Katalog over virkemidler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Katalog over virkemidler"

Transkript

1 der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning af fyr... 3 H3a. Stop for oliefyring nu... 4 H3b. Stop for olie- og gasfyr... 5 K. Indførelse af fossilt klippekort... 6 Transport... 7 T1. Bilfri søndage, ingen privatbiler må køre om søndagen... 7 T2. Vejafgifter (på motorveje og ved indkørsel til større byer), ekstra busser og tog... 8 T3. Øgede benzin- og dieselafgifter, ekstra busser og tog... 9 Fly. Afgifter på flybrændstof, begrænsning af antal billetter og afgange Erhvervsliv: Industri og landbrug E1. Gratis energitjek for industri og landbrug, statsgaranterede lån til energibesparelser E2. Energiafgifter på olie og gas til industri og landbrug E3. Statstilskud til omstilling til vedvarende energi for industri El- og varmeforsyning F1. Overgang fra gas til kul på kraft-varmeværker F2. Genindsættelse af A-kraftværker der er taget ud F3. Tvangsomstilling til biobrændsel på de kraft-varmeværker der kan gøre dette hurtigt.. 16 Har EU styr på energien? 1 Rollespil udviklet med støtte fra

2 Kortsigtede virkemidler Katalog over virkemidler Byggeri H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren Kampagne for 18 C i stuen (i dag er gennemsnit omkring 21 C) For hver grad man sænker temperaturen sænkes energiforbruget ca. 5 % 1. Hvis man sænker fra 21 C til 18 C sænkes energiforbruget 15 %. Omkostninger 50 % følger opfordringen, nettobesparelse 7,5 % af olie og gasforbrug i husholdninger og serviceerhverv. Kampagne koster 2 kr/indbygger. (eksempel: i Danmark med 5 mio. indbyggere spares 10 mio. kr.) Staten. en varer ikke længe: 1 år. Al sparet olie og gas reducerer drivhusgasudslip. Sammenhæng Andre varmesparetiltag skal dele besparelsen med dette tiltag. 1 Ifølge Energistyrelsen: Har EU styr på energien? 2 Rollespil udviklet med støtte fra

3 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning af fyr Alle huse med olie- og gasfyr skal spare på varmen, og får gratis energitjek og statsgaranterede lån til isolering og solvarme. Gratis energitjek til kr/hus. Statsgaranterede lån til alle huse, der gennemfører besparelser. 50 % af alle husejere med olie og gasfyr får energitjek i løbet af et år. 80 % af dem, der får energitjek investerer i energibesparelser (40 % af alle husejere). 50 % af dem, der får energitjek skifter til fjernvarme, varmepumper, brænde/træflisfyr (25 % af alle husejere med olie- og gasfyr). Omkostninger Energitjek kr/hus. Folk investerer 50 kr. pr. liter olie eller m 3 gas (5 kr/kwh), de sparer pr. år. Folk, der skifter fra olie- og gasfyr investerer kr. hver. Staten betaler energitjek. Private betaler investeringer. Staten giver statsgaranti til private og 2 % af husejerne betaler ikke tilbage, så staten får en udgift på 2 % af investeringen. Investeringen i besparelser sker det første år. Investeringerne virker i 15 år i gennemsnit. Besparelser: boligejere sparer mindst 20 % ved energitjek ifølge erfaringer fra Energitjenesten. Her antager vi en gennemsnitlig besparelse på 30 % for de 40 % af boligerne, der både får energitjek og investerer inden for et år, i alt 12 % af alle boligers varmeforbrug spares. Energibesparelser reducerer drivhusgasudslip, også med 12 %. Omstillingen erstatter olie/gas med fjernvarme, brænde/træpillefyr og varmepumper, 1/3 til hver. Varmepumper erstatter olie/gasforbrug med 1/3 elforbrug (f.eks. erstattes kwh olie = liter olie med kwh el). Det første år omstiller 12 % af alle boligejere. Sammenhæng Andre varmebesparelser skal dele besparelsen og investeringer med dette tiltag Hvis dette kombineres med forslag 3 og 4, skal kun besparelsen medregnes, ikke udskiftningen af fyr, der er med i 3 eller 4. Har EU styr på energien? 3 Rollespil udviklet med støtte fra

4 H3a. Stop for oliefyring nu Der iværksættes en kampagne hvor alle der har oliefyr skal skifte til anden teknologi inden et år, og i stedet have fjernvarme, varmepumpe eller brænde/træpillefyr (efter eget valg). De skal selv betale for omstillingen, men får lån med statsgaranti, så ingen mangler penge til omstillingen. 80 % af alle oliefyr udskiftes med fjernvarme, varmepumper eller brænde/træpillerfyr efter eget valg (de sidste 20 % af husene forventes nedrevet inden 5 år og skal derfor ikke udskifte dem). Hver af de tre muligheder vælges af 1/3. Omkostninger Kampagne koster 2 kr/indbygger. Hver husejer investerer i gennemsnit kr., som dækkes af med statsgaranterede lån. Staten betaler kampagnen. Private betaler investeringer. Staten giver statsgaranti til private og 2 % af husejerne betaler ikke tilbage, så staten får en udgift på 2 % af investeringen. Husejerne skifter det første år. Fyrene holder i gennemsnit i 15 år. Fjernvarme erstatter olie/gas med fjernvarme, brænde/træpillefyr erstatter olie/gas med brænde/træpiller, varmepumper erstatter olie/gas med 1/3 elforbrug (f.eks. erstattes kwh olie= liter med kwh el). Sammenhæng Hvis der laves andre ordninger til omstilling af oliefyr, skal effekten ved omstilling deles mellem de forskellige ordninger. Har EU styr på energien? 4 Rollespil udviklet med støtte fra

5 H3b. Stop for olie- og gasfyr Der iværksættes en kampagne hvor alle der har oliefyr eller gasfyr skal skifte til anden opvarmning inden et år, og i stedet have fjernvarme, varmepumpe eller brænde/træpillefyr (efter eget valg). De skal selv betale for omstillingen, men får lån med statsgaranti, så ingen mangler penge til omstillingen. 80 % af alle oliefyr og gasfyr udskiftes med fjernvarme, varmepumper eller brænde/træpillefyr efter eget valg (de sidste 20 % af husene forventes nedrevet inden 5 år og skal derfor ikke udskifte dem), 50 % vælger fjernvarme, 25 % varmepumpe og 25 % brænde/træpillefyr. Omkostninger Kampagne koster 2 kr/indbygger. Hver husejer investerer i gennemsnit kr., som dækkes af med statsgaranterede lån. Staten betaler kampagnen. Private betaler investeringer. Staten giver statsgaranti til private og 2% af husejerne betaler ikke tilbage, så staten får en udgift på 2% af investeringen. Husejerne skifter det første år. Fyrene holder i gennemsnit i 15 år. Fjernvarme erstatter olie/gas med fjernvarme, brænde/træpillefyr erstatter olie/gas med brænde/træpiller, varmepumper erstatter olie/gas med 1/3 elforbrug (f.eks. erstattes kwh olie = liter med kwh el). Sammenhæng Hvis der laves andre ordninger til omstilling af oliefyr eller gasfyr, skal effekten ved omstilling deles mellem de forskellige ordninger. Har EU styr på energien? 5 Rollespil udviklet med støtte fra

6 K. Indførelse af fossilt klippekort Hvis man skal tilkøbe mere fossilt brændsel er det noget man skal betale ekstra for. Alle med olie- og gasfyrede huse og med biler får en kvote (et klippekort) på 75 % af deres hidtidige forbrug. Al anden olie og gas sælges med en ekstraafgift på 20 kr. pr. liter olie og 20 kr. pr. m 3 gas, så benzinen kommer til at koste 32 kr. pr. liter og gas 30 kr. pr. m 3 gas, svarende til ca. 3 kr/kwh Flertallet (80 %) følger opfordringen og sparer 25 % af olie- og gasforbrug til opvarmning og til private biler. Man sparer på varmen, isolerer, kører mindre i bil, køber elbiler og biler, der kører 30 km/liter. Resten (20 %) betaler ekstra frem for at spare. Omkostninger Flertallet sparer 10 % gratis ved at køre mindre bil og skrue ned for varmen, og investerer 50 kr. pr. liter olie eller m 3 gas (de yderligere sparer), så de i alt sparer 25 % (50 kr/liter olie svarer til 5 kr/kwh). Private. Staten får en indtægt på 2 kr/kwh af den energi, der ikke spares. Det er 5 % det første år (20 % af forbrugerne sparer ikke de 25 %) og 1 % de følgende år; men halvdelen af indtægten betales tilbage som socialhjælp til forbrugere, der ikke kan betale deres regninger. Besparelsen ved at skrue ned for varmen og køre mindre i bil holder kun et år (eller så længe ordningen eksisterer). Investeringer holder 15 år. Gennemsnitlig virkning af besparelser er derfor 8 år for huse og 1 år for transport. Al sparet olie og gas reducerer drivhusgasudslip. Sammenhæng Andre varme- og transporttiltag skal dele besparelsen med dette tiltag. Har EU styr på energien? 6 Rollespil udviklet med støtte fra

7 Transport T1. Bilfri søndage, ingen privatbiler må køre om søndagen Private må ikke køre bil om søndagen. Man sparer 10 % af personbilers energiforbrug (folk kører mindre i bil om søndagen end andre dage, derfor spares ikke 1/7). Omkostninger Kampagne og ekstra politi koster 0,5 kr/indbygger. Staten. Virker øjeblikkeligt og så længe reglen gælder, dvs. 1 år. Al sparet brændsel reducerer olieforbrug og drivhusgasudslip. Sammenhæng Hvis der er andre tiltag for at spare på bilers energiforbrug, skal besparelsen deles mellem de forskellige tiltag. Har EU styr på energien? 7 Rollespil udviklet med støtte fra

8 T2. Vejafgifter (på motorveje og ved indkørsel til større byer), ekstra busser og tog Der indføres afgifter på motorveje og ved indfaldsveje til København, Aarhus og Odense, så det bliver lige så dyrt at køre med bil som med bus/tog, hvis der er to i bilen (dvs. dobbelt så dyrt, hvis der kun er en i bilen). Uden ekstra tog og busser: 20 % af biler på motorveje langs hovedbaner og til de større byer skifter til tog og bus. For hele landet spares 10 % af personbilernes brændsel. Med ekstra tog og busser, så der er god plads til de ny passagerer: 40 % af bilister på motorveje langs hovedbaner og til de større byer skifter til tog og bus. For hele landet spares 20 % af personbilernes brændsel; men pga. de ekstra tog og bussers forbrug er besparelsen kun 18 %. Omkostninger Uden ekstra tog og busser: De bilister, der ikke skifter, og som kører på motorveje eller til de større byer, betaler i gennemsnit 100 kr/biltur og de som skifter sparer 25 kr/tur (det er billigere at køre med tog/bus end med bil alene). Investeringen i systemet er 100 kr/indbygger. Staten tjener 100 kr/tur for de bilister, som ikke skifter. Med ekstra tog og busser: De bilister, der ikke skifter, og som kører på motorveje eller til de større byer, betaler 100 kr/biltur til staten og de som skifter sparer 25 kr/tur. Staten tjener 100 kr/tur for de bilister, som ikke skifter, og investerer kr. til nye tog og busser pr. passager, der skifter. Beløbet tjenes dog hjem ved salg af billetter over 10 år, og er derfor ikke en nettoudgift. Bilisterne. Ved køb af nye busser og tog: staten investerer, men får pengene tilbage ved øget billetsalg. Investeringerne holder i gennemsnit 15 år. Sparet brændsel reducerer olieforbrug og drivhusgasudslip. Besparelsen skal dog reduceres for evt. ekstra energiforbrug ved busser og tog. Omkring København og Aarhus sparer bilisterne i gennemsnit ½ time/dag pga. færre trafikkøer Sammenhæng Hvis der er andre tiltag til reduktion af bilers energiforbrug, skal besparelsen deles mellem de forskellige tiltag. Har EU styr på energien? 8 Rollespil udviklet med støtte fra

9 T3. Øgede benzin- og dieselafgifter, ekstra busser og tog Benzin- og dieselafgifter øges med 10 kr/liter. Det bliver 50 % dyrere at køre bil, så folk køber biler, der kører 30 km/liter, arrangerer samkørsel og flere skifter til tog og bus. 10 % af bilisterne laver samkørsel, så der på den måde reduceres transport og energiforbrug med 10 %. Uden ekstra tog og busser: 10 % af bilister tager tog og bus. Med ekstra tog og busser, så der er god plads til de ny passagerer: 20 % af bilister på motorveje langs hovedbaner og til de større byer skifter til tog og bus; men pga. de ekstra tog og bussers forbrug er besparelsen kun 18 %. Omkostninger Uden ekstra tog og busser: De bilister, der ikke skifter, betaler i gennemsnit ekstra 20 kr/biltur (gennemsnitstur bruger 2 liter benzin/diesel) og de som skifter sparer 25 kr/tur (det er billigere at køre med tog/bus end med bil alene). Staten tjener 20 kr/tur for de bilister, som ikke skifter. Med ekstra tog og busser: De bilister, der ikke skifter, betaler i gennemsnit 20 kr/biltur til staten og de som skifter sparer 25 kr/tur. Staten tjener 20 kr/tur for de bilister, som ikke skifter, og investerer kr. i nye tog og busser pr. passager, der skifter. Beløbet tjenes dog hjem ved salg af billetter over 10 år. Bilisterne. Ved køb af nye busser og tog: staten. Investeringerne holder i gennemsnit 15 år. Sparet brændsel reducerer olieforbrug og drivhusgasudslip, besparelsen skal dog reduceres for evt. ekstra energiforbrug ved busser og tog. Omkring København og Aarhus sparer bilisterne i gennemsnit ½ time/dag pga. færre trafikkøer. Sammenhæng Hvis der er andre tiltag til reduktion af bilers energiforbrug, skal besparelsen deles mellem de forskellige tiltag. Har EU styr på energien? 9 Rollespil udviklet med støtte fra

10 Fly. Afgifter på flybrændstof, begrænsning af antal billetter og afgange Der indføres afgift på flybrændstof på 10 kr/liter og begrænsning så man kun kan tage en flytur t/r pr. år som ferie/fritidstur. Flyvning reduceres med 25 %. Omkostninger Ingen. Staten får indtægten, men den bruges til at holde flyselskaber skadesløse, så de ikke går konkurs. Så længe reglerne er i kraft, 1 år. Sparet brændsel reducerer olieforbrug og drivhusgasudslip. Da fly påvirker klimaet dobbelt så kraftigt som brændstofforbrug ved jorden er forbedringen for klimaet dobbelt så stor som for andre tiltag. Sammenhæng Besparelse skal deles med andre tiltag, der reducerer flytrafik. En del af ferierejserne vil flytte til rejser, hvor der ikke er begrænsninger: tog og busser. Det ekstra energiforbrug ved tog og busser er så lille at det ikke i praksis betyder noget for det samlede forbrug. Dette skyldes at både tog og bus bruger langt mindre pr. km rejse end fly og fordi ferier med bus og tog er kortere. Har EU styr på energien? 10 Rollespil udviklet med støtte fra

11 Erhvervsliv: Industri og landbrug E1. Gratis energitjek for industri og landbrug, statsgaranterede lån til energibesparelser Industrivirksomheder og landbrug tilbydes gratis energitjek og der gives statsgaranterede lån til de energibesparelser, der findes ved energitjekkene. 50 % af industrivirksomheder og landbrug med olie- og gasfyr får energitjek i løbet af et år. 80 % af dem, der får energitjek investerer i energibesparelser (40 % af virksomheder+ landbrug). 50 % af dem, der får energitjek skifter til fjernvarme, varmepumper, brænde/træflisfyr. Omkostninger Energitjek kr. pr. industrivirksomhed og landbrug Industri og landbrug investerer 25 kr. pr. liter olie eller m 3 gas (2,5 kr/kwh), de sparer pr. år. Virksomheder/landbrug, der skifter fra olie- og gasfyr investerer 1 mio. kr. hver. Staten betaler energitjek. Industri og landbrug betaler investeringer. Staten giver statsgaranti til industri og landbrug. 4 % betaler ikke tilbage, så staten får en udgift på 4 % af investeringen. Investeringerne holder 10 år. Besparelser: Energibesparelser reducerer drivhusgasudslip. Omstilling: Fjernvarme erstatter olie/gas med fjernvarme, brænde/træpillefyr erstatter olie/gas med brænde/træpiller, varmepumper erstatter olie/gas med 1/3 elforbrug (f.eks. erstattes kwh olie = liter med kwh el). Sammenhæng Andre varmebesparelser for industri og landbrug skal dele besparelsen og investeringer med dette tiltag. Har EU styr på energien? 11 Rollespil udviklet med støtte fra

12 E2. Energiafgifter på olie og gas til industri og landbrug Der indføres afgifter på olie og gas til industri og landbrug, 2 kr. pr. liter olie eller m 3 gas. Stor protest fra industri og landbrug. Uden andre tiltag: 5 % reduktion af olie og gasforbrug i industri og landbrug. Ved kombination med tiltag E1: 15 % reduktion i industri og landbrug udover hvad der er regnet med i tiltag E1. Omkostninger Industri og landbrug betaler investering, 25 kr. pr. liter olie eller m 3 gas (2,5 kr. pr. kwh), de sparer pr. år. Industri og landbrug. Hvis dette kombineres med E1: Staten giver statsgaranti og 4 % betaler ikke tilbage, så staten får en udgift på yderligere 4 % af investeringen. Investeringerne holder i gennemsnit 10 år. Besparelser: Energibesparelser reducerer drivhusgasudslip. Omstilling: Fjernvarme erstatter olie/gas med fjernvarme, brænde/træpillefyr erstatter olie/gas med brænde/træpiller, varmepumper erstatter olie/gas med 1/3 elforbrug (f.eks. erstattes kwh olie = liter med kwh el). Sammenhæng Tredobbelt effekt sammen med forslag E1 og 14 (15 % skift frem for 5 % skift) Andre varmebesparelser for industri og landbrug skal dele besparelsen og investeringer med dette tiltag Har EU styr på energien? 12 Rollespil udviklet med støtte fra

13 E3. Statstilskud til omstilling til vedvarende energi for industri. Staten giver 30 % tilskud til omstilling fra olie og naturgas til vedvarende energi inkl. effektive varmepumper Uden andre tiltag: 5 % omstiller til vedvarende energi. Hvis det kombineres med E1 eller 14 eller begge: 15 % omstiller til vedvarende energi udover hvad de ellers ville gøre. Halvdelen skifter til varmepumper med et elforbrug på 1/3 af den varme, de leverer. Derfor er der et ekstra elforbrug på 1/6 af det olie- og gasforbrug der spares. Omkostninger Staten betaler tilskud, 12 kr. pr. liter olie eller m 3 gas (1,2 kr/kwh), der spares pr. år. Industri og landbrug betaler resterende investeringer, 28 kr. pr. liter olie eller m 3 gas (2,5 kr/kwh), de sparer pr. år. Staten (30 %), virksomheder og landbrug (70 %). Hvis dette kombineres med E1: Staten giver statsgaranti og 4 % betaler ikke tilbage, så staten får en udgift på 4 % af investeringen. Investeringerne holder i gennemsnit 15 år. Omstilling: Brænde/træpillefyr erstatter olie/gas med brænde/træpiller, varmepumper erstatter olie/gas med 1/3 elforbrug (f.eks. erstattes kwh olie = liter med kwh el). Sammenhæng Andre varmebesparelser for industri og landbrug skal dele besparelsen og investeringer med dette tiltag Har EU styr på energien? 13 Rollespil udviklet med støtte fra

14 El- og varmeforsyning F1. Overgang fra gas til kul på kraft-varmeværker Kraft-varmeværker med mulighed for omstilling fra gas- til kulfyring omstilles. Det er et mindre antal af de største værker. 40 % af kraft-varmeværkernes gasforbrug erstattes af kulforbrug. Omkostninger Omstillingen koster 1 kr/m 3 årligt gasforbrug der omstilles til kul. Det svarer til 55 mio. kr. pr. PJ årligt gasforbrug, der omstilles. Elværkerne, men de tjener det ind igen, da kul er billigere end gas. Investeringen holder 5 år, da kul skal udfases igen pga. klimaforhold. Ved omstillingen øges CO2 udslippet med 40 %. Samtidig øges forureningen med svovldioxid (SO2), kvælstofoxider (NO x ) og partikler/støv. Sammenhæng Kan ikke kombineres med F2 eller F3, da det er de samme kraftværker/det samme gasforbrug. Har EU styr på energien? 14 Rollespil udviklet med støtte fra

15 F2. Genindsættelse af A-kraftværker der er taget ud af drift Et eller flere atomkraftværker, der er stoppet, startes igen. Dette kan kun gøres i Tyskland, Frankrig og Spanien, der har den slags værker. Gasforbrug til el-produktion erstattes af atomkraft. I Tyskland kan startes 4 reaktorer på i alt 2000 MW, som erstatter 50 PJ gas /år. I Spanien kan startes 2 reaktorer på i alt 800 MW, som erstatter 20 PJ gas/år. Der er risiko ved at starte ældre reaktorer, deres driftstid kan være begrænset af uheld. Omkostninger Genstarten koster 3,60 kr/m 3 årligt gasforbrug der omstilles til a-kraft. Det svarer til 200 mio. kr. pr. PJ årligt gasforbrug, der omstilles. Elværkerne, men de tjener det ind igen da a-kraft er billigere end gas. Genstarten tager 3 måneder. Der er for hvert år en af de gamle reaktorer kører en risiko på 10 % for uheld, som gør at de må lukke igen permanent og 0,1 % risiko for uheld med stor radioaktiv forurening af omgivelserne (disse reaktorer er taget ud af drift fordi de var de mindst sikre reaktorer). Investeringen holder derfor i gennemsnit 7 år. Hvis der sker uheld uden større udslip er der en ekstraomkostning på 2 mia. til oprydning Ved genstarten reduceres udslip med CO 2, men der kommer øget forurening fra uranminer og der skabes atomaffald, der skal opbevares op til år. Samtidig er der øget risiko for radioaktiv forurening Sammenhæng Kan ikke kombineres med F1 eller F3, da det er de samme kraftværker/det samme gasforbrug. Har EU styr på energien? 15 Rollespil udviklet med støtte fra

16 F3. Tvangsomstilling til biobrændsel på de kraft-varmeværker der kan gøre dette hurtigt Kraft-varmeværker med mulighed for omstilling fra gas til træflis, træpiller eller halm (biobrændsler) omstilles. Det er et mindre antal af værkerne. 40 % af kraft-varmeværkernes gasforbrug erstattes af biobrændsler. Omkostninger Omstillingen koster 1,5 kr. pr. m 3 årligt gasforbrug der omstilles til biobrændsler. Det svarer til 80 mio. kr. pr. PJ årligt gasforbrug, der omstilles Elværkerne, men de tjener det ind igen da biobrændsler er billigere end gas. Omstillingen tager 3 måneder, værkerne holder 15 år. Ved omstillingen reduceres CO2-udslippet, svarende til det reducerede gasforbrug (forudsat at biobrændslerne er bæredygtige, så træer og korn har optaget lige så meget CO2, som der frigøres ved afbrænding). Samtidig øges forureningen med kvælstofoxider (NO x ) og partikler/støv. Sammenhæng Kan ikke kombineres med F1 eller F2, da det er de samme kraftværker/det samme gasforbrug. Har EU styr på energien? 16 Rollespil udviklet med støtte fra

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Markedsfør dig med Danfoss

Markedsfør dig med Danfoss Markedsfør dig med Danfoss Her finder du forskelligt markedsføringsmateriale om Danfoss varmepumper (generelt). Sådan gør du! Send filen til din avis eller reklamebureau Angiv hvilken annonce eller hand-out

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Scandic Aalborg den 21. januar 2014 Per Jan Pedersen Energisynskonsulent Mobilnr. 045 2964 6562 Energi Nord A/S Over Bækken

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Markedsfør dig med Danfoss

Markedsfør dig med Danfoss Markedsfør dig med Danfoss Her finder du forskelligt markedsføringsmateriale om Danfoss jordvarmepumper. Sådan gør du! Send filen til din avis eller reklamebureau Angiv hvilken annonce eller hand-out eller

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces teamet Astrid Rathe (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Hostrup Charlotte Forsingdal Christine Ravnholt Hartmann Eva Lembke Helle

Læs mere

Energy Services. Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by

Energy Services. Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by Energy Services Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by Et samarbejde mellem Insero Energy, Brædstrup Fjernvarme, Exergi Partners, Energy Services og Niras, med støtte fra Energistyrelsen.

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne Denne folder henvender sig til alle boligejere ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Den rigeste femtedel af familier i Danmark har et forbrug af el, varme, gas, benzin og diesel, som er næsten dobbelt så stort, som det den fattigste femtedel

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med Bolius og Teknologisk

Læs mere

Sammenligningstabeller for besparelser med varmepumper

Sammenligningstabeller for besparelser med varmepumper Sammenligningstabeller for besparelser med varmepumper Heat Save ApS. Damsholtevej 17. 2970 Hørsholm. Denmark Telefon: +45 44 220 340. kontakt@heatsavenordic.com. heatsavenordic.com EL Sammenligning af

Læs mere

Lærervejledning til Ressourceforløbet

Lærervejledning til Ressourceforløbet Lærervejledning til Ressourceforløbet Opbygning af forløbets indgang Indgangen til forløbet omfatter en lærerintroduktion, rollespillet pressemødet og arbejde med energistatistik. Hvis du har valgt at

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mørdrupvej 16 Postnr./by: 3060 Espergærde BBR-nr.: 217-085489 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Case.Dok.5.30 Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

Energy Services. Grøn varme til fast pris

Energy Services. Grøn varme til fast pris Energy Services Grøn varme til fast pris Indhold Indhold 2 Introduktion 3 Energy Services 4 Varmepumpens teknologi 8 Kunde hos Energy Services 10 Økonomi 12 Klargøring til installation 14 Bliv kunde 16

Læs mere

når god energi er inde i varmen

når god energi er inde i varmen når god energi er inde i varmen DANMARKS STØRSTE MILJØBEVÆGELSE Fjern varme? Miljøet står højt på dagsordenen i disse år. I Danmark er der flere vindmøller på markerne og solfangere på ta- For miljøets

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

6. Samlede scenarier for en hurtig omstilling til vedvarende energi 3/3-2015, Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi

6. Samlede scenarier for en hurtig omstilling til vedvarende energi 3/3-2015, Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision 6. Samlede scenarier for en hurtig omstilling til vedvarende energi 3/3-2015, Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi Indhold 6.1 Introduktion og opsummering...

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

2. Markedet for træpiller

2. Markedet for træpiller 2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Samfundet bliver elektrisk

Samfundet bliver elektrisk Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

BBR-nr.: 376-004533 Energimærkning nr.: 100064773 Gyldigt 5 år fra: 04-02-2008 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS

BBR-nr.: 376-004533 Energimærkning nr.: 100064773 Gyldigt 5 år fra: 04-02-2008 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevej 2 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-004533 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

BBR-nr.: 561-015007 Energimærkning nr.: 100080702 Gyldigt 5 år fra: 20-05-2008 Energikonsulent: Martin Jessen Firma: Martin Jessen Rådg. ing.

BBR-nr.: 561-015007 Energimærkning nr.: 100080702 Gyldigt 5 år fra: 20-05-2008 Energikonsulent: Martin Jessen Firma: Martin Jessen Rådg. ing. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bryndumdamvej 36 Postnr./by: 6715 Esbjerg N BBR-nr.: 561-015007 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Projekt solvarmebeviser

Projekt solvarmebeviser Projekt solvarmebeviser Også god økonomi for små solvarmeanlæg! Energi & Miljøafdelingen Overordnet indsats energi- & miljø: Innovation og udvikling af energi- og miljøsektoren Opsamle/koordinere viden

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter

Læs mere

6. Samlede scenarier for en hurtig omstilling til vedvarende energi

6. Samlede scenarier for en hurtig omstilling til vedvarende energi Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision 6. Samlede scenarier for en hurtig omstilling til vedvarende energi 21/1-2015, Gunnar Boye Olesen 6.1 Introduktion og opsummering Det er muligt at omstille

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skovvadbrovej 34 Postnr./by: 8920 BBR-nr.: 730-017574 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om bygningens

Læs mere