Notat vedr. fornyet høring af bekendtgørelse om svømmebadsanlæg

Transkript

1 Notat Notat vedr. fornyet høring af bekendtgørelse om svømmebadsanlæg Vand J.nr. BLS Ref. hebkr Den 23. april 2010 Notat vedr. fornyet høring af bekendtgørelse om svømmebadsanlæg m.v. og disses vandkvalitet Et udkast til ny bekendtgørelse om svømmebade har været i høring fra 24. april 9. juni Da der er gået næsten to år siden høringen, sendtes et nyt udkast i høring den 26. marts 2010 med høringsfrist fredag den 9. april 2010 ved arbejdstids ophør. By- og Landskabsstyrelsen har modtaget 20 høringssvar, hvoraf 4 myndigheder og organisationer oplyser, at man ikke har bemærkninger til lovforslaget. Et høringssvar blev modtaget efter høringsfristen, men indeholdt i øvrig ingen bemærkninger til lovforslaget. Der er kommet høringssvar fra: Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (ingen bemærkninger) Forbrugerrådet (har af ressourcemæssige årsager ikke mulighed for at forholde sig til høringen) Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (ingen bemærkninger) Beskæftigelsesministeriet (Arbejdstilsynet) (har ingen bemærkninger) Teknologisk Institut Rambøll DI Campingrådet Økonomi- og Erhvervsministeriet DTU Miljø Sundhedsstyrelsen COWI A/S Jysk Svømmebads-Teknik A/S Dansk Miljøteknologi Dansk Svømmebadsteknisk Forening KL HI (tidl.halinspektørforeningen) Skjølstrup & Grønborg ApS DHI Advokatrådet (modtaget efter høringsfristen) Høringssvarene har især berørt følgende punkter af: Administrativ karakter Økonomiske konsekvenser

2 Teknisk karakter Bemærkninger til de enkelte paragraffer i høringsudkastet I det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar til de ovenfor nævnte punkter i hovedtræk. By- og Landskabsstyrelsens kommentarer hertil er anført i kursiv. Ønskes detaljerede oplysninger om svarenes indhold, henvises der til de fremsendte høringssvar. Det skal ligeledes bemærkes, at hvis en bemærkning omfatter flere af de ovenfor nævnte punkter, vil den som udgangspunkt alene være beskrevet ét sted. Høringssvar af administrativ karakter: Bekendtgørelsens begrænsede varighed KL, Dansk Svømmebadsteknisk Forening, Brancheforeningen for Dansk Miljøteknologi, Turisterhvervets Samarbejdsforum, DI, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Teknologisk Institut. I en række høringssvar bemærkes det, at det er uhensigtsmæssigt, at bekendtgørelsen kun er gældende i 6 måneder, og Økonomi- og Erhvervsministeriet konstaterer, at hyppige ændringer betyder, at der skal bruges væsentlige ressourcer på at orientere om nye regler. Brancheforeningen for Dansk Miljøteknologi og Turisterhvervets Samarbejdsforum foreslår, at den nuværende bekendtgørelse forlænges. KL spørger, om ophævelsen den 4. november 2010 ikke bør ændres til et senere årstal, mens DI antager, at den begrænsede varighed betyder, at BLST arbejder på at tilføje nye elementer til bekendtgørelsen. Krav til eksisterende anlæg KL og Brancheforeningen for Dansk Miljøteknologi Brancheforeningen for Dansk Miljøteknologi opfordrer til, at eksisterende anlæg bør kunne overgå til lavklorering uden ansøgning, hvis de kan dokumentere overholdelse af mikrobiologiske grænseværdier. KL anfører, at to forskellige regelsæt for svømmehaller, alt efter eksisterende og nyoprettede anlæg kan medføre en risiko for, at tilsynsmyndigheden laver fejl i sagsbehandlingen. KL anbefaler, at opgradere kvalitetskravene til alle eksisterende svømmebadsanlæg, idet de store kommunale anlæg typisk ikke vil have problemer med opfyldelse af kravene. Det er typisk mindre anlæg, der kan have problemer med bundet klor og THM. Den nye bekendtgørelse om svømmebadsanlæg m.v. stiller skærpede krav til nye svømmebade og til svømmebade, der skal ombygges, mens gamle anlæg kan fortsætte efter de hidtidige krav, men de har mulighed for at leve op til de skærpede krav, hvis de ønsker det. Det vil sige, at i svømmebadsanlæg, der er godkendt efter de gamle regler, kan klorværdien sænkes til det lavest mulige inden for godkendelsens rammer forudsat, at de mikrobiologiske krav kan overholdes. Kommunen kan om ønsket udstede en ny tilladelse til at anvende mindre klor. Den nye bekendtgørelse skal kun gælde i 6 måneder og i den periode skal mulighederne og økonomien ved eventuelt også at lade de skrappere krav gælde for de gamle svømmebadsanlæg undersøges. Der vil på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside blive offentliggjort en vejledning om tilladelse til lavkloring for eksisterende anlæg. Der vil endvidere blive udstedt en vejledning til den kommende bekendtgørelse, der vil bidrage til at lette tilsynsmyndighedens arbejde. Tilsyn og håndhævelse Teknologisk Institut, KL, DTU og Turisterhvervets Samarbejdsforum. 2

3 Det kommenteres generelt, at det bør defineres, hvor ofte regelmæssige tilsyn skal forekomme. Teknologisk Institut anbefaler konkret, at kommunalbestyrelsens tilsyn sker med maksimalt 1 års interval, og at de ligeledes fører tilsyn med hygiejniske og sikkerhedsmæssige forhold omkring vandbehandling og kemikaliedosering af hensyn til badegæsternes sikkerhed. Turisterhvervets Samarbejdsforum anfører, at det er uheldigt, at der ikke er kommet en vejledning i håndhævelse af reglerne. Antallet af tilsyn ved de enkelte svømmebadsanlæg vil være styret af det aktuelle behov på det enkelte anlæg. Behovet vil blandt andet afhænge af anlæggets standard og indretning. Kontrollen er i høj grad baseret på egenkontrol, og der er krav om at resultaterne af egenkontrollen skal opbevares i 2 år. Der arbejdes med en vejledning til bekendtgørelsen, og disse punkter tages med i overvejelserne. Definition af spabade Dansk Svømmebadsteknisk Forening og Teknologisk Institut. Dansk Svømmebadsteknisk Forening mener, at spabade bør defineres, og Teknologisk institut anbefaler, at der i opremsningen af svømmebadsanlæg også angives anlæg ved fitnesscentre, virksomheder samt ejer- og boligforeninger. Der vil blive udstedt en vejledning i forhold til den kommende bekendtgørelse. DTU anfører, at der bør indføres en Smiley-ordning De nye regler omfatter ikke en Smiley ordning. By- og Landskabsstyrelsen vurderer, at reglerne om egenkontrol og kommunernes tilsyn med at bekendtgørelsens krav overholdes i svømmebadene giver tilstrækkelig sikkerhed til svømmebadsanlæggets brugere. Hvis resultater af vandets kvalitet, som anlæggets ejer udfører som egenkontrol, ikke er i overensstemmelse med de fastsatte kvalitetskrav, skal anlæggets ejer straks underrette kommunalbestyrelsen, som herefter skal meddele påbud om afhjælpning. Hvis der konstateres mangler, som er forbundet med alvorlig sundhedsfare, skal kommunalbestyrelsen straks nedlægge forbud mod svømmebadets benyttelse. Turisterhvervets Samarbejdsforum (TS), der repræsenterer Campingrådet, Foreningen af Forlystelsesparter i Danmark og HORESTA, påpeger som en overordnet bemærkning på, at der er forskel på svømmebadsanlæg. Der er de almindelige svømmehaller, hvor mange mennesker kommer for at dyrke motion, svømmer på elitehold mv. og disse mennesker bruger væsentligt mere tid i disse svømmehaller end i de svømmebadsanlæg, der er at finde på forlystelsesparker og på campingpladser. TS finder, at der bør harmoniseres på området, så der ikke er særregler i de enkelte EUlande, således at turistvirksomhederne konkurrerer på lige vilkår. Reglerne om svømmebade, herunder kvalitetskrav til bassinvandet, er udarbejdet med henblik på at sikre den offentlige sundhed ved at forebygge og imødegå forurening og uhygiejniske forhold (citat fra 16 i miljøbeskyttelsesloven), så brugerne kan være trygge ved at bade i svømmebassiner med offentlig adgang, hvad enten de bader i en kommunal svømmehal eller i en swimmingpool på en campingplads. Der er ikke fastsat EU-regler om svømmebade. Økonomi- og Erhvervsministeriet har anført, at forslaget vurderes at have små administrative byrder for private svømmebade. Byrderne afhænger af kommunernes vilkår. Økonomi- og Erhvervs- 3

4 ministeriet opfordrer derfor BLST til at udarbejde vejledende vilkår til kommunerne med henblik på at sikre, at virksomheder ikke bebyrdes unødigt. Der vil blive udarbejdet en vejledning i forhold til bekendtgørelsen. Høringssvar af økonomisk karakter: Økonomiske konsekvenser KL og Jysk Svømmebads-Teknik A/S KL anfører, at der vil være store økonomiske konsekvenser ved den omtalte skærpede omsætningstid i bilag 4, som godkendte anlæg skal overholde. Bilag 4 er dog hensigtsmæssigt for nye anlæg. Jysk Svømmebads-Teknik A/S giver en konkret redegørelse for de økonomiske ekstraomkostninger, som følge af etablering af nyt filteranlæg bl.a. på baggrund af øgede omkostninger til strøm og vand. Eksisterende anlæg skal følge gældende regler i bilag 2. Eksisterende anlæg godkendt i henhold til gældende regler (bilag 2) er ikke ændret (nuværende bilag 2 er identisk med bilag 3 i udkastet til ny bekendtgørelse). Der er dispensationsmulighed for omsætningstid jf. 14. I den kommende vejledning vil muligheden for dispensation til lavere omsætningstid blive beskrevet. Høringssvar af teknisk karakter: Desinficering af overfladevand KL, DHI, Jysk Svømmebads-Teknik A/S, COWI, DTU, Skjølstrup & Grønborg ApS og Rambøll. Det bemærkes generelt, at desinficering af overfladevand bør tillades. KL, COWI, DTU og Rambøll omtaler konkret anvendelsen af UV-lys eller ozon. COWI fremhæver, at der er situationer, hvor man ikke kan anvende havvand på baggrund af bekendtgørelsens renhedskrav, hvis der ikke gives tilladelse til at etablere rense- og desinfektionsanlæg. KL bemærker konkret, at tilsynsmyndigheden bør kunne give tilladelse til desinficering af overfladevand. DHI henviser til, at det i andre EU lande, herunder Tyskland, tillades at anvende desinficerende havvand. Rambøll mener, at det bør være tilladt at desinficere svømmebadsanlæg, der anvender overfladevand, når vandet filtreres og recirkuleres, som fx de tyske badeanlæg, der anvender havvand, og hvor det er dokumenteret, at de kan overholde vandkvaliteten. Anvendelse af UV-lys og ozon fjerner indikatorbakterierne, og kan give risiko for falsk tryghed, ligesom samtlige kemiske forureninger fx ikke fjernes. Derfor er der, på nuværende tidspunkt, ikke grundlag for at imødekomme ønsket. DTU nævner, at det kan være rimeligt, at der ikke tilsættes klor til ferskt overfladevand, som har en relativt høj koncentration af humusstoffer. Hvis der anvendes havvand, kan kloring i kombination med en høj bromidkoncentration (i havvandet) føre til dannelse af en høj koncentration af desinfektionsbiprodukter. Imidlertid har overfladevand modsat drikkevand en omskiftelig mikrobiologisk kvalitet, og man kan derfor forestille sig, at man i visse tilfælde ville ønske at kunne sikre en højere ensartet kvalitet af badevandet ved at indføre en barriere for mikroorganismer i vandindtaget f.eks. desinfektion ved UV, membranfiltrering eller tilsætning af et andet kortlivet desinfektionsmiddel end klor. Det foreslår derfor, at det specifikt forbydes at klorere vandet frem for at forbyde desinfektion generelt. 4

5 Bekendtgørelsen forhindrer ikke anvendelse af membranfiltrering af vandet, da det ikke betragtes som desinfektion. Kvalitetskravene til vandet skal dog stadig overholdes. Der henvises i øvrigt til tidligere høringsnotat. Teknologisk udvikling og BAT KL, Turisterhvervets Samarbejdsforum (TS), Brancheforeningen for Dansk Miljøteknologi, DI, Skjølstrup & Grønborg ApS, Jysk Svømmebads-Teknik A/S, Dansk Svømmebadsteknisk Forening. Generelt påpeges det, at bekendtgørelsen ikke afspejler den teknologiske udvikling, og det anbefales, at bekendtgørelsen i højere grad indrettes, så den fremmer innovation, herunder i forhold til at reducere klorindholdet og fremme energieffektive løsninger. DI anmoder i den forbindelse om, at der i det kommende halve år fokuseres på disse elementer og anvender erfaringerne fra Tyskland. KL og TS efterspørger en definition på BAT, og TS anbefaler anvendelsen af Dansk Standard 477. DI anfører, at der tages hensyn til anvendelsen af teknologier, der kan spare kemikalier og energi. I bekendtgørelsens 3 stk. 2 fremgår det, at der skal anvendes ny teknologi, og i den kommende vejledning vil der fremgå eksempler på ny teknologi. Anvendelse af Dansk Standard 447 er ikke et krav i henhold til bekendtgørelsen, og bekendtgørelsens krav skal under alle omstændigheder overholdes. Den laveste klorgrænse er nedsat mest muligt, og omsætningstiden er indrettet, så der er overensstemmelse med badebelastningen. Det kan lade sig gøre pga. teknologi, der gør det muligt at dosere mere præcist og styre bedre. Lavklorering af udendørs svømmehaller KL og Rambøll Det anføres, at alle bassiner, både indendørs og udendørs, bør have mulighed for at anvende lavklorering, hvis det kan dokumenteres, at det er forsvarligt. Risikoen for forurening af udendørs bassiner er større, bl.a. som følge af risiko for forurening med afføring fra vilde dyr, fx fugle og jordbakterier, som transporteres til vandet med vind og badende. Sollys vil ligeledes nedbryde klor. Det er derfor ikke tilladt at anvende lavklorering i udendørs bassiner. Temperaturgrænse for lavklorering DHI, Dansk Svømmebadsteknisk Forening, Jysk Svømmebads-Teknik A/S, Skjølstrup & Grønborg Aps og Brancheforeningen for Dansk Miljøteknologi Det angives, at temperaturgrænsen for lavklorering bør ændres fra 33 til 34 grader. Brancheforeningen for Dansk Miljøteknologi anfører, at 33 grader vil forhindre mange anlæg i muligheden for lavklorering og Jysk Svømmebads-Teknik A/S samt Skjølstrup & Grønborg Aps anfører, at lavklorering bør tillades for varmtvandsbassiner. Dette vil blive rettet i den endelige udgave af bekendtgørelsen. Det er af hygiejniske hensyn ikke tilladt at lavklorere i anlæg over 34 grader. Dansk Svømmebadsteknisk Forening anfører, at der mangler en definition af lavklorering. Definitionen findes i bekendtgørelsens 2, stk. 2. Dansk Svømmebadsteknisk Forening anfører, at det er uklart, hvordan badene skal forholde sig til returskyllevand/spædevand, mens Rambøll anfører, at det bør være tilladt at genanvende returskyllevand, såfremt det kan dokumenteres, at vandkvaliteten ikke forringes. 5

6 Reglerne fastsætter ikke særskilte krav for returskyllevand, men udgangspunktet for brug af vand til svømmebade er, at det skal have drikkevandskvalitet, når det anvendes. Lavere grænseværdier for klor og ph Brancheforeningen for Dansk Miljøteknologi, Jysk Svømmebads-Teknik A/S, DTU, Skjølstrup & Grønborg ApS, Rambøll, DHI, Dansk Svømmebadsteknisk Forening, Teknologisk Institut. En række høringssvar foreslår en generel sænkning af de fastsatte klor og ph-niveauer, da de af flere anses for at være unødvendigt høje. Der gives i denne forbindelse en række anbefalinger i forhold til niveauet af klor og ph. Rambøll anfører ligeledes, at niveauerne er for høje, og at de medfører en hindring af den teknologiske udvikling for så vidt angår lavklorering, anvendelse af overfladevand og genanvendelse af renset returskyllevand. Rambøll henviser, i forbindelse med lavklorering af svømmebade, til en rapport fra DHI og Teknologisk Institut. Sundhedsstyrelsen finder, at det fremsatte forslag ud fra en sundhedsfaglig vinkel er i orden. Sundhedsstyrelsen kan fuldt ud tilslutte sig fastsatte temperaturafhængige kvalitetskrav med hensyn til frit klor og krav til omsætningstid samt til den cirkulerende vandstrøm pr. badende. By- og Landskabsstyrelsen har ved tidligere høringsperiode 24. april 2008 til 9. juni 2008 været i kontakt med Sundhedsstyrelsen, der er betænkelig ved at sænke ph, idet det kan medføre øjenirritation. Sundhedsstyrelsen mener i den forbindelse, at laveste ph værdi bør være 7,0 ph og højeste 7,6 ph. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at klorniveauerne ikke sættes lavere end 0,4 mg/l. Da effekten af klor bliver mindre ved høje ph-værdier, har BLST valgt at sætte minimumskrav til frit klor på hhv. 0,4 mg/l for indendørs bassiner med en vandtemperatur på under 34 grader og 1,0 mg/l for bassiner med en vandtemperatur på over 34 grader, spabade samt udendørs bassiner. Baggrunden er, at der ved de høje temperaturer er større risiko for opformering af sygdomsfremkaldende bakterier som fx Legionella. By- og Landskabsstyrelsen fastholder på den baggrund grænseværdierne for klor og ph. KL anfører, at det er ærgerligt, at paragraffen i det tidligere udkast om, at tilstrækkelig opblanding dokumenteres med farvetest, er udgået. Det vil indgå i den kommende vejledning. Detaljerede kommentarer 2 stk. 2. KL anfører, at lavklorering af svømmebade forstås som et klorindhold på 0,4 0,8 mg/l. KL spørger i den forbindelse, om grænsen for lavklorering ikke bør hæves til 1 mg/l, mens Teknologisk Institut bemærker, at tallet ikke stemmer overens med indholdet af frit klor angivet i bilag 2 (her anføres 0,4-1,5 mg/l). Enkelte har i deres høringssvar angivet, at de opfatter lavklorering til og med 0,3 mg/l. Kravene til nye anlæg er på 0,4-1,5 mg/l, mens lavkloreringsintervallet på 0,4-0,8 mg/l er en definition og ikke et krav. Det skal desuden bemærkes, at klorindholdet skal ses i sammenhæng med de øvrige kvalitetskrav, der er skærpet for nye anlæg. Det skal i øvrig bemærkes, at et klorindhold på under 0,4 mg/l ikke er tilladt, og at et klorindhold på under 0,5 mg/l ikke var tilladt efter den gamle bekendtgørelse. 6

7 DTU anfører, at det bør præciseres, at der menes frit klor. Dette vil blive rettet. 2 stk. 3. DTU anfører, at det bør overvejes om regnvand også kan indgå. Vandet skal, uanset oprindelse, overholde reglerne for vandkvalitet i svømmebade på det tidspunkt det anvendes i svømmebadet jf. bestemmelserne i bekendtgørelsen. Det vil i sige, at det skal have drikkevandskvalitet, jf. 6. Der gælder særlige krav til anlæg, der anvender overfladevand, jf. 7, og 2, stk stk. 1 Turisterhvervets Samarbejdsforum efterspørger en præcisering af hvilke driftsmæssige ændringer, der medfører krav om godkendelse og om, hvad en driftsmæssig ændring er. I den kommende vejledning vil krav til drift blive nærmere beskrevet. 3 stk. 1 Turisterhvervets Samarbejdsforum anfører, at der ikke bør gives mulighed for forskellige regler i forskellige kommuner. Reglerne i bekendtgørelsen gælder i alle kommuner, men kommunerne kan fastsætte yderligere krav, der afhænger af anlægget og dets drift. Ved ændring eller nyopførelse af et svømmebadsanlæg vil det være ejeren af svømmebadsanlægget, der selv ansøger om ændringer af anlægget og derved angiver det projekterede niveau for anlægget. Den kommende vejledning vil medvirke til en mere ensartet fortolkning i kommunerne. Det skal dog samtidig pointeres, at bekendtgørelsen alene sætter rammerne for kommunernes arbejde. 3 stk. 4. KL anfører, at det bør specificeres, at overfladevand ikke må renses. Kravene til brug af overfladevand fremgår af bilag 5, og By- og Landskabsstyrelsen overvejer at specificere dette yderligere i den kommende vejledning. 4 Rambøll anfører, at alle udendørs bassiner bør være omfattet og ikke kun bassiner under 33 grader. Risikoen for forurening af udendørs bassiner er større, bl.a. som følge af risiko for forurening med afføring fra vilde dyr, fx fugle og jordbakterier, som transporteres til vandet med vind og badende. Sollys vil ligeledes nedbryde klor. DTU anbefaler, at der laves en tabel med minimale koncentrationer af frit klor som funktion af ph, da koncentrationen af det aktivt desinficerende stof, hypoklorsyre (HOCl), afhænger af både totalmængden af frit klor og ph. Desuden bør det specificeres, hvad der menes med: Det skal ved farveprøve dokumenteres, at der sker tilstrækkelig opblanding i bassin. 7

8 Både sammenhængen mellem klor og ph, og dokumentation ved hjælp af farveprøve vil blive præciseret i den kommende vejledning. 5 stk. 1. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der rettes fokus på risikoen for vækst af Legionella bakterier i bruseanlæggene. Dette vil fremgå af den kommende vejledning. 5 stk. 3 Turisterhvervets Samarbejdsforum anfører, at kommunalbestyrelsen bør nedlægge forbud mod anlægs benyttelse, hvis de hygiejniske forhold ikke kan afhjælpes OG benyttelsen af anlægget er forbundet med alvorlig sundhedsfare. Det nuværende ELLER ønskes dermed udskiftet med OG. Den nuværende tekst fastholdes, da hvert enkelt forhold er tilstrækkeligt grundlag til at nedlægge forbud. Når forholdene er bragt i orden, kan kommunalbestyrelsen ophæve forbuddet. 6 stk. 4. KL spørger ind til, om vand i andre svømmebadsanlæg, der ikke anvender overfladevand, skal overholde kvalitetskravene i bilag 1. Eksisterende anlæg skal anvende bilag 1. 8 DTU anfører, at krav til kontinuerlig flokkulering samt filtreringens tæthed mangler i forhold til beskyttelse mod Cryptosporidium sp. Der er udarbejdet et miljøprojekt om risikovurdering af Cryptosporidium sp. i vand. Miljøstyrelsen og Sundhedsstyrelsen har vurderet på risikoen for parasitters forekomst i svømmebade, hvilket ikke har givet anledning til at stille krav om Cryptosporidium sp. i svømmebade. 9 DTU anfører, at kravet om anvendelse af klor bør blødes op til fx klor, hypochlorit, hypochloritsyre eller et desinfektionsmiddel med tilsvarende kimdrabshastighed og residualvirkning Kommunen kan dispensere, hvis svømmebadsanlægget kan dokumentere, at desinfektionsmidlet er tilstrækkeligt effektivt jf. 14 i bekendtgørelsen. Rambøll anfører, at der ikke anvender overfladevand bør ændres til der filtreres og recirkluleres. Det fremgår af 8, at vandet skal filtreres og recirkuleres. 12 Turisterhvervets Samarbejdsforum anfører, at det bør specificeres, hvor ofte egenkontrollen bør udføres. DTU anbefaler, at der centralt vejledes om omfanget af egenkontrol. Kommunalbestyrelsen kan, som led i vilkår ved godkendelse, stille krav om egenkontrol. 8

9 KL angiver, at kontrol med kvaliteten af indtagningsvand og bassinvand i svømmebade med brug af overfladevand bør udføres én gang om dagen i stedet for én gang om ugen. Det bemærkes, at kravene for kontrol er minimumskrav, dvs. der skal udføres kontrol minimum én gang om ugen. Dette punkt vil desuden blive berørt i den kommende vejledning. Bilag 2 KL spørger ind til grænsen for frit klor på 0,4 mg/l. KL spørger i den forbindelse, om tallet ikke bør ændres til 1 mg/l eller 0,8 mg/l. Tabellen læses forkert i bilag 2. KL anfører, at grænsen for THM bør reduceres fra 50 til 25 µg/l, så der kun er én grænseværdi for alle bassiner. Babyer bør, i forhold til varmtvandsbassiner, beskyttes bedre mod THM på baggrund af lavere kropsvægt. KL spørger i samme forbindelse, om der reelt menes svømmebade > 33 grader, spabade samt alle udendørs bassiner? DHI vurderer derimod, at det næppe er muligt at overholde 25 µg/l i de sædvanlige varmtvandsbassiner, og det anbefales, at der benyttes en grænse på 50 µg/l for bassiner over 29 grader, men grænsen for 25 µg/l anvendes for bassiner under 29 grader. Grænsen fastholdes, idet man generelt skal bestræbe sig på at holde niveauet så lavt som muligt. Det bemærkes desuden, at muligheden for at holde sig inden for grænsen er temperaturafhængig. DTU finder, at der bør indføres et krav til AOX, som typisk er til stede i væsentligt højere koncentrationer end THM og er et godt mål for koncentrationen af de meget uønskede halogenerede organiske forbindelser. By- og Landskabsstyrelsen har ikke et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, at måling af AOX er bedre end THM. Det er omkostningsfuldt at indføre krav om målinger af AOX (adsorberbart organisk halogen). Bilag 3 Halinspektørforeningen mener, at reglerne for omsætningstider er meget firkantede, og mangler muligheder for at energioptimere et svømmeanlæg. Halinspektørforeningen mener, at der bør åbnes op for, at der i lukkeperioder er mulighed for at justere omsætningstiderne, således at der ikke anvendes unødig energi. Der er dispensationsmulighed for omsætningstid jf. 14. I den kommende vejledning vil muligheden for længere omsætningstid blive beskrevet. Bilag 4 Rambøll anfører, at der mangler omsætningstider for varmtvandsbassiner < 1,5 m med en maksimal omsætningstid på 0,5 timer. Omsætningstiden fremgår af bilag 4. DTU: Da definitionen af omsætningstiden i noten nederst på siden er noget abstrakt og formentligt svær at konkretisere for mange, forslås det, at definitionsligningen: T h = V/Q, hvor V er bassinvolumenet og Q er recirkulationsflowet til /fra svømmebassinet indsættes. 9

10 Dette vil blive overvejet i forbindelse med udarbejdelsen af en ny vejledning. Rambøll anfører, at det som minimum bør være tilladt at nedsætte den cirkulerende vandstrøm i bassiner udenfor brugstiden, ligesom der gives konkrete forslag til ændringer i omsætningstiden. Dette tages med i den kommende vejledning. Jysk Svømmebadsteknik A/S samt Skjødstrup & Grønborg ApS mener, at omsætningstiden bør være afhængig af badebelastningen og temperatur og at de nuværende regler betyder et for stort energibehov til drift i lavbelastede anlæg. Samtidig mener de, at der bør stilles krav til, at den tilladte badebelastning er skiltet ved de enkelte bassiner. Kravene er netop justeret, så de tager højde for badebelastningen i forhold til omsætningstiden jf. bilag 4. Der er ingen ændringer for eksisterende anlæg. Halinspektørforeningen mener, at dette bilag skal fjernes, da det bl.a. vil indebære store personalemæssige ressourcer at håndtere. Alternativet til omsætningstider, der afhænger af badebelastningen, er at fastholde de gamle regler, hvor omsætningstiden var fast. Det har været hensigten med ændringerne, at omsætningstiderne netop skulle afhænge mere af den konkrete badebelastning af både hygiejniske og energimæssige grunde. De enkelte svømmebadsanlæg må derfor indrettes sig på en måde, så omsætningstiderne kan fastsættes ud fra badebelastningen. Bilag 5 KL anfører, at der mangler en angivelse af, hvor ofte kvalitetskravene skal være overholdt, og der bør, da grænserne er taget fra badevandsbekendtgørelsen, tilføjes Ud fra en vurdering af 95- percentilen. 95-percentilen beregnes som Middel + 1,65xStd.afv af log10-værdier. Kvalitetskravene skal altid være overholdt i åbningsperioden, uden at der dog skal udarbejdes badevandsprofiler. Økonomisk høring af bekendtgørelsen KL har den 21. april 2010 bekræftet, at de er blevet kompenseret med 0,1 mio. kr. i lov- og cirkulæreprogrammet, og er enige i, at det er dækkende for svømmebadsbekendtgørelsen. 10