mere

Analyse 19. september 2012

Analyse 19. september 2012 19. september 1. Konsekvenser af en kortere dagpengeperiode Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 13 afkortet fra til år. I analysen undersøges lediges afgang fra dagpengesystemet omkring det tidspunkt,

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Status til og med maj 2015 11. juni 2015 1 Michel Klos Sammenfatning AK-Samvirke følger løbende udviklingen i hvor mange personer,

Læs mere

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Famil Analyse 21. marts 2015 Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Dette notat beskriver de antagelser, som ligger til grund for beregninger

Læs mere

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem 1991 0g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de 146.000 tabte job i industrien, der

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Nyt kapitel Det har fra dag 1 været en hovedprioritet

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Til og med august 2014 19. september 2014 Michel Klos 1 Indhold Indledning... 3 Dagpenge:... 4 13.850 mistede deres dagpengeret

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige vs. har lavere skat på arbejde og større reformiver end I den offentlige debat bliver ofte fremhævet som et økonomisk foregangsland. er kommet bedre gennem krisen. Det kædes ofte sammen med lavere skat

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. maj 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af dagpengeperioden)

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Økonomi- og indkøb april 2013 Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Afkortning af dagpengeperioden har virkning fra 1. januar 2013. De nye regler betyder, at ledige

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan På baggrund af Finansministeriets familietypemodel har AE beregnet konsekvenserne af VKOs genopretningsplan for en række danske familier. Beregningerne

Læs mere

Danskerne arbejder, når der er job - og det betaler sig. Tema: Det kan betale sig at arbejde

Danskerne arbejder, når der er job - og det betaler sig. Tema: Det kan betale sig at arbejde Danskerne arbejder, når der er job - og det betaler sig Tema: Det kan betale sig at arbejde TEMA: Det betaler sig at arbejde Forord Det skal kunne betale sig at arbejde! lyder det igen og igen fra politikere

Læs mere

Dagpenge og ledighed. Resumé. Ivan Erik Kragh (+45) 60 68 13 05

Dagpenge og ledighed. Resumé. Ivan Erik Kragh (+45) 60 68 13 05 Resumé Side 1 af 14 Indhold 1.1 Principper for ledighedsforsikring................................ 3 2.1 Fagforeningsmodel........................................ 5 2.2 Efficienslønsmodel........................................

Læs mere

Analyse. Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Famil. 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Famil. 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Famil Analyse 12. juni 2015 Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Status for 2013 og 2014 10. februar 2015 1 Michel Klos Indledning AK-Samvirke følger løbende udviklingen i hvor mange personer,

Læs mere

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Analyse 12. juni 2015 Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

En analyse af dagpengesystemets dækning

En analyse af dagpengesystemets dækning 'DJSHQJHV\VWHPHW En analyse af dagpengesystemets dækning Januar 2006 ,QGKROGVIRUWHJQHOVH.DSLWHO,QGOHGQLQJRJVDPPHQIDWQLQJ 1.1. Indledning... 3 1.2 Sammenfatning... 3.DSLWHO'DJSHQJHQHVN EHNUDIW.DSLWHO.RPSHQVDWLRQVJUDGHUQHLGDJSHQJHV\VWHPHW

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING MED ØKONOMISK TRYGHED - ASES FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING MED ØKONOMISK TRYGHED - ASES FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL En ny model for arbejdsløshedsforsikring foreslået af Ase vil styrke hovedformålet med dagpengesystemet nemlig forsikringen mod indtægtstab ved ledighed. Modellen hæver dagpengeloftet til 26.000 kroner

Læs mere

Der er ca. NRQWDQWKM OSVIDPLOLHU med børn, hvor begge har modtaget hjælp i mindst 10 måneder. Regeringen har givet indtryk af, at tallet var højere.

Der er ca. NRQWDQWKM OSVIDPLOLHU med børn, hvor begge har modtaget hjælp i mindst 10 måneder. Regeringen har givet indtryk af, at tallet var højere. SAMFUNDSNOTAT Sagsnr. 14.2-2-73 Den 25. juli 22 'HODQJYDULJHNRQWDQWKM OSVPRGWDJHUH 6DPPHQIDWQLQJ Først påstod integrationsministeren, at indvandrere på kontanthjælp ikke fik noget ud af at arbejde, og

Læs mere

Understøttelse ved ledighed i syv lande

Understøttelse ved ledighed i syv lande Understøttelse ved ledighed i syv lande Niels Henning Bjørn Anne Kristine Høj De Økonomiske Råds Sekretariat Arbejdspapir 2014:2 Sekretariatet udgiver arbejdspapirer, hvori der redegøres for tekniske,

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Lejre 2. august 2013 1. Akutpakkerne 1.1 Akutpakken 31. august 2012 blev der indgået en politisk aftale

Læs mere

Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse Nyt kapitel

Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse Nyt kapitel Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse Nyt kapitel Regeringen og Enhedslisten er enige om at videreføre den særlige uddannelsesordning i 2013 og tage yderligere nye initiativer, som sikrer forsørgelsesgrundlaget

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Til orientering vedlægges i endelig korrektur bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Til orientering vedlægges i endelig korrektur bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Til a-kasser, jobcentre og kommuner m.fl. Njalsgade 72 A 2300 København S Tlf. 35 28 81 00 Fax 35 36 24 11 ams@ams.dk www.ams.dk CVR nr. 55 56 85 10 Nyhedsbrev om bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Læs mere

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf: 3337 5080 KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Indledning Regeringen har

Læs mere

Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft

Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft Kontanthjælpsloft Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft Der er en økonomisk gevinst ved at arbejde i Danmark. Venstre vil dog indføre et såkaldt moderne kontanthjælpsloft

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse Enhedslistens folketingssekretariat 20. maj 2013 NOTAT Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse Dette notat beskriver hovedelementerne i Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Notatet er delt op

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM MOD UDGANGEN AF 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse

Læs mere

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING BEDRE DAGPENGE- DÆKNING økonomisk tryghed Et debatoplæg fra: Tilsyneladende hviler det danske A-kassesystem godt og trygt i sig selv. A-kassernes Samvirke har i efteråret 2004 dokumenteret, at a-kasserne

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

LEDIGHED OG ARBEJDSLØSHEDSDAGPENGE

LEDIGHED OG ARBEJDSLØSHEDSDAGPENGE LEDIGHED OG ARBEJDSLØSHEDSDAGPENGE November 213 LEDIGHED OG ARBEJDSLØSHEDSDAGPENGE Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red. Erik Simonsen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: DA Forlag Udgivet: November

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

Skattenedslag til 64-årige i arbejde

Skattenedslag til 64-årige i arbejde Skattenedslag til 64-årige i arbejde Med den gode beskæftigelsessituation er der brug for alle på arbejdsmarkedet. Ikke mindst de erfarne kræfter blandt seniorerne. Imidlertid vælger mange seniorer at

Læs mere

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg Fremtidens velfærd Principper for fremtidens velfærdssamfund Debatoplæg Udgave: 09. juni 2014 1 Indhold Indledning...3 Principper for fremtidens velfærdssamfund...4 1. Overførselssystemet skal sikre den

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 27 Statsminister Poul Schlüter og daværende skatteminister Anders Fogh Rasmussen fremlagde i maj 1989 en økonomisk plan, der blev kendt som Århundredets plan. Planen blev

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 L 222 Bilag 12 Offentligt Til lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 0. juni 2010 1. udkast Betænkning over Forslag til

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Analyse 27. april 2012

Analyse 27. april 2012 . april 12 Ungeindsatsen får de ledige hurtigere tilbage i arbejde eller i gang med en uddannelse Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at den særlige indsats for kontanthjælpsmodtagere under

Læs mere

Særligt ufaglærte mister dagpengene

Særligt ufaglærte mister dagpengene Særligt ufaglærte mister dagpengene Hver fjerde der mistede dagpengeretten i 2013 var 3F er. 3F ere er dermed mere end dobbelt så udsatte som andre stillingsgrupper. Krisen har kostet mange jobs, og særligt

Læs mere

Kalibrering af AGL-model og effekter af politikændringer

Kalibrering af AGL-model og effekter af politikændringer d. 28.10.2014 David Tønners (DØRS) Kalibrering af AGL-model og effekter af politikændringer I Dansk Økonomi, efterår 2014 anvendes en AGL-model til at analysere konsekvenserne af ændringer i dagpengesystemet

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

KAPITEL II DAGPENGESYSTEMET

KAPITEL II DAGPENGESYSTEMET KAPITEL II DAGPENGESYSTEMET II.1 Indledning Reform af dagpengesystemet Analyse af ændringer i dagpengesystemet Dagpenge forsikrer indkomst, mens kontanthjælp sikrer forsørgelse Dagpengereformen fra 2010

Læs mere

Gallup om dagpenge. Gallup om dagpenge. TNS Maj 2013 Projekt: 59297

Gallup om dagpenge. Gallup om dagpenge. TNS Maj 2013 Projekt: 59297 Feltperiode: Den 14. -15. maj 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.243 personer Stikprøven er vejet

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Teknisk baggrundsnotat 2013-03 Effekt på de offentlige finanser af øget beskæftigelse 1. Indledning

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg.

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg. Notat Seniorjob Seniorjob-ordningen blev indført i forbindelse med, at de tidligere gældende regler om forlænget dagpengeret for 55-59-årige blev ophævet. Efter de tidligere regler om forlænget dagpengeret

Læs mere