Katalog over virkemidler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Katalog over virkemidler"

Transkript

1 der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning af fyr... 3 H3a. Stop for oliefyring nu... 4 H3b. Stop for olie- og gasfyr... 5 K. Indførelse af fossilt klippekort... 6 Transport... 7 T1. Bilfri søndage, ingen privatbiler må køre om søndagen... 7 T2. Vejafgifter (på motorveje og ved indkørsel til større byer), ekstra busser og tog... 8 T3. Øgede benzin- og dieselafgifter, ekstra busser og tog... 9 Fly. Afgifter på flybrændstof, begrænsning af antal billetter og afgange Erhvervsliv: Industri og landbrug E1. Gratis energitjek for industri og landbrug, statsgaranterede lån til energibesparelser E2. Energiafgifter på olie og gas til industri og landbrug E3. Statstilskud til omstilling til vedvarende energi for industri El- og varmeforsyning F1. Overgang fra gas til kul på kraft-varmeværker F2. Genindsættelse af A-kraftværker der er taget ud F3. Tvangsomstilling til biobrændsel på de kraft-varmeværker der kan gøre dette hurtigt.. 16 Har EU styr på energien? 1 Rollespil udviklet med støtte fra

2 Kortsigtede virkemidler Katalog over virkemidler Byggeri H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren Kampagne for 18 C i stuen (i dag er gennemsnit omkring 21 C) For hver grad man sænker temperaturen sænkes energiforbruget ca. 5 % 1. Hvis man sænker fra 21 C til 18 C sænkes energiforbruget 15 %. Omkostninger 50 % følger opfordringen, nettobesparelse 7,5 % af olie og gasforbrug i husholdninger og serviceerhverv. Kampagne koster 2 kr/indbygger. (eksempel: i Danmark med 5 mio. indbyggere spares 10 mio. kr.) Staten. en varer ikke længe: 1 år. Al sparet olie og gas reducerer drivhusgasudslip. Sammenhæng Andre varmesparetiltag skal dele besparelsen med dette tiltag. 1 Ifølge Energistyrelsen: Har EU styr på energien? 2 Rollespil udviklet med støtte fra

3 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning af fyr Alle huse med olie- og gasfyr skal spare på varmen, og får gratis energitjek og statsgaranterede lån til isolering og solvarme. Gratis energitjek til kr/hus. Statsgaranterede lån til alle huse, der gennemfører besparelser. 50 % af alle husejere med olie og gasfyr får energitjek i løbet af et år. 80 % af dem, der får energitjek investerer i energibesparelser (40 % af alle husejere). 50 % af dem, der får energitjek skifter til fjernvarme, varmepumper, brænde/træflisfyr (25 % af alle husejere med olie- og gasfyr). Omkostninger Energitjek kr/hus. Folk investerer 50 kr. pr. liter olie eller m 3 gas (5 kr/kwh), de sparer pr. år. Folk, der skifter fra olie- og gasfyr investerer kr. hver. Staten betaler energitjek. Private betaler investeringer. Staten giver statsgaranti til private og 2 % af husejerne betaler ikke tilbage, så staten får en udgift på 2 % af investeringen. Investeringen i besparelser sker det første år. Investeringerne virker i 15 år i gennemsnit. Besparelser: boligejere sparer mindst 20 % ved energitjek ifølge erfaringer fra Energitjenesten. Her antager vi en gennemsnitlig besparelse på 30 % for de 40 % af boligerne, der både får energitjek og investerer inden for et år, i alt 12 % af alle boligers varmeforbrug spares. Energibesparelser reducerer drivhusgasudslip, også med 12 %. Omstillingen erstatter olie/gas med fjernvarme, brænde/træpillefyr og varmepumper, 1/3 til hver. Varmepumper erstatter olie/gasforbrug med 1/3 elforbrug (f.eks. erstattes kwh olie = liter olie med kwh el). Det første år omstiller 12 % af alle boligejere. Sammenhæng Andre varmebesparelser skal dele besparelsen og investeringer med dette tiltag Hvis dette kombineres med forslag 3 og 4, skal kun besparelsen medregnes, ikke udskiftningen af fyr, der er med i 3 eller 4. Har EU styr på energien? 3 Rollespil udviklet med støtte fra

4 H3a. Stop for oliefyring nu Der iværksættes en kampagne hvor alle der har oliefyr skal skifte til anden teknologi inden et år, og i stedet have fjernvarme, varmepumpe eller brænde/træpillefyr (efter eget valg). De skal selv betale for omstillingen, men får lån med statsgaranti, så ingen mangler penge til omstillingen. 80 % af alle oliefyr udskiftes med fjernvarme, varmepumper eller brænde/træpillerfyr efter eget valg (de sidste 20 % af husene forventes nedrevet inden 5 år og skal derfor ikke udskifte dem). Hver af de tre muligheder vælges af 1/3. Omkostninger Kampagne koster 2 kr/indbygger. Hver husejer investerer i gennemsnit kr., som dækkes af med statsgaranterede lån. Staten betaler kampagnen. Private betaler investeringer. Staten giver statsgaranti til private og 2 % af husejerne betaler ikke tilbage, så staten får en udgift på 2 % af investeringen. Husejerne skifter det første år. Fyrene holder i gennemsnit i 15 år. Fjernvarme erstatter olie/gas med fjernvarme, brænde/træpillefyr erstatter olie/gas med brænde/træpiller, varmepumper erstatter olie/gas med 1/3 elforbrug (f.eks. erstattes kwh olie= liter med kwh el). Sammenhæng Hvis der laves andre ordninger til omstilling af oliefyr, skal effekten ved omstilling deles mellem de forskellige ordninger. Har EU styr på energien? 4 Rollespil udviklet med støtte fra

5 H3b. Stop for olie- og gasfyr Der iværksættes en kampagne hvor alle der har oliefyr eller gasfyr skal skifte til anden opvarmning inden et år, og i stedet have fjernvarme, varmepumpe eller brænde/træpillefyr (efter eget valg). De skal selv betale for omstillingen, men får lån med statsgaranti, så ingen mangler penge til omstillingen. 80 % af alle oliefyr og gasfyr udskiftes med fjernvarme, varmepumper eller brænde/træpillefyr efter eget valg (de sidste 20 % af husene forventes nedrevet inden 5 år og skal derfor ikke udskifte dem), 50 % vælger fjernvarme, 25 % varmepumpe og 25 % brænde/træpillefyr. Omkostninger Kampagne koster 2 kr/indbygger. Hver husejer investerer i gennemsnit kr., som dækkes af med statsgaranterede lån. Staten betaler kampagnen. Private betaler investeringer. Staten giver statsgaranti til private og 2% af husejerne betaler ikke tilbage, så staten får en udgift på 2% af investeringen. Husejerne skifter det første år. Fyrene holder i gennemsnit i 15 år. Fjernvarme erstatter olie/gas med fjernvarme, brænde/træpillefyr erstatter olie/gas med brænde/træpiller, varmepumper erstatter olie/gas med 1/3 elforbrug (f.eks. erstattes kwh olie = liter med kwh el). Sammenhæng Hvis der laves andre ordninger til omstilling af oliefyr eller gasfyr, skal effekten ved omstilling deles mellem de forskellige ordninger. Har EU styr på energien? 5 Rollespil udviklet med støtte fra

6 K. Indførelse af fossilt klippekort Hvis man skal tilkøbe mere fossilt brændsel er det noget man skal betale ekstra for. Alle med olie- og gasfyrede huse og med biler får en kvote (et klippekort) på 75 % af deres hidtidige forbrug. Al anden olie og gas sælges med en ekstraafgift på 20 kr. pr. liter olie og 20 kr. pr. m 3 gas, så benzinen kommer til at koste 32 kr. pr. liter og gas 30 kr. pr. m 3 gas, svarende til ca. 3 kr/kwh Flertallet (80 %) følger opfordringen og sparer 25 % af olie- og gasforbrug til opvarmning og til private biler. Man sparer på varmen, isolerer, kører mindre i bil, køber elbiler og biler, der kører 30 km/liter. Resten (20 %) betaler ekstra frem for at spare. Omkostninger Flertallet sparer 10 % gratis ved at køre mindre bil og skrue ned for varmen, og investerer 50 kr. pr. liter olie eller m 3 gas (de yderligere sparer), så de i alt sparer 25 % (50 kr/liter olie svarer til 5 kr/kwh). Private. Staten får en indtægt på 2 kr/kwh af den energi, der ikke spares. Det er 5 % det første år (20 % af forbrugerne sparer ikke de 25 %) og 1 % de følgende år; men halvdelen af indtægten betales tilbage som socialhjælp til forbrugere, der ikke kan betale deres regninger. Besparelsen ved at skrue ned for varmen og køre mindre i bil holder kun et år (eller så længe ordningen eksisterer). Investeringer holder 15 år. Gennemsnitlig virkning af besparelser er derfor 8 år for huse og 1 år for transport. Al sparet olie og gas reducerer drivhusgasudslip. Sammenhæng Andre varme- og transporttiltag skal dele besparelsen med dette tiltag. Har EU styr på energien? 6 Rollespil udviklet med støtte fra

7 Transport T1. Bilfri søndage, ingen privatbiler må køre om søndagen Private må ikke køre bil om søndagen. Man sparer 10 % af personbilers energiforbrug (folk kører mindre i bil om søndagen end andre dage, derfor spares ikke 1/7). Omkostninger Kampagne og ekstra politi koster 0,5 kr/indbygger. Staten. Virker øjeblikkeligt og så længe reglen gælder, dvs. 1 år. Al sparet brændsel reducerer olieforbrug og drivhusgasudslip. Sammenhæng Hvis der er andre tiltag for at spare på bilers energiforbrug, skal besparelsen deles mellem de forskellige tiltag. Har EU styr på energien? 7 Rollespil udviklet med støtte fra

8 T2. Vejafgifter (på motorveje og ved indkørsel til større byer), ekstra busser og tog Der indføres afgifter på motorveje og ved indfaldsveje til København, Aarhus og Odense, så det bliver lige så dyrt at køre med bil som med bus/tog, hvis der er to i bilen (dvs. dobbelt så dyrt, hvis der kun er en i bilen). Uden ekstra tog og busser: 20 % af biler på motorveje langs hovedbaner og til de større byer skifter til tog og bus. For hele landet spares 10 % af personbilernes brændsel. Med ekstra tog og busser, så der er god plads til de ny passagerer: 40 % af bilister på motorveje langs hovedbaner og til de større byer skifter til tog og bus. For hele landet spares 20 % af personbilernes brændsel; men pga. de ekstra tog og bussers forbrug er besparelsen kun 18 %. Omkostninger Uden ekstra tog og busser: De bilister, der ikke skifter, og som kører på motorveje eller til de større byer, betaler i gennemsnit 100 kr/biltur og de som skifter sparer 25 kr/tur (det er billigere at køre med tog/bus end med bil alene). Investeringen i systemet er 100 kr/indbygger. Staten tjener 100 kr/tur for de bilister, som ikke skifter. Med ekstra tog og busser: De bilister, der ikke skifter, og som kører på motorveje eller til de større byer, betaler 100 kr/biltur til staten og de som skifter sparer 25 kr/tur. Staten tjener 100 kr/tur for de bilister, som ikke skifter, og investerer kr. til nye tog og busser pr. passager, der skifter. Beløbet tjenes dog hjem ved salg af billetter over 10 år, og er derfor ikke en nettoudgift. Bilisterne. Ved køb af nye busser og tog: staten investerer, men får pengene tilbage ved øget billetsalg. Investeringerne holder i gennemsnit 15 år. Sparet brændsel reducerer olieforbrug og drivhusgasudslip. Besparelsen skal dog reduceres for evt. ekstra energiforbrug ved busser og tog. Omkring København og Aarhus sparer bilisterne i gennemsnit ½ time/dag pga. færre trafikkøer Sammenhæng Hvis der er andre tiltag til reduktion af bilers energiforbrug, skal besparelsen deles mellem de forskellige tiltag. Har EU styr på energien? 8 Rollespil udviklet med støtte fra

9 T3. Øgede benzin- og dieselafgifter, ekstra busser og tog Benzin- og dieselafgifter øges med 10 kr/liter. Det bliver 50 % dyrere at køre bil, så folk køber biler, der kører 30 km/liter, arrangerer samkørsel og flere skifter til tog og bus. 10 % af bilisterne laver samkørsel, så der på den måde reduceres transport og energiforbrug med 10 %. Uden ekstra tog og busser: 10 % af bilister tager tog og bus. Med ekstra tog og busser, så der er god plads til de ny passagerer: 20 % af bilister på motorveje langs hovedbaner og til de større byer skifter til tog og bus; men pga. de ekstra tog og bussers forbrug er besparelsen kun 18 %. Omkostninger Uden ekstra tog og busser: De bilister, der ikke skifter, betaler i gennemsnit ekstra 20 kr/biltur (gennemsnitstur bruger 2 liter benzin/diesel) og de som skifter sparer 25 kr/tur (det er billigere at køre med tog/bus end med bil alene). Staten tjener 20 kr/tur for de bilister, som ikke skifter. Med ekstra tog og busser: De bilister, der ikke skifter, betaler i gennemsnit 20 kr/biltur til staten og de som skifter sparer 25 kr/tur. Staten tjener 20 kr/tur for de bilister, som ikke skifter, og investerer kr. i nye tog og busser pr. passager, der skifter. Beløbet tjenes dog hjem ved salg af billetter over 10 år. Bilisterne. Ved køb af nye busser og tog: staten. Investeringerne holder i gennemsnit 15 år. Sparet brændsel reducerer olieforbrug og drivhusgasudslip, besparelsen skal dog reduceres for evt. ekstra energiforbrug ved busser og tog. Omkring København og Aarhus sparer bilisterne i gennemsnit ½ time/dag pga. færre trafikkøer. Sammenhæng Hvis der er andre tiltag til reduktion af bilers energiforbrug, skal besparelsen deles mellem de forskellige tiltag. Har EU styr på energien? 9 Rollespil udviklet med støtte fra

10 Fly. Afgifter på flybrændstof, begrænsning af antal billetter og afgange Der indføres afgift på flybrændstof på 10 kr/liter og begrænsning så man kun kan tage en flytur t/r pr. år som ferie/fritidstur. Flyvning reduceres med 25 %. Omkostninger Ingen. Staten får indtægten, men den bruges til at holde flyselskaber skadesløse, så de ikke går konkurs. Så længe reglerne er i kraft, 1 år. Sparet brændsel reducerer olieforbrug og drivhusgasudslip. Da fly påvirker klimaet dobbelt så kraftigt som brændstofforbrug ved jorden er forbedringen for klimaet dobbelt så stor som for andre tiltag. Sammenhæng Besparelse skal deles med andre tiltag, der reducerer flytrafik. En del af ferierejserne vil flytte til rejser, hvor der ikke er begrænsninger: tog og busser. Det ekstra energiforbrug ved tog og busser er så lille at det ikke i praksis betyder noget for det samlede forbrug. Dette skyldes at både tog og bus bruger langt mindre pr. km rejse end fly og fordi ferier med bus og tog er kortere. Har EU styr på energien? 10 Rollespil udviklet med støtte fra

11 Erhvervsliv: Industri og landbrug E1. Gratis energitjek for industri og landbrug, statsgaranterede lån til energibesparelser Industrivirksomheder og landbrug tilbydes gratis energitjek og der gives statsgaranterede lån til de energibesparelser, der findes ved energitjekkene. 50 % af industrivirksomheder og landbrug med olie- og gasfyr får energitjek i løbet af et år. 80 % af dem, der får energitjek investerer i energibesparelser (40 % af virksomheder+ landbrug). 50 % af dem, der får energitjek skifter til fjernvarme, varmepumper, brænde/træflisfyr. Omkostninger Energitjek kr. pr. industrivirksomhed og landbrug Industri og landbrug investerer 25 kr. pr. liter olie eller m 3 gas (2,5 kr/kwh), de sparer pr. år. Virksomheder/landbrug, der skifter fra olie- og gasfyr investerer 1 mio. kr. hver. Staten betaler energitjek. Industri og landbrug betaler investeringer. Staten giver statsgaranti til industri og landbrug. 4 % betaler ikke tilbage, så staten får en udgift på 4 % af investeringen. Investeringerne holder 10 år. Besparelser: Energibesparelser reducerer drivhusgasudslip. Omstilling: Fjernvarme erstatter olie/gas med fjernvarme, brænde/træpillefyr erstatter olie/gas med brænde/træpiller, varmepumper erstatter olie/gas med 1/3 elforbrug (f.eks. erstattes kwh olie = liter med kwh el). Sammenhæng Andre varmebesparelser for industri og landbrug skal dele besparelsen og investeringer med dette tiltag. Har EU styr på energien? 11 Rollespil udviklet med støtte fra

12 E2. Energiafgifter på olie og gas til industri og landbrug Der indføres afgifter på olie og gas til industri og landbrug, 2 kr. pr. liter olie eller m 3 gas. Stor protest fra industri og landbrug. Uden andre tiltag: 5 % reduktion af olie og gasforbrug i industri og landbrug. Ved kombination med tiltag E1: 15 % reduktion i industri og landbrug udover hvad der er regnet med i tiltag E1. Omkostninger Industri og landbrug betaler investering, 25 kr. pr. liter olie eller m 3 gas (2,5 kr. pr. kwh), de sparer pr. år. Industri og landbrug. Hvis dette kombineres med E1: Staten giver statsgaranti og 4 % betaler ikke tilbage, så staten får en udgift på yderligere 4 % af investeringen. Investeringerne holder i gennemsnit 10 år. Besparelser: Energibesparelser reducerer drivhusgasudslip. Omstilling: Fjernvarme erstatter olie/gas med fjernvarme, brænde/træpillefyr erstatter olie/gas med brænde/træpiller, varmepumper erstatter olie/gas med 1/3 elforbrug (f.eks. erstattes kwh olie = liter med kwh el). Sammenhæng Tredobbelt effekt sammen med forslag E1 og 14 (15 % skift frem for 5 % skift) Andre varmebesparelser for industri og landbrug skal dele besparelsen og investeringer med dette tiltag Har EU styr på energien? 12 Rollespil udviklet med støtte fra

13 E3. Statstilskud til omstilling til vedvarende energi for industri. Staten giver 30 % tilskud til omstilling fra olie og naturgas til vedvarende energi inkl. effektive varmepumper Uden andre tiltag: 5 % omstiller til vedvarende energi. Hvis det kombineres med E1 eller 14 eller begge: 15 % omstiller til vedvarende energi udover hvad de ellers ville gøre. Halvdelen skifter til varmepumper med et elforbrug på 1/3 af den varme, de leverer. Derfor er der et ekstra elforbrug på 1/6 af det olie- og gasforbrug der spares. Omkostninger Staten betaler tilskud, 12 kr. pr. liter olie eller m 3 gas (1,2 kr/kwh), der spares pr. år. Industri og landbrug betaler resterende investeringer, 28 kr. pr. liter olie eller m 3 gas (2,5 kr/kwh), de sparer pr. år. Staten (30 %), virksomheder og landbrug (70 %). Hvis dette kombineres med E1: Staten giver statsgaranti og 4 % betaler ikke tilbage, så staten får en udgift på 4 % af investeringen. Investeringerne holder i gennemsnit 15 år. Omstilling: Brænde/træpillefyr erstatter olie/gas med brænde/træpiller, varmepumper erstatter olie/gas med 1/3 elforbrug (f.eks. erstattes kwh olie = liter med kwh el). Sammenhæng Andre varmebesparelser for industri og landbrug skal dele besparelsen og investeringer med dette tiltag Har EU styr på energien? 13 Rollespil udviklet med støtte fra

14 El- og varmeforsyning F1. Overgang fra gas til kul på kraft-varmeværker Kraft-varmeværker med mulighed for omstilling fra gas- til kulfyring omstilles. Det er et mindre antal af de største værker. 40 % af kraft-varmeværkernes gasforbrug erstattes af kulforbrug. Omkostninger Omstillingen koster 1 kr/m 3 årligt gasforbrug der omstilles til kul. Det svarer til 55 mio. kr. pr. PJ årligt gasforbrug, der omstilles. Elværkerne, men de tjener det ind igen, da kul er billigere end gas. Investeringen holder 5 år, da kul skal udfases igen pga. klimaforhold. Ved omstillingen øges CO2 udslippet med 40 %. Samtidig øges forureningen med svovldioxid (SO2), kvælstofoxider (NO x ) og partikler/støv. Sammenhæng Kan ikke kombineres med F2 eller F3, da det er de samme kraftværker/det samme gasforbrug. Har EU styr på energien? 14 Rollespil udviklet med støtte fra

15 F2. Genindsættelse af A-kraftværker der er taget ud af drift Et eller flere atomkraftværker, der er stoppet, startes igen. Dette kan kun gøres i Tyskland, Frankrig og Spanien, der har den slags værker. Gasforbrug til el-produktion erstattes af atomkraft. I Tyskland kan startes 4 reaktorer på i alt 2000 MW, som erstatter 50 PJ gas /år. I Spanien kan startes 2 reaktorer på i alt 800 MW, som erstatter 20 PJ gas/år. Der er risiko ved at starte ældre reaktorer, deres driftstid kan være begrænset af uheld. Omkostninger Genstarten koster 3,60 kr/m 3 årligt gasforbrug der omstilles til a-kraft. Det svarer til 200 mio. kr. pr. PJ årligt gasforbrug, der omstilles. Elværkerne, men de tjener det ind igen da a-kraft er billigere end gas. Genstarten tager 3 måneder. Der er for hvert år en af de gamle reaktorer kører en risiko på 10 % for uheld, som gør at de må lukke igen permanent og 0,1 % risiko for uheld med stor radioaktiv forurening af omgivelserne (disse reaktorer er taget ud af drift fordi de var de mindst sikre reaktorer). Investeringen holder derfor i gennemsnit 7 år. Hvis der sker uheld uden større udslip er der en ekstraomkostning på 2 mia. til oprydning Ved genstarten reduceres udslip med CO 2, men der kommer øget forurening fra uranminer og der skabes atomaffald, der skal opbevares op til år. Samtidig er der øget risiko for radioaktiv forurening Sammenhæng Kan ikke kombineres med F1 eller F3, da det er de samme kraftværker/det samme gasforbrug. Har EU styr på energien? 15 Rollespil udviklet med støtte fra

16 F3. Tvangsomstilling til biobrændsel på de kraft-varmeværker der kan gøre dette hurtigt Kraft-varmeværker med mulighed for omstilling fra gas til træflis, træpiller eller halm (biobrændsler) omstilles. Det er et mindre antal af værkerne. 40 % af kraft-varmeværkernes gasforbrug erstattes af biobrændsler. Omkostninger Omstillingen koster 1,5 kr. pr. m 3 årligt gasforbrug der omstilles til biobrændsler. Det svarer til 80 mio. kr. pr. PJ årligt gasforbrug, der omstilles Elværkerne, men de tjener det ind igen da biobrændsler er billigere end gas. Omstillingen tager 3 måneder, værkerne holder 15 år. Ved omstillingen reduceres CO2-udslippet, svarende til det reducerede gasforbrug (forudsat at biobrændslerne er bæredygtige, så træer og korn har optaget lige så meget CO2, som der frigøres ved afbrænding). Samtidig øges forureningen med kvælstofoxider (NO x ) og partikler/støv. Sammenhæng Kan ikke kombineres med F1 eller F2, da det er de samme kraftværker/det samme gasforbrug. Har EU styr på energien? 16 Rollespil udviklet med støtte fra

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Tekniske installationer Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav Kapitel 8 Ventilationsanlæg Olie-, gas- og biobrændselskedler Varmepumper (luft-luft varmepumper, luft-vand varmepumper

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Tema for miljø-, energi- og klimamedarbejdere

Tema for miljø-, energi- og klimamedarbejdere Tema for miljø-, energi- og klimamedarbejdere Miljørigtig opvarmning og rentable varmebesparelser Fokus på: Energimærke Hvad er aktuelt? Energibesparelser Fremtiden Uvildigt oplæg ved Carsten Sohl Energitjenesten,

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Energistrategi Evaluering 2013

Energistrategi Evaluering 2013 Energistrategi Evaluering 2013 Nærværende dokument summerer resultaterne for 2013, for den af byrådet vedtagne energistrategi for de kommunale ejendomme. I 2013 er der gennemført tekniske energibesparelsesprojekter

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Markedsfør dig med Danfoss

Markedsfør dig med Danfoss Markedsfør dig med Danfoss Her finder du forskelligt markedsføringsmateriale om Danfoss varmepumper (generelt). Sådan gør du! Send filen til din avis eller reklamebureau Angiv hvilken annonce eller hand-out

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

VE til proces tilskudsordningen

VE til proces tilskudsordningen VE til proces tilskudsordningen DGF Gastekniske Dage 2016 Billund 3. maj 2016 Nikolaj Ladegaard 2. maj 2016 Side 1 VE til Proces teamet Carl-Christian Munk-Nielsen (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Kuijers

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Vest gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 %

Læs mere

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Omstilling til vedvarende energi Hvad koster det? Gunnar Boye Olesen, november 2015

Omstilling til vedvarende energi Hvad koster det? Gunnar Boye Olesen, november 2015 Omstilling til vedvarende energi Hvad koster det? Gunnar Boye Olesen, november 2015 Folkelig organisa-on s-.et i 1975 med 2000 medlemmer Arbejder for oms-lling af Danmark -l bæredyg-g brug af vedvarende

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

2. Hurtig omstilling til vedvarende energi af dansk erhvervsliv

2. Hurtig omstilling til vedvarende energi af dansk erhvervsliv Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision 2. Hurtig omstilling til vedvarende energi af dansk erhvervsliv 28/4-2014, Gunnar Boye Olesen 2.1. Opsummering Det er generelt muligt at omstille erhvervslivets

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær(DF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær(DF). Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 42 Offentligt J.nr. 13-5667485 Den 26. november 2013 TilFolketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm.

Læs mere

Perspektivscenarier i VPH3

Perspektivscenarier i VPH3 Perspektivscenarier i VPH3 Jesper Werling, Ea Energianalyse VPH3 kommuneforum, 2. oktober 2013 VPH3 perspektivscenarier Formålet er at belyse forskellige fjernvarmestrategiers robusthed overfor udviklingsspor

Læs mere

Lovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING

Lovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING Kære Læser Det er blevet tid til nyt fra VE til proces-ordningen. Siden ordningens start har VE til proces modtaget knap 450 ansøgninger for mere end 900 mio. kr. I 2015 har VE til proces-ordningen 340

Læs mere

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren TEMADAG: Håndtering af biopiller på større anlæg Præsentation af LUBA PSO-projekt Thomas Holst Landbrug & Fødevarer Sekretariat for Danske Halmleverandører

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej Bliv uafhængig af stigende oliepriser og gør samtidig noget godt for miljøet. Energi Fyn hjælper dig på vej Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! 1 Energi Fyn har varmepumpeeksperter

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Danmarks energirejse 1972-2013

Danmarks energirejse 1972-2013 Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen En ny energiaftale og transportsektoren Kontorchef Henrik Andersen Energipolitiske milepæle frem mod 2050 2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind VE-andel i transport øges til

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Solbakken 6 Postnr./by: 3600 Frederikssund BBR-nr.: 250-003077 Energikonsulent: Per Johansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: PJ Arkitekt-

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Beregning af energibesparelser

Beregning af energibesparelser Beregning af energibesparelser Understøtter energibesparelser den grønne omstilling? Christian Holmstedt Hansen, Kasper Jessen og Nina Detlefsen Side 1 Dato: 23.11.2015 Udarbejdet af: Christian Holmstedt

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Muligheder i et nyt varmeanlæg

Muligheder i et nyt varmeanlæg Program Hvilke muligheder er der for et nyt varmeanlæg? Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg? Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen? Muligheder i et nyt varmeanlæg Fjernvarme

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

Markedsfør dig med Danfoss

Markedsfør dig med Danfoss Markedsfør dig med Danfoss Her finder du forskelligt markedsføringsmateriale om Danfoss jordvarmepumper. Sådan gør du! Send filen til din avis eller reklamebureau Angiv hvilken annonce eller hand-out eller

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Udskiftning af oliefyr. Hvornår er det en god idé?

Udskiftning af oliefyr. Hvornår er det en god idé? Udskiftning af oliefyr Hvornår er det en god idé? 1 Indhold i oplæg Den energipolitiske virkelighed Energirenovering generelt Hvorfor energirenovering Tendenser og bevægelser Skal det kunne svare sig?

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Scandic Aalborg den 21. januar 2014 Per Jan Pedersen Energisynskonsulent Mobilnr. 045 2964 6562 Energi Nord A/S Over Bækken

Læs mere

ENERGIMÆRKNING BREJNING STRAND 103 7080 BØRKOP

ENERGIMÆRKNING BREJNING STRAND 103 7080 BØRKOP ENERGIMÆRKNING BREJNING STRAND 103 7080 BØRKOP SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Brejning Strand 103 Postnr./by: 7080 Børkop BBR-nr.: 630-005450 Energikonsulent: Jørn Olsen Programversion:

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2017 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 22.03.2017 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

Kommissionens forslag til. energibeskatningsdirektivet

Kommissionens forslag til. energibeskatningsdirektivet Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 54 Offentligt Kommissionens forslag til revision af energibeskatningsdirektivet SAU den 17. november 2011 Problemer med det nuværende energibeskatningsdirektiv

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Blankegaardsvej 1 Postnr./by: 5466 Asperup BBR-nr.: 410-014922 Energikonsulent: Jørn Olsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: OT consult

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2015. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

Energiscenarier Strategisk energiplanlægning Gate21, 4. juni 2014

Energiscenarier Strategisk energiplanlægning Gate21, 4. juni 2014 Energiscenarier Strategisk energiplanlægning Gate21, 4. juni 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Agenda 1. Energiscenarier 2. Kommunernes rolle i energiomstillingen 3. Lyndiagnose

Læs mere

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren Anne Mette R. von Benzon Forretningschef, klima Vand og Miljø COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 8739 6600 Direkte 8739 6693 Mobil 2469 6693 E-mail anb@cowi.dk http://www.cowi.dk Foreningen

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien. Christian Ege, sekretariatsleder Konference

Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien. Christian Ege, sekretariatsleder Konference Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien Christian Ege, sekretariatsleder Konference 5.11.2014 Hvilke virkemidler kan bruges? Lovgivning: overvejende på EU-plan hvis det påvirker varehandel Grønne afgifter:

Læs mere

VE til proces set fra et. energiselskab

VE til proces set fra et. energiselskab VE til proces set fra et Hvem er vi? energiselskab v. Christina Monrad Andersen Lokalenergi Handel A/S To veje til at få tilskud VE til proces: Projekter som erstatter fossile brændsler til procesformål

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne Denne folder henvender sig til alle boligejere ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd 1 Dagsorden Bestyrelsesformand Thorkild Løkke for Hadsund By's Fjernvarmeværk byder velkommen Præsentation af Hadsund

Læs mere

Informationsmøde Nationale Klimaprojekter

Informationsmøde Nationale Klimaprojekter Informationsmøde Nationale Klimaprojekter Dagsorden 13.00-15.00 Velkomst og introduktion Karim Arfaoui Gennemgang af krav til ansøgning indlagt pause Bo Riisgaard Pedersen og Karim Arfaoui Spørgsmål og

Læs mere

Program for aftenen i Forsamlingshuset i Ørre

Program for aftenen i Forsamlingshuset i Ørre Bedre Billigere klimabolig - Sådan! Program for aftenen i Forsamlingshuset i Ørre Kl. 19.30 Velkomst v/borgerforeningen og Line Thastum Kl. 19.45 Indlæg v/carsten Sohl med fokus på Sinding-Ørres mulige

Læs mere

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT 1 ENERGIMÆRKNING HVAD ER DET? I Danmark har vi lovpligtig energimærkning af bygninger ved salg og udlejning. Det gælder også for boliger, som fx enfamilieshuse.

Læs mere

Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005.

Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. Teknisk dokumentationsnotat. Energistyrelsen, 21. juni 2005. Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. 1. Indledning I Regeringens Energistrategi

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Grøn energi til område fire

Grøn energi til område fire Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet 26-2-29 Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet IDA-Fyn og det Økonoliske råd Torsdag den 26. februar 29 Brian Vad Mathiesen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet www.plan.aau.dk/~bvm

Læs mere