MUSIK I ØJEBLIKKET! Musik som aktivitet for demensramte

Transkript

1 MUSIK I ØJEBLIKKET! Musik som aktivitet for demensramte KoDiF Projektet

2 Program: Min baggrund Musik og demens - Hvad kan musik? Forskning og evidens Hvordan musik påvirker os Musik i hjernen Psykologi og bevidsthed Praktisk brug af musik i hverdagen Redskaber inklusive praktiske eksempler Spørgsmål, ressourcer, materiale

3 Lidt om mig Musikterapeut Cand.Mag. Fra Ålborg Universitet (2006) 8 års erfaring fra musikterapeutisk arbejde på hospice og plejehjem samt fra privat klinisk praksis med børn og voksne I dag ansat på Plejehjemmet Lions Park Søllerød samt Arresødal Hospice Foredragsvirksomhed siden 2008 Forfatter til Musik i Øjeblikket (2011) og Relationer på tværs (2014)

4 Hvor bruges musikterapi? hospitaler, bl.a. på psykiatriske afdelinger specialbørnehaver og skoler, plejehjem og behandlingshjem, dag- og døgncentre for udviklingshæmmede og hjerneskadede Dansk Flygtningehjælp Hospice Privat På klinikker

5 Musik er godt for demensramte hvorfor?

6 Forskning viser gode resultater Musiklytning kan reducere stress (kortisol undersøgelse) Levende musik med gruppe af demensramte har indflydelse på engagement og veltilpashed (Sherratt, Thornton & Hatton 2004), Fællessang mindsker depression (Myskja & Nord 2008), Musikterapi i grupper øger kognitive færdigheder (Van de Winckel et al. 2004), Mindsker angst (Sung, Lee, Li, & Watson 2011; Lin, Chu, Yang et al. 2011) Bevarer sproglige færdigheder (Brotons & Koger 2000) Nyeste effektforskning indenfor musikterapi viser At individuel musikterapi sænker forstyrrelsesgraden af agiteret adfærd hos demensramte (Ridder, Stige, Qvale / Gold (2013) Et fald i depression og stigning i kognitivt funktionsniveau hos demensramte efter gruppemusikterapi (Chu et.al. 2013) Tipikan lullabytipikan (Lullaby).m4a

7 Musik, Menneske, kommunikation

8 Hvad er det, vi får ud af musik? Biologisk forklaring (Neurovidenskab): Musik stimulerer sanser og aktiverer områder i hjernen som fremmer nydelse og velvære, belønning. Musik kan bruges til at danne nye neurale forbindelser. Eksistentielle teorier: musik stimulerer og fremmer samvær og fællesskab Teorier om bevidsthed: Musik kan bringe os i en anden bevidsthedstilstand, skabe kontakt til dybere følelser gennem minder, og kropsfornemmelser Teorier om resonans: Lydbølger rammer os og stimulerer krop og sanser og følelser Evolutionsteorier Fremførelse af musik er komplekst og viser mangfoldige evner og stærke gener

9 Musik i hjernen Musik stimulerer mange områder Begge hjernehalvdele Integration via hjernebjælken Musik og følelser Musik Frigiver signalstoffer Hjernebølger Beta Aktivering (v. overaktivering - stress) Alfa - Afspænding

10 Musik i begge hjernehalvdele Eksempel på områder aktiveret i hjernen ved musiklytning (3.00)

11

12 Musik og følelser Signalstoffer Neurotransmittere Seratonin Humør, smerteperception, søvn Dopamin belønning, lykkefølelse Adrenalin energi boost til muskler mv. Oxytocin fremmer ro, glæde, nærhed mv.

13 Hjernebølger Stimulering/afspænding

14 Entrainment

15 God Musik, hvad er det? Musik, der er genkendelig og afholdt af personen Wilkins et.al Yndlingsmusik influerer funktionelle forbindelser i hjerneregioner, der involveres i selvrefererende tankevirksomhed (introspektion) og Hukommelse Ligeledes aktiveres frontallappen.

16 Lagkage effekt! Velkendt musik er rart og kan fange opmærksomheden!

17 Eksistentiel teori (Even Ruud) Musik og identitet Personlige rum Første nære relationer Sociale rum Fællesskaber klip1 Klip2 Rummet for tid og sted Historisk tid /steder man har boet klip Transpersonligt rum Religion, mening, dybde klip

18 PAUSE!

19 Musikalske aktiviteter Musik som kommunikation og vej til velvære!

20 Synge sammen Fællesskab Kommunikation Give mulighed for minder, følelser og udtryk Samvær med pårørende Fælles

21 Aktivitet Fællessang Valg af sange 20 min program Morgensang Eks. I østen stiger solen op, God morgen lille land Årstidssang Eks. Den blå anemone, Det er i dag et vejr Dansk sang Eks. Svantes lykkelige dag, Vennesangen, Gå med i lunden, Husker du vor skoletid Populær sang Eks. Kald det kærlighed, Papirsklip Aften sang Eks. I skovens dybe stille ro, Go nu nat

22 Synge til! Skabe kontakt Kommunikere Berolige Stimulere Klip 1 Klip 2

23 Musiklytning Afspænding og åndedræt Kropsfokus Skabe ro, balance, indre fokus Oplevelse af samhørighed samvær uden ord og krav dele musikoplevelse Musikreminiscens (livshistorie/identitet) Bearbejdning af tanker og følelser Samtale Refleksion

24 Musikvalg Hvad er den ældres sindstilstand? Hvilken stemning ønsker du at skabe? Hvilken musik kan du forestille dig, den ældre kan identificere sig med? Hvilken reaktion forventer du at få på dit valg af musik?

25 Case Bertha Bertha har boet i demensafsnit i ca. 3 år. Udover demens har hun sammenfald af rygraden, men hun kan godt gå rundt med rollator. Plejepersonalet synes det er svært at kommunikere med Bertha, fordi hun virker forvirret og er tunghør (hun bruger høreapparat). Hun spørger ofte hvor hun er, og siger tit, at hun ikke kan høre, hvad de svarer. Hun vandrer meget rundt og forvilder sig ind til andre beboere eller ud. Fru B s humør veksler meget, fra at være glad og smilende til at være irritabel og vred, og hun kan være svær at berolige. Der er eksempler på at hun i vrede, er kørt ind i andre personer med sin rollator. Er meget sjældent med i sociale sammenhænge. Datteren oplyser at Bertha er opvokset i landbomiljø og selv har været landhusmor. Hun og hendes familie har været meget engagerede i et højskole- og friskolemiljø med mange sangtraditioner. Hun er glad for danske sange og salmer og har også skrevet festsange.

26 Spille sammen Stimulere fælles fokus og samvær Sansestimulation Mærke instrumenter, resonans, rytme, krop m.m. Tilbyde struktur struktur og rytme Motorisk stimulation Klip1 Klip2

27 Aktivitet instrumentspil Gårytme, hvilerytme, løberytme Tingelingelater Ole sad på en knold Polkarytme Hønsefødder og Gulerødder Vals: (3/4) Hvem kan sejle En sømand har sin enegang Kalypso Du gamle måne

28 Litteratur (til inspiration m.m.) Bonde, L.O. (2009), Musik og menneske, Introduktion til musikpsykologi. Forlaget Samfundslitteratur. Bonde, L.O., Pedersen, I.N. & Wigram, T. (2001) Musikterapi: når ord ikke slår til. En håndbog i musikterapiens teori og praksis i Danmark. Århus. Forlaget Klim. Friis, Synnøve (1987), Musik i ældreplejen, Munksgaard. Havelund, J. og Møller Jensen, A. (2006). Reminiscens og livshistorie Lad livets fortællinger blomstre. 1. udgave, 1. oplag. Munksgaard Danmark. (se især indlæg af Niseema Marie Munk-Madsen) Laursen & Bertelsen (2011), Musik i øjeblikket, Unitas Forlag, Kbh. Myskja A (2005), Musik som medicin, Borgens forlag, København Ridder, H.M.O. (2012), Forskning i musikterapi personer med demens,tidsskriftet Dansk Musikterapi 9(1) Ridder, H. M. O. (2005). Musik og demens- Musikaktiviteter og musikterapi med demensramte. Forlaget Klim. Ridder, Hanne Mette & Hyldgaard, Aase (2011) Musikterapi og magtanvendelse i gerontopsykiatrien. Protokol til en undersøgelse. Musikterapi i psykatrien. Årsskrift 6: Aalborg: Musikterapiklinikken Wilkins et.al. (2014) Network Science and the Effects of Music Preference on Functional Brain Connectivity: From Beethoven to Eminem. Scientific Reports Article number 6130 Socialstyrelsen:

29 Bennys gode råd.. Hermed et godt råd til sundhedsstyrelsen Og Worlds Health Organisation: Tænk ikke kun på lægeinstrumenter Men også på musikinstrumenter. Ordinér ikke bare piller og beskæring Skriv recepter ud på musik f.eks. 2 dele Mozart + 1 del Armstrong Og et stænk Gustav Winckler Eller noget i den dur. Musikken gør en svag på en måde Så man blir stærk. (Nomader med noder)

30 Lyd og Lydmiljø Når lyd bliver til støj

31 Demens og lydmiljø UNDGÅ STØJ OG URO Video om støj og stress: Et symptom hos demensramte er, at de ikke kan lukke af for irrelevante lyde og billeder, alt går direkte ind i hjernen. De har endvidere svært ved at tolke lyde, og dermed, om lyden, de hører udgør noget trygt, eller en trussel

32 Højt støjniveau = søvntab og forhøjet blodtryk. På Center for Health Design i Californien har man lavet videnskabelige undersøgelser af hvordan støj, lyd, tale og musik indvirker på patienter og personale i hospitalsmiljøer. Undersøgelsen påviste, at hospitaler er ekstremt støjende, og at støjniveauet på de fleste hospitaler overstiger de anbefalede niveauer. Det blev påvist, at et højt støjniveau kan give patienter søvntab og forhøjet blodtryk og for personale resulterer det i udmattelse og udbrændthed.

33 Den uundgåelige støj Madvogne, blevogne, pillevogne Rengøring Skridt på gangene Medbeboere, der taler eller råber på hjælp Pårørende på besøg mm.

34 Støj, vi kan styre /undgå Fjernsyn i båndsløjfe på News eller amerikanske serier Radio på fællesarealer Lyde fra beboeres stuer TV, Radio, musik, apparater Unødvendig tale/råb Skridt på gangen (sko) Åbne døre til støjkilder

35 Muligheder ideer!!

36 Eksempler fra musikalske aktiviteter DVD DVD