STATISTIK: LITHIUM I SALAR DE UYUNI

Transkript

1 STATISTIK: LITHIUM I SALAR DE UYUNI 1. BOLIVIAS AFHÆNINGHED AF UDVINDINGSINDUSTRIEN Udvindingsindustrien er Bolivias primære eksportsektor, hvorfor deres økonomi i høj grad afhænger af denne eksport. Bolivia har en meget lavindustriel produktion. De eksporterer altså ikke forarbejdede varer, som fx lithium-ion-batterier, men derimod råvarer, som fx lithiumcarbonat. Salg og eksport af råvarer, til udlandet, er ikke en stor indtægtskilde til Bolivia. De ikke forarbejdede varer sælger til en langt mindre pris, end de forarbejdede. Beskatning er derfor et vigtigt politisk redskab i Bolivia, og en af de største finansieringskilder. Fig. 1 Sammensætningen af den bolivianske eksport (årligt gennemsnit) Olie & gas Minedrift Industri Landbrug

2 Fig. 2 Den bolivianske udvindingsindustris indflydelse på PNB Råolie og naturgas Metaller og ikke-metaller 2

3 Fig. 3 Andel af finansielle indtægter fra olie/gas og minedrift i de samlede finansielle indtægter (i mill. Bolivianos) skat Andel af indtægter fra den ikke-finansielle offentlige sektor SNPF = El Sector Público No Financiero. Andel af indtægter fra skat 3

4 Fig. 4 Udviklingen i skatteindtægter (i mill. Bolivianos) Moms (import af mere forfinede produkter fra udlandet) Moms (det indenlandske marked) Toldtarif Punktafgifter Direkte skatter på olie og gas Skat på profit på minedrift Moms (på import) Direkte beskatning på naturgas/kulbrinte 4

5 Fig. 5 Ressourceforbrug: offentlige udgifter Løbende udgifter Kapitaludstrømning Polynomium (løbende udgifter) Polynomium (kapitaludstrømning) 5

6 Fig. 6 Industriens andel af BNP (i %) Landbrug Minedrift og olie Fremstillingsindustri 6

7 Fig. 7 Den grundlæggende industris udvikling Evolución de la estructura de la Industria Manufacturera por períodos ,9% 16,2% 9,0% 6,3% 11,3% 9,7% 11,6% ,4% 13,4% 10,3% 6,6% 11,5% 7,3% 13,6% ,6% 13,1% 11,1% 6,4% 14,0% 7,1% 14,7% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% - Alimentos - Textiles, Prendas de Vestir y Productos del Cuero - Productos de Refinación del Petróleo - Otras Industrias Manufactureras - Bebidas y Tabaco - Madera y Productos de Madera - Productos de Minerales no Metálicos Fuente: elaboración propia con base en UDAPE, Dossier de Estadísticas Sociales y Económicas, Vol. 21, Fødevarer Drikkevarer og tobak Tekstiler, beklædningsgenstande og lædervare Træ og produkter i træ Raffinerede olieprodukter Mineralske produkter (ikke metaller) Andre fremstillingsindustrier 7

8 Fig. 8 Handelsbalancen (i mill. US$) 8

9 2. UDVINDINGSINDUSTRIENS AKTØRER Størstedelen af den bolivianske udvindingsindustri, særligt på olie og gas området, er styret af multinationale selskaber. Dét på trods for at Bolivia, efter gaskrigen i 2003, nationaliserede gassen efter længere tids oprør og uroligheder 1. Fig. 9 Hvem bidrager til den bolivianske PNB? Stat Private udenlandske virksomheder Private nationale virksomheder Kooperativer Sociale virksomheder 1 9

10 Fig. 10 Hvem står bag udvindingen af kulbrinte? Petrobras (brasiliansk selskab) Repsol (spansk selskab) YPFB Chaco/Andina (boliviansk selskab) Chaco/Andina (boliviansk selskab) Andre 10

11 3. DEN BOLIVIANSKE BEFOLKNING En stor del af at forstå lithiumproblematikken, er at vide hvem den bolivianske befolkning er. Der er udbredt fattigdom i landet, og til stadighed en stor forskel mellem de oprindelige og ikke-oprindelige folk. Fig. 11 Fattigdom og ulighed Pobreza = fattigdom Indigencia = ekstrem fattigdom 2 Pobreza urbana = fattigdom (by) Pobreza rural = fattigdom (land) Indigencia urbana = ekstrem fattigdom (by) Indigencia rural = ekstrem fattigdom (land) 2 maalene/status- 2012/maal- 1- fattigdom 11

12 Fig. 12 Fattigdom og ulighed Pobreza indígena = fattigdom oprindelige folk Pobreza no indígena = fattigdom ikke-oprindelige folk Indigencia indígena = ekstrem fattigdom oprindelige folk Indigencia no indígena = ekstrem fattigdom ikke-oprindelige folk 12

13 Fig. 13 Arbejdsløshed i Bolivia Ledighed gennemsnit Ledighed kvinder Ledighed mænd 13

14 Fig. 14 Beskæftigelsessammensætningen Formelt arbejde (arbejde med kontrakt og maksimum timetal - adgang til sundhed, forsikring mm.) Uformelt arbejde Privat ansættelse 14

15 Fig. 15 Arbejdernes realløn (i bolivianos pr. mdr.) Håndværker Medarbejder Selvstændig 15

16 Fig. 16 Løn og reproduktion af arbejdskraft Grafen viser sammenhængen mellem en gennemsnitlig boliviansk løn (røde kurve) og leveomkostningerne for at en almindelig arbejder kan reproducere sin arbejdskraft. Canastras alimentarias (CNA) = basiskurv bestående af mad, bolig, transport, uddannelse og sundhed. Gennemsnitlige boliviansk månedsløn 16

17 4. LITHIUMUDVINDINGEN I SALAR DE UYUVI, BOLIVIA Fig. 17 Sammensætningen af saltlagen i Uyuni (på spansk: salmuera) Fig. 18 Salar de Uyuni s lithiumreserve (i ton) Kilde: GNRE, Memoria

18 Fig. 19 Fremtidige efterspørgsel på Li2CO3 (lithiumcarbonat) Kilde: Signum Box, Litio-demanda actual, potencial y proyecciones, Optimistisk Konservativ Basis Boksen til venstre: Batterier til biler udgør mindre end 2% af efterspørgslen i Boksen til højre: Batterier til biler udgør 38% i

19 Fig. 20 Prisudviklingen på et lithiumbatteri (til en elbil) Kilde: Signum Box. Desormeaux, Daniela. Litio-demanda actual, potencial y proyecciones, Fig. 21 Udviklingen i prisen på et ton Li2CO3 (Lithiumcarbonat) Kilde: COCHILCO, con base en datos provenientes de Industrial Minerals 19

20 5. DEN POTENTIELLE AMBIVALENS VED LITHIUM Når man taler om alle fordelene ved lithiumbatterier, er det værd at huske at batterierne alene ikke kan redde klimaet. Den strøm der tilføres lithiumbatterierne er afgørende for hvor miljørigtige batterierne er. Så længe lithiumbatterierne fyldes med strøm fra fossile brændstoffer, har de ikke den ønskede klimavenlige effekt. Fig. 22 Forbruget af olie i transportsektoren (% af det totale forbrug) Land Transport forbrug (%) Tyskland 22.2% USA 39.8% Danmark 27.3% Brasilien 29.8% Bolivia 34.6% 20

21 Fig. 23 Energiforbrug i Tyskland Kilde: International Energy Agency Kul Olie Naturgas Atomkraft Vandenergi Biobrændsel Vedvarende energikilder: fx vind 21

22 Fig. 24 Energiforbrug i Danmark Kilde: International Energy Agency Kul Olie Naturgas Atomkraft Vandenergi Biobrændsel Vedvarende energikilder: fx vind 22

23 Fig. 25 Energiforbrug i Brasilien Kilde: International Energy Agency Kul Olie Naturgas Atomkraft Vandenergi Biobrændsel Vedvarende energikilder: fx vind 23

24 Fig. 26 Energiforbrug i Bolivia Kilde: International Energy Agency Kul Olie Naturgas Atomkraft Vandenergi Biobrændsel Vedvarende energikilder: fx vind 24

25 Find flere statistikker her: