KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT Skovslottet (SDT)

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING OG LÆRING 10 BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING 11 SPROGVURDERINGER 12 KULTUR OG KREATIVITET 14 NATUR OG MILJØ 15 TRIVSEL OG SUNDHED 16 BØRNENES TRIVSEL OG SUNDHED 17 OVERVÆGT BLANDT BØRNENE 18 FORÆLDRENES TILFREDSHED 19 RUMMELIGHED 20 BØRNENES SOCIALE KOMPETENCER 21 FORÆLDRENES TILFREDSHED 22 SBESTYRELSENS UDTALELSE 24 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er 3. generation af Børn og Unges kvalitetsrapportering for dagtilbud i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd vedtog i 2007, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale i dagtilbuddet med deltagelse af dagtilbuddets ledelsesteam samt repræsentanter for forældre og medarbejdere. Ved kvalitetssamtalen vil rapportens oplysninger blive drøftet med henblik på at indkredse et eller flere udviklingspunkter, hvor der i dagtilbuddet vil blive iværksat en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne vil efterfølgende blive indskrevet i dagtilbuddets lokale udviklingsplan. Udover at danne afsæt for en drøftelse af kvaliteten i dagtilbuddet er kvalitetsrapporten ligeledes et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem dagtilbuddet og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra dagtilbuddets supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere i dagtilbuddet. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i en høj kvalitet i dagtilbuddet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for dagtilbuddet også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i dagtilbuddet. Baggrundsoplysninger om dagtilbuddet Skovslottet (SDT) ligger i det geografiske område, som i Børn og Unge går under navnet Område Oddervej. Skovslottet (SDT) består af 0 vuggestuer, 0 børnehaver og 1 integrerede institutioner samt 0 dagpleje. 9 Børn i alderen 0-2 år er indskrevet i dagtilbuddet. 23 Børn i alderen 3 år - skolestart er indskrevet i dagtilbuddet. 2,6% Af børnene i dagtilbuddet har en anden etnisk herkomst end dansk. 0,0% Af børnene i dagtilbuddet har et handicap. Skovslottet (SDT) Skovridervej 20 Tlf.: Dagtilbudsleder: Anne Birgitte Nielsen Baden abnba@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om dagtilbuddets ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

4 BESKRIVELSE AF DET Sådan er vi: Et hyggeligt lille sted I Skovslottet er vi 32 børn og 7 voksne. Sammensætningen af børnegruppen kan variere, men som udgangspunkt er her 8 børn under 3 år og 24 børn fra 3 år til skolestart. Børnene på Skovslottet kommer hovedsalig fra Højbjerg. Vi bor midt i byens grønneste oase. Tæt på vandet og med Mindeparken, Marselisborg Slot og Forstbotanisk have som vores nærmeste naboer. Skovslottet er en lille hyggelige institution, hvor kreativitet udfordrer koncentration og samvær. Institutionens størrelse og beliggenhed bidrager til rolige og trygge omgivelser for børnene. Det samme gør en lille stabil personalegruppe, hvor alle kender hinanden og engagerer sig i hvert enkelt barn og dets familie. Der er en nær daglig kontakt mellem forældre og personale. Vi er en institution, hvor børn og personale udvikles og trives i hinandens selskab. Og en institution, hvor forældrene er glade for og trygge ved at aflevere deres børn. Vores dagligdag er i høj grad præget af humor. Vi mener at humoren er den positive indgang til leg og sociale relationer. Når man griner sammen med børn rummer den fælles latter en anerkendelse, som styrker børnenes selvværd. Børnene kan boltre sig på 3 store stuer samt i 2 mindre rum. Det giver fine muligheder for at lege i mindre grupper. Opdelingen i flere rum gør støjniveauet i huset relativt lavt. Det er rart for alle der færdes på Skovslottet. Børnene er ikke opdelt på stuer, men fungere som én gruppe. Dog har de små vuggestuebørn en mindre stue, der udgør en slags base forbeholdt dem. Hensigten hermed er primært at de har et sted, hvor der er roligt nok til at udforske verden i eget tempo uden pludselig at blive væltet om kuld af en ivrig 6-årig. Det meste legetøj og de fleste materialer er frit tilgængelige. Det indebærer at vi også lærer børnene at rydde op, så man altid kan finde det man skal bruge. Der er et meget lavt fravær i personalegruppen og børnenes sygdomsperioder er også stærkt begrænsede. Det tror vi selv hænger sammen med to forhold: at institutionen er lille, det begrænser smitterisikoen og at vi får masser af frisk luft. Desuden kan det også have betydning, at det social miljø er rigtig godt. Personalet er glade for at gå på arbejde og børnene er en samlet gruppe, som alle leger sammen på kryds og tværs. Og at dømme efter forældrenes udsagn, så trives børnene rigtig godt. 4 KVALITETSRAPPORT

5 SIDEN SIDST UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi i dagtilbuddet følgende udviklingspunkter: 1. Læring og udvikling- formidling af pædagogisk praksis 2. Kompetenceudvikling med fokus på 0-3 årige (herunder kurset TIGERSPRING og mobning) OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: 1. Mål- og handleplaner udleveres på skrift til forældrene og de gennemgås på forældremøde. Ugentligt udsendes en kort skriftlig beskrivelse af en aktivitet eller et pædagogisk/praktisk emne. Evalueringer af emner udsendes til forældrene umiddelbart efter afvikling. Evalueringer af indsatsområder udsendes til forældre. 2. Haft medarbejdere på kursus i: Fri for mobberi Tigerspring Dialogisk læsning Anerkendelse Førstehjælp Kursusdeltagerne har efterfølgende refereret indholdet af kurserne til det øvrige personale. RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved...: 1. Personalet er bekendt med deres rolle og vigtigheden af videreformidling. Forældrene har større indblik i den pædagogiske praksis. Forældrene finder større tilfredshed med børnenes lyst til at lære. Forældrene finder større tilfredshed med den pædagogiske indsats. Antallet af tilfredse forældre mht. lyst til at lære er steget med 23,7% (fra 72% - 95,7%). 2. En stærkt stigende kompetence omkring de 0-3 åriges udvikling medførende et langt mere målrettet og nuanceret arbejde med denne aldersgruppe. En 100 % tilfredshed fra forældrenes side vedr. mobning. 5 KVALITETSRAPPORT

6 FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børn og Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. Når vi i dagtilbuddet arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... Vi er en selvejende institution og mener at reel forældreinddragelse også må indebære, at forældrene har afgørende indflydelse på, hvordan vores institution drives. Demokratisk indflydelse indebærer også at deltage i diskussioner om mål og værdier, derfor er bestyrelsen en vigtig del af vores måde at inddrage forældre på. Det er meget vigtigt for os at forældrene føler sig velkomne i Skovslottet, hvorfor vi altid vil give os god tid til modtagelsen. Er forældrene trygge smitter det hurtigt af på børnene, som så sjældent får problemer med at starte i institutionen. Hele personalegruppen præsenterer sig for nye forældre og børn og byder dem velkommen. En udvalgt fra personalegruppen holder introduktionsmøde med de nye forældre. Den daglige samtale er vigtig for samarbejdet, så personalet modtager det enkelte barn og dets forældre med imødekommenhed og har som hovedregel altid tid til at tale om barnet og dagens forløb. Forældresamtaler tilbydes alle børn efter ca. tre måneder. Her drøftes barnets og forældrenes oplevelser af starten i Skovslottet. Og mere fremadrettet, hvilke forventninger og ønsker barnet og forældrene henholdsvis personalet har. Det er altid muligt at planlægge en samtale omkring barnet når forældre oplever behov for det og tilsvarende kan personalet tage initiativ til en samtale, hvis vi har iagttaget ting i forbindelse med et barn, som vi gerne vil drøfte. Derudover holdes forældremøder, kaffedage, julefest, farvelfest og forbedringsdag. Som resultat ser vi, at... Børn og forældre oftest falder meget hurtigt til i institutionen. Forældrene føler sig meget trygge og fint inddraget i overgangen til institutionen. Der er altid 100% opbakning til vores arrangementer. Der er en stor andel af tilfredse forældre. 6 KVALITETSRAPPORT

7 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde Eftersom forældresamarbejdet har så stor betydning for børn og unges trivsel, læring og udvikling, er det vigtigt at forholde sig til forældrenes oplevelse af kontakten til dagtilbuddet. Men det er ligeledes væsentligt, at spørge til deres oplevelse af at blive inddraget og ikke mindst hørt i spørgsmål og beslutninger vedrørende deres barn og forholdene i institutionen. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er "tilfredse" eller "meget tilfredse" med...: Kommunen...den daglige kontakt til personalet/dagplejeren 88,0% 85,0% 96,0% 80,0%...inddragelsen af forældre i beslutninger vedr. pasningstilbuddet Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 82,0% 83,0% 69,6% 66,7% Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er "tilfredse" eller "meget tilfredse" med i inddragelsen i spørgsmål vedr...: Kommunen...deres barns læring og udvikling ,8% 84,9%...deres barns trivsel ,0% 77,4%...pladsen til forskellighed ,2% 58,8% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 7 KVALITETSRAPPORT

8 Kvalitetsrapport for dagtilbud Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er "tilfredse" eller "meget tilfredse" med...:...deres eget bidrag til samarbejdet med pasningstilbuddet 2007 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2009 Kommunen ,0% 83,2% Et godt samarbejde bygger på en ligeværdig og gensidig dialog imellem forældre og institution. Det er derfor, at Aarhus Kommune har som mål, at såvel forældre som institutioner bidrager til samarbejdet, hvor hver part påtager sig et ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældrenes tilfredshed med eget bidrag til samarbejdet er med til at belyse denne gensidige forpligtelse. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet,der er tilfredse eller meget tilfredse med...: samarbejdet mellem pasningstilbud og hjem alt i alt Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2009 Kommunen ,0% 84,9% 8 KVALITETSRAPPORT

9 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i dagtilbuddet arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på De pædagogiske læreplaner, der er fastlagt i dagtilbudsloven 8. Læreplanens temaer er udformet på baggrund af den virkelighed, børnene indgår og som er karakteristisk for netop vores område og vores institution. Loven om pædagogiske læreplaner har til formål at understøtte og sikre den pædagogiske læringsproces i dagtilbuddene. Loven skal sikre, at der i dagtilbuddene skabes rummelige læringsmiljøer, hvor der er plads til, at børnenes naturlige nysgerrighed kan komme til udfoldelse. Derudover skal loven sikre, at der hersker bevidsthed omkring det daglige arbejde, således at barnets naturlige udvikling støttes og således, at der sættes en skærpet indsats ind overfor de svagere børn. Der skal i læreplanerne sættes fokus på alle barnets potentialer og kompetencer, og der skal tages hensyn til børnenes forskellige forudsætninger. Børn befinder sig i en konstant proces i udvikling - et projekt om eget liv. Det handler for børn om at lære at lære. Børnenes selvvirksomhed bliver meget betydningsfuld i såvel de formelle som de uformelle læringssituationer, som fører til beherskelse af metoder, arbejdsteknikker, samarbejde, forhandling m.v. I Skovslottet er vores udgangspunkt: Formelle og uformelle lærings rum Styrede og ikke styrede lærings situationer Imitation barn/voksen - barn/barn Som resultat ser vi, at... En flok glade børn (der tager deres læring og udvikling alvorligt). De leger og agerer i såvel de formelle som de uformelle aktivitter. Børnene er aktive medspillere i aktiviteter, både i forhold til børn som voksne. Tilbudet af planlagte aktiviteter og fri leg fungerer fint for at komme rundt i alle læreplanens temaer. Børnene udvikler sig fra dag til dag. De leger det kendte, prøver noget ukendt og afprøver grænser. 9 KVALITETSRAPPORT

10 Delmål: "Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau." BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING OG LÆRING Læreplanstema: Alsidig personlig udvikling For at kunne udvikle personlighed er det vigtigt, at børn mødes anerkendende og medlevende af deres omverden. Det betyder, at de skal udfordres og støttes i deres personlige udvikling samtidig med, at de oplever sig værdsat som dem, de er. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes personlige udvikling er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes alsidige personlige udvikling er 1. Børnene skal udvikle sig til selvstændige, stærke, alsidige personer. Vores børn tør give udtryk for egen mening. De er selvhjulpne inden skolestart. De organiserer selv legegrupper, kan selv organisere regellege samt spille spil efter rigtige regler. De er åbne for anderledes/ukendte aktiviteter. 2. Børnene skal kunne begå sig socialt og lære at løse konflikter, I Skovslottet taler alle ordentligt til hinanden. Der bliver taget hensyn til de mindre børn. Børnene øver sig i at sige undskyld og trøste, hvis de har gjort fortræd. Vores fokus på mobberi har givet resultat. 3. Børnene skal opleve sig selv som en del af fællesskabet. Børnene er glade for at komme i Skovslottet. De bliver hver morgen modtaget med et god morgen. De fortæller glade om hvad de har lavet/skal lave i week-ender/ferier. De har alle bedste venner. Mange af børnene laver private legeaftaler med andre børn i Skovslottet. Alle børn leger gerne sammen og på tværs af alder og køn. 10 KVALITETSRAPPORT

11 Forældrenes tilfredshed Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets. : Kommunen...evne til at udfordre det enkelte barn - 77,0% 78,3% 70,2%...indsats for at stimulere deres barns lyst til at lære Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 84,0% 72,0% 95,7% 78,8% BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING Læreplanstema: Sproglig udvikling Barnets sprog bliver udviklet ved, at barnet bruger det. Sproget spiller en vigtig rolle i det moderne samfund. Det er derfor af afgørende betydning, at barnet i dagligdagen har rige muligheder for at bruge og udvikle sproget. Sproget er et vigtigt fundament for barnets læring, udvikling og sociale samvær. Barnet kan udtrykke sig gennem mange sprog: talesprog, skriftsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem disse forskellige sprog kan barnet dels udtrykke sine egne tanker og følelser, formulere sin undren og gennem sin egen forståelse af sproget lære at forstå andre mennesker. 11 KVALITETSRAPPORT De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes sproglige udvikling er 1. Børnene skal udvikle deres sproglige kompetencer og sproglige kreativitet. Gennem vores indsats ses det, at børnene har et stort ordforråd og høj grad af begrebsforståelse. De bruger sproget til at give udtryk for egne meninger og til at få kontakt med omverdenen. Børnene kan udtrykke sig på mange forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler (mimik, kropssprog og talesprog). Børnene har et nuanceret og forståeligt sprog. 2. Børnene skal udvikle nysgerrighed og interesse for tegn, symboler, bogstaver og tal. Børnene udviser stor interesse for at skrive egne og andres navne og alder og bruger evt. bogstavsark til afskrivning, hvis de ikke selv mestrer opgaven og spørger om hvordan ord staves. Børnene løser opgaver med bogstaver, tal, symboler og tegn på computer og håndholdt spillekonsol. 3. Børnene skal lære at lytte og opleve succes ved at udtrykke sig sprogligt. Børnene er gode til at lytte til hinanden og forstår kollektive beskeder. Det ses endvidere, at børnene i høj grad henvender sig og løser konflikter verbalt. Børnene viser stor interesse for sproglig aktivitet (rim & remser, sang, musik, teater).

12 SPROGVURDERINGER Mulighederne for at nå et højt fagligt niveau grundlægges tidligt i livet. En af de bedste indikatorer for barnets læring og mulighed for at deltage i samvær og undervisning er sproglig udvikling. Et af redskaberne til at tydeliggøre barnets sproglige udvikling er sprogvurderingen. Sprogvurderingen blev indført i 2008 som et tilbud til alle 3-årige børn, og i forbindelse med en lovændring fra 2010 er det nu lovpligtigt at sprogvurdere alle 3-årige børn, hvor der er en formodning om, at barnet har behov for sprogstimulering. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af 3-årige børn med dansk som modersmål, der vurderes at have et alderssvarende sprog, skal være over 85 %. Manglende danskkundskaber er for mange børn med dansk som andetsprog en væsentlig barriere for at gennemføre en uddannelse, ligesom det er en barriere for at deltage ligeværdigt på arbejdsmarkedet og i det øvrige danske samfund. Aarhus Kommune sprogvurderer alle børn med dansk som andetsprog, inden de starter i 0. klasse. Dette gøres for at afdække behovet for støtte til at lære dansk. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening ved skolestart vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber, skal være over 35 %. Det er i Aarhus Kommune besluttet, at muligheden for en sprogvurdering skal være et tilbud til alle forældre. Med dette tilbud er det hensigten at sikre, at så mange børn som muligt får den sproglige støtte, som de måtte have brug for. I nogle dagtilbud anvendes sprogvurderingerne som et grundlæggende redskab i det pædagogiske arbejde med børnene. 0 Antal obligatoriske sprogvurderinger af 3-årige børn med dansk som modersmål Opgjort for perioden 1/1-31/12. 2 Antal sprogvurderinger i alt af 3-årige børn med dansk som modersmål Opgjort for perioden 1/1-31/12. 0 Antal gennemførte sprogvurderinger af 3-årige børn med dansk som andetsprog Opgjort for perioden 1/1-31/12. 0 Antal gennemførte sprogscreeninger af 5-årige børn med dansk som andetsprog Opgjort for perioden 1/1-31/ KVALITETSRAPPORT

13 Kvalitetsrapport for dagtilbud Andel af 3-årige børn med dansk som modersmål, der er blevet vurderet til at have behov for :...en generel indsats...en fokuseret indsats...en særlig indsats DET 100% KOMMUNEN 89.7% Andel af 3-årige børn med dansk som andetsprog, der er blevet vurderet til at have behov for : DET KOMMUNEN...en generel indsats...en fokuseret indsats...en særlig indsats 37.4% 60.8% Andel af 5-årige børn med dansk som andetsprog, der ved sprogvurdering før skolestart er blevet vurderet til at have : DET KOMMUNEN...et uvæsentligt behov for støtte til at lære dansk...et særligt behov for støtte til at lære dansk...behov for basisundervisning i dansk Opgjort for perioden 1/1-31/12 68% 27.1% 13 KVALITETSRAPPORT

14 KULTUR OG KREATIVITET Læreplanstema: Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets kompetencer indenfor kulturelle udtryksformer og værdier bliver udviklet gennem udfordrende kulturelle aktiviteter. Viden om forskellige kulturelle udtryksformer er vigtige forudsætninger for et rigt og nuanceret liv. Kulturelle oplevelser medvirker ved udvikling af personlig og social identitet. Det er netop i mødet med det anderledes og i anerkendelsen af andre, at vi får mulighed for at erkende vores eget ståsted og udviklingsmuligheder. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med kulturelle udtryksformer og værdier er Børnene skal have tid og rum til fordybelse i kreative processer. Børnene er ide-rige i deres kreativitet. De deltager gerne i forskellige tilbud om kreative aktiviteter og bruger gerne forskellige materialer på alternative måder. Der er en forældretilfredshed på 96 % 2. Børnene skal opleve kulturelle udfoldelser. (film, teater. museer, bøger, medier) Det har betydning at børn har fælles referenceramme for at kunne deltage i samvær, samtale med andre børn. Børnene bruger deres fælles reference i deres leg. De leger Star Wars, far mor børn, bamse og kylling, lille Nørd etc. Snakker om Pippi Langstrømpe eller danser til nyeste Rasmus Seeback. 3. Børnene skal lære om egne og andres traditioner. (Kulturarv) I Skovslottet lægger vi vægt på de danske traditioner. Børnene er trygge ved årets opdeling i traditioner. Det genkendelige giver en fornemmelse af årets gang. Børnene er bevidste om hvilke årstider og traditioner der hænger sammen. De har forventninger til de forskellige traditioner. (Udklædning til fastelavn, kalenderlys op til jul etc.) Forældrenes tilfredshed Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets indsats for at : Kommunen...stimulere deres barns kreativitet og fantasi - 77,0% 96,0% 81,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 14 KVALITETSRAPPORT

15 NATUR OG MILJØ Læreplanstema: Natur og naturfænomener Barnets kompetence indenfor natur og naturfænomener bliver udviklet gennem aktiv involvering i naturen. Barnet skal opleve naturen. Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturen giver æstetiske oplevelser, erfaring med naturkræfter og motorisk træning. Naturen udfordrer barnet og stiller krav til barnet om at acceptere naturens balance. Naturen vil, som afsæt for aktiviteter om årstider, arter og livscyklus, styrke barnets vigtige evne til at systematisere og kategorisere deres omverden. Mangeartede naturoplevelser udvikler barnets forståelse og ansvarsfølelse for den verden, de er en del af. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med natur og naturfænomener er 1. Børnene skal have kendskab til og respekt for naturen og opleve dens skiftende årstider. Det kan konstateres, at børnene benævner planter, træer og dyreliv ved korrekt navn, at de kender de forskellige årstider og er glade for at opholde sig i naturen året rundt og formår at bruge materialerne (feks.de bladfyldte træers skygge og de visne blade). Børnene udviser ligeledes repekt for naturen som de i høj grad værner om, hvilket gælder både, når der tænkes på liv og forurening. 2. Børnene skal tilegne sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø-kategoris Vi ser i høj grad, at børnene tilegner sig erfaringer. De leger og eksperimenterer. De ved, hvad der må spises/ikke spises i naturen. De kategoriserer og systematiserer omverdenen og beskæftiger sig med tal, mængder og rækkefølger. Børnene ved hvilken slags tøj man har på i forskelligt vejr, 3. Børnene skal føle glæde ved at opholde sig i naturen Det kan konstateres, at børnene altid er glade for ture ud af huset og at det er gældende uanset om det er en tur med motorisk formål, sanse formål osv. De er nysgerrige og udforskende, følelsesmæssige og undrende. 15 KVALITETSRAPPORT

16 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børns sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i dagtilbuddet arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på Vi mener at det er vigtigt for børnenes almene trivsel, at de har en sund krop. Vi vælger at sætte fokus på en række vekslende aktiviteter, der skal tilgodese, at børnene er forskellige og har forskellige lyster og behov. Ved at variere aktiviteterne opnår vi dels en alsidig fysisk stimulering af børnene, dels at der vil være noget for enhver. Gennem den pædagogiske planlægning vil vi sørge for at bibringe børnene en forståelse for den fysiske sundhed - herunder motion. Dagligt er der afsat tid til bevægelse i form af boldspil, forhindringsbane, løb m.m. Ugentlig aktivitet indeholdende mere målrettet musik & bevægelse og gymnastik. Ugentlig målrettet aktivitet i form af tur i skoven, stranden, klatre væg m.m. Den pædagogiske medarbejder, som laver den månedlige aktivitetsplanlægning har ansvaret for at disse aktiviteter planlægges og udføres. Som resultat ser vi, at... Børnene oplever glæde ved, accept af og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse. Børnenes fysiske sundhed styrkes blandt andet med fokus på bevægelse. Børnene lærer at forstå og respektere kropslige udtryk, reaktioner og integritet. Børnene lærer at bruge alle sanser til at tilegne sig den fysiske, kulturelle og sociale omverden. Børnene udforsker, afprøver, nyder og forstår det fysiske miljø, natur og kultur gennem kropslig handling. Børnene er fysisk aktive mindst 60 minutter dagligt. 16 KVALITETSRAPPORT

17 BØRNENES TRIVSEL OG SUNDHED Delmål: Børn og unge udvikler sunde vaner. Motion og bevægelse er en del af en sund opvækst. Det er derfor vigtigt, at der i børnenes hverdag i dagtilbuddene skabes rum for at bruge sin krop og bevæge sig. Læreplanstema: Krop og bevægelse Barnets krop og sanser bliver udviklet gennem udfordring. Barnet skal sikres trygge, udfordrende og aktive miljøer. Barnets krop og sansesystem udgør fundamentet for erfaringer, viden, følelsesmæssige og sociale processer samt kommunikation. Barnets sansesystem skal have rige udviklingsmuligheder. Et vigtigt fundament for barnets udvikling og selvforståelse er tillige dets kropsbevidsthed. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes krop og bevægelse er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med krop og bevægelse er 1. Børnenes fysiske sundhed skal styrkes med fokus på ernæring, hygiejne og bevægelse Vi kan konstatere, at børnene spiser et sundt og varieret måltid hver dag med glæde, og at de beskæftiger sig med sunde og usunde fødevarer. At børnene accepterer og forstår vigtigheden af hygiejne - håndvask og afvaskning af borde. Vi kan se børnenes glæde ved fysisk aktivitet og mærke at de opnår stor udholdenhed. 2. Børnene skal lære om egen krop og glæden ved bevægelse Vi kan se, at børnene har stor forståelse for, hvordan deres krop er indrettet og fungerer, og at de gerne vil udfordres til at bruge kroppen. De eksperimenterer selv meget med grovmotoriske aktiviteter (løber, klatrer, hopper, balanceøvelser) 3. Børnenes sanser skal aktiveres i forhold til den sociale og kulturelle omverden Vi konstaterer: - At børnene gerne lytter til forskellige musikgenrer, og kan genkende mange lyde. - At børnene gerne smager og lugter til forskellige og anderledes fødevarer og andre ting. 17 KVALITETSRAPPORT - At børnene ser og oplever forskellige levemåder, at udseende og kunnen er forskellig og regler kan være forskellige i hjemmene.

18

19 OVERVÆGT BLANDT BØRNENE Overvægt blandt børn og unge er et stigende problem i hele den vestlige verden og er en stor trussel mod børn og unges sundhed og trivsel. Derfor er det vigtigt, at der allerede i tidligt i barnets opvækst bliver stillet skarpt på, om der er en bekymrende udvikling i barnets vægt. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn i 0. klasse skal være under 15 %. Andel drenge fra dagtilbud som (ved start) i 0. klasse... DET KOMMUNEN. 10,0% er overvægtige (på baggrund af BMI) er overvægtige (på baggrund af BMI) Andel piger fra dagtilbud som (ved start) i 0. klasse... DET KOMMUNEN. 13,5% er overvægtige (på baggrund af BMI) er overvægtige (på baggrund af BMI) 18 KVALITETSRAPPORT

20 Delmål: Børn og unge trives, er robuste og har selvværd. FORÆLDRENES TILFREDSHED At blive anerkendt for sit værd er en væsentlig forudsætning for at børn og unge udvikler sig til glade og robuste voksne. En vigtig indikator er derfor forældrenes oplevelse af dagtilbuddets evne til at skabe trivsel for barnet. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddenes evne til at skabe trivsel for jeres barn skal være over 85 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med...: Kommunen... deres barns trivsel i dagtilbuddet ,0% 92,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 19 KVALITETSRAPPORT

21 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i vores Børn og unge-politik arbejder vi i Aarhus Kommune for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i dagtilbuddet arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på Med udgangspunkt i det enkelte barns værd, evner, anlæg og behov sigter vi mod at bibringe barnet menneskelig forståelse og tolerance således, at det lærer at føle medansvar for og omgås, respektere og samarbejde med andre børn. Der lægges vægt på, at personale og forældre i samarbejde skaber en tryg og positiv atmosfære, der er i overensstemmelse med institutionens traditioner, således at børnene gennem opvæksten udvikler sig til ansvarlige samfundsborgere. For at leve op til vores værdigrundlag har vi særligt fokus på: at høre og se børnene at børnene prøver at være i centrum at være opmærksomme på børnenes signaler at bakke op om børnenes ideer og initiativer at tage børnene alvorligt at omgås børnene ligeværdigt at støtte børnenes forsøg at give anerkendelse Som resultat ser vi, at... Nogle af de opnåede resultater børn og voksne behandles individuelt der vises forståelse for hinandens forskellige behov vi er gode rollemodeller vi er gode til at lytte til børnene og børnene til hinanden vi taler pænt til hinanden 20 KVALITETSRAPPORT vi hjælper hinanden vi løser konflikter på en konstruktiv måde

22 vi løser konflikter på en konstruktiv måde Kvalitetsrapport for dagtilbud BØRNENES SOCIALE KOMPETENCER Læreplanstema: Sociale kompetencer Sociale kompetencer udvikler sig i fællesskaber og gennem relationer til andre for eksempel i venskaber, i leg og i gruppesammenhænge. Sociale relationer er en forudsætning for barnets trivsel og udvikling. Anerkendelse fra andre er en forudsætning for barnets eksistens som socialt individ. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes sociale kompetencer er beskrevet i dagtilbuddet pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes sociale kompetencer er 1. Børnene skal anerkendes og respekteres som de personer de er Børnene udviser stor selvtillid, vil gerne stå frem for de andre for de andre børn og bla. fortælle om livet udenfor Skovslottet. Børnene anerkender hiandens forskellighed og viser hianden respekt. 2. Børnene skal opleve tryghed og tillid i deres relationer Børnene er glade for at komme i Skovslottet. De har venskaber på tværs af køn og alder og mange har legeaftaler udenfor institutionen. 3. Børnene skal være aktive deltagere i fællesskabet og lære at samarbejde Børnene udviser stor interesse i at deltage i aktiviteter, de kommer frivilligt og deltager i fællesskabet. De hjælper hinanden med- og samarbejder om feks. puslespil, opgaver, og af- og påklædning. Endvidere udviser børnene stor interesse for at deltage med de voksne omkring praktiske gøremål. 21 KVALITETSRAPPORT

23 FORÆLDRENES TILFREDSHED Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at deres barn er en del af et fællesskab skal være over 85%. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er i høj grad eller meget høj grad mener, at...:...deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i pasningstilbuddet Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2009 Kommunen ,0% 79,2% Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets indsats for at...:...udvikle deres barns sociale kompetencer(fx vise hensyn, forståelse for andre og hjælpsomhed) Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2009 Kommunen 90,0% 96,0% 91,3% 85,3% Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er i høj grad eller meget høj grad mener, at...:...deres barns pasningstilbud fremmer lige muligheder for alle Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2009 Kommunen ,0% 73,0% 22 KVALITETSRAPPORT

24 Det er en del af livet, at have konflikter, også småbørn har konflikter. Men mobning er ikke bare en enkeltstående konflikt, men negative handlinger eller overgreb. Børn kan blive syge, stressede og have svært ved at koncentrere sig. De kan også udvikle lavt selvværd og blive socialt isoleret. Det er derfor vigtigt, at voksne griber ind, hvis det registreres, at der i børnegruppe er ved at udvikle sig sociale normer og relationer, som er fordrejet i negativ eller ekskluderende retning. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med indsatsen for at begrænse mobning skal være over 85 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets...: Kommunen...indsats for at begrænse mobning 100,0% 96,0% 100,0% 74,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse 23 KVALITETSRAPPORT

25 SBESTYRELSENS UDTALELSE Bestyrelsen for DII Skovslottet er overordentlig godt tilfreds med resultaterne af tilfredshedsundersøgelsen. Vi kan takke vores dygtige leder og vores fantastiske personale for de gode tilbagemeldinger fra institutionens forældregruppe. Det er dem, der skaber og vedligeholder såvel de pædagogiske, menneskelige og fysiske rammer for institutionens hverdag. Sammen med leder Gitte Baden vil vi arbejde på at gøre institutionen endnu bedre. Det høje niveau skal fastholdes, og de ganske få punkter, hvor der er plads til forbedringer, skal vi forsøge at arbejde aktivt med.