Kort om gudstjenesten. Kort om gudstjenesten. Kort om gudstjenesten. Kort om gudstjenesten. Kort om gudstjenesten. Kort om gudstjenesten
|
|
- Leif Bjerregaard
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Vejledning: er tænkt som en igangsætter af samtalen om gudstjeneste, dåb og nadver. Alle kan være med. Sæt jer sammen i grupper på 3-5. Træk et kort og læs citat og spørgsmål højt. Diskuter! Træk et nyt, når I synes (lad det evt. gå på skift, hvem der trækker). Nogle emner bliver I måske længere ved end andre. Det er helt ok. Det er også ok, at samtalen bevæger sig i nye retninger. Rapporterne, der henvises til, kan findes på folkekirken.dk ene er udarbejdet af Grundtvigsk Forum i et samarbejde med folkekirkens biskopper og Landsforeningen af Menighedsråd Du træder ind i et ritual, der er måske 1000 år gammelt. Eller mere. [ ] Der er et mysterium i de gamle ritualer (Peter Bastian, musiker) Hvad betyder det for dig, at gudstjeneste, dåb og nadver har elementer, som går flere tusinde år tilbage i tiden og indgår i kristne gudstjenester i resten af verden? Hvilke dele af gudstjenesten skal bevares for kommende generationer? Og så kom det værste: Kirsebærsaucen til ris á la manden skulle slet ikke varmes, sagde hun (Henriette, nybagt svigermor) På hvilke områder vil du helst have tingene, som de plejer at være? Hvordan begrunder du det? På hvilken måde har vi ansvar for, at kirken er i bevægelse? Hvem har det ansvar? Det med at synge O du Guds Lam ved nadveren får mig altid til at tænke på lammesteg. Det er måske ok til påske, men vel ikke hele året? (Peter, kirkegænger) Udtrykket Guds lam referer tilbage til Det gamle Testamente: Kristus er det nye offerlam, som ikke bare frelser israelitterne ud af slavetilstanden i Egypten, men er hele verdens frelser (Marianne, præst) Hvilke overvejelser skal man tage med, hvis man vil forny nadverritualet? Ved siden af mig sad en dame med en skinger stemme, som sang helt forskudt i forhold til orglets tempo. Jeg var ved at knække sammen af grin (Andrea, konfirmand) Den lutherske gudstjenestetradition bygger på salmesang. Hvordan fungerer det i en tid, hvor alle ikke er lige fortrolige med fællessang? På hvilke andre måder end ved at synge kan man gøre noget fælles i gudstjenesten? Denne kalk er den nye pagt i mit blod, som udgydes for jer til syndernes forladelse (fra nadverritualet) Hvor vigtigt er det, at det, der bliver sagt i en gudstjeneste, er umiddelbart forståeligt? Hvilke ord (hvis nogen) vil du gerne bevare i gudstjenesten, selvom de ikke giver umiddelbar mening i dag? Hvor vigtig er forbindelsen til Bibelens sprog? Det gode ved McDonald s er, at uanset om man er i Holbæk, Aarhus eller Esbjerg, så er en Big Mac-burger altid en Big Mac-burger (Carsten) Hvilke dele af gudstjenesten skal være de samme, uanset hvilken kirke du er i? Hvad kendetegner dit lokale sted, og hvordan skal det afspejle sig i gudstjenesten? På de bagerste rækker blev der handlet og spillet, mens præsten stod på prædikestolen og talte og talte og indimellem vendte sit timeglas (øjenvidneberetning fra en gudstjeneste i 1600-tallet) Er man deltager eller tilskuer ved en gudstjeneste og hvad er forskellen? Hvor nærværende skal menigheden være under en gudstjeneste?
3
4 Jeg hader, når præsten starter med at byde os alle sammen velkommen. Det er jo ikke ham, der er vært, eller ham, der ejer kirken (Jørgen) Jeg hader at gå i kirke. Det sker meget sjældent, fx ved venners børns barnedåb, og hver gang føler jeg mig så dum, fordi jeg ikke ved, hvornår jeg skal rejse mig, eller hvornår det er slut. Og ingen siger noget, der gør, at man føler sig velkommen (Rikke) Hvilke overvejelser skal man gøre sig, hvis man vil lave en gudstjenesteform, som flest muligt kan være i? Hvad gør, at du føler dig velkommen ved gudstjenesten? Jeg stemmer ikke til menighedsrådsvalg jeg ved ikke engang, hvornår det er. Men det provokerer mig da lidt, at der kan sidde en flok hattedamer og lave det hele om. Vi er jo mange, der er glade for vores kirke vi bruger den bare forskelligt, tror jeg (Jonas, medlem af folkekirken) Her i Ebberup gør vi tingene på vores egen måde. Det må godt kunne mærkes, også i gudstjenesten (Joan, medlem af menighedsrådet) Hvem skal bestemme over gudstjenestens ord og form? Biskopperne, kirkeministeren, den lokale præst, det lokale menighedsråd, andre? Hvilken forskel gør det, hvem der bestemmer? Jeg kan godt lide at være til gudstjeneste, men jeg går ikke med op, når der er nadver. Der går min grænse. Så nyder jeg til gengæld at sidde lidt for mig selv imens (Tine) Hvad betyder nadveren for dig? Hvordan opleves det, når nogle deltager i nadveren, mens andre ikke gør? Da Lukas skulle døbes, var det hans storesøster, der tørrede hans hoved. Og jeg blev bare så rørt (Mette, mor) Hvad betyder det for dig, at ritualer giver plads til at vise vores indbyrdes relationer altså hvem der er gudmor, hvem der følger bruden op, hvem der bærer kisten, osv.? Er det noget, der skal fremhæves mere eller mindre i ritualerne? I så fald hvordan? Af en eller anden grund vader folk i flokkevis ind i kirker, vel og mærke når der ikke foregår noget i dem. De skynder sig ud i sikkerhed, hvis en gudstjeneste truer dem. Blot de hører en kirkeklokke, tager de benene på nakken. Det har ofte undret mig, hvad de ser efter derinde. Kirker ligner hinanden til forveksling. Har man set en, har man set dem alle (Hans Hauge, fhv. lektor i nordisk litteratur) Hvad kan et kirkerum? Man skulle tro, alle præster havde været på et eller andet ugekursus i sociologi. De elsker at lave sådan nogle udokumenterede generaliserende samtidsanalyser som fx: I dag er vi alle styret af et præstationspres, eller i dag ligger vi alle under for en perfekthedskultur (Hans) Hvad er en god prædiken? Tirsdag: Spaghettigudstjeneste (for børnefamilier) Onsdag: Meditationsgudstjeneste (for åndeligt søgende) Torsdag: Babysalmesang (for babyer og nybagte forældre) Fredag: Natgudstjeneste (for unge) Er idealet én gudstjeneste for alle eller flere gudstjenester for forskellige målgrupper? Og hvorfor? Selvom man som muslim har en dansk universitetsuddannelse, kan sproget flydende og har boet i Danmark længe, så føler man sig ikke integreret. For rigtig at høre til skal man nemlig følge den lutherske tilgang til religion og gøre sin tro usynlig (Heiner Bielefeldt, fhv. tros- og religionsfrihedsrapportør for FN) Hvad kan vi lære af en synlig tro? Hvad kan vi lære af en usynlig tro? Hvordan kan synlig tro og usynlig tro mødes i gudstjenesten? Hvornår er noget ekskluderende?
5
6 Folkekirkens gudstjenesteliv er kendetegnet ved offentlighed. I det ligger selvfølgelig, at gudstjenesterne er åbne for alle alle er velkomne. Men også at kirken er en del af samfundet. Kirken og dens gudstjenesteliv præger og præges af kulturen (Gudstjeneste, rapport 2019, s. 9) Hvad ville det betyde, hvis der ikke blev holdt gudstjeneste i vores samfund? Lad os alle bede Epistlen skriver apostlen Paulus Denne hellige lektie skriver Hvordan opleves forskellen mellem bønnernes, læsningernes og prædikenens ord? Er der for mange ord? Hvis ja, hvilke skal ud? I gudstjenesten er vi sammen om at være vendt mod Gud, og for en gangs skyld ikke sammen om at være optagede af hinanden og vores indbyrdes relationer. Når gudstjenesten kritiseres, lyder det tit, at kirkegængerne sidder på lange rækker og stirrer ind i nakken på dem, der sidder på bænkene foran. Nej, man sidder sammen og ser væk fra sig selv og hinanden og op mod alteret, der repræsenterer Gud (Søren Ulrik Thomsen, digter) Hvad skal vi være optaget af i gudstjenesten? Biskoppen siger ja til at øve en tilsynsgerning, der overordnet set gælder tilsynet med læren, forkyndelsen og menighedslivet samt rammerne for dette (Folkekirkens liturgi mellem frihed og fasthed, rapport 2018, s. 37) Skal der skrides ind, hvis der i en lokal gudstjeneste fx formidles kontakt til afdøde kæledyr? Hvem skal i så fald gøre det? Centeret kunne have en rådgivende og støttende rolle i forhold til provsters og biskoppers tilsyn og rådgive menighed og præster i liturgiske spørgsmål (Gudstjeneste, rapport 2019, s. 58) Der er forslag om oprettelse af et nyt liturgisk center. Diskutér for eller imod et sådant center? Hvad skal der til for, at man som menighedsråd/ikke-præst er klædt på til at arbejde med liturgi? Note: Liturgi er betegnelsen for forløbet i en religiøs ceremoni Højmessen er sognets faste hovedgudstjeneste, der normalt finder sted om formiddagen på alle søn- og helligdage. Højmessen har en fast liturgi med enkelte liturgiske variationsmuligheder, særligt i nadveren. Tekster og salmer varierer fra søndag til søndag (Gudstjeneste, pixiudgave 2019, s. 6) Hvad betyder det at have en højmesse ved siden af andre gudstjenester? På hvilken måde har ugen en rytme? Note: Liturgi er betegnelsen for forløbet i en religiøs ceremoni Jeg går i kirke for at forny mit forhold til det hellige (Jakob Wolf, lektor) Hvad er helligt? Kirkerummet har ikke været statisk. Det har udviklet sig op gennem kirkens historie. Mest markant i overgangen fra det katolske til det protestantiske kirkerum, hvor prædikestolen og bænkene bl.a. kom ind (Gudstjeneste, rapport 2019 s. 50) Skal indretningen af kirkerummet ændres og i så fald hvordan? Hvilke overvejelser skal man gøre sig i forbindelse med ændringer i kirkerummet?
7
8 Med den lutherske reformation gik gudstjenestens sang fra overvejende at være professionel korsang til at blive menighedssang. Salmesangen manifesterer det almindelige præstedømme, fordi alle lægger stemme til forkyndelsen (Gudstjeneste, rapport 2019, s. 36) Hvad er en god salme? Hvad er et godt salmevalg? På hvilken måde er det professionelle kor en del af menigheden? Note: Udtrykket det almindelige præstedømme betyder, at enhver, der er døbt, er lige så meget præst som præsten Der blev rejst et forslag i menighedsrådet om, at vi skulle forsøge selv at sammenstykke en tekstrække, men forslaget faldt hurtigt. [ ] Vi så for os, at det kunne være fristende at bruge den liturgiske frihed til at frasortere de hårde og svære tekster (Christiane Gammeltoft-Hansen, sognepræst i et liturgisk forsøgssogn ) Hvilke fordele og ulemper kan du se ved, at bibelteksterne, der læses i højmessen og prædikes over, er bestemt på forhånd (autoriserede)? Note: Liturgi er betegnelsen for forløbet i en religiøs ceremoni Skal højmessen genkendes mest som en 1) kristen gudstjeneste? 2) luthersk gudstjeneste? 3) dansk gudstjeneste? 4) andet? Og hvordan skal dette fremhæves? Til kirkens sande enhed er det tilstrækkeligt at være enig om evangeliets forkyndelse og sakramenternes forvaltning. Det er ikke nødvendigt, at der overalt er ensartede menneskelige traditioner og riter eller ceremonier, der er indstiftet af mennesker (Confessio Augustana VII) Hvad vil det sige at være enig om evangeliets forkyndelse og sakramenternes forvaltning? Note: Confessio Augustana er et skrift fra reformationstiden og er et af de fem folkekirkelige bekendelsesskrifter For høj grad af autorisation kan resultere i, at en autoriseret gudstjenesteordning opfattes som rigid og dermed ufleksibel både hvad form og indhold angår. [ ] For lille grad af autorisation kan omvendt resultere i, at kirkens gudstjenester ikke længere kan genkendes som en kristen gudstjeneste i den danske folkekirke (Folkekirkens liturgi mellem frihed og fasthed, rapport 2018, s. 15) Hvilken af disse to risici synes du er mest aktuel? Hvorfor? Kirkens indsamling er for passiv for moderne mennesker. Det er ikke nok, at præsten opfordrer til at lægge penge, der skal spørges mere direkte. Givertraditionen er vokset frem med kirken, men kirkens måde at samle ind på er ikke fulgt med (Stig Fog, kommunikations- og fundraising- konsulent) Hvorfor skal der samles ind ved en gudstjeneste? Og hvordan? Note: Kirkens indsamling er indsamlingen i forbindelse med gudstjenesten, hvor man kan lægge penge til velgørende formål ved udgangen Jeg døber dig i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn (fra dåbsritualet) Hvad betyder det for et menneske at være døbt? Hvad betyder det ikke? Kirken har døbt siden den tidligste oldkirke. I dag anerkender alle store kirker i verden hinandens dåb. Dåb i Folkekirken gælder dermed også i de fleste andre af verdens kirker. Hvordan kan/skal det komme til udtryk i dåbsritualet? Jeg blev døbt lige før konfirmationen. Jeg havde tænkt længe over det inden altså om jeg nu kunne sige ja til alt det, der siges i trosbekendelsen. Men i situationen var jeg mest fokuseret på at huske at sige ja på de rigtige steder. Og så syntes jeg, det lød lidt komisk med Lad de små børn komme til mig. For jeg er 1,82 høj (Bertram) Hvad siger man ja til, når man siger ja til trosbekendelsen? Hvilke overvejelser skal man tage med, hvis man vil forny (eller lave alternative varianter af) dåbsritualet?
Kort om gudstjenesten
Kort om gudstjenesten Samtalekort Denne kalk er den nye pagt i mit blod, som udgydes for jer til syndernes forladelse (fra nadverritualet) Hvor vigtigt er det, at det, der bliver sagt i en gudstjeneste,
Læs mereTro og ritualer i Folkekirken
Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi
Læs mereSKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken
SKT. KNUDS KIRKE Velkommen i Domkirken Velkommen i Domkirken Denne lille oversigt over højmessens forløb er udarbejdet med ønsket om, at du vil genkende gudstjenestens forskellige led og føle dig hjemme
Læs mereGRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER
GRUPPE 1: BØNNER I Det Gamle Testamente står der i salme 139: Før ordet bliver til på min tunge, kender du det fuldt ud, Herre. Giver det mening at bede, hvis Gud allerede ved, hvad vi vil sige? En kvinde
Læs mereGUD RØRER VED OS KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
GUD RØRER VED OS KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS Dåb og nadver er hellige handlinger, og de er synlige tegn på, at Gud kommer os i møde og rører ved os. DÅB Både børn og voksne kan blive døbt.
Læs mereOmkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.
Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde
Læs mereBeskrivelse af centrale ritualer i den rumænsk ortodokse kirke
Beskrivelse af centrale ritualer i den rumænsk ortodokse kirke Den rumænsk ortodokse kirkes messe specifikke struktur, bygger på den kristne tradition, den hellige skrift (Bibelen) og de syv sakramenter.
Læs mereProtestantisme og katolicisme
Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et
Læs mereGudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker
Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange
Læs mereRG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl
1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester
Læs mereDåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.
Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse
Læs mere19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375
19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,
Læs mereDåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.
Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse
Læs mereWorkshop på årsmøde 2017: Gudstjenesteliturgi v. Karen Stubkjær
Workshop på årsmøde 2017: Gudstjenesteliturgi v. Karen Stubkjær Oplæg: Gudstjenester, der er folkekirkens vigtigste kerneydelse, er en fælles opgave for præster og menighed. Hvordan skal vi udvikle gudstjenestelivet
Læs mereSom allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt
Læs mere1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?
1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min
Læs mereOm den nye danske højmesseordning
Om den nye danske højmesseordning lokal dansk økumenisk af Holger Villadsen Indlæg ved den første nordiske kontaktkonference for gudstjenesteliv, Oslo 7.-8. januar 1993. Indhold 1. Frivillighed og decentralisering
Læs mereHjemmedåb, nøddåb og fremstilling
Hjemmedåb, nøddåb og fremstilling Hjemmedåb Hvis et barn på grund af sygdom eller svaghed eller af anden gyldig grund ønskes døbt i hjemmet eller på sygehuset, følger præsten det almindelige ritual for
Læs mereKonfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991
Konfirmation Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmationen foregår ved en ordinær gudstjeneste, som følger højmesseordningen efter stedets sædvane. Under indgangen (præludiet) kan konfirmanderne
Læs mereFørend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.
Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste
Læs mereÅbningshilsen. + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.
1 6. søndag efter påske I. Konfirmation. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl. 10.00. Salmer:402/192,v.16//192,v.79/123,v.1&v.9/123,v.7/1 5/11 Uddelingssalme: se ovenfor: 15 Åbningshilsen + I Faderens og
Læs mereMå ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«
Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,
Læs mereOMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26
2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske
Læs mereBestyrelsens beretning ved generalforsamlingen 2019 Det er altid en festdag at holde generalforsamling i Fyens Stifts Menighedsrådsforening.
1 Bestyrelsens beretning ved generalforsamlingen 2019 Det er altid en festdag at holde generalforsamling i Fyens Stifts Menighedsrådsforening. Som ved et menighedsrådsvalg fejrer vi det folkekirkelige
Læs mere1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192
1 1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.
Læs mereDer kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,
2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs merePrædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS
Læs merevederfarelser. overtro.
Prædiken 10 søndag efter Trinitatis, 2. tekstrække, Matth. 11,16-24. bemærket vistnok ikke fordi, der er lagt op til, at det skal gå Sodoma særligt tåleligt. Kanske at sådanne udsagn skurrer noget i ørene.
Læs mereKonfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...
1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og
Læs mereHerning Valgmenighed. En Grundtvigsk valgmenighed. Et alternativ En del af den i den danske folkekirke
Herning Valgmenighed En Grundtvigsk valgmenighed Et alternativ En del af den i den danske folkekirke Hvem er vi? Herning Valgmenighed er en fri sammenslutning indenfor folkekirken i den grundtvigske tradition.
Læs mereHvem er jeg? Konfirmandforberedelse 1. lektion: Dåb, konfirmation og gudstjeneste
1 Konfirmandforberedelse 1. lektion: Dåb, konfirmation og gudstjeneste Hvem er jeg? I utallige situationer bliver man spurgt om, hvem man er. Når man passerer en landegrænse, skal man kunne identificere
Læs mere2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød
Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.
Læs merePrædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 21,28-44
1 20. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 21. oktober 2012 kl. 10.00. Salmer: 443/434/290,v.5-6/347//589/439/421/332 Uddelingssalme: se ovenfor: 421 Åbningshilsen Vi er gået i kirke denne efterårssøndag.
Læs mereSide Prædiken til Langfredag Prædiken til Langfredag Tekst: Matt. 27,
Side 1 15-04-2017. Tekst: Matt. 27, 31-56. Når vi samles til langfredags gudstjeneste, gør vi det i lyset af påskemorgen. Og med korset som symbol der fortæller os om Kristi forsoning. Korset der pryder
Læs merePrædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af
Læs mereMariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10
1 Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: 71, 434, responsorium 323, 72, 108, 193, 455 v.3-4, 376 v.5-6. Gud, lad os leve af dit ord
Læs mereGUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS GUD ÅBENBARER SIG FOR OS Kristne tror, at den treenige Gud til alle tider giver sig til kende for mennesker, og at han helt og fuldt har vist
Læs mereReformationen og gudstjenesterne i Danmark
ForedragsmanuskriptveddetårligemødeiLolland FalstersStiftskonvent, Maribo,den3.maj2017. ReformationenoggudstjenesterneiDanmark afholgervilladsen Trosbekendelsensomsalme Jegvilstarteligepåoghårdtmedtrosbekendelsen
Læs mereJeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:
Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i
Læs mereSakramenterne og dåben
Lektion 17 Sakramenterne og dåben Dåb og nadver er mere end vand, vin og brød. Kristne tror at både dåben og nadveren har afgørende betydning i den kristne tro. Hverken dåb eller nadver er til at forstå,
Læs mereJulen er lige overstået, men jeg vil alligevel gerne invitere dig til at tænke på jul. Men vi skal tilbage i tiden. Tilbage til din barndoms jul.
1 af 7 Prædiken søndag d. 13. januar 2019. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Es 43,1-7 & Salme 29 & Apg 8,14-17 Luk 3,15-17&21-22 Guds gaver - Du er min elskede! Julen er lige overstået,
Læs mereUanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. september 2016 Kirkedag: 17.s.e.Trin/B Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20-25; Mk 2,14-22 Salmer: SK: 4 * 51 * 492 * 52 LL: 4 * 51 * 62 * 492 * 511,6 * 52 Følg
Læs mereMissionsfesten i Brødremenighedens Danske Mission søndag den
Missionsfesten i Brødremenighedens Danske Mission søndag den 21.5. 2017 Beder I faderen om noget i mit navn, skal han give jer det. At bede i Jesu navn er ikke bare et tomt mantra, det er at bede i troen
Læs mereRitualer i Foursquare Kirke København. Efterår 2016
Ritualer i Foursquare Kirke København Efterår 2016 1 af 5 Beskrivelse af vielsesritual 3 Indledning 3 Overgivelsen af brud 3 Ægteskabsløfter 3 Velsignelse 4 Bøn 4 Præsentation af ægtepar 4 Beskrivelse
Læs mere4. søndag i advent, den 20. december 2015 Vor Frue kirke kl. 17. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord
1 4. søndag i advent, den 20. december 2015 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (Es 12) Johs 3,25-36 Salmer: 268, 441, 82, 86, 123 v.7, 90. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne
Læs mereLindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16.
Lindvig Osmundsen Side 1 14-05-2017 Prædiken til 4. søndag efter påske 2017. Tekst: Johs. 16,5-16. En tro, der er frembragt under tvang, giver ikke noget godt resultat. Sådan siger professor Erik A. Nielsen
Læs mereEvangeliet er læst fra kortrappen: Joh 5,1-15
1 14. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. august 2016 kl. 10.00. Salmer: 443/30/428/508//5/439/319/427 Åbningshilsen Hvad skal denne gudstjeneste handle om? Om at rykkes ud af selv og slå
Læs mereBarnedåb og nadver. Barnedåb. Lektion 18
Lektion 18 Barnedåb og nadver Barnedåb Lad de små børn komme til mig? Teksten, hvor Jesus siger Lad de små børn komme til mig, dem må I ikke hindre (Mark. 10,13-16) er en fast del af vores dåbsritual.
Læs mere"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:
Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde
Læs mereHilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!
Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets
Læs mereKlokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.
Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.
Læs mereAt forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens
At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds
Læs mereHØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE
Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen
Læs merePrædiken til 8. søndag efter trinitatis, Matt. 7,15-21. 1. tekstrække
1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. juli 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 8. søndag efter trinitatis, Matt. 7,15-21. 1. tekstrække Salmer DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind Dåb: DDS 448,1-3
Læs mere22. Nu bede vi den Helligånd
22. Nu bede vi den Helligånd Den eneste Helligåndssalme i Konfirmandsalmebogen. Den er oplagt at synge både til pinse, men også som bøn forud for prædikenen. Selvom den har mange år på bagen, rummer den
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.
26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,
Læs mere= Menigheden står op! = Menigheden sidder ned
= Menigheden står op! = Menigheden sidder ned 1. PRÆLUDIUM 2. INDGANGSBØN Kirkesanger / Kordegn: Lad os alle bede! Herre, jeg er kommet ind i dette dit hus for at høre hvad du, Gud Fader, min skaber, du
Læs mereHøjmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne
Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.
14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten
Læs merePrædiken til Skærtorsdag, Matt 26,17-30. 1. tekstrække
1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 2. april 2015 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Skærtorsdag, Matt 26,17-30. 1. tekstrække Salmer DDS 455: Mindes vi en fuldtro ven DDS 567: Jeg er fremmed, jeg
Læs mereI det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 13. marts 2016 Kirkedag: Mariæ bebudelse/b Tekst: Luk 1,46-55 Salmer: SK: 721 * 71 * 72 * 73 LL: 721 * 71 * 441 * 72 * 481,2 * 73 Jeg vil gerne tage en
Læs mere19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen?
1 19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14 Kan man se troen? 1. Vi synger to Martin Luther salmer i dag. Og det har sin anledning, som nok ingen umiddelbart tænker på. Og jeg havde måske også
Læs merePinsedag 4. juni 2017
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan
Læs mereVisioner for kirkelivet i vore to sogne: Staby-Madum pastorat.
Visioner for kirkelivet i vore to sogne: Staby-Madum pastorat. Menighedsrådsløftet. Undertegnede erklærer herved påære og samvittighed at ville udføre det mig betroede hverv i troskab mod den danske evangelisk-lutherske
Læs mereNår frivillige leder professionelle
Når frivillige leder professionelle Definitionskamp Kamp mellem to forskellige organisationsforståelser: En værdibaseret (teologisk/kristen) organisationsforståelse overfor en demokratisk organisationsforståelse.
Læs mereKonfirmand i Nexø Kirke 2014-2015
Konfirmand i Nexø Kirke 2014-2015 Navn: Klasse: Jeg er døbt i Kirke d. Jeg bliver konfirmeret i Nexø kirke d. Min kirkegang Nr Søndagens navn Kirke Præstens underskrift 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14
Læs mere365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest
Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Salmer: Lihme 9.00 749 I Østen, 292 Kærligheds og sandheds Ånd!, 365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Lem 10.30 749 I Østen, Dåb: 448, 292
Læs merePrædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1, Johannes Brev 4, Johannesevangeliet 1,1-14
Prædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1,1-5 - 1.Johannes Brev 4,7-11 - Johannesevangeliet 1,1-14 Glædelig jul! Sådan håber vi, den er for alle. At alle på én eller anden måde mærker at man hører
Læs meredrømte om at kunne med hans evner. Og med hans muskler ville vi altid blive kattekonger.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 26. februar 2017 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Sl 2; 1 Pet 3,18-22; Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 141 * 142 * 474 * 172 LL: 192 * 388 * 141 * 142
Læs mereLedervejledning. God fornøjelse med materialet. IMU - Indre Missions Ungdom
Ledervejledning TeenTools Katekismus er et ledermateriale som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder eller dig som har andet arbejde med teenagere kan bruge og finde inspiration i. Vi siger forkyndelse
Læs mereBilag 8, Fester og højtider
Bilag 8, Fester og højtider I alle kulturer er der opstået fester i forbindelse med de afgørende begivenheder menneskets liv: fødsel, overgang fra barn til voksen og indgåelse af ægteskab. Sådanne begivenheder
Læs merePrædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang
Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens
Læs mere19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap
Kom og se! Det bliver sagt flere gange i dagens evangelium. Kom og se! Der er gået vilde rygter om Jesus, og rygterne får folk til at ville se, om der er noget om snakken. Man kan sige, at vi i dag hører
Læs merePrædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer
1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -
Læs merePrædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække
Prædiken den 25. september 2016 kl. 10.00 i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække Lad os rejse os og høre dette hellige evangelium skrevet af evangelisten (Gud være lovet
Læs mereos ind til sig også selvom vi hele tiden vender ham ryggen.
Prædiken ved Reformationsfejring 29-10-2017 Stenderup Kirke 10:30 Tekster: Jer. 18,1-6; Rom 1,16-17; Matt 22,1-14 Salmer: 343, 337, 305, 487, 321, Når du vil Her for et halvt år siden fik jeg en invitation
Læs mereHVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS TRO OG TVIVL»Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses«, står der i Bibelen (Hebræerbrevet 11,1). Troen på Gud forhindrer
Læs mereJeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi
Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272
Læs mereJESUS ACADEMY TEMA: HÅNDSPÅLÆGGELSE. Håndspålæggelse
TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HÅNDSPÅLÆGGELSE Håndspålæggelse Håndspålæggelse, bliver indenfor religiøse sammenhænger praktiseret rigtig meget, men man hører ikke ret meget undervisning angående
Læs mereog regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op
Gudstjeneste i Skævinge & Gørløse Kirke den 31. juli 2016 Kirkedag: 10.s.e.Trin/B Tekst: Ez 33,23+30-33; Hebr 3,12-14;Matt 11,16-24 Salmer: SK: 749 * 447 * 449 * 143 * 6,2 * 11 Gørløse: 1 * 347 * 592 *
Læs mereudfordrer kristne fællesskaber
101 Mennesker med autisme og Aspergers syndrom udfordrer kristne fællesskaber Det er ikke særlig kaffehyggeligt, når der er en med, som hele tiden ødelægger det kaffehyggelige fællesskab, siger Henrik
Læs mereKristi himmelfart. B Luk 24,46-53 Salmer: I Jerusalem er der bygget kirker alle de steder, hvor der skete noget
Kristi himmelfart. B. 2018. Luk 24,46-53 Salmer: 355-253-259 257-472-251 I Jerusalem er der bygget kirker alle de steder, hvor der skete noget centralt omkring Jesus. Det er valfartsteder den dag i dag,
Læs mereDåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja
Dåbsritual tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja På din egen bekendelse, om din tro på Jesus, døber vi dig til Kristus i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn Nadverritual
Læs mere4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. juni 2016 kl Salmer: 748/365/366/300//588/439/725/695, v.5-7.
1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. juni 2016 kl. 10.00. Salmer: 748/365/366/300//588/439/725/695, v.5-7. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. I den uge,
Læs mereGuide til konfirmandprojekt
Guide til konfirmandprojekt - møde mellem konfirmander og unge muslimer Præster siger om projektet... Konfirmanderne blev meget glade og stolte af deres egen tro. Det var en helt anden måde at snakke om
Læs mereDet liturgiske arbejde i Den danske Folkekirke historisk set
DetliturgiskearbejdeiDendanskeFolkekirkehistoriskset afholgervilladsen Forord Efterfølgendeertalemanuskriptettiletforedrag,somblevholdtvedenliturgidagi Odense, den 2. november 2016. Liturgidagen blev holdt
Læs mereHvem bestemmer? Overvejelser om forholdet mellem autorisation & frihed i Folkekirkens liturgi
Hvem bestemmer? Overvejelser om forholdet mellem autorisation & frihed i Folkekirkens liturgi RAPPORT FRA FAGGRUPPE OM AUTORISATION PIXIUDGAVE Gudstjenestereform handler ikke om bare at opdatere selve
Læs mereKonfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017
Konfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017 (Evangelietekst Johannesevangeliet kapitel 15, 1-12) (Det sande vintræ v1 Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden.
Læs mereHvem bestemmer? Overvejelser om forholdet mellem autorisation & frihed i Folkekirkens liturgi
Hvem bestemmer? Overvejelser om forholdet mellem autorisation & frihed i Folkekirkens liturgi RAPPORT FRA FAGGRUPPE OM AUTORISATION PIXIUDGAVE Find hele rapporten og oplæg til debat på folkekirken.dk og
Læs mere5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327
1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere
Læs mere1.søndag i advent I. Sct. Pauls kirke 27. november 2016 kl Salmer: 84/gloria og 80/76,v.1-2/85//83/439/76,v.3-7/74.
1 1.søndag i advent I. Sct. Pauls kirke 27. november 2016 kl. 10.00. Salmer: 84/gloria og 80/76,v.1-2/85//83/439/76,v.3-7/74. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn Amen! Jesus kommer
Læs mere/ Fastelavn 15. februar 2015 Dom kl Matt
Prædiken holdt i Haderslev Domkirke søndag 15. februar 2015 af sognepræst Henning Wehner 402-441 - 450-192 / 142-208 29 Fastelavn 15. februar 2015 Dom kl.10.00 Matt 3.13-17 Ved gudstjenesten i dag handler
Læs mereFastelavnssøndag d. 26. februar 2017
Fastelavnssøndag d. 26. februar 2017 Salmer 736 Den mørke nat forgangen er 441 Alle mine kilder 70 Du kom til vor runde jord --- 141 Mig lyster nu at træde 192,7 Du, som har dig selv mig givet 192 Hil
Læs mereLEDERNES HÅNDBOG. Hvad ønsker I af Guds kirke for jeres barn? En forberedelse på barnedåb. Lidt baggrund. Kære medlem af lederholdet,
Hvad ønsker I af Guds kirke for jeres barn? En forberedelse på barnedåb. LEDERNES HÅNDBOG Kære medlem af lederholdet, Tak, fordi du vil hjælpe med at forberede andre familier til deres barns dåb. Hvert
Læs mereHvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.
1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære
Læs mereKonfirmationen i Jakobskirken Store Bededag, fredag d. 22. april 2016
Konfirmationen i Jakobskirken Store Bededag, fredag d. 22. april 2016 Vejledning til familien Glæden er stor, når vi fejrer konfirmation og fester sammen med vores unge mennesker. Det er herligt at se,
Læs mereLad os sige trosbekendelsen sammen. Vi synger den næste salme, Op al den ting.
Velkommen til friluftsgudstjeneste i Byoasen. Vi har jo virkelig været heldige med vejret, og vi har også virkelig været heldige med musikken, for i dag har vi fornøjelsen af akkompagnement til salmerne
Læs mereStudie 12 Menigheden 68
Studie 12 Menigheden 68 Åbent spørgsmål Enten/eller Er formålet med menigheden at støtte medlemmernes åndelige vækst, eller at tjene samfundet i kristen kærlighed? Set fra dit synspunkt, hvilken ville
Læs mere7. søndag efter Trinitatis
7. søndag efter Trinitatis Salmevalg 492: Guds igenfødte, ny-levende sjæle 305: Kom, Gud Helligånd, kom brat 487: Nu fryde sig hver kristenmand 367: Vi rækker vore hænder frem 471: O glædelig dag Dette
Læs mereKyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup
Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.
Læs mere