Slagteriet Holstebros nye bydel. Bydelsatlas André Hundahl Esbersen Forårssemester 2013 Studio Perspectives on Transformation Arkitektskolen Aarhus

Transkript

1 Slagteriet Holstebros nye bydel Bydelsatlas André Hundahl Esbersen Forårssemester 2013 Studio Perspectives on Transformation Arkitektskolen Aarhus

2 Indhold Introduktion Topografien Historien Arkitekturen Sårbarheder og anbefalinger Forord Forudsætninger Landskabets dannelse Højdekort Naturen i byen Tidslinje Byudviklingen Den urbane bymidte Funktioner Nørreport Struervej Stationsvej Slagteriet Sårbarheder og potentialer Anbefalinger Kildefortegnelse

3 Forord I begyndelsen af 1990 erne udkom de første kommuneatlas i regi af Planstyrelsen. Planstyrelsen har imidlertid skiftet navn til Skov- og Naturstyrelsen, og kommuneatlassene har ligeledes skiftet navn til kulturmiljøatlas og sidenhen kulturarvatlas. Ikke desto mindre stammer de fleste af atlassene fra 1990 erne, skønt der også er blevet udviklet atlas i 2000 erne. De nyeste stammer dog fra 2007 og er derfor allerede seks år gamle. Der er endnu ikke tegnet et atlas over hverken Holstebro Kommune eller by, hvilket blot gør nærværende dokument desto mere relevant. Som titlen antyder er her ikke tale om et byatlas, men et mindre bydelsatlas, der kun fokuserer på et udsnit af det, Holstebro Kommune har udpeget som De Nordlige Udviklingsområder. Atlasset adskiller sig yderligere fra de kendte kommuneatlas ved i højere grad at fokusere på byrummenes kvaliteter og sammenhænge end den enkelte bygning. Dette skyldes til dels, at der ikke har været adgang til store dele af bygningsmassen, og atlasset desuden produceres som led i et planlægningsprojekt. Det er dog umuligt at frembringe et brugbart bydelsatlas uden at gøre sig forestillinger om bydelens placering i, indvirkning på og påvirkning af byen såvel geografisk som historisk. Derfor er en større del af Holstebro inddraget i atlassets topografiske og historiske afsnit. Det er min forhåbning, at atlasset vil give læseren et fyldestgørende indtryk af slagterigrundens og banegårdsområdets topografiske forhold, historiske betydning og arkitektoniske opbygning og fremtoning, for derved at give læseren en velforankret forståelse af det kommende udviklingsarbejdes fysisk og kulturelle grundlag. 3

4 Forudsætninger En brik i et større spil Bydelsatlasset udarbejdes som et konstruktivt element i studieprojektet omhandlende transformationen af Holstebros nyligt nedlagte slagteri til en ny, attraktiv og integreret bydel. Forud for arbejdet med bydelsatlasset er et program, der i store træk beskriver intentionerne, visionerne og projektets grundlag, udfærdiget. I programmet findes en beskrivelse af projektområdets udstrækning, hvorfor dette ikke vil blive behandlet i atlasset. Ved siden af programmet er der blevet samlet en referencemappe, der kort gennemgår lignende overvejende danske transformationsprojekter og redegør for disses: - intentioner og grundlag - proces- og ejerskabsforhold - bevaringsomfang og -strategier - funktioner og fysiske indgreb - forhold til de omgivende bydele - udviklingsstrategier - sammenlignelige forhold Det er målet, at nærværende bydelsatlas sammen med såvel program som referencemappe skal danne grundlag for en skitserende masterplan for slagteriet samt nærliggende omgivelser. 4

5 Topografien 5

6 Landskabets dannelse På isens rand og åens bred Istidens landskabsdannelse Figur 1: Hovedstilstandslinjen Vestjylland er kendt for sin store flader afbrudt af kun få, men markante bakkeøer. Dette landskab stammer fra den seneste istid, hvor isen strakte sig fra Skandinavien helt ned til Centraleuropa. Isbræens yderste ekspansion markeres i Danmark af hovedstilstandslinjen, der løber fra Vesterhavet mod Viborg, hvor den slår et knæk og følger den jyske højderyg mod syd. Det vestlige Jylland var altså ikke dækket af isen, og det er derfor de store smeltevandsstrømme, der har dannet det føromtalte plane landsskab. Holstebro ligger netop på denne linje, hvilket vil sige, at gletsjerkanten gik lige gennem byen, hvorfor landskabet syd for byen er fladt og sandet, mens det mod nord er bakket og leret, som det kendes fra resten af landet. Storåen Figur 2: Storåens løb Holstebro gennemskæres af Storåen, der har haft en stor betydning for såvel byens opståen som udvikling. Som det kendes fra andre større danske byer med ågennemløb, har også Storåens forløb ændret sig betydeligt over tid. Først gennem naturlige forandringer i vandets kraft og strømninger, senere gennem menneskelige bearbejdninger. Øst for Holstebro ligger Vandkraftsøen, der er skabt ved opdæmning af Storåen til udvindelse af vandkraft. Åens forløb igennem midtbyen er ligeledes kraftigt bearbejdet og udlinet. 6

7 Figur 3: Højdekort, 1 m-koter, 1: m.o.h. 32 m.o.h. Højdekort Storådalen er Holstebro bys mest karakteristiske landskabstræk. De to mindre vandløb, Lægård Bæk og Vegen Å har begge tilløb til Storå i byens midte. I ovenstående korts nederste højre hjørne ses vandkraftværket og dennes dæmning, der skaber et kunstigt fald på hele seks meter. Niveauudligninger og viadukter langs jernbanen ses ligeledes tydeligt på højdekortet. Slagteriet ligger på et byens fladeste områder nord for ådalen. Dog er det værd at bemærke, at området ofte vil entreres fra Nørregade, og dermed opleves som liggende på toppen af byen. Nørreport Slagteriet Sønderland Storå Figur 4: Oplevet snit, nord-syd gennem bymidten 7

8 Figur 5: Byens grønne struktur, 1: Skov Å og sø Naturen i byen Som det ses på figur 6 er Holstebro mod syd og øst omgivet af plantager, hvor imod den nordlige del af byen, der bærer stor præg af 1900-tallets parcelhusplanlægning, ikke kan præstere samme grønne karakter. På figur 5 ses, hvordan Storåen og bæktilløbbene trækker naturen ind i byen. Det samme gælder for jernbanen, skønt skovområderne heromkring i dag ikke besidder samme rekreative herlighedsværdi som vandløbenes. Figur 6: Plantager 8

9 Historien

10 Tidslinje For byen og slagteriet Middelalderen f.kr tallet tallet tallet 1652 Weichselistidens højdepunkt. Gletsjerkanten løber gennem Holstebro og danner de karakteristiske jordbundsforskelle nord og syd for byen. De ældste fysiske spor af Holstebro: Potteskår. Tvis Kloster øst for byen grundlægges. Byen har købstadsrettigheder og er tingsted for Hardsyssel. Holstebro nævnes første gang. Holstebro er vokset til at være en betydelig handelsby med velbesøgte kvæg- og hestemarkeder. Stor okseeksport. Holstebros befolkningstal anslås til at være ca Industrialiseringen Åbning af jernbanen mod Struer og Skive. Købmand Niels Holst udvider sit salteri og tilbyder nu slagterarbejde, hvilket er byens første slagteri. Åbning af jernbanen mod Ringkøbing. Holstebros indbyggertal er nu Figur 7: Prospekt af Holstbroe Th. Christiansen og Magnus Kjær overtager Niels Holsts slagteri, der skifter navn til Holstebro Svineslagteri. Samme år tilknyttes navnet Royal Dane. Åbning af jernbanen mod Herning samt indvielse af ny banegårdsbygning. 10

11 Det 20. århundrede 1920 erne erne Slagteriet flytter til sin nuværende placering mellem Struervej og banelinjen. Anlæggelse af det første kreaturslagteri. Holstebros indbyggertal er nu steget til Den ikoniske konservesfabrik åbner. Figur 8: Konservesfabrikken med Royal Dane-logoet Byens første gågade indvies. Holstebro Kommune køber Alberto Giacomettis skulptur Kvinde på kærre, og kulturbyen Holstebro fødes. Store ændringer i byens infrastruktur: Ringvejens anlæggelse og inddragelse af Enghaven til parkeringplads. I dag erne 2000 erne Udvidelse af slagteriet. Figur 9: Enghaven før bilernes indtog Slagetriet udvides af flere omgange til sit nuværende omfang. Omlægning af Stationsvej. Hjalmar Sørensens Vej anlægges. Godsbanegården nedlægges. Danish Crown lukker svineslagteriet i Holstebro. Holstebros indbyggertal er nu

12 Byudviklingen Fra vadestedet til banegård Holstebro er en gammel by, hvis aner kan dateres helt tilbage til 1274, hvor byen første gang nævnes i et skøde. Det antages, at Holstebros købstadsrettigheder er endnu ældre, og der er fundet håndgribelige spor af bosættelse fra så tidligt som 1100-tallet. Byen er opstået ved et vadested over Storåen, og den første bebyggelse lå på åens nordside. Vadestedet blev senere erstattet af en bro, men først hen mod 1800-tallet byggedes på åens sydside Sønderland På Videnskabernes Selskabs Kort fra 1626 udfærdiget af John Speed fremhæves Holstebros blandt egnens byer. Byens strategiske beliggenhed ved Storåen, der fremstilles som et markante landskabsmæssig grænse, er iøjnefaldende. Af kortet kan det ligeledes udledes, at byens første bebyggelse lå nord for åen, hvilket stemmer overens med andre historiske kilder. Figur 10: Midtjylland i tallet Holstebros første bebyggelse lå nord for Storåen, men byen er allerede nu vokset syd her for. De centrale gader og byrum Nørregade, Vestergade, Østergade, Sønderlandsgade og Store Torv tager form. Til højre på kortet ses fra nord Lægård Bæk og fra syd Vegen Ås tilløb til Storåen. De to mindre bække midt på kortet er ikke længere at se i gadeplan. Figur 11: Holstebro i 1700-tallet 12

13 De store købmandsgårde i især Nørregade og Sønderlandsgades antyder Holstebros status som lokalt og regionalt handelscentrum. Bebyggelsen såvel nord som syd for åen er vokset betragteligt og såvel Nørregade som Grønsgade, Vestergade, Østergade og Sønderlandsgade har stort set deres nuværende form og udstrækning. Den midterste nordlige bæk er tilsyneladende forsvundet, mens den vestlige bæk endnu markerer sig i landskabet. Her skærer den det i dag ødelagte gadeforløb Skolegade-Rådhusstræde, der ligger umiddelbart nord for kirken. Figur 12: Holstebro omkring år Jernbanen når i 1866 til Holstebro, og byens første banegård anlægges nord for byen lige syd for den nuværende banegård fra Her ligger den omgivet af flade marker nær vejen mod Hjerm. Nørreport bliver dermed et betydeligt, trafikalt knudepunt, da også landevejene fra Struer, Hjerm og Skive mødes her. Figur 13: Holstebro sidst i 1800-tallet 13

14 1930 erne Holstebro vokser hastigt, og de lave, men tætte bebyggelser langs Struervej og Stationsvej opstår. De tværgående gader vest for Struervej anlægges, og mellem Struervej og jernbanen udstykkes ligeledes parceller. Ved Nørreport ligger Viums Anlæg, der gennemskæres af Stationsvej og Skivevej. Vejene mødes i Nørreports rundkørsel, der stadigvæk er i stand til at afvikle den beskedne kørende trafik Figur 14: Lavkantkort, 1945 Slagteriet langs banearealets vestlige side er gradvist udbygget, og dennes bygningsvolumener er dominerende i området. Der findes endnu parcelhusbebyggelse langs Vendersgade. De tværgående parcelhusgader vest for Struervej er nu fuldt udbyggede, og nord herfor opføres boligblokke. Stationsvej er ligeledes tættere bebygget. I Viums Anlæg ligger nu politigården, mens et større areal er udlagt til parkeringsplads. Skivevej knækker og mødes med Enghavevej, hvilket vidner om en øget motoriseret trafik. Nørreports rundkørsel er blevet erstattet af et kryds. Figur 15: 4 cm-kort, 1976

15 1985 Slagteriet udvides stadigvæk. Endnu findes dog parcelhuse langs Struervej. Politigården er blevet udvidet, og nordvest herfor ligger nu postcentralen. Erhvervsområderne nord for slagteriet og banegårdsområdet opstår Figur 16: 4 cm-kort, 1985 Slagteriet optager nu al pladsen mellem banearealt og Struervej. Markante ændringer i infrastrukturen. Cityringen er nu fuldt bygget, hvilket har betydet ændringer for trafikken på Nørreport. Stationsvej drejer nu over i Skivevej, og krydset ved Enghavevej og Lægårdvej er nu erstattet af en rundkørsel. Stationsvejs nordlige forløb er ligeledes ændret, således vejen nu kobler sig på Ringvejen ved Rasmus Færchs Vej lige nordøst for kortets afgrænsning. Figur 17: Skærmkort,

16 Figur 18: Det urbane bycentrum, 1: Urbanitet Slagteriet Andet Den urbane bymidte De brune bygninger på figur 18 udgør det, man med rette kan kalde Holstebros urbane bymidte. Medtaget er også randbebyggelse uden for det geografiske centrum, og det brune område indeholder dermed samtlige bygninger og bymiljøer af urban karakter. Den sammenhængende urbane bymidte afgrænses af cityringen, der via vejgennembrud afskærer centrum fra byens andre små urbane øer. Syd for centrum kan den lave randbebyggelse langs Herningvej siges at besidde en vis omend lille urban karakter. Øst for centrum kan sygehuset, som gennem randbebyggelsen langs Enghavevej endnu er tilknyttet til bymidten, medregnes. Mod vest findes randbebyggelse langs Vestergade og Skolegade, der dog begge er iturevne af Bisgårdgade og Nørrebrogades vejgennembrud. Mod nord findes de største randbebyggelser uden for centrum. Disse ligger langs Struervej og Stationsvej, og skønt bebyggelsen er lav kan en sammenknytning af disse gennem en bearbejdning af slagteriet føre til en markant udvidelse af Holstebros urbane bymiljøer og bymidte. 16

17 Urbanitet Parcelhus Rækkehus Boligblok Erhverv Undervisning/Institution Andet Figur 19: Funktioner, 1: Funktioner Figur 19 viser Holstebros funktionsstruktur et funktionelt kludetæppe. Det ses tydeligt, hvordan boligblokbebyggelsen samler sig nordvest for centrum, mens industrien er forvist til erhvervsområderne langs Ringvejen såvel mod nord som syd. Skønt der gennem de seneste årtier har været en funktionsudrensning og -ensretning er det stadigvæk muligt at ane den blanding af erhverv og boliger, der har været langs byens historiske indfaldsveje. Dette gør sig endnu gældende langs Herningvej, Skivevej og ikke mindst Lemvigvej, selvom de to sidstnævnte ikke længere fungerer som indfaldsvej. Opdelingen af byerne i erhvervs- og boligområder er tankegang indført i den modernistiske byplanlægning og et kig på figur 15 og 16 afslører, hvordan hele området omkring banegården, og især den nuværende slagterigrund har bestået af en ikke-planlagt blanding af funktioner. Den urbane bymidte består af både boliger, erhverv, institutioner og offentlige funktioner. 17

18 Arkitekturen Slagteriet Nørreport Bymidten 18

19 Nørreport Byens hængsel Struervej Postcentral Skivevej Stationsvej Nørreport Politigården Viums Anlæg Lægårdvej Bisgårdgade Bank Nørregade Nørreport Centret Enghavevej Sygehus Stedet og oplevelsen Figur 20: Nørreport, 1:2000 Det nuværende Nørreport er et af midtbyens trafikale knudepunkter. Her mødes cityringen (her Bisgårdgade og Enghavevej) af indfaldsvejene Struervej, Stationsvej, Skivevej og Lægårdvej. Mens Struervej og Stationsvej begge fungerer som faktiske indfaldsveje, er både Skivevej og Lægårdvej udstyret med vejbump og fremstår begge som boligveje. Der stilles altså høje krav til Nørreports infrastruktur, skønt denne vanskeliggøres af jernbanens nære passage. Trafikken afvikles i dag i en rundkørsel samt et lyskryds, der samtidig regulerer og indordner sig jernbaneoverskæringen. Som navnet antyder, lå her den gamle købstads nordlige port, og Nørreport var altså et sted, hvor man enten forlod eller ankom til byen. Selvom Holstebro for længst er vokset udover denne gamle grænse, og Nørreport i dag ligger centralt i byen, er fornemmelsen af ankomst og afsked på forunderlig vis intakt. Dette skyldes stedets åbne og spraglede karakter, der står i kontrast til den nærliggende midtbys urbane og klart definerede gaderum. De fleste fodgængere ankommer til Nørreport fra Nørregade, der er Holstebros travleste handelsstrøg. Nørregade er en smal gade præget af huse fra især begyndelsen af 1900-tallet i vari- 19

20 Torv Figur 21: Det udflydende byrum, 1:2000 erende højde. Ikke desto mindre skaber disse et intimt og veldefineret byrum, der danner en hyggelig ramme om midtbyens handelsliv. Gadeforløbet, der stammer fra middelalderen, bugter sig let op ad ådalens nordlige skråning. Denne flader ud ved Nørreport, hvorfor stedet føles som værende på toppen, som shoppingcentret Nørreport Centret ynder at udtrykke det. Se iøvrigt figur 4, side 7. Ved Nørreport åbner byrummet sig og opløses. Cityringen giver gågaden en brat afslutning, skønt der på vejens modsatte side er anlagt et rødt, flisebelagt torv. Den røde belægning holder sig dog på vejens nordlige side, hvorfor det er et mere opdelene element end samlende. Figur 22: Det akseløse byrum, 1:5000 Før i tiden var Nørreport et samlingspunkt. Vejene ledte folket fra oplandet til byen, og her, hvor vejene mødtes, mødtes også folket. Denne fornemme status har stedet dog for længst mistet. Dette skyldes motoriseringen af trafikken. og i dag er Nøreport et sted, man blot passerer. Arkitekturen har også sin del af skylden. Det er tydeligt, at stedet har skiftet karakter og trafikforløb gennem årene, da der i dag 20

21 ikke findes nogen klart samlende arkitektonisk idé for byrummet. Husene blev bygget i en anden kontekst end deres nuværende, hvilket desværre har ført lukkethed med sig. Nørreport Centrets lange teglstensfacade indeholder ganske vist store butiksvinduer, men disse er blændet af, og centrets hovedindgang ligger ud til Nørregade. Politigården holder med buske folk på afstand, og dennes indgang er uanseelig, ligesom bygningens bidrag til livet på pladsen. Derudover findes kun en bankfilial, hvis indgang kan karakteriseres som vendende ud mod Nørreport. Resten af byrummet er løst afgrænset. Bygninger På Nørreport findes kun få bygninger. Alle bygninger har røde teglstensfacader, ligesom alle huse har rødt saddeltag. Sidstnævnte gælder dog ikke politigårdens tilbygning, der har pulttag dog også i røde teglsten. Sygehusets nærmeste bygning, der delvist kan betragtes som tilhørende området har en rød murstensgavl, men fladt tag og grå betonfacader. Hushøjderne varierer en anelse, idet Nørreport Centret og bankfilialen vest herfor begge er i 2½ etager. Politigårdens hovedbygning er ligeledes i 2½ etager, men med høj kælder, mens den vestlige tilbygning har samme kælderhøjde, men kun 1 etage. Sygehuset er her 4 etager højt. Se figur 20. De mange røde huse samt den røde belægning og de rustrøde lygtepæle er med til at give stedet sin egen specielle karakter, der ikke findes andre steder i byen. Intet andet sted kommer cityringen så tæt på gågaden, og dette sammenstød er med til at give Nørreport en særlig dynamik, der kan ses som et potentiale for stedet og byen. Det giver et liv og en urban fornemmelse, som Holstebro andre steder synes at mangle. Til venstre: Øverst, Nørreport set fra nord ca. år Nederst, samme vinkel i dag. Til højre: Øverst ses Nørreport ca. år Nederst, samme vinkel i dag. 21

22 Struervej Den decentrale handelsgade Stedet og oplevelsen Struervej har siden dens bebyggelse været en livlig gade med et varieret erhvervsliv. Efter Ringvejens anlæggelse samt gennemførelsen af Nørrebrogade har gaden dog mistet noget af sin trafikale betydning, hvilket ses i den markante indsnævring af kørebanerne, der til gengæld har givet plads parkeringslommer og en genplantning af vejtræerne. Vejen er desuden udstyret med cykelsti og fortov i begge sider udført i henholdsvis røde og grå fliser. Dette er en særegenhed, der ikke gentages i sidegaderne. 31 Byrummet omkring den snorlige vej skifter karakter fra ende til ende. Området tættest bymidten og Nørreport er karakteriseret ved lave randbebyggelser på begge sider af gaden. Det højeste hus er her Struervej 12 på 3 etager inklusiv mansardtag. Nord for den lille stikvej Ved banen bliver gaderummet asymmetrisk. På vejens vestlige side fortsætter den lave randbebyggelse, mens den på modsatte side opløses totalt. Her begynder slagterigrunden, der strort set kun har åbne parkerings- og manøvreareler ud til vejen. Bag den vestlige sides randbebyggelse gemmer sig til gengæld hyggelige, små villaveje med navne efter krigen i Mysundevej Broagervej Struervej Dybbølsgade Sundevedgade Ved banen Istedgade Fredericiagade 27 Figur 27: Struervej set mod nord, 1965 Figur 28: Struervej, 1:

23 Det fragmenterede gaderum Længere mod nord fragmenteres gaderummet yderligere. Begge sider af vejen består nu af fritstående blokbebyggelse, forskellige erhvervs- og småhuse. Bygninger Kun den gamle remise beliggende ved baneoverskæring ved Nørreport kan siges at besidde en umiddelbar kulturhistorisk og arkitektonisk bevaringsværdi. Længere mod nord danner VIA University Colleges hvide bygningerne sammen med den for området tætte beplantning et særligt miljø, der er værd at beholde og videreuvikle. Det asymmetriske gaderum Det fragmenterede gaderum Det asymmetriske gaderum Det urbane gaderum Figur 29: Struervejs gaderum, 1:5000 Det urbane gaderum Figur 30: Det oplevede gaderum Figur 31: Struervej set fra nord 23

24 Kig fra Struervej Der eksisterer enkelte fine kig fra Struervej til slagteriets bagvedliggende bygninger henholdsvis banegården. Disse er vigtige for den geografiske forståelse og skaber på trods af slagteriets og banearealets opdeling og adskillelse en oplevet sammenknytning af området. Samtidig fremhæver kiggene bydelens betydeligste bygninger Figur 33: Den løftede svinegang Figur 32: Kig, 1:5000 Figur 34: Konservesfabrikkens sydfacade Figur 35: Banegården set syd om remisen Figur 36: Banegården set nord om remisen 24

25 Stationsvej Banegårdsområdet Stedet og oplevelsen Gl. Struervej Stationsvej var oprindeligt en del af landevejen mod Hjerm. Denne er i dag brudt og fragmenteret, og Stationsvejs forløb er ad flere omgange blevet ændret. I dag løber den fra Nørreports rundkørsel til Ringvejen, hvor den mødes med Rasmus Færchs Vej. 52 Vejen er som dele af Struervej asymmetrisk. Den østlige side består af lav randbebyggelse. De højeste huse når her 3 etager, mens de fleste holder sig på 1-2 etager. Modsatte side tegnes af blot tre bygninger: Postcentralen, banegården og godsbanegården. Tidligere havde Stationsvej ligesom de fleste af områdets andre veje allébeplantning. Store løvtræer dannede et klart rum om vejen og accentuerede dennes forløb. Vejbeplantning er i dag sparsom og begrænser sig til få træer foran banegården samt et krat foran rutebilstationen og endnu et ved jernbaneoverskæringen ved Gammel Struervej. Resten af området optages af store, tomme grus- og asfaltbelagte arealer, der tidligere har indeholdt funktioner relateret til godsbanegården. Samme triste karakter har også rutebilstationen samt pladsen foran postcentralen, der trods sin status som indgangen til byen kandiderer til titlen som Holstebros tristeste plads. De store mellemrum og den sparsomme bebyggelse er dog med til at give Stationsvej sin egen rytme. De få afgrænsede byrum står i stor kontrast til de næsten brutale åbninger i bystrukturen. Disse pladsdannelser ligger på en linje og i et forløb, der begynder ved Nørreport og fortsætter mod nord. Slagteriet Hjalmar Sørensens Vej Banegård Godsbanegård Stationsvej 42 Skivevej Figur 37: Til venstre Stationsvej, til højre Skivevej, ca Figur 38: Stationsvej, 1:

26 Figur 39: Gadens rum, 1:5000 Figur 40: Zoner, 1:5000 Figur 41: Pladsdannelser, 1:5000 Bygninger og pladsdannelser Postcentralen er den sydligste af de tre bygninger på Stationsvejs vestlige side. Bygningen i sig selv besidder ingen stor arkitektonisk værdi, og den asfalterede forplads er 26

27 af enddog endnu ringere kvaltitet: Et afskåret, funktionsløst stykke af den tidligere indfaldsvej. Den efterfølgende bearbejdningen heraf har været yderst sparsom. Hegn og overseelige chikaner giver stedet en spraglet og sammensat karakter. Alligevel danner postcentralen et byrum. Den indrammer den tidligere vej og er med til at give rummet retning. Figur 42: Forpladsen og postcentralen Figur 43: Akser, 1:2000 Banegården er Stationsvejs arkitektoniske, trafikale og symbolske centrum, der også har lagt navn til vejen. Banegårdsbygningen, der stammer fra 1904, er tegnet af Heinrich Wenck og i dag fredet. Den anses af mange for en af byens fineste huse. Bygningen er som de fleste samtidig banegårde aflang med fremskudt midterportal, der fremhæver bygningens hovedindgang. Derfor er banegården aksial og gennem banegårdshallen dannes et bevægelsesflow, der står vinkelret på såvel Stationsvejs som perronernes. Denne akse kommer dog kun til udtryk i bygningen og aftegnes hverken i perronovergangen, banegårdspladsen eller Stationsvej. Banegården er bygget i røde teglsten. Figur 44: Stationsvej ved banegården Figur 45: Akser, 1:

28 Den tidligere godsbanegård ligger ligesom dennes forplads øde og overset hen. Den besidder ganske vist ikke samme pragt i hverken funktion, detaljering eller fremtoning som banegården, men er alligevel en fin og velproportioneret bygning, der i stil underordner sig banegården og fortæller stedets vigtige historie. Stationsvej buer en anelse, hvorfor godsbanegården synes at ligge en smule drejet i forhold til vejens modsatte bebyggelse. Dette er med til at lukke stedets byrum, uden at det mister sin retning. Godsbanegården er ligesom banegården i røde teglsten. Figur 46: Godsbanegården Figur 47: Byrum, 1:2000 Forsøges denne række af særlige byrum langs Stationsvej fortlænget, kan lyskrydset og jernbaneoverskæringen ved Gammel Struervej med rette udpeges som næste punkt. Her er ganske vist ingen pladsdannelse, men er stedet signifikant. Lyskrydset skaber et naturligt hold i trafikken, ligesom det er et yndet sted for cyklister at krydse jernbanen. Den nye linjeføring af Stationsvej har medført at krydset ligger i et sving. og det er samtidig her, den lave randbebyggelse begynder. Derfor kan det siges, at man fra erhvervsområdet umiddelbart nord herfor via Stationsvej svinger ind i byen. Krydset ligger altså på en imaginær bygrænse, der fortstærkes af den trafikale oplevelse. Se figur

29 Slagteriet Et industrikompleks Stedet og oplevelsen Slagteriet er et sammensat industrikompleks, hvis udvikling er sket på erhvervsfunktionens præmisser. Dette har skabt en særlig bygningsstruktur, der på ingen måder har taget højde for uderummenes kvalitet i en opholdsmæssig sammenhæng. Uderummene er som bygningerne for det meste store og hårde. Dog har den tidligere vejstruktur ved Vendersgade haft indvirkning på slagteriets opbygning (se Program, side 12), hvorfor der herom er opstået et mere intimt gaderum, der i tæthed kan sammenlignes med bymidtens. Dette er samtidig områdets eneste interne, lukkede byrum, da samtlige andre åbner sig mod Struervej henholdsvis banearealet. Stalde Frysehuse Svineslagteri Gammelt kvægslagteri Den centrale del af Vendersgade afgrænses af to bygningsbroer; i nord af svinegangen mellem den tidligere svinestald og slagteriet, mod syd af en tidligere lagerhal. Konservesfabrikken Lagerhal Nyt kvægslagteri Figur 49: Byrum, 1:5000 Åbne byrum Lukkede byrum Figur 48: Lagerhalsbroen over Vendersgade set fra nord Bygninger Samtlige slagteriets mest markante og bevaringsværdige huse er opført i røde teglsten, og det er disses facader, der karakteriserer området og er med til at skabe det særlige industrimiljø. Blandt slagteriets ældste bygninger findes også de mest interessante. Her er der tale om den tidligere konserves- 29

30 fabrik samt administrations- og personalebygningerne, der alle har facade mod Vendersgade. Konservesfabrikken stammer fra 1957 og består af betonkonstruktioner med udfyldninger af røde teglsten. Dette giver et særligt spil i bygningens facader, og den høje sydfacade med de spredte vinduesåbninger må betegnes som områdets mest ikoniske. Foran denne ligger en stor åben plads, der er med til at fremhæve facaden og gøre den synlig fra såvel store dele af Struervej som Stations-vej. Pladsen får derfor karakter af forplads og ligeledes en orientering, der ligger let fordrejet i forhold til Vendersgade. Yderligere en smule fordrejet ligger Struervej. Disse tre retninger går igen i samtlige slagteribygninger bortset fra det lille nordlige garageanlæg, der har sin egen orientering. Bygningernes drejning er bestemt af deres placering på grunden; således bygningerne mod banearelet følger konservesfabrikken, husene mod Struervej følger dennes, mens de centrale bygninger underordner sig Vendersgade. Figur 51: Karakterskabende facader, 1:5000 Karakteristiske Meget karakteristiske Figur 50: Retninger, 1:2000 Den lange facade mod banearealet er et andet bemærkelsesværdigt element ved bebyggelsen. Hele facaderækken pånær de to nyeste tilbygninger står i røde teglsten og danner således en robust og lukket ryg mod Hjalmar Sørensens Vej. Facaden giver med sine frie rør og ledninger et klart indtryk af, at der bag murene gemmer sig et industrianlæg, der engang har repræsenteret en produktionskapacitet udover det sædvanlige. Facaderækken fortæller dermed på sin egen stilfærdige måde historien om en af byens forhenværende store arbejdspladser Figur 52: Konservesfabrikken set fra banegården 30

31 et erhvervseventyr, der nu har nået sin ende. Deudover fungerer den røde facade som et særligt dekorativt element, og har stor betydning for rumdannelsen omkring jernbanen. Et bredt byrum, der på modsatte side først afsluttes af Stationsvejs lave randbebyggelse. Hjalmar Sørensens Vej Jernbanen Stationsvej Figur 53: Oplevet snit af banearelet Figur 54: Det øde baneareal set fra overskæringen ved Gammel Struervej Administrionsbygningerne er blandt slagteriets mindste huse og introducerer dermed en menneskelig skala i det ellers enorme industrikompleks. Vendersgade, som husene ligger ud til, får her en mere forfinet detaljering, hvilket synes at være i overensstemmelse med det smalle gaderum, der dannes mellem administrationsbygningerne og den tidligere konservesfabrik. Figur 55: Vendersgades byrum 31

32 Sårbarheder og anbefalinger 32

33 Sårbarheder og potentialer Et særligt sted i byen Den generelle atmosfære Slagterigrunden og hele stationsområdet står overfor store forandringer, der vil ændre hele bydelens struktur såvel fysisk som arkitektonisk og funktionelt. Det er vigtigt, at disse tager højde for de eksisterende kvaliteter, der trods den yderst funktionsbetingede arkitektur og planlægning er at finde i området. Et af de mest iøjnefaldende elementer er materialevalget, der for såvel Nørreport, slagteriet og banegårdsbygningerne er en variation af røde teglsten. Dette skaber en sammenhæng, der bør beskyttes, og som samtidig indeholder et potentiale, der kan bygges videre på og danne grundlag for områdets fremtidige arkitektur. Figur 56: Den røde plads på Nørreport Figur 57: Facade mod Struervej 33