Slagteriet Holstebros nye bydel. Bydelsatlas André Hundahl Esbersen Forårssemester 2013 Studio Perspectives on Transformation Arkitektskolen Aarhus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Slagteriet Holstebros nye bydel. Bydelsatlas André Hundahl Esbersen Forårssemester 2013 Studio Perspectives on Transformation Arkitektskolen Aarhus"

Transkript

1 Slagteriet Holstebros nye bydel Bydelsatlas André Hundahl Esbersen Forårssemester 2013 Studio Perspectives on Transformation Arkitektskolen Aarhus

2 Indhold Introduktion Topografien Historien Arkitekturen Sårbarheder og anbefalinger Forord Forudsætninger Landskabets dannelse Højdekort Naturen i byen Tidslinje Byudviklingen Den urbane bymidte Funktioner Nørreport Struervej Stationsvej Slagteriet Sårbarheder og potentialer Anbefalinger Kildefortegnelse

3 Forord I begyndelsen af 1990 erne udkom de første kommuneatlas i regi af Planstyrelsen. Planstyrelsen har imidlertid skiftet navn til Skov- og Naturstyrelsen, og kommuneatlassene har ligeledes skiftet navn til kulturmiljøatlas og sidenhen kulturarvatlas. Ikke desto mindre stammer de fleste af atlassene fra 1990 erne, skønt der også er blevet udviklet atlas i 2000 erne. De nyeste stammer dog fra 2007 og er derfor allerede seks år gamle. Der er endnu ikke tegnet et atlas over hverken Holstebro Kommune eller by, hvilket blot gør nærværende dokument desto mere relevant. Som titlen antyder er her ikke tale om et byatlas, men et mindre bydelsatlas, der kun fokuserer på et udsnit af det, Holstebro Kommune har udpeget som De Nordlige Udviklingsområder. Atlasset adskiller sig yderligere fra de kendte kommuneatlas ved i højere grad at fokusere på byrummenes kvaliteter og sammenhænge end den enkelte bygning. Dette skyldes til dels, at der ikke har været adgang til store dele af bygningsmassen, og atlasset desuden produceres som led i et planlægningsprojekt. Det er dog umuligt at frembringe et brugbart bydelsatlas uden at gøre sig forestillinger om bydelens placering i, indvirkning på og påvirkning af byen såvel geografisk som historisk. Derfor er en større del af Holstebro inddraget i atlassets topografiske og historiske afsnit. Det er min forhåbning, at atlasset vil give læseren et fyldestgørende indtryk af slagterigrundens og banegårdsområdets topografiske forhold, historiske betydning og arkitektoniske opbygning og fremtoning, for derved at give læseren en velforankret forståelse af det kommende udviklingsarbejdes fysisk og kulturelle grundlag. 3

4 Forudsætninger En brik i et større spil Bydelsatlasset udarbejdes som et konstruktivt element i studieprojektet omhandlende transformationen af Holstebros nyligt nedlagte slagteri til en ny, attraktiv og integreret bydel. Forud for arbejdet med bydelsatlasset er et program, der i store træk beskriver intentionerne, visionerne og projektets grundlag, udfærdiget. I programmet findes en beskrivelse af projektområdets udstrækning, hvorfor dette ikke vil blive behandlet i atlasset. Ved siden af programmet er der blevet samlet en referencemappe, der kort gennemgår lignende overvejende danske transformationsprojekter og redegør for disses: - intentioner og grundlag - proces- og ejerskabsforhold - bevaringsomfang og -strategier - funktioner og fysiske indgreb - forhold til de omgivende bydele - udviklingsstrategier - sammenlignelige forhold Det er målet, at nærværende bydelsatlas sammen med såvel program som referencemappe skal danne grundlag for en skitserende masterplan for slagteriet samt nærliggende omgivelser. 4

5 Topografien 5

6 Landskabets dannelse På isens rand og åens bred Istidens landskabsdannelse Figur 1: Hovedstilstandslinjen Vestjylland er kendt for sin store flader afbrudt af kun få, men markante bakkeøer. Dette landskab stammer fra den seneste istid, hvor isen strakte sig fra Skandinavien helt ned til Centraleuropa. Isbræens yderste ekspansion markeres i Danmark af hovedstilstandslinjen, der løber fra Vesterhavet mod Viborg, hvor den slår et knæk og følger den jyske højderyg mod syd. Det vestlige Jylland var altså ikke dækket af isen, og det er derfor de store smeltevandsstrømme, der har dannet det føromtalte plane landsskab. Holstebro ligger netop på denne linje, hvilket vil sige, at gletsjerkanten gik lige gennem byen, hvorfor landskabet syd for byen er fladt og sandet, mens det mod nord er bakket og leret, som det kendes fra resten af landet. Storåen Figur 2: Storåens løb Holstebro gennemskæres af Storåen, der har haft en stor betydning for såvel byens opståen som udvikling. Som det kendes fra andre større danske byer med ågennemløb, har også Storåens forløb ændret sig betydeligt over tid. Først gennem naturlige forandringer i vandets kraft og strømninger, senere gennem menneskelige bearbejdninger. Øst for Holstebro ligger Vandkraftsøen, der er skabt ved opdæmning af Storåen til udvindelse af vandkraft. Åens forløb igennem midtbyen er ligeledes kraftigt bearbejdet og udlinet. 6

7 Figur 3: Højdekort, 1 m-koter, 1: m.o.h. 32 m.o.h. Højdekort Storådalen er Holstebro bys mest karakteristiske landskabstræk. De to mindre vandløb, Lægård Bæk og Vegen Å har begge tilløb til Storå i byens midte. I ovenstående korts nederste højre hjørne ses vandkraftværket og dennes dæmning, der skaber et kunstigt fald på hele seks meter. Niveauudligninger og viadukter langs jernbanen ses ligeledes tydeligt på højdekortet. Slagteriet ligger på et byens fladeste områder nord for ådalen. Dog er det værd at bemærke, at området ofte vil entreres fra Nørregade, og dermed opleves som liggende på toppen af byen. Nørreport Slagteriet Sønderland Storå Figur 4: Oplevet snit, nord-syd gennem bymidten 7

8 Figur 5: Byens grønne struktur, 1: Skov Å og sø Naturen i byen Som det ses på figur 6 er Holstebro mod syd og øst omgivet af plantager, hvor imod den nordlige del af byen, der bærer stor præg af 1900-tallets parcelhusplanlægning, ikke kan præstere samme grønne karakter. På figur 5 ses, hvordan Storåen og bæktilløbbene trækker naturen ind i byen. Det samme gælder for jernbanen, skønt skovområderne heromkring i dag ikke besidder samme rekreative herlighedsværdi som vandløbenes. Figur 6: Plantager 8

9 Historien

10 Tidslinje For byen og slagteriet Middelalderen f.kr tallet tallet tallet 1652 Weichselistidens højdepunkt. Gletsjerkanten løber gennem Holstebro og danner de karakteristiske jordbundsforskelle nord og syd for byen. De ældste fysiske spor af Holstebro: Potteskår. Tvis Kloster øst for byen grundlægges. Byen har købstadsrettigheder og er tingsted for Hardsyssel. Holstebro nævnes første gang. Holstebro er vokset til at være en betydelig handelsby med velbesøgte kvæg- og hestemarkeder. Stor okseeksport. Holstebros befolkningstal anslås til at være ca Industrialiseringen Åbning af jernbanen mod Struer og Skive. Købmand Niels Holst udvider sit salteri og tilbyder nu slagterarbejde, hvilket er byens første slagteri. Åbning af jernbanen mod Ringkøbing. Holstebros indbyggertal er nu Figur 7: Prospekt af Holstbroe Th. Christiansen og Magnus Kjær overtager Niels Holsts slagteri, der skifter navn til Holstebro Svineslagteri. Samme år tilknyttes navnet Royal Dane. Åbning af jernbanen mod Herning samt indvielse af ny banegårdsbygning. 10

11 Det 20. århundrede 1920 erne erne Slagteriet flytter til sin nuværende placering mellem Struervej og banelinjen. Anlæggelse af det første kreaturslagteri. Holstebros indbyggertal er nu steget til Den ikoniske konservesfabrik åbner. Figur 8: Konservesfabrikken med Royal Dane-logoet Byens første gågade indvies. Holstebro Kommune køber Alberto Giacomettis skulptur Kvinde på kærre, og kulturbyen Holstebro fødes. Store ændringer i byens infrastruktur: Ringvejens anlæggelse og inddragelse af Enghaven til parkeringplads. I dag erne 2000 erne Udvidelse af slagteriet. Figur 9: Enghaven før bilernes indtog Slagetriet udvides af flere omgange til sit nuværende omfang. Omlægning af Stationsvej. Hjalmar Sørensens Vej anlægges. Godsbanegården nedlægges. Danish Crown lukker svineslagteriet i Holstebro. Holstebros indbyggertal er nu

12 Byudviklingen Fra vadestedet til banegård Holstebro er en gammel by, hvis aner kan dateres helt tilbage til 1274, hvor byen første gang nævnes i et skøde. Det antages, at Holstebros købstadsrettigheder er endnu ældre, og der er fundet håndgribelige spor af bosættelse fra så tidligt som 1100-tallet. Byen er opstået ved et vadested over Storåen, og den første bebyggelse lå på åens nordside. Vadestedet blev senere erstattet af en bro, men først hen mod 1800-tallet byggedes på åens sydside Sønderland På Videnskabernes Selskabs Kort fra 1626 udfærdiget af John Speed fremhæves Holstebros blandt egnens byer. Byens strategiske beliggenhed ved Storåen, der fremstilles som et markante landskabsmæssig grænse, er iøjnefaldende. Af kortet kan det ligeledes udledes, at byens første bebyggelse lå nord for åen, hvilket stemmer overens med andre historiske kilder. Figur 10: Midtjylland i tallet Holstebros første bebyggelse lå nord for Storåen, men byen er allerede nu vokset syd her for. De centrale gader og byrum Nørregade, Vestergade, Østergade, Sønderlandsgade og Store Torv tager form. Til højre på kortet ses fra nord Lægård Bæk og fra syd Vegen Ås tilløb til Storåen. De to mindre bække midt på kortet er ikke længere at se i gadeplan. Figur 11: Holstebro i 1700-tallet 12

13 De store købmandsgårde i især Nørregade og Sønderlandsgades antyder Holstebros status som lokalt og regionalt handelscentrum. Bebyggelsen såvel nord som syd for åen er vokset betragteligt og såvel Nørregade som Grønsgade, Vestergade, Østergade og Sønderlandsgade har stort set deres nuværende form og udstrækning. Den midterste nordlige bæk er tilsyneladende forsvundet, mens den vestlige bæk endnu markerer sig i landskabet. Her skærer den det i dag ødelagte gadeforløb Skolegade-Rådhusstræde, der ligger umiddelbart nord for kirken. Figur 12: Holstebro omkring år Jernbanen når i 1866 til Holstebro, og byens første banegård anlægges nord for byen lige syd for den nuværende banegård fra Her ligger den omgivet af flade marker nær vejen mod Hjerm. Nørreport bliver dermed et betydeligt, trafikalt knudepunt, da også landevejene fra Struer, Hjerm og Skive mødes her. Figur 13: Holstebro sidst i 1800-tallet 13

14 1930 erne Holstebro vokser hastigt, og de lave, men tætte bebyggelser langs Struervej og Stationsvej opstår. De tværgående gader vest for Struervej anlægges, og mellem Struervej og jernbanen udstykkes ligeledes parceller. Ved Nørreport ligger Viums Anlæg, der gennemskæres af Stationsvej og Skivevej. Vejene mødes i Nørreports rundkørsel, der stadigvæk er i stand til at afvikle den beskedne kørende trafik Figur 14: Lavkantkort, 1945 Slagteriet langs banearealets vestlige side er gradvist udbygget, og dennes bygningsvolumener er dominerende i området. Der findes endnu parcelhusbebyggelse langs Vendersgade. De tværgående parcelhusgader vest for Struervej er nu fuldt udbyggede, og nord herfor opføres boligblokke. Stationsvej er ligeledes tættere bebygget. I Viums Anlæg ligger nu politigården, mens et større areal er udlagt til parkeringsplads. Skivevej knækker og mødes med Enghavevej, hvilket vidner om en øget motoriseret trafik. Nørreports rundkørsel er blevet erstattet af et kryds. Figur 15: 4 cm-kort, 1976

15 1985 Slagteriet udvides stadigvæk. Endnu findes dog parcelhuse langs Struervej. Politigården er blevet udvidet, og nordvest herfor ligger nu postcentralen. Erhvervsområderne nord for slagteriet og banegårdsområdet opstår Figur 16: 4 cm-kort, 1985 Slagteriet optager nu al pladsen mellem banearealt og Struervej. Markante ændringer i infrastrukturen. Cityringen er nu fuldt bygget, hvilket har betydet ændringer for trafikken på Nørreport. Stationsvej drejer nu over i Skivevej, og krydset ved Enghavevej og Lægårdvej er nu erstattet af en rundkørsel. Stationsvejs nordlige forløb er ligeledes ændret, således vejen nu kobler sig på Ringvejen ved Rasmus Færchs Vej lige nordøst for kortets afgrænsning. Figur 17: Skærmkort,

16 Figur 18: Det urbane bycentrum, 1: Urbanitet Slagteriet Andet Den urbane bymidte De brune bygninger på figur 18 udgør det, man med rette kan kalde Holstebros urbane bymidte. Medtaget er også randbebyggelse uden for det geografiske centrum, og det brune område indeholder dermed samtlige bygninger og bymiljøer af urban karakter. Den sammenhængende urbane bymidte afgrænses af cityringen, der via vejgennembrud afskærer centrum fra byens andre små urbane øer. Syd for centrum kan den lave randbebyggelse langs Herningvej siges at besidde en vis omend lille urban karakter. Øst for centrum kan sygehuset, som gennem randbebyggelsen langs Enghavevej endnu er tilknyttet til bymidten, medregnes. Mod vest findes randbebyggelse langs Vestergade og Skolegade, der dog begge er iturevne af Bisgårdgade og Nørrebrogades vejgennembrud. Mod nord findes de største randbebyggelser uden for centrum. Disse ligger langs Struervej og Stationsvej, og skønt bebyggelsen er lav kan en sammenknytning af disse gennem en bearbejdning af slagteriet føre til en markant udvidelse af Holstebros urbane bymiljøer og bymidte. 16

17 Urbanitet Parcelhus Rækkehus Boligblok Erhverv Undervisning/Institution Andet Figur 19: Funktioner, 1: Funktioner Figur 19 viser Holstebros funktionsstruktur et funktionelt kludetæppe. Det ses tydeligt, hvordan boligblokbebyggelsen samler sig nordvest for centrum, mens industrien er forvist til erhvervsområderne langs Ringvejen såvel mod nord som syd. Skønt der gennem de seneste årtier har været en funktionsudrensning og -ensretning er det stadigvæk muligt at ane den blanding af erhverv og boliger, der har været langs byens historiske indfaldsveje. Dette gør sig endnu gældende langs Herningvej, Skivevej og ikke mindst Lemvigvej, selvom de to sidstnævnte ikke længere fungerer som indfaldsvej. Opdelingen af byerne i erhvervs- og boligområder er tankegang indført i den modernistiske byplanlægning og et kig på figur 15 og 16 afslører, hvordan hele området omkring banegården, og især den nuværende slagterigrund har bestået af en ikke-planlagt blanding af funktioner. Den urbane bymidte består af både boliger, erhverv, institutioner og offentlige funktioner. 17

18 Arkitekturen Slagteriet Nørreport Bymidten 18

19 Nørreport Byens hængsel Struervej Postcentral Skivevej Stationsvej Nørreport Politigården Viums Anlæg Lægårdvej Bisgårdgade Bank Nørregade Nørreport Centret Enghavevej Sygehus Stedet og oplevelsen Figur 20: Nørreport, 1:2000 Det nuværende Nørreport er et af midtbyens trafikale knudepunkter. Her mødes cityringen (her Bisgårdgade og Enghavevej) af indfaldsvejene Struervej, Stationsvej, Skivevej og Lægårdvej. Mens Struervej og Stationsvej begge fungerer som faktiske indfaldsveje, er både Skivevej og Lægårdvej udstyret med vejbump og fremstår begge som boligveje. Der stilles altså høje krav til Nørreports infrastruktur, skønt denne vanskeliggøres af jernbanens nære passage. Trafikken afvikles i dag i en rundkørsel samt et lyskryds, der samtidig regulerer og indordner sig jernbaneoverskæringen. Som navnet antyder, lå her den gamle købstads nordlige port, og Nørreport var altså et sted, hvor man enten forlod eller ankom til byen. Selvom Holstebro for længst er vokset udover denne gamle grænse, og Nørreport i dag ligger centralt i byen, er fornemmelsen af ankomst og afsked på forunderlig vis intakt. Dette skyldes stedets åbne og spraglede karakter, der står i kontrast til den nærliggende midtbys urbane og klart definerede gaderum. De fleste fodgængere ankommer til Nørreport fra Nørregade, der er Holstebros travleste handelsstrøg. Nørregade er en smal gade præget af huse fra især begyndelsen af 1900-tallet i vari- 19

20 Torv Figur 21: Det udflydende byrum, 1:2000 erende højde. Ikke desto mindre skaber disse et intimt og veldefineret byrum, der danner en hyggelig ramme om midtbyens handelsliv. Gadeforløbet, der stammer fra middelalderen, bugter sig let op ad ådalens nordlige skråning. Denne flader ud ved Nørreport, hvorfor stedet føles som værende på toppen, som shoppingcentret Nørreport Centret ynder at udtrykke det. Se iøvrigt figur 4, side 7. Ved Nørreport åbner byrummet sig og opløses. Cityringen giver gågaden en brat afslutning, skønt der på vejens modsatte side er anlagt et rødt, flisebelagt torv. Den røde belægning holder sig dog på vejens nordlige side, hvorfor det er et mere opdelene element end samlende. Figur 22: Det akseløse byrum, 1:5000 Før i tiden var Nørreport et samlingspunkt. Vejene ledte folket fra oplandet til byen, og her, hvor vejene mødtes, mødtes også folket. Denne fornemme status har stedet dog for længst mistet. Dette skyldes motoriseringen af trafikken. og i dag er Nøreport et sted, man blot passerer. Arkitekturen har også sin del af skylden. Det er tydeligt, at stedet har skiftet karakter og trafikforløb gennem årene, da der i dag 20

21 ikke findes nogen klart samlende arkitektonisk idé for byrummet. Husene blev bygget i en anden kontekst end deres nuværende, hvilket desværre har ført lukkethed med sig. Nørreport Centrets lange teglstensfacade indeholder ganske vist store butiksvinduer, men disse er blændet af, og centrets hovedindgang ligger ud til Nørregade. Politigården holder med buske folk på afstand, og dennes indgang er uanseelig, ligesom bygningens bidrag til livet på pladsen. Derudover findes kun en bankfilial, hvis indgang kan karakteriseres som vendende ud mod Nørreport. Resten af byrummet er løst afgrænset. Bygninger På Nørreport findes kun få bygninger. Alle bygninger har røde teglstensfacader, ligesom alle huse har rødt saddeltag. Sidstnævnte gælder dog ikke politigårdens tilbygning, der har pulttag dog også i røde teglsten. Sygehusets nærmeste bygning, der delvist kan betragtes som tilhørende området har en rød murstensgavl, men fladt tag og grå betonfacader. Hushøjderne varierer en anelse, idet Nørreport Centret og bankfilialen vest herfor begge er i 2½ etager. Politigårdens hovedbygning er ligeledes i 2½ etager, men med høj kælder, mens den vestlige tilbygning har samme kælderhøjde, men kun 1 etage. Sygehuset er her 4 etager højt. Se figur 20. De mange røde huse samt den røde belægning og de rustrøde lygtepæle er med til at give stedet sin egen specielle karakter, der ikke findes andre steder i byen. Intet andet sted kommer cityringen så tæt på gågaden, og dette sammenstød er med til at give Nørreport en særlig dynamik, der kan ses som et potentiale for stedet og byen. Det giver et liv og en urban fornemmelse, som Holstebro andre steder synes at mangle. Til venstre: Øverst, Nørreport set fra nord ca. år Nederst, samme vinkel i dag. Til højre: Øverst ses Nørreport ca. år Nederst, samme vinkel i dag. 21

22 Struervej Den decentrale handelsgade Stedet og oplevelsen Struervej har siden dens bebyggelse været en livlig gade med et varieret erhvervsliv. Efter Ringvejens anlæggelse samt gennemførelsen af Nørrebrogade har gaden dog mistet noget af sin trafikale betydning, hvilket ses i den markante indsnævring af kørebanerne, der til gengæld har givet plads parkeringslommer og en genplantning af vejtræerne. Vejen er desuden udstyret med cykelsti og fortov i begge sider udført i henholdsvis røde og grå fliser. Dette er en særegenhed, der ikke gentages i sidegaderne. 31 Byrummet omkring den snorlige vej skifter karakter fra ende til ende. Området tættest bymidten og Nørreport er karakteriseret ved lave randbebyggelser på begge sider af gaden. Det højeste hus er her Struervej 12 på 3 etager inklusiv mansardtag. Nord for den lille stikvej Ved banen bliver gaderummet asymmetrisk. På vejens vestlige side fortsætter den lave randbebyggelse, mens den på modsatte side opløses totalt. Her begynder slagterigrunden, der strort set kun har åbne parkerings- og manøvreareler ud til vejen. Bag den vestlige sides randbebyggelse gemmer sig til gengæld hyggelige, små villaveje med navne efter krigen i Mysundevej Broagervej Struervej Dybbølsgade Sundevedgade Ved banen Istedgade Fredericiagade 27 Figur 27: Struervej set mod nord, 1965 Figur 28: Struervej, 1:

23 Det fragmenterede gaderum Længere mod nord fragmenteres gaderummet yderligere. Begge sider af vejen består nu af fritstående blokbebyggelse, forskellige erhvervs- og småhuse. Bygninger Kun den gamle remise beliggende ved baneoverskæring ved Nørreport kan siges at besidde en umiddelbar kulturhistorisk og arkitektonisk bevaringsværdi. Længere mod nord danner VIA University Colleges hvide bygningerne sammen med den for området tætte beplantning et særligt miljø, der er værd at beholde og videreuvikle. Det asymmetriske gaderum Det fragmenterede gaderum Det asymmetriske gaderum Det urbane gaderum Figur 29: Struervejs gaderum, 1:5000 Det urbane gaderum Figur 30: Det oplevede gaderum Figur 31: Struervej set fra nord 23

24 Kig fra Struervej Der eksisterer enkelte fine kig fra Struervej til slagteriets bagvedliggende bygninger henholdsvis banegården. Disse er vigtige for den geografiske forståelse og skaber på trods af slagteriets og banearealets opdeling og adskillelse en oplevet sammenknytning af området. Samtidig fremhæver kiggene bydelens betydeligste bygninger Figur 33: Den løftede svinegang Figur 32: Kig, 1:5000 Figur 34: Konservesfabrikkens sydfacade Figur 35: Banegården set syd om remisen Figur 36: Banegården set nord om remisen 24

25 Stationsvej Banegårdsområdet Stedet og oplevelsen Gl. Struervej Stationsvej var oprindeligt en del af landevejen mod Hjerm. Denne er i dag brudt og fragmenteret, og Stationsvejs forløb er ad flere omgange blevet ændret. I dag løber den fra Nørreports rundkørsel til Ringvejen, hvor den mødes med Rasmus Færchs Vej. 52 Vejen er som dele af Struervej asymmetrisk. Den østlige side består af lav randbebyggelse. De højeste huse når her 3 etager, mens de fleste holder sig på 1-2 etager. Modsatte side tegnes af blot tre bygninger: Postcentralen, banegården og godsbanegården. Tidligere havde Stationsvej ligesom de fleste af områdets andre veje allébeplantning. Store løvtræer dannede et klart rum om vejen og accentuerede dennes forløb. Vejbeplantning er i dag sparsom og begrænser sig til få træer foran banegården samt et krat foran rutebilstationen og endnu et ved jernbaneoverskæringen ved Gammel Struervej. Resten af området optages af store, tomme grus- og asfaltbelagte arealer, der tidligere har indeholdt funktioner relateret til godsbanegården. Samme triste karakter har også rutebilstationen samt pladsen foran postcentralen, der trods sin status som indgangen til byen kandiderer til titlen som Holstebros tristeste plads. De store mellemrum og den sparsomme bebyggelse er dog med til at give Stationsvej sin egen rytme. De få afgrænsede byrum står i stor kontrast til de næsten brutale åbninger i bystrukturen. Disse pladsdannelser ligger på en linje og i et forløb, der begynder ved Nørreport og fortsætter mod nord. Slagteriet Hjalmar Sørensens Vej Banegård Godsbanegård Stationsvej 42 Skivevej Figur 37: Til venstre Stationsvej, til højre Skivevej, ca Figur 38: Stationsvej, 1:

26 Figur 39: Gadens rum, 1:5000 Figur 40: Zoner, 1:5000 Figur 41: Pladsdannelser, 1:5000 Bygninger og pladsdannelser Postcentralen er den sydligste af de tre bygninger på Stationsvejs vestlige side. Bygningen i sig selv besidder ingen stor arkitektonisk værdi, og den asfalterede forplads er 26

27 af enddog endnu ringere kvaltitet: Et afskåret, funktionsløst stykke af den tidligere indfaldsvej. Den efterfølgende bearbejdningen heraf har været yderst sparsom. Hegn og overseelige chikaner giver stedet en spraglet og sammensat karakter. Alligevel danner postcentralen et byrum. Den indrammer den tidligere vej og er med til at give rummet retning. Figur 42: Forpladsen og postcentralen Figur 43: Akser, 1:2000 Banegården er Stationsvejs arkitektoniske, trafikale og symbolske centrum, der også har lagt navn til vejen. Banegårdsbygningen, der stammer fra 1904, er tegnet af Heinrich Wenck og i dag fredet. Den anses af mange for en af byens fineste huse. Bygningen er som de fleste samtidig banegårde aflang med fremskudt midterportal, der fremhæver bygningens hovedindgang. Derfor er banegården aksial og gennem banegårdshallen dannes et bevægelsesflow, der står vinkelret på såvel Stationsvejs som perronernes. Denne akse kommer dog kun til udtryk i bygningen og aftegnes hverken i perronovergangen, banegårdspladsen eller Stationsvej. Banegården er bygget i røde teglsten. Figur 44: Stationsvej ved banegården Figur 45: Akser, 1:

28 Den tidligere godsbanegård ligger ligesom dennes forplads øde og overset hen. Den besidder ganske vist ikke samme pragt i hverken funktion, detaljering eller fremtoning som banegården, men er alligevel en fin og velproportioneret bygning, der i stil underordner sig banegården og fortæller stedets vigtige historie. Stationsvej buer en anelse, hvorfor godsbanegården synes at ligge en smule drejet i forhold til vejens modsatte bebyggelse. Dette er med til at lukke stedets byrum, uden at det mister sin retning. Godsbanegården er ligesom banegården i røde teglsten. Figur 46: Godsbanegården Figur 47: Byrum, 1:2000 Forsøges denne række af særlige byrum langs Stationsvej fortlænget, kan lyskrydset og jernbaneoverskæringen ved Gammel Struervej med rette udpeges som næste punkt. Her er ganske vist ingen pladsdannelse, men er stedet signifikant. Lyskrydset skaber et naturligt hold i trafikken, ligesom det er et yndet sted for cyklister at krydse jernbanen. Den nye linjeføring af Stationsvej har medført at krydset ligger i et sving. og det er samtidig her, den lave randbebyggelse begynder. Derfor kan det siges, at man fra erhvervsområdet umiddelbart nord herfor via Stationsvej svinger ind i byen. Krydset ligger altså på en imaginær bygrænse, der fortstærkes af den trafikale oplevelse. Se figur

29 Slagteriet Et industrikompleks Stedet og oplevelsen Slagteriet er et sammensat industrikompleks, hvis udvikling er sket på erhvervsfunktionens præmisser. Dette har skabt en særlig bygningsstruktur, der på ingen måder har taget højde for uderummenes kvalitet i en opholdsmæssig sammenhæng. Uderummene er som bygningerne for det meste store og hårde. Dog har den tidligere vejstruktur ved Vendersgade haft indvirkning på slagteriets opbygning (se Program, side 12), hvorfor der herom er opstået et mere intimt gaderum, der i tæthed kan sammenlignes med bymidtens. Dette er samtidig områdets eneste interne, lukkede byrum, da samtlige andre åbner sig mod Struervej henholdsvis banearealet. Stalde Frysehuse Svineslagteri Gammelt kvægslagteri Den centrale del af Vendersgade afgrænses af to bygningsbroer; i nord af svinegangen mellem den tidligere svinestald og slagteriet, mod syd af en tidligere lagerhal. Konservesfabrikken Lagerhal Nyt kvægslagteri Figur 49: Byrum, 1:5000 Åbne byrum Lukkede byrum Figur 48: Lagerhalsbroen over Vendersgade set fra nord Bygninger Samtlige slagteriets mest markante og bevaringsværdige huse er opført i røde teglsten, og det er disses facader, der karakteriserer området og er med til at skabe det særlige industrimiljø. Blandt slagteriets ældste bygninger findes også de mest interessante. Her er der tale om den tidligere konserves- 29

30 fabrik samt administrations- og personalebygningerne, der alle har facade mod Vendersgade. Konservesfabrikken stammer fra 1957 og består af betonkonstruktioner med udfyldninger af røde teglsten. Dette giver et særligt spil i bygningens facader, og den høje sydfacade med de spredte vinduesåbninger må betegnes som områdets mest ikoniske. Foran denne ligger en stor åben plads, der er med til at fremhæve facaden og gøre den synlig fra såvel store dele af Struervej som Stations-vej. Pladsen får derfor karakter af forplads og ligeledes en orientering, der ligger let fordrejet i forhold til Vendersgade. Yderligere en smule fordrejet ligger Struervej. Disse tre retninger går igen i samtlige slagteribygninger bortset fra det lille nordlige garageanlæg, der har sin egen orientering. Bygningernes drejning er bestemt af deres placering på grunden; således bygningerne mod banearelet følger konservesfabrikken, husene mod Struervej følger dennes, mens de centrale bygninger underordner sig Vendersgade. Figur 51: Karakterskabende facader, 1:5000 Karakteristiske Meget karakteristiske Figur 50: Retninger, 1:2000 Den lange facade mod banearealet er et andet bemærkelsesværdigt element ved bebyggelsen. Hele facaderækken pånær de to nyeste tilbygninger står i røde teglsten og danner således en robust og lukket ryg mod Hjalmar Sørensens Vej. Facaden giver med sine frie rør og ledninger et klart indtryk af, at der bag murene gemmer sig et industrianlæg, der engang har repræsenteret en produktionskapacitet udover det sædvanlige. Facaderækken fortæller dermed på sin egen stilfærdige måde historien om en af byens forhenværende store arbejdspladser Figur 52: Konservesfabrikken set fra banegården 30

31 et erhvervseventyr, der nu har nået sin ende. Deudover fungerer den røde facade som et særligt dekorativt element, og har stor betydning for rumdannelsen omkring jernbanen. Et bredt byrum, der på modsatte side først afsluttes af Stationsvejs lave randbebyggelse. Hjalmar Sørensens Vej Jernbanen Stationsvej Figur 53: Oplevet snit af banearelet Figur 54: Det øde baneareal set fra overskæringen ved Gammel Struervej Administrionsbygningerne er blandt slagteriets mindste huse og introducerer dermed en menneskelig skala i det ellers enorme industrikompleks. Vendersgade, som husene ligger ud til, får her en mere forfinet detaljering, hvilket synes at være i overensstemmelse med det smalle gaderum, der dannes mellem administrationsbygningerne og den tidligere konservesfabrik. Figur 55: Vendersgades byrum 31

32 Sårbarheder og anbefalinger 32

33 Sårbarheder og potentialer Et særligt sted i byen Den generelle atmosfære Slagterigrunden og hele stationsområdet står overfor store forandringer, der vil ændre hele bydelens struktur såvel fysisk som arkitektonisk og funktionelt. Det er vigtigt, at disse tager højde for de eksisterende kvaliteter, der trods den yderst funktionsbetingede arkitektur og planlægning er at finde i området. Et af de mest iøjnefaldende elementer er materialevalget, der for såvel Nørreport, slagteriet og banegårdsbygningerne er en variation af røde teglsten. Dette skaber en sammenhæng, der bør beskyttes, og som samtidig indeholder et potentiale, der kan bygges videre på og danne grundlag for områdets fremtidige arkitektur. Figur 56: Den røde plads på Nørreport Figur 57: Facade mod Struervej 33

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Projektområdet Collstrop-grunden 3 ha Stationsområdet 6 ha Søndre Havn 15 ha 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN, HOLBÆK Historie Bakkekammen og Møllevangen er en del af Stormøllegård-konsortiets udstykning

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab UDKAST TIL LANDSKABSANALYSE AF FAXE KOMMUNE 1 5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Bølget morænelandskab med overvejende herregårdspræg, enkelte landsbyer og større infrastruktur

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

Billedkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet

Billedkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet Billedkatalog - Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning 1 Midttrafik - Letbanesekretariatet Billedkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning Oktober

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN Billundbanen BILLUNDBANE MED TOGSTOP I GADBJERG Gadbjerg Borgerforening og Lokalrådet anbefaler en løsning på Billundbanen, der omfatter

Læs mere

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark Bilag 8 Latiner kvartner Bynære havnearealer Kultur Kultur Banegård FREDERIKS PLADS Frederiksbjerg Skansepark Oversigtskort der viser den centrale beliggenhed Nord P O frederiks Plads Åen Multimedie huset

Læs mere

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier Forelæsning den 14. februar 2013 Lektor Lars Nicolai Bock Platform for Arkitektonisk Kulturarv Rom - byarkæologi tolkning af spor

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Moderne byggeri i centrum af Silkeborg

Moderne byggeri i centrum af Silkeborg Borgergade 105-107 Moderne byggeri i centrum af Silkeborg Arbejdernes Andels-Boligforening og Silkeborg Boligselskab har i samarbejde været drivkraften bag dette toneangivende byggeri i centrum af Silkeborg.

Læs mere

loft på Nørrebro tisvilde kunsthus stændertorvet i roskilde transformation af landejndom livsrum herning Arkitekter.

loft på Nørrebro tisvilde kunsthus stændertorvet i roskilde transformation af landejndom livsrum herning Arkitekter. loft på Nørrebro Odsherred kulturhistoriske museum Afskærmning af Jellingstenene tisvilde kunsthus stændertorvet i roskilde transformation af landejndom livsrum herning Falkonergårdens Gymnasium statens

Læs mere

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER klimakvarter.dk 1 3. oplag, april 2013 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen

Læs mere

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Navn Sofie Mandrup Andreassen Adresse Hasserisgade 1, 2.th 9000 Aalborg, Denmark E-mail sman07@student.aau.dk Mobil +45 27 33 07 24 Fødselsdag 1. sep. 1986, 24 år PEDESTRIAN

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

Byarkitektonisk vurdering af Indpasning af parkeringshus i Svendborg

Byarkitektonisk vurdering af Indpasning af parkeringshus i Svendborg 1 Byarkitektonisk vurdering af Indpasning af parkeringshus i Svendborg Svendborg Kommune Juni 2006 2 Indhold Indhold 2 Metode 3 Voldgade 4 Hulgade 6 Dronningegården 8 Torvet 12 Skolegade 15 Samlet arkitektonisk

Læs mere

PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg

PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg P A R K B E B Y G G E L S E V E D S Ø N D E R S Ø E + N A R K I T E K T U R A / S F E B R U A R 2 0 1 4 INDHOLD PROJEKTFORLØB...4 GRUNDEN

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

KIRKEBJERG BYDELSCENTER. projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE

KIRKEBJERG BYDELSCENTER. projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE KIRKEBJERG BYDELSCENTER projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE 1 KIRKEBJERG BYCENTER BELIGGENHED Med sin unikke placering er der mulighed for en fantastisk eksponering til de omkring 33.000 bilister, der

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

SILKEBORG ERHVERVSKORRIDOR IDENTITET

SILKEBORG ERHVERVSKORRIDOR IDENTITET SILKEBORG ERHVERVSKORRIDOR IDENTITET ERHVERVSSTRATEGI RANDERS - Randers Regnskov - --------- - Danish Crown VIBORG - Viborg Domkirke - Kongepladsen - -------------- HERNING -Boxen - Messecenter Herning

Læs mere

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold:

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Arkitektonisk værdi - - - - Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Så hvad

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Valby Landsby 1.8 1.8 VALBY LANDSBY Stedet Kulturmiljøet omfatter resterne af den gamle landsby Valby omkring Valby Langgade. Det afgrænses

Læs mere

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 17.03.2011 boligbebyggelse på kjelding høj i struer 2 OVERORDNET DISPONERING Den udbudte, smukt placerede storparcel på Kjelding Høj er karakteriseret ved et fint kuperet

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

BUDOLFI KIRKES FREMTIDIGE OMGIVELSER HISTORISKE OG ARKITEKTONISKE BETRAGTNINGER OM KIRKEN OG DENS OMGIVELSER

BUDOLFI KIRKES FREMTIDIGE OMGIVELSER HISTORISKE OG ARKITEKTONISKE BETRAGTNINGER OM KIRKEN OG DENS OMGIVELSER BUDOLFI KIRKES FREMTIDIGE OMGIVELSER HISTORISKE OG ARKITEKTONISKE BETRAGTNINGER OM KIRKEN OG DENS OMGIVELSER AALBORG JULI 2009 Til venstre: Resens kort fra 1677 - rennæssancebyen, kirkebygningen med tårn

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Den grønne kløversti 2,1 km Kort beskrivelse af den grønne kløversti Fra Brøndbyøster Torv går man under banen og langs med Nygårds Plads. Man går forbi Kulturhuset

Læs mere

Byen og stedet. Byomdannelse. Gågadens forlængelse

Byen og stedet. Byomdannelse. Gågadens forlængelse Byen og stedet Pladsdannelser i tilknytning til gågaden: 1) Klostertorv, 2) Lilletorv, 3) Kirketorvet, 4) Rådhustorvet, 5) N. A. Christensens Plads og 6) Støberitorvet. Byomdannelse Morsø Jernstøberi forlod

Læs mere

Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes tilvejebringelse af en lokalplan for et område til egentligt erhverv på Skagen Havn.

Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes tilvejebringelse af en lokalplan for et område til egentligt erhverv på Skagen Havn. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk J.nr.: 97-33/800-0480 MSA Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

Udviklingsplan for. Bording Kirkeby. Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus

Udviklingsplan for. Bording Kirkeby. Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus Udviklingsplan for Bording Kirkeby Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus Januar 2009 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7

Læs mere

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE Rummelighed Med denne kommuneplan er der en fremtidig rummelighed til nye boligområder i Slagelse by på 1500 boliger. Tidselbjerget i nordbyen er det største samlede

Læs mere

OPLÆG RETNINGSLINJER FOR DIGITAL SKILTNING

OPLÆG RETNINGSLINJER FOR DIGITAL SKILTNING POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK OPLÆG RETNINGSLINJER FOR DIGITAL SKILTNING Digital skiltning er en ny type skiltning i bybilledet,

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 50 1 Sammenfatning nr. var en

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Planstrategi 2011 - forslag til revideret tekst i cases for de tre stationsnære områder NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Teknisk Forvaltning Plan- og Miljøafdelingen Sagsbehandler: Henrik Nielsen j.nr. 11/39550

Læs mere

P-HUS PÅ SORTEBRØDRE PLADS

P-HUS PÅ SORTEBRØDRE PLADS P-HUS PÅ SORTEBRØDRE PLADS Parkeringsstrategien for Roskilde bymidte blev drøftet på byrådsmødet den 19. marts 2013. Baggrunden for strategien er byrådets ønske om at styrke bymidten som hele kommunens

Læs mere

SLAGTERIET - HOLSTEBROS MANGFOLDIGE BYDEL Vision og strategi

SLAGTERIET - HOLSTEBROS MANGFOLDIGE BYDEL Vision og strategi SLAGTERIET - HOLSTEBROS MANGFOLDIGE BYDEL Vision og strategi Holstebro Kommune - februar 2015 1 INDHOLD BAGGRUND 3 VISIONEN 4 STRATEGIEN 6 Liv fra starten Midlertidighed skaber liv Kreativitet og identitet

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

FABRIKKEN DANMARK, AALBORG - Kvalitetsprogram

FABRIKKEN DANMARK, AALBORG - Kvalitetsprogram FABRIKKEN DANMARK, AALBORG - Kvalitetsprogram Kvalitetsprogram for Fabrikken Danmark er udarbejdet for: CALUM A/S, af KJAER & RICHTER, ARKITEKTFIRMA PREBEN SKAARUP LANDSKABSARKITEKT MAA. MDL. PLR. Billederne

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014 Til Informationsmøde om Kvæsthusprojektet og Sankt Annæ Projektet 13. maj 2014 Fra Kvæsthusselskabet og Sankt Annæ Selskabet ddd Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014 Kvæsthusselskabet

Læs mere

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget Budgetønsker Budgetønsker drift Nr. Drift [Hele 1.000 kr.] s Driftsønsker 2013 2014 2015 2016 1 Vedligeholdelse udenomsarealer 5.500 5.500 5.500 5.500 2 Middel bygningsvedligeholdelse 4.860 4.860 4.860

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park, Byrumskontoret Tlf.: 33 66 34 09, Fax: 33 66 71 91, E-mail: bypulje@btf.kk.dk Hjemmeside: www.vejpark.kk.dk/byudviklingspuljen BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

Vestergade 51, Aarhus C

Vestergade 51, Aarhus C Vestergade 51, Aarhus C Velrenommeret restaurant Marco Polo til afståelse Samlet etageareal: 237 m² - heraf 172 m² restaurant og 65 m² kælder Klar til brug restaurant i Aarhus C Beliggende i gåafstand

Læs mere

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA BYGHERRE Trollesmindealle 27 3400 Hillerød SAMARBEJDSPARTNER Haraldsgade 53 2100 København Ø RÅDGIVER Partner: Helle Søholt, MAA Projekt leder: Birgitte Katborg Laursen, MAA Projekt Team: Bianca Maria

Læs mere

Struer bymidte & havn

Struer bymidte & havn Struer bymidte & havn Forundersøgelse Sammenhæng Bymidte & Havn UDDRAG Forbindelsen mellem bymidte og havn skal styrkes Formålet med forundersøgelsen af sammenhængen bymidte og havn er at belyse, hvordan

Læs mere

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum MunkePorten er et kombineret finanscenter,

Læs mere

Tage Lyneborg Tegnestue

Tage Lyneborg Tegnestue Tage Lyneborg Tegnestue St. Annæ Plads 7 1250 København K tlf. 33 15 29 18 fax. 33 15 29 08 e-mail: lyneborg@pc.dk SE: 76 865 213 bank: Nordea 2102 8420107898 Fremtidens Foreningshus 1 Facade mod syd 1:200

Læs mere

729m² Kontorlokaler udlejes

729m² Kontorlokaler udlejes Sag 18.011 Drejerværkstedet Værkmestergade 9-13, Aarhus C 729m² Kontorlokaler udlejes Byggeselskab Mogens de Linde A/S Jens Baggesens Vej 88F, 2 8200 Århus N Tlf. 86 16 57 00 info@delinde.dk www.delinde.dk

Læs mere

Bilag nr. 6: Notat med behandling af høringssvar Fordebat om arkitekturpolitik

Bilag nr. 6: Notat med behandling af høringssvar Fordebat om arkitekturpolitik Bilag nr. 6: Notat med behandling af høringssvar Fordebat om arkitekturpolitik Fordebatten om arkitekturpolitikken har foregået fra den 23. november til den 20. december 2013. Høringssvar I offentlighedsperioden

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. Håndværkerbyen i Valby 3.7

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. Håndværkerbyen i Valby 3.7 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN Håndværkerbyen i Valby 3.7 3.7 HÅNDVÆRKERBYEN I VALBY Stedet Kulturmiljøet omfatter Håndværkerbyens bebyggelser og arealer på begge sider af

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Amagerforbrænding. Nyt affaldsbehandlingscenter

Amagerforbrænding. Nyt affaldsbehandlingscenter Amagerforbrænding Nyt affaldsbehandlingscenter Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke-tekniske resumé Del 3 VVM-redegørelse - Bilag 4 Visualiseringsrapport Visualiseringsrapport Amagerforbrænding

Læs mere

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH Dato: 19. november 2013 Rebild Kommune (e-mail) Lokalplanforslag nr. 277 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 5 Aalborg Stiftsøvrighed har modtaget

Læs mere

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNGVEJ I RGKØBG UDARBEJDET AF: SKALA ARKITEKTER A/S ALLÉGADE 2 8700 HORSENS FOR: BOKA HOLDG A/S TELEHØJEN 6 5220 ODENSE HOVEDIDÉ OG DISPONERG: Dette prospekt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring Faxe Kommune Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede COWI A/S Jens Chr S 8000 Aarhu Telefon 87 Telefax 87 wwwcowid Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1 2 Forslagene til vejføring

Læs mere

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007 HØJHUS I NØRRESUNDBY 30.03.2007 1 Innovativt højhusbyggeri ved havnefronten Det nye havneprojekt med marinefaciliteter ved brolandingen i Nørresundby fremtræder som et markant landmark for området nord

Læs mere

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5.

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5. Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5. Nr. Afsender Resume og hovedindhold af indsigelser samt bemærkninger hertil 1 Jørgen Madsen Emma Gads Vej 6 Jørgen

Læs mere

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede Kommunes største by 15.855 indbyggere *pr. 1. januar 2014 Ungdomsmiljø Bedre byplanlægning m.h.t. arkitektur Turister! Meget mere aktivt torv Mere industri (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab

Læs mere

Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie. Juni 2013

Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie. Juni 2013 Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie Juni 2013 Oprindelig placering v. nuv. station Alternativ placering 2 KRIEGERS FLAK

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

EN ANDEN VEJ FOR ODENSE EN GRØN BOULEVARD

EN ANDEN VEJ FOR ODENSE EN GRØN BOULEVARD 5 centrale temaer: Visionen for Odenses midtby fra gade til by bygger på 5 centrale temaer som er bærende for udviklingen af området og som skal understøtte visionen, så der opnås synergi og sammenhæng

Læs mere

Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende sag.

Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende sag. Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende sag. Alle kommuner skal tilvejebringe en kommuneplan, som skal gælde for hele kommunen for en periode på 12 år, jf. planloven. Kommuneplanen udstikker rammerne

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012 Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Udført for Assens Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen Ejendommen

Læs mere

Jessens Mole 7-9. Prospekt for Byggefelt 1

Jessens Mole 7-9. Prospekt for Byggefelt 1 Jessens Mole 7-9 Prospekt for Byggefelt 1 december 2014 Fremtidens Havn Udviklingsplan for Svendborg Havn Område 2 Nordre Kaj ØSTRE HAVNEVEJ Område 3 Østre Kaj TOLDBODVEJ JESSENS MOLE Område1 Jessens mole

Læs mere

NCC Bolig Farum - Delområde 5

NCC Bolig Farum - Delområde 5 Skitseforslag Perspektiv fra adgangsvej 12. juni 2012 1 1.0 Hoveddisposi on Målet er at skabe en tæt og velfungerede boligbebyggelse, som følger lokalplanen og indpasser sig naturligt på den kileformede

Læs mere

Vurdering af bemærkninger. til kommuneplanændring 2009.41 med VVM-redegørelse for. shoppingcenter ved Esbjerg Banegård

Vurdering af bemærkninger. til kommuneplanændring 2009.41 med VVM-redegørelse for. shoppingcenter ved Esbjerg Banegård Vurdering af bemærkninger til kommuneplanændring 2009.41 med VVM-redegørelse for shoppingcenter ved Esbjerg Banegård 1 Indholdsfortegnelse Indledning Side nr.: Kort over området med vejnavne Uddrag og

Læs mere