Referat. Aalborg Byråd. Mødet den kl Stigsborg Brygge 5, mødelokale 161

Transkript

1 Referat AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Mødet den kl Stigsborg Brygge 5, mødelokale 161

2 Indholdsfortegnelse Åben 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Godkendelse af vandforsyningsplan Overordnede målsætninger, fokusemner samt status for igangsatte projekter 3 Orientering om badevandskvaliteten sæson Godkendelse af forslag til årets tema for Bæredygtighedsfestival Orientering om strategisk samarbejde med alle institutter på AAU i relation til MEGA projekt "Let at være bæredygtig" 6 Orientering om handlingsplan og årsberetning for Limfjordsrådets sekretariat 14 7 Orientering om forslag til Mobilitet Orientering om ændret tracé for fjernvarmetransmissionsledning til Storvorde 22 9 Orientering om evaluering af støj fra udendørs musikarrangementer i Orientering om igangværende sager og klager - affaldsvirksomheder i Sølystområdet Orientering om større koordinerede lednings- og vejarbejder Orientering fra rådmand og direktør Orientering fra diverse selskaber Eventuelt Godkendelse af referat 35 Lukket 16 Godkendelse af Råd for Bæredygtig Udvikling 17 Orientering om afledning af regnvand 18 Orientering fra rådmand og direktør 19 Orientering fra diverse selskaber mv. 20 Eventuelt

3 Tid Onsdag 6. februar 2019, kl Sted Stigsborg Brygge 5, mødelokale 161 Afbud Til stede Øvrige deltagere Øvrige oplysninger Lasse Frimand Jensen, Lasse Puertas Navarro Olsen, Christian Korsgaard, Bjarne Jensen, Daniel Borup, Lars Peter Frisk, Lene Krabbe Dahl Direktør Søren Gais Kjeldsen og Udvalgssekretær Lone Brun Olsen Christian Korsgaard var fraværende under punkt 1. Vicedirektør Jane Stampe deltog under punkt 2,3,7,8,9,10,11 og 17. Funktionsleder Michael Palsgaard Andersen deltog under punkt 2 og 3. Miljøchef Michael Damm deltog under punkt 4, 5, 6, 7 og 16. Funktionsleder Jens Riise Dalgaard deltog under punkt 7, 8, 9 og 10.

4 Punkt 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning: Godkendt. Christian Korsgaard var fraværende. Møde den kl Side 1 af 135

5 Punkt 2. Godkendelse af vandforsyningsplan Overordnede målsætninger, fokusemner samt status for igangsatte projekter Miljø- og Energiforvaltningen indstiller at som grundlag for revision af vandforsyningsplanen, godkender forslag til overordnede målsætninger samt fokusemner. Beslutning: Godkendt, idet Miljø- og Energiforvaltningen undersøger fordele og ulemper ved blødgøring af drikkevand. Møde den kl Side 12 af 435

6 Sagsbeskrivelse Den første vandforsyningsplan for Aalborg Kommune blev vedtaget af byrådet i I 1980 kom en ny vandforsyningslov, som skabte det formelle grundlag for et teknisk og økonomisk samarbejde mellem vandværkerne. Dette blev indarbejdet i revisionen af vandforsyningsplanen i Vandforsyningsplanen er efterfølgende blevet revideret i 1992, 1997 og I 2009 blev vandforsyningsplanerne for tidligere Aalborg, Nibe, Sejlflod og Hals kommuner samlet i én vandforsyningsplan. Den seneste revision af vandforsyningsplanen blev godkendt på byrådsmøde den 7. oktober 2013, punkt 5. Aalborg Byråd har besluttet, at vandforsyningsplanen skal revideres i hver byrådsperiode. Den igangværende revision af vandforsyningsplanen var derfor planlagt til vedtagelse i Af ressourcemæssige årsager blev revisionen udskudt og arbejdet med revisionen blev igangsat medio En revideret vandforsyningsplan forventes vedtaget i Vandforsyningen i Aalborg Kommune varetages af ca. 90 almene vandforsyningsanlæg, herunder Aalborg Forsyning. Herudover har ca ejendomme egen vandforsyning. De almene vandværker indvinder ca. 12 mio. m 3 grundvand årligt, hvoraf Aalborg Forsyning står for knap 7 mio. m 3. Overordnede målsætninger Med et par mindre justeringer foreslås de nuværende målsætninger fra vandforsyningsplanen videreført samt suppleret med en ny målsætning. Forslag til ny målsætning er inspireret af FN s Verdensmål nr. 6 Adgang til og bæredygtig forvaltning af vand og sanitet for alle. Aalborg Kommune ønsker at arbejde aktivt for en bæredygtig forvaltning af grundvandsressourcen, bl.a. ved at undersøge mulighederne for at genbruge vand og benytte teknisk vand fremfor rent grundvand, hvor dette er muligt. Følgende målsætninger for vandforsyningsplanen foreslås: At sikre en bæredygtig forvaltning af vandressourcen, som tilgodeser private og erhvervsmæssige behov for grundvand og som samtidig understøtter, at rette vand benyttes til rette formål At sikre, at alle har lige mulighed for at opnå en vandforsyning af god kvalitet med en høj forsyningssikkerhed og til en rimelig pris At sikre, at forsyning af drikkevand i Aalborg Kommune kan ske på grundlag af rent og urenset grundvand Fokusemner Der sættes med vandforsyningsplanen fokus på de emner, som understøtter opnåelse af de overordnede målsætninger. 1. Bæredygtig forvaltning af vandressourcen Der arbejdes på en samlet vandindvindingsstrategi for Aalborg Kommune. Den vil, ud fra analyser af konflikter og synergimuligheder understøtte en god og bæredygtig udvikling i vandindvindingsstrukturen. Der arbejdes blandt andet med anvendelse af grundvand med forskellig kvalitet og til forskellige formål, herunder drikkevand til private, teknisk vand til erhvervsformål og udnyttelse af potentialet for grundvandskøling og opvarmning. Det efterstræbes, at arbejdet udmønter sig i rammer og/eller retningslinjer for brug af teknisk vand. Indvinding af vand skal ske under hensyntagen til natur, vandløb og andre interesser. 2. Sikker drikkevandsforsyning Alle vandforsyninger skal have en plan for forsyningssikkerhed, fx ved mulighed for forsyning fra nabovandværk. Sikkerhedsforsyning kan være relevant ved forureningshændelser, nedbrud samt planlagte renoveringer, og kan eventuelt konverteres til permanent forsyning, hvis behovet opstår. Møde den kl Side 23 af 435

7 Aalborg Kommune ønsker at understøtte og fremme samarbejder omkring forsyningssikkerhed mellem de almene vandværker. Det er fortsat en udfordring at sikre rent vand til enkeltindvindere, som ligger langt fra det eksisterende ledningsnet. Forvaltningen arbejder derfor med en strategi for, hvordan der skabes bedre adgang til rent vand i det åbne land. 3. Grundvandsbeskyttelse Hvis vandforsyningen i Aalborg Kommune fortsat skal leve op til målsætningen om rent og urenset grundvand er det helt afgørende, at der sker en effektiv og tilstrækkelig beskyttelse af grundvandsressourcen. Erfaringen viser, at dette gøres bedst i et samarbejde mellem vandforsyningerne. Aalborg Kommune ønsker derfor at understøtte og fremme samarbejder omkring grundvandsbeskyttelse mellem de almene vandværker. Der mangler i dag indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse i Nibe-området samt ved Kongerslev Vandværk. Vandværkerne i Nibe-området forventes på sigt, at samarbejde omkring grundvandsbeskyttelse. Helt aktuelt skal der også tages stilling til hvad Statens tillægsaftale til Pesticidstrategi , som omhandler sprøjteforbud i boringsnære beskyttelsesområder, betyder for strategien for grundvandsbeskyttelse i Aalborg Kommune, og hvordan der sikres en optimal anvendelse af kommunens og vandværkernes ressourcer. Opfølgning på Vandforsyningsplan I Vandforsyningsplan blev der, med baggrund i opstillede mål om forsyningssikkerhed, grundvandsbeskyttelse samt sikring af vandkvaliteten, igangsat flere projekter. De fleste af projekterne er gennemført som planlagt, mens enkelte ikke er blevet gennemført. Der er i notatet Status Opfølgning på Vandforsyningsplan lavet en gennemgang af status for de igangsatte projekter. Der vil i den kommende periode blive udarbejdet en række nye mål, som foreslås vedtaget med vandforsyningsplanen. Det videre forløb vil i 2019 løbende blive præsenteret for de emner, som bliver behandlet med revision af vandforsyningsplanen til drøftelse og godkendelse. Der arbejdes bl.a. med en overordnet vandindvindingsstrategi, revision af retningslinjer for myndighedsbehandling og en strategi for vandforsyning i det åbne land. Det forventes, at et udkast til Vandforsyningsplan vil blive forelagt til 1. behandling ultimo Der er krav om 8 ugers offentlighedsfase, som forventes at ligge i 1. kvartal Møde den kl Side 34 af 435

8 Bilag: Notat - Status for opfølgning på Vandforsyningsplan Møde den kl Side 45 af 435

9 Punkt 3. Orientering om badevandskvaliteten sæson Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til, orientering om badevandskvaliteten efter endt badesæson Beslutning: Til orientering. Møde den kl Side 16 af 435

10 Sagsbeskrivelse Miljø- og Energiforvaltningen skal føre tilsyn med badevandet med henblik på at fastlægge badevandskvaliteten og på at sikre, at vandet ikke er forurenet. Hvis der opstår problemer med badevandet skal kommunen informere borgerne herom. Badevandssæsonen er i perioden 1. juni til 1. september og der udtages vandprøver fra sidst i maj til september, der analyseres for tarmbakterierne E. Coli og Intestinale Enterokokker. De rutinemæssige prøver der udtages i løbet af badesæsonen danner grundlag for beregning af en klassifikation af badevandet. Følgende klassifikationer er mulige: Udmærket kvalitet, God kvalitet, Tilfredsstillende kvalitet og Ringe kvalitet. Klassifikationen Udmærket gives til badevand af bedst mulig kvalitet. Klassifikationen er normalt beregnet på basis af kontrolprøver udtaget i badesæsonen de 4 foregående år. Strandenes klassifikation revideres hvert år inden badesæsonens start. Ud over ovennævnte klassifikation fremgår det endvidere af badevandsbekendtgørelsen, at kommunen skal holde øje med om badevandet forurenes i badevandssæsonen. Badevandet kan betegnes som forurenet, når vandprøverne ikke kan opnå tilfredsstillende kvalitet eller der er vækst af blågrønne alger. Store algeforekomster, mikroorganismer, affald og udledning af kemiske stoffer kan også udgøre en sundhedsrisiko for de badende. Fra overløbsbygværker i kloaksystemet er det især tarmbakterier, som forurener badevandet. Disse udløb kan træde i funktion under regn. Udløbene træder dog typisk først i funktion, når det har regnet mere end et par millimeter, men der kan være store forskelle i hvornår udledningen sker afhængig af hvordan, hvornår og hvor regnen falder. Påvirkningen af badevandskvaliteten fra disse udløb afhænger især af afstanden til badeområdet, strømmens retning i vandområdet og den mængde opspædt spildevand der udledes. Miljø- og Energiforvaltningen er opmærksom på regnvandsudløbene i forbindelse med tilsyn med badevand, men øvrige kilder er også relevante. Øvrige kilder kan være fugleekskrementer, afstrømning af husdyrgødning, forurening fra havne (herunder tømning af spildevandstanke fra både) eller fejlkoblinger. Generelt er der fokus på at finde og lokalisere fejlkoblinger i kloaksystemet. Så snart en fejlkobling er lokaliseret, sker der en håndhævelse og fejlkoblingen bliver fjernet. Badevandsklassifikationer for 2018 Badesæsonen er slut og der er beregnet klassifikation på kommunens badevandsstationer, som er afrapporteret til Miljøstyrelsen. Af nedenstående tabel ses klassifikationen for de sidste 4 år. Der ses en bedre klassifikation for 2018 end for Dette skyldes i høj grad en sommer i 2018 med mindre nedbør end normalt. I august 2018 kom der nogen regn, som gav anledning til højt indhold af bakterier i badevandet for nogle prøver. Disse målinger betragtes som korttidsforureninger og er for størsteparten udskiftet med erstatningsprøver og indgår dermed ikke i klassifikationen. Badevandsstation Klassifikation 2015 Klassifikation 2016 Klassifikation 2017 Klassifikation 2018 Hesteskoen Udmærket God God Udmærket Navet, Halkær Bredning Udmærket Udmærket Udmærket Udmærket Stavn God God God Udmærket Nibe Fjordbad Udmærket Udmærket Udmærket Udmærket Lindholm Strandpark God God God Udmærket Hou Badestrand Udmærket Udmærket God Udmærket Møllestenen, Torndrup Strand Udmærket God Udmærket Udmærket Bisnap Udmærket Udmærket Udmærket Udmærket Vester Langeland, Mou Udmærket Udmærket Udmærket Udmærket Egense badestrand Udmærket Udmærket Udmærket Udmærket Dokkedal ud for Stejlgabet Udmærket Udmærket Udmærket Udmærket Hou Havnebad God Udmærket Vestre Fjordpark Nyoprettet Udmærket Limfjorden Vestre Fjordpark Nyoprettet Udmærket Egholm Kyst God Udmærket Udmærket God V Campingplads SV for Nibe Udmærket God God God Møde den kl Side 27 af 435

11 Havnebad Aalborg God God God God Fiske- og badebro Lindholm Ringe God* Nibe Badestrand God Tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende * Stationen blev nulstillet og beregningen er foretaget på baggrund af data fra Fiske- og badebro Lindholm Et medlem af har den 5. september 2018 ønsket en status på badevandskvaliteten for stationen. Tæt ved badestationen har der været fejlkobling af spildevand fra flere ejendomme. Disse fejlkoblinger blev rettet inden starten på badevandssæsonen Miljø- og Energiforvaltningen forventede derfor, at badevandskvaliteten ved stationen i 2018 ville blive forbedret, men valgte dog på baggrund af forsigtighedsprincippet at skilte med badning forbudt i sæsonen Af ovenstående tabel ses, at klassifikationen for 2018 er god. I vandprøverne udtaget den 31. juli og 14. august var indholdet af bakterier højt. Det høje indhold af bakterier vurderes, at skyldes udløb fra overløbsbygværker, som findes i området ved Fiske- og badebro Lindholm. Der blev udtaget nye prøver som erstattede prøver med højt bakterieindhold. Såfremt der udtages vandprøver umiddelbart efter en prøve med højt bakterie indhold kan de erstatte den høje måling, såfremt de nye prøver viser et lavt indhold af bakterier. Argumentationen herfor er, at det viser at der kun er tale om en kortvarig forurening. Badebroen ved stationen var opsat og driftet af frivillige borgere fra området. De frivillige har søgt efter nye frivillige, som vil overtage driften af broen men uden held. Badebroen er sejlet til Hou Havn, hvor den anvendes som bådebro. Miljø- og Energiforvaltningen forventede derfor, at stationen skulle nedlægges, hvilket blev oplyst til Miljøstyrelsen i forbindelse med afrapporteringen af badevandsresultaterne i oktober. Forvaltningen er dog efterfølgende blevet bekendt med, at der fortsat er et ønske i området om en badebro. Der er frivillige, der arbejder på, at der skal opsættes ny badebro som permanent skal ligge ved lokaliteten. Det er oplyst, at det forventes, at badebroen bliver etableret inden badesæsonen 2019, hvis de frivillige lykkes med at skaffe tilstrækkelige midler. Miljøstyrelsen er orienteret om ændringen. Forvaltningen afventer herefter afklaring af en ny badebro. Nibe Badestrand For 3. år i træk har Nibe badestrand fået klassifikationen tilfredsstillende. Denne tilstand viser, at der er en belastning som forvaltningen, som myndighed skal forsøge fjernet eller mindsket. Under regn udledes der nogle gange opspædt spildevand fra et overløbsbygværk tæt på målestationen. Overløbsbygværket som vurderes at have en afgørende betydning for badevandskvaliteten. Som følge af sommerens opblomstring af blågrønne alger har der været en del tilsyn i området. I den forbindelse er der observeret en del måger ved stationen og på badebroen. Mågerne vurderes også, at kunne have en betydning for badevandskvaliteten, fordi når mennesker bevæger sig ud på badebroen letter mågerne og taber ofte mågeklatter. Dette kan forurene de badevandsprøver laboratoriet udtager. I forbindelse med sagsbehandling af regnbetingede udløb og separatkloakering i Nibe har Miljø- og Energiforvaltningen gjort Aalborg Forsyning, Kloak opmærksom på den tilfredsstillende badevandskvalitet ved Nibe Badestrand. Miljø- og Energiforvaltningen vil i forbindelse med den kommende revision af spildevandsplanen, søge at få ændret rækkefølgen for separatkloakeringen, således, at de områder, der skal separatkloakeres tæt ved Nibe Badestrand skal opprioriteres. Endvidere er der i forbindelse med fortætning af byområder i den fælleskloakerede del af Nibe, stillet vilkår om, at der ikke må ske en øget aflastning fra overløbsbygværket. Forvaltningen er i dialog med Park og Natur i By- og Landskabsforvaltningen i forhold til at finde en metode til at begrænse antallet af måger på badebroen. Cyanobakterier/blågrønne bakterier Det generelt høje næringssaltsindhold i Limfjorden, skabte grundlag for dannelse af store forekomster af alger i den varme sommer. Specielt i Nibe Bredning var opskyl af alger langs kysten stor og samtidigt blev der konstateret blågrønalger. Store forekomster af blågrønalger er giftige ved store koncentrationer for mennesker og dyr. Blågrønalgerne og de rådnende alger medførte uæstetiske og ildelugtende forhold ved Møde den kl Side 38 af 435

12 kysten. Pga. blågrønalgerne blev der i kortere periode nedlagt badeforbud ved tre badevandstationer i Nibe Bredning. Sammenfatning Generelt har sæsonen medført en bedre klassifikation på badevandsstationerne, men den solrige og varme sommer har også medført opblomstring af alger til gene for bl.a. badende. 14 badevandsstationer ud af i alt 19 stationer har klassifikationen udmærket. Badevandskvaliteten ved Fiske- og Badebro Lindholm er bedre efter fjernelse af fejlkoblinger. Badevandskvaliteten ved Nibe Badestrand skal forbedres og forvaltningen følger løbende stationen og arbejder på at lave forbedringer mht. forringelse af opholdssted for måger. Møde den kl Side 49 af 435

13 Punkt 4. Godkendelse af forslag til årets tema for Bæredygtighedsfestival Miljø- og Energiforvaltningen indstiller at godkender, at temaet for Bæredygtighedsfestivalen 2019 bliver FN s Verdensmål for bæredygtig udvikling at temaet for Bæredygtighedsprisen 2019 bliver verdensmål 17 om Partnerskaber for handling Beslutning: Godkendt. Møde den kl Side 10 af af 235

14 Sagsbeskrivelse FN s Verdensmål for bæredygtig udvikling blev vedtaget i 2015 af stats- og regeringsledere på et FNtopmøde i New York. Målene er både et strategisk og operationelt værktøj for både kommuner, virksomheder, organisationer, foreninger, institutioner og borgere. Et enigt byråd vedtog den 11. december 2018 et kommissorium for udarbejdelse af ny Bæredygtighedsstrategi , der baserer sig på FN s Verdensmål. Byrådet vedtog samtidigt, at der nedsættes et Råd for Bæredygtighed bestående af lokale politikere, erhvervsledere, NGO er, boligorganisationer mv. der skal understøtte tilblivelsen af strategien. Det forventes at et udkast til Bæredygtighedsstrategi skal offentliggøres og diskuteres i rådet og med borgerne under Bæredygtighedsfestivalen, og det er derfor naturligt at bruge Verdensmålene som tema for Bæredygtighedsfestivalen Som et resultat heraf vil arrangørerne i Bæredygtighedsfestivalen skulle forholde sig til alle 17 mål. Der vil således blive tænkt bæredygtighed og de 17 mål ind i alle aktiviteter i festivalen ved hjælp af en guide til arrangører. De 17 Verdensmål er ligeledes udgangspunktet for kommunens og koncernernes bidrag i festivalen. På direktionsmøde i MEF blev det d. 13. juni vedtaget, at koncernerne indgår aktivt i festivalen i overensstemmelse med de målsætninger og/eller aktiviteter, som koncernerne arbejder med/kommer til at arbejde med for at fremme den grønne omstilling. Festivalen forventer at udbygge Grøn Havnefront i 2019 og forme et uddannelsesrum for bæredygtighed med fokus på involvering af gymnasiale uddannelser i hele Nordjylland. Koncernerne bliver tænkt ind som en aktiv del af dette kombineret med Verdensmålene. Bæredygtighedsprisen 2019 Bæredygtighedsprisen 2018 blev uddelt til en virksomhed med fokus på cirkulær økonomi. I 2019 indstilles, at prisen gives til den person/organisation/virksomhed, som har fremmet Verdensmålene gennem de bedste og mest innovative partnerskaber. Partnerskaber er basis for mange af Aalborg Kommunes projekter og er noget af det, som vi er gode til i Aalborg Kommune og i Nordjylland. Det er en del af kommunens og landsdelens DNA. Aalborg Bæredygtighedspris består først og fremmest af æren og den omtale, som følger med. Herudover vil der også være en vandrepokal, som er et symbol på Aalborgs arbejde med bæredygtighed og cirkulær økonomi. Alle kan nomineres til prisen. Tidligere vindere: Tidligere vindere af Aalborg Bæredygtighedspris er: 2013: Sunby ApS (Kategori: Årets grønne virksomhed) 2014: Mariann Aagaard, formand for Kost- og Ernæringsforbundet Nordjylland (Kategori: Indsats inden for økologi) 2015: Fire elever fra Mou Skole (Kategori: Årets Grønne Aalborgenser) 2016: Nordjysk Fødevareoverskud (Kategori: Aalborg uden Affald) 2017: Himmerland Boligforening (Kategori: Grøn vækst og grønne jobs). 2018: Better World Fashion (Kategori: Cirkulær økonomi og grøn vækst) Fristen for nomineringer til prisen er 7. august 2019, og skal udvælge årets vinder blandt de nominerede på udvalgsmøde i starten af september Møde den kl Side 211 af af 235

15 Punkt 5. Orientering om strategisk samarbejde med alle institutter på AAU i relation til MEGA projekt "Let at være bæredygtig" Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til s orientering, redegørelse om Megaprojekt i samarbejde med Aalborg Universitet om bæredygtig adfærd. Beslutning: Til orientering. Møde den kl Side 12 af af 235

16 Sagsbeskrivelse Miljø- og Energiforvaltningen og Aalborg Universitet har indgået aftale om, at igangsætte et 3 års samarbejdsprojekt med det formål, at gøre det lettere for borgerne at være bæredygtige. Formålet med projektet, er at inddrage studerende fra alle fem fakulteter på AAU med forskellige fagligheder; et såkaldt megaprojekt. Megaprojektet har som fokus at bidrage med løsninger til at gøre det nemt for kommunens borgere og virksomheder at agere bæredygtigt. I løbet af projektets levetid vil de studerende bidrage via deres sædvanlige semesterprojekter. Disse semesterprojekter fra de studerende vil udgøre et innovationskatalog for forvaltningen og regionens erhvervsliv, samtidig med at Megaprojektet vil sikre, at de studerende med forskellige fagligheder opbygger viden og kompetencer om bæredygtighed. Projektet - som både er en del af Grøn Agent og Gør os alle grønnere kampagnen samt NBE - skal ses som et led i den overordnede ambition om at gøre Region Nordjylland til verdens første region, baseret på cirkulær økonomi. I udgangspunktet er idéen i projektet at opbygge en identitetsunderstøttende social platform, der gør det let for kommunens borgere og virksomheder at agere bæredygtigt samt at gennemføre studenterprojekter der understøtter innovationen i forhold til etableringen af cirkulære økonomi projekter. Miljø- og Energiforvaltningen er i Megaprojektet opgavestiller og varetager den samlede projektkoordinering. Endelig er det aftalt, at samarbejdet om megaprojektet også skal kunne have forskningsmæssig karakter; fx i form af ph.d.-projekter. Projektet strækker sig over de næste tre år og forventes at blive gennemført inden for de eksisterende budgetrammer. Aftalen vil blive formaliseret ved en ceremoni, hvor og ledelsen fra AAU underskriver en samarbejdsaftale omkring Megaprojektet. Møde den kl Side 213 af af 235

17 Punkt 6. Orientering om handlingsplan og årsberetning for Limfjordsrådets sekretariat Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til, orientering om handlingsplaner for Limfjordsrådets Sekretariat i Beslutning: Til orientering. Møde den kl Side 14 af af 335

18 Sagsbeskrivelse Limfjordsrådet er et fagpolitisk partnerskab mellem 18 nord- og midtjyske kommuner om at understøtte forbedringer af Limfjordens miljø- og naturtilstand, herunder specielt varetagelsen af de kommunale opgaver i forbindelse med koordinering og implementering af vandplanerne. Med en normering på omkring 1,4 årsværk servicerer Limfjordsrådets Sekretariat Rådet og Embedsmandsgruppen, samt indsamler, bearbejder og præsenterer faglig viden, relateret til opfyldelse af Limfjordsrådets formål. I 2019 vil det især være udarbejdelsen af en ambitiøs masterplan for Limfjorden i balance, der fylder. Med udgangspunkt i FN s 17 verdensmål udarbejdes ud fra eksisterende viden en masterplan, der sætter retning, skaber overblik og skitserer rammerne for det videre arbejde, for at fremme en bæredygtig udvikling i og omkring Limfjorden. I Limfjordsrådets Sekretariat bliver der i 2019 budgetteret med 2,5 normeringer til masterplanen og en række Ren Fjord Projekter, som er de konkrete tiltag, der understøtter og udmønter planen, herunder eksisterende Ren fjord projekter som: Stenrev I 2017 etablerede Limfjordsrådet et stenrev i Løgstør Bredning nordvest for Livø. I 2018 bliver der i samarbejde med en række vidensinstitutioner, arbejdet med undersøgelser af revets potentielle kvælstofeffekt og potentialet i rev som virkemiddel i 3. vandplanperiode. Havørred Limfjorden Projekt Havørred Limfjorden fortsætter i årene fremover. Projektet arbejder for at skabe synergi mellem det omfattende miljøarbejde og udviklingen af lystfiskerturisme. Med bl.a. LAG-midler gennemføres i tæt samarbejde med lokale erhvervsdrivende og turistorganisationer et større erhvervsudviklingsprojekt. Vådområdeindsatsen er i 2019 forsat en væsentlig kerneopgave for Limfjordsrådets Sekretariat. Formålet med indsatsen er at reducere udvaskningen af kvælstof til Limfjorden. En tredjedel af den samlede nationale kvælstof vådområdeindsats er lokaliseret i oplandet til Limfjorden. Etablering af fosforådale ligner denne indsats, men er væsentlig mindre, og formålet er her at aflejre fosfor umiddelbart opstrøms belastede søer. I 2019 forventer Limfjordsrådets Sekretariat at bruge i størrelsesorden 3,5 normeringer til vådområdeindsatsen. Limfjordsrådets Sekretariat understøtter tilsvarende kommunernes arbejde med vandløbsindsatserne. Spærringer og rørlægninger i vandløb hindrer fisk og smådyrs frie vandring i vandløbene, ligesom de fysiske forhold i vandløbene påvirkes negativt. Vandløbsindsatsen kan bestå i at fjerne en spærring eller rørlægning, lægge grus ud eller genslynge vandløbet. Vandløbsrestaureringer forbedrer de fysiske forhold i vandløbene til gavn for vandkvalitet, fisk og rentvandsdyr og er et kernearbejdsområde for Limfjordsrådets Sekretariat. I 2019 er der i Limfjordsrådets Sekretariat afsat 1,6 normeringer til vandløbsindsater i Limfjords kommunerne. Limfjordsrådets årsberetning for 2018 beskriver kort aktuel status for den store opgave, som Kommunerne løser med implementering af vandplanindsatserne i oplandet til Limfjorden. Møde den kl Side 215 af af 335

19 Bilag: Årsberetning_A4_2018_endelig Møde den kl Side 316 af af 335

20 Punkt 7. Orientering om forslag til Mobilitet Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til s orientering, forslag til Mobilitetsplan 2040, fremsendt til byrådet af By- og Landskabsforvaltningen. Beslutning: Til orientering. Møde den kl Side 17 af af 535

21 Sagsbeskrivelse I forbindelse med vedtagelsen af Fysisk Vision 2025 i 2013 blev Aalborg Kommunes Mobilitetsstrategi også vedtaget. Handlingsplanen Mobilitet 2040 (bilag 1) er dels en udmøntning af Mobilitetsstrategien og dels en afløser af alle de sektorspecifikke handlingsplaner, der har været på mobilitetsområdet som eksempelvis Vejudbygningsplanen, Trafiksikkerhedshandlingsplanen, Cykelhandlingsplanen, Parkeringshandlingsplanen m.fl. Hermed samles visionen, de overordnede mål, målsætninger samt alle handlinger på mobilitetsområdet i én samlet plan. Den strategiske del af planen, der indeholder vision, mål og målsætninger følger den rullende planlægning og revideres hvert 4. år. Den sidste del af planen er et egentligt handlingskatalog, som opdateres årligt i forbindelse med budgetforhandlingerne. Det sektorspecifikke arbejde fortsætter dog, og pejler fremadrettet op mod mål og målsætninger i Mobilitet 2040, og dette arbejde vil løbende munde ud i forslag til nye handlinger til handlingskataloget. Formålet med Mobilitet 2040 er at understøtte et fokus på mål før virkemidler. Derfor udbygges og opdateres visionen, de overordnede mål og målsætningerne fra Mobilitetsstrategien i denne plan, og de danner således de fremtidige rammer på mobilitetsområdet. Desuden er formålet med Mobilitet 2040, at følge op på de langsigtede perspektiver for by- og erhvervsudviklingen i Aalborg Kommune. Investeringer i infrastrukturen rækker mange år frem i tiden. For at kunne beskrive de langsigtede trafikale konsekvenser af anlæggelse af en 3. Limfjordsforbindelse, en BRT samt nye byudviklings- og byomdannelsesområder rækker planen frem til Dernæst skal planen tilgodese et ønske om at udvikle et langsigtet beredskab for Aalborgs trafikale udvikling, som tager højde for klimaudfordringerne, ligesom der indgår tendenser som eksempelvis urbanisering, nye forretningsmodeller og teknologiske nybrud, der vil påvirke vores samfund i fremtiden. Der beskrives mål og indsatser indenfor en kort tidshorisont frem mod 2025 og det lange perspektiv frem mod Bæredygtig mobilitet er planens overordnede tema. Det brede bæredygtighedsbegreb favner både miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed. I det sociale perspektiv er der fokus på at sikre, at alle har adgang til mobilitet og derigennem adgang til at være en del af samfundet. I et miljø perspektiv handler det både om et godt nærmiljø og de udfordringer mobiliteten skaber for klimaforandringerne. I et økonomisk perspektiv handler det om økonomisk ansvarlighed og at udnytte de knappe ressourcer på bedste vis. Bæredygtig mobilitet handler om, at tænke alle tre perspektiver ind og balancere disse i forhold til den geografiske kontekst. Visionen opfordrer til, at turde favne fremtiden. I dag er der tendenser, der vil påvirke vores samfund i fremtiden som eksempelvis selvkørende køretøjer, nye forretningsmodeller, dårlige sundhedsvaner, bykvalitet, demografiske forskydninger og e-handel. Tendenser der skal tages højde for, når fremtidens mobilitet planlægges. Vi skal være åbne for de nye muligheder som den fremtidige udvikling, specielt teknologien, giver for at løse vores mobilitetsudfordring - dog skal vi ikke kaste os ukritisk ud i det. De overordnede mål Der er opsat 8 helt overordnede mål som pejlemærker for opnåelse af en bæredygtig mobilitet: 0 dræbte og 50% færre alvorligt tilskadekomne i trafikken i 2025 samt 0 alvorligt tilskadekomne i % af ture i 2025 samt 50% af ture i 2040 foretages på cykel eller ved gang Max 20% af ture i 2025 og max 15% af ture i 2040 foretages alene i bil 10% færre støjbelastede boliger i 2025 og 50% færre støjbelastede boliger i % fossilfri kollektiv trafik i 2025 og i % emissionsfri 100% fossilfrie kommunale køretøjer i 2025 og i % emissionsfri Mobilitet for alle Mere værdi for ressourcerne Møde den kl Side 218 af af 535

22 Mobilitetens sammenhænge Den geografiske og personlige sammenhæng er begge medvirkede til at skabe rammerne for mobilitetsvalget i hverdagen. Mobilitetsvariationen vil være meget forskellig i de forskellige geografier, da der er en stor variation af mobilitetsmulighederne. For eksempel er der i Aalborg by høj volumen af kollektiv trafik, gang- og cykeltrafik mod en lavere variation i landsbyer og åbent land. Samtidig skelnes der i de enkelte geografier mellem mobilitetsbehov og udfordringer indadtil, i den specifikke geografi, og udadtil i forhold til forbindelserne til de omkringliggende byer, regionen og til resten af Danmark og verden. Som kommune ønsker vi at gøre det tydeligt overfor borgere og erhvervsliv, hvilke rammer der er for mobilitet i kommunens geografier, hvorfor den geografiske kontekst er udgangspunktet for målsætninger og handlinger. Kommunens geografi er delt op i Aalborg by, Oplandsbyer samt Landsbyer og åbent land og endelig behandles også Aalborgs rolle i Norddanmark. Målsætninger De målsætninger, der er udpeget for kommunens geografier, angiver den retning, der skal til for at opfylde målene. Samtidig skelnes der også her mellem mobiliteten indad til og udadtil i geografien. Eksempelvis er der i oplandsbyerne både en undermålsætning om, at de interne korte ture foretages til fods eller på cykel for at sikre øget sundhed samt at fremme et varieret udvalg af mobilitetsformer for at give flere alternativer til bilen i oplandsbyerne og mellem oplandsbyerne. Handlinger Som en direkte erstatning for de tidligere vejudbygningsplaner udvides værktøjskassen, fra udelukkende at fokusere på nyanlæg og forbedringer af den eksisterende infrastruktur, til også at indeholde indsatser, der kan sikre en mere effektiv udnyttelse af den eksisterende infrastruktur, samt forsøg på at påvirke behovet for mobilitet og valget af transportmiddel. En mobilitetens behovspyramide præsenteres, hvor det anbefales at have flest indsatser i bunden og færrest i toppen. 1. Set fra bunden af pyramiden: Påvirkning af behovet for trafik og valget af transportmiddel 2. Effektiv udnyttelse af den eksisterende infrastruktur 3. Forbedring af eksisterende infrastruktur 4. Nyanlæg Da de 4 trin op gennem denne model til en vis grad også afspejler stigende omkostningsniveauer, vil modellen også kunne lægges til grund for en strukturering og prioritering af indsatserne fremadrettet. Helhedstænkning og samarbejde på tværs Aalborg Kommune kan ikke alene løfte opgaven med at opfylde de mål og målsætninger, der opstilles i Mobilitet Derfor lægges der også i høj grad op til et samarbejde, dels med andre nordjyske mobilitetsaktører og det nationale plan, men også med erhvervslivet og borgerne. Der er handlinger inkluderet i handlingskataloget, som Aalborg Kommune ikke er ejer af, men som kommunen i stedet er enten deltager i, eller hvor der er ydre rammer, som kommunen vil forsøge at påvirke. Mobilitetsplanen er skabt på tværs af forvaltningerne i Aalborg Kommune, hvor de store hovedaktører har været Sundheds- og Kulturforvaltningen, Miljø- og Energiforvaltningen samt By- og Landskabsforvaltningen. Miljø og Energiforvaltningen har bl.a. bidraget med input vedr. grøn omstilling af drivmidler gennem samarbejdet i Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb (POGI). Desuden har de store mobilitetsaktører i Region Nordjylland, bl.a. Nordjyllands Trafikselskab, Aalborg Havn og Aalborg Lufthavn, bidraget med feedback undervejs. Ved at sende Mobilitet 2040 i offentlig høring blev en bredere skare inviteret til at komme med deres kommentarer til planen. Politisk behandling By- og Landskabsudvalget behandlede Mobilitet 2040 med tilhørende høringssvar på udvalgsmøde den 24. januar 2019 og Aalborg Byråd behandler sagen på byrådsmøde den 11. februar Møde den kl Side 319 af af 535

23 Økonomiske konsekvenser Handlingskataloget indeholder et første forslag til handlinger, der er vurderet nødvendige for at opnå de overordnede mål samt målsætningerne. Handlingskataloget opdateres årligt i forbindelse med budgetforhandlingerne. Møde den kl Side 420 af af 535

24 Bilag: Bilag 1 Mobilitet 2040 efter høring Møde den kl Side 521 af af 535

25 Punkt 8. Orientering om ændret tracé for fjernvarmetransmissionsledning til Storvorde Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til, orientering om ændret tracé for fjernvarmetransmissionsledning til Storvorde. Beslutning: Til orientering. Møde den kl Side 122 af af 235

26 Sagsbeskrivelse Byrådet godkendte den 11. december 2017 projekt for etablering af fjernvarmeforsyning til Storvorde og Sejlflod, herunder tracé for transmissionsledningen til Storvorde. Aalborg Varme A/S har nu orienteret Miljøog Energiforvaltningen om, at ledningstracéet ønskes ændret, så forsyning af Storvorde ikke skal ske via Klarup, men i stedet via en transmissionsledning langs Egensevej. Ønsket om et ændret tracé skyldes dels, at der ikke vil være kapacitet nok i ledningen til Klarup med den store udbygning, der er forudsat i Klarup i de kommende år, dels at det nye tracé giver bedre muligheder for at styre fremløbstemperaturen til Storvorde, hvilket vil minimere varmetabet og dermed driften af ledningsnettet. Aalborg Varme A/S har med baggrund heri lavet forundersøgelser med henblik på at fastlægge det endelige forløb af det nye ledningstracé. Ændring af ledningstracéet vil kræve, at der godkendes et tillægsprojekt, inkl. samfundsøkonomiske beregninger, for det nye tracé. Der vil i forbindelse med tillægsprojektet skulle ske en høring af lodsejere, der berøres af det nye tracé, da der i forbindelse med etablering af ledningen kan blive behov for at ekspropriere arealer. Det forventes, at der også med det ændrede ledningstracé vil være en positiv samfundsøkonomi ved projektet, hvorfor der ikke vurderes at være behov for en ny høring af HMN GasNet P/S som berørt part. HMN GasNet P/S vil dog skulle orienteres om ændringen inden behandling af tillægsprojektet. Miljø- og Energiforvaltningen har ultimo januar 2019 modtaget oplysninger om den endelige placering af ledningstracéet. Med baggrund heri forventes høring af lodsejere mv. igangsat primo februar I den forbindelse vil de lodsejere, der blev hørt i forbindelse med det oprindelige projektforslag, også blive orienteret om, at de ikke længere vil blive berørt af ledningstracéet. Udover en varmeplangodkendelse skal der laves en VVM-ansøgning i forhold til det nye ledningstracé, der muligvis medfører udarbejdelse af en VVM-redegørelse. Aalborg Varme A/S har medio januar 2019 fremsendt VVM-ansøgningen til By- og Landskabsforvaltningen. Processen for behandling af VVMansøgningen koordineres med den varmeplanmæssige godkendelse af tillægsprojektet for det nye ledningstracé. Ændring af ledningstracéet forventes som udgangspunkt ikke at have betydning i forhold til den overordnede tidsplan for etablering af fjernvarmeforsyning til Storvorde og Sejlflod. Møde den kl Side 23 af af 235

27 Punkt 9. Orientering om evaluering af støj fra udendørs musikarrangementer i Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til, orientering om evaluering af udendørs musikarrangementer i Beslutning: Til orientering. Møde den kl Side 124 af af 335

28 Sagsbeskrivelse Byrådet vedtog den 13. juni 2016 (punkt 7) en kommunal forskrift om regulering af støjforhold ved afholdelse af udendørs musikarrangementer på kommunalejede pladser (bilag 1). Som en del af denne forskrift blev der udarbejdet en oversigt over de mest benyttede kommunale pladser med angivelse af de fastsatte rammer for afholdelse af udendørs musikarrangementer (antal, varighed, tidsrum og lydniveau). Denne oversigt blev senest revideret i forbindelse med evaluering af de udendørs musikarrangementer i 2017, som blev orienteret om på mødet den 20. december 2017 (punkt 10). Miljø- og Energiforvaltningen har i henhold til den kommunale forskrift foretaget den årlige evaluering af de afholdte udendørs musikarrangementer. Evaluering af afholdelse af de udendørs musikarrangementer i 2018, har ikke givet anledning til at foretage yderligere opdateringer af den vedlagte oversigt, med rammerne for afholdelse af udendørs musikarrangementer (bilag 2). Antal På alle pladser har det fastsatte antal af musikarrangementer været overholdt. Skovdalen: Der har været afholdt præcis de 10 koncerter, der er tilladt (Skovrock). Karolinelund: Skråens Venner har afholdt 10 Fredagsfester og i forbindelse med Aalborg Pride blev der afholdt 1 musikarrangement. Disse 11 musikarrangementer ligger inden for den fastsatte ramme på op til 15 årlige musikarrangementer i Karolinelund. Mølleparken: Der har været afholdt 2 ud af 3 mulige musikarrangementer Rasmus Seebach og Vi elsker 90 erne. Repræsentanter for Aalborg Zoo har i efteråret 2018 kontaktet By- og Landskabsforvaltningen og Miljø- og Energiforvaltningen med et ønske om, at musikaktiviteterne i Mølleparken nedlægges af hensyn til havens dyr og virksomhedens drift. Indtil videre har By- og Landskabsforvaltningen besluttet at gennemføre de 3 planlagte musikarrangementer i 2019, inden der tages yderligere stilling til den fremtidige brug af Mølleparken i forbindelse med musikarrangementer. Varighed I forbindelse med VM i fodbold stod AALBORG CITY for et storskærmsarrangement på Gammeltorv. Da der var tale om en periode på 1 måned, stillede Miljø- og Energiforvaltningen skærpede krav til lydniveauet fra storskærmens højtalere på 80 db(a), således at støjniveauet ved boliger i området ikke oversteg 65 db(a). Energi- og Miljøforvaltningen har valgt at betragte dette storskærmsarrangement på lige fod med afviklingen af Julemarkedet på Gammeltorv, og dermed er det en aktivitet der ligger ud over de fastsatte musikarrangementer på Gammeltorv. Klager Aalborg Boligforening af 1941, der ligger lige op til Karolinelund, har i efteråret 2018 gjort opmærksom på, at de fortsat er voldsomt generet af støj i forbindelse med afviklingen af fredagsfesterne i Karolinelund. Den fremsendte støjdokumentation for de enkelte fredagsfester viser et lydniveau på db(a), hvor grænseværdien er fastsat til 97 db(a) i målepunktet ved mixerpulten - 20 meter fra scenen. Af hensyn til Beredskabet blev der i 2018 ændret på opstillingen, så der nu er ca. 30 meter fra scenen til mixerpulten/målepunktet. Miljø- og Energiforvaltningen vil derfor i løbet af 2019 fastsætte en lavere grænseværdi for det nye målepunkt, der er placeret 30 meter fra scenen. Herudover vil Miljø- og Energiforvaltningen undersøge nærmere, om der evt. skal fastsættes en selvstændig grænseværdi til det lavfrekvente støjbidrag ( bassen ) ved afviklingen af koncerterne. Møde den kl Side 25 af af 335

29 Bilag: Bilag 1 - Kommunal forskrift om regulering af støjforhold ved afholdelse af udendørs musikarrangementer Bilag 2 - Opdateret oversigt over de mest benyttede kommunale pladser Møde den kl Side 326 af af 335

30 Punkt 10. Orientering om igangværende sager og klager - affaldsvirksomheder i Sølystområdet Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til s orientering, status på igangværende sager og klager i Sølystområdet. Beslutning: Til orientering. Møde den kl Side 127 af af 235

31 Sagsbeskrivelse På baggrund af henvendelse fra Lasse Frimand Jensen, vil der på mødet blive givet en status for igangværende sager og klager i forhold til affaldsvirksomhederne Aalborg Recycling og Uniscrap i Sølystområdet. er tidligere orienteret om sagerne på følgende møder: 31. oktober 2018, punkt 20 Orientering fra rådmand/direktør 5. december 2018, punkt 7 Orientering fra rådmand/direktør 16. januar 2019, punkt 4 Orientering fra rådmand/direktør Møde den kl Side 28 af af 235

32 Punkt 11. Orientering om større koordinerede lednings- og vejarbejder Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til s orientering, notat om større koordinerede lednings- og vejarbejder i Beslutning: Til orientering. Møde den kl Side 129 af af 335

33 Sagsbeskrivelse Med baggrund i Rammeaftalen for Samarbejde mellem By- og Landskabsforvaltningen og Miljø- og Energiforvaltningen har Styregruppen for koordinering af større lednings- og vejarbejder godkendt projekter for Projekterne er omtalt i vedlagte bilag. Notat om større koordinerede lednings- og vejarbejder i 2019 forventes behandlet af By- og Landskabsudvalget på møde den 24. januar Møde den kl Side 230 af af 335

34 Bilag: Bilag - større koordinerede ledningsarbejder 2019 Møde den kl Side 31 af af 335

35 Punkt 12. Orientering fra rådmand og direktør Beslutning: Jane Stampe orienterede om behandlingen af punktet om konsekvenserne ved fjernelse af affaldsadministrationsgebyret i Budgetforligspartiernes møde den 4. februar er tidligere blevet orienteret om, at en ny affaldsplan for Aalborg Kommune skal vedtages i Forvaltningen er i gang med de første initiativer i planlægningen heraf. I februar afholdes der bl.a. et kickoffmøde, hvor samrådene i kommunen, enkelte grundejerforeninger, boligselskaber samt forskellige organisationer med unge og ildsjæle på affaldsområdet er inviteret, med det formål at få involvering og samskabelse samt få et idekatalog, som kan tages med i den videre planlægning. Møde den kl Side 132 af af 135

36 Punkt 13. Orientering fra diverse selskaber Beslutning: Lasse Frimand Jensen orienterede om bestyrelsesmøder i Vand og Service den 5. februar Møde den kl Side 133 af af 135

37 Punkt 14. Eventuelt Beslutning: Intet. Møde den kl Side 134 af af 135

38 Punkt 15. Godkendelse af referat Beslutning: Godkendt. Møde den kl Side 135 af af 135