Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015"

Transkript

1 d Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår Indhold 1 Offentlig saldo i i forhold til Dansk Økonomi, forår Offentlige indtægter Offentlige udgifter Skøn for de offentlige finanser sammenlignet med regeringen Ændrede forudsætninger bag fremskrivning af offentligt forbrug Dokumentationsnotat - offentlige finanser efterår 2015.docx

2 1 Offentlig saldo i i forhold til Dansk Økonomi, forår 2015 Af tabel 1 fremgår en dekomponering af vurderingen af den offentlige saldo i årene i Dansk Økonomi, efterår Det offentlige underskud skønnes til knap 62¾ mia. kr. i 2015, knap 65¼ mia. kr. i 2016 og knap 41¾ mia. kr. i Tabel 1. Dekomponering af den offentlige saldo Mia. kr Nordsø-indtægter 15,7 6,2 7,1 7,5 Selskabsskatter (ekskl. Nordsø) 45,3 46,0 45,0 46,8 Pensionsafkastskat 54,5 7,3 9,8 15,7 Arbejdsmarkedsbidrag 85,8 88,0 90,8 94,5 Personskatter mv. 1) 455,3 413,4 413,4 428,9 Moms 186,2 191,2 199,6 207,6 Registreringsafgift 16,0 15,7 16,6 18,1 Punktafgifter 73,5 75,3 76,2 78,3 Øvrige skatter og afgifter 149,3 158,5 155,1 166,0 Offentlige primære indtægter i alt 1081,5 1001,5 1013,5 1063,6 Offentligt forbrug 511,1 522,2 534,3 548,4 Offentlige investeringer 73,6 73,8 74,1 74,2 Indkomstoverførsler 348,3 351,3 360,2 365,4 Subsidier (dansk finansieret) 41,9 41,4 39,2 39,5 Øvrige udgifter 64,0 63,2 59,9 68,2 Offentlige primære udgifter i alt 1038,9 1051,9 1067,7 1095,7 Offentlige primære saldo 42,7-50,4-54,2-32,1 Nettorenteindtægter i off. sektor -8,1-12,3-11,0-9,7 Offentlige saldo, i alt 34,6-62,7-65,2-41,7 1) Personskatter mv. dækker bl.a. over de indtægter, som følger af muligheden for at omlægge fra kapitalpension til alderspension med skatterabat i perioden samt, at alle over 60 år med en pensionsopsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond får mulighed for at betale skatten i 2015 med en skatterabat. Kilde: Dansk Økonomi, efterår

3 I forhold til Dansk Økonomi, forår 2015 er den offentlige saldo forværret med knap 22 mia. kr. i 2015 og med 3 mia. kr. i 2016 og forbedret med 1 mia. kr. i 2017, jf. tabel 2. Tabel 2. Ændring i offentlig saldo i forhold til Dansk Økonomi, forår Mia. kr Nordsø-indtægter -1,4-2,0-3,5 Selskabsskatter (ekskl. Nordsø) 0,8 2,5 0,7 Pensionsafkastskat -30,4-5,8-1,5 Arbejdsmarkedsbidrag 3,0 1,9 0,8 Personskatter mv. 1,8 0,6 0,9 Moms 0,2-1,5-2,4 Registreringsafgift 0,2-0,3-0,3 Punktafgifter 1,2-0,2-0,3 Øvrige skatter og afgifter 1,8-5,5 0,1 Offentlige primære indtægter i alt -22,7-10,2-5,6 Offentligt forbrug 0,3-3,7-0,2 Offentlige investeringer -0,1 0,4 0,1 Indkomstoverførsler 4,3 1,6 0,5 Subsidier (dansk finansieret) -0,6 3,0 2,8 Øvrige udgifter 0,5 8,7 3,5 Offentlige primære udgifter i alt 4,4 10,0 6,7 Offentlige primære saldo -18,3-0,3 1,1 Nettorenteindtægter i off. sektor -3,6-2,7-0,1 Ændring i den offentlige saldo, i alt -21,9-3,0 1,0 Anm.: Positive tal viser en saldoforbedring, mens negative tal viser en saldoforværring. Kilde: Dansk Økonomi, efterår 2015 og Dansk Økonomi, forår Af tabel 3 fremgår ændringerne i de væsentligste makroøkonomiske størrelser siden Dansk Økonomi, forår Tabel 3 Ændring i makroøkonomiske forudsætninger E BNP (realvækst) 1,1 1,6 2,1 2,3 1,1 1,9 2,3 2,9 Privatforbrug (realvækst) 0,7 1,9 2,5 2,7 0,5 1,9 2,7 3,0 F15 Beskæftigelse (1.000 personer) Nettoledighed (1.000 personer) Kilde: Dansk Økonomi, efterår 2015 og Dansk Økonomi, forår Nedenfor gennemgås ændringer i de vigtigste indtægts- og udgiftsposter

4 1.1 Offentlige indtægter Skønnet for nordsøindtægterne er nedjusteret med knap 1½ mia. kr. i 2015, 2 mia. kr. i 2016 og 3½ mia. kr. i 2017 afledt af en ny prognose for produktion af olie og gas fra Energistyrelsen fra august 2015, som viser en lavere forventet olie- og gasproduktion. Derudover er olieprisen i dollar nedjusteret fra 2015 og frem, mens valutakursen (kr. pr. dollar) er nedjusteret en smule. Skønnet for provenuet fra selskabsskat ekskl. Nordsø tager udgangspunkt i Økonomisk Redegørelse, august I forhold til Dansk Økonomi, forår 2015 er skønnet for indtægterne opjusteret med 2½ mia. kr. i 2016 og med ca. ¾ mia. kr. i 2015 og 2017, blandt andet afledt af et forventet højere aktivitetsniveau i selskaberne. De forventede indtægter fra pensionsafkastskatten i 2015 er nedjusteret markant med knap 30½ mia. kr. og i 2016 og 2017 er indtægterne ligeledes nedjusteret med hhv. 5¾ mia. kr. og 1½ mia. kr. I 2015 skyldes nedjusteringen større forventede rentestigninger igennem 2015 end lagt til grund i foråret, som isoleret set mindsker pensionsselskabernes afkast på obligationer og derivater. Dertil kommer lavere stigninger i aktiekurserne de første 9 måneder af 2015 end lagt til grund i Dansk Økonomi, forår De lavere indtægter i 2015 indebærer, at de fremførte underskud i skattegrundlagene i 2016 og 2017 øges, og nedjusteringen i disse år skal ses i dette lys. Det skønnede provenu fra arbejdsmarkedsbidraget er opjusteret med 3 mia. kr. i 2015, knap 2 mia. kr. i 2016 og ca. ¾ mia. kr. i Opjusteringen kan blandt andet tilskrives, at Danmarks Statistiks seneste opgørelse viser en opjustering af skattegrundlagene i 2014, som også har givet anledning til at revidere skønnene for skattegrundlagene i Opjusteringen af skattegrundlagene er også en medvirkende årsag til, at indtægterne fra personskatter mv. er opjusteret i med hhv. ca. 1¾, ½ og 1 mia. kr. Momsindtægterne er omtrent uændret i 2015, men nedjusteret med 1½ mia. kr. i 2016 og med knap 2½ mia. kr. i Justeringerne af momsindtægterne skal primært ses i lyset af, at realvæksten i det private forbrug er nedjusteret i forhold til Dansk Økonomi, forår 2015, jf. tabel 3. Indtægterne fra punktafgifter er opjusteret med ca. 1¼ mia. kr. i 2015 siden Dansk Økonomi, forår 2015, hvilket kan tilskrives en opjustering af det private forbrug af energi og benzin. Provenuet er omtrent uændret i 2016 og Øvrige skatter og afgifter er opjusteret med ca. 1¾ mia. kr. i Det skyldes primært en ekstraordinær udbyttebetaling til staten fra Finansiel Stabilitet, jf. Budgetoversigten 1 fra maj I 2016 er indtægterne fra øvrige skatter og afgifter nedjusteret med 5½ mia. kr. og omtrent uændret i Dette følger skønnet i Økonomisk Redegørelse, - 4 -

5 august Dette skal ses i sammenhæng med en nedjustering af de øvrige udgifter, jf. nedenfor. Justeringerne sker som led i indarbejdelse af nyt nationalregnskab. 1.2 Offentlige udgifter Offentligt forbrug I 2015 tager skønnet for det nominelle offentlige forbrug udgangspunkt i niveauet fra Økonomisk Redegørelse, august 2015 samt finansieringen af genindførslen af BoligJobordningen i 2015, som antages at reducere det offentlige forbrugsniveau med 1 mia. kr. i Fra 2016 og frem er de vedtagne udgiftslofter lagt til grund for realvæksten i det offentlige forbrug, mens det nominelle offentlige forbrug afspejler egne skøn for priser og offentlige lønninger. I forhold til Dansk Økonomi, forår 2015 er det offentlige forbrug nedjusteret med ¼ mia. kr. i Nedjusteringen dækker over en real nedjustering samt en opjustering af den offentlige pris- og lønvækst i Den reale nedjustering skyldes dels, at finansieringen af BoligJobordningen i 2015 reducerer det offentlige forbrug med ca. 1 mia. kr. Hertil kommer, at de statslige udgifter til bl.a. uddannelse er nedjusteret afledt af oplysninger i budgetoversigten fra maj I 2016 er det nominelle offentlige forbrug opjusteret med 3¾ mia. kr. i forhold til skønnet i Dansk Økonomi, forår Det skal bl.a. ses i lyset af, at der i 2016 ventes lavere udgifter til EU-bidraget, der i stedet forudsættes anvendt til offentlige forbrug. Det offentlige forbrug i 2017 tager udgangspunkt i regeringens realvækst samt egne forudsætninger om priser og lønninger, og er omtrent uændret siden skønnet i Dansk Økonomi, forår Offentlige investeringer Skønnene for de nominelle offentlige investeringer samt realvæksten i de offentlige investeringer tager i 2015 afsæt i niveauet i Økonomisk Redegørelse, august I 2016 og 2017 følger de offentlige investeringer i bygninger og anlæg mv. et beregningsteknisk forløb, mens investeringerne i forskning og udvikling tager afsæt i niveauet i Økonomisk Redegørelse, august Det beregningstekniske forløb for de offentlige investeringer i bygninger og anlæg mv. er baseret på et princip om, at det reale K/Y-forhold i det offentlige erhverv fastholdes omtrent konstant. De offentlige investeringer er i 2015 omtrent uændrede i forhold til niveauet i Dansk Økonomi, forår Det afspejler, at der ikke er nye skøn for afløbet af de besluttede projekter i forhold til finansloven for I 2016 og 2017 er de offentlige investeringer nedjusteret med hhv. ½ og ¼ mia. kr. Det afspejler et omtrent uændret realt niveau samt en lavere prisvækst på offentlige investeringer i

6 Indkomstoverførsler til husholdninger Antallet af indkomstoverførselsmodtagere tager på linje med vurderingen i Dansk Økonomi, forår 2015 afsæt i en DREAM-fremskrivning fra maj Denne er dog justeret, hvor der er væsentlige nye informationer. Det gælder bl.a. en nedjustering af andelen af aktiverede i samt en konjunkturbetinget opjustering af ledigheden i Skønnet for de gennemsnitlige ydelser taget afsæt i niveauerne fra Økonomisk Redegørelse, august De samlede udgifter til indkomstoverførsler til husholdninger er nedjusteret med 4¼ mia. kr. i Det kan blandt andet henføres til, at Danmarks Statistiks opgørelser over antallet af aktiverede i første og andet kvartal af 2015 viste et lavere niveau end ventet, hvilket isoleret set reducerer overførselsudgifterne med ca. 1½ mia. kr. Hertil kommer lavere udgifter til ressourceforløb for knap 1 mia. kr., som følge af en langsommere indfasning af de nye ressourceforløb i kommunerne. En nedjustering af den gennemsnitlige ydelse for folke- og førtidspensionister medfører lavere udgifter på ca. ¾ mia. kr. i Indkomstoverførslerne er i 2016 og 2017 nedjusteret med hhv. godt 1½ og ½ mia. kr. Nedjusteringen kan tilskrives en række modsatrettede bevægelser, og kan bl.a. henføres til, at det lavere niveau for overførsler til aktiverede samt folke- og førtidspensionister fra 2015 medfører lavere udgifter i 2016 og 2017 for ca. 2¼ mia. kr. Hertil kommer en nedjustering af satsreguleringsprocenten i 2016, hvilket isoleret set reducerer overførslerne med hhv. 1½ og 1 mia. kr. i 2016 og Indførslen af den nye integrationsydelse medfører ligeledes lavere udgifter for ca. 1 mia. kr. i 2016 og I modsat retning trækker en opjustering af ledigheden i både 2016 og 2017, som øger de ledighedsrelaterede udgifter. Subsidierne Skønnet for de offentlige udgifter til subsidier tager i 2015 og 2016 udgangspunkt i niveauet i Økonomisk Redegørelse 2015, hvorefter de gradvist tilpasser sig et langsigtet niveau. I 2015 er udgifterne til subsidierne opjusteret med ½ mia. kr., hvilket skyldes at der ventes større tilskud til vedvarende energi. I 2016 og 2017 er subsidierne nedjusteret med hhv. 3 og 2¾ mia. kr., bl.a. med afsæt i nye informationer fra Økonomisk Redegørelse, august Øvrige udgifter De øvrige udgifter omfatter hovedsageligt overførsler til udlandet og offentlige kapitaloverførsler til virksomheder og husholdninger. Niveauet fra Økonomisk Redegørelse, august 2015 er lagt til grund for skønnene i 2015 og 2016, mens skønnet for 2017 og frem tager udgangspunkt i udviklingen fra Økonomisk Redegørelse, august 2015 samt en gradvis tilpasning til det langsigtede niveau. De øvrige udgifter er nedjusteret med ½ mia. kr. i 2015, 8¾ mia. kr. i 2016 og 3½ mia. kr. i 2017 i forhold til Dansk Økonomi, forår

7 Overførslerne til EU er nedjusteret med ¼ mia. kr. i 2015 og er yderligere nedjusteret med 1¼ mia. kr. i I 2017 er EU-bidraget omtrent uændret. Herudover er udviklingsbistanden nedjusteret med ca. 3½ mia. kr. i Dette følger regeringens skøn i Økonomisk Redegørelse, august Nedjusteringen i 2016 og 2017 skal herudover ses i lyset af nye informationer fra Økonomisk Redegørelse, august 2015, der er lagt til grund for skønnet i 2016, hvorefter der sker en gradvis tilpasning til det langsigtede niveau. 2 Skøn for de offentlige finanser sammenlignet med regeringen I dette afsnit beskrives de overordnede forskelle mellem vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 og regeringens vurdering i Økonomisk Redegørelse, august Regeringens seneste vurdering af de offentlige finanser blev fremlagt med Økonomisk Redegørelse, august Derudover blev der i forbindelse med det tekniske finanslovsforslag for 2016 fremlagt et opdateret 2020-forløb. Sammenligningen er baseret på disse to vurderinger. Stillingen på den faktiske saldo afhænger af den forventede makroøkonomiske udvikling, hvor de to vurderinger adskiller sig på en række punkter. Regeringen skønner f.eks. en lidt lavere aktivitet på kort sigt, jf. tabel 4. Tabel 4. Nøgletal vedrørende den makroøkonomiske prognose ) Dansk Økonomi, efterår 2015 BNP (realvækst, pct.) 1,1 1,6 2,1 2,3 2,5 Privat forbrug (realvækst, pct.) 0,7 1,9 2,5 2,7 2,6 Offentligt forbrug (realvækst, pct.) 0,2 1,2 0,9 0,5 1,0 Ændring i beskæftigelse (1.000 pers.) Ændring i ledighed (1.000 pers.) Økonomisk Redegørelse, august 2015 BNP (realvækst, pct.) 1,1 1,5 1,9 2,3 2,2 Privat forbrug (realvækst, pct.) 0,7 1,4 1,5 2,3 2,3 Offentligt forbrug (realvækst, pct.) 0,2 1,4 0,1 0,5 0,8 Ændring i beskæftigelse (1.000 pers.) Ændring i ledighed (1.000 pers.) Anm.: 1) Søjlen viser den gennemsnitlige årlige vækst i årene Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og egne beregninger

8 I Dansk Økonomi, efterår 2015 skønnes et underskud i 2015 på 3,2 pct. af BNP, jf. tabel 5. I 2016 skønnes ligeledes et underskud på 3,2 pct. af BNP. Regeringen skønner på kort sigt en lidt bedre saldo end vurderingen i Dansk Økonomi, efterår I 2015 skønnes således et underskud på knap 2,7 pct. af BNP, og i 2016 skønnes et underskud på knap 2,8 pct. af BNP, jf. tabel 2. For 2017 skønnes et underskud i Dansk Økonomi, efterår 2015 på 2,0 pct. af BNP mod regeringens skøn for underskuddet på 2,3 pct. af BNP. Tabel 5. Den Offentlige saldo Pct. af BNP Dansk Økonomi, efterår 2015 Offentlig saldo 1,8-3,2-3,2-2,0-1,4-0,7-0,2 Nettorenter -0,4-0,6-0,5-0,5-0,6-0,6-0,7 Intægter i alt 56,3 50,7 49,5 49,9 49,8 49,9 49,8 Udgifter i alt 54,1 53,2 52,2 51,4 50,6 49,9 49,3 Økonomisk Redegørelse, august 2015 Offentlig saldo 1,8-2,7-2,8-2,3-1,6-1,0 0,0 Nettorenter -0,4-0,6-0,5-0,4-0,4-0,4-0,4 Intægter i alt 56,3 51,2 49,9 49,4 49,0 48,9 49,5 Udgifter i alt 54,1 53,4 52,1 51,3 50,2 49,5 49,1 Forskel Offentlig saldo 0,0-0,4-0,4 0,3 0,3 0,3-0,2 Nettorenter 0,0 0,0 0,0 0,0-0,2-0,2-0,3 Intægter i alt 0,0-0,6-0,3 0,5 0,8 1,0 0,3 Udgifter i alt 0,0-0,1 0,1 0,2 0,4 0,4 0,2 Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og egne beregninger. Det større underskud i 2015 og 2016 i Dansk Økonomi, efterår 2015 kan primært henføres til indtægtssiden, jf. nedenfor. Forskellen i indtægtsskønnene på kort sigt kan især henføres til pensionsafkastskatten og kildeskatterne, jf. tabel 6. Det lavere skøn for indtægterne fra pensionsafkastskatten skal ses i lyset af en højere forventet rentestigning samt et lavere afkast på aktier end regeringen har lagt til grund. De lavere kildeskatter skyldes en lavere vurdering af skattegrundlagene. Det følger blandt andet af et lidt højere rentefradrag og lavere skattepligtige indkomstoverførsler. I modsat retning trækker afgifterne, som afspejler det højere private forbrug i Dansk Økonomi, efterår Frem mod 2020 skønnes en forbedring af saldoen pga. en konjunkturgenopretning samt stigende strukturel beskæftigelse i både regeringens og DØR s prognose. Den faktiske - 8 -

9 saldo i 2020 er lidt dårligere end i regeringens prognose. Det skal ses i lyset af at der skønnes et negativt outputgab på ca. ¾ pct. af BNP i DØR s prognose, mens output gabbet er lukket i 2019 i regeringens prognose. I 2020 giver den skønnede højere privatforbrugskvote i Dansk Økonomi, efterår 2015 anledning til flere afgiftsindtægter i pct. af BNP og et højere skønnet afkast af pensionsformuen betyder, at indtægterne fra pensionsafkastskatten vurderes højere i Det betyder samlet set, at de offentlige indtægter udgør 0,3 pct. af BNP mere end i regeringens vurdering. Tabel 6. Offentlige indtægter Pct. af BNP Dansk Økonomi, efterår 2015 Indtægter i alt 56,3 50,7 49,5 49,9 49,8 49,9 49,8 Direkte skatter, heraf 33,9 28,4 27,7 27,9 27,8 27,9 27,8 Kildeskatter 19,5 19,5 19,5 19,4 19,3 19,2 19,0 Pensionsafkastskat 2,8 0,4 0,5 0,7 0,8 1,0 1,1 Afgifter 16,6 16,6 16,7 16,7 16,8 16,8 16,8 Andre skatter 0,3 0,4 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 Øvrige indtægter 5,4 5,3 4,9 5,0 5,0 4,9 4,9 Økonomisk Redegørelse, august 2015 Indtægter i alt 56,3 51,2 49,9 49,4 49,0 48,9 49,5 Direkte skatter, heraf 33,9 29,0 28,1 27,6 27,3 27,3 27,9 Kildeskatter 19,5 19,6 19,7 19,8 19,5 19,4 19,3 Pensionsafkastskat 2,8 0,8 0,7 0,2 0,2 0,3 1,0 Afgifter 16,6 16,5 16,5 16,5 16,5 16,5 16,5 Andre skatter 0,3 0,4 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 Øvrige indtægter 5,4 5,3 4,9 5,0 4,9 4,8 4,8 Forskel Indtægter i alt 0,0-0,6-0,3 0,5 0,8 1,0 0,3 Direkte skatter, heraf 0,0-0,6-0,4 0,3 0,5 0,6-0,1 Kildeskatter 0,0-0,2-0,2-0,3-0,3-0,3-0,3 Pensionsafkastskat 0,0-0,4-0,3 0,5 0,6 0,8 0,2 Afgifter 0,0 0,1 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2 Andre skatter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Øvrige indtægter 0,0-0,1 0,0 0,0 0,1 0,1 0,1 Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og egne beregninger. Fra 2016 og frem skønnes generelt et højere offentligt forbrug end regeringen, jf. tabel 7. Regeringen har tilkendegivet en målsætning om at sænke det offentlige forbrug fra 2016 og frem med ca. 3 mia. kr. i forhold til de udgiftslofter, der er vedtaget af - 9 -

10 folketinget. Denne målsætning er ikke medregnet i nærværende prognose, da den endnu ikke er understøttet af en politisk aftale. Det betyder, at det offentlige forbrug er større i Dansk Økonomi, efterår 2015 end i regeringens prognose. I 2020 skønnes højere udgifter til offentlige forbrug pga. en højere offentlig forbrugsvækst i årene , idet forbruget antages at følge et neutralt forløb. 1 Tabel 7. Offentlige udgifter Dansk Økonomi, efterår Pct. af BNP Udgifter i alt 54,1 53,2 52,2 51,4 50,6 49,9 49,3 Offentligt forbrug 26,6 26,4 26,1 25,7 25,5 25,3 25,1 Offentlige investeringer 3,8 3,7 3,6 3,5 3,4 3,3 3,3 Indkomstoverførsler 18,1 17,8 17,6 17,2 16,7 16,2 15,8 Subsidier 2,2 2,1 1,9 1,9 1,8 1,8 1,8 Øvrige udgifter 3,3 3,2 2,9 3,2 3,2 3,3 3,3 Økonomisk Redegørelse, august 2015 Udgifter i alt 54,1 53,4 52,1 51,3 50,2 49,5 49,1 Offentligt forbrug 26,6 26,5 26,0 25,7 25,4 25,2 25,0 Offentlige investeringer 3,8 3,7 3,6 3,5 3,3 3,3 3,3 Indkomstoverførsler 18,1 17,8 17,7 17,3 16,8 16,4 16,1 Subsidier 2,2 2,1 1,9 1,8 1,7 1,7 1,7 Øvrige udgifter 3,3 3,2 2,9 3,0 3,0 3,0 3,0 Forskel Udgifter i alt 0,0-0,1 0,1 0,2 0,4 0,4 0,2 Offentligt forbrug 0,0-0,1 0,1 0,0 0,1 0,1 0,1 Offentlige investeringer 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 Indkomstoverførsler 0,0-0,1-0,1-0,1-0,1-0,2-0,3 Subsidier 0,0 0,0 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 Øvrige udgifter 0,0 0,0 0,0 0,2 0,2 0,3 0,3 Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og egne beregninger. 1 Den neutrale forbrugsvækst afspejler et demografi- og velstandsreguleret forløb, hvormed det offentlige forbrug udvikler sig i takt med demografien samt det øvrige samfundsmæssige ressourceforbrug

11 3 Ændrede forudsætninger bag fremskrivning af offentligt forbrug Det offentlige forbrug fremskrives efter loftsårene dvs. årene i overensstemmelse med et neutralt forløb. Det betyder lidt forenklet, at det offentlige forbrug udvikler sig i takt med den stigende velstand/produktivitet og under hensynstagen til udviklingen i befolkningens demografiske sammensætning. Fremskrivningsmetoden er beskrevet nærmere i dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår Metoden indebærer blandt andet, at det offentlige varekøb følger produktiviteten i de private byerhverv på mellemlang sigt. Der skelnes dog mellem to typer af produktivitet i fremskrivninger i DØRS. Den potentielle produktivitet, som udtrykker den mulige produktion med det givne kapitalapparat til rådighed og beskæftigelse på det strukturelle niveau. Den langsigtede produktivitet, som udtrykker den mulige produktion, hvis forholdet mellem kapitalapparatet og beskæftigelse var på det langsigtede niveau, jf. Dokumentationsnotat vedr. produktivitet til Dansk Økonomi, forår Den tekniske fremskrivning af det offentlige varekøb har hidtil været baseret på den langsigtede produktivitet i de private byerhverv. I forbindelse med Dansk Økonomi, efterår 2015 er der skiftet til at fremskrive varekøbet på baggrund af den potentielle produktivitet. Det indebærer isoleret set en højere udgiftsvækst i årene jf. nedenfor. Metodeændringen afspejler et ønske om, at det det offentlige forbrug følger udviklingen i de strukturelle skattegrundlag, som i årene frem mod 2025 udvikler sig i takt med den potentielle produktivitet. I perioden er væksten i den langsigtede produktivitet 1,2 pct. om året, mens den potentielle produktivitetsvækst er stigende fra 1,5 pct. i 2019 til 1,7 pct. i 2025 jf. figur 1 (venstre). Den højere og stigende vækst i den potentielle produktivitet afspejler en forventning om, at kapitalapparatet til rådighed vil stige gradvist hurtigere end den strukturelle beskæftigelse frem mod 2025 på grund af stigende investeringer. Det potentielle produktivitetsniveau vil derfor indhente det langsigtede niveau i 2025, jf. figur 1 (højre)

12 Figur 1. Produktivitetsvækst (venstre) og produktivitetsniveau (højre) Pct. 2.0 Langsigtet Potentiel pct

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Offentlig saldo i 2015-16 i forhold til Dansk Økonomi, efterår 2015

Offentlig saldo i 2015-16 i forhold til Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 04.02.2016 Offentlig saldo i 2015-16 i forhold til Dansk Økonomi, efterår 2015 Af tabel 1 fremgår en dekomponering af vurderingen af den offentlige saldo i årene 2014-16 i Prognoseopdatering, februar

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Udsigt til underskud på godt 3 pct. af BNP i 2015 og 2016 Vigtigt med

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Konjunkturvurdering og Offentlige finanser

Konjunkturvurdering og Offentlige finanser Konjunkturvurdering og Offentlige finanser En prognoseopdatering 10. februar 2016 Formandskabet PROGNOSEOPDATERING, FEB. 2016 Forord Det Økonomiske Råds formandskab præsenterer to årlige rapporter. Det

Læs mere

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Pensionsafkastskattens værdier - fra prognose til endeligt tal

Pensionsafkastskattens værdier - fra prognose til endeligt tal Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 14. januar 2014 1 Pensionsafkastskattens værdier - fra prognose til endeligt tal Resumé: Papiret sporer værdierne for pensionsafkastskatten

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017

Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017 Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017 Maj 2017 Formandskabet Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Udvikling i de offentlige finanser til 2025... 4 2.1 Skøn for de offentlige

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet

Læs mere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

REKORD STORE NORDSØ-INDTÆGTER BØR PLACERES I EN OLIEFOND

REKORD STORE NORDSØ-INDTÆGTER BØR PLACERES I EN OLIEFOND 6. august 28 af Martin Madsen (tlf. 33557718) REKORD STORE NORDSØ-INDTÆGTER BØR PLACERES I EN OLIEFOND Statens indtægter fra Nordsøen forventes at blive ca. mia. kr. i 28 og sætter dermed ny rekord. Indtægterne

Læs mere

Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser

Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Notat 19. april 1 Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Antallet af asylansøgere er steget markant siden sommeren 1. I 1 blev der givet ca. 19. opholdstilladelser til asylansøgere

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Finanspolitiske rammer i Danmark Rolle som finanspolitisk vagthund Strukturel saldo tæt på ½ pct.- grænsen i 2017 De finanspolitiske rammer i Danmark er blandt

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Underliggende forbedring af de offentlige finanser Formandskabets vurderinger

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Underliggende forbedring af de offentlige finanser Formandskabets vurderinger

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU-

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- 18. marts 2008 af Martin Madsen (direkte tlf. 33 55 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- RER, OLIEPRIS OG SKATTELETTELSER PÅ DE OFFENTLIGE FINANSER Højkonjunkturen i årene efter

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 36 Indhold: Ugens tema I Finanslovsudspil med flere investeringer Ugens tema II Regeringen forventer økonomisk fremgang i løbet af 2. halvår 2013 Ugens analyse Ledigheden

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter d. 22.10.2014 Kommentar til lovforslag om udgiftslofter Formandsskabets bemærkninger til lovforslagene indgår i Dansk Økonomi, efterår 2014. Dette notat opsummerer disse bemærkninger. Finansministeren

Læs mere

Bilagstabeller Nyt kapitel

Bilagstabeller Nyt kapitel Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716

Læs mere

Beregning af den strukturelle saldo efter budgetlovens metode

Beregning af den strukturelle saldo efter budgetlovens metode Version: April 2016 Offentlige finanser Beregning af den strukturelle saldo efter budgetlovens metode De økonomiske Råd foretager to beregninger af den strukturelle saldo, som følger to forskellige metodemæssige

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Bilag 7 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Forudsætninger for budget 2016 KL og Finansministeriet aftalte ult. juni 2015 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 Oplæggets indhold Hvordan laver DØR lange fremskrivninger? Hvad skaber hængekøjen? Usikkerhed

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i 2020- planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse.

Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i 2020- planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse. 22. maj 12 Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i - planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse. Af Jakob Hald og Esben Anton Schultz Partiernes udmeldinger og beregnede konsekvenser

Læs mere

Fastsættelse af udgiftslofter for maj 2013

Fastsættelse af udgiftslofter for maj 2013 Fastsættelse af udgiftslofter for 2014-17 17. maj 2013 1. Sammenfatning Budgetloven, der blandt andet implementerer finanspagtens budgetbalancekrav, blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i juni

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om Formandskabet Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 27. maj 2014 kl. 12 Vismandsrapport om Konjunkturudsigterne og aktuel økonomisk politik Holdbarhed og generationer Ungdomsuddannelser Vismandsrapporten

Læs mere

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 1. november 2013 Indledning I det følgende redegøres for en udvalgt generations mellemværende

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2015-16 Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015 Bilag 8 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015 Forudsætninger for budget 2015 KL og Finansministeriet aftalte i juni 2014 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Status for konjunkturudsigterne og de offentlige finanser. Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet

Status for konjunkturudsigterne og de offentlige finanser. Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet Status for konjunkturudsigterne og de offentlige finanser Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet November 211 Side 1 af 16 1. Sammenfatning Den finansielle uro forbundet med den internationale

Læs mere

Konjunkturvurdering og offentlige finanser

Konjunkturvurdering og offentlige finanser Konjunkturvurdering og offentlige finanser En prognoseopdatering 7. februar 2017 Formandskabet PROGNOSEOPDATERING, FEB. 2017 1. Resume Opsving fortsætter i dansk økonomi Revision af nationalregnskab ændrer

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010 Bilag 1 10. september 2010 Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger 1. Indledning Med Forårspakke 2.0 blev der indført et loft over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. om året. Loftet betyder,

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

Indtægtsskøn for

Indtægtsskøn for Indtægtsskøn for 2014-2017 Der er udarbejdet en ny indtægtsprognose for Fredensborg Kommune medio april 2013. Prognosen er beregnet med udgangspunkt i KL s nye skatte- og tilskudsmodel. NOTAT Center for

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014 Bilag 8 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014 Forudsætninger for budget 2014 KL og Finansministeriet aftalte i juni 2013 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2015 Teknisk baggrundsnotat 2015-1 1. Indledning Naalakkersuisut har givet Økonomiske Råd til opgave at vurdere

Læs mere

Omfordelingen skyldes altså ikke, at servicen er indkomstafhængig.

Omfordelingen skyldes altså ikke, at servicen er indkomstafhængig. . april "!! #%$ ))(/,*((9,&(),*(/( *(/,*+(' HVXPp IIHQWOLJ VHUYLFH RPIRUGHOHU LGHW GH ODYHVWH LQGNRPVWJUXSSHU WU NNHU UHOD WLYW PHVW Sn VHUYLFHXGJLIWHUQH IIHQWOLJH VHUYLFHIRUULQJHOVHU YLO GHUIRU UDPPH

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 460 af 16. maj 2013 (alm. del).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 460 af 16. maj 2013 (alm. del). Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 460 Offentligt J.nr. 13-0173341 Den 13. juni 2013 TilFolketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 460 af 16. maj 2013 (alm.

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 22 Offentligt

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 22 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 22 Offentligt MINISTEREN Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K Dato 23. maj 2006 J nr. 004-439 Frederiksholms Kanal

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT

NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT 18. december 28 af Martin Madsen tlf. 33557718 Resumé: NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT Statens indtægter fra Nordsøen forventes at blive ca. 34½ mia. kr. i 28. Det er 8 mia. kr. mere

Læs mere

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Ansvar og handling OPLÆG TIL FINANSLOV 2012

Ansvar og handling OPLÆG TIL FINANSLOV 2012 Ansvar og handling OPLÆG TIL FINANSLOV 212 3. november 211 Kasseeftersyn i to dele Den første del vedrører 212 og håndteres nu: Opdaterede konjunkturudsigter Gennemgang af finanslovforslaget fra august

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 15. august 2016 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af at anvende det såkaldte råderum til skattelettelser.

Læs mere

Skatteprovenuet. (Bemærk at det svarer til den måde som vi forklarer udviklingen i indkomstoverførslerne: satserne og antal modtagere!

Skatteprovenuet. (Bemærk at det svarer til den måde som vi forklarer udviklingen i indkomstoverførslerne: satserne og antal modtagere! Skatter og afgifter Definition: Obligatoriske ydelser, der udskrives til offentlig forvaltning og service uden nogen speciel dertil svarende modydelse se Den Offentlige Sektor s. 111 Skatteprovenuet Skatteprovenuet

Læs mere

Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr.

Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr. Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr. Danmarks Statistik har i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med 28 mia. kr. i 214. Samtidig har man proklameret, at der

Læs mere

KAPITEL II FREMSKRIVNING TIL 2020

KAPITEL II FREMSKRIVNING TIL 2020 Dansk Økonomi forår KAPITEL II FREMSKRIVNING TIL II.1 Indledning Pres på de offentlige finanser Danmark er ramt af langvarig lavkonjunktur. De offentlige finanser er hårdt ramt dels som følge af lavere

Læs mere

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Udfordringen v. økonomi- og indenrigsministeren Klare mål v. finansministeren Konkrete initiativer i Vækstplan DK v. skatteministeren Udfordringen

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Produktiviteten i den offentlige sektor 1

Produktiviteten i den offentlige sektor 1 Produktiviteten i den offentlige sektor 1 20. marts 2014 Indhold Indledning...1 Tekniske forudsætninger for beregningerne...3 Offentlige indtægter og udgifter...3 Produktivitetskommissionens...5 Højere

Læs mere

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E Prognosen Den meget kraftige opgang i den internationale økonomi i de senere år er nu afløst af vigende vækst, navnlig i USA. Den internationale udvikling, der er præget af den finansielle uro, stigende

Læs mere

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 143 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 143 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 143 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 29. april 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 143 (Alm. del) af 29. januar 2016

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK I.1 Indledning Fremgang i dansk økonomi og forventet vækst omkring 2 pct. i 2015-16 Gennem det seneste halvandet år har der været en jævn fremgang

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Note 8. Den offentlige saldo

Note 8. Den offentlige saldo Samfundsbeskrivelse B Forår 1 Hold 3 Note 8. Den offentlige saldo 8.1 Motivation Offentlige saldo: Balancen som resulterer fra de offentlige udgifter og indtægter Offentlig saldo = offentlige indtægter

Læs mere

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Danmark kæmper i år med et underskud på de offentlige budgetter på 88 mia. kr., svarende til 5,1 pct. af BNP. Det ventes, at EU-kommissionen vil give

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Bilag 5 Skatteindtægter

Bilag 5 Skatteindtægter Bilag 5 Skatteindtægter 26. marts 2015 Sagsbeh: jtp Sag: 2015/0007766 Dokument: 2 Økonomiafdelingen Opsummering Det nye skøn for skatteindtægter viser samlede mindreindtægter på 78 mio. kr. i 2016 med

Læs mere

BEREGNING AF PRODUKTIONSGAB

BEREGNING AF PRODUKTIONSGAB BEREGNING AF PRODUKTIONSGAB Troels Kromand Danielsen og Casper Winther Nguyen Jørgensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Produktionsgabet angiver, hvor langt den danske produktion (målt

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

Økonomisk Redegørelse. December 2015

Økonomisk Redegørelse. December 2015 Økonomisk Redegørelse December 15 Økonomisk Redegørelse December 15 Økonomisk Redegørelse December 15 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet

Læs mere