Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø
|
|
- Thor Johnsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej Silkeborg Tlf: Oplysninger på internettet (> Borger > Natur og Miljø > Natur > Søer og vandløb > Badevand) De små fisk. Gul kurve markerer badezonen, lyserød pil markerer kontrolstationen, og orange pil markerer placering af skilt ved risiko for forurening af badevandet. 1
2 Sejs Ladeplads. Gul kurve markerer badezonen, lyserød pil markerer kontrolstationen, orange pil markerer placering af skilt ved risiko for forurening af badevandet. 2
3 Oversigt over Borre Sø og Brassø. Badestederne er markeret med røde pile, og strømretningen er markeret med hvide pile. Gule pile markerer udløb fra spildevandsbelastede vandløb. Klassifikation af badevandet Badevandet i Brassø og Borre Sø er klassificeret som udmærket (opgjort på basis af data fra ). Mulige klassifikationer er: udmærket, god, tilfredsstillende og ringe kvalitet. Det skal bemærkes, at klassifikationen udelukkende foretages på baggrund af badevandets indhold af fækale bakterier. Algemængden indgår dermed ikke i klassifikationen. Fysiske forhold Ved De små fisk er der udlagt strandsand på søbredden og bunden, og kommunen har opsat en badebro og indhegnet et badeområde. Søbunden er oprindeligt af mere mudret karakter, og der vokser tagrør i det lave vand på begge sider af badestedet. Brassø er en forholdsvis dyb sø med en middeldybde på 4,6 m og en maksimal dybde på 14 m. For enden af badebroen er der ca. 3 m dybt. Ved Sejs Ladeplads er der ikke udlagt sandstrand, men der er opsat en badebro. Søbunden er forholdsvis mudret, og der er ikke mere end to meter dybt på dette sted. 3
4 Geografiske forhold Borre Sø og Brassø ligger øst for Silkeborg og er de to vestligste af de tre store Himmelbjergsøer Julsø, Borre Sø og Brassø. Sejs og Svejbæk ligger helt ned til søerne på den nordlige kyst. De små fisk i Brassø ligger vest for Sejs, og der er adgang dertil fra Sejsvej. Der ligger en stor parkeringsplads ved afkørslen fra vejen. Badestedet ved Sejs Ladeplads ligger i selve Sejs by lige på overgangen mellem Borre Sø og Brassø. Der er adgang til badestedet fra Strandvejen. Udover byområder er de to søer overvejende omgivet af skov- og landbrugsarealer. Hydrologiske forhold Brassø og Borre Sø er begge store og forholdsvis dybe søer med meget stor vandudskiftning. Søerne gennemstrømmes i fra øst mod vest af Gudenåen, og derudover løber flere mindre vandløb ud i søerne. Den generelle strømningsretning er således vestlig, men ved De små fisk kan der som følge af søens bredde på stedet muligvis forekomme lokale variationer af strømretningen. Mulige kilder til fækal forurening Der findes stadig fælleskloakerede områder i oplandet til Borre Sø, mens det ikke længere er tilfældet i oplandet til Brassø. Borre Sø tilføres således fortyndet, urenset spildevand i forbindelse med kraftig eller vedvarende regn via tilløbene Gravbæk, Hulbæk og Sugebæk. Desuden findes udløb til selve søen, men disse vurderes praktisk taget aldrig længere at være i funktion. Borre Sø modtager også renset spildevand fra Them Renseanlæg via Hulbæk og siden Gravbæk. Søerne kan også tilføres fækale forureninger fra selve Gudenåen, som flere steder opstrøms Borre Sø og Brassø modtager overløbsvand fra fælleskloakerede områder og renset spildevand fra renseanlæg. Herudover udleder en række ukloakerede ejendomme i det åbne land dårligt renset spildevand til søernes tilløb og til Gudenå-systemet opstrøms herfor. Der sker desuden udledning af en mindre mængde regnvand fra separatkloakerede dele af Sejs og Svejbæk til Borre Sø og Brassø. I tilfælde af fejlkoblinger (spildevand ledes i regnvandsledningen og omvendt) på private grunde, kan der også af denne vej føres fækale bakterier til søen. Kontrollen med badevandskvaliteten på de to lokaliteter har i de senere år vist, at der i badesæsonen ikke forekommer overskridelser af badevandsbekendtgørelsens krav til indhold af fækale bakterier. På denne baggrund kan det konkluderes, at de mængder fækale bakterier, der tilføres søerne, ikke er tilstrækkelige til at resultere i nedsat badevandskvalitet ved De små fisk og Sejs Ladeplads. Mulige kilder til andre forureninger Kemiske forureninger vil muligvis kunne forekomme i tilfælde af, at tankbiler eller lignende forulykker nær søerne. Risikoen herfor må dog betegnes som begrænset. Risiko for opblomstring af blågrønalger (cyanobakterier) 4
5 Borre Sø og Brassø tilføres store mængder næringssalte med vandet fra Gudenåen og de øvrige tilløb. Næringssaltene giver anledning til algevækst, som gør vandet uklart, og i perioder henover sommeren er blågrønalger ofte de dominerende typer. Algevæksten varierer dog fra år til år, men generelt er der betydelig risiko for opblomstring af blågrønalger i de to søer. Nogle arter af blågrønalger kan udskille giftstoffer, der i værste fald kan være dødelige. Det er dog ret sjældent, at mængden af blågrønalger i søerne bliver så stor, at badning er forbundet med risiko for forgiftning. I perioder med risiko for opblomstring af blågrønalger opsættes information om dette ved badestederne. Følgende baderåd vedrørende alger er altid tilgængelige ved badestederne: Bad ikke når vandet er grønt, eller dækket af grøn maling Bad ikke hvis du ikke kan se dine fødder, når du står i vand til knæene Lad ikke børn eller dyr opholde sig i vandet, når der er kraftig skum- eller algeforekomst ved bredden Risiko for opblomstring af andre planktonalger Som med blågrønalger er der også risiko for opblomstring af andre typer planktonalger i Borre Sø og Brassø. Normalt udskiller de øvrige planktonalger ikke giftstoffer, som visse blågrønalger gør, men bliver algevæksten særligt kraftig, kan søvandets ph blive meget høj og muligvis give anledning til gener for badende. Der henvises til de samme baderåd, som er oplistet i afsnittet om blågrønalger. Forvaltningsforanstaltninger På nuværende tidspunkt er det ikke besluttet, hvornår de sidste fælleskloakerede områder i oplandet til Borre Sø skal separatkloakeres, men spildevandsoverløbene derfra vurderes ikke at true badevandskvaliteten. Kommunen arbejder generelt for at nedbringe næringsstofbelastningen af Borre Sø og Brassø og kommunens øvrige vandområder, så algeproblemerne gradvist vil blive reduceret. Konkret for Borre Sø og Brassø gøres det især ved, at Them Renseanlæg renseanlæg nedlægges nogle år ud i fremtiden, hvorefter søerne vil blive tilført færre næringssalte. Derudover gøres det via administrationen på husdyrområdet. Det har dog lange udsigter, før risikoen for algeopblomstringer vil være elimineret i de to søer. Varsling af risiko for sundhedsfarlig badevandskvalitet Ved forurening eller risiko herfor opsættes advarselsskilte ved badestedet. Desuden annonceres forureninger på kommunens hjemmeside Ved observation af forurening kontaktes kommunen på tlf.: (inden for normal arbejdstid) eller Brand og Redning på tlf.: (døgnbemandet). Kontrol af badevandskvalitet 5
6 I badesæsonen, som løber fra 1. juni til 1. september, udtager kommunen prøver til kontrol af badevandskvaliteten ved De små fisk og Sejs Ladeplads. Tidsplan for prøvetagningen kan ses på kommunens hjemmeside. Fakta om kontrolstationerne De små fisk Stationsnr. 6 DKBW nr UTM X UTM Y Sejs Ladeplads Stationsnr. 7 DKBW nr UTM X UTM Y Revision af badevandsprofilen Denne badevandsprofil er udarbejdet i marts Så længe badevandet i Brassø og Borre Sø klassificeres som udmærket (revurdering foretages årligt), vil badevandsprofilen ikke blive opdateret. 6
Skåstrup V. Side 1 af 10
Skåstrup V Side 1 af 10 Badevandsprofil Badevandsprofil for Skåstrup V, Skåstrup Ansvarlig myndighed: Nordfyns Kommune Østergade 23 5400 Bogense Tlf.: 64 82 82 82 Email: post@nordfynskommune.dk Web: www.nordfynskommune.dk
Læs mereBadevandsprofil To-Bjerg
Badevandsprofil To-Bjerg Ansvarlig myndighed: Holbæk Kommune By og Landskab Kanalstræde 2 4300 Holbæk Tlf.: 72 36 36 36 E-mail: byoglandskab@holb.dk Hjemmeside: www.holbaek.dk Medlemsstat Danmark Kommune
Læs mereBadevandsprofil for stranden Ved Flagstangen Ansvarlig myndighed
Badevandsprofil for stranden Ved Flagstangen Ansvarlig myndighed Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede Telefon: 56 20 30 00 www.faxekommune.dk Fysiske forhold Adgangsforhold til stranden ved Flagstangen
Læs mereKloaksystemets opbygning og funktion
Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen
Læs mereSkal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:
Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?
Læs mereTEKSTBILAG. Lovgivning og administrative forhold
Spildevandsplan 2015-2018 Struer Kommune TEKSTBILAG 18-11-2014 28-08 Forslag Lovgivning og administrative forhold Indholdsfortegnelse 1 Lovgivning...4 1.1 Overordnet lovgrundlæg...4 1.2 Miljøbeskyttelsesloven...5
Læs mereNu skal du snart separatkloakere på din grund
Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør
Læs mereKvælstof. et næringsstof og et miljøproblem. Landbrugets Rådgivningscenter
Kvælstof et næringsstof og et miljøproblem Landbrugets Rådgivningscenter Kvælstof et næringsstof og et miljøproblem Leif Knudsen Hans Spelling Østergaard Ejnar Schultz Landskontoret for Planteavl Forord
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 390 Offentligt. supplering af beslutningsgrundlag for
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 390 Offentligt supplering af beslutningsgrundlag for GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET Titel: Supplering af beslutningsgrundlag for Gudenåens passage
Læs mereRingsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø
Ringsted Kommune Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE: AFLØB
Læs mereSmåsøer og vandhuller
Småsøer og vandhuller Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Juli 2002 Småsøer og vandhuller Martin Søndergaard Jens Peder Jensen Erik Jeppesen Danmarks Miljøundersøgelser 2 Miljøministeriet Skov- og
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereGrundvandet som drikkevandsressource Beskrivelse af grundvand, vandindvinding, vandforsyning og grundvandsforurening
Grundvandet som drikkevandsressource Beskrivelse af grundvand, vandindvinding, vandforsyning og grundvandsforurening Grundvandet som drikkevandsressource Udgivet af: Amtsrådsforeningen, Dampfærgevej 22
Læs mereVejledning i placering. af konstruerede minivådområder
Vejledning i placering af konstruerede minivådområder Indholdsfortegnelse Indledning Indledning 3 Konstruerede minivådområder 4 Formål 5 Egnede lokaliteter Relevante parametre 6 Dyrket jord 7 Drænoplysninger
Læs mereHYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet.
5 Når to havområder er forskellige, er det fordi de fysiske forhold er forskellige. Forholdene i omgivelserne er meget vigtige for, de planter og dyr, der lever her. Det kan være temperatur-, ilt- eller
Læs mereVurdering af de enkelte virkemidler i forhold til de biologiske kvalitetselementer
Vurdering af de enkelte i forhold til de biologiske kvalitetselementer Esben Astrup Kristensen (Aarhus Universitet), Niels Jepsen, Jan Nielsen og Anders Koed (DTU Aqua). Faglig kommentering: Bjarne Moeslund
Læs mereHÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM
HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18. 1. 5000 Odense C Tlf. 72 42 37 00 info@servicestyrelsen.dk
Læs mereKirkegårdsvedtægter. En vejledning for menighedsråd, kirkegårdsbestyrelser og provstiudvalg
Kirkegårdsvedtægter En vejledning for menighedsråd, kirkegårdsbestyrelser og provstiudvalg Kirkeministeriet 1996 Indhold Indledning... 3 1 Regler om vedtægter... 5 1.1 Vedtægtens indhold... 5 1.2 Provstiudvalgets
Læs merePolitik Politik for for Herning Herning Kommune
Erhverv Parkpolitik Politik Politik for for Herning Herning Kommune Samarbejde med borgere En mangfoldighed af oplevelser Udvikling af grønne områder Grønne indfaldsveje Klimaet og de bynære grønne områder
Læs mereEr din boliggrund forurenet?
Er din boliggrund forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige
Læs mereHOFOR snart klar til at bore den nye kloaktunnel
Nyhedsbrev Damhusledningen/Hvidovre, oktober/november 2013 HOFOR snart klar til at bore den nye kloaktunnel Straks i det nye år er HOFOR klar til at sende den underjordiske boremaskine af sted, som skal
Læs mereKONSEKVENSVURDERING I FORHOLD TIL VANDRAMMEDIREKTIVET VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)
21 KONSEKVENSVURDERING I FORHOLD TIL VANDRAMMEDIREKTIVET VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 21 KONSEKVENSVURDERING I FORHOLD TIL VANDRAMMEDIREKTIVET 1367 21.1
Læs mereEr der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3
Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3 541 TRYKSAG 457 Titel: Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3 Pjecen er udarbejdet
Læs mereVIRKEMIDLER TIL FORBEDRING AF DE FYSISKE FORHOLD I VANDLØB
VIRKEMIDLER TIL FORBEDRING AF DE FYSISKE FORHOLD I VANDLØB Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 86 214 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom
Læs mereSkelnen mellem pesticidkilder. Fund i grundvand flade- eller punktkilde?
Skelnen mellem pesticidkilder Fund i grundvand flade- eller punktkilde? Skelnen mellem pesticidkilder Fund i grundvand flade- eller punktkilde? Redaktion: Miljøstyrelsen Forfattere: Nina Tuxen, Sandra
Læs mereENLIG ELLER SAMLEVENDE?
ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?
Læs mereOpsamling af regnvand fra tage til brug for wc skyl og tøjvask
Notat Opsamling af regnvand fra tage til brug for wc skyl og tøjvask Formålet med notatet er, at belyse fordele og ulemper ved at stille krav om anvendelse af regnvand fra tage til toiletskyl og tøjvask
Læs mereKortlægning af klimaforandringer
Kortlægning af klimaforandringer - muligheder og barrierer for handling Maj 2012 Task Force for Klimatilpasning ISBN 978-87-7279-608-6 2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 5 2. SAMMENFATNING OG OPSAMLING
Læs mereHvad kan dansk landbrug producere med en anden regulering af erhvervet?
Hvad kan dansk landbrug producere med en anden regulering af erhvervet? En scenarieanalyse af potentialet for produktion i dansk landbrug Fremforsk Center for fremtidsforskning Jesper Bo Jensen, Ph.d.
Læs mere