Tilstandsundersøgelse af Kragelund Friluftsbad

Transkript

1 Silkeborg Kommune Kultur- og Fritidsafdelingen Søvej Silkeborg Att. sektionsleder Birgit Bieling Tilstandsundersøgelse af Kragelund Friluftsbad 13. november 2013 ob/leb

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund Data og informationer Anlægsdata for svømmebassinet Vandbehandlingsanlæggets funktion Badebelastning Vandkvalitet Krav til vandbehandlingskapacitet og omsætningstid Observationer, tekniske undersøgelser og vurdering af vandbehandlingsanlægget Cirkulationssystemet Filteranlæg Bassincirkulationspumpe og grovfilter Bassinvarmeveksler Ventiler Udstyr for automatisk klor- og ph regulering Generelle forhold omkring svømmebadskemikalierne natriumhypoklorit og saltsyre Natriumhypoklorit Saltsyre Observationer omkring opbevaring og dosering af kemikalier i friluftsbadet Rørsystemer i jord Bassinfoliebeklædning Sammenfatning og forslag til anlægstekniske ændringer/ forbedringer Økonomi Afslutning

3 1. Indledning og baggrund Kragelund Friluftsbad er opført omring 1972, og i 1991 er anlægget blevet renoveret med etablering af højtliggende overløbsrender, PVC-foliebeklædning af bassinsider samt nyt vandbehandlingsanlæg med tryksandfiltre m.m. I de sidste par år er der registreret et øget vandtab fra bassinet, og Silkeborg Kommune har derfor ønsket at få foretaget en nærmere teknisk undersøgelse af tilstanden ved bassinet og det tilhørende tekniske anlæg. Teknologisk Institut har derfor i henhold til aftale med Silkeborg Kommune af 18. september 2013 foretaget en besigtigelse og tilstandsvurdering af svømmebassinet og de tilhørende vandbehandlingstekniske installationer. Efterfølgende rapport beskriver Instituttets observationer og vurderinger. Besigtigelse og rapportering er udført af ingeniør Ole Bisted, Svømmebadsteknologi. Besigtigelsen er foretaget den 9. oktober Til stede under besøget var fra Kragelund Friluftsbad, tekniker Søren Lauesen, som står for den daglige tekniske drift og vedligeholdelse af friluftsbadet. 2. Data og informationer Til brug for besigtigelse og vurdering har vi fået udleveret: Div. tegninger og diagrammer over rørsystemer Driftsinstruktion for vandbehandlingsanlægget Kopi af vandanalyserapporter fra Eurofins for sæsonen Anlægsdata for svømmebassinet Friluftsbadet har følgende hoveddata: Alder: Bygget i 1972 og renoveret i 1991 Svømmebassin: Bassindimensioner: 12,5 x 25 m x 0,95/1,35 m (B x L x D) Volumen < 1,5 m: 360 m³ Volumen > 1,5 m: 0 m³ Volumen i alt: ca. 360 m³ Bassinindløb: Bassinbundudløb: Overfladeskimning: 24 stk. bundindløb og 8 stk. sideindløb 2 stk. i den dybe ende 12 stk. afløb fra overløbsrender (6 stk. på hver langside) Soppebassin: Bassindimensioner: 3,0 x 6,0 m x 0,20/0,30 m (B x L x D) Volumen < 1,5 m: 4,5 m³ Volumen > 1,5 m: 0 m³ Volumen i alt: ca. 5 m³ Bassinindløb: Bassinbundudløb: Overfladeskimning: 3 stk. sideindløb 1 stk. i den dybe ende 1 stk. afløb fra overløbsrende ved bassingavl 3

4 Udligningsbeholder: Varmeveksler: Grovfilter: Bassincirkulationspumpe: Sandfiltre: Anlæg for desinfektion: ph-justering: Flokkulering: Fælles udligningsbeholder for de to bassiner Pladevarmeveksler suppleret af veksler for solvarmeanlæg. Solvarmepaneler med direkte bassinvandscirkulation er placeret på taget af servicebygningen. 1 stk. placeret foran bassincirkulationspumpe Vertikal centrifugalpumpe fabr. Desmi type PVLN stk. tryksandfiltre udført i glasfiberarmeret polyester (GFP), fabr. Astral dimension 2000 mm Anlæg opbevares i separat klorrum. Dosering af 15 % natriumhypoklorit (klor) fra større dagtank med dosering på delstrømsrør i klorrum. Anlæg opbevares i separat syrerum. Dosering af 30 % saltsyre fra større dagtank med dosering på delstrømsrør i syrerum. Ingen. 4. Vandbehandlingsanlæggets funktion Vandbehandlingsanlægget er fælles for de to bassiner. Det forurenede vand udtages fra bassinerne via de respektive afløb fra overløbsrender og fra bundudløb. returvandet ledes til den fælles betonstøbte, udligningsbeholder, som ligger i terræn uden for teknikbygningen. Fra udligningstanken suger cirkulationspumpen vandet gennem grovfilteret og frem til de tre sandfiltre, hvorfra det filtrerede vand trykkes frem til indløbsdyserne i bassinerne. Grovfilter og cirkulationspumpe er placeret under vandspejlniveau i en lille pumpekælder, placeret med nedgang via en lem i gulvet i teknikrummet. De tre 2000 mm sandfiltre er placeret på gulv i teknikrum og står således over vandspejlsniveauet i bassinerne. Bassinopvarmning sker dels i en pladevarmeveksler tilsluttet anlæggets varmesystem, og dels i solvarmepaneler placeret på taget af servicebygningen. Dosering af natriumhypoklorit og saltsyre sker ved hjælp af doseringspumper, som suger fra større dagtank og doserer på delstrømsrør i hvert kemikalierum. Til styring af bassinvandets klor- og ph-værdi er installeret automatisk klor- og phreguleringsudstyr. 5. Badebelastning Svømmebassinet er åbent for badegæster ca. 3½ måned om året, og benyttes dels af byens indbyggere og dels af feriegæster fra sommerhuse og nærliggende campingpladser. 4

5 Der er ikke indsamlet oplysninger om samlet antal badende pr. år eller oplysning om største badebelastning i en time i højsæsonen. 6. Vandkvalitet Bassinvandets kvalitet bliver rutinemæssigt undersøgt af Miljølaboratoriet Eurofins. Reglerne for kontrol med svømmebade og krav til vandkvalitet er indeholdt henholdsvis i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 458 af og i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 623 af samt i Naturstyrelsens Vejledning om kontrol med svømmebade", Med hensyn til vandkvaliteten i friluftsbadets bassiner er det kravene i Bekendtgørelse nr. 458 af , som er gældende. De pågældende krav til vandkvalitet er følgende: Kvalitetskrav til bassinvand i eksisterende svømmebadsanlæg, jf. 6, stk. 4 Parameter Enhed Kvalitetskrav Minimum Vejledende Maksimum Klarhed Vandet skal være klart ph 7,0 7,2-7,6 8,0 Målingerne skal foretages Frit klor mg/l kontinuerligt Indendørs bassiner på mindst 25 m Øvrige bassiner 0,5 1,0 0,5-2,0 1,0-3,0 3,0 5,0 Bundet klor mg/l 0,5 1,0 Trihalometaner (THM) Indendørs bassiner på mindst 25 m µg THM/l Øvrige bassiner Kimtal v. 37 C pr. 100 ml Termotolerante coliforme bakterier Pseudomonas bakterier pr. 100 ml pr. 100 ml < 1 < 1 < 10 < 10 Udføres hvis kimtal ved foregående undersøgelser har været over 500 pr. 100 ml En gennemgang af de fire udlevererede analyserapporter og notater fra miljølaboratoriet Eurofins for sæsonen 2013 viser, at vandkvalitetskravene generelt er opfyldt. Indholdet af trihalometaner ligger dog med en målt værdi på 76 µg/l over den vejledende grænseværdi på 50 µg/l, men stadig under den absolutte maksimale værdi på 100 µg/l. 7. Krav til vandbehandlingskapacitet og omsætningstid I henhold til de gældende og bindende krav til omsætningstider, som gælder for friluftsbadet (Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 195 af 5. april 1988), så skal bassinvandet i forhold til vanddybden omsættes på: maks. 0,5 time ved en vanddybde < 0,5 m maks. 2,0 time ved en vanddybde < 1,5 m og >0,5 m maks. 5,0 time ved en vanddybde > 1,5 m Krav til anlægskapacitet og cirkulerende vandstrømme i bassinerne er ud fra ovennævnte krav til omsætningstider og ud fra opmåling af bassinets dimensioner beregnet til: 5

6 Soppebassin Volumen < 0,5 m: 5 m³/ 0,5 h = 10 m³/h Svømmebassin Volumen < 1,5 m og > 0,5 m: 360 m³/ 2 h = 180 m 3 /h Krav til samlet anlægskapacitet og cirkulerende vandstrøm i alt: 190 m 3 /h Bassinet var ikke i drift under konsulentbesøget og det var derfor ikke umiddelbart muligt at kontrolmåle den cirkulerende vandstrøm. Den installerede bassincirkulationspumpe skal ifølge pumpens ydelsesdiagram kunne levere den nødvendige vandstrøm på de 190 m 3 /h ved et modtryk på ca. 9 mvs. Hvorvidt modtrykket i de givne cirkulationssystemer og anlægskomponenter er højere end de 9 mvs, hvilket betyder, at den cirkulerende vandstrøm reduceres eller om pumpen er slidt, så ydelsen af den årsag er reduceret, kan kun afklares ved en kontrolmåling af flow under normal drift. I DS 477 Norm for svømmebadsanlæg er angivet, at vandbehandlingskapaciteten, udover at opfylde bekendtgørelseskravet, skal dimensioneres efter en ydelse på 2 m 3 behandlet vand pr. person. Beregnet ud fra normens anvisninger, der er baseret på praktiske erfaringer, kan vandbehandlingsanlægget således klare en badebelastning på maks. 95 personer pr. time. Dette dog under forudsætning af, at der ikke i vandbehandlingsanlægget er væsentlige vandbehandlingstekniske og driftsmæssige fejl og mangler. I praksis må det være meget sjældent eller aldrig, at badebelastningen når op i nærheden af den teoretisk maksimale tilladelige badebelastning. 8. Observationer, tekniske undersøgelser og vurdering af vandbehandlingsanlægget 8.1 Cirkulationssystemet Bassincirkulationssystemet er udformet på en vandbehandlingsteknisk god måde med jævnt fordelt og god indstrømning og vandfordeling og effektiv overfaldeskimning. Anlægget er korrekt tilkoblet en udligningsbeholder for korrekt niveaustyring af vandstanden i bassinerne såvel under drift som uden badende. Ifølge det oplyste er der desværre nogle udførelsesmæssige svagheder ved rørsystemerne i jord, som betyder, at der har været flere utætheder i overgange mellem indstøbte rørstudse og rør i jord. De konstaterede utætheder, som ifølge det oplyste ligger på omkring 5 m 3 pr. døgn, skyldes med stor sandsynlighed fortsatte eller nye utætheder på rørsystemerne. En tidligere trykprøvning har i øvrig vist ifølge det oplyste, at rørsystemet fra bundudløbet i soppebassinet er utæt (se i øvrigt rapportens afsnit 11 med forslag til fejlfinding og udbedring af utætheder). 8.2 Filteranlæg Til filtrering af bassinvandet forefindes et sandfilteranlæg med 3 stk mm tryksandfilterbeholdere udført i glasfiberarmeret polyester i fabr. Astral. 6

7 Foto 2: Filteranlæg. Filterbeholderne er ikke udført med dysebund, men derimod med slidserør. Dette betyder, at filtrene på dette vitale punkt ikke opfylder gældende norm (DS 477), og at det ikke er muligt at returskylle den nederste del af sandlaget, og derved opnå en korrekt returskylning, hvor alt sandet renses. I praksis har det ud fra de foreliggende vandanalyser ikke givet anledning til konstaterede vandkvalitetssvigt, men man bør driftsmæssigt have fokus på risikoen for ophobning af forureninger og mikroorganismer i sandlaget i bunden af filtrene. Når filtrene på et fremtidigt tidspunkt er udslidte anbefales det at vælge de nye filtre med dysebund i overensstemmelse med DS 477. Ved dimensionering af sandfiltre anvendes en dimensionerende filterhastighed, jævnfør gældende Dansk Standard (DS 477), på max. 20 m/h. Endvidere er der foreskrevet en returskyllehastighed på minimum 40 m/h, for at sikre en effektiv skylning af filtersandet. Sandfilterne har et samlet filtareal på ca. 9,4 m². Filterhastighed ved denne krævede cirkulerende vandstrøm: 190 m 3 /h/9,4 m 2 = 20,2 m/h Det kan konkluderes, at filteranlægget med hensyn til filterhastighed er korrekt dimensioneret og at filterhastigheden er acceptabel. Filtrene returskylles med et filter ad gangen, medens de to øvrige filtre er afspærret. Under returskylning skal vandstrømmen være min. 125 m 3 /h for at opnå den nødvendige skyllehastighed på 40 m/h. Det vurderes, at dette krav kan pumpesystem og rørsystem samt afløbssystem godt opfylde i praksis. 7

8 8.3 Bassincirkulationspumpe og grovfilter Bassincirkulationspumpen er korrekt dimensioneret. Det anbefales, at pumpeydelsen kontrolleres ved en korrekt og pålidelig flowmåling, når badet sættes i drift igen i sæsonen 2014 for at vurdere om pumpen, som nu er over 20 år gammel, stadig kan levere den nødvendige vandstrøm ved de givne trykforhold. Grovfilteret vurderes at være veldimensioneret og i acceptabel stand. 8.4 Bassinvarmeveksler Varmevekslersystemet vurderes at være i acceptabel stand. Solvarmepanelerne på taget er udsat for stor påvirkning fra klimaskift og sollys, og det må forventes, at der løbende skal foretages udbedring af evt. utætheder og udskiftning af nedbrudte paneler og rør. 8.5 Ventiler Ventilerne vurderes at være i acceptabel og funktionsduelig stand. 8.6 Udstyr for automatisk klor- og ph regulering Udstyr for automatisk klor- og ph-regulering vurderes at være i acceptabel stand og ifølge det oplyste fungerer det tilfredsstillende. En funktionskontrol var ikke mulig under besøget, da anlægget var lukket ned. 9. Generelle forhold omkring svømmebadskemikalierne natriumhypoklorit og saltsyre De almene egenskaber ved de anvendte kemikalier og risici under opbevaring og håndtering kan sammenfattende beskrives således: 9.1 Natriumhypoklorit Natriumhypoklorit, eller i daglig tale klor, er en opløsning, som indeholder ca. +15 % aktiv klor (ca. 170 g/l) og ca. 20 % natronlud. Natriumhypoklorit benyttes i svømmeanlæg til desinfektion af badevandet og til oxidation (forbrænding) af organisk forurening i bassinet. Natriumhypoklorit på huden virker ætsende. Ved sprøjt og stænk i øjnene er der risiko for varige ætsningsskader, og under alle omstændigheder mister personen kortvarigt synet. Blandes natriumhypoklorit med selv de ringeste mængder saltsyre (eller andre sure midler), vil der ske en spaltning med frigivelse af det meget giftige klorgas til følge. Sker der sammenblanding af større mængder (afhængigt af rummenes størrelse og flugtmuligheder kan 2 liter være en større mængde), kan klorudviklingen medføre en katastrofal situation for alle, der opholder sig i bygningen. Ved sammenblanding af endnu større mængder vil der også opstå fare for personer i op til flere hundrede meter fra udslipstedet. 8

9 9.2 Saltsyre Saltsyre anvendes til regulering af badevandets ph-værdi. Den saltsyre, som anvendes, er en handelsvare indeholdende ca. 30 % HCl. Saltsyre opløser mange metalsalte, fx jern, aluminium og zink, under udvikling af brint, som sammen med luft danner eksplosive blandinger. Saltsyre er stærkt ætsende og afgiver dampe, som er irriterende til ætsende for åndedrætsorganerne. Saltsyredampe i fx teknikrum virker korrosivt ødelæggende på de tekniske installationer. 10. Observationer omkring opbevaring og dosering af kemikalier i friluftsbadet Foto 3: Klorrum. 9

10 Foto 4: Syrerum. Friluftsbadet er korrekt udstyret med to separate kemikalierum, hvor lagerbeholdere, dagtanke og doseringsanlæg er adskilt i henholdsvis et klorrum og i et syrerum. Der er dog flere sikkerhedsmæssige mangler ved de nuværende kemikalieanlæg, som anbefales afhjulpet inden næste badesæson. Det drejer sig om følgende væsentlige forhold: Doseringspumper og doseringsslanger er uden beskyttelse, og i tilfælde af utætheder vil der kunne sprøjte kemikalier ud i rummene og forårsage personuheld, hvis en person træder ind i kemikalierummene. Doseringspumper og doseringsslanger under tryk bør i stedet indbygges i et særligt lukket kemikaliedoseringsskab med transparente låger. Når kloren samtidig doseres i en særlig doseringsbeholder kan man undgå tilkalkning og tilstopning af doseringsdyser. Nuværende dagtanke er ikke lukkede og tryktætte, hvilket dels medfører frigørelse af dampe (specielt saltsyredampe) til rummene, som forårsager dårligt arbejdsmiljø og korrosion på udstyr. Det anbefales at udskifte de gamle dagtanke og i stedet få installeret nye korrekt udformede lukkede dagtanke. I syrerrummet mangler en væsketæt gulvmembran, og udslip af syre vil derfor kunne sive ned i betongulvet og ødelægge dette samtidig med, at det er næsten umuligt at inddæmme og fjerne evt. syrespild/udslip. I klorrummet er etableret en form for opsamlingsbakke udført af rustfri stålplader. Dette er sikkerhedsmæssigt en acceptabel løsning, men holdbarhedsmæssigt vil en løsning med et gulvkar/membran i PVC eller PE absolut foretrækkes. Manglende flokningsdosering. Det anbefales at få installeret et flokningsdoseringsanlæg for at opnå en endnu bedre vandbehandling i sandfiltrene. 10

11 11. Rørsystemer i jord I afsnit 8.1 er beskrevet problemstillingen omkring rørsystemerne i jord og de udførelsesmæssige svagheder og konstaterede utætheder. Det anbefales derfor, at der inden næste badesæson udføres en systematisk opgravning omkring bassinerne for nærmere eftersyn og kontrol af rørene og de forskellige samlinger og overgange til studse i bassinerne. Herefter udføres nødvendige udskiftninger og forbedringer af rørsystemerne og det hele trykprøves, inden udgravningerne lukkes igen. Det er meget vigtigt, at alle rør er lejret på fast underlag eller fastgjort til bassin på en sikker måde, så der ikke kan ske sætninger med rørbrud til følge. 12. Bassinfoliebeklædning Bassinernes sider og bund samt overløbsrender er i 1991 blevet beklædt med en armeret PVC-folie dels for at opnå pæne, glatte og rengøringsvenlige overflader og dels for at opnå en 100 % tætning af bassinets konstruktioner. Ud fra erfaringer og oplysninger fra producenten af PVC-folien vil man normalt estimere, at levetiden for en PVC-foliebelægning i et friluftbad ikke bør forventes at være meget over år. I indendørs bassiner med høj vandtemperatur er man nede på skønnede levetider på under 10 år. Foliebelægning i Kragelund Friluftsbade er nu ca. 22 år gammel og har således mere end levet op til den forventede levetid. Et nærmere eftersyn af foliebelægningen i forbindelse med konsulentbesøget viser da også, at folien nu er ved at være nedslidt, da den er blevet stiv/sprød og hård og allerede har haft flere utætheder i form af pludselige revnedannelser. Driftsmæssigt har man på bedste måde søgt at udbedre utæthederne ved at lime lapper over opståede utætheder. Det anbefales derfor, at der inden næste badesæson foretages en totaludskiftning af den gamle PVC-foliebelægning, dels for at undgå pludselig driftsstop på grund af nye utætheder, og dels for at undgå skjulte vandtab fra mange mindre utætheder ved samlinger og rørforbindelser m.m. 11

12 Foto 5: Lap udført over revne i belægning på bassinbund. 13. Sammenfatning og forslag til anlægstekniske ændringer/ forbedringer Vandbehandlingsanlægget vurderes at være korrekt dimensioneret og overholde gældende miljøkrav til omsætningstider og vandkvalitet. Anlæggets komponenter er stadig i acceptabel stand og har en god restelevetid, hvis de fortsat bliver passet og vedligeholdt på korrekt måde. Det anbefales, at der inden næste badesæson foretages en nøjagtig flowmåling med anlægget i drift, så man om nødvendigt kan nå at få pumpen renoveret eller udskiftet, hvis det viser sig, at den nuværende pumpe ikke kan yde den krævede cirkulerende vandstrøm. Kemikalieanlæggene er på korrekt måde placeret i hver sit separate kemikalierum, men der er behov for, at kemikalieinstallationerne forbedres på flere punkter, da der er en række sikkerhedsmæssige mangler ved de nuværende. Dette bør udføres inden næste badesæson Rørsystemer i jord for cirkulation af bassinvand har utætheder og har udførelsesmæssige svagheder ved samlinger mod studse i bassin. Det er nødvendigt inden næste badesæson at få frilagt rørene og efter en nærmere inspektion/undersøgelse få udført nødvendige reparationer og forbedringer. Den nu ca. 22 år gamle bassinfolie er nedslidt på grund af ælde og skal udskiftes inden næste badesæson. 12

13 14. Økonomi Det skønnes, at der skal afsættes følgende beløb for udførelse af de nødvendige reparationer og forbedringer: - Sikkerhedsmæssige forbedringer af kemikalieanlæg: ca kr. - Kontrolmåling af flow og pumpeydelse: ca kr. - Evt. udskiftning af cirkulationspumpe: ca kr. - Frilægning af rør i jord og reparation/udskiftning af rør: ca kr. - Ny foliebelægning i bassiner: ca kr. Overslagspriserne, der er ekskl. moms, skal betragtes som vejledende håndværkerudgifter i prisniveau november Afslutning Vi håber, at vi på en tilfredsstillende måde med vores tekniske gennemgang og rapport har redegjort for tilstanden ved Kragelund Friluftsbad. Teknologisk Institut deltager gerne i et møde for at redegøre for rapporten, såfremt det skulle ønskes. Ligeledes bistår Teknologisk Institut gerne med yderligere rådgivning i forbindelse med udførelse af de anbefalede forbedringer ved badet. Med venlig hilsen Center for Indeklima og Bygningsundersøgelser Svømmebadsteknologi Ole Bisted, chefkonsulent Centertlf Direkte tlf ob@teknologisk.dk Website 13