Kapitel 7. Vurdering af virkning på miljøet: Metodik DEN

Transkript

1 Kapitel 7 Vurdering af virkning på miljøet: Metodik

2

3 Indholdsfortegnelse Side 7 VVM-metodik Oversigt Definition af omfang og identifikation af virkninger Oversigt Fastlæggelse af vurderingens omfang Høring Foreløbig identifikation af virkninger Beskrivelse af eksisterende forhold Oversigt Konceptet med økologiske delområder Detaljeret vurdering af identificerede virkninger Indledning Virkningens art, type og reversibilitet Virkningens størrelsesorden Ressourcens eller receptorens art Virkningens betydning Forebyggende foranstaltninger Håndtering af usikkerhed Ikke-planlagte virkninger Indarbejdelse af virkninger Vurdering af grænseoverskridende virkninger Referencer 453

4

5 427 7 VVM-metodik 7.1 Oversigt I denne VVM er der benyttet en systematisk proces til at identificere og evaluere Nord Streamprojektets potentielle virkninger på det fysiske, biologiske og sociale/socioøkonomiske miljø og at udarbejde forebyggende foranstaltninger, der skal inkorporeres i projektet med henblik på at undgå, minimere eller reducere disse virkninger. Målet med dette kapitel er at beskrive de metoder og koncepter, der er anvendt i denne proces, den relevante terminologi og de specifikke grænsekriterier, der er brugt til at vurdere virkningerne. Kapitlet har derfor fokus på følgende: Scoping og identifikation af virkninger: de processer til fastlæggelse af omfang og identifikation af virkninger, der er fulgt i VVM ens indledende faser Beskrivelse af eksisterende forhold: beskrivelsen af eksisterende forhold og konceptet med økologiske delområder (ESR'er) og deres anvendelse i VVM-processen VVM-metodik: den metodik, der er anvendt til at vurdere betydningen af både planlagte og ikke-planlagte begivenheder under hensyntagen til former for forebyggende foranstaltninger og, for ikke-planlagte begivenheder, sandsynligheden for, at en begivenhed indtræffer Indarbejdelse af virkninger: indarbejdelse af forebyggende foranstaltninger, som er fastlagt i forbindelse med VVM en, i projektets design og gennemførelse Grænseoverskridende virkninger: vurdering af virkninger på tværs af landegrænser Den anvendte metodik er i overensstemmelse med kravene i Espoo-konventionen om virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne og EU's VVM-direktiver (85/337/EØF og 97/11/EF); principperne i IEMA Guidelines for EIA (1) samt erfaringer fra tidligere vurderinger af virkninger i forbindelse med offshorerørledninger. Vurderingen af virkninger er behandlet i kapitel 9. Grænseoverskridende virkninger er vurderet separat i kapitel 11. (1) Institute for Environmental Management and Assessment (IEMA), 2004: Guidelines for Environmental Impact Assessment, England.

6 Definition af omfang og identifikation af virkninger Oversigt Scoping defineres i VVM-sammenhæng som et led i processen til fastlæggelse af projektets tekniske, areal- og tidsmæssige omfang med henblik på vurderingen af virkninger. Høringen af myndigheder og interessenter har bidraget med vigtigt input til fastlæggelsen af VVM ens omfang og har haft indflydelse på dens gennemførelse. Efter fastlæggelsen af VVM ens omfang er de potentielle virkninger på de identificerede miljømæssige og sociale ressourcer og receptorer blevet identificeret og kategoriseret. Idet rørledningsprojektets forløb krydser gennem en række lande og grænser op til andre, undersøges mulighederne for grænseoverskridende virkninger Fastlæggelse af vurderingens omfang Nord Stream-rørledningsprojektet kan give anledning til grænseoverskridende påvirkninger både i oprindelseslandene (dvs. de eksklusive økonomiske zoner (EØZ'er) i de lande, rørledningssystemet løber igennem, dvs. Tyskland, Danmark, Sverige, Finland og Rusland), og lande, der kan blive berørt (dvs. de eksklusive økonomiske zoner for de resterende lande, der grænser op til Østersøen, nemlig Polen, Litauen, Letland og Estland). Det er således aftalt, at projektet er underlagt Espoo-konventionen om virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne, og VVM en skal derfor opfylde kravene i denne konvention. VVM en skal derfor omfatte både de forventede virkninger langs rørledningsruten og eventuelle virkninger på regionalt eller grænseoverskridende niveau. Espoo-konventionen har fungeret som rettesnor i scopingfasen. Første trin i VVM en har været at afgrænse vurderingens omfang, dvs. at identificere de miljømæssige og sociale/socioøkonomiske komponenter, der skal undersøges (teknisk omfang), det geografiske område, undersøgelsen skal omfatte (arealmæssigt omfang) og projektets tidsramme (tidsmæssigt omfang). Teknisk omfang Projektdefinitionen og -designet (kapitel 4) definerede omfanget af de miljømæssige og sociale/socioøkonomiske komponenter (kapitel 8), der er undersøgt i forbindelse med VVM en. Dette kaldes VVM ens tekniske omfang. Det tekniske omfang har ikke været begrænset til komponenter, der kan blive berørt af rørledningen, men har også taget højde for alle andre relevante aktiviteter i forbindelse med rørledningen, fx anlægsaktiviteter, logistikstøtte og hjælpeaktiviteter samt afvikling af rørledninger. De relevante miljømæssige og sociale/socioøkonomiske komponenter som projektet kan påvirke, opsummeres i Tabel 7.1 og

7 429 er beskrevet nærmere som led i beskrivelsen af eksisterende forhold i kapitel 8. Virkningerne på de enkelte komponenter er vurderet i kapitel 9. Tabel 7.1 Miljømæssige og sociale/socioøkonomiske komponenter i forbindelse med Nord Stream-projektet Miljø Fysisk miljø Biologisk miljø Socialt og socioøkonomisk miljø Ressource eller receptor Fysiske processer Vandsøjle Havbund Atmosfære Plankton Benthos Fisk Havfugle Havpattedyr Naturbeskyttelsesområder Fiskeri Skibsfart og navigation Turisme og rekreative områder Kulturarv Offshoresektor Militæraktiviteter De forskellige typer undersøgelser, der er gennemført for de enkelte miljøkomponenter, er beskrevet i kapitel 4. Arealmæssigt omfang Vurderingens arealmæssige omfang angiver det geografiske område, der kan blive berørt af projektet. Rørledningsrutens samlede længde er på ca km. Det varierer dog, hvor på ruten de potentielle virkninger vil forekomme, alt efter miljøforholdene (fx sedimenttyper, dybdemåling), den specifikke ressource eller receptor (fx vandsøjle, havpattedyr) samt den pågældende påvirkning (fx øget turbiditet, støj og vibrationer osv.). Påvirkningsstedet kan således strække sig nogle kilometer ud på begge sider af rørledningerne. VVM ens arealmæssige omfang er fastlagt på basis af de enkelte potentielt berørte ressourcers/receptorers følsomhed og den afstand, en relateret virkning kan strække sig over (fx kan marsvin være følsomme over for støj i en afstand af 10 km fra anlægsområdet, mens et olieudslip kan berøre et større område ved at sprede sig over landenes EØZ-grænser). Der er også taget højde for tilstedeværelsen af baner, fx atmosfære og vandsøjle, langs hvilke påvirkningerne kan sprede sig og dermed forårsage sekundære miljøpåvirkninger. Det

8 430 arealmæssige omfang af de enkelte virkninger på bestemte ressourcer/receptorer fremgår af kapitel 9. Rørledningsruten er opdelt i fem økologiske delområder (ESR'er), så vurderingen fokuserer på nogle afgrænsede områder (afsnit og kapitel 8). Vurderingerne af de økologiske delområder bidrager til en generel oversigt over indvirkninger. Alle påvirkninger vurderes efter deres effekt på ressourcerne/receptorerne i hvert ESR. Virkninger på tværs af EØZ'er vurderes som grænseoverskridende virkninger (kapitel 11). Rørledningsruten og de udpegede ESR'er fremgår af Figur 7.1. Figur 7.1 Nord Stream-projektet og de udpegede ESR'er samt Østersølandenes eksklusive økonomiske zoner (EØZ'er)

9 431 Tidsmæssigt omfang VVM ens tidsmæssige omfang afgrænses af projektets fire hovedfaser: Anlæggelsesfasen Klargørings- og idriftsættelsesfasen Driftsfasen Afviklingsfasen Hovedparten af miljøpåvirkningerne vil forekomme i anlæggelsesfasen og i mindre udstrækning i afprøvnings- og idriftsættelsesfasen. Tidsplanen for projektet vises i afsnit Anlæggelsesog klargørings- og idriftsættelsesfasen for den første rørledning forventes at vare 11 måneder, mens den anden rørledning efter planen skal tages i brug et år senere. Rørledningerne har en projekteret driftslevetid (der er forbundet med langt færre påvirkninger) på omkring 50 år. Tidsrammerne for afviklingsfasen bestemmes af de metoder, der anvendes til afslutning af projektet, og som afhænger af situationen på det pågældende tidspunkt (dvs. lovgivningsmæssige krav, tilgængelig teknologi, kendskab til miljøet og afslutningens virkning, nedgravningsdybden mv.) Det skal bemærkes, at påvirkninger i anlæggelses-, klargørings- og idriftsættelsesfasen ikke vil forekomme i hele rørledningsrutens længde samtidig, men vil være begrænset til bestemte områder (fx vil området, der berøres af rørlægningen, flytte sig, efterhånden som rørlægningen skrider frem) Høring Høringen af interessenter er et vigtigt aspekt af VVM en. Høringen skal gennemføres i overensstemmelse med kravene i Espoo-konventionen. Interessenthøringens omfang samt den anvendte proces og de modtagne svar er beskrevet i kapitel 3. Da rørledningen passerer flere landegrænser og grænser op til andre, er en række myndigheder blevet hørt og har haft lejlighed til at udtale sig om VVM en og andre aspekter af projektet. Der har desuden været afholdt en række offentlige høringer. De indkomne høringssvar har været med til at afgrænse omfanget af VVM en og sikret en gennemsigtig og detaljeret proces i den rette kontekst.

10 Foreløbig identifikation af virkninger Efter fastlæggelse af vurderingens omfang var næste trin at den foreløbige identifikation af virkninger. Den foreløbige identifikation af potentielle virkninger har gjort det muligt at identificere mulige projektalternativer (både hvad angår rute og design) og at inkorporere forebyggende foranstaltninger i projektdesignet for derved at reducere de enkelte virkningers betydning. Potentielle virkninger, herunder potentielle grænseoverskridende virkninger, er identificeret på baggrund af de forskellige projektaktiviteter og projektets mulige interaktion med de miljømæssige og sociale/socioøkonomiske ressourcer og receptorer. Afslutningen af dette trin krævede et detaljeret kendskab til de forskellige projektaktiviteter og de relevante miljømæssige og eksisterende sociale/socioøkonomiske forhold, herunder resultaterne af foreløbige undersøgelser. De mulige virkninger af projektet blev identificeret i henhold til en systematisk fremgangsmåde, der omfattede følgende: Projektbeskrivelse - analyse af projektets design, faser og aktiviteter samt de tilknyttede processer, hvilket førte til en klar forståelse af de projektaktiviteter, der potentielt kan påvirke miljøet Fastlæggelse af vurderingens omfang for projektet - vurderingens omfang belyste de mulige miljømæssige og sociale/socioøkonomiske komponenter, der kan blive påvirket inden for en bestemt tidsramme og afstand Høringssvar - de vigtigste interessenters høringssvar blev anvendt til at identificere de potentielle virkninger, der giver anledning til bekymring hos de parter, der kan blive berørt af projektet Ekspertviden - den foreløbige identifikation af virkninger byggede på ekspertviden fra forskere og lovgivere, der har kendskab til Østersøen, samt rørledningsingeniørers og VVMspecialisters tidligere erfaringer fra lignende søledningsprojekter Interaktioner mellem projekt og miljø - der blev udarbejdet en matrix for interaktionen mellem projektaktiviteterne og miljøet, som sammenfattede de mulige interaktioner mellem projektaktiviteterne og de primære ressource- og receptortyper i de forskellige projektfaser. Matrixen er vist i Tabel 7.2 Potentielle virkninger ved at afgrænse interaktionerne mellem projektet og det berørte miljø kunne VVM-teamet identificere potentielle virkninger af både planlagte og ikkeplanlagte begivenheder. De interaktioner, der ikke menes at ville medføre en virkning, blev

11 433 sorteret fra på baggrund af den tilgængelige viden, faglige vurderinger og tidligere erfaringer. Kapitel 9 indeholder en oversigt og nærmere beskrivelse af de potentielle virkninger, der blev identificeret med henblik på yderligere vurdering

12 434 Tabel 7.2 Matrix over interaktioner mellem foreløbige projektaktiviteter og miljøet

13 Beskrivelse af eksisterende forhold Oversigt Kapitel 8 indeholder en beskrivelse af de eksisterende forhold i det berørte miljø (med fokus på rørledningsruten). Tabel 7.1 indeholder en oversigt over de relevante miljømæssige og sociale/socioøkonomiske komponenter i de eksisterende forhold, der har størst betydning for vurderingen. På grundlag af kendskabet til de eksisterende miljøforhold kunne VVM-teamet vurdere de mange interaktioner mellem projektaktiviteterne og de ressourcer og receptorer, der vil blive påvirket. Dataene om eksisterende forhold stammer fra følgende kilder: Skrivebordsundersøgelser (tilgængelig litteratur) Bidrag fra myndigheder, organisationer, institutioner og fagfolk i de pågældende lande Geofysiske undersøgelser Geotekniske undersøgelser Miljømæssige feltundersøgelser Konceptet med økologiske delområder Østersøen er et område med en relativt homogen artssammensætning, der er klart forskellig fra de tilstødende økologiske systemer. Det betragtes derfor som helhed som et globalt havøkologisk område. For at afspejle Østersøens økologiske mangfoldighed mere specifikt, blev det dog (med særligt henblik på denne Espoo-vurderingsrapport) foreslået, at projektet skulle behandle miljøet ud fra områdets forskellige biogeografiske zoner. Nord Stream har i forbindelse med forskellige høringer forpligtet sig til at benytte denne tilgang med henblik på Espoorapporten. Den foreslåede rørledningsrute er således opdelt i fem økologiske delområder (ESR'er) efter områdets saltholdighed, iltniveauer og geologiske karakteristika: ESR I Portovayabugten ESR II Finske Bugt ESR III Selve Østersøen ESR IV De sydlige sandbanker ESR V Greifswalder Bodden

14 436 Figur 7.2 viser placeringen af de enkelte ESR'er i forhold til rørledningsruten, mens Tabel 7.3 indeholder en oversigt over de relevante fysiske karakteristika for hvert ESR. Figur 7.2 Arealmæssig præsentation af de økologiske delområder, der anvendes i VVM en

15 437 Tabel 7.3 Beskrivelse af de økologiske delområder, der anvendes i VVM en Økologiske delområder Saltholdighed i bundvand Indhold af opløst ilt Dybde Underlag ESR I - Portovayabugten 0-3 psu Meget lavt Tilstrækkeligt til biologisk aktivitet Lavt vand Mindre udsat lag ESR II - Finske Bugt 3-9 psu Oxisk/anoxisk Lavt og dybt vand Mudderbund og hård bund ESR III - Selve Østersøen 9-16 psu Overvejende anoxisk Dybt vand Mudder ESR IV - De sydlige sandbanker 7-16 psu Tilstrækkeligt til biologisk aktivitet Lavt vand Udsat minerallag ESR V - Greifswalder Bodden 8-18 psu Tilstrækkeligt til biologisk aktivitet Lavt vand Mindre udsat lag På grund af opdelingen i ESR'er kan virkningerne vurderes og beskrives i forhold til bestemte områder frem for hele rørledningsruten. Det betyder også bedre muligheder for at foreslå alternativer og forebyggende foranstaltninger af betydning for bestemte sektioner af ruten. Konceptet med økologiske delområder er beskrevet nærmere i kapitel 8. Det sociale/socioøkonomiske miljø er beskrevet på østersøniveau med fokus på specifikke lande, hvor det er relevant. 7.4 Detaljeret vurdering af identificerede virkninger Indledning VVM-metodikken gør det muligt at beskrive de identificerede virkninger og deres samlede residuale betydning. Indvirkningerne på det fysiske og biologiske miljø vurderes inden for grænserne af hvert økologisk delområde (ESR), mens indvirkninger på det sociale og socioøkonomiske miljø vurderes på østersøniveau med fokus på specifikke lande, hvor det er relevant. Restbetydning er virkningens betydning for det berørte miljø efter gennemførelsen af de forebyggende foranstaltninger, der er inkorporeret i den planlagte aktivitet i en bestemt fase af projektet. Denne VVM omfatter kun restvirkninger. Virkningerne vurderes at være ubetydelige eller af mindre, moderat eller væsentlig betydning for planlagte indvirkninger og at være ubetydelige eller af lav, moderat og høj betydning for ikke-planlagte hændelser. Virkninger, der vurderes at være af væsentlig/høj eller moderat betydning efter gennemførelsen af forebyggende foranstaltninger, vil blive overvåget løbende i de forskellige projektfaser.

16 438 Udformning af metodik, klassificering af og forhold mellem virkningsvariabler, værdierne, der er forbundet med de enkelte variabler og de teknikker, der er anvendt til at vurdere dem, er afstemt med resultaterne af fastlæggelsen af omfanget og identifikationen af virkninger. VVM en omfatter to forskellige former for virkninger. Planlagte virkninger dvs. virkninger, der følger af en planlagt begivenhed. Disse virkninger forventes at forekomme i løbet af projektet (fx øgede turbiditetsniveauer i vandsøjlen på grund af sedimentforstyrrelser på havbunden) Ikke-planlagte virkninger dvs. virkninger, der følger af en ikke-planlagt eller ikkerutinemæssig begivenhed. Disse virkninger forventes ikke at forekomme i løbet af projektet, men sandsynligheden for at de forekommer, vurderes alligevel (fx et brændstof-/olieudslip i anlæggelsesfasen) VVM-metodikken for planlagte virkninger tager højde for virkningens art, type og grad af reversibilitet, dens størrelsesorden og ressourcens/receptorens art for at fastslå virkningens samlede betydning. Ikke-planlagte virkninger vurderes ud fra virkningens betydning, der i denne sammenhæng kaldes dens konsekvens, og sandsynligheden for, at den forekommer. I begge tilfælde vurderes virkningerne efter gennemførelse af forebyggende foranstaltninger. Figur 7.3 giver et overblik over de metodikker, der er anvendt til at bestemme virkningernes betydning. Dette afsnit omhandler følgende: Virkningens art, type og grad af reversibilitet Virkningens størrelsesorden Ressourcens eller receptorens art (værdi/følsomhed) Virkningens betydning Forebyggende foranstaltninger Grad af usikkerhed Ikke-planlagte virkninger

17 439 Figur 7.3 VVM-metodikker for planlagte og ikke-planlagte virkninger Virkningens art, type og reversibilitet Virkninger klassificeres indledningsvis efter deres art (enten negativ eller positiv), type og grad af reversibilitet. Typen angiver, om en virkning er direkte, indirekte, sekundær eller kumulativ. Graden af reversibilitet refererer til, hvorvidt en påvirket ressource/receptor kan føres tilbage til sin oprindelige tilstand. Ideelt set er alle virkninger i forbindelse med projektet reversible. Art, type og reversibilitet er beskrevet nærmere i Boks 7.1.

18 440 Boks 7.1 Virkningens art, type og reversibilitet Virkningens art Negativ: virkning, der anses for at repræsentere en ugunstig ændring i forhold til basislinjen eller introducere en ny uønsket faktor. Positiv: virkning, der anses for at repræsentere en forbedring i forhold til de eksisterende forhold eller introducere en ny ønskelig faktor *. Virkningens type Direkte: virkning, der skyldes direkte interaktion mellem en planlagt projektaktivitet og det berørte miljø (fx tab af habitat under installation af rørledningen). Indirekte: virkning, der skyldes andre aktiviteter som følge af projektet (fx øget fiskeriaktivitet langs rørledningsruten, fordi der skabes et kunstigt habitat, der er gunstigt for visse målarter). Sekundær: virkning, der er en følge af direkte eller indirekte virkninger, som skyldes efterfølgende interaktioner i miljøet (fx sekundær direkte - en virkning på marin fauna på grund af habitatstab; sekundær indirekte - bifangst af arter, der ikke er målarter). Kumulativ: virkning, der sammen med andre virkninger (herunder i forbindelse med samtidige eller planlagte fremtidige tredjepartsaktiviteter) berører de samme ressourcer og/eller receptorer som projektet (fx den kombinerede effekt af andre rørledninger i området, dvs. Østersøen). Grad af reversibilitet Reversibel: virkning på ressourcer/receptorer, der ophører enten med det samme eller inden for en acceptabel periode efter afslutningen af en projektaktivitet (fx turbiditetsniveauerne i vandsøjlen falder til det normale efter konstruktionen). Irreversibel: virkning på ressourcer/receptorer, der forekommer efter afslutningen af en projektaktivitet, og som fortsætter i en længere periode. Virkningerne kan ikke ændres ved at gennemføre forebyggende foranstaltninger (fx etablering af en hindring på havbunden, der påvirker vandindstrømningen). * Under visse omstændigheder kan det gøres gældende, at en indvirkning kan betegnes som negativ og/eller positiv. Om indvirkningen er det ene eller det andet afhænger i vid udstrækning af en ekspertvurdering. I sådanne tilfælde drøftes begge betegnelser

19 Virkningens størrelsesorden Forventede virkninger defineres og vurderes ud fra en række variabler, bl.a. deres omfang, varighed og intensitet. Tilsammen bestemmer disse variabler virkningens størrelsesorden. Tildelingen af værdier er for det meste objektiv på grund af de eksisterende grænser. Det kræver dog en faglig vurdering at tildele værdier til variabler som intensitet, da det er vanskeligt at definere omfanget af ændringer. VVM-teamets faglige vurderinger og tidligere erfaring har sikret en rimelig grad af konsensus om variablernes tildelte værdier. Der benyttes forskellige metoder til at fastlægge værdien af de variabler, der bestemmer størrelsesordenen af en virkning, herunder: Anvendelse af modelleringsteknikker til at bestemme omfanget af interaktion mellem en projektaktivitet og det berørte miljø Anvendelse af GIS (geografiske informationssystemer) til at registrere ressourcer/receptorer i forhold til rørledningsruten og virkningens indflydelsessfære (bestemt ud fra modellering, tidligere undersøgelser og tilgængelig litteratur) Statistisk evaluering Resultaterne af skrivebordsundersøgelser og feltundersøgelser af ressourcens/receptorens forekomst og følsomhed VVM-teamets tidligere erfaring Boks 7.2 beskriver de variabler og værdier, der er anvendt i VVM en.

20 442 Boks 7.2 Virkningens størrelsesorden - definition og kriterier Virkningens omfang Lokal: virkning, der berører lokalt vigtige ressourcer/receptorer i nærheden af rørledningerne (~<500 m fra rørledningsruten), eller som er begrænset til en enkelt ressource/receptor (fx sedimentforstyrrelser under havbundsinterventioner) * Regional: virkning, der berører regionalt (500 m 10 km fra rørledningsruten) vigtige miljøressourcer/-receptorer, eller som opleves på regionalt plan, dvs. i økologiske delområder (ESR'er), eksklusive økonomiske zoner (EØZ'er), habitater eller økosystemer (fx støjfrembringelse og dennes virkning på havpattedyr). National: virkning, der berører nationalt (~>10 km fra rørledningsruten) vigtige miljøressourcer/-receptorer, og som påvirker et nationalt vigtigt/beskyttet område, eller som har makroøkonomiske konsekvenser (fx forstyrrelse af et yngleområde for havfauna). Grænseoverskridende: virkning, der forekommer i en EØZ eller som følge af aktiviteter i et andet (fx spredning af resuspenderet sediment i vandsøjlen). Virkningens varighed Midlertidig: virkning, der forventes at være af kort varighed og af periodisk/sporadisk art (fx sporadisk rock-dumping af sten langs rørledningsruten). Kortvarig: virkning, der forventes at have en begrænset varighed og ophøre i forbindelse med aktivitetens afslutning eller som følge af forebyggende foranstaltninger/genetableringsforanstaltninger og naturlig genopretning (fx sedimenteringshastighed under anlæggelse). Langvarig: virkning, der strækker sig over en længere periode (driftsfasen - 50 år), men som ophører, når projektets drift indstilles (fx støj fra gassens bevægelse i rørledningerne). Virkningerne inkluderer periodiske eller gentagne frem for kontinuerte virkninger, hvis de forekommer i en længere periode (fx gentagne sæsonbestemte forstyrrelser af arter som følge af vedligeholdelses- eller inspektionsaktiviteter). Permanent: virkning, der forekommer under projektudviklingen og forårsager varige ændringer af den berørte ressource/receptor, eller som har en varighed langt ud over projektets levetid (fx ødelæggelse af koralforekomster). Virkningens intensitet Lav: virkning, der kan forudses, men som ofte er tæt på detektionsgrænsen, og som ikke medfører varige ændringer i den pågældende ressources/receptors opbygning og funktioner. Middel: Den pågældende ressources/receptors opbygning/funktion berøres, men den grundlæggende opbygning og funktion opretholdes. Høj: Den pågældende ressources/receptors opbygning og funktion berøres fuldstændigt. Skaden på opbygningen/funktionen er åbenbar. * Bemærk: Definitionen af "lokalt" omfang (<500 m) svarer ikke nødvendigvis til definitionen i de nationale VVM'er. I Espoo-rapporten er der valgt mere forsigtige kriterier til klassificering af omfanget af en indvirkning for at fremme en stringent fremgangsmåde i forbindelse med identifikation af grænseoverskridende indvirkninger. Fremgangsmåden i forbindelse med vurdering af grænseoverskridende indvirkninger er beskrevet i afsnit 7.6

21 443 Størrelsesordenen bestemmes typisk ved en kombineret vurdering af omfang, varighed og intensitet, hvor det er relevant, og på baggrund af faglige vurderinger og tidligere erfaringer. Da kriterierne til bestemmelse af en virknings størrelsesorden varierer alt efter ressource/receptor, anvendes der forskellige definitioner i forbindelse med det fysiske, biologiske og sociale/socioøkonomiske miljø. Tabel 7.4, Tabel 7.5 og Tabel 7.6 viser virkningens størrelsesorden efter skalaen lav, middel og høj og kombinerer vurderinger af omfang, varighed og intensitet. Tabel 7.4 Virkningens størrelsesorden - fysisk miljø Virkningens størrelsesorden Lav Middel Høj Definition En midlertidig eller kortvarig virkning på en fysisk ressource/receptor, der lokalt og påviseligt ligger over naturlige variationer, men som ikke anses for at ændre størrelsesordenen. Miljøet vil vende tilbage til status før påvirkningen, så snart påvirkningen ophører. En midlertidig eller kortvarig virkning på en fysisk ressource/receptor, der rækker ud over det lokale plan, og som kan ændre størrelsesordenen med hensyn til ressourcens/receptorens kvalitet eller funktion. Den truer dog ikke ressourcens/receptorens langsigtede integritet eller integriteten af eventuelle afhængige receptorer/processer. Hvis en virkning i størrelsesordenen middel spreder sig over et større område, vil dens størrelsesorden blive anset for at være høj. En virkning på en fysisk ressource/receptor, der ændrer størrelsesordenen på lokalt eller større plan, og som er irreversibel og overskrider gældende grænser. Ændringen kan forandre ressourcens/receptorens langsigtede karakter eller karakteren af eventuelle afhængige ressourcer/receptorer. En virkning, der varer ved efter aktivitetens ophør, har størrelsesordenen høj.

22 444 Tabel 7.5 Virkningens størrelsesorden - biologisk miljø Virkningens størrelsesorden Lav Middel Høj Definition En virkning på en art, der berører en bestemt gruppe lokale individer inden for en bestand i en kortere periode (en generation eller derunder), men som ikke berører andre trofiske niveauer eller selve bestanden. En virkning på en art, der berører en del af en bestand og kan ændre bestandstætheden og/eller reducere dens udbredelse over en eller flere generationer, men som ikke truer den pågældende bestands integritet eller integriteten af eventuelle afhængige bestande. Konsekvensens størrelse og kumulativitet har også betydning. Hvis en virkning i størrelsesordenen middel spreder sig over et større område, anses dens størrelsesorden for at være høj. En virkning på en art, der berører en hel bestand eller art tilstrækkeligt til at medføre et fald i bestandstætheden og/eller ændre udbredelsen til et niveau, hvor naturlig tilgang (reproduktion, indvandring fra uberørte områder) ikke ville kunne føre den pågældende bestand eller art eller eventuelle afhængige bestande eller arter tilbage til det oprindelige niveau inden for flere generationer, eller når genopretning ikke er mulig. Tabel 7.6 Virkningens størrelsesorden - socialt/socioøkonomisk miljø Virkningens størrelsesorden Lav Middel Høj Definition Virkning på bestemte grupper i samfundet eller på socioøkonomiske aktiver (kulturelle værdier, turisme, folks levebrød osv.) inden for en kortere periode, men som ikke medfører omfattende og langvarige skader på mennesker eller ressourcer. Virkning på bestemte grupper i samfundet eller på socioøkonomiske aktiver, der kan ændre status i en længere periode, men som ikke truer gruppernes eller de socioøkonomiske aktivers generelle stabilitet. En virkning i størrelsesordenen middel, der er spreder sig over et større område, anses for at have størrelsesordenen høj. Virkning på bestemte grupper eller et eller flere socioøkonomiske aktiver af tilstrækkelig størrelse til at forårsage en langvarig eller permanent (intergenerationel) statusændring Ressourcens eller receptorens art Det er nødvendigt at tildele en ressource eller receptor, der kan blive berørt af projektaktiviteter, en form for værdi (lav, middel eller høj). Faglige vurderinger og interessenthøringer sikrer en rimelig grad af konsensus om ressourcens eller receptorens indre værdi. Når en ressource eller receptor tildeles en værdi, kan dens følsomhed over for ændringer (påvirkninger) vurderes. Der

23 445 anvendes forskellige kriterier til at bestemme værdi/følsomhed, bl.a. modstandsdygtighed over for ændringer, tilpasningsevne, sjældenhed, mangfoldighed, værdi for andre ressourcer/receptorer, naturlighed, skrøbelighed, samt om ressourcen/receptoren faktisk er til stede under projektaktiviteten. Disse kriterier er beskrevet nærmere i Tabel 7.7, Tabel 7.8 og Tabel 7.9. Tabel 7.7 Værdi- og følsomhedskriterier - fysisk miljø Værdi/følsomhed Lav Middel Høj Beskrivelse En ressource/receptor, der ikke har betydning for det omgivende økosystems funktioner/ydelser, eller som er vigtig, men modstandsdygtig over for ændringer (i forbindelse med projektaktiviteter), og som naturligt og hurtigt vil vende tilbage til status før påvirkningen, når aktiviteterne ophører. En ressource/receptor, der har betydning for det omgivende økosystems funktioner/ydelser. Den er muligvis ikke modstandsdygtig over for ændringer, men den kan aktivt føres tilbage til status før påvirkningen, eller den vender efterhånden naturligt tilbage til denne status. En ressource/receptor, der er afgørende for økosystemets funktioner/ydelser, og som ikke er modstandsdygtig over for ændringer og ikke kan føres tilbage til status før påvirkningen. Tabel 7.8 Værdi- og følsomhedskriterier - biologisk miljø Værdi/følsomhed Lav Middel Høj Beskrivelse En art (eller et habitat), der ikke er beskyttet eller fredet. Den er almindelig og har en høj bestandstæthed, den er ikke afgørende for andre økosystemfunktioner (fx som bytte for andre arter eller som rovdyr i forhold til potentielle arter af skadedyr) og leverer ikke vigtige økosystemydelser (fx kyststabilisering). En art (eller et habitat), der ikke er beskyttet eller fredet, og som er almindelig på verdensplan, men sjælden i Østersøen. Den er vigtig for økosystemfunktioner/-ydelser, er truet, eller bestanden er aftagende. En art (eller et habitat), der er specifikt beskyttet i henhold til EU's eller Østersølandenes lovgivning og/eller internationale konventioner (fx CITES). Den er af IUCN klassificeret som sjælden eller truet, og den er afgørende for økosystemfunktioner/-ydelser Kriterierne for det biologiske miljø anvendes med en vis forsigtighed, idet der tages højde for sæsonbestemte variationer og arternes livsstadier. Eksempelvis anses nogle fuglearter måske for at være mere sårbare i ynglesæsonen, mens andre er mere sårbare under træk. Det gælder

24 446 især fugle, der tilbringer fældeperioden til havs. En kombination af de variabler, der gælder både det fysiske og det biologiske miljø, indgår i vurderingen af et habitats værdi/følsomhed. Tabel 7.9 Værdi- og følsomhedskriterier - socialt/socioøkonomisk miljø Værdi/følsomhed Lav Middel Høj Beskrivelse De berørte socioøkonomiske aktiver anses ikke for at have væsentlig ressourcemæssig, økonomisk, kulturel og social værdi. De berørte socioøkonomiske aktiver er ikke væsentligt for projektområdet generelt, men har lokal betydning for aktivbasen, folks levebrød mv. De berørte socioøkonomiske aktiver er specifikt beskyttet i henhold til nationale eller internationale politikker eller lovgivning og af betydning for aktivbasen eller folks levebrød på regionalt eller nationalt plan i projektområdet. Kapitlet om eksisterende miljøforhold (kapitel 8) omhandler tildelingen af værdi/følsomhed til de enkelte ressourcer og receptorer Virkningens betydning Praktisk talt alle menneskelige aktiviteter forstyrrer i et eller andet omfang miljøet på grund af fysiske påvirkninger af naturlige systemer eller på grund af interaktioner med andre menneskelige aktiviteter og systemer. Disse påvirkninger er ofte af ringe omfang eller kortvarige og har en ubetydelig effekt. Der findes ingen lovbestemt definition af væsentlighed, og denne defineres derfor nødvendigvis ud fra subjektive kriterier. Følgende definition af væsentlighed er vedtaget med henblik på VVM en: En virkning, der enten isoleret set eller i kombination med andre virkninger efter VVMspecialisternes vurdering anses for at være væsentlig, bør tages i betragtning på Nord Stream-projektet i forbindelse med beslutningsprocessen sammen med de nødvendige forebyggende foranstaltninger (fra projektets side) og betingelser, hvorom der er konsensus (fra lovgivernes og interessenternes side). Kriterierne for vurdering af virkningernes væsentlighed bygger på følgende nøgleelementer: Virkningens størrelsesorden: Ændringens størrelsesorden (med hensyn til virkningens omfang, varighed og intensitet) i forhold til det fysiske, biologiske og sociale/socioøkonomiske miljø udtrykkes så vidt muligt kvantitativt. Hvad angår de sociale/socioøkonomiske virkninger, betragtes størrelsesordenen fra de berørtes synsvinkel

25 447 ved at tage hensyn til disses sandsynlige opfattelse af virkningens betydning og evne til at håndtere og tilpasse sig ændringen Ressourcens eller receptorens art: En ressources eller receptors værdi/følsomhed bestemmes med henblik på at vurdere dens følsomhed over for ændringer (påvirkninger). Der anvendes forskellige kriterier til at bestemme værdi/følsomhed, bl.a. sjældenhed, mangfoldighed, naturlighed, skrøbelighed, samt om ressourcen eller receptoren faktisk er til stede under projektaktiviteten Ved bestemmelse af væsentlighed tages der også hensyn til, om de enkelte virkninger overholder de relevante lovbestemmelser, normer og grænser, graden af overensstemmelse med gældende politikker og planer, samt om der findes retningslinjer, miljøstandarder og virksomheds-/branchebestemmelser, der er relevante for den potentielle virkning. Med henblik på denne vurdering er virkningerne defineret enten som ubetydelige eller af mindre, moderat eller væsentlig betydning. De sidste tre niveauer er beskrevet nærmere i Tabel Matrixen viser forholdet mellem størrelsesorden og værdi/følsomhed og den afledte betydning. Der benyttes endnu et kriterium til at bestemme ikke-planlagte virkningers væsentlighed, nemlig sandsynlighed. Her vurderes sandsynligheden for, om en virkning vil forekomme, på grundlag af tidligere erfaringer, projektdesign og vidnesbyrd om, at en tilsvarende ikke-planlagt begivenhed har fundet sted på et tidligere tidspunkt. Ikke-planlagte virkninger og den anvendte metodik er beskrevet nærmere i afsnit

26 448 Tabel 7.10 Overordnede væsentlighedskriterier for VVM en Virkningens størrelsesorden - lav Virkningens størrelsesorden - middel Virkningens størrelsesorden - høj Lav værdi/følsomhed Middel værdi/følsomhed Høj værdi/følsomhed Mindre betydning Mindre betydning Moderat betydning Mindre betydning Moderat betydning Væsentlig betydning Moderat betydning Moderat betydning (1) Væsentlig betydning Virkningens betydning Ingen eller ubetydelig virkning Mindre betydning Moderat betydning Væsentlig betydning Virkningerne kan ikke skelnes fra miljømæssige og sociale/socioøkonomiske ændringers baggrund/naturlige niveau. Virkningernes størrelsesorden er lav, de ligger inden for normerne og/eller er forbundet med ressourcer/receptorer med lav eller moderat værdi/følsomhed, eller virkningerne har en moderat størrelsesorden og berører ressourcer/receptorer med lav værdi/følsomhed. Bred kategori, der ligger inden for normerne, men virkningen har en lav størrelsesorden og berører ressourcer/receptorer med høj værdi/følsomhed, eller en moderat størrelsesorden og berører ressourcer/receptorer med moderat værdi/følsomhed, eller en høj størrelsesorden og berører ressourcer/receptorer med moderat værdi/følsomhed. Virkningerne overskrider acceptable grænser og normer, har en høj størrelsesordenen og berører ressourcer/receptorer med høj eller moderat værdi/følsomhed, eller har en moderat størrelsesorden og berører ressourcer/receptorer med høj værdi/følsomhed Forebyggende foranstaltninger Et af hovedformålene med VVM en er at finde metoder til at reducere projektets indvirkning på det berørte miljø. I den forbindelse er der udarbejdet forebyggende foranstaltninger, som er integreret i projektdesignet for at imødegå forventede væsentlige påvirkninger. De forebyggende foranstaltninger er udarbejdet i overensstemmelse med lovbestemte industristandarder for bedste praksis samt VVM-teamets bidrag om miljø. I denne VVM vurderes betydningen af en virkning for det berørte miljø efter gennemførelse af de forebyggende foranstaltninger, der er inkorporeret i den planlagte aktivitet i en bestemt fase af projektet. Dette kaldes restvirkninger. Virkninger, der vurderes at være af væsentlig eller 1 (1) Virkningen kan dog have væsentlig betydning, hvis den har et væsentligt areal- eller tidsmæssigt omfang.

27 449 moderat betydning efter gennemførelse af de planlagte forebyggende foranstaltninger, vil blive overvåget løbende i de forskellige projektfaser. Der foreslås yderligere forebyggende foranstaltninger, hvor det er relevant. Generelt anses væsentlige, negative virkninger for at være uacceptable, og der skal træffes yderligere foranstaltninger for at bringe dem ned på et lavere væsentlighedsniveau (fx ved at undgå, minimere, reducere eller kompensere for dem). I nogle tilfælde kan en væsentlig, negativ virkning opvejes af en positiv virkning i samme størrelsesorden. I disse situationer skal der dog tages højde for virkningernes relative betydning ved vurderingen af, om de er på et acceptabelt niveau. Ved negative virkninger af moderat betydning lægges der i forbindelse med de forebyggende foranstaltninger vægt på, at virkningerne så vidt det er praktisk muligt bringes på et acceptabelt niveau. Virkninger af mindre betydning reguleres normalt gennem indførelse af administrationsforanstaltninger i overensstemmelse med bedste praksis. Dette gælder også virkninger af moderat betydning. Ved udarbejdelse af forebyggende foranstaltninger fokuseres der først og fremmest på at forebygge eller minimere virkninger gennem projektdesign og -ledelse frem for genetablering og kompensation. Kapitel 9 indeholder, hvor det er relevant, en beskrivelse af de forebyggende foranstaltninger i forhold til de enkelte virkninger. Administration og overvågning af virkninger i de forskellige projektfaser er omtalt i kapitel Håndtering af usikkerhed Selv på baggrund af et endeligt projektdesign og et stabilt miljø er det vanskeligt at forudsige virkninger med sikkerhed. Prognoser kan udarbejdes ved hjælp af forskellige metoder lige fra kvalitative og faglige vurderinger til kvantitative teknikker. Med nogle kvantitative teknikker kan ændringer i eksisterende miljøforhold forudsiges med rimelig nøjagtighed og sammenholdes med relevante miljøkvalitetsnormer. Hvis der er anvendt antagelser, beskrives arten af eventuelle usikkerheder, der hidrører fra prognoseprocessen. Der kan også opstå usikkerhed, hvis designprocessen ikke er afsluttet, når en VVM-rapport skal udarbejdes. Hvis projektdesignet stadig er under udarbejdelse, kan en vis grad af usikkerhed ikke undgås i forbindelse med vurderingen af de resulterende virkninger. Hvis usikkerheden har afgørende betydning for resultaterne af VVM en, angives dette klart. Den normale fremgangsmåde er derefter at anlægge et forsigtigt skøn med hensyn til de sandsynlige restvirkninger og foreslå forskellige, forebyggende foranstaltninger i overensstemmelse hermed. Ved at overvåge virkningerne i projektfaserne kan det konstateres, om prognoserne og vurderingerne holder stik (kapitel 12).

28 Ikke-planlagte virkninger Ud over de forventede virkninger, tages der højde for virkninger, der kan medføre uheld eller ikke-planlagte begivenheder i forbindelse med projektet (fx brændstof-/olieudslip eller rørledningsfejl) eller projektpåvirkninger fra det ydre miljø. Disse virkninger kaldes ikke-planlagte virkninger og defineres som en kombination af begivenhedens eller hændelsens hyppighed (sandsynlighed) og dens miljømæssige konsekvenser. Ikke-planlagte virkninger håndteres stort set på samme måde som forventede virkninger, bortset fra medregningen af sandsynlighedsfaktoren. Sandsynlighed og konsekvens er beskrevet nærmere i Boks 7.3. Boks 7.3 Sandsynlighed og konsekvens ved vurdering af ikke-planlagte virkninger Sandsynlighed Sandsynlighed er sandsynligheden for, at en begivenhed eller hændelse faktisk indtræffer, og behandles på to niveauer. For det første behandles sandsynligheden for, at en begivenhed eller hændelse indtræffer (fx sandsynligheden for, at der sker et olieudslip fra byggefartøjerne). For det andet behandles sandsynligheden for, at en receptor og/eller ressource er til stede under begivenheden eller hændelsen (fx at der er havpattedyr til stede i påvirkningsområdet under en ikke-planlagt begivenhed eller hændelse). Sandsynligheden beregnes ud fra følgende variabler: Lav: En tilsvarende begivenhed eller hændelse er indtruffet i andre havmiljøer end Østersøen inden for de sidste 50 år, eller begivenheden eller hændelsen er ikke indtruffet i en bestemt branche. Middel: En tilsvarende begivenhed eller hændelse er indtruffet i andre havmiljøer end Østersøen inden for de sidste 50 år, eller begivenheden eller hændelsen er indtruffet i en bestemt branche, men er ikke almindelig. Høj: Begivenheden eller hændelsen indtræffer jævnligt (hvert år) i Østersøen, eller begivenheden eller hændelsen indtræffer jævnligt i en bestemt branche. Konsekvens Den potentielle konsekvens af, at en virkning forekommer, er kulminationen af de faktorer, der bestemmer de forventede virkningers betydning, dvs. den ikke-planlagte virknings størrelsesorden (med hensyn til art, type, omfang, varighed og intensitet), ressourcens/receptorens art (sensitivitet) samt overensstemmelse med relevante love, politikker og retningslinjer. Konsekvens klassificeres som følger af forudgående aktivitet og afspejler definitionerne af virkningens betydning i afsnit 7.4.5: Mindre konsekvens: Virkningernes størrelsesorden er lav, de ligger inden for normerne og/eller er forbundet med ressourcer/receptorer med lav eller moderat værdi/følsomhed, eller virkningerne har en moderat størrelsesorden og berører ressourcer/receptorer med lav værdi/følsomhed. Moderat konsekvens: Bred kategori, der ligger inden for normerne, men virkningen har en lav størrelsesorden og berører ressourcer/receptorer med høj værdi/følsomhed, eller en moderat størrelsesorden og berører ressourcer/receptorer med moderat værdi/følsomhed, eller en høj størrelsesorden og berører ressourcer/receptorer med moderat værdi/følsomhed. Væsentlig konsekvens: Virkningerne overskrider acceptable grænser og normer, har en høj størrelsesorden og berører ressourcer/receptorer med høj eller moderat værdi/følsomhed, eller en moderat størrelsesorden og berører ressourcer/receptorer med høj værdi/følsomhed.

29 451 Tabel 7.11 viser forholdet mellem ikke-planlagte begivenheders sandsynlighed og konsekvens og deres betydning. Tabel 7.11 Ikke-planlagte virkningers overordnede betydning Potentiel konsekvens (betydning) Begivenhedens/hændelsens hyppighed (sandsynlighed) Lav Middel Høj Mindre Lav Lav Moderat Moderat Lav Moderat Høj Væsentlig Moderat Høj Høj Lav Zone, hvor der kræves løbende forbedringer Moderat Høj ALARP-zone: demonstrerer sandsynligheden for, at virkningerne på miljøet er reduceret til ALARP-niveau (As Low As Reasonable Practicable), dvs. så lavt et niveau som praktisk muligt, og at der er truffet foranstaltninger til at minimere konsekvenserne. Uacceptabel zone: uacceptabel for oprindelseslandene, de berørte lande og Nord Stream. 7.5 Indarbejdelse af virkninger Når de potentielle virkninger er identificeret og vurderet, og de nødvendige forebyggende foranstaltninger i forbindelse med en virkning er aftalt med Nord Streams projektteam og godkendt i henhold til den lovpligtige proces, skal sidstnævnte indarbejdes i projektet efter behov. Dette kræver, at der udarbejdes en plan, som beskriver ansvarsforhold, tidsmæssige forhold og rapporteringskrav i forbindelse med de enkelte foranstaltninger eller en række foranstaltninger. Der udarbejdes forskellige former for overvågning med henblik på at vurdere de enkelte foranstaltningers funktion og gennemførelse for at sikre, at virkningerne på bedst mulig måde bringes på et acceptabelt niveau gennem hele projektforløbet, og for at fremhæve eventuelle områder, hvor der kræves forbedringer. Ovenstående oplysninger kan med fordel samles i en miljøledelsesplan. En miljøledelsesplan bruges til at styre alle interaktioner mellem de forskellige projektaktiviteter og det berørte miljø under hele projektforløbet. Kapitel 12 beskriver projektets tilgang til miljøledelse og -overvågning.

30 Vurdering af grænseoverskridende virkninger Et vigtigt element i en VVM på tværs af landegrænser er en stringent vurdering og kortfattede kommunikation af forventede grænseoverskridende virkninger. I Espoo-konventionen defineres grænseoverskridende virkninger som: enhver virkning, ikke udelukkende af global art, inden for en af (konventions)parternes jurisdiktionsområde, som forårsages af den påtænkte aktivitet, hvis fysiske oprindelse helt eller delvis findes i et område, der hører under en anden parts jurisdiktion. Vurderingen af grænseoverskridende virkninger er afhængig af en forudgående identificering af potentielle indvirkninger i forbindelse med projektet langs hele rørledningsruten, og disse skal vurderes nøje og konsekvent i overensstemmelse med den metodik, der er fastlagt i afsnit 7.4. Metoden til identifikation og screening af virkningerne med hensyn til deres potentielle grænseoverskridende virkninger, beskrives i kapitel 11 sammen med en komplet analyse af vurderingens resultater.

31 Referencer /1/ Institute for Environmental Management and Assessment (IEMA) Guidelines for Environmental Impact Assessment.