PROCESPLAN KLIMATILPASNING I BARMARKSPROJEKTER

Transkript

1 PROCESPLAN FOR KLIMATILPASNING I BARMARKSPROJEKTER Procesplan for klimatilpasning i barmarksprojekter er udarbejdet af COWI for Gribskov Kommune og den regionale Task Force for klimatilpasning, der er initieret og støttet af KLIKOVAND, Greater Copenhagen og Region Hovedstaden.

2 Baggrund Klimatilpasning er kun ét blandt mange hensyn, når der byudvikles på bar mark. Alle ønsker en robust byudvikling, der kan klare fremtidens vejr, men mange kommuner har ikke retningslinjer, der understøtter og integrerer klimatilpasning i byudviklingsprojekter. Med denne procesplan ønsker vi at belyse de aktiviteter, der kan bidrage til at indtænke vandhåndtering i byudviklingsprojekter på baggrund af erfaringer fra et byudviklingsprojekt i Gribskov Kommune, Troldebakkerne. Der tages således udgangspunkt i processen for planlægningen af Troldebakkerne, og derfor vil ikke alle aktiviteter være relevante i andre byudviklingsprocesser. Vi opfordrer til, at procesplanen benyttes som inspiration, og at det overvejes hvilke aktiviteter, der vil være gavnlige for det konkrete projekt og dets parter. Det særlige ved denne procesplan og fremgangsmåde er, at der helt fra projektets start arbejdes med håndtering af regnvand. Fra det første forslag til anvendelse af området er der taget udgangspunkt i bluespot kort, og efterfølgende er SCALGO anvendt som et dialogværktøj mellem arkitekt og hydraulikker i forbindelse med placering af byggefelterne. I dette projekt er det således byggeriet og byggefelterne, der tilpasses vandets naturlige vej, så området sikres mod oversvømmelser. I andre projekter ses det ofte, at der ændres på terræn og vandets naturlige strømning og ofte sker det sent i processen, når projekteringen allerede er i gang. I Gribskov Kommune blev det valgt at bruge ressourcer på at samle forskellige fagpersoner fra starten, da det er essentielt i forhold til at indtænke klimatilpasning. Det giver også den fordel, at alle kender projektet, og at projektlederen ved, hvem han/hun kan gå til med spørgsmål af forskellig art. Mads E. Rybner fra Gribskov Kommune udtaler: "At tænke regnvandet ind i planlægningen fra starten betyder, at vi hurtigt var i gang med at diskutere løsninger til håndtering af vandet. På dette tidspunkt er der endnu ingen bindinger ift. øvrig infrastruktur, hvorfor fleksibiliteten er stor. Vi har formentligt sparet tid og penge på at have tænkt og indarbejdet løsninger helt fra starten, frem for at skulle finde løsninger på vandhåndteringen efter plangrundlaget var vedtaget. Og jeg mener tilmed, at vi på denne måde har fundet nogle løsninger, som er langt mere spændende og tilpasset de lokale forhold." Aktiviteterne i procesplanen har primært har fokus på klimatilpasning, og bygger på erfaringerne fra Gribskov Kommune. Aktiviteterne går fra projektets spæde start og frem til udarbejdelse af en rammelokalplan, og skal således hjælpe med at give den bedste start på integrering af klimatilpasningshensyn i vores fremtidige byer. Procesplanen indeholder flere "traditionelle" aktiviteter ved planlægning af større byudviklingsområder, men vi har fremhævet fire aktiviteter (Indledende teknisk screening, miljøproblematik, analyse af strømningsveje og lavninger og jordhåndtering), hvor der er benyttet en ny fremgangsmetode, som har hjulpet Gribskov Kommune med at få en robust rammelokalplan. Organisatorisk forankring og nedsættelse af projektgruppe Projektet skal forankres i organisationen, og det kan gøres ved at nedsætte en tværfaglig projektgruppe. Det er vigtigt, at projektlederen er organisatorisk stærk, kan bevare overblikket og er god til at samle trådene. En projektgruppe bestående af personer med forskellig faglig baggrund bidrager til en stabil forankring og sikrer en bred faglig tilgang gennem forløbet. Relevante fagligheder kan være: planlægger, miljømedarbejder, byggesagsbehandler, vejtekniker og medarbejdere fra forsyningsselskabet. 1

3 Indledende teknisk screening Til brug for planlægning af byggeri mv. anbefales det allerede på dette tidspunkt at foretage en teknisk screening af området ved at indhente oplysninger fra Miljøportalen, boringsdatabasen og øvrige databaser samt at fastlægge eksisterende bluespots og strømningsveje ved brug af SCALGO. I Gribskov Kommune betød kendskabet til bluespots og strømningsveje, at 80-90% af alle bygninger blev placeret hensigtsmæssigt i landskabet i første forsøg. Politisk forankring Projektet skal også forankres politisk, så det sikres, at byudviklingen er i tråd med de politiske intentioner. I første omgang kan det blot være en forelæggelse for udvalgsformanden for at aftale, hvornår og i hvilket omfang politikerne skal orienteres. Et eksempel på politisk forankring i Gribskov Kommune ses herunder. Udbud af arkitektkonkurrence Oplysninger fra den tekniske screening udsendes som baggrundsmateriale til arkitektkonkurrencen. I udbuddet kan der f.eks. sættes fokus på vandhåndteringen ved bl.a. at stille krav om, at boliger skal placeres på bakketoppe, at vand primært skal håndteres på terræn, og at terrænregulering skal holdes på et minimum. I Gribskov Kommune blev et udvalg bestående af det politiske planudvalg, administrative medarbejdere og fagspecialister nedsat til at vurdere de 4 indkomne projektforslag. Udvalget bestod af 50 % politikere og 50 % fagligt/administrative medarbejdere. Dette gav politikerne stor faglig indsigt i projektet, og de fik kendskab til de faglige problemstillinger, der skulle håndteres og træffes beslutninger om. Samtidig fik de faglige og administrative medarbejdere et bedre kendskab til de politiske ønsker for projektet. Det vindende arkitektforslag blev benyttet som masterplan for området. Tidsplan og risikoanalyse Der udarbejdes en overordnet tidsplan for arbejdet frem til f.eks. vedtagelsen af en rammelokalplan, hvor forundersøgelser, analyser, planforslag, workshops mv. indgår. Dette bidrager til at fastholde fremdriften og sikrer overblikket. På baggrund af den tekniske screening fra tidligere vurderes det, om der skal laves forundersøgelser, der er årstidsbestemte det gælder f.eks. padder og flagermus. Husk at myndighedsprocesser tager tid. For Troldebakkerne blev der ikke lavet en risikoanalyse, men det kan være hensigtsmæssigt at beskrive kendte og potentielle risici for projektet. Det kan både være koordinering af flere aktiviteter på én gang, fund under arkæologiske undersøgelser, inddragelse af interessenter m.v. eller hvad der måtte være relevant for nærværende projekt. Intern workshop Med fokus på tidlig involvering af alle relevante fagligheder i projektet afholdes en intern workshop for kommune og forsyning. Formålet er at udbrede kendskabet til projektet, og at få fag-/myndighedspersonerne til at involvere sig og komme med input til hvilke beslutninger, de skal bidrage til eller involveres i og hvornår. Det er vigtigt, at de deltagende er aktive og ønsker at bidrage til processen. Husk også at involvere øvrige betydende interessenter i projektet. I Gribskov Kommune bidrog workshoppen til et større ejerskab til projektet, og til at langt flere fagfolk tog ansvar for projektet. 2

4 Fælles besigtigelse af området I forbindelse med den interne workshop foretages en fælles besigtigelse af området med flest mulige fagligheder repræsenteret. Kendskabet til de fysiske forhold, skråninger, fredede og beskyttede områder mv. udbredes, og det bidrager til at starte en dialog om f.eks. muligheder og behov for håndtering af jord. Således skabes der tidligt i processen dialog på tværs af fagligheder om muligheder og begrænsninger. Forundersøgelser De nødvendige forundersøgelser igangsættes tidligst muligt, for at opnå så godt et beslutningsgrundlag som muligt. Forundersøgelserne kan f.eks. omfatte: terræn-/oplandsanalyse (strømningsanalyse), geotekniske undersøgelser, nedsivningspotentiale, fastlæggelse af grundvandsspejl, indhentning af oplysninger om grundvandets sårbarhed, besigtigelse af 3-områder, lokalisering af eksisterende dræn, arkæologi, opmåling, natur-undersøgelser mv. Husk at f.eks. padderegistrering er årstidsbestemt. Identificér recipienter Recipienterne identificeres tidligt i processen, og her tænkes på såvel vandløb/søer som på grundvand. Der indhentes oplysninger om nedsivningsevne og om kapacitet i søer og vandløb, så der kan udarbejdes en vandbalance. I den forbindelse bør bl.a. betragtninger om maksimal hydraulisk belastning, forsinkelse, årstidsvariationer og stofmæssige betragtninger indgå, da det er nogle af de rammesættende parametre for vandhåndteringen. Miljøproblematik Recipienternes robusthed ift. vandkvalitet vurderes på baggrund af grundvandsinteresser og natur, og der fokuseres på stofindholdet i vandet herunder salt. Myndighedens krav til stofudledning influerer på de mulige løsninger, hvorfor dialog og afklaring er vigtig. I Troldebakkerne er der et ønske om traditionel saltning, men da vandet ønskes ledt til 3-områder er dette ikke umiddelbart muligt. Vidensgrundlaget samt dialogen mellem kommunens fagmedarbejdere og rådgiver gjorde det muligt at arbejde videre med to forskellige løsninger i et og samme projektområde. I det østlige område kan traditionel saltning lade sig gøre, da der etableres en afskærende ledning, mens der i den vestlige del af projektområdet kan arbejdes med alternativ glatførebekæmpelse for at beskytte 3-områder. Der er endnu ikke truffet endelig beslutning om håndtering af vejvand i det vestlige del af området. Dialog med myndigheder og forsyningsselskab Både de kommunale myndigheder og forsyningsselskabet er en del af projektet fra starten af, og projektet er således ikke nyt for dem, men de involveres i højere grad i denne fase af projektet. Forsyningsselskabet bidrager med input til afvanding, og om hvortil afledning af spildevand (og evt. regnvand) fra området kan ske. Forsyningen kan ofte bidrage med erfaringer ift. forskellige løsninger, og kan på den baggrund med fordel indgå i drøftelserne af, hvordan området skal afvandes også selvom det ikke nødvendigvis er forsyningsselskabet, der skal håndtere vandet. Myndighederne (som i de fleste tilfælde er kommunen) er løbende involveret i drøftelser og beslutninger i forhold til forskellige forslag til håndtering af vandet. Der er dialog om hvilke tilladelser/dispensationer, der skal indhentes ved forskellige løsninger, og der sker en afklaring af, hvad der IKKE kan forventes at opnås tilladelse eller dispensation til. Dialog og drøftelser med forsyning og myndighed vedrører bl.a. mulighederne for udledning eller nedsivning af regnvand, for anvendelse af eksisterende vådområder til forsinkelse, fredninger, beskyttelseslinjer, spildevandsplan, lokalplan mv. 3

5 SCALGO-analyse af strømningsveje og lavninger Bebyggelsesplanen indtegnes i SCALGO, og der påsættes en passende nedbørsmængde. Således visualiseres vandets strømningsveje og lavpunkter, og disse sammenholdes med byggefelterne. På den baggrund kan byggefelterne justeres, så de placeres uden for de større strømningsveje og oversvømmelsesarealer. I Gribskov Kommune blev det valgt at afholde en lille workshop med arkitekt, hydraulikker og projektejer, hvor de sammen justerede placeringen af de få udsatte bygninger. Da Gribskov Kommune allerede ved arkitektkonkurrencen havde vedlagt information om bluespots, gav denne øvelse ikke anledning til større ændringer i bebyggelsesplanen. På baggrund af byggefelter og strømningsveje blev området under workshoppen opdelt i hydrauliske oplande. Det skete ved mindre terrænreguleringer i form af gennembrydning eller opbygning af barrierer, således at vandet ledes til de lavninger eller recipienter, der har tilstrækkelig kapacitet hertil. SCALGO er et stærkt værktøj til at illustrere vandets udbredelse, og samarbejdet mellem arkitekt og hydraulikker så tidligt i projektet var en stor gevinst - primært i form af færre justeringer af byggefelter og infrastruktur og dermed sparet tid til omprojektering. Minimal jordhåndtering Jordhåndtering er dyrt, og ud fra et økonomisk såvel som et miljømæssigt synspunkt er der ofte et ønske om at minimere jordhåndteringen. For at skabe et overblik over de forventede mængder overskudsjord beregnes det, hvor meget jord der er i overskud ved byggeriet, og om det kan indbygges andre steder i området. Jordhåndteringen kan også vurderes ift. etaper og udmatrikulering, så mest mulig flytning kunne ske indenfor matriklen. I Troldebakkerne var der fokus på at bevare det eksisterende terræn, og selv med kun få justeringer af terrænet, viste beregningerne, at der vil være en del jord i overskud fra udgravninger til veje og boliger. Og det selvom der anlægges en støjvold mod en større vej. Der er benyttet enhedstal for jordhåndtering med flytning af 0,66 m³ jord pr. m² bolig og på 0,7 m³ jord pr. m² vej. Beslutning om befæstelsesgrader Når de hydrauliske beregninger skal foretages, skal befæstelsesgraden i oplandene være kendt. Ved de rigtig store hændelser vil grønne arealer også generere afstrømning, mens der ved 10- og 20- års hændelser primært er afstrømning fra de befæstede arealer. Der træffes beslutning om de maksimalt ønskede befæstelsesgrader, så oplysningerne kan anvendes til Mike Flood beregning af de vandmængder, der skal håndteres i området og de respektive oplande. Beslutning om serviceniveau Der foretages en Mike-Flood beregning for hele området, for at beslutte hvor højt et sikringsniveau, der ønskes i forhold til oversvømmelser. Afhængig af områdets topografi og befæstelse regnes med passende regnhændelser, og på baggrund af resultaterne træffes beslutning om serviceniveauet. I Troldebakkerne blev der til en start foretaget beregninger med en 5- og en 100-års hændelse, til vurdering af omfanget af oversvømmelser. Beregningerne viste, at lavningerne i terrænet havde tilstrækkelig kapacitet til at håndtere vandet fra begge hændelser, og at byggeriet kunne friholdes for oversvømmelser ved 100-års hændelsen med få justeringer. Idet terrænet er kuperet og de eksisterende lavninger anvendes til magasinering, er der økonomisk set ikke ret stor forskel på om området sikres til en 5- eller en 100-års hændelse. Dermed blev der truffet beslutning om at sikre området til en 100 års hændelse. 4

6 Plan for afvanding På baggrund af de udførte undersøgelser og beregninger samt dialogen med myndigheder og forsyningsselskab, udarbejdes der forslag til håndtering af regnvandet i området. I Troldebakkerne blev det valgt at bygge videre på afledning via eksisterende terræn, lavninger, søer og dræn, og suppleret med forskellige løsningsprincipper herunder genanvendelse af regnvand, grønne tage og nedsivning, hvor det er muligt. Der blev udarbejdet en vigtig overordnet struktur for vandhåndteringen (de hydrauliske oplande identificeret vha. SCALGO), så afledning af vand fra alle etaper er sikret. Dernæst er der udpeget mulige lokale løsninger i de enkelte etaper, men det vil være køber/developer, som beslutter hvilke løsninger, der anvendes i de enkelte etaper. Ved udbygningen er det vigtigt, at køber/developer følger strukturen for afledning af vand, for at byggeriet er sikret mod oversvømmelse. Ved valg af løsningsprincipper indgik også overvejelser om, hvor driftstunge løsningerne er. Der blev for hver enkelt etape udarbejdet en plan for afvandingen. Ejerskab af afvanding Traditionelt set er det forsyningsselskaberne, der håndterer afvandingen af byområder for både regn- og spildevand i lukkede ledninger under jorden. Det kan dog overvejes at udlægge regnvandshåndteringen til fælles privat håndtering, ved brug af f.eks. overfladeløsninger, dræn og lavninger i terrænet. Overfladeløsningerne er ofte billigere at etablere end ledningssystemer i jorden, og de bidrager til at skabe et mere grønt og rekreativt miljø. Til gengæld kræver løsningerne også lidt mere drift i form af pleje af de grønne bede/arealer og oprensning. Driften af løsningerne varetages bedst af brugerne af området, da de således har mulighed for at tilpasse arealet til den ønskede anvendelse. I Troldebakkerne ønskes der et fælles privat regnvandslag, og Gribskov Kommune indgår som part heri, så længe kommunen ejer grunde i projektområdet. Således bidrager kommunen til at sikre forankring og håndtering af driften hos de private. Tanken er, at tilflyttere automatisk indtræder i regnvandslaget i takt med udbygning af området, og at beboerne med tiden overtager helt. Udarbejdelse af rammelokalplan og politisk behandling Rammelokalplanen skal sikre de overordnede træk i området herunder at udlægge arealer til vandhåndtering, veje og byggefelter. Desuden fastlægges principper for vandhåndtering og for byggeriet. Herunder kan det evt. besluttes, om noget af beplantningen kan etableres fra dag 0 uden at ligge i vejen, så området ikke er helt bart, når husene skal sælges. Da der har været fokus på vandhåndteringen fra starten, er der en langt større sikkerhed for, at arealudlægning til forsinkelse og vandhåndtering er tilstrækkelig og gennemtænkt i forhold til byggeriet. Dialog med investorer og entreprenører om udvikling af første etape Når rammelokalplanen er vedtaget, kan salget af grunde påbegyndes. På baggrund af de fastlagte rammer kan købere starte detailplanlægningen af den enkelte etape. Dermed følger udarbejdelse af lokalplan, detaljering af afvandingsplan og byggeri mv. I den forbindelse er det vigtigt at have fokus på, at grundlaget for vandhåndtering (f.eks. vandskel, mindre terrænreguleringer mv.) respekteres og overdrages til developer/bygherren. 5

7 PROCES FOR KLIMATILPASNING I BARMARKSPROJEKTER OG I NYE BYDELE Udarbejdelse og vedtagelse af rammelokalplan Organisatorisk forankring Indledende teknisk screening Udvikling af 1. etape Ejerskab af afvanding besluttes Politisk forankring Udbud af arkitektkonkurrence Plan for afvanding herunder drift af løsninger Tidsplan og risikoanalyse Beslutning om serviceniveau Intern workshop Beslutning om befæstelsesgrader Fælles besigtigelse af området Forundersøgelser Jordhåndtering Identificer recipienter og fastlæg kapacitet Miljøproblematik Dialog med myndigheder og forsyningsselskab Analyse af strømningsveje og lavninger OPSTART PLANLÆGNING PROJEKTERING