Styrelsen for Patientsikkerhed - tilsyn med fængsler og arresthuse

Transkript

1 Styrelsen for Patientsikkerhed - tilsyn med fængsler og arresthuse Charlotte Hjort, enhedschef Hans-Erik Damerius Terkelsen, overlæge Birgitte Dreyer Sørensen, projektleder Britta Bjerrum Mortensen, chefkonsulent 11. April 2019

2 Dagsorden Præsentation af Styrelsen for Patientsikkerhed hvor, hvad og hvem? Det sundhedsfaglige tilsyn er risikobaseret hvad betyder det? Temaer og områder hvad, hvor og hvem? Selve tilsynsbesøget forløb og forberedelse Vigtige målepunkter Behandlingsstedsdatabasen registrering hvordan og hvornår? Afslutning

3 Hvorfor anser Styrelsen for Patientsikkerhed fængsler og arresthuse for sundhedsfaglige behandlingssteder? I udgangspunktet er fængsler og arresthuse institutioner, hvor indsatte afsoner deres straf eller opholder sig i forbindelse med varetægtsfængsling Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn med behandlingssteder i henhold til sundhedsloven. Det vil sige, at vi fører tilsyn med sundhedsfaglige ydelser/sundhedsfaglig behandling, som jf. sundhedsloven 5 omhandler undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient. Det kan eksempelvis være medicinhåndtering, sårpleje, kateterpleje mm. Fængsler og arresthuse varetager i forskellig grad ovenstående ydelser. Derfor anses fængsler og arresthuse for at være et behandlingssted. STPS

4 Præsentation af Styrelsen for Patientsikkerhed Hvor og hvem? 11. april 2019

5 Styrelsens mål Vi arbejder for, at det er trygt at være patient Målet er et sikkert og lærende sundhedsvæsen Vi vil gerne kendes på at være Innovative Åbne Troværdige

6 Styrelsens hovedopgaver Tilsyn med organisationer Tilsyn med sundhedspersoner Ordinationsovervågning Rådgivning om smitsomme sygdomme, miljø, sundhedsjura Deltagelse i nationens kriseberedskab

7 Styrelsens medarbejdere Læger Sygeplejersker Tandlæger Folkesundhedsvidenskabskandidater, oftest med sundhedsfaglig baggrund Jurister Kommunikationsuddannede Sekretærer og andre administrative medarbejdere Og andre

8 Det sundhedsfaglige tilsyn Risikobaseret hvad betyder det?

9 Politisk aftale om risikobaseret tilsyn Risikobaseret tilsyn med alle behandlingssteder på sundhedsområdet, hvor der udføres sundhedsfaglig behandling af en autoriseret sundhedsperson. Ressourcerne anvendes der, hvor risikoen for patientsikkerheden ud fra en løbende helhedsbetragtning er størst. Fokus på områder, hvor der er høj risiko for patientsikkerheden, og hvor konsekvenserne af fejl og mangler kan være alvorlige. Hensyn til behandling af særlige svage eller sårbare grupper. Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet 11. februar 2016 STPS

10 Tilsynsforpligtelsen 17 faggrupper, i alt personer (dec. 2018) Sygeplejerske: SOSU-assistent: Læge: Fysioterapeut: Bioanalytiker: Ergoterapeut: Tandlæge: Jordemoder: Optiker/optometrist: Radiograf: Tandplejer: Fodterapeut: Klinisk diætist: Kiropraktor: 958 Klinisk tandtekniker: 548 Bandagist: 149 Osteopat: 0 Antal behandlingssteder: ca er registeret ud af ca

11 Undertyper af tilsyn Organisationstilsynet planlagt i øjeblikket ud fra stikprøver reaktivt på baggrund af konkret bekymring

12

13 Temaer og tilsynsområder 2019 Temaer og områder

14 Risikotemaer Eksempler: Medicinhåndtering Overgange Håndtering af parakliniske undersøgelser Epikriser Delegation It-nedbrud Håndteres ofte ved udgivelser af faglige vejledninger mv.

15 Risikoområder Risikoorganisationer Risikopersoner Analysesektion Strategisk følgegruppe Analyse Presse Bekymringshenvendelser Arbejdstilsynet Nationale og internationale Patientklager data Sundhedsdataprogrammet DATA IKAS - akkreditering Resultater socialtilsyn STPS egne data (ESDH m.m.) Erstatningssager Patienterstatningen (risikoområder) Andre risikokilder DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase (risikoområder)

16 Baggrund for udvælgelse af temaer og områder Forslag fra eksterne aktører/patienter/pårørende Klager Bekymringshenvendelser Overordnede konklusioner fra Dansk Patientsikkerhedsdatabase Ordinationsovervågningsprogrammet Tilsynsførendes erfaringer / erfaringer fra 2018

17 Er det sundhedsfaglige tilsyn risikobaseret? JA Aktuelt: Temaer og underliggende målepunkter Fremtidigt: Temaer og underliggende målepunkter Risikoorganisationer

18 Temaer 2019 Diagnostik og behandling med særligt fokus på kirurgi og sårbare patienter, hvor det er relevant Sårbare patienter findes inden for alle behandlingsstedstyper Fokus kirurgi er ikke relevant inden for alle behandlingsstedstyper Selvom styrelsen udpeger temaer hvert år, så føres der også tilsyn med andre forhold. Målepunkterne viser, hvad styrelsen fokuserer på.

19 Typer af behandlingssteder i 2019 Føde- og jordemoderområdet Det præhospitale område Det kirurgiske område Hjemmesygeplejen/hjemmeplejen/plejehjem/akutfunktioner, midlertidige pladser, sygeplejeklinikker i kommunerne Bosteder Misbrugscentre Tandteknikkerklinikker Forsvar, fængsler og asylcentre Vaccinationsområdet (vaccinationsklinikker og apoteker) Bandagerier Særlige fokusområder efter risikoidentifikation

20 Udvikling af målepunkter Arbejdsgrupper med inddragelse af eksterne interessenter 2 møder konferering ind i mellem Intern bearbejdning Høring Tilretning Evaluering/kalibrering

21 Afprøvning af refleksionspunkter Refleksionspunker skal adressere en minimumsstandard for patientsikkerheden Emnet skal have klinisk relevans for den enkelte type af behandlingssted Der må ikke være direkte hjemmel til at sanktionere Refleksionspunkter skal omhandle kendte patientsikkerhedsmæssige problemstillinger, risici og evt. handlemuligheder for behandlingsstedet STPS

22 Ensartethed Kalibreringsgrupper Task Force

23 Læringsindsats Før tilsyn Offentliggørelse af målepunkter Informationsmøder Under tilsyn Dialog Efter tilsyn Tilsynsrapporter Læringsrapporter, tematiserede udgivelser Rådgivning Arbejde med UTH Projekter f.eks. med epikriser, WHO

24 Selve tilsynet STPS

25 Varslingsbrev til Kriminalforsorgen 6-8 uger før tilsyn Hvorfor tilsynet finder sted Hvilket fængsel/arresthus Før, under og efter besøget Forventninger til fængslet/arresthuset - Forberedelse

26 Forberedelse til tilsynet Patientsikkerheden skal være i orden ikke af hensyn til tilsyn, men af hensyn til patienterne. Derfor skal I ikke gøre noget særligt, men vise hverdagen frem. Orienter jer i målepunkter og tilhørende relevante lovgrundlag (se hjemmeside: Find 5 journaler på patienter, der har haft kontakt med læge eller sygeplejerske Find relevante instrukser frem, jf. målepunkterne Orienter medarbejderne så de ved, at vi kommer Sikre møderum med adgang til journalsystemet samt et møderum for de tilsynsførende

27 Tilsynet 2-4 tilsynsførende både sygeplejersker og læger Tilsynet vil vare ca. 6 timer Tilsynsførende: Holder indledende møde med ledelsen (evt. deltager flere) Interview og dialog med ledelse Gennemgang af instrukser Interview og dialog med medarbejdere, samt gennemgang af journaler Giver tilbagemelding på de væsentligste fund som afslutning på besøget.

28 Efter tilsynet Rapporten om besøget sendes til jer i partshøring hurtigst muligt. Svar til STPS inden tre uger. Efter høringen lægges rapporten på styrelsens hjemmeside, Behandlingsstedet får et spørgeskema med spørgsmål om tilsynet ca. 1 måned og ca. 4. mdr. efter udsendelse af den endelige rapport. - Oplevelse af tilsynet - Faktuelle forhold

29 Sanktioner i organisationstilsynet Henstilling Henstilling med anmodning om handleplan Påbud Forbud helt eller delvist

30 Tema for målepunkter Sundhedsfaglig tilsyn i fængsler og arresthuse

31 Målepunktssættet 25 målepunkter: - organisatoriske - generelle faglige - faglige fokusområder - patienters retsstilling - overgange i patientforløb - hygiejne - øvrige fund af betydning for patientsikkerheden Interviews samt gennemgang af instrukser og journalmateriale STPS

32 Behandlingsstedets organisering Ansvars- og kompetence forhold Anvendelse af skriftlige instrukser vedr. rammedelegation og varetagelsen af den sundhedsfaglig virksomhed Samarbejdet med læger og sygeplejersker om varetagelsen af den indsattes sundhedsfaglige problemstillinger

33 Generelle faglige målepunkter Medicinhåndtering Journalføring

34 Faglige fokusområder Varetagelse af kroniske tilstande (somatisk og psykiatrisk) Varetagelse af akutte tilstande (somatiske og psykiatriske) Akutberedskab (anafylaksi, lægemiddelforgiftning, hjertelungeredning, varetagelse af lavt blodsukker) Måling og reaktion på vitalparametre (temperatur, puls, blodtryk, vejrtrækning) Varetagelse af afhængighedsskabende lægemidler Afrusning, abstinensbehandling, substitutionsbehandling

35 Patienters retsstilling Informeret samtykke (information og samtykke) Overgange i patientforløb At sikre videregivelse af nødvendige helbredsmæssige oplysninger overflytning mellem institutioner og ved løsladelse

36 Hygiejne Instruks og procedurer for at minimere risiko for smitte mellem patienter, samt mellem patienter og personale (håndhygiejne, arbejdsdragt, værnemidler og instrukser knyttet hertil) Øvrige fund Øvrige fund af betydning for patientsikkerheden

37 Spørgsmål og dialog! STPS

38 Behandlingsstedsdatabasen Registrering

39 Hvad er behandlingsstedsregisteret? Som en del af det risikobaserede tilsyn oprettes et register over alle behandlingssteder i Danmark Nyt med samlet register findes fragmenteret i forskellige registre, eksempelvis SOR og yder-/behandlerregisteret Formål: Overblik over behandlingssteder i sundhedsvæsenet Udvælgelse af behandlingssteder til styrelsens planlagte tilsyn Unikt ID til alle behandlingssteder (SOR ID) Registrering af eksempelvis Klagesager Bekymringshenvendelser Tilsyn Opkrævning af gebyrer 44

40 Eksempler på oplysninger der skal registreres Navn og adresse på behandlingssted Behandlingsstedskategori (Kategori 1-5, jf. lovgivning) Behandlingsstedets enhedstype Lægeligt speciale (hovedspeciale for afdelingen/klinikken) Organisatorisk tilhørsforhold (hvis behandlingsstedet hører under en overordnet organisation, fx et sygehus/en region eller en forvaltning/kommune CVR-nr. P-nummer Evt. virksomhedsansvarlig læge/tandlæge 45

41 Hvad er et behandlingssted? Selvstændig virksomhed, hvor eller hvorfra sundhedspersoner udfører behandling Ved behandling forstås undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient, jf. sundhedslovens 5. NB: Mulighed for udkørende virksomhed 46

42 Hvad er et behandlingssted ikke? Selvstændig virksomhed, dvs. - ikke ansatte, - ikke hjælpepligt efter autorisationsloven Hvor eller hvorfra sundhedspersoner udfører behandling, dvs. - Ikke holdingselskaber - Ikke administrationsselskaber 47

43 Sundhedsloven 213 c Sygehusenheder, klinikker, praksisser, plejecentre, plejehjem, bosteder, sundheds- eller genoptræningssteder og andre behandlingssteder, hvor sundhedspersoner udøver behandling, skal lade sig registrere i Behandlingsstedsregistret STPS fastætter nærmere regler om registrering, herunder nærmere afgrænsning af de behandlingssteder, der skal lade sig registrere, og at registrering skal ske elektronisk

44 Sundhedsloven 213 d Vi opkræver et årligt gebyr hos de behandlingssteder, der er registreret. Gebyrerne skal dække STPS udgifter til registreringsordningen og tilsynet STPS fastsætter nærmere regler om størrelsen af gebyret og om opkrævning af gebyret

45 Behandlingssteder er inddelt i 5 kategorier og skal betale et årligt gebyr: 1) Sygehusenheder kr. 2) Behandlingssteder med flere læger eller tandlæger kr. 3) Behandlingssteder, der RBT-bekendtgørelse 13 og 14 a) har én læge eller én tandlæge eller flere, som sammenlagt udfører lægelig behandling eller tandbehandling maksimalt svarende til en fuldtidsstilling kr. b. er kiropraktorklinikker, vaccinationsklinikker, lægevagtordninger og præhospitale enheder kr. 4) Behandlingssteder, hvor flere sundhedspersoner udøver behandling (flermandspraksisser), fx fysioterapiklinikker, jordemoderklinikker, tandplejeklinikker, klinisk tandteknikklinikker, ergoterapiklinikker, fodterapeutklinikker, bandagistklinikker, klinisk diætistklinikker, optikervirksomheder samt endvidere plejehjem, plejecentre, hjemmesygepleje, sociale tilbud, genoptræningscentre, sundhedscentre, og centre for misbrugsbehandling kr. 5) Behandlingssteder, hvor én sundhedsperson udøver behandling (enkelmandspraksisser), fx fysioterapiklinikker, jordemoderklinikker, tandplejeklinikker, klinisk tandteknikklinikker, ergoterapiklinikker, fodterapeutklinikker, bandagistklinikker, klinisk diætistklinikker og optikervirksomheder kr.

46 Virksomhed, der ikke anses som behandlingssteder: Sundhedspersoners lejlighedsvise og ulønnede behandling af familie og venner. Virksomheder, der udelukkende udfører sundhedsfaglig behandling for de registrerede regionale lægevagtordninger. De skal derfor hverken registrere sådan virksomhed eller underrette STPS om den. Regionale lægevagtordninger skal derimod som organisation registrere sine behandlingssteder og betale gebyr.

47 Hvad med enkeltmandsvirksomheder/konsulenter? Når en enkeltmandsvirksomhed leverer sundhedsfaglige ydelser på eget ansvar, er der tale om et behandlingssted. En selvstændig underleverandør har selvstændigt ansvar for sine ydelser: - Undergivet selvstændigt tilsyn - Selvstændigt ansvar for at holde sig ajour 52

48 Tak for i dag