Det danske arbejdsmarked er. er sundere end det tyske.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det danske arbejdsmarked er. er sundere end det tyske."

Transkript

1 Det danske arbejdsmarked er sundere end det tyske Arbejdsmarkedsreformer og produktivitetsanbefalinger har fyldt meget de senere år, og rundt om hjørnet venter en reform af beskæftigelsesområdet. I Tyskland er arbejdsløsheden aktuelt blandt de laveste i EU. Det tyske arbejdsmarked og de Tyske Hartz-reformer er dog ikke en god inspirationskilde for den kommende beskæftigelsesreform. På trods af at Tyskland er gået hele vejen med -årig dagpengeperiode, lavere ledighedsydelser mm. har Tyskland ikke formået at skabe et sundere arbejdsmarked end Danmark f.eks. er markant flere af de tyske arbejdsløse langtidsledige, ligesom den strukturelle ledighed er højere i Tyskland end i Danmark. af chefanalytiker Erik Bjørsted & kommunikationsmedarbejder Sarah Steinitz. april il Analysens hovedkonklusioner De tyske Hartz-reformer fra -, der bl.a. handlede om forkortede dagpengeperioder, reducerede ledighedsydelser og udvidet muligheder for lavlønsjob, har ikke skabt et arbejdsmarked som er sundere end det danske arbejdsmarked. Selv om den tyske ledighed aktuelt er lavere end den danske og beskæftigelsesfrekvensen højere, peger flere forhold i retning af, at det danske arbejdsmarked grundlæggende er sundere end det tyske. Danmark klarer sig bedre end Tyskland på eksempelvis langtidsledighed, strukturel arbejdsløshed og arbejdsmarkedets fleksibilitet. Den høje tyske beskæftigelsesfrekvens skyldes især, at der er kommet en større andel af ansatte der arbejder på deltid. Kontakt Chefanalytiker Erik Bjørsted Tlf. Mobil 9 Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade, sal. København V

2 Tysklands Hartz-reformer er ikke en god inspirationskilde for nye reformer Det danske arbejdsmarked lever i høj grad i en reformtid. Reformer af efterløn, folkepension, førtidspension, dagpenge, kontanthjælp, folkeskoler og erhvervsskoler er bare nogle af de store ændringer, der har fyldt den politiske dagsorden de senere år. Der er nu annonceret en reform af beskæftigelsessystemet. I den sammenhæng er der nogle, der har kigget til Tyskland. På overfladen ser det tyske arbejdsmarked da også mere velfungerende ud end det danske. Arbejdsløsheden i Tyskland er således lavere end i Danmark også for de unge. Samtidig er en større andel af de - årige kommet i arbejde gennem de senere år. Ofte får de tyske Hartz-reformer æren. Reformerne satte fokus på aktiv arbejdsmarkedspolitik, dagpengeperioden blev forkortet, ledighedsydelser blev reduceret især for langtidsledige, reglerne for midlertidigt ansatte blev lempet betydeligt og der blev indført såkaldte minijobs, som er lavtlønnede job, der til gengæld er fritaget for skattebetaling. I bilag er der en gennemgang af de tyske Hartzreformer. Der er dog flere forhold, der peger i retning af, at det danske arbejdsmarked faktisk fungerer bedre end det tyske. Den strukturelle ledighed, som beskriver arbejdsløsheden i en normal-konjunktur-situation, er højere i Tyskland, end den er i Danmark. Samtidig er pct. af de arbejdsløse i Tyskland langtidsledige, mens det i Danmark kun er pct. Og sidst hvis man ser på fleksibiliteten på det danske arbejdsmarked viser tallene, at Danmark grundlæggende har et mere dynamisk og fleksibelt arbejdsmarked end Tyskland. Når arbejdsmarkedstallene i Tyskland på overfladen ser bedre ud end de danske, skyldes det især, at Tyskland ikke har haft en boligprisboble, som Danmark har kæmpet med. På overfladen klarer Tyskland sig lige nu bedre end Danmark Tyskland var i mange år Europas syge mand på en række forskellige, økonomiske nøgletal. Hvad angår arbejdsløsheden, lå den tyske arbejdsløshed markant over den danske op gennem 9 erne og erne. I toppede den tyske ledighed på, pct., hvorefter den er faldet støt. Lige før krisens udbrud i udgjorde den tyske ledighed ca., pct., mens den danske ledighed udgjorde, pct. Indtil før krisen havde Danmark altså en markant lavere ledighed end Tyskland. Siden krisen er billedet imidlertid vendt på hovedet. Arbejdsløsheden i Tyskland er i dag lavere end i Danmark:, pct. i Tyskland mod, pct. i Danmark. Det fremgår af figur. I Tyskland steg arbejdsløsheden kun kortvarigt fra til 9, hvorefter den faldt igen, mens arbejdsløsheden herhjemme voksede kraftigt frem til, hvorefter den har været næsten uændret.

3 Figur. Faktisk ledighed i Danmark og Tyskland Faktisk ledighed, DK Faktisk ledighed, Anm.: Redaktionen afsluttet --. Kilde: AE på baggrund Eurostat Også målt på ungdomsledigheden ligger den tyske ledighed i dag lavere end den danske. Der er således procentvist færre tyske unge, der er arbejdsløse, end danske unge og det gælder både for de - -årige og de -9-årige. At Tyskland i øjeblikket oplever lavere arbejdsløshed end Danmark må ses i lyset af, at Tyskland stort set har været upåvirket af krisen bl.a. fordi Tyskland i modsætning til Danmark ikke har haft en boble på boligmarkedet. Andre arbejdsmarkedsindikatorer viser et tilsvarende billede nemlig, at Danmark op gennem 9 erne erne og frem til krisen klarede sig bedre end Tyskland, men at Tyskland er kommet bedre gennem krisen end Danmark. Ser man på beskæftigelsesfrekvensen, som er antallet af beskæftigede som andel af personer i den arbejdsdygtige alder mellem og år, er beskæftigelsesfrekvensen i Danmark og Tyskland i dag nogenlunde den samme. Det fremgår af figur. Historisk har beskæftigelsesfrekvensen herhjemme været højere end i Tyskland, men bl.a. fordi krisen har ramt Danmark hårdere end Tyskland, er Tyskland kommet op på siden af Danmark, hvor beskæftigelsesfrekvensen siden krisens udbrud er faldet markant.

4 Figur. Beskæftigelsesfrekvensen i DK og Tyskland DK Anm.: Redaktionen afsluttet --. Kilde: AE på baggrund af Eurostat. Bag om den tyske beskæftigelse Dykker man lidt ned i tallene for beskæftigelsesfrekvensen, viser det sig, at den markante stigning i antallet af beskæftigede i arbejdsstyrken efter Hartz-reformerne i høj grad skyldes en stigning i deltidsarbejde. I året før den første Hartz-reform var godt pct. af de - årige ansat på deltid. I var det lige under 9 pct. Det fremgår af figur, som viser andelen af de - årige, der arbejder på deltid. Det er især kvinderne, der arbejder på deltid i Tyskland. Ca. pct. af de beskæftigede kvinder i Tyskland arbejder i dag på deltid. Figur. Stigning i omfanget af deltidsarbejde i Tyskland Andel af de - årige der arbejder deltid Anm.: Redaktionen afsluttet --. Kilde: AE på baggrund af Eurostat.

5 I forhold til beskæftigelsesfrekvensen for de - årige er det også værd at bemærke, at de unge herhjemme under år i stort omfang har mistet tilknytningen til arbejdsmarkedet under krisen. Ser man bort fra de unge under år, og i stedet betragter den del af arbejdsstyrken, der er mellem - år, kan man se, at andelen af - årige, som er i fuldtidsbeskæftigelse faktisk er større i Danmark end i Tyskland. Det fremgår af figur. Den stigende tyske beskæftigelsesfrekvens dækker altså dels over en stærk vækst i deltidsbeskæftigelsen, dels over at de helt unge i Danmark har været hårdere ramt af krisen end i Tyskland. Figur. Andel af - årige i fuldtidsbeskæftigelse DK-fuldtid -fuldtid Anm.: Redaktionen afsluttet --. Kilde: AE på baggrund af Eurostat. Det tyske arbejdsmarked ser på overfladen med hensyn til arbejdsløsheden og beskæftigelsesfrekvensen meget flot og sundt ud. Men fra en lav arbejdsløshed og en høj beskæftigelsesfrekvens (som i øvrigt dækker over et stort antal deltidsbeskæftigede), er der langt til at konkludere, at Hartz-reformer med stærkt reducerede dagpengeperioder og lavtlønnede minijobs har fået skabt et bedre arbejdsmarked end det danske. At Tyskland lige nu klarer sig rigtig godt i diverse statistikker, skal i høj grad ses i sammenhæng med, at de er sluppet væsentligt bedre gennem krisen end Danmark. Dykker man ned i nogle af de mere bagvedliggende arbejdsmarkedsindikatorer så som strukturel arbejdsløshed, langtidsledighed og arbejdsmarkedets fleksibilitet så ser det danske arbejdsmarked faktisk ud til at være sundere end det tyske.

6 Det danske arbejdsmarked er grundlæggende sundt trods krisen Danmark og Tyskland har gennemgået meget forskellige faser op gennem 9 erne og erne. Tyskland havde efter genforeningen nogle relativt hårde år, mens arbejdsløsheden herhjemme faldt gennem 9 erne og frem til krisens udbrud i. Efter krisen er arbejdsløsheden herhjemme vokset, mens Tyskland stort set ikke har været ramt af krisen. Hvis man derfor skal vurdere, om det tyske arbejdsmarked grundlæggende er sundere end f.eks. det danske, kan sammenligninger af den faktiske arbejdsløshed el. lign. ikke anvendes. Man er i stedet nødt til at se på, hvad arbejdsløsheden i Tyskland og Danmark ville have været i en normal konjunktursituation. Den strukturelle ledighed måler netop arbejdsløsheden i en normal konjunktursituation. OECD beregner strukturelle ledighedsniveauer for de enkelte OECD-lande. Disse strukturelle ledighedsniveauer er vist i figur for Danmark og Tyskland. Figur. Strukturel ledighed i Danmark og Tyskland DK Kilde: AE på baggrund af OECD. Som det fremgår af figur, har den strukturelle ledighed i Danmark op gennem 9 erne og erne været lavere end i Tyskland. Og det er den stadig i dag. I var den strukturelle ledighed i Danmark således, pct., mens den var, pct. i Tyskland. I en normal konjunktursituation vil Tyskland således have en højere arbejdsløshed end Danmark. Det indikerer, at de underliggende strukturer på det danske arbejdsmarked faktisk er bedre end på det tyske arbejdsmarked. Flere langtidsledige i Tyskland En anden indikation af, at de underliggende strukturer på det tyske arbejdsmarked ikke umiddelbart er bedre end på det danske arbejdsmarked er, at Tyskland har en forholdsvis tung arbejdsløshed. Andelen af de ledige i Tyskland, som er langtidsledige, er nemlig markant højere end i Danmark.

7 Figur. Andelen af langtidsledige i Danmark og Tyskland DK Anm.: Redaktionen afsluttet --. er baseret på de tre første kvartaler af. Kilde: AE på baggrund af OECD. I var andelen af ledige, som havde været ledige i et år eller mere, på pct., mens den tilsvarende andel i Danmark kun var pct. Historisk har Tyskland også haft en højere andel af langtidsledige end i Danmark. Det fremgår af figur. Det ses, at efter Hartz-reformerne, hvor ledigheden faldt markant i Tyskland, er der også gjort et stærkt indhug i andelen af langtidsledige. Den tyske langtidsledighed ligger dog fortsat ca. ½ pct. point over den danske langtidsledighed, når man måler langtidsledigheden i pct. af arbejdsstyrken. Det fremgår af figur. Figur. Langtidsledigheden i Danmark og Tyskland DK Anm.: Redaktionen afsluttet --. er baseret på de tre første kvartaler af. Kilde: AE på baggrund af OECD.

8 Det danske arbejdsmarked er mere dynamisk og fleksibelt end det tyske Én af grundene til, at arbejdsløsheden herhjemme ikke er så tung, og andelen af langtidsledige er relativt lav i Danmark i forhold til Tyskland, er formentlig, at vi i Danmark har et mere dynamisk og fleksibelt arbejdsmarked. Iflg. World Economic Forum (WEF) har Danmark det. mest fleksible arbejdsmarked i OECD i forhold til at ansætte og fyre medarbejdere. Danmark er kun overgået af Schweiz og Island. Det fremgår af figur, som viser det indeks WEF har beregnet, over hvor fleksibelt det er at hyre og fyre på det danske arbejdsmarked. Indekset går fra -, hvor er mest fleksibelt. Tyskland har, som det fremgår af figuren, et markant mindre fleksibelt arbejdsmarked end Danmark. Andre undersøgelser fra fx OECD viser også, at Danmark har et mere fleksibelt arbejdsmarked end Tyskland selvom Danmarks placering her ikke er ligeså god som placeringen i figur. Figur. Hvor fleksibelt er det at hyre og fyre Indeks (-) Indeks (-) SVN FRA ITA NOR BEL AUS JPN NLD SVK PRT ESP CZE LUX AUT SWE POL KOR GRC FIN CHL NZL ISR IRL GBR EST CAN USA DNK ISL CHE Indeks Kilde: AE på baggrund af World Economic Forum. Samtidig med at det danske arbejdsmarked er mere fleksibelt end det tyske arbejdsmarked, er der også flere jobåbninger på det danske arbejdsmarked, som potentielt kan komme de arbejdsløse til gode. Det fremgår af figur 9, som viser andelen af de beskæftigede, der har været ansat i mindre end tre måneder. Selvom andelen af nyansatte er faldet i Danmark i løbet af krisen, er fortsat, pct. af de beskæftigede nyansatte, mens det i Tyskland kun er lidt over pct.

9 Figur 9. Andelen af nyansatte beskæftigede 9 ROM GRC SVK CRO CZE MAL ITA LIT LUX BUL POL SVN UK HUN IRE BEL EU- NLD POR CYP Euro- AUT EST ESP LAT FRA DEN FIN SWE 9 Anm.: Redaktionen afsluttet --. Kilde: AE på baggrund af Eurostat. Reformer skal ikke diskuteres på falske præmisser Når vi i den kommende tid skal diskutere beskæftigelsesreform, er det vigtigt, at vi er opmærksomme på, at den danske arbejdsmarkedsmodel grundlæggende klarer sig godt. AE hilser en kommende beskæftigelsesreform velkommen, men det er meget afgørende, når vi diskuterer reformer herhjemme, at vi ikke kommer til at idealisere det tyske arbejdsmarked på falske præmisser. De pæne tyske arbejdsmarkedstal fortæller ikke hele historien om det tyske arbejdsmarked. Selv om det tyske arbejdsmarked på overfladen ser ud til at fungere bedre end det danske, peger flere forhold den strukturelle ledighed, langtidsledigheden og den udbredte brug af deltidsarbejde i Tyskland på det modsatte. Nemlig, at det danske arbejdsmarked underliggende er sundere end det tyske arbejdsmarked. Tyskland er dog kommet væsentligt bedre igennem krisen end Danmark. En vigtig lærdom fra de tyske økonomi- og arbejdsmarkedstal er, at oppustede boligpriser og en ekspansiv finanspolitik i en højkonjunktur er en dårlig idé. Det giver nemlig økonomiske tømmermænd i en krisetid, hvilket smitter af på bl.a. ledigheden og beskæftigelsesfrekvensen. 9

10 Bilag. De tyske Harz-reformer Boks. Kort beskrivelse af de tyske Harz-reformer Harz-reformerne, der blev gennemført i årene -, kan inddeles i fire punkter: Aktiv arbejdsmarkedspolitik, ledighedskompensation, fleksibilitet og beskyttelse i ansættelsen samt effektivisering af arbejdsformidlingen. Aktiv arbejdsmarkedspolitik Skærpede rådighedsforpligtigelser - Skærpet forpligtigelse til at registrere sig som jobsøgende og krav om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet (Hartz I). - Ledige skal acceptere ethvert tilbud om rimeligt arbejde, og definitionen heraf blev gjort bredere bl.a. med større krav til geografisk mobilitet (Hartz I). - Skærpede og mere fleksible sanktionsformer over for ledige, der ikke samarbejder med arbejdsformidlingen (Hartz I). Aktivering - - euro-job indføres for kontanthjælpsmodtagere, der får - euro i timen for aktiveringen i tillæg til kontanthjælpen (ALG II). Støttet beskæftigelse - Tilskud til ledige, der etablerer egen virksomhed (ich-ag, Hartz II). - Indtægtsgrænse for mini-job støttede job, hvor den ansatte er fritaget fra at betale skat og socialforsikringsbidrag hæves fra til euro, og det ugentlige timemaksimum på timer fjernes (Hatz II). - Der oprettes medi-job støttede job til en månedsløn på - euro, hvor fritagelse fra skat og socialsikringsbidrag gradvist aftrappes (Hartz II). Ledighedskompensation - Ledighedskompensationen reduceres især for langtidsledige. Det skyldes bl.a., at det tidligere mellemtrin mellem dagpengesatsen og kontanthjælpen afskaffes (Harz IV). - Dagpengeperioden forkortes fra måneder til måneder for ledige under år og fra måneder til måneder for de - årige () - ALG II til hjemmeboende unge under år reduceres fra fuld takst (). Fleksibilitet og beskyttelse i ansættelsen - Regler vedr. vikararbejde dereguleres, herunder bortfald af genansættelsesforbud og loftet for ansættelseslængden (Hartz I). - Betingelserne for midlertidige ansættelser dereguleres bl.a. ved at afskaffe begrænsninger for forlængelser af midlertidige kontrakter og længden af midlertidige ansættelser (løbende proces siden slutningen af 99 erne). Effektivisering af arbejdsformidlingen - Koordinationen i jobformidlingsprocessen styrkes gennem omstruktureringer (Hartz III). - Organisationsstrukturen i arbejdsformidlingen moderniseres. - Individuelle mål for de enkelte jobcentre konkretiseres, og centrene blev givet større frihed i forhold til at nå målene. - Individduel handlingsplan, som specificerer tilbud og krav til den jobsøgende og jobtræning, kræves. - Konkurrencen i jobformidlingsservice styrkes bl.a. ved, at ledige, der ikke finder job via den offentlige arbejdsformidling, kan benytte private jobformidlingsselskaber. Disse modtager en bonus for hver ledig, de hjælper i arbejde. - Der blev indført statsstøtte til, at vikarbureauer kan ansætte ledige. Kilde: Gengivet oversigt udarbejdet af Nationalbanken, Kvartalsoversigt. kvt., del.

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark I en ny rapport har DA udråbt Sverige som et forbillede og peget på, at Danmark bør sænke de sociale ydelser til overførselsmodtagerne for

Læs mere

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Arbejdsløsheden er for de unge faldende. Samtidige er den danske ungdomsledighed blandt de laveste i EU. Mindst lige så positivt er det

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob en er siden årsskiftet faldet med 11.100 fuldtidspersoner. Hvor stor en del af faldet, der dækker over en reel jobfremgang, er dog usikkert, da mange i

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

Arbejdsmarkedsreformer i Danmark og

Arbejdsmarkedsreformer i Danmark og 71 Arbejdsmarkedsreformer i Danmark og Tyskland Jacob Isaksen, Uffe Mikkelsen og Peter Beck Nellemann, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Udviklingen de senere år på det tyske arbejdsmarked

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Antallet af unge kontanthjælpsmodtagere er siden januar 1 faldet med ca.. fuldtidspersoner. Flere af de unge kontanthjælpsmodtagere kommer sammenlignet

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden 62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden Tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse viser, at der er en stor gruppe på 62.000 arbejdsløse, som ikke regnes med i den officielle registrerede

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser ACs beskæftigelsespolitiske konference d. 24 og 25 okt. 2013 Carsten Koch, BER Hvad sker der? De ledige brokker sig over politikerne,

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i 22 7. Beskæftigelsen kan stige svarende til

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Det hævdes ofte, at den danske konkurrenceevne er forringet markant siden år 2000. Der tales om et tab af konkurrenceevne på

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende 3 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende Nye tal viser, at antallet af jobskifte på det danske arbejdsmarked er faldet fra 2. til 3. kvartal 212. I 3. kvartal var der korrigeret for sæsonudsving

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften. Lars Nørby Johansen. Formand for Danmarks Vækstråd

De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften. Lars Nørby Johansen. Formand for Danmarks Vækstråd De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften Lars Nørby Johansen Formand for Danmarks Vækstråd Statuskonference for de strategiske analyser d. 12. april 2010 Udfordringer

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Antallet af private job er vokset i alle landsdele Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige vs. har lavere skat på arbejde og større reformiver end I den offentlige debat bliver ofte fremhævet som et økonomisk foregangsland. er kommet bedre gennem krisen. Det kædes ofte sammen med lavere skat

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Misligholdte lån i Danmark Nyt kapitel

Misligholdte lån i Danmark Nyt kapitel Misligholdte lån i Danmark Nyt kapitel Den private gælds niveau og størrelsen af gældsopbygningen kan have betydning for den makroøkonomiske og finansielle stabilitet. Betydningen af gælden for den finansielle

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Tvivlsom effekt af lavere ølafgift

Tvivlsom effekt af lavere ølafgift Tvivlsom effekt af lavere ølafgift Afgifterne på øl og sodavand blev reduceret 1. juli 2013 i forbindelse med Vækstplan DK. Sigtet var at mindske grænsehandelen. En foreløbig status på afgiftsændringerne

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk

Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk Arbejdsløshedstal for juni 211 og konjunkturindikatorer Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk Arbejdsløsheden steg med 94 personer i juni viser dagens tal fra Danmarks Statistik. Det er anden måned

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt

reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt REGERINGEN April 2011 reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt REGERINGEN April 2011 Reformpakken 2020 Nyt

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Indlæg på Kommunaløkonomisk Forum Per Callesen,

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Lidt færre rekrutteringsproblemer

Lidt færre rekrutteringsproblemer Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked

Læs mere

Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft

Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft Kontanthjælpsloft Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft Der er en økonomisk gevinst ved at arbejde i Danmark. Venstre vil dog indføre et såkaldt moderne kontanthjælpsloft

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Analysen viser, at Danmark målt på de offentlige finanser og ikke mindst den finanspolitiske holdbarhed ligger helt i top blandt sammenlignelige lande. Målt

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdoms arbejdsløshed på valg 2013 Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdomsarbejdsløshed på valg 2013 Allan Bærentzen Landssekretær i Socialpolitisk Forening Arbejdsløsheden blandt unge under 30

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5

1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5 Indhold 1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5 2. Vækst og jobskabelse tre reformspor frem mod 22... 15 2.1 Udgangspunktet... 15 2.2 De centrale udfordringer... 17 2.3 Vækstplan DK Nyt vækstmål,

Læs mere

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: Ugens tema Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen Ugens tendens I Højeste detailsalg i to år Ugens tendens II Største forbrugertillid siden 2007 Internationalt

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Særligt ufaglærte mister dagpengene

Særligt ufaglærte mister dagpengene Særligt ufaglærte mister dagpengene Hver fjerde der mistede dagpengeretten i 2013 var 3F er. 3F ere er dermed mere end dobbelt så udsatte som andre stillingsgrupper. Krisen har kostet mange jobs, og særligt

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom DA s reformudspil sender mindst 5. personer ud i fattigdom DA er kommet med et reformudspil, hvor det bl.a. foreslås at nedsætte kontanthjælpen, sygedagpengene og førtidspensionen. Reformudspillet vil

Læs mere

Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK

Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK De sidste ti år under VK-regeringen er det i gennemsnit blevet dobbelt så dyrt at køre med bus og tog i hovedstadsområdet. Alene i hovedstadsområdet er

Læs mere

Vækstplan DK. Stærke virksomheder, flere job

Vækstplan DK. Stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Indhold 1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5 2. Vækst og jobskabelse tre reformspor

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en af følgende måder:

I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en af følgende måder: BILAG 20 1 - UDFYLDNING AF VISUMMÆRKATEN 1. Felt til obligatoriske angivelser 1.1. Rubrikken "GYLDIGT TIL": I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en

Læs mere