Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13"

Pernille Mortensen
8 år siden
Visninger:

1 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H Skatteministeriet har d. 4. marts 2013 fremsendt ovennævnte udkast til FSRdanske revisorer med anmodning om bemærkninger. FSR danske revisorer Kronprinsessegade 8 DK København K Telefon fsr@fsr.dk CVR Danske Bank Reg Konto nr EU-Kommissionen har d. 14. februar 2013 fremsat forslaget om forstærket samarbejde om afgift på finansielle transaktioner ("AFT"). 11 lande har på nuværende tidspunkt givet tilsagn om, at ville tilslutte sig dette forstærkede samarbejde. Danmark er ikke et af disse 11 lande. Forslaget har bl.a. til formål at reducere ikke-samfundsgavnlige finansielle transaktioner og at sikre, at den finansielle sektor yder et bidrag til dækning af omkostningerne efter den seneste krise. Beskatningen rammer bredt og skal efter det nuværende forslag omfatte alle finansielle transaktioner efter såvel et etablerings- som udstedelsesprincip. Forslaget vedrører derved alle finansielle transaktioner, der enten gennemføres af en finansiel institution, der er etableret inden for det forstærkede samarbejde eller transaktioner, der vedrører et finansielt instrument udstedt inden for det forstærkede samarbejde. Forslaget giver anledning til følgende bemærkninger: 1. Kaskadeeffekten AFT-beskatningen pålægges efter direktivforslaget på bruttotransaktioner, hvor der pålægges skat i hvert led i en finansiel transaktion. Der er ikke undtagelser i direktivforslaget for finansielle institutioner, der udelukkende agerer som mellemled i en transaktion. Dette kan være medvirkende til, at beskatningen af en finansiel transaktion bliver mange gange større, end direktivforslaget lægger op til. Eksempel

2 En dansk pensionskasse sælger en beholdning af børsnoterede tyske aktier til en udenlandsk pensionskasse. Overdragelsen sker via en tysk børs. Både den danske og udenlandske pensionskasse er en finansiel institution omfattet af AFT. Både sælgers og købers bankforbindelse handler ved gennemførelsen af aktietransaktionen med en mellemmand, som er medlem af den fælles clearingscentral, der er nødvendig for gennemførelsen af aktietransaktionen. Side 2 Sælger Bank Clearings - medlem Clearings Clearings - central - medlem Bank Køber 0,1% 0,1% 0,1% 0,1% 0,1% 0,1% 0,1% 0,1% 0,1% 0,1% Som illustreret ovenfor, pålægges skatten i hvert led, dog med undtagelse af clearingscentralen. I denne situation bliver den endelige beskatning af værdipapiret samlet 1,0 %. Der bør efter FSRs vurdering tages stilling til, om Kommissionens undersøgelser af skattens påvirkning af økonomien på det Indre Marked i tilstrækkelig grad tager højde for denne kaskadeeffekt og den reelle skattebyrde på finansielle transaktioner. 2. Solidarisk hæftelse Ifølge ordlyden i artikel 10, stk. 3 hæfter hver part i en transaktion solidarisk for transaktionsafgiften. Som ovenfor nævnt kan transaktionsafgiften blive betydelig, når kaskadeeffekten medregnes. Det ønskes afklaret, hvorvidt hæftelsen kun angår modpartens betaling af afgift, eller om denne tillige omfatter samtlige parter i en "transaktionskæde", jf. ovenfor vedrørende kaskadeeffekten. Hvis sidstnævnte er tilfældet, kan en dansk finansiel institution risikere at være pligtig til at betale afgiften for alle led i kæden, såfremt den ikke korrekt og rettidigt indbetales af de andre skattepligtige led i kæden. Dette vil umiddelbart være en urimelig stor byrde, og denne hæftelsesrisiko vil være problematisk i forhold til at sikre et velfungerende indre marked.

3 3. Finansielle instrumenter Forslagets definition af finansielle instrumenter refererer til Bilag 1, Afsnit C i Direktiv 2004/39/EF. Denne definition inkluderer bl.a. valutaterminskontrakter. Side 3 Danske virksomheder, der handler globalt i mange forskellige valutaer, afdækker ofte deres valutakursrisiko ved at indgå valutaterminskontrakter. Disse afdækningstransaktioner er så vidt FSR forstår, omfattet af forslaget og vil således blive beskattet. Dette er i givet fald en uhensigtsmæssig konsekvens af det foreslåede direktivforslag. Virksomheders anvendelse af afdækningsinstrumenter til at reducere egen valutakursrisiko er ikke skadeligt for de finansielle markeder og bidrager ikke til øget ustabilitet, snarere tværtimod. Det er i samfundets interesse, at virksomhederne ikke påtager sig unødige risici, og det er derfor efter FSRs opfattelse uforståeligt, hvis det virkelig skulle være hensigten at indføre beskatning af virksomheders helt almindelige valutasikringstransaktioner. Endvidere synes det uklart, hvorledes beskatningsgrundlaget for finansielle kontrakter konkret skal opgøres. I henhold til artikel 7 består beskatningsgrundlaget af det notionelle beløb, der er angivet i derivataftalen. Endvidere skal det højeste beløb anvendes, hvis flere notionelle beløb benyttes i derivataftalen. I praksis vil der forekomme en række finansielle kontrakter, hvor opgørelsen af det notionelle beløb vil være behæftet med væsentlig usikkerhed. 4. Udstedelsesprincippet I nærværende direktivforslag introduceres i artikel 4, stk. 1, litra g og stk.2, litra c et udstedelsesprincip for at undgå unddragelser m.v. Indførelsen af et udstedelsesprincip medfører selvsagt, at beskatningen rammer bredere end foreslået i det forrige direktivforslag. Med tilføjelsen af udstedelsesprincippet skal også finansielle institutioner uden for AFT-zonen beskattes af handel med finansielle instrumenter, der er udstedt inden for AFT-zonen, selv om hverken køber, sælger eller mellemliggende finansielle institutioner er hjemmehørende inden for AFT-zonen. Rækkevidden af beskatningen af institutioner hjemmehørende udenfor AFTzonen med baggrund i udstedelsesprincippet synes uklar.

4 Ét eksempel er indgåelse af finansielle differencekontrakter mellem parter uden for AFT-zonen (eksempelvis en dansk pensionskasse og en engelsk bank). Den finansielle differencekontrakt vil i denne situation være udstedt uden for AFTzonen. Da begge parter i transaktionen er hjemmehørende uden for AFT-zonen, er transaktionen som udgangspunkt ikke AFT-pligtig. Side 4 Såfremt differencekontrakten vedrører værdiudviklingen i et underliggende aktiv indenfor AFT-zonen (eksempelvis en tysk aktie), er det spørgsmålet, om differencekontrakten dermed anses for udstedt inden for AFT-zonen? Hvis dette er tilfældet, følger det så direkte af udstedelsesprincippet i artikel 4, stk. 1, litra g eller er det en konsekvens af misbrugsbestemmelsen i artikel 14, stk. 1? Et andet eksempel er en differencekontakt baseret på et indeks af flere europæiske aktier, eksempelvis EURO STOXX 50-indekset. EURO STOXX 50- indekset består af 50 forskellige aktier fra 12 forskellige Eurozone-lande, hvoraf nogle ikke er en del af AFT-zonen. Det er uklart, om anvendelsen af EURO STOXX 50-indekset som underliggende aktiv i medfør af udstedelsesprincippet vil medføre, at differencekontrakten anses for udstedt i AFT-zonen. Det er efter FSRs vurdering uhensigtsmæssigt og skadende for virksomheders og borgeres retssikkerhed, at der gennemføres regler, hvor beskatningen er baseret på, at et værdipapir har en vis kvalificeret eller arbitrær tilknytning til AFT-zonen jævnfør ovenfor. Dette vil selvsagt medføre en række betydelige praktiske og administrative udfordringer i forbindelse med klarlæggelse af den reelle skattepligt på værdipapirer. Derudover vil indberetning og opkrævning af AFT i disse situationer stille store krav til indberetningssystemer, procedurer mv. for såvel finansielle institutioner indenfor og udenfor AFT-zonen. 5. Pensionskasser og livsforsikringsselskaber er ikke fritaget Hvor visse finansielle institutioner og transaktioner, som for eksempel medlemsstaternes centralbanker og nyudstedelser på det primære marked, er fritaget for beskatning, er pensionskasser og livsforsikringsselskaber stadig omfattet af beskatningen. Såfremt pensionskasser og livsforsikringsselskaber ikke fritages, vil AFT-skatten i praksis blive båret af private pensionstagere snarere end den finansielle sektor.

5 Efter FSRs opfattelse synes det henset til formålet med transaktionsskatten hensigtsmæssigt, at pensionskasser og livsforsikringsselskaber også fritages. Side 5 6. Ikrafttræden AFT-beskatningen skal ifølge direktivforslaget træde i kraft allerede fra 1. januar En så relativt kort frist giver umiddelbart anledning til bekymring. Indførelsen af en AFT-skat vil medføre, at finansielle institutioner og datacentraler skal foretage væsentlige opdateringer af it-systemer, ændring af arbejdsgange, uddannelse af medarbejdere, justering af samhandelsaftaler og kundevilkår mv. Denne udfordring bliver selvsagt ikke mindre af, at regelsættet er ganske komplekst og indeholder væsentlige uklarheder. Der er desuden tale om en ny type beskatning, særligt angående beskatningen af finansielle kontrakter, hvor der selvsagt ikke findes noget tidligere erfaringsgrundlag for branchen at trække på. Af ovenstående grunde bør en senere ikrafttrædelsesfrist derfor overvejes. Med venlig hilsen John Bygholm formand for skatteudvalget Mette Bøgh Larsen skattekonsulent

Relaterede dokumenter

1. Overordnede bemærkninger

1. Overordnede bemærkninger Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 21. januar 2014 Høringskommentarer vedrørende engangsregistrering af selskabers m.v. underskud, oplysningspligt om erhvervelse af visse aktier