Optimering af jægernes indberetning af vildtudbytte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Optimering af jægernes indberetning af vildtudbytte"

Transkript

1 Optimering af jægernes indberetning af vildtudbytte Afrapportering til Vildtforvaltningsrådet fra arbejdsgruppen om Optimering af jægernes indberetning af vildtudbytte Maj 2005 Anni B. Rytter Niels Kanstrup Tommy Asferg IBM Danmark Danmarks Jægerforbund Danmarks MiljøUndersøgelser Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Søren Eis Skov- og Naturstyrelsen Silkeborg Statsskovdistrikt Indholdsfortegnelse Jarl Krausing Skov- og Naturstyrelsen Frilufts- og Vildtforvaltningskontoret

2 1. INDLEDNING Den internationale kontekst Det juridiske grundlag Historik Vildtudbyttestatistikkens kalender cyklus STRATEGISK RAMME FOR VILDTUDBYTTEINDBERETNINGEN Hvilken biologisk værdi har indberetning af vildtudbytte? Forvaltningen af det danske vildt: Et samarbejde mellem aktører Elektroniske muligheder / udfordringer Den geografiske udfordring MULIGE TILTAG FOR OPTIMERING AF JÆGERNES INDBERETNING AF VILDTUDBYTTE Stikprøvebaseret indberetning Jagttegn betinget af indberetning Pålæg strafafgift på næste års jagttegn Politianmelde jægere som ikke indberetter rettidigt Pålæg administrationsgebyr ved opkrævning af efterfølgende års jagttegn Betale porto for indsendelse af vildtudbytteskemaer Udsende rykker til jægere efter udløb af frist Ryk frist for indberetning af vildtudbytte fra 1. november til 1. maj Udvikle web-baseret jagtjournal for den enkelte jæger Udvikle system for indberetning af vildtudbytte ved brug af telefon Optimere brugervenlighed på jagttegnssystemets hjemmeside Optimere driftssikkerhed på jagttegnssystemets hjemmeside ARBEJDSGRUPPENS PRIORITEREDE ANBEFALING KONKLUSION

3 1. Indledning De danske jægeres procentvise indberetning af vildtudbytte befinder sig på et historisk utilfredsstillende lavt niveau. Fra i perioden at have befundet sig på et niveau omkring 80-90%, er jægernes vildtudbytteindberetning i de seneste år faldet til 58,4 % for 2002/2003. Udover at den enkelte jæger er forpligtet til at indberette vildtudbytte i medfør af jagt- og vildtforvaltningslovens 43, så giver den manglende indberetning anledning til tiltagende usikkerhed for så vidt angår afskydningen (jagtlig dødelighed) generelt og i relation til lokalbestande og mindre udbredte artspopulationer i særdeleshed. Den aftagende indberetning kan endvidere være udtryk for et dalende engagement blandt jægere i opretholdelsen af en kollektiv baseret vildtovervågning, men også udtryk for en aftagende kontakt mellem myndighed og jægerstand. Denne udvikling er i så fald ikke alene alarmerende, men også uholdbar, hvilket skal ses i lyset af lovens formålsbestemmelse om at sikre arts- og individrige vildtbestande og skabe grundlaget for en bæredygtig forvaltning. Ændring i indberetningsmetodik er formentlig en medvirkende årsag til den lave indberetningsprocent. På Vildtforvaltningsrådets møde den 5. december 2003 blev det besluttet, at nedsætte en arbejdsgruppe, som med baggrund i den stadigt faldende indberetningsprocent skulle undersøge muligheder for at realisere en højere indberetningsprocent. Idet der i øvrigt henvises til kommissoriet for arbejdsgruppen, skal her anføres, at arbejdsgruppen blev bedt om at: (i) (ii) (iii) vurdere fordele og ulemper i tidligere og nuværende indberetningssystemer, og overveje eventuelt andre og nye tiltag som baggrund for sine anbefalinger fremlægge for Vildtforvaltningsrådet konkrete forslag til ændringer i indberetningssystemet, der kan bidrage til en væsentligt højere indberetningsprocent, samt endeligt at fremkommer med en tidsplan for ændringernes gennemførsel. Arbejdsgruppen sammensattes af repræsentanter fra Danmarks Jægerforbund (Niels Kanstrup), DMU (Tommy Asferg), IBM Danmark (Anni B. Rytter) og Skov- og Naturstyrelsen (Søren Eis og Jarl Krausing). Gruppen har mødtes tre gange. Skov- og Naturstyrelsen har varetaget sekretariatsfunktionen. 1.1 Den internationale kontekst EU's fuglebeskyttelsesdirektiv (EF/79/409) fra 1979 udgør den fælles ramme for Unionens indsats for at bevare de naturligt forekommende vilde fugle indenfor dens grænser. Direktivet anerkender jagt som en fuldt legitim aktivitet (artikel VII) og indeholder således en liste over de europæiske jagtbare fuglearter (Annex II). Kommissionen har endvidere i 2003 udgivet en vejledning i bæredygtig jagt, som nærmere beskriver forholdene omkring jagt i relation til fuglebeskyttelsesdirektivet. EU's habitatdirektiv tilvejebringer endvidere det bredere grundlag for bevarelsen af Europas vilde dyr og planter, og herunder naturligvis også pattedyrene og dermed de jagtbare pattedyr. Også dette direktiv anerkender jagt som en legitim udnyttelse af vilde dyrebestande, men fastsætter i Annex IV en liste over arter, der kræver streng beskyttelse. Der stilles ikke i disse direktiver specifikt krav om etablering af en vildtudbyttestatistik, men eftersom medlemsstaterne er forpligtet til at sikre en bæredygtig udnyttelse af vildtet i forbindelse med jagten, er kommissionen gået aktivt ind i arbejdet med, for det første at søge afdækket, hvilken statistikindsamling som finder sted i medlemsstaterne, samt at søge etableret en fælles-europæisk standard for vurdering af vildtudbyttet. Ved Kommissionens foranledning er der således i løbet af 2003 gennemført en spørgeskemaundersøgelse i medlemsstaterne om vildtudbyttestatistikkens tilblivelse i de enkelte lande, samt i marts 2005 afholdt en teknisk Workshop Towards a Common Monitoring Scheme of Hunting Bag in the European Union, som bl.a. havde til formål at vurdere muligheder for en fælles-eu model for vildtudbytteindberetning. Disse aktiviteter har klart påvist, at den danske vildtudbyttestatistik er noget af et særkende i Europa. Kun ét land (Litauen) havde et vildtudbytteindberetning af ældre dato, og vurderingsgrundlaget i Danmark er med sine (historisk set) 60-80% vildtudbytteindberetning ganske enestående. Så vidt vides opnår kun Norge en 3

4 større indberetningsprocent (92). England har ikke en systematisk vildtudbytteindberetning på plads (ej heller et jagt-licens system) og de føderale stater (Tyskland og Østrig) samt Frankrig har strukturelle problemer foranlediget af landenes decentrale og autonome forvaltning på jagtområdet. Frankrig er for indeværende ved at udvikle en national vildtudbyttestatistik, som påtænkes baseret på månedlige telefoninterviews med ca jægere udvalgt efter en lang række kriterier. Ved ovennævnte workshop blev Danmark kritiseret for i vildtudbytteskemaet at gruppere dyk- og svømmeænder samt gæs i vildtudbyttestatistikken. Fra Dansk side henvistes til de parallelle danske vingeundersøgelser, samt andre opfølgende undersøgelser ved Danmarks Miljøundersøgelser. Som allerede anført ovenfor er der endnu ikke specifik forpligtelse for indberetning af jagtudbytte i relation til fuglebeskyttelses- og habitatdirektiverne, hvorfor Danmark i en overskuelig fremtid forventes at kunne opfylde enhver international forpligtelse herom. Det er dog ikke dermed givet, at der ikke kan opstå en situation indenfor de nærmeste år, hvor Danmark på linie med andre EU medlemsstater kunne afkræves en afrapportering på variable, som ikke indgår i den danske vildtudbyttestatistik. Som et eksempel kan nævnes, at den i afsnit 1.1. nævnte workshop tydeliggjorde et stort ønske fra bl.a. den cypriotiske og græske jagtmyndighed om, at forpligte EU medlemsstater til at indberette jægeres præferencer for på den måde at kunne forklare udsving i den artsspecifikke udbyttestatistik. Kun et vedholdende pres fra bl.a. dansk side bevirkede, at denne anbefaling ikke indgik i mødets konklusioner. Det er derfor nødvendigt, at Danmark deltager aktivt i den internationale debat om vildtudbytteindberetningen og bl.a. sikrer, at et eventuelt fælles-eu indberetningssystem ikke påfører Danmark en række forpligtigelser som ikke bidrager, men snarere måske svækker en strengt målrettet og relevant dataindsamling. 1.2 Det juridiske grundlag Indberetning af vildtudbyttet er lovpligtig, jf. jagt- og vildtforvaltningslovens 43. En sådan forpligtigelse har eksisteret uafbrudt siden 1941, hvor ordningen indførtes m.h.p. at vurdere den samfundsmæssige værdi af det nedlagte vildt. I medfør af jagt- og vildtforvaltningslovens 54, stk.1, kan manglende indberetning straffes med bøde. Det forudsætter, at den ansvarlige jagtmyndighed (Skov- og Naturstyrelsen) foretager politianmeldelse. Denne mulighed er aldrig taget i anvendelse, hvilket bl.a. skyldes det forvaltningsmæssige problem, som erfaringsmæssigt opstår i relation til de flere hundrede skemaer som enten fremsendes i ufuldstændig eller ulæsbar stand. Politianmeldelse skal også ses i lyset af det til alle tider ret høje antal jægere som ikke indberetter, og det dermed følgende høje antal politisager som i givet fald skulle anmeldes og gennemføres årligt. Selv ved en indberetningsprocent på 80 ville der være tale om ca politianmeldelser og følgende bødeudstedelser m.m. Der er ikke hjemmel i loven til at udstede administrative bødekrav. Der er heller ikke i den eksisterende lov hjemmel til at nægte personer jagttegn på grund af manglende indberetning af vildtudbyttet, ligesom der ikke er hjemmel til at pålægge jægere en ekstra afgift for manglende indberetning. Der er til gengæld med jagt- og vildtforvaltningslovens 53 mulighed for at opkræve et gebyr i forbindelse med fremsendelse af rykkerskrivelser. Gebyret må alene dække den forvaltningsmæssige omkostning ved for sen indberetning. Et ekstra gebyr på kr. 25,- for sent indberettende jægere har tidligere være anvendt i perioden 1985 til den 1/4 1994, hvor der blev indført ny jagtlov. Blandt andet de store administrative omkostninger ved ordningen havde en del af skylden for gebyrets bortfald. Det kan således konkluderes, at det på den ene side kæver en lovændring at betinge jagttegn med rettidig indberetning af vildtudbyttet for det foregående jagtår, eller at pålægge ikke-indberettende jægere en ekstra afgift, og på den anden side, at ikke alle muligheder indenfor den eksisterende lovs rammer er i fuld anvendelse i dag. 4

5 1.3 Historik Procedurerne for indsamling af vildtudbyttestatistikken har ændret sig flere gange siden 1941, hvor indberetningssystemet etableredes, jf. beskrivelse i Faglig Rapport fra DMU (Tommy Asferg), nr. 473, Korrektion for manglende indberetninger til vildtudbyttestatistikken, hvortil henvises for en nærmere redegørelse af systemets udvikling. Heri kan det blandt andet udledes, at der er en klar sammenhæng mellem ændringer i indberetningsprocedurer og udvikling i antallet af indberettende jægere: Jo færre postgange mellem myndighed og jægere ved indberetning af vildtudbytte, fornyelse af jagttegn og betaling af jagttegn, desto højere indberetningsniveau. Det er således tidligere blevet tilstræbt, at indberetning og betaling gennemførtes via én myndighedskontakt, hvilket var gældende i perioden Ved revision af jagttegnsbekendtgørelsen i 1999 ændredes denne praksis, således at betaling af jagttegn og indberetning af vildtudbytte blev adskilt i to processer. Der var rent fysisk problemer med at tilpasse vildtudbytteskemaet (pladsmangel) til girokortets bagside, og det var et problem, at mange jægere overså eller glemte at udfylde vildtudbytteskemaet på indbetalingskortets bagside. Endeligt var det problematisk, at vildtudbytteskemaet ikke automatisk blev medsendt ved betaling via elektronisk pengeoverførsel via bank eller hjemme-pc. Afslutningsvist skal også nævnes, at den lange indberetningsfrist (1. november) i sig selv antageligt har resulteret i, at mange jægere glemte at indberette vildtudbytte. Ved den gennemgribende modernisering af jagttegnssystemet i 2001 åbnedes endvidere op for indberetning af vildtudbytte via internettet, hvorved indberetning blev gjort helt uafhængig af øvrige processer. På den positive side har dette medført, at stadigt flere indberettende jægere anvender internettet til indberetning, hvorved portoomkostningen bortfalder for den indberettende jæger. På nuværende tidspunkt indberetter ca. 25% af jægerne via internettet. På den negative side har bl.a. ovennævnte faktorer øjensynligt bevirket et stadigt faldende antal indberettende jægere. Det har her været medvirkende, at den internetbaserede indberetning i det første år var behæftet med tekniske problemer, hvilket kan have fået jægere til enten at afstå fra indberetning eller eventuelt tro, at de havde indberettet. Efter jagtlovsrevisionen i 1994 er endvidere det gebyr, som ikke-indberettende jægere blev pålagt, bortfaldet. Baggrunden herfor synes at være de ikke uvæsentlige administrative omkostninger, der var forbundet med gebyropkrævningen. Det var i forbindelse med revisionen i 2001 endvidere hensigten, at tilbageholde udstedelse af års-jagttegnet indtil vildtudbytteindberetning var modtaget, men denne intention kunne ikke udmøntes, netop med baggrund i den manglende lovhjemmel. 1.4 Vildtudbyttestatistikkens kalender-cyklus I medfør af jagttegnsbekendtgørelsens 24 er sidste frist for indberetning af vildtudbytte den 1. november hvert år. På denne dato indberettes vildtudbyttet fra den foregående jagtsæson, dvs. ikke den igangværende sæson. F.eks. skal der den 1. november 2005 indberettes vildtudbytte fra jagtåret 2004/05 (1. april marts 2005). Fra jagtsæsonens afslutning i februar måned er der således en frist på 9 måneder for jægeren til at indberette vildtudbytte. Processen for indberetningen er illustreret nedenfor i figur 1 på side 6. De fremsendte skemaer og de via internettet indberettede data samles hos JWN Data, som manuelt indtaster de fremsendte skemaer i en database. Det var oprindeligt tanken, at aflæsningen kunne gennemføres ved maskinel optisk læsning, men meget store fejlmarginer nødvendiggjorde manuel indtastning. Skemaer med mangelfulde/ulæsbare oplysninger samt skemaer hvor porto er manglende eller utilstrækkelig fremsendes til DMU / Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet. Dette materiale er til dags dato ikke blevet indarbejdet i vildtudbyttestatistikken, idet en nærmere afklaring skal finde sted i forhold til Post Danmark f.s.v. angår de indberetninger som ikke har haft tilstrækkelig porto 5

6 Med baggrund i DMU s parallelle vingeundersøgelser kontrolleres og kvalificeres vildtudbytteindberetningen yderligere på f.eks. køn og alder på fuglevildt. Skema via web Jagttegnssystemet ved IBM Public sector DMU Publicering af vildtudbyttestatistik Skema med JWN Data Opfølgende spørgeskema undersøgelser Publicering af vingeundersøgelser Indsendelse af vinger fra jægere og vildthandlere Vildtudbytteindberetningen indgår i den bredere forvaltning af jagttegnssystemet, herunder i de til systemet knyttede procedurer og tidsfrister. Jagttegnssystemet er i sin helhed særdeles komplekst og indebærer bl.a. årlig kommunikation med omkring jagttegnsberettigede, yderligere målrettet kommunikation med jagttegnsløsere, jagtprøveaspiranter, udenlandske jægere, 800 buejægere og 700 våbenkursuslærerer. Systemet opererer på baggrund af et tæt teknisk samarbejde og løbende dataudveksling mellem Skov- og Naturstyrelsen, Frilufts- og Vildtforvaltningskontoret, alle statsskovdistrikterne, Politiets KRIM-register, CPR-registret, Miljøministeriets Center for Koncernforvaltning, DMU, Dansk Jagtforsikring A/S, IBM Public sector, JWN Data, Den Danske Bank, Post Danmark A/S, Bikuben og Danmarks Jægerforbund. Systemets kompleksitet og størrelse afstedkommer ganske store ugentlige og månedlige kørsler på systemet i forbindelse med opdatering af jægerregistret i forhold til KRIM og CPR oplysninger, samt i forbindelse med udsendelse af forskelligt materiale, herunder Vildtinformation, jagttegn, og indbetaling af afgifter og forskellige gebyrer. Systemet opererer derfor gennem en meget stram kalender året igennem, hvor hver eneste uge indeholder en række postgange og kørsler, således som defineret af jagtsæsoner, prøveperioder og betalings-, tilmeldings-, og indberetningsfrister. Disse forhold betinger, at der antages en meget konservativ tilgang ved ændringer på systemet, da muligheden for fleksibilitet er temmelig begrænset og da det kan være en udfordring at opretholde overblikket over konsekvenserne af eventuelle ændringer på systemet. For så vidt angår vildtudbytteindberetningen, udsendes vildtudbytteskemaet til alle aktive jægere i jægerregistret i starten af marts måned sammen med girokortet ved opkrævning af afgift for et nyt jagttegn. Jægere gøres i den forbindelse opmærksom på indberetningsforpligtigelsen, ligesom også de seneste års udgaver af Vildtinformation har oplyst om denne forpligtigelse. Fra 2004 er udsendt en erindringsskrivelse i november måned til de jægere som ikke har indberettet vildtudbyttet inden den 1. november. Der udsendes ikke en kvittering til de jægere, som har indberettet deres jagtudbytte korrekt og rettidigt. Der udsendes endvidere ikke i dag en rykkerskrivelse til jægere som ikke har indberettet rettidigt. Fra og med i år (2005) fremsendes indberetningsskemaer til også de udenlandske jægere som har løst jagttegn i den forgående jagtsæson, hvorved endnu ca jagttegnsløsere gives mulighed for at indberette vildt. 6

7 Cyklus for indløsning af et jagttegn for jagtår 05/06 (1. april marts 2006) er på den baggrund som beskrevet i det følgende: 04/02-05 Alle jægere tjekkes i Politiets Kriminalregister. (Herefter løbende tjek af nye jægere, samt ugentligt check af jægere med ændret status i Kriminalregistret). 09/02-05 Indbetalingskort til jagttegn printes. (Herefter løbende udsendelse til nye jægere). Til følgeskrivelsen til indbetalingskortet er vildtudbytteskemaet for jagtår 04/05 (1. april marts 2005) vedhæftet. Indbetalingskortene og vildtudbytteskemaet kuverteres sammen med Jagttabellen, Schweisshunderegister og Vildtinformation. Specielt for jagtåret 2005/06 er også PBS tilmeldingsblanket sendt med denne forsendelse, idet der fra og med dette år er udviklet mulighed for indbetaling via PBS. 01/03-05 Indbetalingskort til jagttegn udsendes. Fra 15/03-05 Udsendelse af jagttegn sker kort tid efter betaling af jagttegn er registreret. 31/10-05 Seneste dato for indberetning af vildtudbytte for jagtår 04/05. 31/10-06 Seneste dato for indberetning af vildtudbytte for jagtår 05/06. Af ovennævnte fremgår det, at fra jægeren evt. har modtaget sit jagttegn i april måned, går der ca. 1 1/2 år før hans vildtudbytte (eller intet bytte) skal være indberettet. 2.0 Strategisk ramme for vildtudbytteindberetningen Vildtudbytteindberetning er i sagens natur et dynamisk instrument, hvor der løbende skal tages højde for variationer i sammensætninger af arter og udvikling i jægerskaren, varierende overvågnings- og forskningsbehov, samt udvikling i elektroniske værktøjer og det formelle lovgrundlag (forpligtigelser). Det er således også naturligt i forbindelse med dette arbejde at fremkomme med helt grundlæggende spørgsmål i relation til vildtudbytteindberetningens form og formål. Arbejdsgruppen har med andre ord søgt at vurdere, om vildtudbyttestatistikken opfylder nuværende og forventeligt kommende behov, og om de forhåndværende muligheder for en løbende elektronisk modernisering og kvalificering af indberetningssystemet udnyttes tilstrækkeligt. Fire vejledende spørgsmål har bistået arbejdsgruppen i disse overvejelser, men er ikke søgt besvaret eksplicit med henblik på præsentation i denne rapport. Disse er følgende: Ændrer vildtudbytteindberetningen værdi i de kommende år som grundlag for en biologisk overvågningsmetode, og / eller som middel til at opretholde dialog med jægere, samt fastholde jægeres direkte engagement i vildtforvaltningen? Kan eller bør vildtudbytteindberetningen over tid erstattes af anden dataindsamlingsmetode og metode til vurdering af jagttryk? 7

8 Bør vildtudbytteindberetningen suppleres / parres med anden informationsindhentning, i.e. skudsstatistik, artsovervågning m.m. også ved en forventet overgang til fuldkommen elektronisk indberetning? Hvilken betydning får Strukturkommissionens arbejde for vildtudbyttestatistikken? Arbejdsgruppen har defineret følgende overordnede målsætning for indberetning af vildtudbytte: Ved deres korrekte indberetning af vildtudbytte, således som muliggjort gennem et effektivt og brugervenligt indberetningssystem, tilvejebringer jægerne et statistisk grundlag, som gør det muligt sammen med andre monitorerings- og vurderingsmetoder at fastsætte de jagtbare arters populationsstørrelser og udvikling, samt i overensstemmelse med såvel nationale som internationale forpligtigelser at give grundlagt for sikring af en bæredygtig jagtlig udnyttelse af disse arter på såvel et nationalt som et lokalt niveau. Herved tilkendegives, at vildtudbytteindberetningen overordnet set bør anskues udfra to vinkler. For det første udfra den biologiske værdi, som de data, der genereres af indberetningssystemet, repræsenterer i forhold til vurdering af udbytte og bestande, og for det andet udfra den værdi, som indberetningen har som et udtryk for de danske jægeres medansvar i forvaltningen af den danske vildtbestand. På den baggrund er følgende kriterier for den fremtidige indberetning af vildtudbytte defineret: Den danske indberetning af vildtudbyttestatistik skal: Opfylde internationale forpligtigelser Bidrage til vurderingen af bestandsstørrelser og bestandsudvikling for det det jagtbare vildt Sikre et pålideligt værktøj til brug for primært fastsættelse af jagttider Være gennemtænkt udfra parametre som effektivitet, rimelighed, pålidelighed, brugervenlighed og driftssikkerhed, således at systemets opretholdelse kan ske med minimal omkostning for den enkelte jæger og for den statslige forvaltning Ansvarliggøre jægerne som aktører i forvaltning af vildtet (samforvaltning) Baseres på en positiv forståelse mellem myndighed og jæger for en bæredygtig forvaltning af vildtbestandene snarere end på en for jægeren negativt opfattet rapporteringsforpligtigelse, der i øvrigt bruges til at begrænse jagtudøvelsen unødigt. Ovenstående kriterier er holdt i erindring ved vurderingen af de mulige tiltag opstillet i kapitel 3 og i arbejdsgruppens anbefalinger beskrevet i kapitel Hvilken biologisk værdi har indberetning af vildtudbytte? Vildtudbyttestatistikken er en vigtig del af overvågningen af de jagtbare vildtarter i Danmark. For pattedyrene er vildtudbyttestatistikken den eneste årlige overvågning, mens den for fuglenes vedkommende suppleres med data dels fra indsamling af vinger fra nedlagte ænder, gæs, vadefugle og måger, dels fra tællinger på udvalgte lokaliteter og tidspunkter (lokalt, regionalt og undertiden landsdækkende). Vurderingen af udviklin- 8

9 gen i vildtbestandene sker på baggrund af disse data, idet der for en del arter er en generel sammenhæng mellem udviklingen i bestanden og udviklingen i afskydningen. Afskydningstallene vil være behæftet med større usikkerhed, jo flere jægere der undlader at indberette vildtudbytte. Og når usikkerheden på afskydningstallene øges, vil det i stigende grad være nødvendigt at forvalte ud fra et forsigtighedsprincip, dvs. begrænse jagten mere end det måske ville være nødvendigt, hvis der havde været mere pålidelige data til rådighed. Også udfra et biologisk/fagligt synspunkt er det oplagt, at en 100% indberetning bør tilstræbes i og med at den repræsentative værdi af de opfølgende spørgeskemaundersøgelser som DMU gennemfører i relation til forskellige grupper af jægere er direkte afhængig af hvor stor en andel af den specifikke jægertype som er dækket af indberetningsgraden. DMU kan således med større sikkerhed vælge de relevante repræsentative jægere ud. Dertil kommer, at jægerne igennem pligten til at indberette udbytte får en særlig indsigt i betydningen af deres deltagelse i moniteringen af jagten og den påvirkning af bestandene (samforvaltning). Vildtudbyttestatistikkens differentieringsgrad Den datamængde, der opnås ved vildtudbyttet kan inddeles i tre dimensioner: Kendskab til fordeling på vildtarter (i visse tilfælde grupper af arter, f.eks. svømmeænder, dykænder og gæs), kendskabet til nedlæggelsesstedet (i det nuværende system nedlæggelsesamt) og nedlæggelsestidspunkt (i det nuværende system jagtåret). Udbyttestatistikken kan således ses som en database, hvor man kan forbinde hver indberettende jæger med et antal nedlagt individer fordelt på arter (artsgrupper), amt og år. Dette kan i sig selv anvendes som grundlag for forvaltning, ligesom der er tradition for, at materialet anvendes til spørgebrevsundersøgelser for specifikke forvaltningsområder. Ligeledes anvendes vingeindsamlingen til at bryde grupperne af Andre svømmeænder, Andre dykænder, Gæs og Måger ned på artsniveau. Her opnås desuden kendskab til køns- og alderssammensætning, nedlæggelsessted og tidspunkt samt jagtform. Det er på denne baggrund relevant at drøfte, hvilken differentieringsgrad, man vælger på de tre dimentioner. Man kunne ved selve indberetningen kræve langt mere detaljeret oplysninger om både art (evt. køn og alder), sted og tidspunkt, ligesom man også modsat kunne kræve færre oplysninger f.eks. om nedlæggelsessted, der som følge af kommunalreformen under alle omstændigheder skal revurderes (se 2.1.3). Det er arbejdsgruppens opfattelse, at der bør foretages så få ændringer som muligt under hensyn til at sikre kontinuiteten og dermed anvendeligheden af data. Bortset fra nedenstående overvejelser om geografisk opdeling, anbefaler arbejdsgruppen bevarelse af den nuværende differentiering. Vildtudbytte opfattes i forvaltningen som en indikator for bestandsstørrelser, således at ændringer i udbyttet kan ses som udtryk for en ændring i bestanden. Det reelle udbytte vil over en periode afspejle bestanden, hvis den procentvise, jagtlige dødelighed er konstant. Dette kan ikke altid forudsættes at være tilfældet. Lovindgreb (såvel område, som tids- og metodemæssigt) vil ændre den jagtlige dødelighed, ligesom jægerne igennem deres vurdering af bestandsudviklingen kan ændre adfærd og begrænse eller øge den procentvise afskydning. Der er således to faktorer, der skal tages i betragtning, hvis det indberettede udbytte skal bruges som mål for bestanden: en jagtfaktor og en jægerfaktor. Forskellige metoder anvendes til at foretage korrektioner for disse faktorer. Det følger heraf klart, at jo højere indberetningsgrad desto større sikkerhed i vurderingen af vildtpopulationerned udvikling, hvilket er af afgørende betydning for bl.a. at kunne fastsætte forsvarlige jagttider. Hvis indberetningen falder øges usikkerhed og dermed risiko for reduktion i jagttider generelt eller for arter og lokaliteter specifikt. Det ER således i jægernes egen interesse, at indberette deres vildtudbytte. 2.2 Forvaltningen af det danske vildt: Et samarbejde mellem aktører 9

10 De danske jægere har siden 1941 demonstreret en vilje til at samarbejde om, og bidrage til, sikringen af en bæredygtig vildtforvaltning i Danmark, og de danske myndigheder og forskningsinstitutioner har som forudsætning herfor helt bevidst søgt at basere vildtudbytteindberetningen på en fælles overenskomst med jægerne. Det har for Skov- og Naturstyrelsen og DMU været vægtet højt, at de danske jægere informeres om behovet for indberetning, samt at det overfor jægeren demonstreres, hvorledes data er blevet anvendt og publiceret. Det er også denne tilgang, der har afstedkommet en hovedvægt på at udvikle oplysning og informationsaspekter, samt serviceringen af jægerne, snarere end på anvendelse af repressalier overfor ikke-indberettende jægere. Jægernes indberetning af vildtudbytte kan motiveres enten igennem en form for tvang (stok) eller mere positiv tilskyndelse (gulerod). Det er arbejdsgruppens opfattelse, at det danske system skal bygge på en kombination af de to, men at det obligatoriske, lovbundne system tilsiger en strikt forvaltning, der skal gøre det klart for jægerne, at indberetning ikke et en option, men et krav. Indberetning er således udtryk for en dialog mellem myndighed, forskningsinstitution og den individuelle jæger, som i sig selv præsenterer en stor værdi, og som bør fastholdes ved løsning af det nuværende indberetningsproblem. Det er derfor af fortsat afgørende vigtighed, at indberetningssystemet ikke alene betragtes som en teknisk sur forpligtelse, men at det overfor den enkelte jæger understreges og påvises, at netop hans/hendes indberetning er et vigtigt bidrag i forvaltningen af den danske vildtbestand og derfor også til sikringen af en bæredygtig jagt. Jægerens forpligtigelse til at indberette vildtudbytte bør derfor afbalanceres mod Skov- og Naturstyrelsens moralske forpligtelse og interesse til at sikre en så effektiv og brugervenlig model for indberetning som mulig. Netop med henblik på at sikre en sådan balance er det nødvendigt, at Skov- og Naturstyrelsen og DMU møder jægeren dér hvor han/hun færdes, samt at jægeren har forståelse for de udfordringer/problemer der ligger i at sikre indberetning fra omkring jægere årligt. 2.3 Elektroniske muligheder / udfordringer Om end den elektroniske udvikling har muliggjort en videreudvikling af indberetningssystemet, er det dog et faktum, at kun ca. hver tredie danske jæger har adgang til internettet, medens det dog generelt for de danske husstande drejer sig om ca. 80 %. De danske jægere er således i gennemsnit mindre brugere af den teknologi som internettet tilvejebringer, hvilket til dels kan tilskrives den danske jægers aldersammensætning. Uanset ovenstående præsenterer den seneste elektroniske udvikling store muligheder af relevans for vildtudbytteindberetningen, samt for den potentielle dialog herom mellem jægere, DMU og Skov- og Naturstyrelsen. Indberetning af vildtudbytte på internettet og en eventuel etablering af et kartotek over adresser på de danske jægere kunne tilvejebringe helt nye muligheder for at udbygge dialogen mellem jægerne, DMU og Skov- og Naturstyrelsen samtidigt med, at indberetningen ville kunne kvalificeres yderligere på arter, køn, alder, jagttidspunkter, m.m. og dermed imødekomme forskningsinteresser såvel som eventuelt kommende internationale forpligtigelser. Det kunne for eksempel overvejes, om der skal indføres et dobbeltsystem, så de jægere, der er særligt motiverede for elektronisk indberetning, og som samtidig er villig til at bidrage med flere oplysninger end dem, der kræves af det obligatoriske system, kan indberette ekstra oplysninger i så fald frivilligt evt. med en form for belønning. En differentiering til individniveau (køn og alder), lokalitet (evt. koordinater) og nedlæggelsestidspunkt (dato og klokkeslæt) synes her som udgangspunkt relevant, ligesom der kan suppleres med yderligere oplysning om jagtform etc. Et sådant system kan ses som en slags løbende indsamling af data 10

11 på spørgebrevsundersøgelsesniveau. Ud fra dette kan det vurderes i hvilket omfang det obligatoriske system på sigt kan erstattes af mere moderne systemer, uden dog at jægerinddragelseselementet mistes. Man kunne således forestille sig, at DMU kunne arbejde med en større kreds af kernejægere som led i de allerede nu foretagne opsøgende undersøgelser af vildtudbyttet. Til en sådan model er dog knyttet ikke uvæsentlige metodiske problemer med henblik på at sikre at en sådan jægerskare reelt er repræsentativ for jagten på de enkelte vildtarter. Muligheden er endvidere oplagt for bl.a. at oprette individuelle jagtjournaler på internettet, som til enhver tid vil kunne opdateres af jægeren og som på en simpel måde kunne afsendes som den årlige indberetning. Den enkelte jæger vil for eksempel også kunne få en statistik over, hvad netop han/hun har nedlagt over årene og under hvilke omstændigheder disse jagter har fundet sted (geografi, datoer, tidspunkter m.m.). Det ligger også ligefor, at jægere gives mulighed for at indberette deres vildtudbytte ved brug af telefon og SMS. Det er umiddelbart forventningen, at indberetning via telefon udgør et meget relevant alternativ eller supplement til den indberetning som i dag finder sted gennem almindelig postgang og via internettet. Der er antageligt langt flere jægere som har mobiltelefon end der er jægere som har adgang til internettet. SMSteknologien ville også kunne anvendes den anden vej, hvorved f.eks. DMU vil kunne efterspørge mere specificeret viden, og SNS ville kunne udsende erindringsmeddelelser og andre oplysninger af relevans for jægeren. De grundlæggende teknologier er allerede til rådighed, og Skov- og Naturstyrelsen og DMU har med henvisning til behovet for at møde jægeren hvor denne færdes en interesse i, ved anvendelse af disse teknologier, at forberede en mere fleksibel vifte af indberetningsmetoder, dog således at indførelse af nye metoder ikke giver forvirring og dermed svækker det samlede system. Det er dog i den forbindelse afgørende, at mere traditionelle indberetningsmetoder ikke alene opretholdes, men også videreudvikles af hensyn til den store andel af jægerne som forventeligt ikke umiddelbart vil tage nye elektroniske værktøjer i brug. I mange år endnu vil indberetning ved udfyldelse af indberetningsskemaer i hånden og fremsendelse med almindelig post fortsætte. 2.4 Den geografiske udfordring Vildtudbyttestatistikken er i dag baseret på indberetning på amtsniveau. Efter 2007 skal denne struktur ændres i lyset af amternes nedlæggelse, kommunernes sammenlægning og regionernes oprettelse. Regionsniveauet synes for grovmasket, medens den nye stor-kommunestruktur udfra et fagligt synspunkt ville være et godt alternativ, idet indberetningen derved også kan kobles til bl.a. afgrødestatistik som er ordnet på kommunalt niveau. Endelig vil en kommunal struktur sikre kontinuitet i indberetningen, da den kan parres med den nuværende amtslige inddeling. En mulighed som har været behandlet i arbejdsgruppen er en forenkling af indberetningen, således at jægeren alene oplyser, at han/hun har nedlagt vildt på sjælland, Fyn, Bornholm eller Jylland, og at det er via de opfølgende spørgeskemaundersøgelser, at den geografiske dimension kvalificeres yderligere. Dette vil medføre et behov for en forøgelse af jægerskaren som udfylder spørgeskemaer, og er yderligere problematiseret ved en muligvis fagligt set utilstrækkelig geografisk katagorisering. En alternativ mulighed kunne være indberetninger, som snarere følger overordnede habitattyper eller muligvis geologiske og / eller biologiske parametre. Dette kompliceres af, at de danske jagtbare vildtarter har meget forskellige habitattyper. For indberetning for terrestriske arter ville grænsedragning i til søs (f.eks. Limfjorden og bælterne) synes relevant modsat for vandfugle. Etablering af et internationalt anerkendt grit kunne sikre kompatibilitet for trækkende arter. Det bør indgå i overvejelserne, om der (jf ) kan ske en integrering af den geografiske indberetning, evt. således at der alene bliver tale om indretning af udbytte på landsniveau, subsidiært landsdele, mere subsidiært storregioner. Ved behov for yderligere differentiering suppleres for givne arter eller forvaltningsområder med spørgebrevsundersøgelser. Det er i denne sammenhæng vigtigt, at der foreligger en fast, løbende strategi for gennemførelse og finansiering af sådanne undersøgelser. 11

12 Det er arbejdsgruppens opfattelse, at der derfor allerede i år (2005) bør iværksættes et arbejde, som sigter mod en afklaring heraf, således at jægerne kan informeres herom forud for jagtsæsonen 2006/ Mulige tiltag for optimering af jægernes indberetning af vildtudbytte I det følgende præsenteres en række mulige tiltag som kan tages i anvendelse i en indsats for at sikre højere indberetningsprocenter. Jævnfør nedenstående figur er disse tiltag rangordnet efter to grundlæggende præmisser: For det første efter, hvorvidt det pågældende tiltag er betinget af ændring af jagt- og vildtforvaltningsloven, og for andet efter, hvorvidt det pågældende tiltag er et udtryk for styrkelse af repressalier overfor ikke-indberettende jægere, eller om tiltaget er udtryk for styrkelse af jægernes motivation og mulighed for at indberette så let som muligt. Tiltagene på gulerodssiden udelukker ikke tiltagene på stoksiden snarere tværtimod: Jo mere oplyste jægerne er om indberetningspligten og jo mere jægerne assisteres ved indberetningen, desto bedre begrundes det at anvende hårdere repressalier overfor de jægere som ikke indberetter vildtudbytte. Det kan endvidere aflæses, at ingen tiltag på gulerodssiden aftstedkommer behov for lovændring, medens de tre første tiltag på stoksiden vil fordre en ændring af jagt- og vildtforvaltningsloven. 1. Pligtig indberetning afløses af et stikprøvebaseret system 2. Tilbageholde næste års jagttegn ved manglende indberetning Lovændring 3. Pålæg strafafgift på næste års jagttegn ved manglende indberetning Eksisterende lov 4. Politianmelde jægere som ikke indberetter rettidigt 5. Pålæg administrationsgebyr på næste stok års jagttegn ved manglende indberetning 6. Betale porto for indsendelse af vildtudbytteskemaer gulerod 7. Udsende rykker til jægere uden opkrævning af gebyr 8. Ryk indberetningsdato fra 1. november til 1. maj 9. Udvikle web-baseret jagtjournal for den enkelte jæger 10. Udvikle system for indberetning af vildtudbytte via (mobil) telefonen 11. Optimere brugervenlighed på jagttegnssystemets web-side 12. Optimere driftssikkerhed på systemets web-side specifikt. Figur 2: Oversigt over tiltag, som er vurderet m.h.p. at optimere vildtudbytteindberetningen 3.1 Stikprøvebaseret indberetning Det opgives at inddrive vildtudbyttestatistik fra alle jagttegnsløsere. I stedet defineres en stikprøvepopulation som er statistisk tilstrækkelig stor til at kunne beregne nationale data for de enkelte vildtarter. 12

13 Det har fra mange sider også internationalt været argumenteret, at man burde kunne stille sig tilfreds med en 60% indberetning, idet man på den baggrund bør kunne opstille et meget sikkert statistisk materiale (som det er blevet nævnt ovenfor, er f.eks. Frankrig ved at etablere et stikprøve baseret system med kun indberettende jægere, svarende til ca. 0,16 % af jægerskaren, hvilket arbejdsgruppen umiddelbart vurderer som helt utilstrækkeligt). Årsagen til at den nuværende situation med en indberetningsprocent på 60 ikke er statistisk tilfredsstillende er, at de 60% indberettende jægere ikke er udvalgt efter stikprøvemetoder. Der er således ingen garanti for, at alle relevante aspekter og risici dækkes ind ved denne indberetning. Der er med andre ord teoretisk sandsynlighed for at visse arter eller lokalområder er enten over- eller underrepræsenteret i det foreliggende materiale. På tilsvarende vis er der risiko for at visse jægertyper falder udenfor statistikken f.eks. jægere som kun skyder sika-vildt (kun ca. 100 jægere). Spørgsmålet om, hvorvidt man i Danmark skulle nærme sig en tilsyneladende mere traditionel stikprøvebaseret europæisk model for vurdering af vildtudbytte kan ikke umiddelbart besvares rent metodisk, idet en sådan model alt andet lige vil skulle indeholde forskellige typer og størrelser af stikprøvepopulationer, alt efter hvilke arter som søges dækkes ind ved vurderingen. En egentlig udredning vil være nødvendig for at kunne fastslå, hvor stor en stikprøvepopulation der bør være i en dansk kontekst. Til gengæld er spørgsmålet forvaltningsmæssigt relativt nemt at forholde sig til. Såfremt udsendelse af vildtudbytteskemaer og indberetningsforpligtelsen bortfaldt, vil der kunne spares en del ressourcer som i dag anvendes på udsendelse af materiale og indlæsning af data i database. Til gengæld vil der skulle afsættes ressourcer til administration af et stikprøvebaseret system, herunder til løbende og mere detaljerede validitetsundersøgelser. Afgørende er imidlertid, at overgang til et sådan system vil indebære et brud med ikke blot en globalt set unik ubrudt dataopbygning siden 1941, men også et afgørende brud med den dialog mellem jæger, myndighed og forskningsinstitution generelt, som det har taget 64 år at bygge op. Målsætningen om en sikring af en bæredygtig jagt er betinget, at af alle relevante interessenter er ansvarligt engagerede i forvaltningen af det danske vildt. Det kan på den baggrund ikke anbefales på nuværende tidspunkt og på det foreliggende grundlag at forkaste indberetningsforpligtigelsen for alle jagttegnsløsere. Et videre udredningsarbejde herom bør som forudsætning for indførsel af et stikprøvesystem sikres, således at der er en klar forståelse for konsekvenserne af en sådan beslutning. 3.2 Jagttegn betinget af indberetning I rammerne af det nuværende system vil en betingelse af jagttegnet medføre at jægere, der ikke indberetter, eller som ikke rettidigt indberetter vildtudbytte fra det foregående år vil blive sorteret fra ved udsendelse af det følgende års jagttegnsgirokort. Denne model, der isoleret set vil blive opfattet som det hårdeste repressalie for den enkelte jæger, fordrer en ændring af jagt- og vildtforvaltningsloven, da der ikke i den eksisterende lov er hjemmel til at tilbageholde jagttegnet ved manglende indberetning. Der knytter sig det forvaltningsmæssige problem til denne model, at der årligt modtages flere hundrede indberetningsskemaer, som af den ene eller anden grund er er utilstrækkeligt udfyldte, beskadigede eller fremsendt med utilstrækkelig porto. Der vil umiddelbart kunne opstå tvivl om påviseligheden af om folk har indberettet vildtudbyttet eller ej, eftersom der på nuværende tidspunkt hverken udsendes kvitteringsskrivelser til de jægere som har indberettet vildt (bortset fra jægere, der indberetter via internettet og som kan printe en kvittering ud), eller rykkerskrivelser til de jægere som ikke har indberettet vildt. Konsekvensen vil alt andet lige være, at Skov- og Naturstyrelsen vil modtage flere hundrede klager om året, som efterfølgende skal sagsbehandles. 13

14 Omvendt vil problemet delvist kunne løses ved netop at udsende rykkerskrivelse til de jægere som ikke har indberettet. En rykker vil give den pågældende jæger mulighed for at fremsende eller genfremsende vildtudbytteindberetningen. Med ca ikke-indberettende jægere vil denne løsning medføre en meromkostning bare til porto på ca. kr , hvortil kommer administrationsomkostninger og ressourcer til brug for klagesagsbehandling. Arbejdsgruppen anbefaler, at der ikke på nuværende tidspunkt tages skridt til at betinge jagttegnet med indberetning af vildtudbytte. Dette repressalie er det hårdeste for den enkelte jæger og andre tiltag bør afprøves først. Denne løsning bliver først aktuel, når de øvrige anbefalede tiltag ikke indenfor en nærmere bestemt årrække opfylder en række succes kriterier (se nedenfor i kapitel 4). 3.3 Pålæg strafafgift på næste års jagttegn Som supplement til det eksisterende system vil denne model indebære udsendelse af en rykkerskrivelse til de jægere som ikke rettidigt indberetter vildtudbytte. Omkostninger hertil vil kunne dækkes af provenu fra en til formålet fastsat administrativ afgift. Det er denne model som i de senere år er taget i anvendelse i Norge, efter sigende med stor succes. Man har i Norge således etableret en indberetningsprocent på 92, samt skabt et mer-provenue på Nkr. 10 millioner årligt på basis af strafafgiften i det første år, som følge af en strafafgift på Nkr 100,-pr. jæger. Om end det positive ved denne model er, at det alene er de ikke-indberettende jægere som straffes /afgiftspålægges, så er der ligesom ved den foregående model et forvaltningsproblem omkring påviseligheden af at have indberettet vildtudbytte eller ej. Men også her vil denne problematik umiddelbart kunne løses ved fremsendelse af rykkerskrivelse. Også denne model fordrer en ændring af jagt- og vildtforvaltningsloven, da der ikke i den eksisterende lov er hjemmel til at opdrive en administrativ strafafgift hos jægeren. Det må også afklares om skatte- og afgiftsstoppet gør denne model anvendelig, da der reelt vil være tale om en afgiftsforhøjelse for de jægere som ikke indberetter vildtudbytte. Arbejdsgruppen anbefaler ikke, at denne model tages i anvendelse på nuværende tidspunkt. Først når de i øvrigt anbefalede tiltag er gennemført og der i øvrigt er søgt afklaring på afgiftsstoppets betydning, bør det overvejes at indføre denne ordning, såfremt en række succes kriterier for de anbefalede tiltag ikke nås (se nedenfor i kapitel 4). 3.4 Politianmelde jægere som ikke indberetter rettidigt Efter jagt- og vildtforvaltningslovens 54, stk. 1 nr. 1, jf. 43, stk.1, er det strafbart ikke at indberette vildtudbytte til Skov- og Naturstyrelsen. Forudsætningen er, at Skov- og Naturstyrelsen politianmelder ikke- indberettende jægere til politiet med henblik på udstedelse af bøde. Ordningen er aldrig blevet anvendt, hvilket der er flere årsager til. For det første har Skov- og Naturstyrelsen ikke ønsket at kriminalisere et så højt antal personer som denne mulighed lægger op til. Som tidligere nævnt vil ordningen selv ved en indberetningsprocent på 80 medfører ca anmeldelser om året. I 2004 ville ordningen have medført politianmeldelse af mere end borgere. Det må også antages, at en sådan pludselig byrde på politiets skuldre ville blive dårligt modtaget også set i lyset af politiets øvrige opgaver. Det har i arbejdsgruppen været overvejet om det var muligt at finde et kriterium for politianmeldelse som ville medføre kun et begrænset antal politianmeldelser om året, for eksempel af jægere som i 2 eller 3 jagtsæsoner (i træk) ikke har indberettet vildtudbytte. Om end det nok er muligt, er der ingen tvivl om at antallet udfra disse kriterier stadigt vil være højt, da det er tænkeligt, at det er de samme jægere som i gentagne år ik- 14

15 ke indberetter vildt. Der er på den anden side også en risiko for at forskelsbehandle borgere alt afhængig af hvilken politikreds de er tilknyttet, og alt afhængig af det kriterium som ligger til grund for beslutning om politianmeldelse. Det kan derfor fortsat ikke umiddelbart anbefales at gøre anvendelse af denne mulighed. Såfremt det alligevel overvejes bør der defineres helt klare og utvetydige kriterier for politianmeldelse, samt indgås forhandlinger med politiet om hvorledes man fra politimyndighedens side vil stille sig overfor en sådan opgave. 3.5 Pålæg rykkergebyr ved opkrævning af efterfølgende års jagttegn. 53 i Jagt og vildtforvaltningsloven gør det muligt at opkræve et rykker gebyr i forbindelse med sikring af vildtudbytteindberetningen. I årene blev denne mulighed udnyttet med et gebyr på kr. 25,- som opkrævedes sammen med afgiften for det efterfølgende års jagttegn. Årsagen til bortfaldet af dette gebyr var administrative betænkeligheder, der bl.a. bestod i at føre bevis for, at en jæger reelt ikke havde opfyldt sin forpligtelse i henhold til loven i form af vildtudbytte og de klager fra jægere, der i den forbindelse opstod. I forbindelse med bortfaldet af gebyret diskuteres, hvorvidt man på dette tidspunkt skulle iværksætte særlig rykkerprocedure og/eller udsendelse af særlig indberetningsskemaer til ikke-indberettende jægere som afløsning for det hidtidige gebyr. Men henvisning til, at man ikke på det tidspunkt var helt klar over gebyrets effekt, besluttedes det at afvente udviklingen i de følgende år. Såfremt der herefter kunne konstateres et dokumenteret fald i antallet af vildtudbytteindberetninger skulle det overvejes, om man på den baggrund skulle indføre særlig rykker eller straffe procedurer. Dette er ikke sket, da man bl.a. fra tidligere ændringer i indberetningssystemet havde oplevet pludselige nedgange i indberetning som efterfølgende steg igen efter nogle år. Den ovenfor nævnte påviselighedsproblematik kan også her løses ved udsendelse af den omtalte rykkerskrivelse og i øvrigt ved hurtig optisk læsning af modtagne indberetningsskemaer - men det er umiddelbart vurderingen, at der vil udestå nogle forvaltningsmæssige problemer knyttet til besværet med at administrere endnu en beløbsstørrelse m.m. F.eks. vil der i regnskabsmæssig sammenhæng opstå problemer i relation til de indbetalinger som finder sted gennem net-bankerne, hvor jægere ofte taster forkerte beløb ind eller bevidst indbetaler beløb under det påkrævne. Forskellige tålegrænser og administration af endnu et giroindbetalingskort vil skulle defineres og udvikles i samarbejde med IBM Danmark. Gebyret vil kunne have en størrelse som kunne dække omkostningen ved ovennævnte forvaltningsaspekter og udsendelse af rykkerskrivelse samt dækning af porto for selve vildtudbytteindberetningen. Hvis det antages, at materiale og udsendelsesomkostning til rykkerskrivelse samt eventuelt særligt giro-indbetalingskort for det efterfølgende jagtår vil udgøre ca. kr. 15, og at porto for indsendelse af vildtudbytteskemaer er kr. 4,50 vil gebyret kunne fastsættes på følgende måde: Rykkerskrivelse ( jægere x kr. 15,-): kr Betalt porto ved indberetning ( x kr. 4,50) kr Samlet omkostning ved ordning: kr Med ca ikke-indberettende jægere svarer dette til et gennemsnitligt gebyr på ca. kr. 20, hvortil dog skal lægges administrative omkostninger. Taget i betragtning, at gebyret i perioden udgjorde kr. 25, vil det ikke være urimeligt med et rykkergebyr over dette niveau, også m.h.p. at sikre den ønskede effekt. Et rykkergebyr på kr. 50 kunne være et godt udgangspunkt, men bør nærmere beregnes. Modellen som arbejdsgruppen hermed skal anbefale, indebærer at de ikke-indberettende jægere modtager en rykkerskrivelse kort tid efter udløbet af den almindelige frist, samt oplysning om, at der, såfremt de ikke sikrer indberetning inden en nærmere kort frist, vil blive pålagt et gebyr på det efterfølgende års jagttegn. 15

16 3.6 Betale porto for indsendelse af vildtudbytteskemaer Denne model medfører blot, at portoen til indberetning af vildtudbyttet allerede er betalt, hvorfor jægeren fritages for at skulle løse porto. I de meldinger som indkommer fra jægere til bl.a. Skov- og Naturstyrelsen i tilknytning til vildtudbytteindberetningen, er utilfredsheden med at skulle løse porto den oftest udtrykte. En dækning af portoudgiften kan tænkes ske på 2 måder. For det første gennem en generel stigning i jagttegnsafgiften, og for det andet ved finansiering gennem det rykkergebyr som pålægges de jægere, der ikke indberetter vildtudbytte, jævnfør ovenstående afsnit 3.5. Det er her lagt til grund, at der er tale om en integreret ordning som kan finansieres ved et særligt rykkergebyr. Muligheden for at hæve jagttegnsafgiften generelt til dækning af portoomkostningen vurderes dels ikke levedygtig på grund af det nuværende skatte- og afgiftsstop, og dels ikke god, da også de jægere som indberetter via internettet pålægges at finansiere almindelig porto for jægere der ikke indberetter via internettet. Arbejdsgruppen skal på den baggrund anbefale, at der sikres finansiering af porto til indberetning af vildtudbytte, såfremt denne kan finansieres over det rykkergebyr som anbefales indført for de jægere, som ikke indberetter vildtudbytte. 3.7 Udsende rykker til jægere efter udløb af frist Der udsendes ikke i dag rykkerskrivelse til jægere som ikke har indberettet vildtudbytte ved udløb af indberetningsfristen. Udsendelse af en sådan rykkerskrivelse vil have en omkostning på minimum kr (15 kr. x ikke indberettende jægere). Isoleret betragtet vurderes denne mulighed ikke at være effektiv, da den ikke er koblet til et repressalie ved fortsat manglende indberetning når henset til, at bødestraf ikke i dag anvendes. Jagttegnsbudgettet giver ikke i de allernærmeste år plads til en så usikker anvendelse af jagttegnsmidlerne. Omvendt vil udsendelse af rykkerskrivelse sammen med et koblet repressalie forventeligt kunne have ganske betydelig effekt. Det er af tidligere undersøgelse kommet frem, at mere end 30% af de ikke-indberettende jægere begrunder den manglende indberetning med forglemmelse. Anvendelse af rykkerskrivelse skal således ses i sammenhæng med de ovenfor nævnte modeller, og bærer i givet fald arbejdsgruppens anbefaling. 3.8 Ryk frist for indberetning af vildtudbytte fra 1. november til 1. maj Indberetning af vildtudbytte skal i dag ske inden 1. november i det efterfølgende jagtår. Som det tidligere er blevet fastslået har jægeren således 9 måneder til at indberette sit vildtudbytte. Som anført i afsnit 3.7 ovenfor er det ikke utænkeligt at den lange frist er medvirkende til, at mange jægere ganske simpelt glemmer at indberette vildt, nu hvor indberetningen ikke automatisk er koblet til betaling for det efterfølgende års jagttegn. Der er forvaltningsmæssigt intet til hinder for at flytte indberetningsfristen frem, således at indberetningsfristen for eksempel er den 1. maj umiddelbart efter udløb af den jagtsæson som indberetningen omhandler. En omlæggelse vil endvidere passe fint ind i den afrapportering som DMU har i relation til de løbende vingeundersøgelser. DMU vil således kunne producere en samlet afrapportering i det tidlige efterår på såvel vingeundersøgelserne som også vildtudbytteindberetningerne, hvorfor denne mulighed har arbejdsgruppens opbakning. 16

17 3.9 Udvikle web-baseret jagtjournal for den enkelte jæger Med henblik på at hjælpe den enkelte jæger til at bogføre og indberette vildtudbytte, genoptog Skov- og Naturstyrelsen i 2004 praksis med at udsende en egentlig jagtjournal til jægerens egen løbende brug, samt satte fokus på problematikken i Vildtinformation Der foreligger endvidere teknologisk mulighed for at etablere et internet-baseret system for jagtjournaler, hvor den enkelte jæger på baggrund af sit identitetsnummer på jagttegnet kan oprette sig selv som bruger og gives mulighed for efter hver jagt, at registrere sit udbytte i den detaljeringsgrad som han ønsker. Ved sæsonens afslutning kan han bekræfte sit udbytte og afsende skemaets kerneoplysninger direkte ind i jagttegnssystemets database. En sådan mulighed, som har arbejdsgruppens opbakning vil ikke blot gøre det lettere for jægerne at indberette, men vil også kunne give jægeren mulighed for at føre statistik over sin jagt i indeværende og tidligere år. Der vil endvidere kunne åbnes op for en to-vejskommunikation mellem jægeren på den ene side og DMU og Skov- og Naturstyrelsen på den anden side Udvikle system for indberetning af vildtudbytte ved brug af telefon Skov- og Naturstyrelsen er for nærværende i dialog med firmaer som er specialiseret i denne type tjenester med henblik på at vurdere, hvilke muligheder som foreligger med den nyeste teknologiske udvikling. Den grundlæggende årsag er, at det er vurderingen at langt flere jægere er fortrolige med telefon/biltelefon end med internetbaserede løsninger. Det er en reel mulighed at indberette via telefon enten på selve såten eller efter jagten. Dette kan gøres på flere forskellige måder hvoraf blot skal nævnes en: Simpel indtale af udbytte på telefonen. En stemme kunne f.eks. byde den pågældende jæger velkommen og anmode om dennes identitetsnummer eller CPR nummer. Herefter behøver jægeren blot at indtale sit udbytte som svar på en række spørgsmål i relation til art og lokalitet. Hvis jægeren i forvejen har oprettet sig som bruger af systemet (via telefon eller internet), kan han begrænse spørgsmålene til kun at omfatte de relevante lokaliteter og arter. For langt de fleste jægere vil det være relevant kun at oplyse om ganske få arter og kun ét amt. Indberetningen kan således i de fleste tilfælde ske meget hurtig. Den indberetning som sker via telefon, vil endvidere kunne feede direkte ind i den internetbaserede jagtjournal som omtaltes i afsnit 3.9. Mulighed 3.9 og 3.10 vil gå langt i retning af at møde jægeren hvor han eller hun færdes, hvorfor arbejdsgruppen som udgangspunkt anbefaler begge løsninger enten uafhængigt af hinanden eller i en integreret form. Hvor prisen for systemet naturligvis er en afgørende variabel, anbefales det dog at de første skridt i retning af en sådan elektronisk opdatering tages Optimere brugervenlighed på jagttegnssystemets hjemmeside Det er fra mange jægeres side blevet fremført, at Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside til brug ved indberetning af vildtudbytte ikke er tilstrækkelig brugervenlig. Det er specifikt et problem, at opsætningen indtil 1. marts 2005 har efterladt det indtryk, at kun 5 arter kan indlæses af gangen, hvorved jægeren typisk ved overgang til de 5 efterfølgende felter tror, at de først indberettede data er gået tabt. Det er de imidlertid ikke og hjemmesiden indeholder en beskrivelse af hvorledes indberetningen skal ske. Efter den 1. marts 2005 er der nu lagt yderligere 5 linier til, således at i alt 10 indberetningslinier vises. Endvidere er det for mange jægere forvirrende, at de skal opgive et sumtal for udbyttet af arter i de enkelte amter. Dette er dog mere en service for jægeren, således at han kan kontrollere, at han har indberettet det rigtige antal nedlagt vildt. At der kan opstå misforståelser er dog under alle omstændigheder en indikation på at siden kan gøres mere brugervenlig. 17

18 Det bør således tilstræbes at gøre det muligt at opstille en tabel som viser samtlige felter på en gang eventuelt hele skemaet sådan som jægeren allerede kender det, samt tydeligere redegør for hensigten med sumtallene Optimere driftssikkerhed på jagttegnssystemets hjemmeside Det har endvidere i løbet af 2004 været et problem, at selve hjemmesiden til brug for indberetning er gået ned i flere omgange og endda i et enkelt tilfælde over 2 dage. Skov- og Naturstyrelsen har i 2004 i samarbejde med IBM Danmark og Miljøministeriets Center for Koncern Forvaltning skiftet server m.h.p. at gøre hele jagttegnssystemet mere driftssikkert. Siden da er hjemmesiden ikke gået ned. Processen med at driftsikre hjemmesiden bør være kontinuerlig og styrelsen bør, såfremt der opstår behov, tage yderligere skridt til sikre systemets drift i forhold til de eksterne brugere herunder jægerne. 4. Arbejdsgruppens prioriterede anbefaling Med baggrund i ovenstående gennemgang anbefaler arbejdsgruppen en model, hvorefter der sker en skærpelse på de repressalier som rammer jægere, der ikke indberetter rettidigt, samtidigt med, at der også i relation til servicering af de indberettende jægere sker en opgradering på spørgsmålet om indberetningsmetoder. Arbejdsgruppen lægger vægt på, at der skal ske en balanceret tilgang, således at jægerens lovfæstede forpligtelse til at sikre (højere) indberetningsprocenter ses i lyset af interessen fra myndighedernes side til i højere grad at møde jægeren hvor denne er. Helt konkret anbefales Vildtforvaltningsrådet at tage stilling til følgende model: Fra og med sæsonen 2006 genindføres et rykkergebyr som pålægges de jægere, der ikke indberetter korrekt eller rettidigt. Gebyret opkræves i forbindelse med indløsning af det efterfølgende års jagttegn. I løbet af 2005 opstilles klare kriterier for, hvornår indberetningspligten ikke er opfyldt med henblik på publicering i Vildtinformation 06 og på indberetningshjemmesiden. Fra og med 2006 skydes fristen for indberetning af vildtudbyttes frem fra 1. november til 1. maj. Det vil sige, at jægerne senest den 1. maj 2006 skal indberette vildtudbytte fra jagtåret 2005/06. Fra og med 2006 udsendes en rykkerskrivelse til de ikke-indberettende jægere, hvori de gøres bekendt med risikoen for at blive forelagt et rykkergebyr ved indløsning af efterfølgende års jagttegn, såfremt de ikke indberetter deres vildtudbytte indenfor en nærmere fastsat kort tidsfrist. Fra og med 2006 betaler Skov- og Naturstyrelsen jægernes porto for fremsendelse af vildtudbytteskemaer. Ovennævnte rykkergebyr skal være tilstrækkeligt stort til at dække omkostning ved udsendelse af rykkerskrivelse til ikke-indberettende jægere og administration af særligt giroindbetalingskort til dækning af gebyr + efterfølgende års jagttegnsafgift, samt til at dække omkostning ved at betale porto for de vildtudbytteskemaer som jægerne er forpligtet til at fremsende. Det er således en forudsætning, at udsendelse af rykkerskrivelse, pålæggelse af rykkergebyr og betaling for porto på vildtudbytteskemaer holdes udgiftsneutral ved finansiering alene gennem det opkrævede rykkergebyr. 18

19 I løbet af 2005/06 udvikles og testes et system for indberetning af vildtudbytte via telefon, med henblik på lancering i 2006 (prisafhængigt). I løbet af 2005 og frem til jagtsæsonens begyndelse i foråret 2006 udvikles et system som gør det muligt for jægere at opretholde og vedligeholde jagtjournaler på internettet med henblik på videreforsendelse til Skov- og Naturstyrelsen (prisafhængigt). I løbet af 2005 sikres der klarhed i spørgsmålet om den geografiske dimension i vildtudbytteskemaet. Der lægges ikke umiddelbart op til en stramning og dermed ændring af jagt- og vildtforvaltningsloven. Denne mulighed anbefales det at holde i baghånden, såfremt ovenstående ikke medfører den ønskede effekt. Det grundlæggende succeskriterium for den anbefalede model er, at der senest i jagtsæsonen 2007/08 er opnået en indberetning af vildtudbytte fra mindst 80 % af jægerne. Beslutning om at ændre loven med henblik på at pålægge ikke-indberettende jægere en egentlig strafafgift bør først tages i anvendelse, hvis ikke succes-kriterierne til den anbefalede model opfyldes. Betingelse af jagttegn med rettidig indberetning af vildtudbytte bør kun tages i anvendelse som en sidste nødløsning, hvis heller ikke pålæg af egentlig strafafgift har sikret en tilstrækkelig effekt. 5. Konklusion Danmark har siden 1941 opbygget et af verdens bedste systemer for indberetning af vildtudbytte. Denne status tilstræbes opretholdt ikke alene for traditionens skyld, men især i hensyntagen til det grundlæggende behov, der er for at sikre en fortsat bæredygtig jagt på det danske vildt. Den nuværende krise som systemet er præget af er ikke uoprettelig, men kan elimineres ved en målrettet indsats fra såvel myndigheders som også fra jægerside. Begge parter har pligt hertil. Dog hviler der et særligt ansvar på de danske jægere, der bør opretholde og pleje en selvjustits, hvor indberetning af den nedlagte vildt til stadighed er en hel naturlig del af det at gå på jagt. Det tjener hverken vildtet, jægerskaren eller den bredere danske befolkning, at der skabes usikkerhed om de danske vildtbestande. Konsekvenserne heraf kan alt andet lige være uoverskuelige og vil yderste konsekvens kunne medføre stramninger i de gældende regler for det jagtbare vildt og jagttider. 19

Forslag til lov om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning (Styrkelse af vildtudbytteindberetninger m.v.)

Forslag til lov om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning (Styrkelse af vildtudbytteindberetninger m.v.) Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 405 Offentligt Forslag til lov om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning (Styrkelse af vildtudbytteindberetninger m.v.) 1 I lov om jagt og vildtforvaltning,

Læs mere

Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn

Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. maj 2016 Tommy Asferg Institut for

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning

Forslag. Lov om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning Lovforslag nr. L 31 Folketinget 2014-15 Fremsat den 9. oktober 2014 af miljøministeren (Kirsten Brosbøl) Forslag til Lov om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning (Styrkelse af vildtudbytteindberetning

Læs mere

Varedeklaration for Vildtudbyttet

Varedeklaration for Vildtudbyttet Danmarks Statistik 14. januar 2015 Varedeklaration for Vildtudbyttet 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 0.1 Navn Vildtudbyttet 0.2 Emnegruppe Miljø og energi 0.3 Ansvarlig myndighed, kontor

Læs mere

Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs

Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har i februar og marts 00 undersøgt, hvor store andele af bestandene af ræv og kortnæbbet gås der har hagl i kroppen

Læs mere

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Tommy

Læs mere

14949/14 la/la/ikn 1 DG G 2B

14949/14 la/la/ikn 1 DG G 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 31. oktober 2014 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2013/0045 (CNS) 14949/14 FISC 181 ECOFIN 1001 RAPPORT fra: til: formandskabet Rådet Tidl. dok. nr.: 14576/14

Læs mere

TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET Kronvildtgruppen 23. november 2006 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET Kronvildtgruppens redegørelse og indstilling på baggrund af rapporter fra arbejdet i de regionale grupper De regionale kronvildtgrupper skal

Læs mere

Udtalelse nr. 7/2014

Udtalelse nr. 7/2014 Udtalelse nr. 7/2014 (artikel 287, stk. 4, andet afsnit, og artikel 322, stk. 2, TEUF) om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 om gennemførelse af afgørelse

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0532 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0532 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0532 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 25. oktober 2004 Til underretning for

Læs mere

Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken

Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken for sæsonen 2011/12 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juni 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf * onstid 9-16 *

ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf * onstid 9-16 * ERHVERVSANKENÆVNET Fax 33 30 76 00 Ekspediti- Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf. 33 30 76 22 * onstid 9-16 * www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 28. februar 2011 (J.nr. 2010-0022509)

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2014/2015 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2014/2015 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2014/2015 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE DJURSLAND Det fremgår af retningslinjerne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering

Læs mere

Vildtforvaltningsrådets indstilling til plan for forvaltning af kronvildt

Vildtforvaltningsrådets indstilling til plan for forvaltning af kronvildt Vildtforvaltningsrådets indstilling til plan for forvaltning af kronvildt./. På Vildtforvaltningsrådets møde den 14. juni 2016 behandlede rådet indstillingen fra Den nationale Hjortevildtgruppe om plan

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.11.2013 COM(2013) 776 final 2013/0384 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om suspension af den fælles toldtarifs autonome

Læs mere

Vejledning til indberetning af vildtudbytte/jagtjournal på www.jagttegn.dk

Vejledning til indberetning af vildtudbytte/jagtjournal på www.jagttegn.dk Vejledning til indberetning af vildtudbytte/jagtjournal på www.jagttegn.dk Klik ind på www.jagttegn.dk og klik på vildudbytte i menuen. Login Efter valg af Indberetning af vildtudbytte vises login-billede

Læs mere

Benchmarking. Vejledning til indhentning af omkostningsdata m.m. hos elnetselselskaberne. 1. udgave af 23. oktober 2006

Benchmarking. Vejledning til indhentning af omkostningsdata m.m. hos elnetselselskaberne. 1. udgave af 23. oktober 2006 Benchmarking Vejledning til indhentning af omkostningsdata m.m. hos elnetselselskaberne 1. udgave af 23. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 2 Side 1.1 BAGGRUND... 2 1.1.1 Benchmarking og

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Fremsat den af ministeren for ligestilling (Eva Kjer Hansen) Udkast af 2. februar 2006 Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Kommunale og regionale udvalg m.v. og ændring

Læs mere

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst)

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst) 21.7.2011 Den Europæiske Unions Tidende L 190/87 HENSTILLINGER KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto (EØS-relevant tekst) (2011/442/EU)

Læs mere

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet 10/10/2003 Introduktion til Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Læs mere

1. Overordnede bemærkninger

1. Overordnede bemærkninger Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 21. januar 2014 Høringskommentarer vedrørende engangsregistrering af selskabers m.v. underskud, oplysningspligt om erhvervelse af visse aktier

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Principper for fastsættelse af jagttider

Principper for fastsættelse af jagttider Principper for fastsættelse af jagttider Til Vildtforvaltningsrådets behandling den 15. december 2015 Baggrund Bekendtgørelsen om jagttider revideres hvert 4. år. Ændringer foretages dels på grundlag af

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0277 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0277 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0277 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.5.2014 COM(2014) 277 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg i henhold til artikel

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 21.3.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 79/7 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 254/2013 af 20. marts 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 340/2008 om gebyrer og afgifter til Det Europæiske

Læs mere

Her er Jakob... men bare rolig. Jakob er i gang med at betale sine regninger

Her er Jakob... men bare rolig. Jakob er i gang med at betale sine regninger Her er Jakob... men bare rolig. Jakob er i gang med at betale sine regninger Her er Lars. Lars er regnskabschef på et forlag. Lige nu opkræver han abonnement fra 76.000 husstande Betalingsservice er det

Læs mere

Ekspeditionsgebyr på 100 kr. opskrevet til den oprindelige kontrolafgift på 750 kr. grundet for sen betaling.

Ekspeditionsgebyr på 100 kr. opskrevet til den oprindelige kontrolafgift på 750 kr. grundet for sen betaling. 1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2013-0104 Klageren: XX 6440 Augustenborg Indklagede: Metroselskabet I/S v/metro Service A/S CVR: 21 26 38 34 Klagen vedrører: Ekspeditionsgebyr

Læs mere

Referat af Hjorteforvaltningsmøde den 7. november 2007.

Referat af Hjorteforvaltningsmøde den 7. november 2007. Odsherred, den 15. november 2007 Referat af Hjorteforvaltningsmøde den 7. november 2007. Dagsorden: 1. Godkendelse af ref. 2. Siden sidst, Mikkel, Asger - pressemeddelelse, medieomtale 3. Ulovlig jagt,

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK 15.8.2002 L 220/67 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 30. juli 2002 om visse krav fra Den Europæiske Centralbank til statistiske indberetninger samt procedurerne for

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. oktober 2012 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 25.11.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0653/2005 af Marion Locker, tysk statsborger, for den østrigske dyrevelfærdsorganisation, om ændringer

Læs mere

Høringspartnere. Digitaliseringsstyrelsen uddyber nedenfor formål, indhold og konsekvenser af at indføre Persondataloven i Grønland.

Høringspartnere. Digitaliseringsstyrelsen uddyber nedenfor formål, indhold og konsekvenser af at indføre Persondataloven i Grønland. Naalakkersuisut Government of Greenland Digitaliseringsstyrelsen Høringspartnere Supplerende høringsmateriale om Kongelig Anordning af Persondataloven Digitaliseringsstyrelsen uddyber nedenfor formål,

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse om arbejdsgiveres pligt til at oplyse løn, beskæftigelse m.v. til brug for administrationen af forsikringssystemet

Vejledning til bekendtgørelse om arbejdsgiveres pligt til at oplyse løn, beskæftigelse m.v. til brug for administrationen af forsikringssystemet Vejledning til bekendtgørelse om arbejdsgiveres pligt til at oplyse løn, beskæftigelse m.v. til brug for administrationen af forsikringssystemet Beskæftigelsesministeriet (Arbejdsdirektoratet) Nr. 39 af

Læs mere

Dansk Flygtningehjælp har modtaget ovennævnte udkast til lovforslag i høring den 22. august 2013 med frist for bemærkninger den 19. september 2013.

Dansk Flygtningehjælp har modtaget ovennævnte udkast til lovforslag i høring den 22. august 2013 med frist for bemærkninger den 19. september 2013. Justitsministeriet Asyl- og Visumkontoret asyl.visumkontoret@jm.dk 19.09.2013 Høring vedr. udkast til forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af Dublin IIIforordningen) Dansk Flygtningehjælp

Læs mere

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 17. marts 2006 FM 2006/21 Bemærkninger til forordningsforslaget 1. Baggrunden for forordningsforslaget Almindelige bemærkninger Landstingsforordning nr. 6 af 14. november 2004, der trådte i kraft den 1.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om SKATs anvendelse af bagatel- og beløbsgrænser på indsats- og inddrivelsesområdet. Juni 2009

Notat til Statsrevisorerne om SKATs anvendelse af bagatel- og beløbsgrænser på indsats- og inddrivelsesområdet. Juni 2009 Notat til Statsrevisorerne om SKATs anvendelse af bagatel- og beløbsgrænser på indsats- og inddrivelsesområdet Juni 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 SKATs anvendelse af bagatel-

Læs mere

Fortegnelse over individuelle risikoforøgelser

Fortegnelse over individuelle risikoforøgelser 1 af 8 08-08-2012 15:34 Fortegnelse over individuelle risikoforøgelser Journal nr.2:8032-718/fødevarer/finans, che Rådsmødet den 26. april 2000 Resumé 1. Forsikring & Pension (F&P) har den 30. juni 1998

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0546 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0546 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0546 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.10.2015 COM(2015) 546 final 2015/0254 (NLE) Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om tilladelse til Letland til

Læs mere

KOMMISSIONENS SVAR PÅ DEN EUROPÆISKE REVISIONSRETS SÆRBERETNING "FOREBYGGES OG PÅVISES MOMSUNDDRAGELSE VED KONTROLLEN AF TOLDPROCEDURE 42?

KOMMISSIONENS SVAR PÅ DEN EUROPÆISKE REVISIONSRETS SÆRBERETNING FOREBYGGES OG PÅVISES MOMSUNDDRAGELSE VED KONTROLLEN AF TOLDPROCEDURE 42? EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.11.2011 KOM(2011) 733 endelig KOMMISSIONENS SVAR PÅ DEN EUROPÆISKE REVISIONSRETS SÆRBERETNING "FOREBYGGES OG PÅVISES MOMSUNDDRAGELSE VED KONTROLLEN AF TOLDPROCEDURE

Læs mere

Erklæring vedrørende kommunegarantier

Erklæring vedrørende kommunegarantier Erklæring vedrørende kommunegarantier Nedenstående udfyldes af ansøgeren til anlægstilskuddet. Projektets titel (kort titel som projektet kan identificeres ud fra): Ansøgers navn, adresse m.v. CVR-nr.:

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN. Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN. Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.5.2014 COM(2014) 277 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg i henhold til artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

Læs mere

JC May Joint Committee Retningslinjer for klagebehandling i værdipapirsektoren (ESMA) og banksektoren (EBA)

JC May Joint Committee Retningslinjer for klagebehandling i værdipapirsektoren (ESMA) og banksektoren (EBA) JC 2014 43 27 May 2014 Joint Committee Retningslinjer for klagebehandling i værdipapirsektoren (ESMA) og banksektoren (EBA) 1 Indholdsfortegnelse Retningslinjer for klagebehandling i værdipapirsektoren

Læs mere

AN 2012 00003 VR 1991 03235 PREGNATAL - Mangelfuld betaling af fornyelsesgebyr

AN 2012 00003 VR 1991 03235 PREGNATAL <w> - Mangelfuld betaling af fornyelsesgebyr RESUMÉ: AN 2012 00003 VR 1991 03235 PREGNATAL - Mangelfuld betaling af fornyelsesgebyr Sagen drejer sig om anmodning om genoprettelse af de rettigheder, der er gået tabt som følge af mangelfuld betaling

Læs mere

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger Til beslutningsforslag nr. B 72 Folketinget 2009-10 Beretning afgivet af Retsudvalget den 19. august 2010 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger

Læs mere

Slutrapport for kampagnen om. Ulovlig indførsel af fjervildt.

Slutrapport for kampagnen om. Ulovlig indførsel af fjervildt. J. nr.: 2015-13-60-00120 15-11-2016 Slutrapport for kampagnen om Ulovlig indførsel af fjervildt. INDLEDNING Fødevarestyrelsen har i sommeren 2016 gennemført en kontrolkampagne med fokus på sporbarhed og

Læs mere

Udkast til Forslag til Lov om afgift af skadesforsikringer (Skadesforsikringsafgiftsloven) H098-10

Udkast til Forslag til Lov om afgift af skadesforsikringer (Skadesforsikringsafgiftsloven) H098-10 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: JS@SKAT.dk Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91 Telefax nr. 33 11 09

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 9. marts 2015 Lovudkast om udskydelse af selvangivelsesfristen for selskaber m.v. og lempelse af sanktionen ved manglende registrering af underskud

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv)

Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv) Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv) 1. I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 6. oktober

Læs mere

J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg J.nr. j.nr. 08-107149 Dato : 15. august 2008 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 346-355 af 17. juli 2008. (Alm. del) stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). Kristian

Læs mere

Grundejerforeningen Slagslunde Syd

Grundejerforeningen Slagslunde Syd Mødedato: Torsdag Kl.: 19.00 Mødested: Per, Mimosevej 13 Deltagere i mødet: Per Aagaard Flemming Toft Bent Holm Zenia Rasmussen Ditte Walther Jensen Preben Arentoft Mødt: Alle med undtagelse af Flemming

Læs mere

Resten af vejledningen omhandler kun indberetning og bygger på at der er valgt jagtår.

Resten af vejledningen omhandler kun indberetning og bygger på at der er valgt jagtår. Brugervejledning til Vildtudbytteindberetning Formål Formålet med denne brugervejledning er at sikre, at jægere bliver guidet igennem komponentens muligheder og mulige fejlsituationer. Muligheder Som jæger

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

[Navn udeladt] på vegne af [navn udeladt], Gørløse, over Energitilsynet af 11. december 2003 Forbrugs- og efterbetalingskrav

[Navn udeladt] på vegne af [navn udeladt], Gørløse, over Energitilsynet af 11. december 2003 Forbrugs- og efterbetalingskrav (Elforsyning) [Navn udeladt] på vegne af [navn udeladt], Gørløse, over Energitilsynet af 11. december 2003 Forbrugs- og efterbetalingskrav Nævnsformand, professor, cand.jur. Christen Boye Jacobsen Professor,

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.5.2015 COM(2015) 201 final 2015/0104 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 1387/2013 om suspension af den fælles toldtarifs autonome

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf * Ekspeditionstid 9-16

ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf * Ekspeditionstid 9-16 ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf. 33 30 76 22 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 21. maj 2012 (J.nr. 2011-0026122) Afgift som følge

Læs mere

Kapitel 1: De realiserede delresultater

Kapitel 1: De realiserede delresultater Regulativ for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringsaftalerne for forsikringer tegnet på beregningsgrundlagene G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82 2 %, Uni98 2 %, L99 og U10 1. Lovgrundlag

Læs mere

KENDELSE. Klager ønskede at sælge sin andelslejlighed og indgik derfor den 7. august 2009 en formidlingsaftale med indklagede.

KENDELSE. Klager ønskede at sælge sin andelslejlighed og indgik derfor den 7. august 2009 en formidlingsaftale med indklagede. 1 København, den 1. november 2010 KENDELSE Klager ctr. Lokalbolig Valby ApS Valby Langgade 142 2500 Valby Nævnet har modtaget klagen den 16. marts 2010. Klagen angår spørgsmålet, om indklagede har udført

Læs mere

Meddelelse om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen af compactdiske til indspilning (CD-R'er) med oprindelse i Indien

Meddelelse om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen af compactdiske til indspilning (CD-R'er) med oprindelse i Indien TRADE/2002/294/DA Meddelelse om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen af compactdiske til indspilning (CD-R'er) med oprindelse i Indien Kommissionen har modtaget en klage i henhold

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion 2-x. Forvaltningsret 1113.1 114.3 115.1 123.1. Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion En friskole glemte at søge Økonomistyrelsen om fleksjobrefusion inden ansøgningsfristen udløb.

Læs mere

Ministeren for Børn og Undervisning. Børne- og Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K. Aarhus Kommune

Ministeren for Børn og Undervisning. Børne- og Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K. Aarhus Kommune Ministeren for Børn og Undervisning Børne- og Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Den 17. september 2012 Aarhus Kommune Ansøgning om dispensation vedrørende delvis fravalg

Læs mere

Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar

Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2013 Thomas Kjær Christensen Jesper Madsen Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Praktisk information hvis du overvejer optagelse til handel på et reguleret marked og offentligt udbud af værdipapirer over

Praktisk information hvis du overvejer optagelse til handel på et reguleret marked og offentligt udbud af værdipapirer over 15. juli 2015 Praktisk information hvis du overvejer optagelse til handel på et reguleret marked og offentligt udbud af værdipapirer over 5.000.000 euro I dette notat er samlet praktisk information om

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2013/2014 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2013/2014 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2013/2014 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE NORDJYLLAND Det fremgår af retningslinjerne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering

Læs mere

M I L J Ø M I N I S T E R I E T

M I L J Ø M I N I S T E R I E T Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 245 Offentligt M I L J Ø M I N I S T E R I E T SKOV- OG NATURSTYRELSEN Landsplanområdet J.nr. SN 2001-0019/LP4-0003 Ref. MIC Sjette redegørelse om "lovovervågning"

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf *

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf * ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 17. oktober 2014 (J.nr. 2014-0038002) Afgift som følge af

Læs mere

CAMPridge Medlemssystemet kan udbygges med en række ekstra funktioner og faciliteter, kaldet tilvalg.

CAMPridge Medlemssystemet kan udbygges med en række ekstra funktioner og faciliteter, kaldet tilvalg. CAMPridge for Dynamics AX - Tilvalg Landeuafhængige tilvalg til CAMPridge Medlems-system CAMPridge Medlemssystemet kan udbygges med en række ekstra funktioner og faciliteter, kaldet tilvalg. Persondata,

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. december 2015 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. december 2015 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. december 2015 (OR. en) PUBLIC 15196/15 LIMITE FISC 189 ECOFIN 971 NOTE fra: til: Vedr.: Den Tjekkiske Republiks delegation De Faste Repræsentanters

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere

Finanstilsynet har modtaget K s brev af 2. juni 2003, vedrørende stillingen som udsteder i henhold til lov om udstedere af elektroniske penge 1.

Finanstilsynet har modtaget K s brev af 2. juni 2003, vedrørende stillingen som udsteder i henhold til lov om udstedere af elektroniske penge 1. Kendelse af 7. oktober 2004. J.nr. 03-176.255. Tiltrådt, at elektroniske penge kun kan udstedes af pengeinstitutter eller af virksomheder, der har tilladelse i henhold til lov om elektroniske penge. Lov

Læs mere

Vestre Landsret Pressemeddelelse

Vestre Landsret Pressemeddelelse Vestre Landsret Pressemeddelelse PRESSEMEDDELELSE: Danica Pension frifundet i sager om gebyrer/omkostningsbidrag på pensioner Vestre Landsrets 10. afdeling har den 28. august 2008 afsagt dom i 3 sager,

Læs mere

Sneordning Muligheder og alternativer for en forbedret ordning. Egebjerglund-Syd & Aagesdal

Sneordning Muligheder og alternativer for en forbedret ordning. Egebjerglund-Syd & Aagesdal Sneordning Muligheder og alternativer for en forbedret ordning Grundejerforeningerne Egebjerglund-Syd & Aagesdal Oplæg Som pålagt af generalforsamlingeni 2013 har bestyrelsen forsøgt at se nærmere på forskellige

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser L 166/51 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Dagsordenstekst til KMU-sag om erhvervsaffaldsgebyrer. Sag nr. 10/3733. Bilag 1 Sagsbeskrivelse. Indledning

Dagsordenstekst til KMU-sag om erhvervsaffaldsgebyrer. Sag nr. 10/3733. Bilag 1 Sagsbeskrivelse. Indledning Dagsordenstekst til KMU-sag om erhvervsaffaldsgebyrer Sag nr. 10/3733 Bilag 1 Sagsbeskrivelse Indledning Virksomhederne i Ringsted Kommune skal betale et erhvervsaffaldsgebyr i 2010. Gebyret skal dække

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL)

BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL) BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL) KAPITEL X Europæisk Samarbejdsudvalg eller informations- og høringsprocedure i fællesskabsvirksomheder. 1. Afsnit : Anvendelsesområde? L 439-6 Med det formål at sikre de ansattes

Læs mere

Angående punkt 6 på dagsordenen til udvalgets 4. møde: Regionsrådsmedlemmernes vilkår for udførelse af deres hverv.

Angående punkt 6 på dagsordenen til udvalgets 4. møde: Regionsrådsmedlemmernes vilkår for udførelse af deres hverv. Det midlertidige udvalg om evaluering af den politiske struktur Angående punkt 6 på dagsordenen til udvalgets 4. møde: Regionsrådsmedlemmernes vilkår for udførelse af deres hverv. Beskrivelse af de vilkår

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 13. januar 2009 Vilkår ved exit Ifølge model-notat

Læs mere

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. november 2012 (12.11) (OR. en) 15814/12 SPORT 66 SAN 270 NOTE fra: formandskabet til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet Tidl. dok. nr.:

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Industri, Forskning og Energi 22.4.2013 2012/0180(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi til Retsudvalget om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Databehandleraftale Bilag 8 til Contract regarding procurement of LMS INDHOLD

Databehandleraftale Bilag 8 til Contract regarding procurement of LMS INDHOLD INDHOLD INDHOLD... 1 1. Baggrund... 2 2. Definitioner... 2 3. Behandling af personoplysninger... 3 4. Behandlinger uden instruks... 3 5. Sikkerhedsforanstaltninger... 3 6. Underdatabehandling... 4 7. Overførsel

Læs mere

Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser

Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser EF-Tidende nr. L 225 af 12/08/1998 s. 0016-0021 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06 RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om driften af statsskovene (beretning nr. 7/02) I. Indledning 1. Jeg afgav den 11.

Læs mere

Høringsnotat til Folketingets Kommunaludvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister og sundhedsloven

Høringsnotat til Folketingets Kommunaludvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister og sundhedsloven Kommunaludvalget 2012-13 L 4 Bilag 1 Offentligt Enhed IT og CPR Sagsbehandler GK Koordineret med [INI] Sagsnr. 1207136 Doknr.1033168 Dato 25. september 2012 Høringsnotat til Folketingets Kommunaludvalg

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 28.5.2015

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 28.5.2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 28.5.2015 C(2015) 3462 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 28.5.2015 om ændring af delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 for så vidt angår betingelserne

Læs mere

Sag T-241/01. Scandinavian Airlines System AB mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sag T-241/01. Scandinavian Airlines System AB mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber Sag T-241/01 Scandinavian Airlines System AB mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber»Konkurrence aftale luftfart forordning (EØF) nr. 3975/87 anmeldte aftaler aftale, der overskrider rammerne for

Læs mere

Klagen vedrører: Annullering af kontrolafgift på 750 kr. mod et ekspeditionsgebyr på 125 kr. ved efterfølgende forevisning af gyldigt periodekort.

Klagen vedrører: Annullering af kontrolafgift på 750 kr. mod et ekspeditionsgebyr på 125 kr. ved efterfølgende forevisning af gyldigt periodekort. 1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2011-0206 Klageren: Indklagede: XX 3000 Helsingør DSBFirst Klagen vedrører: Annullering af kontrolafgift på 750 kr. mod et ekspeditionsgebyr

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 24.10.2016 COM(2016) 689 final 2013/0028 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions

Læs mere

Udtalelse nr. 7/2015

Udtalelse nr. 7/2015 Udtalelse nr. 7/2015 (artikel 287, stk. 4, andet afsnit, og artikel 322, stk. 2, i TEUF) om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014 om metoderne og proceduren

Læs mere

Cybercity A/S Ovengaden Neden Vandet 7 1414 København K. Ved. 65-anmodning om afvisning på adgang til VDSL

Cybercity A/S Ovengaden Neden Vandet 7 1414 København K. Ved. 65-anmodning om afvisning på adgang til VDSL Cybercity A/S Ovengaden Neden Vandet 7 1414 København K Ved. 65-anmodning om afvisning på adgang til VDSL Cybercity har i brev af 2. august 2004 anmodet om at træffe afgørelse efter telelovens 65, fordi

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2013/2014 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2013/2014 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2013/2014 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE MIDTJYLLAND Det fremgår af retningslinjerne for de hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen reagerede på anmeldelsen den 23. marts 1998 således:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen reagerede på anmeldelsen den 23. marts 1998 således: Kendelse af 14. december 1998. 98-122.531. Anmeldelse af stiftelse af aktieselskab, der tidligere var registreringsnægtet på grund af manglende indbetaling af kapital inden anmeldelsen, registreringsnægtet.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg. Oktober 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg. Oktober 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg Oktober 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Aabenraa Kommune 2011-2021 Forord Denne indsatsplan er et vigtigt skridt mod en koordineret indsats for en effektiv bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aabenraa

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST8

It-sikkerhedstekst ST8 It-sikkerhedstekst ST8 Logning til brug ved efterforskning af autoriserede brugeres anvendelser af data Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST8 Version 1 Maj 2015 Logning

Læs mere

Referat Hjortevildtudvalgsmøde Den 24. august 2015 kl. 17.00-20.00

Referat Hjortevildtudvalgsmøde Den 24. august 2015 kl. 17.00-20.00 Referat Hjortevildtudvalgsmøde Den 24. august 2015 kl. 17.00-20.00 Sted Hotel Hedegaarden, Vald. Poulsensvej 4, 7100 Vejle Mødedeltagere Lars Jensen, (HB) Formand Claus Lind Christensen (Formand DJ) Knud

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere