Fra strategi til europæisk regulering af energisektoren. Energifondens Summer School, Sorø, August 2019

Transkript

1 Fra strategi til europæisk regulering af energisektoren Energifondens Summer School, Sorø, August 2019

2 Om Dansk Energi Vi er erhvervs- og interesseorganisationen for omkring 200 energiselskaber i Danmark 1,8 millioner danskere er medejere af energiselskaberne 75 milliarder kroner eksporterede Danmark energiteknologi for i ,99% af tiden har danske elkunder strøm i stikket. Det er en europarekord 53% mindre CO2 udleder strøm forbrugt i 2016, i forhold til

3 Dansk Energi Forening for aktørerne på det danske gasmarked Brancheorganisation for danske energiselskaber. Forening for virksomheder med kommerciel interesse i elbiler I Danmark Forening for aktører med interesse i fremtidens intelligente energisystem 3

4 EU s femårige cyklus 2014/2019 Ny Kommission og EP 2019/2024 Valgkamp til Parlamentet 2015/2020 Lovforberedende arbejde i Kommissionen 2018/2023 Afsluttende forhandlinger Rådet og Parlamentet 2016/2021 Nye lovforslag: Energieffektivitet, Bygninger, VE, Markedsdesign /2022 Forhandlinger i Rådet og Parlamentet

5 Muligheder for indflydelse i EU I N D F L Y D E L S E Ide Grønbog Hvidbog Lovforslag 2. Behandling DG Interservice Kabinetchefmøde 1. Behandling National impl. Forordning vs. direktiv Kollegiet af Kommissærer Behandling Komitologi 5 Forslag TID

6 Hvad ønsker man fra EU s side at opnå i de kommende fem år? klima I want Europe to become the first climate-neutral continent in the world by konkurrenceevne forsyningssikkerhed But what is good for our planet must also be good for our people and our regions to ensure our companies can compete on a level-playing field, I will introduce a Carbon Border Tax to avoid carbon leakage 6

7 Klima Udledning af drivhusgasser i EU (indeks 1990 = 100) 90,0% 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Energiforbrug i EU fossil vs. VE Fossile brændsler Vedvarende energi Atomkraft 7

8 Konkurrenceevne Business Europe

9 Forsyningssikkerhed 100,0% 90,0% 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% Import af Naturgas til EU 43,4% 48,9% 57,1% 62,5% 70,4% 69,0% 30,0% Import af olie til EU 82,2% 84,5% 100,0% 90,0% 88,8% 80,0% 74,1% 75,7% 86,7% 70,0% 60,0% 50,0% *2012* 9

10 Hvilke regulatoriske ændringer er på vej 10 Drøftelse af EU s klimamål 2030/2050 EU ETS Statsstøtteretningslinjer Beskatning af fly(brændstof) Evaluering af VE og EE mål New Green Deal Gaspakke / Sektorkobling Infrastrukturforordning (TEN-E) Infrastruktur til alternative brændsler (AFID) Ny DSO enhed Carbon border tax Just transition fund

11 Hvilke regulatoriske ændringer er på vej 11 EU ETS Statsstøtteretningslinjer Beskatning af fly(brændstof) Evaluering af VE og EE mål Climate Bank Gaspakke / Sektorkobling Infrastrukturforordning (TEN-E) Infrastruktur til alternative brændsler (AFID) Ny DSO enhed Carbon border tax Just transition fund

12 Nogle uddybende ord om... EU s klimapolitik Infrastruktur Gaspakke 12

13 EU s Klimapolitik - kort Samlet mål for EU: 40 % ETS sektorer: 43 % i forhold til 2005 Non-ETS sektorer: 30 % i forhold til 2005 Energisektoren ETS = Emissions Trading Scheme EU s system for handel med CO2 kvoter- Fremstillingsindustrien Bygninger Landbrug Fordeles mellem medlemslande 0 40 % Transport De omfattede anlæg (energi og industri), skal hvert år købe CO2 kvoter svarende til de ton CO2, der er udledt (nogle industrianlæg får kvoterne gratis). Prisen på CO2 kvoter afhænger af udbud og efterspørgsel 13

14 EU s Klimapolitik - kort Samlet mål for EU: 40 % ETS sektorer: 43 % i forhold til 2005 ETS = Emissions Trading Scheme EU s system for handel med CO2 kvoter. Energisektoren Fremstillingsindustrien De omfattede anlæg (energi og industri), skal hvert år købe CO2 kvoter svarende til de ton CO2, der er udledt (nogle industrianlæg får kvoterne gratis). Prisen på CO2 kvoter afhænger af udbud og efterspørgsel 14

15 EU s Klimapolitik - kort ETS sektorer: 43 % i forhold til 2005 Samlet mål for EU: 40 % Non-ETS sektorer: 30 % i forhold til 2005 DK Klimaplan % Co2 reduktion ETS = Emissions Trading Scheme EU s system for handel med CO2 kvoter. Energisektoren Fremstillingsindustrien Bygninger Fordeles mellem medlemslande 0 40 % Transport Europæiske tiltag (Bygningsdirektiv, CO2 standarder for biler etc.) De omfattede anlæg (energi og industri), skal hvert år købe CO2 kvoter svarende til de ton CO2, der er udledt (nogle industrianlæg får kvoterne gratis). Landbrug Prisen på CO2 kvoter afhænger af udbud og efterspørgsel 15

16 ETS hvorfor reform? Stort overskud af kvoter etableret i kølvandet på den økonomiske krise: Prisen på CO2 kvoter faldt fra omkring 20 til under 5. Forsøg på reform i 2013 (backloading) havde reelt ingen effekt... 16

17 Reform af ETS Markedsreserve fra 2015 / 2017 virker, men vil den fremover? Aktiveres når det samlede antal kvoter i cirkulation er over 833 millioner I så fald overføres hvad der svarer til 12 % af kvoter i cirkulation fra de auktionerede kvoter til markedsreserven Fra 2019 til 2023 er andelen øget fra 12 % til 24 %. 17

18 Kvotepris stadig for lav, men stigning kan skabe pres for lempelser fra tung industri. 24 % indtil Hvad sker der derefter?? 18

19 Infrastruktur I Elbilerne kommer... Vindmøllerne og solcellerne kommer... 19

20 Infrastruktur II...Kommer infrastrukturen? - AFID - Hvordan sikres tilstrækkeligt antal ladestandere - Hvordan sikres samspil mellem elbiler og elnet - TEN-E - Fokus på el eller gas? - Er TYNDP baseret på rette antagelser? - New Green Deal - Offentlig / privat finansiering EU-Kommissionens 2050 analyse: This analysis shows that the most important single driver for a decarbonised energy system is the growing role of electricity, both in final energy demand and in the supply of alternative fuels, which will be mostly met by renewables, and in particular by wind and solar electricity. 20

21 Gaspakke Udfordring 21

22 Energy source Process Product Emission levelbased gas type Gaspakke hvornår er gas grønt? Og hvordan fremmer vi det? Renewable gases Biogas / biomethane AD / gasification a b % c Hydrogen Low-carbon gases +CO 2 Electrolysis Synthetic gas Pyrolysis Fossil gases Hydrogen - Tariffering - Lagring Skal gaslagre være underlagt regulerede priser? Skal særlige støtteordninger etableres? Power to X Hvem skal eje PtX anlæg Pyrolysis / gasification Photocatalysis SMR a b c % 22 Sustainable biomass and biowaste Renewable electricity Nuclear electricity Grid 1 electricity Natural gas

23 Spørgsmål? 23

24 EU-Kommissionen overvurderer omkostninger for vedvarende energi 24

25 25