Specialbørnehavens første virksomhedsplan blev skrevet i 2003 og er siden revideret i 2007 og nu igen i 2013.

Transkript

1 2013

2 2

3 Indhold Forord...4 Information...5 Adresse...5 Åbningstider...5 Kørselsordning...5 Lovgrundlag...6 Målgruppe...6 Specialbørnehavens overordnede mål...6 Menneskesyn...6 Værdigrundlag...6 Historisk tilbageblik...7 Beskrivelse af børnehaven...8 Personalenormering...9 Jobprofiler...10 Lederens ansvarsområde:...10 Stedfortræderens ansvarsområde:...10 Pædagogens ansvars- og arbejdsområde:...10 Fysioterapeutens arbejdsområde...10 Administrativ medarbejders ansvarsområde:...11 Organisation...12 Fysioterapi Tale-hørepædagogisk bistand...14 Det pædagogiske arbejde...17 En dag i børnehaven Kommunikation Læring i børnehaven Struktur...22 Leg Udeleg Ture Svømning Ridning...27 Musik...28 Børn med multiple funktionsnedsættelser...29 LP- i Specialbørnehaven Åkanden...31 Om LP-modellen...31 Modellen...31 Børnehavens traditioner Forældresamarbejde Forældrebestyrelsen Årskalender Velkommen til nye forældre

4 Forord Specialbørnehavens første virksomhedsplan blev skrevet i 2003 og er siden revideret i 2007 og nu igen i For os, der til daglig er i børnehaven, betyder arbejdet med en virksomhedsplan, at vi får mulighed for at diskutere de værdier, der ligger til grund for vores arbejde, og derigennem opnå en fælles forståelse. Ved at sætte fokus på det arbejde, vi udfører og beskrive det, kan vi nå frem til en større bevidsthed om håndteringen af det. Virksomhedsplanen er således først og fremmest et arbejdsredskab for os selv. Samtidig kan den være udgangspunkt for samarbejdet med nye forældre. Gennem virksomhedsplanen kan de få indblik i børnehavens hverdag og hvordan vi arbejder, og den kan være med til at afklare, hvilke forventninger der er realistisk at have til børnehavens arbejde. Endelig kan virksomhedsplanen fungere som information til eksterne samarbejdspartnere. Vores kommende plan for virksomhedsplanen er, at den skal være et dynamisk redskab og tids aktuel. Virksomhedsplanen afspejler fundamentet til Specialbørnehaven Åkandens pædagogiske arbejde, derfor skal der ske en fortsat refleksion, evaluering og justering af den pædagogiske praksis og grundlaget herfor. Dette vil løbende blive tilføjet virksomhedsplanen så den er svarende til tiden. Vi vil som tilføjelse til virksomhedsplanen arbejde med læreplaner. Tanken er at det skal ske gradvist i de kommende år. 4

5 Information Adresse Specialbørnehaven Åkanden Åbjergvej Frederikssund Tlf Leder: Susanne B. Westphalen Åbningstider Mandag til fredag fra klokken Børnehaven holder lukket Grundlovsdag, fredag efter Kr. himmelfartsdag og fra den 24/12 til den 1/1 begge dage inkl.. Kørselsordning Alle børn kan tilbydes kørselsordning. Børnene hentes på deres bopæl om morgenen og køres med taxabusser ad en fastlagt rute til børnehaven, hvortil de ankommer kl Om eftermiddagen køres børnene til deres hjem. Forældrene kan vælge mellem to hjemkørsler enten kl eller kl Man vælger hjemkørselstidspunkt for et år ad gangen. 5

6 Lovgrundlag Specialbørnehaven er en daginstitution, hørende under Frederikssundskommune, opvækst, uddannelse og kultur, afdelingen for dagtilbud. Den drives i henhold til lov om social service 32 som omhandler kommunalbestyrelsens forpligtelse til at sørge for, at der er det nødvendige antal pladser til børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem ophold i et af de almindelige dagtilbud. Målgruppe Specialbørnehaven modtager hjemmeboende børn i alderen 0-6 år. Børn med betydelig og varigt fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Det kan eksempelvis være børn med kromosomafvigelser og syndromer, børn med multiple funktionsnedsættelser, cerebral parese, autisme eller epilepsi, og børn med uforklarlig udviklingshæmning. Specialbørnehavens overordnede mål Det er Specialbørnehavens mål at skabe optimale udviklingsmuligheder for det enkelte barn og at styrke dets selvtillid, selvværd og livskvalitet. At samarbejde med forældrene om dette, samt at støtte og vejlede i de forhold, der er forbundet med at have et barn med handicap. Menneskesyn Børn har ret til et respektfuld, indholdsrigt og værdigt liv. Ethvert barn er født kompetent med muligheder for at udvikle sig. Værdigrundlag Alle børn har brug for: anerkendelse og følelsen af at være værdifuld. et godt børnemiljø som grobund for udvikling og læring. nærhed og omsorg, så de føler sig trygge og får lyst til at møde nye udfordringer. mulighed for at påvirke sine omgivelser, få indflydelse og blive forstået. mulighed for at danne relationer og være en del af fællesskabet. der er plads til at være barn, have det sjovt, opleve glæde og deltage i leg og aktiviteter. 6

7 Historisk tilbageblik Børnehaven blev bygget i Det var den første Specialbørnehave beliggende i Frederiksborg Amt. De første år var vi den eneste institution på Åbjergvej. Vi har siden fået naboer. Vores nabo til den ene side er Skolen ved Kæret, en specialskole, der modtager børn fra børnehaveklassen og op til 10. klasse. En af skolens faciliteter er et opvarmet svømmebassin, som børnehaven benytter 1-2 gange om ugen. Vores nabo til den anden side er Åbjerggård, en døgninstitution, hvor børn og unge i alderen 6-18 år kan bo. Da børnehaven startede, var der plads til 15 børn fordelt på 3 stuer. Åbningstiden var fra kl Køkken-alrum fungerede som både gymnastiksal, mødelokale og frokoststue for personalet. I 1997 blev børnehaven udvidet med endnu en stue med plads til 5 børn, en gymnastiksal, et stort mødelokale, personalestue og bedre kontor-, toilet- og garderobefaciliteter. I de følgende år blev der arbejdet med at skabe en legeplads med muligheder for leg og udvikling for alle børn uanset udviklingstrin. Resultatet blev en legeplads der rummer muligheder for stor motorisk udfoldelse og sanseoplevelser på flere plan. August 2004 blev en af de bestående grupper omdannet til en gruppe for børn med en diagnose indenfor autismespektret. Det fysiske miljø blev ændret, der blev skabt en fysisk struktur med arbejdspladser, plads til leg, hvile og pause, plads til spisning osv. Personalet blev gennem kurser, supervision og tværfagligt samarbejde uddannet til at kunne udføre et kvalificeret arbejde med denne gruppe børn. Gruppen eksisterede i 2 år, hvor der blev høstet gode erfaringer, men da der ikke var nogen børn med autismediagnose på venteliste, måtte stuens specialgruppe omlægges til en stue for børn med andre diagnoser, men med et behov for ekstra struktur forudsigelighed. Det er fortsat vores ønske at få en specialgruppe for børn med autisme diagnoser. Fra januar 2007 overgik vi til region hovedstaden, handicapvirksomheden. Efter to år i region hovedstaden, overtog Frederikssund kommune driften af Specialbørnehaven, hvor vi i 2010 kom til at høre under opvækst og uddannelse, fagområdet dagtilbud. Der har gennem årene været et faldende behov for specialpædagogiske dagtilbud, hvilket har betydet at børnehaven har været gennem tilpasninger i forhold til det aktuelle behov. Fra august 2012 er børnehaven normeret til 13 børn, med en fleksibilitet til at kunne opnormeres til 15 børn. 7

8 Beskrivelse af børnehaven Specialbørnehaven fremstår i dag som en institution med plads til 15 børn fordelt på henholdsvis grøn, gul og blå stue. Hver stue er indrettet med to grupperum, badeværelse med toilet og puslebord, garderobe og et lille depot. Stuernes indretning ændrer sig efter børnenes behov, men generelt bærer huset præg af at være et genkendeligt, struktureret, inspirerende og hyggeligt miljø. Derudover har vi et fællesrum med køkken, en personalestue, et rum til taleundervisning, en gymnastiksal, som både bruges af fysioterapeuter og pædagoger i det daglige arbejde med børnene men også til årets fester og forældrearrangementer. Vi anvender den gamle røde stue som samlingspunkt for leg med 0-1 kontakter, leg gennem aktiv læring og computerrum. Endelig er der diverse rum til administration. Børnehaven er beliggende i bunden af en villavej i udkanten af Frederikssund ca. 20 minutters gang fra stationen, tæt ved dejlige naturområder med både bakket terræn, gode stisystemer og søer. Vi har en dejlig, stor legeplads med cykelbane, stilleområde med sandkasse og sansehave, bålplads og et stort areal med gynger, vippe rutschebane og klatretårn. 8

9 Personalenormering Institutionen har en normering svarende til 23,5 timer pr barn pr uge. Med et fleksibelt børnetal, er det forskelligt hvordan personaletimerne er fordelt. Ved 5 børn på en stue vil stuens team typisk bestå af 2 pædagoger på 37 timer ugentlig, 1 pædagog med 28,5 og 1 med 15 timer. Stedfortræderen arbejder i det ene team. Den samlede time normering dækker personale- og stuemøder, møder med forældre, arrangementer, skrivning af behandlingsoplæg, udvikling af pædagogiske materialer, administrations tid, forældresamarbejde og pædagogisk arbejde med børnene. Ud over det pædagogiske personale og ledelse, har børnehaven tilknyttet en fysioterapeut 32 timer, en Tale hørepædagog tilknyttet 18 timer og en ergoterapeut 6 timer, alle tre tilknyttet PPR Frederikssund. På kontoret en administrativ medarbejder 15 timer. Rengøring varetages af ISS som har kontrakt med Frederikssund kommune. Servicemedarbejder til pedelarbejde er ansat i Frederikssunds kommunes service enhed. Havearbejde varetages af Hede Danmark som har kontrakt med Frederikssund kommune. 9

10 Jobprofiler Lederens ansvarsområde: - det overordnede ansvar for at totalbudgettet overholdes. - at personalet ansættes og arbejder efter gældende regler. - at personalet kommer til udviklingssamtale hvert år, hvor efteruddannelse, pædagogisk arbejde m.v. drøftes. - at det pædagogiske tilbud udføres og udvikles. - koordinerende i forhold til forældre, øvrige faggrupper og samarbejdspartnere. - faglig og kollegial supervision til personalet. - overordnet praktikansvarlig. - Samle materiale samt redigere og udskrive virksomhedsplanen. Stedfortræderens ansvarsområde: Indledningsvis skal nævnes, at der ikke er afsat ressourcer i budgettet til administrativt arbejde for stedfortræderen. Institutionen har besluttet, at såfremt økonomien tillader det, skal stedfortræder én gang ugentlig, i samarbejde med lederen, udføre administrative opgaver. Følgende opgaver er for tiden aftalt som stedfortræderens arbejdsopgaver: - udarbejde arbejdsplaner. - ansvarlig for institutionens drift ved leders fravær. -udgøre ledelsesteam i samarbejde med leder. Pædagogens ansvars- og arbejdsområde: - Udarbejde behandlingsoplæg og handleplaner. - Forældresamarbejde. - Tværfagligt samarbejde. - Planlægge og udføre pædagogiske handleforløb. - Praktisk arbejde. - Samarbejde med øvrige teams i institutionen. - Planlægning af møder. - Budgetansvarlig for udlagte midler. - Ansvarlig i forhold til udarbejdede regler og personalepolitikker. Fysioterapeutens arbejdsområde - Individuel undersøgelse -individuel behandling -holdtræning -Rådgivning/vejledning til personale og forældre -Afprøvning og indstilling af hjælpemidler -Bandagering -Tilrettelægge arbejds- og behandlingsplaner -Tværfagligt samarbejde -Rapportskrivning i forbindelse med det årlige behandlingsmøde 10

11 Administrativ medarbejders ansvarsområde: - Kontering og bogføring af bilag, kasseregnskab, budget - Oprettelse og afmelding af personale, afstemning af løn, indrapportering af arbejdstidsskemaer. - Indkaldelse af forældre og samarbejdspartnere til behandlingsmøder samt udsendelse af rapporter hertil. - Kontaktperson mellem institutionen og forvaltningens IT-afdeling samt supervisor for personalet i diverse IT-programmer. - Telefonpasning samt postansvarlig. 11

12 Organisation Institutionens leder har det økonomiske budgetansvar og træffer afgørelser i alle økonomiske forhold. Lederen har efter godkendelse i bestyrelsen uddelegeret budgetansvaret for midler til indkøb af legetøj, beskæftigelsesmaterialer, udflugter m.v. til de 3 team. Hvert team får en sum penge til ovennævnte poster ved budgetårs begyndelse. Institutionen har 3 børneteam og et administrationsteam. Der holdes teammøde med repræsentant fra hvert team ½ time ugentlig. Teammødet beskæftiger sig hovedsagelig med praktiske opgaver. Der holdes personalemøde en gang om måneden, hvor alle medarbejdere deltager. Der er udarbejdet en fast struktur for afholdelse af Personalemøder. Leder og stedfortræder er mødeleder, referent går på skift. Dagsorden fordeles til stuerne onsdag kl. 12 før mødet. Der vedlægges materialer og lign. som skal benyttes ved mødet. 2 samtale grupper bestående af personale på tværs af huset, samles før eller under mødet efter behov, for at drøfte et aktuelt emne, pædagogisk emne eller kollegial supervision. På dagsorden er der faste punkter som pædagogisk emne, stuens kvarter og orientering fra henholdsvis leder, tillidsmand og arbejdsmiljørepræsentant.. Der holdes stuemøde en gang om måneden. På stuemøderne planlægges det pædagogiske arbejde med børnene. I forbindelse med P. møder afholdes fire gange årligt formelle P. møder hvor emner med relevans til MED aftalen tages op. MED-aftalen skal sikre, at alle medarbejdere enten direkte eller gennem en medarbejderrepræsentant har mulighed for medindflydelse og medbestemmelse på deres egne arbejdspladsforhold og rammerne for arbejdet. 12

13 Fysioterapi. Til Åkanden er der tilknyttet en fysioterapeut, der er ansat i Frederikssund PPR. Det samlede timetal er normeret til 32 timer pr uge. Tildeling af fysioterapi. Børnene får tildelt fysioterapi ud fra diagnose og behov efter faste retningslinjer. Mål for fysioterapien. Det overordnede mål er at forbedre eller vedligeholde barnets funktionsniveau. Der opstilles individuelle mål for det enkelte barn afhængigt af barnets behov. Målsætningen sættes med udgangspunkt i kroppens funktion, aktivitet og deltagelse, personlige faktorer og omgivelsesfaktorer. Dette med henblik på at sikre barnet størst mulig indflydelse på eget liv. Forældresamarbejde. Målene for arbejdet med børnene fastsættes i samarbejde med forældre og pædagoger. Formidlingen af det, der arbejdes med, kan bl.a. foregå ved, at forældrene overværer fysioterapien, ved forældrekonsultationer, den årlige fysioterapeutrapport og gennem kontaktbogen. Fysioterapien gives i form af individuel fysioterapi. Fysioterapeuten arbejder med de ting, barnet på det givne tidspunkt har behov for og lyst til fysioterapi på små hold i samarbejde med pædagogerne vejledning til forældre og pædagoger f.eks. om, hvordan barnet 1. i hverdagen øver dets motoriske færdigheder (f.eks. at kravle eller gå) 2. får stimuleret dets sanser (f.eks. ved at lege med forskellige slags materialer eller gynge) 3. øver færdigheder med passende hjælp og bruger disse færdigheder, når barnet mestrer dem (f.eks. at kravle op på sin Triptrapstol) 4. vurdering af behov for hjælpemidler, indstilling og tilpasning af disse samt instruktion af andre i at bruge dem Tværfagligt samarbejde og møder. Fysioterapeuten indgår i det tværfaglige samarbejde både internt og eksternt og deltager i behandlingsmøder og statusmøder efter behov. 13

14 Tale-hørepædagogisk bistand Til Åkanden er der tilknyttet en tale- og hørelærer, der er ansat i Frederikssund PPR. Målet for den tale-hørepædagogiske indsats Det overordnede mål med den talepædagogiske bistand er at styrke det enkelte barns kommunikative og tale-sproglige færdigheder med henblik på at øge dets udfoldelsesmuligheder i barne-, ungdoms- og voksenlivet. Endvidere er det et mål, at støtte og inspirere de enkelte stuer til at videreudvikle det kommunikative miljø og det sproglige arbejde med børnene. Tale-hørelærerens indsats Tale- og hørelæreren foretager en vurdering af barnets kommunikative, tale-, høre- og/eller sproglige udvikling. Vurderingen munder ud i en konklusion. Det kan variere, i hvilken udstrækning, og hvordan tale- og hørelæreren bliver inddraget. Afhængig af barnets kommunikative og tale-sproglige vanskeligheder vil der være forskellige indsatsmuligheder: Individuel undervisning med deltagelse af en forælder. Tale- og hørelæreren tager i det enkelte tilfælles stilling til hvor mange undervisningsgange, der skal tilbydes. Efter forløbet bliver der foretaget en revurdering og stillingtagen til det videre forløb. Forældrene skal være interesseret i at deltage i undervisningen samt følge op på denne hjemme. Individuel undervisning med deltagelse af en forælder og pædagoger. Tale- og hørelæreren tager i det enkelte tilfælles stilling til, hvor mange undervisningsgange der skal tilbydes. Efter forløbet bliver der foretaget en revurdering og stillingtagen til det videre forløb. Forældrene og pædagoger skal være interesseret i at deltage i undervisningen samt følge op på denne hjemme og i børnehaven. Individuel undervisning i børnehaven. Der vil blive foretaget en revurdering og stillingstagen til det videre forløb hvert halve år. Undervisning på barnets stue i det omfang pædagogerne og tale- og hørelæreren i samarbejde finder, det er hensigtsmæssigt. Der vil blive foretaget en revurdering og stillingstagen til det videre forløb hvert halve år. Rådgivning og vejledning om det enkelte barns sprog og kommunikation til forældre og pædagoger. I samarbejde med forældrene og de tværfaglige medarbejdere tager den konkrete undervisning og rådgivning udgangspunkt i at støtte barnet i sin kommunikation og i sit sproglige udtryk. Der kan evt. inddrages alternativ støttende kommunikation som eksempelvis tegn til tale, symbolmateriale, kontakter, talemaskine og/eller relevante apps på ipad. Tværfagligt samarbejde og møder Tale- og hørelæreren er en del af det tværfaglige team omkring det enkelte barn, og deltager i behandlingsmøderne, og i statusmøderne efter behov. 14

15 Ergoterapeutisk bistand Til Åkanden er tilknyttet en ergoterapeut, der er ansat i Frederikssund PPR. Det samlede timetal er i 2013 normeret til 6 timer pr uge. Tilbuddet er primært tænkt som en rådgivende og vejledende funktion set i forhold til det tværfaglige samarbejde, en forebyggende indsats med tanke på en tidlig indsats. Det primære arbejde vil bestå af; Observationer Vurderinger Undersøgelser/test Råd og vejledning Individuelt om det enkelte barn. Råd og vejledning om det enkelte barn til det tværfaglige personale, herunder pædagoger, terapeuter og talehørelærere, samt til forældre Hold/gruppe aktiviteter Generel vejledning til stueteams Råd og vejledning kan være indenfor følgende områder Kommunikation og computer Sansestimulering Indretning af lokaler ift. barnet Stimulering af håndfunktion Spisning/mundmotorik Understøttelse ved leg og ADL (dvs. guidning i almindelig daglige aktiviteter, herunder leg) Holdaktiviteter Pædagogernes arbejdsstilling Barnets handleplan Yderligere vurderinger for et behandlingsbehov Små korte forløb Der kan tilbydes en indsats i form af kortere forløb ift. specifik problematik, hvorefter personalet selv kan fortsætte ud fra yderligere råd og vejledning. Arbejdet omkring den ergoterapeutiske indsats er begrænset af den tid, der er afsat, og som også skal give plads til ergoterapeutens møder og uddannelse i passende mængde, prioriteres i samarbejde med Specialbørnehavens leder. Der ydes som udgangspunkt ikke forløb, der er knyttet til genoptræningsplaner. Genoptræningsforløb kan eventuelt aftales som særlig ydelse fra PPR Frederikssund efter nærmere aftale med ledelsen af PPR. 15

16 Psykologbetjening af specialbørnehaven Åkanden Til Åkanden er tilknyttet en psykolog, der er ansat i Frederikssund PPR. Det samlede timetal er i 2013 normeret til 5 timer pr uge. Samarbejde med Åkandens leder og det pædagogiske personale: Medvirke til udvikling af det pædagogiske miljø i samarbejde med Åkandens leder Supervision og rådgivning til personalet Deltagelse i LP møder efter aftale Deltagelse i øvrige møder efter behov. Udredning af børn fra specialbørnehaven - testning I det omfang, børnehaven har behov for en pædagogisk-psykologisk vurdering af et barn i specialbørnehaven for at fremme dets udvikling eller der er behov for en pædagogisk psykologisk vurdering i forhold til skole placering, vil psykologen evt. i samarbejde med tale/høre læreren og fysioterapeuten i Åkanden udarbejde en. En pædagogisk-psykologisk vurdering vil indeholde testning i de tilfælde, hvor testning vil kunne bibringe ny nyttig viden. Tværfagligt samarbejde Psykologen samarbejder med Åkandens tale/hørelærere, fysioterapeut og ergoterapeut efter behov. Samarbejde med forældre Der tilbydes rådgivning til forældrene i forhold til de specialpædagogiske problemstillinger, der kan opstå i forbindelse med deres børn. Der ydes ikke psykologbistand til familiebehandling Skoleplacering I efteråret inden skolestart det følgende år udarbejdes der for alle børn en afsluttende PPV med vurdering af, om der fortsat er behov for vidtgående specialpædagogisk bistand. 16

17 Det pædagogiske arbejde Det pædagogiske arbejde bliver planlagt i forhold til det enkelte barns udvikling og særlige behov, et trygt og udfordrerne miljø Med udgangspunkt i normaludviklingen Med udgangspunkt i barnets ressourcer Med respekt, forståelse, og accept af barnets livsverden Med relationer som en forudsætning for det pædagogiske arbejde Vi arbejder efter dag- og ugeplaner, som er baseret på de enkelte børns handleplaner således, at der skabes struktur og mulighed for genkendelse og forudsigelighed i børnenes hverdag. Hvor det er muligt, indgår den specifikke behandling og træning i leg, personlig pleje og praktiske gøremål. Det pædagogiske arbejde foregår i et tæt tværfagligt samarbejde med børnehavens fysioterapeuter og talepædagoger og med børnenes forældre. Hvert barn er tildelt en kontaktpædagog, som sørger for at koordinere pædagogik og samarbejde. I de følgende afsnit beskriver vi, hvordan det pædagogiske arbejde er indlagt i dagligdagen. 17

18 En dag i børnehaven. Dagligdagen i børnehaven er forskellig fra stue til stue, men fælles for stuerne er en struktureret dagligdag med faste planlagte aktiviteter, som tager udgangspunkt i det enkelte barns udvikling, behov og interesser. En struktureret hverdag giver børnene mulighed for genkendelse og forudsigelighed. Det er med til at skabe en forventning til dagen i dag og vil hjælpe barnet til at føle sig tryg. Nogle af børnene ankommer til børnehaven kl med bus, andre bliver kørt af deres forældre. De børn der kommer med bus, bliver modtaget ude ved bussen af en pædagog fra stuen. Det er rart at blive modtaget af en man kender godt. Sammen går vi ind i børnehaven og i garderoben skal overtøjet af, tasken pakkes ud, madpakken i køleskabet og kontaktbogen ind på stuen. Børnene hjælper til, så godt de kan. Den første time bruger vi på stuen. Her læser vi i kontaktbogen og taler med barnet om, hvad der er sket siden i går. Nogle børn leger, mens andre har det bedst med at sidde med et stykke legetøj. Vi gennemgår dagstavlen sammen med det enkelte barn. Tavlen fortæller hvad barnet skal den pågældende dag. Aktiviteterne vises med konkreter, billeder eller symboler afhængig af barnets funktionsniveau. Vi holder morgensamling hver morgen, hvor vi sidder rundt om bordet. Vi synger en godmorgensang, og forskellige sange med konkreter og bevægelse og en slutsang. Den første time på stuen er med til at give barnet oplevelsen af, at nu er jeg i børnehave sammen med de andre børn og voksne, og det er genkendeligt, trygt og rart. Inden vi begynder på formiddagens aktiviteter, bliver børnene tilbudt en tår at drikke. Bagefter får børnene skiftet ble, andre sidder på wc eller potte. Hvert barn har sit eget skema for hele ugen, med forskelligt indhold fra dag til dag. Der er fysioterapi, taleundervisning og mundmotoriske lege, ridning og svømning, sang og musik og gåture. Der er også mulighed for at lege indendørs og på legepladsen. En stor del af det pædagogiske arbejde, er indlagt i de daglige gøremål, såsom af og påklædning, spisning osv. Vi spiser frokost ca. kl. 11. Efter frokost er der toiletbesøg. Ved 12- tiden er der middagshvil. Nogle børn sover udenfor i krybber, andre inde på en madras. De større børn som ikke længere sover til middag, får også et hvil. Når børnene har sovet, er der tid til at lege inden vi skal spise frugt. De børn der benytter busordningen, bliver hentet enten kl eller kl , og kørt hjem. Nogle af børnene bliver hentet af mor eller far. Der er færre personaleressourcer om eftermiddagen, så de fleste dage slår vi os sammen på stuerne og hjælper hinanden. Vi leger enten på stuerne eller på legepladsen, høre musik eller gå en tur. For de fleste af børnene har det været en lang dag, fyldt med udfordringer og indtryk, så de har brug for bare at lege og hygge sig sammen. 18

19 Kommunikation. Kommunikation er grundlaget for samvær og udvikling. Det er vigtigt at kunne udtrykke behov, tanker og følelser, og at forstå sine omgivelser. Kommunikation er mange ting. Det er f. eks. mimik, kropssprog, øjenkontakt, øjenudpegning, små bevægelser, lyde og ord. Fælles for de fleste af børnehavens børn er vanskeligheder omkring kommunikation. Vi søger derfor at møde og støtte børnene der hvor de er i deres udvikling, og at give dem lyst og mod til at bruge og udvikle deres kommunikative ressourcer. Vi arbejder med totalkommunikation. Det vil sige at benytte alle til rådighed værende former, metoder og hjælpemidler, som kan være med til at styrke kontakt og forståelse mellem barnet og dets omgivelser. Ligeledes søger vi at skabe et godt kommunikativt miljø med nærvær, ro, relation, forudsigelighed og viden. Vi anvender forskellige hjælpemidler og ofte flere på en gang. Tegn til tale: Kontakter: Konkreter: Fotografier: Symboler: Håndtegn til understøttelse af talt sprog Bruges ved enkel kommunikation som f. eks. ja/nej Ting der kan ses og føles og som har en fastsat betydning f. eks. en ske i hånden spise Bruges til at fortælle om en oplevelse, og kan samles i mapper til pege og samtale bøger. - og som forberedelse til en aktivitet eller til at vælge ud fra Vi bruger Boardmaker symboler forenklede farvetegninger til forberedelse eller til at vælge ud fra Både fotos og symboler kan sættes sammen til længere forløb. Det kan være dagens aktiviteter sat op på en tavle eller en strimmel til at have i hånden hvorpå man kan se forløbet af en længere aktivitet f. eks. en bustur til skoven og hjem igen. Fotos og symboler benyttes ligeledes ved PECS billedudvekslings kommunikation, samt til at sætte på en eye-gaze, når der arbejdes med øjenudpegning. Ordkort: Computer: Symboler med enkel tekst Giver barnet en oplevelse af at kunne få noget til at ske, når det trykker på kontakt eller touch skærm - giver mulighed for at snakke om det, der sker på skærmen - kan bruges til opbygning af lydbøger og som talemaskine. 19

20 I-pad: til leg med Apps, videoklip og billeder. Simple og mere avancerede talemaskiner: tilsvarende foto eller symbol. der gengiver ord, når barnet trykker på det Disse kan nogle børn få bevilget som personligt hjælpemiddel. Børnehavens personale kan være med til opstart og brugen af talemaskinen. For at forstå og støtte barnets kommunikation er det nødvendigt at have viden og kendskab til dets hverdag og de ting, der sker omkring det hjemme og i børnehaven, og det er af stor betydning, at der er et nært samarbejde mellem forældre, talepædagog, fysioterapeut, ergoterapeut og stuens pædagoger. 20

21 Læring i børnehaven. Alle børnene i børnehaven har mål og indsatsområder i deres udviklingsplaner, som beskriver hvor de er på vej hen i deres udvikling og hvad de skal lære i den kommende periode. I småbørnsalderen er det især i samspillet/kommunikationen med den voksen at barnet lære. Det sker, når den voksen møder barnet hvor det er, og får barnet til at række sig længere, end det ville have gjort på egen hånd. Når barnet efterfølgende mestre en ny færdighed, er der sket en læring. Et læringsmiljø med kendte rammer og forudsigelighed giver mulighed for udvikling og læring. Hverdagen i børnehaven er tilpasset det enkelte barn. Vi vægter at barnet er aktiv i sin læring, og har fokus på børnenes potentialer og interesser. Legen er et centralt læringsrum, hvor barnet har mulighed for at udforske, opdage og afprøve nye færdigheder. Legen giver gode muligheder for at øve sig på det vanskelige. 21

22 Struktur For at skabe rum for udvikling, arbejder vi ud fra en struktureret pædagogik, som bl.a. bygger på genkendelighed og forudsigelighed. Vi benytter visuelle støttesystemer til at tydeliggøre, hvilke aktiviteter, barnet skal til og til at vise, hvad der forventes af barnet. Støttesystemerne kan være billeder, symboler (boardmaker) eller konkreter. En Visuel struktur hjælper til at fastholde mening og hukommelse. Den strukturerede pædagogik afspejler sig i vores fysiske miljø, som bygger på meningsfuldhed og overskuelighed. At have faste aktiviteter bestemte steder, hjælper med at knytte sted og rum til handling og skaber derved forudsigelighed. Omverdensstruktur er desuden med til at støtte opbygningen af den indre struktur for barnet. Vi oplever at vores børn har et behov for struktur i en eller anden grad. Nogen har et større behov, bl.a børn med diagnose indenfor autismespektret. Vi arbejder med at tilpasse strukturen så det tilgodeser det enkelte barns behov. Rammerne skal være med til at frigive energi hos barnet, energi der i stedet kan bruges på at lege og lære. Rammerne skal fungere tilpas, og fungere som en støtte og ikke en hæmning. Følgende eksempel viser en struktur omkring en læringssituation for et barn med en autisme diagnose. Vi arbejder med arbejdsborde, hvor barnet selvstændigt arbejder med opgaver, som barnet har lært gennem et træningsforløb med en pædagog. Opgaverne ligger i kasser som barnet tager i en bestemt rækkefølge og gør hver opgave færdig før den næste påbegyndes. Målet er at opbygge rutiner som barnet på sigt kan anvende til at tilegne sig ny viden og færdigheder. Et støttesystem kan være en strimmel med flere symboler som viser et legeforløb f.eks. først skal barnet rutsje dernæst gynge, cykle osv. 22