Kopi fra DBC Webarkiv

Transkript

1 Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. dbc@dbc.dk

2 Boligformer og forbrug af energi, transport og vand Det Økologiske Råd Fremtidens Miljø skabes i dag 1

3 Indhold Sådan bruges hæftet Energi, klima, fossile brændsler, bolig, livsstil og transport Eksempler på forskellige boligformer Parcelhus i Lyngby Lejlighed i København Bolig i Andelssamfundet i Hjortshøj Rækkehus i boligforening i Trekroner Hus i Øko-samfundet i Torup Rækkehus nær Århus Parcelhus i Odder Vurdering af de 7 eksempler Elevopgaver Energiforbrug i bygninger Fakta om el-forbrug i bygninger Ideer til el-besparelser Fakta om varmeforbrug i bygninger Ideer til varmebesparelser Fakta om transport Ideer til energibesparelser i transport Fakta om vandforbrug Ideer til vandbesparelser Udledning af drivhusgasser Her kan du finde mere side 3 side 4 side 7 side 8 side 10 side 12 side 15 side 18 side 21 side 24 side 26 side 28 side 30 side 31 side 34 side 35 side 37 side 38 side 41 side 42 side 44 side 45 side 46 ISBN: Tekst: Rikke Lethare Nielsen og Søren Dyck-Madsen, Det Økologiske Råd Lay out: Søren Dyck-Madsen og Annette Christiansen Fotos: EU-kommissionens billedarkiv: side 3 øverst, side 5 midt, og bagsiden nederst th. Rikke Lethare Nielsen: Fotos til Lejlighed i København De 6 øvrige familier: Fotos til egen case Søren Dyck-Madsen: Alle øvrige fotos Tryk: Øko-tryk på svanemærket papir 1. udgave juni 2006 Hæftet er gratis og kan fås i Det Økologiske Råd. Ved forsendelse opkræves porto samt et ekspeditionsgebyr på 10 kr. Hæftet kan læses og hentes på Det Økologiske Råds hjemmeside: Citering, kopiering og øvrig anvendelse af hæftets indhold er meget ønskeligt og kan frit foretages med angivelse af kilde. Hæftet er støttet af ELFOR s energisparepulje og af Undervisningsministeriets Tips og Lotto midler. Udgivet af: Det Økologiske Råd Fremtidens miljø skabes i dag Blegdamsvej 4B 2200 Kbh. N Tlf: info@ecocouncil.dk Web: 2

4 Sådan bruges hæftet Dette hæfte er beregnet for gymnasieniveau og de ældste klasser i folkeskolen. Hæftet kan også læses af energi- og miljøinteresserede for herved at få inspiration til sammenhængene mellem boligform og ressourceforbrug, samt få ideer til, hvordan man selv kan gøre noget for at få en mere bæredygtig boligform samt transportvaner. Hæftet består af seks dele: En indledning, som giver en kort introduktion til energi, klima, forsyningssikkerhed; Hvordan påvirker disse faktorer f.eks. forskellige boligtypers energiforbrug med hensyn til el, varme og transport? Et afsnit med 7 forskellige familiers beretninger om deres boligform og livsstil med fokus på miljø, energiforbrug og transport En sammenstilling af de 7 familiers forbrug med landsgennemsnit m.v. En række forslag til elevopgaver Data for gennemsnitsforbrug, for sammenhænge mellem indkomst og forbrug, mellem bilejerskab og transportbehov m.v. på de fire områder: El, varme, transport og vandforbrug En række forslag til mulige handlinger for at reducere forbruget af el, varme, transport og vand De enkelte dele af hæftet kan anvendes separat. Hæftet indbyder til jeres egen problembearbejdning og inddrager med sine forslag til opgaver også jeres og jeres lærers egne boligformer og forbrug. Hæftet giver samtidig mulighed for at arbejde med grafiske opstillinger og forståelse heraf. Formålet med hæftet er at give et indtryk af, hvor forskelligt man kan indrette sig - og hvad det betyder for husstandens forbrug af el, varme, transport og vand. Herved udvides forståelsen for, at der er mange og meget forskellige måder at bo på. De 7 eksempler giver mulighed for at inddrage erfaringer og forbrug fra egen bolig, samt foretage sammenligninger bredt i klassen. Hæftets oplysende del giver en lang række data - ligesom der gives forslag til, hvordan husstandene rent faktisk kan reducere deres forbrug af el, varme, transport og vand. 3

5 Energi, klima, fossile brændsler, bolig, livsstil og transport Klima, energiforsyningssikkerhed og økonomi Man kan spørge sig selv om, hvorfor vi overhovedet beskæftiger os med boligformer og ressourceforbrug - især forbruget af energi. Før energikriserne i 1973/74 og 1979, hvor Danmark bl.a. oplevede de meget omtalte bilfri søndage, var der ikke den store fokus på at bygge boliger, som sparede på energien. Oliekrisen i 1979 gav imidlertid anledning til en markant anderledes tankegang. Bygningsreglementerne fik strammet kravene til varmetabet fra bygninger. Efterisolering blev noget, som man begyndte at snakke om, og hele det danske energisystem påbegyndte et skift fra udbredt oliefyring til et såkaldt kraftvarmesystem. Ved at afbrænde kul kunne man producere elektricitet samtidig med, at man brugte spildvarmen fra el-produktionen til at opvarme bygninger gennem fjernvarmesystemer. Denne omstilling af dansk energiproduktion og en indsats for energibesparelser har betydet, at Danmark har kunnet holde både totalt energiforbrug - og forbrug til bygningsopvarmning konstant lige siden. Denne undgåelse af stigning i energiforbruget er sket på trods af, at vores velstand og forbrug er steget kraftigt siden, og på trods af en kraftig stigning i det bygningsareal, som skal opvarmes. Ingen andre lande kan fremvise en sådan solstrålehistorie. Vi kan imidlertid ikke hvile på laurbærrene - det er ikke længere nok, at energiforbrug og CO2-udledning ikke stiger. Det er nødt til at blive reduceret kraftigt. Klimaproblemerne Klimaforandringerne, som i høj grad skyldes menneskelig udledning af de såkaldte drivhusgasser, hvoraf CO2 fra afbrænding af fossile brændsler er den mest betydende, viser sig stadig tydeligere med kraftigere uvejr og nedbør, med et stigende antal orkaner, med temperaturstigninger i klodens varmeste områder og samtidige nedsmeltninger af både gletsjere, indlandsis og Nord- og Sydpolens iskapper, og med manglende regn i klodens næsten-ørkenområder. Forsyningssikkerheden Verdens behov for især olie, gas og kul er kraftigt stigende. EU er her i den uheldige situation, at vi kun har få af disse ressourcer - og derfor må importere langt det meste af EU s olie fra Mellemøsten og Rusland - og langt de meste af EU-landenes gas fra Algeriet, Norge og Rusland. 4

6 Olie- og gasprisen Priserne for fossil energi er kraftigt stigende af forskellige grunde: Kinas vækst medfører et betydeligt ekstra forbrug af olie, kul og gas. Orkaner - især orkanen Katrina i USA i har reduceret olieindvinding og raffineringskapacitet i området. Krigen i Irak har destabiliseret Iraks olieproduktion, Rusland bruger EU s afhængighed af russisk gas som politisk våben og atomkonflikten med Iran har yderligere sået tvivl om olieleverancer herfra. Af alle disse grunde er det nødvendigt med en fortsat og forstærket indsats for at Danmark sparer endnu mere på energien og skifter fra anvendelse af fossile brændsler til vedvarende energi. Bygningers miljø- og klimapåvirkning De bygninger vi bor i har en betydning for en fremtidig bæredygtig udvikling - både for energiproduktionen, transportbehovet, drivhuseffekten, den menneskelige sundhed og opfyldelse af vores sociale behov Bygninger i EU og Danmark står i dag for 40 % af det samlede energiforbrug - hvor især forbruget til opvarmning på kort sigt kan reduceres betydeligt, og på længere sigt kan reduceres med helt op til 80 % af dagens forbrug. Samtidig vil komforten i vores boliger forbedres. Bygningerne har en miljøeffekt, både når de opføres, vedligeholdes og bruges i dagligdagen. I dagligdagen påvirker boligen miljøet ved energiforbruget, som i mange tilfælde er stort og kan være med til at forværre klimaproblemerne. Når man brænder fossile brændsler af, f.eks. ved opvarmning, dannes der CO2, som er en drivhusgas, der er med til at opvarme atmosfæren. Men også ventilationsanlæg, pumper, hårde hvidevarer, TV, computere, belysning og andre elektriske apparater bruger elektricitet, som påvirker miljøet når de anvendes. En tredjedel af Danmarks elforbrug anvendes i husholdningerne. Vandforbruget kan også være et problem. I visse dele af Danmark er der knaphed på vand, f.eks. Sjælland og Fyn. Dette skyldes, at der oppumpes mere grundvand end der dannes. Det store forbrug af vand skyldes bl.a., at mange ikke har vandbesparende toiletter, samt har dårlige vaner f.eks. ved ikke at slukke for vandet, når man børster tænder. Endvidere kan der være miljøproblemer med affaldet, da der mange steder ikke er sorteringsmulighed og for meget affald derfor bliver brændt i stedet for genanvendt. Det er dog ikke kun miljøet, der påvirkes, men også sundheden. Indeklimaet kan påvirkes af f.eks. skadelige kemiske stoffer i bygningsmaterialerne eller de elektriske apparater, som anvendes i hjemmet, og som kan afgive sundedsskadelige stoffer. 5

7 Det er derfor nødvendigt at overveje, hvordan vi kan forbedre de mange eksisterende bygninger. Faktisk kender vi mange af svarene, idet der allerede er bygget en række bæredygtige boliger, med lavt energiniveau, fravær af problematiske stoffer osv. Nogle af disse bygninger er konstrueret anderledes end gængse bygninger, og de stiller ændrede krav til anvendelsen, og dermed den måde man bor og lever på. Forskellige boligformer I Danmark har vi mange forskellige boligformer, som alle har deres fordele og ulemper. Boliger, hvad enten det er parcelhuse, rækkehuse eller lejligheder er sjældent optimalt isoleret. Endvidere er mange parcelhuskvarterer f.eks. bygget med en tilskyndelse til individuel transport, mens tættere byområder appellerer til kollektiv transport, cykling og gang. De forskellige boligformer og måder at bo på påvirker miljøet forskelligt. Da mange af de eksisterende boliger blev bygget, tænkte man ikke så meget over om de var bæredygtige, og derved påvirkede miljøet mindst muligt. Her tænkes både på selve boligen, men også på hvorledes boligen indgår i den samlede samfundsstruktur, f.eks. om det er nødvendigt at have en bil for at købe ind, komme på arbejde, bringe børn i institution og skole samt få fritiden til at hænge sammen. De strukturelle forhold i samfundet har stor indflydelse på, hvor svært det kan være at have en bæredygtig levestil i de eksisterende boligformer især, når det gælder transporten. Her er samfundet i høj grad indrettet med henblik på at borgerne i vid udstrækning anskaffer sig en bil. Især i spredt bebyggelse på landet eller i de store parcelhusområder i randen af byerne kan afstandene være for store til brug af cykel og befolkningstætheden for lille til at en tilfredsstillende offentlig transport kan etableres. I disse områder vil behovet for en privatbil være større end i lejligheder centralt i de større byer. Der er en villighed i befolkningen til at vælge bæredygtige løsninger, hvis betingelserne er i orden. Udfordringen ligger i at fjerne barriererne, som endnu bremser udviklingen. Samtidig med at befolkningen integrerer mere bæredygtige løsninger, er det vigtigt, at der gives plads til nye eksperimenter, for på trods af de positive tendenser, er der stadig for mange barrierer, der blokerer for bæredygtige boformer. Det kan være barrierer inden for lovgivning, økonomi og finansiering, administrative/tekniske områder og i relation til det lokalpolitiske og i forhold til samarbejde med boligselskaber. 6

8 Eksempler på forskellige boligformer De efterfølgende 7 cases repræsenterer ikke et dækkende udvalg af bolig- og familietyper i Danmark, men er medtaget som eksempler på forskellige boligformer og hvilke uhensigtsmæssige forbrugsmønstre, der er ved disse. Endvidere viser case ene en sammenhæng mellem familiens situation med børn, arbejde, institutioner, deres forbrug og deres egne forklaringer på, hvorfor de har valgt, som de har. De 7 interviewede familier bor i: Parcelhus i Lyngby Lejelejlighed i København Andelssamfund i Hjortshøj nord for Århus Rækkehus i Trekroner ved Roskilde Øko-samfund i Torup ved Hundested Rækkehus nær Århus Parcelhus i Odder Vi har udvalgt de 7 familier ud fra venners venner. Alle familierne har børn, men i forskellige aldre. De er udvalgt, så de er spredt geografisk og på boligformer, men vi har ikke haft intention om, at de skulle være repræsentative mht. socialgrupper eller holdninger til miljøspørgsmål. Interviewene er sket ved hjælp af en spørgeguide enten ved direkte fremmøde eller i enkelte tilfælde som telefoninterview. Vi beskriver de syv familiers dagligdag. Herved giver vi et nærbillede af, hvordan familien har valgt at få livsstil og boligform til at hænge sammen i den hverdag, som de lever i. Vi lægger vægt på at videregive de forklaringer på og begrundelser for forskellige valg, som familierne selv giver. Vi fokuserer på energi-, vand- og varmeforbrug samt transport og sammenligner de 7 familiers forbrug med statistiske oplysninger om gennemsnitsforbrug m.v. Herved kan vi indplacere de syv familiers forbrug i en større sammenhæng. For at kunne foretage denne sammenligning angiver vi familiernes energifirbrug til el, varme og transport. Vi angiver deres bils energiklasse (hvis de har bil) og vi beregner, hvor meget familierne påvirker klimaet (i form af CO2 udslip) gennem deres energiforbrug til bolig og transport. 7

9 Parcelhus i Lyngby Familien Larsen bor i et etplans parcelhus på 145 m2 i Lyngby. Familien består af to voksne på 36 og 38 år, og et barn på 4 mdr. Han har en HH eksamen og er direktør i et satellitkommunikationsfirma. Hun er cand.mag. i engelsk og historie og går i øjeblikket på barsel. Før arbejdede hun som webredaktør. De har boet i huset siden Før boede de i Ordrup i en lejlighed med en lille altan og i to etager. De kunne dog godt tænke sig mere plads og kun at bo i én etage, især hvis de skulle have børn. Først så de på hus i Ordrup, men husene var for dyre. Han kommer fra Lyngby, og de kunne begge godt lide byen, så derfor begyndte de at se på huse her. Det vigtige ved valg af huset var, at det var et etplanshus, at der var en god have, som var pæn og ikke alt for krævende, at det var lyst og de følte sig hjemme samt, at der ikke skulle laves for meget ved det. Der var også krav til størrelsen af huset. Huset måtte ikke være mindre end lejligheden, de kom fra, som var 110 m2. Det måtte heller ikke ligge lige op af en motorvej. Boligen er en vigtig del af familiens liv. Familien går op i, at der er hyggeligt og pænt, og de er glade for at bo, hvor de bor. Kvarteret ligger nemlig i nærheden af både by og skov. El Familiens elforbrug ligger på ca kwh om året. De har kun sparepærer to steder, og er bevidste om, at de burde have det i mange flere lamper. Men de synes, det er svært at finde rundt i, og at sparepærerne er meget dyre. De har mange standby knapper tændt, hvilket der er en evig kamp om. Manden vil nemlig gerne have at de er tændte, og når han er hjemme kører computeren også hele dagen. Argumentet er, at computeren ikke har godt af at blive tændt og slukket hele tiden, og at de penge man sparer er så lidt. Det samme er tilfældet med lyset. Kvinden går rundt og slukker lyset efter ham, da hun synes, det er et vigtigt sted at spare. Køleskabet og vaskemaskinen stod i huset, da de flyttede ind og er ikke A++, det samme gælder opvaskemaskinen, som de selv har købt. Da de købte opvaskemaskinen, tænkte de over energiforbruget, men A++ var en lille smule dyrere, og derfor valgte de den anden. Når de på et tidspunkt skal have ny vaskemaskine, vil de gerne have en, der ikke bruger så meget energi, men det er tit prisen, der bliver prioriteret højst. Varme Huset varmes op ved hjælp af oliefyr. De er i tvivl, om de burde få installeret et gasfyr, men det koster mange penge at installere, og de er glade for oliefyret. Varmeforbruget ligger på 2300 liter olie om året. De tænker over at spare på varmen, og de kan heller ikke lide, hvis der er for varmt, så vil de hellere tage en bluse på, hvis de fryser. Der er højst 20 8

10 grader, og i soveværelset er der helt lukket for varmen. Når de lufter ud lukker de for radiatorerne, og hvis de er væk i længere tid skruer de ned for varmen. Endvidere har de en knap på fyret, som gør at man kan slukke for fyret en solrig dag, således at kun brugsvandet varmes op. Den bruger de meget, da de kan spare penge på det. De oplever ikke at der er det store varmetab, da huset er godt isoleret bl.a. med termovinduer, og rockwool på loftet. De har heller ingen problemer med indeklimaet. Transport Familien har to biler, hvoraf den ene er en firmabil. Firmabilen er en Saab, som er to år gammel, og deres egen bil er en Toyota Avensis fra Firmabilen bliver brugt af manden til at køre frem og tilbage på arbejde, og så på selve arbejdet. Arbejdet ligger ved Nordhavn station, og det tager ca. 15 minutter. Deres egen bil bliver brugt, hvis kvinden skal noget i hverdagen med deres lille barn. Før de fik barn, havde de ikke egen bil. De fik bilen, fordi det kan være besværligt at tage det offentlige med en barnevogn. Hvis der i forvejen er to barnevogne i bussen, kan man ikke komme med, og man må vente på den næste bus, ofte går den dog først en halv time efter. De bruger også bilen, hvis de skal købe stort ind, men ellers tager hun barnevognen og går op og køber ind, da der er indkøbsmuligheder i nærheden. Inden kvinden gik på barsel, tog hun de offentlige transportmidler til arbejde, da det var hurtigere, og det var ikke til at få en parkeringsplads, der hvor hun arbejdede. De tænker over, hvad de bruger bilen til, og de prøver at undgå at starte bilen for at købe et par småting, men hvis de skal lidt længere, så tager de bilen. Familiens forbrug af el, vand- og varme El kwh/år Vand 70 m3/år Varme 2300 liter olie/år = 23 MWh Vand Familien bruger ca. 70 m3 vand pr. år. De har ikke vandsparebrusere og kan godt lide at tage lange bade. De prøver at tænke over at spare på vandet ved f.eks. at slukke, når de sæber sig ind, børster tænder og barberer sig. Opvaskemaskine og vaskemaskine fyldes helt op før de sættes i gang, og i haven bruges så vidt muligt opsamlet regnvand til vanding. Affald Familien har ikke affaldssortering, men de samler aviser, glas, elektroniske apparater og kemikalier ind, og kører det på genbrugspladsen. De har det dårligt med at smide det organiske affald ud og er meget interesseret i at få affaldssortering i grundejerforeningen. Andet De har tænkt på, at undersøge fordele og ulemper ved gasfyr nærmere, samt om det kan betale sig at få en lavenergi cirkulationspumpe. Endvidere vil de til at bruge flere sparepærer, få sparebruser og slukke for standby knapperne. Vi tænker nok meget kortsigtet, for hvis det kun er ca kr. om året kan det være ligegyldigt, men der er jo mere i det end det. Men familien synes, det er en jungle at finde rundt i, hvad der er det mest miljørigtige, og hvordan de forskellige mærker adskiller sig fra hinanden. Familien Larsens transport Bil: Toyota Avensis 2.0 Stationcar - fra 1998 Energiklasse: F / 11,1 km/liter benzin Firmabil: Saab stationcar fra 2003 Energiklasse: E / 11,8 km/liter benzin Transport i firmabil 14 km til Nordhavn station De kører ca km årligt i Saab en og km årligt i Toyota en Familien Larsens CO2 udledning Transport: 6,31 ton CO2 Varme: 6,21 ton CO2 El: I alt: 1,95 ton CO2 14,47 ton CO2 9

11 Lejlighed i København Familien Strother bor på Nørrebro i København. Familien består af to voksne på 37 år og to børn på 4 og 7 år. Manden er uddannet cand.scient. og arbejder på en medicinalvirksomhed i Valby. Kvinden er uddannet cand.mag. og arbejder som frivillig nogle timer om ugen, men er ellers på orlov med tabt arbejdsfortjeneste.. Lejligheden er på 145 m2 og ligger i stuen. Ejendommen er fra 1933, men blev totalrenoveret i Familien flyttede ind efter ombygningen i De havde ingen indflydelse på, hvordan lejligheden skulle se ud, og hvilke materialer der skulle bruges. Før boede familien fire gader væk i en andelsbolig, men da deres yngste barn kom til skade og blev multihandicappet, blev det fra kommunens side vurderet at de ikke længere kunne blive boende, da lejligheden ikke kunne gøres handicapvenlig. Kommunen var nu forpligtiget til inden for 20 mdr. at finde en lejebolig i København. Kunne de dog selv finde en inden for kommunegrænsen, og kunne den godkendes som handicapvenlig, betød det, at de selv kunne bestemme, hvor de ville bo. Det lykkedes heldigvis med denne lejlighed. Det vigtige ved valget af den nuværende bolig var, at den var handicapvenlig, dvs. at der var plads til at komme rundt med diverse hjælpemidler, og at den var stor nok til, at det handicappede barn kunne få sit eget værelse. Det var også vigtigt at de udvendige adgangsforhold var i orden, samt at der ikke skulle laves noget ved lejligheden, da de ikke er gør det selv typen. Endvidere var familien glade for det kvarter, de boede i, og de ville gerne beholde det handicapcenter, de var tilknyttet. Det var også vigtigt at børnene ikke fik for langt til børnehave og skole. Den ombyggede lejlighed passede heldigvis til alle kriterierne. For familien betyder boligen meget, og de er meget glade for lejligheden, da der er udsyn og luft omkring boligen. Familiens forbrug af el, vand, varme og gas 10 El 3274 kwh/år Vand 89 m3/år Gas 131 m3/år = 1,2 MWh Varme 20,7 MWh El Familien bruger ca kwh om året, og ved siden af har de gaskomfur. De har ingen sparepærer, da de ikke giver et pænt lys. De har nogle standby knapper, men de prøver at huske at slukke for dem. Fjernsynet bliver slukket hver aften, og computeren slukkes, men video og stereoanlægget står på standby, da stikkene er svære at nå eller i tilfældet med stereoanlægget, også oplader loftliften. Ved køb af nye elektriske apparater, tænker familien over, at de skal være energibesparende, og at de gerne må have flere funktioner, men generelt er de ikke specielt begejstret for elektriske apparater. Familien tænker over at spare på

12 elektriciteten. Dvs. at de slukker lyset i de rum, de ikke er i, og de har ikke apparater kørende, når de ikke bliver brugt. Varme Lejligheden bliver opvarmet ved hjælp af fjernvarme. De tænker over at spare på varmen ved f.eks. ikke at have det for varmt, og skrue ned for varmen når de tager på ferie. Endvidere er der samme temperatur i alle rummene, undtaget i soveværelset. I lejligheden er der også ventilationsanlæg, som genanvender varmen efter den er blevet renset. Genvindingsvarmen gør at indeklimaet er behageligt. Lejligheden er godt isoleret, og ruderne er Velfac. Når de lufter ud, ca. en gang om dagen slukker de dog ikke for varmen. Transport Familien har en Fiat Ducato Combinato dieselbil, som de fik bevilget i forbindelse med at deres yngste barn blev handicappet. At få en bil var ikke et tilvalg, men en nødvendighed. Før ulykken havde de ingen bil, og det var heller ikke noget de overvejede at få. De klarede sig med cyklen. Bilen bliver primært brugt til at transportere det yngste barn rundt og nogle gange til arbejde, og til at køre den ældste i skole, men det er kun hvis vejret er meget dårligt. Desuden bliver den brugt til ferier. Normalt cykler manden og det ældste barn til henholdsvis arbejde og skole. Bilen bliver ikke brugt til indkøb, med mindre det er meget store indkøb. Den yngste har via daginstitutionen kørselsordning, der henter og bringer ham hver dag. Generelt tænker de over, hvad de bruger bilen til f.eks. at det er luksus at blive hentet i skole, og hvis de skal noget i nærområdet, tager de cyklen. Hvis valget står mellem at tage det offentlige og bilen, så vinder bilen dog som oftest. Vand Vandforbruget ligger på 89 m3 om året. De har ikke sparebrusere, men tænker generelt over at spare på vandet. F.eks. med hensyn til længden på badene, og at vandet ikke løber, når de børster tænder. De har ikke haft indflydelse på indkøb af hårde hvidevarer, men de er miljøvenlige. Har også lavtskyllende toilet. Affald I boligforeningen er der ikke affaldssortering. Familien sorterer papir, batterier, glas og ting til storskrald, og de husker at aflevere kemikalier og elektroniske apparater på genbrugsstationen. De prøver også at tænke over, hvad man kan genbruge. Familien kunne godt tænke sig, der var en bedre affaldssortering. De har det bl.a. ikke godt med at smide organisk materiale i skraldespanden. Andet Når familien skal træffe valg, har prisen stor betydning, men også kvaliteten. Hvis de skulle have en mere bæredygtig livsstil, skulle de først og fremmest køre mindre i bil. Familien Strothers transport Bil: Fiat Ducato Combinato 11, 2.0 JDT Årgang: 2004 Energiklasse: G / 11,5 km/liter diesel Transport på cykel / bil 7 km til arbejde i Valby De kører ca km årligt i bilen Familien Strothers CO2 udledning Transport: Varme: El: Gas: I alt: 2,07 ton CO2 1,66 ton CO2 2,05 ton CO2 0,30 ton CO2 6,08 ton CO2 11

13 Bolig i Andelssamfundet i Hjortshøj Andelssamfundet i Hjortshøj består af 70 boliger med 170 mennesker fordelt på fem grupper. Gruppe 1 er 10 ejerboliger i små andelsforeninger, gruppe 2 er en almennyttig boligforening hvor Lejerbo har bygget 20 boliger. Gruppe 3 er 11 ejerboliger, gruppe 4 er 23 almennyttige boliger, og gruppe 5 består af 17 andelsboliger. Gruppernes nummer angiver rækkefølgen på, hvornår husene blev bygget. Til andelssamfundet hører der landbrug med dyr og planteavl. Man kan melde sig ind i andelsgrønsagshaven. Det koster 1350 kr., og man skal lægge 15 arbejdstimer om året. I øjeblikket er der 90 med, og nogle er fra selve Hjortshøj by. Endvidere er der fællesspisning hver dag, det er familien dog ikke med til. Familien bor i gruppe 1. Husstanden består af to voksne på 54 år og 46 år og to børn på 16 og 7 år. Han arbejder som socialpædagog, og hun er køkkenfaglærer på produktionsskolen i Århus. Drengen på 16 er lige gået ud af 10. klasse og skal starte på HTX til efteråret. Huset er fra 1990 og er på 110 m2 plus et uopvarmet toetagers glashus på 30 m2. Hun flyttede ind for 9 år siden, men manden har selv været med til at bygge huset tilbage i opstartsfasen i Dengang var de 10 familier, der hjalp hinanden med at bygge husene. Før boede han i en lejlighed i Århus, men valgte at flytte til Andelssamfundet i Hjortshøj, fordi han gerne ville lidt nærmere naturen og have mere ansvar for, hvordan han levede. Hvis man bor i en lejlighed har man ikke noget ansvar for sit liv, da det hele er sat i system både med hensyn til affald, varme og vand. Det er meget svært at lave om på det, da man bare er en lille brik i systemet. Han vidste, at det kunne gøres på en anden måde og havde lyst til at eksperimentere med, hvordan man kunne bygge samt hvordan man kunne bo mere bæredygtigt. Endvidere valgte han at bo i Andelssamfundet, fordi han gerne ville indgå i et fællesskab. Han var en af de første, der byggede hus. Det var en kæmpe udfordring at bygge med utraditionelle byggematerialer. Huset er lavet af stampet jord, isoleringen er papir og opvarmningen er brændeovn. Tagene er mange steder lavet af galvaniserede palleplader eller bølgeeternit. Det var så utraditionelt, at kommunen spurgte, om de ikke kunne bruge mere traditionelle byggematerialer, da de søgte om byggetilladelse. Familien er meget glade for boligformen, da man har frihed til at vælge sin egen stil. Denne er derfor meget individuel og eksperimenterende, og der er ikke meget, der er ens. Boligen er vigtig og en stor del af familiens identitet. På trods af det, melder tanken om at flytte tilbage til byen sig en gang imellem. Andelsboligformen kan nemlig også føles tyngende. Det 12

14 forpligtende fællesskab med den tætte kontakt til naboerne gør at man sjældent kan gemme sig og den bæredygtige livsstil kræver, at man altid er ansvarsbevidst. Der er dog alt i alt langt flere glæder end sorger. El Elforbruget ligger på kwh om året. I de fleste lamper har de sparepærer. De steder, der ikke er sparepære skyldes, at sparepæren ikke giver tilstrækkeligt med lys.. Det er ikke altid de husker at få slukket for standby knapperne, selv om alle stik er samlet på et sted, og derfor kunne slukkes samtidig. Det er mest ham der går op i at få slukket, hvorimod de andre i familien tit glemmer det og ikke er særlig motiverede. Nogen gange kan det godt føles lidt ensomt i forhold til børnene, når det gælder om at tænke miljøvenligt. Det er meget svært at motivere dem, og det bliver tit gentagelser og noget med pegefingeren. De siger bare ja ja, det har vi hørt. Den ældste søns computer og fjernsyn kører hele dagen, også selv om han ikke er hjemme. Med hensyn til husets elapparater er det ved nyindkøb, et kriterium, at de er energibesparende og alle familiens hårde hvidevarer er da også elbesparende, med undtagelse af køleskabet, som er lidt ældre da det skal være et bestemt mål, for at kunne være i køkkenskabet. De prøver desuden at spare på strømmen ved at slukke lyset i de rum, de ikke er i og tø frostvarer op i køleskabet. Før de fik fryser havde gruppe 1 en fællesfryser, men det er de gået væk fra. Varme Huset bliver varmet op ved hjælp af en brændeovn, og de bruger ca. 4 rummeter brænde om året. Varmen bliver fordelt rundt i huset ved hjælp af luftkanaler op til 1. sal. Der er altid lidt koldere på 1. sal end nede i stuen, men det har ikke den store betydning, da der kun er soveværelser. De lufter ud ca. en gang om dagen i omkring 5 minutter. De synes huset er meget tæt, men det er også bygget til at være det. Endvidere er det også meget tørt, hvilket skyldes at der ikke er nogen plastikmembran, og derved kan fugten vandre hurtigt ud gennem væggen. Dette er også årsagen til at der heller ikke er kondensvand, selv om det er meget tæt. Da de byggede huset, var det et bevidst valg ikke at vælge en plastikmembran, da de mente, at det ville være ligesom at bo i en plastikpose. Dog er huset næsten for tørt, da man får udtørrede slimhinder. Efter debatten omkring hvor meget brændeovnes små partikler forurener, er de begyndt at overveje i stedet at få en masseovn, der er bygget af mange mursten og derfor opsamler varmen fra brændet og afgiver det langsomt til rummet. Transport Familien har én bil. Det er en Peugeot 306 fra De købte bilen, da den var 4-5 år gammel. Kravene til bilen var, at de alle sammen skulle kunne være i den, og den skulle køre langt på literen. Han bruger bilen til at køre frem og tilbage på arbejde i Hadsten, der ligger 18 km væk. Hvis han skulle tage det offentlige, ville det betyde at han skulle via Århus, Familiens brug af el, vand og varme El kwh/år (inkl. varmt vand) Vand 86 m3/år Varme 4 rm. brænde = ca. 4,2 MWh Familiens transport Bil: Peugeot 306 SR 4 døre Årgang: 1996 Energiklasse: D / 14,0 km/liter benzin Transport i bil 18 km til arbejde i Hadsten Kører ca km årligt i bilen Yderligere i bus 12 km til Århus 13

15 da der ikke går noget offentlig transport på tværs. Det ville tage halvanden time, hvor imod det kun tager 20 minutter i bil. Hun tager bussen til sit arbejde i Århus. Der er ca. 12 km, og det tager tre kvarter. Ellers bruger de bilen til at handle ind i, transportere børn til diverse ting samt køre på familiebesøg. Det yngste barn, der stadig går i skole, tager bussen. De tænker ikke så meget over, hvad de bruger bilen til. I Andelssamfundet er der en delebilsordning, men det er ikke noget, de har overvejet, da de skal bruge en bil hver dag til og fra arbejde. Hvis de blev medlem, ville det blive nummer to bil, hvilket ikke er særligt miljøvenligt. Vand Familien bruger 86 m3 vand om året. De tænker meget over at spare på vandet, og vandbesparende foranstaltninger blev inkluderet i konstruktionen af huset. Det varme vand opvarmes med el, hvilket betyder, at der ikke er særligt meget varmt vand, og at man derfor kun kan tage korte bade. Endvidere har de sparevandhaner og brusere. De fylder opvaskemaskinen op før den bliver sat over, og de har en miljøvenlig vaskemaskine med vandbesparende programmer. Da huset blev bygget, var det med muldtoilet, som slet ikke bruger vandskyl. De nedlagde dog muldtoilettet, fordi det var for stort et arbejde og de ikke kunne finde løsninger på de relaterede problemer, f.eks. at der kom bananfluer i huset. Alt arbejde med at få kørt urinen ud på pilemarken og efterkomposteringen skulle gøres i fritiden. Det kunne være svært at få hverdagen til at hænge sammen, så efter at have arbejdet med at finde på løsninger i 6 år fik de et almindeligt lavtskyllende toilet. Her ville det have været rart, hvis der havde været lidt opbakning fra det offentlige omkring at forske i at finde en løsning på muldtoilet problemet. Hvis der havde været det, ville de stadig have haft muldtoilet i dag. Familiens CO2 udledning Transport: 1,9 ton CO2 fra bil og 0,5 ton CO2 fra bus Varme: 0 ton CO2 El: 3,94 ton CO2 I alt: 6,34 ton CO2 Affald Andelssamfundet sorterer deres affald. De har lavet en affaldsstation, hvor man kan sortere batterier, elektronik, metal, pap, papir og husholdningsaffald. Husholdningsaffaldet kommer ind i en stor hønsegård, og det som hønsene ikke spiser, bliver komposteret. De kører også selv affaldet fra affaldsstationen på genbrugspladsen. Andet Manden i familien synes at opbakningen til at tænke anderledes og eksperimenterende mangler i det brede samfund, Dog er en af de spændende effekter af Hjortshøj andelssamfund, at den bæredygtige byggemåde er overført til de almennyttige boliger, hvor de bæredygtige byggemetoder er blevet industrialiserede. For ti år siden var der stor interesse fra forskellige boligforeninger. De kom og så, hvorledes man kunne bygge, så man i det daglige forbrug kunne spare på el, varme og vand, men interessen er forsvundet. Det folkelige engagement og ansvar er gledet tilbage på de offentlige institutioner. Det er besynderligt under en liberal regering. Folkelighedens fokus er flyttet til friværdi og forbrug.. 14

16 Rækkehus i boligforening i Trekroner Familien Damkjær består af to voksne på 32 og 35 år samt to små børn på 2 og 5 år. Forældrene er uddannet henholdsvis cand.mag. i samfundsfag og historie og cand.mag. i dansk og historie. Den ene arbejder i Høje Tåstrup og den anden i Brøndby. De bor i en boligforening kaldet Absalonshave, som består af 23 ejerboliger bygget som rækkehuse plus et fælleshus. I boligforeningen bor der både familier med og uden børn. Det er et moderne fællesskab, hvor fællesspisning er et af samlingspunkterne. Bæredygtighed er et nøgleord, men det er ikke et økologisk bofællesskab. Det tilstræbes, at hverken de fysiske rammer, dvs. husene eller familiernes daglige gøremål så som rengøring, tøjvask etc. belaster miljøet. Der var flere grunde til at familien valgte at flytte fra deres rækkehus i Valby til Absalonshave. En af dem var, at de gerne ville bo sammen med andre mennesker, og derved få de fordele der er ved at være fælles om tingene. Men også muligheden for at komme uden for byen trak. Her er der mindre forurening, og de havde råd til at bo i noget byggeri, der er i en bedre standard, end det man kan få for samme penge i København. Beslutningen om at bo i et bofællesskab skyldes også, at de synes, det er vigtigt for børnene at lære at være en del af et fællesskab. De havde i længere tid prøvet at finde et bofællesskab i nærheden af København, men kunne ikke finde et. Familien gik derfor sammen med en gruppe mennesker om at bygge deres eget bofællesskab i Trekroner. I hele processen har de været mellem familier, som har diskuteret, hvad det var for et bofællesskab, de ville have og derved også, hvor bæredygtigt det skulle være. Der var nogen, der synes, det skulle være meget bæredygtigt, og andre ville flytte i bofællesskab, fordi det var billigere at bo flere sammen. At så mange mennesker har været med i processen, har givet gode diskussioner omkring, grundlaget for boligfællesskabet, værdier osv. Husene er ikke konsekvent bygget af miljøvenlige materialer, men det er tilstræbt. Efter to års planlægning flyttede familien ind i huset i juli Boligen er vigtig for familien. Den skal være æstetisk flot og være lavet af gode materialer. Alle husene er arkitekttegnede og placeret, så de passer ind i landskabet, det har været vigtigt for familien. Med hensyn til lokalområdet, så er der blevet bygget skole og daginstitution med grøn profil. Derimod er der ingen indkøbsmuligheder. Dette er dog ikke noget problem da familien er tilmeldt fællesspisning og derfor ikke køber så meget ind. Da husene er nybyggede findes kun forbrugsafregninger fra en periode af 2005, hvorfor vi efter bedste evne har omregnet dette til et årsforbrug. 15

17 Familien Damkjærs el, vand og varme El 2300 kwh/år Vand 120 m3/år Varme 8,0 MWh - heraf de 6 til varmt vand Familien Damkjærs transport Bil: Toyota Yaris 1.0 Energiklasse: A / 18,5 km/liter benzin Transport i bil 20 km til arbejde i Brøndby Transport i tog 32 km til København De kører ca km årligt i bilen Familien Damkjærs CO2 udledning 16 Transport: 2,22 tons CO2 fra bil 0,85 tons CO2 fra tog Varme: 0,65 tons CO2 El: 1,50 tons CO2 I alt: 5,22 tons CO2 El Elforbruget er rimeligt. De fleste steder har familien sparepærer, men der er steder, hvor de ikke passer, fordi de er for store til lampen. Endvidere har de kun standby-knappen tændt på fjernsynet. De andre steder f.eks. stereoanlægget slukker de på kontakten. I forbindelse med huskøbet har de været ude og købe hårde hvidevarer. Køleskabet er et A++, men ved køb af ovn, vaskemaskine og opvaskemaskine har de tænkt over, hvor meget el de bruger, men har ikke vidst, hvad de skulle se efter, eller hvilke mærker der var mest miljøvenlige. Familien tænker over at spare på energien, og de opdrager børnene til at slukke lyset i de rum, hvor de ikke er. De har hverken fjernsynet eller computeren kørende hele tiden, men tænder, når de skal bruges og slukker bagefter. Familien er faktisk ikke vilde med elektriske maskiner, f.eks. bruger manden ikke en elektrisk barbermaskine, men skraber, og de har ikke mange elektriske køkkenmaskiner. Varme Huset bliver opvarmet ved hjælp af fjernvarme. Det stod i lokalplanen, at boligerne skulle tilsluttes fjernvarmeanlægget, og det har ikke været et diskussionsemne undervejs i planlægningsprocessen. Det er egentligt først bagefter, de har tænkt over, om de skulle have søgt om dispensation. Der er ingen af husene, der har brændeovne. Vinduerne i huset har lavenergiruder, og huset er bygget i træ og er godt isoleret. Der er et stort vinduesparti, hvor der er cirkulationsvarme (konvektorkrave), som skulle isolere og fordele varmen bedre. Generelt synes familien, at huset er godt isoleret. Der er ikke dug på vinduerne, og det trækker ikke. Der er ingen rum i huset, hvor der er helt slukket for varmen, men der et lidt forskel mellem rummene. Transport Familien købte en brugt bil, da de flyttede til Absalonshave. Bilen er en Toyota Yaris 1.0 og kører ca. 17 km på literen. Valget af at købe en bil blev diskuteret meget, men da de fik et godt tilbud fra et familiemedlem, slog de til. Indvirkende på beslutningen var også at bilen kørte langt på literen. Hvis de skulle have været ude og købe bil på almindelige vilkår, havde de muligvis ikke fået bil. Da de boede i Valby, havde de ingen bil, da behovet ikke var til det. Inden de købte bil, overvejede de også at gå med i delebilsordningen, men det kunne ikke betale sig da, de skal bruge en bil alle hverdage. Dette skyldes at hun bruger bilen til at køre til og fra arbejde. Det er nemlig svært at komme til Brøndby fra Trekroner med offentlige transportmidler. Ellers bruges bilen, når der skal købes stort ind en gang om ugen. Da de boede i Valby, brugte de deres cykeltrailer til at købe ind i. Manden tager det offentlige til arbejde. Han cykler til stationen og tager derfra toget ind til Høje Tåstrup. Familien tænker meget over, hvad de bruger bilen til. Børnene bliver ikke kørt rundt til deres fritidsinteresser, og

18 hvis familien skal noget i området tager de cyklen - også fordi det er sundere end at tage bilen. Endvidere bliver børnene hentet på cykel. Børn har godt af at lære, at man ikke bliver kørt alle steder hen. Vand Familien har sparebrusere og tænker over at spare på vandet, f.eks. lader de ikke vandet løbe, når de børster tænder eller skræller kartofler. Deres toilet er også lavtskyllende. Affald I øjeblikket sorterer de pap, papir, glas, kemikalier mv., men de vil gerne have en mere omfattende sortering. I boligforeningen er der nedsat en grøngruppe, som undersøger hvad det kræver og koster at få udvidet affaldssorteringen. Desuden startes der snart en kompostering af organisk affald. Familien kører malingrester samt udtjente elektroniske apparater til genbrugsstationen og tænker over, hvad der kan genbruges. Det forekommer tit, at når der er noget man ikke selv kan bruge, så kan en af de andre familier eller fælleshuset bruge det. Også daginstitutionen er interesseret i alt, hvad der kan genbruges lige fra pap til gamle lamper. Dette skyldes, at daginstitutionen arbejder med en speciel pædagogik, Remida, som går ud på at lære børnene at genbruge ressourcerne, og de ting børnene leger med er alle genbrugsting. Andet Den offentlige transport til Trekroner er ikke optimal, da der kun er halvtimesdrift. Familien kunne godt ønske sig flere togafgange og gerne et S-tog til Roskilde, som stoppede på Trekroner station. Den grønne gruppe er i gang med at se på, hvordan boligforeningen kan blive mere bæredygtig f.eks. i forbindelse med energiforbrug, produkter osv., men ellers oplever familien i deres hverdag ikke de store barrierer i deres forsøg på at leve mere bæredygtigt. Det er bevidste valg vi træffer, men ikke altid de mest miljøvenlige valg. Det er en afvejning mellem hvad der fungerer i hverdagen og miljøhensyn. 17

19 Hus i Øko-samfundet i Torup Familien består af to voksne på 37 og 30 år og et barn på 4 år. Han er uddannet biolog og arbejder som lærer på en friskole i Rørvig og hun er udannet ergoterapeut og arbejder som ergoterapeutlærer i Frederiksværk. De har boet i Dyssekilde i Torup siden 2002, hvor de startede med at bygge deres hus. Øko-samfundet er en udvidet grundejerforening, som disponerer over et stykke land, der er delvis land- og byzone. Der er 73 husstande, hvoraf 22 er lejemål, og resten er ejerboliger. Nogle af boligerne er rækkehuse, og nogle er enkeltstående huse. De sidste grunde er lige blevet solgt, og der er ved at blive bygget huse. De første ideer omkring Dyssekilde som et vegetarisk, økologisk og spirituelt landsbysamfund begyndte at spire i Det var et sejt træk at blive enige om en fælles ideologi, og den har også flyttet sig fra de første ideer. Økosamfundet købte gården der hørte til deres jord i 1992, og den er lige blevet solgt til Lilleskolen. Så nu er der både skole, børnehave og forsamlingshus, og de er ved at bygge et fælleshus. Før de flyttede til Dyssekilde boede de om sommeren i et kolonihavehus i Roskilde og om vinteren i et kollektiv i Hellerup. Beslutningen om at flytte skyldes, at kollektivet i Hellerup var for småt, og de var trætte af at flytte hvert halve år. Endvidere var de også begyndt at tænke på at få børn, og ville derfor gerne have noget større. I starten så de på hus i nærheden af København og Roskilde, men det var alt for dyrt. Så fandt de Torup som virkede som et rart sted og en god kombination mellem, at man havde sit eget hus og et udvidet fællesskab. Det lød som en kombination af kolonihaven og kollektivet. Samtidig levede det op til deres økologiske interesser. På det tidspunkt, da de så efter et andet sted at bo, havde han fået job i Genbyg inde på Nørrebro og begyndt at interessere sig meget for økologisk byggeri og bæredygtige byggematerialer, og havde kontakt med en masse selvbyggere. Han var derfor meget interesseret i at komme i gang med at bygge sit eget hus. På de første tegninger var deres træhus snegleformet, men efter at have rådført sig hos forskellige folk, der havde prøvet det før, blev huset mere og mere firkantet, og det gik fra at være 160 m2 til 110 m2. Siden huset blev færdig i 2003, har de fået lavet et depot, værksted og et halvtag til cykler. Endvidere bliver der konstant forbedret døre og vinduer. Vinduerne bliver renoveret, ved at tage glasset ud, tage al malingen af og alle stifter ud osv. Da der er bestemte miljøkrav til boligerne forsøger de at lægge sig op ad retningslinierne for økologisk byggeri. Man må f.eks. ikke nedgrave olietanke eller fyre med fossilt brændsel og der skal isoleres bedre end gældende lovkrav. 18

20 Da familien flyttet til Dyssekilde i 2002, boede de det første år i en skurvogn, mens de byggede huset. De ejer kun grunden under huset og har derfor ikke egen have, men har inddraget et mindre stykke af fællesarealet til rutebede m.v. De er overordnet meget glade for at bo der. Der er søde naboer og masser af legekammerater til datteren. De har fællesspisning en gang om ugen, og laver fællesaktiviteter. Der er f.eks. frivillige arbejdsgrupper, hvor man mødes på kryds og tværs, og der er medlemsmøder hvert kvartal. Af og til kan det også bliver for meget for familien, og de får lyst til at trække sig lidt tilbage, men generelt er de glade for at bo der. Det er rart at have indflydelse på det område, hvor man bor, synes familien. Herved føler man også et større ansvar overfor, hvordan det bliver brugt og hvordan det skal se ud i fremtiden. De skal f.eks. til at bygge et nyt pilerensningsanlæg, lave legeplads samt dyrke grøntsager på et af de tilhørende arealer. El El forbruget ligger på ca kwh om året. De har elsparepærer i alle lamper undtagen halogenlamperne, og da de købte deres elvandvarmer, var de bevidste om, at den kun skulle køre på 220 volt. Vandet bliver varmet op ved hjælp af solfanger og deres masseovn. De tænker på at spare på el og de har overvejet at få sat solceller op på taget. Når de køber elektriske apparater er de også energibevidste og spørger til elforbruget. Senest har de købt en computer, hvor de specifikt spurgte til energiforbruget. Varme Huset bliver varmet op ved hjælp af masseovn. Her bruger de ca. 10 kasserummeter om året. Der bliver kun fyret op en gang i døgnet, med mindre det er meget koldt. I huset er der ikke ens temperatur. På første sal er der lidt varmere end i stuen, fordi varmen stiger til vejrs. Det skyldes at de ikke har indbygget en varmefordeler i huset. De tænker ikke over at spare på varmen til daglig. Huset har været meget utæt på grund af brugen af brugte døre og vinduer, og det har været en kamp at få tætnet dem. Nu har de dog fået forsatsruder i energiglas. Tidligere var der bare enkelt glas i de gamle palævinduer. De mangler stadig at få renoveret tre vinduer. Huset har også stadig små sprækker hvor træværket krymper og halmballerne sætter sig. De bliver fyldt ud hver sommer, men de håber på, at det snart stopper. Endvidere kan huset af og til også blive for tørt, men det hjælper efterhånden, som de får tætnet huset, så mindre frisk kold luft kommer ind den vej. Sidste vinter målte de luftfugtigheden til 20 % og i år er den ca %. Familiens el-, vand- og varmeforbrug El 4000 kwh/år Vand 37 m3/år Varme 10 rummeter brænde = 10,5 MWh Transport Familien har ikke egen bil, men de er med i en delebilsordning. Her er de 12 andele til tre stationscars. Den delebil, de bruger er en Skoda Fabia dieselbil, der kører 21,5 km/liter. Delebilerne må ikke bruges til arbejde. Familien bruger bilen til at besøge familien i Roskilde, hvis de skal købe meget, samt få gange hvis han har møder i 19

21 Rørvig om aftenen og færgen ikke sejler så sent, for så må han køre nedenom Holbæk. Til arbejde har de ikke brug for en bil. Manden cykler til færgen og cykler igen fra færgen til arbejdet, der er ca. 25 km. Kvinden cykler på arbejde i Frederiksværk, hvortil der er ca. 8 km. De tænker over ikke at bruge bilen så meget. Hvis der ikke havde været delebilsordning, ville de dog have købt en bil, da det er svært at undvære en bil på landet. Familiens transport Bil: Delebil Skoda Fabia Energiklasse: A / 21,5 km/liter diesel Transport i bil fritid km årligt Transport på cykel og færge 25 km til Rørvig Transport på cykel 8 km til Frederiksværk Vand Familien bruger ca. 37 m3 vand om året. Det meget lille forbrug skyldes, de er med i et fællesvaskeri, og de har komposttoilet, som sparer rigtig meget på vandet. Vaskemaskinerne i vaskeriet er A++, og de har også opvaskemaskine, som ligeledes er A++. De har valgt ikke at få en sparebruser, men en stor gammeldags bruser, da det er en luksus de ikke vil undvære. De tænker over at spare på vandet, ved at fylde opvaskemaskinen op før den bliver sat over og lader ikke vandet løbe unødvendigt. Til havevanding bruger de opsamlet regnvand. Affald Familien har affaldssortering. I huset sorterer de organisk affald, almindeligt affald, dåser, pap, flasker, knust porcelæn, batterier og elektriske apparater. Dyssekilde har også en fælles affaldsstation, hvor der er nogen der kører affaldet på genbrugsstationen. Dagrenovation henter organisk affald og det almindelige affald. Andet Familien finder det problematisk, at man ikke kan få dispensation fra kommunen til at blande land- og byzone, så man kan have dyrehold tæt på bebyggelsen. De er med i et hønsehold, men da det ligger et par hundrede meter væk, får man ikke lige gået ned med sit organiske affald eller hentet æg. Familien har også lige fået tilbudt at de kunne købe miljørigtigt el, men det er dyrere end den almindelige, og det mener familien ikke kan være rigtigt. De mener, man bør belønne dem, der laver miljørigtige bestræbelser. Det kunne f.eks. være billigere forsikringer eller lavere ejendomspriser, hvis man valgte at bygge bæredygtigt. I grundejerforeningen får man rabat, hvis man laver komposttoilet i stedet for et almindeligt. Familiens 20 CO2 udledning Transport: 0,9 ton CO2 (anslået) Varme: 0 ton CO2 El: 2,1 ton O2 I alt: 3,0 ton CO2 Endvidere burde der være mere oplysning om bæredygtigt byggeri, da det kan være svært at vide, hvor man skal gå hen og finde oplysninger. Der skal mere initiativ til fra det offentliges side. Det er ikke dyrere at bygge bæredygtigt, det er bare mere besværligt, fordi det kan være svært at finde nogen, der ved nok om det. Udover miljøfordelene, så bidrager øko-samfund som Dyssekilde også til at holde liv i uddøende landsbyer. som Torup. Den har nemlig fået mere socialt liv, en børnehave, en skole og ikke mindst beholdt sin Brugsforening.

22 Rækkehus nær Århus Familien Skov består af fire medlemmer på 36, 35, 3 år og en på 6 uger. Af uddannelse er de hhv. skolelærer og cand.scient. biolog, og de arbejder begge inde for deres fag. Familien bor i et andelsrækkehus på 90 m2 med en lille have til. Rækkehuset er fra 1991, men de har kun boet der i 3 år, og har ikke lavet nogen forbedringer i den tid. Andelsforeningen består alt i alt af 18 rækkehuse fordelt på to rækker. Familien boede før i en lejlighed inde i Århus by. Da de ventede deres første barn, ville de gerne have mere plads. Da de begyndte at se efter en ny bolig, var der en lang række ting, de gik efter. Det skulle være et hus, der havde stil, god beliggenhed og gode udenoms arealer. Samtidig skulle prisen også være rigtig. Ønsket var et rigtigt hus, med en stor have, god udsigt og udhus til. Alle kravene er ikke blevet opfyldt, men prisen var god, huset var til rådighed da de skulle bruge det, og beliggenheden tæt nok på Århus. Der hvor de bor nu er der kun en lille have til, men der er dog fællesarealer, som de bruger meget, og det fungerer ud over alt forventning. Overordnet er kvarteret nord for Risskov et godt kvarter, men rækkehuset ligger i den dårlige del af Risskov. Man skal igennem bilbyen og et halv-industrikvarter for at komme dertil. Endvidere har hele området været vådområde, som nu er fyldt op af jord fra entreprenørvirksomheder. Når de graver i haven, kommer der ledninger, murbrokker og alt muligt andet op. Det virker meget skræmmende og ubehageligt. Derfor har familien heller ikke køkkenhave, og det er svært at få noget til at gro, selvom de har fået kørt 1 2 meter jord på. De har dog en køkkenhave et andet sted i nærheden af, hvor de bor. Naboskabet har været en positiv overraskelse. I og med at det er en andelsforening er der lagt op til, at man skal snakke med hinanden, hvilket ikke var noget, de havde lagt vægt på ved valg af bolig. Men det har vist sig, at det er noget af det, de godt kan lide ved at bo der. Da rækkehuset, hvor de bor nu, ikke lever op til mange af de krav, de har til et hus, er det bare et sted, de bor for en periode. De har dog allerede boet der længere tid, end de havde regnet med. Så totalt set er de glade for at bo der. Hvis de selv kunne vælge, ville de dog gerne bo tættere på Århus. I et stort lidt ældre hus med en stor have, hvor der kan være køkkenhave, og plads til at børnene kan lege. El Elforbruget ligger på 3483 kwh om året, og de bruger sparepærer de steder, hvor det kan lade sig gøre. De steder, de ikke har sparepærer, skyldes det, at lampen ikke er lavet 21

23 til det. Det drejer sig om 1-3 lamper. Deres fjernsyn og anlæg står på standby, ellers bliver de resterende standby knapper slukket. De er bevidste om at slukke for standby knapperne, og det irriterer dem, at de ikke husker at slukke for fjernsynet og anlægget. Det skyldes, de skal ned bag en reol og slukke. Endvidere har de lige købt ny vaskemaskine, køleskab og fryser, som er elbesparende, hvilket var et af kravene ved køb af nye hårde hvidevarer. Det gik dem på, at kompressoren i det gamle køleskab kørte næsten hele tiden og derved brugte meget strøm. Desuden hiver de opladerne ud af stikket, når de ikke bruges, og de slukker lyset i de rum, de ikke opholder sig i. Dog kører computeren hele dagen, hvis de er hjemme. Varme Rækkehuset varmes op ved hjælp af fjernvarme, og de bruger ca kwh om året. De prøver at spare på varmen ved at regulere termostaterne, så det ikke kun er én radiator, der varmer hele rummet op, og de slukker for varmen, når de lufter ud. De har ikke samme temperatur i alle rummene, men der er ingen rum, der slet ikke er varme i. Generelt synes de, at huset er for tæt. Der dannes nemlig kondensvand i kanten af alle termovinduerne, som de har svært ved at slippe af med. Familien Skovs el-, vand- og varmeforbrug 22 El 3484 kwh/år Vand 74 m3/år Varme 5,0 MWh fjernvarme Transport Familien har en Ford Mondeo fra Manden bruger bilen til at køre til og fra arbejde. De 9 km tager 1 2 time om morgen pga. kø og 15 minutter om eftermiddagen. Manden føler at bilen er en nødvendighed, da han tit har ting med frem og tilbage og skal bruge den til møder og lign. i løbet af dagen. Endvidere er det også nemmere, når han skal bringe deres datter på 3 år. Kvinden cykler eller tager bussen på arbejde. Hun har 8 km, og det tager ca. 1 2 time. Endvidere bruger de bilen til at hente og bringe børnene i daginstitutionerne, samt til indkøb, fritid og ferie. Det er både til de små og store udflugter, de bruger bilen, og det nyder de meget, og har ikke tænkt sig at ændre på det. Det er også mere praktisk at købe ind i bilen, da hele familien skal med, og indkøbsmængden er stor. De overvejer derfor ikke at bruge bilen mindre. Familien Skovs transport Vand Familien bruger ca. 74 m3 vand om året. De tror, de har sparebruser, men de har lige hørt, at nogle sparebrusere slet ikke er sparebrusere, så de skal ud og købe en ny for at være helt sikre. Endvidere har de lige købt ny vaskemaskine blandt andet for at spare på vandet, og de har ingen opvaskemaskine. Bil: Ford Mondeo Stationcar, 2.0 Årgang: 2000 Energiklasse: D / 12,5 km/liter benzin Transport i bil 9 km til arbejde i Århus Transport i bus (1 2 gang) 8 km til Århus Kører ca km årligt i bilen Affald De har ikke affaldssortering, men det var noget, de gerne så var der. De husker at aflevere elektriske apparater og kemikalier på genbrugsstationen, og de sorterer pap, papir og glas.

24 Andet Familien synes, at der er langt til en butik, der har et ordentligt udbud af økologiske varer. Endvidere skal der mere fokus på bæredygtige byggematerialer i byggemarkederne. Da de skulle have lavet et hegn rundt om haven, vidste det lokale byggemarked ikke, hvad der var mest miljøvenligt trykimprægneret træ eller ej. Jeg synes, flere gange jeg har oplevet, at når man prøver at få råd af håndværkere eller byggemarkeder om mere miljøvenlige alternativer, så er branchen meget konservativ. For at gøre deres nuværende bolig mere bæredygtig skulle vinduerne skiftes ud til lavenergivinduer, og isoleringen forbedres. Det er elementbyggeri, og de har det mistænkt for, at det ikke er isoleret helt ud til vinduesrammen. Familien Skovs CO2 udledning Transport: 5,84 ton CO2 Varme: 0,40 ton CO2 Elforbrug: 1,83 ton CO2 I alt: 8,07 ton CO2 23

25 Parcelhus i Odder Familien består af fire personer. To voksne på 37 og 39 år og to børn på 11 2 og 5 år. Manden er uddannet cand.scient. og arbejder i Århus. Kvinden er uddannet pædagog og arbejder på kontor i Odder. Huset er et etplanshus fra 1971 og er på 188 m2. Familien har boet i huset i 2 år og har siden fået nye energiruder i hele huset. De har isoleret hele loftet med rockwool, fået nye tagrender og fået lagt nyt tag på garagen. De valgte at få nye energiruder og få lagt rockwool ud på loftet for at spare på energien. Før boede familien i et lille hus i Brabrand i nærheden af Århus. De ville dog gerne have noget større, men havde ikke råd til at købe noget i lokalområdet. At det blev Odder, de flyttede til, skyldes, at de kendte og kunne lide området, samt at husene var billigere. Da de kiggede på hus, havde de forskellige krav. Det skulle have en vis størrelse, der skulle ikke laves alt for meget ved det, det skulle ligge tæt på en skole, som der også skulle være stier hen til, der skulle være indkøbsmuligheder i nærheden, men det måtte ikke ligge for tæt på en stor vej, og prisen skulle være den rigtige. Huset, de bor i nu, har levet op til alle kravene. Kvarteret, de bor i, er også godt. Der er mange børnefamilier, og det er hverken et rigmands- eller et fattigdomskvarter. For familien er boligen en vigtig del af deres liv, og de er glade for at bo, hvor de bor nu. Hvis de kunne vælge helt frit uden at tænke på prisen, skulle det dog være i et nyt hus i nærheden af Århus, da de ikke gider lave så meget ved huset. El El forbruget ligger på 3500 kwh om året. Familien har sparepærer i næsten alle lamper undtagen dem, hvor der ikke kan sidde en på grund af størrelsen. Standby knapper prøver de at huske at slukke. Deres satellit modtager og video slukker de altid, men deres trådløs netværk er ikke altid slukket. De hårde hvidevarer, de selv har skiftet ud, er A++, så som vaskemaskine og opvaskemaskine, men dem der stod i huset, da de købte det, er det ikke. De tænker over at spare på elektriciteten ved at slukke lyset, der hvor de ikke opholder sig osv. Computeren kan dog godt stå tændt en hel dag, selv om den ikke bliver brugt hele tiden. Varme Husets primære varmekilde er oliefyr, men de supplerer med brændeovn og elradiator. De bruger ca liter olie om året. hvilket er forholdsvis lavt for et hus i den alder og størrelse. Elradiatoren bruges i køkkenet om morgnen. De 24

26 skruer ned for varmen om natten, om morgenen tænder de for elradiatoren for at få lidt varme, mens de spiser morgenmad. Brændeovnen bliver der tændt op i, når de kommer hjem fra arbejde om eftermiddagen. Den kan varme ca. halvdelen af huset op. De brænder enten træ eller briketter af i brændeovnen samt evt. papaffald, men undgår ting som glittet papir. De tænker meget over at spare på varmen, og har derfor kun varme i de rum, de bruger. I stuen er der om natten en gennemsnitstemperatur på grader. De skruer også ned for varmen, når de lufter ud. Efter at de har fået nye lavenergiruder og isoleret loftet, er huset blevet tæt, før var det meget utæt. Transport Familien har en Opel Astra Stationcar 1.6, som de købte brugt i Bilen er fra Kvinden bruger bilen til at køre på arbejde i og til at hente og bringe børnene. Der er ca. 6 km til arbejdet. Manden tager offentlig transport på arbejde 3 dage om ugen. Der er ca. 35 km, og det tager 11 2 time. Den lange rejsetid skyldes, den dårlige transportforbindelse til Århus. Selv om det tager lang tid at komme på arbejde med de offentlige, kan det være en fordel frem for at køre i bil, da det er behageligt bare at kunne købe en billet, og så skal man ikke tænke på mere. Den lange transporttid er dog samlet set et stort minus, men et kalkuleret kompromis. Familien prøver at begrænse brugen af bilen, både på grund af slitage og benzinforbrug. Familiens el-, vand- og varmeforbrug El 3500 kwh/år Vand 120 m3/år Varme 1650 liter olie = 16,5 MWh + brænde Vand Familiens vandbrug er på ca. 125 m3 om året. De har ikke vandsparebrusere eller lavtskyllende toilet. Familien lader dog ikke vandet løbe uden grund og prøver at tage korte bade. Endvidere er både deres vaskemaskine og opvaskemaskine vandbesparende, hvilket var et krav, da de købte dem i sin tid. Affald Familien har ikke affaldssortering. De har dog en papirskraldespand tilknyttet husstanden. Flasker, kemikalier, elektroniske apparater osv. kører de på genbrugspladsen. Da de boede i Brabrand, havde de affaldssortering. De gik meget op i at sortere affaldet som det blev påbudt af kommunen, men hvis det ikke virker, gider de ikke bruge tid på det. De tænker over at genbruge ting, f.eks. ved at købe brugt børnetøj. Det skyldes dog mest, at det er billigere. Andet Familien kunne godt tænke sig at bruge mindre varme, samt at huset var mere energirigtigt, men det mener de ikke, at man rigtig kan lave om på nu. Vi har gjort det, man kan gøre inden for en rimelig grænse. Hvis isoleringsgraden skal forbedres yderligere vil det blive meget dyrt, og vil aldrig kunne betale sig økonomisk. Familien ser sig selv, som havende et fornuftigt forhold til ikke at forurene for meget, men de går ikke specielt meget op i økologi og lign. Faktisk kan det nogen gange være omvendt af økonomiske årsager. Familiens transport Bil: Opel Astra Stationcar 1.6 med 5 døre Årgang: 1998 Energiklasse: D / 13,9 km/liter benzin Transport i bil 6 km til arbejde Kører ca km årligt i bilen Yderligere offentlig transport til Århus 35 km Familiens CO2 udledning Transport: Varme: Elforbrug: I alt: 3,40 ton CO2 4,45 ton CO2 1,84 ton CO2 9,70 ton CO2 25

27 Vurdering af de 7 eksempler Indpasning af el forbrug i forhold til landsgennemsnit for parcelhuse Kilde til baggrundsforbrug: Statens Byggeforskningsinstitut 2005:12 Husholdningers elforbrug hvem bruger hvor meget, til hvad og hvorfor? 26

28 Vurdering af de 7 eksempler Indpasning af el-forbrug i forhold til landsgennemsnit i lejligheder 2 4 Kilde til baggrundsforbrug: Statens Byggeforskningsinstitut 2005:12 Husholdningers elforbrug hvem bruger hvor meget, til hvad og hvorfor? 27

29 Elevopgaver Opgaver om de 7 eksempel familier Vurder de 7 familiers forbrug af el, varme og vand samt CO2 udslip i forhold til landsstatistikken for lav, middel og høj - og vurder udslippet fra transporten i forhold hertil. Beskriv forskelle i de 7 familiers holdning til el, varme, transport og vandforbrug - og kan de forskellige holdninger genfindes i de faktiske forbrug? Anslå familiernes samlede husstandsindkomst ud fra uddannelse og ansættelsessted, og sammenlign dem med grafen over el-forbrug sat i forhold til husstandsindkomst. Passer familiernes ind i gennemsnitsmønsteret? Prøv at give forklaringer på eventuelle forskelle. Sammenlign de 7 familiers bilbrug og beregn bilernes forbrug af brændstof ud fra et kørselsforbrug på km. Hvilke af de 7 familier bor i områder med vandmangel og hvor der oppumpes drikkevand i Danmark? Sammenlign familiernes samlede CO2 udslip og giv forklaringer på de markante forskelle. Diskuter hvilken adfærd, der medfører størst udslip af CO2. Vurder hvad de 7 familier kan gøre for at spare på el, varme, vand og transport uden at nedsætte deres komfort. Kan familierne lære noget at hinanden? 28

30 Elevopgaver Opgaver om Klassens eget forbrug Undersøg din egen families, dine kammeraters families og din lærers families forbrug og vurder dem både i forhold til landsgennemsnit og de 7 familier. Forklar eventuelle større forskelle. Regn ud, hvor meget de 7 familier hver især betaler for deres forbrug af el, varme, benzin/diesel og vand om året - sammenlign familiernes forbrugsmønster. Placer klassens egne el-forbrug derhjemme i samme graf som de 7 familiers forbrug er placeret. Forklar eventuelle markante forskelle. Tegn grafer over lavt, middel og højt forbrug af varme, el og vand og placer både de 7 familiers forbrug og klassens egne forbrug i grafen. Vurder og forklar eventuelle markante forskelle. Beregn klassens familiers standardforbrug af el efter tommelfingerreglen fra Statens Byggeforskningsinstitut - og sammenlign med de faktiske forbrug. Forklar eventuelle store forskelle i klassens vandforbrug - og sammenlign med de 7 familiers vandforbrug. Undersøg hvilke biler, som klassens husstande inkl. lærer ejer, find bilernes brændstofforbrug som km/liter og deres energimærke på Beregn brændstofforbruget for km og sammenlign med de 7 familiers forbrug. Diskuter hvordan klassens familier kan nedsætte deres forbrug af el, varme, transport og vand. Generelle opgaver om bolig, livsstil, økonomi og ressourceforbrug Diskuter, hvorfor mange mennesker hellere bruger penge på nyt køkken og bad, mens energibesparelser i form af f.eks. efterisolering eller energiruder, som giver et bedre indeklima og som mere end betaler sig selv hjem igen, ikke prioriteres særligt højt. Regn ud, hvor mange timer, der skal arbejdes ekstra for at have råd til at holde bil - og diskuter om man kunne bruge de mange timer til noget andet end at arbejde for at tjene penge til bilen. 29

31 Energi, vand og affald i bygninger Vejledende nøgletal 2005 Lavt forbrug Dansk gennemsnit Højt forbrug Varme (inkl. elvarme) 3 MWh 6,9 MWh 15 MWh pr. person om året pr. person om året pr. person om året 6 MWh 11,8 MWh 25 MWh pr. 100 m2 pr. 100 m2 pr. 100 m2 Elektricitet (ekskl. elvarme) 800 kwh 1605 kwh kwh pr. person om året pr. person om året pr. person om året 30 m3 45,5 m3 75 m3 pr. person om året pr. person om året pr. person om året 80 liter 125 liter 200 liter pr. person i døgnet pr. person i døgnet pr. person i døgnet Vand Affald (ekskl. genbrug) 200 kg 439 kg 500 kg pr. person om året pr. person om året pr. person om året CO2-udslip (varme og el) 1,0 ton 2,2 ton 5 ton pr. person om året pr. person om året pr. person om året Kilde: Tal for dansk gennemsnit for varme og elektricitet baserer sig på tal fra Energistatistik 2004 udsendt af Energistyrelsen. Gennemsnitstal for vandforbrug 2003 findes i Miljø og Energi 2005:1 fra Danmarks Statistik, mens gennemsnitstal for affaldsproduktion findes i Miljøstyrelsens affaldsstatistik

32 Fakta om el-forbrug i bygninger Elforbrug til apparater mv. 160 Index 1980 = Elforbrug 40 Privat konsum Kilde: Faglig baggrundsrapport, Handlingsplan for en fornyet indsats - Energibesparelser og marked, Energistyrelsen december Figuren viser udviklingen i elforbruget i husholdninger, excl. forbruget til elvarme og er baseret på tal fra energistyrelsens Energistatistik Fordeling af el-forbruget i husholdninger Kilde: Potentialevurdering - Energibesparelser i husholdninger, erhverv og offentlig sektor, Udkast , Birch & Krogboe for Energístyrelsen Man kan spare op til 10 % på sin elregning ved at undgå Stand by forbrug I Danmark udgør standby funktionen op til 10 % af det samlede el forbrug til private hjem. For en husstand svarer det til ca kr. om året. Gennemsnitlig har en husstand 7 apparater på standby, det er dog højere, hvis der er teenagere i hjemmet. De største er tv, video, hi-fi, dvd, parabolmodtager, pc er, printer og telefax. Disse står for ca. 85 % af det totale standbyforbrug i boligen. Men der er også alle opladerne af forskellig art samt vaske-, opvaske- og kaffemaskine. Kilde: Statens Byggeforsknings Instituts hjemmeside 31

33 Fakta om el-forbrug i bygninger Årligt el-forbrug som funktion af hustandsindkomsten El-forbruget i kwh Under kr kr kr kr kr. og derover Kilde: Danmarks Statistik. Data indsamles over 3 år og omregnes til det midterste. Denne graf er med årene fra 2001 til Årligt udskiftes 1/3 af husstandene. Sammenligning bør defor ske mindst 3 år tilbage. Der er små ændringer i den præcise afgrænsning af forbrugsarterne i de forskellige år. Opgørelsen af el-forbrug i forhold til husstandsindkomst viser en tydelig sammenhæng. De der tjener mest, har også det markant største el-forbrug. Der er mange delforklaringer på dette. Jo flere penge husstanden tjener, jo større bolig bor man i, jo større tendens er der til, at man bor i parcelhus, hvor forbruget af el pr. beboer er større end i lejligheder. Endvidere vil husstande med to voksne tjene betydeligt mere end husstande med én voksen - og have et højere el-forbrug % af husstandes forbrug af el skyldes adfærden pct. af husholdningers elforbrug kan forklares ud fra oplysninger om beboerne og deres bolig, fx boligens størrelse, antallet af personer i boligen, deres alder og herunder især om der er teenagere i familien. De resterende pct. af elforbruget må imidlertid forklares med familiens adfærd og holdninger. Blandt andet tænker mange ikke på, at de har et højt standby-forbrug på deres elapparater. Selvom en del husholdninger er bevidste om deres elforbrug, er der således stadig basis for en målrettet elsparekampagne. Forbrugerne kan gennem rapportens analysetal sammenligne deres elforbrug med andres forbrug, og se hvor på skalaen de ligger. Kilde: Statens Byggeforsknings Institut som præsentation af hæftet: Husholdninger elforbrug - hvem bruger hvor meget, til hvad og hvorfor?, SBi 2005:12 32

34 Fakta om el-forbrug i bygninger Beregning af almindeligt el-forbrug Der kan opstilles en tommelfingerregel for beregning af et almindeligt elforbrug for henholdsvis lejligheder og parcelhuse. Elforbrug i lejlighed pr år = 340 kwh + kvadratmeter bolig * 11 kwh + antal personer * 350 kwh Elforbrug i parcelhus pr år = 530 kwh + kvadratmeter bolig * 12 kwh + antal personer * 690 kwh Bruger familierne mindre end det almindelige (40-50% mindre) er der formodentlig ikke væsentlige besparelser og fokus skal primært være på at opretholde det lave energiforbrug. Kilde: Husholdninger elforbrug - hvem bruger hvor meget, til hvad og hvorfor?, SBi 2005:12, Statens Byggeforsknings institut El-forbruget er afhængigt af antal personer i husstanden Kilde: Husholdninger elforbrug - hvem bruger hvor meget, til hvad og hvorfor?, SBi 2005:12, Statens Byggeforsknings institut Grafen viser, at der naturligvis vil være et stigende elforbrug i større husstande. Grafen viser imidlertid, at der ser ud til at være et grundforbrug for første person, hvorefter det samlede elforbrug stiger med en lavere og lavere del for hver ekstra person i husstanden. Den danske tendens til flere husstande med 1-2 beboere vil altså medføre et stigende el-forbrug, da større husstande er mere energibesparende end mindre. Lyskilders energiklasse og levetid Lyskilde Energiklasse Levetid i timer Glødepære E-G 1000 Lavvolt halogenpære C-D V halogenpære D-E Sparepære A-B Kompaktlysstofrør A-B Lysstofrør A-B Kilde: Godt lys i boligen, ELFOR,

35 Ideer til el-besparelser Det Økologiske Råd anbefaler: Skift til energisparepærer. De kan bruges flere steder end de fleste tror, og så er det god økonomi Check din cirkulationspumpe og skift evt. til sparepumpe Check om alle dine apparater slukkes ordentligt - vær især opmærksom på opladere m.v. som bruger strøm også når batterier eller mobiltelefon ikke er sat til. Anskaf kun de nødvendige apparater. Anskaf de bedste apparater - det sparer dig for penge i apparatets levetid - se skemaet - og det sparer miljøet for effekten af et for højt energiforbrug. Anskaf de bedste apparater - det betaler sig i længden Husholdningsapparat - Forbrug pr. apparat Hårde hvidevarer: Eks. apparater gnmsnit kwh/år Kombiskab Kummefryser Skabsfryser Køleskab uden fryseboks Køleskab med fryseboks Vaskemaskine Tørretumbler Opvaskemaskine Bedste på markedet kwh/år Elbesparelse i pct Underholdning m.v. Farve-TV Video PC ere Vandseng Kilde: Skema fra Elsparefondens hjemmeside, august

36 Fakta om varmeforbrug i bygninger Fordeling af varme-forbruget i husholdninger Grafen viser fordelingen af det gennemsnitlige varmeforbrug i husholdninger eller sagt på en anden måde, hvor varmetabet fra bygninger sker. Det skal bemærkes at en stor del af varmen tabes ved ventilation. Der er i høj grad tale om utilsigtet naturlig udluftning gennem sprækker m.m. samt om udsugning af bad og emhætte i køkken. Der er stadig kun begrænset mekanisk ventilation i husholdninger. Kilde til graf: Potentialevurdering - Energibesparelser i husholdninger, erhverv og offentlig sektor, Udkast , Birch & Krogboe for Energístyrelsen Af grafen ses, at mens det areal, som skal opvarmes er steget og steget over årene, så er energiforbruget til at opvarme det stadigt større areal faktisk faldet lidt - især i 70 erne, hvor der kom større fokus på energiforbruget. At bygninger pr. m2 således bruger markant mindre energi i dag skyldes både strammere energikrav, energimæssige forbedringer og omstillingen af det danske energisystem fra olie til kraftvarme, hvor spildvarmen fra el-produktion udnyttes til bygningsopvarmning. Graf fra Henrik Lund AAU s præsentation den Energiindhold i og pris for forskellige brændselstyper Energitype Pris i kr. (2000) Enhed Typisk virkningsgrad på varmekilde Bøgebrænde Træpiller Jordvarme Fjernvarme Naturgas Fyringsolie Elvarme 1,00 1,20 1,30 0,50 7,00 6,50 1,30 1 kg 1 kg 1 kwh 1 kwh 1 m3 1 liter 1 kwh 65 % (ny brændeovn) 80 % (kedel) 300 % (varmepumpe) 100 % 85 % (kedel) 75 % (kedel) 100 % (elpanel) Svarer til ca. kwh varme Pris pr. kwh varme ud i stuen 3 kwh 4 kwh 3 kwh 1 kwh 9 kwh 7,5 kwh 1 kwh 0,33 kr. 0,30 kr. 0,43 kr. 0,50 kr. 0,78 kr. 0,87 kr. 1,30 kr. Kilde: Nordsjællands Miljø- og Energikontor,

37 Fakta om varmeforbrug i bygninger Bruttoenergi til opvarmning af bygninger - kwh/m² som funktion af bygningsalder BR 2006 krav (55 kwh/m²/år, excl varmt vand) Kilde: Statens Byggeforsknings Institut 2003 Af grafen ses, at der er en klar sammenhæng mellem bygningens opførelsestidspunkt og energiforbruget. Nyere bygninger bruger betydeligt mindre energi til opvarmning pr. m2 end ældre. Næsten alle eksisterende bygninger - også de helt nye - bruger meget mere varme end det tillades for nye bygninger efter de nye energikrav, der gælder fra Hvordan reduceres husstandens udledning af CO2 FN s meteorologiske verdensorganisation WMO har samlet nogle tal for, hvor meget hver enkelt familie kan reducere sin udledning af drivhusgassen kuldioxid (CO2). Tallene er gennemsnitsværdier for både forskellige familiestørrelser, forskellige boligformer og forskellige klimazoner. Alligevel er de meget illustrative. Tiltag Reduktion i kg CO2 pr år Slå plænen med håndgræsslåmaskine. 40 Installere en spare-bruser 150 Udskifte alle pærer med energisparepærer 250 Kun vaske tøj ved 30 og 40ºC 250 Bruge solfanger til det varme vand 360 Genbruge al papir, glas og metal 400 Holde to bil-fri hverdage om ugen 750 Isolere huset (fra ingen til fuld isolering) Så meget kan du nedsætte udledningen af kuldioxid fra din husstand. Tallene fra WMO skal betragtes som gennemsnitlige for boliger i industrialiserede lande generelt. (Kilde DMI s hjemmeside) 36

38 Ideer til varmebesparelser Det Økologiske Råd anbefaler: Skift til energiruder - se f.eks. for eksempler på gode vinduer. Pas på - nogle producenter angiver varmetabet (U-værdien) for selve ruden og ikke for hele vinduet, fordi varmetabet er højere i vinduesrammen end i ruden. Få isoleret din varmtvandbeholder, din varmeveksler og dine rørføringer optimalt. Check om dit tag / loft er ordentlig isoleret - og om du har mulighed for at efterisolere dine ydervægge. Check om dine gulve er ordentligt isolerede. Spar på det varme vand - det sparer både vand og energi til opvarmningen. Brug energivinduer Ved at anvende gode isolerende vinduer med et lille varmetab (lav U-værdi) får du mange fordele: Du sparer på varmeregningen. Du forbedrer komforten i din bolig, når afkølet luft fra vinduet ikke mere danner træk. Og du er med til at nedbringe Danmarks CO2 udslip. Energisparepotentiale i boligbygninger opdelt efter opførelsesår TJ Parcelhuse Rækkehuse Stuehuse Etageboliger Kilde: Graf fra dok 057 (1) Figur 10. Energibesparelsespotentialet ved energirenovering af parcelhuse, rækkehuse, stuehuse og etageboliger opført i syv byggeperioder. Sammenlignes energisparepotentialet i bygninger med grafen over det faktiske energiforbrug i bygninger efter opførelsesår, ses det ikke overraskende tydeligt, at der er størst potentiale for energibesparelser i ældre bygninger. Massevis af disse besparelser giver en meget bedre komfort (ingen træk) i bygningerne, og sparer flere udgifter til energikøb end der medgår udgifter til renoveringsindsatsen. Alligevel er det nemmere at få folk til at skifte køkken eller bad end at få dem til at isolere og renovere og spare på energien. 37

39 Fakta om transport Antal husstande i tusinder opdelt efter husstandstype og bilrådighed Enlige Enlige Par med 1 Par med 2 Par med 3 barn børn børn el. fl. uden børn med børn Ikke bruger/ejer af bil Husstande med 1 bil Par uden børn Husstande med 2 el. fl. Familier Husstande med 2 el flere biler Kilde: Danmarks Statistik Grafen viser, at bilejerskabet varierer meget med husstandstypen. Antal husstande med 1 eller 2 biler har typisk 2 voksne i hustanden, mens antallet af børn ikke er så afgørende. Består husstanden derimod kun af en voksen er andelen af husstande uden bil markant større. Udviklingen i energiforbruget til transport, fordelt på transporttype Direkte energiindhold i 1000 TJ Vejtransport i alt Jernbanetransport i alt Indenrigsluftfart Udenrigsluftfart Søtransport, indenrigs i alt Kilde: Energistyrelsen og Danmarks Statistik Energiforbruget til transport er stadigt stigende - i en tid, hvor energiforbruget i alle andre sektorer er stort set konstant eller faldende. Det er især vejtransporten og flytransporten, som er jævnt til kraftigt stigende. 38

40 Fakta om transport Gennemsnitlig energieffektivitet for nyregistrerede personbiler pr. halvår Km/liter halvår 2. halvår 1. halvår 2. halvår 1. halvår 2. halvår 1. halvår 2. halvår 1. halvår 2. halvår 1. halvår Benzinb., husholdninger. Benzinb., erhverv Dieselb., husholdninger Dieselb., erhverv Kilde: Danmarks Statistik Kommentarer: 2. halvår 2004, Benzinb., husholdninger.: Beregnet af Vejdirektoratet, 2. halvår 2004, Benzinb., erhverv: Beregnet af Vejdirektoratet, 2. halvår 2004, Dieselb., husholdninger: Beregnet af Vejdirektoratet, 2. halvår 2004, Dieselb., erhverv: Beregnet af Vejdirektoratet Grafen viser, at: Dieselbiler er gennemsnitligt mere energieffektive end benzinbiler. Benzinbiler og dieselbiler til erhverv er mindre energiøkonomiske end i husstandene. Dette skyldes formentlig de betydeligt mindre registreringsafgifter for erhvervsbiler på gule plader plus fradragsmuligheden for benzin- og dieselafgifterne, og at de større omkostninger ved en mindre energieffektiv bil påvirker erhvervenes valg af biltype mindre end husstandenes. Forbedringen i energieffektivitet over de 5 år er ganske marginal - og slet ikke nok til at opfylde bilindustriens frivillige aftaler med EU Kommissionen om forbedringer i bilers energieffektivitet i

41 Fakta om transport Der er en masse ting vedrørende transport som afhænger af hvor du bor, hvilken familietype du er en del af og hvilke transport midler du benytter. På denne side har vi samlet nogle oplysninger, som du kan vurdere din egen og din families situation op imod. Transportarbejde 2001 i gennemsnit København og Frederiksberg kommuner: Københavns amt: Vejle amt: Storkøbenhavn 22,8 km/person/dag 26,7 km/person/dag 33,0 km/person/dag 25,9 km/person/dag (2,4 tur/dag) Kilde: Dansk Transportforskning Transportarbejde på landsplan fordelt efter husstandstype voksen + 0 barn 1 voksen + 1 barn 2 voksne + 0 børn 2 voksne + børn 23,3 km/voksen person/dag 29,0 km/voksen person/dag 30,3 km/voksen person/dag 34,1 km/voksen person/dag Kilde: Dansk Transportforskning Transportarbejde på landsplan fordelt efter boligform 2001 Etagebolig Parcelhus Landbolig 25.8 km/voksen person/dag 32,9 km/voksen person/dag 36,5 km/voksen person/dag Kilde: Dansk Transportforskning Transportens energiforbrug (ved 100% kapacitetsudnyttelse) Transportmiddel Cykel Gang IC tog Bus Højhastighedstog Bil, diesel Bil, benzin Fly Bilfærge (varierer meget) Energi pr. person-km 0,06 MJ 0,16 MJ 0,29 MJ 0,29 MJ 0,62 MJ 0,68 MJ 0,75 MJ 1,45 MJ 3,5-7 MJ Kilde: Energimiljørådet, notat, dec taget fra Dansk Cyklist forbunds hjemmeside Sammenlign bil og andre transportmidler På vejdirektoratets hjemmeside: kan du finde en oversigt over, hvad det koster at holde bil og hvad det koster at dække sit transportbehov på anden vis. Start med at definere din personprofil og vælg en biltype, som du ønsker sammenlignet med andre transportmidler. 40

42 Ideer til energibesparelser i transport Det Økologiske Råd anbefaler: Gå eller tag cyklen på de korte ture - du sparer både energi og får den daglige motion, som nedsætter din risiko for at blive ramt af en række livsstilsygdomme som diabetes og hjerte-karsygdomnme. Lad ikke dine egne dårlige vaner med at tage bilen gå i arv. Opdrag dine børn at cykle til skole, institution og fritidsinteresser. De får både motion og en øget selvstændighed. Undersøg om du ikke kan bruge kollektiv transport til og fra arbejde. Med tilvænning er det ikke svært, og du kan især i toget bruge tiden meget bedre end i din bil. Overvejer du at købe bil, så check om du kan nøjes med en delebil til fritids- og feriebrug. Vælger du at købe bil, så køb en energieffektiv model. Der er mange penge at spare både på den grønne ejerafgift og på brændstof-prisen, som kun går én vej - opad. Overvej om du kan etablere eller indgå i samkørsel med andre - det kan tage lidt længere tid, til gengæld sparer du mange penge, og du kan risikere at få nye venner. 41

43 Fakta om vandforbrug Udviklingen i vandforbruget i Danmark Figur fra Dansk vand- og spildevandsforenings hjemmeside august 2004 Vandforbruget i Danmark har været jævnt faldende gennem mange år. Det er især forbruget i husholdningerne, som falder - ligesom tabet i vandledningerne også er faldet. Her bruger vi vand i husholdningen I 2002 brugte hver borger i Københavns kommune 125 liter vand i døgnet i hjemmet. Det svarer til 46 m2 om året. En tredjedel er varmt vand, der er ca. dobbelt så dyrt som det kolde pga. udgiften til energi til opvarmning af vandet. Af lagkagen ses, at husholdningernes to store vandslugere er bad og toiletbrug. Begge steder er der gode muligheder for at spare på vandet - og dermed tjene penge. 42

44 Fakta om vandforbrug Vandmangel på Sjælland og Fyn (samt ved de store jyske byer) Tal i millioner m3 Hele landet Udnyttelig ressource Indvinding Rest ressource Sjælland Fyn Jylland Bornholm Kilde: Tabel i Miljø 2003 fra Danmarks Statistik, 2003 En del områder i Danmark har faktisk vandmangel, idet der årligt oppumpes mere grundvand end der dannes. Det betyder, at grundvandsstanden sænkes, kvaliteten af vandet i boringer forringes, og mange små vandløb udtørrer faktisk om sommeren til stor skade for både planter og dyr. Amternes udpegning af drikkevandsområder til regionplan 1997 Figur fra Dansk Vand- og Spildevandsforenings hjemmeside august 2004 Kortet er ikke direkte udtryk for, hvor det er nødvendigt at sænke oppumpningen af grundvand til drikkevandsbrug af hensyn til beskyttelse af grundvandsmagasinerne, men snarere et udtryk for de mange områder, som er sårbare over for forurening med miljøfremmede og skadelige stoffer, som pesticider, opløsningsmidler, olie- og benzinprodukter og tilsætningsstoffer som MTBE. Men kortet giver alligevel et fingerpeg om, at på det meste af Sjælland, på store dele af Fyn og ved de store jyske byer er det nødvendigt både at forhindre forurening og mindske forbruget. Ved at mindske forbruget, mindskes oppumpningen af grundvand, således at grundvandsmagasinerne ikke ødelægges af overpumpning gennem indtrængning af saltvand, ælde gennem udfældning af ammonium m.v. nedtrækning af overfladeforurening og vandføringen i vandløb og søer øges i sommerperioden. 43

45 Ideer til vandbesparelser Det Økologiske Råd anbefaler: Brug mindre vand i badet. Installer en etgrebs termostat. Du kan supplere med en sparebruser. Her sparer du mellem 6 og 12 liter i minuttet. På et enkelt karbad går der mindst 125 liter vand. Og når du sparer på det varme vand, så sparer du også energi. Vælg vandhaner med ét greb. Ved at vælge vandhaner med kun ét greb bruger man mindre vand end hvis der er to. Luk for vandet med det samme. Det kan hurtigt løbe op til 16 liter vand pr. minut fra en åben vandhane. Sluk derfor for vandet når du vasker op, skræller kartofler eller børster tænder. Ved at vælge et lavtskyllende toilet med 3/6 eller 2/4 liters skyl kan man spare mellem 9 og 6 liter vand pr. skyl. Du behøver ikke skylle af - Det er nok at skrabe madrester af inden det sættes i opvaskemaskinen. Fyld opvaske- og vaskemaskinen helt op før de sættes over. Det sparer tid, begrænser sliddet på maskinen og nedsætter vand- og elforbruget. Mange nye vaskemaskiner regulerer automatisk mængden af vand og strøm efter mængden af tøj. Spareprogrammer nedsætter vandforbruget. Hold øje med om toilettet løber. Blot en krusning på overfladen koster rigtig meget vand og mange penge. Har du et ældre toilet, så overvej at få det skiftet til et lavtskyllende toilet med to skyl på f.eks. 3 og 6 liter eller 2 og 4 liter pr. skyl. Det er der faktisk mange penge at spare ved. 44

46 Udledning af drivhusgasser Bruttoudslip af drivhusgasser fordelt på erhverv, transport, husholdninger, landbrug og affald Kilde: Nøgleindikatorer Danmarks Miljøundersøgelser Det ses af opgørelsen over udslip af drivhusgasser fra forskellige aktiviteter, at mens udslippet fra husholdninger er faldet lidt, så er dette fald opvejet af stigningen i CO2 udslip fra transporten. Husholdningernes forbrug af energi medfører udledning af CO2 I beregningen af familiernes udslip af CO2 bruger vi følgende gennemsnitlige nøgletal: Energi kwh/enhed Elektricitet: Enhed CO2 pr enhed 0,62 kg CO2 pr kwh 0,62 kg 1 kwh 10 liter 2,7 kg 0,3 kg 1 kwh 0,08 kg 0,08 kg 11 m3 2,3 kg 0,11 kg Benzin: 9 liter 2,4 kg 0,27 kg Diesel: 10 liter 2,65 kg 0,26 kg 5 kg 0 0 Olie: Fjernvarme: Naturgas: Brænde: kg kg Kilder: Elkraft og Shells hjemmesider Forskellig udledning af CO2 pr kwh produceret elektricitet afhængig af produktionsmåde og -sted Ren kulfyring: Københavns Energi Eltra (Jylland): Vindkraft: gram CO2 / kwh 652 gram CO2 / kwh 525 gram CO2 / kwh 0 gram CO2 / kwh Kilde: DMI s hjemmeside 45

47 Her kan du finde mere: Det Økologiske Råd, Anbefalinger for bæredygtigt byggeri - hæfte og baggrundsrapprt, 2005 findes på: Det Økologiske Råd, Global Økologi Nr. 2, 10.årgang april 2003 Statens Byggeforskningsinstitut 2005:12 Husholdningers elforbrug - hvem bruger hvor meget, til hvad og hvorfor?, 2005 Statens Byggeforskningsinstitut, Boligers energiforbrug - sociale og tekniske forklaringer på forskelle, 2003 Færdselsstyrelsen kampagne, Københavns Energi, Statens Byggeforskningsinstitut, Husholdningers elforbrug - hvem bruger hvor meget, til hvad og hvorfor?, 2005 Landsforeningen for Økosamfund, Landsforeningen for Økologisk Byggeri og Dansk Center for Byøkologi, Sådan vil vi bo - bæredygtig bosætning i byen, i landsbyen og på landet, 2003 Elsparefonden: 46

48 47

49 Dette hæfte er beregnet for gymnasieniveau og de ældste klasser i folkeskolen. Hæftet kan også med fordel læses af energi- og miljøinteresserede for herved at få inspiration til sammenhængene mellem boligform og ressourceforbrug, samt få ideer til, hvordan man selv kan gøre noget for at få en mere bæredygtig boligform samt transportvaner. Hæftet giver en introduktion om energi, klima og boliger. Først og fremmest beskrives syv forskellige familiers boligform, livsstil og forbrug af el, varme, transport og vand. Til brug for bearbejdningen af de syv eksempler indeholder hæftet endvidere en lang række data om energiforbrug, transport og vandforbrug. Der opstilles forslag til, hvordan der kan spares på de forskellige forbrug. En række forslag til elevopgaver opstilles. Hæftet indbyder til elevernes (og andre læseres) egen problembearbejdning og inddrager med sine forslag til opgaver også klassen plus lærers egne boligformer og forbrug. Hæftet giver samtidig mulighed for at arbejde med grafiske opstillinger og forståelse heraf. Hæftet giver et indtryk af, hvor forskelligt man kan indrette sig - og hvad det betyder for husstandens forbrug af el, varme, transport og vand. Herved udvides forståelsen for, at der er mange og meget forskellige måder at bo på. Og at disse boligformer medfører forskellige forbrug af el, varme, transport og vand, som både er afhængig af boligen, men også af, hvordan familien generelt har indrettet sig. 48