Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro"

Transkript

1 Smertesyndromer Version af Introduktion Mange sygdomme og tilstande i barnealderen giver anledning til smerter i bevægeapparatet. Betegnelsen "Smertesyndromer" dækker over en lang række sygdomme og tilstande, som alle udløser vedvarende eller periodiske smerter i bevægeapparatet. For at finde årsagen til smerterne er lægen nødt til at foretage undersøgelser og samtidig afdække, om det er alvorlig sygdom, som giver smerterne. 2. Kronisk Generaliseret Smertesyndrom (tidligere kaldet Juvenil Fibromyalgi) 2.1 Hvad er det? Fibromyalgi hører til i gruppen "forstærkede bevægeapparatssmertesyndromer". Fibromyalgi er et syndrom med langvarige, udbredte smerter i bevægeapparatet. Smerterne sidder hyppigt i arme, ben, ryg, mave, brystkasse og nakke og er til stede i mere end 3 måneder. Samtidig optræder træthed, dårlig søvn og varierende problemer med koncentration, hukommelse og problemløsning. 2.2 Hvor hyppigt er det? Fibromyalgi optræder hovedsageligt hos voksne og er sjældent i barnealderen. Det optræder hos unge med en hyppighed på omkring 1%. Kvinder/piger rammes hyppigere end mænd/drenge. Børn og unge med denne tilstand deler mange træk med de, som rammes af "Kompleks 1 / 13

2 Regional Smerte Syndrom". 2.3 Hvad er symptomerne? Patienterne klager over diffuse fra bevægeapparatet. Sværhedsgraden varierer fra barn til barn og kan stamme fra alle dele af kroppen (arme, ben, ryg, mave, brystkasse, nakke eller kæbe) Børn med tilstanden har ofte søvnproblemer og vågner trætte. En anden væsentlig klage er svær træthed og nedsat fysisk formåen. Patienter med fibromyalgi klager over hovedpine, hævelse af arme eller ben (arme og ben føles hævede selvom der ikke er synlige hævelser), følelsesløshed og blåfarvning af fingrene. Disse symptomer kan medføre angst, depression og skolefravær. 2.4 Hvordan stilles diagnosen? En sygdomshistorie med generaliserede smerter i mere end 3 dele af kroppen gennem mere end 3 måneder og samtidig en vis grad af træthed, dårlig søvn og kognitive symptomer (nedsat opmærksomhed, indlæring, hukommelse og problemløsning) er forenelig med diagnosen. Mange patienter har ømme punkter specifikke steder, men dette er ikke nødvendigt for at have diagnosen. 2.5 Hvad er behandlingen? En vigtig del af behandlingen er at berolige patienten og familien. Selvom smerten er reel tilstede og kan være svær, er der ikke skade på kroppens væv og der er ikke tale om alvorlig fysisk sygdom. Behandlingen er en teamopgave og omfatter 3 dele. Første del er progressive fysisk træning af typen, som gavner blodkredsløbet. Svømning er specielt velegnet. Anden del er kognitiv terapi, som kan gives individuelt eller i grupper. Tredje del er hjælp til bedre søvn, det kan blive nødvendigt med sovemedicin i en kort periode. 2.6 Hvordan er prognosen? Det kræver en stor indsats af både patienten og familien at blive helt rask. Overordnet går det langt bedre for børn end voksne, og de fleste bliver raske. Motivation ved den fysiske træning er vigtig, såvel som 2 / 13

3 psykisk støtte og hjælp til bedre søvn. 3. Komplekst Regionalt Smertesyndrom (Synonymer: Refleksdystrofi, Lokaliseret Idiopatisk Muskuloskeletalt Smertesyndrom 3.1 Hvad er det? Svære smerter i en arm eller et ben uden kendt årsag, som hyppigt ledsages af hudforandringer 3.2 Hvor hyppigt er det? Hyppigheden er ukendt. Det optræder hyppigst hos piger og hos større børn med en gennemnitsalder på 12 år. 3.3 Hvad er symptomerne? Som regel er der en lang historie med svære smerter, som ikke blevet bedre trods en række behandlingsforsøg og som tiltager med tiden. Ofte medfører smerterne, at den påvirkede kropsdel ikke kan bruges. Normale berøringer eller sanseindtryk bliver meget smertefulde. Dette kaldes "Allodyni". Symptomerne påvirker og indskrænker daglige aktiviteter, og ofte kommer børn med sygdommen ikke i skole. Som tiden går kan det påvirkede ben eller arm ændre hudfarve (bleg eller blå-lilla), temperatur (kold) og hæve. Barnet kan holde armen eller benet i specielle positioner for at undgå smertefulde berøringer og/eller påvirkninger. 3.4 Hvordan stilles diagnosen? Indtil for få år siden havde syndromet forskellige navne, idag er man enige om betegnelsen "Kompleks regionalt smertesyndrom". Forskellige kriterier anvendes til at stille diagnosen. Diagnosen er en kliniske diagnose baseret på dels en klinisk undersøgelse, dels karakterisk smertehistorie (svære, langvarige smerter, som begrænser daglig aktivitet og ikke bedres på behandling) og allodyni. 3 / 13

4 Kombinationen af kliniske fund og smertehistorien er karakteristisk og giver diagnosen. Før diagnosen stilles skal man udelukke anden årsag til symptomerne. Blodprøver giver ingen oplysninger i forhold til sygdommen, og skanninger bidrager heller ikke til diagnosen. 3.5 Hvordan behandler vi sygdommen? Den bedste tilgang er massiv, intensiv fysioterapi under vejledning af erfarne fysioterapeuter, evt. kombineret med kognitiv terapi. Andre behandlinger (antidepressiv medicin, biofeedback, elektrisk nervestimulation af huden (TENS) og psykoterapi) har været forsøgt alene eller i kombination uden overbevisende effekt. Smertestillende medicin er som regel uden effekt. Der forskes fortsat på området og man håber at bedre behandlinger vil komme, når årsagen til tilstanden bliver klar. Behandlingsforløbet er hårdt for både børn, familie og behandlingsteam. Derfor er der ofte behov for psykolog-bistand. Hvis behandlingen skal være en succes, er det nødvendigt, at barn og familien er meget velinformerede om sygdommen og mekanismen for at kunne deltage i behandlingen med den nødvendige motivation. 3.6 Hvad er prognosen? Sygdommen har en meget bedre prognose hos børn end hos voksne. Børn bliver hurtigere raske end voksne, men forløbet er trods dette langvarigt og hårdt. Der er stor variation i varigheden af de enkelte forløb. Tidlig diagnose og behandling giver en bedre prognose. 3.7 Daglige aktiviteter Børnene skal genoptage daglige aktiveter så hurtigt som muligt. Det inkluderer normal skolegang, sport og anden fritidsaktivitet og socialt samvær med venner. 4. Erytromelalgi 4.1 Hvad er det? Kaldes også "erythermalgi". Navnet stammer fra 3 græske ord: Erythos (rød), melos (arm eller ben) og algos (smerte). Det er en ekstrem 4 / 13

5 sjælden sygdom, som kan løbe i familier. Hvis børn rammes, er det som regel omkring 10-års-alderen. Piger rammes hyppigere end drenge. Symptomerne er en brændende følelse i et varmt, rødt og hævet ben sjældnere i en hånd. Symptomerne forværres af varme og bedres ved afkøling. Dette kan være så udtalt, at barnet nægter at fjerne foden eller hånden fra isvand. Den bedste forebyggelse er at undgå stærk varme og voldsom fysisk aktivitet. Mange typer medicin har været forsøgt som behandling, herunder smertestillende medicin, antiinflammatorisk og blodkarudvidende medicin. Behandlingsforsøg må foretages i samarbejde med lægen. 5. Vokseværk 5.1 Hvad er det? Vokseværk er en godartet tilstand, der beskriver de smerter i arme og ben, som hyppigt optræder hos børn mellem 3 og 10-års-alderen. Kaldes også "godartet bensmerter i barnealderen" eller "tilbagevendende natlige bensmerter". 5.2 Hvor hyppigt er det? Vokseværk er en meget hyppig klage, som rammer 10-20% af alle børn. Piger og drenge rammes lige hyppigt, og sygdommen optræder i hele verden. 5.3 Hvad er hovedsymptomerne? Smerterne optræder hyppigst i benene (skinneben, lægge, lår og knæhaser) og er som regel dobbeltsidige. De optræder sent på dagen eller om natten, så barnet ofte vågner. Forværres ofte af fysisk aktivitet. Smerteanfaldene varer som regel 10 til 30 minutter, men kan vare timer. Sværhedsgraden varierer. Smerter optræder i episoder med gode perioder på dage til måneder uden smerter. Andre gange optræder daglige smerteanfald. 5.4 Hvordan stilles diagnosen? 5 / 13

6 Det karakteristiske smertemønster kombineret med smertefrihed om morgenen og en normal lægeundersøgelse gier diagnosen. Røntgenbilleder og blodprøver er normale, men der er sjældent behov for nogen af delene. 5.5 Hvad er behandlingen? En grundig forklaring af tilstanden og den godartede natur nedsætter ængstelse os barn og familie. Smerteanfald kan behandles med massage, varme omslag og milde smertestillende midler. Hos børn med hyppige anfald kan i perioder være brug for forebyggende smertestillende behandling. 5.6 Hvad er prognosen? Vokseværk er ikke forbundet med nogen sygdom eller fysisk lidelse og forsvinder, når barnet bliver ældre. 6 Hypermobilitetssyndrom 6.1 Hvad er det? Hypermobilitet er betegnelsen for løse led og ledbånd. Kaldes også leddeløshed. Nogen børn oplever smerter fra leddene. Hypermobilitetssyndrom henviser til børn, som har smerter pga. udvidet bevægelighed af leddene uden underliggende sygdom i bindevævet. Hypermobilitetssyndrom er ikke en sygdom, men en normal variation 6.2 Hvor hyppigt er det? Hypermobilitetssyndrom er meget hyppigt hos børn, og er til stede hos mellem 10 og 30% af børn under 10 år. Især piger har tilstanden, som hyppigt løber i familier. Hyppigheden aftager med alderer. 6.3 Hvad er symptomerne? Hypermobilitet kan give vekslende, tilbagevendende dybe smerter sidst på dagen, typisk i knæ, fødder eller ankler. Fysisk aktivitet og 6 / 13

7 belastning kan udløse eller forværre smerterne. F.eks. kan klaver eller violin træning udløse fingersmerter. Sjældent er der lette ledhævelser. 6.4 Hvordan stilles diagnosen? Diagnosen stilles udfra veldefinerede kriterier for normal bevægelighed af leddene og samtidig fravær af anden bindevævssygdom. 6.5 Hvad er behandlingen? Behandling er sjældent nødvendig. Ved gentagen, ledbelastende sport som fodbold eller springgymnastik kan det være nødvendigt at afvende stabiliserende bandager og muskelstyrkende øvelser. 6.6 Livet i dagligdagen Hypermobilitet er en godartet tilstand, som aftager med alderen. Den største fare er, at børn afholdes fra at deltage i normale aktiviteter. Børn skal opfordres til at opretholde et normalt aktivitetsniveau og deltage i sport efter eget ønske. 7. Forbigående hofteledsirritation 7.1 Hvad er det? Forbigående hofteledsirritation er en mild irritationstilstand med en mindre væskeansamling i hofteleddet af ukendt årsag, som forsvinder af sig selv uden at forårsage skade på leddet. 7.2 Hvor hyppigt er det? Det er den hyppigste årsag til hoftesmerter hos børn. 2 til 3% af børn mellem 3 og 10 års-alderen rammes og er hyppigst hos drenge (3-4 drenge for hver pige) 7.3 Hvad er hovedsymptomerne? Det er hoftesmerter og haltende gang. Hoftesmerter kan opleves som smerter i lysken, højt på låret eller af og til knæet. Smerten opstår 7 / 13

8 pludseligt, det typiske er, at barnet vågner og halter eller ikke kan støtte på benet 7.4 Hvordan stilles diagnosen? Ved klinisk undersøgelse ses et haltende barn, som har nedsat bevægelighed i hoften, som giver smerter ved bevægelse i leddet. Barnet er feberfrit og i øvrigt upåvirket. Begge hofter er ramt i 5% af tilfældene. Røntgenbilleder er normale og bidrager ikke til diagnosen, hvorimod ultralyd er en god måde at vise ledvæsken på. 7.5 Hvordan behandles tilstanden? Den væsentligste behandling er hvile og aflastning. Smertestillende gigtpiller (NSAID) kan afhjælpe smerter og irritationen. Sygdommen går som regel over efter 6-8 dage. 7.6 Hvordan er prognosen? Prognosen er god, alle bliver raske. Hvis der er symptomer længere end 10 dage, bør man overveje anden årsag til smerterne. Det er ikke usædvanligt, at et barn får flere episoder af sygdommen. Efterfølgende episoder plejer at være mildere og kortere. 8 Patellofemorale knæsmerter 8.1 Hvad er det? Patellofemoral knæsmerte er det hyppigste overbelastningssyndrom i barnealderen. Denne gruppe lidelser skyldes gentagen, ensartet bevægelse, ofte i forbindelse med sport og rammer ofte led eller sener. Lidelserne er meget hyppigere hos voksne end hos børn (tennis- eller golf-albue, carpal-tunnel-syndrom) Patellofemoral smerte dækker over smerte fra forsiden af knæet ved aktiviteter, som belaster det patellofemorale led (leddet mellem knæskallen (patella) og den nederste del af lårbenet (femur)). Når smerten ledsages af forandringer i brusken på indersiden af knæskallen, kaldes tilstanden "chondromalaci a patellae". Der er flere synonymer for tilstanden: patellofemoralt syndrom, anteriore knæsmerter, chondromalacia patellae, chondromalaci i patella 8 / 13

9 8.2 Hvor hyppigt er det? Sygdommen er sjælden hos børn under 8 år, men stiger i hyppighed op gennem ungdomsårene. Patellofemorale smerter er hyppigst hos piger. Det ses hyppigere hos børn med skævhed i knæleddet som kalveknæ (genu valgum) eller hjulbenede (genu varum) og hos børn med løshed omkring knæled og knæskal. 8.3 Hvad er symptomerne? De karakteristiske symptomer er smerter fra de forreste dele af knæleddet som forværres af løb, trappegang, hop og belastende siddestillinger med bøjede knæled. 8.4 Hvordan stilles diagnosen? Patellofemorale smerter hos iøvrigt raske børn er en klinisk diagnose, og blodprøver og/eller røntgen er ikke nødvendigt. Smerten kan fremkaldes ved at trykke mod knæskallen eller ved at presse knæskallen nedefter, nør lårmusklen spændes. 8.5 Hvordan behandles det? Det er en godartet tilstand, som forsvinder af sig selv, medmindre der er en udløsende årsag som skævhed i knæleddene. Behandlimgen skal sikre at vedligholde styrken i lårmusklen samt minimere smerter, eks ved at undgå direkte belastning af knæskal ( eks. undgå at ligge på knæ. Knæbandagering ved fysisk aktivitet kan evt. prøves. 8.6 Dagligdagen Børn med tilstanden bør leve helt normalt. Fysisk aktivitet bør tilpasses, så de er smertefri. Meget aktive børn kan anvende en forbinding om knæet. 9 Femoral epifysiolyse 9.1 Hvad er det? 9 / 13

10 Tilstanden opstår ved, at lårbenshovedet løsner sig i vækstzonen, Vækstzonen er en bruskskive mellem hovedet og halsen af lårbensknoglen. Det er i vækstzonen, knoglen vokser og den er det svageste sted. Når knoglen er udvokset, kalker vækstzonen til. Risikoen ved løsningen er, at lårbenshovedet holder op med at vokse. Årsagen til sygdommen er ukendt. 9.2 Hvor hyppigt er det? Det er en sjælden sygdom, som rammer 3-10 børn ud af om året. Det optræder hyppigst hos drenge og større børn. Overvægt ser ud til at give en større risiko for sygdommen 9.3 Hvad er symptomerne? Haltende gang og hoftesmerter med nedsat bevægelighed i hoften er hovedsymptomerne. Smerterne forværres ved fysisk aktivitet og kan opleves i de øverste 2/3 eller den nederste 1/3 af låret. Hos 15 % rammes begge hofter. 9.4 Hvordan stilles diagnosen? Den kliniske undersøgelse er karakteristisk med nedsat bevægelighed i hoften. Diagnosen bekræftes med røntgenbilleder, helst med roteret hofte (frøstilling) 9.5 Hvordan behandles sygdommen? Sygdommen betragtes som et knoglebrud og kræver akut operation med indsættelse af metalpinde, som stabiliserer lårbenshovedet. 9.6 Hvordan er prognosen? Prognosen afhænger af, hvor længe lårbenshovedet har været løsnet og hvor langt det er gledet ud af position. Prognosen varierer således fra barn til barn. 10 Osteochondoser 10 / 13

11 10.1 Hvad er det? Ordet "osteochondrose" betyder knogledød. Ordet dækker over en gruppe sygdomme af ukendt årsag som skyldes, at blodforsyningen til visse dele af en knogle er nedsat. Ved fødslen består knoglerne af brusk, som med tiden kalker til, så knoglerne bliver faste og stærke. Processen med dannelse af kalk i knoglerne starter i "ossifikationscentre". Det er disse ossifikationscentre, som bliver ramt af nedsat blodforsyning Smerte er det vigtigste symptom ved disse sygdomme. Sygdommene har forskellige navne afhængig af, hvilken knogler der rammes. Diagnosen bekræftes med røntgenbilleder, som viser områder med knoglenedbrydelse og knoglenydannelse. Selvom det lyder som alvorlige sygdomme, så er der en god prognose undtaget hos børn med svær påvirkning af hoften. Det er reletavt hyppige sygdomme. Enkelte osteochondroser er så almindelige, at de betragtes som narmal varianter (Sever s sygdom). Andre betragtes som "overbelastingssyndromer" (Osgood-Schlatter og Sinding-Larsen- Johanssons sygdomme) 10.2 Legg-Calvé-Perthes sygdom Hvad er det? Det er knogledød i lårbenshovedet Hvor hyppigt er det? Det er en sjælden sygdom, som rammer 1 ud af børn. Den er hyppigst hos drenge (4-5 drenge for hver pige). Aldersgruppen dækker 3 til 12 år, flest rammes mellem 4 og 9 års alderen Hvad er hovedsymptomerne? De fleste børn halter og har hoftesmerter. Nogen oplever ikke smerte. Hos 10% rammes begge hofter Hvordan stilles diagnosen? 11 / 13

12 Bevægeligheden i hoften er nedsat, og der er smerter ved undersøgelsen. Røntgenbilleder kan vise normale forhold i begyndelsen, senere i forløbet ses knoglenedbrydning. MR-skanning kan påvise sygdommen på et tidligere tidspunkt Hvad er behandlingen? Børn med sygdommen skal henvises til en børneortopædkirurg. Behandlingen afhænger af sværhedsgraden. Milde tilfælde kan ses an uden aktiv behandling. I sværere tilfælde er målet med behandling at bevare lårbenshovedet i hofteskålen, sådan at når knogleophelingen begynder gendannes lårbenshovedets naturlig kugleform. Målet kan nås med skinner, som holder hoften udadroteret (hos mindre børn) eller gennem operation (hos større børn) Hvordan er prognosen? Prognosen afhænger af sygdomsgraden (jo mindre, jo bedre) og på barnets alder (bedre prognose under 6 år). Fuld opheling varer 2-4 år. Overordnet set fungerer 2/3 involverede hofter godt på lang sigt Dagligdagen Begrænsninger i dagligdagen afhænger af behandlingen. Børn, som ses an bør undgå slag og stød mod hoften (løb, hop). Derudover bør de fortsætte normale aktiviteter, som ikke giver svær vægtbelastning Osgood-Schlatter s sygdom Denne tilstand opstår ved gentagen påvirkning af ossifikations centeret i skinnebenet lige under knæskallen ved senetilhæftning fra knæskallen. Omkring 1% af teenagere bliver ramt, hyppigere hos sportsaktive. Smerterne forværres ved løb, hop, trappegang og ved at sidde på knæ. Diagnosen stilles ved klinisk undersøgelse med karakteristisk ømhed ved senetilhæftningen, hvor der også kan være hævelse. Røntgen kan vise normale forhold eller små løsrevne knoglestykker. Behandlingen består udelukkende af smertelindring og tilpasning af 12 / 13

13 Powered by TCPDF (www.tcpdf.org) aktivitetsniveauet Tilstanden forsvinder af sig selv Sever s sygdom Kaldes også "calcaneal apophysitis" og er en osteochondrose i hælbenet, og som formentlig udløses af trækket fra achillessenen. Det er en af de hyppigste årsager til smerter i hælen hos børn og unge. Som andre osteochondoser er tilstanden aktivitetsafhængig og mere hyppig hos drenge. Tilstanden opstår i 7 til 10 årsalderen med hælsmerter og halten efter fysisk aktivitet. Diagnosen stilles ved klinisk undersøgelse. Der er ikke behov for specific behandling, aktivitetsniveauet justeres, så barnet er smertefrit. Hvis dette ikke er nok, kan man anvende en hælpude. Tilstanden forsvinder med tiden Freiberg s sygdom Betegner pludselig knogledød i hovedet af den anden mellemfodsknogle. Sygdommen opstår formentlig efter en skade. Den er sjælden og de fleste ramte er unge piger. Smerten forværres af fysisk aktivitet. Ved undersøgelse er der ømhed og af og til hævelse på fodryggen ud for anden tå. Forandringerne kan ses på røntgen, når tilstanden er et ar uger henne i forløbet. Behandlingen består af hvile og eventuelt et skoindlæg Scheurmann s sygdom Scheuermann s sygdom hedder også "juvenile kyfose" (rundryggethed) og skyldes knogledød i røghvirvlerne. Den er hyppigst hos unge drenge. De fleste har uhensigtsmæssig rygholdning, enten med eller uden smerter. Smerten er aktivitetsafhængig og afhjælpes af hvile. Klinisk undersøgelse giver mistanke om diagnosen, som kan bekræftes med røntgen. For at have sygdommen skal et barn have uregelmæssige ryghvirvler med kileform på mindst 5 grader i 3 følgende ryghvirvler. Sygdommen kræver som regel ingen behandling, men blot justering af det fysiske aktivitetsniveau. Sjældent kan korset-behandling være nødvendigt. 13 / 13

www.pediatric-rheumathology.printo.it

www.pediatric-rheumathology.printo.it www.pediatric-rheumathology.printo.it SMERTESYNDROMER 1) Fibromyalgi. Fibromyalgi hører til gruppen af diffuse bevægeapparatsmerter (muskel, led og skelet) af ukendt årsag. Fibromyalgi er en sygdom karakteriseret

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 1. HVAD ER JUVENIL SPONDYLARTRIT/ENTHESITIS-RELATERET ARTRIT (GIGT) (SPA-ERA)?

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt Version af 2016 2. FORSKELLIGE TYPER AF BØRNELEDDEGIGT (JIA) 2.1 Er der forskellige typer af børneleddegigt?

Læs mere

Korsbåndsrekonstruktion

Korsbåndsrekonstruktion Patientinformation Korsbåndsrekonstruktion Behandling af skade på korsbåndet Kvalitet Døgnet Rundt Ortopædkirurgisk Afdeling Korsbåndet Du har fået en skade i dit knæled, som har medført, at dit korsbånd

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres sygdommen? Der findes ikke nogen specifik

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Sklerodermi Version af 2016 1. HVAD ER SKLERODERMI 1.1 Hvad er det? Navnet sklerodermi er afledt af de græske ord "skleros", som betyder hård og "dermos",

Læs mere

NYT KORSBÅND PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - BOOKING@SKOERPING.

NYT KORSBÅND PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - BOOKING@SKOERPING. PATIENTINFORMATION NYT KORSBÅND PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - BOOKING@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET

Læs mere

Information om behandling af skade på bagerste korsbånd (PCL) med Jack skinne

Information om behandling af skade på bagerste korsbånd (PCL) med Jack skinne Information om behandling af skade på bagerste korsbånd (PCL) med Jack skinne Side 1 af 5 Tage- Hansens Gade 2 DK-8000 Aarhus C Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen Tlf. 7846 7350 Mail: fysergo@auh.rm.dk

Læs mere

Kikkertoperation for:

Kikkertoperation for: Patientinformation Kikkertoperation for: 1. Indeklemningssmerter i skulderen (Impingement syndrom) 2. Slitage i kravebensleddet (artrose i akromioklavikulær leddet) 3. Sene beskadigelse/slitage (Rotatorcuff

Læs mere

Chondromalacia patellae

Chondromalacia patellae Patientinformation Chondromalacia patellae Ved smerter i knæene, bag knæskallen Kvalitet Døgnet Rundt Ortopædkirurgisk Afdeling Smerter i knæene Hvordan opstår generne? Knæleddets forreste del mellem knæskallen

Læs mere

Terapiafdelingen Rekonstruktion af flere ledbånd i knæet - Træningsplan

Terapiafdelingen Rekonstruktion af flere ledbånd i knæet - Træningsplan Terapiafdelingen Rekonstruktion af flere ledbånd i knæet - Træningsplan Patientvejledning www.koldingsygehus.dk Generel indledning Ved forvridning af knæleddet kan det indvendige sideledbånd og det udvendige

Læs mere

Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet

Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Før operationen Du må ikke være syg eller have sår, udslæt,

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal

Læs mere

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Lægen kalder sygdommen

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Basalkursus i Idrætsskader og forebyggelse OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

Basalkursus i Idrætsskader og forebyggelse OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING TEAM DANMARK KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER KAN STORT SET ALLE FOREBYGGES VED AT LYTTE TIL SMERTEN OG STOPPE AKTIVITET TIDLIGT

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Skulderledsskred (Skulderluksation).

Skulderledsskred (Skulderluksation). Skulderledsskred (Skulderluksation). Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Information til patienter Beskrivelse, operativ behandling og

Læs mere

Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA)

Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA) Version af 2016 1. HVAD ER PFAPA 1.1 Hvad er det? PFAPA er en forkortelse for Periodisk Feber Aftøs

Læs mere

Patientinformation. Brystreduktion. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling

Patientinformation. Brystreduktion. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling Patientinformation Brystreduktion Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Information om brystreduktion Husk at du er velkommen til at tage en pårørende eller bekendt med til

Læs mere

Træningsprogram når du skal have et kunstigt hofteled med bevægerestriktioner

Træningsprogram når du skal have et kunstigt hofteled med bevægerestriktioner Træningsprogram når du skal have et kunstigt hofteled med bevægerestriktioner EFTER OPERATIONEN Efter operationen hjælper plejepersonalet dig op at sidde på sengekanten, samt op og stå og gå, hvis det

Læs mere

Behandling af nakkesmerter med udstråling til armen

Behandling af nakkesmerter med udstråling til armen Behandling af nakkesmerter med udstråling til armen Om ryggens opbygning Ryggen består af 24 hvirvler, korsben og haleben. Rygsøjlen er inddelt i 4 afsnit. Bruskskiver, bueled, ledbånd og muskler har stor

Læs mere

behandling foregå ambulant på hospitalet,

behandling foregå ambulant på hospitalet, : Fysioterapi Sammenfatning Fysioterapeuten kan gennem vejledning og behandling hjælpe personen med ALS til at udnytte sine kræfter bedst muligt. Fysioterapeuten kan medvirke til at mindske følgerne af

Læs mere

Åreknuder. Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk

Åreknuder. Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk Åreknuder Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Hvad er åreknuder Åreknuder er lokaliserede udvidelser på blodårer (vener) som bringer blodet

Læs mere

Træningsprogram. Program titel: Træningsprogram efter korsbåndsoperation 14 dage - 6 uger

Træningsprogram. Program titel: Træningsprogram efter korsbåndsoperation 14 dage - 6 uger Træningsprogram Program titel: Træningsprogram efter korsbåndsoperation 14 dage - 6 uger Lavet af: Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej 30 8700 Horsens Tlf: 78427800

Læs mere

Operation for skade på ledlæben

Operation for skade på ledlæben Patientinformation Operation for skade på ledlæben Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 2 Operation for skade på ledlæben Din skulder er blevet beskadiget, har måske været af led, og

Læs mere

Smertehåndtering og smertelindring under fødslen

Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Pjece til gravide i Region Syddanmark Smertehåndtering og smertelindring under fødslen regionsyddanmark.dk Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Måske har du allerede gjort dig nogle overvejelser

Læs mere

Basal kursus i Idrætsskadebehandling og forebyggelse 1 FORMÅL MED KURSET AKUT SKADE

Basal kursus i Idrætsskadebehandling og forebyggelse 1 FORMÅL MED KURSET AKUT SKADE TEAM DANMARK KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE AKUT SKADE FORMÅL MED KURSET AT I LÆRER AT UDFØRE KORREKT AKUT SKADES-BEHANDLING AT I FÅR INDSIGT I KROPPENS ADVARSELSSIGNALER AT I FÅR

Læs mere

Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled

Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled Du skal have et kunstigt hofteled. Derfor skal du til informationsdag på sygehuset, hvor du bliver vejledt og instrueret, så du

Læs mere

Artroskopi af knæ (Kikkertundersøgelse)

Artroskopi af knæ (Kikkertundersøgelse) Artroskopi af knæ (Kikkertundersøgelse) Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk Velkommen knæartroskopi(kikkertundersøgelse) kan finde årsagen

Læs mere

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord)

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord) (Tethered Cord) Om rygmarven Nerverne i kroppen kan sammenlignes med ledninger, hvori der sendes informationer mellem kroppen og hjernen. Nervernes hovedledning (rygmarven) strækker sig fra hjernen gennem

Læs mere

Træningsprogram. Program titel: Træningsprogram efter mindre menisksuturering 6-12 uger. www.terapiafdelingen.dk

Træningsprogram. Program titel: Træningsprogram efter mindre menisksuturering 6-12 uger. www.terapiafdelingen.dk Træningsprogram Program titel: Træningsprogram efter mindre menisksuturering 6-12 uger Lavet af: Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej 30 8700 Horsens Tlf: 78427800

Læs mere

Operation for frossen skulder

Operation for frossen skulder Patientinformation Operation for frossen skulder Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 2 Rev. juni 2011 Operation for frossen skulder Du har en frossen skulder, der er præget af nedsat

Læs mere

Patientinformation. Morbus de Quervain. Seneskede betændelse. Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg

Patientinformation. Morbus de Quervain. Seneskede betændelse. Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg Patientinformation Morbus de Quervain Seneskede betændelse Kvalitet Døgnet Rundt Ortopædkirurgisk Afdeling Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg Årsag til Morbus de Quervain Senerne til tommelfingeren løber

Læs mere

Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016

Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016 Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016 Piger med autisme: Der er i de senere år kommet øget fokus på piger og kvinder med autismer. Piger og kvinder med autisme fremtræder ofte anderledes

Læs mere

Information om hypermobilitet hos børn

Information om hypermobilitet hos børn Dit barn har hypermobile led. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at bruge sin krop hensigtsmæssigt, så det undgår fremtidige gener og begrænsninger.

Læs mere

Indeklemningssyndrom (Rotatorcuffsyndrom, Supraspinatus-tendinit)

Indeklemningssyndrom (Rotatorcuffsyndrom, Supraspinatus-tendinit) Indeklemningssyndrom (Rotatorcuffsyndrom, Supraspinatus-tendinit) Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Information til patienter Flere

Læs mere

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord)

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord) Aarhus Universitetshospital NK Tlf. +45 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Operation for bunden rygmarv () Om rygmarven Nerverne i kroppen kan sammenlignes med ledninger, hvori der sendes

Læs mere

Tinnitus. Hvad er tinnitus?

Tinnitus. Hvad er tinnitus? Tinnitus Hvad er tinnitus? Tinnitus er en oplevelse af indre lyd lokaliseret til ørerne eller mere diffust inde i hovedet. Lyden høres kun af personen selv og er ikke forårsaget af kilder fra omgivelserne

Læs mere

Indsættelse af kunstigt knæled

Indsættelse af kunstigt knæled Vi tilbyder dig at få en knæledsprotese. Den hyppigste årsag til at indsætte en protese i knæet er slidgigt, men kan også være forkert stilling af knæet, løst knæ og dårlig bevægelse af leddet. En forkert

Læs mere

Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken

Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken Aarhus Universitetshospital NK Tlf. 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende nogle

Læs mere

Operation for diskusprolaps i lænden

Operation for diskusprolaps i lænden Operation for diskusprolaps i lænden Med denne vejledning vil vi gerne informere dig om din indlæggelse og operation i Neurokirurgisk Afdeling. Ligeledes vil vi informere om genoptræning og forholdsregler.

Læs mere

Slidgigt GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

Slidgigt GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt Slidgigt Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen

Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen 1 Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen Der er tale om et vridtraume, når tilskadekomne har været udsat for en relevant belastning, der kan medføre et vrid i leddet. Der kan

Læs mere

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi)

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Specialistgangen ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende Århus Universitetshospital Hospital, Risskov 2010 Hvad er ECT-behandling? ECT-behandlingen er en meget sikker og effektiv

Læs mere

Har du behov for smertebehandling?

Har du behov for smertebehandling? Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger

Læs mere

Øvelsesprogram til personer med ryglidelse eller diskusprolaps - Dekompression eller Diskusprolaps

Øvelsesprogram til personer med ryglidelse eller diskusprolaps - Dekompression eller Diskusprolaps Øvelsesprogram til personer med ryglidelse eller diskusprolaps - Dekompression eller Diskusprolaps Træning Træning er godt mod rygsmerter, det har man vidst længe. I dag ved man mere om, hvilke muskler

Læs mere

Stabiliserende operation i nakken

Stabiliserende operation i nakken (Cervikal dese) Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende oplysninger om din indlæggelse og operation i Neurokirurgisk Afdeling. Ligeledes vil vi informere om din genoptræning og forholdsreglerne

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 1. HVAD ER GIGTFEBER 1.1 Hvad er det? Gigtfeber er en sygdom forårsaget af bakterien Streptokokker

Læs mere

Cerebral parese (spastisk lammelse).

Cerebral parese (spastisk lammelse). Cerebral parese (spastisk lammelse). Hvad er cerebral parese? En gruppe af varige udviklingsforstyrrelser i forhold til bevægelse og holdning, der medfører aktivitetsbegrænsning og som er forårsaget af

Læs mere

En trafikulykke (øvelse)

En trafikulykke (øvelse) En trafikulykke (øvelse) Naja står på ski i vejkanten, da hun pludselig ser en hund komme løbende. Hun trækker lidt ud på vejen for ikke at køre ind i hunden. Arqalo og Bendo kommer kørende på snescooter.

Læs mere

Specialpædagogisk Børnemassage. dag C

Specialpædagogisk Børnemassage. dag C Specialpædagogisk Børnemassage dag C Line Neess Copyight - Copyright 201 2011 Siddende massage Job massage Let muskel massage på ryggen Afstressende Line Neess - Copyright 2011 Udstrækning haser & achilles

Læs mere

Patientvejledning. Karpaltunnel syndrom. Kikkertoperation og åben operation

Patientvejledning. Karpaltunnel syndrom. Kikkertoperation og åben operation Patientvejledning Karpaltunnel syndrom Kikkertoperation og åben operation Karpaltunnel syndrom er en tilstand, hvor følenerverne til fingrene bliver irriteret, og det giver snurren i fingrene og smerter

Læs mere

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:

Læs mere

LEDSAGEORDNINGENS ARBEJDSMILJØHÅNDBOG Udarbejdet af Ledsageordningen

LEDSAGEORDNINGENS ARBEJDSMILJØHÅNDBOG Udarbejdet af Ledsageordningen 10.1. Ledsageordningens vejledning vedr. løft (Kilde: Tænk før du løfter, Arbejdsmiljørådets Service Center) Som medarbejder i Ledsageordningen må du ikke løfte på personer. Personer, der har behov for

Læs mere

Behandling af forfangenhed Skrevet af dyrlæge Nanna Luthersson, Hestedoktoren

Behandling af forfangenhed Skrevet af dyrlæge Nanna Luthersson, Hestedoktoren Behandling af forfangenhed Skrevet af dyrlæge Nanna Luthersson, Hestedoktoren Behandling af forfangenhed er et meget omdiskuteret område. Hesteejere oplever ofte forskellige meldinger, afhængig af hvem

Læs mere

Ortopædkirurgisk Afdeling. Kikkertoperation af knæled

Ortopædkirurgisk Afdeling. Kikkertoperation af knæled Ortopædkirurgisk Afdeling Kikkertoperation af knæled Du skal have foretaget en kikkertoperation (artroskopi) i dit knæled. Denne pjece fortæller dig lidt om, hvad en kikkertoperation er, hvordan det foregår,

Læs mere

Rekonstruktion af forreste korsbånd

Rekonstruktion af forreste korsbånd Bristning af forreste korsbånd kan opstå ved vrid eller overstrækning i knæleddet, ved sportsaktivitet eller ulykke. Forvridningen kan medføre, at alene forreste korsbånd brister, men ofte er overrivningen

Læs mere

INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER. Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter

INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER. Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter Stockflethsvej 4, 2000 Frederiksberg Telefon: 38 21 54 75 FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER Udarbejdet af

Læs mere

Muskelspændinger i underlivet

Muskelspændinger i underlivet Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Muskelspændinger i underlivet Patientinformation www.koldingsygehus.dk Ligesom du kan få hovedpine af at spænde i nakke- og skuldermuskler, kan du få underlivssmerter

Læs mere

ENERGIPLASTER (Energy Enhancer)

ENERGIPLASTER (Energy Enhancer) ENERGIPLASTER (Energy Enhancer) Anbring et sæt energiplastre på kroppen på et af de anviste steder. Placer altid det hvide plaster på højre side af kroppen, og det brune plaster på venstre side af kroppen.

Læs mere

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Meniskoperation Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Menisk Et knæled indeholder 2 menisker - en indre og ydre menisk Ydre Indre Menisken er kileformet med sin tykkeste

Læs mere

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.

Læs mere

Indsættelse af kunstigt knæled

Indsættelse af kunstigt knæled Du skal have indsat et kunstigt knæled, en såkaldt knæledsprotese. Den hyppigste årsag til at indsætte en protese i knæet er slidgigt, men årsagen kan også være forkert stilling af knæet, løst knæ og dårlig

Læs mere

Bristet akillessene med operation (Øvelsesprogram)

Bristet akillessene med operation (Øvelsesprogram) Bristet akillessene med operation (Øvelsesprogram) DE FØRSTE 3 UGER Når din akillessene er syet sammen i lokalbedøvelse, får du en støvle (Rom Walker) på foden, så din fod sidder i spidsfods stilling.

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som

Læs mere

Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne

Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Tryksårspakken Introduktion, indhold og målinger Version 1, udgivet oktober 2013 www.isikrehænder.dk Tryksårspakken Introduktion, indhold

Læs mere

Hofteprotese. Sygdommen. Hofteprotesen

Hofteprotese. Sygdommen. Hofteprotesen Med denne patientinformation vil vi fortælle om de forberedelser og undersøgelser, som du skal igennem inden din hofteoperation. Samtidig håber vi at kunne besvare nogle af de spørgsmål, som du eventuelt

Læs mere

FYS. efter operation i lænderyggen

FYS. efter operation i lænderyggen Information fra fysioterapeuterne I det følgende kan du (i hovedtræk) læse gode råd og vejledninger i forhold til arbejde, fysiske aktiviteter og træning efter en operation i lænderyggen. Dagen efter operationen

Læs mere

Sådan træner du, når du har forreste knæsmerter

Sådan træner du, når du har forreste knæsmerter Sådan træner du, når du har forreste knæsmerter Dette er et selvtræningsprogram beregnet til træning med henblik på at mindske dine smerter foran på knæet og under knæskallen. Desuden har øvelserne en

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

Forstoppelse. Til patienter og pårørende. Vælg farve. vejledning og behandling af forstoppelse (obstipation) Børne- og ungeklinikken

Forstoppelse. Til patienter og pårørende. Vælg farve. vejledning og behandling af forstoppelse (obstipation) Børne- og ungeklinikken Til patienter og pårørende Forstoppelse vejledning og behandling af forstoppelse (obstipation) Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Børne- og ungeklinikken Hvor tit har børn normal afføring? Hvad er forstoppelse?

Læs mere

INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED

INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED Knæleddet er et meget kompliceret led. Det er ikke et kugleled som skulder og hofte, det er heller ikke et hængselled som albue eller fingerled. Et knæled kan bedst sammenlignes

Læs mere

Artroskopi af hofteled (Kikkertundersøgelse)

Artroskopi af hofteled (Kikkertundersøgelse) Artroskopi af hofteled (Kikkertundersøgelse) Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Information til patienter Vi byder Dem velkommen til

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Primær knæledsprotese

Primær knæledsprotese Patientinformation Primær knæledsprotese - Førstegangs ledudskiftning af knæ Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Primær knæledsprotese (Førstegangs ledudskiftning af knæ). Vigtige oplysninger

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt

Læs mere

Fakta om spiseforstyrrelser

Fakta om spiseforstyrrelser SUNDHEDSSTYRELSEN [Næste side] Indholdsfortegnelse: Kolofon Nervøs spisevægring - anorexia nervosa Nervøs overspisning - bulimia nervosa Andre spiseforstyrrelser Udbredelse og årsag Mange faktorer spiller

Læs mere

Træningsprogram. Program titel: Træningsprogram efter større menisksuturering 6-12 uger. www.terapiafdelingen.dk

Træningsprogram. Program titel: Træningsprogram efter større menisksuturering 6-12 uger. www.terapiafdelingen.dk Træningsprogram Program titel: Træningsprogram efter større menisksuturering 6-12 uger Lavet af: Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej 30 8700 Horsens Tlf: 78427800

Læs mere

Operation for diskusprolaps/stenose i nakken

Operation for diskusprolaps/stenose i nakken Operation for diskusprolaps/stenose i nakken Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Hvad er en diskusprolaps? Mellem nakkehvirvlerne ligger

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 BRYSTSMERTER (ANGINA PECTORIS) OG BLODPROP I HJERTET Kend symptomerne og reagér hurtigt HVAD ER ANGINA PECTORIS? Angina pectoris

Læs mere

TRIATHLON og overbelastningsskader. Rie Harboe Nielsen Læge, phd studerende Institut for Idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 16.11.

TRIATHLON og overbelastningsskader. Rie Harboe Nielsen Læge, phd studerende Institut for Idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 16.11. TRIATHLON og overbelastningsskader Rie Harboe Nielsen Læge, phd studerende Institut for Idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 16.11.11 DISPOSITION Introduktion Triathlon skader Træningsmængde og overbelastning

Læs mere

ved pludselige skader på knogler, muskler, sener, ledbånd eller hud. Hold den skadede legemsdel i ro Afkøl legemsdelen med koldt vand, is e.lign.

ved pludselige skader på knogler, muskler, sener, ledbånd eller hud. Hold den skadede legemsdel i ro Afkøl legemsdelen med koldt vand, is e.lign. Ledbåndsskader Førstehjælp ved pludselige skader på knogler, muskler, sener, ledbånd eller hud. Har du været udsat for et traume (slag, forstrækning, forstuvning) mod knogle, muskel, sene, ledbånd eller

Læs mere

Færdselsrelateret førstehjælp Modul a 4 timer Instruktørvejledning

Færdselsrelateret førstehjælp Modul a 4 timer Instruktørvejledning Instruktøren: Skal selv udarbejde sin egen lektionsplan med en detaljeret planlægning af de enkelte emner, der bør være så aktiverende for kursisten som muligt, der skal lægges vægt på praktiske opgaver

Læs mere

Operation i spiserøret (oesophagus)

Operation i spiserøret (oesophagus) Du skal have foretaget en operation i dit spiserør eller din mavemund. I denne pjece kan du og dine pårørende finde information om det at skulle opereres, og om det forløb du skal igennem. Når du har læst

Læs mere

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse Patientinformation Akut bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk Afdeling Akut bugspytkirtelbetændelse Bugspytkirtlen producerer enzymer, som medvirker til fordøjelsen af kosten, vi spiser.

Læs mere

Amputation (Vejledning til dig, der skal have foretaget en amputation af benet)

Amputation (Vejledning til dig, der skal have foretaget en amputation af benet) Amputation (Vejledning til dig, der skal have foretaget en amputation af benet) Formål Formålet med denne patientinformation er at give dig og dine pårørende oplysning og vejledning omkring amputationsforløbet.

Læs mere

Øvelsesprogram til rygopererede

Øvelsesprogram til rygopererede Patientinformation Øvelsesprogram til rygopererede - Stivgørende rygoperation www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram for dig, der er blevet opereret i ryggen. Træning

Læs mere

Patientinformation. Ustabilt skulderled. - Bankart / bankartoperation. www.friklinikkenregionsyddanmark.dk

Patientinformation. Ustabilt skulderled. - Bankart / bankartoperation. www.friklinikkenregionsyddanmark.dk Patientinformation Ustabilt skulderled - Bankart / bankartoperation www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Medbring denne vejledning på din operationsdag Denne pjece indeholder information om ustabilt skulderled

Læs mere

Smertelindring ved fødsel

Smertelindring ved fødsel Information til gravide Smertelindring ved fødsel Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling Jordemodercentrene Smertelindring ved fødsel Denne pjece informerer om de forskellige former for

Læs mere

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Jette Højsted Specialeansvarlig overlæge Hvorfor skal vi opleve smerter? Vi oplever

Læs mere

Overbevægelige led i hofte-knæ og fødder hos det 10-15 måneder gamle barn Sundhedstjenesten

Overbevægelige led i hofte-knæ og fødder hos det 10-15 måneder gamle barn Sundhedstjenesten Overbevægelige led i hofte-knæ og fødder hos det 10-15 måneder gamle barn Sundhedstjenesten Nogle børn har meget bløde led og kan ved test kategoriseres som værende hypermobile. Andre børn har kun overbevægelighed

Læs mere

Arbejde og skuldersygdomme. Afklemningslidelse i skulderen. Klinisk diagnose. 36.209 førstegangsoperationer i Danmark fra 1996-2008

Arbejde og skuldersygdomme. Afklemningslidelse i skulderen. Klinisk diagnose. 36.209 førstegangsoperationer i Danmark fra 1996-2008 Arbejde og skuldersygdomme Klinisk diagnose Afklemningslidelse i skulderen Ca. 2%-5% har langvarige skuldersmerter og tegn til afklemningslidelse i skulderen Lokaliseret til skulderrunding Smerter ved

Læs mere

Depression DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

Depression DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression Depression Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Patientinformation. Hvad er nældefeber? Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Børne- og ungeklinikken

Patientinformation. Hvad er nældefeber? Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Børne- og ungeklinikken Patientinformation Hvad er nældefeber? Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Børne- og ungeklinikken Nældefeber Hvad er nældefeber? Nældefeber er en almindelig, anfaldsvis optrædende, kløende

Læs mere