Områdeplaner til brug for planlægning og prioritering

Transkript

1 Områdeplaner til brug for planlægning og prioritering I Spildevandsplan 2017, som Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 30. august 2017, introduceredes begrebet områdeplan, som skal udgøre et planlægningsværktøj til at arbejde helhedsorienteret og omkostningseffektivt med udvikling og klimatilpasning af spildevandssystemerne i Rudersdal Kommune. I spildevandsplanen er kommunen inddelt i en række områder, som udgør de hydrologiske oplande til kommunens søer og vandløb. For hvert af områderne skal der udarbejdes en områdeplan, der skal samle tilgængelig viden om status og udfordringer og foreslå løsningsscenarier. Tiltag, der kan reducere overløb er fx forøgelse af spildevandsledningernes dimensioner, etablering af bassiner eller afkobling af regnvand, så det håndteres enten lokalt eller ledes til recipienter i egne ledninger. At vælge den rette kombination af løsninger for hvert område, der samtidigt spiller godt sammen med den øvrige udvikling i de pågældende områder er målet for områdeplanerne. Teknik og Miljø Natur, Park og Miljø Tlf [email protected] Kommunen har i spildevandsplanen formuleret ønsker om at forbedre miljøtilstanden i disse søer og vandløb ved at mindske overløb af spildevand ved store regnhændelser, og staten har i sine vandområdeplaner tillige stillet krav om en miljømæssig forbedring i flere af vandområderne i Rudersdal Kommune. I forbindelse med vedtagelsen af spildevandsplanen blev der foretaget en første prioritering mellem områderne ud fra disse miljøhensyn. Figur 1. Prioritering af arbejdet med områdeplanerne i Spildevandsplan 2017

2 Der er imidlertid endnu to forhold, som det giver mening af prioritere ud fra. Det ene er afløbsledningernes renoveringsbehov, der afhænger af deres alder og tilstand. Forsyningssikkerheden afhænger af, at rørene fortsat kan transportere regn- og spildevandet. Der er med afløbsledningernes stigende alder for øget risiko for, at de bryder sammen, spildevandet siver ud eller grundvand siver ind, og at rotter bryder sig vej ud af afløbssystemerne, så de udgør en smitterisiko. Dernæst er der behovet for klimatilpasning, hvor risikoen for oversvømmelsesskader kan nedbringes ved at tilpasse afløbssystemet, så det kan rumme større regnskyl. I spildevandsplanen blev forsyningen nu Novafos pålagt at udarbejde en samfundsøkonomisk analyse. Denne analyse er nu udført. I analysen er områderne fra spildevandsplanen nedbrudt i mindre kloakoplande, og de områder, som ikke var medtaget i den miljømæssige udpegning i spildevandsplanen, er også medtaget. Kortet med kloakoplandene ser således ud: Figur 2. Rudersdal Kommune inddelt i kloakoplande 2

3 Renoveringsbehov I den gennemførte analyse indgår viden om afløbsledningernes tilstand, som er velkendt fra omfattende TV-inspektion. På baggrund af denne viden kan der udregnes et fysisk indeks for hver af rørstrækningerne, som fortæller om behovet for renovering. På kortet nedenfor er det fysiske indeks markeret med grønt, gult og rødt. Figur 3. Fysisk index for rørstrækninger i Rudersdal Kommune 3

4 Skadesreduktion ved klimatilpasning Med kendskab til afløbssystemets kapacitet er der endvidere regnet på, hvilke oversvømmelsesskader, der må forventes i fremtiden med den nuværende struktur og kapacitet af afløbssystemet. Der er udført en cost benefit analyse, hvor skadesreduktion er sammenlignet med anlægsudgifterne for de tiltag, der vil kunne forhindre dem. Der er tale om overordnede screeninger. På kortet nedenfor er forholdet mellem skadesreduktion og anlægsudgifter ved klimatilpasning angivet. I de gule områder får man mest for anlægsinvesteringerne, i de blå får man mindst. Figur 4. Forholdet mellem effekt og udgift ved klimatilpasning 4

5 Der kan nu på baggrund af analyserne prioriteres efter de tre parametre; miljø, renoveringsbehov og klimatilpasning. Figur 5 Resultaterne af de tre analyser samles i beslutningsgrundlaget Analyserne viser, at de områder, som fik størst miljømæssig prioritet i spildevandsplanen også får høj prioritet på de to andre parametre. Det gælder: Søllerød Sø Vejle Sø Herefter er der lidt forskel i, hvordan parametrene falder ud for de forskellige områder. Et område, som fx ikke har haft fokus i miljøsammenhænge, men som ligger højt på renoveringsbehov og klimaindsats er Vedbæk Øst, som har et af kommunens ældste spildevandssystemer. Forvaltningen og Novafos foreslår, at områdeplanerne for Søllerød Sø og Vejle Sø udarbejdes som de første og danner standard for, hvordan områdeplanerne skal være. Mens disse to områdeplaner føres videre til projektering, udarbejdes de øvrige områdeplaner i for derefter at danne grundlag for den endelige prioritering og valg af løsninger. 5

6 Arbejdet med områdeplanerne skal sikre, at de vedtagne serviceniveauer for afløbssystemet kan overholdes, herunder skybrudssikringen i de udpegede risikoområder, og at overløb til recipienter reduceres væsentligt. Endeligt, at der indtænkes fremtidig byudvikling og muligheder for rekreative gevinster. I analyser skal alternative investeringers miljømæssige effekter og de økonomiske konsekvenser set over anlægsinvesteringernes samlede levetid sammenlignes. Forvaltningen og Novafos foreslår, at der i arbejdet med de konkrete områdeplaner analyseres på forskellige scenarier, herunder også tostrengsløsninger, med henblik på at skabe et solidt beslutningsgrundlag. 6