Forløbsprogram for depression

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forløbsprogram for depression"

Transkript

1 Forløbsprogram for depression Høringsudkast Region Midtjylland Forløbsprogramgruppen for depression

2 Indholdsfortegnelse 1. Forord Indledning... 5 Generelt om forløbsprogrammer... 5 Forløbsprogram for depression... 6 Forekomst og konsekvenser Målgruppe og diagnoseregistrering... 8 Diagnosekoder... 8 Hospitalerne diagnosekoder efter ICD-10 systemet, og praksissektoren koder efter ICPCsystemet. De relevante koder listes nedenfor... 8 ICD ICPC... 8 Diagnoseregistrering... 8 Anbefalinger Patient- og pårørendevinkel Anbefalinger Generelt om behandling og støtte Egenomsorg Behandling Psykoedukation, råd og vejledning Psykoterapi Medicinsk behandling og ECT Psykosocial rehabilitering Multisygdom Arbejdsmarkedsindsats Stratificering Tidlig opsporing og forebyggelse hos risikogrupper Anbefalinger Udredning og diagnosticering Udredning Diagnosticering Type Sværhedsgrad Anbefalinger Let og moderat depression Psykoterapi og medicinsk behandling Anbefalinger Svær, svært behandlelig og/eller livstruende depression Psykoterapi og medicinsk behandling Anbefalinger Anbefalinger Kvalitetsmonitorering Monitorering af kronikerindsatsen

3 Monitorering af forløbsprogram for depression Anbefalinger Implementeringsstrategi Anbefalinger Evaluering/opfølgning Referencer Bilag 1: Medlemmer af forløbsprogramgruppen Bilag 2. Samlede anbefalinger

4 1. Forord 4

5 2. Indledning Generelt om forløbsprogrammer Udvikling og implementering af forløbsprogrammer er et centralt redskab i sundhedsvæsenets målsætning om at forbedre indsatsen for patienter med kronisk eller langvarig sygdom, der kræver indsats på tværs af faggrupper og sektorer. Et forløbsprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger for sundheds-, social- og arbejdsmarkedsindsatsen (hvor det er muligt), en præcis beskrivelse af opgavefordelingen samt koordinering og kommunikation mellem alle de involverede parter 1. Sundhedsstyrelsen har i 2008 udviklet en generisk model for forløbsprogrammer. Denne model er under revision med en udvidelse af elementer om multisygdom, stratificering, forløbskoordinering og rehabilitering. Herudover er der planer om at udvide elementer om tidlig opsporing, sundhedsfremme og forebyggelse samt sårbare patienter. Det regionale arbejde tager afsæt i Sundhedsstyrelsens model, herunder er elementer af revisionsarbejdet søgt inddraget. I udviklingen af forløbsprogrammer fokuseres der særligt på en kontinuerlig, systematisk og proaktiv indsats på tværs af almen praksis, kommune og hospital. Der lægges vægt på at understøtte patientens evne til at yde egenomsorg og mestre livet med sygdom. Desuden indeholder forløbsprogrammer beskrivelse af kvalitetsmonitorering og implementering. Formålet med et forløbsprogram er at opnå høj kvalitet og sammenhæng i indsatsen i hele patientforløbet samt en hensigtsmæssig ressourceudnyttelse. Programmet skal dog også forstås som et dynamisk instrument, der opfanger og indarbejder nye initiativer og interventionsmetoder. Målgruppen for forløbsprogrammer er primært de fagpersoner, som arbejder med mennesker med kronisk sygdom. I Region Midtjylland er der udarbejdet forløbsprogrammer for kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), type 2 diabetes, hjertekarsygdom (med fokus på rehabilitering af patienter efter akut koronart syndrom/aks) og lænderygsmerter. - Arbejdet med at implementere forløbsprogrammerne er forankret i de lokale klyngestyregrupper, som har deltagelse af repræsentanter fra almen praksis, kommunal ledelse og hospitalsledelse. 1 Tilpasset fra Forløbsprogrammer for kronisk sygdom (Sundhedsstyrelsen, 2008) 5

6 Forløbsprogram for depression Sundhedskoordinationsudvalget i Region Midtjylland vedtog i juni 2011, at praksissektoren, kommuner og region i fællesskab skulle udarbejde et forløbsprogram for depression. Forløbsprogrammet for depression er det første forløbsprogram, der udvikles specifikt for mennesker med en psykisk sygdom, der kommer i kontakt med mange aktører indenfor både det primære og sekundære sundhedsvæsen samt den kommunale sektor. Det betyder, at de relevante aktører er: Almen praksis Kommunal sundhedssektor Kommunal arbejdsmarkedssektor Kommunal socialpsykiatri Praktiserende psykiatere Praktiserende psykologer Somatisk hospitalssektor Regionspsykiatrien (den psykiatriske hospitalssektor). I udarbejdelsen af forløbsprogrammet er der taget udgangspunkt i allerede eksisterende anbefalinger, sådan som det eksempelvis er tilfældet med Sundhedsstyrelsens Referenceprogram for unipolar depression hos voksne (2007) og Klinisk vejledning for almen praksis. Unipolar depression - Diagnostik og behandling, DSAM (2010). Forekomst og konsekvenser Depression er en hyppig, alvorlig og ofte tilbagevendende psykisk sygdom, der medfører store lidelser for den enkelte og de pårørende samt store samfundsmæssige omkostninger. WHO har placeret depression på en fjerdeplads i forhold til de sygdomme i verden, som giver anledning til det største tab af livskvalitet og leveår. Livstidsrisikoen for at få en depression er ca %, og på et hvilket som helst tidspunkt vil der være 2-3 % af den voksne befolkning i Danmark, der lider af depression. I Region Midtjylland svarer det til ca personer. Generelt er forekomsten højere hos kvinder end hos mænd. Depressive lidelser eller sygdomme har store følgeomkostninger for samfundet, ikke alene pga. behandlingsomkostninger, men især pga. et relativt stort antal sygemeldinger, tidligere afgang fra arbejdsmarkedet og et relativt større antal fleksjob. Det er i flere studier fremført, at disse omkostninger udgør omkring 80 % af de totale omkostninger. Der er % af patienter med depression (ca personer i Region Midtjylland), der risikerer at udvikle en kronisk depression (defineret som svær depression af mindst to års 6

7 varighed). Hertil kommer mange med tilbagevendende / periodiske depressioner. Har man haft én depression, er der således omkring 60 % risiko for at få en ny depressiv episode. Har man haft to depressioner, er risikoen for en ny depressiv periode omkring 80 %. Det ser endvidere ud til, at sværhedsgraden øges, og intervallerne mellem depressive perioder kortes med antallet af depressioner. Kun omkring 15 % af patienter med en depression oplever en enkeltstående depression i løbet af livet. Effektiv forebyggelse af nye episoder er derfor af meget stor betydning (Dansk Depressionsdatabase 2012). Der ligger et stort potentiale i at opspore depression tidligt således sygdommen ikke udvikler sig unødigt. Der ud over er der behov for at igangsætte en sammenhængende behandling på tværs af sektorer, der kan være med til at hjælpe mennesker med depression til dels at bevare deres tilknytning til arbejdsmarkedet og dels hindre, at sygdommen udvikler sig til en kronisk depression med tab af livskvalitet til følge. 7

8 3. Målgruppe og diagnoseregistrering Målgruppen for forløbsprogrammet er voksne med unipolar depression. Voksne er alle over 18 år. Diagnosekoder Hospitalerne diagnosekoder efter ICD-10 systemet, og praksissektoren koder efter ICPCsystemet. De relevante koder listes nedenfor. ICD-10 F32 depressiv enkeltepisode F33 periodisk depression F34 vedvarende depression (kronisk depression) F38 andre affektive sindslidelser F39 uspecificerede affektive sindslidelser 2 ICD-10 diagnosekoderne underinddeles ved hjælp af decimaler i typer og sværhedsgrader. ICPC P76 depressiv tilstand Diagnoseregistrering Diagnoseregistreringen anvendes som beslutningsstøtte i forhold til valg af behandling. Herudover kan diagnoseregistreringen være et grundlag for dimensionering af indsatsen samt monitorering; men der forekommer en underrapportering i de eksisterende data, da den gruppe med depression, der behandles hos de praktiserende psykiatere, ikke er registreret i Landspatientregistret (LPR). Det samme gælder for de (lettere) depressive, der selv henvender sig til og fuldt betaler behandling ved praktiserende psykolog samt de, der udelukkende er i kontakt med kommunen. Som det fremgår nedenfor foregår registrering ikke ensartet: Almen praksis: Senest fra foråret 2013 ICPC-kodes depression og data samles i Dansk Almen Medicinsk Database (DAMD) Praktiserende psykiatere: Registrerer, men har ikke pligt til at melde diagnosekoder ind til Landspatientregistret (LPR) Praktiserende psykologer: Ingen registrering, men for patienter henvist fra almen praksis registreres der senest fra foråret Koderne F38 og F39 kan inkludere mennesker med andre diagnoser end depression. En udeladelse af F38 og F39 indebærer en risiko for at overse nogle med depression, og det er de grupper, der fylder meget i arbejdsmarkedssammenhæng og hos praktiserende psykologer. Sundhedsstyrelsens referenceprogram og Dansk Depressionsdatabase inddrager kun F32 og F33. 8

9 Kommunal sundhedssektor: Ingen registrering Kommunal arbejdsmarkedssektor: Ingen registrering, men der er mulighed for at registrere diagnose i forbindelse med udbetaling af sygedagpenge (der kan dog kun registreres én diagnose pr. borger) Regionspsykiatrien (den psykiatriske hospitalssektor): Alle kontakter registreres som ICD10 (inkl. sværhedsgrader), og data samles i LPR Somatisk hospitalssektor: Depression kodes i varierende grad som bidiagnose ved kontakter (ICD10), og data samles i LPR Anbefalinger At alle aktører: Der har diagnosekoder, men ikke anvender dem konsekvent (somatisk hospitalssektor, almen praksis 3 ) begynder at anvende dem konsekvent samt, at diagnosen depression kommer med i datafangst for praktiserende speciallæger i forbindelse med næste overenskomst i Alle praktiserende læger skal senest ved udgangen af 1. kvartal 2013 begynde at diagnosekode depression og anvende praksissektorens datafangstsystem Sentinel (Overenskomst med almen praksis, april 2011). 9

10 4. Patient- og pårørendevinkel Det er af afgørende betydning at inddrage patienten og relevante pårørende aktivt i behandlingen. Information, om forhold som diagnose, symptomer, prognose og årsagsforhold samt støttemuligheder, er væsentlig. Oplysning og dialog kan i sig selv være med til at bedre sygdomserkendelse/accept, styrke samarbejdet om behandlingen og bidrage til at mindske den følelsesmæssige belastning hos patienter og deres pårørende. Behandlerens støtte og vejledning kan desuden medvirke til, at patient og pårørende tilegner sig hensigtsmæssige strategier med henblik på at håndtere depressionen og forebygge nye episoder. Praktiserende læge (eller anden førstebehandler) har ansvaret for at inddrage pårørende i det omfang, det er foreneligt med patientens ønsker ved viderehenvisning til anden aktør skal det hensigtsmæssigt orienteres om, hvorvidt pårørende er inddraget eller ikke. En effektiv indsats foregår i et samspil mellem et velforberedt proaktivt behandlerteam og en aktiv og informeret patient. Afhængigt af patientens ressourcer tilstræbes en bevægelse fra compliance, hvor patienten efterlever behandlerens råd til concordance, hvor der i fællesskab mellem patient og behandler træffes beslutning om indsats. Den fælles beslutning bygger på kommunikation, hvor patient og behandler deler information om den sundhedsfagligt relevante indsats, og den hverdag indsatsen skal implementeres i. Egenomsorg handler om, hvad patienten selv kan gøre for sin sundhed, samt hvad sundhedsvæsenet kan gøre for at fremme patientens handlemuligheder. Med en bevægelse fra compliance til concordance stilles der således både krav til patienten om at tage aktiv del i og medansvar for egen behandling i det omfang, det er muligt. Og der stilles krav til sundhedsvæsnet i forhold til at stille den viden til rådighed samt anvende en tilgang til patienten og behandlingen, der gør det muligt for patienten og dennes pårørende at tage aktiv del i behandlingen. Depression er forbundet med en øget følelsesmæssig belastning for de pårørende, ligesom social isolation og mangelfuld støtte fra patientens netværk i sig selv kan være med til at vedligeholde eller forværre depression. Pårørende er en ressource i alle sektorer i forbindelse med både opsporing, behandling og forebyggelse. De pårørende kan således i starten af behandlingen som regel yde et væsentligt bidrag til forståelse af patientens habituelle tilstand samt tidligere og aktuelle funktionsniveau. Såfremt der er børn under 18 år i en familie med en depressionsramt forældre, orienteres der ved behov om relevante behandlingstilbud og støtteforanstaltninger. Det er afgørende, at tilbud til patienter og pårørende er synlige for fagpersoner, patienter og pårørende fx via praksis.dk. 10

11 Såvel patienter som pårørende bør oplyses om muligheden for at få hjælp fra: Patient- og pårørendeorganisationerne og deres rådgivninger PsykInfo Midt (psykiatrisk informationscenter), der tilbyder oplysning om sindslidelser, behandling, sociale forhold og aktivitetstilbud for psykisk syge Den døgnåbne psykiatriske rådgivningstelefon for patienter og pårørende, der står i en akut psykiatrisk krise. Erfarne psykiatriske medarbejdere tilbyder råd om forskellige psykiatriske problemstillinger og vejledning i forhold til, hvor man kan henvende sig for at få hjælp. Anbefalinger At alle patienter: Tilbydes psykoedukation enten individuelt eller i gruppe At alle behandlere (uanset regi): Gør en aktiv indsats for at inddrage og informere pårørende (efter aftale med patienten), og vejleder dem i, hvorledes de bedst kan støtte patienten under forløbet, og orientere dem om de relevante støttemuligheder (herunder patient- og pårørendeforeninger) og behandlingstilbud Er særlig opmærksomme på eventuelle børn af patienter med svær depression og tilbyder familiesamtaler og orienterer om relevante støttemuligheder, herunder at behandleren laver en underretning til kommunen om behov At almen praksis (eller anden førstebehandler): Er ansvarlig for at undersøge behov for psykosocial støtte til såvel patient som pårørende og igangsætter dette evt. ved at overdrage ansvaret til anden aktør, herunder patienter og pårørende. At kommuner og hospitaler: Løbende opdaterer praksis.dk med information om tilbud til patienter og pårørende, herunder hvor/hvem der konkret henvises til. 11

12 5. Generelt om behandling og støtte Egenomsorg Patientens evne til at tage aktiv del i sygdomsforløbet og agere hensigtsmæssigt på de udfordringer, som et liv med sygdom kræver, dvs. at evnen til at yde egenomsorg/mestring, er vigtig og helt central for det samlede behandlingsresultat. Egenomsorg handler således både om evnen til i dagligdagen og arbejdslivet at kunne leve med og mestre livet med sin sygdom og om evnen til at kunne tage vare på behandlingen og følge en fastlagt plan i forhold til medicinindtagelse og forebyggende tiltag i relation til eksempelvis kost, fysisk aktivitet, rygning mv. For at patienten i størst mulig grad kan mobilisere og udnytte sine ressourcer, skal sundhedsvæsenet i et aktivt samspil med patienten og eventuelt dennes pårørende vurdere, hvordan patientens egenomsorgsevne og ressourcer bedst understøttes gennem hele sygdomsforløbet og bidrage med værktøjer og støtte hertil bl.a. gennem psykoedukation og psykosocial rehabilitering. Initiativer til selvhjælpsgrupper kan også med fordel støttes og fremmes. Behandling Behandling af personer med depression kan inddeles i: Psykoedukation, råd og vejledning 4 Psykoterapi 5 Medicinsk behandling og ECT Psykosocial rehabilitering 6 Disse fire elementers indbyrdes vægtning skal afvejes i hver enkelt behandlingssituation. Ved at se elementerne i en sammenhæng tilbydes en helhedsorienteret indsats med patienten i centrum. Valget af behandling ved den depressive episode afhænger af flere forhold herunder patientens præferencer, depressionens varighed og sværhedsgrad, patientens tidligere erfaringer med behandling og tilstedeværelse af eventuel multisygdom og aktuelle psykosociale belastninger. De overordnede mål med behandling af depression er at: Afkorte den enkelte depressive episode, opnå symptomfrihed og genvinde vanligt funktionsniveau Minimere de psykologiske og sociale konsekvenser af depressionen 4 Psykologisk behandling omfatter psykoedukation, råd og vejledning samt psykoterapi. 5 Psykologisk behandling omfatter psykoedukation, råd og vejledning samt psykoterapi. 6 Psykosocial rehabilitering sidestilles med socialpsykiatrisk behandling. Psykosocial støtte er et bredere begreb, der omfatter psykosocial rehabilitering/socialpsykiatrisk behandling. 12

13 Forhindre selvmord Forebygge tilbagefald Psykoedukation, råd og vejledning Psykoedukation benyttes som betegnelse for systematisk undervisning af patienter og/eller pårørende i emner relateret til depression fx sygdommens årsager, forløb og behandling, herunder virkninger og bivirkninger af medicin. Formålet er, at patienten opnår øget forståelse af symptomer, forløb og årsagssammenhænge og formår at samarbejde med pårørende og behandlere om at opnå så gode livsvilkår som muligt. Såvel patienter som pårørende tilbydes endvidere undervisning i sporing af tidlige tegn på tilbagefald og mestringsstrategier. Psykoedukation kan fx organiseres, så patienter og pårørende først undervises hver for sig, og efterfølgende tilbydes et fælles forløb, eventuelt i form af flerfamiliegrupper. Der kan med fordel tilrettelægges forskellige forløb afhængig af sygdommens sværhedsgrad. Den konkrete opgavefordeling på tværs af sektorgrænser i forhold til psykoedukation skal aftales nærmere i forbindelse med implementeringen af forløbsprogrammet. Psykoterapi Flere former for psykologisk behandling har været genstand for kontrollerede undersøgelser i forbindelse med depression. Ved let til moderat depression har specifikke former for psykoterapi som psykodynamisk terapi, kognitiv adfærdsterapi og interpersonel terapi i korttidsvarianter (typisk sessioner over for ambulante tilfælde af depression) vist sig at have effekt. Mens der er relativt mange undersøgelser vedrørende den akutte fase, så er der forholdsvis få kontrollerede undersøgelser af den forebyggende effekt af kombineret psykologisk og medicinsk behandling. Nedenfor beskrives kort specifikke psykologiske interventionsformer, der er undersøgt til behandling af depression. Selvom der skelnes mellem forskellige former for psykoterapi, kan det i praksis være vanskeligt at holde metoderne ude fra hinanden. Psykoterapi har mange fællestræk, der ser ud til at spille en vigtig rolle for patienternes udbytte. Der har fx været en årelang diskussion om specifikke versus non-specifikke faktorer. Nogle af de non-specifikke faktorer udgøres af patientens positive, realistiske forventninger og en god samarbejdsrelation mellem patient og behandler. Den terapeutiske alliance eller det behandlingsmæssige samarbejde synes generelt at have en relativ stor indflydelse på udbyttet uanset terapiform. Hertil kommer, at de forskellige psykoterapiformer gennem de senere år i høj grad har ladet sig inspirere og påvirke af hinanden. Psykodynamisk korttidsterapi Psykodynamisk terapi er en variant af psykoanalytisk terapi, som oprindeligt blev udviklet af Sigmund Freud. Inden for den psykodynamiske terapi har målet traditionelt været langsigtet 13

14 forandring af personligheden frem for en lindring af symptomer. Inden for de senere år er der udviklet korttidsvarianter af struktureret psykodynamisk terapi til behandling af depression. Disse tilgange er sammenlignet med den klassiske psykoanalytiske terapi kendetegnet ved fokusering, målrettethed og her-og-nu-orientering. I den indledende fase af terapien lægges der stor vægt på opbygning af en terapeutisk alliance, ligesom terapeut og patient i fællesskab søger at identificere centrale intrapsykiske konflikter eller relationelle vanskeligheder, der kan tænkes at have sammenhæng med den aktuelle depressive episode. Hovedfokus i den psykodynamiske terapi ved depression vil ofte være gennemarbejdning af oplevelser af krænkelser eller tab. Interpersonel terapi Interpersonel terapi er en korttidsterapiform, der er udviklet specifikt til behandling af depression. I interpersonel terapi er der fokus på patientens aktuelle livsomstændigheder og relationelle vanskeligheder frem for intrapsykiske problemer. I den indledende fase sættes patientens aktuelle depressive symptomer i forbindelse med ét af fire interpersonelle problemområder: Sorg, interpersonel konflikt, problemskabende rolleforandring (fx skilsmisse eller arbejdsløshed) eller manglende interpersonelle færdigheder. De terapeutiske interventioner varierer afhængigt af fokus; men et gennemgående mål er reduktion af de depressive symptomer gennem bedring af patientens evne til at håndtere det identificerede problemområde. I den afsluttende fase arbejdes der med forebyggelse af tilbagefald, bl.a. gennem kortlægning af fremtidige interpersonelle risikosituationer. Kognitiv adfærdsterapi Kognitiv adfærdsterapi eller kognitiv terapi for depression blev udviklet af Aaron Beck i 1960 erne. Med udgangspunkt i den oprindelige manual er der siden udviklet forskellige varianter af metoden. Kognitiv terapi er typisk kortvarig og struktureret og retter sig mod aktuelle forhold i patientens tilværelse. Psykoedukation om depressionens natur og behandling indgår som en integreret del af terapien, og der anvendes såvel adfærdsterapeutiske som kognitive metoder. Ved svære depressioner anvendes især adfærdsinterventioner, mens de egentlige kognitive metoder, der fokuserer på identifikation og modifikation af urealistiske negative tanker og uhensigtsmæssige basale antagelser, som regel spiller en større rolle i behandlingen af lette til moderate depressioner. Hjemmeopgaver indgår som en central del af terapien. I den afsluttende fase af terapien arbejdes der med forebyggelse af tilbagefald, bl.a. gennem kortlægning af fremtidige risikosituationer. Computerbaseret kognitiv terapi Computerbaseret kognitiv terapi er en nyere variant af kognitiv terapi, som udføres ved hjælp af et program på CD-ROM eller internettet. Det kan anvendes som en selvstændig behandlingsintervention med minimal behandlerkontakt eller som et potenserende supplement. Programmerne til computerbaseret kognitiv terapi varierer i stil, kompleksitet og 14

15 indhold, og disse faktorer antages at have væsentlig betydning for deres effektivitet (Sundhedsstyrelsen 2007 og NICE 2009). Mindfulness-træning (opmærksomhedstræning) Mindfulness er en metode, der er inspireret af Østens meditation, og som går ud på, at man lærer at give fuld og accepterende opmærksomhed til indre oplevelser, som de optræder her og nu i bevidstheden. Metoden har primært været anvendt som led i forebyggelse af recidiv hos patienter med tilbagevendende depression og er undersøgt i et otte sessioners manualiseret gruppeprogram (NICE 2009). På tværs af de forskellige psykoterapiformer er det en generel erfaring, at denne type behandling forudsætter velbevarede kognitive funktioner, sådan som det ses ved let-moderat depression eller svær depression under bedring. Medicinsk behandling og ECT I behandlingen af depression benyttes først og fremmest antidepressiva, men også lægemidler med stemningsstabiliserende egenskaber kan være indicerede. Antidepressiv medicin er registreret til brug ved moderat og svær depression, hvor den påvirker et eller flere signalstoffer i hjernen. Det er den mekanisme, der antages at ligge til grund for virkningen af medicinen. Traditionelt inddeles antidepressiv medicin i første, anden og tredje generations lægemidler. De såkaldte gamle antidepressiva (første generation) omfatter tricykliske antidepressiva (TCA) og monoamin-oxidasehæmmere. De nye lægemidler omfatter andengenerationslægemidler populært kaldet lykkepiller. Disse lægemidler virker selektivt på serotoninsystemet og kaldes for serotoningenoptagshæmmere eller SSRI-præparater. De nyeste antidepressiva (tredje generation) påvirker både serotonin og noradrenalinsystemet, og de kaldes dual action præparater (Sundhedsstyrelsen 2005). De forskellige grupper af antidepressive præparter og de enkelte præparater inden for samme gruppe synes overordnet set at være omtrent lige effektive ved behandling af depression. Valget af lægemiddel afhænger af den enkelte patients præferencer og af, hvilket præparat den enkelte patient bedst tåler. Generelt har tricykliske antidepressiva flere bivirkninger end SSRI-præparater og dual-action præparater; men der er stor variation i, hvordan den enkelte patient oplever de forskellige præparater. Ved anvendelse af psykofarmaka skal der ved visse præparater udvises en særlig omhu jvf. vejledning vedr. arytmi-risiko ved behandling med psykofarmaka (www.dpsnet.dk). Ved behandling af ældre kræves øget opmærksomhed overfor bivirkninger af medicin, og ved behandling af gravide, skal der tages særlige hensyn. ECT 15

16 Elektrokonvulsiv terapi (ECT) er en veldokumenteret behandlingsform, der især anvendes overfor svære tilfælde af depression. ECT består i under bedøvelse at fremkalde et generaliseret krampeanfald ved at lede en svag elektrisk strøm gennem hjernen. Behandlingen gives normalt i serier på 8-12 behandlinger, fordelt på tre dage om ugen (Sundhedsstyrelsen 2007). Psykosocial rehabilitering Mange patienter med depression har i kortere eller længere perioder behov for, at den psykologiske og medicinske behandling suppleres med psykosocial rehabilitering, der sigter mod at eliminere eller begrænse funktionsnedsættelser og sociale konsekvenser af den psykiske sygdom. De sociale tilbud omfatter bl.a. ydelser af økonomisk art og tiltag rettet imod den enkeltes beskæftigelses- og boligsituation, sociale færdigheder og netværk. Foranstaltningerne må løbende tilpasses de enkelte faser i et sygdomsforløb og eventuelle længerevarende begrænsninger i funktionsniveauet, der kan optræde trods relevant behandlingsmæssig indsats og på trods af, at symptomerne er under kontrol. Iværksættelse af de konkrete sociale tiltag foregår som regel i et tæt samarbejde mellem blandt andet den kommunale sagsbehandler, den psykiatriske behandler og den enkelte patient. Patienter med nedsatte kognitive færdigheder kan fx have behov for praktisk hjælp i eget hjem, støtte til at strukturere hverdagen samt færdighedstræning. Patienter på vej tilbage på arbejdsmarkedet/til uddannelsessektoren kan også have behov for støtte fra en mentor. Multisygdom Depression optræder ofte samtidig med somatiske og andre psykiske sygdomme (se risikogrupper i afsnit 6). I udredningen er det vigtigt at identificere de sygdomme, der også skal behandles, og/eller som er vigtige af prognostiske grunde. Til udredningen af en depression hører derfor en grundig somatisk undersøgelse (se afsnit 7). Ved samtidig depression og angst har behandlingen af depression førsteprioritet. Af og til må udredning af multisygdom, fx personlighedsforstyrrelse, vente til depressionen er nogenlunde velbehandlet. I tilfælde af et samtidigt misbrug må behandlingen af depression og misbrug foregå sideløbende. Ved multisygdom bør der fokuseres på en multidisciplinær tilgang på tværs af sektorer. Arbejdsmarkedsindsats Det er et overordnet mål at fastholde patienten i job/uddannelse, selv i svære tilfælde. Afbrudt job/uddannelse kan forværre sygdomsforløbet. 16

17 Efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats inddeler jobcentrene borgerne i 3 matchgrupper: Match 1 er jobklare ledige eller sygemeldte borgere, som skal være parate til at varetage et ordinært arbejde, eller for ledighedsydelsesmodtagere et fleksjob, inden for de næste tre måneder. Match 2 er indsatsklare borgere, som ikke skønnes at kunne varetage ordinær beskæftigelse eller fleksjob indenfor tre måneder. Disse borgere skønnes dog at være i stand til at modtage en indsats med henblik på at fastholde, udvikle og/eller opkvalificere borgerens kompetencer på arbejdsmarkedet. Match 3 er midlertidigt passive borgere, som ikke umiddelbart er i stand til at varetage et job, og som heller ikke er klar til at modtage en indsats. Borgerne inddeles i ydelsesgrupper: Forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og borgere på ledighedsydelse. A-kassedagpenge til forsikrede ledige og sygedagpenge er tidsbegrænsede ydelser. Ved bortfald af A-kassedagpenge eller sygedagpenge vil der altid være forsørgelse gennem en anden ydelse eller gennem den gensidige forsørgerpligt. Kontakten med borgerne varierer fra de forskellige ydelsesgrupper og svinger med intervaller på 4 uger til 12 uger. På baggrund af den første samtale med borgeren identificeres den relevante matchgruppe, og der lægges i samarbejde med borgeren en plan mod tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Ved match 2 og 3 starter jobcentret en udredning af borgerens funktionsbegrænsninger. Udredningen anbefales at indeholde: Kontakt til praktiserende læge Indhentning af oplysninger fra relevante behandlere Social- og arbejdsanamnese Kontakt til arbejdsplads Borgerens oplevelse af funktionsnedsættelse Jobcentrets udredning kan afsløre en uoverensstemmelse mellem de oplevede funktionsbegrænsninger og helbredsoplysningerne. En sådan diskrepans kan indikere, at der er brug for yderligere behandlingsmæssig udredning. Screeningsværktøjet SC8-ADL kan anvendes til opsporing af en mulig depression hos borgere, der er sygemeldt for en somatisk sygdom. Integration på arbejdspladsen og socialt Det er væsentligt med så præcise beskrivelser af de konkrete funktionsbegrænsninger som muligt, således at arbejdsopgaverne kan forenes med borgerens funktionsbegrænsninger. Der 17

18 kan fx være behov for tilpasning i form af nedsat tid, andre eller færre opgaver, anden placering eller andet, som den sygemeldte kan profitere af. For at opnå en god integration på arbejdspladsen kan det anbefales, at virksomheden bliver oplyst om helbredsproblemernes karakter for at minimere muligheden for stigmatisering. Man kan også gøre brug af en mentorordning med både praktiske, sociale, faglige og formidlende opgaver. Mentorordningen kan handle om hjælp enten på eller udenfor arbejdspladsen, men fortsat med det sigte at fastholde/integrere den sygemeldte borger på arbejdsmarkedet. Der er også nogle første forsøg med en social mentor, der ikke alene har fokus på arbejdsmarkedet, men generelt støtter i bestræbelsen på at genvinde den sociale funktion. Kompensation ved kronisk lidelse Til handicappede i erhverv er der mulighed for at få personlig assistance med kompensation for de begrænsninger, der er konsekvens af den fysiske eller psykiske funktionsnedsættelse. Personer med en varig psykisk funktionsnedsættelse er omfattet af denne målgruppe, hvad der er tilfældet for et mindretal af mennesker med depression. Der vil ikke kunne ydes tilskud til personlig assistance, hvis erhvervet er uforeneligt med handicappet. Det er nemlig en forudsætning, at den handicappede selv er i stand til at bestride den indholdsmæssige del af arbejdet. Den personlige assistance kan til gengæld udføre de praktiske opgaver, som den handicappede ikke selv kan udføre. 56 ordning Med denne ordning kompenseres en virksomhed alene ved fravær grundet en kronisk lidelse. Ordningen tilstræber således at give den enkelte arbejdsplads et bedre økonomisk incitament til at fastholde den ansatte i beskæftigelse. Mulighedserklæring En mulighedserklæring kan fx være relevant, hvis en arbejdsgiver er i tvivl om de opgaver og funktioner, som en medarbejder kan løse på trods af sin sygdom. Erklæringen er et dialogbaseret værktøj, hvor virksomhed og medarbejder i første omgang beskriver den sygemeldtes konkrete arbejdsfunktioner. Patienten tager mulighedserklæringen med til sin praktiserende læge. Lægen foretager på baggrund af funktionsbeskrivelserne og i dialog med patienten en vurdering af hvilke funktioner, der er forenelige med sygdommen, samt tidshorisont og generelle hensyn. Formålet er at sikre, at arbejdspladstilknytningen er forenelig med den pågældendes sygdom og funktionsnedsættelse. Andre kommunale tiltag herunder sundhedstilbud 18

19 Et flertal af jobcentre har en bred vifte af jobforberedende tilbud, der kan være relevante for depressionsramte borgere. Disse tilbud varierer i indhold fra kommune til kommune, men fælles er ofte et tilstræbt sammenfald mellem en sundhedsfaglig- og arbejdsmarkedsfokuseret indsats med fx mindfulness, psykoedukation, mestring, fysisk træning og jobvejledning. Der tilstræbes et tæt samarbejde mellem arbejdsmarkedsafdelingens jobcenter og sygedagpengeafdeling og kommunens sundhedsafdeling. Det er vigtigt at depressionsramte støttes i at mestre eget liv og at der er fokus på KRAM faktorer (Kost, rygning, alkohol og motion) og søvn som indsatsområder i forhold til livsstilsændringer. De kommunale rehabiliterende tilbud skal indeholde en afklarende samtale med fokus på sundhed og livsstil. Samtalen kan have et arbejdsmarkedsrettet perspektiv, når det har relevans. Samtalerne gennemføres af personale med sundhedsfaglig baggrund f.eks. sygeplejerske eller terapeut, hvorefter der kan tilbydes relevante tilbud enten på hold eller individuelt. 19

20 6. Stratificering I dette kapitel beskrives en stratificering af patienter i forhold til sygdommens sværhedsgrad samt de relevante aktører og indsatser på de enkelte niveauer. I de efterfølgende kapitler beskrives en mere detaljeret ansvars- og opgavefordeling mellem aktørerne. Formålet med en stratificering er at skabe grundlag for en gradueret indsats, hvor nogle patienter mødes med en mere intensiv indsats end andre. Overordnet er målet, at specialiserede behov mødes af en specialiseret indsats og mindre specialiserede behov af en mindre specialiseret indsats svarende til, at mindst indgribende, mindst omkostningstunge og lettest tilgængelige relevante indsats vælges. Depressionens sværhedsgrad er den indledende stratificeringsfaktor; men andre stratificeringsfaktorer kan påvirke behovet for indsats; der kan således være tale om komplicerende, uafklarede og/eller styrkende faktorer. Komplicerende faktorer er: Markant nedsat kognitivt funktionsniveau Multisygdom og polyfarmaci o Samtidig (svær) somatisk sygdom o Samtidig anden psykisk sygdom Markant nedsat psykosocial funktion Alvorligt misbrug Tilbagevendende eller kronisk depression Udprægede selvmordstanker Manglende behandlingsrespons Styrkende faktorer er: God egenomsorgsevne og/eller compliance Støtte fra pårørende og netværk Nedenstående opdeling på baggrund af depressionens sværhedsgrad skal altid suppleres med en vurdering af den enkelte patient, hvor andre stratificeringsfaktorer indgår. Behandlerens egne kompetencer har også betydning for, hvilken aktør, der er relevant på det aktuelle trin. Herudover er der regionale forskelle i adgangen til de forskellige aktører i behandlingen, hvilket også kan påvirke, hvem der er relevant aktør på det aktuelle trin. - Skemaet beskriver aktører og indsats, når diagnose og sværhedsgrad er fastlagt. Sygdommen kan have et fluktuerende forløb, og man skal på alle trin sikre, at diagnosen - herunder sværhedsgraden - er korrekt og afklare, om patienten også har en somatisk eller anden psykisk sygdom. 20

21 Stratificeringsniveau Aktører i indsatsen Indsats Trin 4 Svær, svært behandlelig og/eller livstruende depression Trin 3 Let og moderat depression Regionspsykiatri Praktiserende psykiater Socialpsykiatri Jobcenter Patienter, pårørende Arbejdsgiver Praktiserende psykiater Praktiserende psykolog Almen praksis Jobcenter Kommunale sundhedstilbud Patienter, pårørende Arbejdsgiver Hospitalsindlæggelse ECT Medicinsk behandling Korttids psykoterapi Psykoedukation Psykosocial rehabilitering Sygemelding Koordinering med andre sundhedstiltag Støtte til egenomsorg Medicinsk behandling Korttids psykoterapi Psykoedukation Social støtte Understøtte aktivitet/beskæftigelse Støtte til egenomsorg Trin 2 Udredning Trin1 Tidlig opsporing og forebyggelse Regionspsykiatri Praktiserende psykiater Almen praksis Patienter, pårørende Arbejdsgiver Jordemødre Praktiserende psykolog Almen praksis Kommunale sundhedstilbud Sundhedsplejersker Jobcenter Patienter, pårørende Arbejdsgiver Diagnosticering inkl. vurdering af sværhedsgrad Opfordre til udredning i almen praksis Hjælpe med kontakt/ fremmøde til almen praksis Screene udvalgte risikogrupper Forebyggelse hos risikogrupper 21

22 7. Tidlig opsporing og forebyggelse hos risikogrupper Kun omkring halvdelen af patienter med depression søger egen læge, og en del af dem, der gør det, erkendes ikke som depressive. Det gør de bl.a. ikke, fordi de præsenterer sig med fysiske symptomer og klager. Depressive symptomer og depression findes også blandt mennesker, der sygemeldes af andre årsager. Det er imidlertid vigtigt at opspore og identificere mennesker med depression. Dels medfører en ubehandlet depression stor lidelse og smerte for den enkelte og de pårørende, dels findes der gode behandlingsmuligheder for depression, og dels har det som tidligere nævnt store samfundsøkonomiske konsekvenser fx i form af langvarig uarbejdsdygtighed. Endelig er tidlig opsporing og behandling vigtig, da sygdommen kan forværres i løbet af kort tid med risiko for at blive livstruende. I betragtning af det store antal mennesker med depression, som ikke opspores og identificeres, har man internationalt overvejet en anbefaling af generel screening for depression i befolkningen eller hos den praktiserende læge. Man finder imidlertid, at screening af udvalgte risikogrupper er mest hensigtsmæssig. Helt konkret foreslår arbejdsgruppen følgende risikogrupper for udvikling af depression: Patienter med tidligere depression og/eller depression i familien Patienter med angst samt diffuse smerter og symptomer Patienter med kroniske sygdomme som hjertesygdom, apopleksi, smertetilstande, diabetes, KOL, cancer, Parkinsons sygdom og epilepsi Patienter udskrevet indenfor de sidste 6 uger efter akut koronar syndrom Kvinder, som er gravide eller har født for nylig Personer, som er tilflyttet fra andre kulturområder Multisyge Aktører, der kommer i kontakt med disse grupper, skal være opmærksom på at henvise til udredning i almen praksis ved mistanke om depression. For praktiserende psykologer er der desuden en særlig opmærksomhed overfor andre patienter blandt Den Offentlige Sygesikrings målgrupper (tab, ulykker, overgreb, invaliderende sygdom etc.). Psykologer kommer desuden ofte i kontakt med unge, der indskrænkes af angst og depressionsrelaterede symptomer, hvor samarbejdet med studievejledere ved Ungdomsuddannelserne er vigtigt. I screeningen anbefales det at anvende de tre første spørgsmål fra Depressionsspørgeskemaet (MDI) om nedtrykthed, nedsat lyst og interesse samt nedsat energi eller øget træthed; se næste kapitel. Som udgangspunkt skal screeningen foretages i almen praksis dvs. af den praktiserende læge. Den kommunale sagsbehandler kan anvende screeningsværktøjet SC8-ADL som støtteværktøj 22

23 til opsporing af mulig depression hos borgere sygemeldt med somatisk diagnose. Ved mistanke om psykisk sygdom, herunder depression, er det imidlertid vigtigt, at den kommunale sagsbehandler straks henviser til den praktiserende læge. Anbefalinger At almen praksis: Er særligt opmærksomme på tegn på depression hos patienter i de nævnte risikogrupper 7 og anvender de tre første MDI spørgsmål til afdækning. At jobcentret: Efter 8 ugers sygemelding med uforklarlig manglende bedring afholder samtale med anvendelse af systematisk screening (fx SCL-8AD) Ved mistanke om depression opfordrer borgeren til at gå til praktiserende læge med henblik på diagnosticering Indenfor 8 uger i samarbejde med borgeren faciliterer kontakt med arbejdsgiver og praktiserende læge med henblik på etablering af hensigtsmæssige vilkår for opgavevaretagelse, arbejdets udførelse og nærmeste reference - i komplicerede sager overvejes muligheden for et fysisk møde Oplyser borgeren om muligheden for sundhedssamtale i kommunalt regi 7 Patienter med tidligere depression og/eller depression i familien; patienter med angst samt diffuse smerter og symptomer; patienter med kroniske sygdomme som hjertesygdom, apopleksi, smertetilstande, diabetes, KOL, cancer, Parkinsons sygdom og epilepsi; patienter udskrevet indenfor de seneste 6 uger for akut koronar sygdom; kvinder, som er gravide eller har født for nylig; personer, som er tilflyttet fra andre kulturområder; multisyge. 23

24 8. Udredning og diagnosticering Det er afgørende med en tidlig og korrekt (samt løbende) diagnostik. Udredning og diagnosticering foregår som udgangspunkt først i almen praksis. Det skal dog ved opstart hos alle behandlere sikres, at diagnosen er korrekt, og anden psykisk eller somatisk sygdom skal udelukkes eller afklares (se afsnit 6). Praktiserende læge kan ved behov få hjælp til diagnosticering gennem at rådføre sig med en praktiserende psykiater eller psykiater i regionspsykiatrien, alternativt ved vanskelige tilfælde aftale at patienten vurderes af en speciallæge i psykiatri. Herudover kan specialpsykologer i psykiatri bidrage til diagnosticering ved at foretage en grundig psykopatologisk udredning. Udredning Praktiserende læge ser ofte depression sammen med andre sygdomme (se risikogrupper i afsnit 6). Patienterne kommer ofte med fysiske symptomer som træthed, smerter, nedsat appetit, vægttab og dårlig nattesøvn. Der optages grundig psykiatrisk og somatisk anamnese samt undersøges for andre psykiske lidelser, herunder misbrug og somatisk sygdom. Der tages blodprøver for at udelukke andre sygdomme og for at undersøge, om der er kontraindikationer for eventuel medicinsk behandling Diagnosticering Udgangspunktet for depressionsbehandling er en korrekt diagnose. I alle sektorer anvendes ICD-10 kriterier, for depression, til diagnosticering (WHO). Det er endvidere vigtigt at fastslå sværhedsgraden af depression, da en svær depression skal behandles anderledes end lettere og moderate grader af depression. Vurdering af selvmordsrisikoen bør ske løbende ud fra gældende retningslinjer for selvmordsforebyggelse i Den Danske Kvalitetsmodel, og der tales med patient og pårørende herom. Først undersøges for de såkaldte kernesymptomer ved depression. Dette kan gøres med få enkle spørgsmål formuleret vha. Major Depression Inventory (MDI): 1. Nedtrykthed (Er du ked af det, og føler det hele er håbløst?) 2. Nedsat lyst eller interesse (Har du tabt lysten og interessen for det hele eller evnen til at glæde dig over noget?) 3. Nedsat energi eller øget træthed (Har du ingen kræfter eller energi?) Hvis patienten bekræfter to af disse spørgsmål, er der grund til at mistænke en depression og spørge nærmere ind til ledsagesymptomer: 4. Nedsat selvtillid eller selvfølelse 5. Selvbebrejdelser eller skyldfølelse 6. Tanker om død eller selvmord 7. Tænke- eller koncentrationsbesvær 8. Agitation eller hæmning (vurderes under samtalen af behandleren) 9. Søvnforstyrrelser 24

25 10. Appetit- og vægtændring Ovenstående symptomer skal have været til stede i generende eller vedvarende grad i mindst to uger. Somatisk årsag til symptomerne skal være udelukket. Der må hverken aktuelt eller tidligere have været tegn på hypomani, mani og skizofreni. Type Ved hjælp af ICD-10 identificeres også forskellige typer af depression herunder varighed (enkeltepisode, tilbagevendende/periodisk, vedvarende/kronisk), samt hvorvidt der samtidig optræder psykotiske symptomer som hallucinationer eller vrangforestillinger (hvis der er psykotiske symptomer er depressionen pr. definition svær). Dystymi er en kronisk depressiv tilstand af mindst to års varighed, hvor depressionssyndromet ikke er opfyldt, eller hvor individuelle episoder kun er af let grad. Endelig refererer betegnelsen atypisk depression til, at depressionssymptomerne er atypiske med øget søvnbehov og øget appetit. Atypiske depressioner kan forekomme i alle sværhedsgrader. Sværhedsgrad Når diagnosen depression er stillet ved hjælp af ICD-10 kriterier, kan intensiteten af symptomerne vurderes ved hjælp af Hamiltons depressionsskala (Ham-D17) jf. retningslinjer i Dansk Depressionsdatabase. Der spørges til de sidste tre dage. Sværhedsgraden belyses vha. ICD-10, hvor - Let depression: Mindst 2 kernesymptomer og mindst 2 ledsagesymptomer (tillægskriterier) - Moderat depression: Mindst 2 kernesymptomer og mindst 4 ledsagesymptomer - Svær depression: Alle tre kernesymptomer og mindst fem ledsagesymptomer Samarbejde I forhold til udredning og behandling vil det ofte og uanset depressionstype og sværhedsgrad være hensigtsmæssigt, at indsatsen tager udgangspunkt i, at den praktiserende læge er den 25

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Forløbsprogram for depression

Forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression Region Midtjylland Forløbsprogramgruppen for depression Indholdsfortegnelse 2. Indledning...5 2.1 Generelt om forløbsprogrammer...5 2.2 Forløbsprogram for depression...6 2.3

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

1 Indledning. 2 Shared care

1 Indledning. 2 Shared care 1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008

Læs mere

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk

Læs mere

Udviklingen i kroniske sygdomme

Udviklingen i kroniske sygdomme Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Behandling af stress, angst og depression i almen praksis

Behandling af stress, angst og depression i almen praksis Behandling af stress, angst og depression i almen praksis 16. september 2016 Oplægsholder: Susanne Rosendal, psykiater, ph.d. Kursusleder: Peder Reistad, praktiserende læge, specialepraksiskonsulent. 1

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Klinik for selvmordsforebyggelse

Klinik for selvmordsforebyggelse Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser

Læs mere

Psykiatri. Information om BIPOLAR SYGDOM

Psykiatri. Information om BIPOLAR SYGDOM Psykiatri Information om BIPOLAR SYGDOM 2 HVAD ER BIPOLAR SYGDOM? Som navnet antyder, berører bipolar sygdom polerne eller yderpunkterne i det menneskelige sind, fra depression i den ene ende af skalaen

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED DEPRESSION I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED DEPRESSION I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED DEPRESSION I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. depression i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

bipolar affektiv sindslidelse

bipolar affektiv sindslidelse Danske Regioner 21-06-2012 Bipolar affektiv sindslidelse (DF31) Samlet tidsforbrug: 20 timer Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse Forord I psykiatrien har vi kunne konstatere en række store udfordringer

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Regionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion:

Regionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Regionsfunktion: RF Personlighedsforstyrrelser med en sværhedsgrad af sygdommen svarende til GAF

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression Baggrund og formål Unipolar depression er den hyppigst forekommende

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere 1. Baggrund Regeringen og Danske Regioner har siden 2011 i økonomiaftalerne aftalt, at der løbende skal

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler (Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med

Læs mere

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? 1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Hvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger?

Hvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger? Hvad skal der til, for at denne patient har det væsentligt bedre inden for de næste 3 uger? Case 51 årig mand, der er selvstændig. Han er tidligere psykisk rask. Patienten har haft økonomiske problemer

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) 24-11-2015 Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,

Læs mere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for

Læs mere

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Behandling DEPRESSION

Behandling DEPRESSION Behandling & DEPRESSION Dette hæfte er det fjerde i en skriftserie, der udkommer i løbet af 2001, og som behandler forskellige emner med relation til depression. Planlagte udgivelser er: Fakta & depression*

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 Anne Rask Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 AGENDA HISTORIE DIAGNOSE I DAG HVAD ER BIPOLAR SYGDOM ÅRSAGSFORHOLD HVORDAN STILLES DIAGNOSEN BEHANDLING HISTORIE 1850 erne

Læs mere

Bipolar lidelse. Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov

Bipolar lidelse. Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov Bipolar lidelse Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk Bipolar lidelse Tidlig debut (15-25 års alderen), men

Læs mere

! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $

! # $ !! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $ " % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1

Læs mere

Region Hovedstaden. Visioner for FREMTIDENS PSYKIATRI

Region Hovedstaden. Visioner for FREMTIDENS PSYKIATRI Region Hovedstaden Visioner for FREMTIDENS PSYKIATRI FORORD Region Hovedstaden har ansvaret for at diagnosticere, behandle og rehabilitere mennesker med psykisk sygdom. Det er et meget kompliceret sundhedsvidenskabeligt

Læs mere

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Kære læser Denne pjece henvender sig til patienter, der skal i gang med et ambulant behandlingsforløb i Psykiatrien i Region Nordjylland. Patienten

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2016

Status på forløbsprogrammer 2016 Dato 14-12-2016 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 8.3.2012 Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Psykiatri. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Psykiatri. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Psykiatri Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 3. marts 2011 Eksamensnummer: 243 3. marts 2011 Side 1 af 9 Jeg refererer gennem hele min opgavebesvarelse til Simonsen,

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION Hovedgaard

UNGE OG DEPRESSION Hovedgaard UNGE OG DEPRESSION 08.11.2011 Hovedgaard Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Koordinerende indsatsplaner. Sara Lindhardt, Socialstyrelsen Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene Sønderup Olesen, Sundhedsstyrelsen

Koordinerende indsatsplaner. Sara Lindhardt, Socialstyrelsen Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene Sønderup Olesen, Sundhedsstyrelsen Koordinerende indsatsplaner Sara Lindhardt, Socialstyrelsen Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene Sønderup Olesen, Sundhedsstyrelsen Målsætning med dagen Informere om indhold i retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015

Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015 Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015 Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte.... 2 Forord...

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt

Læs mere

EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF

EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF En fælles strategi for udsatte og syge borgere i BIF, SUF og SOF Mange københavnere er syge eller har andre sundhedsmæssige problemer. Nogle

Læs mere

Job og Aktiv Jobcenter Kolding

Job og Aktiv Jobcenter Kolding September 2015. Job og Aktiv Jobcenter Kolding Sundstyrelsen, Sundhedscenter Kolding og Job center Kolding Tilkendelser af førtidspensioner i Kolding kommune Baggrund 3-årigt projektsamarbejde mellem Jobcenter

Læs mere

Hvem er Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark (BUP-DK) og hvad ønsker vi?

Hvem er Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark (BUP-DK) og hvad ønsker vi? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 37 Offentligt Hvem er Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark (BUP-DK) og hvad ønsker vi? Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark står overfor

Læs mere

Ansøgning. Samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked om opstart af indsatserne LÆR AT TACKLE angst

Ansøgning. Samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked om opstart af indsatserne LÆR AT TACKLE angst Sundhedsudvalgets puljemidler 2016 Samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked om opstart af indsatserne LÆR AT TACKLE angst og depression og LÆR AT TACKLE job og sygdom

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Uddrag fra Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne 2007

Uddrag fra Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne 2007 2.4.2 Melankoliformt (somatisk) syndrom Depressionsdiagnosen kan suppleres med tilstedeværelsen af melankoliformt syndrom, også kaldet somatisk syndrom. Ifølge ICD-10 drejer det sig om symptomer i form

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Ulighed i sundhed. Overdødelighed blandt psykisk syge sammenlignet med normal befolkningen

Ulighed i sundhed. Overdødelighed blandt psykisk syge sammenlignet med normal befolkningen Ulighed i sundhed Overdødelighed blandt psykisk syge sammenlignet med normal befolkningen Kortere middellevetid blandt psykisk syge sammenlignet med normal befolkningen Gennemsnitligt 20 år tidligere for

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Introduktion til workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Den største udfordring for psykiatrien er psykiatriske

Læs mere

TILBAGE I JOB. Jesper Karle Speciallæge, dr. med.

TILBAGE I JOB. Jesper Karle Speciallæge, dr. med. TILBAGE I JOB -Hurtigt og forsvarligt Jesper Karle Speciallæge, dr. med. Temaer Stress eller sygdom? Forskellige sygdomsbilleder Reduktion af sygefravær og undgåelse af udstødning fra arbejdsmarkedet

Læs mere

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel

Læs mere

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Temadag om Førtidspensionsreform

Temadag om Førtidspensionsreform Temadag om Førtidspensionsreform Visioner for og erfaringer med samarbejdet fra psykiatrien Konst. psykiatridirektør Susanne Jensen Region Nordjylland 2 Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet 1. Hvor mange

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Den tredje alder hva nu? Konference på Christiansborg den 3. februar 2016 v/ Dansk Psykolog Forening og Ældre Sagen

Den tredje alder hva nu? Konference på Christiansborg den 3. februar 2016 v/ Dansk Psykolog Forening og Ældre Sagen Selvmordsforebyggelse blandt ældre mennesker opsporing og intervention v/ Jan-Henrik Winsløv, psykolog & daglig leder Enhed for selvmordsforebyggelse, Psykiatrien, AUH Den tredje alder hva nu? Konference

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Overordnede samt praktiske overvejelser:

Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Overordnede samt praktiske overvejelser: Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Fra FAKS s side er vi som udgangspunkt særdeles positive overfor udarbejdelsen af de nationale kliniske retningslinjer for generaliserede

Læs mere