Stentilhugning. Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Transkript

1 Stentilhugning Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

2 Copyright Februar, 2015, Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg i et samarbejde med Palle Daugaard. Materialet kan frit kopieres. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af denne tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af undervisningsmaterialet til AMUuddannelsen: 45231, Stentilhugning for anlægsgartnere, februar 2015, udviklet for Undervisningsministeriet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg i et samarbejde med Stenhugger Palle Daugaard.

3 Indholdsfortegnelse MÆRKNING OG OPTEGNING... 4 MODEL TIL AT ARBEJDE EFTER... 5 VÆRKTØJ... 6 HUGGESTAND ARBEJDSPLADS... 8 LØFT EN STEN KLØV ELLER FLÆK EN STEN VINKELSLIBEREN SKÆRESKIVER - DIAMANTSKIVER TIL VINKELSLIBER DIAMANT ELLER CARBORUNDUM TIL AFRETNING OG POLERING AF STENEN FLANGE TIL SKÆRESKIVE MEJSLER TIL GRANIT HÅNDHUGNING MED MEJSEL FOR DEN UTRÆNEDE SKÆRESKIVE TIL STEN KONTRA DIAMANTSKIVE HAMRE BORING I STEN MERE OM BORING AF HULLER I GRANIT LIGESLIBEREN PLANSLIBNING BAGSKIVER POLERING HÅNDPOLERING - AF GRANIT MED PUDSEKLODSER OG SKIVER POLERING AF GRANIT BRÆNDING AF OVERFLADEN SANDBLÆSNING BØRSTNING AF OVERFLADEN - GRANIT STOKNING LIM OG LIMNING AF STEN HÅRHEDSGRADER I STEN TRYKLUFT OG -VÆRKTØJ SKRIFTHUGNING SIKKERHED PÅ ARBEJDSPLADSEN HJÆLPEVÆRKTØJ

4 Mærkning og optegning Før hvert arbejde i sten er det godt at vide hvad man vil lave. Derfor kan arbejdet godt være fantasifuldt, men for at undgå spildt arbejdstid kan en forudfattet struktur være en stor fordel. Det kan derfor hjælpe at lave en optegning på stenen med de grove linjer. Kig også under arbejde med modeller. Anvend fedtstift i kontrastfarve til den aktuelle sten og som er mulig at se - også når støvet lægger sig tykt over det man skærer i. Et let pust og du har straks en synlig streg for hvor, du skal skære eller hugge næste gang. Man kan også anvende kridt, men det forsvinder let når man blæser rent med trykluft. Der findes fedstifter som trykblyanter til formålet og i mange farver (og tykkelser) svarende til kontrasten til stenen man arbejder i. Gul eller rød markering er lettest at få øje på næsten uanset hvilken farve stenen har. Start med at måle stenen op og indtegn midterlinier og evt. andre afgrænsninger, som du kan få brug for. Hvis du skal lave en figur med 2 ensartede sider er det nødvendigt med en klar optegning som du kan følge under hele arbejdet. Det er vigtigt at holde styr på hele tiden, hvor langt man er nået "ned" i stenen. Man kan ikke gøre et slag eller et snit om og derfor brug f.eks. en dybdemåler, hvis du er i tvivl. Den kan ligne den slags, som man kan have på en boremaskine til at måle dybden af det man skal bore. En ganske almindelig tommestok er også uundværlig at have ved hånden. Til det, som skal være nøjagtig på mål kan en skydelære være god hjælp. Det helt specielle værktøj til dette målearbejde er et punkterapparat et leddelt apparat med hvilket man kan overføre et mål fra et emne over til et stenemne. Men det har man nok kun brug for, hvis man ønsker at fremstille noget, som skal holde mål i mange retninger, og hvis man skal lave en nøjagtig kopi af et emne. Model til arbejdet Før pågyndelse af det endelige arbejde i granit kan det være en fordel at have skabt en forudgående model, som giver den 3-dimensionelle virkning og så du hele tiden er klar over, hvor langt du skal med et snit eller et slag. For den komplicerede figur, kan det ofte gøre det efterfølgende arbejde lettere først at fremstille en model. Modellen kan med fordel laves i et eller andet størrelsesforhold, men egentlig er størrelsen ligegyldig - blot du overholder forholdene mellem enkeltdelene. Modellen kan fremstilles i mange forskellige materialer. Træ, ler, gibs, tøroasis, gasbeton - der er masser af muligheder. Hvis man skal lave profiler som skal være ensartede over et stykke kan det være en fordel at fremstille en skabelon i zinck. Materialet er let at arbejde i med en pladesaks og det kan lægges tæt til stenen ved optegningen og kontrol af profilen. Endvidere bliver skabelonen ikke påvirket af vejrliget. 4

5 Model til at arbejde efter Før påbegyndelse af det endelige arbejde i granit kan det være en fordel at have skabt en forudgående model, som giver den 3-dimensionelle virkning, så du hele tiden er klar over, hvor langt du skal med et snit eller et slag. For den komplicerede figur, kan det ofte gøre det efterfølgende arbejde lettere først at fremstille en model. Modellen kan med fordel laves i et eller andet størrelsesforhold, men egentlig er størrelsen ligegyldig - blot du overholder forholdene mellem enkeltdelene. Hvis den endelige figur skal overholde bestemte mål er det en fordel at fremstille modellen i et bestemt størrelsesforhold. Modellen kan fremstilles i mange forskellige materialer. Træ, ler, gibs, tøroasis, gasbeton, polystyren - der er masser af muligheder. Hvis man skal lave profiler som skal være ensartede over et stykke kan det være en fordel at fremstille en skabelon i zinck. Materialet er let at arbejde i med en pladesaks og det kan lægges tæt til stenen ved optegningen og kontrol af profilen. Eksempler på 4 modeller i tøroasis 5

6 Værktøj Elværktøj det vigtigste Vinkelsliberen Stor og lille - se særskilt afsnit om dette værktøj Ligesliber enhed, som giver mulighed for montering af fræser, spindel med slibespids eller andet slibende værktøj. Typisk med 6 mm skaf tykkelse. Fås i flere varianter som også kan være med regulerbar hastighed. Hastighed uden regulering er omdr. Trykluftanlæg med mindst 500 liter pr. minut som luftydelse. Boremaskine pneumatisk borehammer til SDS bor. Tilbehør til elværktøj findes i et utal af varianter afhængig af hvilken opgave man ønsker løst. Det som ikke umiddelbart findes kan måske fremstilles af værktøjsmageren på en snild og let måde. Bagskiver til vinkelsliberen hovedsagelig til brug ved poleringsarbejdet. Der findes mange forskellige typer bagskiver. Fælles for stort set alle er, at de er forsynet med velcro-kroge som fastholdelse til polérskiven, som er forsynet med det modsatte velcro-stof. Bagskive med ca. 1cm skum som gør den flexibel på en kurvet overflade Meget flexibel bagskive i gummi 100mm Ø. Det er en stor fordel at have flere bagskiver til de enkelte gradationer under poleringsarbejdet. Man kan købe de fleste af farverne og på den måde gøre de lettere at holde styr på skiverne uden at skulle skifte skiven for hver gradation. De bliver heller ikke så snart slidt i velcroen på bagsiden når de sidder på den samme bagskive hele tiden. Disse skiver med farver er stive i opbygningen. Der findes både helt stive og meget bøjelige samt nogle midt imellem. Endvidere fås de i rigtig mange størrelser. Til de helt små emnebehandlinger i sten fås miniskiver på ca. 20 mm Ø i næsten alle gradationer. der fås bl.a. et system såkaldt K-LOCK, som nemt kan skrues af og på bagskiven til disse skiver. Det kan anbefales at brug vand sammen med disse skiver, da de ellers "forsvinder" på ganske kort tid ved kontakt med stenen. De små skiver bør køres med forsigtighed og ved lav hastighed. Man kan f.eks. bruge en boremaskine eller en ligesliber med regulerbar hastighed. Udformningen af bagskiver er som nævnt forskellig afhængig af anvendelsen. Den flade overflade - brug en stiv skive - til vinkelsliberens gevind eller en forskive med sneglefatning som tillader skift af andre skiver på sneglelukningen. Den buede overflade - brug en flexibel skive Den konkave overflade - brug en mosgummi skive Der fås forskellige typer fastgørelse af skiver til bagskiven og dermed forskellige typer bagskiver 6

7 Børster Børste med indlagt diamantsediment beregnet for pudsning af en ru overflade, så den bliver blød og behagelig at røre ved. Børsten kan fås i forskellige gradationer. Den er temmelig kostbar og skal køre med lav hastighed for ikke at svinge børsterne helt ud til siden og sådan at de enkelte børstehår kan få tag i stenen. Man kan evt. for at holde styr på børsterne mens de er nye lægge en plast-strip omkring børsterne. Børsterne fås i mange gradationer 46, 60, 120, 240 og 320. Anvend vinkelsliber med variabel hastighed. Ligesliber <<Her vist som Makita type GD0602 til 220 v...eller... Bosch type GGS 18 V-LI Professional på batteri Trykluftanlæg Som stationært anlæg bør der være mulighed for nævnte mindst 500 liter/min, da en polermaskine eller hurtigt tømmer beholderen. Hvis anlægget skal kunne bruges til sandblæsning stilles der helt andre krav. Hvis flere skal arbejde på det samme anlæg bør projekteringen af anlægget tage højde for hvor mange der samtidig skal kunne bruge dette. Se særskilt emne om trykluft og opbygning af trykluftanlæg. En god to-cylindret kompressor vil være at foretrække. Boremaskine Skal være af typen pneumatisk borehammer til SDS bor. Alt andet vil ikke have nogen virkning over for arbejde i granit. Se særskilt afsnit om boremaskine og boring i granit. Værktøj fra andre lande Der findes mange forhandlere over hele verden og der findes også her varianter af værktøj, som man måske ikke lige finder hos den lokale forhandler. Se f.eks. på hjemmesiden her: HÅNDVÆRKTØJ Mejsler Hamre Raspe og file 7

8 Stokhammer Rilhammer Arbejdsbænke eller huggestande Huggestand arbejdsplads Før du starter med stenarbejde skal du forberede et sted til at udføre arbejdet. Du bør tage hensyn til naboer eller nærtboende. Det kan godt støje og støve en del både med hammer og mejsel og det er ikke sikkert at naboen synes, at f.eks. lørdag eftermiddag er bedst egnet for slibning med vinkelsliber. Så tag hensyn! Det er dernæst vigtigt at have godt underlag til den sten, du vil arbejde i. Det bedste er at fremstille en huggestand i træ. Du kan også anvende en tom olietønde med en sandsæk oven på eller til de helt små ting en arbejdsbænk, som dem man bruger til træarbejde. Prøv at se nogle af de billeder, som viser hvordan en huggestand kan se ud. Der er ikke noget som er det eneste rigtige. Der findes også metalborde som er indstillelige og som kan bære omkring 700 kg. Metalbordet kan også være på (aflåselige) hjul, så man nemt kan flytte arbejdspladsen. 8

9 Nogle eksempler på huggestande, som er hjemmefremstillede i billige træmaterialer. Husk at anvende skruer til samlingerne, da søm vil glide ud efterhånden. Huggestanden kan passende være cm høj og med en solid opbygning af lægter eller brædder. Top og bund kan laves så standen kan vendes begge veje. De to ender kan laves med f.eks.2 stk. reglar 47x100 mm på den ene led og 2 stk tilsvarende på den anden led. Oversiden, hvor stenen skal placeres kan passende være ca. 30cm lang og 20cm bred. Eller større hvis større emner skal bearbejdes. Hvis der er hul mellem de øverste to planker kan en sten placeres så den kan stikke ned mellem plankerne. Den ene ende kan laves med et langt hul og den anden ende med et smalt hul. Så vil standen passe til flere typer sten. Siderne kan laves med 25x100mm brædder - eller lægter - skruet ind i de 4 stk reglar i hver ende. På den måde får man en god solid stand. 9

10 Standen kan også laves i meget kraftigere materiale, hvis de sten man skal arbejde i er store og tunge. Det er også værd at tænke på at man måske en gang imellem skal have standen med sig til et andet sted. Den skal måske også kunne pakkes ned i en bil, hvorfor størrelsen skal afpasses efter formålene. Stenhuggerbord som huggestand fra værktøjsleverandøren Professionel udgave som kan tage sten op til 700 kg. Til gengæld er højden variabel og bordet kan drejes rundt i forhold til benene. Hjulene kan låses. Løft en sten At løfte en tung sten kan være problematisk. Hvis du ikke kan flytte den med sækkevognen på grund af stenens måske uregelmæssige form kan du få hjælp af en eller to gode stærke kammerater. Tag en sæk eller en kraftig pressenning. Rul stenen over på dugen og løft i de 4 hjørner. Nu er det muligt at løfte selv meget tunge sten. Man kan også løfte sten med en kran hvorpå krogen er forsynet med en selvspændende grab, der kan gribe fat om stenen. Evt. kan grabben erstattes med stærke seler som lægges om stenen. Kranen kan være udstyret meget forskelligt og til varierende typer løft. En billig type kran med stålwire kan løfte op til 400 kg. Større kraner f.eks. traverskraner kan løfte mange tons afhængig af opbygningen. En traverskran er med en talje, der kører langs en bro mellem parallelle køreskinner. En helt almindelig måde at løfte på, når man har en talje, hvadenten den er manuel eller elektrisk er med en strop. Styrken fremgår af stroppens farve. Det er et stykke meget stærkt stof, som er syet sammen som en ring. Du lægger stroppen dobbelt omkring stenen (det er du nødt til da det er en ring) og trækker strop-enden gennem den anden del af stroppen. Herved strammer stroppen sig selv. Sæt krogen i stoppens fremkomne øje og løft lige op. Løftet kan foretages med et elektrisk spil eller en håndbetjent kran/talje. Kranens ophæng kan være i en galge eller i en trefod. Galgen giver mulighed for at bevæge kran og emne over en vis afstand mens en fast ophængt talje i f.eks. tre-fod kun giver mulighed for løft op til et højere niveau med efterfølgende indsat underlag eller huggestand eller vogn. En trefod kan kun anvendes til at løfte en sten lige op og ned. Man kan ikke trække på skrå fra en trefod, da den derved vil vælte. Helt simpelt kan man også bruge en strop (rundsling) af den slags som man bruger på lastvogne og lægge den om stenen og løfte med en kran eller en talje. Stropper fås hos leverandørerne. Stropperne fås i forskellige længder og kan løfte op til omkring 4 ton. Stroppen er praktisk og udformet som et O 10

11 og passer derfor til de fleste ting og er altid klar til at hægte på løfteaggregatets krog. Større stropper er designet til at kunne løfte mange flere ton. Leverandøren kan rådgive herom. Flyt en sten Hertil kan en brækstang være et rigtig godt hjælpemiddel. Sækkevogn En god sækkevogn er en nødvendighed hvis man arbejder med ting af nogen størrelse. I stedet for at ødelægge ryggen vil en sækkevogn kunne løse de fleste transportproblemer. Oven i købet kan man meget nemt køre en ting på måske 75 kg op på en trailer på et par sliske. Er man to mand og hjælpes ad kan vægten godt være højere. Kran som hjælpemiddel Når man skal løfte en sten - se herom andet sted <a href=" en sten</a> - er det en stor fordel at have en kran til sin rådighed. Kranen kan laves med en i-jerns-bjælke hvorpå monteres en rulle med stang til ophæng af taljen. En såkaldt "kat". I katten ophænges en talje, som giver mulighed for at løfte emnet op til en passende højde. Som forbindelse mellem taljen og emnet anvendes en sling såkaldt rundsling -, der er et bånd syet som en stofcirkel i et materiale, som svarer næsten til en sikkerhedssele, men som er noget stærkere og som kan løfte op til flere tons. Der findes en rækket størrelser som har hver sin styrke og dermed beregnet for forskellige emnestørrelser. Slingen kan også være i forskellig længde. En normal rundsling kan være lilla farvet og den kan løfte et ton. Til større emner er det nødvendigt med andre typer slings. Der findes rundslings med farvekoder bl.a.: 1 ton 3 meter - lilla 1 ton 6 meter lilla 2 ton 4 meter grøn 2 ton 6 meter grøn 3 ton 8 meter gul. På den måde kan man løfte og flytte stenen langs i-jerns-bjælken til det sted, hvor man vil have stenen anbragt. Husk at man skal holde sig uden for området af den genstand, som man flytter med kranen for ikke at risikere utilsigtet fald fra kranen. En kran kan fås relativt billigt hos de byggemarkeder, som handler med grej af den art. Kranen kan være både manuel og elektrisk. Den manuelle er med kæder, som løfter ganske langsomt ved træk i "løftesiden" kan løfte ca. 1,5 ton. En elektrisk er med wirer, som løfter lidt mere pludseligt ved tryk på løft-knappen. Bemærk kranens løfteevne, som er påskrevet siden af kranen. Gør dig din beregning af hvor meget sådan en sten kan veje - før du går igang. Granit har massefylde mellem 1,75 til 2,75. Det betyder at 11

12 en kubikmeter kan veje fra 1,7 til 2,7 ton. Det er temmelig meget at hænge op i en tynd wire. Mange af de mindre hobbykraner kan kun løfte omkring 250 kg. Hvis du anvender trefod til ophæng af kranen er det vigtigt kun at løfte lodret. Et treben kan ikke trække skævt, da det i så fald vil vælte. Trebenet er anvendeligt især når en sten skal løftes op på en huggestand. Husk ved ethvert løft at have krop og især fødderne uden for det område, hvor stenen befinder sig når den hænger frit. Sikkerhed Hjelm, handsker, sikkerhedsfodtøj. Kløv eller flæk en sten Du har en sten, som du vil have delt, kløvet eller flækket. De gamle stenhuggere kunne se på en sten hvor den skulle have slaget, og så kunne de let og behændigt dele stenen med nogle få slag med et kantjern. Det kan man også i dag, men det er ikke sikkert at stenen skal deles lige dér hvor den lader sig dele. De fleste sten har nogle "åretegninger" som er fra den oprindelige lagdeling ved stenens oprindelse. Man kan med fordel dele stenen langs disse "årer". En gammel stenhugger i Moseløkken granitbrud på Bornholm har vist hvordan man gør og det med at dele en sten - marker den linie, hvor stenen skal deles med kantjernet hele vejen rundt på stenen. Slå langs linien mange gange med gode tunge slag. Læg et lille stykke granit på stenens modsatte side i den forventede delelinie. Slå den lille sten flad, så der bliver en forhøjning. Giv nu den lille forhøjning et godt kraftigt fast slag.. og... Stenen deler sig. Ofte er det dog lige et andet sted at delingen skal foretages, så derfor bruger vi en anden metode med kiler (se nedenfor). Den egenskab at kunne se sådanne linier eller årer er der ikke mange, ud over de professionelle, der behersker i dag. Kilesæt til brug for flækning af granitsten. Hertil anvendes kilehulsbor Til anvendelse med lufthammer findes særligt kilehulsbor til de forskellige størrelser kiler. 12

13 Bor først en række huller med cm afstand svarende til til kilesættets størrelse Eller hvis du ikke har et kilesæt kan du selv fremstille et af fladjern, der er spidset til som en mejsel og dernæst af nogle stykker stål-, jern eller aluminiumplade. Fladjern skæres i stykker som kiler på 3-4 cm bredde og 12 cm lange. Spids den ene ende. Glidestykkerne skal have tilsvarende mål, men skal ikke forarbejdes i øvrigt. Der anbringes et glidestykke som smøres med fedt på hver side af kilen. 13

14 De hjemmelavede kiler set fra siden. Hjemmelavede kiler med anvendte metalstykker som glidestyr til siderne 14

15 De færdigkøbte kiler som er meget nemme at kløve en sten med uanset stenens størrelse. Bemærk dog at hammeren bør være en alm. Mukkert. Slå moderat på kilerne skiftevis fra den ene til den anden indtil stenen flækker. Flækning af en sten foretages med et kilesæt. Kilesættet består af 3 enheder: 2 fjedre og en kile. Det er bedst at have flere kilesæt hvis stenen har en vis størrelse. Man kan anvende en mejsel til at danne hul før anvendelse af kilesættet eller man kan bruge et kilehulsbor, som er til tryklufthåndtaget. Bor huller med en afstand af cm afhængig af stenens størrelse. Sæt kilesættet i hvert hul. Smør selve midterkilen med konsistensfedt. Når hullet er passende stort sætter man de to fjedre ned i hullet og driver kilen ned mellem de to fjedre. Slå let på kilen skiftende mellem de forskellige huller/kiler så der lægges et ensartet pres på stenen i den linie, som hullerne med kiler danner. Stenen flækker stille og roligt efterhånden. 15

16 Med vinkelsliber Du kan uden større problemer bruge vinkelsliberen og skære et eller 2 dybe snit i stenen, sådan at du kan få en kile - helst 2 - ned i den fremkomne revne. Det vil sige at du kan skære to snit tæt ved siden af hinanden (max. 1 cm afstand), og så fjerne det mellemstående fremkomne stykke sten med en mejsel. Derefter slår du een eller helst 2 mejsler - af de almindelige uden hårdmetal eller helst flækkemejsler - ned i revnen med passende afstand imellem mejslerne med rolige og beherskede slag. Anvend en god tung mukkert. På et eller andet tidspunkt vil stenen dele sig. Det kan også lade sig gøre at anvende to stykker jernplade og slå en kile ned mellem de to stykker jern, det virker næsten som med de prof. kiler - se fotos med beskrivelse ovenfor. Med kiler I stedet for mejsler kan du med fordel anvende et eller flere kilesæt, som beskrevet andet sted på siden, da de er beregnet til den slags arbejde. Du kan også selv, som nævnt ovenfor fremstille kilesættet ved at bruge nogle smalle jernplader (glideplader) og en gammel mejsel stukket ned imellem pladerne. Pladerne er med for at give mejslen mulighed for let at bevæge sig ned i den revne, som skal blive til delelinien. Smør kilen godt med konsistensfedt, så går det nemt. Det rigtige færdigfremstillede kilesæt består af 3 dele en kile og 2 sidekiler. Nogle steder kaldet wedge and feather. Man borer et hul af passende størrelse til det bestemte kilesæt. Hullet skal være tilstrækkeligt dybt til at hele kilen kan være i hullets længde. Bor huller med ca. 15 cm afstand i den linie, hvor stene skal flække. Det kan godt være en ujævn eller buet linie og det kan være en ret linie. Sæt et kilesæt i hvert af de borede huller. Sørg for at stenen er understøttet hele vejen langs den forventede brudlinie. Smør kilerne med fedt. Tag en hammer af passende størrelse og slå moderat på hver enkelt kile, en ad gangen i rækken af kiler. Slå igen og igen forfra indtil der begynder at vise sig en revnedannelse mellem kilerne. Så er stenen ved at flække og den vil dele sig stille og roligt. Det sker også selv om stenen er 5 meter lang og vejer 8 tons! Det er helt enkelt og ganske ufarligt. Kig evt. på nettet hvor der er vejledning: Kilerne kan fås hos de handlende som sælger det almindelige stenværktøj. Kilesæt fås i størrelserne: 14, 18, 22, 29, 32, 36 og 44 mm. Størrelsen er udtryk for de to sidekilers størrelse målt når de lægges sammen med midterkilen. Der er ikke noget voldsomt i metoden. En anden metode er simpelt hen at anvende trækiler. Bor nogle huller - helst omkring 20mm Ø, som hvis det var til jernkilerne. Slå tørre træstykker (hårdt træ) som kiler ned i hvert hul. Tilfør vand og lad det trække grundigt. Stenen flækker så helt af sig selv når træet suger vandet til sig. Metoden må dog betegnes som noget usikker da flere faktorer spiller ind. 16

17 En og anden har gjort bemærkning om anvendelse af ordet 'flække' - det er hip som hap om man flækker, kløver, deler, spalter - bare stenen ender op i to halvdele! - Så for vores skyld kan man gerne kalde det at kløve granit Hånd-metoden uden kiler: Der er flere metoder. Hvis der er tale om en mindre sten- måske 20 cm tyk kan man flække den med et kantjern. Et kantjern er en "firkantet" mejsel, som ikke har nogen skarp kant, men blot en blok eller kerne på ca mm bredde og ca. 5 cm lang, som sidder i forlængelse af et håndtag. Se under emnet om mejsler. En anden metode som antydet oven for er at anvende flækkemejsel eller flækkejern. Det er en bred mejsel med hårdmetalkerne. Sporjern kan også anvendes svarende til anvendelse af en mejsel. Slå efter en linie der hvor stenen skal kløves. Der er grænser for hvor tyk stenen kan være når man vil kløve stenen uden at skære for med enten vinkelsliber eller bore for med kilehulsbor. Mejslen anvender man lige som man ville bruge en almindelig mejsel. Man hugger i en linie og bliver ved hele vejen rundt til du når udgangspunktet. Man kan godt undlade at hugge i "linien" på den modsatte side af startsiden. Man tager i stedet en lille granitsten og lægger den på den linie, hvor man ikke har hugget endnu, slår stenen flad, så der fremkommer en lille bule. Tag en god klaphammer og giv den bule et godt slag, Så flækker stenen. Hvis du ikke har trykluft og hammer dertil må du anvende almindeligt elværktøj. Hullerne behøver ikke at være mere end kilens længde i dybden. Så borer du en række huller med cm afstand i en række, smører kilen med konsistensfedt, sætter kilerne med sidekiler i og dernæst slår du på midterkilen roligt og stille skiftevis på de enkelte kiler - en ad gangen så du hele tiden slår alle kiler an lidt efter lidt. Når du har slået et stykke tid vil stenen flække. Sikkerhed Husk nu: Beskyttelsesbriller, handsker, høreværn og sikkerhedssko. Kiler Se foto øverst på siden - her er det originale kilesæt i en mellemstørrelse. Bemærk at kilen er meget svag i stigningen, hvilket betyder at der kommer stort pres på siderne, når kilen bankes ned mellem sidestykkerne. Kiler kan fremstilles ganske hurtigt, hvis man ingen har eller lige skal have kløvet en sten Brug et stykke 5-6 mm tykt stangjern ca. 25 til 45mm bred og lav en spids i den ene ende. Hertil kan anvendes vinkelsliberen med diamantskiven. Tag 2 stykker pladejern af den slags som anvendes til autoreparation. Skær dem til i strimler som kan passe til kilens sider. Anvend de to stykker pladejern som sider for kilen. Giv dem en gang fedt eller olie. Skær en rille som kilen kan være i sammen med side-glide-stykkerne. Slå på kilen på samme måde som ved de professionelle kiler. 17

18 Vinkelsliberen Vinkelsliberen er et af de vigtigste værktøjer til bearbejdning af sten. Man skelner mellem en-hånds og to-hånds maskiner. Enhåndsmaskinerne er ofte med regulerbar hastighed, hvilket er en stor fordel ved flere arbejdsmetoder skæring og polering. Tohåndsmaskinerne kan endnu ikke (år 2014) fås med hastighedsregulering, men det forventes inden for et års tid at de kommer i handlen. Der findes et utal forskellige vinkelslibere. Den enkelte stenhugger sværger nok til sin egen bestemte type og mærke. Nogle foretrækker at købe billige maskiner, som kan kasseres, når de går i stykker. Andre foretrækker maskinen, som holder i årevis og som tåler forsvarlig vedligeholdelse. Overvejelser før indkøb af en vinkelsliber: Hvad skal maskinen hovedsageligt anvendes til: skæring eller polering - begge dele Størrelsen af skiven - hvor dybt skal den kunne skære Maskinens vægt - enhånds eller tohånds Skivens hastighed - evt. hastighedsregulering til brug for tørslibning Maskinens størrelse i optagen watt-effekt Stabilitet og sikkerhed - hvor hårdt skal maskinen kunne belastes Kvalitet Som udgangspunkt vil man anvende en stor maskine til det grove skærearbejde. Det er upraktisk at anvende en stor tohåndsmaskine til de små fine snit. Omvendt kan man bruge en lille vinkelsliber og skære mange gange for at nå den samme dybde, som man kan nå med den større. Det tager bare længere tid. Hvis der er tale om rent snit gennem en sten med en tykkelse over f.eks. 8 cm vil det være nødvendigt at anvende en stor to-hånds-vinkelsliber. Den lille måske lidt kostbare maskine ligger som regel virkelig godt i hånden og den vejer ikke ret meget. Hastighedsreguleret vinkelsliber Der er mange fordele forbundet med at vælge en vinkelsliber med hastighedsregulering. Når det kommer til polering og afretning med kopsten er det ikke alle skiver, som kan køre med "fulde omdrejninger". Nogle må højst køre med måske 6000 omdrejninger/minut. Det skal overholdes. Måske viser maskinen ikke hvilken hastighed, der relaterer til det bestemte tal eller bogstav som man vælger, men så må man selv beregne fra mindste til største hastighed og dermed hvilken mellemhastighed man har valgt. 18

19 Eksempel på vinkelsliber med stor styrke samtidig med ringe vægt. Værktøj til fastgørelse af skiven på vinkelsliberen. Bagstyreskive spændeskive til nøgle og spændeskive til hånd- og nøglespænding. Nøglen til fastspænding er til højre. Elektronik i maskinerne er sårbar og man skal passe på med ikke at belaste maskinen mere end den kan klare. Hør godt efter omdrejningerne og lad være med at presse for hårdt. De moderne maskiner indeholder styring, som holder samme hastighed i videst mulig omfang uanset hvilken hastighed maskinen er forudindstillet på med hastighedsreguleringen. Maskinen skal nok "brokke" sig hvis man er for hård ved den. Nogle maskiner slår simpelt hen fra ved overbelastning. Hold en lille pause og start så igen med lidt mindre tryk mod emnet. Til poleringer det nødvendigt med en maskine som kan køre med langsom hastighed. Der findes mærker/modeller som kan køre med under 3500 omdr../min, hvilket er nødvendigt til tørpoleringsskiver, hvad enten det er de professionelle eller de billigere "amatørmodeller". Kører man med ret meget højere hastighed kan det forventes at skiven får kort levetid. 19

20 Til skæring kan anvendes en hvilken som helst maskine. Stor maskine til store skiver (over 180mm Ø) Skæreskiverne: Husk at anvendelse af skivens plane side kun skal ske i begrænset omfang, da skiven bliver slidt rund på kanten og derved bliver som en kile. Ved skæring kan det forekomme at sådan en slidt skive pludselig kan blive ustabil og miste en del af skærekanten. Det sker når skiven kiler sig fast ved f.eks. et lille drej til en side. En skive af anerkendt mærke vil meget sjældent blive ustabil fordi stamskiven er kraftigere og derved giver større stabilitet. Der findes specielle skiver med flange og "sideskær" som betyder, at man kan lægge skiven fladt mod stenen og arbejde, som om det er en kopskive. Almindelig diamantskive Magic Plus med mindre stykker sidesediment. God til at skære med. Denne er ikke beregnet for flange (den er uden huller til skruer). Vedligeholdelse Vinkelsliberen skal blæses ren med trykluft jævnligt under arbejdet. Sørg for at ventilationen kan foregå frit. Det slider hårdt på en maskine hvis den er fuldstændig tæt besat med støv overalt. Støvet sidder også indvendig omkring kommunatorer, kul og andre bevægelige dele. Hvis maskinen begynder at sende gnister ud er det på høje tid at få den gjort ren. Maskinen må ikke blive mærkbar varm. I så fald er det på tide at give den en pause og et pust med trykluft. Maskiner med elektronisk styring skal have en pause en gang imellem så de ikke på nogen måde overbelastes. Udskiftning af elektronikken er mulig, men temmelig kostbar. Vend maskinen om! -?? Man kan anvende maskinen så skiven løber "den forkerte vej" - altså sådan at skiven roterer mod dig selv for oven og sådan at slibestøv ledes fremad og bort fra dig. Det kan mindske støvgener. Det bevirker også at du ved at skære efter en linie kan trække maskinen ind mod dig i stedet for at skære fremad hvor du skal læne dig frem foran maskinen for at se linjen, som du vil skære efter. Hvis du ikke kan huske hvilken vej skiven kører, kan du på alle vinkelslibere se det på enden af maskinen ud for spindlen (på vinkelhuset). Der er angivet en pil, som viser spindlens omløbsretning. Sikkerhed Brug sikkerhedsbriller - åndedrætsværn - høreværn - handsker - læderforklæde - og husk så at anvende beskyttelsesskærmen som følger med maskinen. Husk også sikkerhedssko! 20

21 Reparation og vedligehold Vinkelsliberen holdes ren med hyppig brug af trykluft ind i alle huller. Hvis maskinen en dag holder op med at køre eller den begynder at gnistre inde bag ventilationsgitteret kan det være tid for skift af kullene. Kul til maskinen kan købes hos leverandøren. Det kan altid betale sig at have et sæt kul liggende på lager til de mest anvendte maskiner. Det er meget nemt at skifte kul på enhver vinkelsliber. Man afbryder for strømmen til stikkontakten. Fjerner dæksel på siden af maskinen (2 steder). Finder kullet som er en lille grå klods med en kobberledning stukket fastgjort i et hul. Finder den fjeder, som holder kullet presset ned mod kommunatoren. Letter med en tynd skruetrækker fjederen op og til siden og løfter forsigtigt med kobberledningen kullet ud. Herefter kan man med en tynd tang trække ledningen af kabelklipsen - stikket - og skifte ud til det nye kul. Et udvalg af små almindelige vinkelslibere. 2 med hastighedsregulering og 2 med fast høj hastighed. Værktøj til vinkelsliberen er de skiver man kan sætte på spindlen. Den almindelige diamantskive, som er beregnet for lige skæring og f.eks. skæreskive med flange, der er en skive med gevind i centrum, så man spænder skiven fast direkte på vinkelsliberens aksel. Kurveskive, der er beregnet for skæring af kurver uden at beskadige skiven. Kopskive, der er til overfladebehandling og afretning Flapskive, til polering - grov - korn virker som lagdelt sandpapir. Polerskive, til polering - korn 50 til Den højeste værdi kaldes også for Buff. De forskellige skiver kan dels monteres på maskinen direkte på spindlen med en fastspændingsmøtrik, dels med det gevind, som nogle skiver er monteret med. De skæreskiver som er monteret med gevind, er de nævnte skiver med flange, som kan skære helt tæt til den modstående flade. Flangen er monteret med skruer, som man skal huske at montere med lock-tite for ikke at skruerne skal løsne sig under brugen. Den store vinkelsliber er typisk 2000 watt eller mere. Den kan bruges med fordel, hvor store stykker skal skæres for, og der skal skæres dybt. Den store maskine er også relativt hurtig at anvende. Til gengæld er den noget tung ved længere tids arbejde. 21

22 Der kommer i 2014 efter oplysning fra fa. Diatool en serie store vinkelslibere med hastighedsregulering. Det vil kunne begrænse antallet af ødelagte skiver ved overhedning, da hastigheden sjældent skal være fuld, men der kan med fordel anvendes en lidt lavere hastighed end de omdrejninger. Brug i videst muligt omfang beskyttelsesskærm på vinkelsliberen. Der, hvor det ikke kan lade sig gøre, er hvor klingen anvendes med flange og klingen skal gå helt glat med modstående flade eller f.eks. der, hvor man vil afrette en flade ved at "skrælle" overfladen af med skiven. Det er nemt, men maskinen skal holdes godt fast for ikke at smutte. Det er derfor vigtigt ved skæring med skiven frit, at man ikke anvender fastlåsning af håndtagets aktiveringsknap. Hvis maskinen skulle smutte vil den standse relativt hurtigt når den er uden for håndens påvirkning på aktiveringsknappen. Når maskinen anvendes, kan man af og til bruge to håndtag monteret på hver sin side, så man kan vende maskinen afhængig af, hvor man skærer. Det kan også være en fordel af hensyn til støvet at køre med skiven så den sender støvet fremad og ikke ind mod dig selv. Det er blot at vende maskinen om og sætte håndtaget om på modsatte side. Sikkerhed: Briller, støvmaske, læderforklæde, sikkerhedssko, handsker, høreværn Stor Vinkelsliber med flange For at kunne skære helt tæt til en vinkelstående flade er man nødt til at anvende skive med flange. Det kan så samtidig være umuligt at anvende beskyttelsesskærm, hvorfor man skal sørge for at holde ansigtet uden for skivens plan. Der er en række sikkerhedforanstaltninger som skal følges ved arbejde med vinkelsliber. Se under industriens foreskrevne regler for anvendelse af vinkelsliber: 08.pdf 22

23 Skæreskiver - Diamantskiver til vinkelsliber Skæreskiver er et vidt begreb. Der findes rigtig mange. De fleste som man ser i byggemarkedet er universalskiver og de er ikke velegnet til granitskæring selv om de kan anvendes! De bedste skiver er dem, som er forsynet med anerkendt firmamærke ikke forhandlernavn, men fremstillerens navn. Der kan nævnes nogle enkelte, som med sikkerhed virker til granit og som har et godt kraftigt stamblad hvorpå der er sinteret eller læsersvejst sediment. Skiver med sintreret sediment tåler 700 graders varme og skiver med lasersvejst sediment tåler 1050 grader. Brug derfor ikke højeste hastighed på vinkelsliberen (enhånds-typen). Der kan endnu ikke fås tohånds vinkelslibere med hastighedsregulering, men det er på vej fra producenterne. Forskellen på de to typer skiver er synlig ved at den lasersvejste har en lille synlig svejsesøm mellem skæreblad og kantsediment. Den fineste er lasersvejst fra den ene side, hvor den lidt billigere type er svejst fra begge sider. Den sintrerede type er oftest skiven med sammenhængende kantsediment helbaneklinge - som er forskudt og derved danner et savtakket eller kantet mønster. Diamantskiver til vinkelsliberen er som nævnt skiver med indlagte små diamantstykker (sediment), som bevirker at skiven skærer meget nemt i granit og hårde stenarter. Skivens yderste del op til omkring 1 cm fra kanten indeholder diamant som virker som skærende element. Diamantstykker ses som små urenheder i skivens kant og det er dem som udfører skærearbejdet med klingen som fundament. Diamantstykker eller diamantsediment er indlejret i skivekanten. Det er de små prikker, som ser ud som små sten. Skiverne kan fås i forskellige gradationer og kvaliteter. De dyre skiver er som regel bedst og kan skære længst og hurtigst. Anvend kun let tryk på maskinen, da skiven skærer selv. Det 23

24 skal bemærkes, at de skiver, som specielt er mærket til granit, også skærer hurtigst. Du kan tydeligt mærke forskellen ved skæring i den hårde stentype. Vær opmærksom på at selv om skiverne er med sediment på siden, er de ikke beregnet til at bruge som slibeskiver. Der sker det, at kanten bliver afrundet. Når man så skærer et lige snit og presser lidt for meget, kan skiven med den opnåede kileform sætte sig og derved kan et stykke af kanten springe af. Det sker med en omdrejningshastighed af pr. min og derfor er det meget farligt at anvende maskinen (skiven) forkert. Samtidig kan denne operation med maskinen, som går fast bevirke, at der sker beskadigelse af kron- og spidshjul i vinkelsliberens vinkelhoved. Se andet sted med beskrivelse af de forskellige typer skiver. Kurveskiven er f.eks. 125 mm med sediment på en del af siden. Dette sætter den i stand til at lave en krum skæring med en ret snæver kurvediameter 24

25 Kurveskiven fås i andre størrelser 178 mm 230 mm kurveskive monteret med flange. (Ikke standard) 25

26 Forskellige diamantskiver alle i forskellige prislejer og kvaliteter. Skiven længst til venstre er i overstørrelse (30cm Ø) for en alm. To-hånds-vinkelsliber, men den er rigtig god, hvis man f.eks. skal dele en sten med en vis tykkelse, da man med det samme kan skære snittet i hele dybden. Der findes på markedet et utal af forskellige skiver i forskellige prislejer. Erfaringsmæssigt holder de lidt dyrere skiver længst og skærer også bedst. 2 stk 230mm skiver monteret med flange. Skive mm - med sediment på siden for planslibning også monteret med flange til planslibning. 26

27 Eksempel på anvendelse af 230mm skæreskive med flange til at afrette eller plane en overflade, som tidligere var groft spidshugget. Her er maskinens beskyttelseskappe fjernet for at kunne komme ned i emnet. Sikkerhed: Brug sikkerhedsbriller - høreværn handsker, åndedrætsværn, sikkerhedssko og forklæde. Maskinen skal være forsynet med beskyttelseskærm. Dog kan det være nødvendigt at undlade beskyttelsesskærm ved skæring med skiver monteret med flange. Diamant eller carborundum til afretning og polering af stenen Hvad skal man vælge at bruge til poleringsarbejdet? Skal det være diamantskiver eller carborundum og sandpapir? Sandpapir ved man jo hvad er! Ja, og jo, det gør man vel, men prøv engang at lade en diamant-polerskive tage fat. Man bliver noget overrasket over, hvor godt sådan en skive kan tage fat i granitoverfladen. Man kan ikke umiddelbart se diamanterne i skiven undtagen ved de grove typer korn 50 eller 60. Her er diamant indlejret i det materiale, som polerskiven er fremstillet af. Der findes som beskrevet i andre afsnit både diamantskiver til tørslibning (hybrid) og til vådslibning. 27

28 Hybrid tør eller vådpolering Der er valgfrihed, men hvis du vil have noget som holder længe og som helt sikkert virker effektivt skal du vælge diamant. Diamant kan fås i forskellige varianter med større eller mindre indhold af diamant støv eller sediment. Man kan se på en skive med "knopper" om den er fremstillet af den ene eller anden type materiale. Diamanterne glinser i lyset selv om det er indlejret i noget der ligner gummi mens carborundum oftest er sort med lidt skinnende nister imellem. vådpolerskiver en ny og resten brugte Diamantskiver kan fås som opbygget med keramik eller keramisk materiale, som er fleksibelt eller med noget som virker gummiagtigt og som er en art harpiksmateriale. Endelig kan diamanter være indlejret i metal. Bemærk på indpakningen hvilken hastighed diamantskiven må køre med, især hvis den er til tørslibning!. Bemærk at man kun kan gå "opad" i gradation - altså fra 0 og opad til i gradation. Hvis man går den anden vej, er resultatet mærkbart - men mest på pengepungen. Skiven bliver i så fald slidt lige med det samme og alt for hurtigt. Det er også vigtigt kun at gå et trin ad gangen mellem gradationerne. Der er forskellige farvedkodninger afhængig af producenten. De europæiske producenter følger samme skala mens skiver fremstillet i f.eks. Korea følger en anden farveskala og dermed kodning i forhold til gradation. Det kan virke noget forvirrende, men desværre er der ikke nogen ensartet norm. Følg faveskalaerne som følger med uden på pakningen. Læg skiverne op så du tager dem i rækkefølge. Hvis du har en væg inden for rækkevidde kan det være praktisk at hænge skiverne op på et søm - et for hver farve. Det kan også være en fordel at have en bagskive til hver gradation, så man ikke skal trække skiven af bagskiven ved hvert skift. 28

29 farvekode til Speedline polerskiver. Hvis du bruger Speedline Polerskiver, som er velafprøvede og bestemt anbefalelsesværdige så er rækkefølgen grå - grøn - sort - rød - gul - hvid - blå - orange - brun. Det samme gælder for de nyere Hybridskiver, som kan bruges både i våd og tør tilstand. Skiverne er hæftet til bagskiven med velcro. Det bliver slidt med tiden og det kan somme tider være lidt usikkert at få skiven til at centrere om hullet i midten, hvis du bruger en vandsliber. Imidlertid er der på de nyere hybridskiver monteret centerstyr (se foto neden for), som så passer ned i bagskivens hul i midten. Hvis bagskivens hul er for lille må du bore det op så det passer. Der er kommet en ny type polerskiver, som er forsynet med en forhøjning i midten et centerstyr - og som tager fat i det hul, som er på bagskiven, der holder polerskiven. Det kan så være praktisk at have flere bagskiver så du kan skifte mellem de enkelte gradationer blot ved et hurtigt "klik". Der findes nogle bagskiver med magnetlås, som er meget hurtige at tage på og af. Andre typer findes med en "sneglelås" som giver samme lette af- og påmontering. Bagskiverne fylder noget og hvis man har brug for at kunne komme ind i små kroge og steder, hvor der er kun lidt plads kan det måske godt være svært at have plads til en bagskive af de lidt tykkere. Hvis det kniber rigtig meget med pladsen til at både bagskive og maskine kan være på stedet og det skal være her og nu på et meget lille sted kan du bruge skiven som den er i hånden. Kom vand på med hyppige mellemrum og den sliber ganske udmærket. Det tager tid, men det virker. Vådpolering er en proces, hvor vandet sprøjter omkring maskinen, som anvendes. Det er derfor en stor fordel at anvende en heldækkende regnfrakke eventuelt som forklæde med ærmer. Et sådant er hellangt og dækker hele kroppen op til halsen og ud over begge arme. Man kan meget hurtigt få 29

30 forklædet på og af og det er tilstrækkeligt at iføre sig gummistøvler og langærmede handsker for at undgå at blive våd. Se særskilt emne om polering. Sikkerhed Høreværn, briller, forklæde som tåler vand, handsker evt. lange, så du holder ærmerne tørre ved vådpolering. Flange til skæreskive Er en hjælpeforsanstaltning til at få skæreskiven til at være helt glat med sin egen yderside, hvorved skiven kan skære helt plant i stenen med afmonteret sikkerhedsskærm. Flangen bevirker at en lille skive kan skære over et stort areal, nærmest som en plansliber, der skærer med kanten. Flanger fås i flere størrelser til skivestørrelser: mm, 180mm og til 230mm. Flange til lille skæreskive max 125 mm Ø. Flangen skrues med forsænkede skruer fast til skiven ved at skruerne sættes gennem skiven og ind i flangen. På billedet kan du se en flange, som monteres på en 110, 115 eller 125mm skive, så man kan skære helt ind til den modstående side og dermed helt glat med skivens flade. Der findes tilsvarende flanger til de større skiver. Flangen monteres med maskinskruer med fladt hoved og som er undersænkede så de ikke rager frem foran skivens flade. Ved skruemontagen er det nødvendigt at bruge Lock-Tite for at undgå at skruerne og dermed skiven løsner sig. En vildfaren skive kan gøre stor skade, hvis den får frit løb på arbejdspladsen. 30

31 Det kan også lade sig gøre at få monteret flange på en kurveskive. Bed værktøjshandleren om at foretage montagen, så det bliver korrekt udført. Kurveskive med flange Se herunder, hvor flangen, lidt større, er monteret på en 230cm skive: 31

32 Skiven fotograferet i skivens plan hvor flangen ses til venstre. Flangen giver mulighed for at skære helt glat med den vinkelstående stenside. Her er eksempel på en stor vinkelsliber monteret med en skive med flange, hvorved man kan skære helt ind til den modstående stenflade. Mejsler til granit Der findes mange typer mejsler - nogle få skal nævnes: Spidsmejsel til grovhugning og spidshugning Bredmejsel Kantjern Spalt- og ridsmejsel Fladmejsel Mejselstok (som stokhammer) Riffelmejsel (med riller) Tandmejsel (som fin stokhammer) Stokhammer Pellegrini stokker (stor grov stokker) For luftmejsler skal man være opmærksom på forskellene i nakketykkelse. Nogle er koniske og passer kun til bestemte typer lufthamre. Håndmejslen må aldrig komme i klemme eller bruges som brækjern. Så vil hårdmetalplatten knække og mejslen er ubrugelig. Det er den indsatte del - hårdmetalplatten - i mejslen, som er ømfindtlig for forkert anvendelse. 32

33 Fladmejsel med indlagt hårdmetal som spids. Mejslens spids må ikke komme i spænd da spidsen ellers vil knække. Alle håndmejsler afpasses til hammeren og omvendt - efter deres størrelse. Til det fine skrifteller bogstavarbejde. Bruges sammen med en lille hammer. Skriftmejslen skal holdes skarp, da den ellers Skriftmejsel let "smutter" kan fås i under flere bredder arbejdet til og både du rammer hånd og forkert. luftværktøj. Det er også vigtigt at holde mejslen skarp, for at kunne danne de helt lige og glatte flader med skarpe kanter, som bogstaverne består af. Når mejslen er skarp vil den kunne "skære" en helt lige kant, som kanten af et bogstav. Skriftmejslen holdes under arbejdet med de 3 fingre: pege-, lang- og ringfinger og foran lillefingeren med støtte på skaftet af tommelfingeren. Så er der styr på mejslen og den smutter ingen steder. Det er en fordel at anvende en tynd handske. Det at skrive bogstaver findes i særskilt afsnit om skrifthugning. 33

34 Kantjern til det grove, afretning af en kant eller til en meget grov overflade, hvor store stykker skal fjernes. Jernet kan også bruges til at dele en ikke alt for tyk sten. Lille kantjern til små buer og mindre områder Kantjern til at afrette en kant på en sten. Bemærk at hårdmetaldelen er helt blokagtig og lige. Angående vedligeholdelse af mejslen - se under dette emne. Skrå kantjen Sporjern 34

35 Deling foretages ved at hugge i en linie med kantjernet. Bliv ved i den ikke alt for tykke sten, (6-8cm) og den vil efterhånden flække langs med linien. Er dette ikke nok må du igang med at lave huller til kiler langs med delelinien. Bornholmerjern - blev særfremstillet til de bornholmske stenhuggere så de kunne stå på samme side af stenen og foretage kanthugning på begge sider af stenen uden at flytte sig. Trykluftmejsler til det lidt finere arbejde. Trykluftmejsler findes også til meget groft arbejde og hvor der virkelig skal fjernes materiale - f.eks. ved grov stokning. Mejslerne fines i mange udgaver: Spidsmejsel Bredmejsel Stokmejsel Riffelmejsel Stokker - til det grove Mejselstok Trykluftmejsler med skaft 10 mest til skrifthugning. 35

36 Skuriermejsel Anvendes til bløde sten bemærk fortykkelsen på skaftet som viser at der skal bruges fiberkølle. Skuriermejslen er med hårdere kerne end øvrige hårdmetalmejsler. Brug en mejsel som passer i størrelse til det, som du vil hugge af og den type sten du arbejder i. Der findes et meget stort udvalg af forskellige mejsler. Det gælder dog for dem alle, at man skal være yderst forsigtig med lade mejslen komme i spænd eller i klemme. Hårdmetalplatten kan meget nemt knække, hvis den bliver udsat for tryk fra siden!! Et lille Kort stokhammer til lufthåndtag udvalg af mejsler: Kantjern Sporjern (lidt skråtstillet jern) Bredmejsel Spidsmejsel 36

37 Lang stokhammer til lufthåndtaget. Bossierreisen (lille flad spids) Stokker Riffel Tandmejsel til bløde sten marmor og sandsten Skriftmejsel Flækkejern (spaltmejsel) Skurierjen til bløde sandsten o.lign. bruges med fiberkølle Slibning af hårdmetalmejsel foregår på en "grøn" sten eller på en diamantslibeskive. Pas på at mejslen ikke bliver varm. Du skal kunne holde den i hånden uden at brænde dig. Til hugning i den grove overflade skal mejslen ikke være helt skarp. Tag de yderste hejt skarpe hjørnekanter af fladmejslen med slibestenen. Til skrifthugning skal mejslen være skarp. Til skrifthugning anvendes typisk 3 til 10 mm mejsler afhængig af bogstavstørrelsen. 8-10mm mejsler er mest anvendelige til skrift i størrelse 3-3,5 cm høje bogstaver eller større. Her skal mejslen som nævnt være næsten knivskarp. Håndhugning med mejsel for den utrænede. Der er to metoder: en hvor man anvender mejsel og hammer alene, og - en hvor man anvender både vinkelsliber og mejsel. Den sidste metode hvor man først skærer en række snit med vinkelsliberen, er nok den mest anvendte, fordi arbejdet skrider betydeligt hurtigere frem. Med nogen øvelse kan man skære ned til næsten den dybde, som formen skal ende med og derved hurtigt fjerne det overskydende stenmateriale.. Ved den første del af arbejdet er det lettest at anvende en god kraftig spidsmejsel. Den er uafhængig af den retning, som man slår i, men det afslåede stykke flyver i den retning, som spidsen peger. Man kan også anvende en fladmejsel hvis man forinden f.eks. har lavet riller med vinkelsliberen og kan komme til at slå fra siden, så den del, som skal fjenes kan tilgås sideværts fra neden. Slå væk fra dig selv, så splinterne flyver væk fra dig. Mejsel anvendt alene betyder, at man hugger en eller flere render eller hugger ned hvorved der dannes en lille forhøjning som så hugges bort. Sådan bliver man ved indtil man har formet stenen til det ønskede. Mejslen stilles skråt mod stedet som skal fjernes. Et slag med hammeren fjerner det ønskede. Tag mindre stykker ad gangen. Større stykker kræver større værktøj og kraftigere slag. Mejsel og vinkelsliber anvendes som nævnt skiftevis ved, at man først skærer med vinkelsliberen et lodret snit ind i stenen 1-2 cm eller mere. Derefter håndhugning med mejslen skråt mod den skårne rille. Så bliver det ønskede fjernet ned til bunden af snittet. Sådan kan du blive ved indtil alt det ønskede er fjernet. 37