Referat Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den Kl. 14:00 Udvalgsværelse 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den 05-10-2011 Kl. 14:00 Udvalgsværelse 3"

Transkript

1 Referat Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den Kl. 14:00 Udvalgsværelse 3 Deltagere: Hanne Klit, Arne Ebsen, Pia Dam, Henrik Nielsen, Masoum Moradi, Lise-Lotte Tilsted, Mette Kristensen, Birger Jensen, Jesper Kiel Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Godkendelse af dagsorden Status i UU-Center Sydfyn i henhold til årshjul Flytning af specialbørnehaven Jægermarken til Byhaven Undervisningstimetal for folkeskolerne i skoleåret 2011/ Anlægsprojekter affødt af ny skolestruktur Udmøntning af resursetildeling til skoler og SFO i skoleåret 2011/ Fastsættelse af takst for forældrebetaling ved indførelse af Helhedsskole Godkendelse af styringsaftale og udviklingsstrategi 2012 på socialområdet Organisationsændring i Børn og Unge med særlige behov Ansøgning vedr. rusmiddelforebyggelse på ungdomsuddannelser Projektansøgning til pulje om styrket genoptræning og rehabilitering til hjerneskadede Mad- og måltidspolitik - for børn og unge 0-16 år i Svendborg Kommunes dagtilbud, skoler og SFO Naturama, Naturskolen og Vindebyøre Lejrskole Politisk mødekalender Meddelelser...19

2 Udvalget for Børn og Unge s møde den Godkendelse af dagsorden 11/171 Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Godkendt. 2. Status i UU-Center Sydfyn i henhold til årshjul 10/4296 Beslutningstema: Orientering om UU-Center Sydfyns indsats i henhold til årshjul. 1. Statistik 2. Midtvejsevaluering, Virksomhedsplan Drøftelse af Virksomhedsplan 2010 Sagsfremstilling: Leder af UU-Center Sydfyn Bo Madsen orienterer om UU-Center Sydfyns indsats i henhold til årshjulet. Indstilling: Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: Åben - Notat - Indsatsområder jf. Ungepakke 2 - Midtvejsstatus Åben - Indsatsområder 2012 Åben - Sammenhæng og synergi Åben - Bilag 1 - Statistik over unge i Svendborg Kommune 2011 Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Til efterretning. 3. Flytning af specialbørnehaven Jægermarken til Byhaven 11/26345 Beslutningstema: Beslutning om at flytte særligt dagtilbud i Jægermarken/Nordkaperen til nyt særligt dagtilbud, 32 SEL, under Byhaven. 1

3 Udvalget for Børn og Unge s møde den Sagsfremstilling: Det særlige dagtilbud under Jægermarken/Nordkaperen drives efter Servicelovens 32 for 12 børn i alderen 0-6 år med vidtgående psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser. Dagtilbuddet har fra august 2011 oplevet et markant fald i børnetal. Børnetallet forventes fortsat at være lavt med omkring 5-6 indskrevne børn. Den lave belægning skyldes også færre indskrevne børn fra andre kommuner. Dette i kombination med øget pres på dagtilbudspladser i Svendborg by har ført til behov for en reorganisering af Jægermarken/Nordkaperen. Der ønskes etableret et nyt særligt dagtilbud under Byhaven pr. 1. april 2012, hvor børnene fra Jægermarkens specialbørnehave flytter til, og Jægermarken udvides med almindelige vuggestuepladser. Under de nuværende rammer med en lav belægning vil børnegruppen være en lille sårbar enhed i Jægermarkens dagtilbud. Der er fokus på at etablere et nyt kvalificeret, specialpædagogisk tilbud med en pædagogisk indretning, der er afstemt og indrettet i forhold til børnegruppens helt særlige behov. Udgangspunktet er, at de pædagogiske og indretningsmæssige faciliteter i det nye tilbud som minimum vil være lige så gode som i Jægermarkens tilbud med loftslifte, brede handicapindrettede rum, badeforhold mv. Forslaget har været til orientering i udvalget den 16. september Administrationens vurdering er, på trods af en lav belægningsgrad, at der fortsat er behov for at opretholde et kvalificeret specialpædagogisk dagtilbud i Svendborg Kommune for den lille og specifikke gruppe af børn, der ikke vil profitere af en specialplads i et alment inkluderende dagtilbud som eksempelvis Skovlinden eller 4 Kløveren. Denne gruppe af børn har brug for mere omfattende støtte, behandling og pleje, end kommunens specialpladser i dag kan tilbyde. Ved placering af dagtilbuddet under Byhaven vil der være et højt specialiseret og fagligt miljø og med tilknytning til skole- og fritidsordning samt ergo- og fysioterapeutisk behandling. Børnene vil som udgangspunkt fortsætte på Byhaveskolen og i Kolibriens fritidsordning og får derved mulighed for et sammenhængende forløb med smidige overgange mellem dagtilbud, skole og fritidsordning. En projektgruppe har udarbejdet forslag med 2 mulige placeringer under Byhaven, der har været drøftet af ledelsen for dagtilbudsområdet og børn og unge med særlige behov samt respektive TR ere for begge områder. De støtter etableringen af særligt dagtilbud som foreslået i forslag 2. Forslag 1: Ombygning af Ørbækvej 49, der i dag huser Ergo- og Fysioterapien på Sydfyn med 14 medarbejdere. Det er den billigste løsning, men anbefales ikke på grund af vanskeligheden med at finde alternativ placering af 14 medarbejdere i nærheden af Byhaven og fordi løsningen indebærer en lille legeplads og, at denne sammen med liggehal placeres tæt ved Ørbækvej. Forslag 2: Nyt byggeri i tilknytning til Kolibrien med fælles udendørsarealer. En dyrere løsning, men på grund 2

4 Udvalget for Børn og Unge s møde den af de velegnede fælles udendørsarealer ved Kolibrien, indretningen af bygningen og gode adgangsforhold for børn og forældre, er det den løsning, der anbefales af ledelsen. Skitseforslagene er vedlagt i bilag. Uden unødige forsinkelser i byggeprocessen kan ombygning eller nyt byggeri tages i brug den 1. april Der er i anlægsbudget 2012 under langsigtede løsninger for dagtilbudsområdet afsat 4,7 mio. kr., således at forslag 2, som er anbefalet kan gennemføres. Dagtilbuddet overgår organisatorisk til Børn og Unge med særlige behov og vil fortsat drives som takstfinansieret dagtilbud under rammeaftalen med salg af pladser til andre kommuner. Danske Handicaporganisationer (Svendborg) har 12/9 skrevet til udvalget for børn og unge med indsigelse mod at flytte specialbørnehaven til Byhaven på grund af tilbuddets placering som segregeret dagtilbud, og at dette er i strid med FN s Handicapkonvention. Derudover rejses spørgsmål om, hvorvidt børnene ved en flytning vil få mulighed for at benytte varmtvandsbassin. Svendborg Kommunes mål er, at børn og unge i videst mulig omfang rummes i de alment inkluderende tilbud i overensstemmelse med FN s Handicapkonvention. For den lille og specifikke gruppe af børn i Jægermarken, der flyttes til et segregeret tilbud, har vurderingen imidlertid været, at der er mange fordele forbundet med en flytning, der opvejer de fordele, der kan være ved at fastholde det nuværende tilbud. Det skal nævnes, at det nuværende tilbud under Jægermarken ikke er fuldt inkluderende, idet specialbørnehaven er adskilt i egne stuer og med delvis egen legeplads, hvor børnene i dagligdagen opholder sig mere eller mindre adskilt fra de andre børn uden funktionsnedsættelser. Byhavens medarbejdere arbejder tværfagligt og med fokus på at udvikle et fælles børneperspektiv, der skal styrke børnenes trivsel, læring og udvikling. Børnene vil opleve en god og tryg skolestart med sammenhæng mellem dagtilbud, skole og fritidsordning. Dertil kommer Ergo- og Fysioterapien på matriklen, der yder behandling til børnene og vejledning og rådgivning til deres forældre. Der er ønske om at Jægermarkens varmtvandsbassin fortsat kan blive en del af tilbuddet, og det er p.t. under overvejelse, idet der både er fordele og ulemper ved denne løsning. Der er desuden en række udgifter forbundet med at fastholde brug af varmtvandsbassin. Når der tages endelig politisk stilling til tilbuddet efter høringsperiodens udløb, vil der også tages stilling til indholdet i tilbuddet, herunder fortsat brug af varmtvandsbassin i Jægermarken. Økonomiske konsekvenser: De samlede anlægsudgifter ved etablering af særligt dagtilbud, 32 SEL, under Byhaven med 6 børn og plads til 8 børn, udgør for forslag 1 og 3: Forslag 1: 3

5 Udvalget for Børn og Unge s møde den Ombygning af Ørbækvej 49, forventet anlægsudgift på 3,1 mio. kr. Der skal påregnes udgifter til genplacering af 14 nuværende medarbejdere i anden enhed. Der foreligger pt. ingen beregninger på dette. Forslag 2: Nyt byggeri i tilknytning til Kolibrien, forventer anlægsudgift på 4,7 mio. kr. På grund af de uafklarede overvejelser omkring fastholdelse af varmtvandsbassinet under Jægermarken, kan det pt. ikke gives en nøjagtig dagstakst for Et nyt 32 dagtilbud vil fortsat være uden forældrebetaling, da dagtilbuddet overvejende betragtes som et behandlingstilbud. Lovgrundlag: Dagtilbuddet drives under rammeaftalen som særligt dagtilbud, jf. 32 i serviceloven. Indstilling: Der indstilles, at specialbørnehaven Jægermarken flytter til et nyt dagtilbud, jf. 32 SEL under Byhaven 1. april 2012 der ved beslutning herom gennemføres høring af forslaget forud for endelig politisk beslutning. Bilag: Åben - Tidsplan Åben - Indsigelse fra Danske Handicaporganisationer Åben - Tegninger over byggeri/ombygning Åben - Anlægsskema - ombygning af Ørbækvej 49 Åben - Anlægsskemaer Jægermarken Åben - Projektbeskrivelse for særligt dagtilbud under Byhaven Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Forslaget om flytning af specialbørnehaven Jægermarken til Byhaven sendes i høring. Der skal fortsat sikres mulighed for anvendelse af varmtvandsbassin. Der undersøges alternative muligheder for anvendelse af varmtvandsbassin i samarbejde med Social og Sundhed samt Kultur og Plan. 4. Undervisningstimetal for folkeskolerne i skoleåret 2011/12 11/28014 Beslutningstema: Orientering om undervisningstimetal på folkeskolerne i Svendborg Kommune i skoleåret 2011/12. Sagsfremstilling: Oversigten over skolernes undervisningstimetal viser at samtlige 11 skoler overholder minimumstimetallet for så vidt angår det samlede timetal på de enkelte skoler. 7 af skolerne har endvidere et samlet 4

6 Udvalget for Børn og Unge s møde den timetal der ligger over det vejledende timetal. En af skolerne har i en enkelt faggruppe timetal under minimumstimetallet, hvilket der vil blive kompenseret for i kommende skoleår. Det skal bemærkes at beregningen af timetallet for klasse på Nymarkskolen og Tved Skole er misvisende i forhold til om minimumstimetallet overholdes, idet 6. årgang ekstraordinært i skoleåret 2011/12 er placeret på Nymarkskolen og ikke på Tved Skole. Undervisningstimetallet på Issø-skolens to afdelinger bliver harmoniseret fra og med skoleåret 2012/13. Lovgrundlag: Lov om folkeskolen, 16. Indstilling: Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: Åben - Undervisningstimetal for alle skolerne i skoleåret 2011/12 Åben - Undervisningstimetal klasse flyttet til Tved Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Til efterretning. Det bemærkes, at hvor der i sagsfremstillingens sidste afsnit står "Stokkebækskolens" skal stå "Issø-skolens". 5. Anlægsprojekter affødt af ny skolestruktur 11/10886 Beslutningstema: Orientering om status på anlægsprojekter affødt af ny skolestruktur. Sagsfremstilling: Den vedtog Byrådet i Svendborg Kommune ny struktur for kommunens folkeskoler. Den præciserede Udvalget for Børn og Unge, at Nymarkskolens kantine og sciencelokaler skal prioriteres først i arbejdet med de anlægsprojekter, der er affødt af den nye skolestruktur, og at de øvrige skolers behov ligestilles. Der er nedsat en projektgruppe til at varetage koordineringen af anlægsprojekterne såvel tidsmæssigt som økonomisk. Projektgruppens forundersøgelser viste foråret 2011, at der ud over indretning af kantine og sciencelokaler på Nymarkskolen var et presserende behov for hurtigst muligt at iværksætte en del mindre projekter på såvel Nymarkskolen som på andre skoler, for at disse opgaver kunne gennemføres inden skolestart. For at fastholde prioriteringen og fremme mulighederne for gennemførelse inden skolestart blev forløbet inddelt i tre faser, hvoraf Nymarkskolens kantine og sciencelokaler udgør fase 1, ovennævnte presserende opgaver fase 2 og de øvrige opgaver fase 3. 5

7 Udvalget for Børn og Unge s møde den Fase 1 og fase 2 er forløbet parallelt, men fase 1 kræver på grund af projekternes størrelse og kompleksitet en længere planlægning og udførelse end fase 2, som er gennemført og afsluttet efter tidsplanen hen over sommeren I fase 1 arbejdes der på en helhedsløsning, hvor kantineprojektet tænkes i en pædagogisk helhed med sciencedelen. Frembringelsen af et skitseoplæg, der skal være grundlag for den økonomiske vurdering, nærmer sig sin afslutning. Projektet med kantine og sciencelokaler på Nymarkskolen afføder nogle lokalemæssige rokeringer, som også griber ind i fase 3. Fase 3 udgøres af de opgaver, der var knap så presserende i forhold til skolestart 2011, og som kræver grundigere overvejelser, planlægning og samlet prioritering. Grundlaget for administrationens oplæg til prioritering af fase 3-projekterne vil være de Prioriteringsprincipper for anlægsprojekter i fase 3, som den er udarbejdet i fællesskab på et seminar for skolelederne på de berørte skoler dvs. Skårup Skole, Ørkildskolen, Nymarkskolen, Stokkebækskolen, Rantzausminde Skole og Tved Skole. Disse principper prioriterer, at alle klasser har ret til et klasselokale tilpasset alderstrin og lokale forhold. Fleksibilitet, inklusion og integreret SFO er i denne sammenhæng grundlæggende krav. Ligestillet følger herefter behov vedr. personalefaciliteter og faglokaler. Flere forhold har udvirket, at behovet på den enkelte skole er anderledes end forudset i det oprindelige skolestrukturmateriale fra sommeren 2010, herunder politiske beslutninger, nyt personale og en ændret hverdag på skolerne. Projektgruppen har derfor efter aftale med de involverede skoleledere og på baggrund af drøftelse på dialogmødet den september indstillet til styregruppen, at processen på skolerne udfoldes for at give tid til en grundigere undersøgelse af, hvordan de eksisterende rammer udnyttes optimalt. Dette vil skabe rum for en mere innovativ tilgang, således at behovet for udvidelse/ombygning på den enkelte skole kan minimeres og anlægsmidlerne samlet set udnyttes bedre. Der er på denne baggrund udarbejdet en ny tidsplan for forløbet med skolerne. Status er, at arbejdet forløber planmæssigt efter denne tidsplan, og den endelige prioritering af projekterne vil kunne ske på et møde i Udvalget for Børn og Unge medio februar Den absolutte ramme for til- og ombygningerne affødt af den ændrede skolestruktur udgør 40 mio. kr. For at fremme processen blev anlægsbevillingen og frigivelse heraf fremrykket og godkendt af Byrådet den Direktionen har anbefalet, at det skal afdækkes, om der er muligheder for i en pulje at reservere 4 mio. kr. af de 40 mio.kr., der er afsat til anlægsprojekter, til at afhjælpe de anlægsopgaver, der omhandler trafiksikkerhed. Dette vurderes, når der foreligger et endeligt overslag over behovet for anlægsprojekter i både fase 1 og 3, men det skønnes dog umiddelbart at blive vanskeligt. Lovgrundlag: Lov om folkeskolen. LBK nr. 998, Indstilling: Det indstilles, at orientering tages til efterretning. 6

8 Udvalget for Børn og Unge s møde den Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Til efterretning. 6. Udmøntning af resursetildeling til skoler og SFO i skoleåret 2011/12 11/31601 Beslutningstema: Orientering om udmøntningen af resursetildelingen til skoler og SFO er i skoleåret 2011/12. Sagsfremstilling: Byrådet har på sit møde den 29. marts 2011 godkendt nye principper for resursetildeling til skolerne fra og med skoleåret 2011/12. Udmøntningen af resursetildelingen til skolerne er sammen med resursetildelingen til SFO erne vedhæftet som bilag. Indstilling: Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: Åben - Resursetildeling til skolerne - skoleåret 2011/12 Åben - Resursetildeling til SFO - skoleåret 2011/12 Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Til efterretning. 7. Fastsættelse af takst for forældrebetaling ved indførelse af Helhedsskole 11/28699 Beslutningstema: Fastsættelse af takst for forældrebetaling ved indførelse af Helhedsskolen fra skoleåret 2012/2013 sendes i høring i skolebestyrelserne. Sagsfremstilling: På udvalgets møde den 15. marts 2011 blev det besluttet at oversende indstillingen om takstændring ved Helhedsskolens indførelse pr til budgetproceduren. 7

9 Udvalget for Børn og Unge s møde den Den ændrede forældrebetaling skal ses i lyset af den længere skoledag på 6 lektioner fra børnehaveklasse til 3. klasse i Helhedsskolen, hvor lektionerne dækkes både af lærere og pædagoger. Samtidig sker en reduktion af SFO-åbningstiden fra de nuværende 28 timer ugentlig til 20 timer ugentlig. Forældrene betaler for ét modul, hvor både morgen- og eftermiddagsmodulet er indeholdt. I de økonomiske konsekvenser ses en beregning af forældrebetalingen med en ny takst på kr om måneden pr. indskrevet barn. Den nuværende takst for morgen- og eftermiddagsmodul udgør i alt kr om måneden pr. indskrevet barn bestående af kr. 445 for morgenmodul og 1270 kr. for eftermiddagsmodul. Nuværende forældrebetalingsandel er på 57 %. Ifølge de politisk besluttede rammebetingelser for Helhedsskolen skal der arbejdes med at skabe: faglig fordybelse gode relationer inklusion udeskole sundhed og trivsel Rammebetingelser for helhedsskolen vedlægges som bilag. Økonomiske konsekvenser: En forøgelse af forældrebetalingsandelen i SFO vil minimere den kommunale udgift hertil, hvorved der frigives ressourcer til udvidelse af antallet af lektioner i Helhedsskolen. Den anførte nye takst for forældrebetalingen på kr. pr. måned (i 11 måneder) er udarbejdet på baggrund af en forældrebetalingsandel på 76 % mod de nuværende 57 %. Som forudsætninger for beregningen af forældrebetalingen er anvendt elevtallet 2012/13 jf. skoleprognose 2010, dvs elever i klasse fordelt på 99 klasser. Antal indskrevne i SFO er anslået til 95 % svarende til indskrevne. Den samlede økonomiske ramme til Helhedsskole og SFO udgør i 2012-priser netto 38,4 mio. kr. Økonomisk ramme Helhedsskole og SFO, ny forældrebetalingstakst Mio. kr. Helhedsskolen løn og drift (forøgelse fra ca. 23 lektioner til 30 lektioner pr. uge incl. fællestid) 21,1 SFO løn og drift, incl. ledelse (20 timers åbning) 31,3 Forældrebetaling SFO (76 %) svarende til takst på kr./måned i 11 måneder -24,1 Søskendetilskud og fripladser SFO (42 %) 10,1 I alt netto 38,4 Der er nedsat arbejdsgruppe, der er i gang med at udarbejde principper for ny ressourcetildelingsmodel for både Helhedsskolen og for SFOdelen. Indstilling: Det indstilles, at: 8

10 Udvalget for Børn og Unge s møde den takstændringen sendes i høring i skolebestyrelserne fra den til den den kommunale mindreudgift på SFO-området overføres til skoleområdet Bilag: Åben - Helhedsskolen- rammebetingelser Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Godkendt. Jesper Kiel (Ø) kunne ikke følge indstillingen, idet han mente det var tvivlsomt, om man kunne fastholde en andel af indskrevne på 95 %, hvis man øgede den forældrebetalte del. SFO-tilbuddet risikerer at blive udhulet, da den ekstra indtægt alene bruges til at dække en underfinansieret helhedsskole. 8. Godkendelse af styringsaftale og udviklingsstrategi 2012 på socialområdet 11/21015 Beslutningstema: Indgåelse af styringsaftale og udviklingsstrategi 2012 på det sociale område. Sagsfremstilling: I marts 2011 overtog kommunerne ansvaret for koordineringen af det specialiserede område fra regionerne. Samtidig indførtes en ny model pr. 1. januar 2012, hvor kommunerne årligt skal udarbejde en økonomisk styringsaftale og en faglig udviklingsstrategi. De to strategier afløser de tidligere rammeaftaler. I henhold til lovgivningen skal begge aftaler være godkendt af kommunerne og regionen senest den 15. oktober Styringsaftalen har til formål at sætte rammerne for kapacitets- og prisudviklingen og sikre, at der tages stilling til de styringsmæssige forhold i forbindelse med køb og salg af pladser på socialområdet. Styringsaftalen omfatter som udgangspunkt alle "højtspecialiserede tilbud" og "klyngetilbud", dvs. alle tilbud hvor der sælges pladser til andre kommuner. Ambitionerne for styringsaftalen 2012 er, at: kommunerne og regionen får et overblik over og sætter fokus på de mest specialiserede tilbud i Syddanmark kommunerne ønsker at styre udgifterne på det specialiserede socialområde, så udgiftsudviklingen på området svarer til den 9

11 Udvalget for Børn og Unge s møde den generelle udgiftsudvikling for kommunerne, som aftales mellem Regeringen og KL kommunerne og regionen ønsker at følge og koordinere kapacitetsudviklingen på det specialiserede socialområde på tværs af kommuner og region der skal sikres en effektiv drift af de sociale tilbud. Udviklingsstrategien fokuserer på alle fælles problemstillinger på det sociale område, der er omfattet af lovgivningen. Der foreslås følgende temaer i udviklingsstrategien: senhjerneskadede enkeltmandsprojekter og særforanstaltninger dobbeltdiagnoser anbringelse af børn og unge samarbejde om højtspecialiserede tilbud med regional betydning. Region Syddanmark har ansvaret for at udarbejde en rammeaftale på specialundervisningsområdet. Da denne kun gælder få tilbud, og da indholdet i aftalen er meget sammenligneligt med udviklingsstrategien og styringsaftalen, er rammeaftalen på specialundervisningsområdet indskrevet her. Indstilling: Administrationen anbefaler, at Styringsaftalen 2012 godkendes Udviklingsstrategien 2012 godkendes Bilag: Åben - Udviklingsstrategi og Styringsaftale 2012.pdf Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Godkendt. 9. Organisationsændring i Børn og Unge med særlige behov 11/32614 Beslutningstema: Orientering om organisationsændring i Børn og Unge med særlige behov. Sagsfremstilling: Ledelsen har udarbejdet forslag til justering af samarbejdet mellem BUC, RFC og Familieafdelingen i kølvandet af den større omlægning i foråret og foreslår enkelte justeringer af organisationen. Målet er at sikre en hensigtsmæssig opgavevaretagelse afdelingerne imellem 10

12 Udvalget for Børn og Unge s møde den og at styrke dialog og samarbejde mellem myndighed og udførerdel. Ledelsens udgangspunkt har været en konsolidering uden større ændringer i organisationen. Der vurderes imidlertid at være behov for at flytte enkelte sagsområder fra udførerdelen til Familieafdelingen. Da Familieafdelingen for 2 år siden lå underdrejet med et større budgetunderskud, få medarbejderressourcer og stigende arbejdspres, blev "støttekontaktpersonordningen" og "familieplejeområdet" flyttet til RFC og BUC for at lette Familieafdelingens arbejdspres. Nu foreslås begge sagsområder ført tilbage til Familieafdelingen. Sagsområderne har været løst tilfredsstillende i udførerenhederne, men ved at flytte opgaverne tilbage til Familieafdelingen vil der kunne opnås en tættere samordning og koordinering af indsatsen samt brug af færre administrative ressourcer. Støttekontaktpersonordningen i RFC har vist sig administrativ usmidig og tidskrævende med koordinering af møder, kontakter mv. i Familieafdelingen. I forhold til familieplejeområdet vil en flytning til myndighedsområdet styrke myndighedsfunktionen, herunder tilsynet af plejefamilier, hvilket der fra centralt hold har været bevågenhed omkring efter flere sager i pressen om misrøgt af plejeanbragte børn. Familieafdelingen har inden for de sidste 2 år vist markante og gode resultater. Seneste budgetrapport udviser balance, der er lavt sygefravær, stabilt medarbejderflow samt færre sager pr. medarbejder, end hidtil. En placering af familieplejeområdet under Familieafdelingen, herunder det 3årige familieplejeprojekt vil samtidigt understøtte Familieafdelingens målrettede indsats for at implementere strategien og Barnets Reform ved at øge omfanget af plejefamilieanbringelser. Alle medarbejderne i BUC, RFC og Familieafdelingen er informeret af ledelsen om forslaget og er opfordret til at give feedback til ledelsen evt. med alternative løsningsforslag. Udvalget behandler punktet , hvorefter der er høring i MED udvalgene. Udover de konkrete forslag til flytning af sagsområder vil punktet omhandle fremadrettede fokuspunkter i alle 3 organisationer, der skal styrke samarbejde og dialog mellem udførerdel og myndighed. Efter høringsperioden tages endelig politisk stilling til organisationsændringen, der forventes at kunne træde i kraft 1. januar 2012 eller snarest derefter. Indstilling: Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Der etableres en temadag mellem Udvalget for Børn og Unge og Børn og Unge med Særlige Behov. 10. Ansøgning vedr. rusmiddelforebyggelse på ungdomsuddannelser 11

13 Udvalget for Børn og Unge s møde den /23029 Beslutningstema: Satspuljeansøgning: RUSK - Rusmiddelforebyggelse på Ungdomsuddannelserne i Svendborg Kommune Sagsfremstilling: Sundhedsstyrelsen opslog satspuljen "Modelkommuneprojekt unge, alkohol og stoffer" i juni 2011 med ansøgningsfrist den 15. september Målgruppen for indsatsen er primært alle unge på ungdomsuddannelser (16-20-årige) - med særligt fokus på unge, der er på vej ud i et problematisk forbrug af rusmidler. Den sekundære målgruppe er skolens ledelse og lærere samt vejledere med kontakt til de unge på såvel ungdomsuddannelser som i kommunalt regi. Svendborg Kommune har ønsket at søge satspuljen for at styrke indsatsen omkring rusmiddelforebyggelse blandt unge. Ungdomsuddannelserne i Svendborg Kommune har generelt være meget positive overfor samarbejde. Der er således indgået samarbejdsaftaler med flg. uddannelser for de årige: Svendborg Gymnasium Svendborg Erhvervsskole Sydfyns Erhvervsforskole VUC Svendborg 10.-klasse Centeret, Nymarkskolen CSV Sydøstfyn Ansøgningen er udarbejdet i samarbejde med Børn og Unge, Socialafdelingen og UU centeret, og godkendt af alle deltagende parter både eksternt og internt i kommunen. Formålet med projektet er flg.: At fremme et rusmiddelforebyggende miljø på ungdomsuddannelserne i et forpligtende samarbejde mellem Svendborg Kommune og ungdomsuddannelserne i kommunen At afprøve om rusmiddelpolitikker, handleplaner og tidlig indsats på ungdomsuddannelserne kan styrkes gennem et forpligtende samarbejde mellem kommunen og de lokale ungdomsuddannelser At udvikle metoder til at fremme et rusmiddelforebyggende miljø på ungdomsuddannelserne og til en tidlig opsporende og rådgivende indsats overfor unge på vej ud i et problematisk forbrug At ungdomsuddannelserne i Svendborg Kommune har en holdning til forbrug af alkohol og stoffer, som giver sig til kende i rusmiddelpolitikker, handleplaner og aktive handlinger ift. rusmidler, fx via aktiv opsporing og henvisning af unge, der er på vej ud i et problematisk forbrug af rusmidler Projektet har fokus på aktiv inddragelse af de årige unge, som er hovedaktører ift. den rusmiddelkultur, som vi ønsker at forandre. 12

14 Udvalget for Børn og Unge s møde den Projektet forventes påbegyndt i januar 2012 og afsluttet november Ansøgningen er afsendt til Sundhedsstyrelsen den 15. september 2011 med forbehold for politisk godkendelse. Økonomiske konsekvenser: Projektets samlede budget er kr. Der ansøges om kr. i Sundhedsstyrelsen Egenfinansieringen udgør kr. Egenfinansieringen dækker primært tid, som lærere på ungdomsuddannelserne bruger på projektet (ca kr.). Den øvrige egenfinansiering dækker tid i den kommunale administration til mødedeltagelse (projekt- og styregruppe), faglig sparring mm., og finansieres af den daglige drift. Indstilling: Det indstilles, at ansøgningen godkendes. Bilag: Åben - RUSK - Ansøgning fra Svendborg Kommune Beslutning i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den : Godkendt. Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Godkendt. Det anbefales, at forældreinddragelsen og tobak indgår i projektet. Det anbefales, at forslaget om etablering af ungeenhed jf. budgetproceduren for 2012 indtænkes i projektet og er en del af egenfinansieringen. 11. Projektansøgning til pulje om styrket genoptræning og rehabilitering til hjerneskadede 11/24829 Beslutningstema: Projektansøgning til pulje om styrket genoptræning og rehabilitering til hjerneskadede. Sagsfremstilling: 13

15 Udvalget for Børn og Unge s møde den Indenrigs- og sundhedsministeriet har indkaldt ansøgninger om økonomisk støtte til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade. Svendborg Kommune har i den forbindelse ansøgt om 3,33 mio. kr. i perioden til en styrket indsats. Formålet er at styrke den samlede indsats for borgere med erhvervet hjerneskade i Svendborg Kommune. Herunder at implementere dele af den nyeste viden på området, hvor Sundhedsstyrelsen for nylig er udkommet med både en MTV (medicinsk teknologivurdering), og et forløbsprogram for kvalitet og sammenhæng i forløb til målgruppen. Projektansøgningen koncentrerer sig blandt andet om følgende emner: 1. En kortlægning af forløb og indsatser til målgruppen i forlængelse af udskrivelse fra sygehus 2. Koordinering af forløb og indsatser med fokus på tværfagligt samarbejde og forløbskoordination 3. Efteruddannelse af basispersonalet i plejen, med henblik på at styrke den faglige viden om borgere med erhvervet hjerneskade Projektansøgningen er udarbejdet i samarbejde med forskellige afdelinger både på ældreområdet, socialområdet og sundhedsområdet, bl.a. med henblik på at holde fokus på det tværgående element. Projektansøgningen er afsendt den med forbehold for politisk godkendelse. Nærværende sag forelægges også i Socialudvalget. Økonomiske konsekvenser: Ingen, da der ikke er krav om medfinansiering i forbindelse med puljeansøgningen. Indstilling: Administrationen indstiller, at Projektansøgningen godkendes Bilag: Åben - Ansøgning om puljemidler Beslutning i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den : Godkendt. Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Godkendt. 14

16 Udvalget for Børn og Unge s møde den Mad- og måltidspolitik - for børn og unge 0-16 år i Svendborg Kommunes dagtilbud, skoler og SFO 09/6717 Beslutningstema: Høring af udkast til Mad- og måltidspolitik - for børn og unge 0-16 år i Svendborg Kommunes dagtilbud, skoler og SFO. Sagsfremstilling: I forbindelse med, at der blev sat fokus på børns madvaner i projektet mad- og måltidskultur, besluttede Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, at der skulle udarbejdes en overordnet mad- og måltidspolitik for børn og unge i Svendborg Kommune. Mad- og måltidspolitikken skal medvirke til at skabe sunde rammer for børnene i Dagtilbud, skoler og SFO er i Svendborg Kommune. Der blev nedsat en styregruppe med deltagelse fra Forebyggelsessekretariatet, Sundhedsplejen, Skoleområdet, Dagplejen og Daginstitutionsområdet. Ligeledes blev der nedsat en projektgruppe, som har deltaget med indsamling af viden, til udarbejdelse af politikken. Forebyggelsessekretariatet har i den mellemliggende periode afholdt temaaften for dagtilbudsområdet og skoleområdet. Derudover har Forebyggelsessekretariatet besøgt og deltaget i forældrebestyrelsesmøder i daginstitutioner, på skoleledermøder og på dialogmøder i både dagtilbudsområdet og skoleområdet. Mad- og måltidspolitikken er udarbejdet på baggrund af de mange inputs og tilbagemeldinger fra disse møder. Politikken indeholder 1 princip og 3 mål, hvortil der knyttes en række målsætninger. For at lette arbejdet med at implementere Mad- og måltidspolitikken, er der udarbejdet to idéhæfter, som skal understøtte dagtilbud og skoler i arbejdet med at udmønte politikken. Idéhæfterne beskriver, hvordan man lokalt kan gribe arbejdet med mad og måltider an. Politikken står således ikke alene, men suppleres af et idégivende materiale. Nærværende sag forelægges også i Udvalget for Børn og Unge. Lovgrundlag: Sundhedslovens paragraf 119 Indstilling: Administrationen indstiller til Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, at: Udkast til Mad- og måltidspolitikken sendes i offentlig høring Bilag: 15

17 Udvalget for Børn og Unge s møde den Åben - Mad- og måltidspolitikken Åben - Idéhæfte for dagtilbud i Svendborg Kommune Åben - Idéhæfte for skoler og SFO er i Svendborg Kommune Beslutning i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den : Indstilling følges. Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Godkendt. 13. Naturama, Naturskolen og Vindebyøre Lejrskole 09/20567 Beslutningstema: I budgetproceduren for 2010 blev det aftalt at undersøge, hvorvidt en omorganisering eller sammenlægning af følgende institutioner kunne være hensigtsmæssig: 1. Naturskolen 2. Sejladsprojektet på Thurø 3. Vindebyøre Lejrskole 4. Trafikskolen Udvalget for Børn og Unge behandlede sagen den 6. april 2011, hvor det besluttedes at projekterne skulle fortsætte uændret, da samdriftsmuligheder ikke er mulig inden for den nuværende økonomiske ramme. Det besluttedes endvidere, at det skal undersøges, om projekternes finansiering kan inddrages i skolernes ressourcefordeling i forbindelse med evalueringen af denne i februar Sideløbende hermed har Naturama gentaget sin interesse for en mulig fusion med Naturskolen samt overtagelse af Vindebyøre Lejrskole. På baggrund heraf fremstilles nedenstående sagsfremstilling. Sagsfremstilling: A. Naturskolen og Naturama Administrationen har drøftet sagen med lederne af Naturama og Naturskolen og opstiller på den baggrund tre mulige scenarier: Scenarie 1 - Fusion Naturama overtager driften af Naturskolen på følgende vilkår: Ejendommen lejes af Svendborg Kommune. Naturama påtager sig vedligeholdelsespligten af ejendommen. Naturama overtager Naturskolens inventar og øvrige driftsmidler mod en overdragelsessum. Svendborg Kommune indgår kontrakt med Naturama om levering af serviceydelser til primært skolevæsenet. Kontrakten skal endvidere sikre at øvrige brugere af ejendommen fortsat kan anvende denne. De øvrige brugere er: Børnegården Byparken og Humlebien (begge er dagtilbud) samt diverse foreninger som låner lokaler og arealer under folkeoplysningsloven. 16

18 Udvalget for Børn og Unge s møde den Indgåelse af kontrakt om levering af serviceydelser forudsætter at serviceydelserne har været i offentligt udbud. Serviceydelseskontrakten skal sikre Svendborg Kommune minimum 10 % højere ydelsesniveau sammenlignet med nuværende ydelser fra Naturskolen. Naturama indgår aftale med Svendborg Kommune om anvendelsen af de kommunalt ejede skove omkring Naturskolen. Fusionen følger reglerne om virksomhedsoverdragelse således, at Naturskolens nuværende personale sikres beskæftigelse i fusionen. Scenarie 2 - Partnerskab Der indgås partnerskabsaftale mellem Naturama og Svendborg Kommune indeholdende følgende elementer: Naturama indgår aftale med Svendborg Kommune om brug af Naturskolens bygninger og driftsmidler. Naturama indgår aftale med Svendborg Kommune om anvendelsen af de kommunalt ejede skove omkring Naturskolen. Der etableres er formelt samarbejdsforum med deltagelse fra Naturama, Naturskolen og direktørområdet Børn og Unge. Scenarie 3 - Uformaliseret samarbejde Det nuværende samarbejde søges styrket med forøget fokus på synergi gennem følgende tiltag: Naturama indgår aftale med Naturskolen om anvendelse af lokaler og driftsmidler i de tidsrum og perioder, hvor Naturskolen ikke selv anvender disse. Fælles udvikling af undervisningsmaterialer, undervisningstilbud, metoder og kurser. Faglig og pædagogisk udvikling gennem periodevis job-swop. Vikardækning i forbindelse med naturvejlederes fravær. Direktionen anbefaler fusions-scenariet, da det er vurderingen at der er sandsynlighed for mange synergieffekter i en fusion. Naturama ser som udgangspunkt ikke muligheder for partnerskabsaftale, da man fra Naturamas side anser et forøget samarbejde som værende afhængig af etablering af en enstrenget organisation. Naturskolen ønsker ikke at indgå i en fusion med Naturama. B. Vindebyøre Lejrskole og Naturama Naturama overtager driften af Vindebyøre Lejrskole på følgende vilkår: Ejendommen lejes af Svendborg Kommune. Naturama påtager sig vedligeholdelsespligten af ejendommen. Naturama overtager Vindebyøre Lejrskoles inventar og øvrige driftsmidler mod en overdragelsessum. Svendborg Kommune indgår kontrakt med Naturama om levering af serviceydelser til primært skolevæsenet. Indgåelse af kontrakt om levering af serviceydelser forudsætter at serviceydelserne har været i offentligt udbud. 17

19 Udvalget for Børn og Unge s møde den Fusionen følger reglerne om virksomhedsoverdragelse således, at Vindebyøre Lejrskoles nuværende personale sikres beskæftigelse i fusionen. Økonomiske konsekvenser: Det forudsættes at alle tre scenarier for Naturskolen og Naturama er neutrale i forhold til både anlæg og drift. Det forudsættes at fusion mellem Naturama og Vindebyøre Lejrskole er neutral i forhold til både anlæg og drift. Lovgrundlag: Virksomhedsoverdragelsesloven. Udlicitering af kommunale opgaver skal følge udbudsreglerne. Indstilling: Det indstilles, at administrationen arbejder videre med fusion af Naturama og Naturskolen administrationen arbejder videre med fusion af Naturama og Vindebyøre Lejrskole administrationen inddrager berørte parter, MED-systemet, brugere og eventuelle andre interessenter i det videre arbejde de færdige forslag til de to fusioner sendes i høring inden der tages endelig beslutning om eventuelle fusioner. Bilag: Åben - Brev fra Naturama af Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Der arbejdes ikke videre med fusion af Naturskolen og Naturama, herunder tillige fusion med Vindebyøre Lejrskole. 14. Politisk mødekalender /30373 Beslutningstema: Møder i udvalget for Børn og Unge i Sagsfremstilling: Der er udarbejdet et forslag til mødekalender for de politiske udvalg i Mødedatoerne for Udvalget for Børn og Unge bliver ud fra forslaget således: onsdag den 11. januar 2012 onsdag den 1. februar 2012 onsdag den 7. marts

20 Udvalget for Børn og Unge s møde den onsdag den 11. april 2012 onsdag den 2. maj 2012 onsdag den 6. juni 2012 onsdag den 15. august 2012 onsdag den 5. september 2012 onsdag den 3. oktober 2012 onsdag den 7. november 2012 onsdag den 5. december 2012 Indstilling: Det indstilles, at: mødedatoerne godkendes. Bilag: Åben - Politisk mødekalender 2012 Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Godkendt. Der undersøges alternative datoer for og Meddelelser 11/175 Sagsfremstilling: Udvalgsformanden: Udvalgsmedlemmerne: Direktøren: Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Pia Dam orienterede om Science Region. Til efterretning. 19

21 Udvalget for Børn og Unge s møde den Underskriftsblad: Mødet sluttede kl.: 18:00 Hanne Klit Arne Ebsen Pia Dam Henrik Nielsen Masoum Moradi Lise-Lotte Tilsted Mette Kristensen Birger Jensen Jesper Kiel 20

22 Bilag: 2.1. Notat - Indsatsområder jf. Ungepakke 2 - Midtvejsstatus Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 05. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

23 Bilag 2 Virksomhedsplan 2011 Indsatsområder jf. Ungepakke 2 Midtvejsstatus En særlig opmærksomhed på de årige. UU-vejlederne samarbejder med samtlige unge fra 8. klasse med Uddannelsesplanen. Afgangseleverne i 9. og 10. klasse vurderes uddannelsesparate i forhold til de gymnasiale ungdomsuddannelser og de erhvervsmæssige ungdomsuddannelser. Vurderingen omfatter den unges forudsætninger fagligt, socialt og personligt. De årige er omfattet af uddannelsespligt eller tilsvarende beskæftigelse med et uddannelsesperspektiv. Unge kan fritages for uddannelsespligten. Såfremt uddannelsespligten ikke opfyldes kan ungeydelsen inddrages. Kommunalbestyrelsen skal etablere tilbud og særlige forløb til årige, som har til hensigt at gøre de unge uddannelsesparate. Pt. indgår 10. klasse og produktionsskoletilbud som mulighederne. Mentorindsats. I regi af region Syddanmarks Hold Fast projekter tilbydes afgangselever i 9. og 10. klasse samt unge i ungevejledningen, som vurderes at være frafaldstruede i deres ungdomsuddannelse at blive tilknyttet en mentor. Mentor kan være uu-vejlederen, klasselæreren eller en person, som den unge selv har peget på. Mentorindsatsen omfatter praktiske forhold undervejs i starten af uddannelsesforløbet. Ca. 60 unge er omfattet af mentorindsatsen, som nu indgår på 3. år i vejledningsindsatsen. Indsatsen videreføres i de kommende år. Indslusning i Ungdomsuddannelserne via UU. Ligeledes et projekt i Hold Fast regi. 2 uu-vejledere har aftalt med de lokale uddannelsesinstitutioner, hvordan indslusningen kan optimeres. Aftalerne implementeres i dette efterår. Satspuljeprojektet Fra dygtiggørelse til myndiggørelse til selvforsørgelse fortsætter nu på 2. år. I Svendborg Kommune har Nymarkskolen overtaget Østre Skoles medvirken i projektet. Evalueringen og regnskabet for det første år er fremsendt til Undervisningsministeriet. Samtlige 5 ansatte i Satspuljeprojektet arbejder intenst og med stort engagement med projektet. Bevillingen er godkendt til 3½ år, men forsøges udvidet til 5½ år. UU-Center Sydfyns samlede vejledningsindsats fremgår af Virksomhedsplan Midtvejsevalueringen blev forelagt Centerrådet på møde d og kan læses på kommunens hjemmeside under Centerrådets referater.

24 Bilag: 2.2. Indsatsområder 2012 Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 05. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

25 Bilag 3 Indsatsområder 2012 Lovgivningsmæssigt har UU-centrene ikke pr. august 2011 skulle implementere nye lovtiltag i det indeværende skoleår 2011/2012. De 12 initiativer i Ungepakke 2 bliver pt. evalueret af Cefu, pluss leadership og EPINION med henblik på at give forligskredsen i Folketinget et solidt grundlag for at tage stilling til, om hvert af de 12 initiativer efter 2012 skal fortsætte uændret, justeres eller lukkes! (Vedlagt oversigtsskema (Sammenhæng og synergi) Initiativerne er: 1. Uddannelsesplan/-pligt 2. Uddannelsesparathed 3. Overgang til ungdomsuddannelse 4. Kommunale tilbud 5. Nye muligheder i 10. klasse 6. Bortfald af krav 7. E-vejledning 8. Samkøring af data 9. Frafaldstruede målretning af ressourcer 10. EUX 11. Produktionsskolebaseret lærlingeuddannelse 12. Lokal implementering De nuværende indsatsområder fra Virksomhedsplan 2011 fortsætter i skoleåret 2011/2012 med en særlig opmærksomhed på de årige, uddannelsesplanen i klasse, uddannelsesparathedsvurderingen, mentorindsatsen i forbindelse med overgang til ungdomsuddannelse, drøftelser med Svendborg Erhvervsskole om skolens 10. klassetilbud, aftaler med de kommunale afdelinger om forvaltningen af uddannelsespligt og/eller fritagelse for de årige. Opfølgning på idéer fra konferencen Om samarbejde mellem grundskoler og ungdomsuddannelser, d på Svendborg Erhvervsskole. UU-Center Sydfyns tætte samarbejde og planlægning med ungdomsuddannelsesinstitutionerne i område om udskolingsaktiviteterne i klasse. Samarbejde med uddannelsesstederne om fastholdelse af de unge. UU-vejledere til stede på uddannelsesstederne på faste ugentlige tidspunkter. SkillsDenmarks deltagelse i Uddannelsesdagen d I et forsøg på at tydeliggøre særlige lokale forhold i de 4 kommuner, som tilsammen udgør UU-Center Sydfyn, er der i skoleåret 2011/2012 aftalt lokalmøder, hvor lokale forhold drøftes, herunder hvilke nye muligheder skolestrukturændringerne i Svendborg Kommune giver i forhold til udskolingsaktiviteter og differentierede vejledningstilbud. UU-Center Sydfyns samarbejde med de 20 efterskoler i området. Fortsat stor opmærksomhed på de kommunale ansvarsområder EGU (Erhvervsfaglig grunduddannelse) og STU (den 3 årige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov), herunder det tætte samarbejde med produktionsskolen Sydfyns ErhvervsForskole og CSV- Sydfyn om målgruppevurdering af potentielle unge.

26

27 Bilag: 2.3. Sammenhæng og synergi Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 05. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

28

29 Bilag: 2.4. Bilag 1 - Statistik over unge i Svendborg Kommune 2011 Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 05. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

30 Statistik 20. september 2011 Bilag 1 Statistik over unge i Svendborg Kommune Tallene er trukket ud af UU-Center Sydfyns egen database over de unge, der har bopæl i Svendborg Kommune i september 2011 og belyser de unges valg i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse og deres valg undervejs. Hver statistik præsenterer både tal for Svendborg Kommune isoleret og for hele UU-Center Sydfyns område. De åriges status...2 Afgangselevernes valg af ungdomsuddannelse...3 Gennemførselsprocent på gymnasiale uddannelser...5 Status på afgangselever UU-Center Sydfyn

31 Statistik 20. september 2011 Bilag 1 De åriges status De årige er underlagt lovkravet om at være i uddannelse, beskæftigelse eller i anden aktivitet, der sigter mod at gennemføre en ungdomsuddannelse årige i Svendborg Kommune, september 2011 Hovedaktivitet Status Afbrudt Afsluttet Aftalt I gang Tilmeldt Hovedtotal Ingen status skoleår 4 4 Andre ungdomsuddannelser Erhvervsuddannelser Forberedende og udviklende aktiviteter Grundskolen Gymnasiale uddannelser Midlertidige aktiviteter Hovedtotal % er tilmeldt eller er i gang med en aktivitet, der sigter mod at gennemføre en ungdomsuddannelse årige i hele UU-Center Sydfyn, september 2011 Status Hovedtotal Afbrudt Afsluttet Aftalt I gang Tilmeldt Hovedaktivitet 7 Ingen status skoleår Andre ungdomsuddannelser Erhvervsuddannelser Forberedende og udviklende aktiviteter 1 Grundskolen Gymnasiale uddannelser Midlertidige aktiviteter Hovedtotal % er tilmeldt eller er i gang med en aktivitet, der sigter mod at gennemføre en ungdomsuddannelse. 2 UU-Center Sydfyn

32 Statistik 20. september 2011 Bilag 1 Afgangselevernes valg af ungdomsuddannelse Opgørelse over, hvor mange af de elever, der ved ansøgningsfristen d. 15. marts 2011 tilmeldte sig henholdsvis en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannelse, der nu i september 2011 er i gang med den valgte uddannelse. Status pr september på elever fra Svendborg Kommune, der tilmeldte sig en gymnasial uddannelse 15. marts 2011 Hovedplacering Status Afsluttet I gang Tilmeldt Hovedtotal Andre ungdomsuddannelser 3 3 Erhvervsuddannelser 1 1 Forberedende og udviklende aktiviteter Grundskolen Gymnasiale uddannelser Hovedtotal % er i september 2011 i gang med en gymnasial uddannelse Status pr september på elever fra hele UU-Center Sydfyn, der tilmeldte sig en gymnasial uddannelse 15. marts 2011 Hovedplacering Status Afbrudt Afsluttet I gang Tilmeldt Hovedtotal Andre ungdomsuddannelser 4 4 Erhvervsuddannelser 2 2 Forberedende og udviklende aktiviteter Grundskolen Gymnasiale uddannelser Hovedtotal % er i september 2011 i gang med en gymnasial uddannelse 3 UU-Center Sydfyn

33 Statistik 20. september 2011 Bilag 1 Status pr september på elever fra Svendborg Kommune, der tilmeldte sig en erhvervsuddannelse 15. marts 2011 Hovedplacering Status Afbrudt I gang Hovedtotal Erhvervsuddannelser Forberedende og udviklende aktiviteter Grundskolen 4 4 Gymnasiale uddannelser 5 5 Videregående uddannelser 1 1 Hovedtotal % er i september 2011 i gang med en erhvervsuddannelse Status pr september på elever fra hele UU-Center Sydfyn, der tilmeldte sig en erhvervsuddannelse 15. marts 2011 Hovedplacering Status Afbrudt I gang Hovedtotal Erhvervsuddannelser Forberedende og udviklende aktiviteter Grundskolen Gymnasiale uddannelser Midlertidige aktiviteter Videregående uddannelser 1 1 Hovedtotal % er i september 2011 i gang med en erhvervsuddannelse 4 UU-Center Sydfyn

34 Statistik 20. september 2011 Bilag 1 Gennemførselsprocent på gymnasiale uddannelser Gennemførselsprocenten er beregnet på grundlag af de unge, der påbegyndte en gymnasial uddannelse i august 2008, og som derfor kunne forventes at have afsluttet uddannelsen i sommeren Erhvervsuddannelser er ikke taget med, fordi de har løbende optag og længden af uddannelserne kan variere. Status på de unge i Svendborg Kommune, der påbegyndte en gymnasial uddannelse i august 2008 Gymnasial uddannelse? Antal I gang 55 Ja 464 Nej 42 Hovedtotal 561 Status på de 17 %, der ikke har færdiggjort den gymnasiale uddannelse, de tilmeldte sig Hovedplacering Status Afbrudt Afsluttet I gang Hovedtotal Erhvervsuddannelser Forberedende og udviklende aktiviteter Gymnasiale uddannelser Midlertidige aktiviteter Hovedtotal % er i gang med en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse. 38 % er i gang med en aktivitet, der sigter mod at gennemføre en ungdomsuddannelse. 5 UU-Center Sydfyn

35 Statistik 20. september 2011 Bilag 1 Status på de unge i hele UU-Center Sydfyn, der påbegyndte en gymnasial uddannelse i august 2008 Antal af Rækkeetiketter Status I gang 92 Ja 817 Nej 62 Hovedtotal 971 Status på de 16 %, der ikke har færdiggjort den gymnasiale uddannelse, de tilmeldte sig Hovedplacering Status Afbrudt Afsluttet I gang Tilmeldt Hovedtotal Andre ungdomsuddannelser 1 1 Erhvervsuddannelser Forberedende og udviklende aktiviteter Gymnasiale uddannelser Midlertidige aktiviteter Hovedtotal % er i gang med en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse. 34 % er i gang med en aktivitet, der sigter mod at gennemføre en ungdomsuddannelse. 6 UU-Center Sydfyn

36 Statistik 20. september 2011 Bilag 1 Status på afgangselever Opgørelse over, hvilken status de elever, der gjorde 9. og 10. klasse færdig i sommeren 2011 har i september Status på afgangselever fra 9. og 10. klasse fra juni 2011 i Svendborg Kommune Hovedaktivitet Status Afbrudt Afsluttet I gang Tilmeldt Hovedtotal skoleår 4 4 Andre ungdomsuddannelser 8 8 Erhvervsuddannelser Forberedende og udviklende aktiviteter Grundskolen Gymnasiale uddannelser Midlertidige aktiviteter Hovedtotal % af eleverne er i gang med en ungdomsuddannelse eller en aktivitet, der sigter mod at gennemføre en ungdomsuddannelse. Status på afgangselever fra 9. og 10. klasse fra juni 2011 i hele UU-Center Sydfyn Hovedaktivitet Status Afbrudt Afsluttet I gang Tilmeldt Hovedtotal skoleår 8 8 Andre ungdomsuddannelser Erhvervsuddannelser Forberedende og udviklende aktiviteter Grundskolen Gymnasiale uddannelser Midlertidige aktiviteter Hovedtotal % af eleverne er i gang med en ungdomsuddannelse eller en aktivitet, der sigter mod at gennemføre en ungdomsuddannelse. 7 UU-Center Sydfyn

37 Statistik 20. september 2011 Bilag 1 1 Forberedende og udviklende aktiviteter er: AMU, daghøjskole,højskole, TAMU, praktik i ungevejledningen, produktionsskole, arbejde fuld tid, selvstændig erhvervsdrivende, ophold i udlandet, danskuddannelse, håndarbejds- og husholdningsskolen, øvrige uddannelser og kurser, VUC-AVU niveau, VUC HF niveau, anden SU-berettiget uddannelse, andre udviklende og forberedende aktiviteter, vejledning og opkvalificering, voksenspecialundervisning og arbejde - deltid 2 Midlertidige aktiviteter er: Orlov, afsoning, sygdom, værnepligt, ledig, fritagelse for uddannelsespligt, foranstaltning på fuld tid eller offentlig forsørgelse 8 UU-Center Sydfyn

38 Bilag: 3.1. Tidsplan Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 05. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

39 Bilag 1 Tidsplan for ombygning/byggeri af børnehave Tidsplan Aktivitet Beskrivelse Aktør Maj 2011 Drøftelse i Børn og Unge af behov for reorganisering af Jægermarken Nedsættelse af projektgruppe og udarbejdelse af kommissorium Midlertidig styregruppe Juni 2011 Intern dialog med MED udvalg, faglige organisationer, medarbejdere og forældreråd Drøftelse i forhold til berørte partere Midlertidig styregruppe Juni-august 2011 Udarbejdelse af foreløbig projektbeskrivelse Nedsættelse af projektgruppe med deltagelse af ØKO og M&T Tværfaglig analyse projektgruppe Projektbeskrivelse indeholder beskrivelse af byggeri med skitseforslag og budgetoverslag Kvalitetssikring af foreløbig projektbeskrivelse hos dagtilbudschef afdelingschef og TR repræsentanter Orientering i UBU af forslag om flytning af specialbørnehave Godkendelse af foreløbig projektbeskrivelse i styregruppen, herunder tidsplan og økonomi Behandling af foreløbig projektbeskrivelse i UBU Projektbeskrivelse med skitseforslag og overslag over økonomi Orientering fra direktør Drøftelse af foreløbig projektbeskrivelse med bilag af tidsplan, skitseforslag og økonomi Politisk beslutning af projektgrundlag og beslutning om høring af forslag Midlertidig styregruppe Projektgruppe Styregruppe for Byggeri og Anlæg. Projektleder deltager Udvalg for Børn og Unge

40 Godkendelse af projektforslag i Styregruppe Behandling af forslaget Styregruppen for Byggeri og Anlæg uger Høringsperiode Overlap ml. høring og detailprojektering Forslaget behandles af relevante høringsberettigede Sektor MED MED udvalg Forældreråd Byhavens bestyrelse Handicaprådet Andre kommuner Udbudsmateriale Byggeprogram færdiggøres Sideløbende med høringsperiode færdiggøres detailprojektering M&T Styregruppe Projektgruppe - Formulering af ideer ønsker og krav fra brugere Godkendelse af byggeprogram Entrepriseform Udpegning af bygherrerådgiver/udbud Projektering M&T Styregruppen Licitation Kontrahering M&T Styregruppen Godkendelse af kontrahering Godkendelse af tilbud M&T Styregruppe Igangsættelse Opstart af byggeproces M&T Entreprenør Byggeperioden for ombygning / ny pavillon Montage af liftsystem Udbedring af mangler M&T Entreprenør M&T Entreprenør M&T Entreprenør Indflytning - Ibrugtagning Børn og medarbejdere Side 2 af 2

41 Bilag: 3.2. Indsigelse fra Danske Handicaporganisationer Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 05. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

42 Danske Handicaporganisationer Svendborg v/ formand Rikke Fredeløkke, Nyborgvej 93 a, 5700 Svendborg Telefon: / Hjemmeside: Svendborg Udvalget for børn og unge Ramsherred Svendborg Kære politikere! På udvalget for børn og unge s møde, den 16. september 2011, skal I tage stilling til en prioriteret rækkefølge i pkt. 2. Vælger I, der skal etableres 16 til 18 børnehavepladser i Jægermarken/Nordkaperen, vedtager I også indirekte, at nedlægge, specialbørnehaven Jægermarken, hvilket DH-Svendborg mener, er i strid med FN s handicapkonvention, da I flytter de handicappede børn fra de normale børn, og måske ud på Byhaven, hvor der kun er handicappede. Derved er børnene ikke mere inkluderet i samfundet! De normalt fungerende børn i Jægermarken, vil så heller ikke mere kunne være sammen med de handicappede børn, og derved få forståelse for, at der er nogle børn, der er handicappede og har behov for hjælp. Specialbørnehaven Jægermarken har i mange år været en specialbørnehave med stor faglig ekspertise for de svært handicappede børn. Den er specielt indrettet, som det eneste sted i Svendborg kommune med varmtvandsbassin med rum dækkende lifte. Bassinet bruges til træning af de handicappede børn, og flyttes børnene, hvor skal de så træne? Skal de køre i bus, måske fra Byhaven til varmtvandsbassinet? I så fald hvilket? Der er ikke lift ved svømmelandets varmvandsbassin. Vi i DH-Svendborg mener, I først skal behandle sagen om nedlæggelse af specialbørnehaven Jægermarken, før I prioriterer. Hvad er alternativet? Dette vides ikke. Med venlig hilsen Rikke Fredeløkke Formand for DH-Svendborg

43 Bilag: 3.3. Tegninger over byggeri/ombygning Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 05. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

44

45

46

47

48 Bilag: 3.4. Anlægsskema - ombygning af Ørbækvej 49 Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 05. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

49 C:\PolWeb2\Work\Files_1548_ XLSForside ANLÆGSPROJEKT forside Oversigt over skemamateriale Projektnavn Jægermarken flytning til ny specialbørnehaven Politikområde 003 Børn og Unge Fysisk lokation Ombygning af Ørbækvej 49 Kontaktperson Jacob Arnstrup Faser i byggeprocessen: Idéfasen - Programfasen - Udbudsfasen - Projekteringsfasen - Udførelsesfasen - Afleverings- og driftsfasen Skemamaterialet består af 10 faneblade der indeholder 8 skemaer til brug ved anlægsprojekter. Efter forsiden en beskrivelse af anlægsbevilling og rådighedsbeløb m.v., herefter de 8 forskellige skemaer der bruges i den sammenhæng og rækkefølge der er nødvendigt for styring af de enkelte anlægsprojekter fra opstart til slut. Skema Hvert skemanr. er farvet svarende til bjælken på skemaet. Budgetnormtal M/T + fagområde + ØK Her findes de obligatoriske normtal til brug for et overslag/udkast til anlægsprojekt enten i planlægsningsfasen eller opstartsfasen. Normtallene er forudfyldt. Skemaet bruges til eget beregningsark som overslag. Udfyldes af fagområdet i samråd med Miljø og Teknik. 1 Idèfasen fagområde Idéoplægget kan indeholde behovs- og funktionsundersøgelser, lokaliseringsmuligher, økonomiske konsekvenser, herunder totaløkonomisk vurdering. 2 Budgetudkast som oplæg til investeringsoversigten. Programfasen fagområde Byggeprogrammet omfatter byggeriets forudsætninger såsom økonomiske forudsætninger, drift og vedligehold, funktion og grundlag for ansøgning om bevilling. 3 Indeholder bl.a. skema 3A og 3B til brug til støttet boligbyggeri Udbudsfasen Valg af leverandør på grundlag af udbudsmaterialet, herunder totaløkonomi. 4 M/T Licitationsresultat sammenholdt med budget. Kontoplan Ud fra standardkontoplanen laves en anlægskontoplan til projektet. 5 økonomiafdelingen Fagområdet beder økonomiafdelingen udarbejde kontoplan. Bevilling økonomiafdelingen Skemaet udfyldes ved Byrådets/økonomiudvalgets godkendelse af en anlægsbevilling og/eller frigivelse af rådighedsbeløb 6 Udfyldes af økonomi på foranledning af fagområdet. Budgetopfølgning Eksempel på en likviditetsopfølgning baseret på betalingsflow. 7 M/T + fagområde Skemaet udfyldes ved hver budgetkontrol/opfølgning Anlægsregnskab økonomiafdelingen Skemaet udfyldes løbende ved anlægsbevillinger og ved afslutning af anlægsregnskab 8 Udfyldes af økonomi på foranledning af fagområdet. - herunder også skema 3 c til støttet boligbyggeri.

50 C:\PolWeb2\Work\Files_1548_ XLS ANLÆGSPROJEKT DEFINITION DEFINITION AF ANLÆGSBEVILLINGER OG RÅDIGHEDSBELØB År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Bemærkninger Anlægsbevillinger: Bevilling på 13 mio. kr. Anlægsbevillinger godkendes for 1 projekt over 1 eller flere år. Rådighedsbeløb: 1 mio. kr. 6 mio. kr. 4 mio. kr. 2 mio. kr. Rådighedsbeløb frigives hvert år Er som regel opført i inv.oversigten Tillægsbevilling til anlæg: Bevilling på 13 mio. kr. Såfremt anlægsbevillingen ikke slår 2 mio. kr. til, ansøges om Tillægsbevilling til anlæg Tillæg til rådighedsbeløb: samt Tillæg til rådighedsbeløb. 1 mio. kr. 6 mio. kr. 4 mio. kr. 2 mio. kr. 2 mio. kr. Anlægsregnskab: Anlægsregnskab 15 mio. kr. Anlægsregnskab aflægges, hvis bevillingen er over 2 mio. kr.

51 ANLÆGSPROJEKT SKEMA 1 C:\PolWeb2\Work\Files_1548_ XLS XLSNormtal 1 Budgetnormtal Projektnavn Jægermarken flytning til ny specialbørnehave Politikområde 003 Børn og Unge Fysisk lokation Ombygning af Ørbækvej 49 Kontaktperson Jacob Arnstrup fast beløb pr. Jægermark en flytning til ny specialbørn ehave Område beløb/m2 beløb barn antal m2 nybyggeri 167 antal m2 ombygning antal børn/pladser antal klasser/rum antal Anlægsbeløb Driftsbeløb Grund: 0 Grundudgifter 0 0 Jordbundsundersøgelser 0 0 Opmåling 0 0 Byggeudgifter: Bygning og gruns Brandsikring Loftlift Skole-faglokale % energiklasse 5,0% 0 0 Daginstitution, ny ombygning 0 0 Liggehal Legeplads 0 0 Køkken 0 0 Tekniske anlæg: 0 Alarm, fjernstyring m.v. 0 Inventar m.v.: Inventar incl. legeplads inventar 2 0 Omkostninger: Byggetilladelse rådgiver intern/ekstern Flytteomkostninger Øvrigt: 0 1 års eftersyn års eftersyn Afledt drift: 0 Forbrugsafgifter 0 Udvendig vedligeholdelse 0 Indvendig vedligeholdelse 0 Rengøring 0 Forsikring 0 Sum/total Data ajourføres af: Skema udfyldt af:

52 ANLÆGSPROJEKT SKEMA 2 C:\PolWeb2\Work\Files_1548_ XLS XLSIdefasen 2 Idéoplægsfasen - budgetforslag - investeringsoversigt Projektnavn Jægermarken flytning til ny specialbørnehaven Politikområde 003 Børn og Unge Fysisk lokation (adresse) Ombygning af Ørbækvej 49 Kontaktperson Jacob Arnstrup Projektbeskrivelse Overordnede beskrivelse af projektet F.eks. Tilbygningtil skole på x antal m2 Definere behov og ønsker F.eks tilbygning skal indeholde 2 faglokaler på x antal m2 til x antal børn samt tilhørende toilet og depotrum. Behovanalyse Specifikke kvalitetskrav Skriv hovedkonklusioner hvis der blev udarbejdet en behovsanalyse eller f.eks. henvisning til et relevant afsnit i en Masterplan. Skriv hvilke, f.eks speciel ventilation eller øvrig teknisk installation, speciel gulvbelægning, mørklægnings udstyt mv. Tidsplan/år Overordnet tidsplan med bl.a. angivelse af ønske for opstart og færdiggørelsestidspunkt Økonomi - fordelt pr. år (udgifter ekskl. moms i 1000 kr.) Grundanskaffelser 0 Byggeudgifter Inventar og udstyr/teknisk anlæg Omkostninger Udgifter i alt: Salgsindtægter/tilskud el.lign. 0 Indtægter i alt Økonomiske konsekvenser Afledt drift, samlet forbrugsafgifter rengøring vedligeholdelse forsikringer andet, 1 års eftersyn Evt. spørgsmål rettes henvendelse til Jacob Arnstrup

53 C:\PolWeb2\Work\Files_1548_ XLS XLSProgramfasen 3 ANLÆGSPROJEKT SKEMA 3 Programfasen - tjekliste til Byggeprogram Projektnavn Jægermarken flytning til ny specialbørnehaven Politikområde 003 Børn og Unge Fysisk lokation (adresse) Ombygning af Ørbækvej 49 Kontaktperson Jacob Arnstrup Projektbeskrivelse Overordnede beskrivelse af projektetf.eks. Tilbygningtil skole på x antal m2 Definere behov og ønsker F.eks tilbygning skal indeholde 2 faglokaler på x antal m2 til x antal børn samt tilhørende toilet og depotrum. Behovanalyse Skriv hovedkonklusioner hvis der blev udarbejdet en behovsanalyse eller f.eks. henvisning til et relevant afsnit i en Masterplan. Specifikke kvalitetskrav Skriv hvilke, f.eks speciel ventilation eller øvrig teknisk installation, speciel gulvbelægning, mørklægnings udstyt mv. Tidsplan/år: 2010 Overordnet tidsplan bl.a. ønske for 0 opstart og færdiggørelsestidspunkt Økonomi - (udgifter ekskl. moms i 1000 kr.) Grundanskaffelser Grundafgifter inkl. udgift til landsinspektøren, (fx udgifter til tilkøb af jord eller udgifter til en skelregulering) 0 Nedrivning og rydningsarbejde (fx nedbrydning af eksisterende bygning på grunden eller fælding af træer, buske mv.) Grundanskaffelser i alt: 0 Byggeudgifter Håndværkerudgifter Projekteringsudgifter Uforudsete udgifter Ved tilbygning (udgifter til ombygning af eksisterende forhold) Udvendig fast belægninger (fx parkering, adgangsareale, legepladser mv.) Byggeudgifter i alt: Inventar og udstyr Udvendig inventar (bænke, bord, indhegning, legeplads, haveanlæg mv.) 0 Indvendig inventar Udsmykning #REF! Inventar og udstyr i alt: #REF! Omkostninger Tilslutningsudgifter (fx udgifter til vand, varme- og eltilslutning, telefon/ internet Intern projektstyring mv. Flytteudgifter Middeltidigt forhold (fx opstilling pavilloner, genhusning) Byggetilladelse - se kommunens takstblad Forsikringer Sikringsanlæg (bygherreleverance) Udlæg til udgifter vedr. licitation, kørsel, gilde, indvidelse mv. Omkostninger i alt: Udgifter i alt: #REF! Fysisk planlægning Kan projektet udføres indenfor Ja (sæt kryds nuværende/gældende planlægning ) (lokalplan) Hvis nej, på hvilken måde er projektet i strid med gældende planlægning Økonomiske konsekvencer/effektiviseringsgevinster Afledt drift, (fx el, vand, varme, rengøring, planlagt vedligeholdelse, forsikringer mv.) Evt. effektiviseringsgevinster ved projektet (fx energibesparelser mv.) Nej (sæt kryds) 0 Evt. spørgsmål rettes henvendelse til

54 C:\PolWeb2\Work\Files_1548_ XLS XLSUdbudsfasen 4 ANLÆGSPROJEKT SKEMA 4 Udbudsfasen - tjekliste til Licitation Resultat Projektnavn Jægermarken flytning til ny specialbørnehaven Politikområde 003 Børn og Unge Fysisk lokation (adresse) Ombygning af Ørbækvej 49 Kontaktperson Overordnede beskrivelse af projektet Projektbeskrivelse F.eks. Tilbygningtil skole på x antal m2 Definere behov og ønsker F.eks tilbygning skal indeholde 2 faglokaler på x antal m2 til x antal børn samt tilhørende toilet og depotrum. Behovanalyse Skriv hovedkonklusioner hvis der blev udarbejdet en behovsanalyse eller f.eks. henvisning til et relevant afsnit i en Masterplan. Specifikke kvalitetskrav Skriv hvilke, f.eks speciel ventilation eller øvrig teknisk installation, speciel gulvbelægning, mørklægnings udstyt mv. Tidsplan/år: 2010 Overordnet tidsplan bl.a. ønske for opstart og færdiggørelsestidspunkt Økonomi - (udgifter ekskl. moms i 1000 kr.) Grundanskaffelser Grundafgifter inkl. udgift til landsinspektøren, (fx udgifter til tilkøb af jord eller udgifter til en skelregulering) 0 Nedrivning og rydningsarbejde (fx nedbrydning af eksisterende bygning på grunden eller fælding af træer, buske mv.) 0 Grundanskaffelser i alt: 0 0 Byggeudgifter Håndværkerudgifter Projekteringsudgifter 0 Uforudsete udgifter 0 Ved tilbygning (udgifter til ombygning af eksisterende forhold) 0 Udvendig fast belægninger (fx parkering, adgangsareale, legepladser mv.) 0 Byggeudgifter i alt: Inventar og udstyr Udvendig inventar (bænke, bord, indhegning, legeplads, haveanlæg mv.) 0 Indvendig inventar Udsmykning #REF! Inventar og udstyr i alt: #REF! 0 Omkostninger Tilslutningsudgifter (fx udgifter til vand, varme- og eltilslutning, telefon/ 0 internet Intern projektstyring mv. 0 Flytteudgifter Middeltidigt forhold (fx opstilling pavilloner, genhusning) 0 Byggetilladelse - se kommunens takstblad 0 Forsikringer Sikringsanlæg (bygherreleverance) 0 Udlæg til udgifter vedr. licitation, kørsel, gilde, indvidelse mv. 0 Omkostninger i alt: Udgifter i alt: #REF! 0 Fysisk planlægning Kan projektet udføres indenfor nuværende/gældende planlægning Ja (sæt kryds x Nej (sæt kryds) (lokalplan) ) Hvis nej, på hvilken måde er projektet i strid med gældende planlægning Økonomiske konsekvencer/effektiviseringsgevinster Afledt drift, (fx el, vand, varme, 0 rengøring, planlagt vedligeholdelse, forsikringer mv.) Evt. effektiviseringsgevinster ved projektet (fx energibesparelser mv.) Evt. spørgsmål rettes henvendelse til

55 C:\PolWeb2\Work\Files_1548_ XLS XLSKontoplan 5 ANLÆGSPROJEKT SKEMA 5 Standardkontoplan Projektnavn Jægermarken flytning til ny specialbørnehaven Politikområde 003 Børn og Unge Fysisk lokation Ombygning af Ørbækvej 49 Kontaktperson Jacob Arnstrup Når anlægsbevillingen og dermed projektet er godkendt skal der oprettes en kontoplan i ØS. Nedenstående oversigt viser en standardkontoplan der er gældende for anlægsprojekter opdelt på henholdsvis fagdirektørområde (f.eks Børn og Unge) og Miljø og Teknik: Kontoplanen er opbygget med anviserkode (adm.org.) og direktørområde (pol.org.) Standardtekst Kontonr. Adm.org. Pol.org Dagtilbud 01 Børn og Unge 002 Projektering - intern 001 bygninger 1.1 fast løn øvrige varekøb øvrige tjenesteydelser Rådighedsbeløb 4.5 entreprenør og håndværkerydelser års eftersyn 001 bygninger 4.0 tjenesteydelser uden moms øvrige tjenesteydelser Afskrivninger m.v. 0.0 statuskonteringer Inventar 001 inventar 2.9 øvrige varekøb entreprenør og håndværkerydelser øvrige tjenesteydelser it 2.9 øvrige varekøb Miljø og Teknik 002 Projektering - ekstern 001 bygninger 2.9 øvrige varekøb øvrige tjenesteydelser Håndværkerudgifter/byggeomkostninger 001 bygninger 2.9 øvrige varekøb entreprenør og håndværkerydelser øvrige tjenesteydelser tekniske anlæg 2.9 øvrige varekøb entreprenør og håndværkerydelser øvrige tjenesteydelser Anviserkode (adm.org.): Miljø og teknik 0-00 Børn og Unge 0-03 Økonomi 0-06 Øvrige bemærkninger:

56 ANLÆGSPROJEKT SKEMA 6 C:\PolWeb2\Work\Files_1548_ XLS XLSBevilling 6 Anlægsbevillingsskema Udvalg: Projektnavn Projetknr. Acadrenr. Jægermarken flytning til ny specialbørnehaven Beløb i kr år: år: Anlægsbevilling Tillægsbevilling til anlæg Frigivelse, rådighedsbeløb 0 Behandlet i fagudvalget: Godkendt i Økonomiudvalget: Godkendt i Byrådet: ØS-kode: Dato ØS: Budgetår: Tekst konto nr. udgift indtægt Bevilling/rådighedsbeløb total opdeles på: 0 Fagområde 002 projektering 050 inventar Miljø og Teknik 002 Projektering 010 køb/salg af jord 015 køb/salg af bygninger 030 håndværkerudgifter 001 bygninger 002 tekniske anlæg Finansieres via 021 rådighedsbeløb jf. investeringsoversigt overførte driftsmidler/kassebeholdningen Sum 0 0 Udfærdiget af: Churt Pedersen

57 ANLÆGSPROJEKT SKEMA 7 Budgetopfølgning - likviditet baseret på betalingsflow Projektnavn Jægermarken flytning til ny specialbørnehaven Politikområde 003 Børn og Unge Fysisk lokation (adresse) Ombygning af Ørbækvej 49 Kontaktperson L I K V I D I T E T S O P F Ø L G N I N G V E D R. A N L Æ G (I KR.). A B Forventet Konto / Tekst Opr. Korr. Forsuppl. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. regnskabmer-/mindreoverført Overførsel sted nr. budget budget 2010 forbrug fra 2009 til 2011 Jægermar 0 ken flytning til ny Jægermark 0 specialbør en flytning nehaven til ny specialbør nehaven Bemærkninger: 1. linie: Kursivtekst er udgangspunktet = betalingsflow 2. linie: Efterfølgende indføjes tal fra ØS og likviteten/forventet forbrug indføjes. C:\PolWeb2\Work\Files_1548_ XLS XLSLikviditet 7

58 C:\PolWeb2\Work\Files_1548_ XLS XLSAnlægsregnskab 8 ANLÆGSPROJEKT SKEMA 8 Anlægsregnskab i hele kr. Regnskabsår 2011 Direktørområde: Børn og Unge Pol. område Konto/tekst: Igangsat den: Stednr.: 0 Forventes afsluttet: Stedtekst: Bevillinger i alt: Jægermarken flytning til ny specialbørnehaven Afsluttet den: Bevillinger indeværende år: Bevillingsdato Udgift Indtægt Bevillingsdato Udgift Indtægt I alt 0 0 I alt 0 0 Forbrug i alt: Tekst Forbrug tidligere år Forbrug indeværende år Saldo ultimo 20XX Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt Fagområde projektering inventar Miljø og Teknik Projektering køb/salg af jord køb/salg af bygninger håndværkerudgifter bygninger tekniske anlæg I alt I alt netto Restrådighedsbeløb: Udgifter 0 kr. Indtægter 0 kr. Netto 0 kr. Beløbet søges overført til: Bemærkninger: Projektet er afsluttet / igangværende.

59 C:\PolWeb2\Work\Files_1548_ XLS XLSAnlægsregnskab 8 Projektet er afsluttet / igangværende. ANLÆGSPROJEKT SKEMA 8 Godkendt i fagudvalg den:

60 Bilag: 3.5. Anlægsskemaer Jægermarken Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 05. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

61 C:\PolWeb2\Work\Files_1548_ XLSForside ANLÆGSPROJEKT forside Oversigt over skemamateriale Projektnavn Jægermarken flytning til ny specialbørnhave Politikområde 003 Fysisk lokation Nyt byggeri v. Kolibrien på Ørbækvej Kontaktperson Jacob Arnstrup Faser i byggeprocessen: Idéfasen - Programfasen - Udbudsfasen - Projekteringsfasen - Udførelsesfasen - Afleverings- og driftsfasen Skemamaterialet består af 10 faneblade der indeholder 8 skemaer til brug ved anlægsprojekter. Efter forsiden en beskrivelse af anlægsbevilling og rådighedsbeløb m.v., herefter de 8 forskellige skemaer der bruges i den sammenhæng og rækkefølge der er nødvendigt for styring af de enkelte anlægsprojekter fra opstart til slut. Skema Hvert skemanr. er farvet svarende til bjælken på skemaet. Budgetnormtal M/T + fagområde + ØK Her findes de obligatoriske normtal til brug for et overslag/udkast til anlægsprojekt enten i planlægsningsfasen eller opstartsfasen. Normtallene er forudfyldt. Skemaet bruges til eget beregningsark som overslag. Udfyldes af fagområdet i samråd med Miljø og Teknik. 1 Idèfasen fagområde Idéoplægget kan indeholde behovs- og funktionsundersøgelser, lokaliseringsmuligher, økonomiske konsekvenser, herunder totaløkonomisk vurdering. 2 Budgetudkast som oplæg til investeringsoversigten. Programfasen fagområde Byggeprogrammet omfatter byggeriets forudsætninger såsom økonomiske forudsætninger, drift og vedligehold, funktion og grundlag for ansøgning om bevilling. 3 Indeholder bl.a. skema 3A og 3B til brug til støttet boligbyggeri Udbudsfasen Valg af leverandør på grundlag af udbudsmaterialet, herunder totaløkonomi. 4 M/T Licitationsresultat sammenholdt med budget. Kontoplan Ud fra standardkontoplanen laves en anlægskontoplan til projektet. 5 økonomiafdelingen Fagområdet beder økonomiafdelingen udarbejde kontoplan. Bevilling økonomiafdelingen Skemaet udfyldes ved Byrådets/økonomiudvalgets godkendelse af en anlægsbevilling og/eller frigivelse af rådighedsbeløb 6 Udfyldes af økonomi på foranledning af fagområdet. Budgetopfølgning Eksempel på en likviditetsopfølgning baseret på betalingsflow. 7 M/T + fagområde Skemaet udfyldes ved hver budgetkontrol/opfølgning Anlægsregnskab økonomiafdelingen Skemaet udfyldes løbende ved anlægsbevillinger og ved afslutning af anlægsregnskab 8 Udfyldes af økonomi på foranledning af fagområdet. - herunder også skema 3 c til støttet boligbyggeri.

62 C:\PolWeb2\Work\Files_1548_ XLS ANLÆGSPROJEKT DEFINITION DEFINITION AF ANLÆGSBEVILLINGER OG RÅDIGHEDSBELØB År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Bemærkninger Anlægsbevillinger: Bevilling på 13 mio. kr. Anlægsbevillinger godkendes for 1 projekt over 1 eller flere år. Rådighedsbeløb: 1 mio. kr. 6 mio. kr. 4 mio. kr. 2 mio. kr. Rådighedsbeløb frigives hvert år Er som regel opført i inv.oversigten Tillægsbevilling til anlæg: Bevilling på 13 mio. kr. Såfremt anlægsbevillingen ikke slår 2 mio. kr. til, ansøges om Tillægsbevilling til anlæg Tillæg til rådighedsbeløb: samt Tillæg til rådighedsbeløb. 1 mio. kr. 6 mio. kr. 4 mio. kr. 2 mio. kr. 2 mio. kr. Anlægsregnskab: Anlægsregnskab 15 mio. kr. Anlægsregnskab aflægges, hvis bevillingen er over 2 mio. kr.

63 ANLÆGSPROJEKT SKEMA 1 C:\PolWeb2\Work\Files_1548_ XLS XLSNormtal 1 Budgetnormtal Projektnavn Jægermarken flytning til ny specialbørnhave Politikområde 003 Fysisk lokation Nyt byggeri v. Kolibrien på Ørbækvej Kontaktperson Jacob Arnstrup fast beløb pr. Anlægsbeløb =+B3 Område beløb/m2 beløb barn antal m2 nybyggeri 148 antal m2 ombygning antal børn/pladser antal klasser/rum antal Driftsbeløb Grund: 0 Grundudgifter 0 0 Jordbundsundersøgelser 0 0 Opmåling 0 0 Byggeudgifter: Bygning + grund Brandsikring Loftlift Byggetilladelse 0 rådgiver intern/eksterne 0 - ombygning 0 0 Liggehal Tekniske anlæg: 0 Alarm, fjernstyring m.v. 0 Inventar m.v.: Inventar incl. lejeplads Omkostninger: Byggetilladelse rådgiver intern/ekstern Flytteomkostninger Øvrigt: 0 1 års eftersyn års eftersyn Afledt drift: 0 Forbrugsafgifter 0 0 Udvendig vedligeholdelse Indvendig vedligeholdelse Rengøring 0 0 Forsikring 0 0 Sum/total Data ajourføres af: Skema udfyldt af:

64 ANLÆGSPROJEKT SKEMA 2 C:\PolWeb2\Work\Files_1548_ XLS XLSIdefasen 2 Idéoplægsfasen - budgetforslag - investeringsoversigt Projektnavn Jægermarken flytning til ny specialbørnhave Politikområde 003 Fysisk lokation (adresse) Nyt byggeri v. Kolibrien på Ørbækvej Kontaktperson Jacob Arnstrup Projektbeskrivelse Overordnede beskrivelse af projektet F.eks. Tilbygningtil skole på x antal m2 Definere behov og ønsker F.eks tilbygning skal indeholde 2 faglokaler på x antal m2 til x antal børn samt tilhørende toilet og depotrum. Behovanalyse Specifikke kvalitetskrav Skriv hovedkonklusioner hvis der blev udarbejdet en behovsanalyse eller f.eks. henvisning til et relevant afsnit i en Masterplan. Skriv hvilke, f.eks speciel ventilation eller øvrig teknisk installation, speciel gulvbelægning, mørklægnings udstyt mv. Tidsplan/år Overordnet tidsplan med bl.a. angivelse af ønske for opstart og færdiggørelsestidspunkt Økonomi - fordelt pr. år (udgifter ekskl. moms i 1000 kr.) Grundanskaffelser 0 Byggeudgifter Inventar og udstyr/teknisk anlæg Omkostninger Udgifter i alt: Salgsindtægter/tilskud el.lign. 0 Indtægter i alt Økonomiske konsekvenser Afledt drift, samlet forbrugsafgifter rengøring vedligeholdelse forsikringer andet, 1 års eftersyn Evt. spørgsmål rettes henvendelse til Jacob Arnstrup

65 C:\PolWeb2\Work\Files_1548_ XLS XLSProgramfasen 3 ANLÆGSPROJEKT SKEMA 3 Programfasen - tjekliste til Byggeprogram Projektnavn Jægermarken flytning til ny specialbørnhave Politikområde 003 Fysisk lokation (adresse) Nyt byggeri v. Kolibrien på Ørbækvej Kontaktperson Jacob Arnstrup Projektbeskrivelse Overordnede beskrivelse af projektetf.eks. Tilbygningtil skole på x antal m2 Definere behov og ønsker F.eks tilbygning skal indeholde 2 faglokaler på x antal m2 til x antal børn samt tilhørende toilet og depotrum. Behovanalyse Skriv hovedkonklusioner hvis der blev udarbejdet en behovsanalyse eller f.eks. henvisning til et relevant afsnit i en Masterplan. Specifikke kvalitetskrav Skriv hvilke, f.eks speciel ventilation eller øvrig teknisk installation, speciel gulvbelægning, mørklægnings udstyt mv. Tidsplan/år: 2012 Overordnet tidsplan bl.a. ønske for 0 opstart og færdiggørelsestidspunkt Økonomi - (udgifter ekskl. moms i 1000 kr.) Grundanskaffelser Grundafgifter inkl. udgift til landsinspektøren, (fx udgifter til tilkøb af jord eller udgifter til en skelregulering) 0 Nedrivning og rydningsarbejde (fx nedbrydning af eksisterende bygning på grunden eller fælding af træer, buske mv.) Grundanskaffelser i alt: 0 Byggeudgifter Håndværkerudgifter Projekteringsudgifter Uforudsete udgifter Ved tilbygning (udgifter til ombygning af eksisterende forhold) Udvendig fast belægninger (fx parkering, adgangsareale, legepladser mv.) Byggeudgifter i alt: Inventar og udstyr Udvendig inventar (bænke, bord, indhegning, legeplads, haveanlæg mv.) 0 Inventar incl. legeplads Udsmykning Inventar og udstyr i alt: Omkostninger Tilslutningsudgifter (fx udgifter til vand, varme- og eltilslutning, telefon/ internet Intern projektstyring mv. Flytteudgifter Middeltidigt forhold (fx opstilling pavilloner, genhusning) Byggetilladelse - se kommunens takstblad Forsikringer 0 Sikringsanlæg (bygherreleverance) Udlæg til udgifter vedr. licitation, kørsel, gilde, indvidelse mv. Omkostninger i alt: Udgifter i alt: Fysisk planlægning Kan projektet udføres indenfor Ja (sæt kryds nuværende/gældende planlægning ) (lokalplan) Hvis nej, på hvilken måde er projektet i strid med gældende planlægning Økonomiske konsekvencer/effektiviseringsgevinster Afledt drift, (fx el, vand, varme, rengøring, planlagt vedligeholdelse, forsikringer mv.) Evt. effektiviseringsgevinster ved projektet (fx energibesparelser mv.) Nej (sæt kryds) 0 Evt. spørgsmål rettes henvendelse til

66 C:\PolWeb2\Work\Files_1548_ XLS XLSUdbudsfasen 4 ANLÆGSPROJEKT SKEMA 4 Udbudsfasen - tjekliste til Licitation Resultat Projektnavn Jægermarken flytning til ny specialbørnhave Politikområde 003 Fysisk lokation (adresse) Nyt byggeri v. Kolibrien på Ørbækvej Kontaktperson Projektbeskrivelse Overordnede beskrivelse af projektet F.eks. Tilbygningtil skole på x antal m2 Definere behov og ønsker F.eks tilbygning skal indeholde 2 faglokaler på x antal m2 til x antal børn samt tilhørende toilet og depotrum. Behovanalyse Skriv hovedkonklusioner hvis der blev udarbejdet en behovsanalyse eller f.eks. henvisning til et relevant afsnit i en Masterplan. Specifikke kvalitetskrav Skriv hvilke, f.eks speciel ventilation eller øvrig teknisk installation, speciel gulvbelægning, mørklægnings udstyt mv. Tidsplan/år: 2010 Overordnet tidsplan bl.a. ønske for opstart og færdiggørelsestidspunkt Økonomi - (udgifter ekskl. moms i 1000 kr.) Grundanskaffelser Grundafgifter inkl. udgift til landsinspektøren, (fx udgifter til tilkøb af jord eller udgifter til en skelregulering) 0 Nedrivning og rydningsarbejde (fx nedbrydning af eksisterende bygning på grunden eller fælding af træer, buske mv.) 0 Grundanskaffelser i alt: 0 0 Byggeudgifter Håndværkerudgifter Projekteringsudgifter 0 Uforudsete udgifter 0 Ved tilbygning (udgifter til ombygning af eksisterende forhold) 0 Udvendig fast belægninger (fx parkering, adgangsareale, legepladser mv.) 0 Byggeudgifter i alt: Inventar og udstyr Udvendig inventar (bænke, bord, indhegning, legeplads, haveanlæg mv.) 0 Indvendig inventar Udsmykning 0 Inventar og udstyr i alt: Omkostninger Tilslutningsudgifter (fx udgifter til vand, varme- og eltilslutning, telefon/ 0 internet Intern projektstyring mv. 0 Flytteudgifter Middeltidigt forhold (fx opstilling pavilloner, genhusning) 0 Byggetilladelse - se kommunens takstblad 0 Forsikringer 0 Sikringsanlæg (bygherreleverance) 0 Udlæg til udgifter vedr. licitation, kørsel, gilde, indvidelse mv. 0 Omkostninger i alt: Udgifter i alt: Fysisk planlægning Kan projektet udføres indenfor nuværende/gældende planlægning Ja (sæt kryds x Nej (sæt kryds) (lokalplan) ) Hvis nej, på hvilken måde er projektet i strid med gældende planlægning Økonomiske konsekvencer/effektiviseringsgevinster Afledt drift, (fx el, vand, varme, 0 rengøring, planlagt vedligeholdelse, forsikringer mv.) Evt. effektiviseringsgevinster ved projektet (fx energibesparelser mv.) Evt. spørgsmål rettes henvendelse til

67 C:\PolWeb2\Work\Files_1548_ XLS XLSKontoplan 5 ANLÆGSPROJEKT SKEMA 5 Standardkontoplan Projektnavn Jægermarken flytning til ny specialbørnhave Politikområde 003 Fysisk lokation Nyt byggeri v. Kolibrien på Ørbækvej Kontaktperson Jacob Arnstrup Når anlægsbevillingen og dermed projektet er godkendt skal der oprettes en kontoplan i ØS. Nedenstående oversigt viser en standardkontoplan der er gældende for anlægsprojekter opdelt på henholdsvis fagdirektørområde (f.eks Børn og Unge) og Miljø og Teknik: Kontoplanen er opbygget med anviserkode (adm.org.) og direktørområde (pol.org.) Standardtekst Kontonr. Adm.org. Pol.org Dagtilbud 01 Børn og Unge 002 Projektering - intern 001 bygninger 1.1 fast løn øvrige varekøb øvrige tjenesteydelser Rådighedsbeløb 4.5 entreprenør og håndværkerydelser års eftersyn 001 bygninger 4.0 tjenesteydelser uden moms øvrige tjenesteydelser Afskrivninger m.v. 0.0 statuskonteringer Inventar 001 inventar 2.9 øvrige varekøb entreprenør og håndværkerydelser øvrige tjenesteydelser it 2.9 øvrige varekøb Miljø og Teknik 002 Projektering - ekstern 001 bygninger 2.9 øvrige varekøb øvrige tjenesteydelser Håndværkerudgifter/byggeomkostninger 001 bygninger 2.9 øvrige varekøb entreprenør og håndværkerydelser øvrige tjenesteydelser tekniske anlæg 2.9 øvrige varekøb entreprenør og håndværkerydelser øvrige tjenesteydelser Anviserkode (adm.org.): Miljø og teknik 0-00 Børn og Unge 0-03 Økonomi 0-06 Øvrige bemærkninger:

68 ANLÆGSPROJEKT SKEMA 6 C:\PolWeb2\Work\Files_1548_ XLS XLSBevilling 6 Anlægsbevillingsskema Udvalg: Projektnavn Projetknr. Acadrenr. Jægermarken flytning til ny specialbørnhave Beløb i kr år: år: Anlægsbevilling Tillægsbevilling til anlæg Frigivelse, rådighedsbeløb 0 Behandlet i fagudvalget: Godkendt i Økonomiudvalget: Godkendt i Byrådet: ØS-kode: Dato ØS: Budgetår: Tekst konto nr. udgift indtægt Bevilling/rådighedsbeløb total opdeles på: 0 Fagområde 002 projektering 050 inventar Miljø og Teknik 002 Projektering 010 køb/salg af jord 015 køb/salg af bygninger 030 håndværkerudgifter 001 bygninger 002 tekniske anlæg Finansieres via 021 rådighedsbeløb jf. investeringsoversigt overførte driftsmidler/kassebeholdningen Sum 0 0 Udfærdiget af: Churt Pedersen

69 ANLÆGSPROJEKT SKEMA 7 Budgetopfølgning - likviditet baseret på betalingsflow Projektnavn Jægermarken flytning til ny specialbørnhave Politikområde 003 Fysisk lokation (adresse) Nyt byggeri v. Kolibrien på Ørbækvej Kontaktperson L I K V I D I T E T S O P F Ø L G N I N G V E D R. A N L Æ G (I KR.). A B Forventet Konto / Tekst Opr. Korr. Forsuppl. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. regnskabmer-/mindreoverført Overførsel sted nr. budget budget 2010 forbrug fra 2009 til 2011 Jægermar 0 ken flytning til ny Jægermark 0 specialbør en flytning nhave til ny specialbør nhave Bemærkninger: 1. linie: Kursivtekst er udgangspunktet = betalingsflow 2. linie: Efterfølgende indføjes tal fra ØS og likviteten/forventet forbrug indføjes. C:\PolWeb2\Work\Files_1548_ XLS XLSLikviditet 7

70 C:\PolWeb2\Work\Files_1548_ XLS XLSAnlægsregnskab 8 ANLÆGSPROJEKT SKEMA 8 Anlægsregnskab i hele kr. Regnskabsår 2011 Direktørområde: Børn og Unge Pol. område Konto/tekst: Igangsat den: Stednr.: 0 Forventes afsluttet: Stedtekst: Bevillinger i alt: Jægermarken flytning til ny specialbørnhave Afsluttet den: Bevillinger indeværende år: Bevillingsdato Udgift Indtægt Bevillingsdato Udgift Indtægt I alt 0 0 I alt 0 0 Forbrug i alt: Tekst Forbrug tidligere år Forbrug indeværende år Saldo ultimo 20XX Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt Fagområde projektering inventar Miljø og Teknik Projektering køb/salg af jord køb/salg af bygninger håndværkerudgifter bygninger tekniske anlæg I alt I alt netto Restrådighedsbeløb: Udgifter 0 kr. Indtægter 0 kr. Netto 0 kr. Beløbet søges overført til: Bemærkninger: Projektet er afsluttet / igangværende.

71 C:\PolWeb2\Work\Files_1548_ XLS XLSAnlægsregnskab 8 Projektet er afsluttet / igangværende. ANLÆGSPROJEKT SKEMA 8 Godkendt i fagudvalg den:

72 Bilag: 3.6. Projektbeskrivelse for særligt dagtilbud under Byhaven Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 05. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

73 Projektbeskrivelse for anlægsprojekter, 19/9/2011 Projektets titel: Byggeri af særligt dagtilbud, SEL 32 ved Byhaven Direktørområde: Børn og Unge Sagsnummer for kommissorium og projektbeskrivelse: 11/ Baggrund Baggrund Ansvarlig: Styregruppen Den 1. januar 2007 overtog Svendborg Kommune Jægermarkens specialbørnehave (Nordkaperen) for handicappede børn i alderen 0-6 år fra Fyns Amt som specialtilbud under rammeaftalen for det sociale område. Specialbørnehaven har en normering på 12 pladser, men har fra august 2011 oplevet et markant fald i behovet for pladser. Der er i dag 5 børn, hvoraf 3 er fra Svendborg Kommune. Normeringen er derfor nedsat til 6 pladser pr. 1. januar Det faldende behov for særlige tilbud til børn med vidtgående funktionsnedsættelser kombineret med øget pres på almindelige dagtilbudspladser i Svendborg by har ført til beslutning om at flytte specialbørnehaven, SEL 32 til Byhaven og oprette almindelige vuggestuepladser i den nuværende specialbørnehave pr. 1. april Forslaget har været til orientering på møde i udvalget for børn og unge den 16. September og er til politisk behandling på udvalgets møde 5. oktober Administrationen vurderer, at der er behov for at fastholde et særligt dagtilbud, 32 SEL i nærmiljøet for en lille og specifik målgruppe af børn, der på grund af vidtgående funktionsnedsættelser ikke kan profitere af en specialplads i et inkluderende dagtilbud. 2. Formål Formål Ansvarlig: Styregruppen Formålet er at etablere et kvalificeret specialpædagogisk dagtilbud, SEL 32 med en normering på 6 børn fra 0-6 år under Byhaven som erstatning for Jægermarkens specialbørnehave. Projektledelse i Svendborg kommune 1

74 Ved en placering på Byhaven vil der kunne profiteres af et højt specialiseret og fagligt miljø i tæt tilknytning til skole- og fritidsordning samt ergo- og fysioterapeutisk behandling. Børnene vil endvidere få mulighed for et sammenhængende forløb med gode overgange mellem dagtilbud, skole og fritidsordning. Børnenes skole- og fritidstilbud er som udgangspunkt på Byhaveskolen / Kolibrien og med omfattende behandling og træning fra Ergo- og Fysioterapien. Dagtilbuddet er ikke specialiseret i forhold til typer af handicap, men kan rumme børn med betydelige og komplicerede funktionsnedsættelser, herunder kørestolsbrugere. Målgruppen er børn, der ikke vil kunne profitere af eller rummes med en specialplads i et inkluderende dagtilbud som Skovlinden under Vesterlunden, 4-Kløveren under Område Byen/Tåsinge eller Gudme Børnehave under Østerdalen. 3. Mål Mål Ansvarlig: Styregruppen/projektgruppen Målene er: At tilbuddet trods en nedjustering af kapaciteten fortsat kan drives med en kvalificeret specialpædagogisk indsats inden for den givne økonomiske ramme. At byggeriet etableres med høj grad af fleksibilitet i forhold til indretning og vilkår i forhold til fremtidig anvendelse af bygningen. At børn og personale vil trives i det nyetablerede tilbud under Byhaven. At byggeriet afstemmes og indrettes i forhold til børnegruppens helt særlige behov. At byggeriet i grundplan og indretning afspejler dagtilbuddets pædagogiske mål og metoder. At byggeriet indpasses på matriklen i forhold til eksisterende bygningsmasse og udenomsareal. At der er et godt fysisk arbejdsmiljø for personalet. At byggeriet har lave drifts- og vedligeholdelsesudgifter (energimæssigt bæredygtig). 4. Succeskriterier Succeskriterier Dagtilbuddet skal kunne drage nytte af den samlede specialiserede viden og erfaring, der er oparbejdet i Byhavens forskellige enheder. Projektledelse i Svendborg kommune 2

75 Ansvarlig: Projektleder/projektgruppe I forhold til børnegruppen dannes relationer og børnefællesskaber med børn fra indskolingen, og der etableres gode forløb for børnene forud for skolestart. Succeskriterier for børn, medarbejdere og forældre: At byggeriet er gennemtænkt i forhold til materialevalg, indretning, belysning, farver og vedligeholdelse. At børn og medarbejdere får optimal mulighed for at benytte centrets øvrige faciliteter, eksempelvis værksteder / musik, gymnastik og bevægelsesrum på Byhaveskolen og Kolibrien At børnene fortsat kan benytte varmtvandsbassin i Jægermarken. 5. Rammer for projektet Rammer for projektet Ansvarlig: Projektleder/projektgruppe Projektgruppen har undersøgt 2 mulige placeringer af særligt dagtilbud under Byhaven (Ørbækvej): Forslag 1 - Ombygning af Ørbækvej 49: Udgør i dag Ergo- og Fysioterapien for Sydfyn med 14 medarbejdere. Ombygning af Ørbækvej 49 vil være den billigste løsning, men er ikke ideel i forhold til børnenes udendørs lege- og soveplads. Dertil kommer udfordring med omplacering af 14 nuværende fysergo medarbejdere til anden enhed/bygning på matriklen og udgifter forbundet hermed. Ved ombygning af Ørbækvej 49 vil hvert barn have 10,7 m2. opholdsrum ved en normering på 6 pladser. Forslag 2: Byggeri på Ørbækvej ved Kolibrien med fælles brug af udendørs legearealer Byggeriet har en ideel placering på matriklen med lette adgangsforhold og optimale ude- og legearealer for børnegruppen. Det er en dyrere løsning, men optimal for børnene, den pædagogiske indretning og for ergo-fys enheden, der ikke skal genplaceres i andre bygninger. Ved nyt byggeri i tilknytning til Kolibrien får hvert barn 9,8 m2 opholdsrum ved en normering på 6 pladser. Begge forslag kan udføres inden for den nuværende gældende lovgivning (lokalplan), men kræver byggetilladelse. Byggeriet skal i sin konstruktion kunne rumme op til 8 børn samt 4-5 medarbejdere, for at sikre fleksibiliteten. Ved beregning af byggeriets størrelse, er der taget hensyn til børnenes vidtgående funktionsnedsættelse, bl.a. at alle børn i princippet kan være kørestolsbrugere samt at ethvert barn har behov for Projektledelse i Svendborg kommune 3

76 en del hjælpeudstyr i dagligdagen. Der er i anlægsbudgettet under Dagtilbudsafdelingen afsat 4,7 mio. kr. til opførelse af ny specialbørnehave under Byhaven. Der er ingen udgifter til grundanskaffelse, da grunden hører under Byhaven. Driftsudgifter og vedligeholdelse af bygningen afholdes efter ibrugtagning af Børn og Unge med særlige behov (Byhaven) baseret på en dagstakst, da tilbuddet fortsat drives under rammeaftalen. Når specialbørnehaven er etableret vil den organisatorisk høre under Børn og Unge med særlige behov. 6. Interessenter Interessenter Ansvarlig: Projektleder/projektgruppe 1. Vuggestue- og børnehavebørn 2. Forældre 3. Dagtilbuddets personale 4. Kommunens administration 5. Udvalg/Byrådet 6. Forældreråd / Byhavens bestyrelse 7. Handicaprådet Personale inddrages i arbejdet med projektet, og der orienteres løbende til forældre. 7. Bæredygtighedsvurdering Bæredygtighedsvurdering Ansvarlig: Projektleder/projektgruppe 8. Risikovurdering Risikovurdering Ansvarlig: Projektleder/projektgruppe Forældresårbarhed ved omplacering af dagtilbud: Det forventes, at enkelte forældre ikke ønsker at flytte deres barn fra den nuværende specialbørnehave til Byhaven, da det nye er et segregeret specialtilbud, hvor børnene ikke vil møde eller få mulighed for at knytte fællesskaber med andre børn uden funktionsnedsættelser. Projektledelse i Svendborg kommune 4

77 Sårbarhed ved drift af enhed v/ meget lav normering: Vanskeligt at sikre driftsmæssig bæredygtighed. Fleksibiliteten skal sikres fremadrettet for anvendelsen af dette smalle tilbud. Der er risiko for, at der ikke langsigtet er grundlag for at fastholde 32 tilbud i Svendborg Kommune, såfremt at salg af pladser til andre kommuner fortsat falder, og da flere og flere af kommunens børn med særlige behov forventes rummet i inkluderende dagtilbud med specialplads. 9. Organisering og bemanding Organisering og bemanding Ansvarlig: Styregruppe/Projektleder Midlertidig styregruppe Birgit Lindberg, dagtilbudschef Keld Hansen, afdelingschef Jacob Arnstrup, centerleder Byhaven Lone Steffensen, TR for Byhaven Jette Andreasen, TR, område Nordkaperen Susanne Gustenhoff, Fælles TR alle pædagoger Ole Christian Lund, områdeleder Nordkaperen Christine Høstbo, Børn og Unge (sekretær) Projektgruppe Projektleder Jacob Arnstrup, Byhaven Ole Christian Lund, Nordkaperen Christine Høstbo, BUS Helene Bengtson, M&T Dodée Gram, ØKO. Det nye dagtilbud bemandes med 3½ medarbejdere samt ledelsesmæssige opgaver, der svarer til ¼ lederstilling. Dertil kommer vikarudgifter. 10. Aktiviteter Aktiviteter Der er vedlagt tidsplan i bilag over planlagte aktiviteter i processen. Ansvarlig: Projektleder/projektgruppe Der skal i videst mulig omfang ske inddragelse af specialbørnehavens medarbejdere og forældre til børn i specialbørnehaven. Dertil kommer relevante medarbejdere fra Byhaven med henblik på at udveksle og arbejde med visioner og værdier i forhold til det nye dagtilbud. Når der er truffet endelig beslutning om flytning af tilbuddet skal der tages kontakt til de kommuner, der inden for de sidste 3 år har købt pladser i specialbørnehaven Jægermarken. Projektledelse i Svendborg kommune 5

78 11. Tidsplan Tidsplan Der er vedlagt tidsplan. Ansvarlig: Projektleder/projektgruppe 12. Milepæle og kontrolpunkter Milepæle og kontrolpunkter Ansvarlig: Styregruppe 13. Anslåede projektudgifter og finansiering Projektudgifter Finansiering Ansvarlig: Styregruppe/Projektleder Anlægsudgifter Det samlede anslåede anlægsudgifter ved etablering af særligt dagtilbud under Byhaven med 6 pladser, men med mulighed for udvidelse til 8 pladser: 1. Ombygning af Ørbækvej 49: 3.127,68 kr. Der skal indregnes udgifter til genplacering af 14 nuværende medarbejdere i anden enhed. 2. Nyt byggeri ved Kolibrien, Ørbækvej: 4.657,359 kr. Pojektgruppen, dagtilbudschef og afdelingschef for børn og unge med særlige behov anbefaler forslag 2 om byggeri i tilknytning til Kolibrien på grund af de fordele, der er nævnt i forhold til børnegruppen og den pædagogiske indretning samt ikke mindst af udfordringen med alternativ placering af 14 ergo fys medarbejdere i ny enhed. Der er vedlagt økonominotat vedrørende begge forslag om hhv. ombygning og nyt byggeri. Der opkræves ikke forældrebetaling, da dagtilbuddet er et behandlingstilbud, jf. 32 i SEL Der er tilknyttet taxakørsel/specialkørsel til børnehaven. Projektledelse i Svendborg kommune 6

79 14. Kommunikation af projektet Kommunikation af projektet Ansvarlig: Projektleder/Projektgruppe 1. Styregruppe 2. Specialbørnehavens personale 3. Byhavens relevante medarbejdere 4. Specialbørnehavens forældregruppe 5. Miljø og Teknik Projektledelse i Svendborg kommune 7

80 Bilag: 4.1. Undervisningstimetal for alle skolerne i skoleåret 2011/12 Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 05. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

81 Timetal - folkeskoler Svendborg Kommune Skoleåret 2011/12 Årligt klokketimetal på skolerne anført med blåt Ministeriets klokketimetal anført med rødt Der tages generelt forbehold for F = faktisk timetal på skolerne V = vejledende timetal. M = minimumstimetal faseforskydninger af timetal mellem årgangene. % = opfyldelsesgrad Timetal opfyldt er markeret med grønt Minimumstimetal i k k e opfyldt er markeret med rødt Timetal er excl. vikartimer, deletimer, Vejledende timetal i k k e opfyldt er markeret med gult inklusionstimer, lektiehjælp o.l. Ørkildskolen Nymarkskolen Vestre Skole Tved Skole Thurø Skole Tåsingeskolen Rantzausminde Skårup Skole Vestermark Issø, Kirkeby Issø, Stenstrup Stokkebæk Humanistiske fagblok V % V % V % V % V % V % V % V % V % V % V % klasse M % M % M % M % M % M % M % M % M % M % M % F 1290 F 1110 F 1095 F 1110 F 1095 F 1130 F 1110 F 1090 F 1120 F 1101 F 1100 V % V % V % V % V % V % V % V % V % V % V % V % klasse M % M % M % M % M % M % M % M % M % M % M % M % F 1200 F 360 F 1050 F 760 F 1050 F 1050 F 1050 F 1080 F 1040 F 1080 F 1071 F 1080 V % V % V % V % V % V % V % klasse M % M % M % M % M % M % M % F 1500 F 1470 F 1455 F 1380 F 1380 F 1350 F 1350 Naturfag V % V % V % V % V % V % V % V % V % V % V % klasse M % M % M % M % M % M % M % M % M % M % M % F 570 F 570 F 570 F 570 F 570 F 580 F 570 F 560 F 600 F 570 F 570 V % V % V % V % V % V % V % V % V % V % V % V % klasse M % M % M % M % M % M % M % M % M % M % M % M % F 540 F 180 F 540 F 360 F 540 F 540 F 520 F 540 F 530 F 560 F 540 F 540 V % V % V % V % V % V % V % klasse M % M % M % M % M % M % M % F 870 F 840 F 820 F 810 F 810 F 810 F 840 Praktisk/musiske fag (inkl. valgfag) V % V % V % V % V % V % V % V % V % V % V % klasse M % M % M % M % M % M % M % M % M % M % M % F 450 F 540 F 480 F 450 F 840 F 840 F 450 F 770 F 560 F 480 F 750 V % V % V % V % V % V % V % V % V % V % V % V % klasse M % M % M % M % M % M % M % M % M % M % M % M % F 690 F 240 F 900 F 450 F 720 F 930 F 980 F 690 F 910 F 660 F 720 F 1060 V % V % V % V % V % V % V % klasse M % M % M % M % M % M % M % F 360 F 330 F 520 F 330 F 330 F 330 F 480 Klassens tid V % V % V % V % V % V 75 93% V % V 75 93% V % V 75 96% V % klasse M % M % M % M % M % M % M % M % M % M % M % F 90 F 90 F 75 F 90 F 75 F 70 F 90 F 70 F 120 F 72 F 90 V % V 75 40% V % V 75 67% V % V % V 75 93% V % V 75 93% V % V 75 96% V % klasse M % M 70 43% M % M 70 71% M % M % M % M % M % M % M % M % F 90 F 30 F 90 F 50 F 90 F 90 F 70 F 90 F 70 F 100 F 72 F 90 V % V % V 90 94% V % V % V % V % klasse M % M % M % M % M % M % M % F 90 F 90 F 85 F 90 F 90 F 90 F 90 Dansk klasse M % M % M % M % M % M % M % M % M % M % M % F 1080 F 900 F 915 F 900 F 915 F 910 F 900 F 900 F 940 F 921 F 920 Matematik klasse M % M % M % M % M % M % M % M % M % M % M % F 450 F 450 F 450 F 450 F 450 F 460 F 450 F 450 F 460 F 450 F 450 Historie klasse M % M % M % M % M % M % M % M % M % M % M % M % F 180 F 60 F 180 F 120 F 180 F 180 F 180 F 210 F 180 F 180 F 180 F 180 V % V % V % V % V % V % V % V % V % V % V % V % Timetal i alt (excl. bh.kl. og 10. kl.) M % M % M % M % M % M % M % M % M % M % M % M % F 4920 F 3630 F 4890 F 3840 F 4620 F 7920 F 8120 F 7230 F 7650 F 4800 F 7206 F klasse M % F 900 Børnehaveklasse M % M % M % M % M % M % M % M % M % M % M % F 750 F 600 F 600 F 600 F 660 F 680 F 900 F 670 F 800 F 720 F 720 Forhøjet timetal i Skolen har ekstra- Skolen har ekstra- Idrætsskole. Idrætsskole. Minimumstimetallet Idrætsskole. dansk på grund af ordinært 6. årg. i ordinært ikke 6. årg. for klasse i Bemærkninger deltagelse i projekt 2011/12. i 2011/12. praktisk/musiske fag September 2011/Skole og Dagtilbud Acadre 11/28014 under Integrations- ministeriet. vil blive overholdt fra og med skoleåret 2012/13.

82 Bilag: 4.2. Undervisningstimetal klasse flyttet til Tved Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 05. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

83 Timetal - folkeskoler Svendborg Kommune Skoleåret 2011/12 6. klasse på Nymarkskolen er opgjort som hørende til Tved Skole Årligt klokketimetal på skolerne anført med blåt Ministeriets klokketimetal anført med rødt Der tages generelt forbehold for F = faktisk timetal på skolerne V = vejledende timetal. M = minimumstimetal faseforskydninger af timetal mellem årgangene. % = opfyldelsesgrad Timetal opfyldt er markeret med grønt Minimumstimetal i k k e opfyldt er markeret med rødt Timetal er excl. vikartimer, Vejledende timetal i k k e opfyldt er markeret med gult lektiehjælpstimer o.l. Ørkildskolen Nymarkskolen Vestre Skole Tved Skole Thurø Skole Tåsingeskolen Rantzausminde Skårup Skole Vestermark Issø, Kirkeby Issø, Stenstrup Stokkebæk Humanistiske fagblok V % V % V % V % V % V % V % V % V % V % V % klasse M % M % M % M % M % M % M % M % M % M % M % F 1290 F 1110 F 1095 F 1110 F 1095 F 1130 F 1110 F 1090 F 1120 F 1101 F 1100 V % V % V % V % V % V % V % V % V % V % V % klasse M % M % M % M % M % M % M % M % M % M % M % F 1200 F 1050 F 1120 F 1050 F 1050 F 1050 F 1080 F 1040 F 1080 F 1071 F 1080 V % V % V % V % V % V % V % klasse M % M % M % M % M % M % M % F 1500 F 1470 F 1455 F 1380 F 1380 F 1350 F 1350 Naturfag V % V % V % V % V % V % V % V % V % V % V % klasse M % M % M % M % M % M % M % M % M % M % M % F 570 F 570 F 570 F 570 F 570 F 580 F 570 F 560 F 600 F 570 F 570 V % V % V % V % V % V % V % V % V % V % V % klasse M % M % M % M % M % M % M % M % M % M % M % F 540 F 540 F 540 F 540 F 540 F 520 F 540 F 530 F 560 F 540 F 540 V % V % V % V % V % V % V % klasse M % M % M % M % M % M % M % F 870 F 840 F 820 F 810 F 810 F 810 F 840 Praktisk/musiske fag (inkl. valgfag) V % V % V % V % V % V % V % V % V % V % V % klasse M % M % M % M % M % M % M % M % M % M % M % F 450 F 540 F 480 F 450 F 840 F 840 F 450 F 770 F 560 F 480 F 750 V % V % V % V % V % V % V % V % V % V % V % klasse M % M % M % M % M % M % M % M % M % M % M % F 690 F 900 F 690 F 720 F 930 F 980 F 690 F 910 F 660 F 720 F 1060 V % V % V % V % V % V % V % klasse M % M % M % M % M % M % M % F 360 F 330 F 520 F 330 F 330 F 330 F 480 Klassens tid V % V % V % V % V % V 75 93% V % V 75 93% V % V 75 96% V % klasse M % M % M % M % M % M % M % M % M % M % M % F 90 F 90 F 75 F 90 F 75 F 70 F 90 F 70 F 120 F 72 F 90 V % V % V % V % V % V 75 93% V % V 75 93% V % V 75 96% V % klasse M % M % M % M % M % M % M % M % M % M % M % F 90 F 90 F 80 F 90 F 90 F 70 F 90 F 70 F 100 F 72 F 90 V % V % V 90 94% V % V % V % V % klasse M % M % M % M % M % M % M % F 90 F 90 F 85 F 90 F 90 F 90 F 90 Dansk klasse M % M % M % M % M % M % M % M % M % M % M % F 1080 F 900 F 915 F 900 F 915 F 910 F 900 F 900 F 940 F 921 F 920 Matematik klasse M % M % M % M % M % M % M % M % M % M % M % F 450 F 450 F 450 F 450 F 450 F 460 F 450 F 450 F 460 F 450 F 450 Historie klasse M % M % M % M % M % M % M % M % M % M % M % F 180 F 180 F 180 F 180 F 180 F 180 F 210 F 180 F 180 F 180 F 180 V % V % V % V % V % V % V % V % V % V % V % V % Timetal i alt (excl. bh.kl. og 10. kl.) M % M % M % M % M % M % M % M % M % M % M % M % F 4920 F 2820 F 4890 F 4650 F 4620 F 7920 F 8120 F 7230 F 7650 F 4800 F 7206 F klasse M % F 900 Børnehaveklasse M % M % M % M % M % M % M % M % M % M % M % F 750 F 600 F 600 F 600 F 660 F 680 F 900 F 670 F 800 F 720 F 720 Forhøjet timetal i Skolen har ekstra- Skolen har ekstra- Idrætsskole. Idrætsskole. Minimumstimetallet Idrætsskole. dansk på grund af ordinært 6. årg. i ordinært ikke 6. årg. for klasse i Bemærkninger deltagelse i projekt 2011/12. i 2011/12. praktisk/musiske fag Oktober 2011/Skole og Dagtilbud Acadre 11/28014 under Integrations- ministeriet. vil blive overholdt fra og med skoleåret 2012/13.

84 Bilag: 6.1. Resursetildeling til skolerne - skoleåret 2011/12 Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 05. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

85

86 Bilag: 6.2. Resursetildeling til SFO - skoleåret 2011/12 Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 05. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

87

88 Bilag: 7.1. Helhedsskolen- rammebetingelser Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 05. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

89 Helhedsskolen skoleåret 2011/12 I skoleåret 2011/2012 beskriver skolerne gennem studiekredsarbejde en Helhedsskolemodel på egen skole. Disse politisk besluttede rammebetingelser danner udgangspunkt for Studiekredsarbejdet: Rammebetingelser for Helhedsskolen Formålet for Dagtilbud og Skole frem mod 2014 og rammebetingelserne for arbejdet med mål - og indholdsbetingelser for SFO er udgangspunktet for den rammesætning, der er for arbejdet med Helhedsskolen, som er en skoledag med 6 timer med mere undervisning, plads til leg, faglig fordybelse, fysisk aktivitet og kreativ udfoldelse. Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred Svendborg Tlf august /10378 Skole og Dagtilbud Ref. KULLAD Dir. Tlf Fra Formålet for Skole og Dagtilbud fokuseres der på fire særlige kompetencer: Kreativitet Innovation Problemløsning Samarbejde Disse fire kompetencer indarbejdes i Helhedsskoletænkningen, og der arbejdes med at skabe: faglig fordybelse gode relationer inklusion udeskole sundhed og trivsel Den pædagogiske/ indholdsmæssige ramme: Børnene oplever, at deres læring og udvikling kvalificeres bedst muligt gennem lærerens og pædagogens forskellige kompetencer Børnene får i fællesskabet mulighed for at udvikle selvværd og selvtillid Det inkluderende fællesskab har særlig betydning for udviklingen af personlige, faglige, sociale og interkulturelle kompetencer Trivsel, læring og udvikling er hinandens forudsætninger. Trivsel er afhængig af gode relationer mellem børn og voksne, børn og børn samt voksne og børn. Børn og unge er i miljøer, hvor Åbningstider Mandag-onsdag Torsdag Fredag

90 konflikter og modsætninger håndteres professionelt i et samarbejde Barnet tilegner sig viden og erfaringer gennem leg og tilrettelagte aktiviteter og undervisning Børnene oplever udfordringer og forpligtende fællesskaber, så de udvikler deres intellektuelle, musiske, praktiske, motoriske, personlige, faglige og sociale kompetencer Mangfoldighed i læringsrummet Den organisatoriske/ strukturelle ramme: Helhedsorienteret udnyttelse af de fysiske rammer Helhedsorienteret tænkning i forhold til det samlede budget Personalemæssig kontinuitet i hele indskolingen Et fundament for den inkluderende skole med en fleksibel resurse til indsats, hvor det er påkrævet Børnene oplever dagen i skolen som en sammenhængende helhed Der foregår et tæt dialogbaseret og forpligtende samarbejde med forældre, så de oplever skolen som en samlet helhed med hensyn til daglig kontakt, møder m.v. I skoleåret 2011/2012 skal skolerne arbejde med at forberede og udvikle rammesætningen for Helhedsskolen i praksis. Dette arbejde sker ud fra Formål for Skole og Dagtilbud samt mål- og indholdsbeskrivelser for SFO. Rammebetingelserne for arbejdet med mål- og indholdsbeskrivelser i SFO blev godkendt i Byrådet den 25. maj Venlig hilsen Ulla Dall pædagogisk administrativ konsulent Side 2 af 2

91 Bilag: 8.1. Udviklingsstrategi og Styringsaftale 2012.pdf Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 05. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

92 UDVIKLINGSSTRATEGI OG STYRINGSAFTALE 2012

93 Udviklingsstrategi og Styringsaftale for Indledning...3 Udviklingsstrategi...3 Styringsaftale...3 Hvilke tilbud skal der især samarbejdes om?...4 Udviklingsstrategi...6 Overordnet ambition...6 Temaer og processer i Udviklingsstrategien...7 Samarbejde om højtspecialiserede tilbud med regional betydning...7 Anbringelser af børn og unge...7 Dobbeltdiagnosticerede med en psykiatrisk diagnose og misbrugsproblematik...8 Borgere med en senhjerneskade...8 Særforanstaltninger og enkeltmandsprojekter...9 Landsdækkende koordinering og øvrige aftaler...10 Koordinering af lands- og landsdelsækkende tilbud...10 Rammeaftale for specialundervisningsområdet...10 Tilsyn og fælles samråd for udviklingshæmmede lovovertrædere...10 Botilbud med over 100 pladser...11 Styringsaftale...12 Fælles ambitioner og initiativer...12 Specialiserede tilbud i Syddanmark...12 Styring af udgifterne...12 Koordinering af kapacitetsudviklingen...13 Sikring af effektiv drift...14 Håndtering af lukning af tilbud...14 Håndtering af oprettelse af tilbud og pladser...15 Ændring af takster og kapacitet i Styringsaftaleperioden...16 Takstprincipper...18 Opsigelsesvarsler...18 Prisstruktur...18 Enkeltmandsprojekter og særforanstaltninger...19 Afregningsregler/betalingsaftaler...19 Overtagelse af tilbud fra region/kommune...19 Takstberegning...19 Kommunikations- og hjælpemiddelområdet...20 Bilagsoversigt til Udviklingsstrategien...21 Bilagsoversigt til Styringsaftalen

94 Udviklingsstrategi og Styringsaftale for 2012 Indledning I takt med at samfundet ændres, ændres også borgernes behov. Kommuner og region står overfor en opgave, hvor de skal udvikle sig, for at kunne følge borgerens behov. Der sættes i det fremtidige arbejde med det specialiserede socialområde, mere fokus på rehabilitering, inklusion og mestring af eget liv. For de borgere, hvor der stadig er behov for velkvalificerede, specialtilbud, er det vigtigt, at der samarbejdes om opgaverne, mellem kommuner og mellem kommuner og region. Når et område er så meget i forandring, er der brug for styringsredskaber til at koordinere på det specialiserede socialområde. Derfor er der ved den kommunale overtagelse af rammeaftalerne lavet to aftaler 1, en Styringsaftale og en Udviklingsstrategi. Rammeaftalen styrkes dermed som redskab for kommunerne i rollen som køber og sælger af pladser. Udviklingsstrategien og Styringsaftalen skal bidrage til beslutningsgrundlaget for den enkelte kommunalbestyrelses tilrettelæggelse af det sociale område og det almene ældreboligområde. De nye aftaler gælder for 2012 og genforhandles årligt. Udviklingsstrategi Udgangspunktet for Udviklingsstrategien er, at kommunalbestyrelserne i høj grad selv bestemmer hvilke tilbudstyper, temaer og målgrupper, der skal være det årlige fokus. Udviklingsstrategien skal have fokus på den faglige udvikling i eksisterende tilbud og behovet for nye tilbud. Socialministeren har mulighed for at udmelde særlige temaer, som skal indgå i Udviklingsstrategien, og som sammen med kommunernes temaer udgør grundsubstansen i Udviklingsstrategien. Styringsaftale Styringsaftalen lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen for de tilbud, som Styringsaftalen omfatter. Styringsaftalen sikrer, at der tages stilling til de styringsmæssige forhold ved kommunernes køb og salg af pladser samt regionens salg af pladser. 1 Folketinget vedtog 3. marts 2011 en ændring af lovgrundlaget for de sociale rammeaftaler, som betyder, at, kommunerne overtager koordineringsansvaret. Lovændringen er en udløber af økonomiaftalen for 2011 mellem KL og Regeringen og skal bidrage til, at rammeaftalerne styrkes som redskab for kommunalbestyrelser og regionsråd i forhold til udvikling og styring af det sociale område og det almene ældreboligområde. 3

95 Styringsaftalen skal med andre ord sikre klare spilleregler for samarbejdet mellem køber og sælger. Styringsaftalen indgås i efteråret i forbindelse med færdiggørelsen af de kommunale budgetter. Styringsaftalen skal indeholde: Angivelse af hvilke konkrete tilbud, der er omfattet af Styringsaftalen Aftale om udvikling af takster og den økonomiske udvikling Aftaler om prisstruktur Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud/pladser Aftaler om finansiering m.v. ved oprettelse og lukning af tilbud/pladser Aftaler om frister for afregning Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud Hvilke tilbud skal der især samarbejdes om? Det er i princippet alle typer af tilbud på det sociale område, der bliver omfattet af den nye rammeaftale, idet de nye aftaler også skal give et billede af det samlede behov indenfor servicelovens samlede område(bilag 1). Der er således også tale om, at aftalerne skal omfatte koordinering af de kommunale tilbud, som tidligere var undtaget. Overordnet vil der især være de tilbud, som kommunerne samarbejder om (køb og salg), der skal behandles i Styringsaftalen, hvor Udviklingsstrategien kan omfatte hele det specialiserede socialområde. Lovgivningen opdeler rammeaftaletilbuddene i tre kategorier (en uddybning af definitionerne kan ses i bilag 3): Højt specialiserede tilbud med regional betydning Tilbud hvor der ikke er indgået konkrete aftaler mellem driftskommunen/regionen og en eller flere andre kommuner, men hvor en stor del af pladserne anvendes af andre kommuner eventuelt også uden for regionen. Klyngetilbud Tilbud hvor driftskommunen sælger pladser til en eller flere andre kommuner. Lokale tilbud Tilbud som det kun er driftskommunen, der anvender (disse skal kun indgå i form af en orienterende oversigt). De betegnes lokale tilbud. I overensstemmelse med formålet om at fokusere rammeaftalen om de forhold, der kræver bredt tværkommunalt samarbejde, vil der for kommunerne i den enkelte region være 4

96 mulighed for at udvælge de typer af tilbud, som af faglige årsager skal være i fokus i Udviklingsstrategien. Udgangspunktet for hvilke tilbud, der skal omfattes af Styringsaftalen er, hvorvidt det enkelte tilbud har salg af pladser til andre kommuner end driftskommunen. Kategoriseringen af tilbud i forhold til lovgivningen og sammenhæng til Udviklingsstrategien og Styringsaftalen kan ses i bilag 3, og illustreres således: Højt specialiseret betydning Figur 1. Tilbud omfattet i Udviklingsstrategi og Styringsaftale 5

97 Udviklingsstrategi Udviklingen viser, at både samfund og borgere har behov for forandring, også når det gælder det specialiserede socialområde. Når der arbejdes med udvikling på området, er det med borgeren i centrum. Med den nye samfundsudvikling i tankerne er, det vigtigt at være med på de tendenser, der ses som et resultat af udviklingen. Her er det især temaer som inklusion, livskvalitet, rehabilitering og mestring af eget liv, der fremstår som udviklingstendenser. Kommunerne står overfor mange udfordringer, hvor serviceudvikling og økonomi skal harmonere, men ved at have fokus på at støtte borgerens udvikling hen i mod bedst mulig mestring af eget liv, er der potentiale for både menneskelig og økonomisk gevinst. Ved at tænke inkluderende og fokusere på borgerens potentielle kompetencer og ved at give støtte så borgeren kan tilegne sig nogle strategier til at tage vare på sig selv og sin egen socialisering, kan borgeren hjælpes til at blive en del af samfundet. I FN s Handicapkonvention fremgår det, at der skal skabes et samfund, hvor alle borgere har lige muligheder for at deltage i samfundets demokratiske processer og have lige adgang til velfærdssamfundets ressourcer. Der vil dog stadigvæk være borgere, som har behov for særligt tilrettelagte tilbud, og der skal for disse målgrupper være et tværsektorielt samarbejde omkring de højt specialiserede tilbud. Der er mange faglige initiativer i gang, fokus på rehabiliterende tilgange, afinstitutionalisering, revisitering til tilbud i nærmiljøet og til mindre indgribende foranstaltninger mv. ligesom der arbejdes med tekniske og administrative initiativer. Det er for eksempel kommunernes og Region Syddanmarks arbejde med at gøre sociale tilbud konkurrencedygtige, mere markedsparate og mindre sårbare samt at gennemføre fælles generelle takstreduktioner. Derfor vil der fra socialdirektørkredsen være opmærksomhed på de konsekvenser og udfordringer som måtte opstå ved at der sker en forandring af efterspørgsel efter pladser. Overordnet ambition Udgangspunktet for Udviklingsstrategien er, at kommunalbestyrelserne og Regionsrådet i høj grad selv bestemmer, hvilke udfordringer og udviklingstendenser kommunerne og Region Syddanmark vil fokusere på og løse i fællesskab. Udviklingsstrategien skal have fokus på en bevidst udvikling af indsatsen på det specialiserede socialområde i Syddanmark. 6

98 Den overordnede ambition er, at det specialiserede socialområde skal drives på et væsentligt lavere omkostningsniveau end i dag, samtidig med at et højt fagligt niveau opretholdes. For at kunne indfri denne ambition, skal der gives borgeren den rigtige støtte, så denne kan tilegne sig strategier til at håndtere eget liv, hvor borgerens oplevede livskvalitet er i centrum. Udviklingsstrategien skal understøtte, at det normale rum bliver mere rummeligt. Det er også centralt i arbejdet med at indfri denne ambition, at der, hvor der er særlig behov for en samlet faglig ekspertise, samarbejdes om opgaverne, mellem kommuner og mellem kommuner og region. Herunder at der også samarbejdes med borgerens pårørende og netværk generelt. Der er opstillet og prioriteret nogle emner for årets udviklingsstrategi. Disse emner er en bruttoliste over de områder der synes særligt vigtigt at have fokus på. Socialdirektørforum vil i løbet af 2012 prioritere, hvornår og hvordan der arbejdes med temaerne. Temaer og processer i Udviklingsstrategien Samarbejde om højtspecialiserede tilbud med regional betydning Udfordring: Der kan være et behov for, at tilbud som Socialdirektørforum udvælger fra kategorien højt specialiserede tilbud med regional betydning, får en særlig opmærksomhed. Dette for at understøtte Syddanmarks mulighed for at fastholde en faglig og økonomisk bæredygtighed også i perioder med større udsving i belægningen Forslag til initiativer: Hvis et tilbud ønsker at være omfattet af denne særlige opmærksomhed, skal den pågældende socialdirektør sende en anmodning til Socialdirektørkredsen, hvor der beskrives og dokumenteres behovet for en særlig opmærksomhed. Socialdirektørkredsen vil herefter foretage en individuel vurdering af hvert tilbud samt mulige indsatser og vurdere, hvorvidt ønsket om særlig fælles opbakning skal gå videre til endelig godkendelse i KKR. Tilbud der i en periode bliver omfattet af en særlig opmærksomhed, vil også selv skulle leve op til forsyningsmæssige krav, som fx tilpasning af økonomien i tilbuddet. Det kan blandt andet indgå i Socialdirektørforums overvejelser, at tilbud kan samdriftes, udvikles socialfagligt eller at eksisterende tilbud suppleres med en centralfaglig bistand. Anbringelser af børn og unge Udfordring: Da omfanget af genanbringelser af børn og unge skal nedbringes og da familieplejen dermed på sigt vil overtage flere opgaver i arbejdet med børn og unge med særlige behov, er det vigtigt at have fokus på effekt og evidens for at vurdere, hvad der virker. 7

99 Med udgangspunkt i barnets reform, og den udviklingstendens der ses på området, skal det kortlægges, hvilke typer af indsatser der virker. Forslag til initiativer: Der foreslås, at der etableres et fælleskommunalt samarbejde som skal afsøge, hvilke indsatser der virker. Der foreslås i øvrigt, at der udarbejdes en model for fælles kvalitetsløsning i forhold til kommunale plejefamilier. Dobbeltdiagnosticerede med en psykiatrisk diagnose og misbrugsproblematik Udfordring: Der er behov for et tværsektorielt samarbejde omkring personer med en dobbeltbelastning i form af en psykiatrisk diagnose og misbrug. Der er en række udfordringer i, hvordan opgaven løses bedst på tværs af behandlingspsykiatrien, socialpsykiatrien og misbrugsbehandlingen. Forslag til initiativer: Det foreslås, at der foretages en analyse af hvilke tilbud til målgruppen, der virker i forhold til rehabilitering. Der skal herunder kigges på hvilke tilbud der er mest effektfulde, er de billigste og med kortest behandlingstid. Herefter, at der tages initiativ til at udbrede denne viden om effektfulde indsatser. Esbjerg Kommune er i gang med et projekt om samarbejdet omkring misbrugsbehandling og psykiatri. Resultaterne fra dette projekt vil formidles til de andre kommuner og Region Syddanmark så evidensen og resultaterne kan komme andre til gode. Det tværsektorielle samarbejde skal ses i sammenhæng med hvad der står i Sundhedsaftalens grundaftale og specifikke aftaler, for at der sikres sammenhæng i arbejdet. Borgere med en senhjerneskade Udfordring: Der er et landspolitisk fokus på indsatsen overfor borgere med senhjerneskade. Der fremstår en kritik af, at kommunerne ikke anvender de specialiserede tilbud på senhjerneskadeområdet i samme omfang som tidligere, og ikke selv har den neurofaglige viden til at genoptræne og rehabilitere borgere med en hjerneskade. Modsat gives der fra kommunernes side udtryk for, at kommunerne giver kvalificerede og helhedsorienterede tilbud, som giver gode resultater for borgerne. Forslag til initiativer: Der foreslås, at kommunerne arbejder målrettet med at dokumentere og forklare ændringerne i indsatsen på senhjerneskadeområdet. En arbejdsgruppe vil indsamle information og udvalgte repræsentative cases. Disse kan videre anvendes som synliggørelse af kommunernes indsats, samt anvendes som baggrund for det videre udviklingsarbejde på 8

100 området. Der foreslås endvidere, at der skal være fokus på snitflader og dialog mellem sundhedsområdet og socialområdet. Særforanstaltninger og enkeltmandsprojekter Socialministeren kan ifølge loven om rammeaftaler udpege særlige temaer til rammeaftalen. Temaet for rammeaftalen 2012 er; Særforanstaltninger til børn, unge og voksne med problemskabende adfærd på både udsatte- og handicapområdet. Udfordringer: Der er på dette område tale om en meget lille målgruppe med behov for en meget specialiseret indsats samt et massivt behov for individuel og personlig pædagogisk støtte. Opgaven kan være vanskelig at løfte økonomisk og fagligt for den enkelte kommune og kan derfor med fordel løftes i et samarbejde. Det gælder også i forhold til koordinering og eventuelt udvikling af nye tilbud, hvor der er behov. Incitamentet til at organisere indsatsen overfor målgruppen i fælles tilbud, er; et bæredygtigt fagligt miljø hvor der opbygges de fornødne kompetencer et bedre arbejdsmiljø (øget stabilitet, mindre sygefravær, færre overgreb) at borgerne bor et sted der kan rumme ham/hende i mange år. et betydeligt økonomisk rationale, i form af en mere optimal udnyttelse af personaleressourcerne Der var allerede i Rammeaftale 2010 sat fælles fokus på særforanstaltninger og enkeltmandsprojekter, og der er taget flere fælles initiativer til erfaringsudveksling mv. på tværs af kommuner og regionen. Desuden driver flere kommuner og Region Syddanmark tilbud, hvor flere af denne type borgere er samlet i fælles enheder. Forslag til initiativer: Der nedsættes en arbejdsgruppe på tværs af de 22 kommuner og Region Syddanmark, som analyserer fordele og behov for driftssamarbejde omkring målgruppen. Arbejdsgruppen inddrager erfaringerne og det samarbejde, der allerede er iværksat. Det indsamlede materiale skal fungere som erfaringsudveksling og danne grundlag for det videre udviklingsarbejde på området. Der vil fremadrettet arbejdes på at udvikle tilbuddene, så flere særydelser kan indpasses i eksisterende tilbud eller at særydelserne samles i mindre bofællesskaber i stedet for enkeltilbud. Ved at samle særydelserne øges muligheden for at måle effekten af de konkrete indsatser, og der er større muligheder for at skabe optimale rammer for borgerens udvikling. 9

101 Landsdækkende koordinering og øvrige aftaler Der er særlige forhold, der skal tages højde for i Udviklingsstrategien. Der er forhold omkring botilbud over 100 pladser, koordinering af lands og landsdelsdækkende tilbud, samt tilsyn og samråd for domfældte udviklingshæmmede i samarbejde med Region Syddanmark. En udspecificering af disse særlige forhold findes i bilag 5 samt på Koordinering af lands- og landsdelsækkende tilbud De mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud anvendes på tværs af regionsgrænser, og derfor skal der ske en koordinering af tilbuddene på landsplan. Der er oprettet et fælleskommunalt socialsekretariat for hver region, som koordinerer indsatsen. Rammeaftale for specialundervisningsområdet Regionerne har fortsat ansvaret for at koordinere enkelte tilbud på specialundervisningsområdet, herunder de lands- og landsdelsdækkende tilbud. Det er i Syddanmark aftalt, at dette sker i en koordineret proces med rammeaftalen på socialområdet, så nærværende aftaler, som i tidligere år, omfatter begge områder. (Bilag 5) Tilsyn og fælles samråd for udviklingshæmmede lovovertrædere Tilsyn: 20 kommuner og Region Syddanmark samarbejder om at føre tilsyn for udviklingshæmmede lovovertrædere. Region Syddanmark organiserer opgaven på kommunernes vegne. Tilsynene udføres af medarbejdere fra tre regionale botilbud. Tilsynet har til formål at sikre, at den dømte overholder dommens vilkår, ikke begår ny kriminalitet samt sætter en positiv udvikling i gang. Der er aftalt retningslinjer for tilsynets tilrettelæggelse, gennemførelse samt samarbejdsform. Kommunernes myndighedsansvar er fastholdt gennem aftalen. Kommunerne kan selv vælge at stå for tilsynet. Samråd: De 22 kommunerne i Syddanmark har sammen med regionen nedsat et Samråd for udviklingshæmmede lovovertrædere. Rådet består af 7 faste medlemmer, der udtaler sig vejledende om sanktionsformer og retsfølger for udviklingshæmmede lovovertrædere til politi og statsadvokaturer. Region Syddanmark varetager sekretariatsfunktionen for samrådet. 10

102 Samrådet er finansieret som en abonnementsordning, det vil sige, at kommunerne betaler et fast beløb årligt pr. borger i den enkelte kommune. Det er en frivillig aftale, som alle kommuner kan tilslutte sig. Botilbud med over 100 pladser I henhold til lov om social service 9 skal rammeaftalen indeholde udviklingsplaner for botilbud med mere end 100 pladser. I Syddanmark drejer det sig om Ribelund, der drives af Esbjerg Kommune (en uddybning kan ses i bilag 5). 11

103 Styringsaftale Fælles ambitioner og initiativer Kommunerne og Region Syddanmark vil i 2012 sætte fokus på en række temaer ved at formulere nogle politiske ambitioner og konkretisere dem ved at indgå aftaler eller igangsætte initiativer, der har til formål at opnå ambitionerne. De nedenstående initiativer skal ses som en bruttoliste af vigtige tiltag, som Socialdirektørkredsen vil prioritere i Specialiserede tilbud i Syddanmark Ambition: Kommunerne og regionen ønsker at få et overblik over og at sætte fokus på de mest specialiserede tilbud i Syddanmark. Aftale: Kommunerne og regionen vil definere og få et overblik over, hvilke specialiserede sociale tilbud, der er i Syddanmark, for derefter at få en politisk drøftelse i KKR og Kontaktudvalget i Syddanmark om, hvorvidt kommunerne og Region Syddanmark skal stå sammen om at støtte og sætte særligt fokus på de mest specialiserede tilbud i Syddanmark. Initiativer: Alle tilbud omfattet af Udviklingsstrategien og Styringsaftalen for 2012 skal inddeles i tre grupper ud fra kriterier om, hvor specialiserede tilbuddene er, samt hvor meget der samarbejdes med andre kommuner om tilbuddene. Der skal udarbejdes forslag for om, og i givet fald hvordan, kommunerne og Region Syddanmark skal stå sammen om at støtte de mest specialiserede tilbud. Styring af udgifterne Ambition: Kommunerne ønsker at styre udgifterne på det specialiserede socialområde, så udgiftsudviklingen på området svarer til den generelle udgiftsudvikling for kommunerne, som aftales mellem regeringen og KL. Aftale: KKR Syddanmark besluttede den 2. juni 2010 at anbefale alle kommuner og regionen i Syddanmark en reduktion af de samlede omkostninger på det specialiserede socialområde. KKR Syddanmark anbefaler en reduktion af taksterne på de specialiserede sociale tilbud på 2 % i 2011 og yderligere 3 % i

104 Region Syddanmark ønsker at reducere sine takster i perioden 2010 til 2013 samlet set i samme omfang, som taksterne reduceres på de kommunale tilbud. Anbefalingen omfatter de tilbud, der var med i Rammeaftalen for Initiativer: En analyse af takstudviklingen fra 2010 til 2012 på udbyderniveau, men hvor andre vinkler også inddrages, som fx takstudviklingen differentieret på målgrupper. En analyse af udviklingen i særforanstaltninger og enkeltmandsprojekter fra 2009 til 2011, som foretages på baggrund af de faktiske foranstaltninger. Analysen giver et selvstændigt bidrag til udgiftsudviklingen på netop disse tiltag, men sammenholdt med ovennævnte analyse vil den give en tendens til udviklingen på området. Formålet med analysen er blandt andet at undersøge, om takstreduktionerne har reduceret rummeligheden på tilbuddene, så leverandøren i højere grad har indgået aftale med handlekommunen om særforanstaltninger til borgere, der afviger fra gennemsnittet. En analyse af eventuelle efterreguleringer af taksterne for at se, om de reduktioner kommunerne og regionen har vedtaget rent faktisk blev realiseret, eventuelle årsager til afvigelser samt årsager i øvrigt til efterreguleringer. Samlet vil de tre ovennævnte analyser vise, om anbefalingen til takstreduktionerne er blevet gennemført, men de viser ikke et samlet billede af den økonomiske udvikling på det specialiserede socialområde i Syddanmark. Kommunerne og regionen vil derfor udarbejde en bedre metode til at følge den økonomiske udvikling på det specialiserede socialområde i Syddanmark på tværs af kommuner og region. Der skal arbejdes med at udvikle en model til benchmarking på tilbudsniveau. Koordinering af kapacitetsudviklingen Ambition: Kommunerne og regionen ønsker at følge og koordinere kapacitetsudviklingen på det specialiserede socialområde på tværs af kommuner og region. Initiativer: Kommunerne og regionen vil udarbejde kapacitetsanalyser for at få et overblik over udviklingen af efterspurgte og udbudte pladser for forskellige målgrupper. 13

105 Udnyttelsesgraden af de højt specialiserede tilbud med regional betydning skal løbende følges af Socialdirektørforum, og derfor skal kommunerne og regionen to gange årligt indberette belægningsprocenterne for at sikre et overblik over brugen af disse tilbud. Sikring af effektiv drift Ambition: Der skal sikres en effektiv drift af de sociale tilbud. Aftaler: Den enkelte udbyder af tilbuddene skal løbende tilpasse driftsudgifterne ved vigende belægning. Dette gøres for at minimere en eventuel efterregulering som følge af mindre belægning end forudsat ved udarbejdelsen af taksterne. Der skal også løbende arbejdes på at effektivisere driften som et redskab til at styre udgiftsudviklingen på området. Ved oprettelse af nye pladser, hvortil der skal hjemtages borgere, skal handlekommunerne i så god tid som muligt meddele dette til de berørte udbydere. Det vil give udbyderne mulighed for at foretage de fornødne driftstilpasninger. Ved revisitation af borgere til tilbud i egen kommune forpligter udbyderen sig til at arbejde positivt sammen med handlekommunen i forhold til dennes ønsker om at flytte borgeren. Håndtering af lukning af tilbud Det påhviler udbyderen at udvise rettidig omhu i forhold til at informere handlekommuner og betalingskommuner tidligst muligt om mulig lukning af tilbud. Hvis et tilbud må lukke som følge af manglende belægning, efterreguleres der ved lukningen af tilbuddet på følgende måde. Efterreguleringen fordeles forholdsmæssigt mellem betalingskommunerne efter det samlede antal anvendte belægningsdage i to regnskabsår forud for det år, hvori beslutning om lukning af tilbud træffes. Herved er det hensigten at sikre, at der fortsat visiteres til et tilbud, som har vigende belægning, så efterreguleringen ikke påvirkes negativt. I efterreguleringen indregnes driftsudgifter og salg af inventar m.v., som er afskrevet. Værdien af bygninger, grunde samt inventar, der ikke er afskrevet, indgår ikke i opgørelsen, mens forrentning og afskrivning kan indregnes i forhold til det antal måneder, tilbuddet har været i drift i det sidste år. 14

106 Udbyder forpligter sig til at udvise rettidig omhu og afvikle tilbuddet på den økonomisk mest hensigtsmæssige måde for betalingskommunerne. Ligesom udbyder tidligst muligt og gerne to måneder før lukning af tilbuddet orienterer handle-betalingskommunerne om lukning. Udbyder skal hurtigst muligt efter lukning af tilbuddet fremsende en foreløbig opgørelse over efterreguleringen samt en fordeling af denne på køberkommuner. Den endelige opgørelse og fordeling skal senest foreligge umiddelbart efter det pågældende års regnskabsafslutning. Reglen om efterregulering ved lukning af tilbud med underskud kan kun anvendes ved lukning af et samlet tilbud. Der er dog den undtagelse, at hvis der er tale om lukning af en satellit af et tilbud, som er beliggende i en anden kommune end moderinstitutionen, kan reglerne om efterregulering anvendes. Reglen om håndtering af lukning af tilbud gælder for klyngetilbud og de højt specialiserede tilbud med regional betydning. Håndtering af oprettelse af tilbud og pladser Det er kommunerne frit for at oprette tilbud og pladser samt at indgå aftaler med andre kommuner omkring forholdene ved oprettelsen. Da kommunerne og regionen har som ambition at koordinere den samlede kapacitetsudvikling på det specialiserede socialområde, bør der dog ved oprettelse af nye tilbud og pladser skelnes til det samlede antal tilbud og pladser i Syddanmark indenfor den pågældende målgruppe. 15

107 Ændring af takster og kapacitet i Styringsaftaleperioden Højt specialiserede tilbud med regional betydning Takster og antal faste pladser, der er indberettet til Styringsaftalen gælder som udgangspunkt i hele Hvis en udbyder finder, at en takst- eller normeringsændring eller lukning er nødvendig indenfor Styringsaftaleperioden, skal det til høring hos Socialdirektørkredsen før ændringen eller lukningen kan træde i kraft. Det skal af henvendelsen til Socialdirektørkredsen fremgå, hvilke takstmæssige konsekvenser det vil få, og hvordan handlekommunerne stiller sig. Oprettelse af flere pladser Hvis en udbyder ønsker at oprette flere faste pladser i løbet af året, skal udvidelsen begrundes. Der skal også gøres rede for, hvordan taksten påvirkes, de økonomiske konsekvenser for betalingskommunerne, og om handlekommunerne bakker op om forslaget. Nedlæggelse af pladser/lukning af tilbud. Hvis en udbyder ønsker at nedlægge faste pladser, skal reduktionen begrundes. Der skal også gøres rede for, hvordan taksten påvirkes, de økonomiske konsekvenser for betalingskommunerne, og om handlekommunerne bakker op om forslaget. Dette er dog ikke gældende, såfremt udbyderen blot omlægger en plads midlertidig til eksempelvis en enkeltmandsprojekt. Hvis Socialdirektørkredsen mener at tilbuddet/ pladserne ikke skal nedlægges på grund af pladsernes betydning for den samlede udbudsvifte, skal de økonomiske konsekvenser ved at videreføre tilbuddet / pladserne fremgå. Takstændringer Hvis en udbyder ønsker at forhøje taksten, skal ændringen begrundes. Herudover skal der gøres rede for, hvordan takstændringen eventuelt vil påvirke serviceniveauet, hvilke økonomiske konsekvenser det vil få for betalingskommunerne, og om handlekommunerne bakker op om forslaget. Tidspunktet for ændringens ikrafttrædelse skal fremgå. Ændringerne kan som hovedregel tidligst træde i kraft fra tidspunktet for vedtagelsen. Takstreduktioner og ændringer af taksten, 16

108 som skyldes tekniske fejl i beregningen, kan umiddelbart iværksættes, og kan have virkning fra årets start. Betalingskommuner og Socialdirektørkredsen orienteres. Klyngetilbud Hvis takstforhøjelser, normeringsændringer eller lukning er nødvendigt indenfor Styringsaftaleperioden, skal Socialdirektørkredsen orienteres. Dette sker efter en høring af betalingskommunerne/handlekommunerne, hvor konsekvenserne for den enkelte kommune er belyst. Oprettelse af flere pladser Hvis en udbyder opretter flere faste pladser i løbet af året, skal udvidelsen begrundes. Herudover skal der gøres rede for, hvordan taksten påvirkes, de økonomiske konsekvenser for betalingskommunerne, og om handlekommunerne bakker op om forslaget. Nedlæggelse af pladser/lukning af tilbud Hvis en udbyder nedlægger faste pladser, skal reduktionen begrundes. Der skal også gøres rede for, hvordan taksten påvirkes, de økonomiske konsekvenser for betalingskommunerne, og om handlekommunerne bakker op om forslaget. Takstændringer Hvis en udbyder forhøjer taksten, skal ændringen begrundes. Herudover skal der gøres rede for, hvordan takstændringen eventuelt vil påvirke serviceniveauet, hvilke økonomiske konsekvenser det vil få for betalingskommunerne, og om handlekommunerne bakker op om forslaget. Tekniske ændringer i taksten eller takstreduktioner skal til orientering i Socialdirektørkredsen uden høring. Lokale tilbud Hvis der foretages ændringer i en kommunes lokale tilbud, der har væsentlig indflydelse på andre kommuners tilbud, skal de berørte tilbud orienteres hurtigst muligt. Eksempelvis kan oprettelse af et lokalt tilbud i en kommune have indflydelse på kapaciteten i et højt specialiseret tilbud med regional betydning i en anden kommune. 17

109 Takstprincipper Kommunerne og regionen har indgået aftaler omkring fælles takstprincipper. Dette indbefatter: Opsigelsesvarsler Ved ophør fra handlekommunen betales til og med ophørsdato, dog minimum efter opsigelsesfristerne beskrevet i Bilag 5 I tilfælde af uenighed mellem udbyder og handlekommune om revisitation af en borger som følge af ændret behov for støtte er varslingsfristen for ændring af den gældende aftale minimum løbende måned plus to måneder. Der skal varsles skriftligt. Ved lukning af tilbud er der ligeledes en varslingsfrist på to måneder. Ved enkeltmandsprojekter samt særforanstaltninger kan der aftales særlige opsigelsesfrister. De særlige opsigelsesvarsler skal præciseres i aftalerne mellem handlekommune og udbyder, som altid indgås med udbyderen på centralt/ forvaltningsniveau. Prisstruktur Der er i Styringsaftalen enighed om at tage afsæt i følgende principper: Færrest mulige takster Færrest mulige tillægsydelser Mindst mulig administration Principperne skal sikre, at systemet er gennemsigtigt og let at administrere for tilbuddene, kommuner og regionen. Herudover er der et ønske om at fastholde uændrede takster i Styringsaftaleperioden for at sikre økonomisk forudsigelighed indenfor det enkelte år. Der er ved udformning af takstprincipperne foretaget en afvejning mellem hensynet til, at der skal betales for det man får og hensynet til, at takststrukturen skal være enkel og overskuelig at administrere samt give tilbuddene så fleksible rammer, at en rationel drift kan gennemføres. Den konkrete takststruktur på det enkelte tilbud samt hvornår og hvorledes taksterne differentieres fremgår i Bilag 6. 18

110 Enkeltmandsprojekter og særforanstaltninger Der vil være tilfælde, hvor enkeltpersoner har så afvigende behov i forhold til gennemsnittet, at det er relevant at operere med individuelle takster for dem i form af særforanstaltninger eller enkeltmandsprojekter. Etablering af særforanstaltninger og enkeltmandsprojekter skal ikke godkendes i Socialdirektørkredsen, og skal ikke forud annonceres i Styringsaftalen. Taksterne skal ikke indberettes i forbindelse med den almindelige takstberegningsprocedure, men forbruget på området skal opgøres i forbindelse med analyse af taksterne for det foregående år. Der henvises til Bilag 7 for en karakteristik af henholdsvis enkeltmandsprojekter og særforanstaltninger samt en beskrivelse af, hvilke betingelser der skal være opfyldt ved etablering af særforanstaltninger og enkeltmandsforanstaltninger. Afregningsregler/betalingsaftaler Der er aftalt fælles afregningsregler og betalingsaftaler, hvilket skal sikre et godt og smidigt samarbejde med gennemskuelige retningslinjer. Der henvises til Bilag 8 for en beskrivelse af retningslinjerne. Overtagelse af tilbud fra region/kommune Fristen for varsling af en kommunal overtagelse af tilbud fra regionen er den 1. maj 2012 med overtagelse den 1. januar Hvis en kommune ønsker, at regionen overtager et tilbud den 1. januar 2013, skal kommunen orientere regionen om dette senest den 1. maj Der er ikke nogle ønsker om at overtage tilbud i Esbjerg Kommune har dog gjort opmærksom på, at der er truffet politisk beslutning om at undersøge muligheden for overtagelse af Bøge Alle 16/ Egehuset. Overtagelsen vil i så fald først træde i kraft i Takstberegning Taksterne for 2012 skal være indberettet senest 1. november Indberetningen skal foretages i en database, som stilles til rådighed af det fælleskommunale socialsekretariat. Databasen vil være tilgængelig primo september 2011, og der udsendes vejledning til indberetningen senest medio august Der henvises til Bilag 9 for en beskrivelse af de konkrete elementer i takstberegningen. 19

111 Kommunikations- og hjælpemiddelområdet Takstprincipperne i Styringsaftalen gælder også for kommunikations- og hjælpemiddelområdet. Der foretages dog særlige aftaler med køberkommunerne angående ydelser og priser. 20

112 Bilagsoversigt til fællesdelen og Udviklingsstrategien Bilag 1: Hvilke tilbud er omfattet af rammeaftalen? Bilag 2: Politisk og administrativ proces Bilag 3: Kategorisering af tilbud Bilag 4: Indplacering af tilbud Bilag 5: Særlige forhold Bilag 6: Kommunale redegørelser Bilag 7: Træk fra tilbudsportalen med oversigt over samtlige tilbud på det specialiserede socialområde i Syddanmark (Bilaget kan ses på 21

113 Bilagsoversigt til Styringsaftalen Bilag 1: Indplacering af tilbud Der henvises til bilag 4 i Udviklingsstrategien. Bilag 2: Takstoversigt Takstoversigten vil ligge klar ultimo Den vil herefter kunne findes på: Bilag 3: Det lovmæssige grundlag Bilag 4: Vejledende fortolkningsbidrag vedrørende regulering af takster Bilag 5: Opsigelsesvarsler Bilag 6: Prisstruktur Bilag 7: Enkeltmandsprojekter og særforanstaltninger Bilag 8: Afregningsregler/betalingsaftaler: Bilag 9: Takstberegning 22

114 Henvendelser vedrørende Udviklingsstrategien og Styringsaftalen kan rettes til Lene Kristin Kamp Strategisk analytiker Camilla Fyhn Milland Strategisk analytiker Mobil: Mobil: Fælleskommunalt socialsekretariat Rådhuspassagen Vejen 23

115 Bilag: RUSK - Ansøgning fra Svendborg Kommune Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 05. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

116 Ansøgningsskema for satspulje: Modelkommuneprojekt unge, alkohol og stoffer Frist for indsendelse af ansøgning 15. september 2011 kl. 12:00 Skemaet sendes elektronisk til mrk. Satspulje til indsatser om rusmiddelforebyggelse på ungdomsuddannelser j. nr /1 Indeholder: Skema 1: Ansøgningsskema til projektstøtte Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Skema 3: Budgetskema for hele projektperioden Skema 4: Budgetskema for hvert år Inden skemaet udfyldes, læses Vejledning til ansøgning for Modelkommuneprojekt unge, alkohol og stoffer. Vejledningen skal følges og alle rubrikker besvares. Skema 2 vedrørende projektbeskrivelse må højst fylde 10 sider.

117 Skema 1: Ansøgningsskema til projektstøtte Modelkommuneprojekt Unge, alkohol og stoffer 1. Projektets titel: RUSK Rusmiddelforebyggelse på Ungdomsuddannelserne i Svendborg Kommune 2. Ansøgerkommune: Svendborg Kommune Adresse: Navn på projektleder / koordinator: Svinget 14, 5700 Svendborg Mette Machon Balle Stillingsbetegnelse: Tlf. nr.: Afd. i den kommunale forvaltning: Navn på projektets juridisk ansvarlige person: Stillingsbetegnelse: Tlf.nr.: Afdeling i den kommunale forvaltning Sundhedskonsulent / Forebyggelsessekretariatet, Social og Sundhed Marianne Horstmann Sundhedschef Forebyggelsessekretariatet, Sundhedsafdelingen Juridisk ansvarliges personlige underskrift (ikke med sort skrift): Sted: Underskrift: Dato: /

118 Kontaktperson: Navn: Mette Machon Balle Sundhedskonsulent 3. Projektlederen / koordinatorens uddannelse, baggrund, erfaring og kompetence: Indtil der ansættes en projektkoordinator vil sundhedskonsulent Mette Machon Balle fungere som projektkoordinator. Den projektkoordinator, der ventes ansat skal opfølge flg. kriterier: - Erfaring som projektleder - Erfaring med at arbejde på tværs af fagområder internt som eksternt ift. kommunen - Erfaring med processer ift. fx udarbejdelse af rusmiddelpolitikker, samarbejdsudfordringer mm. - Uddannelse som psykolog, antropolog eller lignende, så vedkommende er i stand til at rådgive de unge, supervisere studievejledere og andre rådgivere - Helst erfaring med kompentenceudvikling, rusmiddelforebyggelse og metoder som fx MI, BI, hashsamtalen mm. 4. Projektets varighed: Projektet forventes igangsat _01 / og afsluttet _31 /12 / Der ansøges for hele projektperioden om: 6. Er der ansøgt eller bevilget økonomisk støtte fra anden side: kr. (jævnfør budgetskema) Ja Nej X_ Der er ansøgt om økonomisk støtte hos: Der er bevilget X kr. i støtte fra Indgår der egenfinansiering i projektet: 8. Hvis svaret er ja til spørgsmål 6 eller spørgsmål 7, hvad er da projektets samlede budget for hele perioden: Ja _X Nej Samlet budget kr. Svarende til egenfinansiering på 18,6% 3

119 Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Modelkommuneprojekt unge, alkohol og stoffer 1. Projektets titel: RUSK - Rusmiddelforebyggelse på Ungdomsuddannelserne i Svendborg Kommune 2. Formål Formål: 1. At fremme et rusmiddelforebyggende miljø på ungdomsuddannelserne i et forpligtende samarbejde mellem Svendborg Kommune og ungdomsuddannelserne i kommunen 2. At afprøve om rusmiddelpolitikker, handleplaner og tidlig indsats på ungdomsuddannelserne kan styrkes gennem et forpligtende samarbejde mellem kommunen og de lokale ungdomsuddannelser 3. At udvikle metoder til at fremme et rusmiddelforebyggende miljø på ungdomsuddannelserne og til en tidlig opsporende og rådgivende indsats overfor unge på vej ud i et problematisk forbrug 4. At ungdomsuddannelserne i Svendborg Kommune har en holdning til forbrug af alkohol og stoffer, som giver sig til kende i rusmiddelpolitikker, handleplaner og aktive handlinger ift. rusmidler, fx via aktiv opsporing og henvisning af unge, der er på vej ud i et problematisk forbrug af rusmidler Delmål: 1. At kortlægge omfanget af de unges anvendelse af og de forskellige aktørers holdninger til anvendelse af rusmidler på de enkelte uddannelser ud fra spørgeskemaundersøgelse og evt. fokusgruppeinterviews. Spørgsmålene og evt. afledte processer udarbejdes i et samarbejde mellem de unge, lærere og forældre på skolerne. 2. At kortlægge de kommunale og andre indsatser overfor målgruppen og vurdere deres effekt, med henblik på inddragelse og udvikling 3. At udvikle metoder til formulering af rusmiddelpolitikker og handleplaner, som tager udgangspunkt i drøftelser af og refleksioner over de forskellige aktørers forholden sig til brug af alkohol og stoffer og forskellige livsstiles konsekvenser for læring og personlig udvikling mv., og således at politikkerne og handlingsplanerne ikke alene retter sig mod at gøre for de unge, men først og fremmest sammen med de unge 4

120 4. At udvikle metoder til implementering af politikkerne og handleplanerne gennem etablering af rum og rammer for fortløbende dialog, refleksion og aktiviteter hos de involverede aktører (de unge, de voksne på skolerne, de unges forældre og de professionelle faggrupper i kommunen) 5. At kortlægge og udvikle de institutionelle kontekster hvordan fester vi, hvordan holder vi arrangementer ol., som påvirker de unge og håndteringen af rusmidler, således at de kan støtte op omkring et forebyggende rusmiddelmiljø 6. At udvikle metoder til samarbejde, koordinering og ideudveksling mellem ungdomsuddannelserne og kommunen, således at der skabes overordnet fælles tilgang og holdning til skolernes rolle i forb. m. udviklingen af et rusmiddelforebyggende miljø 7. At udvikle metoder til koordinering af samarbejdet mellem ungdomsuddannelserne og mellem ungdomsuddannelserne og kommunen mht. den gruppe unge, der pendler mellem skolerne og anvendelsen af rådgivnings- og behandlingstilbud. 8. At gennemføre kompetenceudvikling af relevante aktører. Der fokuseres på facilitering af involverende og inddragende processer, således at der kan skabes anerkendende dialoger, refleksioner og aktiviteter i forbindelse med udformningen og den løbende implementering af politikker og handleplaner. 9. At gennemføre kompetenceudvikling af relevante aktører mhp at udvikle en tidlig opmærksomhed på forskellige livsstiles konsekvenser for læring og udvikling hos den unge. Envidere etablering af dialog med relevante unge om disse konsekvenser samt refleksioner over andre livsstiles andre muligheder 10. At udvikle egentlige tilbud om vejledning og rådgivning, herunder undersøge behovet for og indholdet af et akutberedskab, der er i stand til sætte ind med tilbud til truede unge med udgangspunkt i opnået viden om, hvordan denne vejledning og rådgivning skal foregå og med hvilket indhold og således at tilbuddene bygger bro mellem ungdomsuddannelserne og kommunens eksisterende ( og evt. tilrettede) tilbud 3. Baggrund Svendborg Kommune har nogle særlige udfordringer omkring ungdomskulturen blandt unge i alderen år. Dette skyldes bla. at Svendborg Kommune tiltrækker unge fra nabokommunerne, herunder ø- kommunerne, når de unge bliver ca. 16 år og skal i gang med en ungdomsuddannelse. Der er derfor særlig god grund til at være opmærksom på, hvilken 5

121 rusmiddelkultur de unge har med sig hjemmefra og hvilken rusmiddelkultur, der skabes, når så mange unge mødes. Ses på de lokale sundhedsprofiler kan man blandt klasserne bl.a. se, at unge fra Ærø og Langeland Kommuner dels har en tidligere alkoholdebut, dels oftere får alkohol af deres forældre sammenlignet med landstallene. De unge i Svendborg Kommune følger landstallene. Ser man på de voksne, som i høj grad er med til at præge de unges tilgang til alkohol og rusmidler ses, at Ærø, Langeland og Svendborg Kommuner generelt ligger massivt over landsgennemsnittet mht. alkoholindtag. Der sættes derfor i dette projekt både fokus på de unges rusmiddelkultur, men også på forældre og deres holdninger til brug af alkohol og rusmidler. Svendborg Kommune og ungdomsuddannelserne har tidligere haft samarbejde omkring rusmiddelforebyggelse i forskellige projekter. Projekterne har sat rusmiddelforebyggelse på dagsordenen i en periode, men har ikke formået at holde fokus udover projektperioden. Erfaringerne er bl.a., at der skal arbejdes fokuseret med et bestemt område, at der skal indgås forpligtende samarbejder på ledelsesniveau, og at der skal arbejdes rammesættende med rusmiddelforebyggelsen. Det igangværende Projekt Alkoholforebyggelse i kommunen (samarbejde mellem Svendborg, Ærø og Langeland kommuner) har internt i Svendborg Kommune fået sat politisk fokus på alkoholforebyggelse ikke mindst i lyset af resultaterne af sundhedsprofilerne. Dette projekt vil tage afsæt i erfaringerne fra Ung og Sund projektet i Odense Kommune, som bl.a. viser, at hvor stor betydning opbakning fra den enkelte skole har. Der arbejdes på at sætte rusmiddelforebyggelse på dagsordenen både på det politiske og ledelsesmæssige niveau og på det borgerinddragende niveau i form af de unge selv, forældrene og lærerne. Svendborg Kommune og ungdomsuddannelserne i kommunen er enige om, at tiden er moden til at indgå et forpligtende samarbejde, så vi i fællesskab kan arbejde målrettet på at få en sundere rusmiddelkultur blandt unge i kommunen. Alle ungdomsuddannelser inkl. det nyetablerede 10. klasse-center ønsker at indgå i samarbejdet. Alle har skrevet en motivering af deres deltagelse (se bilag). Udgangspunktet for samarbejdet er, at det er på de deltagendes præmisser. Kommunen 6

122 ønsker kun at levere det, som ungdomsuddannelserne vil have, og her tænkes særligt på den primære målgruppe, nemlig de unge. Projektet vil tage udgangspunkt i såvel teoretisk som empirisk viden om ændring af kultur og implementering af beslutninger og politikker på området. Projektet handler om at medvirke til forandringer i ungdomskulturen. At påvirke kulturer og subkulturer hos de unge således, at deres grundlæggende antagelser om og holdninger til, hvordan man forholder sig til og håndterer rusmidler i forskellige situationer og kontekster ændres. Skabelsen af et rusmiddelforebyggende miljø vil rette sig mod alle unge. Her tænkes særligt på at udfordre den (store) del af ungdomskulturen, hvor de unge ikke oplever det problematisk at håndtere rusmidlerne, som de gør. Vi har styr på det! Når vi vil have succes med at påvirke ungdomskulturen, og nogle af de grundlæggende antagelser om, hvordan de unge håndterer rusmidler, er vi nødt til at tænke i helheder, og det er nødvendigt, at de unge er hovedpersoner i forandringsprocessen. Når vi mener, at der skal tænkes i helheder, drejer det sig om at afdække de kontekster og relationer, de unge indgår i, og inddrage disse i processer, som også ændrer dem i retningen mod at skabe et rusmiddelforebyggende miljø. Det kunne fx dreje sig om, hvordan vi fester og afvikler arrangementer, og det drejer sig om holdninger og adfærd hos lærere, ledelse og forældre. Det er de unge, som skal være hovedpersoner i forandringsprocessen, da vi tager udgangspunkt i en antagelse om, at man ikke kan forandre andre man kan ikke diktere forandring. Man kan etablere rammer og rum, som giver de unge mulighed for at reflektere og komme i dialog om alternative måder at tænke om håndtering af rusmidler, så de kan prøve kræfter med andre grundlæggende antagelser man kan hjælpe dem til at få nye vaner og støtte dem i at fastholde disse. Dette stiller endvidere krav til ikke kun at tænke i den enkelte unge, men også i grupper af unge. Det er nødvendigt, at skabe grundlag for at de unge kan bakke hinanden op, når der skal ændres vaner, ligesom kontekster og relationer til andre skal indrettes på dette. Det er afgørende for projektets succes, at der i forbindelse med gennemførelse, tænkes i helheder omkring og involvering og inddragelse af de unge. Så projektet bliver et projekt med de unge, ikke alene for de unge. 7

123 Projektet vil derfor udvikle og afprøve nye metoder til inddragelse og involvering af alle relevante parter i en samskabende kulturændring ift. anvendelse og håndtering af rusmidler. Projektet skal således bidrage til, at der udvikles metoder til og rum for, at der i det daglige studieliv, såvel formelt som uformelt, kan ske en bevidst og reflekteret, løbende dialog omkring håndtering af rusmidler, med de unge som omdrejningspunkt. Projektet vil ligeledes udvikle nye metoder for vejlednings- og rådgivningstilbud til de unge. Der tages udgangspunkt i en afsøgning af viden om, hvordan denne vejledning og rådgivning kan foregå med størst mulig effekt. Implementeringen af den nye kultur, formelle og uformelle dialogfora, måder at udvikle politikker og handlingsplaner, aktiviteter som fører til reflekteret og bevidst håndtering af rusmidler samt nye metoder til rådgivning og vejledning og endelig en understøttelse af samspillet mellem ungdomsuddannelser og mellem ungdomsuddannelserne og Svendborg Kommune, vil ikke foregå som en særskilt aktivitet, men vil foregå løbende og allerede fra den første dag, projektet kører. Implementering af kultur handler her først og fremmest om italesættelse af rusmiddelforebyggelse sammen med de relevante involverede og skabelse af rum og rammer til denne fortløbende reflekterede bevidstgørelse om, hvordan man kan tænke og handle anderledes i forhold til rusmidler og stadig føle sig integreret i de grupper og sammenhænge, som er nødvendig for de unges oplevelse og udvikling af identitet. 4. Målgruppe(r) Den primære målgruppe er unge i alderen år, dvs. de unge, der har forladt 9. klasse og er fortsat i 10. klasse eller på en ungdomsuddannelse. Der er indgået samarbejde med alle ungdomsuddannelser i Svendborg Kommune og 10. klasse Centeret. Den sekundære målgruppe er lærere og ledelse på ungdomsuddannelserne samt de unges forældre 5. Deltagende ungdomsuddannelsesinstitutioner NB! Underskrevne samarbejdsaftaler skal medsendes som dokumentation. Se bilag 4. Der skal deltage min 3 uddannelsesinstitutioner. Navn: Svendborg Gymnasium Type: Gymnasial uddannelse Antal elever: STX: 989, HF 112, i alt 1101 elever Kontaktperson på uddannelsesinstitutionen: Uddannelsesleder Marianne Stobbe Navn: Sydfyns Erhvervsforskole Type: Produktionsskole Antal elever: 168 Kontaktperson på uddannelsesinstitutionen: Forstander Kjeld Rommerdahl, Pædagogisk leder Hans-Erik Hansen, Navn: Svendborg Erhvervsskole. Type: Gymnasial uddannelse og erhvervsuddannelser 8

124 Antal elever: HHX:571, HTX: 290, Merkantilt EUD (HG): 244, Teknisk EUD: 931, ialt 2036 elever Kontaktperson på uddannelsesinstitutionen: Udviklingschef, Erhvervsgymnasierne, Jerry Rune, Udviklingschef, Erhvervsuddannelserne, Bente Hye Nielsen, Navn: VUC Svendborg Type: Gymnasial uddannelse Antal elever: 234 (ikke alle fuldtidskursister) Kontaktperson på uddannelsesinstitutionen: Afdelingsforstander Gunna Funder Hansen, Navn: 10. klasse Centeret,Svendborg Kommune Type: 10. klasse Antal elever: 120 Kontaktperson på uddannelsesinstitutionen: Afdelingsleder Annette Nordfred Eriksen Navn: CSV Sydøstfyn (særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge med særlige behov) Type: Ungdomsuddannelse Antal elever: 80 Kontaktperson på uddannelsesinstitutionen: Jens Schrøder, centerleder, 6. Tiltag og aktiviteter Projektet er opdelt i følgende faser Fase 1. Projektopstart (jan marts 2012) 1. Etablering af projektorganisation (styregruppe, projektgruppe, følgegruppe og lokale samarbejdsfora på ungdomsuddannelserne) 2. Fokus på, at projektorganisationen skal være dynamisk så den afspejler behovet for samarbejdet. Løbende udvikling af hensigtsmæssige metoder til samarbejde, koordinering og idéudveksling kommunen og ungdomsuddannelserne imellem. 3. Styregruppemøde, hvor projektgrundlaget etableres og formål og mål drøftes og præciseres. Endvidere udarbejdelse af skitse til projektplan og planlægning af projektets fase 1 og fase Kick-off events på ungdomsuddannelserne Fase 2: Kortlægning af anvendelse af rusmidler og tilbud om rådgivning og vejledning (marts juni 2012) 1. Kortlægning af holdninger til og faktisk anvendelse af rusmidler på ungdomsuddannelserne, herunder også de institutionelle kontekster, som påvirker de unges håndtering af rusmidler blandt de unge, udvalgte lærere og udvalgte forældre. Kortlægningen foretages således, at samme kortlægning kan foretages ved projektets afslutning. De unge, lærere og forældre involveres i planlægningen, bla. udformning af spørgsmål og temaer 2. Kortlægning af kommunens og andre institutioners 9

125 forskellige tilbud til de unge vedr. vejledning og rådgivning og rusmidler med fokus på synlighed og oplevet effekt 3. Information om afdækningen i møde med projektorganisationen og alle samarbejdsfora Fase 3: Kompetenceudvikling af udvalgte lærere og elever i forhold til facilitering af anerkendende og inddragende processer til udarbejdelse af politikker og handleplaner (maj sept 2012) 1. Temamøde for hver af skolerne for lærere/ledere/vejledere, som opkvalificerer dem ift. at kunne gennemføre anerkendende processer med eleverne omkring skabelse af dialog og refleksion vedrørende anvendelse af rusmidler. Der fokuseres også på opsporing se fase 5 pkt Temamøde for udvalgte unge, fx elevrådsmedlemmer eller andre interesserede på tværs af skolerne, som opkvalificerer dem ift. at kunne gennemføre anerkendende processer med de andre elever omkring skabelse af dialog og refleksion vedrørende anvendelse af rusmidler ift. udarbejdelse af politikker og handleplaner. 3. Udvalgte lærere/funktioner fra samtlige skoler gennemfører en kompetenceudvikling af fx tre dages varighed mhp. at kunne understøtte og coache såvel lærerkolleger som uddannede elever til at gennemføre anerkendende og involverende processer i forb.m. skabelse af dialog og refleksion samt aktiviteter omkring rusmiddelforebyggelse Fase 4: Gennemførelse af processer til formulering af rusmiddelpolitikker og handleplaner (sept dec. 2012) 1. Fælles temamøde om rusmiddelpolitik med deltagelse af styregruppe, projektgruppe, følgegruppe samt lokale samarbejdsfora, med oplæg om rusmidler, hvad en politik kan indeholde, hvordan den kan udformes og hvordan processen med udformningen kan gribes an på den enkelte skole. Der skabes involverende processer, som sikrer, at deltagerne aktivt inddrages i dialog og refleksioner. 2. Temadag, hvor der arbejdes konkret med udarbejdelse af rusmiddelpolitikker, på hver af skolerne med deltagelse af alle unge og alle relevante medarbejdere 3. Informationsmøde på hver skole med præsentation af den formulerede politik 4. Der arrangeres processer dels på hver skole, dels i forb.m. undervisningen i de enkelte fag, som operationaliserer politikken i handleplaner fx - En handleplan for skolen som helhed, herunder hvad gør vi hvad gør vi ikke hvordan understøttes handlingerne af måden, vi gør tingene på, taler om dem på osv. Endvidere unges roller, forældres roller og 10

126 læreres/ledelses rolle - En handleplan (refleksioner over muligheder) for hver af undervisningsfagene hvordan inddrages muligheder for dialog og refleksion vedrørende rusmidler i undervisningen Processerne beskrives med henblik på gentagelse for hver ny klasse som skal modtage undervisning i de enkelte fag. Der udveksles information mellem skolerne omkring de gennemførte processer, politikkerne og eksempler på handleplaner med henblik på øget fælles forståelse og forpligtelse. Fase 5: Udvikling af kompetencer til opsporing samt udvikling af relevante tilbud om vejledning og rådgivning (aug dec. 2012) 1. Kompetenceudvikling af samtlige lærere og udvalgte elever i forbindelse med at skærpe opmærksomheden ift. at forebygge negative konsekvenser af brug af rusmidler gennem opsporing af stor- og problematisk forbrug samt behov for behandling 2. På baggrund af kortlægningen af eksisterende tilbud om vejledning, rådgivning og behandling udvikles og justeres eventuelt i tilbuddene, med henblik på fx - Styrket indsats blandt studievejledere og UU-vejledere ift. Opsporing af storforbrug og problematisk forbrug og unge med behandlingsbehov Gennemførelse af korte forløb i den motiverende samtale Opkvalificering af studievejlederne til at opspore og køre korte forløb i den motiverende samtale. Der tages teoretisk afsæt i den motiverende samtale, hashsamtalen og brief interventionsmetoden - Specifikt tilbud om vejledning og rådgivning ift. alkohol og stoffer - Oprettelse af en form for akut beredskab Fase 6: Implementering af politikker, planer og tilbud om vejledning og rådgivning (jan okt. 2014) 1. Politikkerne og handlingsplaner gennemføres, og der gives vejledning og rådgivning. Endvidere sker en tidlig opsporing. Implementeringen indeholder aktiviteter på forskeligt niveau, fælles for projektet, fælles for den enkelte skole, fælles for klasserne og fagene, aktiviteter for unge sammen med unge, forældre og lærere. Elementer i aktiviteterne kunne være mentorordninger; ung til ung erfaringsudveksling; coaching i grupper og af enkelte unge; sociale aktiviteter, som fremmer integration 2. Kompetenceudvikling af relevante medarbejdere til at gennemføre elementer i politikker og handleplaner, som kræver særlige kompetencer 3. Afholdelse af møder i relevante samarbejdsfora med 11

127 henblik på koordinering og erfaringsudveksling samt skabelse af fælles forståelse og gensidighed på tværs af projektet. Fase 7: Evaluering og afslutning (okt nov 2014) 1. Evalueringen består af to elementer, en gentagen kortlægning af holdninger til og faktisk anvendelse af rusmidler på ungdomsuddannelserne og en egentlig evaluering af projektets effekt med henblik på en vurdering af skabelse af yderligere indsatsområder, til fremme af et rusmiddelforebyggende klima og kultur på ungdomsuddannelserne. 2. Afslutningskonference, hvor der inviteres ungdomsuddannelsesinstitutioner, kommuner, organisationer mfl., som kan have interesse i at høre om projektets resultater og erfaringer. 7. Projektets forankring Projektkoordinatorfunktionen forankres i Svendborg Kommunes Forebyggelsessekretariat, da man her har stor erfaring med indsatser/projekter vedrørende forebyggelse og sundhedsfremme, hvor der er behov for at arbejde på tværs af direktørområder, fagområder og med eksterne samarbejdsparter. Projektet forankres imidlertid også på ungdomsuddannelserne gennem udvikling af politikker og handleplaner samt gennem rutinisering af metoderne til at udvikle politikker og handleplaner, samt gennem erfaring med udførelse af handleplanerne. Forankringen sker endvidere gennem udvikling af nye (varige) måder at skabe vejledning og rådgivning på. Endelig sker forankringen gennem udvikling af procedurer for formelle og uformelle samarbejder og samspil mellem ungdomsuddannelserne og mellem ungdomsuddannelserne og kommunen. Se i øvrigt pkt Projektets organisering og bemanding Projektkoordinatoren ansættes i Forebyggelsessekretariatet, Svendborg Kommune Projektgruppe: Projektkoordinator En ung fra hver skole En studievejleder fra hver ungdomsuddannelse Misbrugsbehandler fra Ungeafdelingen En UU-vejleder Styregruppe: (Deltagelse på chefniveau for at sikre ledelsesmæssig opbakning) 2 unge valgt blandt projektgruppens unge Marianne Horstmann, sundhedschef Finn Boye, Socialchef Keld Hansen, Børn og Unge chef Jens Jacobsen, adm dir. Svendborg Erhvervsskole Jesper Vildbrad, rektor, Svendborg Gymnasium Kjeld Rommerdahl, Sydfyns Erhvervsforskole Gunna Funder Hansen, VUC Svendborg Anette Nordfred Eriksen, 10. klasse Centret 12

128 Følgegruppe: For at sikre forankring og sammenhæng med øvrige indsatser i kommunen såvel internt som eksternt, etableres en følgegruppe, der kan komme med sparring ift. oplevelser i det daglige arbejde med de unge før og efter de går på ungdomsuddannelserne og i deres fritid. Unge fra uddannelserne Kaj Kruse, nærpolitiet Annemarie Berntsen, Alkoholbehandlingen Leder, Ungeafdelingen Kristian Kunkel, SSP-konsulent Cathri Jepsen, Ungdomsskolen Lene Brund Skov, Rådgivnings- og Familiecentret Psykolog, De fynske gymnasiers sammenslutning Deltagere fra de omkringliggende kommuner, Ærø, Langeland og Fåborg Midtfyn 1-3 ungdomsuddannelser i Region Syddanmark Lokale samarbejdsfora På hver ungdomsuddannelse etableres et lokalt samarbejdsforum bestående af elever, lærere, vejledere/ledere og forældre (evt. i form af eksisterende bestyrelse eller lignende). 9. Eksterne samarbejdsparter Udover ungdomsuddannelserne kan der indtil videre peges på flg. samarbejdsparter: Ærø, Langeland og Faaborg Midtfyn Kommuner Produktionsskolen i Faaborg Midtfyn Kommune Socialog sundhedsskolen i Svendborg (den eneste ungdomsuddannelse i kommunen, som ikke har ønsket at deltage i projektet som aktiv deltager grundet anden projektdeltagelse. Skolen vil dog gerne inviteres ad hoc og suge ny viden og erkendelser ud af projektet.) De fynske gymnasiers sammenslutning Nærpolitiet 10. Plan for henvisning af unge, med behov for egentlig misbrugsbehandling Unge, der opspores med et problematisk og behandlingskrævende forbrug af alkohol og/eller andre rusmidler kan henvises til: - Ungeafdelingen, som er Svendborg Kommunes behandlingstilbud til unge i aldersgruppen år med misbrugsproblemer, når misbruget omfatter andre rusmidler end alkohol eller hvis alkoholmisbrug indgår i sammenhæng med anden rusmiddelbrug. - Alkoholbehandlingen Svendborg for unge, hvis misbruget helt overvejende omfatter alkohol 11. Formidling og kommunikation Projektet formidles løbende - via en central kommunal hjemmeside og decentrale hjemmesider på den enkelte skole. - via oplæg til politisk niveau - til eksterne samarbejdsparter (følgegruppen) Afslutningsvis formidles resultaterne af projektet: - via en slutkonference, hvor der inviteres bredt til erhvervsskoler og kommuner. - i den afsluttende evalueringsrapport, som også vil indeholde formidling af metodeafprøvningen i projektet. 13

129 12. Fra projekt til drift Ungdomsuddannelserne og Svendborg Kommune har på et indledende møde afholdt den 12. august 2011 aftalt, at projektet gennemføres med fokus på forankring og overgang til drift allerede fra begyndelsen. Den forankring, som finder sted i projektforløbet med udvikling og gennemførelse af politikker, gennemførelsen af planer, samt understøttet samarbejde mellem ungdomsuddannelser og Svendborg Kommune samt nye måder at rådgive og vejlede de unge (og ungdomsuddannelserne) på, forventes opretholdt efter projektophør og fortsat understøttet i et formelt samarbejde med deltagere fra ungdomsuddannelserne og kommunen og med sekretariat i Svendborg Kommunes Forebyggelsessekretariat. Alle deltagende ungdomsuddannelser og 10. klasse Centeret har skrevet en motivation for deres deltagelse. Disse er vedlagt i bilag. 13. Plan for hvert finansår Angiv en overordnet plan for de vigtigste aktiviteter for hvert finansår. 2012: Fase 1 (Januar marts) - Kick off events på alle skoler Fase 2 (marts juni) - Kortlægning af rusmiddelholdninger og forbrug - Kortlægning af rusmiddelforebyggende og behandlende tilbud i Svendborg Kommune - Informations- og kommunikationstiltag i forbindelse med resultatet af kortlægningen Fase 3 (maj september) - Kompetenceudvikling af lærere og elever i anerkendende processer og facilitering af inddragelsesog involveringsprocesser (flere forløb med forskelligt indhold og omfang) - Kompetenceudvikling af udvalgte lærere og elever i coaching og støtteprocesser Fase 4 (september december) - Konference om rusmiddelpolitik og handleplaner - Processer med udvikling af politik på hver skole - Processer med udvikling af handleplaner - Udveksling af information om og læring af processerne og politikkerne mellem alle parter Fase 5 (august december) - Kompetenceudvikling af alle lærere og udvalgte elever i opsporing af rusmiddelforhold med negative konsekvenser for de unge - Processer til udvikling af specifikke tilbud om vejledning og rådgivning mv. - Etablering af tilbuddene 2013: Fase 6 (januar 2013 december 2013) - Gennemførelse af handleplanerne på skolerne gennem aktiviteter, dialoger, refleksioner ol. - Rådgivning og vejledning af de unge - Løbende erfaringsopsamling og ideudveksling - Kompetenceudvikling af procesfacilitatorer ol. ift 14

130 Skema 3: Budgetskema for hele projektperioden aktiviteter/ tiltag, hvor der skønnes behov for dette for at kunne gennemføre aktiviteterne/tiltagene - Løbende evaluering og dokumentation 2014 Fase 6 (januar 2013 oktober 2014) - Som beskrevet ovenfor i 2013 Fase 7 (oktober 2014 november 2014) - Evaluering af projektet, herunder en gentagelse af kortlægningen i fase 2. Endvidere evaluering af projektet med et fremadrettet fokus på justeringer og nytænkning ift. gjorte erfaringer - Udarbejdelse af dokumentation/rapport - Afslutningskonference Modelkommuneprojekt Unge, alkohol og stoffer 1. Projektets titel: 2. Regnskabsansvarlig: RUSK Rusmiddelforebyggelse på Ungdomsuddannelser i Svendborg Kommune Navn: Lone Samsø Larsen Tlf.nr.: Revisor: BDO Kommunernes Revision, Fælledvej 1, Box 19, 5100 Odense 4. Projektledelse/- deltagelse: Aktivitetsomfang (antal) 1) Projekt koordinator 2) 375 lærere 3) 3060 elever Timetal og sats kr/år timer a 300 kr. pr. time Beløb i kr kr kr. Noter 1) Ift. uddannelsesbaggru nd mm. henvises til skema 1, pkt.3. Ansættelse i 2 år og 11 mdr. 4) Ungeafd. mm timer á 250 kr. pr. timer kr. 2)Frikøb af lærere m.fl svarende til 6,0 timer pr lærer pr. projekt år. 4) Frikøb af specifikke fagpersoner, primært rusmiddelbehandler fra ungeafdelingen (for at sikre rusmiddelfaglige kompetencer i projektet, samt sammenhæng til eksisterende rådgivnings- og behandlingstilbud til unge) 520t a 250 kr. i proj. perioden 15

131 5. Uddannelse, workshops, kurser o.lign. 5) Kick-off events på 6 skoler. 6 møder i alt 375 lærer elever 6) Kompetenceudvikling facilitering af anerkendende processer til udarbejdelse af politikker oghandleplaner En temadag for alle lærere, ialt 20 temadage a ca 20 deltagere En temadag for elevråd m.fl. 3 udd. dage for 30. lærere m.fl I alt 6 kursusdage (2 hold a 15) 7) Processer til formulering af rusmiddelpolitikker og handleplaner Temamøder på 6 skoler I alt 6 temamøder Arbejdsgrupper/workshop på 6 skoler vedr. handleplaner 8) Kompetenceudvikling vedr. opsporing og udvikling af tilbud Temadag for alle lærere, 20 temadage a ca 20 deltagere Temadag for elevråd m.fl 9) Kompetenceudvikling af studievejl og UU-vejl. - 3 x ½ temadag for 20 vejl kr kr kr. 6)Undervisning varetages af projektkoordinator og med eksterne indlæg. Ekstern indlæg 16 dage a kr. I alt )Undervisning varetages af projektkoordinator og med eksterne indlæg. 6 indlæg a kr. I alt kr. 8)Undervisning varetages af projektkoordinator 9)Undervisning varetages af projektkoordinator og med eksterne indlæg. 3 indlæg a kr. I alt kr. 10) Udvikling af vejl. og rådg. tilbud - Arbejdsgruppe/workshop 11) Implementering af politikker, planer, tilbud og vejl. og rådgivning. - aktiviteter fælles for projektet, fælles for den enkelte skole, fælles for klasserne og for fagene - kompetenceudvikling af relevante medarbejdere 11) Timepulje til varetagelse af implementeringen, svarende til 6 timer pr. lærer. 11) Ekstern bistand ifm implementering se pkt. 9 13) Afslutningskonference - formidling for udvalgte deltagere i projektet m.fl. 6. Aktiviteter 14)Samlet beløb for aktiviteter ) Kick-off events Kompetenceudvikling Udvikling af vejl. og rådg.tilbud Implementering Afslutningskonference Undervisningsmatr. (I alt aktiviteter kr.) 14) indeholder: Timer til lærere, 6.740t á 300kr. Timer til rådgivningstilbud til unge (Ungeafd.) 448t a 250 kr kr. Timer til UU-vejl. 72t a 250 kr kr. Ekstern undervisn kr. 16

132 Ovst. er indregnet i pkt. 4 og Kommunikation, formidling, materialer: 8. Rejser og transport inkl. opholdsudgifter: Materialer til formidling af projektets resultater fx vedr. kortlægningen, politiker, tilbud mv kr kr kr kr. Herudover: Forplejning ifm kompetenceudv., temadage mv. 880 dage/pers a 125 kr. I alt kr. Undervisningsmatr kr. mapper, værktøjer vedr. kommunikation og implementering mm kr. til formidling (hjemmeside, trykning af materialer mm) Rejse/Kørsels omk. Eksterne undervisere. 9. Serviceydelser inkl. konsulentbistand: 315 t á 1075 kr kr. Ekstern bistand ifm Fællesopstart, kickoff, kortlægning spørgeskema Undersøgelse/ gentagelse Processtøtte ifm gennemførelse af projektets fase Administration, revision: kr. Revisions omk. 11. Andet: 15)Kortlægning af anv. af rusmidler og tilbud - spørgeskemaundersøgelse, fokusgruppeinterview ved start og slut samt kortlægning af tilbud til unge 15) Ekstern bistand ifm. Spørgeskema undersøgelse se pkt. 9 Etablering af arbejdsplads projektkoordinator kr. ANSØGT BELØB I kr. ALT: NB. Der kan ikke ansøges om midler til særskilt ekstern evaluering, da Sundhedsstyrelsen forestår en ekstern, tværgående evaluering af den samlede pulje. 17

133 Skema 4: Budgetskema for hvert år Modelkommuneprojekt Unge, alkohol og stoffer Kommunens navn Projektledelse og (proj. koor) deltagelse (lærere) (Unge afd/uu-vejl. Egenfina nsiering 2012 Beløb i hele kr. Fra Sundhedsstyrelsen Egenfina nsiering 2013 Beløb i hele kr. Fra Sundhedsstyrelsen Uddannelse, kurser, workshops og lign. - Egenfina nsiering 2014 Beløb i hele kr. Fra Sundhedsstyrelsen Samlet beløb i hele kr. Egenfinan siering Fra Sundhedsstyrelsen , , , , , , , , , , , , , , , ,- Aktiviteter (eksterne undervisere, forplejning og undervisn matr.) Kommunikationsmaterialer mv , , , , , , ,- Rejser og transport inkl. opholdsudgifter , , , Serviceydelser, inkl. konsulentbistand , , , ,- Administration og revision Andet etablering af arbejdsplads I alt , , , , , , , , , , , , , , ,

134 Bilag: Ansøgning om puljemidler Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 05. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

135

136

137

138

139

140

141

142 Bilag: Mad- og måltidspolitikken Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 05. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

143 Mad- og måltidspolitik - for børn og unge 0-16 år i Svendborg Kommunes dagtilbud, skoler og SFO er 1

144

145 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Indledning... 5 Mad- og måltidspolitikken i Svendborg Kommune... 7 Formålet med Mad- og måltidspolitikken... 7 Ansvar... 7 Princip for det lokale arbejde med mad og måltider mål for mad og måltider Mad og sundhed Anden nyttig information Litteraturhenvisning

146 Forord Børn og unges sundhed samt mad- og måltidsvaner har gennem de seneste år været genstand for stor fokus. Baggrunden er bl.a., at flere børn bliver overvægtige og oplever de fysiske konsekvenser af overvægt. Desuden har vi i dag en større viden om maden og måltidernes indflydelse på børns trivsel end tidligere. Forebyggelseskommissionen udgav i 2009 rapporten Vi kan leve længere og sundere. I rapporten peger kommissionen på en række sundhedsproblemer, som kan løses med indsatser for børn og unge på kostområdet. Rapporten peger på, at vi som samfund har et fælles ansvar. Først og fremmest har forældrene ansvaret for børn og unges mad- og måltidsvaner. Samtidig peger rapporten på, at vi som kommune har et medansvar for at skabe sunde rammer for vores børn og unge. Vi mener, at Svendborg Kommune har ansvaret for at give borgerne muligheden for at leve et sundt liv, men borgerne har selv ansvaret for at vælge det sunde liv. I Svendborg Kommune tror vi på, at gode vaner grundlægges tidligt og varer hele livet. Derfor lægger vi stor vægt på, at børn får grundlagt gode og sunde vaner. Det giver sunde og glade børn, der trives og danner grundlag for en sund livsstil. Voksne skal være et forbillede for børn og unge. Derfor skal voksne, der har med børn at gøre, have de nødvendige forudsætninger for at træffe det sunde valg i samarbejde med børnene. Derfor ønsker vi i Svendborg Kommune at sætte fokus på børn og unges mad- og måltidsvaner. Det gør vi med den overordnede mad- og måltidspolitik. Den er en del af det samlede projekt Mad- og måltidskultur. Mad- og måltidspolitikken suppleres af to idéhæfter. Hæfterne lægger op til, at man lokalt, i dagtilbud og på skoler, diskuterer anbefalinger, holdninger og vaner til maden og måltiderne. På den måde håber vi, at politikken og de to idéhæfter, kan være med til at skabe den nødvendige dialog og den overordnede ramme for udarbejdelsen af lokale politikker og handleplaner. 4

147 Indledning Mad- og måltidspolitikken er forankret i Sundhedsafdelingens Forebyggelsessekretariat og er udarbejdet i samarbejde med ansatte fra sundhedsplejen, dagplejen, daginstitutioner, skoler og SFO er i Svendborg Kommune. Mad- og måltidspolitikken består af ét princip og tre mål. Til hvert mål knytter der sig en række målsætninger. Mad- og måltidspolitikken understøtter kommunens øvrige strategier og politikker. Svendborg Kommunes mad- og måltidspolitik er målrettet børn og unge fra 0-16 år. Politikkens princip og mål retter sig mod følgende områder i Svendborg Kommune: Dagplejen Vuggestuer Børnehaver Skoler og SFO er Mad- og måltidspolitikken understøtter visionerne i Den sammenhængende Børnog Ungepolitik omhandlende børn og unges sundhed og kost: I 2012 siger 90 % af børn og unge i Svendborg Kommune, at de har kendskab til det sunde liv og træffer sunde valg, og oplever følelsen af helhed og sammen hæng i eget og familiens liv Børn og unge har dagligt mulighed for at få et sundt måltid mad i deres institution eller skole Mad- og måltidspolitikken understøtter mål og principper i Sundhedspolitikken, herunder: Muligheden for lighed i sundhed skal ind i den sundhedspolitiske debat De sunde valg skal gøres til de lette valg At vi styrker det enkelte menneskes og gruppers/borgeres ressourcer og ønske om at leve det gode liv, samt mulighed for udvikling af handlekompetencer i sundhedsfremmende retning Mad- og måltidspolitikken tager udgangspunkt i den danske madkultur, hvilket stemmer godt overens med, at Svendborg Kommune er Cittaslow kommune. I Cittaslow-stafetten, en handlingsplan for Cittaslow i Svendborg, fremhæves, at Cittaslow handler om mødet mellem livskvalitet og kvalitet i omgivelserne i alle forhold. Mad- og måltidspolitikken er med til at sikre kvalitet i omgivelserne og på den måde give livskvalitet til børn nu og i fremtiden. Mad- og måltidspolitikken understøtter det barnesyn, dannelsessyn, læringssyn og de visioner, der er formuleret i Formål for Dagtilbud og Skole frem mod år 2014: At barnet fødes med evner, anlæg og potentialer At barnet er legende, undersøgende og initiativrigt. At brugen af det inkluderende fællesskab er vigtig for udviklingen af personlige og sociale handlekompetencer og for udviklingen af selvværd og selvtillid. I Strategi Svendborg 08 er det sunde liv og den forebyggende tankegang beskrevet som en af de tre bærende og tværgående temaer i strategien for Svendborg Kommune. Mad- og måltidspolitikken understøtter de overordnede rammer om et sundt liv, som det er formuleret i Strategi Svendborg 08. 5

148 6

149 Mad og måltidspolitikken i Svendborg Kommune I Svendborg Kommune arbejder vi med sundhed ud fra det brede sundhedsbegreb, som det er formuleret af WHO. I Svendborg Kommune har vi valgt, at vi skal have en mad- og måltidspolitik og ikke en kost- eller ernæringspolitik. Det har vi gjort, fordi vi med det brede sundhedsbegreb bevæger os væk fra en snæver og videnskabelig tilgang til sundhed og mad. Ansvar Det er de enkelte dagtilbud og skoler, der i samarbejde med forældre- og skolebestyrelser, har ansvaret for at udmønte Mad- og måltidspolitikken. For at understøtte dette arbejde har Forebyggelsessekretariatet udarbejdet et idéhæfte til dagtilbudsområdet og et idéhæfte til skole- og SFO området. Idéhæfterne kan hentes på svendborg.dk. Politikken bygger på fakta fra rapporter, videnskabelige artikler samt informationer fra nationale hjemmesider. Politikken indeholder ikke kildehenvisninger i teksten, men en liste over de anvendte kilder findes sidst i politikken. Formålet med Mad- og måltidspolitikken Formålet med mad- og måltidspolitikken er, at børn og unge i Svendborg Kommune spiser sundt og trives, og at de vokser op med en måltidskultur, som skaber gode og sunde vaner, der kan vare hele livet. børn, forældre og ansatte i kommunen får en fælles ramme at handle ud fra. Det skal være en fælles sag for kommunen og forældrene at støtte børnene i at få sunde vaner. personalet er bevidst om, at de er rollemodeller for børnene. 7

150 Vi spiser mad ikke ernæring Sund mad og det sunde måltid består af fire elementer (se figur) Madens æstetik Madens sociale element Madens ernæringsværdi Produktionen af maden Det er vigtigt, at alle fire elementer er tænkt ind i arbejdet med børn, mad og måltider. Når man anskuer arbejdet med mad og måltider på denne måde, giver det mening, at politikken udleves nedefra og ikke dikteres oppefra. Det gør det bl.a., fordi en aktiv inddragelse af alle fire elementer kan være medvirkende til at børn udvikler kundskaber, færdigheder og et sprog omkring maden - og dermed maddannelse. Maddannelse handler om at udfordre børnenes nysgerrighed og give dem mulighed for at være undersøgende. Derved tilegner de sig viden og erfaring om bl.a. fødevarer, måltider og forbrug. Til at understøtte politikken og udmøntningen af politikken, er der udarbejdet to idéhæfter. Idéhæfterne giver inspiration til arbejdet med mad og måltider i henholdsvis dagtilbud samt skole og SFO. Æstetik Madens smag, duft og udseende og de rammer den indtages i Sociale element Måltidets sociale værdi Sund mad Ernæring Madens sundhedsmæssige kvalitet, set fra et naturvidenskabeligt perspektiv Produktion Råvarernes produktionsforhold dyre- og klimaetisk samt råvarernes produktionsmæssige bæredygtighed. Figur 1: Sund mad, modificeret efter figur fra bogen Forebyggende sundhedsarbejde Med venlig hilsen Styregruppen: Sundhedschef Marianne Horstmann Pæd. Adm. Konsulent Ulla Dall Dagtilbudsleder Pia Nørgaard Leder af Sundhedsplejen Jane Zenker Bergenhagen Viceskoleleder Jes Fechtenburg Dagtilbudsleder Annette Vejbæk Sundhedskonsulent Jesper Eilsø Projektgruppen: Pædagogisk teamleder Lisbeth Rasmussen Pædagogisk teamleder Lise-Lotte Nielsen Dagplejer Anette Fink Jacobsen Pædagogisk teamleder Laila Baltersen Indskolingsleder Christian Handberg Clift Sundhedskonsulent Jesper Eilsø 8

151 9

152 Princip for det lokale arbejde med mad og måltider Råderummet er forældrenes. I Svendborg Kommune vil vi gerne arbejde med mad og måltider i dagtilbud, skoler og SFO. Vi vil gerne, at det sker ud fra princippet: Råderummet er forældrenes Det betyder, at børn og unge ikke skal have mad, der fylder råderummet, mens de færdes i de kommunale institutioner. I Svendborg Kommune er børnenes råderum således forældrenes og ikke kommunens. Råderummet betegner den mængde energi, en person må indtage fra mad med tomme kalorier. Råderummet Råderummet er en vejledning om, hvor stor en mængde tomme kalorier, der er plads til, når man ellers lever sundt og følger de 8 kostråd. Råderummet er således ikke en anbefaling om, hvad børn bør indtage. Råderummet er afhængigt af: at barnet eller den unge lever efter de 8 kostråd at man indtager mindre energi end man forbrænder, så man ikke er i positiv energibalance Tomme kalorier Tomme kalorier er nydelsesmidler, som ikke bidrager positivt til kostens næringsstofindhold, og som bidrager med meget energi, sukker og fedt herunder især mættet fedt. Det kan eks. være chokolade, blandet slik, saftevand, sodavand, müslibar, pålægschokolade og chokoladesmørepålæg, chips, popcorn, kiks/ småkager, kager, is, søde desserter etc. Herunder hører også kunstigt sødede produkter og alkohol.

153 Råderummet er afhængigt af alder. For børn under 3 år er der ikke noget råderum. Børn under 3 år skal have opfyldt kroppens behov for næring og energi til vækst og udvikling, og der er således ikke plads til mad, der ikke indeholder de nødvendige næringsstoffer. 0-2 årige Råderummet for forskellige aldersgrupper er illustreret med billederne her til højre. Billederne viser, hvordan råderummet kan fordeles på forskellige fødevarer over én uge. Råderum for 0-2-årige er 0 kj om ugen Råderum for 3-6-årige er 2100 kj om ugen, svarende til eksempelvis: ¼ sodavand eller saft 20 gr. blandet slik 10 gr. chokolade 45 gr. is 8 gr. popcorn 20 gr. kage Råderum for 7-10-årige er 4200 kj om ugen, svarende til eksempelvis: ½ liter sodavand eller saft 45 gr. blandet slik 25 gr. chokolade 80 gr. is 20 gr. popcorn 40 gr. kage 3-6 årige 7-10 årige Råderum for årige er 4900 kj om ugen, svarende til eksempelvis: ½ liter sodavand eller saft 75 gr. blandet slik 35 gr. chokolade 80 gr. is 20 gr. popcorn 50 gr. kage årige 11

154 3 mål for mad og måltider I de følgende afsnit beskrives de tre mål, der sætter rammen for arbejdet med mad og måltider i Svendborg Kommune. Målene er: 1. Skab den gode oplevelse 2. Kostrådene skal følges 3. Spis gerne økologiske fødevarer, der følger årstiden I de to idéhæfter findes mere information om, hvordan man lokalt kan arbejde med målene og med principperne i denne politik. Find idéhæfterne på svendborg.dk 1. Skab den gode oplevelse Mad er en betydningsfuld del af livet og hverdagen. Sund mad har stor betydning for børns vækst og trivsel. Den sunde mad er samtidig med til at grundlægge livsstilsvaner, værdier og opfattelser af sundhed og mad senere i livet. Mad er meget mere end mæthed og sunde næringsstoffer. Mad er også oplevelse, nydelse og udfordring af sanserne. Mad er glæde og forventninger til maden før måltidet samt velbehag og tilfredshed under og efter et godt måltid. At spise et måltid mad har også en vigtig social funktion. At spise et måltid sammen med andre er med til at give børnene et socialt tilhørsforhold og mulighed for at etablere kontakter med andre børn og voksne. Alt sammen kompetencer, som er med til at udvikle barnet sprogligt og socialt og styrke dets selvværd og tryghed. Maddannelse er et begreb, der dækker og beskriver måltidets funktion, når det rækker ud over det ernæringsmæssige. Når måltidet opleves trygt, rart og afslappet, fremmer det børnenes lyst til at spise. De regler og rammer, vi stiller for samværet ved måltidet, er derfor også vigtige, ligesom den sunde mad, vi stiller på bordet. Hvad der giver en god oplevelse med mad og måltider er meget situationsbestemt og bestemt af den arena, hvor man opholder sig. At skabe en god oplevelse for børn og unge kræver inddragelse og rummelighed. Inddragelse og rummelighed Det gode måltid for eleverne i en 8. klasse, kan være kendetegnet ved, at de på egen hånd definerer tid og sted for måltidet. Det handler således om, at eleverne selv kan vælge, hvem de vil spise med. Det væsentlige for eleverne kan derfor være, at det er muligt at indtage sin mad blandt venner og i en uformel ramme, som er defineret af eleverne selv. Målsætninger Vi skal skabe oplevelser omkring måltiderne Vi skal skabe rammer for at udvikle børns maddannelse Vi skal inddrage børnene i at definere rammerne for måltidet, og i at definere, hvad der for dem, er det gode måltid Maddannelse Maddannelse kan beskrives som den viden og de erfaringer og oplevelser, børn og unge får, når de undersøger fødevarer, tilbereder mad og etablerer/organiserer forskellige måltider, samt den lyst, nysgerrighed og interesse, de får ved at spise og nyde mad sammen med andre. 12

155 13

156 2. Følg kostrådene Generelt er de danske børn sunde. Det betyder, at vi skal fortsætte med at have fokus på, at børn og unge skal spise og leve sundt. ETOS Svendborg 2010 (Elevers Trivsel og Sundhed) viste, at skolebørn i Svendborg Kommune generelt spiser sundt, men også, at der er områder, hvor der med fordel kan lægges ekstra fokus. De 8 kostråd Kostkompasset består af 8 kostråd. Kostkompasset er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Målsætninger Vi skal medvirke til, at børn og unge spiser meget mindre sukker Vi skal medvirke til, at børn og unge får meget mere frugt og grønt hver dag Vi skal medvirke til, at børn og unge spiser fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Vi skal medvirke til, at børn og unge spiser fuldkornsprodukter samt kartofler og ris Vi skal medvirke til, at børn og unge spiser mindre fedt - især fra mejeriprodukter og kød Vi skal medvirke til, at børn og unge spiser varieret og holder normalvægten Vi skal medvirke til, at børn og unge slukker tørsten i vand Vidste du, at: Følger man kostrådene i kost kompasset får kroppen dækket behovet for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer Se kostrådene i idéhæfterne for hhv. Dagtilbud samt Skoler og SFO er. Vidste du, at Ca. 10 % af eleverne i klasse i Svendborg Kommune drikker sodavand og saftevand hver dag 64 % af de danske børn spiser mere end de anbefalede 10 E % sukker 5 % af de 4-14-årige indtager mere end dobbelt så meget sukker som de anbefalede 10 E % 80 % af alle børn og unge drikker mere end den anbefalede ½ liter sodavand og saftevand om ugen Et højt indtag af sodavand og saftevand har flere sundhedsmæssige konsekvenser: Ringere kostkvalitet, dvs. lavere indtag af kostfibre, vitaminer og mineraler Fortrængning af mælk fra kosten og risiko for underskud af calcium med risiko for negativ knoglevækst og dårlige tænder. Børn og unge skal have ½ liter mælk om dagen Øget risiko for overvægt og fedme senere i barndommen og ungdommen Øget risiko for caries og nedbrydning af tandemaljen 14

157 Vidste du, at Kun 40 % af pigerne og 25 % af drengene i klasse i Svendborg Kommune spiser frugt og grønt dagligt Indtaget af frugt og grønt blandt børn i Danmark er steget siden 2002 Vidste du, at Kun 50 % af eleverne i klasse i Svendborg Kommune spiser rugbrød hver dag Børn mellem 4 og 10 år skal have gram fuldkorn dagligt. Rugbrød er en væsentlig kilde til fuldkorn i Danmark. Indtaget af rugbrød er på landsplan halveret siden 1985 Større børn skal dagligt spise 500 gram brød/gryn og kartofler/ris/ pasta, fordelt ligeligt Kun 25 % af eleverne i klasse i Svendborg Kommune spiser grove morgenmadsprodukter, hver dag Vidste du, at 80 % af eleverne i klasse i Svendborg Kommune drikker vand dagligt Sodavand og saftevand er to store syndere i forhold til børn og unges store sukkerindtag Børn og unge skal have ½ liter mælk dagligt 60 % af eleverne i klasse i Svendborg Kommune drikker mælk dagligt Vidste du, at 77 % af de danske børn får mere end 30 % af deres energi fra fedt Det anbefales, at man fra 2-års alderen højest får 30 % af det daglige energibehov dækket fra fedt Siden 2002 er børns indtag af fed ost steget til et uhensigtsmæssigt niveau 14 % af det daglige energiindtag stammer fra mættet fedt, især mejeriprodukter Det anbefales, at højest 10 % af det daglige energiindtag stammer fra mættet fedt Vidste du, at Børn, der spiser varieret i løbet af de to første leveår, i mindre grad er kræsne senere i livet Børns spisevaner ændrer sig, når de forlader børnehaven og begynder i skole. De springer oftere måltider over og tager oftere hjemmefra uden at have spist morgenmad Kun 71 % af pigerne og 78 % af drengene i 9. klasse i Svendborg Kommune, spiser morgenmad dagligt De yngste skoleelever har en bedre indlæring, når de har spist morgenmad. Det samme er sandsynligvis gældende for de ældste elever Vidste du, at 73 % af eleverne i klasse i Svendborg Kommune spiser fisk mindst én gang om ugen 15

158 3. Spis gerne økologiske fødevarer der følger årstiden Den direkte sundhedsfremmende effekt af økologiske råvarer vides ikke. Der kan være gode grunde til at spise økologisk, da økologiske produkter ikke indeholder: farvestoffer kunstige sødemidler aromastoffer pesticider og i mindre grad end konventionelle råvarer indeholder nitrit Tillige smager økologiske produkter ofte af mere end konventionelt fremstillede produkter, da de ikke indeholder så meget vand. Det brede sundhedsbegreb og økologi Set ud fra det brede sundhedsbegreb er der sundhedsmæssige årsager til at vælge økologisk. Rent drikkevand må betragtes, som et af de vigtigste kriterier for sunde rammer i et samfund. Økologiske råvarer belaster ikke grundvandet i lige så høj grad som konventionelt producerede råvarer. Eksempler på økologiske råvarers betydning for grundvandet: Vidste du, at Økologisk mælk indeholder flere antioxidanter end konventionelt produceret mælk Økologiske produkter indeholder færre pesticidrester end konventionelt fremstillede produkter Den eventuelle sundhedsfremmende og/eller forebyggende effekt af at spise økologisk ikke kendes, og at det vil derfor være forkert at sige, at økologi er sundere. Man ved dog, at overgangen til en økologisk husholdning, ofte skaber generelt sundere madvaner og en sundere livsstil. Produktion af 1 kg økologiske havregryn sikrer 680 liter grundvand fra udsættelse for sprøjterester Produktion af 1 liter økologisk mælk sikrer 200 liter grundvand fra udsættelse for sprøjterester Målsætninger At der skabes dialog om anvendelsen af økologi lokalt At dialogen bygger på eksakt viden om effekten af økologi 16

159 Mad og sundhed Ansvaret for at lære børnene gode mad- og måltidsvaner er først og fremmest forældrenes, men børn og unge indtager ca. 50 % af det daglige energiindtag i de timer, de tilbringer i de kommunale institutioner. Derfor er det vigtigt, at der er en mad- og måltidskultur, der skaber rammer for en sund levevis for vores børn og unge. I en undersøgelse om børns sukkervaner fra 2011 peger de fleste forældre på, at det er deres ansvar at lære børnene gode madvaner, men at skoler og institutioner har et medansvar. Børns trivsel Der er mange faktorer, der influerer på børns trivsel. Kosten spiller en stor rolle både på lang sigt i forhold til overvægt, men også på kort sigt, hvor morgenmaden har indflydelse på koncentration og indlæring. Uhensigtsmæssige mad- og måltidsvaner kan også være grund til, at flere og flere børn og unge har hovedpine og mavepine hver uge. I sundhedsundersøgelsen ETOS 2010 Svendborg undersøgte Forebyggelsessekretariatet elevernes sundhed og trivsel i 5., 7. og 9. klasse. Generelt trives eleverne, når de er i skole. I undersøgelsen svarer 96 %, at de trives altid eller for det meste, når de er i skole. Overvægtige børn trives mindre end normalvægtige børn. Halvdelen af den voksne danske befolkning er overvægtige. Samme generelle tal findes ikke for børn og unge, men flere mindre undersøgelser har vist, at tendensen er den samme hos børn. I 2008 var 11 % af de 15-årige, der deltog i Sundhedsstyrelsens undersøgelse af livsstil og sundhedsvaner, overvægtige. Der er en lang række både fysiske og psykiske og sociale konsekvenser ved overvægt og fedme hos børn. Konsekvenser som har stor betydning for trivsel og livskvalitet i barndommen og senere i livet. Normalvægtige børn har flere venner, mere selvtillid, bliver mobbet mindre, har bedre kondition og større bevægelsesfrihed end overvægtige børn. Samtidig har de normalvægtige mindre risiko for at udvikle livsstilsrelaterede sygdomme senere i livet. Status i Svendborg Kommune Ved Sundhedsplejens indskolingsundersøgelser på skolerne i Svendborg Kommune i 2008 og 2009 var 12 % af børnene overvægtige, mens 17 % af børnene ved udskolingsundersøgelserne var overvægtige. I ETOS 2010 undersøgte Forebyggelsessekretariatet bl.a. elevernes madvaner. Specielt i de ældre klasser (7. og 9. klasse) viste det sig, at en stor del af eleverne havde nogle uhensigtsmæssige madvaner. Det viste sig, at ca. 30 % af eleverne på 7. og 9. klassetrin ikke spiste morgenmad hver dag, og at ca. 30 % ikke spiste frokost hver dag. Undersøgelsen kiggede også på kvaliteten af den mad, eleverne spiste. På 9. klassetrin spiste ca. 40 % af eleverne rugbrød hver dag, 25 % af eleverne spiste frugt og grønt hver dag, mens ca. 15 % spiste junkfood mindst tre gange om ugen. ETOS 2010 Svendborg kan hentes på svendborg.dk. Hvornår er man overvægtig? Et barn er overvægtigt, når det har et BMI, der er lig med eller over den aldersrelaterede grænse. Se mere på enletterebarndom.dk 17

160 18

161 Anden nyttig information Der er i dag en række mærkningsordninger, som skal guide forbrugerne til et mere bevidst valg. Økologimærker Det danske Fuldkornsmærket Fuldkornsmærket er et mærke udviklet af en lang række fødevareproducenter. Mærket kan gives til produkter, der indeholder meget fuldkorn og lidt fedt, sukker og salt. Det røde Ø-mærke viser, at det er de danske myndigheder, der fører kontrol med de jordbrug og virksomheder, der producerer, forarbejder, pakker eller mærker de økologiske varer i Danmark. Det europæiske Nøglehulsmærket Nøglehulsmærket er en fælles nordisk mærkningsordning, der skal gøre det sunde valg lettere. Mærket gives til fødevarer, der har en sundere sammensætning af fedt, sukker, salt, fuldkorn og fibre end andre produkter indenfor den tilhørende fødevarekategori, og derfor bidrager til en sund kost. EU s økologi-mærke er beregnet til at styrke forbrugernes tillid til den økologiske oprindelse og kvalitet af de økologiske føde- og drikkevarer. Mærkets tilstedeværelse på et produkt garanterer, at EU s økologiforordning er blevet overholdt. 19

162 Litteraturhenvisning Forebyggelseskommissionen, Vi kan leve længere og sundere - Forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende indsats, 2009 Statens Institut for Folkesundhed, Folkesundhedsrapporten Danmark, København : Statens Institut for Folkesundhed, 2007 Forebyggende sundhedsarbejde; Jørgensen, Finn-Kamper; Almind, Gert; Jensen, Bjarne Bruun. Munksgaard Danmark, 2010 Center for maddannelse, Teoretisk baggrund, maddannelse hvor stammer begrebet fra? Danmarks Fødevareforskning, Forslag til retningslinjer for sund kost i skoler og daginstitutioner. Søborg : Danmarks Fødevareforskning, 2005 DTU Fødevareinstituttet, Børns sukkervaner Undersøgelse af sukkerkulturen blandt børnefamilier med 4-12-årige børn. København : DTU Fødevareinstituttet Institut for Human Ernæring, Kostens betydning for læring og adfærd hos børn. København : Det Biovidenskabelige fakultet, Københavns universitet, 2009 Rasmussen, Mette og Due Pernille. Skolebørnsundersøgelsen København : Københavns Universitet, 2007 Johansen, Anette; Jespersen, Louise Normann; Davidsen, Michael; Michelsen, Susan Ishøy; Morgen, Camilla Schmidt; Helweg-Larsen, Karin; Andersen, Anne-Marie Nybo; Mortensen, Laust; Juhl, Mette; Due, Pernille. Danske børns sundhed og sygelighed. Odense: Syddansk Universitet, 2009 Michaelsen, Kim Fleischer, Grønbæk, Helle og Mølgaard, Christian. Børn og fedme. Varde : Pfizer Danmark, 2004 Fedme blandt børn med særlig vægt på danske forhold. Wedderkopp, Niels et al. Ugeskrift for læger, 2001 Årg. 163 Forebyggelsessekretariatet, Svendborg Kommune. ETOS Svendborg Svendborg Kommune, 2011 Forslag til retningslinjer for sund kost i skoler og daginstitutioner. Søborg : Danmarks Fødevareforskning, 2005 Biltoft-Jensen, Anja og Matthisen, Jeppe. DFVF. DFVF. [Online] Download.aspx?File=Files%2FFiler%2FErn%C3%A6 ring%2fkostanbefalinger%2fartikel_maks_en_halv_liter.pdf Center for maddannelse, Maddannelse kort fortalt! Stigning i overvægt og fedme blandt københavnske skolebørn i perioden Pearson, Seija et al, Ugeskrift for læger, 2005, Ugeskrift for læger 167/2 s. 158 Danske skolebørns BMI målt i perioden 1986/ /1997 sammenlignet med målinger fra 1971/1972. Petersen, Tove Anne-Grethe; Rasmussen, Søren og Madsen, Mette. Ugeskrift for læger, 2002, årg. 164 Rasmussen, Mette og Due, Pernille. Skolebørnsundersøgelsen København : Københavns Universitet, 2007 Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner København : Sundhedsstyrelsen, 2010 Cole, Tim et al. Establishing a standard definition for child overweight and obesity worldwide: International survey. BMJ 2000;320;

163 Bruselius-Jensen, Maria. Poetiske perspektiver på det gode skolemåltid børns muligheder som medskabere af skolens måltider. Roskilde Universitet, 2010 Fødevareforskning, Danmarks og Ernæringsrådet. Kostrådene s.l. : Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning, Fagt, Sisse, et al. Danskernes kostvaner København : Fødevareinstituttet, DTU, Biltoft-Jensen, Anja og Matthisen, Jeppe. DFVF. DFVF. [Online] Download.aspx?File=Files%2FFiler%2FErn%C3%A6 ring%2fkostanbefalinger%2fartikel_maks_en_halv_liter.pdf Forebyggelsessekretariatet, Svendborg Kommune. ETOS Svendborg Svendborg Kommune, 2011 DTU Fødevareinstituttet. Danskernes kostvaner DTU, 2010 Forebyggelsessekretariatet, Svendborg Kommune. ETOS Svendborg Svendborg Kommune, 2011 Forebyggelsessekretariatet, Svendborg Kommune. ETOS Svendborg Svendborg Kommune, 2011 DTU Fødevareinstituttet. Fuldkorn definition og vidensgrundlag for anbefaling af fuldkornsindtag i Danmark. DTU, 2008 Fagt, Sisse, et al. Udviklingen i danskernes kost København : Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning, Fødevareforskning, Danmarks og Ernæringsrådet. Kostrådene s.l. : Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning, Fødevareforskning, Danmarks og Ernæringsrådet. Kostrådene s.l. : Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning, Fagt, Sisse, et al. Danskernes kostvaner København : Fødevareinstituttet, DTU, Pedersen, Agnes N., et al. Danskernes kostvaner København : Fødevareinstituttet, DTU, Alt om kost. Forebyg kræsenhed. [Online], smagsindtryk.htm Forebyggelsessekretariatet, Svendborg Kommune. ETOS Svendborg Svendborg Kommune, 2011 Ernæring, Institut for Human. Kostens betydning for læring og adfærd hos børn. København : Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, 2009 Fødevareforskning, Danmarks og Ernæringsrådet. Kostrådene s.l. : Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning, Forebyggelsessekretariatet, Svendborg Kommune. ETOS Svendborg Svendborg Kommune, 2011 Husted, Søren og Bügel, Susanne. Økologi og sundhed - fornuft eller følelse? [Nyhedsbrev] s.l. : ICROFS, ICROFS, Årg Flere antioxidanter i økologisk mælk. Forskningscenter for økologisk jordbrug. [Online], nyhedsbrev oktober 2..4, nr. 5. html facebook.com/iloveoko 21

164 22

165 23

166

167 Bilag: Idéhæfte for dagtilbud i Svendborg Kommune Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 05. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

168 Idéhæfte for dagtilbud i Svendborg Kommune Inspiration til arbejdet med den overordnede mad- og måltidspolitik 1

169 Idéhæfte for dagtilbud i Svendborg Kommune Inspiration til arbejdet med den overordnede mad- og måltidspolitik Svendborg Kommune, Svendborg udgave, 1. oplag, september 2011 ISBN: Manuskript: Ernæringskonsulent Kirsten Mikkelsen Ravnbøl, Renbarnemad og Sundhedskonsulent Jesper Eilsø, Svendborg Kommune Opskrifter: Ernæringskonsulent Kirsten Mikkelsen Ravnbøl, Renbarnemad Grafisk Layout: Ulrik Krog Larsen, Svendborg Kommune Foto: Geir Haukursson, Fag Fotografen Tryk: Svendborg Tryk Oplag: 300 eksemplarer Idéhæftet findes i elektronisk form på svendborg.dk 2

170 Indholdsfortegnelse Hvorfor et idéhæfte... 4 Børn og den gode oplevelse med mad og måltider... 5 De 8 kostråd Børn og økologisk mad Råderummet er forældrenes Dagtilbuddets politik og handleplan for mad og måltider Find det, du søger God inspiration Litteraturhenvisning Opskrifter og idéer til sunde alternativer

171 Hvorfor et idéhæfte Idéhæftet er udarbejdet for at gøre arbejdet med mad og måltider i dagtilbud i Svendborg Kommune nemmere. Hæftet er tænkt som et idéhæfte og opslagsværk, der skal give støtte og inspiration til Svendborg Kommunes dagtilbud, så børn i pasning i Svendborg Kommune får en sund mad- og måltidskultur. Hæftet er udarbejdet for at støtte dialogen, og det kan bruges som udgangspunkt for lokale drøftelser og prioriteringer i de enkelte dagtilbud. Hæftet indeholder idéer til, hvordan man i dagtilbud kan arbejde med målene fra den overordnede mad- og måltidspolitik. Idéerne kan anvendes direkte eller give inspiration til selv at udvikle idéer, der er lokalt tilpassede. Det er vigtigt at sætte fokus på børns mad- og måltidskultur, fordi den mad og drikke, som børn spiser, har stor betydning for deres trivsel, energi, sundhed, humør og indlæring, både på kort og lang sigt. Børn og unge tilbringer hver dag mellem 40 og 60 procent af deres tid i de kommunale dagtilbud, og derfor er den mad- og måltidskultur, vi har i dagtilbuddene, sammen med familiernes egen mad- og måltidskultur, af stor betydning. Derfor er det vigtigt at støtte barnets sunde udvikling og medvirke til, at børn, der opholder sig i de kommunale institutioner, får en sund og nærende mad og vokser op med en madkultur, der fremmer de sunde vaner på sigt. Idéhæftet er opdelt i afsnit der hver især uddyber, hvordan man i dagtilbud kan arbejde med de overordnede principper og mål, som er formuleret i den overordnede mad- og måltidspolitik. Først er det tre afsnit, som beskriver, hvordan man kan arbejde med de tre mål, der er opstillet i Mad- og måltidspolitikken. Derefter et afsnit om det overordnede princip om, at råderummet er forældrenes. Desuden indeholder idéhæftet et afsnit der beskriver, hvordan man kan lave lokale politikker og handleplaner samt et afsnit med opskrifter, som skal give idéer til de sunde alternativer. Dette idéhæfte dækker dagtilbudsområdet. Der er ligeledes udarbejdet et idéhæfte for skole- og SFO-området. Find også inspiration til arbejdet med mad og måltider på de mange hjemmesider herunder altomkost.dk legdigsund.dk maksenhalvliter.dk foedevarestyrelsen.dk fvm.dk saesonforgodsmag.dk smagensdag.dk madklassen.dk 6omdagen.dk Vi håber, at I får glæde af hæftet Forebyggelsessekretariatet Sundhedsafdelingen Svendborg Kommune 4

172 Børn og den gode oplevelse med mad og måltider Dette afsnit understøtter målet Skab den gode oplevelse fra den overordnede Mad- og måltidspolitik. Mad er en betydningsfuld del af livet og hverdagen. Sund mad har stor betydning for børnenes vækst og trivsel og er samtidig med til at grundlægge vaner, værdier og handlekompetence i forhold til sundhed og mad senere i livet. Men mad er også meget mere end mæthed og sunde næringsstoffer. Mad er også oplevelse, nydelse og udfordring af sanser, glæde og forventninger til maden samt velbehag og tilfredshed under og efter et godt måltid. At spise et måltid mad har også en vigtig social funktion. At spise et måltid sammen med andre er med til at give børnene en oplevelse af at høre til en gruppe, kende nogle og via måltidet etablere kontakter med andre børn og voksne. Kompetencer, som også er med til at udvikle barnet sprogligt og socialt og styrke dets selvværd og tryghed. Når måltidet opleves trygt, rart og afslappet, fremmer det børnenes lyst til at spise. De regler og rammer, vi opstiller for samværet ved måltidet, er derfor også vigtige, ligesom den sunde mad vi stiller på bordet er det. i dagtilbuddet Mad og måltider udgør en stor og vigtig del af børns hverdag i dagtilbuddet. Mange børn opholder sig i dagtilbuddet størstedelen af dagen og spiser derfor mere end halvdelen af deres daglige mad, mens de er i dagtilbud. Omgivet af andre børn og voksne er dagtilbuddet rollemodel for børnene og med til at udvikle deres mad- og måltidskultur nu og på længere sigt. Samtidig er dagtilbuddet et naturligt miljø til at lære fornuftige vaner, værdier og opfattelser af sundhed, som børnene kan tage med videre i livet. På lige fod med andre pædagogiske ansvarsområder er det at spise sammen med børnene i dagtilbuddet derfor også en stor del af det pædagogiske arbejde for at sikre børns trivsel og udvikling. En fælles god kultur og professionel tilgang til mad, måltider og bevægelse er med til at sikre, at børnene ikke blot tilbydes mad og drikke hver dag, men at det også sker i overensstemmelse med rådene for et sundt børneliv. I arbejdet med børnenes mad og måltider er det derfor nødvendigt at skelne mellem egne private livsstilsvaner, værdier og opfattelser af sundhed og de holdninger dagtilbuddet professionelt skal repræsentere. Alt i alt kan man sige, at måltidet rummer tre funktioner: Mad, mæthed og nydelse Sunde næringsstoffer Samvær med andre Mad og måltider som en fælles god kultur At arbejde mod samme mål For at sikre, at alle ansatte arbejder mod samme mål - her at lære børnene fornuftige livsstilsvaner, værdier og opfattelser af sundhed - kan det være en god idé og hjælp at drøfte, hvilke retningslinjer og gode kultur, man som personalegruppe i fællesskab ønsker at følge i rollen som den professionelle madvoksne. 5

173 Mad og måltider som en del af det pædagogiske læringsmiljø Der er mange måder at få maden og måltidet naturligt ind i den daglige pædagogiske hverdag med børnene, da mad og måltider, foruden at dække et behov, også rummer omsorg, opdragelse og læring. Ved at tænke læring i forbindelse med mad og måltider er det en oplagt mulighed at inddrage og indarbejde sundhed i de 6 temaer fra de pædagogiske læreplaner: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Læs mere om, hvordan du kan arbejde med sundhed i relation til hovedtemaerne i de pædagogiske læreplaner. I materialet gives konkrete forslag til delmål på temaerne i læreplanerne. Se mere på altomkost.dk og børneboksen. Med udgangspunkt i nedenstående definition af maddannelse er hensigten med de følgende afsnit, dels at bidrage med viden om børn, mad og rare måltider, og dels komme med inspiration og idéer til, hvordan mad og måltider kan indgå i dagtilbuddets hverdag og de pædagogiske læreplaner med henblik på at påvirke og udvikle børns maddannelse i en sund retning. Maddannelse Maddannelse kan beskrives som den viden, de erfaringer og oplevelser, børn og unge tilegner sig, når de undersøger fødevarer, tilbereder mad og etablerer/organiserer forskellige måltider, samt den lyst, nysgerrighed og interesse, de får til at spise og nyde mad sammen med andre. Viden om børn, mad og rare måltider En god rar stemning ved måltidet fremmer børns lyst til mad. Med en varm, tryg og afslappet stemning vil børnene føle sig godt tilpas og forbinde maden og måltidet som en god oplevelse. Er måltidet hyggeligt, giver det også børnene lyst til at udforske maden og de mange smagsoplevelser. Med til et godt rart måltid hører også, at børnene kender, hvilke aftaler der gælder, når man spiser sammen med andre. For inspiration til regler ved måltidet, se boksen Aftaler ved måltidet side 10. Børn er født nysgerrige og lærer ved at prøve sig frem samt ved at efterligne andre. Derfor bliver børn ofte inspireret og får mod til at prøve nyt, når de sidder og spiser sammen med deres legekammerater og de voksne i dagtilbuddet. Når legekammeraterne og de voksne tør spise den mad, tør jeg også, synes de at tænke. Som voksen rollemodel er det derfor vigtigt at gøre børnene nysgerrige og modige overfor den ukendte mad. Det gøres bedst ved at vise glæde ved maden og spise med af den samme mad, som børnene får, og ved samme bord som børnene. Stemningen under måltidet afhænger af flere faktorer, bl.a. de voksnes omsorg, omtale, retorik, signaler og kropssprog. Omsorgen for børnene under måltidet kan opdeles i en synlig og usynlig omsorg, hvor den synlige er fx mad på tallerkenen og mælk i koppen. Den usynlige kan børnene også mærke og knytter sig til, om der er en god eller dårlig stemning/kultur ved bordet. Er stemningen/kulturen dårlig, tager børnene også den til sig, ligesom en god stemning/kultur påvirker børnenes madvaner positivt. I boksen Stemningen ved bordet, side 11, er der inspiration til at arbejde med stemningen og kulturen ved måltidet. For de mindste børn er mad meget væsentligt for deres udvikling og trivsel, og dagens forskellige måltider er en god pause for børnene fra dagtilbuddets øvrige aktiviteter. Ved måltidet bør der være tid til at spise og nyde maden sammen med de andre børn og voksne. Med nærhed, tryghed og ro ved måltidet kan de mindste nemlig bedre koncentrere sig om maden. 6

174 Afhængig af alder og modenhed er det vigtigt at hjælpe børnene med at spise, stimulere dem til at tygge og spise selv. Sørge for at maden er til at samle op og komme i munden, at den passer til barnets udvikling og at konsistensen ikke er så hård, at de bliver trætte af at tygge, før de er mætte. Børn er også meget forskellige, når de spiser. Nogle børn er hurtige til at spise, andre tager sig god tid og studerer maden indgående, før de spiser den. Giv derfor børnene tid til at spise i deres eget tempo. Trygge rammer som en fast afslutning på måltidet kan være med til at fuldende det rare måltid. Afslutningen kan være en bestemt sang eller rim, eller det kan være uddeling af et stykke saftigt frisk frugt. At spise sammen bidrager til, at børnene oplever, at de tilhører et fællesskab med tæt kontakt til de andre omkring bordet. 7

175 Børn og appetit Børn ved selv, hvornår de er sultne, og hvornår de er mætte. Børns appetit er meget forskellig og kan i perioder svinge meget. I nogle perioder spiser de meget og i andre lidt. Nogle dage kan de spise meget ved et måltid, og ved næste måltid kan det være lige omvendt. Børn kan heller ikke overskue, hvornår de vil blive mætte, og skal derfor ikke irettesættes, hvis de levner, eller opfordres til at spise op. Det kan forstyrre den naturlige fornemmelse for sult og mæthed. Ved at give børnene en lille smule at drikke, inden de skal spise, slukkes tørsten, og appetit og lyst til at spise bliver større. Andre gange kan barnet have et andet behov, som skal dækkes, før det kan spise. Har et barn nedsat appetit, er det vigtig at finde ud af årsagen til den nedsatte appetit. Måske skal forklaringen findes i sygdom hos barnet, at det ikke kender maden, at det foretrækker den mad, forældrene tilbyder hjemme, at der tilbydes flaske om natten eller måske er barnets appetit blot ikke så stor, fordi det bevæger sig meget lidt, eller fordi det ikke er så inte-resseret i mad som andre madglade børn. Madglæde og kræsenhed I sidste del af graviditeten kan børn smage både sødt og surt, og når de fødes, har de tydelig forkærlighed for den søde smag. Derfor elsker alle nyfødte den søde smag af modermælk eller modermælkserstatning. Først når de er 3-4 måneder gamle kan de smage salt og bittert, og det ofte uden at kunne lide det. Når barnet starter på skemad, er det derfor vigtigt, at det også lærer, at mad skal smage af andet end noget sødt. Forsøg har vist, at mange børn skal have 8 10 smagsprøver, inden de lærer at spise de ting, som de ikke kan lide fra starten. De har behov for mange smagsprøver for at vænne sig til den nye smag. Så når nogle børn i dagtilbuddet ikke viser lyst til maden, bør man ikke give op over for dem, men i stedet vise dem tålmodighed med maden og fortsætte med at tilbyde dem den nye smag - og gerne blandet sammen med mad de kender. Tilbydes børnene kun den mad de foretrækker, lægges grunden til kræsenhed. Børn går ikke op i sundhed og varieret mad, men om de kender maden og kan lide den eller ej. En god måde til at sikre sundheden på, er at servere en indbydende tallerken med varieret mad til hvert barn, og så lade børnene selv vælge, hvad og hvor meget de vil spise fra tallerkenen. Har vi blikket på børnenes tallerkener og på, hvad og hvor meget de spiser, øges risikoen for, at de spiser mindre. Spiser et barn meget ensformigt, fx kun leverpostejsmadder, kan det i en periode være godt at begrænse disse madder og stimulere barnet til at smage på andre madvarer. Bliver det til en lille magtkamp, hvor barnet afviser maden, så bliv ikke såret og frustreret, men hold fast i beslutningen og bevar glæden og den rare stemning. Tænk på, at den mad, der serveres, er ganske almindelig, at der kommer et måltid igen lidt senere. Det er ikke en bevidst handling fra barnets side - måske skal det blot lige have lidt tid til at lære den knap så populære mad at kende samtfællesskabets regler. Mange børn har en naturlig skepsis over for ny mad, de ikke kender smagen af. Inden et barn smager på ny mad, kan I aftale med barnet, at det har mulighed for at spytte maden ud igen i fx en serviet. Ingen har lyst til at synke mad, de ikke kan lide. Respekter også at børn kan have modstand overfor bestemte madvarer. Husk også, at større børn kan have brug for at se og smage den samme mad mange gange, før de kan lide den. Genkendeligheden og de andre som rollemodel er med til at gøre dem trygge ved maden. Spørgsmål til at arbejde med emnet kan læses i boksen Børn og madvaner, side 11. Ca. 1 ½ til 2 år gamle får mange børn et helt naturligt behov for at vide og se, hvad de får serveret, og har tit også brug for, at de forskellige madvarer ikke rører hinanden. Det kan derfor være en god idé at servere maden, så hver del ligger for sig selv, samt vise børnene, at I har forståelse for deres ønske om opdelt mad. Forståelsen skaber ro og tryghed hos børnene og hjælper dem til med tiden at udvide madglæden. 8

176

177 Tre dialogskabende bokse til personalegruppen Aftaler ved måltidet Det kan være en god idé, at man i personalegruppen snakker om, hvilke fælles aftaler for måltidet der skal gælde hos jer. Drøft bl.a. om: Børnene først må spise, når alle er klar Børnene behøver at spise maden i en bestemt rækkefølge Børnene må spise med fingrene Børnene må smaske Børnene må spise pålægget og brødet hver for sig Børnene må snakke og grine med hinanden, mens de spiser Hvordan børnene må kommentere og tale om maden Børnene skal sidde på faste pladser, når de spiser Børnene skal spise ved små borde med en voksen ved hvert Børnene selv må tage maden fra fadene Der er noget, børnene må hjælpe med til i forbindelse med måltidet Der er noget, børnene ikke må hjælpe til med Om børnene må hente noget under måltidet Hvor lang tid et måltid bør vare Om børnene må forlade bordet, når de har spist Drøft også, om der er noget som: Er farligt Børnene ikke kan selv Er meget hurtigere og nemmere for den voksne at ordne

178 Stemningen ved bordet Af og til kan det være givtigt at kigge på de voksnes roller og optræden under måltidet. Gør I det optimale, eller trænger der til lidt justeringer? En hjælp til dette kan være at I observere hinanden under måltidet. Observationerne kan bruges til inspiration og ændringer af vaner og er med til at skabe dialog om måltidet. Tilrettelæg indbyrdes, hvordan observationerne bedst kan gennemføres hos jer. I forbindelse med observationerne eller adskilt fra disse kan I også i personalegruppen drøfte følgende spørgsmål (find gerne selv på flere): Argumentér for svarene og stil spørgsmålet hvorfor Glæder jeg mig til maden og måltidet med børnene eller er det noget der skal overstås? Hvordan er jeg at spise sammen med er der glæde og hygge? Sidder jeg ned og spiser og taler med børnene under måltidet, eller servicerer jeg hele tiden børnene? Ser jeg mere på, hvor meget børnene spiser, end på, hvordan de har det, mens de spiser? Irettesætter og opdrager jeg børnene, mens de spiser? Må man skælde ud under måltidet? Hvordan ser min egen tallerken ud? Afspejler den en sund holdning? Hvordan oplever jeg stemningen ved måltidet? Løber kollegaerne rundt? Taler vi rart med hinanden? Er vores reaktion på børnenes medbragte mad positiv eller negativ? Husker vi, at ansvaret for madpakken er forældrenes og ikke børnenes, og at børnene let kan føle skyld, når de møder vores irritation eller skuffelse? Hvilke succesoplevelser har vi ved måltidet? Følger vi vores aftaler/regler for måltidet Børn og madvaner Drøft gerne følgende: Spiser børnene ensformigt eller varieret? Hvad gør vi, når et barn spiser ensformigt og afviser anden mad? Skal børnene bestemme, hvad de har lyst til at spise? Skal børnene bestemme, hvor meget de vil spise? Hvad gør vi, hvis et barn er umætteligt? Hvordan vil vi forebygge, at børn bliver kræsne? Argumentér for jeres svar og stil hinanden spørgsmålet hvorfor. 11

179 Inspiration til mad, måltider og pædagogiske læreplaner Tilbered måltidet sammen som en pædagogisk aktivitet. Hvis det er muligt i dagtilbuddet, er det oplagt at inddrage børnene i indkøb, tilberedningen af måltidet, borddækningen og oprydningen bagefter. Når børnene deltager i disse aktiviteter, bliver mange af deres færdigheder og kompetencer styrket, bl.a. sprog og motorik. Børnene vil også opleve, at de er med til at løse en fælles opgave, at de gør nytte og er betydningsfulde. Samtidig får de indblik i, hvordan rå madvarer kan omdannes til færdige måltider. Hvor meget det enkelte barn deltager, afhænger af alder, modenhed og lyst. Børn kan sjældent fastholdes fra start til slut, men kan deltage i små forskellige opgaver. Det skal først og fremmest være en god oplevelse at deltage. Succes fremmer lysten til at deltage igen, hvor fiasko afskrækker. Husk derfor, at resultatet er knap så vigtigt, og det er de små sjove og gode oplevelser undervejs, som tæller. Når der laves mad i pædagogisk øjemed, er det vigtigt at lære børnene, at: Vaske hænder grundigt før og efter madlavning og altid efter toiletbesøg Man ikke putter fingrene i mund, næse eller hår, når man laver mad Holde råvarerne adskilt fra de tilberedte varer Man ikke må smage på råvarer som råt kød, kødfars og kagedej med rå æg Er det ikke muligt at deltage i madlavningen i selve køkkenet, kan aktiviteterne også foregå ved et bord uden for køkkenet så længe det hygiejnisk er forsvarligt. Læs mere om reglerne i Fødevarestyrelsens hæfte Det fælles frokostmåltid. Små opgaver børnene bl.a. kan deltage i: Tage varer op af posen Finde de forskellige madvarer frem Finde køkkenredskaber frem Vaske, skære og skrælle frugt og grøntsager Finde gryder frem Lægge affald i skraldespanden Skylle og klappe fisk Mærke på kødet Måle og veje på en køkkenvægt Komme madvarer op i en skål eller gryde Ælte dej Røre i gryder Smøre brød Lægge pålæg på Anrette mad på fade Smage på mad Dække bord Bære mad ind Hente hagesmækker Tage ud af bordet Ryste dugen Lægge hagesmækker til vask Feje gulv Lad børnene være med Ved hvert måltid kan børnene både øse mad op og hælde drikkevarer op. De kan sende skåle og små fade rundt til hinanden. Større børn kan smøre deres mad selv eller pakke madpakken ud og anrette på tallerkenen. Børnenes deltagelse får dem til at føle sig betydningsfulde - også selvom de kun deltager lidt. Det styrker kroppens bevægelser og sproget at være aktiv i det fælles måltid. Samtidig lærer børnene sociale kompetencer som at dele maden med hinanden, de lærer at sige til og fra og respektere hinandens forskellige grænser. Samtalemåltidet Lær gerne børnene at tale sammen under måltidet, både med hinanden og de voksne. Emnerne kan f.eks. være dagens mad, hvad I har oplevet, eller hvad I skal foretage jer efter måltidet. Vær opmærksom på, at samtalerne ikke ender med, at kun de voksne snakker, men at børnene løbende inddrages i samtalerne. aktiviteterne også foregå ved et bord uden for køkkenet så længe det hygiejnisk er forsvarligt. Læs mere om reglerne i Fødevarestyrelsens hæfte Det fælles frokostmåltid. 12

180 Det at kunne mestre selv en lille opgave og bidrage til fællesskabet er med til at udvikle børns kompetencer og viden.

181 Fortæl om maden Under madlavningen og måltidet kan det være en god idé at snakke med børnene om, hvad de forskellige madvarer hedder, og hvad de forskellige køkkenredskaber, I bruger, hedder. Fortæl også børnene, hvordan I fx renser porrer, og hvorfor I gør det. Det er også godt at fortælle børnene historier om, at: Melet kommer fra korn, som gror på markerne Ris gror i vand på marker langt fra Danmark Kartofler kommer fra en plante, og de ligger i jorden nede under planten Ægget kommer fra hønen Kødet til almindelige danske frikadeller kommer fra 2 dyr Tomater kan gro i vores haver Bananer kommer fra Sydamerika, som ligger langt fra os, og at de er fløjet hertil eller sejlet med skib Olie er saft fra planter, oliven og vindruer Mælken malkes ud af yveret på koen og så på fabrik og i karton Giv også børnene historier om, hvad vi spiste af mad i gamle dage, og hvor vi købte vores madvarer før supermarkederne og fastfoodkæderne opstod. Lav et sanseværksted En pædagogisk aktivitet med børnene kan være at lave et sanseværksted. I værkstedet handler det ikke om at spise et måltid og blive mæt, men om at lege, være nysgerrige, blive udfordret og lære nyt om mad og sanser. Udover at børnene får lært meget om dem selv, deres sanser og forskellige madvarer, er et sanseværksted også rigtig godt for de børn, som under måltidet er tilbageholdende med at smage på ny mad. Ved at lege med sanserne i værkstedet kan de opmuntres til at vove lidt mere og smage på madvarer, som de måske normalt ikke ville gøre. Sanseværkstedet er med til at styrke børnenes viden og kompetencer og kan tænkes ind i alle de seks temaer fra de pædagogiske læreplaner. Hvad rummer sanseværkstedet I sanseværkstedet kan børnene møde forskellige smage, konsistens, synsindtryk og dufte. De kan møde madvarernes forskellige farver og former samt opleve at røre, bide og skære i hårde, ru, glatte og bløde madvarer. De kan møde madvarer som er varme og kolde, sure og søde, milde og stærke, bitre og salte, våde og tørre. Og de kan opleve at få en fedtet mundhule ved at smage på f.eks. olier. Smag på maden De kan lege Kongens livret, hvor de med hænderne eller bind for øjnene gætter, hvad de smager. De kan sammenligne, hvor forskelligt fede og magre fisk kan smage, eller den samme fisk kan smage, afhængig af, om den er blevet kogt, stegt på pande, paneret, bagt i ovn eller grillet. Det samme kan laves med frugter og grøntsager. De kan smage dem på de forskellige årstider og lære, at der er forskel på nyhøstede og lagrede, ældre frugter og grøntsager. Smag maden til Børnene kan lære, at det er den, som laver maden, der bestemmer, hvordan maden skal smage. Ved at smage maden til med de 5 grundsmage, surt, sødt, salt, bittert og umami*, kan man få maden til at smage lidt bedre. Det kan f.eks. være dressinger, gryderetter, supper, syltetøj, sovse og dessertcreme. 14

182 Følgende madvarer bidrager bl.a. med de 5 grundsmage: Surt Sødt Salt Bittert Umami Citrusfrugter Eddiker Tomater Syrlige frugter og frugtsafter Syrnede Mejeriprodukter Sukker Honning Rodfrugter (fx gulerødder) Søde modne frugter Tørrede frugter Søde vine Groft, fint og flaget køkkensalt Røget bacon Kapers Ansjoser Bouillon Parmesanost Soya Kål Grape Valnødder Julesalat Peberrod Krydderier Mørk chokolade, kaffe, te, øl Ren kakao Oliven Tonicvand Grøn peber Hvidløg Modne tomater Svampe Asparges Lagret ost Kødretter Lufttørret skinke Fisk og skaldyr Tørret tang *Umami er den 5. grundsmag og ikke så kendt. Der er et japansk begreb, og oversat betyder det: Behageligt at smage. nedsættes vores evne til at smage og dufte, hvilket er forklaringen på, at ældre mennesker oftere bruger mere salt i maden. Når 4-5 af grundsmagene er til stede i en ret, opnås en harmoni med vores smagsløg, som får maden til at smage godt. Derfor er det vigtig at smage maden til. Men hvor meget der skal i af hver smag, er forskelligt og afhænger af, hvad vi kan lide, så det kan man få en rigtig god og sjov snak med børnene om. Børn ved nemlig rigtig meget om, hvad de kan lide og ikke kan lide, så her kan de virkelig tale med. Vi smager med næsen Når vi på tungen sanser de 5 grundsmage, kommer resten af smagen af det vi spiser fra næsen. Øverst oppe i næsen sidder et lille sanseorgan, som registrer og husker duftene fra maden, vi spiser, og duftene fra det, vi omgiver os med i vores dagligdag. Vi kan skelne mellem mere end forskellige dufte. Det vil sige, at vi hovedsagelig smager med næsen. Et barn som f.eks. er forkølet, har svært ved at smage maden, udover at maden smager surt, sødt, salt, bittert og af umami. Mennesker har også forskellige antal smagsløg, og intensiteten i smagsløgene kan være forskellige. Det kan være en af forklaringerne på, at vi kan opleve den samme mad som smagende forskelligt. Med alderen Desto flere forskellige madvarer vi smager, desto flere smage husker hjernen, da duftoplevelserne lagres i vores følelsescenter i hjernen. Først når vi har smagt et jordbær, dannes smagen i næsen, og herefter glemmer vi det aldrig. Der er kombinationen mellem smagsløgene på tungen og duftsansen, som primært giver oplevelsen. Derfor er det vigtigt, at børn smager på maden. Øvrige smagsindtryk kommer fra mundoplevelsen, bl.a. at maden kan smage stærkt og følesansen og hørelsen når maden giver et godt knas. Alle sanser spiller således en rolle i vores oplevelser og indtryk af smagen og maden. Mange måder at nyde på Nydelse af maden er også at brumme, små-nynne og smaske, mens der spises. Det ses især hos de helt små børn, som endnu ikke er blevet dannet af os andre. Prøv derfor også at lade børnene nyde maden højlydt. Andre eksperimenter er at spise vanskelig mad med fingrene eller iagttage, hvad der sker, hvis I sætter forskellig slags musik til maden. Snak gerne med børnene om, hvad de synes om det, og hvad de bedst kunne lide. I kan hente mere information og inspiration om sensorik: Sådan smager vi på bl.a. foedevareplatform.dk under Kulinarisk Kvalitet. 15

183 Sådan kommer I i gang med sanseværkstedet Start projektet op i det små og inddrag efterhånden flere og flere madvarer. Her er et par forslag: Første gang kan være kanelforsøget, som viser, at vi kun kan smage det søde sukker, kaneloplevelsen får vi fra næsen. Næste gang kan f.eks. være forsøg med kartofler. Kanelforsøg Bland sukker og kanel i forholdet 4:1. Lad børnene få en teske hver og kom lidt kanelsukker på halvdelen af skeen. Så skal de holde sig stramt for næsen og smage på kanelsukkeret. Når de har smagt lidt på det i munden, siger I: Nu må I godt slippe næsen, og herefter skulle de gerne opleve, at kanelduften vælter ind. Tag en snak med børnene om, hvad de oplever og hvorfor. Bag brød med børnene til mellemmåltidet Brødbagning er også med til at stimulere børnenes sanser. Bag nogle sunde brød sammen med en gruppe børn. Fortæl dem om de sunde og mindre sunde typer melsorter. Samtidig kan I tale med børnene om, hvad de bedst kan lide. Giv dem mulighed for medindflydelse i udvalgte situationer, det kan fx være denne uges brød til mellemmåltiderne. Indkøb evt. nogle forskellige sunde brød, og lad børnene smage og udvælge, hvilke de synes, der skal serveres. Ugen efter kan I have et nyt brødhold, som er med til at beslutte ugens sunde brød. Tal om, hvor de forskellige brød kommer fra. At rugbrød er dansk, pitabrød er arabisk, nanbrød fra Indien, foccacia fra Italien, majspandekager fra Mexico osv. Aktiviteten er med til at stimulere børnenes personlige udvikling, krop og sprog samt kulturelle udtryksformer. Kartofler Efteråret er kartoflernes årstid, her skal de op af jorden og gemmes vinteren over. Køb forskellige kartofler og lad børnene røre ved dem, mens I fortæller om kartofler. Lad børnene skrælle og snitte kartoflerne. Bag nogle i ovnen både med og uden skræl. Lav nogle til fritter i ovnen. Kog andre i en gryde. Lav også en lille portion kartoffelmos. Find selv på flere tilberedninger, hvor kun kartoflen indgår. Lad børnene smage de rå og færdigtilberedte kartofler, og tag en snak med dem om, hvor forskelligt de smager, dufter og deres konsistens er, samt hvilken tilberedningsform de bedst kunne lide. 16

184 Sjove aktiviteter Hvor kommer ægget fra? Besøg en bondegård med høns, som lægger æg. Fortæl om ægget og dyrenes leveforhold og forskellen på økologiske høns og ikke-økologiske høns. Følg ægget på dets vej til spisebordet. Måske der er et pakkeri i nærheden af jeres dagtilbud, eller gå i supermarkedet og kig på de mange æggebakker. Køb æg med hjem. Inddrag børnene i, hvordan æggene skal tilberedes, og spis dem sammen med børnene. Tag børnene med rundt til bageren, slagteren, grønthandleren, fiskehandleren og købmanden. Lav en by sammen med børnene med de samme madbutikker, og lad børnene handle hos hinanden. Køb en hel fisk hos fiskehandleren, og lad børnene udforske fisken. Det kan fx være en sild. Tag benene ud af fisken, panér den, og lad børnene smage. Vis børnene, at sild også kan købes på glas. Lad børnene smage en marineret sild. Bag pandekager på stuen Brug en stor elektrisk pandekagepande, og bag almindelige pandekager eller havregrynspandekager med børnene. Lav jordbærsyltetøj el. andet frugtsyltetøj til pandekagerne. Se opskrifterne bagerst i hæftet. Smag syltetøjet til sammen med børnene. Kom evt. lidt citronsaft i, og lad børnene smage igen. Lad børnene fortælle, hvordan det nu smager. Spis pandekagerne med fingrene, og nyd dem sammen med børnene. Dyrk tomater og kartofler sammen med børnene. Følg med i, hvordan de vokser. Høst og spis jeres afgrøder sammen. Lav mellemmåltider og frugtsalat/grøntsnack sammen med børnene. Lav også en fredagsbar med smoothies, boller og grøntsager. Temadage med mad fra forskellige lande Arranger temadage med mad fra Italien, Kina, Mexico, Tyrkiet, Thailand, Danmark osv. Tal med børnene om, hvordan andre kulturer har anderledes traditioner med mad. Er der børn i dagtilbuddet, som kommer fra en anden kultur, kan de måske bidrage med opskrifter og oplysninger om deres madtraditioner. Tal også med børnene om, at råvarerne, andre lande bruger, adskiller sig fra dem, som gror i Danmark. Kom i madens farve Aftal med køkkenet, at I en dag kun skal spise mad, som har grøn farve, og aftal med forældrene, at børnene den dag alle skal komme i grønt tøj. Gør det fx en gang om måneden, og skift med farverne. 17

185 Læs bøger med børnene om frugt og grønt, dyrene på gården, madvarer og kroppen. Læs rim om grøntsager (bl.a. Rumlerim fra Helse), og syng forskellige madsange med børnene. Skriv eller digt flere rim og sange med børnene, hvor madvarer indgår. Udnævn en ansat til at være Måltidspædagog eller Sundhedspædagog for en periode, og aftal sammen med personalet, hvilke aktiviteter der skal være, og hvilken rolle han/hun skal have i perioden. Spil forskellige madspil BørneBoxen er et godt bud til børnehaver til at fremme sunde mad- og måltidsvaner. Den tager afsæt i temaerne fra de pædagogiske læreplaner. Læs mere på altomkost.dk Leg Andy Warhol, og lad børnene male et billede af en dåse tomater, og fortæl børnene, hvorfor tomaterne kommer på dåse. Mal også andre madvarer, og lad børnene fortælle, hvad de ved om de madvarer, de maler, hvilket forhold de har til dem, og hvorfor de lige har valgt det motiv. Hæng billederne op. Har børnene ikke mulighed for at komme med i køkkenet, kan I låne nogle forskellige køkkenredskaber og tage dem med ind på stuen. Lad børnene fortælle, hvad køkkenredskaberne hedder og kan bruges til. Demonstrér, hvordan de virker. Lav en liste over udflugtsmuligheder i jeres område, som kan give oplevelser med dyr og natur. Find fx en majsmark, I kan besøge. Lav også en liste over bondegårde og museer, som I kan besøge. Kom selv på flere aktiviteter, og skriv dem her 18

186 De 8 kostråd Dette afsnit understøtter målet Følg kostrådene fra den overordnede Mad- og måltidspolitik. De 8 kostråd illustreres i kostkompasset. Kostkompasset er de officielle danske kostråd og hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Det viser ikke kun det sunde valg, men også hvad der skal spares på. Børn og de 8 kostråd Kostrådene gælder for voksne og børn fra 3 år og opefter. De kan dog også anvendes, fra børnene er ca. 9 måneder ved at udelukke dele af rådene og justere lidt på mængdeangivelserne. Børn skal blive bedre til at spise efter de 8 kostråd De seneste landsdækkende kostundersøgelser blandt de 4 75-årige viser, at typiske måltider for et barn er med: For mange søde drikkevarer For lidt groft brød og gryn For lidt frugt og grønt For fedt kød Ingen fisk Der er altså en del af kostrådene fra Kostkompasset, som børn skal lære at blive bedre til at spise efter. Ansvaret for, at det sker, er forældrenes, men det er vigtigt, at børnene også spiser efter kostrådene, mens de er i dagtilbud. I de efterfølgende afsnit præsenteres kostrådene, tilpasset de 0 6-årige og tilpasset rammerne i et dagtilbud. Rådet omhandlende fysisk aktivitet præsenteres ikke da det beskrives nærmere i kommunens bevægelsespolitik. Spis frugt og grønt 6 om dagen Frugt og grøntsager gør maden farverig og giver mange forskellige fine smagsoplevelser. De er friske, saftige, sunde og vigtige næringskilder for børnene med deres mange vitaminer, mineraler og kostfibre. Generelt spiser børn og voksne i Danmark for lidt frugt og grøntsager. Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød Spis varieret, og bevar normalvægten Sluk tørsten i vand Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen Så meget skal de have om dagen Børn i alderen 4 til 6 år anbefales ca. 300 g frugt og grøntsager hver dag, fordelt på 150 g frugt og 150 g grøntsager (mængder angiver vægten af maden i renset og skrællet form). Der er ingen præcise mængdeanbefalinger til små børn under 4 år, da børns appetit og lyst til forskellige madvarer kan svinge meget. Små børn bør spise frugt og grønt hver dag, og mængden skal gradvist øges med alderen, så de ved 4-års-alderen spiser den anbefalede mængde på 300 gram frugt og grønt om dagen, som anbefales til børn under 6 år. Læs mere på 6omdagen.dk Information om frugt og grønt - 6 om dagen Følger man kostrådene i kostkompasset, får kroppen dækket behovet for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer. Kostrådene er med til at grundlægge sunde livsstilsvaner og forebygge overvægt samt nedsætte risikoen for udvikling af livsstilssygdomme senere i livet. 19

187 Variation er vigtig Hver frugt og grøntsag indeholder forskellige vitaminer, mineraler og andre sunde næringsstoffer. Tilbyd derfor forskellige slags frugter og grøntsager til børnene, og lad jer inspirere af årstiden. Frugt Alle frugter tæller med. Både de friske, frosne og de varmetilberedte, som kommes i maden. Men nødder, tørret frugt og frugtpålæg tæller ikke med, da de indeholder mange kalorier. Gode ideer til frugt Server frugt skåret i mundrette stykker til fx mellemmåltiderne Spis frugt som dessert, rå eller varme tilberedte Blend friske frugter sammen til smoothies. Server dem evt. i yoghurt naturel Server skiveskårne frugter som pålæg ovenpå mager friskost Bland friske frugter sammen med grøntsager til en salat Frosne bær Alle frosne bær skal altid koge mindst ét minut, inden de anvendes som desserter, i smoothies, yoghurt og lignende. Årsagen skyldes risiko for infektion. Anbefalingen gælder ikke for friske bær. Grøntsager Alle grøntsager tæller med både de friske, tilberedte, dåsagrøntsager og frosne grøntsager. Kartofler hører ikke med, da de opfattes, som tilbehør til maden på linje med ris, pasta, bulgur osv. Gode ideer til grøntsager Spis grøntsager rå eller tilberedte til næsten alle dagens måltider, som snack eller tilbehør Spis altid én og gerne flere slags grøntsager til/i den varme mad hver dag Lad grøntsagerne fylde 2/5 af tallerkenen i den varme ret I sammenkogte retter brug da dobbelt så meget grønt som kød Bland grøntsager i kødretterne, fx kødsovs, frikadeller eller gullasch Spis bagte rodfrugter som varmt tilbehør eller marineret i salater. Eller spis dem som mos, fx pastinak, persillerod eller gulerod Kog sovs af grøntsager og blend til cremet konsistens Lav salater af tilberedte grøntsager. Der spises generelt flere, når de har været varmebehandlet Lav rösti, pandekager og frikadeller af grøntsager Frugtjuice Frugtjuice indeholder både sukkerarter og syre. I mavesækken kan det let tage pladsen for den sunde mad og desuden skade tænderne. Giv derfor kun små smagsprøver en gang imellem, og helst af juice lavet udelukkende på frugter.

188 Halvdelen af grøntsagerne skal være grove Det anbefales, at halvdelen af dagens grøntsager er grove, dvs. består af kål, rodfrugter og bælgfrugter. Grove grøntsager har nemlig et højere indhold af kostfibre, vitaminer og mineraler end andre grøntsager. De mange fibre mætter og holder maven i gang. Ideer til grove grøntsager: Hvidkål Blomkål Porre Pastinak Gulerod Broccoli Rødbede Bønner Linser Ærter Ideer til at spise flere grove grøntsager: Brug dem i salat gerne kogte eller bagte Brug dem i sammenkogte retter Kog dem og brug dem til mos og sovs Riv dem til råkost Bag dem i ovnen Brug dem i wokretter Spis dem som snack, f.eks. rå eller bagte, tyndskåret i ovnen som chips Grøntsagsjuice Færdigproduceret, købt grøntsagsjuice kan indeholde meget salt og frarådes derfor til børn. Hjemmepresset grøntsagsjuice indeholder kun saften fra grøntsagerne, og er derfor ikke nær så sundt som de hele grøntsager. Giv derfor kun i små mængder en gang imellem. Gælder alle børn i dagtilbud Det anbefales, at børnene spiser ca. halvdelen af den anbefalede daglige mængde frugt og grønt, dvs. i alt ca. 150 gram frugt og grønt mens de er i dagtilbuddet. Giv frugt og grøntsager i alle dagens måltider, og vær opmærksom på, at børnene i løbet af en uge tilbydes lige dele frugt og grøntsager, og at halvdelen af grøntsagerne er grove. 0-3 år Server mindst g tilberedte grøntsager og/eller frugt pr. barn til frokost. 3-6 år Server mindst g tilberedte grøntsager og/eller frugt pr. barn til frokost. Mængderne af frugt og grønt til frokost er et gennemsnit. Det væsentligste er, at børnene bliver mætte. Får børnene fortrinsvis frugt ved siden af eks. brødet til mellemmåltiderne, er det vigtigt, at de tilbydes grøntsager til frokosten, evt. suppleret med lidt frisk frugt. 21

189 Inspirations- og variationsliste Disse lister kan bruges til inspiration eller fortælle, hvor varieret jeres frugt og grøntsager har været i løbet af en uge. Kryds derfor af på listerne, hvilke frugter og grøntsager der er blevet serveret for børnene i alle dagens måltider i løbet af en uge. Skriv selv de frugter og grøntsager på, som evt. mangler på listerne. Drøft jeres resultater i personalegruppen. Uge: m ti o to fr Uge: m ti o to fr Frugt Grøntsager Ananas Grøntsager Appelsin Agurk Banan Asparges Blomme Avocado Blåbær Aubergine Brombær Bladselleri Clementin Blomkål Fersken Broccoli Hindbær Bønner, brune Jordbær Bønner, grønne Kirsebær Bønner, hvide Kiwi Glaskål (knudekål) Mandarin Grønkål Melon Græskar Pære Gulerod Solbær Hvidkål Stikkelsesbær Jordskokker Vindruer Kikærter Æble Krydderurter Kålrabi Linser Løg Majs Pastinak Peberfrugt Persillerod Porre Rosenkål Rødbeder Savojkål Knoldselleri Skorzonerrod Sommerkål Spidskål Spinat Squash Tomat Ærter 22

190 Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Fisk er sundt og rige på fiskeolier, D-vitamin, jod og selen. Næringsstoffer, som er svære at få fra andre madvarer. De landsdækkende kostundersøgelser viser, som tidligere skrevet, at typiske måltider for et barn er uden fisk. Samme undersøgelser fortæller, at børn og unge meget sjældent spiser fisk til aftensmad, men i weekenden spises mere fiskepålæg end til hverdag. Fødevarestyrelsen anbefaler, at større børn spiser g fisk om ugen og yngre børn lidt mindre mængder. Dagtilbuddene opfordres derfor til at sætte fisk på menuen, fx også til mellemmåltiderne. Det er godt at veksle mellem magre og fede fisk samt skaldyr. Magre fisk er bl.a.: Rødspætte Torsk og torskerogn Tun på dåse Rejer Hornfisk Sej Pangasius Fede fisk er bl.a.: Laks Sild Makrel Hellefisk Sardin Ørred Læs mere på 2gangeomugen.dk Rovfisk til børn Rovfisk er bl.a. tun(bøffer), sværdfisk, sildehaj og gedde. Børn under 3 år bør højst spise 25 g pr. uge og børn mellem 4 og 14 år højest 100 g pr. uge. Restriktionen skyldes indholdet af kviksølv i de store rovfisk. Dåsetun er i orden, da de generelt indeholder meget lidt kviksølv, fordi her bruges meget unge, små tun. Fiskepålæg Vær opmærksom på, at noget fiskepålæg måske ikke indeholder særlig meget fisk. Vælg hovedsagligt fiskepålæg med minimum 50 g fisk pr. 100 gram, og variér også fiskepålægget. Vælg gerne fiskepålæg med Nøglehulsmærkning (se side 28 for beskrivelse af nøglehulsmærket). Fiskebranchens hjemmeside med information om 2 gange om ugen kampagnen 23

191 Gælder alle børn i dagtilbud Beregn i gennemsnit gram fisk pr. barn pr. uge. Server mindst én slags fiskepålæg i alle kolde frokoster. 0-3 år Vejledende mængde er ca. 15 g fiskepålæg pr. ¼ skive rugbrød. Vejledende mængde i varm frokost er ca. 50 g fisk pr. barn, når fisk tilbydes som fiskefrikadelle, fiskefilet o.l. Mængden af fisk er lidt mindre, hvis den gives ren i fx sammenkogte retter eller dampet i ovn. 3-6 år Vejledende mængde er ca. 20 g fiskepålæg pr. ¼ skive rugbrød. Vejledende mængde i varm frokost er ca. 65 g fisk pr. barn, når fisk tilbydes som fiskefrikadelle, fiskefilet o.l. Mængden af fisk er lidt mindre, hvis den gives ren i fx sammenkogte retter eller dampet i ovn. Inspirations- og variationsliste for fisk og fiskepålæg Listerne kan bruges til inspiration eller fortælle, hvor varieret jeres fisk og fiskepålæg har været i løbet af en uge. Kryds derfor af på listerne, hvilke fisk der er blevet serveret for børnene i løbet af en uge. Skriv selv de fisk og skaldyr på, som evt. mangler på listerne. Drøft jeres resultater med personalegruppen. Udfyld, hvilke fisk I skal give ugen efter for at opnå så stor variation som mulig mellem magre og fede fisk. Kold frokost Varm frokost Uge: m ti o to fr Uge: m ti o to fr Laks Laks Makrel Makrel Muslinger Muslinger Rejer Rejer Rødspætte Rødspætte Sardin Sardin Sej Sej Sild Sild Skrubber Skrubber Torsk Torsk Torskerogn Torskerogn 24

192 Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød - hver dag Ifølge Fødevarestyrelsen må vi meget gerne spise kartofler hver dag. Kartofler hver dag hører med til sund mad, da kartofler er fedtfattige og indeholder mange kostfibre og vitaminer, især C-vitamin. I praksis betyder det kartofler frem for ris og pasta, da kartofler bidrager med langt flere næringsstoffer end ris og pasta. Også de orangerøde søde kartofler (Yams) har flere næringsstoffer end ris og pasta. Som variation til kartoflerne anbefales fuldkornsris eller fuldkornspasta et par gange om ugen. Kartofler, ris og pasta i dagtilbuddet: I de varme frokostmåltider tilbydes kartofler oftere end pasta og ris. Når der tilbydes ris, pasta, bulgur, cous cous og lignende korntyper, er det hovedsagligt fuldkornsprodukter frem for almindelige hvide ris og hvedepasta. Ris og pasta indeholder lidt flere kalorier og færre vitaminer og mineraler end kartofler, også selvom der vælgesfuldkornsris eller fuldkornspasta. Når vi erstatter kartofler med ris eller pasta bør vi derfor spise flere grøntsager og frugter i måltidet for at opnå samme mængde næringsstoffer som et måltid med kartofler. Ud over flere næringsstoffer giver fuldkornsprodukterne også en bedre mæthed og fordøjelse end produkterne uden fuldkorn. Med til gruppen ris og pasta hører også bulgur, cous cous samt andre korntyper som hvedekerner, speltkerner og perlebyg, der hovedsagligt også skal være fuldkornsprodukter. Vælg gerne produkter med Fuldkornslogo (se side 26 for beskrivelse af fuldkorn).

193 Fuldkorn, brød og gryn Brød og gryn er vigtige i dagens måltider, især hvis man vælger fuldkornsprodukterne. Brød og gryn fremstilles af korn. Korn kan inddeles i fuldkorn og finere mel typer. Fuldkorn er det hele korn, dvs. med alle skaldele, som er rige på kostfibre, vitaminer og mineraler. Fuldkorn er fedtfattige og mætter i lang tid og derfor vigtig for vores sundhed. Fuldkorn findes både hele og forarbejdede, fx knækkede eller malet til fuldkornsmel. Det har altså ingen betydning for næringsindholdet, hvor findelt kornet er. Mørkt malet rugbrød er derfor lige så sundt som rugbrød med hele eller knækkede kerner. Små børn kan først fordøje de hele eller knækkede korn og kerner, når de kan tygge dem godt, derfor er malet brød bedst for dem. Fuldkorn findes bl.a. i rugbrød, fuldkornsbrød, havregryn og mysli. I de finere mel typer har man fjernet kornets skaldele, og dermed en række vigtige kostfibre, mineraler og vitaminer. Eksempler på finere mel typer er almindelig hvedemel og sigtet rugmel. Er du i tvivl, om et produkt indeholder fuldkorn, er Fuldkornslogoet en god rettesnor. Fuldkornslogoet gives til produkter, der har et højt indhold af fuldkorn og et lavt indhold af sukker, fedt og salt. Læs mere på fuldkorn.dk Alle brød kan indeholde fuldkorn, men i større eller mindre mængder. I brød med det nye fuldkornslogo er mindst halvdelen fuldkorn, samtidig med at indholdet af sukker, fedt og salt er lavt. Fuldkornslogoet giver garanti for, at det er et sundere valg. Brød med fuldkornslogo kan også være lyst i farven, fordi det er bagt på fx hvid hvede, som er lyst fuldkornsmel. Grovbrød er ofte brød, hvor finere mel typer udgør hovedparten af melet, og fuldkorn indgår i mindre mængder. Almindeligt franskbrød og sigtebrød består udelukkende af finere mel typer og er uden fuldkorn. Kostfibre, tyggearbejde og børn Fordelene ved kostfibre er, at de mætter godt og i lang tid, de fremmer fordøjelsen og forebygger forstoppelse. Samtidig bidrager kostfibre ikke nævneværdigt med energi. Kostfibre findes også i frugt og grønt. Børn har dagligt brug for kostfibre, men for mange kan medføre, at børnenes energiindtag bliver for lavt. Rugbrød og rå grøntsager kræver meget tyggearbejde, især for små børn, med risiko for at de ikke bliver mætte af måltidet og dermed får et for lavt energiindtag. Derfor anbefales børn brød både med og uden fuldkorn. Fuldkorn Fuldkorn defineres som hele kerner og som forarbejdede kerner f.eks. valsede, knuste og malede. Det er fuldkorn når alle dele af kernen, både kim, frøhvide og den ydre skal anvendes og i samme forhold som i en intakt kerne. I Danmark defineres fuldkorn som kerner kommende fra hvede, rug, byg, havre, majs (tørret), hirse, ris, durra/ sorghum. Fuldkornsmel er mel fra disse sorter, hvor alle kernens bestanddele er bibeholdt. Fuldkorn er sundt, fordi alle de gode mineraler, vitaminer, fedtstoffer, proteiner, kulhydrater og fibre netop er bevaret. Fuldkorn gør det nemmere at holde vægten, giver en bedre fordøjelse, giver større mæthed. Mange frø forveksles ofte med kerner, men har ikke fuldkornets egenskaber, eks.: Solsikke Hørfrø Græskar Sesam 26

194 De officielle anbefalinger Variér mellem forskellige kornprodukter, så mindst halvdelen af børnenes brød- og grynindtag stammer fra rugbrød og havregryn. Det resterende brød kan varieres mellem andre fuldkornsprodukter og finere hvidt brød, fx hvedeboller og sigtebrød. Uanset hvilken brødtype, er det godt at vælge brød med gods i og meget lidt fedt, maksimalt 7 gram/100 gram og sukker maksimalt 5 gram/100 gram. Riskager, knækbrød, tvebakker og skorper kræver meget tyggearbejde og kan ikke erstatte brød i måltiderne, da de fylder meget i maven uden at bidrage med særlig meget energi og næring. Desuden mætter de ikke barnet særlig længe. Måltider med korn I dagtilbuddet er det godt at servere rugbrød i mindst halvdelen af ugens måltider med brød. I resten af måltiderne med brød varieres mellem andre fuldkornsbrød og finere brødtyper. Alle brød bør have et lavt indhold af fedt og sukker. Når der spises grød, bør den hovedsagligt laves på fuldkorn, som f.eks. havregryn. Grundet sin lave næringsværdi bør risengrød kun gives ved juletid, hvor der er tradition for den. Hvis der serveres grød til frokost, bør mellemmåltiderne den dag bestå af de madvarer, som frokosten ikke har bidraget med, dvs. fisk, kød og/eller æg samt frugt og grønt. Riskager, knækbrød, tvebakker og skorper bør begrænses mest muligt. 27

195 Spar på sukker - især fra sodavand, slik og kager Det fjerde kostråd i Kostkompasset omhandler sukker. Anbefalingen er, at både børn og voksne bør spare på sukkeret især fra sodavand, slik og kager. Nøglehulsmærket kan bruges som pejlemærke, når man skal finde det sundeste valg indenfor samme fødevaregruppe. Vidste du, at: Hovedparten af det sukker, vi spiser i form af slik og søde drikke, kommer fra mellemmåltiderne, men morgenmaden er også relativt sød blandt de små børn. Slik er det, der hyppigst spises til mellemmåltider i løbet af dagen, både hverdag og weekend, hos børn og unge. Det er en fælles nordisk mærkningsordning, der skal gøre det sunde valg lettere. Nøglehullet stiller krav til indholdet af kostfiber, fedt, salt og sukker indenfor 25 fødevaregrupper, og kan derfor bidrage til en sund og varieret kost. Læs mere på noeglehullet.dk Kroppen har ikke brug for sukker, da sukker kun indeholder kalorier og ingen vitaminer og mineraler. Sukker omtales derfor som tomme kalorier. For meget fedt i maden bidrager også med tomme kalorier. For at gro og vedligeholde kroppen normalt, bør børn indtage sund mad, mælk og vand. Svendborg Kommune anbefaler derfor, at et råderum til tomme kalorier er forbeholdt forældrene, og ikke de kommunale institutioner. Se også afsnittet Råderummet er forældrenes på side 40. Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød Kroppen har brug for fedt, men ikke alt fedt er lige sundt, og for meget fedt øger risikoen for, at barnet bliver overvægtigt. Det sunde fedt findes i bl.a. planteolier, bløde/flydende plantemargariner, minarine, majonæse, remoulade, nødder, mandler, kerner, avocado og fisk. Det usunde fedt findes især i smør, blandingsprodukter, hårde margariner, kokosfedt, mælkeprodukter, ost og kød. Ved at vælge de sunde fedtstoffer tilgodeses barnets behov for de livsnødvendige fedtsyrer og fedtopløselige vitaminer. Specielt de helt små børn har brug for ekstra fedtstof. Men fra 1 år har de, ud over det fedtstof, som den almindelige varierede mad og letmælken bidrager med, ikke længere brug for ekstra fedtstof. Fedtstof på brødet og i madlavningen bør fortrinsvis være de sunde fedtstoffer. Kun under magert pålæg og pålæg, som let glider af brødet, er det nødvendigt at bruge fedtstof som fx plantemargarine og majonæse. Kød og æg Kød, indmad og æg er gode kilder til protein, jern og B-vitaminer, og er vigtige i børns mad. Anbefalingen er derfor, at der gives mindst en slags kødpålæg eller æg i alle kolde frokoster. Serveres der varm mad i dagtilbuddet 1-2 gange om ugen, anbefaler Fødevarestyrelsen, at der tilbydes mindst et måltid med kød hver 2. uge. Serveres der 28

196 varm mad mere end 2 gange om ugen, tilbydes mindst et måltid med kød om ugen. Kød og kødpålæg bør max. indeholde 10 g fedt pr. 100 gram. Vælg gerne produkter med Nøglehulsmærkning. Erstatning for kød Bælgfrugter som kikærter, bønner og linser kan fint erstatte kød i supper, sammenkogte retter, frikadeller, salater og pålæg. Ost Ost er en god kilde til næringsstoffer, når der vælges magre oste. Til pålæg anbefales det at bruge ost med max. 17 g fedt pr. 100 gram og begrænse mængden, så ost kun indgår i enkelte brødmåltider i løbet af ugen. For smagens skyld kan der i varme retter bruges en lidt federe ost, så længe mængden begrænses. Friskost kan med fordel anvendes som fedtstof i stedet for smør og blandingsprodukter under pålæg. Vidste du, at: Indtaget af ost blandt børn og unge gennem de sidste år er steget til et uhensigtsmæssigt niveau. Mindst 4 måltider i dagtilbuddet I dagtilbuddet bliver børnene passet mange timer hver dag. Derfor er det vigtigt, at børn spiser mindst 4 måltider i dagtilbuddets åbningstider. Når maden fordeles over mange måltider, gør det det også lettere at få dækket behovet for de mange forskellige næringsstoffer, barnet har brug for. Desto flere måltider med sund mad, desto flere næringsstoffer får barnet. Samtidig svinger børns appetit meget i løbet af dagen. Nogle børn er fx mere sultne om formiddagen, andre har større appetit om eftermiddagen. Med tilbud om mange måltider kan børnene spise sig mætte, når appetitten er der. Alle måltider er derfor lige betydningsfulde. I dagplejen, vuggestuer og børnehaver anbefales følgende måltider: Morgenmad Formiddagsmad Frokost Eftermiddagsmad Sen eftermiddagsmad Mælkeprodukter i madlavningen Når der anvendes mælkeprodukter i madlavningen, dvs. i supper, gryderetter, dressinger osv., anbefales fedtindholdet til max. 10 g fedt pr. 100 gram. Ved at anvende mælkeprodukter med maksimalt 10 % fedt får børnene fortsat de gode næringsstoffer samtidig med, at det usunde fedt begrænses. Mellemmåltid om formiddagen Måltidsur Frokost Mellemmåltid om eftermiddagen Spis varieret og bevar normalvægten Mæt i sund mad Børn har brug for mange måltider mad i løbet af en dag, da deres mavesæk ikke kan rumme så meget af gangen, og derfor ofte bliver sultne. Når børn er mætte, har de større overskud til at klare dagens mange udfordringer. Maden, som kommer ned i mavesækken, skal derfor være både mættende og rig på næringsstoffer, hver gang barnet spiser et måltid. Et godt mættende måltid holder typisk et par timer. Derfor er børnene også sultne omkring kl , det er nemlig ca. et par timer efter eftermiddagsmåltidet. Alt i alt har både små og store børn brug for at spise 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider hver dag. I øvrigt gælder det også for de fleste voksne. Morgenmad Sent mellemmåltid om eftermiddagen Bagerst i dette hæfte kan Måltidsuret tages ud og sættes op på opslagstavlen. 29

197

198 Får børnene nok måltider, mens de passes? Brug måltidsuret til at tage en snak i hele personalegruppen, om I tilbyder nok måltider til børnene i løbet af dagen. Læs afsnittende om Varieret mad og Mellemmåltidets øvrige funktioner, som står nedenfor, og brug disse til at drøfte, om I evt. skal foretage nogle justeringer i forhold til dagens måltider. Drøft også, om forældrene har brug for vejledning af jer om mellemmåltider, når børnene kommer sultne og trætte hjem fra en dag i dagtilbuddet. Gør måltidsuret synligt Hæng gerne måltidsuret op, så forældrene også kan se, hvor mange måltider I tilbyder. Måltidsuret er desuden godt at bruge i samtaler med nye forældre, samt opfordre forældrene til at benytte i weekender og ferier. Det fastholder de sunde vaner, som er gode for hele familien. Forplejning eller madpakker I Svendborg Kommunes dagtilbud er det forskelligt, hvilke måltider det enkelte dagtilbud sørger for, og hvilke måltider forældrene giver deres børn madpakke med til. I dialogen om, hvem der søger for hvilke måltider, kan det også være godt at anvende måltidsuret, da det fint illustrerer, hvor mange måltider barnet har behov for. Er dagen kort, er det få, og er dagen lang, skal der flere måltider med. Så husk også mellemmåltiderne i madpakken og sørg for, at børnene også opfordres til at spise deres medbragte mellemmåltider. Varieret mad Udover mange måltider på en dag, har børn også brug for varieret mad det vil sige mange forskellige slags madvarer. Alle de vitaminer, mineraler, kostfibre, energigivende stoffer samt andre næringsstoffer kroppen har brug for til vedligeholdelse og vækst, findes naturligt i vores madvarer, men i forskellige mængder fra madvare til madvare. Derfor er det vigtigt, at børnene præsenteres for lidt af det hele, så de lærer at spise varieret. Det er ikke nødvendigt at få alle næringsstoffer hver dag, men over en periode - for eksempel en uge er det vigtigt at have spist mange forskellige madvarer. Desto flere forskellige madvarer børnene spiser, desto flere gode næringsstoffer får de. Ved at spise forskellige typer madvarer fra alle fem grupper herunder, sikres, at børnene får varieret mad i dagtilbud. Frugt og grønt Brød og gryn Kartofler, ris og pasta Kød, fisk, æg, ost og mælk Fedtstof Frugt og grønt samt brød, gryn, kartofler, ris og pasta er alle madvarer, som børnene bør spise mest af på en dag. I dagtilbuddet bør disse to grupper derfor indgå i alle dagens måltider, dvs. både i hovedmåltiderne og alle mellemmåltiderne. Kød, fisk, æg og ost er også vigtige madvarer i børnenes hverdag, men i mindre mængder. Derfor er det tilstrækkeligt at servere disse madvarer til frokost. Fedtstoffer som smør, plantemargarine og olier er ligeledes uundværlige næringsstoffer, men børn over 1 år behøver kun meget lidt af disse for at være dækkede. Spar derfor på fedtstofferne og brug fortrinsvis de vegetabilske som plantemargarine og planteolier. Nøjes med at give smør og blandingsprodukter i ét af dagens måltider, fx på nybagt brød til eftermiddagsmåltidet. Kolde og varme frokostmåltider er ernæringsmæssigt lige gode, og ved at veksle mellem begge dele giver det større variation i maden. Madskema til varieret mad Morgenmad Formiddagsmad Frokost Eftermiddagsmad Sen eftermiddagsmad Brød og/eller gryn samt frugt og/eller grønt Brød, gryn, kartofler, ris eller pasta samt frugt og/eller grønt Brød, gryn, kartofler, ris eller pasta samt frugt og/eller grønt plus kød, fisk og/ eller æg samt evt. lidt ost Brød, gryn, kartofler, ris eller pasta samt frugt og/eller grønt Brød, gryn, kartofler, ris eller pasta samt frugt og/eller grønt 31

199 Har appetitten svigtet til morgenmaden eller denne været fattig på mæthed og næringsstoffer, er der langt til frokost for barnet. Derfor er det godt, at barnet tilbydes et godt formiddagsmåltid i dagtilbuddet. Et måltid, som gør barnet glad og giver overskud til leg, aktiviteter og sociale kontakter. Oplever I, at børnene er meget sultne til fx formiddagsmåltidet, kan de tilbydes mere af de madvarer, som typisk ellers ville indgå i frokosten. Derved sikres børnene alligevel deres næringsstoffer, hvis de skulle spise mindre til frokost. Alternativt kan I begrænse indtaget til formiddagsmåltidet og samtidig rykke frokosten til tidligere på formiddagen, så afstanden mellem formiddagsmåltidet og frokosten bliver mindre. Godt for de småtspisende og dem med krudt Mellemmåltiderne er også meget vigtige for børn, som er småtspisende, dvs. dem, som ikke spiser så meget af gangen. Disse børn kan have svært ved at få dækket deres daglige behov for næringsstoffer med risiko for undervægt, hvis ikke de tilbydes mange måltider i løbet af en dag. Jo længere tid der er mellem måltiderne, desto mere sultne bliver børnene, oftest så sultne, at de helt mister appetitten til maden. At samle appetit til maden er for normaltspisende voksne mennesker. Mellemmåltidets øvrige funktioner Supplerer frokosten Foruden at mætte børnene og tilføre dem energi, vitaminer og mineraler, er mellemmåltidets funktion også at supplere frokosten. Er frokosten en dag uden kød, fisk og grove grøntsager, bør børnene tilbydes disse madvarer til mellemmåltiderne. Derved sikres børnene alligevel næringsstofferne, som kommer fra kød, fisk og grove grøntsager, når de passes i dagtilbuddet. Et slag for formiddagsmåltidet For få år siden var formiddagsmåltidet et overset måltid i især børnehaverne, men heldigvis er der i dag kommet mere fokus på dette vigtige mellemmåltid, så børnene kan fortsætte den gode vane med at blive tilbudt et solidt, sundt formiddagsmåltid med fx fuldkornsbrød og frugt og/eller grønt. Det er derfor også en myte, at mellemmåltiderne tager appetitten til hovedmåltiderne. Faktisk forholder det sig omvendt: Mangel på mellemmåltider stjæler appetitten på grund af sult og utilpashed. Så det er vigtigt at tilbyde børn mad ca. hver 2. time dagen igennem og det uanset barnet er under-, normal- eller overvægtigt. Børn fuld af krudt, som brænder meget energi af i løbet af dagen, har også brug for at blive fyldt op af mellemmåltiderne, både for at få næringsstoffer, men også for mæthedens skyld. Alle dagens måltider skal helst ses som tilbud om mad, hvor børnene selv bestemmer, hvor meget de kan spise. 32

200 Tallerkenmodellen Uanset om frokosten består af varm eller kold mad, er det en god idé at fordele de enkelte madvarer efter Y-tallerkenen. Y-tallerkenen er med til at sikre, at børnene får et sundt frokostmåltid, idet fordelingen af madvarer i modellen følger børnenes behov for næringsstoffer. Selvom kød, fisk, æg, ost og fedtstof er vigtige for vores sundhed, har vi kun brug for dem i mindre mængder. For både kold og varm mad gælder, at barnet først tilbydes ny mad, når barnet har spist hele sin portion. Tilbydes barnet ved hver nye portion mad efter Y tallerkenmodellen, sikrer man, at barnet spiser varieret. Gi madpakken en hånd - også til frokost En god og sund madpakke/frokost består af fem ingrediensgrupper - en for hver finger. Husk hånden når du køber ind, tilbereder frokost eller smører madpakke. Fingrene består af: Grønt - gnavegrønt, salat eller pålæg Brød - helst rugbrød eller groft brød Pålæg - kød, ost eller æg Fisk - mindst én slags fiskepålæg Frugt - det friske og søde Læs mere om hånden på altomkost.dk Y-tallerkenen kan desuden være med til at forhindre, at børnene spiser ensformigt og får for meget af en bestemt madvare. Ved at følge Y-tallerkenen lærer børnene samtidig, at et måltid består af forskellige madvarer og giver forskellige oplevelser med smag, duft og konsistens. Y-tallerkenen kan bruges fra barnet er 9 måneder og resten af livet. For kold mad gælder følgende mængder: Børnene tilbydes ca. dobbelt så meget brød som kød, fisk, æg, ost og fedtstof tilsammen, og lige så store mængder grønt og evt. frugt tilsammen, som brødet fylder. I det varme måltid er mængderne på tallerkenen: 1/5 til kød, fisk, æg, ost og fedtrig sovs, og 2/5 til brød, kartofler, ris og/eller pasta. De sidste 2/5 af tallerkenen fyldes med grønt og evt. frugt. I sammensatte retter, dvs. gryderetter og ovnretter, bør der anvendes mindst dobbelt så meget grønt som kød i retten. Ved opøsning bør brød, kartofler ris og/eller pasta fylde mellem 1/3 og halvdelen af tallerkenen og kød og grøntsagssovs også mellem 1/3 og halvdelen af tallerkenen. Spiser børnene frugt til mellemmåltid, indgår frugten oftest ikke i frokosten, og omvendt hvis grøntsager spises til mellemmåltid. 33

201 Sluk tørsten i vand Kroppen har brug for vand for at kunne fungere. Derfor er det vigtigt, at børn drikker vand, når de er tørstige. De bliver uoplagte og trætte, hvis de mangler væske. Vand tilfører kroppen væske uden at tilføre kalorier fra sukker og fedt. Vand fra hanen i Danmark er rent og indeholder mineralerne kalcium, jod og magnesium. Koldt vand slukker tørsten godt, og er derfor den bedste måde at dække kroppens væskebehov på. Lær børnene så tidligt som muligt, at det er dejligt at drikke vand. Vand giver ikke tomme kalorier eller optager plads fra andre næringsstoffer, i modsætning til sodavand og saftevand. Vand skader heller ikke tænderne, som sukkeret og kulsyren fra de søde læskedrikke kan gøre det (læs mere om tomme kalorier på side 40). Børns behov for væske er meget varierende afhængig af alder, størrelse, aktivitetsniveau og klima. De fleste børn har en naturlig fornemmelse af tørst. Sørg derfor for, at børnene har nem og fri adgang til at få dækket deres behov for vand. Det kan fx gøres ved at have en bakke med frisk vand og glas stående klar, så børnene selv kan forsyne sig med vand, når behovet opstår. Vær også opmærksom på, at vanddrikkeriet ikke overdrives og bliver en dårlig vane. 34

202 Børn og økologisk mad Dette afsnit understøtter målet Spis gerne økologiske fødevarer, der følger årstiden fra den overordnede Mad- og måltidspolitik. Økologi Ordet økologi betyder læren om naturens husholdning. Økologiske producenter går ind for at producere fødevare på en naturlig måde. Produktion af økologiske fødevarer bygger derfor på principper, der tager hensyn til miljø og dyrevelfærd. Økologiske producenter anvender derfor ikke sprøjtegifte og er imod gensplejsning til føde til mennesker og til foder til dyrene. Planter har brug for kvælstof som næring, derfor bruger økologiske landmænd kvælstofholdig gødning fra husdyr og planter, men aldrig kunstig gødning. Af hensyn til vandmiljøet spares der på mængden af naturlig gødning, da for meget kvælstof fører til forurening og iltsvind i have og fjorde. Vidste du at Økologi ikke er så dyrt, hvis man køber årstidens produkter. Økologisk mælk indeholder flere antioxidanter end konventionelt produceret mælk. Økologiske produkter indeholder færre pesticidrester end konventionelt fremstillede produkter. Den eventuelle sundhedsfremmende og/eller forebyggende effekt af at spise økologisk kendes ikke, og det vil derfor være forkert at sige, at økologi er sundhedsfremmende. Man ved dog, at overgangen til en økologisk husholdning ofte skaber generelt sundere madvaner og en sundere livsstil. Husdyrvelfærden går ud på, at økologiske husdyr skal have gode forhold, der er i overensstemmelse med deres naturlige adfærd og behov. Ud over at tilgodese deres naturlige adfærd og behov, er kravene desuden, at økologiske høns, køer, svin og andre husdyr: Har god plads at røre sig på Har adgang til udearealer, når årstiden tillader det Får grovfoder, som er godt for deres velbefindende og forebygger sygdomme Skal have økologisk foder (indtil 2012 må op til 5 % af foderet til svin og fjerkræ være ikkeøkologisk) Forarbejdede fødevarer med ø-mærke Ø-mærkede fødevarer må ikke indeholde kunstige farvestoffer og sødemidler, og reglerne for tilsætning af stoffer med E-numre er langt skrappere for økologiske fødevarer end ikke-økologiske fødevarer. I ikke-økologiske fødevarer er det for øjeblikket tilladt at bruge 370 forskellige tilsætningsstoffer. I økologiske fødevarer må der bruges 49 tilsætningsstoffer. Selvom EU har givet tilladelse til at bruge nitrit i økologiske produkter, er de danske producenter enige om ikke at bruge det, da stoffet er under mistanke for at være kræftfremkaldende. Næsten alle ikke-økologiske pålægsprodukter indeholder nitrit, da det virker konserverende og giver kødpålæg en rød farve. 35

203 Kunstige farvestoffer og børn Et stort studie viste for et par år tilbage, at der er en sammenhæng mellem indtag af kunstige farvestoffer i kategorien azofarvestoffer og hyperaktivitet blandt børn. Azofarvestofferne fra undersøgelsen omfatter: Tatrazin (E102) Quinolin gult (E104) Sunset Yellow FCF (E110) Azorubin (E122) Ponceau 4R (E124) Allura Red AC (E129) Ud fra et forsigtigshedsprincip er det anbefalessesværdigt at undgå mad, der indeholder disse farvestoffer, til børn. Effekten af at spise økologisk Man kender ikke på nuværende tidspunkt effekten af at spise økologisk. Det kan ikke entydigt vises, at økologiske fødevarer indeholder flere sundhedsfremmende stoffer end ikke-økologiske fødevarer. Man er dog enige om, at økologiske fødevarer ikke indeholder pesticider og nitrit, men om overgang til økologiske fødevarer for at undgå disse stoffer vil have en positiv effekt på sundheden, vides ikke, og det vil således handle mere om at tage udgangspunkt i et forsigtighedsprincip, mere end reel videnskab. Man kan sige, at sundhed er en kompliceret størrelse, der påvirkes af mange faktorer, og det vil derfor være forkert at sige, at økologi er sundere. Man ved dog, at overgangen til en økologisk husholdning ofte skaber generelt sundere madvaner og en sundere livsstil. Men derfor skal vi som forbrugere alligevel være opmærksomme på, at der produceres økologiske produkter, som vi også bør spare på. Her tænkes bl.a. på slik, kager, pålægschokolade, ost og kød. Så læs altid på Det danske Ø-mærke EU s økologi mærke fedt- og sukkerindholdet i en vare, også de økologiske, og følg Kostkompasset, også når du handler økologisk. Sprøjtegifte Som nævnt tidligere anvender økologiske producenter ikke sprøjtegifte. Sprøjtegifte kaldes også for pesticider. Dem bruger den ikke-økologiske landmand og gartner til at dræbe ukrudt, skadedyr og svampesygdomme med, eller for at regulere plantens vækst. Pesticidrester i vores madvarer forekommer oftere i frugt og grønt end i andre madvarer, som også er ikke-økologiske. Pesticidrester findes også i vores grundvand grundet sprøjtning af markerne. Forureningen med sprøjtemidler i grundvandet er stigende. Undersøgelser tyder på, at pesticider og andre hormonforstyrrende stoffer bl.a. påvirker mænds evne til forplantning. Uanset om frugt og grøntsager er økologiske eller ej, er det altid en god ide at skylle frisk frugt og grønt grundigt med koldt vand, inden det serveres for børnene, og aftørre, da virus og bakterier kan forekomme på overfladen. Læs mere på Økologisk Landsforenings hjemmeside på okologi.dk 36

204 Hvorfor økologiske fødevarer? Økologi er fornuftig, fordi Maden er uden giftige sprøjterester og hormonforstyrrende stoffer Maden er uden kunstige farvestoffer og sødemidler Maden er uden tilsætningsstoffer, som kan skade os Der muligvis kan være en sundhedsfremmende effekt ved økologiske madvarer, det vides dog ikke endnu Hav, fjorde og landbrug bevares renere Naturen er rigere på vilde plante- og dyrearter Grundvandet spares for sprøjtegifte Økologiske dyr har bedre leveforhold Nej til gensplejsede afgrøder betyder naturlig mad til mennesker og dyr Økologi og klimaet Økologisk frugt og grønt dyrket klimavenligt, dvs. efter hvornår de har sæson i Danmark, er at foretrække, når både fordelene ved økologi og klimavenlighed skal tænkes ind. Økologiske tomater og agurker bør klimamæssigt fortsat transporteres hertil fra Sydeuropa. Klimamæssigt er det næstbedste efter økologi sæsonens lokale danske frugter og grøntsager. I forhold til naturen, dyrene og klimaet bør kornprodukter, kød, fisk og mejeriprodukter også handles økologisk og lokalt. Dyrk selv økologisk Tomater kan let dyrkes økologiske og på friland i dagtilbuddet. De er nemme at passe, gror hurtigt med godt udbytte, hvilket er sjovt for børnene at følge, og giver smag og duftmæssigt også mange gode oplevelser. Har I mod på mere, kan det også være sjovt at dyrke squash, meloner og kartofler, og måske I også får held med et par små frilandsagurker. Børn, klima og økologi Børn vil naturligt gerne passe på klimaet, dyrene og naturen, hvorfor klima og økologi er gode temaer at tage op med børnene. I afsnittet Den gode oplevelse er der flere idéer til, hvordan I kan inddrage børnene i en klimavenlig økologisk verden. Tre råd om mad og klima 1. Spis rigeligt med frugt og grønt og mindre kød og mejeriprodukter 2. Køb mere lokalt og årstidens madvarer 3. Undgå at smide mad ud tilbered kun den mængde, du har brug for Læs mere på forbrugerkemi.dk Ifølge Forbrugerkemi.dk er der gode miljømæssige grunde til at spise lokalt producerede fødevarer og vælge årstidens frugt og grøntsager fra Danmark. Se liste på næste side for at få et overblik over årets danske frugter og grøntsager, som med gode tanker for klimaet, kan købes, når de er i sæson. 37

205 38 Månedens danske frugt og grønt Januar Champignoner Gulerødder Hvidkål Jordskokker Kartofler Kinakål Løg Pastinak Persillerod Porrer Rosenkål Rødbeder Rødkål Selleri Æbler Juli Bladbeder Blomkål Broccoli Bær Champignoner Gulerødder Jordbær Jordskokker Kartofler Kinakål Løg Persille Radiser Salat Spidskål Spinat Ærter Februar Champignoner Grønkål Gulerødder Hvidkål Jordskokker Kartofler Løg Pastinak Persillerod Porrer Rosenkål Rødbeder Rødkål Selleri Æbler August Asier Bladbeder Bladselleri Blomkål Blommer Broccoli Bær Bønner Champignoner Gulerødder Hvidkål Jordskokker Kartofler Kinakål Løg Majs Persille Porrer Pærer Radiser Rødbeder Rød Rødkål Salat Spidskål Spinat Squash Æbler Ærter Marts Champignoner Grønkål Gulerødder Hvidkål Jordskokker Kartofler Løg Pastinak Persillerod Porrer Rosenkål Rødbeder Rødkål Selleri Æbler September Asier Bladbeder Bladselleri Blomkål Blommer Broccoli Bønner Champignoner Grønkål Gulerødder Hvidkål Jordskokker Kartofler Kinakål Løg Majs Pastinak Persille Persillerod Porrer Pærer Radiser Rosenkål Rødbeder Rødkål Salat Selleri Spidskål Spinat Squash Æbler April Champignoner Gulerødder Hvidkål Jordskokker Kartofler Løg Porrer Rabarber Radiser Rosenkål Rødbeder Salat Selleri Spinat Æbler Oktober Asier Bladbeder Bladselleri Blomkål Broccoli Champignoner Grønkål Gulerødder Hvidkål Jordskokker Kartofler Kinakål Løg Majs Pastinak Persille Persillerod Porrer Pærer Radiser Rosenkål Rødbeder Rødkål Salat Selleri Spidskål Spinat Squash Æbler Maj Asparges Champignoner Persille Rabarber Radiser Salat Spinat November Blomkål Champignoner Grønkål Gulerødder Hvidkål Jordskokker Kartofler Kinakål Løg Pastinak Persillerod Porrer Pærer Rosenkål Rødbeder Rødkål Salat Selleri Æbler Juni Asparges Bladbeder Blomkål Broccoli Champignoner Gulerødder Jordbær Kinakål Løg Persille Rabarber Radiser Salat Spidskål Spinat Ærter December Blomkål Champignoner Grønkål Gulerødder Hvidkål Jordskokker Kartofler Kinakål Løg Pastinak Persillerod Porrer Pærer Rosenkål Rødbeder Rødkål Selleri Æbler

206 Tomater og agurker er ikke på listen Når tomater og agurker ikke er på listen, skyldes det, at tomat- og agurkeplanter skal plantes allerede om vinteren, hvis de skal være modne om sommeren. Væksthusene skal derfor opvarmes tidligt på sæsonen. I forhold til de sydeuropæiske tomater og agurker, som dyrkes på friland, har de danske tomater og agurker et langt større forbrug af energi, selv når den lange transport regnes med.

207 Råderummet er forældrenes Dette afsnit understøtter princippet Råderummet er forældrenes fra den overordnede Mad- og måltidspolitik. Spiser børn og unge varieret mad og mange måltider om dagen, samt følger Kostkompasset med De 8 kostråd, er der lidt ekstra plads til søde sager og madvarer med meget sukker og/eller fedt. Denne ekstra plads til tomme kalorier kaldes råderummet. For de 0 2-årige er råderummet på 0 kj om ugen For de 3 6-årige er råderummet på kj om ugen Til sammenligning giver 4 mariekiks 300 kj, en mælkesnitte ca. 480 kj og 50 g slikmix ca. 800 kj. 0-2 årige Hvis barnet ofte indtager mere end råderummet, er der risiko for, fejlernæring og øget vægt. Ifølge de seneste nationale undersøgelser får 6 ud af 10 børn for meget sukker. Læs mere i afsnittet: Spar på sukker - især fra sodavand, slik og kager på side 28. Et tyndt eller almindelig bygget barn tåler ikke søde og fede sager bedre end andre børn. De optager blot pladsen til de sunde madvarer, hvilket betyder, at barnet får for få næringsstoffer. Hos børn, som ikke bevæger sig nok, øger søde sager og fed mad tillige risikoen for overvægt. Børns manglende koncentration og uoplagthed kan også skyldes dårlig ernæring. At råderummet er forældrenes betyder, at børn og unge ikke skal have tomme kalorier der fylder råderummet mens de færdes i de kommunale institutioner. Retten til at give sit barn søde sager og andre tomme kalorier skal være forældrenes/familiens og ikke kommunens. Hvorvidt man i dagtilbud ønsker at arbejde ud fra dette princip, er op til den enkelte institution, men princippet kan være en god guide til at begrænse børns indtag af tomme kalorier. 3-6 årige Søde sager Slik, is, kager, kiks, småkager, chokolade, sodavand, saftevand og andre søde drikke er alle velkendte eksempler på søde sager med et højt indhold af sukker og/eller fedt. Deres bidrag i kroppen er primært i form af meget energi og få eller ingen vitaminer og mineraler. Billederne til højre viser. hvor meget råderummet svarer til for aldersgruppen. Sådan skal billederne og teksten forstås. Hvis eksempelvis en 5-årig dreng i løbet af en uge spiser og drikker for kj (7 x 300kJ) - hvilket svarer til det som er vist på billedet for de 3 6 årige - vil et yderligere indtag af søde sager og madvarer med meget fedt og/eller sukker indenfor samme uge, øge risikoen for overvægt, samt fortynde kroppens næringsstoffer ved at optage pladsen for de sunde madvarer. En krop har brug for almindelig mad. 40

208 Madvarer med meget sukker og/eller fedt Mange af vores basisfødevarer findes også i mindre sunde alternativer, såsom frugtyoghurt, kakaomælk, koldskål, hvidløgsflute, flødekartofler, chips, fastfood, pølser, pålæg og oste. Også en del færdigretter og sukkerholdige morgenmadsprodukter er basisfødevarer, som fra producenternes side er tilsat meget sukker og/ eller fedt. Alle disse produkter kaldes for afgrænsede basisfødevarer, fordi de udover at bidrage positivt med næringsstoffer også bidrager med en masse sukker og fedt. Afgrænsede basisfødevarer er altså madvarer med meget sukker og/eller fedt som vi bør begrænse indtaget af, ligesom med de søde sager. Et tyndt eller almindelig bygget barn tåler ikke søde og fede sager bedre end andre børn. Hos børn, som ikke bevæger sig nok, kan mad med et højt indhold af sukker og fedt være med til at øge risikoen for, at de tager på i vægt, eller at de bliver ukoncentrerede og uoplagte. Slik, is, kager, kiks, småkager, chokolade, sodavand, saftevand og chips er alle velkendte eksempler på søde sager og snack med et højt indhold af sukker og/eller fedt. Deres bidrag i kroppen er primært i form af meget energi og få eller ingen vitaminer og mineraler. Basisfødevarer skal forstås som de fødevarer, der udfylder den største del af vores samlede kost. Basisfødevarer er eks.: Brød og gryn Kartofler, ris og pasta Frugt og grønt, herunder bælgfrugter Kød, fisk og æg Mælk og mælkeprodukter, herunder ost Fedtstoffer Hvordan kan man imødekomme, at råderummet er forældrenes? Overordnet set, handler det om at skære kraftigt ned på madvarer med meget sukker og fedt, både i form af kager, slik, is, kiks, sodavand og saftevand, men også at skære ned i mængden af de fødevarer, der tilhører den afgrænsede kost, såsom koldskål, kakaomælk, frugtyoghurt, flødekartofler. intet eller meget lidt fedt og sukker. På koloni, udflugter, i temauger osv. kan hygge ligeledes være med mad fremstillet af sunde madvarer, enten helt uden fedt og sukker eller med et meget lavt indhold af disse ingredienser. Børnene i dagtilbud får til daglig mange måltider med sund varieret mad, og derfor kan de ved festlige begivenheder tilbydes kager, is og boller med fx syltetøj, så længe indholdet af fedt og sukker er lavt, og tilbuddet er helt uden kunstige sødestoffer og farvestoffer. Se opskrifter og inspiration fra side 54. Kunstige sødestoffer og børn Der er ingen kendte sundhedsrisici ved et moderat indtag af kunstige sødestoffer. På trods af, at der ikke er kendte sundhedsrisici, er det ikke anbefalelsesværdigt, at børn spiser eller drikker mad med kunstige sødestoffer. Madvarer og drikkevarer med kunstige sødestoffer kan være med til at vænne børn til den søde smag. Undersøgelser viser, at børn, som spiser meget sødt, generelt spiser og drikker mindre mælk, frugt, grønt, fisk og fuldkorn. Slik, is, kager og læskedrikke med kunstige sødestoffer indeholder sjældent nødvendige næringsstoffer og optager derfor pladsen for rigtig mad med værdifulde næringsstoffer. Frugtyoghurt med tilsatte sødestoffer er, ligesom almindelig frugtyoghurt med tilsat sukker, heller ikke mad for børn. Dels er de for søde, og dels er de tilsatte sødemidler tilsat, for at spare på almindelige madvarer med næringsstoffer, som f.eks. friske frugter. Så her tager sødemidlerne også pladsen for vigtige næringsstoffer, selvom selve yoghurten er sund. Så lær børnene at spise neutrale surmælksprodukter og tilsæt selv frugterne. Til fødselsdage, højtider og andre festlige begivenheder opfordres forældre og personale til at give gode velsmagende alternativer sundere slik og kager med 41

209 Når og hvis fedtstoffer og sukker bruges i madlavning, bør det være i en begrænsede mængder. Sukker og andre naturlige sødestoffer, som fx rørsukker, honning og tørret frugt, kan sparsomt bruges som et krydderi i tilsmagningen af frugtmosen, i brødet eller på grøden. En lille teskefuld sukker ovenpå havregrøden påvirker ikke barnets indtag af næringsstoffer, hvis det er lige det, der skal til, for at havregrøden bliver spist. Prøv i stedet at søde med friske frugter eks. bittesmå æbletern. Fester i dagtilbuddet Til fødselsdage, jul, fastelavn, påske, sommerfester, høstfest, efterårsfester, halloween samt lignende højtider og festlige begivenheder kan det, der deles ud, og den mad, som serveres, fx tage udgangspunkt i et tema, i årstidens madvarer eller selve traditionen. Se nogle eksempler her. Fødselsdag På fødselsdage er det fødselsdagsbarnet, som er i centrum. Dagen kan indeholde sange, historier, lege, udklædning eller måske et særligt tema eller udflugt, som barnet og forældrene forinden har valgt. Temaet kan fx være Troldefest, Indianerfest eller Dyrefest og det, barnet deler ud, kan tage udgangspunkt i temaet, som fx troldeboller, indianerpandekager eller abemad/frugtsalat. Har fødselsdagen ikke et tema, kan uddelingen også være: Ristede boller med skiver af frisk frugt Små pindemadder og tapas Boller formet som en kagemand og pyntet med frisk frugt sat på med glasur Spyd med frisk frugt og grønt Flotte glas med frugtsalat Plastglas med frugtsalat, cellofanpapir og bånd Kager, boller og muffins bagt med frugt eller grønt og med et lavt indhold af sukker og fedt Inspiration til fødselsdage kan også hentes i afsnittet En bar til hverdag og fest. Høstfest En høstfest kan være med gode danske frugter, såsom blommer, æbler og pærer. Høsten byder på friske kornprodukter, så brød og boller er også oplagte. Brød og boller kan bages af børn og voksne og serveres med forskelligt hjemmelavet syltetøj, som børnene også har været med til at fremstille. Et efterårsarrangement Tæt på efterårsferien (kartoffelferien) kan man lave et lille arrangement for børnene, hvor man byder på kartofler og masser af rodfrugter, begge ovnbagte. Hertil en skøn efterårsgryde med kød, gulerødder, løg m.m. Desserten kan være æblemos med mandelsplitter. Julearrangement Til julefesten kan der bydes på luciaboller, gnaveboller med kanel og æble, ovnbagte æblebåde med kanel, klatkager, appelsinbåde og røde julesmoothies. 42

210 Fastelavn Fastelavnsbollen kan være en almindelig god hvedebolle, som pyntes med glasur og en papir- kat på toppen, eller vandbakkelser med fyld af frugt og lidt glasur på toppen. Tønden fyldes med konfetti eller små bløde bolde. Fastelavnsposen består af en frugtstang, gnavegrønt eller frugtspyd i plastpose, grissinistænger, riskager og evt. en lille gave. Posen kan have et tema, fx en sørøvereller klovnepose, hvor indholdet så passer til.

211 Påsken Påsken kan holdes med en påskefrokost, hvor hvert barn medbringer en ret til et fælles varieret påskebord. Temaet er fx kylling, æg og asparges. På hverdage kan der hygges med Smoothies Friske frugtstykker Frossen vandmelon og andre frugtis Hjemmebagte boller Yoghurt med hjemmelavet syltetøj Rugbrødsmadder med friskost og frugt Gnavegrønt med dip Små pandekager Brød med pålæg Hjemmebagte havregrynstoppe På besøg At råderummet er forældrenes kan også gælde, når børnene er på besøg med dagtilbuddet hjemme hos barnet, eller hvis forældrene medbringer noget spiseligt i dagtilbuddet. Den søde tand Ved at tilbyde børnene mange måltider i løbet af dagen og hver gang af mad som mætter, daler interessen for slik, kager og søde sager. Børn og voksnes trang til sødt opstår ofte, når vi er lidt sultne og egentlig trænger til et godt sundt og mættende mellemmåltid. Det kan være en god idé at afslutte alle måltider og især frokosten med et lille stykke frisk saftigt frugt. Det skaber en god smagsbalance i munden, så trangen til søde sager dulmes. Samtidig fortæller og viser det børnene, at måltidet lige straks er forbi. En bar til hverdag og fest En grøntsagsbar eller frugtbar, hvor de forskellige grøntsager eller frugter ligger tilberedt i skåle, kan hurtig rettes an. Børnene kan samle grøntsagerne og frugterne i små poser eller i små skåle. En lille butik eller café med brød og små frugtmadder på fade, som børnene kan købe, kan også være en succes. Baren kan også bruges til fødselsdag og pyntes af børnene med flag og dekorationer. I baren kan børnene hente kagemand eller boller, som er dekoreret med frugtstykker, smoothies samt plasticglas på fod med frugtsalat og paraply. I en lille stofpose på baren kan der ligge sedler med idéer til sjove lege, som fødselsdagsbarnet trækker. Glad for mad Det er en god ide, at personale og forældre viser børnene, at man sagtens kan feste uden usunde kager, slik, is og saftevand. Det gøres bl.a. ved, at de voksne viser en positiv glæde ved den sunde mad til festlige lejligheder. Viser voksne en naturlig glæde ved sunde madvarer, vil det nemlig præge barnets forventninger i en positiv retning. 44

212

213 Dagtilbuddets politik og handleplan for mad og måltider Det kan være en god idé at lave en lokal mad- og måltidspolitik. En lokal mad- og måltidspolitik er et godt styringsredskab for dagtilbuddets mål med maden og måltiderne. For at gøre politikken effektfuld, bør der kobles en konkret handleplan til politikken, hvori detaljerede mål for maden og måltiderne beskrives. Hvor politikken er overordnet, er handleplanen udtryk for de planer, I fx ønsker at gennemføre indenfor det næste år. Brug dette idéhæfte som inspiration til at udforme en lokal mad- og måltidspolitik samt en konkret handleplan. Evaluér politikken og handleplanen mindst en gang om året, fx når I laver årsplan. Det er vigtigt at pointere, at en mad- og måltidspolitik skal laves for børnenes skyld - ikke for politikkens skyld. Beskrivelsen af en politik i dette afsnit tager udgangspunkt i en klassisk måde at gribe politikarbejdet an på. Hvad er en politik En politik er en nedskrevet, fælles vedtaget formulering af krav, ønsker og holdninger i forhold til maden og måltiderne, som indtages i dagtilbuddet. Hovedformål med en politik er: At opnå glade, nysgerrige og mætte, velfungerende børn At skabe sammenhæng mellem teori og pædagogisk praksis At sikre, at alle - medarbejdere som forældre - arbejder mod samme mål At skabe en professionel tilgang til maden og måltiderne Hvad skal en politik sige noget om? Politikken skal sige noget om: Hvordan dagtilbuddet, forældre og pædagoger forholder sig til den mad, der tilbydes og spises i dagtilbuddet Hvordan rammerne for måltiderne i dagtilbud det skal være. Den skal fortælle om samværet ved selve måltidet, dvs. hvordan man i dagtilbuddet er sammen om at indtage måltiderne, og hvad man vil opnå med samværet ved måltiderne Hvilke aktiviteter der skal igangsættes, for at politikken bliver synlig i dagligdagen og løser eventuelle problemstillinger Alle de måltider, der spises i dagtilbuddet, hvad enten de bliver tilberedt i dagtilbuddet eller er medbragt hjemmefra. Mad og drikke varer omfatter også fødselsdage i dagtilbud det eller i hjemmet, festlige lejligheder, særlige projekter og arrangementer, ture ud af huset, koloni m. m. Hvem beslutter politikken? Det er en god idé at nedsætte en arbejdsgruppe, som er bredt sammensat. På den måde kan man løfte i flok. Mange har en holdning til maden og måltiderne til børnene, og derfor kan det være en god idé at afholde en debataften, hvor alle får mulighed for at lufte idéer og holdninger. I sidste ende er det dog forældrebestyrelsen, der i fællesskab med ledelsen beslutter mål, rammer og principper i dagtilbuddet. Derfor er det en forudsætning at have bestyrelsens og ledernes opbakning, hvis mad- og måltidspolitikken skal føre til aktiviteter og forandringer i dagtilbuddet.

214 Hvad kan en mad- og måltidspolitik bruges til? En politik kan skabe fælles holdninger. Som personalegruppe sidder I sikkert inde med et utal af praktiske erfaringer med mad, måltider og bevægelse fra det daglige arbejde. Hertil kommer livserfaringer, personlige holdninger og vaner. En stor del bygger på individuelle oplevelser. For at skabe en fælles holdning og professionel tilgang til mad og måltider kan det hjælpe at sætte ord på de forskellige opfattelser for dernæst at formulere en skriftlig politik for dagtilbuddet. Den kan hjælpe til at sikre, at børnene tilbydes sund mad og drikke i løbet af dagen Politikken kan bruges til at få gang i nye aktiviteter og fastholde og forbedre dem, man allerede har Politikken er et godt styringsredskab for at arbejde med mad og måltider, både for det pædagogiske personale, køkkenpersonale, forældre og kommunale samarbejdspartnere Den kan sikre, at alle parter har forholdt sig til, hvilke rammer og betingelser dagtilbuddet skal have for maden og måltiderne Den kan sikre, at også nye børn, forældre og pædagoger bliver introduceret til de retningslinjer, der er på mad- og måltidsområdet Den kan vise omgivelserne, at man har en holdning til børnenes mad og måltider Spørgsmål til diskussion: Er mad og måltider områder, der kræver samme professionelle tilgang som andre pædagogiske ansvarsområder for at sikre børns trivsel og udvikling? Hvad indebærer det at have den professionelle tilgang til arbejdet med mad og måltider? Den involverende og undersøgende madog måltidspolitik Vil I væk fra skrivebordspolitikken og hurtigere til handling, kan man vende politikdannelsen på hovedet. Lav en involverende, undersøgende og handlingsorienteret politik, hvor I undersøger et område, som I mener en mad- og måltidspolitik skal indeholde. Det gøres ved at involvere eleverne og deres forældre og ved at prøve sig frem, indtil I finder en løsning, som passer til jeres kultur og hverdag. Læs mere om, hvordan I kan gribe politikdannelsen an, hvis I ønsker at vende tingene lidt på hovedet, på ucl. dk/sundhedspolitikker. Den klassiske mad- og måltidspolitik Følgende punkter kan bruges til opbygning af en klassisk mad- og måltidspolitik Status og baggrund Mål Handleplan Succeskriterier Evaluering og justering Status og baggrund bør rumme: En indledning og oversigt over nuværende aktiviteter Hvad er formålet med mad- og måltidspolitikken? Hvilke økonomiske og tidsmæssige ressourcer er der til arbejdet? Hvem skal udarbejde politikken, dvs. hvem er arbejdsgruppen bag politikken? Hvilken litteratur, anbefalinger, læreplaner, kommunekrav m.m. ligger til grund for politikken? Mål bør konkretisere: I hvilken retning arbejdet med mad og måltider skal bevæge sig Hvad dagtilbuddet vil opnå, fastholde og forandre Hvordan man vil nå dertil Hvordan man evaluerer de aktiviteter, der igangsættes Jo mere konkrete målene formuleres, desto nemmere er de at bruge i det videre arbejde. 47

215 Handleplanen - er den konkrete del af politikken og rummer beskrivelse af de aktiviteter, der skal igangsættes. Handleplanen bør altså indeholde svar på følgende fem spørgsmål: Hvad sætter vi i gang / hvilke aktiviteter sætter vi i gang? Hvordan sætter vi aktiviteterne i gang? Hvornår sætter vi gang i aktiviteterne? Hvem har ansvaret for, at aktiviteterne igangsættes og evt. fortsættes? Hvorfor sætter vi netop disse aktiviteter i gang? Evaluering og justering bruges til at: Stoppe op og give politikken et eftersyn Finde ud af, om der er behov for at justere og stramme op Kigge på, om nye ansatte, børn, forældre, anbefalinger, kommunale krav osv. skaber nye behov i politikken Evaluering og justering kan foretages såvel mundtlig på møder som ved spørgeskemaundersøgelse blandt forældre og personale. Succeskriterier Succeskriterier er vigtige. Formulering af succeskriterier gør det legitimt at fejre de sejre, der opnås med aktiviteterne, store som små. Succeskriterier skal: Definere, hvad dagtilbuddet helt konkret vil opnå med politikken, fx sunde madpakker eller flere mellemmåltider Hjælpe til senere at kunne foretage en evaluering af, om dagtilbuddet i praksis efterlever politikken, og om den forandrer noget i hverdagen Succeskriterier kan: Måles gennem observationer i hverdagen, fx er madpakkernes indhold blevet sundere og fik vi flere mellemmåltider? Måles gennem regelmæssige møder med forældre og personale, fx informationsaftener, og følges op ved, at det pædagogiske personale observerer, om der er sket ændringer. 48

216 Det er en god idé, at evalueringen foretages på samme tidspunkt som den årlige revision af institutionens læreplan/virksomhedsplan. Det er også en god idé, at politikken beskriver, hvordan, hvornår og hvem der har ansvaret for evaluering og justering, og dermed at den bliver vedligeholdt og opdateret. Politikken og handleplanens indhold Politikken og handleplanen vil altid variere efter antal børn, fysiske rammer og ressourcer i form af tid, personale og forældre, så der er ikke nogen endelig opskrift på, hvad en politik med sin handleplan skal indeholde. Men der er en række centrale spørgsmål at forholde sig til, når politikken og handleplan skal formuleres, se følgende afsnit. Følgende spørgsmål kan bruges som inspiration og tjekliste: Husk, at svare på, hvordan og hvorfor, og ikke kun ja eller nej Hvilken mad skal børnene tilbydes, hvor meget, hvordan og hvornår? Hvilke ernæringsmæssige krav skal der være til mad og drikke? Skal der være frie rammer for maden og søde sager til festlige lejligheder, f.eks. fødselsdage? Skal der være krav til maden og søde sager, hvis fødselsdagen holdes hjemme? Skal der være adgang til koldt vand? Skal der tages særlige hensyn til børn på diæt og børn fra andre kulturer? Hvem skal tilberede og have ansvaret for udvalget af mad og drikke? Skal maden tilberedes sammen med børnene som en pædagogisk aktivitet? Skal der være krav til børnenes medbragte mad? Skal der tilbydes morgenmad til børn, der kommer tidligt? Skal der tilbydes sen eftermiddagsmad? Skal børnene lære om sund mad og drikke? Må dagtilbuddet give kager og andre søde sager til fx fredagshygge? Hvilke tidsmæssige og sociale rammer ønskes for måltidet? Skal børnene deltage i borddækning m.v.? Skal børnene blive siddende, til alle er færdige? Hvad skal vi gøre for, at måltidet bliver en god oplevelse? Hvad kan forældrebestyrelsen bidrage med, for at børnene får en sundere hverdag i dagtilbuddet? 49

217 50

218 Find det, du søger Herunder har vi samlet en række stikord, som du kan bruge til at slå op i, hvis du søger noget konkret information. Sidst har vi en lille liste over hæfter og bøger, som kan inspirere i arbejdet med mad og måltider. Stikord Fedt side 28 Fester side 42 Frugt side 19 Fuldkorn side 26 Fødselsdage side 42 Grøntsager side 19 Handleplan side 48 Kræsenhed side 8 Politik side 46 Råderum side 40 Sukker side 28 Økologi side 35 God inspiration Glad mad i børnemaver inspiration til daginstitutioner Indeholder opskrifter og gode idéer til at sætte fokus på sund mad og sunde måltider Udgives af Fødevarestyrelsen og kan bestilles ved Komiteen for Sundhedsoplysning Det fælles frokostmåltid Anbefalinger og inspiration til sund mad til børn i daginstitutioner Udgives af Fødevarestyrelsen og kan bestilles ved Komiteen for Sundhedsoplysning Mad til spædbørn og småbørn fra skemad til familiemad Idéer til mad til spædbørn og småbørn Udgives af Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen og kan bestilles ved Komiteen for Sundhedsoplysning Gi madpakken en hånd Gode idéer til en sundere madpakke baseret på de 8 kostråd Udgives af Fødevarestyrelsen og kan bestilles ved Komiteen for Sundhedsoplysning Sunde børn Generel oplysning om børns sundhed fra 0-3 år Udgives af Sundhedsstyrelsen og kan bestilles ved Komiteen for Sundhedsoplysning Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger og inspiration til sund mad til børn i daginstitution Udgives af Fødevarestyrelsen og kan bestilles ved Komiteen for Sundhedsoplysning Du er måske for sød Illustrationer af, hvor meget sukker slik, is, kage og sodavand/saftevand indeholder Udgives af Fødevarestyrelsen og kan hentes online på fvst.dk/publikationer Mad og måltider i børnehaver Idéer, erfaringer og inspiration til arbejdet med mad og måltider i børnehaver Udgives af Fødevarestyrelsen og kan hentes på fvst.dk/publikationer Kostkompasset Vejen til en sund balance. Udgives af Fødevarestyrelsen og kan hentes på fvst.dk/publikationer 51

219 Litteraturhenvisning Altomkost.dk Børn og fedme. Michaelsen, Kim Fleischer, Grønbæk, Helle og Mølgaard, Christian. Varde : Pfizer Danmark, Danske børns sundhed og sygelighed. Johansen, Anette; Jespersen, Louise Norman; Davidsen, Michael et al. Odense: Syddansk Universitet, Danske skolebørns BMI målt i perioden 1986/ /1997 sammenlignet med målinger fra 1971/1972. Petersen, Tove Anne-Grethe, Rasmussen, Søren og Madsen, Mette. 43, s.l.: Ugeskrift for Læger, 2002, Årg Danskernes kostvaner Fagt, Sisse, et al., København: DTU Fødevareinstituttet, Danskernes kostvaner Pedersen, Agnes N., et al., København: DTU Fødevareinstituttet, Danskernes måltidsvaner, holdninger, motivation og barrierer for at spise sundt Groth, Margit Velsing et al., København: DTU Fødevareinstituttet, Establishing a standard definition for child overweight and obesity worldwide: International survey. Cole, Tim J. s.l.: BMJ, 2000, Årg Fedme blandt børn - med særlig vægt på danske forhold. Wedderkopp, Niels, et al., 21, s.l.: Ugeskrift for Læger, 2001, Årg foedevarestyrelsen.dk foodoflife.dk food.dtu.dk Forslag til retningslinjer for sund kost i skoler og daginstitutioner. Danmarks Fødevareforskning. Søborg: Danmarks Fødevareforskning, Frugt, grøntsager og sundhed. Hallund, Jesper, et al., København: DTU Fødevareinstituttet, Fuldkorn Definition og vidensgrundlag for anbefalinger af fuldkornsindtag i Danmark. Mejborn, Heddie; Jensen-Biltoft, Anja; Trolle, Ellen; Tetens, Inge. København: DTU Fødevareinstituttet, Helene Hausner, Cand. scient. i human ernæring, ph.d i sensorisk videnskab ved KU-LIFE Kostens betydning for læring og adfærd hos børn. Institut for Human Ernæring. København: Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Kostrådene Danmarks Fødevareforskning og Ernæringsrådet. s.l.: Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning, Mad, Mennesker og Måltider - Samfundsvidenskabelige perspektiver. Holm, Lotte. København: Munksgaard Danmark, Mad til spædbørn og småbørn fra skemad til familiemad. Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen. 12. udgave, Maks en halv liter. Biltoft-Jensen, Anja og Matthisen, Jeppe. DFVF. DFVF. [Online] Admin/Public/DWSDownload.aspx?File=Files%2FFile r%2fern%c3%a6ring%2fkostanbefalinger%2fartik el_maks_en_halv_liter.pdf. Nordic Nutrition Recommendations (NNR) Integrating nutrition and physical activity. Nordic Council of Ministers. Copenhagen: Norden, Saft til hverdag en overset kilde til sukker. Fagt, Sisse. Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet. [Online] Public/DWSDownload.aspx?File=Files%2fFiler%2fEr n%c3%a6ring%2fkostunders%c3%b8gelser%2fbrn +og+unge%2fartikel_saft_til_hverdag_november_2007. pdf Skolebørns frugt- og grøntvaner. Krølner, Rikke, et al., København: Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet,

220 Skolebørnsundersøgelsen Rasmussen, Mette og Due, Pernille. København: Københavns Universitet, Stigning i overvægt og fedme blandt københavnske skolebørn i perioden Pearson, Seija, et al., 2, s.l.: Ugeskrift for Læger, 2005, Ugeskrift for Læger 167/2, Årg. 167, s Sukker i børn og unges kost. Fagt, Sisse. Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet. [Online] aspx?file=files%2ffiler%2fern%c3%a6ring%2fko stunders%c3%b8gelser%2fbrn+og+unge%2fartik el_sukker_i_b%c3%b8rn_og_unges_kost_august_2007. pdf Sundhedsmæssige aspekter af fysisk aktivitet hos børn - et treårigt forsøg i to kommuner ved København, Ballerup og Tårnby. Andersen, Lars Bo og Froberg, Karsten. København: Sundhedsstyrelsen, Udviklingen i danskernes kost Fagt, Sisse, et al., København: Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning, Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner Sundhedsstyrelsen. København: Sundhedsstyrelsen, Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner Sundhedsstyrelsen. København: Sundhedsstyrelsen, Økologi og sundhed - fornuft eller følelse? Husted, Søren og Bügel, Susanne. [Nyhedsbrev] s.l.: ICROFS, ICROFS, Årg

221 Opskrifter og idéer til sunde alternativer Boller og brød Grundopskrift på langtidshævede boller eller brød 12 g gær (¼ pakke) 3 dl kold væske (vand og/eller mælk/surmælksprodukter) 1 tsk. sukker/honning 1 spsk. olie 1 tsk. salt ca. 400 g korn (ca. 150 g fuldkornsmel/flager og ca. 250 g hvedemel) Efter smag kan dejen tilsættes krydderier, nødder, frugt og grønt. Brug gerne surmælksprodukter, fx sødmælksyoghurt, A38 eller kærnemælk, når du bager med hvedemel - det giver brødet en længere holdbarhed og mere smag. Bland alle ingredienser i en skål på nær ca. 50 g hvedemel. Rør dejen kraftig med en røreske, tilsæt hvedemel, indtil dejen er ensartet og hænger sammen i en stor blød klump. Dejen skal ikke æltes med hænderne. Dæk skålen til med husholdningsfilm og stil den i køleskab til næste dag. Næste dag Tænd ovnen på 200 grader. Læg bagepapir på en bageplade. Form boller med 2 spiseskeer ved at tage dej op svarende til en bolle på den ene spiseske og skubbe dejen ned på bagepapiret med den anden. Pensl bollerne med mælk og bag dem i ca minutter, til de er gyldne. Stil de nybagte boller til afkøling på en bagerist. De er velegnede til frysning. Boller med boghvede og havregryn 15 g gær 3 1/2 dl koldt vand 1 tsk. salt 1 tsk. sukker 1 spsk. rapsolie 100 g havregryn 100 g boghvedemel Ca. 250 g hvedemel Pynt Hasselnøddeflager Bland alle ingredienser i en skål på nær ca. 50 g hvedemel. Rør dejen kraftig med en røreske, tilsæt hvedemel, indtil dejen er ensartet og hænger sammen i en stor blød klump. Dejen skal ikke æltes med hænderne. Dæk skålen til med husholdningsfilm og stil den i køleskab til næste dag. Næste dag Tænd ovnen på 200 grader. Læg bagepapir på en bageplade. Form boller med 2 spiseskeer ved at tage dej op svarende til en bolle på den ene spiseske og skubbe dejen ned på bagepapiret med den anden. Pensl bollerne med vand eller mælk. Drys med hasselnøddeflager og bag dem i ca minutter, til de er gyldne. Stil de nybagte boller til afkøling på en bagerist. De er velegnede til frysning. Hurtige kanelboller 50 g malede mandler 25 g gær 3 ½ dl lunkent vand ½ tsk. salt 1 spsk. sukker 1 tsk. kanel 1 dl yoghurt 1 ½ dl havregryn Ca. 450 g hvedemel Pynt med sukker og kanel Rør alle ingredienser sammen. Hold igen med hvedemelet, for dejen skal være let klæg. Hæv dejen i 15 min. Læg bagepapir på en bageplade. Form med 2 spiseskeer til boller. Lad bollerne hæve ca. 30 min. på pladen. Pensl med mælk og drys evt. lidt kanelsukker på toppen. Bages ved 180 grader i ca min. 54

222 Æbleboller 25 g gær 3 dl kærnemælk 1 spsk. rapsolie 1 tsk. salt 1 spsk. sukker 1 æg 200 g revne æbler med skræl, fx Ingrid Marie eller Elstar 50 g hakkede mandler, evt. splitter 200 g grahamsmel 350 g hvedemel Lun kærnemælken til lillefingertemperatur. Hæld kærnemælken i en stor røreskål og tilsæt gær, olie, sukker, salt, æg, revne æbler, mandler og grahamsmel. Rør ingredienserne sammen med røreske. Ælt hvedemelet i med bagsiden af skeen til dejen hænger godt sammen som en fodbold. Dejen skal være lidt klæg. Læg film over dejskålen og hæv i stuetemperatur i 30 min. Slå ikke dejen ned, men form med 2 skeer boller som sættes på bagepapir på en bageplade. Pisk et æg sammen og pensl bollerne. Tænd ovnen på 200 grader og bag bollerne i ca. 15 min. Jule-æbleboller Til jul eller ved andre festlige lejligheder kan dejen tilsættes ½ tsk. kanel, som røres med rundt i dejen. Som pynt kan lidt perlesukker drysses på toppen af bollerne efter penslingen med æg. Sprøde brødstave/brødpinde (grissini) 3 dl vand 25 g gær 1½ tsk. salt 2 spsk. olie 200 g havregryn 200 g hvedemel Lun vandet til lillefinger-temperatur og rør gæren ud heri. Tilsæt de øvrige ingredienser, på nær hvedemelet, og rør rundt. Tilsæt hvedemelet lidt ad gangen og ælt til dejen er blevet fast og til at forme. Dæk skålen til med husholdningsfilm, og lad dejen hæve et lunt sted i en time. Tag en lille klump dej, svarende til ca. en spiseske, og rul den til en lille fingertyk, ca. 20 cm lang, brødstav. Rul resten af dejen på samme måde. Læg dem på bagepapir. Pensl med mælk. Bag dem med det samme ved 200 grader i minutter, til brødpindene er gyldne og sprøde. Afkøl på rist. Tip Dejen kan også koldhæve i køleskabet til næste dag. Brug da halv mængde gær samt koldt vand. Brød af koldhævet dej smager af mere og er mere fugtigt. Dejen kan også bruges til fremstilling af brød, enten ved at lægge dejen direkte i en brødform og så stille til hævning, eller efter hævning at forme den til et brød. Dejen kan også rulles i tykke pølser og flettes til et brød. 55

223 Minirugbrød i bradepande 50 g gær 6 dl lunkent vand (blanding af koldt og kogt) 2 spsk. mørk sirup 6 spsk. olie 2 spsk. salt 600 g rugmel 400 g hvedemel Rør alle ingredienser sammen på nær melet. Inden det tilsættes, blandes rugmel og hvedemel sammen i en skål. Tilsæt det meste, og rør sammen med en ske. Kom resten af melet i, hvis dejen kan klare det. Ælt dejen godt på et let meldrysset bord. Rul dejen ud, så den passer til en bradepande. Dejen skal være ca. 3 cm tyk. Læg bagepapir i bradepanden, og læg dej ovenpå. Skær hele dejen ud i aflange rektangler, så det kommer til at ligne små rugbrød. Pensl med mælk. Lad brødene hæve lunt og tildækket 1 times tid. Skær evt. igen i de samme riller. Brødene bages på nederste rille ved 200 grader (180 ved varmluft) i ca minutter. Tag dem ud af bradepanden og afkøl på en bagerist. Bryd brødet fra hinanden lige før servering. Brødet kan også koldhæve natten over. Brug da kun 15 g gær og koldt vand. Dejen kan også tilsættes hørfrø eller sesamfrø. Endelig kan dejen formes til 2 tykke pølser, som kommes i 2 smurte brødforme á 2 liter. Prik med en gaffel hele vejen igennem brødet inden hævningen. Lad det hæve lunt og tildækket 1 times tid. Bag som ovenstående. Nemt Sandwichbrød 12 g gær ½ l gulerodsjuice 2 dl græsk yoghurt 4 % 2 dl koldt vand 1 tsk. sukker 1 spsk. havsalt 3 spsk. rapsolie 200 g havregryn 200 g grahamsmel eller speltmel ca. 200 g hvedemel Bland alle ingredienser i en skål. Hold lidt af hvedemelet tilbage. Rør kraftigt med en grydeske til dejen hænger sammen i en klump. Hæld dejen i 2 små bageforme. Dæk til med husholdningsfilm og stil på køl natten over eller 8-10 timer. Næste dag tændes for ovnen på 200 grader. Pensl brødene med mælk og bag dem i ca minutter. Tag ud af formen. Ved banken i bunden skal brødet lyde hult, så er det færdigbagt. Placér på bagerist. Tip Dejen kan også stå i en skål og efter hævning formes til brød eller flutes. Børnevenligt fuldkornsrugbrød ½ l koldt vand 20 g gær 1 dl yoghurt ½ dl rapsolie 1 spsk. sukker 2-3 tsk. salt 1 revet æble 350 g groft rugmel 200 g grove havregryn Ca. 200 g hvedemel Kom alle ingredienser i en stor skål, på nær hvedemelet. Rør kraftig rundt og tilsæt hvedemelet, indtil dejen lige netop hænger sammen i en klump. Hæld dejen i en smurt rugbrødsform på 2 liter. Dæk formen til med husholdningsfilm og sæt den på køl i ca. 12 timer. Tag brødet ud af køleskabet. Tænd ovnen på 200 grader. Sæt et ildfast fad i bunden og varm det op sammen med ovnen. Sæt brødet på bagerist i midten af ovnen. Hæld 1 dl vand i det ildfaste fad og bag brødet i ca. 1 time. Brødet er færdigbagt, når det ved banken i bunden lyder hult. Afkøl brødet på bagerist. Opbevar brødet i en tætsluttende plastpose. Brødet er velegnet til frysning. 56

224 Majsbrød 25 g gær 2½ dl lunkent vand (opvarmet koldt vand) 2 spsk. fromage frais eller yoghurt eller A38 1 tsk. salt 1 tsk. sukker 1 spsk. olie 125 g friske eller frosne majs, optøs først 125 g majsmel ca. 250 g hvedemel Kom alle ingredienser i en skål, hold igen med lidt af hvedemelet, og ælt dejen godt sammen med en grydeske til en sammenhængende kugle. Tilsæt evt. mere hvedemel til dejen hænger sammen i en klump. Dejen skal være fugtig. Stil dejen til hævning i 30 minutter. Læg bagepapir på 2 bageplader. Form 2 flade runde brød på bagepapiret. Pensl med mælk. Lad brødene efterhæve i ca. 15 minutter, mens ovnen varmes op til 180 grader varmluft. Bag brødene ca minutter, til de er gyldne på overfladen og lyder hule ved banken i bunden. Tip Brødene kan også bages som almindeligt brød. Beklæd da en stor brødform, eller 2 mindre, med bagepapir og fordel dejen i brødformen(e). Læg et klæde over og stil til hævning et lunt sted til dobbelt størrelse. Pensl med mælk og bag brødet ved 200 grader i ca. 40 min., til det er gyldent og lyder hult ved banken i bunden. Dejen kan også sættes med to skeer til boller. Efterhæv til ovnen er varm og bag minutter, til de er lysebrune og lyder hule. Endelig kan majsene også blendes inden de kommes i dejen. Desserter Jordbær-yoghurt-dessert (til børn fra 1 år) 400 g græsk yoghurt 4 % 100 g friske jordbær ½ lille banan Skyl og rens jordbærrene. Kom dem i et blenderglas sammen med bananen og blend med stavblender til cremet konsistens. Bland forsigtig de blendede jordbær med det tykke mælkeprodukt, til du har en flot jordbærcreme. Smag på jordbærcremen. Er den for sur, kan den tilsættes en lille smule sigtet florsukker. Server evt. med müesli, havregryn og frisk frugt på toppen. Tip Desserten kan evt. fryses til is i små beholdere. Frosne jordbær kan også bruges i stedet for friske. Optø dem først og giv et kort opkog på ca. 1 minut, til de er gennemkogte. Afkøl og blend med bananen. Frugtsalat Melon, fx honningmelon vindruer uden sten, blå og grønne jordbær, hindbær eller brombær appelsiner eller klementiner blåbær Skyl vindruer og jordbær og fjern deres stilke. Skær vindruerne i halve eller kvarte stykker. Del jordbærene i kvarte stykker. Skær melonen over på midten. Fjern alle kerner og skær top og bund af hver del. Sæt midten af melonen ned på spækbrættet og skær nu de ydre skraller af, mens melonen drejes rundt. Skær melonen i tern, i samme størrelse som jordbærene. Skær top og bund af appelsinerne. Fortsæt herefter med skære skrællerne af. Skær appelsinerne i fine både uden den hvide skal og midte. Skær bådene i tern. Bland alle frugterne i en stor skål. Skyl blåbærerne og anret dem på toppen af salaten. Tip Til fødselsdag kan frugtsalaten serveres i et lille glas. Creme til frugtsalaten Blend ca. 200 g jordbær med g banan til cremet konsistens. Smag til med banan. Hæld blandingen over frugten og pynt med smuttede hakkede mandler. 57

225 Æblegrød sødet med pære 1 kg æbler (fx Discovery, Ingrid Marie, Belle de Boskoop) 1 stor sød pære Evt. ½ dl vand ½ stang vanilje Skræl æblerne og pæren, skær dem i både og fjern kernehusene. Skær bådene i lidt mindre stykker. Kog æblestykkerne sammen med pæren, vand og vaniljestang under låg ved svag varme, til æblerne er helt møre, ca min. Fjern vaniljestangen. Pisk eller blend de møre æbler til mos. Server som dessert med mælk eller vaniljecreme (max. 10 %) rørt op med yoghurt naturel. Æblegrød som mellemmåltid Kom æblemosen ovenpå en frisk skive rugbrød og drys evt. med lidt kanel, eller giv en lille klat æblegrød på tallerkenen og lad børnene dyppe en rugbrødsstav i grøden. Æble-pære-drue-saftevand Et godt smagfuldt alternativ til saftevand, som også er nemt at lave. 100 g groftrevet æble med skræl, fx Discovery eller andet rødt æble 100 g groftrevet pære med skræl 100 g blå eller grønne søde druer uden sten, skåret i skiver 3 dl koldt vand 1 tsk. citronsaft Bring frugter, citronsaft og vand i kog. Kog 2 minutter og hæld det hele i en beholder med tætsluttende låg og stil på køl mellem 3 og 24 timer. Hæld saft og indhold i en stempelkande og pres stemplet så langt ned som muligt. Giver ca. 3-4 dl saft. Drik og nyd saften afkølet. Desto længere trækketid, desto kraftigere smag. Kan holde sig ca. 3 dage på køl. Kan varieres, prøv også med revne gulerødder, appelsiner og revne meloner. Tip Brug overskuddet af revne frugter og grøntsager til brødbagning. Fingermad med kød Pirogger med fyld 10 stk. Pirogdej 15 g gær 1 dl lunkent vand ½ spsk. olie ½ tsk. salt ca. 3½ dl hvedemel eller durummel, eller prøv med 1 dl havregryn og ca. 2 dl hvedemel. Opløs gæren i vandet og tilsæt olie og salt. Rør melet i lidt efter lidt. Hæld dejen ud på bordet og ælt grundigt. Stil dejen til hævning i ca. ½ time, mens fyldet tilberedes. Pirog med oksekød og grønt Ca. 100g hakket okse 1 løg ½ - 1 porre (lille) 1/4 gul peberfrugt (eller lidt rodfrugter) 1 spsk. olivenolie 2 spsk. tomatkoncentrat ½ tsk. timian eller oregano salt, peber 1. Istandgør alle grøntsagerne, snit dem meget fint. 2. Svits løget i olien i en gryde, og brun kødet med. 3. Tilsæt porre og peberfrugt, svits og tilsæt tomatkoncentrat og krydderier. Tag gryden af varmen. 4. Del pirogdejen i ca.10 lige store stykker, og rul hver del ud til en lille pandekage. 5. Læg dem på bagepapir på en bageplade. 6. Fordel fyldet på den ene halvcirkel. Fold den tomme halvdel af dejen over, så der dannes en halvmåne. Luk piroggen ved at trykke kanten godt med en gaffel. 7. Pensl med sammenpisket æg eller mælk, og bag piroggerne ved 200 grader i minutter, til de er gyldne og sprøde. Tip Revne rodfrugter, fx gulerødder, pastinak, persillerod, ristet i på en pande i olie kan også bruges som fyld, evt. sammen med lidt ost. 58

226 Pirog med skinke og porrer 200 g hytteost 1-2 porrer 100 g kogt, røget skinke ca. 1 spsk. sennep (efter smag) Rør hytteosten med sennep, finthakket porre og skinke i ganske små tern. Fortsæt med pkt. 4. Pirog med spinat og ost 1 pakke frossen helbladet spinat (450 g) eller 250 g frisk spinat 200 g hytteost 50 g emmentaler eller parmesanost 1 fed presset hvidløg efter smag (kan udelades) Frisk kværnet peber salt Tø spinaten op, skær den i mindre stykker, og knug hvert af dem fri for overflødig væske. Af en pakke med 450 g spinat vil der kun være 250 g tilbage bagefter. Bland med hytteost, hvidløg og emmentaler samt salt og peber. Fortsæt med pkt. 4. Okseboller lavet i ovn (ca. 25 stk.) 500 g hakket, magert oksekød 1 æg 2 fed finthakket hvidløg 3 spsk. rasp 5 spsk. frisk, fintrevet parmesan friskkværnet peber alternativt lidt friskhakket rød chili Evt. en håndfuld friskhakket persille Opvarm ovnen til 200 grader Riv osten fint og kom alle ingredienser i en skål og rør farsen sammen med en ske. Form til små kødboller, og læg dem på et stykke bagepapir. Bag i ca minutter, afhængig af størrelsen. Skær en oksebolle over for at se, om den er gennemstegt. Pirog med tomat og ost 4-5 tomater 150 g hytteost 50 g revet ost, f.eks. emmentaler eller cheddar 2 tsk. tørret oregano peber Skær tomaterne igennem på tværs, og pres kernerne ud. Skær selve tomatkødet i små tern. Rør tomater med hytteost, oregano, ost og peber. Fortsær med pkt. 4. Hurtige pita-pizzaer med spinat og kyllingepølser 4 grove pitabrød 2 dl tomatsauce færdig på glas 400 g frossen bredbladet spinat 1 pk. kyllinge-cocktailpølser 100 g revet, mager ost (max 10 % fedt) 1 spsk. olivenolie 1 fed revet hvidløg Optø spinaten. Tænd ovnen på 225 grader. Flæk pitabrødene, og læg dem på en bageplade med bagepapir. Fordel tomatsaucen på brødene. Knug spinaten fri for vand, og hak den groft. Fordel spinaten på pitabrødene. Skær cocktailpølserne i tynde skiver, og fordel dem ovenpå brødene. Fordel osten ud over fyldet. Bag pitabrødene i ca. 10 minutter. Rør olien med hvidløget. Dryp olien over brødene, mens de er varme. 59

227 Fingermad med fisk Torskerognsfrikadeller 1 ds. torskerogn 1 tsk. karry 1 spsk. revet løg 1 spsk. fintrevet gulerod 1 spsk. hvedemel 1 spsk. havregryn 1 æg 1 spsk. tomatkoncentrat 1 spsk. flydende plantemargarine 1 spsk. citronsaft Rør alle ingredienser grundigt sammen. Sæt små frikadeller på et stykke bagepapir, og bag frikadellerne ved 200 grader varmluft i ca. 7 8 min. Serveres lune med citronsaft og remoulade. Ovnbagte fiskeboller 250 g filet af sej eller torsk 250 g laksefilet ½ porre ½ gul peberfrugt 5 blommecherrytomater ½ tsk. salt 1 knivspids peber 1-2 æg, kun 1 hvis det er stort 2-3 spsk. hvedemel ca. ½ dl. mælk Rens alle grøntsagerne. Fjern skindet på laksen. Kom alle ingredienser i foodprocessoren og kør kort tid til en lind fars. Tag en bageplade og sæt farsen med 2 skeer på et stk. bagepapir til små boller. Bag i en 225 grader varm ovn i ca. 5 min. Gryderetter Børnenes karrygryde 2 spsk. olie 1 spsk. karry ½ peperoncini (stærk chili kan udelades) ½ spsk. tørret basilikum 2 gulerødder 1 stort løg 1 porre 1 pastinak eller persillerod 1 spsk. sennep 1 tomat ½ æble ½ banan 2-3 spsk. sød mangochutney ½ orange eller rød peberfrugt 4 fed revet hvidløg evt. 1 spsk. revet ingefær 1 stor dåse kokosmælk evt. 1-2 dl vand Skræl og skær alle grøntsagerne i meget små tern, inkl. æble og banan. Varm olien sammen med karry, peperoncini og basilikum. Tilsæt gulerødder, løg, porre og rodfrugt og svits det sammen med dijonsennep. Tilsæt tomat, æble, banan, mangochutney og peberfrugt samt hvidløg og evt. ingefær. Svits igen. Tilsæt kokosmælken plus evt. vand, hvis den er for tyk. Lad retten småkoge uden låg, til grøntsagerne er møre. Retten er meget velegnet til ovnstegt kyllingefilet eller stegt fisk sammen med ris eller kartofler. Ovnstegt kyllingefilet 2 stk. kyllingebrystfilet 2 spsk. raps- eller olivenolie Lidt salt og peber 1. Tænd ovnen på 225 grader. 2. Dup kyllingestykkerne tørre med et stykke køkkenrulle. 3. Læg kyllingebrystfileterne på en bageplade på bagepapir og pensl med olie. Drys let med salt og peber. 4. Sæt pladen i den varme ovn, og bag i ca. 15 minutter til de er gennemstegte. 5. Afkøl kødet og skær det i små tynde strimler/tern. 6. Gives som tilbehør til Børnenes karrygryde eller Mulligatawny. 60

228 Mulligatawny indisk gryderet 2 løg 2 grønne æbler Granny Smith 1 spsk. olie 1 tsk. rød karrypasta 1 spsk. alm. karry 2 spsk. hvedemel 1 liter vand 2 spsk. hønsebouillon 2 dl basmatiris 1-2 spsk. sød mangochutney ½ dl ananasjuice 1 ½ dl kokosmælk 1 dl letmælk Ca. 250 g ovnstegt kyllingefilet i små strimler, tern eller plukket se opskriften ovenover. Kyllingestykkerne skal vendes i gryderetten til sidst, når retten er færdig. Tilberedning Rens løgene og hak dem fint. Skræl æblerne, fjern kernehus og skær i fine tern. Opvarm olien i en stor gryde og kom løg, æble, karrypasta og karry i gryden. Steg i ca. 5 min., indtil løgene er bløde. Rør melet i. Tilsær koldt vand lidt efter lidt under omrøring. Rør indtil blandingen koger og bliver tyk. Tilsæt hønsebouillon. Tilsæt risene. Læg låg på gryden og bring risene i kog. Rør af og til. Dæmp varmen, når risene koger. Når risene er færdigkogte, det tager ca min., smages retten til med sød mangochutney, ananasjuice, kokosmælk, letmælk og lidt peber. Smag evt. til med mere karry, cayennepeber, meget lidt hvidvinseddike og måske en lille smule salt. Småkog et par minutter. Herefter tilsættes de stegte kyllingestykker. Varm op under omrøring til kyllingestykkerne er varme. Retten skal være som tyk flydende creme, så lidt mere mælk kan være nødvendigt at tilsætte. Tip Retten kan også suppleres med 1 gulerod i tern, ½ rød peberfrugt og ½ banan i små tern, som alt sammen steges sammen med løg, æble og karry. Servering Server retten med forskellige dampede grøntsager samt ananas. Grøntsager Kartoffel og rodfrugt bagt i bagepapir i ovn 2 mellemstore bagekartofler 2 gulerødder 1 pastinak 1 porre ¼ lille selleriknold 2 spsk. olie 1 håndfuld frisk timian 2 fed hvidløg 1. Tænd ovnen på 200 grader. 2. Skræl og skyl alle grøntsager. Skyl timianen. 3. Skær grøntsagerne i grove tern og stykker. 4. Tag 2 store stykker bagepapir og fordel alle grønt sagerne lige, lidt på begge stykker papir. 5. Fordel 1 spsk. olie samt timian og hele hvidløgsfed på hver portion. Pak grøntsagerne ind som en konditorkage, så luft ikke kan trænge ind, og væsken ikke løber ud. 6. Sæt pakkerne på en bageplade og bag dem i ovnen i ca. 40 minutter, til grøntsagerne er møre. Tip Kartofler og rodfrugter kan også lægges i et ildfast fad med låg i stedet for indpakning i bagepapir. Ovnfritter 3 gulerødder ¼ knoldselleri 2 rødbeder 2 pastinakker 1 persillerod 2 spsk. olie Tænd ovnen på 200 grader. Skræl alle grøntsagerne. Hold rødbederne for sig selv, da de let farver de øvrige grøntsager med deres røde farve. Hvis de skrællede rødbeder skylles i koldt vand, farver de mindre. Skær grøntsagerne i lange stave. Kom grøntsagerne i en plastpose og tilsæt olien. Ryst posen og fordel stavene på bagepladen. Sæt pladen midt i ovnen. Bag fritterne minutter til de er gyldne og gennembagte. Retten kan spises fra barnet er 6 måneder. Til barnet, som ikke tygger, kan retten blendes. 61

229 Kartoffelbåde 4 store bagekartofler (1 kg) eller andre melede kartofler 1 spsk. olie 1 spsk. tørrede timian evt. saft af en halv citron 1. Tænd ovnen på 220 grader. 2. Skyl og skrub kartoflerne grundigt. Tør dem. 3. Del dem på langs og skær 4-6 både af hver halve kartoffel. 4. Kom kartoffelbådene i en frostplastpose. Tilsæt olie, timian og evt. citronsaft og ryst posen godt. 5. Hæld kartoflerne ud på et bagepapir på en bageplade. 6. Bag dem midt i ovnen til de er gyldne, ca. 35 min. Mild tomatdip til dampede grøntsager eller agurkestave ½ dåse hakkede tomater 1 tyk skive hvedebrød uden skorpe 1 spsk. frisk basilikum 1/4 fed presset hvidløg 1/4 tsk. tørret koriander eller 1 spsk. frisk hakket koriander 2 spsk. god olivenolie Blend tomater, brød og krydderier længe, til det har en fin cremet konsistens. Vend olien i og smag dippen til. Tilsæt evt. mere brød og olivenolie. Tomatdippen skal have en blid rund smag. Ernæringsforbedret remoulade En god* remoulade fra køl røres op med lidt fromage frais og tilsættes et par spiseskefulde skrællet revet æble, fx Belle de Boskoop. Smag til med citronsaft. *Dvs. lavet med grøntsager, æggeblomme og olie. Blomkål med barbecue sauce 4 dl blomkål i små buketter 1 spsk. ketchup 1 spsk. sur/sød chili sauce 1 spsk. flydende honning 1 spsk. citronsaft 1 spsk. sød paprika Tænd ovnen på 200 grader. Skyl og snit blomkålen i små buketter. Kog den i letsaltet vand i ca. 5 min. til den er næsten mør. Afdryp i en sigte, og kom herefter blomkålen i en skål. Rør ingredienserne sammen til en marinade. Vend blomkålen i marinaden. Smør et lille ildfast fad med olie, og fordel blomkål med marinaden i fadet. Bag blomkålen i ovnen i ca. 15 minutter, til marinaden begynder at størkne og brunfarve. Blomkål med barbecue sauce kan spises både kold og varm. Nem humus 1 dåse kikærter i vand 2 spsk. olivenolie 2 spsk. A fed hvidløg ½ Citron Spidskommen Salt og peber Hæld vandet fra kikærterne og skyl dem grundigt i en sigte. Kom kikærterne i en foodprocessor sammen med olie og A 38. Blend til passende konsistens. Kom evt. mere A 38 i. Hæld humussen i en skål og smag til med citronsaft, hvidløg, spidskommen og lidt salt og evt. peber. Server som pålæg på rugbrød eller som dyppelse til kogte kartofler og andre grøntsager. Tip Kan også smages til med lys arabisk tahini (sesam smør). 62

230 Ideer til gode mellemmåltider og frokostpålæg Server de forskellige pålæg på rugbrød, i fuldkornspitabrød, fuldkornsbolle eller sammen med fuldkornstortillas. Avocado æble bananpålæg 1 avocado, moset med gaffel 1 rødt æble, groftrevet (bevar skrællen på) 1/4 moden banan Bland den mosede avocado med det revne æble. Mos bananen og tilsæt. Smag til med banan. Brug mosen som pålæg på et stk. brød. Friskost med hakkede, kogte ærter Kog ærterne, køl af og hak dem fint. Bland med friskost og smør på brødet. Snackærter (sugarsnacks) kan også bruges. Torskerogn med friskost, karry og ærter 1 dåse god torskerogn blandes med 1-2 spsk. friskost og 1 knivspids karry. Kogte fine ærter vendes i. Tunsalat med æble og friskost Bland 1 dåse tun i vand med 1-2 spsk. friskost og ½ syrligt skrællet æble i meget små tern. Tilsæt evt. majs og finthakkede tomater. Friskost med æble, tørret abrikos og mandler Smør et stk. brød med friskost. Læg et par tynde æblebåde eller æbletern ovenpå sammen med hakket abrikos. Drys med finthakket mandel. Friskost med blåbær, søde vindruer eller jordbær Smør et stk. brød med friskost og fordel blåbær, hele eller halve ovenpå. Vindruer eller jordbær i skiver kan også anvendes. Rygeost med revet gulerod Smør et stk. brød med rygeost. Skræl en lille gulerod og riv den fint. Fordel guleroden på rygeosten. Pynt evt. også med blåbær og finthakkede mandler. Moset, kogt gulerod med mayonnaise og fromage frais Kog en gulerod med skræl til den er blød. Køl af i koldt vand og riv den på den fine side af rivejernet. Smid skrællen væk. Bland med lidt mayonnaise samt lidt fromage frais til passende konsistens. Smag til, om der skal lidt mere mayonnaise eller fromage frais i. Græsk yoghurt eller kvark kan også bruges i stedet for fromage frais. Cremen kan også tilsættes hvidløg eller revet ingefær. Kom det på brød i stedet for smør og lign., eller giv det til kogte kartofler og grøntsager. Tip Ingredienserne kan også blendes sammen til en flydende creme og bruges til dip. 63

231 Ideer til hverdag og fest Fødselsdagsboller med pynt 50 g smør (eller ½ dl rapsolie) 2 ½ dl letmælk 25 g gær 3 spsk. sukker ½ tsk. kardemomme ½ tsk. salt 1 æg ca. 450 g hvedemel Smelt smørret i en gryde og tilsæt mælken. Når smør og mælk har lillefingertemperatur, røres det sammen med gæren i en skål. Tilsæt de øvrige ingredienser, men rør hvedemelet i lidt af gangen. Ælt med en stor ske og tilsæt hvedemel, til dejen hænger godt sammen i en stor blød klump. Lad dejen hæve tildækket et lunt sted til dobbelt størrelse ca. 1 time. Sæt bollerne med 2 skeer på en bageplade med bagepapir. Pensl med æg. Lad bollerne efterhæve ca. 15 min. Bag bollerne i en 225 grader varm ovn i ca. 8 min. til de er gyldne. Afkøl på en bagerist. Tip Bollerne er gode at fryse. Læg dem i en frostpose, mens de endnu er lune. Luk posen, når de er helt kolde og frys. Brødene bliver friske, hvis de tøs op på køkkenbordet, og behøver ikke genopvarmning. Kagemand Tegn en kagemand på bagepapiret og fyld manden ud med bollerne. Lav en næse af en lille klump dej. Bag ved 200 graden i ca. 15 min. til gylden. Pynt kagemanden ved at lime små frugtstykker på ham med glasur. Fx knapper lavet af blåbær, munden af jordbær, hår af klementiner eller appelsiner, øjne af kiwi osv. Knækbrød/kiks ca. 60 stk. Disse kiks er uden hørfrø og solsikkekerner grundet deres høje indhold af tungmetallet cadmium. Kiksene er energirige og kan ikke erstatte almindelige brød og boller, men gives til fest og lidt hygge efter et solidt måltid. 1 dl grove havregryn 1 dl sesamfrø 1 dl græskarkerner 1 dl hasselnøddeflager 1 dl grahamsmel 3,5 dl hvedemel 1 tsk. bagepulver 1 tsk. salt 1 tsk. honning 1 spsk. rapsolie ca. 3 dl vand Tænd ovnen på 200 C. Ælt alle ingredienser sammen til en lidt klistret dej hold lidt igen med vandet indtil passende klistret konsistens. Del dejen i to dele og rul hver portion ud mellem to stykker bagepapir, så det fylder en plade. Papirstykkerne skal have en størrelse, som passer til bagepladen. Dejen skal rulles tyndt ud, sørg for at den er rullet ud til ensartet tykkelse over det hele. Træk forsigtigt det øverste stykke bagepapir af, uden at der hænger for meget dej ved. Skær hver dejplade ud i ca. 30 felter. Bag kiksene i min midt i ovnen, til de er gyldenbrune. Tip Kan drysses med birkes inden bagning. Som fastelavnsbolle Tegn eller køb en fastelavns-papir-kat og lim én på hver bolle med en lille klat glasur. Tegnede masker, kroner, fjer m.m. kan også bruges. Tip Fastelavnsbollen kan også dekoreres med fine tynde striber glasur. Moset jordbær og fersken kan blandes i for at give farve. Brug kun naturlig frugtfarve. 64

232 Et par nemme ideer Brødskiver formet som stjerner og hjerter Det ser festligt og anderledes ud, når færdigkøbte boller eller rugbrød udstikkes med forme af hjerter, stjerner og juletræer. Rist evt. brødet bagefter på en brødrister og server med ost, frugter og andet pålæg. Fx ser friskost med halve vindruer eller skiver af jordbær festligt ud. Frugt i vakuumposer I mange dagligvarebutikker kan man købe små frugtposer som kan pustes op. De er specielt velegnede til æbler, bananer og pærer, som nemt brunfarver. Læg forskellig frugt i poserne og pust igennem hullet til frugtposen er fyldt med luft og frugten dermed beskyttet mod stød og brunfarvning. Festligt at servere til en fødselsdag. Prøv fx æble, jordbær, grønne stenfri druer, appelsinstykker og blåbær. Købte boller og brød Husk også, at almindelige købeboller og brød, evt. med Fuldkornslogo og/eller Nøglehulsmærke, fint kan bruges til fødselsdage og fester, evt. pyntet med glasur og små frugter, fx blåbær. Kan også serveres ristede med syltetøj eller med frugtpålæg som bananer, æbler, pærer og tørret frugtpålæg. Spyd med frugt og grønt, festligt og nemt Spyd med frugt og grønt er nemt og festligt at have med til fødselsdag. Frugten og grøntsagerne tager sig flot ud, når de sidder på et træspyd tæt ved siden af hinanden. Klippes den spidse ende af træspyddet kan de store børn godt selv sidde med spyddet. Ellers tages frugten og grøntsagerne af spyddet ved servering. Idéer til spyddet Agurk, cherrytomat, peberfrugt, ærter, broccoli, blomkål, jordbær, vindruer, fersken, blomme, melon, appelsin. Skær frugt og grønt ud i mundrette stykker og sæt dem på et træspyd. Klip den spidse ende af. Kom spyddet i en plastpose. Klip toppen af posen og rul posen sammen. Sæt en klips eller tapestrimmel på, så posen lukker. Læg de enkelte poser i en beholder ved siden af hinanden og kom låg på. Eller pak frugt og grøntspyddet ind i cellofan og bind gavebånd om enderne. Sæt evt. også et flot klistermærke på. Tip Færdigkøbte bagte falafel, fås på frost, kan sættes sammen med grøntsagerne på spyddet. Grøntsager og frugt kan også lægges hver for sig i skåle så børnene selv kan lave deres spyd. Grøntsnack i pose Majskolbe eller minimajs gulerod rød snackpeberfrugt agurk sukkerærter cherrytomater Fjern de yderste dækblade og lange hvide tråde fra majskolben. Skær majskolben ud i 3 cm tykke skiver og kog dem i ca. 10 min. til de er møre. Skræl guleroden og skær den i stave. Skyl resten af grøntsagerne. Snit agurken i tykke skiver og snackpeberfrugt til stave. Læg sukkerærter, gulerodsstave, majskolbeskiver, cherrytomater, agurkeskiver og stave af peberfrugt i en lille madpakkepose. Bind bånd om posen. Frosne ærter, majs eller vandmelon i små lynlåsposer I supermarkeder kan man købe madkasseposer med lynlås. Fyld små poser med frosne ærter eller majs. Sæt evt. et klistermærke på posen og giv børnene en lille pose hver. Eller kom et trekantet stykke vandmelon med skal i og frys til en skøn is. Husk børnene skal kunne tygge godt, så de ikke får dem galt i halsen. Miniriskager pyntet med frugt 16 miniriskager med mørk chokolade Grønne vindruer Friske jordbær eller hindbær Skyl vindruer og jordbær og tør dem. Nip det grønne af jordbærene. Skær druer og jordbær midt over til 2 halvdele. Læg miniriskagerne på et stort fad. Pynt med hhv. druer og jordbær og servér. 65

233 Forskellige wraps til fest Tortilla-wrap med tomatsauce, friske/kogte grøntsager og skinkestrimler En god tomatsauce fra glas smøres ud i et tyndt lag på tortillaen. Idéer til grøntsager: gulerod, peberfrugt, agurk, tomat, hjertesalat, snack peber, avocado, radise, bønnespirer, lucernespire m.m. Rens og snit grøntsagerne kog evt., kan også rives. Fordel dem oven på salsaen sammen med kogt skinke i strimler. Rul tortilla-wrappen stramt. Skær rullen ud i 3 4 stykker. Tip Brug gerne fuldkornstortilla og majstortilla Tortilla-wrap med friskost og friske/kogte grøntsager Smør en god friskost naturel ud i et tyndt lag på tortillaen. Idéer til grøntsager: gulerod, peberfrugt, agurk, tomat, hjertesalat, snack peber, avocado, radise, bønnespirer, lucernespire m.m. Rens og snit grøntsagerne kog evt., kan også rives. Fordel dem ovenpå friskosten. Rul tortilla-wrappen stramt. Skær rullen ud i 3 4 stykker. Tip Wrappen kan også tilsættes stegt kyllingefilet i strimler eller rejer. Kan tilsættes lidt friskhakket chili eller dyppes i chilisauce/salsa ved spisning. Wraps med røget laks Smør tortillaen med friskost og læg lidt røgede lakseskiver på sammen med avocadobåde. Rul stramt og skær over i små stykker. Tip Avocadomos kan også smøres på. Kogt laks kan bruges i stedet for røget laks. Kageopskrifter Alle kageopskrifter er med lavt sukker og fedtindhold. Alle opskrifter er fryseegnet. Vandbakkelser med frugt 2 dl vand 50 g smør 1 knsp. salt 125 g hvedemel 3 æg Vandet bringes i kog, og smørret smeltes heri. Mel og salt tilsættes, og der piskes kraftigt til dejen er sammenhængende, fast og blank. Afkøl dejen til lillefingertemperatur. Pisk æggene godt sammen og tilsæt dem til dejen lidt efter lidt, mens der røres kraftigt. Dejen skal føles fast, så det er ikke sikkert, at al æg skal tilsættes. Med 2 teskeer sættes små toppe på bagepapir på bagepladen. Bag vandbakkelserne straks i en 200 grader varm ovn (ikke varmluft) i ca minutter. Husk, at ovndøren ikke må åbnes de første 20 min. for så falder vandbakkelserne sammen. Tag en enkelt top ud, når de er blevet gyldne. Hvis den ikke falder sammen, tages resten ud på en bagerist til afkøling. Flæk vandbakkelserne og fyld dem med friske frugter eller et enkelt jordbær eller æblemos. Kan evt. pyntes med en lille smule chokoladeglasur. Klatkager med blåbær 4 dl risengrød 2 æg 2 spsk. hvedemel 1 tsk. sukker 1 tsk. fintrevet citronskal Korn fra en ½ vaniljestang 1 bakke blåbær, frosne kan også bruges Smør eller flydende plantefedtstof Pisk ingredienserne godt sammen i en skål. Opvarm en blinispande og kom lidt fedtstof i hver fordybning. Drys 5 7 blåbær i hver fordybning. Kom en spiseskefuld dej over hver fordybning. Bag klatkagerne ved jævn varme 2-3 min. på hver side. Serveres med sukker, kanelsukker eller syltetøj. 66

234 Kakaokage - med sunde ingredienser 500 g bløde dadler, f.eks. de økologiske uden sten 10 brune abrikoser Vand 1 dl cremet peanutbutter ½ dl rapsolie 1 tsk. vaniljepulver 4 spsk. kakaopulver 2 tsk. bagepulver ¼ tsk. salt 1 ¼ dl hvedemel 100 g smuttede og hakkede mandler Put dadler og abrikoser i en gryde. Dæk med vand og kog i ca min., eller indtil de er møre. Blend frugterne og vandet godt sammen, og lad massen køle lidt af. Rør peanutbutter, vanilje, olie og kakaopulver. Bland mel, bagepulver og salt sammen, og tilsæt derefter frugtmassen. Tilsæt til sidst mandlerne og rør grundigt. Fordel dejen i en bradepande (ca. 30 x 40 cm) med bagepapir. Bages ved 160 C i ca min. Når kagen er kølet af, skæres den i små firkantede stykker, der bliver ca. 50. Havregrynstoppe med banan 80 g banan uden skræl 1 spsk. olie 1 tsk. sukker 50 g grovvalsede havregryn 2 spsk. hakkede mandler Evt. 2 små stk. mørk chokolade, hakket Tænd ovnen på 200 grader. Blend bananen med sukker og olie til det hele er flydende. Vend havregryn og mandler med cremen. Sæt små toppe på en bageplade med bagepapir. Toppene skal ikke klemmes i hånden, men sættes let på pladen med skeerne. Bag i ca. 20 minutter til toppene er gyldne og sprøde. Afkøl på en bagerist. Æble-pære-rösti 1 æble f.eks. pink lady 1 hård pære 20 g mandler Max. ½ tsk. kanel 1 spsk. hvedemel 1 æg 1 spsk. flydende plantemargarine Æble og pære, begge med skræl, rives groft. Blend mandlerne med skræl til mandelmel. Bland alle ingredienser inkl. fedtstof grundigt sammen. Kom bagepapir på en bageplade. Afsæt massen med 1 tsk. med top på bagepapiret. Tryk dem lidt flade med skeen til ca. ½ cm tyk. Bag ved 200 grader varmluft i ca. 10 minutter. Pynt med jordbær, blåbær eller vindruer på toppen ved servering. Pandekager med havregryn og æble 1 dl havregryn 1 dl hvedemel ½ tsk. kanel 2 dl letmælk ¼ dl rapsolie 2 æg 1 knivspids salt 2 æbler uden skræl, delt i både Lidt olie eller flydende plantefedtstof til panden. Kom alle ingredienser i en foodprocessor og blend til dejen er helt klumpfri og tynd. En stavblender kan også bruges. Opvarm en slip-let-pande. Kom lidt fedtstof på. Sæt dejen i små klatter på panden, pas på at de ikke bliver for tykke. Bag pandekagerne ved jævn varme, til de er lysebrune på begge sider. Brug evt. 2 pander, det går hurtigere. Stabl pandekagerne til et højt tårn og server. 67

235 Salater Mangosalat 2 modne mangoer - skåret i små tern 1 grønt æble (f.eks. Granny Smith) skåret i små tern 5 tørrede dadler skåret i bitte små tern evt. 1-2 tsk. fintrevet ingefær Dressing 2 spsk. olivenolie 2 spsk. limesaft 1 tsk. sukker Bland salaten sammen. Pisk dressingen sammen og hæld over. Grøntsagssalat 100 g snackærter 1 rødt æble med skræl 1 stor gulerod, skrællet Dressing 1 tsk. olie, evt. sesamolie 1 tsk. citronsaft 1 tsk. honning salt og peber Skyl og skær ærter, gulerod og æble i lige store tern. Kog gulerodstern i ca. 5 min og ærterne i ca. 1 min. Tag grøntsagerne op og lad dem dryppe af. Bland dressingen. Vend det hele sammen og smag til. Sørøversalat 2-3 æbler 1-3 rødbeder Saft af 1-2 appelsiner Evt. lidt citronsaft og soja Skræl og skær rødbederne i meget små tern ½ x ½ cm. Læg dem på bagepapir med lidt olie og pak ind som konditorkager. Bag i ovnen ca. 30 min. ved 200 grader til de er møre. Skyl æblerne eller skræl dem og skær også dem i små tern. Bland æbler og rødbeder i en skål. Kom appelsinsaften ved. Smag til og kom evt. mere sød appelsinsaft og evt. lidt citronsaft i. Kan også tilberedes således: Æbler skylles og rødbeder skrælles. Kom dem i en foodprocessor og blend til det er findelt. Eller riv dem på den fine side af rivejernet. Smag til med sød appelsinsaft og evt. lidt citronsaft og et par dråber soja. Tip Kan også blandes med creme fraiche. Melonsalat Melon, f.eks. honning- eller galiamelon Agurk Sød appelsin Skær melon, agurk og appelsin i små terninger og bland. Server i en glasskål. En lille frugtskål med fx melonsalat er forfriskende og kan være en lille god overraskelse som afslutning på maden. Frugterne kan også lægges hver for sig på et fad, hvis børnene ikke er til rod sammen-mad. Hvidkålssalat 2 dl meget fint snittet hvidkål 1 gulerod i små tern 1 grøn peberfrugt i små tern 2 spsk. brune abrikoser, finthakket 1 lille finthakket forårsløg Dressing 1 spsk. hvidvinseddike 2 spsk. olivenolie ½ tsk. frisk revet ingefær 1 fed presset hvidløg Evt. tørrede chiliflager Snit hvidkål og gulerod meget fint i små tern. Skær peberfrugten i små tern. Bland grøntsagerne med abrikoser og forårsløg. Rør eddike og olie sammen og smag til med reven ingefær, hvidløg, sukker og evt. chili. Hæld dressingen over salaten og rør rundt. Tip Salater kan også bruges som fyld i wraps med kyllingekød eller skinke.

236

237 Råkostsalat med druedressing 200 g hvidkål eller spidskål 75 g gulerod 1 rødt æble Dressing 2 spsk. vindruekerneolie 2 spsk. lime eller citron 100 g søde grønne druer Del hvidkålen i mindre stykker. Skræl guleroden. Skyl æblet og skær kernehuset fra. Del æblet i store tern. Kom hvidkål, gulerod og æble i foodprocessoren og blend til det alt sammen er helt småt og finthakket. Hæld råkosten i en skål. Blend druerne med olie og lime. Smag til med sukker og hæld dressingen over råkosten. Smag til, om det er nok dressing og lav evt. lidt mere. Syltetøj Jordbærsyltetøj 500 g frosne jordbær Max. 50 g sukker Kom de frosne jordbær i en stor gryde, minus låg. Sæt gryden over ved middelvarme. Småkog til jordbærene er blevet lidt bløde. Kom det meste af sukkeret ved. Rør rundt til sukkeret er smeltet. Lad syltetøjet simre et par minutter, til jordbærene er gennemkogte. Damp væsken lidt ind. Tag gryden af varmen og blend syltetøjet let til puré med en stavblender. Smag til. Måske skal der lidt mere sukker i. Hæl det i en skål, dæk til med husholdningsfilm og stil syltetøjet på køl. Nedkølingen er med til at gøre syltetøjet stift. Syltetøjet kan holde sig 1 lille uges tid i køleskabet i en tilsluttet beholder. Tip Andre bær, fx hindbær, kan også bruges. Både jordbær og hindbær kan sødes med skrællede, revne søde æbler og pærer i stedet for sukker. Brug ca. 2 skrællede, fintrevne søde æbler og 1 skrællet, moden pære til 300 g frosne hindbær i stedet for sukker. Æbler og pære skal koge med fra starten. Smag til med citronsaft og evt. lidt florsukker. Brug 1 2 æbler og 1 sød pære til 500 g jordbær. Smag til med lidt appelsinsaft og et par dråber citronsaft. Blåbærsyltetøj 300 g frosne blåbær 3 pærer Citronsaft Skræl og riv pærerne. Kog blåbær og pære sammen, til det hele er kogt mørt. Blend med stavblender i gryden. Smag til med 5 10 dråber citronsaft. 70

238

239

240

241

242 Til opslagstavlen Måltidsur Frokost Mellemmåltid om formiddagen Mellemmåltid om eftermiddagen Sent mellemmåltid om eftermiddagen Morgenmad 75

243

244 Bilag: Idéhæfte for skoler og SFO er i Svendborg Kommune Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 05. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

245 Idéhæfte for skoler og SFO er i Svendborg Kommune Inspiration til arbejdet med den overordnede mad- og måltidspolitik 1

246 Idéhæfte for skoler og SFO er i Svendborg Kommune Inspiration til arbejdet med den overordnede mad- og måltidspolitik Svendborg Kommune, Svendborg udgave, 1. oplag, september 2011 ISBN: Manuskript: Ernæringskonsulent Kirsten Mikkelsen Ravnbøl, Renbarnemad og Sundhedskonsulent Jesper Eilsø, Svendborg Kommune Opskrifter: Ernæringskonsulent Kirsten Mikkelsen Ravnbøl, Renbarnemad Grafisk Layout: Ulrik Krog Larsen, Svendborg Kommune Foto: Geir Haukursson, Fag Fotografen Tryk: Svendborg Tryk Oplag: 100 eksemplarer Idéhæftet findes i elektronisk form på svendborg.dk 2

247 Indholdsfortegnelse Hvorfor et idéhæfte... 4 Børn og den gode oplevelse med mad og måltider... 5 Børn og de 8 kostråd... 7 Børn og økologisk mad Råderummet er forældrenes Idéer og inspiration til skole og SFO Skolens politik og handleplan for mad og måltider Inspiration og litteraturhenvisning Opskrifter og idéer til sunde alternativer

248 Hvorfor et idéhæfte Vi har med dette hæfte forsøgt at imødekomme nogle af de spørgsmål, som kan opstår, når man som lærer, skoleledelser eller skolebestyrelse skal arbejde med mad og måltider i skoleregi. Vi har beskrevet, hvorfor det er en god idé at have fokus på emnet, og hvordan man i praksis kan arbejde med mad og måltider ud fra de rammer, den overordnede mad- og måltidspolitik sætter. Hvorfor arbejde med mad- og måltider i skolen det er da vigtigere at undervise. Ja, skolens primære opgave er at undervise eleverne, men der er nogle forudsætninger, der skal være på plads, for at børn, og for den sags skyld voksne, er parate til at lære. Blandt disse kan nævnes søvn, et aktivt liv og ikke mindst mad. Maden spiller en vigtig rolle for vores evne til at modtage undervisning og reflektere over undervisningen. Derfor er det vigtigt, at skolerne har fokus på elevernes madvaner. Begrebet maddannelse bringes i spil i dette hæfte. Maddannelse ses i denne sammenhæng som et udtryk for børns evne til at agere kritisk i forhold til mad- og måltidskulturen. Med udgangspunkt i, at maddannelse er vigtig for børns mad- og måltidskultur, udfordres børn og unge på deres viden og oplevelser med maden og måltiderne. Maddannelse har således stor betydning for børns trivsel, energi, sundhed, humør og indlæring, både på kort og på lang sigt. Idéhæftet er tænkt som et opslagsværk og er udarbejdet for at gøre arbejdet med mad og måltider på skolerne i Svendborg Kommune nemmere. Idéhæftet skal give støtte og inspiration til Svendborg Kommunes skoler og SFO er, så børn i Svendborg Kommune vokser op i en sund mad- og måltidskultur. Idéhæftet skal støtte dialogen, og det kan bruges som udgangspunkt for lokale drøftelser og prioriteringer på den enkelte skole. Hæftet indeholder idéer til, hvordan man på skolerne kan arbejde med målene fra den overordnede mad- og måltidspolitik. Idéerne kan anvendes direkte eller give inspiration til selv at udvikle idéer, der er lokalt tilpassede. Børn og unge tilbringer hver dag mellem 40 og 60 procent af deres tid i de kommunale tilbud, og derfor er den mad- og måltidskultur, der er på skolerne, sammen med familiernes egen mad- og måltidskultur, af stor betydning for børnene. Det er derfor vigtigt at støtte barnets sunde udvikling og medvirke til, at børn, der opholder sig i de kommunale institutioner, får en sund og nærende mad og vokser op med en madkultur, der fremmer de sunde vaner på sigt. Idéhæftet er opdelt således, at der først er fire afsnit, der giver viden om, hvorfor der skal arbejdes med mad- og måltidspolitikkens mål og principper. Dernæst følger et afsnit med idéer og inspiration til, hvordan man kan inddrage mad- og måltider i undervisningen. Afsnittet er opdelt i underafsnit, der henvender sig til hhv. indskoling, SFO, mellemtrin og udskoling. Sidst er der et afsnit, der giver idéer til arbejdet med skolens rammer samt et afsnit, hvor man kan hente inspiration til arbejdet med en lokal politik. Idéhæftet understøtter de fire særlige kompetencer beskrevet i Formål for skoler og dagtilbud, nemlig kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde, som Svendborg Kommune vil give børn gennem deres tid i skole og dagtilbud. De fire kompetencer indtænkes i Helhedsskoletænkningen, hvor der skal arbejdes med at skabe faglig fordybelse, gode relationer, inklusion, udeskole samt sundhed og trivsel hos og for eleverne i helhedsskolen. Maden og måltiderne kan i høj grad anvendes i arbejdet med at skabe disse fem elementer hos eleverne. Dette idéhæfte dækker skoleområdet. Der er ligeledes udarbejdet et idéhæfte for dagtilbudsområdet. Vi håber, at I får glæde af hæftet. Forebyggelsessekretariatet Sundhedsafdelingen Svendborg Kommune 4

249 Børn og den gode oplevelse med mad og måltider Dette afsnit understøtter målet Skab den gode oplevelse fra den overordnede Mad- og måltidspolitik. Hvad gør, det at spise, til en god oplevelse? Det er svært at svare entydigt på spørgsmålet og svaret vil da også afhænge af, om der spørges ind til maden eller til rammerne for måltidet. Hvad skaber en god oplevelse for eleverne? Børn forbinder et måltid med sanselige oplevelser, sociale møder og fysiske rammer, som indbyder til samvær og leg. Skolemåltidet er i et børneperspektiv forbundet med socialt samvær og et sceneskifte fra skolens officielle rum. Centralt forbundet med elevers opfattelse af det gode skolemåltid står det sociale samvær med deres venner, og den oplevede kvalitet af måltidet hænger sammen med muligheden for at etablere sociale møder. 5

250 For at skabe gode oplevelser med mad og måltider, er det derfor vigtigt, at man på skolen inddrager eleverne og lader dem deltage i skabelsen af de rum, der giver mulighed for at etablere sociale møder i pauserne, hvor der spises. Store rum, som kantiner, hvor der lægges op til store fællesskaber, kan således fremstå som det modsatte af, hvad eleverne faktisk søger. Måske ønsker de små uformelle mødesteder (eks. cafémiljøer eller loungemiljøer, hvor de selv kan skabe deres sociale kontakter). Der kan således være en risiko for, at den struktur, mange skoler i dag tilbyder eleverne, har betydning for, at de ældre elever finder disse rum for fællesskaber uden for skolen i pauserne. Inddragelse Inddragelse af eleverne påvirker elevernes oplevelse af måltidet. De seneste år har mange skoler afprøvet forskellige former for skolemåltider og der er gjort mange forsøg på elevinddragelse. Når man inddrager eleverne, er det vigtigt at inddragelsen giver indflydelse, og ikke kun bliver et spørgsmål om tilvalg eller fravalg af maden. Det er vigtigt at huske på, at eleverne ser måltidets succes som afhængig af dets sociale karakter. Derfor er det nødvendigt at skabe en rummelig skole, hvor eleverne inddrages i at forandre det fysiske miljø, tidsperspektivet, og i at skabe det pauserum en måltidsarena der bringer eleverne væk fra skolens officielle struktur, herunder også den formelle lærerelev-relation. Mad er mere end mad Mad og måltider rummer som beskrevet meget andet end at spise og blive mæt. Der er stor viden og læring forbundet med mad og måltider. I skolen er det vigtigt, at børn og unge beskæftiger sig indgående med mad og måltider, da de også er kilde til læring og dannelse af personlige og sociale kompetencer og vigtige dele af elevernes kultur og identitet. Med mad og måltider på skemaet bliver undervisningen vedkommende og kan stimulere både børn og unges lyst, nysgerrighed og interesse til at få større viden, samt lyst til at spise og nyde maden og måltiderne sammen med andre. Skolen er med andre ord et godt og oplagt miljø til at lære fornuftige livsstilsvaner, værdier og opfattelser af mad, måltider og sundhed, som eleverne kan tage med videre i livet. Maddannelse Begrebet maddannelse rummer en del af de ovenfor beskrevne temaer. Maddannelse kan beskrives som den viden, de erfaringer og oplevelser, børn og unge tilegner sig, når de undersøger fødevarer, tilbereder mad og etablerer/organiserer forskellige måltider, samt den lyst, nysgerrighed og interesse, de får til at spise og nyde mad sammen med andre. At arbejde med maddannelsesbegrebet i skolerne giver mening, fordi det kan styrke skolernes generelle dannelsesopgave, hvor det at inddrage børn og unge og styrke deres viden og færdigheder/kompetencer er i centrum. Skolen kan i arbejdet med maddannelse medvirke til at skabe kritiske og bevidste unge, der trives, og som udvikles både socialt og individuelt til at tage fornuftige beslutninger senere i livet. Børn og unge har mulighed for at tilegne sig fundamental og væsentlig viden, oplevelse og erfaring med mad og måltider ved at arbejde undersøgende, eksperimenterende og sansemæssigt med fødevarer. At arbejde med mad og måltider, så det understøtter maddannelsesbegrebet, kan medvirke til at forbedre den dannelsesproces, som børn og unge bl.a. skal igennem i skolen. Uanset alder, køn, krop, etnisk baggrund og sprog er mad en fællesnævner for os alle. Vi lever af mad, og det er vores fælles levevilkår, at kroppen dagligt har behov for mad. At arbejde med mad og måltider sammen med eleverne er derfor positivt og giver mening for eleverne, da alle kan være med og bidrage ud fra egne opfattelser, oplevelser og erfaringer. 6

251 Børn og de 8 kostråd Dette afsnit understøtter målet Følg kostrådene fra den overordnede Mad- og måltidspolitik. De 8 kostråd De 8 kostråd illustreres i kostkompasset. Kostkompasset er de officielle danske kostråd og hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Det viser ikke kun det sunde valg, men også hvad der skal spares på. Børn og unge skal blive bedre til at spise efter de 8 kostråd Der er sket en positiv udvikling i skolebørns madvaner over de sidste 10 år, og skolebørn er generelt blevet sundere. Alligevel er der et stykke vej til, at de følger de 8 kostråd. De seneste landsdækkende kostundersøgelser blandt de 4 75-årige viser, at typiske måltider for børn og unge er med: For mange søde drikkevarer For lidt fuldkorn og gryn For lidt frugt og grønt For fedt kød Ingen fisk Én undersøgelse har bl.a. set nærmere på 8-10-årige og årige børns kost med fokus på børns indtag i skole og fritidsordning. Følgende anbefalinger hjælper med til, at børnenes kost i højere grad kan opfylde de 8 kostråd: Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød Spis varieret og bevar normalvægten Sluk tørsten i vand Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen Følger man kostrådene i kostkompasset, får kroppen dækket behovet for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer. Kostrådene er med til at grundlægge sunde livsstilsvaner og forebygge overvægt samt nedsætte risikoen for udvikling af livsstilssygdomme senere i livet. Morgenmadens brød bør erstattes af fuldkornstyper, og sukkerrigt pålæg erstattes af mager ost og kødpålæg samt frugt og grønt som pålæg. Søde og fuldkornsfattige morgenmadsprodukter bør erstattes af havregryn eller andre fuldkornsprodukter. Mellemmåltiderne forbedres ved, at indtaget af slik, kager, is og snacks reduceres og erstattes af frugt, grønt og fuldkornsprodukter. Til frokosten bør hovedsageligt anvendes fuldkornsprodukter, uanset om frokosten består af smørrebrød eller fast food. Indtages smørrebrød, bør fiskepålæg anvendes ofte, og magre kød- og ostepålægstyper bør foretrækkes. Indtaget af frugt og grønt til frokost bør øges, enten som pålæg eller som tilbehør. Saltindtaget bør begrænses. Indtaget af søde drikke bør reduceres og erstattes af vand. Søde drikke bør ikke indtages til hverdagsmåltiderne, men bør kun serveres ved særlige lejligheder. Mælken bør være mager mælk som mini-, skummet- eller kærnemælk, og ikke kakaomælk. Der er altså en del af kostrådene fra Kostkompasset, som børn og unge skal lære at blive bedre til at spise efter. Ansvaret for, at det sker, er forældrenes, men det er vigtigt, at børnene også spiser efter kostrådene, mens de er i skole og SFO, og at disse har fokus på, at børn og unge lever sundt. 7

252 Dialog, undervisning, events, madordninger m.m. i skoler og SFO omkring mad og måltider bør derfor støtte op om forslagene og tage udgangspunkt i kostkompassets 8 kostråd. Først når børn og unge i skoler og SFO dagligt følger kostkompassets 8 kostråd, vil de både spise og leve sundt. På altomkost.dk findes flere oplysninger om kostkompasset samt en sjov Test dig selv med de 8 kostråd. Sundhedstesten er opdelt efter alder og kan bruges i en dialog med eleverne om, hvor sunde de er. På sundkom.dk kan der bestilles forskelligt materiale om De 8 kostråd, bl.a. en kostkompas-plakat, en pjece med de 8 kostråd og Kostkompassets opgavehæfte Dig og de 8 kostråd, som er et gratis undervisningsmateriale til elever i 5. og 6. klasse. Kostkompasset råd for råd I de efterfølgende afsnit præsenteres kostrådene, tilpasset de 6 16-årige og set i en skolekontekst. Rådet omhandlende fysisk aktivitet præsenteres ikke, da det beskrives nærmere i kommunens bevægelsespolitik. Målet med præsentationen er at bidrage med viden omkring kostkompasset og de 8 kostråd for at styrke og kvalificere undervisningen, dialogen og samarbejdet mellem kollegaer, forældre og elever med henblik på et sundere børneliv i skole og SFO. Spis frugt og grønt 6 om dagen 6 om dagen betyder 600 gram frugt og grønt fordelt fifty fifty hver dag, dvs. 300 gram frugt og 300 gram grønt om dagen. Af de 300 gram grøntsager er det godt, hvis halvdelen af dem er grove som rodfrugter, kål og bønner. Så meget skal børnene have om dagen Børn mellem 4 og 10 år skal have g frugt og grønt om dagen, afhængig af alderen. Når børnene er fyldt 11 år, er anbefalingerne fremover som til voksne: 600 gram om dagen. Børnene må gerne spise mere end anbefalingerne, så længe det ikke går ud over appetitten til den øvrige varierede mad. Det anbefales, at børnene spiser ca. halvdelen af den anbefalede daglige mængde frugt og grønt, mens de er i skole og SFO. I snit vil det sige, at børnene mellem 4 og 10 år dagligt bør indtage 200 gram frugt og grønt, mens de er i skole og SFO. I praksis vil det sige 100 gram frugt og 100 gram grøntsager, hvor halvdelen, de 50 gram, er rodfrugter, kål eller bønner. Børnene fra 11 år og opefter bør i snit spise 300 gram frugt og grønt, mens de er i skole. Også her bør mindst halvdelen af grøntsagerne være rodfrugter, kål og bønner, dvs. ca. 75 gram pr. dag. Frugt og grønt er vigtigt Frugt og grønt er sunde og vigtige næringskilder for børnene, da de indeholder mange vitaminer, mineraler og kostfibre. Grove grøntsager, som rodfrugter, kål og bønner, har et meget højere indhold af kostfibre, vitaminer og mineraler end andre grøntsager. De mange fibre mætter og holder maven i gang. De fleste frugter og grøntsager har desuden kun et lille energiindhold. Derfor kan man spise meget frugt og grønt uden at komme til at veje for meget. Det er vigtigt at spise mange forskellige slags frugter og grøntsager, da de hver især bidrager med forskellige næringsstoffer og samspillet imellem dem sandsynligvis har en positiv effekt på forebyggelse af sygdomme. Undersøgelser har vist, at 600 gram frugt og grønt om dagen nedsætter risikoen for kræft og hjerte-kar-sygdomme. Frugt og grønt har desuden en gavnlig virkning i forhold til fedme, sukkersyge og andre sygdomme. Derfor er det godt at lære børn at spise mere frugt og grønt, samt at lære dem at spise efter årstiden. Læs mere på 6omdagen.dk Information om frugt og grønt - 6 om dagen Frugter og grøntsager som tæller med i 6 om dagen Alle frugter og grøntsager på nær kartofler tæller med. Dvs. både friske, frosne og forarbejdede produkter som tomater, majs og frugt på dåse. Så længe de forarbejdede produkter ikke er tilsat sukker, er de i orden. Nødder, tørret frugt og frugtpålæg tæller ikke med, da deres energi- og sukkerindhold er for højt. Tørret frugt og nødder skal i stedet ses som et godt og sundere alternativ til slik og andre søde sager. Men vær opmærksom på, at tørret frugt og frugtpålæg har et energi- og sukkerindhold, som typisk er 5-6 gange højere end i frisk frugt, hvorfor tørret frugt skal spises med måde for at forebygge overvægt. Selvom nødder består af sundt fedt og har en beskyttende effekt på udviklingen af hjerte-kar-sygdomme, skal de også spises med måde på grund af det høje fedtindhold. En ½ dl (ca. 30 gram) nødder om dagen er nok men det skal være nødder, der ikke er saltede eller olierede. 8

253 Hvor meget er 1? Som tommelfingerregel kan man regne med, at 1 frugt eller 1 grøntsag svarer til 100 gram. 600 gram frugt og grønt er altså 6 om dagen. F.eks. 3 stykker frugt og 3 portioner grøntsager på hver 100 gram. Det kan være en tomat, et stort stykke agurk, en stor gulerod, et æble, en pære, en appelsin, en banan eller 1½ dl friske eller frosne bær. Det kan også være en portion råkostsalat. Vejer portionen 200 gram, tæller den for 2. Frugt og grønt kan drikkes, men med måde Flere af de sunde ting, som frugt og grøntsager giver, kan også fås fra juice. Juice kan være 1 af 6 om dagen, men juice tæller højst med som 1 af dagens 6, uanset hvor meget der drikkes. For det er vigtigt at få forskellige slags frugt og grønt. Frugtjuice indeholder både sukkerarter og syre. I mavesækken kan det let tage pladsen for den sunde mad og desuden skade tænderne. Børn bør kun få små smagsprøver en gang i mellem og helst af juice lavet udelukkende på frugter. Færdigproduceret købt grøntsagsjuice kan indeholde meget salt og frarådes derfor til børn. Hjemmepresset grøntsagsjuice indeholder kun saften fra grøntsagerne og er derfor ikke nær så sundt som de hele grøntsager. Giv derfor kun i små mængder en gang i mellem. Hvordan kan skolen være med til at fremme børns indtag af frugt og grønt? Frugt og grøntsager er friske, saftige, ser flotte ud, rå og tilberedte, gør maden farverig og giver mange forskellige fine smagsoplevelser. Mange frugter og grøntsager kan spises rå eller let kogte og egner sig til at have med i skolen, både til frokost og til et lille mellemmåltid formiddag eller eftermiddag. Informér nye forældre om børnenes daglige behov for frugt og grønt, og opfordr dem til at give børnene frugt og grønt med, også til mellemmåltiderne - og også de grove grøntsager. Husk, hvis mellemmåltiderne primært består af frugter, skal der spises grøntsager til frokosten og omvendt. Arranger levering af frugt og grønt til hele skolen fra f.eks. en lokal økologisk avler. Tilmeldingen kan f.eks. ske klassevis, hvis eksempelvis 80 % af eleverne i en klasse er med på ordningen, så er alle med. Husk at arrangere frugt og grønt, så eleverne får lyst til at tage et stykke. Nogle gange ønsker eleverne det også udskåret. Husk, at lærerne også skal være indstillet på ordningen og sælge den, så der ikke smides for meget ud. Husk at evaluere ordningen undervejs og søg vejledning/hjælp hvis der er problemer. Det kan måske også være en god idé at udnævne nogle frugt og grønt ambassadører. For børn mellem 6 og 10 år drejer det sig om 1 stk. frugt og 1 stk. grønt hver dag. Aftal evt., at SFO en hver eftermiddag sørger for grøntsager til børnene, da der er mulighed for at tilberede grøntsagerne i SFO. Ordningen med frugt og grønt er vigtig i de største klasser, hvor 1/3 af eleverne møder op uden at have spist morgenmad, og 1/3 springer frokosten over. Husk også at tilmelde lærerværelset til ordningen, da der er meget signalværdi og rollemodel i, at lærerne også er med i ordningen. 9

254 Årstidens frugt og grønt I afsnittet om økologisk mad kan du på side 27 se en oversigt over hver måneds danske frugt og grønt. Nedenfor vises en liste over grove grøntsager, samt inspiration til, hvordan de kan serveres. Idéer til grove grøntsager: Hvidkål Blomkål Porre Pastinak Gulerod Broccoli Rødbede Bønner Linser Ærter Idéer til at spise flere grove grøntsager: Brug dem i salat gerne kogte eller bagte Brug dem i sammenkogte retter Kog dem og brug dem til mos og sovs Riv dem til råkost Bag dem i ovnen Brug dem i wokretter Spis dem som snack, f.eks. rå eller bagte, tyndskåret i ovnen som chips Skoler og SFO er opfordres derfor til at sætte fisken på skemaet. Udover events, temadage og en årlig Fiskens Dag, kan skolerne opfordre eleverne til at have fiskepålæg med i madpakken, - til start f.eks. hver tirsdag og torsdag, og SFO en kan hver dag tilbyde fiskemadder til eftermiddagsmåltiderne. Hvilke fiskemadder der må serveres skal I undersøge hos den lokale fødevareregion, men fisk fra dåse må altid serveres. Variér fiskene Der findes mange forskellige slags fisk og de har forskellige næringsstoffer, er det bedst at variere mellem magre og fede fisk samt spise skaldyr, såsom rejer og muslinger. Fiskepålæg bør minimum indeholde 50 % fisk og hovedsagligt være mærket med Nøglehullet (se side 16 for beskrivelse af nøglehulsmærket). Magre fisk er bl.a.: Rødspætte Torsk og torskerogn Tun på dåse Rejer Hornfisk Sej Pangasius Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Fisk er sunde og rige på D-vitamin, jod, selen og fiskeolier. Næringsstoffer, som er svære at få fra andre madvarer. Fødevarestyrelsen anbefaler, at børn og unge spiser g fisk om ugen. Det svarer til 2 fiskemåltider om ugen eller 1 fiskemåltid om ugen plus fiskepålæg næsten hver dag. Fede fisk er bl.a.: Laks Sild Makrel Hellefisk Sardin Ørred De landsdækkende kostundersøgelser viser, som tidligere skrevet, at typiske måltider for børn og unge er uden fisk. Samme undersøgelser fortæller, at børn og unge meget sjældent spiser fisk til aftensmad, men i weekenden spises mere fiskepålæg end til hverdag. 10

255 Børn under 14 år bør højst spise 100 gram rovfisk om ugen. Dette skyldes at rovfisk kan have et højt indhold af kviksølv. Rovfisk er rokke, helleflynder, oliefisk (escolar), sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre, sandart og tun (men ikke tun på dåse, da her bruges små tunfisk). Læs mere på 2gangeomugen.dk Fiskebranchens hjemmeside med information om 2 gange om ugen kampagnen. Læs også om fiskens dag i september på fiskensdag.dk Årets Fisk Børn er vilde med konkurrencer og udfordringer, og en af dem kunne være at blive udnævnt til Årets Fisk. Årets Fisk er den skole i kommunen, som har spist mest fisk og fiskepålæg i indeværende skoleår. Målet er selvfølgelig at få børn til at spise mere fisk i hverdagen, men nogle gange skal det leges ind på anden vis for at lykkes. Lad det gå i fisk Kan være en skoledag for hele skolen, hvor temaet er fisk. Arrangér dagen sammen med de lokale fiskehandlere, fiskere, øvrige madforretninger, fiskeproducenter osv. Den dag kan eleverne smage og tilberede forskellige fisk, høre om fiskeri, klappe en rødspætte, og eleverne kan møde et erhverv, som de måske en dag selv vil søge. Temadagen kan også begrænses til de store klasser. 11

256 Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkorn - hver dag Kartofler, ris og pasta Ifølge Fødevarestyrelsen må vi meget gerne spise kartofler hver dag. Kartofler hver dag hører med til sund mad, da kartofler er fedtfattige og indeholder mange kostfibre og vitaminer, især C-vitamin. I praksis betyder det kartofler frem for ris og pasta, da kartofler bidrager med langt flere næringsstoffer end ris og pasta. Som variation til kartoflerne anbefales fuldkornsris eller fuldkornspasta et par gange om ugen. Ris og pasta indeholder lidt flere kalorier og færre vitaminer og mineraler end kartofler. Også selvom der vælges fuldkornsris eller fuldkornspasta. Når vi erstatter kartofler med ris eller pasta, bør vi derfor spise flere grøntsager og frugter i måltidet for at opnå samme mængde næringsstoffer som et måltid med kartofler. Med til gruppen ris og pasta hører også bulgur, cous cous samt andre korntyper som hvedekerner, speltkerner og perlebyg, der hovedsagligt også skal være fuldkornsprodukter. Kartofler bør helst tilberedes uden brug af fedtstof. I forarbejdede kartofler, f.eks. frosne, bør fedtindholdet maks. være 5 gram pr. 100 gram. Fødevare Spis Mest Spis Mellem Spis Mindst Kartofler/pasta/ris og andre korntyper Fedt: naturligt indhold Kogte/bagte kartofler Fuldkornspasta Fuldkornsbulgur Fedt: < 5g/100g Pasta Ris Cous cous Bulgur Fedt: > 5g/100g Stegte kartofler Pommes frites Kartoffelbåde 12

257 En hyldest til kartoflen I undervisningen eller SFO kan der være fokus på kartoflen, bl.a. omkring efterårsferien, hvor de sidste kartofler ifølge traditionen skal op af jorden. Positiv fokus på kartoflens mange kvaliteter kan være med til at fremme lysten til at spise flere kartofler blandt eleverne. Flotte smagfulde kartoffelmadder i mellemmåltidet eller madpakken kan være en idé, klassen eller skolen kan sætte i værk. Fuldkorn, brød og gryn Brød og gryn er vigtige i dagens måltider, især hvis man vælger fuldkornsprodukterne. Fødevarestyrelsen anbefaler, at vi først og fremmest spiser fuldkornsprodukter, f.eks. havregryn og rugbrød, når vi spiser morgenmadsprodukter og brød. Og at vi spiser fuldkornsbrød og gryn flere gange om dagen, både i vores mellemmåltider og hovedmåltider. Ud over flere næringsstoffer giver fuldkornsprodukter bedre mæthed og fordøjelse, end produkter uden fuldkorn. Børn mellem 4 og 10 år skal dagligt have gram fuldkorn. Det kan være i form af havregryn, der er 100% fuldkorn. Alle over 10 år bør hver dag spise mindst 75 gram fuldkorn. Det er 2 dl havregryn og 1 skive rugbrød. Vælg produkter med fuldkornslogo Gå efter produkter med det orange fuldkornslogo på, når du køber morgenmadsprodukter, mel, brød, knækbrød, ris og pasta, så er du garanteret et sundere valg. Hvad er hvad? Brød og gryn fremstilles af korn. Korn kan inddeles i fuldkorn og finere meltyper. Fuldkorn er det hele korn, dvs. med alle skaldele, som er rige på kostfibre, vitaminer og mineraler. Fuldkorn er fedtfattigt og mætter i lang tid og derfor vigtig for vores sundhed. I de finere meltyper har man fjernet kornets skaldele, og dermed en række vigtige kostfibre, mineraler og vitaminer. Eksempler på finere meltyper er almindelig hvedemel og sigtet rugmel. Fuldkorn findes både hele og forarbejdede, f.eks. knækkede eller malet til fuldkornsmel. Det har altså ingen betydning for næringsindholdet, hvor findelt kornet er. Mørkt rugbrød med malede kerner er derfor lige så sundt som rugbrød med hele eller knækkede kerner. Børn, som ikke er så glade for kernerugbrød, foretrækker ofte fint malet rugbrød, og det er helt ok, for næringsmæssigt er det det samme. Forskellen er om kernerne er malede eller hele/knækkede/knuste. Fuldkorn findes bl.a. i rugbrød, fuldkornsbrød, havregryn og mysli. Er du i tvivl, om et produkt indeholder fuldkorn, er Fuldkornslogoet en god rettesnor. Fuldkornslogoet gives til produkter, der har et højt indhold af fuldkorn og et lavt indhold af sukker, fedt og salt. Læs mere på fuldkorn.dk Fuldkorn Fuldkorn defineres som hele kerner og som forarbejdede kerner f.eks. valsede, knuste og malede. Det er fuldkorn når alle dele af kernen, både kim, frøhvide og den ydre skal anvendes og i samme forhold som i en intakt kerne. I Danmark defineres fuldkorn som kerner kommende fra hvede, rug, byg, havre, majs (tørret), hirse, ris, durra/ sorghum. Fuldkornsmel er mel fra disse sorter, hvor alle kernens bestanddele er bibeholdt. Fuldkorn er sundt, fordi alle de gode mineraler, vitaminer, fedtstoffer, proteiner, kulhydrater og fibre netop er bevaret. Fuldkorn gør det nemmere at holde vægten, giver en bedre fordøjelse, giver større mæthed. Mange frø forveksles ofte med kerner, men har ikke fuldkornets egenskaber, eks.: Solsikke Hørfrø Græskar Sesam 13

258 14

259 Alle brød kan indeholde fuldkorn, men i større eller mindre mængder. I brød med det nye fuldkornslogo er mindst halvdelen fuldkorn, samtidig med at indholdet af sukker, fedt og salt er lavt. Fuldkornslogoet giver garanti for, at det er et sundere valg. Brød med fuldkornslogo kan også være lyst i farven, fordi det er bagt på f.eks. hvid hvede, som er lyst fuldkornsmel. Grovbrød er ofte brød, hvor finere meltyper udgør hovedparten af melet, og fuldkorn indgår i mindre mængder. Almindeligt franskbrød og sigtebrød består udelukkende af finere meltyper og er uden fuldkorn. Kostfibre Fordelene ved kostfibre er, at de mætter godt og i lang tid, de fremmer fordøjelsen og forebygger forstoppelse. Samtidig bidrager kostfibre ikke nævneværdigt med energi. Udover, at kostfibre findes i korn, findes kostfibre også i frugt og grønt. Børn og voksne har dagligt brug for mange gram kostfibre, men i forskellige mængder. De voksne skal have flest. De officielle anbefalinger om brød og gryn til børnene Variér hver dag mellem forskellige kornprodukter, så mindst halvdelen af børnenes samlede brød- og grynindtag stammer fra rugbrød og/eller havregryn. Det resterende brød kan varieres mellem andre fuldkornsprodukter og finere hvidt brød. Uanset hvilken brødtype, er det godt at vælge brød med gods i og meget lidt fedt, maksimalt 7 gram/100 gram og sukker maksimalt 5 gram/100 gram. Sagt på en anden måde bør mindst 50 % af børnenes daglige brød- og grynindtag stamme fra rugbrød og/ eller havregryn og mindst 25 % fra andre fuldkornsprodukter. Max 25 % må komme fra finere hvidt brød. Riskager, knækbrød, tvebakker og skorper kan ikke erstatte brød i måltiderne, da de fylder meget i maven uden at bidrage med særlig meget energi og næring. Desuden mætter de ikke særlig længe. Husk også fuldkornsbrødet i mellemmåltiderne Ifølge forskerne kan skoleelevernes indtag af slik, kager, is og snack reduceres, hvis mellemmåltiderne i skole og SFO erstattes med frugt, grønt og fuldkornsprodukter. Husk derfor også at opfordre eleverne og forældrene til at have et skolerugbrød eller en fuldkornsbolle med til mellemmåltiderne. Alternativt kan skolen tilbyde det sammen med frugt og grønt. Brødets dag Indfør brødets dag med fokus på fuldkorn, velsmag, håndværk og bageproces. Fra frø til brød. Spar på sukker - især fra sodavand, slik og kager Det fjerde kostråd i Kostkompasset omhandler sukker. Anbefalingen er, at både børn og voksne bør spare på sukkeret især fra sodavand, slik og kager. Kroppen har ikke brug for sukker, da sukker kun indeholder kalorier og ingen vitaminer og mineraler. Sukker omtales derfor som tomme kalorier. For meget fedt i maden bidrager også med tomme kalorier. Indeholder maden for mange tomme kalorier, optager det pladsen til den sunde mad og øger risikoen for, at barnet bliver overvægtigt eller får for få næringsstoffer. Så et tyndt barn tåler ikke tomme kalorier bedre end andre. For at gro og vedligeholde kroppen normalt, bør børn indtage sund mad, mælk og vand. Svendborg Kommune anbefaler derfor, at et evt. råderum til tomme kalorier forbeholdes forældrene, og ikke de kommunale institutioner i Svendborg kommune. Se også afsnittet Råderummet er forældrenes på side 28. Vidste du, at: Hovedparten af det sukker, vi spiser i form af slik og søde drikke, kommer fra mellemmåltiderne, men at morgenmaden også er relativ sød blandt børn og unge Slik er det, der hyppigst spises til mellemmåltider i løbet af dagen, både hverdag og weekend, hos børn og unge 15

260 Bedre mellemmåltider I skolen og SFO en har I mulighed for at bryde med børnenes indtag af slik, kager og søde drikke ved at arrangere eller selv tilbyde mellemmåltider - formiddag og eftermiddag, hver dag - som mætter børnene. Et godt mellemmåltid bør bestå af frugt og/eller grønt og fuldkornsprodukter. I har også mulighed for at vedtage en politik på området i forhold til skolens og SFO ens mange begivenheder gennem et skoleår. Hvad er det, vi gør, og hvordan kunne vi godt tænke os det i forhold til søde sager? Hent mere inspiration til udformning af en politik på side 58. De er så søde 6 ud af 10 børn og unge spiser for meget sukker. Næsten halvdelen af sukkeret kommer fra slik, kager og is og mere end en tredjedel kommer fra sodavand og forskellige slags saftevand. Op til 10% af madens samlede energi kan komme fra sukker, hvis kostkompasset følges, uden at kosten af den grund kan kaldes usund. Denne mængde svarer for et yngre skolebarn til gram sukker pr. dag og for unge til gram sukker pr. dag. Til sammenligning er der ca. 15 gram sukker på en spiseske med top og 50 gram sukker i ½ liter sodavand. Børn og unge drikker i gennemsnit ½ liter sodavand og saft hver anden dag. Børn og unge er dog begyndt at drikke mere vand i de senere år og denne positive udvikling bør fortsætte ved, at vand erstatter de søde drikke. Slik Børn bør ikke spise slik hver dag, og samtidig bør madpakker ikke indeholde lommekiks som mælkesnitter, små chokoladekiks m.m., da disse indeholder for meget fedt og sukker og derved skal betragtes som slik. Frugtyoghurt og -kvark er også ofte for sødt og bør derfor ikke være fast følge med madpakker. Nøglehulsmærket kan bruges som pejlemærke, når man skal finde det sundeste valg indenfor samme fødevaregruppe. Det er en fælles nordisk mærkningsordning, der skal gøre det sunde valg lettere. Nøglehullet stiller krav til indholdet af kostfiber, fedt, salt og sukker indenfor 25 fødevaregrupper, og kan derfor bidrage til en sund og varieret kost. Læs mere på noeglehullet.dk 16

261 Danskernes sukkerforbrug Danskerne spiser og drikker årligt et sted mellem 20-37,6 kg sukker om året. Ifølge forsyningsstatistikken for sukker er danskernes sukkerforbrug i gennemsnit 37,6 kg pr. år, svarende til 103 gram pr. dag. Men ifølge kostundersøgelserne spiser og drikker danskerne i gennemsnit 20 kg sukker om året, svarende til gram sukker pr. dag. Det faktiske tal ligger nok et sted midt i mellem de to tal, fordi der i forsyningsstatistikken ikke er fratrukket svind og kassation, og på grund af underrapportering i kostundersøgelserne. Ifølge kostundersøgelserne spiser og drikker børn i gennemsnit 21 kg sukker om året svarende til, at de får 12 % af deres energi fra sukker. Langt det meste sukker 80% - får de fra slik, sodavand og kager. Pas på den søde smag Mange produkter er tilsat sukker også produkter, vi normalt finder sunde, f.eks. frugtyoghurt, kiks, boller og nogle morgenmadsprodukter. Produkterne kan let forveksles med de mere sunde alternativer. Tjek derfor ingredienslisten på produktet. Her står ingredienserne i rækkefølge efter vægt. Står sukker blandt de første i listen, indeholder produktet meget sukker. Sødemidler, som aspartam, giver sød smag uden at give ekstra kalorier. Men sødemidler kan ikke umiddelbart anbefales, da de vænner os til, at alt skal smage sødt. Vi har en tendens til at spise større portioner af light -produkter og ender derfor ofte med at få lige så mange kalorier, som hvis vi havde valgt et traditionelt produkt. Rørsukker og honning Rørsukker og andre typer af sukker er ikke sundere end almindeligt hvidt sukker. Honning indeholder kun ubetydelige mængder vitaminer og mineraler, og er derfor også sukker. 17

262 Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød Kroppen har brug for fedt, men ikke for meget, fordi fedt indeholder mange kalorier. For meget fedt øger risikoen for, at du bliver overvægtig. Alt fedt er heller ikke lige sundt. Det sunde fedt findes i bl.a. planteolier, bløde/flydende plantemargariner, minarine, majonæse, remoulade, nødder, mandler, kerner, avocado, oliven og fisk. Det sunde fedt findes altså primært i planteolier og fisk og kaldes også for enkelt- og flerumættede fedtsyrer. Det usunde fedt findes især i smør, blandingsprodukter, hårde margariner, kokosfedt, mælkeprodukter, ost og kød. Det usunde fedt findes altså primært i mejeriprodukter og kød og kaldes også mættede fedtsyrer. For meget usundt fedt øger risikoen for livsstilssygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme og diabetes. Ved at vælge de sunde fedtstoffer får kroppen de livsnødvendige fedtsyrer og fedtopløselige vitaminer, som den har behov for. Udskift det usunde fedt Men både børn og voksne får i gennemsnit for meget fedt, og især det mættede fedt er problemet. Så der skal fortsat skæres ned på fedtindtaget, og det på: Skal fedtet erstattes? Har man brug for at tabe sig, er der ingen grund til at erstatte det mættede fedt med andre kalorier, men er man f.eks. et skolebarn, som vejer normalt, bør det mættede fedt erstattes med en kombination af sunde fedtstoffer og grove kulhydrater fra grøntsager, frugt og fuldkorn. Fedt på brød og i madpakken Kun under magert pålæg og pålæg, som let glider af brødet, er det nødvendigt at bruge fedtstof. Brug da plantemargarine, mager friskost og mayonnaise. Under leverpostej, salater, banan og andet pålæg, som selv kan hænge fast, er det ikke nødvendigt med fedtstof. Til mellemmåltider i skolen og SFO bør der ligeledes anvendes plantemargarine, mager friskost og mayonnaise medmindre pålægget selv kan hænge fast. Giv smørbart magert pålæg, f.eks. friskost og frugt, på nybagt brød i stedet for smør og blandingsprodukter. Mælkeprodukter i madlavningen, f.eks. hvis SFO en serverer suppe Når der anvendes mælkeprodukter i madlavningen, dvs. i supper, gryderetter, dressinger osv., anbefales fedtindholdet til max. 10 g fedt pr. 100 gram. Ved at anvende mælkeprodukter med maksimalt 10 % fedt får børnene fortsat de gode næringsstoffer samtidig med, at det usunde fedt begrænses. de fede mejeriprodukter, som blandingsprodukter, creme fraiche, ost og fløde, og kød med høje fedtprocenter, synlige fedtkanter og fedtmarmoreringer, samt på fede pålægstyper som spegepølse og rullepølse. Til en sund kost bidrager både mejeriprodukter og kød med vigtige og gode næringsstoffer. Når der vælges mejeriprodukter og kød, skal det derfor være de magre mejeriprodukter og magert kød og kødpålæg, som max. indeholder 10 g fedt pr. 100 gram. Det bedste og nemmeste er at vælge produkter med nøglehulsmærkning, det har både mejeri- og kødprodukterne. Selvom ost er en god kilde til næringsstoffer, anbefales det at begrænse mængden, så ost på max. 17 g fedt pr. 100 gram kun indgår i et enkelt frokostmåltid i løbet af ugen. Helt magre oste, f.eks. friskost 3 %, kan gives lidt oftere. Vidste du, at: Indtaget af ost blandt børn og unge gennem de sidste år er steget til et uhensigtsmæssigt niveau. 18

263 Spis varieret og bevar normalvægten Mæt i sund mad Børn har brug for mange måltider mad i løbet af en dag, da de er i vækst, og deres mavesæk ikke kan rumme så meget af gangen, derfor bliver de ofte sultne. Når børn er mætte, har de større overskud til at klare dagens mange udfordringer. Maden, som kommer ned i mavesækken, skal både være mættende og rig på næringsstoffer, hver gang barnet spiser et måltid. Et godt mættende måltid holder typisk et par timer. Derfor er børnene også sultne omkring kl , det er nemlig ca. et par timer efter eftermiddagsmåltidet. Alt i alt har alle børn brug for at spise 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider hver dag. Det gælder i øvrigt også for de fleste voksne. Mange måltider i skole og SFO Går man både i skole og i SFO, er man hjemmefra i mange timer hver dag. Derfor er det vigtigt, at børnene spiser mange måltider udenfor hjemmet. Når maden fordeles over mange måltider, gør det det også lettere at få dækket behovet for de mange forskellige næringsstoffer, barnet har brug for. Desto flere måltider med sund mad, desto flere næringsstoffer får barnet. Samtidig svinger børns appetit meget i løbet af dagen. Nogle børn er f.eks. mest sultne om formiddagen, andre har større appetit om eftermiddagen. Mellemmåltid om formiddagen Måltidsur Morgenmad Frokost Mellemmåltid om eftermiddagen Sent mellemmåltid om eftermiddagen Med mange måltider kan børnene spise sig mætte, når appetitten er der. Alle måltider er derfor lige betydningsfulde. I skole og SFO anbefales følgende måltider: Morgenmad - SFO Formiddagsmad - skole Frokost - skole Eftermiddagsmad skole/sfo Sen eftermiddagsmad - SFO Får børnene nok måltider, mens de er i skole og SFO? Brug måltidsuret til at tage en snak med kollegaerne, om I opfordrer/tilbyder elevere nok måltider i løbet af dagen. Læs afsnittende om Varieret mad og Mellemmåltidets øvrige funktioner, som står nedenfor, og brug disse til at drøfte, om I evt. skal foretage nogle justeringer i forhold til dagens måltider. Gør måltidsuret synligt Hæng gerne måltidsuret op, så forældrene også kan se, hvor mange måltider børnene har behov for. Er dagen kort, er det få, og er dagen lang, skal der flere måltider med. Husk også mellemmåltiderne i madpakken, og sørg for, at børnene også opfordres til at spise deres medbragte mellemmåltider. 19

264 Spis varieret mad Udover mange måltider på en dag har børn også brug for varieret mad det vil sige mange forskellige slags madvarer. Alle de vitaminer, mineraler, kostfibre, energigivende stoffer samt andre næringsstoffer, kroppen har brug for til vedligeholdelse og vækst, findes naturligt i vores madvarer, men i forskellige mængder fra madvare til madvare. Derfor er det vigtigt, at børnene præsenteres for lidt af det hele, så de lærer at spise varieret. Det er ikke nødvendigt at få alle næringsstoffer hver dag, men over en hvis periode - for eksempel en uge er det vigtigt at have spist mange forskellige madvarer. Ved at spise forskellige typer madvarer fra alle 4 grupper herunder, sikrer man, at børnene får varieret mad: Frugt og grønt Brød, gryn og kartofler, ris eller pasta Kød, fisk, æg, ost og mælk Fedtstof Frugt og grønt samt brød, gryn og kartofler, ris eller pasta er alle madvarer, som børnene bør spise mest af på en dag. Disse to grupper bør derfor indgå i alle dagens måltider, dvs. både i hovedmåltiderne og i alle mellemmåltiderne. Kød, fisk og æg er også vigtige madvarer i børnenes hverdag, men i mindre mængder. Derfor er det tilstrækkeligt, at børnene spiser disse madvarer til frokost. Fedtstoffer i små mængder og magre mejeriprodukter er også vigtige næringsstoffer i børnenes hverdag. Husk at tilbyde børnene mælk (mini-, skummet- eller kærnemælk), mens de er i skole eller SFO. Mellemmåltidets øvrige funktioner Supplerer frokosten Foruden at mætte børnene og tilføre dem energi, vitaminer og mineraler, er mellemmåltidets funktion også at supplere frokosten. Er frokosten en dag uden kød, fisk og grove grøntsager, bør børnene tilbydes disse madvarer til mellemmåltiderne. Derved sikres børnene alligevel næringsstofferne, som kommer fra kød, fisk og grove grøntsager. Et slag for formiddagsmåltidet For få år siden var formiddagsmåltidet et overset måltid, men heldigvis er der i dag kommet mere fokus på dette vigtige mellemmåltid. Et formiddagsmellemmåltid er især godt at have med i skole, hvis barnet ikke har den store appetit til morgenmaden. Et solidt, sundt formiddagsmåltid er f.eks. fuldkornsbrød og frugt og/ eller grønt. Måltidet er med til at give barnet overskud til læring, leg, aktiviteter og sociale kontakter. Godt for tynde børn, småtspisende og dem med krudt Mellemmåltiderne er meget vigtige for børn, som er småtspisende, dvs. dem, som ikke spiser så meget af gangen. Disse børn kan have svært ved at få dækket deres daglige behov for næringsstoffer med risiko for undervægt, hvis ikke de tilbydes mange måltider i løbet af en dag. Jo længere tid der er mellem måltiderne, desto mere sultne bliver børnene, oftest så sultne, at de helt mister appetitten til maden. At samle appetit til maden er forbeholdt normaltspisende voksne mennesker. Det er en myte, at mellemmåltiderne tager appetitten til hovedmåltiderne. Faktisk forholder det sig omvendt. Madskema til varieret mad Morgenmad Brød og/eller gryn samt frugt og/eller grønt Formiddagsmad Frokost Eftermiddagsmad Sen eftermiddagsmad Brød, gryn, kartofler, ris eller pasta samt frugt og/eller grønt Brød, gryn, kartofler, ris eller pasta samt frugt og/eller grønt plus kød, fisk og/eller æg samt evt. lidt ost Brød, gryn, kartofler, ris eller pasta samt frugt og/eller grønt Brød, gryn, kartofler, ris eller pasta samt frugt og/eller grønt 20

265 Mangel på mellemmåltider stjæler appetitten på grund af sult og utilpashed. Så det er vigtigt at tilbyde børn mad ca. hver 2. time dagen igennem og det uanset barnet er under-, normal- eller overvægtigt. Børn fulde af krudt, som brænder meget energi af i løbet af dagen, har også brug for at blive fyldt op af mellemmåltiderne, både for at få næringsstoffer, men også for mæthedens skyld. Alle dagens måltider skal helst ses som tilbud om mad, hvor børnene selv bestemmer, hvor meget de kan spise. Tallerkenmodellen Brug tallerkenmodellen, hvis I laver mad med børnene eller er på lejrskole. Uanset om frokosten/aftensmaden består af varm eller kold mad, er det en god idé at fordele de enkelte madvarer efter Y-tallerkenen. Y-tallerkenen er med til at sikre, at børnene får et sundt måltid, idet fordelingen af madvarer i modellen følger børnenes behov for næringsstoffer. Selvom kød, fisk, æg, ost og fedtstof er vigtige for vores sundhed, har vi kun brug for dem i små mængder. Y-tallerkenen kan desuden være med til at forhindre, at børnene spiser ensformigt og får for meget af en bestemt madvare. Ved at følge Y-tallerkenen lærer børnene samtidig, at et måltid består af forskellige madvarer og giver forskellige oplevelser med smag, duft og konsistens. Y-tallerkenen kan bruges af alle børn og voksne. For kold mad gælder følgende mængder: Børnene tilbydes ca. dobbelt så meget brød som kød, fisk, æg, ost og fedtstof tilsammen, og lige så store mængder grønt og evt. frugt tilsammen, som brødet fylder. I det varme måltid er mængderne på tallerkenen: 1/5 til kød, fisk, æg, ost og fedtrig sovs, og 2/5 til brød, kartofler, ris, pasta. De sidste 2/5 af tallerkenen fyldes med grønt og evt. frugt. I sammensatte retter, dvs. gryderetter og ovnretter, bør der anvendes mindst dobbelt så meget grønt som kød i retten. Ved opøsning bør brød, kartofler, ris og/eller pasta fylde mellem 1/3 og halvdelen af tallerkenen og kød og grøntsagssovs også mellem 1/3 og halvdelen af tallerkenen. Erstatning for kød Bælgfrugter som kikærter, bønner og linser kan fint erstatte kød i supper, sammenkogte retter, frikadeller, salater og pålæg. Spiser børnene frugt til mellemmåltid, indgår frugten oftest ikke i hovedmåltidet, og omvendt hvis grøntsager spises til mellemmåltid. 21

266 For både kold og varm mad gælder, at der først tilbydes en ny portion mad, når hele Y-tallerkenen er spist. Bruges Y-tallerkenmodellen ved hver nye portion som opøses, sikrer man, at eleven spiser varieret. Gi madpakken en hånd - også til frokost En god og sund madpakke/frokost består af fem ingrediensgrupper - en for hver finger. Husk hånden, når du køber ind, tilbereder frokost eller smører madpakke. Fingrene består af: Grønt - gnavegrønt, salat eller pålæg Brød - helst rugbrød eller groft brød Pålæg - kød, ost eller æg Fisk - mindst én slags fiskepålæg Frugt - det friske og søde Læs mere om hånden på altomkost.dk Bevar normalvægten Bevar normalvægten handler om, at have den vægt, der passer til ens højde, altså om ikke at være for tyk eller for tynd. Lever man efter de 8 kostråd, er det nemmere at bevare normalvægten. Har I på skolen mistanke om overvægtige eller undervægtige børn, bør I henvende jer til skolens sundhedsplejerske eller hente flere oplysninger på enletterebarndom.dk. Da fedme er et stigende problem blandt danske børn og voksne, og overvægt derfor bliver et mere almindeligt billede i den danske hverdag, er det vigtigt, at de ekstra kilo, nogle børn slæber rundt på, ikke går hen og bliver det billede, vi opfatter som normalt. Sluk tørsten i vand Kroppen behøver vand for at kunne fungere. Derfor er det vigtigt, at børn drikker vand, når de er tørstige. De bliver uoplagte og trætte, hvis de mangler væske. Vand tilfører kroppen væske uden at tilføre kalorier fra sukker og fedt. Vand fra hanen i Danmark er rent og indeholder mineralerne kalcium, jod og magnesium. Koldt vand slukker tørsten godt, og er derfor den bedste måde at dække kroppens væskebehov på. Lær børnene, at det er dejligt at drikke vand. Det giver ikke tomme kalorier, i modsætning til sodavand og saftevand. Vand skader heller ikke tænderne, som sukkeret og kulsyren fra de søde læskedrikke kan gøre det. Børns behov for væske kan variere meget og er afhængig af alder, størrelse, aktivitetsniveau og klima. De fleste børn har en naturlig fornemmelse af tørst. Sørg derfor for, at børnene har nem og fri adgang til at få dækket deres behov for vand. Det kan f.eks. gøres ved at have vanddispensere med frisk vand tilgængelig på skolens område eller have bakker med frisk vand stående frit tilgængeligt i SFO en. Vær også opmærksom på, at vanddrikkeriet ikke overdrives og bliver til en dårlig vane. 22

267 23

268 Børn og økologisk mad Dette afsnit understøtter målet Spis gerne økologiske fødevarer, der følger årstiden fra den overordnede Mad- og måltidspolitik. Økologi Ordet økologi betyder læren om naturens husholdning. Økologiske producenter går ind for at producere fødevarer på en naturlig måde. Produktion af økologiske fødevarer bygger derfor på principper, der tager hensyn til miljø og dyrevelfærd. Økologiske producenter anvender derfor ikke sprøjtegifte og er imod gensplejsning til føde til mennesker og til foder til dyrene. Planter har brug for kvælstof som næring, derfor bruger økologiske landmænd kvælstofholdig gødning fra husdyr og planter, men aldrig kunstig gødning. Af hensyn til vandmiljøet spares der på mængden af naturlig gødning, da for meget kvælstof fører til forurening og iltsvind i have og fjorde. Husdyrvelfærden går ud på, at økologiske husdyr skal have gode forhold, der er i overensstemmelse med deres naturlige adfærd og behov. Vidste du at Økologi ikke er så dyrt, hvis man køber årstidens produkter Økologisk mælk indeholder flere antioxidanter end konventionelt produceret mælk Økologiske produkter indeholder færre pesticidrester end konventionelt fremstillede produkter Den eventuelle sundhedsfremmende og/eller forebyggende effekt af at spise økologisk kendes ikke, og det vil derfor være forkert at sige, at økologi er sundhedsfremmende. Man ved dog, at overgangen til en økologisk husholdning ofte skaber generelt sundere madvaner og en sundere livsstil Økologisk dyrkede løg, kartofler og gulerødder ikke indeholder flere sundhedsfremmende stoffer end konventionelt fremstillede løg, kartofler og gulerødder Ud over at tilgodese deres naturlige adfærd og behov, er kravene desuden, at økologiske høns, køer, svin og andre husdyr: Har god plads at røre sig på Har adgang til udearealer, når årstiden tillader det Får grovfoder, som er godt for deres velbefindende og forebygger sygdomme Skal have økologisk foder (indtil 2012 må op til 5 % af foderet til svin og fjerkræ være ikke-økologisk) Forarbejdede fødevarer med ø-mærke Ø-mærkede fødevarer må ikke indeholde kunstige farvestoffer og sødemidler, og reglerne for tilsætning af stoffer med E-numre er langt skrappere for økologiske fødevarer end ikke-økologiske fødevarer. I ikke-økologiske fødevarer er det for øjeblikket tilladt at bruge 370 forskellige tilsætningsstoffer. I økologiske fødevarer må der bruges 49 tilsætningsstoffer. Selvom EU har givet tilladelse til at bruge nitrit i økologiske produkter, er de danske producenter enige om ikke at bruge det, da stoffet er under mistanke for at være kræftfremkaldende. Mange ikke-økologiske pålægsprodukter indeholder nitrit, da det virker konserverende og giver kødpålæg en rød farve. Det danske Ø-mærke EU s økologi mærke 24

269 Kunstige farvestoffer og børn Et stort studie viste for et par år tilbage, at der er en sammenhæng mellem indtag af kunstige farvestoffer i kategorien azofarvestoffer og hyperaktivitet blandt børn. Azofarvestofferne fra undersøgelsen omfatter: Tatrazin (E102) Quinolin gult (E104) Sunset Yellow FCF (E110) Azorubin (E122) Ponceau 4R (E124) Allura Red AC (E129) Ud fra et forsigtigshedsprincip er det anbefalelsesværdigt at undgå mad, der indeholder disse farvestoffer, til børn. Effekten af at spise økologisk Man kender ikke på nuværende tidspunkt effekten af at spise økologisk. Det kan ikke entydigt vises, at økologiske fødevarer indeholder flere sundhedsfremmende stoffer end ikke-økologiske fødevarer. Man er dog enige om, at økologiske fødevarer ikke indeholder pesticider og nitrit, men om overgang til økologiske fødevarer, for at undgå disse stoffer, vil have en positiv effekt på sundheden, vides ikke, og det vil således handle mere om at tage udgangspunkt i et forsigtighedsprincip, end reel videnskab. Man kan sige, at sundhed er en kompliceret størrelse, der påvirkes af mange faktorer, og det vil derfor være forkert at sige, at økologi er sundere. Man ved dog, at overgangen til en økologisk husholdning ofte skaber generelt sundere madvaner og en sundere livsstil. Men derfor skal vi som forbrugere alligevel være opmærksomme på, at der produceres økologiske produkter, som vi også bør spare på. Her tænkes bl.a. på slik, kager, pålægschokolade, ost og kød. Så læs altid på fedt- og sukkerindholdet i en vare, også de økologiske, og følg Kostkompasset, også når du handler økologisk. Læs mere på Økologisk Landsforenings hjemmeside på okologi.dk Sprøjtegifte Som nævnt tidligere anvender økologiske producenter ikke sprøjtegifte. Sprøjtegifte kaldes også for pesticider. Dem bruger den ikke-økologiske landmand og gartner til at dræbe ukrudt, skadedyr og svampesygdomme med, eller for at regulere plantens vækst. Pesticidrester i vores madvarer forekommer oftere i frugt og grønt end i andre madvarer, som også er ikkeøkologiske. Pesticidrester findes også i vores grundvand grundet sprøjtning af markerne. Forureningen af grundvandet med sprøjtemidler er stigende. Undersøgelser tyder på, at pesticider og andre hormonforstyrrende stoffer bl.a. påvirker mænds evne til forplantning. Uanset om frugt og grøntsager er økologiske eller ej, er det altid en god idé at skylle frisk frugt og grønt grundigt med koldt vand og aftørre, inden det serveres for børnene, da virus og bakterier kan forekomme på overfladen. Hvorfor spise økologisk? Økologi er fornuftig, fordi: Maden er uden giftige sprøjterester og hormonforstyrrende stoffer Maden er uden kunstige farvestoffer og sødemidler Maden er uden tilsætningsstoffer, som kan skade os Der muligvis kan være en sundhedsfremmende effekt ved økologiske madvarer, det vides dog ikke endnu Hav, fjorde og landbrug bevares renere Naturen er rigere på vilde plante- og dyrearter Grundvandet spares for sprøjtegifte Økologiske dyr har bedre leveforhold Nej til gensplejsede afgrøder betyder naturlig mad til mennesker og dyr Økologi og klimaet Økologisk frugt og grønt dyrket klimavenligt, dvs. efter hvornår de har sæson i Danmark, er at foretrække, når både fordelene ved økologi og klimavenlighed skal tænkes ind. Økologiske tomater og agurker bør klimamæssigt fortsat transporteres hertil fra Sydeuropa. Klimamæssigt er det næstbedste efter økologi sæsonens lokale danske frugter og grøntsager. I forhold til naturen, dyrene og klimaet bør kornprodukter, kød, fisk og mejeriprodukter også handles økologisk og lokalt. 25

270 Dyrk selv økologisk Tomater kan let dyrkes økologiske og på friland i dagtilbuddet. De er nemme at passe, gror hurtigt med godt udbytte, hvilket er sjovt for børnene at følge, og giver smag og duftmæssigt også mange gode oplevelser. Har I mod på mere, kan det også være sjovt at dyrke squash, meloner og kartofler, og måske I også får held med et par små frilandsagurker. Børn, klima og økologi Børn og unge vil naturligt gerne passe på klimaet, dyrene og naturen, hvorfor klima og økologi er gode temaer at tage op i undervisningen. I afsnittet Den gode oplevelse er der flere idéer til, hvordan I kan inddrage børnene i en klimavenlig økologisk verden. Månedens danske frugt og grønt Listen på næste side viser månedens danske frugt og grønt. Når tomater og agurker ikke er på listen, skyldes det, at tomat- og agurkeplanter skal plantes allerede om vinteren, hvis de skal være modne om sommeren. Væksthusene skal derfor opvarmes allerede fra tidligt på sæsonen. I forhold til de sydeuropæiske tomater og agurker, som dyrkes på friland, har de danske tomater og agurker et langt større forbrug af energi, selv når den lange transport regnes med. Tre råd om mad og klima 1. Spis rigeligt med frugt og grønt og mindre kød og mejeriprodukter 2. Køb mere lokalt og årstidens madvarer 3. Undgå at smide mad ud tilbered kun den mængde, du har brug for Ifølge Forbrugerkemi.dk er der gode miljømæssige grunde til at spise lokalt producerede fødevarer og vælge årstidens frugt og grøntsager fra Danmark. Se liste på næste side for at få et overblik over årets danske frugter og grøntsager, som med tanker for klimaet, kan købes, når de er i sæson. Læs mere på forbrugerkemi.dk 26

271 27 Januar Champignoner Gulerødder Hvidkål Jordskokker Kartofler Kinakål Løg Pastinak Persillerod Porrer Rosenkål Rødbeder Rødkål Selleri Æbler Juli Bladbeder Blomkål Broccoli Bær Champignoner Gulerødder Jordbær Jordskokker Kartofler Kinakål Løg Persille Radiser Salat Spidskål Spinat Ærter Februar Champignoner Grønkål Gulerødder Hvidkål Jordskokker Kartofler Løg Pastinak Persillerod Porrer Rosenkål Rødbeder Rødkål Selleri Æbler August Asier Bladbeder Bladselleri Blomkål Blommer Broccoli Bær Bønner Champignoner Gulerødder Hvidkål Jordskokker Kartofler Kinakål Løg Majs Persille Porrer Pærer Radiser Rødbeder Rød Rødkål Salat Spidskål Spinat Squash Æbler Ærter Marts Champignoner Grønkål Gulerødder Hvidkål Jordskokker Kartofler Løg Pastinak Persillerod Porrer Rosenkål Rødbeder Rødkål Selleri Æbler September Asier Bladbeder Bladselleri Blomkål Blommer Broccoli Bønner Champignoner Grønkål Gulerødder Hvidkål Jordskokker Kartofler Kinakål Løg Majs Pastinak Persille Persillerod Porrer Pærer Radiser Rosenkål Rødbeder Rødkål Salat Selleri Spidskål Spinat Squash Æbler April Champignoner Gulerødder Hvidkål Jordskokker Kartofler Løg Porrer Rabarber Radiser Rosenkål Rødbeder Salat Selleri Spinat Æbler Oktober Asier Bladbeder Bladselleri Blomkål Broccoli Champignoner Grønkål Gulerødder Hvidkål Jordskokker Kartofler Kinakål Løg Majs Pastinak Persille Persillerod Porrer Pærer Radiser Rosenkål Rødbeder Rødkål Salat Selleri Spidskål Spinat Squash Æbler Maj Asparges Champignoner Persille Rabarber Radiser Salat Spinat November Blomkål Champignoner Grønkål Gulerødder Hvidkål Jordskokker Kartofler Kinakål Løg Pastinak Persillerod Porrer Pærer Rosenkål Rødbeder Rødkål Salat Selleri Æbler Juni Asparges Bladbeder Blomkål Broccoli Champignoner Gulerødder Jordbær Kinakål Løg Persille Rabarber Radiser Salat Spidskål Spinat Ærter December Blomkål Champignoner Grønkål Gulerødder Hvidkål Jordskokker Kartofler Kinakål Løg Pastinak Persillerod Porrer Pærer Rosenkål Rødbeder Rødkål Selleri Æbler

272 Råderummet er forældrenes Dette afsnit understøtter princippet Råderummet er forældrenes fra den overordnede Mad- og måltidspolitik. Billederne herunder illustrerer det ugentlige råderum for børn og unge. På altomkost.dk finder du mængdeangivelser. Spiser børn og unge varieret mad og mange måltider om dagen, samt følger Kostkompasset med De 8 kostråd, er der lidt ekstra plads til søde sager og madvarer med meget sukker og/eller fedt. Denne ekstra plads til tomme kalorier kaldes råderummet. For de 3 6-årige er råderummet på 300 kj om dagen og kj om ugen For de 7 10-årige er råderummet på 600 kj om dagen og kj om ugen For de årige er råderummet på 700 kj om dagen og kj om ugen Til sammenligning giver 4 mariekiks 300 kj, en mælkesnitte ca. 480 kj og 50 g slikmix ca. 800 kj. 3 6-årige Hvis barnet ofte indtager mere end råderummet, er det med risiko for fejlernæring og øget vægt. I de seneste nationale undersøgelser får 6 ud af 10 børn bl.a. for meget sukker. Læs mere i afsnittet: Spar på sukker - især fra sodavand, slik og kager på side 15. Et tyndt eller almindeligt bygget barn tåler ikke søde og fede sager bedre end andre børn. De optager blot pladsen til de sunde madvarer, hvilket betyder, at barnet får for få næringsstoffer. Og hos børn, som ikke bevæger sig nok, øger søde sager og fed mad tillige risikoen for overvægt. Børns manglende koncentration og uoplagthed kan også skyldes dårlig ernæring årige At råderummet er forældrenes betyder, at børn og unge ikke skal have tomme kalorier, der fylder råderummet, mens de færdes i de kommunale institutioner. Retten til at give sit barn søde sager og andre tomme kalorier skal være familiens og ikke kommunens. Hvorvidt man i skole og SFO ønsker at arbejde ud fra dette princip, er op til den enkelte institution, men princippet kan være en god guide til at begrænse børns indtag af tomme kalorier. Sådan skal billederne og teksten forstås Hvis eksempelvis en 8-årig dreng i løbet af en uge spiser og drikker for 4200 kj (7 x 600kJ) - hvilket svarer til det, som er vist på billedet for de 7 10-årige - vil et yderligere indtag af søde sager og madvarer med meget fedt og/eller sukker indenfor samme uge øge risikoen for overvægt samt optage pladsen for de sunde madvarer. En krop har brug for mad med gode næringsstoffer årige 28

273 Søde sager Slik, is, kager, kiks, småkager, chokolade, sodavand, saftevand og andre søde drikke er alle velkendte eksempler på søde sager med et højt indhold af sukker og/ eller fedt. Deres bidrag i kroppen er primært i form af meget energi og få eller ingen vitaminer og mineraler. Madvarer med meget sukker og/eller fedt Mange af vores basisfødevarer findes også i mindre sunde alternativer, såsom frugtyoghurt, kakaomælk, koldskål, hvidløgsflute, flødekartofler, chips, fastfood, pølser, pålæg og oste. Ligeledes er en del færdigretter og sukkerholdige morgenmadsprodukter basisfødevarer, som fra producenternes side er tilsat meget sukker og/eller fedt. Alle disse produkter kaldes for afgrænsede basisfødevarer, fordi de, udover at bidrage positivt med næringsstoffer, også bidrager med en masse sukker og fedt. Afgrænsede basisfødevarer er altså madvarer med meget sukker og/eller fedt, som vi bør begrænse indtaget af, ligesom med de søde sager. Basisfødevarer skal forstås som de fødevarer, der udfylder den største del af vores samlede kost. Basisfødevarer er eks.: Brød og gryn Kartofler, ris og pasta Frugt og grønt, herunder bælgfrugter Kød, fisk og æg Mælk og mælkeprodukter, herunder ost Fedtstoffer Hvordan kan man imødekomme, at råderummet er forældrenes? Overordnet set handler det i skole og SFO en om at skære kraftigt ned på søde sager og madvarer med meget sukker og/eller fedt, både i hverdagen og når der er sammenkomster, fester og fødselsdage. Den søde tand Til daglig og til fest nedsætter man børns interesse for slik, kager og søde sager, hvis man tilbyder børnene mange og mættende måltider. Børn og voksnes trang til sødt opstår ofte, når vi er lidt sultne og egentlig trænger til et godt sundt mellemmåltid. Det kan bl.a. være en god idé at afslutte et hovedmåltid med uddeling af et lille stykke frisk saftigt frugt. Det skaber en god smagsbalance i munden, så trangen til søde sager dulmes. Til fødselsdage, højtider og andre festlige begivenheder opfordres forældre, skole og SFO til at give gode velsmagende alternativer f.eks. dejlig mad og kager/ desserter med meget lidt fedt og sukker, og i stedet med mange frugter, nødder og krydderier. Glad til fest Det er en god idé, at lærere, pædagoger og forældre allerede fra skolestart viser børnene, at man sagtens kan feste, uden at det skal være et overflødighedshorn af slik, is, saftevand og kager. Det gøres bl.a. ved, at de voksne viser en positiv glæde ved andre alternativer til søde sager. Viser de voksne en naturlig glæde ved sunde madvarer, vil det præge børnenes forventninger i en positiv retning. Mad, vaner og følelser er tæt forbundne, og der ligger meget kærlighed og godhed i at give mad, og også mange følelser i at dele ud af mad, der glæder. Find derfor ud af, om det reelt er de voksne omkring børnene, som synes, at det er sværest at undvære de søde kager og slikposen, og hvordan I vil takle det? På lejrskole, udflugter, i temauger osv. kan hygge ligeledes være med udgangspunkt i sunde madvarer. Der findes efterhånden mange opskrifter på velsmagende brød, boller og kager med frugter, mandler, nødder, frø, kerner, krydderier, revet citron osv., som kan erstatte de traditionelle søde og fedtrige kager. Pandekager, vandbakkelser, muffins er bl.a. eksempler på bagværk som kan fremstilles uden meget fedt og sukker. Fødselsdage På mange skoler er uddeling til fødselsdage tit et hot emne i de små klasser. Der er både forældre, som ønsker slikposerne og kagerne afskaffet, og forældre, som synes, at det er sundhedshysteri og synd for børnene, hvis der ikke må deles slik og kager ud. Kunsten på mange skoler er derfor at finde en balance. Her kan det være en hjælp at have en politik på området, samt komme med gode alternativer, alle kan være med på. Nedenfor er inspiration til, hvad børnene kan dele ud til fødselsdage, samt lidt inspiration til, hvordan fødselsdagen kan afholdes i klassen. Boller behøver ikke være hjemmebagte, men kan sagtens være færdigproducerede og lunet hjemmefra, som man ville med hjemmebag. Det kan være en god idé, hvis der i klassen laves en bolledej, hver gang der er fødselsdag. Dejen kan også medbringes hjemmefra, som koldhævet dej. I fællesskab laver klassen en figur, som fødselaren har bestemt. Kagefiguren bages i skolekøkkenet og pyntes med frugt, som sættes på med glasur. 29

274 30

275 På fødselsdage er det fødselsdagsbarnet, som er i centrum, og fællesskabet i klassen, som er vigtigt. I de små klasser er det naturligt med sange, historier og lege. Måske en lille udflugt, som barnet og forældrene forinden har valgt. I de større klasser er det måske vigtigere at samles og i fællesskab fejre fødselaren med eks. en lækker bolle og en lille smoothie eller juice. Sunde alternativer til fødselsdagen Boller med syltetøj eller skiver af frisk frugt Små pindemadder Tapas Boller formet som kagemand eller andet og pyntet med frisk frugt - sat på med glasur Spyd med frisk frugt og grønt Flotte glas med frugtsalat Plastglas med frugtsalat, cellofanpapir og bånd Kager, boller og muffins bagt med frugt eller grønt og med et lavt indhold af sukker og fedt Frugtsalat Smoothies Yoghurt med müsli og frugt Rugbrødsmadder med friskost og frugt Gnavegrønt med dip Pandekager Små brød med pålæg Grissinistænger med dip Små pitabrød med fyld Wraps/tortillas med fyld Pirogger med fyld Dæk op til fest Dæk et stort flot bord med dug eller sæt jer på tæpper/duge på gulvet. Det at bryde hverdagen, når der holdes fødselsdag, er også med til at fjerne fokus fra den traditionelle slikuddeling. Spis en masse gode gnaveboller eller andre madder eller bag pandekager på den store pandekageplade til 8 pandekager, som skolen netop har investeret i. En bar i de små klasser Ved sammenkomster, hvor forældrene deltager, kan en grøntsagsbar eller frugtbar sættes op. Skyl og snit forskellige grøntsager og/eller frugter og læg dem i hver sin skål. Børnene kan samle deres snack i små poser eller i små skåle. En lille butik eller café med brød og små frugtmadder på fade, som børnene kan købe, er ofte også et hit. Baren kan også bruges til fødselsdag og pyntes af børnene med flag og dekorationer. I baren kan børnene hente kagemand eller boller, som er dekoreret med frugtstykker (sættes på med glasur), smoothies samt plasticglas på fod med frugtsalat og paraply. I en lille stofpose på baren kan der ligge idéer til sjove lege, historier, spil og lignende. Kunstige sødestoffer og børn Der er ingen kendte sundhedsrisici ved et moderat indtag af kunstige sødestoffer. På trods af, at der ikke er kendte sundhedsrisici, er det ikke anbefalelsesværdigt, at børn spiser mad med kunstige sødestoffer. Madvarer og drikkevarer med kunstige sødestoffer kan være med til at vænne børn til den søde smag. Undersøgelser viser, at børn, som spiser meget sødt, generelt spiser og drikker mindre mælk, frugt, grønt, fisk og fuldkorn. Slik, is, kager og læskedrikke med kunstige sødestoffer indeholder sjældent andre næringsstoffer og optager derfor pladsen for rigtig mad med værdifulde næringsstoffer. Frugtyoghurt med tilsatte sødestoffer er, ligesom almindelig frugtyoghurt med tilsat sukker, heller ikke mad for børn. Dels er de for søde, og dels er de tilsatte sødemidler i, for at spare på almindelige madvarer med næringsstoffer, som f.eks. friske frugter. Så her tager sødemidlerne også pladsen for vigtige næringsstoffer, selvom selve yoghurten er sund. Så lær børnene at spise neutrale surmælksprodukter og tilsæt selv frugterne. 31

276 Idéer og inspiration til skole og SFO I det følgende introduceres ideer og inspiration til, hvordan mad og måltider, kan inddrages som en del af undervisningen i skolen og SFO en. Det handler i høj grad om, at være bevidst om, at man gennem mad og måltider generelt kan styrke børnenes viden, kompetencer og færdigheder på livets vilkår og på livskvalitet. Ved at inddrage mad og måltider på en naturlig måde i undervisningen er skolen med til at skabe et livslangt syn på et sundt liv samt påvirke og udvikle elevernes adfærd og dannelse - deres madmod og maddannelse. Skolens arbejde med mad- og måltider tager sit naturlige afsæt i Fælles måls Faghæfte 21, som handler om Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Målene med Faghæfte 21 er bl.a., at eleverne har opnået kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: handle aktivt for et sundt liv udvise empati som individ og i fællesskab opstille faktorer som understøtter et godt socialt netværk og social kapital Mål, der i høj grad kan opsnås ved at arbejde med mad- og måltider. Målet med dette hæfte er dog også at brede arbejdet med mad- og måltider ud som et tværfagligt emne. Derfor ønsker vi, at undervisningen så vidt muligt kobles til andre fag i skolen og til elevernes liv uden for skolen og SFO en. Undervisning der tager afsæt i madog måltider kan være med til at udvikle deres kreativitet, fremme madglæde, madmod og det at mestre et håndværk i køkkenet. Når der arbejdes med mad og måltider i undervisningen må det gerne bestå af sjove lege, gode historier f.eks. om de enkelte fødevarer, måltider og alverdens madkulturer. Det kan være ideer som skærper sanserne, ideer som inddrager lokalområdet omkring skolen, undervisning som forbinder naturen, maden og eleverne, inspiration og undervisning der let fanger og inddrager eleverne, fordi de på forhånd har kendskab til, oplevelser med og følelser for maden og måltiderne. Dette afsnit er et forsøg på at give sjove, skøre og lærerige idéer til denne undervisning. 32

277 33

278 Brug nettet Idéer og inspiration, hvor mad og måltider indgår i undervisningen, samt oplysninger og viden om mad og måltider, kan findes på nettet. Emner i undervisningen med mad og måltider kan f.eks. være: korn, brød, kartofler, æbler, bær, tomater, kål, bønner, kylling, fisk, æg, ost, olier, nordisk mad, økologi, bæredygtighed eller klimamad. Emnerne kan indgå i skolens forskellige fag eller som temaer på tværs af fag og klasser. Emnerne kan variere i tid og længde fra ugeprojekter til 10 minutters madhjørne en gang om ugen med en leg eller et emne, eleverne selv har været med til at vælge. Giv gerne den lille begivenhed et navn f.eks. ugens madhjørne eller gnaskestunder. Nedenstående links kan bl.a. være en hjælp til at finde undervisningsmateriale og viden om emnerne. affald.dk altomkost.dk arla.dk coop.dk emu.dk emu.dk/gsk/fag/sun/sundhed/index.html experimentarium.dk fdb.dk foedevareplatform.dk foedevarestyrelsen.dk fuldkorn.dk historiskmad.dk historie-online.dk kartoffel-info.dk landbrugogfoedevarer.dk legdigsund.dk madklassen.dk maksenhalvliter.dk miljoeogsundhed.dk noeglehullet.dk okologi.dk pandekagedagen.dk saesonforgodsmag.dk schulstad.dk skoveniskolen.dk smagensdag.dk sundhedsstyrelsen.dk ucl.dk (søg f.eks. maddannelseslab) videnskab.dk 2gangeomugen.dk 6omdagen.dk Idéer og inspiration til indskoling/ helhedsskolen Læs også idéer og inspiration til mellemtrinnet og udskolingen. Måske det også kan inspirere til indskolingen og SFO en. Hvad hedder den her? Styrk elevernes kendskab til, hvad de enkelte fødevarer hedder. Tag grøntsager med, som ikke er så kendte, og tag en snak med eleverne om dem. Det kan f.eks. være: squash, persillerod, pastinak, rødbeder, spidskål, rosenkål, tørrede bønner, ingefær og aubergine. Tag en snak om, hvor de kommer fra, hvordan de dyrkes, hvad de traditionelt bruges til, hvornår de er i sæson, hvordan de smager, hvilke historier der er om dem, hvilke lande de spises i osv. Æbler, kartofler og tomater som, eleverne kender, har også mange interessante historier, og her kan de forskellige sorter også inddrages. Hvorfor hedder det eksempelvis et Ingrid Marie æble? I de sproglige fag kan man stave navnene på grøntsagerne, og de kan tegnes eller modelleres. Besøg et produktionssted af frugter eller grøntsager i lokalområdet. Tag tegneblokken og en malerpensel med. 34

279 Ko, kalv, gris, lam, kylling Tegn, mal og stav dyrene, snak om deres liv og opvækst fra stald til forbruger. Hvorfor er nogle dyr økologiske? Hvad vil det sige? Regn ud, hvor mange grise og kyllinger der lever om året i Danmark. Hvilket dyr spiser vi flest kg af om året. Hvor mange liter mælk drikker vi i Danmark om dagen? Se på, hvilke forskellige produkter det slagtede dyr bruges til. Undersøg frikadellens historie. Hvad er en traditionel dansk frikadelle lavet af? Hvad hedder en frikadelle i andre lande, og hvordan laves og spises de der? Besøg en traditionel gård, besøg en økologisk gård, besøg en virksomhed i området, som f.eks. laver pålæg, forarbejder kødet eller mælken, fremstiller oste eller besøg et lokalt supermarked og find deres animalske produkter, husk også dåsemaden, kattemaden osv. Smag på produkter, som kun stammer fra dyr. Tilbered også forskellige slags frikadeller, og inddrag også opskrifter fra elever med anden etnisk baggrund i klassen. Samme undervisningsidé kan også bruges om fisk og skaldyr. Hvad skal kongen have til livret En madleg, hvor børnene kan opleve og lære de forskellige smage og dufte fra krydderier, grøntsager, frugt og f.eks. fisk fra dåse. Legen kan leges på mange måder, og både med og uden bind for øjnene. Brug f.eks. små skåle med forskellige krydderier efter eget valg, og lad eleverne vælge et af krydderierne, som der smages på. Hvorefter navnet gættes. Afhængig af elevernes alder kan ordet staves, og der lægges en seddel med navnet ved skålen, så når der smages igen, kender eleverne navnet på forhånd. Lad eleverne fortælle, i hvilke retter de kender krydderierne, og hvilke de kender bedst. Se også internationalt, på hvilke krydderier der bruges hvor. Brug de samme krydderier både tørrede og friske, og lad dem smage forskellen. Tag en snak om, hvad forskellen er på tørre og friske krydderier, samt hvorfor man kan spise større mængder af de friske i forhold til de tørre. Idéer til krydderier: basilikum, oregano, persille, karry, dild, timian, rosmarin og spidskommen. Vi smager med tungen og næsen Tilrettelæg et undervisningsforløb, hvor duft, smag, mundhule er i centrum. Når vi sanser de 5 grundsmage, foregår det på tungen. Resten af den sanselige oplevelse kommer fra dufte og registreres i næsen. Øverst i næsen sidder et lille sanseorgan, som registrerer og husker duftene fra maden, vi spiser, og duftene fra det, vi omgiver os med i vores dagligdag. Vi kan skelne mellem mere end forskellige dufte. Det vil sige, at vi hovedsagelig smager med næsen. Et barn, som er forkølet, har svært ved at smage maden, udover, at den smager surt, sødt, salt, bittert og af umami. Mennesker har forskellige antal smagsløg, og intensiteten i smagsløgene kan være forskellige. Det kan være en af forklaringerne på, at vi kan opleve den samme mad som smagende forskelligt. Udover smagsløgene kan vi i mundhulen og ganen også opleve temperaturer og stærk mad. Med alderen nedsættes vores evne til at smage og dufte, hvilket er forklaringen på, at ældre mennesker oftere bruger mere salt i maden. Desto flere forskellige madvarer, vi smager, jo flere smage husker vi, da duftoplevelserne lagres i vores følelsescenter i hjernen. Først når vi har smagt et jordbær, dannes smagen i mund og næse, og herefter glemmer hjernen det aldrig. Det er kombinationen mellem smagsløgene på tungen og duftsansen, som primært giver oplevelsen. Derfor er det vigtigt, at børn smager på maden. Hent mere inspiration på smagensdag.dk, foedevareplatform.dk og fdb.dk Kanelsukker-forsøg Kanelsukker-forsøget går ud på, at vi kun kan smage det søde sukker, og oplevelsen af kanel udelukkende kommer fra vores næse. Bland sukker og kanel i forholdet 4:1. Lad børnene få en teske hver og kom lidt kanelsukker på halvdelen af skeen. Så skal de holde sig stramt for næsen og smage på kanelsukkeret. Når de har smagt og tygget lidt på det i munden, siges Nu må I godt slippe næsen, og herefter skulle eleverne gerne opleve, at kanelduften vælter ind. Tag en snak med eleverne om, hvad de oplever og hvorfor. Forsøget kan også laves med søde frugter og mange andre madvaner. Se skemaet med smag på side

280 Vi smager også med øjnene Farv en portion kartoffelmos rød, blå eller grøn med frugtfarve og snak med eleverne, om hvad de synes. Drøft også, hvorfor flæskestegen skal være gråhvid og ikke lyserød juleaften, når kødpølsen, også fra gris, skal være lyserød og er unaturlig, hvis den ikke er lyserød? Snak med eleverne om industriens madsminke. Hvilke farvestoffer er kunstige, og hvilke bruges naturligt i madfremstillingen. Lav glasur med kunstige farvestoffer og egne fremstillede naturlige farvestoffer. Kom glasuren på runde strandsten. Drøft forskellen med eleverne, både den visuelle og den smagsmæssige. Kan du høre hvad det smager af? Et godt knas eller en stille mundfuld. Hvilke madvarer larmer, og hvilke larmer ikke. Hvorfor er madens lyd vigtig for vores opfattelse af maden? Hvorfor er der forskel på friske og varmetilberedte madvarer, selvom det er de samme? Madens effekt i munden I mundhulen opfatter vi også maden. Det handler bl.a. om maden er våd, tør, stærk, varm eller kold. Prøv at udfordre oplevelserne ved at servere mad, der er anderledes end forventet. Prøv at servere mad med en anden temperatur end normalt, eks. ketchupis. Prøv også at spise forskellige krydderier og tal om den oplevelse det giver. Rør ved maden Vi oplever og får kendskab til maden, ved at røre ved maden med fingerne. Dæk forskellige frugter, grøntsager og f.eks. havregryn, et brød og kogte æg til med et klæde og lad eleverne beskrive, ved at røre maden med hænderne, hvad de oplever under klædet hvad er det for madvarer, de rører, og hvordan føles de. Øvelsen kan bl.a. bestå i at udtrykke sig nuanceret i forhold til varme, kulde, blødt, hårdt, aflangt, rundt osv. Årstidsmad Spis efter den danske årstid. På side 27 finder du en liste over månedens danske frugt og grønt. Vælg den måned, I befinder jer i, og se, hvilke danske råvarer, som er i sæson. Check også, hvilket kød og fisk, der er i sæson i Danmark i den måned. Sammenlign med de øvrige måneder og drøft bl.a. med eleverne om hvilke frugter og grøntsager de selv kan lide og om de er på listen. Lav en selvkomponeret årstidssalat med eleverne og hent inspiration om salatens historie på historie-online.dk Mad og eventyr I forbindelse med undervisning i eventyr og fabler kan der tilberedes eventyrlig mad eller tegnes eventyrlig mad, og eleverne kan høre om f.eks. H.C. Andersens begejstring for mad. Inspiration og idéer til at arbejde med eventyrlig mad findes på emu.dk og arla.dk. Eleverne kan også selv komponere eventyrlig mad ud af egen fantasi. Det kan være et tværfagligt tema mellem dansk og billedkunst. Fisk er godt Temadag eller projekt om fisk, fiskeri og fiskerne på havnen, hvor fisk og fiskeri er i centrum. Alt om fiskenes levevilkår, hvordan de ser ud, deres fysiologi og biologi samt hvad fisk bruges til. Kig også på fra hav til dåse. Find bl.a. ud af, hvor mange makreldåser, der bliver produceret om dagen i DK? Undervis børnene i fordelene ved at spise fisk, og få en snak med dem om deres forhold til fisk. Tilbered fisk over bål. Undervisningsmateriale om fisk kan findes på emu.dk og på skoveniskolen.dk Tværfaglig temadag/projekt med klassens øvrige lærere eller sammen med en anden klasse. Også velegnet for hele indskolingen. Mad og Billedkunst Mal dåser med tomater som Andy Warhol. Med udgangspunkt i billedet kan du tage en snak med eleverne om, hvorfor vi mon har tomat på dåse. Stil også spørgsmål som: Hvor længe kan de holde sig? Er det stadig mad, og er der stadig næringsstoffer i tomaterne 2 år efter? Hvordan produceres de? Hvem producerer dem? Hvem var Andy Warhol? 36

281 Brug desuden andre malere og kunstnere, som har madvarer med i sin kunst? Tilbered og spis flåede tomater. Denne idé kan anvendes som tema i billedkunst eller som tværfagligt tema med dansk og historie. Inddrag naturen til mad og måltider Lige uden for døren er der forskellige madvarer, som vi kan spise, bl.a. skvalderkål, brændenælder og ramsløg, men også bær, nødder, rødder og svampe. Tag ud og kig på dem, pluk og brug dem til f.eks. boller med skvalderkål. Hent bl.a. inspiration fra nettet ved at søge på naturens spisekammer. Hvordan fungerer min krop og hvad har den brug for? Eleverne lærer om deres egen krop ved at gennemgå hele kroppen både indvendigt og udvendigt. Undervis eleverne efter kostkompasset med de 8 kostråd (se side 7), og lad dem lave selvportrætter af kroppen, musik til kroppen, udmåling af kroppen, bevægelse med kroppen og sund mad til kroppen efter kostkompasset. Stil eksempelvis spørgsmål som: Hvorfor er det vigtigt at spise mad? Hvad skal maden? Hvorfor er det godt at røre sig? Kan laves i klassen i samarbejde med de øvrige fag, i fællesskab med årgangen eller tværfagligt med alle indskolingens fag, f.eks. som værksteder, eleverne cirkulerer rundt i. En skoledag med måltidet i fokus Sæt fokus på måltidets funktioner. I vil måske opleve, at eleverne vægter nogle andre elementer af måltidet, end voksne typisk gør. Stil f.eks. spørgsmål, som: Hvorfor er det godt at spise sammen? Hvad de betragter som et rart måltid Hvordan de synes frokostmåltiderne bør forløbe i skolen Hvad er den danske måltidskultur? Hvad fortæller historien om vores måltider? Hvordan spiser vi sammen i dag til hverdag og til fest? Hvordan spiser de sammen i USA, Marokko, Indien, og andre lande? Hvorfor har flere lande, bl.a. USA, Canada og England, indført en dag om året, de kalder Familiens dag, og hvad går den ud på? Matematik kan også inddrages. Lav da et fælles frokostmåltid i klassen eller sammen med andre klasser. Regn ud, hvor mange stole, borde, meter duge, tallerkener, kopper osv., der skal bruges. Er det økonomisk muligt, lav da en kold frokost efter tallerkenmodellen (se side 21 )? Undervis eleverne i tallerkenmodellen, og lad dem tegne tallerkenmodellen på deres paptallerken. Eleverne lægger herefter maden op på tallerkenen efter modellen. Alternativ fødselsdag Søde fødselsdage er ikke unormale. Det kan derfor være et mål på skolen at få sundere fødselsdage i klasserne. Drøft med eleverne, hvad der er en god fødselsdag for dem i forhold til mad og måltider. Spørg ind til traditioner, søde sager og forventninger. Snak med dem om forventninger, ønsker og muligheder i forhold til fejring af deres fødselsdag i klassen. Hvad er det vigtigste, når man har fødselsdag? Hvornår har det været en god fødselsdag i klassen? Er det handlingen, at dele noget ud, som tæller, er det ønsket om at glæde de andre og få ros for det, eller er det, fordi man plejer at dele ud, at man gør det. Tal også om, hvilke alternativer, der kunne være til søde sager. F.eks. små pindemadder, tapas, pandekager, pitabrød, frugtsalat m.m. Tænk også forskellige lege, ture, sange og historier ind, f.eks. gamle lege, nationale og internationale fødselsdagssange, fortællinger om fødselsdage i andre lande eller i gamle dage. Dette kunne være en opgave for klasselæreren i samarbejde med indskolingens øvrige klasselærere. Dette emne er et oplagt tværfagligt emne mellem dansk og historie.

282 Idéer og inspiration til SFO Måltiderne i SFO en I SFO en er der gode muligheder for at fremme børnenes sundhed gennem måltider og gennem aktiviteter, hvor børnene inddrages i madlavningen. Børn, som kommer i SFO en om morgenen og efter skole, kan have brug for gode mættende måltider. På side 19 og 20 kan I læse mere om betydningen af dagens mange måltider og hente inspiration til, hvad et godt sundt morgenmåltid og et godt mættende eftermiddagsmåltid bør indeholde. Bagest i dette hæfte bringes desuden enkelte opskifter på eftermiddagsmad til børnene. Undersøgelser viser, at det er i mellemmåltiderne, at det er nemmest at ændre børnenes madvaner, da mellemmåltiderne ikke bygger på en grundkomposition, som hovedmåltiderne gør. I har derfor rigtig gode muligheder for at servere retter, som børnene normalt ikke spiser hjemme. De vigtigste fødevarer i såvel morgenmåltidet som eftermiddagsmellemmåltidet er: 1. Frugt og grønt 2. Brød, gryn og kartofler, ris eller pasta Kød, fisk, æg og ost behøver ikke at indgå i de daglige madtilbud, men kan bruges en gang i mellem. Især fisk, som børn skal blive bedre til at spise, kan være en god idé at prioritere, når menuen ønskes udvidet. At spise sammen Kig på, om børnene har mulighed for at indtage måltiderne i hyggelige og rolige omgivelser, og om de alle føler sig trygge i situationen, så de har lyst til at spise måltidet. Det er også en god idé, at I som personale er opmærksomme på jeres egen rolle som rollemodel. Drøft, hvilken adfærd I som personalegruppe bør vise overfor børnene i løbet af en arbejdsdag. Morgenmad Et godt morgenmåltid kan bestå af fuldkornsbrød/boller, rugbrød og fuldkornsgryn f.eks. havregryn. Fuldkornsmüsli med nøglehulsmærke og fuldkornslogo. Mælk og syrnede mælkeprodukter med max. 0,7 g fedt pr. 100 g. Frisk frugt, syltetøj med lavt sukkerindhold og ost med max. 17 g fedt pr. 100 g. Morgenmadsprojekt I perioder kan I servere morgenmad fra andre lande og tilrette dem, så de opfylder ernæringsanbefalingerne fra dette hæfte. I jeres morgenmadsprojekter kan børnene inddrages, så de er med til at planlægge og evt. tilberede morgenmadsmenuerne. Eftermiddagsmåltid Fuldkornsbrød/boller eller rugbrød med friskost og pålæg af frisk frugt Rugbrødsmadder med grøntsager og pålæg, især fisk Sandwich med grøntsager og pålæg, især fisk Gnavegrønt af friske grøntsager, kogte grøntsager og ovnbagte rodfrugter/rodfritter Grøntsagssupper og kartoffelsupper Grøntsagssalater med bulgur, cous cous, ris, pasta eller kartofler Syrnede mælkeprodukter med fuldkornsmüsli og frisk frugt Pandekager med frugt eller grøntsager Wraps med grøntsager Pizza med grøntsager Pirogger med fyld Ovnkartofler med grøntsager Ovnbagt æggekage med grøntsager og rugbrød Mellemmåltidsprojekter I mellemmåltidsprojekterne kan de øvrige fødevarer som fisk, kød og æg inddrages. Projektet kan omhandle mad fra andre lande, være årstidsbestemt mad, eller, hvis muligt, være mad lavet over bål. På nettet kan I finde masser af inspiration og opskrifter på bl.a. bålmad samt flere bøger om emnet. Smoothiesbar Smoothies er blevet meget populære, og børnene synes, at det er sjovt at lave. Husk blot, at der ikke skal fedtstof i, og at I sparer på sukkeret og husk altid at give bærrene et kort opkog inden brug - det dræber eventuelle bakterier. Sørg også for, at børnene får en grovbolle til smoothien, så de bliver mætte. En gang om ugen, f.eks. om fredagen, eller en gang om måneden, kan I lave en smoothiebar, hvor børnene på skift er med til at bestemme og tilberede smoothies samt bage boller. På altomkost.dk kan I bl.a. hente mere inspiration og bl.a. en opskrift på en Energizersmoothie med grovbolle. 38

283 Værksteder med mad Idéer på værkstedet kan f.eks. være brødbagning, supper, sandwich, ovnretter, grove grøntsager, kål, rodfrugter, råkost, sunde kager, frugter, salater, rugbrød, gryn, flager og müsli, korn, kartofler, pasta, ris, middelhavsmad, thaimad, danske retter. På madværkstedet har I mulighed for at tage børnene med ind i dele af madverdenen og fordybe jer i et bestemt emne eller en bestemt fødevare. Spørg børnene, hvad de har lyst til at lære om og planlæg det sammen med dem, eller overrask dem med et emne. Sanseværksted En aktivitet med børnene kan være at lave et sanseværksted. Udover at børnene får lært meget om dem selv, deres sanser og forskellige madvarer, er et sanseværksted også rigtig godt for de børn, som er tilbageholdende med at smage på ny mad. Ved at lege med sanserne i værkstedet kan de opmuntres til at vove lidt mere og smage på madvarer, som de måske normalt ikke ville gøre. I værkstedet handler det ikke om at spise et måltid og blive mæt, men om at lege, være nysgerrige, blive udfordret og lære nyt om mad og sanser.

284 Hvad rummer sanseværkstedet I sanseværkstedet kan børnene møde forskellige smage, konsistens, synsindtryk og dufte. De kan møde madvarernes forskellige farver og former samt opleve at røre, bide og skære i hårde, ru, glatte og bløde madvarer. De kan møde madvarer, som er varme og kolde, sure og søde, milde og stærke, bitre og salte, våde og tørre. Og de kan opleve at få en fedtet mundhule ved at smage på f.eks. olier. Smag maden til Børnene kan lære, at det er den som laver maden, der bestemmer, hvordan maden skal smage. Ved at smage maden til med de 5 grundsmage: surt, sødt, salt, bittert og umami*, kan man få maden til at smage lidt bedre. Det kan f.eks. være dressinger, gryderetter, supper, syltetøj, sovse og dessertcreme. Når 4-5 af grundsmagene er til stede i en ret, opnås en harmoni med vores smagsløg, som får maden til at smage godt. Derfor er det vigtig at smage maden til. Men hvor meget der skal i af hver smag, er forskelligt og afhænger af, hvad vi kan lide, så det kan man få en rigtig god og sjov snak med børnene om. Børn ved nemlig rigtig meget om, hvad de kan lide og ikke kan lide, så her kan de virkelig tale med. Mange måder at nyde på Nydelse af maden er også at brumme, små-nynne og smaske, mens der spises. Prøv derfor også at lade børnene nyde maden højlydt. Andre eksperimenter er at spise vanskelig mad med fingrene eller iagttage, hvad der sker, hvis I sætter forskellig slags musik til maden. Snak gerne med børnene om, hvad de synes om det, og hvad de bedst kunne lide. Mål for maden og måltiderne i SFO en Det kan være en god idé at nedskrive, hvilke regler for mad og måltider, som gælder hos jer. At I har nedskrevet en fælles politik og handleplan for jeres mad og måltider, gør det dels nemmere i hverdagen fordi I har et fælles standpunkt og dels nemmere, når nye medarbejdere ansættes. På side 58 vises en skabelon til, hvordan man kan udforme en politik og handleplan. Mad- og måltidspolitikken kan også bruges som en afprøvning af jeres ønsker, og når I har afprøvet og evalueret, kan I tage en mere permanent eller længerevarende beslutning om, hvordan jeres politik skal se ud. Følgende madvarer bidrager bl.a. med de 5 grundsmage: Surt Sødt Salt Bittert Umami Citrusfrugter Eddiker Tomater Syrlige frugter og frugtsafter Syrnede mejeriprodukter Sukker Honning Rodfrugter (f.eks. gulerødder) Søde modne frugter Tørrede frugter Søde vine Groft, fint og flaget køkkensalt Røget bacon Kapers Ansjoser Bouillon Parmesanost Soyasovs Kål Grape Valnødder Julesalat Peberrod Krydderier Mørk chokolade, kaffe, te, øl Ren kakao Oliven Tonicvand Grøn peber Hvidløg Modne tomater Svampe Asparges Lagret ost Kødretter Lufttørret skinke Fisk og skaldyr Tørret tang *Umami er den 5. grundsmag og ikke så kendt. Der er et japansk begreb og oversat betyder det behageligt at smage. 40

285 Idéer og inspiration til mellemtrin Læs også idéer og inspiration til indskolingen/sfo og udskolingen. Måske kan du også finde inspiration i de afsnit. Tipskupon om økologi eller kostkompasset Få en god dialog om økologi eller kostkompasset med de 8 kostråd ved hjælp af en tipskupon, som eleverne kan udfylde alene eller gruppevis. Tipskuponen er et godt dialogværktøj. Det er vigtigt, at man som lærer har en uddybende forklaring med facts og viden knyttet til svarene. I besvarelse af tipskuponen kan eleverne også opfordres til at begrunde deres svar uddybende og f.eks. hente oplysninger på biblioteket eller nettet. Tipskuponen kan laves på alle klassetrin og er ikke forbeholdt hjemkundskab, men kan stilles af alle skolefag. Hvorfor vejer 1 dl hvedemel mere end 1 dl havregryn?, kunne være et spørgsmål i naturfag, og et andet kunne være hvad den sundhedsmæssige forskel på de 2 kornprodukter er. Tip 8 rigtige kostråd - spørgsmål 1 x 2 1. Hvor mange gram frugt og grønt bør børn over 10 år dagligt spise? (1) Mindst 300 gram (X) 400 gram (2) Mindst 600 gram 2. Hvilke slags fisk skal vi helst spise? (1) Fede og magre (X) Kun rovfisk (2) Kun magre 3. Hvor mange gram fuldkorn bør børn over 10 år dagligt spise? (1) gram (X) 70 gram (2) mindst 75 gram 4. Hvor meget sodavand/saftevand og andre søde drikke bør børn (7-15 år) maksimalt drikke om ugen? (1) ¼ liter (X) ½ liter (2) 1 liter 5. Hvilke madvarer kommer usundt fedt fra? (1) Kød og mejeriprodukter (X) Planteolier og fisk (2) Smør og planteolier 6. Spis varieret. Hvorfor er sodavand, slik, kager, snacks og is ikke omfattet af rådet om variation? (1) Fordi vi er gode til at spise søde sager hver dag (X) Fordi de indeholder farvestoffer (2) Fordi de ikke giver nogle fornuftige næringsstoffer 7. Hvor meget væske bør voksne drikke om dagen? (1) Under 1 liter (X) 1-1½ liter (2) 3 liter 8. Hvor mange minutter bør børn motionere hver dag? (1) Mindst 30 minutter (X) Mindst 60 minutter (2) Mindst 90 minutter Tip 8 rigtige kostråd - svar (svarene finder du i pjecen Kostkompasset - vejen til en sund balance) 1. Hvor mange gram frugt og grønt bør børn over 10 år dagligt spise? Populært kaldet 6 om dagen. Fordeles med 300 gram frugt og 300 grønt, hvor halvdelen af grøntsagerne helst skal være grove, dvs. bestå af rodfrugter, bønner og kål. Grove grøntsager indeholder mange kostfibre, som mætter og holder maven i gang. Husk kartoflen ikke tæller med i de 600 g. Kun 6 % får dagligt den anbefalede mængde på 600 g. 1 x 2 X 41

286 Det danske madland hvordan ser det ud? Denne opgave omhandler det danske madland. Opgaverne til eleverne kan se således ud: Kender eleverne vores fødevareproduktion? Hvilke madvarer er DK storproducent af. Hvad er vores største fødevareproduktioner? Hvilke fødevarer eksporterer vi? Desuden kan opgaven bestå i, at kortlægge de store fødevarevirksomheder, hvor ligger de henne - også dem vi har i udlandet. Spørgsmålene kan lyde således: Hvorfor ligger de, hvor de ligger? Hvordan ser fremtidens fødevarevirksomheder ud? Hvilke etiske retningslinjer bør fødevarevirksomheder følge? Hvilke fødevarer bør fremmes? Hvilken kvalitet bør fødevarerne have? Skal fødevarerne være bæredygtige, skal virksomhederne være bæredygtige? Skal de ligge i Danmark eller udlandet? Undersøg også, hvor mange virksomheder vi har i Danmark, som producerer sodavand, slik, og kager. Lav evt. en plakat med sunde og usunde fødevarevirksomheder. Drøft afslutningsvis med eleverne, hvad de har fået ud af kortlægningen, og besøg evt. fødevarevirksomheder i området. Emnet er både egnet for mellemtrinnet og udskolingen. Madtest og læsning af varedeklarationer Denne opgave går ud på at lære eleverne at gennemskue en varedeklaration. Opgaven og spørgsmålene kan bestå af at teste en færdiglavet ret, f.eks. lasagne, og spørgsmålene, der kan stilles, kan være: Hvad er der i? Hvordan er fødevaren lavet? Hvilke tilsætningsstoffer og tricks er der brugt i produktionen, og hvorfor? Hvad siger varedeklarationen om de energigivende stoffer, er retten sund? Jvf. de nordiske næringsstofanbefalinger. Hvilke informationer ønsker vi fra en varedeklaration? Får vi denne information? Hvordan er den pakket, holdbarhed og opbevaring? Foretag en smags- og synstest. Tilbered et lignende måltid helt fra grunden af og sammenlign alle resultaterne. Mad og hygiejne Denne opgave går ud på at lære eleverne om madbakterier. Spørgsmålene til opgaven kan være: Hvor kommer de fra? Hvorfor fordærver mad? Hvilke madvarer fordærver nemmest? Hvad skal man være opmærksom på, når man handler, kommer hjem med varerne og tilbereder maden, samt hvis der er madrester tilbage. Beskriv et forløb med god hygiejne, hvor man undgår udbredelse af bakterier. Prøv også at lade en stump flæskesteg stå i køleskabet eller ude på bordet i en uges tid. Registrer, hvad der sker. Tag forskellige bakterieprøver på køleskabshåndtaget, spækbrættet, i køleskabet osv. og dyrk dem. Hvad oplever I? Hent mere inspiration på foedevarestyrelsen.dk og madklassen.dk. Opgaven kan indgå i natur/teknik, evt. i samarbejde med hjemkundskab. Fra produktion til forbruger Udvælg en madvare og følg den fra produktionsstart til forbrugeren køber den med hjem. Beskriv, hvilke processer en ganske almindelig madvare, vi f.eks. samler op af fryseren, skal igennem? Følg også emballagens liv. For at bevare fokus på de 8 kostråd kan klassen udvælge 8 forskellige madvarer, valgt fra forskellige råd. Samtidig kan der også være krav om, at det skal være et dansk madprodukt, og gerne en økologisk madvare. Eksempelvis kan det f.eks. være: 1. Fra rødder til rødbeder på glas 2. Fra frisk makrel til konservesdåsen 3. Fra kartoffel til pomme frites 4. Fra korn til rugbrød 5. Fra roe til sukker 6. Fra yver til yoghurt 7. Fra ko til millionbøf 8. Fra grundvand til hane Opgaven kan være en tværfaglig opgave med hjemkundskab, biolog og geografi. Kan også laves uden hjemkundskab og evt. i samarbejde med danskfaget i forbindelse med varedeklarationslæsning og forståelse af denne, samt læsning af alt, som står på pakkerne. 42

287 En skoledag med måltidet i fokus Denne opgave har fokus på måltidet og de funktioner, måltidet har. Opgaven og spørgsmålene kan f.eks. bestå i at diskutere følgende spørgsmål: Hvorfor er det godt at spise sammen? Snak med eleverne om, hvad et rart måltid er for dem. Hvad betyder det, at man er sammen med andre, når man spiser? Snak også med dem om, hvordan de synes, frokostmåltiderne bør forløbe i deres klasse. Disse spørgsmål kan også stilles for at sætte vores egen måltidskultur i perspektiv: Hvad er den danske måltidskultur? Hvad fortæller historien om vores måltider? Hvordan spiser vi sammen i dag til hverdag og fest? Hvordan spiser de sammen i USA, Marokko, Indien og andre lande? Hvorfor har flere lande, bl.a. USA, Canada og England, indført en dag om året, de kalder Familiens dag, og hvad går den ud på? Opgaven kan laves tværfagligt i samarbejde mellem fagene dansk og historie. Matematik faget kan også inddrages. Lav da et fælles frokostmåltid i klassen eller sammen med andre klasser/hele mellemtrinnet. Regn ud, hvor mange stole, borde, meter duge, tallerkener, kopper osv., der skal bruges. Er det økonomisk muligt, lav da en kold frokost efter tallerkenmodellen (se denne på side 21). Undervis eleverne i tallerkenmodellen og lad dem tegne tallerkenmodellen på deres paptallerken. Eleverne lægger herefter maden op på tallerkenen efter modellen. Andre madkulturer Sammenlign et andet lands madvaner med de danske madvaner. Prøv at sammenligne med et ikke vestligt land, eks. Japan. Sammenlign også kultur og sundhed. Sammenlign med kostkompassets råd. Drøft, hvorfor det ser så forskelligt ud. Undersøg også, hvorfor japanske mænd, som bor i Japan, er sundere end deres landsmænd, som har bosat sig i USA. Følgende spørgsmål kan stilles i forbindelse med denne opgave: Hvad er dansk madkultur? Hvilket land er sundest i verden? Hvor sund er Svendborg? (se rapporten ETOS på svendborg.dk. Den beskriver skoleelevers sundhed i Svendborg) Hvem lever længst og hvorfor? Hvad spiser de og foretager sig, siden de lever så længe? Hvor ligger Danmark på listen? Kilder til at svare på spørgsmålene kan findes hos DTU og Fødevareinstituttet samt ved at søge på Kostundersøgelser, sundhedsprofil2010.dk og på foodoflife.dk Egnede fag: Natur og teknik, hjemkundskab, biologi, geografi, samfundsfag. Madværkstedet mad og mit fag Madværkstedet er klassens årlige dag, hvor der sættes fokus på mad og måltider. Det er en praktisk dag, som kan tage udgangspunkt i forskellige fag fra år til år. Madværkstedet kan foregå i hjemkundskabslokalet. Formålet med madværkstedet er, at eleverne får øvet sig i madlavningsteknikker, tilberedning af retter fra andre lande, sanser, regne og måleopgaver, diverse forsøg m.m. Det er vigtigt, at dagen med mad og måltider tager udgangspunkt i et fag. I naturfagene kan man f.eks. lave et forsøg med gluten. Gluten er et protein i bl.a. hvedemel. Ælt hvedemel og vand til en dej, derved dannes der i dejen et glutennet. Skylles dejen under rindende vand, bliver glutennettet tilbage. Eleverne kan tage et billede af resultatet og undersøge, hvad det er, de har lavet. Følgende spørgsmål kan stilles i forbindelse med forsøget: Hvilken funktion har glutennettet i dej? Undersøg også, om rugmel har et glutennet.

288 Slikdetektiver og Råderum Danmark er et af de lande i verden med det største sliksalg. Vi er simpelthen Europamestre i slik. I gennemsnit spiser danske børn 50 % mere sukker dagligt end anbefalet. Omregnet får 6 ud af 10 børn for meget sukker. En god opgave vil være at se på søde sager og afgrænsede basisfødevarer og deres negative funktion på kroppen. Tal f.eks. om råderummet, se side 28. Råderummet for 7 10-årige er på 4200 kj om ugen, dvs. 600 kj pr. dag. Råderummet for årige er 4900 kj om ugen, dvs. 700 kj pr. dag. I undervisningen kigges på forskellige slikposer, chokoladebarer, chips, peanuts, frugtyoghurt, Kindermælkesnitte, sodavand og lignende. Lad eleverne regne ud, hvor meget de dagligt kan spise af hvert produkt, før de har ramt råderumsloftet. Snak med eleverne om resultaterne af deres undersøgelser, og hvad det betyder, når råderummet sprænges. Drøft også det danske begreb hygge, og hvordan det figurerer på jeres skole. Har I f.eks. kagedag. Hvem holder mest fast i den? Eleverne, forældrene eller lærerne? Kunne den udskiftes med noget sundere? F.eks. en frugtsalat eller smoothie samt en bolle? Trænger hyggebegrebet til at blive revurderet. Inddrag eleverne i en eventuel ændring. Hvordan kan hyggebegrebet fremover se ud i klassen og på skolen? Eleverne kan også lege slikdetektiver og lave en undersøgelse af forbruget af slik, søde sager, sodavand og saftevand på skolen eller på deres årgang og komme med forslag til, hvordan vanerne kan ændres og forelægge dem for elevrådet.

289 Idéer og inspiration til udskoling og 10. klasse Læs også idéer og inspiration til indskolingen/sfo og mellemtrinnet. Måske kan det også inspirere til undervisning, hvor mad og måltider inddrages. Fødevareministeriet, EU og Ø-mærket Hvordan fungerer Fødevareministeriet i DK, hvilke opgaver varetager de, og hvilke afdelinger har de under sig. Stil eksempelvis følgende spørgsmål til eleverne: Hvad laver deres underafdelinger? Hvem er Fødevareinstituttet, Fødevarestyrelsen, www. altomkost.dk m.fl. Hvad kan de bruges til? Hvad får vi mad- og sundhedsmæssigt ud af at være medlem af EU? Hvem varetager madområdet i EU? Hvorfor er der både love/bestemmelse i EU og i Danmark? Hvordan fungerer det? Hvorfor er maden dyrere i DK end i de andre lande i EU? Hvilke nationale mærkningsordninger og madlogo har vi og hvad står de for? Er økologi ens i EU og hvad er forskellen mellem Danmarks øko-logo og EU s øko-logo? Samfundsfag opgave for flere klasser på én gang, hvor eleverne fremlægger deres resultater for hinanden. Andre madkulturer Sammenlign et andet lands madvaner med de danske madvaner. Prøv at sammenligne med et ikke vestligt land, eks. Japan. Sammenlign også kultur og sundhed. Sammenlign med kostkompassets råd. Drøft, hvorfor det ser så forskelligt ud. Undersøg også, hvorfor japanske mænd, som bor i Japan, er sundere end deres landsmænd, som har bosat sig i USA. Følgende spørgsmål kan stilles i forbindelse med denne opgave: Hvad er dansk madkultur? Hvilket land er sundest i verden? Hvor sund er Svendborg? (find rapporten ETOS på svendborg.dk. Den beskriver skoleelevers sundhed i Svendborg Hvem lever længst og hvorfor? Hvad spiser de og foretager sig, siden de lever så længe? Hvor ligger Danmark på listen? Kilder til at svare på spørgsmålene kan findes hos DTU og Fødevareinstituttet samt ved at søge på Kostundersøgelser, sundhedsprofil2010.dk og på foodoflife.dk Egnede fag: Natur og teknik, hjemkundskab, biologi, geografi, samfundsfag. Vi spiser med hjernen Denne opgave udfordrer elevernes sanser, kræsenhed og kulturvaner. Et kvalitativt studie viser, at elever i 6. og 7. klasse har en opfattelse af, hvad der er mad for mig, og hvad der er kost/ernæring for andre. Hvad der forstås med mad for mig er forbundet med bestemte levnedsmidler og retter, mens den sunde ernæring i højere grad opfattes som kost for andre. Det er derfor nødvendigt, at der tages udgangspunkt i elevernes egne erfaringer og opfattelser og at der arbejdes med en bredere forståelse af mad/kost og sundhed, når man underviser eleverne i sund mad og måltider. I forbindelse med en oplysningsindsats spurgte Fødevarestyrelsen ca. 300 danskere om, hvad de syntes om to forskellige versioner af frikadeller med kartoffelsalat. Det var tydeligt, at de, der ønskede at spise sundt, også foretrak den version, som havde prædikatet sund. Også selvom det faktisk var to ens portioner. Denne undersøgelse viser det samme som mange andre, nemlig at vi i høj grad smager med hjernen. At kunne lide mad er i vores kultur en forudsætning for at spise den - i hvert fald er det sjældent, at børn og voksne spiser mad, som de absolut ikke kan lide. Kræsenhed kan ses som en af de klareste sociale markører, og det er dybt forankret i kulturelle forhold, hvad man kan lide og ikke lide. Som eksempel herpå kan nævnes, at emigranter typisk tager kostvaner med sig. Vi har klare opfattelser af, hvad man kan spise og ikke kan spise. Nogle danskere kan f.eks. vældig godt lide kartofler med brun sovs, nogle afskyr pulverkartoffelmos, og andre har smag for middelhavsmad. Formålet med denne opgave er, at eleverne får kigget lidt på deres egne madroller, madvaner og madkultur. Klassen kan inddeles i grupper, som arbejder med: Mad for mig Egne erfaringer med mad og måltider Hvorfor vi spiser, som vi gør Hvorvidt de oplever sig selv som kræsne Alle grupper drøfter desuden, hvad de mener andre bør spise, f.eks. hvad de mener der er mad for deres forældre. Til sidst sammenlignes med de 8 kostråd. Drøft også med eleverne, hvordan deres egen forståelse af mad, ser ud, i forhold til anbefalingerne?

290 Grupperne kan også lave forskellige sanseforsøg (se inspiration til indskolingen) og madkultureksperimenter med hinanden. Disse kan f.eks. bestå i at: Dæmpet lys får os til at spise mere Servere sardiner og sild for hinanden Servere kogte okra Drøft gruppernes reaktioner I forhold til kræsenhed kan de forskellige grupper udtænke et frokostmåltid, som de præsenterer for hinanden samtidig med, at 1 2 elever observerer grupperne. Lad dem observere på kropssprog, udtrykte holdninger etc. Lad bagefter observanderne fortælle, hvad de oplevede. Diskutér, hvorfor vi er kræsne. Er det fordi vi ikke kender maden og er trygge ved den, eller skyldes det, at vi ikke kan lide smagen af den? Undervisningen kædes sammen med litteratur og studier om kræsenhed og elevernes opfattelse/forståelse af sundhed og landets generelle sundhedstilstand. Ubevidste spisevaner Tal med eleverne om spisevaner. Hvad påvirker vores valg af mad? Få eleverne til at vurdere, hvor mange gange de hvert døgn tager en beslutning om mad og måltider. En sjov smørrebrødstanke for eleverne Case til eleverne: Forestil dig, at du er udlænding og f.eks. kommer fra Italien til en dansk smørrebrødsfrokost. Som dansker har vi nogle klare regler for, hvilke madvarer der skal ovenpå hinanden for at kunne kalde det en rullepølsemad, en æggemad med rejer etc. Vi opbygger et stk. rugbrød med pålæg efter et helt bestemt kulturmønster, som udlændinge ikke kender. Gad vide, hvordan smørrebrødene ville se ud, hvis vi danskere ikke var til stede som rollemodel, og italienerne selv skulle komponere dansk smørrebrød? Prøv at leg tanken helt ud. Undersøg også den danske smørrebrødshistorie og find ud af, hvordan Dyrlægens natmad er opbygget, en roastbeef mad opbygges osv. og få derigennem en samtale om den danske smørrebrødskultur, hvor godt unge kender den i dag, og om den vil overleve i fremtiden. Kig også på de seneste undersøgelser af danskernes favoritter til aftensmad, sammenlign med tidligere undersøgelser og drøft forskellene, samt kom med bud på fremtidens favoritter og hvad eleverne synes om dem. Dernæst skal de tælle alle beslutninger, de tager på et døgn. Gør det konkret og derved mere præcist, ved at bede dem tælle alle beslutninger om: Hvornår de skal spise Hvad de skal spise Hvor meget de skal spise Hvor de skal spise Med hvem de skal spise Tag derefter en snak med dem om, hvad der påvirker vores spisemønstre. Undersøgelser har vist, at vi hver dag tager ca. 220 beslutninger, der handler om, hvornår, hvad, hvor meget, hvor og med hvem, vi skal spise. De fleste er ikke bevidste om mere end af disse. Eksempler på, hvad der påvirker vores valg er: Dæmpet lys får os til at spise mere Dæmpet rolig musik får os til at spise mere Mange farver får os til at spise mere Større portioner får os til at spise mere Små brede glas får os til at drikke mere end høje tynde glas Større tallerkner får os til at spise mere Disse er blot eksempler på, hvad der påvirker os. Dertil kommer reklamer, smage, dufte osv. 46

291 47

292 Mad uden hokus pokus Fokus på mad fra grunden ingen forarbejdede madvarer. Opgaven kan laves både teoretisk og praktisk i køkkenet. Sammensæt en ret med eleverne ud fra årstiden og lav den uden færdigproducerede fødevarer. F.eks. fiskefilet med pomme frites, remoulade og coleslaw. Følgende spørgsmål kan stilles i forbindelse med opgaven: Hvornår startede produktionen af færdigproducerede madvarer, hvorfor og hvad var de første produkter? Hvornår begyndte tilsætningen af e-numre, og hvad er e-numre? Læs forskellige varedeklarationer bl.a. remoulade i plastbeholdere fra discountsupermarkeder hvad er der i? Er det mad? Hvad er remoulade og hvad er remouladens historie? Opgaven kan laves tværfagligt mellem historie, dansk, fysik/kemi og hjemkundskab. Kend de lokale madproducenter Opgaven handler om at undersøge lokale madproducenter, f.eks. mejeri, æbleplantager, gartnerier osv. I området omkring Svendborg ligger mange små og store erhvervsdrivende fødevarevirksomheder, som I måske kan besøge. Kortlæg, hvor selvforsynende området egentlig er med fødevarer ud fra, at vi har behov for korn, kartofler, frugt, grønt, kød, fisk, æg, mejeriprodukter og fedtstoffer. Formålet med opgaven er, at eleverne skal få større kendskab til området omkring Svendborg, større kendskab til produktion af fødevarer. Følgende spørgsmål kan stilles i forbindelse med opgaven: Hvor mange er økologiske, hvor mange er ikke? Hvordan er kvaliteten af deres produkter? Hvorfor bruges tilsætningsstoffer, hvilken funktion har de, og kunne de erstattes med madvarer? Hvor sunde er madprodukterne, som produceres? Hvordan er virksomhederne funderet? Kendskabet kan også bruges i forbindelse med mulige praktikpladser. Drengerøvsmad til de store drenge Valgfag til de store drenge. Fanges de store drenge ikke af de boglige fag, er her muligheden for at give dem et andet meningsfyldt fag. Holdet er kun for drenge, og her skal de lære at lave alt fra morgenmad, billig flytte hjemmefra mad og festmenuer, så de er godt klædt på, den dag de selv skal stå for maden. De unge lærer at lave dejlig velsmagende drengemad, som samtidig er sund. Undervisningen tager udgangspunkt i de unges opfattelse og forståelse af egen mad og tvistes til sund mad. Hvorfor ser jeg ud, som jeg gør, og hvordan vil jeg gerne se ud fremover? Besøg på Erhvervsskolen, visit af gæstekokke og evt. sundhedsplejersken. Prinsessemad eller Tøsemad til de store piger Valgfag til de store piger. Fanges de store piger ikke af de boglige fag, er her muligheden for at give dem et andet meningsfyldt fag. Samme koncept som med drengene. Det danske madland hvordan ser det ud? Denne opgave omhandler det danske madland. Opgaverne til eleverne kan se således ud: Kender eleverne vores fødevareproduktion? Hvilke madvarer er DK storproducent af? Hvad er vores største fødevareproduktioner? Hvilke fødevarer eksporterer vi? Desuden kan opgaven bestå af at kortlægge de store fødevarevirksomheder, hvor ligger de henne - også dem vi har i udlandet. Spørgsmålene kan lyde således: Hvorfor ligger de, hvor de ligger? Hvordan ser fremtidens fødevarevirksomheder ud? Hvilke etiske retningslinjer bør fødevarevirksomheder følge? Hvilke fødevarer bør fremmes? Hvilken kvalitet bør fødevarerne have? Skal fødevarerne være bæredygtige, skal virksomhederne være bæredygtige? Skal de ligge i Danmark eller udlandet? KUndersøg også, hvor mange virksomheder vi har i Danmark, som producerer sodavand, slik, og kager. Lav evt. en plakat med sunde og usunde fødevarevirksomheder. Drøft afslutningsvis med eleverne, hvad de har fået ud af kortlægningen, og besøg evt. fødevarevirksomheder i området. Emnet er både egnet for mellemtrinnet og udskolingen. 48

293 Gør op med myterne Find de mest fremtrædende myter om mad på altomkost.dk og samvirke.dk. Få også svar på, om myterne holder. Drøft med eleverne, hvordan myter om mad opstår, samt hvad der forstås ved at være kildekritisk. Kan man stole på ugebladenes skriverier om ernæring? Hvad kan man egentlig stole på? Kunsten at følge kostkompasset med de 8 kostråd I samarbejde med forældrene og familierne til eleverne skal klassen forsøge at leve efter de 8 kostråd i en hel uge. Forud for projektet skal eleverne lave lister, hvor de skriver, hvad dagligt bør spise for at leve op til de 8 kostråd i deres alder. Derved bliver de mere bevidste om, hvilke madvarer de specielt skal have fokus på, for at få nok i løbet af ugen. Eleverne skal dagligt skive en dagbog/logbog og udfylde skemaer over, hvordan det er gået den pågældende dag. Ugen efter samles der op på, hvordan det gik, og hvad de synes om kostrådene. Følgende spørgsmål kan med fordel diskuteres efterfølgende: Hvorfor har vi officielle anbefalinger? Er de til at forstå og mulige at leve efter? Hvilke råd var sværest at leve efter? Sundhed på tværs af klassens fag Idéen Kunsten at følge kostkompasset med de 8 kostråd kan udvides til et samarbejde med klassens forskellige fag samt skolens fagpersoner indenfor sundhed. Nedenfor er et eksempel på inddragelse af de forskellige fag i arbejdet med det første råd i kostkompasset Frugt og grønt 6 om dagen I dansk: Læse og skrive tekster/digte/historier om frugt og grønt. I matematik: Veje frugt og grønt. Hvad vejer de forskellige frugter og grøntsager? Hvor meget fylder 100 gram rødbeder, rucola, tomat, æble osv. Eleverne kan også veje et æble skære det i skiver og hænge det på en snor. Efter en uge vejes æblet igen. Hvad vejer det nu? Hvad er der sket og hvorfor? Hvordan er næringsindholdet nu i forhold til det friske æble. Biologi: Frugt og grønt set med biologens øjne. Hvad er afgrøderne opbygget af? Hvilke næringsstoffer indeholder de m.m. Hvad bidrager de med i kroppen? Geografi: Hvordan dyrker man frugt og grønt i de forskellige lande og hvorfor? Medtag også knap så kendte afgrøder som linser og bønner. Historie: Frugt og grønts historie i Danmark. Hvor stammer de enkelte grøntsager og frugter fra, og hvornår kom de hertil? Nordiske frugter og grøntsager, hvad er det? Engelsk og andre sprog: Hvad hedder de forskellige frugter og grøntsager på forskellige sprog. Religion omkring frugt og grønt. Hvor, hvornår og hvordan optræder det i forskellige trosretninger. De øvrige 8 kostråd i Kostkompasset kan der arbejdes med på samme måde i klassens fag. Ovenstående projekt kan desuden foregå i samarbejde med skolens sundhedsplejerske samt idrætslærerne. Eleverne kan få målt deres kondital før og efter forsøget med, at eleverne prøver at følge de 8 kostråd i en uge. Sundhedsplejersken kan fortælle om livsstilssygdomme m.m. Fødevarer, før, nu og i fremtiden Undersøg fødevarerne gennem tiden. Se på: Fødevarer for 70 år siden hvad var det? Fødevarer i dag hvad er det? Tilsætningsstoffer, aromaer, økologi, klimamad osv. Fremtidens fødevarer hvad er det? Se også på nanoteknologi, molekylærbiologi, alger, functional food, bæredygtig mad m.m. Hvilke krav og holdninger har eleverne til morgendagens mad? Større klasser kan energiberegne og kigge i tabeller efter kj, vitaminer og mineraler, samt på statistikker af danskernes indtag af frugt og grønt. 49

294 50

295 Skolens rammer, idéer og inspiration Skolens rolle i forhold til mad og måltider kan udfyldes på mange måder. I de foregående afsnit er en række idéer og muligheder beskrevet, som kan anvendes i undervisningssituationer. Skolens rammer har selvfølgelig også en stor betydning, hvorfor der i dette afsnit gives bud på, hvordan skolen overordnet kan arbejde med rammerne for at påvirke elevernes mad- og måltidskultur positivt. Det handler bl.a. om, at de rammer, skolen sætter, skal give mulighed for, at eleverne får handlekompetence på mad- og måltidsområdet. Det kan således blive en diskussion om skolens værdier på mad og måltidsområdet, hvordan I mener, jeres skole kan være med til at forbedre elevernes adfærd og dannelse i forhold til sundhed? I det følgende afsnit er der inspiration og forslag til emner som skolebestyrelse, skoleledelse, lærere og elevråd kan tage op i forhold til skolens rammer omkring mad og måltider. Mad- og måltidspolitik Det kan være en god idé at udarbejde en lokal mad- og måltidspolitik. Politikken kan tage udgangspunkt i de foregående afsnit, hvor områder, der er kritiske for børns sundhed, beskrives. På side 58 ses en skabelon til, hvordan skolen kan udforme en politik og handleplan. Mad- og måltidspolitikken kan også bruges som en afprøvning af jeres ønsker, og når I så har afprøvet og evalueret, kan I tage en mere permanent eller længerevarende beslutning om, hvordan jeres politik skal se ud. Skolens spisemiljø Som supplement til mad- og måltidspolitikken kan det være en god idé at kigge på skolens spisemiljø. Forhold Jer f.eks. til om der er de bedste rammer for eleverne, og om skolen husker at tage eleverne med på råd. Indskolingens spisemiljø Hvad er et godt samvær omkring maden for de yngste elever? Er den måde, madpakken indtages på, tryg nok for de yngste elever? Får de spist deres madpakke, inden det ringer? Får de styrket deres sociale kompetencer under måltidet? Er højtlæsningen lærerens ønske eller elevernes? Eller blot en vane? Hvad synes eleverne om historie under måltidet kan de svare oprigtigt, eller er der allerede skabt en vane/tryghed med højtlæsningen under måltidet? Vil det være godt også at spise sammen uden højtlæsning? Hvad vil børnene få ud af det? Hvor lang tid afsættes der til spisningen? Er eleverne tilfredse med det? Mellemtrinnets spisemiljø Er rammerne omkring måltidet fortsat rare og trygge. Inddrag eleverne til at svare på følgende spørgsmål: Trives eleverne, og får de spist deres madpakke, før det ringer ud til frikvarter? Kunne måltidet foregå anderledes? Signalerer lærerne, at maden og måltidet er vigtigt? Spiser eleverne alene, eller er læreren til stede? Er der forskel på, om læreren er der eller ej? Hvad synes eleverne på mellemtrinnet om deres madpakkemåltider? Hvad synes lærerne? Hvad vil der ske socialt og madmæssigt, hvis eleverne sidder fælles rundt om et bord eller i flere mindre grupper med f.eks. duge på bordene, kopper, servietter m.m., evt. i et fælles spiserum med de øvrige klasser fra mellemtrinnet? Vil det forandre stemningen, samtalerne, mængden, som spises, knytte andre kontakter osv., påvirke deres sundhedsadfærd og livsstil? Hvor lang tid afsættes der til spisningen? Er eleverne tilfredse med det? Udskolingens spisemiljø Hvilke tilbud har skolen til de store elever? Skal de blive på skolen under frokostmåltidet, eller er der udgangstilladelse til at forlade skolen? Hvis skolen har forbud mod udgang, hvilke alternativer er der så til dem? Har de store elever et fælles lokale, hvor de kan spise sammen, f.eks. en lounge, som de selv har fået lov til at indrette? Hvis skolens største elever har tilladelse til udgang, hvordan fungerer den ordning? Har eleverne med udgangstilladelse et spiserum på skolen, som er deres? Hvad synes udskolingseleverne/elevrådet om deres frokostmåltid? Har de drømme og ønsker for måltidet trods udgangstilladelse eller forbud? Stil eventuelt følgende spørgsmål: Er højtlæsning og historiefortælling mens de små elever spiser godt? Hvorfor/hvorfor ikke? Kan måltidet foregå anderledes? Hvad kunne målet være med at spise sammen? 51

296 Frugtordninger Studier viser, at jo lettere det er at få frugt og grønt, des mere sandsynligt er det, at børnene spiser det. Desuden øges indtaget, hvis maden er præsenteret i en form, der opmuntrer til at spise den, dvs. vasket og udskåret. Ønsker I at etablere en frugtordning, kan I på fvm.dk under skolefrugt læse mere om mulighed for tilskud til en frugtordning. Alternativt kan eleverne opfordres til hver især, at medbringe frugt og grønt til et fælles måltid, f.eks. i 10-frikvarteret. Det vil være godt, hvis der i timen op til 10-frikvarteret afsættes et par minutter til at skylle frugt og grønt samt skære dem ud i spisevenlige størrelser. Skolebod En skolebod kan være et godt alternativ til en kantine eller café. Den kan tilbyde sund mad til elever, som er sultne og trænger til at få suppleret madpakken. Maden kan være velsmagende gnavemad som fuldkornsbolle eller minirugbrød/skolerugbrød sammen med frugt og grønt og/eller velsmagende sandwich. Skoleboden kan også sælge morgenmad til de elever, som har behov for dette. Det er vigtigt, at skoleboden er sund, og at der ikke sælges søde sager og søde drikkevarer. En af udskolingsklasserne kan stå for indkøb og salg. Inddragelse af eleverne i skoleboden er også med til at fremme deres maddannelse og styrker dem i at træffe beslutninger, løse problemer, og lære ansvar for driften. En skolebod kan samtidig være et naturligt samlingspunkt for skolens elever, hvor de kan møde venner og stifte nye bekendtskaber. Det kan derfor være godt at gøre den hyggelig med siddepladser og lægge den et centralt sted på skolen. Hvis I allerede har en skolebod, der sælger frugt og grønt, er det også muligt at få tilskud til det frugt og grønt, I sælger. Læs mere om tilskudsmuligheder på fvm.dk under skolebod og skolemad. På altomkost.dk kan I læse mere om skoleboder. Gratis råd og vejledning om skoleboder kan også indhentes hos jeres lokale rejsehold fra Alt om Kost eller på Rejseholdets hotline på tlf Madordning/Kantine På altomkost.dk under Kommune Skole Daginstitution er der et link til skoler, som overvejer eller allerede har en madordning/kantine. Til information og inspiration har Fødevarestyrelsen udgivet følgende materialer, som også kan downloades på siden: Sund skolemad med smag, smil og samvær. Sund skolemad, et ledelsesansvar. Plakater til skolekantinen. Har I allerede en madordning/kantine/bod, kan mere inspiration til mad i skolekantinen findes i Klubbernes Kogebog. Når I har etableret en madordning/kantine, er det vigtigt at se på kantinens sociale miljø. Svar eventuelt på følgende spørgsmål: Trives eleverne i kantinen? Fungerer det godt nok, eller kan det gøres bedre? Hvad er fordelene og ulemperne ved en kantine? Er eleverne inddraget i indretningen og driften? En ny undersøgelse offentliggjort af Økologisk Landsforening viser, at økologiske kantiner fremmer skolens sundhed har I eller vil I overveje økologisk mad på jeres skole? Skolens madkultur Kender I jeres elevers madvaner, mens de opholder sig på skolen? Har børnene spist morgenmad hjemmefra? Hvad får de at spise i 10-mad? Hvor mange elever har madpakke med, og hvem har typisk ikke? Hvor mange har en sund/nærende madpakke med? Hvordan er de øvrige madpakker? Får eleverne med udgangstilladelse nærende mad, når de handler ude? Hvad er en god, sund og nærende madpakke, når man går i indskolingen, mellemtrin og i udskolingen? Har eleverne behov for lidt mad, hvis undervisningen løber til kl. 15? Hvad accepterer I på jeres skole, er 4 halve med pålægschokolade ok? Hvordan vil I beskrive jeres skoles madkultur generelt husk også de søde sager og drikkevarer. Hvilken madkultur ønsker I og drømmer I om? Trænger den, I har, til justeringer? Hvordan kan jeres madkultur ændres og fremmes? 52

297 53

298 Mad- og måltidsanalyse Skolen kan evt. lave en kortlægning af, hvordan man spiser på skolen. Inddrag ovenstående spørgsmål fra Skolens madkultur og se også på, hvornår eleverne giver udtryk for, at de er sultne. Svar også på følgende spørgsmål: Synes børnene, at de har nok mad med hjemmefra? Hvor mange måltider sættes der tid af til i løbet af en dag? Hvor lang tid bruger I på de enkelte måltider? Synes eleverne, at de har nok tid til at spise i? Foregår måltiderne på en god måde? Hvordan er retorikken, mimikken, kropssproget, omgangstonen, stemningen m.m. omkring maden og under måltiderne? Husk også at kigge på lærernes andel i måltidet? Husk tillige at inddrage elevrådet. Efter endt analyse: Hvad skal så evt. ændres og forbedres i forhold til mad og måltider på jeres skole? Mad og drikke ved skolearrangementer Som skole har I en stor signalværdi til forældrene og eleverne. Hvilke signaler sender jeres skole til eleverne og forældrene ved forældremøder, forældrekonsultationer, traditioner, fester og elev- og forældrekomsammener på skolen og ude i klasserne. Svar eventuelt på følgende spørgsmål: Er sodavand, saftevand og andre søde drikkevarer velkomne, og til hvilke lejligheder, og i hvor store mængder? Måske kan de begrænses og evt. skiftes ud med mere sunde alternativer. Hvor ofte serveres der slik og kager i en klasse? Kan de søde sager erstattes af rigtig mad og kagerne begrænses til en lille dessert. Hvis behov/ønske imødekommer vi med den kultur, vi har? Børnenes eller de voksnes? Svar også på, om ovenstående tilbud er i overensstemmelse med de værdier og signaler, skolen ønsker? Undersøg eventuelt også, hvordan udbuddet af søde drikkevarer og kager så ud på skolen for år siden i forhold til i dag. Er der sket ændringer? I hvilken retning? I fald hvorfor? Hvis jeres skole trænger til at begrænse søde sager, kan der så findes en model og balance/overgangsperiode, så hverken lærere eller forældre opfatter budskaberne som helt urimelige. Vand i hverdagen Hvor nemt er det at få et godt glas koldt vand på jeres skole? Læs om vigtigheden af vand samt forslag til, hvordan eleverne får mere vand på side 22. Snak tilgængelighed af vand med elevrådet. Husker lærerne at opfordre børnene til at drikke vand? Andre idéer til skolen Skolehaver Lav en skolehave. En have på skolen med frugter, grøntsager, bær og urter, drivhus, højbede, og måske også en mark med dyrkning af forskellige kornsorter bringer naturen og fra jord til bord meget tæt på eleverne. Bæredygtighed med klimahensyn og økologi hånd i hånd med sundhed og fødevaresikkerhed er scenariet i dag for fremtidens fødevarer. Skolen kan derfor komme på forkant med tiden og inddrage eleverne i at passe på jorden og dem selv. Det kan eksempelvis være klasserne, der sammen med et par haveansvarlige lærere, står for haven. Høsten kan bruges i hjemkundskab. Eleverne kan også prøve at dyrke andre madprodukter som korn, roer og raps eller have en ren Nordisk have med bl.a. æbler, pærer, blommer og bær, samt kål, kartofler og rodfrugter. Det kan være en fordel, at eleverne passer haven 1 år før de har hjemkundskab, samt det år, de har hjemkundskab, så de selv har været med til at så og passe de afgrøder, som høstes til hjemkundskab. Skolehaven kan være en tværfaglig opgave mellem naturfagene og hjemkundskab. På Lindevangsskolen på Frederiksberg har man i flere år haft en elevgartnerhave. På nedenstående link kan i læse mere om Lindevangsskolens have. Læs mere på frb-li.dk, klik ind på Biologisk Central, og herefter Skolehaverne, for at se deres Skole- og Undervisningshave. På kbhskolehaver.dk kan I se og læse mere om skolehaverne i Københavns Kommune. Har I fladt tag på skolen, kan I også overveje at anlægge en taghave på skolens tag. Det er man bl.a. i gang med i Gyldenrisparken på Amager. Undersøgelser fra skolehaven på Krogerup Avlsgård i Nordsjælland og fra skolehaver i udlandet fortæller, at børn, som oplever skolehaver, spiser sundere og bliver mere trygge ved mad, da de tør smage mere, fordi de selv er med til at dyrke afgrøderne. 54

299 Vores by hedder Kostkompasset - temauge for hele skolen Dette er en idé til hele skolen. Formålet er at have fokus på kostkompasset med de 8 kostråd, økologi, råderum og samværet ved måltidet i en temauge for hele skolen. En af de sidste dage, åbnes dørene for forældrene ved fyraftenstid, så de kan besøge de forskellige kostråd og lære mere om rådene. Hvert klassetrin kan f.eks. stå for et kostråd, i form af et værksted, som drives af klassetrinnets lærere. Det er også en mulighed at inddele skolen i indskoling, mellemtrin og udskoling og lave 3 små byer, som hver har de samme værksteder med de samme råd. Eleverne kan melde sig til et råd indenfor deres trin og derved komme til at lære flere af de andre elever på deres trin at kende. Værkstederne kan hedde: Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød Spis varieret, og bevar normalvægten Sluk tørsten i vand Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen Herudover kan der være værksteder for: Råderum Økologi, evt. koblet med klimamad Måltidet at spise sammen, madvaner og kræsenhed 55

300 Værkstederne kan tilsammen udgøre en hel by. Byen kan udvides med flere værksteder, så den også rummer en bank og en avis. Hvert værksted finder i samarbejde med eleverne ud af, hvad de vil lave og præsentere for de andre på skolen. Når temaugen åbner dørene for forældrene, kan der være salg af mad og præsentationer af, hvad eleverne har lavet på værkstedet. Pengene fra salget kan eks. gå til at afprøve sunde alternativer og smagsprøver i skoleboden. Temaugen/dagene kan gentages med 3 4 års mellemrum, så det bliver et tilbagevendende tema, eleverne glæder sig til. Eksempel på værkstedsaktivitet: Værkstedet: Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager, kan f.eks. lave en udstilling, som viser, hvor meget sukker der er i en slikpose, og samtidig hvor mange kj en slikpose giver, og hvor meget det udgør af dagens behov, hvis man er 10 år. Værkstedet kan samtidig vise, hvor mange kg sukker vi i snit spiser om året, hvor mange Kinder mælkesnitter, man skal spise for at få ½ liter mælk. Det giver en masse aha-oplevelser til forældre og elever. Værkstedet kan fremstille sunde kager og slikposer, dvs. med et lavt sukker- og fedtindhold, samt smoothies til det åbne arrangement. Økologiværkstedet kan se på: Økologiens historie og på hvorfor er økologi vigtig? Hvad er fordelene ved økologi? Hvornår startede landbruget med sprøjtegifte og hvorfor? Hvad har modstanderne af økologi imod økologi? Hvorfor er der foreninger og bevægelser for økologi? Hvad hedder de, og hvad laver de? Hvor udbredt er økologi i Danmark, hvilke byer og områder er længst fremme, hvad med Svendborg? 56

301 Hvor mange økologiske virksomheder ligger der rundt om Svendborg, f.eks. i en radius af 30 km? Kortlæg, hvilke økologiske virksomheder det er. Hvad producerer de? Find også information om landbrug/godser, som har omlagt til økologi. Hvad er sprøjtemidler og kunstige tilsætningsstoffer? Hvordan og af hvad fremstilles de? Økologi og EU hvor godt med er de andre EU-lande. Hvilket EU-land er mest økologisk? Hvilke mål har EU for økologi? Hvilke mål har Danmark for økologi? Hvad er EU s regler i forhold til de danske regler? EU s mærke og Danmarks ø-mærke, hvad skal der til for at få dem på sin vare. Endelig kan værkstedet lave økologisk mad efter kostkompasset, som samtidig er klimavenligt og bæredygtigt. Før temaugen For at værkstederne kan fungere økonomisk, kan de lokale fødevareproducenter søges om støtte til værkstederne i form af råvarer. På femtedagen afsluttes temaugen, og den evalueres hos eleverne. Smagens dag Skolen kan indføre Smagens dag og blive klogere på smagsløg og få bedre oplevelser med maden. På smagensdag.dk kan der hentes inspiration til at få smagen i centrum. FDB har også lavet materiale og elevhæfter, der bl.a. hedder Smag på grøntsager i sæson. Fælles Slow Food Fest Skolerne i Svendborg kan lave en fælles årlig Slow Food dag, hvor Slow Food-maden er i fokus. I forbindelse med, at Svendborg er det første danske medlem af cittaslow, er det oplagt, at samtlige skoler i Svendborg indfører en fælles Slow Food-dag i samarbejde med kommunen. Her kan kvalitetsmad simre dagen lang, og der kan være fællesspisning ved langborde. Hver klasse kan tilberede deres egen Slow Food-ret efter bevægelsens principper. Skolegården pyntes med borde, parasoller, duge osv. Lejrskolemad Børn elsker at bestemme, hvad der skal spises. Men børn går ofte mest op i, hvad de kan lide, og tænker ikke på, om det er usundt. Skal klassen på lejrskole, er det en oplagt mulighed for at påvirke/udvide deres madkultur og sundhed. For at imødekomme børnenes drøm om at bestemme, kan lærerne derfor give dem flere sunde valg. Husk også at vælge efter årstiderne og tænke økologien ind. Lev efter kostkompasset på lejrskolen til så mange måltider som muligt. Husk også det sene eftermiddagsmåltid på lejrskolen, f.eks. et par rugbrødsmadder med banan og eller æble. Måltidet nedsætter sliktrangen og giver både mætte elever og lærere, og ulvetimen forsvinder helt, når der drikkes vand til. Fokus på sundhed til morgenmad, mellemmåltider og madpakker I perioder eller på udvalgte dage kan skolen sætte fokus på elevernes morgenmad, mellemmåltider og madpakker. Det kan f.eks. være afholdelse af en fælles morgenmadsdag, hvor hele skolen spiser morgenmad sammen, eller eleverne spiser sammen med deres trin. En uge kan der være fokus på mellemmåltider, hvor 10-frikvarteret omdannes til uddeling af mellemmåltid (f.eks. fuldkornsbolle og frugt). Til fællesspisningen af madpakker kan skolen opfordre forældrene til at smøre en madpakke, som følger Fødevarestyrelsens anbefalinger. Gi madpakken en hånd, se side 22. Erfaringsudveksling og logbog Det kan være en god idé at lave en logbog over alle projekter og idéer, som skolen står for, både på de forskellige trin, tværfagligt, i de enkelte klasser og på skolen som helhed. Madskole i ferien Rundt om i landet er der igangsat initiativer til afholdelse af Madskoler i børnenes ferier, primært sommerferien. Bag initiativet står Landbrug & Fødevarer og 4H. Formålet med Madskolerne er at give børn og unge viden om mad og motion på en sjov, lærerig og aktiverende måde, samt give dem værktøjer til at gøre varieret mad og sund livsstil til det naturlige valg. Det er endvidere målet, at deltagerne møder produkter fra dansk landbrug og lærer 4H (bedre) at kende. Udover Madskolerne er der opstartet Etniske Madskoler og Ungdomsmadskoler. Som skole kan I opfordre eleverne til at deltage i Madskolerne samt informere forældrene om deres eksistens. På madskoler.dk kan I læse mere om Madskolerne og se, hvor den nærmeste afholdes. 57

302 Skolens politik og handleplan for mad og måltider Det kan være en god idé at lave en nedskrevet lokal mad- og måltidspolitik. En lokal mad- og måltidspolitik er et godt styringsredskab for skolens og SFO ens mål med maden og måltiderne. For at gøre politikken effektfuld, bør der kobles en konkret handleplan til politikken, hvori detaljerede mål for maden og måltiderne beskrives. Hvor politikken er overordnet, er handleplanen udtryk for de planer, I f.eks. ønsker at gennemføre indenfor det næste år. Brug dette idéhæfte som inspiration til at udforme en lokal mad- og måltidspolitik samt en konkret handleplan. Evaluér politikken og handleplanen mindst en gang om året, f.eks. når I laver årsplan. Hvad er en politik En politik er en nedskrevet, fælles vedtaget formulering af krav, ønsker og holdninger i forhold til maden og måltiderne, som indtages af børnene i den tid, de har undervisning og pauser eller opholder sig i SFO en. Hovedformål med en politik er: At opnå glade, nysgerrige og mætte, velfungerende børn At skabe sammenhæng mellem teori og pædagogisk praksis At sikre, at alle - medarbejdere som forældre - arbejder mod samme mål At skabe en professionel tilgang til maden og måltiderne Hvad skal en politik sige noget om? Eksempel på, hvad en politik på skolen skal sige noget om: Hvordan skolen, forældre og lærere forholder sig til den mad, der tilbydes og spises på skolen Hvordan rammerne for måltiderne på skolen skal være. Den skal fortælle om samværet ved selve måltidet, dvs. hvordan man på skolen eller i klasserne er sammen om at indtage måltiderne, og hvad man vil opnå med samværet ved måltiderne Hvilke aktiviteter der skal igangsættes, for at politikken bliver synlig i dagligdagen og løser eventuelle problemstillinger Alle de måltider, der spises på skolen, hvad enten maden tilberedes på skolen, medbringes hjemmefra eller er købt uden for skolen i pauserne. Mad og drikkevarer omfatter også fødselsdage, festlige lejligheder, særlige projekter og arrangementer, ture ud af huset, lejrskole m.m. Hvem beslutter politikken? Det er en god idé at nedsætte en arbejdsgruppe, som er bredt sammensat. På den måde kan man løfte i flok. Mange har en holdning til maden og måltiderne til børnene, og derfor kan det være en god idé at afholde en debataften, hvor alle får mulighed for at lufte idéer og holdninger. I sidste ende er det dog skolebestyrelsen, der i fællesskab med ledelsen beslutter mål, rammer og principper for skolen. Derfor er det en forudsætning at have bestyrelsens og skoleledernes opbakning, hvis mad- og måltidspolitikken skal føre til aktiviteter og forandringer på skolen.

303 For at skabe en fælles holdning og professionel tilgang til mad og måltider, kan det hjælpe at sætte ord på de forskellige opfattelser, for dernæst at formulere en skriftlig politik for skolen. En fælles politik kan hjælpe til at sikre, at børnene tilbydes sund mad og drikke i løbet af dagen kan bruges til at få gang i nye aktiviteter og fastholde og forbedre dem, man allerede har kan være et godt styringsredskab for at arbejde med mad og måltider, både for lærere, evt. køkkenpersonale, forældre og andre samarbejdspartnere kan sikre, at alle parter har forholdt sig til, hvilke rammer og betingelser skolen skal have for maden og måltiderne kan sikre, at også nye børn, forældre og lærere bliver introduceret til de retningslinjer, der er på mad- og måltidsområdet kan vise omgivelserne, at man har en holdning til børnenes mad og måltider Spørgsmål til diskussion: Er mad og måltider områder, der kræver samme professionelle tilgang som andre pædagogiske ansvarsområder for at sikre børns trivsel og udvikling? Hvad indebærer det at have den professionelle tilgang til arbejdet med mad og måltider? Den involverende og undersøgende madog måltidsspolitik Vil I væk fra skrivebordspolitikken og hurtigere til handling, kan man vende politikdannelsen på hovedet. Lav en involverende, undersøgende og handlingsorienteret politik, hvor I undersøger et område, som I mener en mad- og måltidspolitik skal indeholde. Det gøres ved at involvere eleverne og deres forældre og ved at prøve sig frem, indtil I finder en løsning, som passer til jeres kultur og hverdag. Læs mere om, hvordan I kan gribe politikdannelsen an, hvis I ønsker at vende tingene lidt på hovedet, på ucl. dk/sundhedspolitikker. Den klassiske mad- og måltidspolitik Følgende punkter kan bruges til opbygning af en mad- og måltidspolitik Status og baggrund Mål Handleplan Succeskriterier Evaluering og justering Status og baggrund bør rumme: En indledning og oversigt over nuværende aktiviteter Hvad er formålet med mad- og måltidspolitikken? Hvilke økonomiske og tidsmæssige ressourcer er der til arbejdet? Hvem skal udarbejde politikken, dvs. hvem er arbejdsgruppen bag politikken? Hvilken litteratur, anbefalinger, faghæfter, kommunekrav m.m. ligger til grund for politikken? Mål bør konkretisere: I hvilken retning arbejdet med mad og måltider skal bevæge sig Hvad skolen vil opnå, fastholde og forandre Hvordan man vil nå dertil Hvordan man evaluerer de aktiviteter, der igangsættes Jo mere konkrete målene formuleres, desto nemmere er de at bruge i det videre arbejde. Handleplanen Handleplanen er den konkrete del af politikken og rummer beskrivelse af de aktiviteter, der skal igangsættes. Handleplanen bør altså indeholde svar på følgende fem spørgsmål: Hvad sætter vi i gang / hvilke aktiviteter sætter vi i gang? Hvordan sætter vi aktiviteterne i gang? Hvornår sætter vi gang i aktiviteterne? Hvem har ansvaret for, at aktiviteterne igangsættes og evt. fortsættes? Hvorfor sætter vi netop disse aktiviteter i gang? 59

304 Succeskriterier Succeskriterier er vigtige. Formulering af succeskriterier gør det legitimt at fejre de sejre, der opnås med aktiviteterne, store som små. Succeskriterier skal: Definere, hvad skolen helt konkret vil opnå med politikken, fx sunde madpakker eller flere mellemmåltider Hjælpe til senere at kunne foretage en evaluering af, om skolen i praksis efterlever politikken, og om den forandrer noget i hverdagen Succeskriterier kan: Måles gennem observationer i hverdagen, f.eks. er madpakkernes indhold blevet sundere, og fik vi flere mellemmåltider? Måles gennem regelmæssige møder med forældre og personale, f.eks informationsaftener, og følges op ved, at personalet observerer, om der er sket ændringer. Evaluering og justering bruges til at: Stoppe op og give politikken et eftersyn Finde ud af, om der er behov for at justere og stramme op Kigge på, om nye ansatte, børn, forældre, anbefalinger, kommunale krav osv. skaber nye behov i politikken Evaluering og justering kan foretages såvel mundtlig på møder som ved spørgeskemaundersøgelse blandt forældre og personale. Det er en god idé, at evalueringen foretages på samme tidspunkt som den årlige revision af institutionens læreplan/virksomhedsplan. Det er også en god idé, at politikken beskriver, hvordan, hvornår og hvem der har ansvaret for evaluering og justering, og dermed at den bliver vedligeholdt og opdateret. Politikken og handleplanens indhold Politikken og handleplanen vil altid variere efter antal børn, fysiske rammer og ressourcer i form af tid, personale og forældre, så der er ikke nogen endelig opskrift på, hvad en politik med sin handleplan skal indeholde. Men der er en række centrale spørgsmål at forholde sig til, når politikken og handleplan skal formuleres, se følgende afsnit. Følgende spørgsmål kan bruges som inspiration og tjekliste: Hvilken mad skal børnene tilbydes, hvor meget, hvordan og hvornår? Hvilke ernæringsmæssige krav skal der være til maden og drikkelsen? Skal der være frie rammer for maden og søde sager til festlige lejligheder, f.eks. fødselsdage? Skal der være krav til maden og søde sager, hvis fødselsdagen holdes hjemme? Skal der være adgang til koldt vand? Skal der tages særlige hensyn til børn på diæt og børn fra andre kulturer? Hvem skal tilberede og have ansvaret for udvalget af mad og drikke? Skal maden tilberedes sammen med børnene som en pædagogisk aktivitet? Skal der være krav til elevernes medbragte mad og drikkevarer? Skal der tilbydes morgenmad til de store elever eller andre? Skal der tilbydes sen eftermiddagsmad? Skal børnene lære om sund mad og drikke? Må klasserne have kager og andre søde sager med til f.eks. fredagshygge? Hvilke tidsmæssige og sociale rammer ønskes for måltidet? Skal børnene blive siddende, til alle er færdige? Hvad skal vi gøre for, at måltidet bliver en god oplevelse? Hvad kan skolebestyrelsen bidrage med, for at eleverne får en sundere hverdag? 60

305 61

306 Inspiration og litteraturhenvisning altomkost.dk Beskrivelse af 8- til 10-årige og 12- til 14-årige børns kost. Hoppe, Camilla; Biltoft-Jensen, Anja; Trolle, Ellen; Tetens, Inge. København, DTU Fødevareinstituttet, Børn og fedme. Michaelsen, Kim Fleischer, Grønbæk, Helle og Mølgaard, Christian. Varde : Pfizer Danmark, Danske børns sundhed og sygelighed. Johansen, Anette; Jespersen, Louise Norman; Davidsen, Michael et al. Odense: Syddansk Universitet, Danske skolebørns BMI målt i perioden 1986/ /1997 sammenlignet med målinger fra 1971/1972. Petersen, Tove Anne-Grethe, Rasmussen, Søren og Madsen, Mette. 43, s.l.: Ugeskrift for Læger, 2002, Årg Danskernes kostvaner Fagt, Sisse, et al., København: DTU Fødevareinstituttet, Danskernes kostvaner Pedersen, Agnes N., et al., København: DTU Fødevareinstituttet, Danskernes måltidsvaner, holdninger, motivation og barrierer for at spise sundt Groth, Margit Velsing et al., København: DTU Fødevareinstituttet, Establishing a standard definition for child overweight and obesity worldwide: International survey. Cole, Tim J. s.l.: BMJ, 2000, Årg Fedme blandt børn - med særlig vægt på danske forhold. Wedderkopp, Niels, et al., 21, s.l.: Ugeskrift for Læger, 2001, Årg foedevarestyrelsen.dk foodoflife.dk food.dtu.dk Forslag til retningslinjer for sund kost i skoler og daginstitutioner. Danmarks Fødevareforskning. Søborg: Danmarks Fødevareforskning, Frugt, grøntsager og sundhed. Hallund, Jesper, et al., København: DTU Fødevareinstituttet, Fuldkorn Definition og vidensgrundlag for anbefalinger af fuldkornsindtag i Danmark. Mejborn, Heddie; Jensen-Biltoft, Anja; Trolle, Ellen; Tetens, Inge. København: DTU Fødevareinstituttet, Kostens betydning for læring og adfærd hos børn. Institut for Human Ernæring. København: Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Kost i skolen skolekost l, en undersøgelse af forhold, tilbud og muligheder i forbindelse med skolernes spisepause. Fra fattige børns bespisning til sundhedspædagogiske projekter. Benn, Jette. Danmarks Pædagogiske Universitet, Kostkompasset - vejen til en sund balance. Fødevarestyrelsen, Komiteen for sundhedsoplysning. Kostrådene Danmarks Fødevareforskning og Ernæringsrådet. s.l.: Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning, Mad og måltider - en fælles investering i sundhed og trivsel; Husby, Ida; Sundhedsstyrelsen, Mad, Mennesker og Måltider - Samfundsvidenskabelige perspektiver. Holm, Lotte. København: Munksgaard Danmark, Maks en halv liter. Biltoft-Jensen, Anja og Matthisen, Jeppe. DFVF. DFVF. [Online] Admin/Public/DWSDownload.aspx?File=Files%2FFile r%2fern%c3%a6ring%2fkostanbefalinger%2fartik el_maks_en_halv_liter.pdf. Nordic Nutrition Recommendations (NNR) Integrating nutrition and physical activity. Nordic Council of Ministers. Copenhagen: Norden, Poetiske perspektiver på det gode skolemåltid børns muligheder som medskabere af skolens måltider. Bruselius-Jensen, Maria, PhD afhandling ved Roskilde Universitet,

307 Saft til hverdag en overset kilde til sukker. Fagt, Sisse. Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet. [Online] Public/DWSDownload.aspx?File=Files%2fFiler%2fEr n%c3%a6ring%2fkostunders%c3%b8gelser%2fbrn +og+unge%2fartikel_saft_til_hverdag_november_2007. pdf Skolebørns frugt- og grøntvaner. Krølner, Rikke, et al., København: Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, Skolebørnsundersøgelsen Rasmussen, Mette og Due, Pernille. København: Københavns Universitet, Stigning i overvægt og fedme blandt københavnske skolebørn i perioden Pearson, Seija, et al., 2, s.l.: Ugeskrift for Læger, 2005, Ugeskrift for Læger 167/2, Årg. 167, s Sukker i børn og unges kost. Fagt, Sisse. Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet. [Online] aspx?file=files%2ffiler%2fern%c3%a6ring%2fko stunders%c3%b8gelser%2fbrn+og+unge%2fartik el_sukker_i_b%c3%b8rn_og_unges_kost_august_2007. pdf Sundhedsmæssige aspekter af fysisk aktivitet hos børn - et treårigt forsøg i to kommuner ved København, Ballerup og Tårnby. Andersen, Lars Bo og Froberg, Karsten. København: Sundhedsstyrelsen, Teoretisk baggrund, Maddannelse hvor stammer begrebet fra?. Center for Maddannelse, University College Lillebælt, 2010 Udviklingen i danskernes kost Fagt, Sisse, et al., København: Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning, Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner Sundhedsstyrelsen. København: Sundhedsstyrelsen, Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner Sundhedsstyrelsen. København: Sundhedsstyrelsen, Økologi og sundhed - fornuft eller følelse? Husted, Søren og Bügel, Susanne. [Nyhedsbrev] s.l.: ICROFS, ICROFS, Årg

308 Opskrifter og idéer til sunde alternativer I dette afsnit finder du opskrifter, som bl.a. kan bruges i skolens SFO, i hjemkundskab, til temauger og lign. Der er opskrifter på sunde alternativer indenfor følgende kategorier: Boller og brød Syltetøj Grønne gryderetter og en enkelt med ko Grønne supper og en enkelt med rejer Grøntsager Salater Pålæg til rugbrød og andet fuldkornsbrød Wraps Desserter Saftevand og en enkelt kage Boller og brød Boller med frugt eller grønt gode til et mellemmåltid Ca stk. 50 g gær 4 dl vand 1 dl yoghurt naturel eller A38 ½ dl rapsolie 1 spsk. sukker 1 tsk. salt 75 g solsikkekerner 200 g havregryn ca. 550 g hvedemel Til Barbieboller: 200 g rødbeder Til æbleboller: 2 æbler, i alt 300g Lun vandet til lillefingertemperatur og rør gæren ud heri. Tilsæt yoghurt, olie, sukker, salt, solsikkekerner og havregryn og rør godt rundt. Til Barbiebollerne kommes skrællede, groftrevne rødbeder i. Til æblebollerne skyllede, groftrevne æbler med skræl. Tilsæt herefter hvedemelet og rør grundigt med en grydeske til dejen lige hænger sammen í en klump. Dejen skal være lidt klæbrig. Lad dejen hæve tildækket til dobbelt størrelse, ca. 1 time. Uden at slå dejen ned formes med 2 spiseskeer boller, som sættes på bagepapir på en bageplade. Mens ovnen opvarmer til 200 grader, efterhæver bollerne. Pensl med mælk og bag i ca minutter til, barbiebollerne er rødgyldne eller æblebollerne er let gyldne. Tip Rødbeder og æbler kan erstattes af andre frugter og grøntsager, f.eks. pære, gulerod, persillerod, pastinak eller squash. Kan til fest drysses med kanelsukker eller perlesukker inden bagning. Små skole-rugbrød i bradepande 50 g gær 6 dl lunkent vand (blanding af koldt og kogt) 2 spsk. mørk sirup 6 spsk. olie 2 spsk. salt 600 g rugmel 400 g hvedemel Rør alle ingredienser sammen, på nær melet. Inden det tilsættes, blandes rugmel og hvedemel sammen i en skål. Tilsæt det meste og rør sammen med en ske. Kom resten af melet i, hvis dejen kan klare det. Ælt dejen godt på et let meldrysset bord. Rul dejen ud så den passer til en bradepande. Dejen skal være ca. 4 cm tyk. Læg bagepapir i bradepanden og læg dej ovenpå. Skær hele dejen ud i aflange rektangler, så det kommer til at ligne små rugbrød. Pensl med mælk. Lad brødene hæve lunt og tildækket 1 times tid. Skær evt. igen i de samme riller. Brødene bages på nederste rille ved 200 grader (180 varmluft) i ca minutter. Tag dem ud af bradepanden og afkøl på en bagerist. Bryd brødet fra hinanden lige før servering. Brødet kan også koldhæve natten over. Brug da kun 15 g gær og koldt vand. Dejen kan også tilsættes hørfrø eller sesamfrø. Endelig kan dejen formes til 2 tykke pølser som kommes i 2 smurte brødforme á 2 liter. Prik med en gaffel hele vejen igennem brødet inden hævningen. Lad det hæve lunt og tildækket 1 times tid. Bag som ovenstående. 64

309 Sandwichbrød, koldhævet 15 g gær 1 dl gulerodsjuice 2 dl græsk yoghurt 2 dl koldt vand 1 tsk. sukker 1 spsk. havsalt 2 spsk. rapsolie 200 g havregryn 200 g grahamsmel eller speltmel ca. 200 g hvedemel Bland alle ingredienser i en skål. Hold lidt af hvedemelet tilbage. Rør kraftigt med en grydeske til dejen hænger sammen i en klump. Hæld dejen i 2 små bageforme. Dæk til med husholdningsfilm og stil på køl til næste dag. Næste dag tændes for ovnen på 200 grader. Pensl brødene med mælk og bag dem i ca minutter. Tag ud af formen. Ved banken i bunden skal brødet lyde hult, så er det færdigbagt. Afkøl på bagerist. Majsbrød 25 g gær 2½ dl lunkent vand (opvarmet koldt vand) 2 spsk. fromage frais eller yoghurt eller A38 1 tsk. salt 1 tsk. sukker 1 spsk. olie 125 g friske eller frosne majs, optøs først 125 g majsmel ca. 250 g hvedemel Kom alle ingredienser i en skål, hold igen med lidt af hvedemelet, og ælt dejen godt sammen med en grydeske til en sammenhængende kugle. Tilsæt evt. mere hvedemel til dejen hænger sammen i en klump. Dejen skal være fugtig. Stil dejen til hævning i 30 minutter. Dejen kan også sættes med to skeer til boller. Efterhæv til ovnen er varm og bag minutter, til de er lysebrune og lyder hule. Endelig kan majsene også blendes, inden de kommes i dejen. Syltetøj Jordbær-syltetøj 500 g frosne jordbær Max. 50 g sukker Kom de frosne jordbær i en stor gryde, minus låg. Sæt gryden over ved middel varme. Småkog til jordbærrene er blevet lidt bløde. Kom det meste af sukkeret ved. Rør rundt til sukkeret er smeltet. Lad syltetøjet simre et par minutter, til jordbærrene er gennemkogte. Damp væsken lidt ind. Tag gryden af varmen og blend syltetøjet let til puré med en stavblender. Smag til med sukker. Hæl syltetøjet i en skål, dæk til med husholdningsfilm og stil syltetøjet på køl. Nedkølingen er med til at gøre syltetøjet stift. Syltetøjet kan holde sig 1 lille uges tid i køleskabet i en tætsluttende beholder. Blåbær-syltetøj 300 g frosne blåbær 3 pærer Citronsaft Skræl og riv pærerne. Kog blåbær og pærer sammen, til det hele er kogt mørt. Blend med stavblender i gryden. Smag til med 5 10 dråber citronsaft, og måske lidt mere. Læg bagepapir på 2 bageplader. Form 2 flade runde brød på bagepapiret. Pensl med mælk. Lad brødene efterhæve i ca. 15 minutter, mens ovnen varmes op til 180 grader varmluft. Bag brødene ca minutter, til de er gyldne på overfladen og lyder hule ved banken i bunden. Tip Brødene kan også bages som almindeligt brød. Beklæd da en stor brødform, eller 2 mindre, med bagepapir og fordel dejen i brødformen(e). Læg et klæde over og stil til hævning et lunt sted til dobbelt størrelse. Pensl med mælk og bag brødet ved 200 grader i ca. 40 min. til det er gyldent og lyder hult ved banken i bunden. 65

310 Grønne Gryderetter og en enkelt med ko Børnenes karrygryde 2 spsk. olie 1 spsk. karry ½ peperoncino (stærk chili kan udelades) ½ spsk. tørret basilikum 2 gulerødder 1 stort løg 1 porre 1 pastinak eller persillerod 1 spsk. sennep 1 tomat ½ æble ½ banan 2-3 spsk. sød mangochutney ½ orange eller rød peberfrugt 4 fed revet hvidløg Evt. 1 spsk. revet ingefær 1 stor dåse kokosmælk Evt. 1-2 dl vand Skræl og skær alle grøntsagerne i meget små tern inkl. æble og banan. Varm olien sammen med karry, peperoncino og basilikum. Tilsæt gulerødder, løg, porre og rodfrugt og svits det sammen med dijonsennep. Tilsæt tomat, æble, banan, mangochutney og peberfrugt samt hvidløg og evt. ingefær. Svits igen. Tilsæt kokosmælken plus evt. vand, hvis den er for tyk. Lad retten småkoge uden låg til grøntsagerne er møre. Smag retten til. Server med ris eller kartofler. Tip Retten kan blendes let med en stavblender. Mulligatawny indisk gryderet 2 løg 2 grønne æbler granny smith 1 spsk. olie 1 tsk. rød karrypasta 1 spsk. alm. karry 2 spsk. hvedemel 1 liter vand 2 spsk. hønsebouillon 2 dl basmatiris 1-2 spsk. sød mangochutney ½ dl ananasjuice 1 ½ dl kokosmælk 1 dl mini- eller letmælk 1 blomkålshoved Tilberedning Rens løgene og hak dem fint. Skræl æblerne, fjern kernehus og skær i fine tern. Opvarm olien i en stor gryde og kom løg, æble, karrypasta og karry i gryden. Steg i ca. 5 min., indtil løgene er bløde. Rør melet i og tilsæt det kolde vand lidt efter lidt under omrøring. Rør, indtil blandingen koger og bliver tyk. Tilsæt hønsebouillonen. Tilsæt risene. Læg låg på gryden og bring risene i kog. Rør af og til. Dæmp varmen, når risene koger. Rens blomkålshovedet og snit det i små buketter og stokken i små tern. Kom dem i retten, når der er 3 minutter igen til risene er møre. Når risene er færdigkogte, tager ca min., smages retten til med sød mangochutney, ananasjuice, kokosmælk, letmælk og lidt peber. Smag evt. til med mere karry, cayennepeber, meget lidt hvidvinseddike og måske en lille smule salt. Småkog et par minutter. Retten skal være som tyk flydende creme, så lidt mere mælk kan være nødvendig at tilsætte. Tip Retten kan også suppleres med 1 gulerod i tern, ½ rød peberfrugt og ½ banan i små tern, som alt sammen steges sammen med løg, æble og karry. Servering Server retten med forskellige dampede grøntsager f.eks. sugarsnacks, samt ananas. 66

311 Chili con carne 1 stort revet løg 1 stor groftrevet gulerod 1 groftrevet squash 1 gul eller rød peberfrugt i tern 1 spsk olie 400 g hakket oksekød, max. 10% 2 ds hakkede tomater ca. 1 dl koldt vand 2 fed presset hvidløg finthakket rød chili, evt. tørret, efter behag 2 ds. Red Kidney Beans i chilisauce. Evt. den ene i saltlage eller udblødte og kogte bønner uden chili, f.eks. hvide, røde eller sorte bønner Citronsaft, lidt salt og peber Giv tomatsalsa (se opskrift) og parboiled ris til. Tilsæt et par dl. frosne majs til de kogte ris. Rens og skyl alle grøntsagerne. Riv løg, gulerod og squashen og skær peberfrugt i små tern. Steg kød og løg i en gryde i olien. Tilsæt grøntsagerne og krydderierne og sauter/steg videre i 10 min. Tilsæt de hakkede tomater, vandet, hvidløg, chili og bønnerne. Lad det hele koge ½ time under låg ved middel varme. Fjern låget, og lad retten koge lidt ind. Smag til med salt, peber og evt. citron. Tip Grøntsagerne behøver ikke at blive revet. De kan også skæres i tern. Kødet kan godt udelades. Kom da mere grønt og bønner i samt lidt bouillon i stedet for vand. Grønne supper og en enkelt med reje Linsesuppe 2 spsk. olie 1 spsk. mild karry 1 spsk. revet ingefær ¼ tsk. hakket rød chili (mere hvis stærkere) 1 stort løg 1 stor gulerod 2 store kartofler 2-3 store modne tomater 1 spsk. citronsaft 2 fed hvidløg 300 g røde linser Ca. 1 l koldt vand plus lidt mere undervejs Ca. 1 spsk. grøntsagsbouillonpulver Evt. 1 spsk. hvidvinseddike Tilbehør Ris tilsat lidt god olivenolie Rens løget og skær det i grove både. Skræl guleroden, og skær den i grove skiver. Skræl kartoflerne og skær i grove tern. Skyl tomaterne og skær dem i både. Pil og skær hvidløgsfeddene over i kvarte stykker. Opvarm olien i en gryde. Tilsæt karry, ingefær, chili og løg og rør kort rundt. Kom de øvrige grøntsager, citronsaft og hvidløg i. Tilsæt vand og bouillonpulver, samt de godt skyllede linser og rør rundt. Læg låg på gryden og bring retten i kog. Skru ned, og lad suppen småsimre under låg i ca minutter til grøntsagerne er møre og kogt godt ud. Tilsæt evt. lidt mere vand undervejs, men suppen skal være tyk. Blend suppen med stavblender. Smag evt. til med hvidvinseddike. Servering Server suppen ovenpå ris og sammen med dampede grøntsager, f.eks. blomkål, eller prøv med friskhakkede tomater iblandet friskrevet ingefær. Suppen kan også spises til dampet fiskefilet eller anden hvid fisk. 67

312 Tomatiseret grøntsagssuppe 1 rød peberfrugt 2 store kartofler 1 mellemstor pastinak 1 lille persillerod 3 porrer 2 mellemstore løg 3 gulerødder 6 fed hvidløg 1 spsk. hvidvinseddike plus 1 dl. vand 1 l. grøntsagsbouillon 1 lille potte frisk basilikum eller 1 spsk. tørret 1 spsk. oregano 3 ds. hakkede tomater, helst lidt søde 2 spsk. olivenolie Grøntsagerne klargøres og skæres i store stykker, steges let i olien. Oregano og basilikum tilsættes, hvidvinseddike og 1 dl. vand hældes over og simrer med grøntsagerne i 5 min. Hvidløg og hakkede tomater hældes i, sammen med bouillon. Lad suppen småsimre de næste 20 min. til grøntsagerne er møre med lidt bid. Det hele blendes og smages til med salt, peber og evt. en tsk. sukker. Server et godt groft madbrød eller en gang pasta til. Tip Den tomatiserede grøntsagssuppe kan gøres mere sund og mættende ved at tilsætte et par store kartofler og en dåse skyllede butter beans. Koges med fra start sammen med grøntsagerne. Kartoffel-porre-suppe med brødtern og rejer 2 store porrer 1 løg ¼ lille selleri 3 spsk. olie 2 mellemstore bagekartofler ½ liter kogt vand plus 1 spsk. bouillonpulver 2 spsk. friskhakkede timianblade Ca. 3 dl letmælk salt og peber evt. 1 2 tsk. hvidvinseddike Tilbehør Rejer og brødtern Skyl porrerne grundigt, især den grønne top. Snit porrerne i ringe. Skræl og skær løget i grove tern. Skræl og skær selleri i store stykker. Skræl kartoflerne og skær dem i store tern. Opvarm olien sammen med en løgring. Når løgringen syder tilsættes porrer og løg. Skru ned for varmen og damp grøntsagerne under omrøring i ca. 5 minutter. Tilsæt kartoffeltern, det kogte vand og timian. Læg et tætsluttende låg på gryden og lad suppen småkoge i ca. 30 minutter til kartoflerne er møre. Blend suppen direkte i gryden med stavblender, til den er helt ensartet og tyk. Tilsæt lidt af mælken og blend igen. Suppen skal have en lidt tyk og cremet konsistens. Smag suppen til med hvidvinseddike og peber samt meget lidt salt. Servering Server brødtern til suppen sammen med rejer, lagt på toppen af hver portion suppe, samt revet ingefær og et par tomater i terninger. Ristede brødtern Daggammelt brød skæres i tern. Lægges på bagepapir og ristes i ovn ved 175 grader i ca. 8 minutter. Kan drysses med friskhakkede eller tørrede krydderurter inden ristningen.

313 Grøntsager Mild tomatdip til dampede grøntsager eller agurkestave ½ dåse hakkede tomater 1 tyk skive hvedebrød uden skorpe 1 spsk. frisk basilikum 1/4 fed presset hvidløg 1/4 tsk. koriander eller 1 spsk. friskhakket 2 spsk. god olivenolie Blend tomater, brød og krydderier længe, til det har en fin cremet konsistens. Vend olien i og smag dippen til. Tilsæt evt. mere brød og olivenolie. Tomatdippen skal have en blid rund smag. Ærtemole 3 dl frosne fine ærter, giv et kort opkog på 2 min., afkøl helt 1 avocado 1 fed presset hvidløg Lidt citronsaft 3 spsk. friskost lidt salt og peber 3 røde cherry-blomme-tomater Blend ærter, avocado, hvidløg og citronsaft sammen til en blød creme. Vend friskosten i. Hak tomaterne fint og vend dem i. Smag til, måske der skal lidt mere friskost i. Tip Kan også tilsættes 1 forårsløg og lidt friske korianderblade, som blendes med inden friskosten vendes i. Ærtemolen kan evt. pureres igennem en finmasket sigte før tomaterne tilsættes, hvis den har for mange skaldele fra ærter i. Servering Er god at servere til kartofler, grøntsager, mos, kød, fisk eller som pålæg på brød. Nem humus 1 dåse kikærter i vand, f.eks. økologiske 2 spsk. olivenolie 2 spsk. A fed hvidløg citronsaft Spidskommen Salt og peber Hæld vandet fra kikærterne og skyl dem grundigt i en sigte. Kom kikærterne i en foodprocessor sammen med olie og A 38. Blend til passende konsistens. Vend evt. mere A38 i. Hæld humusen i en skål og smag til med citronsaft, hvidløg, spidskommen og lidt salt og evt. peber. Server som pålæg på rugbrød eller som dyppelse til kogte kartofler og andre grøntsager. Tip Kan også smages til med arabisk lys tahini(sesamsmør) Grøntsnack i pose Majskolber eller minimajs gulerødder rød snackpeberfrugt agurk sukkerærter cherrytomater Fjern de yderste dækblade og lange hvide tråde fra majskolberne. Skær dem ud i 3 cm tykke skiver og kog dem i ca. 10 min., til de er møre. Skræl gulerødderne og skær dem i stave. Skyl resten af grøntsagerne. Snit agurken i tykke skiver og snackpeberfrugt til stave. Læg sukkerærter, gulerodsstave, majskolbeskiver, cherrytomater, agurkeskiver og stave af peberfrugt på store fade. Læg nogle frostposer ved siden af så kan børnene lave en snackpose. Server en grovbolle til.

314 Salater Tomatsalsa 4 tomater 1 stor gul peberfrugt 2 avocado Skyl tomater og peberfrugt. Skær tomaterne i tern. Kom dem i en skål. Skær peberfrugten over i 2 dele. Fjern kernerne og de hvide vægge. Snit i flere stave og derefter i tern. Kom dem op i skålen med tomaterne. Flæk avocadoerne, fjern stenene og tag avocadokødet ud med en ske. Skær avocadokødet i tern og vend det forsigtig med de øvrige grøntsager. Tip Kan også tilsættes majs og ærter. Mangosalat 2 modne mangoer - skåret i små tern 1 grønt æble (Granny Smith) skåret i små tern 5 tørrede dadler skåret i bitte små tern evt. 1-2 tsk. fintrevet ingefær Dressing 2 spsk. olivenolie 2 spsk. limesaft 1 tsk. sukker Bland salaten sammen. Pisk dressingen sammen og hæld over. Sørøversalat 2-3 æbler 1-3 rødbeder Saft af 1-2 appelsiner Evt. lidt citronsaft og soja Skræl og skær rødbederne i meget små tern ½ x ½ cm. Læg dem på bagepapir med lidt olie og pak ind som konditorkager. Bag i ovnen ca. 30 min. ved 200 grader. til de er møre. Skyl æblerne eller skræl dem og skær også dem i små tern. Bland æbler og rødbeder i en skål. Kom appelsinsaften ved. Smag til og kom evt. mere sød appelsinsaft og evt. lidt citronsaft i. Kan også tilberedes således: Æbler skylles og rødbeder skrælles. Kom dem i en foodprocessor og blend til det er findelt. Eller riv dem på den fine side af rivejernet. Smag til med sød appelsinsaft og evt. lidt citronsaft og et par dråber soya. Tip Kan også blandes med creme fraiche. Grøntsagssalat (3) 100 g snackærter 1 rødt æble med skræl 1 stor gulerod, skrællet Dressing 1 tsk. olie, evt. sesamolie 1 tsk. citronsaft 1 tsk. honning salt og peber Skyl og skær ærter, gulerod og æble i lige store tern. Kog gulerodsternene i ca. 5 min. og ærterne med i 1 minut. Tag dem op og lad dem dryppe af. Bland dressingen Vend det hele sammen og smag til. Melonsalat Melon, f.eks. honning- eller galiamelon Agurk Sød appelsin Skær melon, agurk og appelsin i små terninger og bland. Server i en glasskål. 70

315 Hvidkålssalat 2 dl meget fint snittet hvidkål 1 gulerod i små tern 1 grøn peberfrugt i små tern 2 spsk. brune tørrede abrikoser, finthakket 1 lille finthakket forårsløg Dressing 1 spsk. hvidvinseddike 2 spsk. olivenolie ½ tsk. frisk revet ingefær 1 fed presset hvidløg Evt. tørrede chiliflager Snit hvidkål og gulerod meget fint i små tern. Skær peberfrugten i små tern. Bland grøntsagerne med abrikoser og forårsløg. Rør eddike og olie sammen og smag til med revet ingefær, hvidløg, sukker og evt. chili. Hæld dressingen over salaten og rør rundt. Tip Salaten kan også bruge i wraps sammen med kyllingekød, skinke eller rejer. Råkostsalat med druedressing 200 g hvidkål eller spidskål 75 g gulerod 1 rødt æble, 130 g Pålæg til rugbrød og andet fuldkornsbrød Flotte friskost-madder med blåbær, søde vindruer og jordbær Smør en masse stykker brød med friskost. Skyl frugten. Fordel blåbær, hele eller halve, ovenpå friskosten. Halver vindruerne og læg dem ovenpå friskosten. Skær jordbærrene i skiver og læg dem på som pålæg. Sæt madderne på store fade. Tip Kan også laves med æbler, agurk, revet gulerod samt ærter og kogte sugarsnacks. Prøv at tilsætte finthakkede brune abrikoser og mandler til æble- og gulerodsmadderne. Torskerogn med friskost, karry og ærter 1 dåse god torskerogn blandes med 1-2 spsk. friskost og 1 knivspids karry. Kogte fine ærter vendes i. Smør på rugbrød som pålæg. Tunsalat med æble og friskost Bland 1 dåse tun med 1-2 spsk. friskost og ½ syrligt skrællet æble i meget små tern. Tilsæt majs og finthakkede tomater. Spis på rugbrød eller sandwichbrød med fuldkorn. Dressing 2 spsk. vindruekerneolie 2 spsk. lime eller citron 100 g søde grønne druer Del hvidkålen i mindre stykker. Skræl guleroden. Skyl æblet og skær kernehuset fra. Del æblet i store tern. Kom hvidkål, gulerod og æble i foodprocessoren og blend til det alt sammen er helt småt og finthakket. Hæld råkosten i en skål. Blend druerne med olie og lime. Smag til med sukker og hæld dressingen over råkosten. Smag til, om det er nok dressing. Lav evt. lidt mere.

316 Wraps Tortilla-wrap med tomatsauce, friske/kogte grøntsager og skinkestrimler En god tomatsauce/salsa fra glas smøres ud i et tyndt lag på tortillaen. Idéer til grøntsager: gulerod, peberfrugt, agurk, tomat, hjertesalat, snack peber, avocado, radise, bønnespirer, lucernespirer m.m. Rens og snit grøntsagerne kog evt., kan også rives. Fordel dem ovenpå salsaen sammen med kogt skinke i strimler. Rul tortilla-wrappen stramt. Skær rullen ud i 3 4 stykker. Tip Brug gerne fuldkorns-tortilla og majstortilla Tortilla-wrap med friskost og friske/kogte grøntsager Smør en god friskost naturel ud i et tyndt lag på tortillaen. Idéer til grøntsager: gulerod, peberfrugt, agurk, tomat, hjertesalat, snack peber, avocado, radise, bønnespirer, lucernespirer m.m. Rens og snit grøntsagerne kog evt., kan også rives. Fordel dem ovenpå friskosten. Rul tortilla-wrappen stramt. Skær rullen ud i 3 4 stykker. Tip Wrappen kan også tilsættes stegt kyllingefilet i strimler eller rejer. Kan tilsættes lidt friskhakket chili eller dyppes i chilisauce/salsa ved spisning. Hvidkålssalaten er også velegnet i wrappen. Tortilla-wrap med røget laks Smør tortillaen med salsa eller friskost og læg lidt røgede lakseskiver på sammen med avocadobåde. Rul stramt og skær over i små stykker. Tip Ærtemolen kan også smøres på. Kogt laks kan bruges i stedet for røget laks. Desserter, saftevand og en enkelt kage Jordbær-yoghurt-dessert 400 g græsk yoghurt 4 % 100 g friske jordbær ½ lille banan Skyl og rens jordbærrene. Kom dem i et blenderglas sammen med bananen og blend med stavblender til flydende cremet konsistens. Smag, om der skal mere banan i. Det skal smage sødt. Bland forsigtig de blendede jordbær med det tykke mælkeprodukt til en flot jordbærcreme. Smag på jordbærcremen. Er den for sur, kan den tilsættes en lille smule sigtet florsukker. Server med müsli, havregryn og frisk frugt på toppen. Frosne jordbær kan også bruges i stedet for friske. De SKAL koges inden. Optø dem først og giv et kort opkog på ca. 1 minut til de er gennemkogte. Afkøl og blend med bananen. Frugtsalat Melon, f.eks. honningmelon vindruer uden sten, blå og grønne jordbær, hindbær eller brombær appelsiner eller klementiner blåbær Skyl vindruer og jordbær og fjern deres stilke. Skær vindruerne i halve eller kvarte stykker. Del jordbærrene i kvarte stykker. Skær melonen over på midten. Fjern alle kerner og skær top og bund af hver del. Sæt midten af melonen ned på spækbrættet og skær nu de ydre skraller af, mens melonen drejes rundt. Skær melonen i tern i samme størrelse som jordbærrene. Skær top og bund af appelsinerne. Fortsæt herefter med at skære skrællen af. Skær appelsinerne i fine både uden den hvide skal og midte og skær dem herefter i tern. Bland alle frugterne i en stor skål. Skyl blåbærrene og anret dem på toppen af salaten. Creme til frugtsalaten Blend ca. 200 g jordbær med g banan til cremet konsistens. Smag til med banan. Hæld blandingen over frugten og pynt med smuttede hakkede mandler. 72

317 Æblegrød sødet med pære 1 kg æbler (f.eks. Discovery, Ingrid Marie, Belle de Boskoop) 1 stor sød pære Evt. ½ dl vand ½ stang vanilje Skræl æblerne og pæren, skær dem i både og fjern kernehusene. Skær bådene i lidt mindre stykker. Kog æblestykkerne sammen med pæren, vand og vaniljestang under låg ved svag varme, til æblerne er helt møre, ca min. Fjern vaniljestangen. Pisk eller blend de møre æbler til mos. Server som dessert med hakkede mandler og mælk eller vaniljecreme rørt op med yoghurt naturel. Æblegrød som mellemmåltid Kom æblemosen ovenpå en frisk skive rugbrød og drys evt. med lidt kanel, eller giv en lille klat æblegrød på tallerkenen og lad børnene dyppe en rugbrødsstav i grøden. Æble-pære-drue-saftevand Et godt smagfuldt alternativ til saftevand, som også er sjovt og nemt at lave sammen med børnene 100 g groftrevet æble med skræl, f.eks. Discovery eller andet rødt æble 100 g groftrevet pære med skræl 100 g blå eller grønne søde druer uden sten, skåret i skiver 3 dl koldt vand 1 tsk. citronsaft Kakaokage - med sunde ingredienser 500 g dadler, f.eks. de økologiske uden sten 10 brune abrikoser Vand 1 dl cremet fin peanutbutter ½ dl rapsolie 1 tsk. vaniljepulver 4 spsk. kakao pulver 2 tsk. bagepulver ¼ tsk. salt 1 ¼ dl hvedemel 100 g smuttede hakkede mandler Kom dadler og abrikoser i en gryde. Dæk med vand og kog 5-10 min., eller indtil de er møre. Blend frugterne og vandet godt sammen og lad massen køle lidt af. Rør peanutbutter, vanilje, olie og kakao i. Bland mel, bagepulver og salt sammen, og tilsæt derefter frugtmassen. Tilsæt til sidst mandlerne og rør grundigt rundt. Fordel dejen i en bradepande (ca. 30 x 40 cm) med bagepapir. Bages ved 160 C i ca min. Når kagen er kølet af, skæres den i små firkantede stykker, der bliver ca. 50 stykker. Spis alene eller server med blåbærsyltetøj (se opskrift) Bring frugter, citronsaft og vand i kog. Kog 2 minutter og hæld det hele i en beholder med tætsluttende låg og stil på køl mellem 3 og 24 timer. Hæld saft og indhold i en stempelkande og pres stemplet så langt ned som muligt. Giver ca. 3-4 dl saft. Drik og nyd saften afkølet. Desto længere trækketid, jo kraftigere smag. Kan holde sig ca. 3 dage på køl. Kan varieres, prøv også med revne gulerødder, appelsiner og revne meloner. Tip Brug overskuddet af revne frugter og grøntsager til brødbagning. 73

318

319 Til opslagstavlen Måltidsur Frokost Mellemmåltid om formiddagen Mellemmåltid om eftermiddagen Sent mellemmåltid om eftermiddagen Morgenmad 75

320

321 Bilag: Brev fra Naturama af Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 05. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /09

322

323

Statistik over unge i Svendborg Kommune

Statistik over unge i Svendborg Kommune Statistik over unge i Svendborg Kommune Tallene er trukket ud af s egen database over de unge, der har bopæl i Svendborg Kommune i september 2011 og belyser de unges valg i overgangen mellem grundskole

Læs mere

UU-Center Sydfyn [HALVÅRSSTATISTIK JUNI 2015] Oversigter på unges aktiviteter i UU-Center Sydfyn samlet og de 4 sydfynske kommuner

UU-Center Sydfyn [HALVÅRSSTATISTIK JUNI 2015] Oversigter på unges aktiviteter i UU-Center Sydfyn samlet og de 4 sydfynske kommuner 2015 UU-Center Sydfyn [HALVÅRSSTATISTIK JUNI 2015] Oversigter på unges aktiviteter i UU-Center Sydfyn samlet og de 4 sydfynske kommuner INDHOLDSFORTEGNELSE Forord.s. 3 Aktuel placering 15-17 årige, UU-Center

Læs mere

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Indsatsområder 2012 Midtvejsevaluering juni 2012 Slutevaluering Mentorordning 100% af elever med mentorordning fra Hold Fastprojektet 2010-11 er stadig

Læs mere

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Deltagere: Hanne Ringgaard Møller, Lone Juul Stærmose, Ulla Larsen, Jesper Ullemose, Hanne Klit,

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

erhvervsuddannelse ung engagement efterskole lyst til at lære arbejde praktik gymnasieuddannelse uddannelsesplan

erhvervsuddannelse ung engagement efterskole lyst til at lære arbejde praktik gymnasieuddannelse uddannelsesplan efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse Kvartalsrapport 1. kvartal 20 1 Kvartalsrapport 1. kvartal 20. Kvartalsrapporten for 1.

Læs mere

Referat Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den 10-01-2007 Kl. 15:00 Byhaveskolen

Referat Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den 10-01-2007 Kl. 15:00 Byhaveskolen Referat Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den 10-01-2007 Kl. 15:00 Byhaveskolen Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Forberedelse af dialogmøde med særligt indbudte selvejende daginstitutioner...

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2015 S. 1

Kvartalsrapport 1. kvartal 2015 S. 1 Kvartalsrapport 1. kvartal 2015 S. 1 Kvartalsrapport 1. kvartal 2015 Kvartalsrapporten for 1. kvartal2015 kan give et overblik over de unges vej mod uddannelse og beskæftigelse indenfor UU Frederikshavns

Læs mere

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune UU s ledelsesinformation. Uddannelsesstatistik: 15 17 årige: Antallet af unge, der er i gang med en uddannelse er steget til 94,3 % i forhold til 93,2 %

Læs mere

Tillægsdagsorden Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den 07-11-2007 Kl. 15:00 udvalgsværelse 3

Tillægsdagsorden Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den 07-11-2007 Kl. 15:00 udvalgsværelse 3 Tillægsdagsorden Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den 07-11-2007 Kl. 15:00 udvalgsværelse 3 Deltagere: Lise-Lotte Tilsted, Finn Olsen, Svend Rosager, Jeppe Ottosen, Masoum Moradi, Curt Sørensen,

Læs mere

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Sorø Kommune

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Sorø Kommune Uddannelsesstatistik Marts 2014 Sorø Kommune UU s ledelsesinformation. Placeringsstatistikker: 15 17årige: Antallet af unge i gang med uddannelse og unge i forberedende aktiviteter ligger samlet på 98,2%.

Læs mere

lyst til at lære arbejde

lyst til at lære arbejde efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse Kvartalsrapport 2. kvartal 1 Kvartalsrapport 2. kvartal. Denne kvartalsrapport er den 9.

Læs mere

Referat Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den 07-12-2011 Kl. 14:00 Udvalgsværelse 3

Referat Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den 07-12-2011 Kl. 14:00 Udvalgsværelse 3 Referat Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den 07-12-2011 Kl. 14:00 Udvalgsværelse 3 Deltagere: Hanne Klit, Arne Ebsen, Pia Dam, Henrik Nielsen, Masoum Moradi, Lise-Lotte Tilsted, Birger Jensen, Jesper

Læs mere

Hjørring Kommune. Internt notat Børne og Undervisning. Revidering af fritidsmodel BSU

Hjørring Kommune. Internt notat Børne og Undervisning. Revidering af fritidsmodel BSU Hjørring Kommune Internt notat Børne og Undervisning Sag nr. 17.13.00-A00-1-15 22-05-2015 Side 1. Revidering af fritidsmodel BSU Indledning I forbindelse med implementeringen af den nye folkeskolereform

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Referat fra møde i Udvalget for Børn & Ungdom onsdag den 13. januar 2010. Mødet startede kl. 17:00 i Mødelokale 1, Lejre

Referat fra møde i Udvalget for Børn & Ungdom onsdag den 13. januar 2010. Mødet startede kl. 17:00 i Mødelokale 1, Lejre Referat fra møde i onsdag den 13. januar 2010 Mødet startede kl. 17:00 i Mødelokale 1, Lejre Indholdsfortegnelse 1. BU - Godkendelse af dagsorden...3 2. BU - Valg af næstformand...4 3. ØU - Udvalgets mødeplan

Læs mere

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune NOTAT Dato: 6. juni 2014 Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune Det skal indledningsvist nævnes, at notatet er struktureret omkring først at se på de 15-17-årige

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

erhvervsuddannelse ung engagement efterskole lyst til at lære uddannelsesplan arbejde praktik gymnasieuddannelse Kvartalsrapport 2. kvartal 2015. S.

erhvervsuddannelse ung engagement efterskole lyst til at lære uddannelsesplan arbejde praktik gymnasieuddannelse Kvartalsrapport 2. kvartal 2015. S. efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde ung lyst til at lære uddannelsesplan gymnasieuddannelse praktik Kvartalsrapport 2. kvartal 2015. S. 1 Denne kvartalsrapport er den 9. rapport, som er udgivet.

Læs mere

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Indholdsfortegnelse 001. Orientering fra formanden 3 002. Orientering fra administrationen 4 003.

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Børne- og Skoleudvalget Mødedato: Torsdag den 10. september 2015 Mødetidspunkt: 14:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 215, Mødelokale Allan S. Andersen, Bjarne Thyregod,

Læs mere

Referat Arbejdsmarkedsudvalget's møde Onsdag den 12-10-2011 Kl. 15:30 Udvalgsværelse 3

Referat Arbejdsmarkedsudvalget's møde Onsdag den 12-10-2011 Kl. 15:30 Udvalgsværelse 3 Referat Arbejdsmarkedsudvalget's møde Onsdag den 12-10-2011 Kl. 15:30 Udvalgsværelse 3 Deltagere: Grete Schødts, Bente Bondebjerg, Bo Hansen, Christian Kaastrup, Jeppe Ottosen, Jesper Ullemose, Lærke Jensen

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland

Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Dokumentation for regionale statistikker fra de seks UU-centre i Region Sjælland 2 Ungdommens Uddannelsesvejledning

Læs mere

Organisering af 10. klasse - 1. behandling

Organisering af 10. klasse - 1. behandling Punkt 5. Organisering af 10. klasse - 1. behandling 2014-35882 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoludvalget godkender, at en af de beskrevne modeller for den fremtidige organisering af 10. klasse sendes

Læs mere

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner Indledning Mellem kommunerne Ringsted, Sorø og Slagelse er indgået aftale om drift af et fælles center for Ungdommens Uddannelsesvejledning kaldet Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland (UU Vestsjælland).

Læs mere

Referat Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den 15-08-2012 Kl. 15:00 Udvalgsværelse 3

Referat Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den 15-08-2012 Kl. 15:00 Udvalgsværelse 3 Referat Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den 15-08-2012 Kl. 15:00 Udvalgsværelse 3 Deltagere: Hanne Klit, Arne Ebsen, Pia Dam, Henrik Nielsen, Masoum Moradi, Lise-Lotte Tilsted, Mette Kristensen,

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008

Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008 Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008-1 - INDLEDNING... - 3 - Aftalens parter... - 4 - Aftalen omfatter... - 4 - A Overgangsvejledning...

Læs mere

Handicaprådet. Årsberetning 2013

Handicaprådet. Årsberetning 2013 Handicaprådet Årsberetning 2013 Indledning I forbindelse med kommunalreformen og i henhold til Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 37a nedsatte sammenlægningsudvalget for den 22.

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT

KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT for Sundhedsudvalgets møde den 8. februar 2007 Kl. 16.30 Mødelokale 2 v. Kultur og Fritid Tilgår pressen Fraværende: Side 1 Indholdsfortegnelse: 1. Konstituering af Sundhedsudvalget

Læs mere

1. budgetopfølgning 2015. Den politiske aftale for budget 2015. Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen

1. budgetopfølgning 2015. Den politiske aftale for budget 2015. Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen 1. budgetopfølgning 2015 Den politiske aftale for budget 2015 Anlæg Forslag Understøtte digitaliseringsstrategien i dagtilbud IT køb Digitaliseringen af samfundet finder vej også til de mindste børn. For

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Hedensted Kommune. Udvalget for Læring. Referat. Mødested: Hedensted Rådhus, mødelokale nr. 3

Hedensted Kommune. Udvalget for Læring. Referat. Mødested: Hedensted Rådhus, mødelokale nr. 3 Referat Mødetidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Hedensted Rådhus, mødelokale nr. 3 Deltagere:, Lars Poulsen, Kasper Glyngø, Jeppe Mouritsen, Peter Sebastian Petersen Fraværende: Bemærkninger: Mødets sluttidspunkt:

Læs mere

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg

Læs mere

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014 Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014 Indhold 1. Indledning... 2 2. Status 15-24 årige... 3 3. Unge på offentlig forsørgelse... 12 4. Tema: Prognose for det fremtidige uddannelsesniveau

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Referat Dato: Onsdag den 3. juni 2015 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 068 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale: Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Fraværende: Carsten Dinsen Andersen Gruppemøder: 20. februar 2006 19 Indholdsfortegnelse

Læs mere

1. Svendborghallerne... 1 2. DGI-hus i Svendborg - Juni 2007... 2

1. Svendborghallerne... 1 2. DGI-hus i Svendborg - Juni 2007... 2 Tillægsdagsorden Udvalget for Kultur og Planlægning's møde Mandag den 11-06-2007 Kl. 12:00 Udvalgsværelse 3 Deltagere: Morten S. Petersen, Niels Høite Hansen, Ulrik Sand Larsen, Per Ulrik Jørgensen, Bruno

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

DAGSORDEN FOR BØRNE- OG SKOLEUDVALGETS MÅNEDSMØDET MARTS TIRSDAG DEN 20. MARTS 2007 14:00

DAGSORDEN FOR BØRNE- OG SKOLEUDVALGETS MÅNEDSMØDET MARTS TIRSDAG DEN 20. MARTS 2007 14:00 DAGSORDEN FOR BØRNE- OG SKOLEUDVALGETS MÅNEDSMØDET MARTS TIRSDAG DEN 20. MARTS 2007 14:00 1 Indholdsfortegnelse 1 Åben - Valg af repræsentant til bestyrelsen for Historisk Værksted i Giver 10 Åben - Meddelelser

Læs mere

at der igen (2016) skal bespares penge i den samlede kommunale økonomi alt: 22,3 mill. Kroner, som et besparelsesforslag.

at der igen (2016) skal bespares penge i den samlede kommunale økonomi alt: 22,3 mill. Kroner, som et besparelsesforslag. Kære alle. Som I ved, er det første signal om, hvor bevæger skolevæsenets sig hen over de kommende år, ved forvaltningen Skole- Dagtilbud, på Børne og Skoleudvalgets møde den 14.04.2015. Hvad ved vi: at

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Dagsorden åben Mødedato 16. september 2013 Mødetidspunkt 17.00 Mødelokale Mødelokale D Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget

Læs mere

Handleplan for udvikling af daginstitutionsområdet i Fredericia kommune

Handleplan for udvikling af daginstitutionsområdet i Fredericia kommune Handleplan for udvikling af daginstitutionsområdet i Fredericia kommune Bilag til Børne og Ungdomsudvalgsmødet 22.6.2010 Indledning Daginstitutionsområdet skal gennemgå en udvikling, der skal sikre at

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater WS 7 på konferencen Jagten på 95 pct. hvad virker? 22. november 2010 v/ Jan Bauditz, Chefkonsulent, KL, Kontoret for Arbejdsmarked og Uddannelse Dagsorden

Læs mere

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Baggrund I foråret 2013 nedsatte Viborg Byråd en særlig Task Force, som skulle identificere områder med mulighed for forbedring

Læs mere

Møde 30. marts 2009 kl. 15:00 i mødelokale 1, Struer Rådhus

Møde 30. marts 2009 kl. 15:00 i mødelokale 1, Struer Rådhus Børne- og Uddannelsesudvalg Referat Møde 30. marts 2009 kl. 15:00 i mødelokale 1, Struer Rådhus Afbud fra/fraværende: Indkaldelser: kl. 15.00 Anette Holm, Børne- og Familiecentret punkt 30 kl. 15.15 Britta

Læs mere

Åbent Referat. til. Udvalget for Børn og Undervisning

Åbent Referat. til. Udvalget for Børn og Undervisning Åbent Referat til Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: Mandag den 26. november 2012 Mødetidspunkt: 15:00-16:30 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Mødelokale 2, Bytoften Karl Haahr, Keld

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. U-301 Fysioterapeut i folkeskolerne Politikområde 301 Folkeskoler og fritidstilbud, 303 Sårbare børn og unge Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Det foreslås, at der

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Tillægsdagsorden Økonomiudvalget tirsdag den 24. marts 2015. Kl. 17:00 i Kultursalen, Skolevej 12, Hvalsø

Tillægsdagsorden Økonomiudvalget tirsdag den 24. marts 2015. Kl. 17:00 i Kultursalen, Skolevej 12, Hvalsø Tillægsdagsorden Økonomiudvalget tirsdag den 24. marts 2015 Kl. 17:00 i Kultursalen, Skolevej 12, Hvalsø Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. BU - Frigivelse af anlægsmidler til

Læs mere

118. Månedlig økonomirapport pr. 30. november 2011

118. Månedlig økonomirapport pr. 30. november 2011 Dagsorden til mødet i Udvalget for Børn og Familie den 6. december 2011 kl. 17:00 i Mariager Rådhus, Fjordgade 5, Mariager - Mødelokale 4 Pkt. Tekst Åbne dagsordenpunkter 118 Månedlig økonomirapport pr.

Læs mere

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal Unge-strategien for Aalborg Indhold 1. Indledning... 2 2. Koncept for kvartalsvis opfølgning på unge-strategien... 3 3. Status 15-24 årige... 6 4. Unge på offentlig forsørgelse... 12 5. Tema: Uddannelsesparathed

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Dagsorden til mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Dagsorden til mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Dagsorden til mødet i Sundhedsudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Onsdag den 30. oktober 2013 Mødested: Meldahls Rådhus Udvalgsværelset Mødetidspunkt: Kl. 15:00-17:00 Medlemmer: Formand:

Læs mere

UU-Center Sydfyn varetager Ungdommens Uddannelsesvejledning i Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Langeland og Ærø kommuner

UU-Center Sydfyn varetager Ungdommens Uddannelsesvejledning i Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Langeland og Ærø kommuner Virksomhedsplan 2012 UU-Center Sydfyn varetager Ungdommens Uddannelsesvejledning i Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Langeland og Ærø kommuner Forord: UU-Center Sydfyn har fortsat fokus på de landspolitiske

Læs mere

TEKNIK- OG MILJØUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

TEKNIK- OG MILJØUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE TEKNIK- OG MILJØUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 32 TORSDAG DEN 2. APRIL 2009, KL. 15.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Teknik- og Miljøudvalget 2. april 2009 Side: 2 Fraværende: Til

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 4 ONSDAG DEN 14. MARTS 2007, KL. 16.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Familieudvalget 14. marts 2007 Side: 2 Fraværende: Dorte Schmidt Brown deltog

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Side 1 Finanslovsaftaler 2010 Flerårsaftale for de erhvervsrettede

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Sagsfremstilling Perioderegnskab fremlægges for bestyrelsen til drøftelse

Sagsfremstilling Perioderegnskab fremlægges for bestyrelsen til drøftelse MG Maribo Gymnasium Ref. af bestyrelsesmøde Mandag 3.10.2011 Kl. 1619 Deltagere: Hans Stige, Tine Clausen, Theis Jensen, Erik Carter, Ellen Sørensen, Leise Buhl Jensen, Henrik Andreasen, Vibeke Grave,

Læs mere

Distriktsskole Smørum

Distriktsskole Smørum Referat D. 02.03.2015 på Afd. Boesagerskolen Forum: Skolebestyrelsesmøde Afdeling: Boesagerskolen Møde nr.:4/2015 Mødedeltagere: Forældrevalgte: Martin Kaag, Jeppe Krag, Jens Skov, Hag, Peter Egemose Grib,

Læs mere

Udvikling af Børne- og Skoleområdet

Udvikling af Børne- og Skoleområdet ORIENTERING Dec 14 Udvikling af Børne- og Skoleområdet I 2015 igangsættes en proces, der skal belyse og bearbejde de kommende års udvikling på dagtilbuds-, skole- og ungeområdet. I denne orientering er

Læs mere

Target People Danmark ApS Svendborgvej 45 l 5600 Faaborg l Tlf.: 60 47 23 33 l Cvr.: 31 42 82 89 l per@target-people.dk l www.target-people.

Target People Danmark ApS Svendborgvej 45 l 5600 Faaborg l Tlf.: 60 47 23 33 l Cvr.: 31 42 82 89 l per@target-people.dk l www.target-people. Bilag: Ansøgning om udviklingsstøtte til etablering af CAMPUS FAABORG. Dette materiale er en uddybning af ansøgningen, med fokus på en mere detaljeret beskrivelse af økonomierne i tidligere fremsendte

Læs mere

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24-årige i Ringsted kommune

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24-årige i Ringsted kommune NOTAT Dato: 28. april 2015 Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24-årige i Ringsted kommune Det skal indledningsvist nævnes, at notatet er struktureret omkring først at se på de 15-17-årige

Læs mere

Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1:

Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1: Kommissorium EUD 10 og EUDFle Stamoplysninger Sagsnummer (SBSYS) 17.00.00 -A00-1-15 Version af projektaftalen Version 1: Tidsramme EUD10 og EUD Fle forventes at kunne starte op i skoleåret 2016/17. Projektbeskrivelsen

Læs mere

Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse

Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse Økonomidir. område Ramsherred 5 5700 Svendborg Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 21 34 76 I forhold til prisafprøvning/konkurrenceudsættelse peges der på, at der

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Referat Børne- og Kulturudvalget kl. 16:00 administrationsbygningen i Fjerritslev, lokale 1.01 Jammerbugt Kommune Børne- og Kulturudvalget Punkter på åbent møde: 106. Godkendelse af visioner og mål for

Læs mere

For implementering af den nye arbejdstidsaftale for lærerne samt skoleaftalen

For implementering af den nye arbejdstidsaftale for lærerne samt skoleaftalen Drejebog For implementering af den nye arbejdstidsaftale for lærerne samt skoleaftalen 1. Værdier Nye aftaler og nytænkning I august 2014 skal skolerne organiseres efter hensigterne i en ny skoleaftale

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster. Januar 2012

Samarbejdsaftale. mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster. Januar 2012 Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster Januar 2012 INDLEDNING Godt 95 pct. af en ungdomsårgang på Lolland-Falster tilmelder sig en uddannelse,

Læs mere

Resume Quickstart er en fælles indsats for aktørerne på erhvervsfremme-, uddannelses- og beskæftigelsesområdet i Region Sjælland.

Resume Quickstart er en fælles indsats for aktørerne på erhvervsfremme-, uddannelses- og beskæftigelsesområdet i Region Sjælland. VUC Storstrøms bestyrelse Referat af møde den 17. marts 2015 Bispegade 1 4800 Nykøbing F. E-mail nhe@vucstor.dk Tlf. 5488 1700 Tlf. direkte 5488 1709 Mobil 3035 9491 Dato 18. marts 2015 Deltagere: Per

Læs mere

Ref erat Sun dhe ds- og For eby gge lses udv alge t's mø de Tor sda g den 04-06- 200 9 Kl. 16: 00 Svi nge t 14, 1. sal, loka le 138 /13 9

Ref erat Sun dhe ds- og For eby gge lses udv alge t's mø de Tor sda g den 04-06- 200 9 Kl. 16: 00 Svi nge t 14, 1. sal, loka le 138 /13 9 Ref erat Sun dhe ds- og For eby gge lses udv alge t's mø de Tor sda g den 04-06- 200 9 Kl. 16: 00 Svi nge t 14, 1. sal, loka le 138 /13 9 Delt ager e: Ulrik San d Lars en, Med hat Khat tab, Jesp er Ulle

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget. Tirsdag den 9. juni 2009, kl. 13:00 i Udvalgslokale 1. Åbent møde

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget. Tirsdag den 9. juni 2009, kl. 13:00 i Udvalgslokale 1. Åbent møde Tirsdag den 9. juni 2009, kl. 13:00 i Udvalgslokale 1 Åbent møde Tilstede Lolan Ottesen (A) - Formand Lene W. Nielsen (A) - Næstformand Doris Børger (A) Tine Landin (A) Jørgen Juel Bragge (B) Jarne Rasmussen

Læs mere

KVALITETSSTANDARD. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune

KVALITETSSTANDARD. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune KVALITETSSTANDARD Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune Opdateret 6. juni 2014 PPR 12/11813 *41810 Kvalitetsstandard for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune Formålet med

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 4 PARATHEDSVURDERING... 4

Læs mere

Referat af skolebestyrelsesmøde. Dato: 18/6 2014. Kl. 17.00 ( bemærk) (ny bestyrelse er inviteret til kl. 18- der er spisning kl.

Referat af skolebestyrelsesmøde. Dato: 18/6 2014. Kl. 17.00 ( bemærk) (ny bestyrelse er inviteret til kl. 18- der er spisning kl. Referat af skolebestyrelsesmøde Dato: 18/6 2014 Kl. 17.00 ( bemærk) (ny bestyrelse er inviteret til kl. 18- der er spisning kl. 19) Afbud fra: Peter, Flemming Tilstede: Sted: Ellekildeskolen Punkter til

Læs mere

baggrund af et konkret forslag fra en borger. Forslagsstilleren har samtidig tilbudt at medvirke til etablering og drift af en lokal ordning.

baggrund af et konkret forslag fra en borger. Forslagsstilleren har samtidig tilbudt at medvirke til etablering og drift af en lokal ordning. Møde i DAGSORDEN med beslutninger (omfter punkterne 1-8) Meddelelser a. Evt. gennemgang af tidligere udsendte mail-orienteringer Til efterretning b. Orientering om opskrivningsliste til plejehjem Oversigt

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Silkeborg Kommune - UTA 2 projekt deltager. (Garantiskolen etableres officielt januar 2009 ved en underskriftsceremoni)

Silkeborg Kommune - UTA 2 projekt deltager. (Garantiskolen etableres officielt januar 2009 ved en underskriftsceremoni) Historien Regionalt FOU-projekt omkring samarbejde med produktionsskoler ( SOSU, HS,TS,SPH - Harzen-gruppen 2008) Lokalt FOU-projekt omkring grundforløbspakke- ProErhverv (SOSU, HS, TS, SPH, UU, VUC) Silkeborg

Læs mere

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Maj 2015 Dette notat er en oversigt over aktuelle indsatser og initiativer, som parterne bag netværket En fælles ungeindsats

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Afslutningen på dette skoleår er ved at være en realitet. Det har været et anderledes skoleår med ændringer og nye krav, der skal implementeres i forhold til

Læs mere

Status på økonomi og handleplan

Status på økonomi og handleplan Status på økonomi og handleplan Børn og familie August 2015 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udvikling i økonomien... 3 Udvikling i niveauet for anbringelser...

Læs mere

Fagudvalgets bemærkninger:

Fagudvalgets bemærkninger: Nr. 57 Projektnavn: Aftaleholder: Kategori: Indsatsområde: Fagudvalg: Adm. prioritering: ANLÆG Kontorfaciliteter på Tingager Plejehjem Plejecenter Øst Andet --- Socialudvalg Funktion: 05.32.32 1 Fagudvalgs

Læs mere

Referat Havnebestyrelsen's møde Mandag den 10-12-2007 Kl. 14:45 Udvalgsværelse 3

Referat Havnebestyrelsen's møde Mandag den 10-12-2007 Kl. 14:45 Udvalgsværelse 3 Referat Havnebestyrelsen's møde Mandag den 10-12-2007 Kl. 14:45 Udvalgsværelse 3 Deltagere: Jørn Jensen, Knud Albertsen, Steen Gundertofte, Jørgen S. Lundsgaard, Grete Schødts, Bruno Hansen Afbud: Niels

Læs mere

De samme regler gælder ledelse, når antallet af ledige stillinger tillader det. Erfaringsmæssigt er det dog vanskeligere at omplacere ledere.

De samme regler gælder ledelse, når antallet af ledige stillinger tillader det. Erfaringsmæssigt er det dog vanskeligere at omplacere ledere. Notat vedr. personalemæssige konsekvenser NOTAT HovedMed og Byrådet har i forbindelse med den igangværende drøftelse af Direktionens sparekatalog for 2011 spurgt til de mulige personalemæssige konsekvenser

Læs mere

For møde nr. 3 SKOLEBESTYRELSEN. Mandag den 6. oktober 2014. Kl. 19.00 ca. 21.00

For møde nr. 3 SKOLEBESTYRELSEN. Mandag den 6. oktober 2014. Kl. 19.00 ca. 21.00 Dagsorden For møde nr. 3 SKOLEBESTYRELSEN Mandag den 6. oktober 2014 Kl. 19.00 ca. 21.00 Mødelokale 2 i Grøn Fløj, Mølholm Skole ÅBEN DAGSORDEN:... 10 SAGER TIL EFTERRETNING:... 10 9. Orientering.... 10

Læs mere

Click here to enter text. Dagsorden til møde den 14. december 2011. Socialdirektørkredsen. Tid 14. december 2011, kl. 10.00-12.00

Click here to enter text. Dagsorden til møde den 14. december 2011. Socialdirektørkredsen. Tid 14. december 2011, kl. 10.00-12.00 Click here to enter text. Dagsorden til møde den 14. december 2011 Møde Socialdirektørkredsen Tid 14. december 2011, kl. 10.00-12.00 Sted Byrådssalen i Støvring Deltagere Jan Nielsen, Jesper Hosbond Jensen

Læs mere

Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011. Fælles fokus på pædagogisk udvikling

Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011. Fælles fokus på pædagogisk udvikling Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011 Fælles fokus på pædagogisk udvikling Børne- og Kulturforvaltningen September 2009 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder,

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse NÆSTVED KOMMUNE Casebeskrivelse 70 Overblik Region: Sjælland Kommunestørrelse: 81.163 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 17 Antal elever: Total: 10505 Heraf kommunale folkeskoler: 8858 Gennemsnitlig

Læs mere

Brønderslev-Dronninglund Kommune. Sammenlægningsudvalget. Referat

Brønderslev-Dronninglund Kommune. Sammenlægningsudvalget. Referat Brønderslev-Dronninglund Kommune Sammenlægningsudvalget Referat Dato: 12. januar 2006 Lokale: Byrådssalen, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: 19,00-20.45 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/17 Udpegelse

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere