Landsmøde april 2016 Program Skriftlig beretning Regnskab m.m.

Transkript

1 Landsmøde april 2016 Program Skriftlig beretning Regnskab m.m. Landsbrancheklubben for 3F s kommunale og regionale specialarbejdere

2 Indhold Program Program Vel mødt Forretningsorden Ledelse - Landsbrancheklubben - valgt Beretning om Klubbens arbejde - bestyrelse og repræsentantskab Beretning - repræsentantskabet Regnskab for Den Kommunale og Regionale Landsbrancheklub Forslag til budget 2017 uden kontingentforhøjelser og besparelser Forslag til budget 2017 med kontingentforhøjelser og besparelser Lønudvikling Branchekurser Når jeg ser et rødt flag smælde Danmark for folket Bilag - referat landsmødet 24. og 25. april 2015 på Smålandshavet Fredag den 15. april Kl Landsmødet åbnes og David Gibson byder velkommen Vi synger Når jeg ser et rødt flag smælde! 1) David Gibson sikrer, at der vælges dirigenter 2) Dirigenterne overtager landsmødets ledelse Godkendelse af forretningsorden Godkendelse af dagsorden Valg af stemmeudvalget Valg af redaktionsudvalget Oplæsning af eventuelle forslag til udtalelse/pressemeddelelse Kl Frokost Landsmødet genoptages præcis kl ) Landsmødets informations- og beretningsdel Der afholdes 3 indlæg i plenum. Dagens dilemma gruppeopdeling med fælles afrapportering i plenum. Dagens første indlæg i plenum Lokalaftaler v/ David Gibson Dagens andet indlæg i plenum Præsentation af nye spændende uddannelses muligheder v/ Kaj Andersen Kl Kaffe Kl Dagens tredje oplæg i plenum Læse- og stavehjælpemidler v/ Lærke Clausen Formændenes beretning: Repræsentantskab formand Dorthea Jensen aflægger mundtlig beretning Bestyrelsesformand David Gibson aflægger mundtlig beretning Debat om informationsdelen og formændenes beretninger. Landsmødets første dag afsluttes senest kl Kl Kører vi i bus til søerne, hvor vi skal sejle og spise aftens mad ombord. Efter endt sejltur kører vi i busser tilbage til skolen. Der er efterfølgende kammeratligt samvær i skolens kælder. Lørdag den 16. april Kl Morgenmad Kl Landsmødet genoptages Beretnings- og informationsdebat fortsat Debatten med replicering afsluttes, og der stemmes om beretningerne. 4) Regnskab og budget v/ klubbens kasserer 5) Indkomne forslag og valg Evt. indkomne forslag Valg ifølge vedtægterne Mødet afsluttes 2 Der vil være frisksmurte sandwich og vand til hjemturen. 3

3 Forretningsorden Landsmødet vælger to dirigenter. Dirigenterne meddeler talerne ordet i den rækkefølge som begæring herom er fremsat. Begæring om ordet skal ske skriftligt med angivelse af navn og afdeling. Man kan højest få ordet 2 gange til samme sag. Dirigenterne kan stille forslag om en debats afslutning med de indtegnede talere. Dirigenterne kan stille forslag om begrænset taletid. Landsmødet Vel mødt til Landsmøde 2016 Der vil på dette landsmøde være 3 plenumoplæg Første oplæg er ved David Gibson, der vil komme med et oplæg omkring lokaltaler. Vores sønner, døtre og vores børnebørn skal også kunne få et godt job som specialarbejder. Lokalaftaler bliver frem-tidens udviklingsmu ligheder. Hvis specialarbejderne skal have en udvikling, der sikrer ud dannelse, bemanding, ordentlige forhold omkring indslusning af udefrakommende arbejdskraft og fortsat sikre fornuftige arbejdstidsaftaler, skal vi være i stand til at indgå gode gedigne lokalaftaler. Alle elementer skal kunne bruges for at skabe fremtidens specialarbejder og fremtidens arbejdsplads. Andet oplæg er ved Kaj Andersen, der gennemgår et bud på en revideret uddannelsesmetro, herunder udkast til en uddannelsesplan inden for vejdrift/entreprenør i et samarbejde mellem 3F og Kommunalt Entreprenør Forum. En kort gennemgang af Kompetencefonden og de udvidede muligheder i fonden inden for KL s område, samt de nye muligheder i den regio-nale kompetencefond. Tredje indlæg ved Lærke Kamma Clausen - Oplever du misforståelser eller fejl på din arbejdsplads, fordi kollegaerne har svært ved at skrive eller læse arbejdsopgaver, manualer og andre tekster, der er nødvendige i jobbet? I dette oplæg får du konkret viden og værktøjer til at hjælpe kollegaer med læse- og skriveudfordringer, og du får demonstreret apps, der kan gøre hverdagen lettere for personer, der har svært ved at læse og skrive. Der fremlægges hermed også den 12. beretning for Landsbrancheklubben for 3F kommunale og regionale specialarbejdere. De skriftlige beretninger bliver fulgt op af korte supplerende mundtlige beretninger, for at give plads til flere plenum-oplæg og debat om disse. David Gibson Bestyrelsesformand David.gibson@3f.dk Forhandlingssekretær 3F Carsten Olesen Kasserer Cole@vordingborg.dk Region Sjælland Ole Andersen Bestyrelsesmedlem Laks@stofanet.dk Region Midtjylland Bo Holmquist Jonsson Bo.jonsson@3f.dk Region Sjælland Johnny Møller Jensen jmj@esbjergkommune.dk Region Syddanmark Henning Jørgensen Billagskontrollant walde@webspeed.dk Henrik Gadegaard Bestyrelsesnæstformand hga@rudersdal.dk Region Hovedstaden Hans P. Eriksen hpee@kolding.dk Bestyrelsesmedlem Region Syddanmark Lydia Callesen lydia.callesen@3f.dk Djursland Brian Bendtsen Brian.bendtsen@randers.dk Region Midtjylland Ole Ranum olrs@frederikshavn.dk Region Nordjylland Steen Boye Jensen Bilagskontrollant Sten.boye@3f.dk Dorthea Jensen Repræsentantskabsformand Dothea.jensen@ dk Region Nordjylland Kim Martin Hansen kimh@gentofte.dk Bestyrelsesmedlem Region Hovedstaden Bo Ejgskov Jensen boej@esbjergkommune.dk Region Syddanmark Claus Pedersen Claus.pedersen@3f.dk Region Nordjylland Erik Vangsgaard erva01@frederiksberg.dk Region Hovedstaden Ledelse - Landsbrancheklubben - valgt 2015 Repræsentantskabet fungerer i samklang med 3F s regionale struktur. Der er foretaget et par udskiftninger i løbet af året. Bestyrelsen består af 7 medlemmer, hvoraf formand og næstformand udpeges af forbundet, 3 af medlemmerne er de til Repræsentantska bet valgte formand, næstformand og kasserer. Der udover vælges to medlemmer efter indstilling fra de regioner, som ikke er repræsenteret ved de førstnævnte medlemmer. 5

4 6 Beretning om Klubbens arbejde - bestyrelse og repræsentantskab Skriftlig beretning v/ David Gibson Formandens skriftlige beretning for 2015 I lighed med de forrige skriftlige beretninger henvises der til klubbens webside, hvor medlemmerne kan se samtlige ledelsens referater for den indeværende periode. Et nærstudie af disse giver et godt billede af, hvad vi har beskæftiget os med. I den skriftlige beretning forsøger vi at tage nogle af de em ner/opgaver op, som har betydning for vores fælles overenskomstom råde og klub. Udbud og udlicitering Vi har i beretningsperioden mistet flere kommunale arbejdspladser til konkurrenterne i den private sektor. Det skyldes bl.a.: Der dumpes på prisen. Private overenskomster, som er baseret på lønfremmende lønsystemer, egner sig ikke til drift- og vedligeholdelsesopgaver, som vi har med at gøre. Derfor er de billigere. Der betales med udgangspunkt i minimalløn. Ren ideologi. Vi har ikke fanget signaler om udbud i tide. Vi har ikke brugt gruppens pjece Vejledning om udbud og udlicitering varenummer Pjecen er yderst relevant og forklarer trinvis, hvordan man agerer før og under udbuddet samt hvordan man laver en kontrolopfølgning efter endt udbudsrunde. I perioden har vi bedt vores regionsudvalg om at forsøge at samle op på konsekvenserne efter et udbud. Det kræver et samarbejde med den lokale afdeling, således at vi kan se, hvor mange er fortsat ansat efter 1 år, hvordan er løn og arbejdsvilkår for nyansatte, hvordan ser det samlede antal ud? Her vil det være nødvendigt, at den privat del af afdelingen giver klubbens T/R disse oplysninger. Klubben anser det arbejde for værende rigtigt vigtigt. Forskerne fra RUC er i færd med at kortlægge hele udbudsspørgsmålet. Deres forskning viser, at den overordnede besparelse af udlicitering og konkurrenceudsættelse formindskes for hver gang, der gennemføres et udbud. Forbundet har kunnet konstatere, at allerede inden et udbud tvinges igennem har Vej og Park/forsyningen allerede op til 50 % af det samlede budget i private hænder. Der til skal lægges alle omkostningerne til udbudsmateriale samt kontrolforanstaltninger populært kaldet transaktionsomkostninger. Lige netop det aspekt er forskerne i gang med nu. I den nærmeste fremtid vil de kigge på betydningen af konkurrenceudsættelse/ udbud/ privatisering på personalet. Det er klubbens og forbundets opfattelse, at udliciteringen i mange kommuner medfører endnu et minus på de kommunale budgetter. Det sker når en udefrakommende entreprenør importerer arbejdskraft fra andre kommuner til at udføre opgaven, og efterlader en række tidligere ansatte på dagpenge og/eller andre sociale ydelser. Med andre ord gode solide arbejdspladser med gode solide skatteydere erstattes af mere tvivlsomme ansættelsesformer og udefrakommende ansatte. Dette samlede billede af udbud og udlicitering står i stærk kontrast til det billede, som DI og Dansk Byggeri har forsøgt at tegne. Her kan man ifølge Dansk Industri og Dansk Byggeri spare Danmarks underskud i betalingsbalancen, blot man udliciterer samtlige Vej og Park i Danmark. Dette har de 2 organisationer haft travlt med at sende rundt til samtlige kommunalpolitikeres postkasser. Heldigvis har DR2s program Detektor gået DI s beregninger efter i sømmene. Detektor pillede lige så stille DI s beregninger fra hinanden. Og selv KL afviste i programmet, at DI kunne bruge de eksempler, de gjorde. Det ændrede desværre ikke ved, at der stadig mange steder er den opfattelse, at der kan tjenes rigtigt mange penge på at udlicitere. Især i den nuværende regering er det en tyrkertro, at tvunget udlicitering er vejen frem. Til trods for forskernes advarsel, masse af erfaring, bl.a. fra England, om det modsatte, vil regeringen genindføre tvunget udbud. Her er der tale om den rene ideologi. Hvad kan vi gøre hvad har vi gjort? Udbud er oftest et spørgsmål om prisen. Hvis vi skal overleve er det klubbens opfattelse, at vi skal konkurrere på andre elementer end alene prisen: Vi skal arbejde for, at alt offentligt udbud i vores kommune omfattes af arbejdsklausuler, der bl.a. sikrer kontrolforanstaltninger, kædeansvar, stikprøver, dagbøder, opsigelser og bortvisninger af leverandører som sanktionsmuligheder. Vi skal sikre retten til at komme med eget bud, og sikre at der er penge i budgettet til at få udbuddet professionelt udarbejdet. Vi skal løfte vores generelle uddannelsesniveau. Klubben og forbundet er, sammen med KEF i gang med at udarbejde uddannelsesmetroen, som bliver præsenteret på landsmødet i år. Uddannelsesløftet sker ved en hel række af vores arbejdsområder får adgang til et kompetenceløft, og vi sikrer os der ved stor fleksibilitet. KEF s medvirken giver os en velfunderet base til at komme med et uddannelsesindhold, som både vi fra 3F, men også lederne i KEF synes er værdifyldt at have. Men det giver os også mulighed for at stille krav til, at alle som byder på området, skal have det samme uddannelsesniveau! Vi skal selv være bedre til at tage snakken med vores lokale ledere om, hvordan det går i butikken! Med andre ord jævnligt holde mø der om budget, om fremtiden og følge med i den lokale kommunale debat. Det er klubbens opfattelse, at hvis 7

5 8 tillidsrepræsentanterne og lederne snakker mere sammen om, hvordan vi kan holde på vores gode arbejdspladser (og gode overenskomster), vil vi ikke kunne overraskes længere med en pludselig udbudsrunde. Vi skal også være mere OBS. i forhold til MED udvalg. Her skal vi stille op til en debat om udbudspolitikken. Det er klubbens opfattelse, at vi ikke har råd til at miste flere arbejds-pladser til udbud. Vores arbejdspladser kræver meget tungt maskineri, opbevaringspladser, mandskaber og en forholdsvis grundig administration. Hvis arbejdet først er ude på private hænder, bliver det sjældent indliciteret igen. Omprioriteringsbidraget I skreven stund er forbundet klar med en kampagne imod dette monstrum. Både det kommunale selvstyre og vores medlemmer bliver ramt af regeringens seneste påfund omprioriteringsbidraget. Vi synes, at forbundets kampagneplaner er passende. Her vil vores medlemmer i 3F (herunder specialarbejdere) blive fremhævet, så vi ikke går i glemmebogen eller forsvinder i debatten om de varme hænder. Omprioriteringsbidrag er reelt tale om, at man tager med den ene hånd, beholder en ordentlig sjat penge i egen lomme og giver tilbage på specifikt forudbestemte områder med den anden hånd. Der er ingen tvivl om, at den borgerlige regering selv vil prioritere, hvilket område der skal have pengene, uanfægtet om der i den enkelte kommune er behov herfor. Det kaldes for centralisme og ikke selvstyre. At man har udskudt virkningen af besparelsen i et budgetår ændrer ikke en pind! Her er der tale om en løsning, hvor skindet bedrager og ikke bidrager! Det er derfor vigtigt, at forbundet, afdelingerne og vores tillidsrepræsentanter bruger kampagnen til at sætte fokus på 3Fs arbejdspladser. En anden grund til netop at sætte fokus på vejdelen af vores arbejdsområde er, at de over kilometer kommunale vejnet har et behov for akutte forbedringer. Der er her beregnet et efterslæb på 4,9 mia. kr. Det fremgår af en rapport udarbejdet af Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI). Jørgen Pedersen (V) formanden for teknik og miljøudvalget i KL siger selv: Den kommunale virkelighed er, at når vi skal vælge mellem at lægge nyt asfalt eller at bygge en børnehave, så opstår der splittelser i Danmark. Det er klubbens opfattelse, at en betimelig vedligeholdelsesindsats kunne have sparet og kan spare mange milliarder. Infrastrukturen er et af de væsentligste elementer i Danmarks konkurrenceevne. Mange steder er det offentlige transportnet så elendigt, at den eneste måde folk kan komme på arbejde, er med bilen. På et eller andet tidspunkt vil man ikke kunne udsætte reparationer/ renoveringer/nyt anlæg længere. Der vil det vise sig, at jo længere tid man venter, des færre penge kommer der til at være til varme hænder, skattelettelse og andet. Hvis Venstre ønsker at gennemføre deres politik, må det nødvendigvis ske med ansættelse af mange flere 3F kommunalt ansatte vejarbejdere. RTLN specialarbejdere Der har i beretningsperioden været fokus på vores ansatte i regionerne. Klubben skal være bedre til at sikre inddragelse af disse kollegaer. Regionsansatte specialarbejdere findes stort set kun på hospitalerne. Forbundet og klubben har haft fokus på at udvikle faglærte lager- og logistikarbejdere på de nye hospitaler og ufaglært såvel som faglærte chauffører. Hvad angår lager- og logistik måtte der en grænsesag mellem 3F og FOA til, før man besluttede sig for, at 3F har alle faglærte lager- og logistikarbejdere, og at ufaglærte lager- og logistikarbejdere hører til under portøruddannelsen. Det var vi ikke glade for, men det er sådan afgørelsen faldt. Vi opfordrer alle tillidsrepræsentanter såvel som afdelinger til at undersøge, hvorvidt hospitalerne bruger eller skal bruge faglærte logistikarbejdere. I forhold til chaufførerne er det fortsat forbundets opfattelse, at både de ufaglærte som de faglærte chauffører hører til under 3F! I skrivende stund foregår der stadig drøftelser mellem FOA og 3F om dette, og arbejdsgiverne RTLN er inddraget. Vores melding her er klar. For så vidt arbejdet hovedsageligt har karakter af chaufførarbejde, skal det henhøre til 3Fs organisationsområde, ind til der måtte komme en afklaring om det modsatte. Vi må i at fald lægge billetten ind og samtidig kortlægge, hvor mange chaufførjobs der er i regionerne. Uddannelse af tillidsrepræsentanter indenfor vores område Den Offentlige Gruppe kører en række brancheorienterede kurser. Alle tillidsrepræsentanter opfordres til at kigge dem igennem og fortsat uddanne sig. At være tillidsrepræsentant er en vigtig rolle at have på arbejdspladsen. Det kan til tider være krævende at være tillidsrepræsentant, men det er altid krævende, hvis man vil være med til at påvirke tingene og ikke bare være tilskuer. Det er en god følelse, når man kan mærke, at ens indsats som tillidsrepræsentant bærer frugt. Det er også en god følelse, når man kan hjælpe sine kollegaer. Et af de mange gode kurser er målrettet tillidsrepræsentanten som lokal aftalepartner. Her lærer man bl.a. noget om bisidderrollen, når en kollega er indkaldt til en tjenstlig samtale. Desværre sker det alt for ofte, at kollegaer modtager advarsler, som enten er behæftet med fejl eller er uberettiget. Her er der behov for en rolig tillidsrepræsentant, som hjælper medlemmet igennem, og hvor tillidsrepræsentanten kan være med til at afværge 9

6 10 forkerte påstande eller oplysninger. Derfor en opfordring til alle om at lade sig uddanne som tillidsrepræsentant, og så selv om man er oppe i årene. Lokalaftaler Et af oplæggene til landsmødet er omkring lokalaftaler. Lokalaftaler bliver fremtidens udviklingsmuligheder. Hvis specialarbejderne skal have en udvikling, der sikrer uddannelse, bemanding, ordentlige forhold omkring indslusning af udefrakommende arbejdskraft og fortsat sikre fornuftige arbejdstidsaftaler, skal vi være i stand til at indgå gode gedigne lokalaftaler. Disse skal selvfølgelig ikke underminere overenskomsten, men supplere denne. Klubbens tillidsrepræsentanter arbejder på tværs af hele landet og forsøger at opsamle de gode aftaler, det være aftaler om vinter/sommertid, rådighedsvagt, arbejdstid i det hele taget, afspadsering, vagt- og beredskabsorganisering, kørsel i tjenestevogn, dataudveksling, overvågning, pauser, direkte kørsel ud til arbejdspladsen/stilleplads m.v. Vi skal lave gode aftaler, der sikrer løn- og arbejdsvilkår og arbejdspladsens fortsatte eksistens. Læse- og stavehjælpemidler Klubben og forbundet har længe været obs. på, at en forudsætning for at vore medlemmer kan uddanne sig er, at de bliver understøttet i læsning og stavning. Vi siger ofte til hinanden, at det var ikke de bedste skoler vi gik i, eller den bedste skolegang, vi deltog i. Derfor har vi til landsmødet inddraget Lærke Clausen til at folde de nyeste muligheder ud for os. Det er også lykkedes forbundet igennem Forhandlingsfællesskabet/KL regi at få gennemført et projekt i FREMFÆRD, hvor man afdækker brugen af nye teknologiske hjælpemidler i forhold til læse- og staveopgaver. Her er det bl.a. aftalt, at vi skal se hvordan man ved hjælp af smartphones kan viderebringe oplysninger til og fra borgerne/sjakket/ledelsen/administrationen. Det burde hjælpe med til at nedsætte bureaukratiet i vores arbejdsgang. Det gør os også mere selvstændige, fordi vi vil både kunne beskrive og dokumentere en opgave før og efter den er udført, og sende dokumentationen videre. Forsyningsområdet Forsyningsområdet har længe været præget af, at Dansk Industri æder sig ind på vores overenskomstområde. Det sker både igennem fusion mellem eksisterende forsyningsvirksomheder, som har en overenskomst med DI, eller ved at et forsyningsselskab melder sig direkte ind i DI. Det er klubbens påstand, at industriens overenskomster ikke egner sig til de drifts- og vedligeholdelsesopgaver, som diverse forsyningsgrene har. DI s overenskomster er ganske glimrende på de fabrikker eller arbejdspladser, hvor der kan tjenes et overskud. Det er derfor, det er et såkaldt minimallønsområde, man forhandler op til den faktiske løn lokalt efter hvordan det går selskabet. På vores forsyningsvirksomheder er man styret enten ved stærk prisstyring eller ved lov, således at disse virksomheder ikke kan tjene et overskud. Det er at stikke medlemmerne blår i øjnene, hvis man mener, at det lønsystem egner sig til et område, hvor drift og forsyningssikkerhed skulle være i højsæde. Det seneste nye er, at regeringen ønsker yderligere effektiviseringskrav inden for vandsektoren ud over de 3,3 mia. kr., som blev aftalt med vækstpakken i sommeren Vores forsyningsselskaber har dermed fået en klods om benene, som vil gøre det totalt umuligt for disse at honorere et hvilken som helst lønfremmende lønsystem. Vi har derfor stor interesse i at samle forsyningsbranchen og gøre den stærkere i klubbens regi. Det er uhyre vigtigt, at vi ikke lader vores tillidsrepræsentanter i stikken. Klubben vil lave en særlig indsats for at sikre møder/informationer, der vil komme disse kollegaer til gavn. 3-parts-aftalen Under meget medieopmærksomhed blev der indgået en 3-parts-aftale om integrationen af flygtninge, som den første af forhåbentligt flere aftaler. Set med klubbens øjne er aftalen langt fra optimal. Igennem den såkaldte IGU aftale skal der være en tidsbegrænset adgang for flygtninge på op til 24 måneder til at arbejde på en løn langt under overenskomsten. Hensigten er dog, at det skal være som en uddannelsesaftale, som skal virke som et supplement til virksomhedspraktik, løntilskud og opkvalificering. IGU forløbet aftales direkte mellem arbejdspladsen og den enkelte. Arbejdspladserne, der vil gøre brug af IGU, er dog forpligtet til at høre medarbejderne efter de regler, der gælder i samarbejdsaftalen, anden kollektiv aftale eller lov om information og høring. Vi er nødt til at indrømme, at det på vores område medvirker til en løn på omkring 50 kr. i timen. Det gælder også, når de er i skole, og når de lærer sproget. IGU er i øvrigt omfattet af den relevante kollektive overenskomst, for så vidt angår arbejdstid, genebetaling, opsigelsesvarsel m.v. Målgruppen for IGU er personer mellem 18 og 40 år under integrationsloven. Den Offentlige Gruppe vil lave en pakke til afdelinger og tillidsrepræsentanter, når vi har mere styr på, hvordan det her iværksættes. Vi mener bestemt ikke, at der alene skal fokuseres på IGU modellen, men at vi i stedet for bruger den brede vifte af aftaler og ansættelsesmuligheder, vi allerede har i vores områder for at indsluse alle i en takt, hvor arbejdspladsen kan klare det!! Her er det vigtigt at påpege, at hvis politikerne vil gøre arbejdspladsen og medlemmerne villige til at tage ekstra udefrakommende ind, skal man samtidig gøre arbejdspladsen og medlemmerne trygge. Og her skal der normeringsaftaler og udbudsfrizoner til. Tilbage står den angst, som mange 3F er har om, hvorvidt den her intensive indslusning af mange tusinde flygtninge (rigtigt mange her af unge mænd), kan have på både lønniveauet og beskæftigelse for de i forvejen her boende danskere, såvel som indvandrere. 3F og resten af den danske fagbevægelse har modtaget kritik for at indgå 3 parts afta len. Det er som sådan fair nok, men det er altid interessant at overveje alternativet. I de lande, hvor der er et uorganiseret og ikke reguleret arbejdsmarked, har den ulykkelige flygtningestrøm medført en totalt ukontrolleret løndumping. I Jordan, Egypten og andre nærliggende lande til Syrien har det haft 11

7 katastrofale følger for den ufaglærte arbejdskraft. Her er der ikke nogen styret indgang til arbejdsmarkedet, her er der ikke noget krav om medindflydelse, og her er der ingen mulighed for at få misbrug behandlet. Her er der bare opstået et sortbørsmarked for billig arbejdskraft. Så alternativet til at 3F m.fl. ikke havde indgået en aftale, ville være et tilsvarende ureguleret og ukontrolleret arbejdsmarked, hvor flygtninge tilbyder sig på den laveste fællesnævner og timeløn. For kommunale og regionale specialarbejdere vil der måske være en mulighed for at anvende indslusning af både flygtninge, men også det almindelige ledige arbejdsmarked til en aftalemulighed, hvor vi kan gøre vores solidaritet til et plus. Her tænker vi på at gøre det sociale ansvar samt de øvrige uddannelsesmæssige krav til noget, som også kan kræves nedfældet i et udbudsmateriale. Det private arbejdsmarked er ikke just kendt for sine evner til at indsluse ude fra kommende ind i arbejdsmarkedet. Men det har vi gjort i årevis. Ud over at den aktivitet kan indgå i udbudskriterier, vil den også kunne bringe os tættere på politikernes opmærksomhed, når de står tilbage med et problem omkring indslusning, og ikke har ret mange andre at gå til end os. Husk overenskomsten! Vores overenskomst indeholder bestemmelser omkring holdledere og instruktører, disse på en pæn grundløn, som netop er beregnet til brug, når vores medlemmer skal stå for ansvaret for indslusning af ledige/flygtninge. Afslutning Denne skriftlige beretning er langt fra helt dækkende i forhold til de opgaver og udfordringer, klubben har oplevet i beretningsperioden. Der er udvalgt de punkter, som jeg og bestyrelsen synes har haft den største relevans. Jeg vil benytte den mundtlige beretning til at takke Dorthea, men det skal dog allerede i den skriftlige siges, at det har været en fornøjelse at arbejde sammen med Dorthea, som formand for repræsentantskabet. Det samme gælder for hele klubbens ledelse. Det er vores fornemmelse, at klubben - udfordringer til trods er kommet i en stabil målrettet udvikling, som jeg håber, at landsmødet vil støtte op omkring. Derfor tak til alle og især til vores samarbejdspartnere i de andre klubber, afdelinger og alle jer ude på arbejdspladserne. I håb om at vi må få et godt landsmøde David Gibson Beretning - repræsentantskabet Skriftlig beretning v/dorthea Jensen Så fik vi en blå regering og dermed en blå finanslov, som ikke har gjort vores liv lettere, men det lovede de os heller ikke. Tænk bare på deres nyeste opfindelse OMPRIORITERINGSBIDRAG. Bidrag er normalt noget man får, men nej, her er det noget man tager, og så får man måske lidt tilbage. Det er dog regeringen, der bestemmer, hvor pengene kommer tilbage til, så de penge, der er sparet på vores område, kommer sandsynligvis ikke tilbage til vores område. Igen en besparelse som kommer oven i dem, vi kender Udliciteringer osv. Og den skjulte besparelse/fortrængning - naturlig afgang vi fyrer ikke, det sker ved naturlig afgang, men vore kollegaer forsvinder og bliver erstattet af folk i diverse former for tilskudsjob, som er pålagt kommunerne. Vi er en gruppe, der bliver mindre og mindre, og derfor er det vigtigt, at vi som landsklub er der for at styrke netværket mellem den enkelte Tillidsrepræsentant Regionsklubber Forbundet. Det er derfor vigtigt, at vi bliver ved med at kæmpe for vore kolle gaers job og for ordentlige vilkår, også for dem som er sendt ud i diverse ordninger. Der er andre ting, som bør nævnes: OK 15 som kom ud med et resultat, som skulle kunne sikre vores realløn i den 3-årige periode. Sundhedsordning gennem Pension Danmark som kan hjælpe med at mildne slitagen, men ikke fjerne den. Der er mange flere udfordringer, og dermed kan vi se vigtigheden af, at vi er med alle de steder, hvor vi kan bidrage med vores viden og kampgejst. Rep.formand Dorthea Jensen 12 13

8 Regnskab for Den Kommunale og Regionale Landsbrancheklub 2015 Forslag til budget 2017 uden kontingentforhø jelser og besparelser Regnskab for perioden Indtægter: Indtægter: Kontingent ,00 Renter ,49 Indtægter i alt ,49 Kontingent for 5500 medlemmer á kr Diverse indtægter Renter Indtægter i alt Udgifter: Bestyrelsesmøder m.m ,64 Udvalgsarbejde ,00 Landsmøde ,00 Administration ,60 Andre møder ,40 Gaver og repræsentation ,00 Fagligt arbejde i regionerne ,00 Udgifter i alt ,64 Resultat ,15 Balance Passiver Aktiver Indestående bank ,74 Egenkapital primo ,89 Årets resultat ,15 Balance , ,74 Note: Egenkapital primo er bankindestående pr plus kasse og frimærker Regnskabet er underskrevet af kasserer og revisorer Kasserer: Carsten Olesen Udgifter: Ledelsesmøder Udvalgsarbejde Landsmødet Administration Regionerne inkl. Fællesmødet Gaver og repræsentation Udgifter i alt Årets resultat Forslag til budget 2017 med kontingentforhøjelser og besparelser Indtægter: Kontingent for 5500 medlemmer á kr Diverse indtægter Renter Indtægter i alt Udgifter: Ledelsesmøder Udvalgsarbejde Landsmødet Administration Regionerne inkl. Fællesmødet Gaver og repræsentation Udgifter i alt Årets resultat Revideret: 16/ Henning Jørgensen Sten Boye Nielsen 15

9 Lønudvikling Index: 2007 = Lønudvikling Specialarbejdere mv., kommuner ,38 109,56 112,69 112,93 116,10 117,06 117,73 121,55 Specialarbejdere mv., kommuner Specialarbejdere mv., Regioner ,93 110,01 109,01 109,90 111,57 110,81 112,47 118,86 Specialarbejdere mv., Regioner Alle ans. Kommuner ,90 110,85 113,83 114,14 117,57 118,48 119,78 123,23 Alle ans. Regioner ,24 110,59 112,43 113,55 113,10 116,52 120,09 122,93 Alle ans. Kommuner Alle ans. Regioner Overenskomstansatte og tjenestemænd Elever indgår ikke Overenskomstansatte og tjenestemænd Elever indgår ikke 16 17

10 Branchekurser 2016 Den Offentlige Gruppe udbyder hvert år en række kurser med fokus på de opgaver og udfordringer tillidsvalgte og fagligt aktive har. Neden for kan du se, hvilke kurser der er på det kommunale/regionale område i Husk det er din afdeling, som skal sørge for, at du bliver korrekt tilmeldt. Ekstraordinært ansatte Den økonomiske krise har ført til stigende ledighed, og det har øget behovet for at aktivere ledige på de kommunale arbejdspladser. Derudover er der indført en række ekstraordinære ansættelsesformer på hele det offentlige område. Derfor står mange arbejdspladser over for at skulle tage stilling til, hvordan, og på hvilke vilkår, der kan ansætte nye medarbejdere på særlige vilkår. Samtidig ændres lovgivningen på området, ofte så det kan være vanskeligt at følge med i hvilke regler der gælder for hvilke grupper. BRANCHEUGEN kommuner og regioner Brancheugen er en anderledes kursusuge både for den erfarne og den lidt mindre erfarne tillids- og arbejdsmiljørepræsentant. Her mødes faglige aktive fra de kommunale og regionale arbejdspladser. Du vil få indsigt i aktuelle emner, der berør dig som ansat i det offentlige. Der vil også være plads til, at du kan beskæftige dig med emner fra netop din branche. Du vil få lejlighed til at møde ledelsen fra den offentlige gruppe og drøfte, hvordan vi kan tackle de fremtidige faglige udfordringer inden for den offentlige sektor. Ugen sammensættes ud fra et overordnet tema med: Fælles oplæg Workshops Undervisning inden for eget overenskomstområde. Debat Alt sammen med udgangspunkt i aktuelle problemer/udfordringer indenfor dit fag og din overenskomst. Målgruppe: Tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter på det kommunale/ regionale område. Tilmeldingsfrist: Uge Dato FIU.nr. Sted Smålandshavet På kurset får du kendskab til: Love og aftaler som bruges i forbindelse med ekstraordinære ansatte. Ansættelser med tilskud, hvad betyder det for arbejdspladsen? Indflydelse på og planlægning af ekstraordinært ansatte på 3Fs arbejdsområder. Tillidsrepræsentantens og den lokale afdelings indflydelsesmuligheder. Aftaler, vejledninger og andre værktøjer til brug for TR og den lokale afdeling. Målgruppe: Tillidsrepræsentanter og afdelingsrepræsentanter/valgte. Tilmeldingsfrist: Uge Dato FIU.nr. Sted Smålandshavet 18 19

11 TR s rolle som lokal aftalepartner, rammer og muligheder Vi arbejder med tillidsrepræsentantens rolle som lokal aftalepartner. Hvad kan man, hvad må man, hvornår er der tavshedspligt og hvor skal man som tillidsrepræsentant passe på? Vi arbejder også med rollen som bisidder for kollega ved bl.a. sygesamtaler, tjenestelige samtaler, aktindsigt m.m. Når jeg ser et rødt flag smælde Tekst af Oskar Hansen Musik af Johs. Madsen Målgruppen: Tillidsrepræsentanter på det offentlige område. Tilmeldingsfrist: Uge Dato FIU.nr. Sted Smålandshavet Vej og Park/materielgården - selskabsdannelse Bliver der rumlet med planer om at omlægge jeres arbejdsplads? Så vil dette kursus give dig redskaber til at håndtere de opgaver der kan være, når arbejdspladsen skifter evt. den kommunale overens komst ud med andre aftaler. Kan vi forbygge en udlicitering? Hvad er det man skal tage højde for når kommunen etablerer større driftscentre, eller udliciterer dele af materialegårdens arbejde? Vi vil arbejde med virksomhedsoverdragelsesloven, den politiske pro ces frem mod beslutningen i byrådet. Hvordan man får en god forhandling til at lykkes. Målgruppen: Tillidsrepræsentanter der arbejder på kommunale arbejdspladser som specialarbejdere og gartnere Tilmeldingsfrist: Uge Dato FIU.nr. Sted Laugesens Have Når jeg ser et rødt flag smælde på en blank og vårfrisk dag, kan jeg høre det sælsomt fortælle om min verden, mit folk og min sag. Og jeg rejser mig trodsigt i vrimlen, mens det kogler af kraft i mit mod, thi det flag, der nu smældende når himlen, er jo rødt som mit brusende blod Jeg har set min fader ranke ryggen op i flagets brus. Jeg har lyttet og hørt hjertet banke i dets stolte, befriende sus. Jeg har elsket dets farve fra lille, da min mor tog mig op på sit skød og fortalte mig manende og stille om en fane så knitrende rød. Jeg har anet slægters striden imod fremtids fjerne mål. Jeg har set trælletoget i tiden blive mænd bag ved kampfanens bål. Jeg har set den i blafrende storme,- jeg har elsket dens flammer i strid, og bag den så jeg arbejdshænder forme verden om til en lysere tid. Det er sliddets slægters fane over fronten vid og bred. Den skal ungdommen ildne og mane, den skal knuse hvert grænsernes led. Den var forrest i fredelig færden, den var forrest i stormklokkens klemt den er fanen, der favner hele verden - i dens folder er fremtiden gemt 20 21

12 Danmark for folket Tekst af Oskar Hansen Musik af Oskar Gyldmark Danmark for folket, det klinger og gror, det er de stærke, de sejrende ord. Hver den, der virker med evne og ånd, og hver og en, der skaber med den barkede hånd, hver den, der ærligt i arbejdets flid vil bygge op den nye dag, den nye folkets tid. Plads for dem alle, plads for alle, der vil Danmark for folket. Danmark for folket - fra hytte og hus, stærkt skal det stige som vårvindens sus, nynne sin sang, hvor maskinerne står, og nynne ud, hvor muldens mænd langs agrene går, synge ved disk og ved pult på kontor og storme ud til havets mænd langs skibes kølvandsspor. Plads for dem alle, plads for alle, der vil Danmark for folket. Danmark for folket - det klinger fra nord, plads for os alle ved samfundets bord. Kamp imod dem, der vil storme og slå de friheds lyse skanser, som vort folk bygger på. Plads for hver tanke, der levende gror, det er vor stærke tone i det store verdenskor. Plads for dem alle, plads for alle, der vil Danmark for folket. I 1934 fremsatte Socialdemokratiet programmet: Danmark for folket, og Oskar Hansen skrev hertil sin sang. Bilag Referat landsmødet 24. og 25. april 2015 på Smålandshavet Åbning af landsmødet v/david Gibson Carsten Leth, KEF. Bred orientering om hvordan vi kan undgå udlicitering. Effektiviser, samarbejd, sig aldrig nej til arbejdsopgaver, sælg ma-terielgården og medarbejderne positivt til politikkere, embeds-mænd, borgere m.fl Landsmødets konstituering Valg af dirigenter Claus Pedersen Kim Martin Hansen Begge valgt Rettidig indkaldelse d cirkulære nr Godkendelse af forretningsorden Godkendt Godkendelse af dagsorden. Godkendt Valg af stemmeudvalg Nordjylland: Midtjylland: Syddanmark: Sjælland: Hovedstaden: Valg af redaktionsudvalg Nordjylland: Midtjylland: Syddanmark: Sjælland: Hovedstaden: Indlæg i plenum. Per Kronborg Bjarne Kehlet Kaj Erik Andersen Poul Erik Olsen Kim Martin Hansen Sten Kaastrup Jørn Wulf Ole Larsen Allan Gildhoff Ole Søborg, formand 22 23

13 Ellen Lykkegaard. Rekruttering/aktivering og integration. Formændenes beretninger: Hvordan får vi plads til alle? Gruppe 1: Hvordan hjælper vi medarbejderen videre? Lave lokalaftaler om hvordan vi behandler ekstraordinære ansatte. Tryghed ved at have ekstra. Politisk, hvordan hjælper vi de aktiverede? Gruppe 2. Før lavede vi det hele selv, nu er de der. Værdighed i jobbene, ordenlige arbejdsforhold. Lovgivning der bestemmer løn. Det kunne være en ny kollega. David Gibson, Bestyrelsen: Henvisning til den skriftlige beretning. Anne Gram: Ingen lønsager, vi bliver nødt til at prøve. Stiller vi ingen krav? Hvis konjunkturerne ændrer sig må vi være mere skarpe. Dorthea, Repræsentantskabet. Henvisning til den skriftlige beretning. Carsten Olesen. Vinter-sommertid, kan man lave nogen fornuftige aftaler? Forsat beretningsdrøftelse og replicering: 24 Gruppe 3. Gruppe 4. Skal vi springe på den vogn? Kommuner snakker fleksibel arbejdstid. Vi kan ikke arbejde lige effektivt på lange arbejdsdage. Vi skal arbejde og holde hele livet. Snak om hjemsendelse. Fredericiamodel, 1 løntrin, ingen vinterhjemsendelse. Overarbejde 1-1? 3hold på genbrugsstation, 3*12 timer, mindre årsnorm. Ingen normeringsaftale. 90 timer ekstra om sommer. 42 timer ugen. David Gibson. Hvordan får vi den politiske debat tilbage på arbejdspladserne, samt dialog med den politiske ledelse? Grp 5. Grp 6. Der skal ikke snakkes politik her. Hvordan agerer vi i det politiske liv? Skraldemænd, København, strejke. Overgik til ekstraordinære ansatte. Nyttejobber til rengøring af biler, lavet om til reelt job. Der skal snakkes politik og løn på arbejdspladsen. Er det en personlig eller en fælles sag. Kommune hvor der var jævnlige møder med politikere. Lokalafdelingen med i kontakten til byrådet. Rejse den politiske på arbejdspladsen, fuldt legal. Dagens avishistorie. Det er et problem, hvis man ikke snakker politik, med kollegaerne. Alt, hvad man snakker om, er politik. Start med arbejdspladsen, så arbejd videre derfra. David: Tak til deltagere for tilbagemelderne fra gruppearbejdet. Hjælp os med at finde emner til fremtidige møder. Vi ved at l slås med de problemstillinger. Der er politik i alt. Tøj, løn, nyttejobbere m.m. Finn Ole, Vestfyn: Forsyningsvirksomhed i Dl. Klæd tillidsfolk på til den omstilling. Samarbejd med andre organisationer. Gør forskellene tydelige. Brug politiske kontakter. Blev på KL-overenskomst. Tak for beretningerne Ole Søborg: Forsyningsvirksomheder. Trussel om Dl-overenskomst. Tiltrædelsesaftaler skal fornyes. Tjenestemænd og andre ansatte, 2 forskellige overenskomster. KL laver ikke deres arbejde, ikke fremme i skoene som Dl. OK-15: vi er blevet for forsigtige, der skal stille krav om mere i løn. Vi har øget produktiviteten så må vi også have ret til lønforøgelse. Valg: Vi må mobilisere kollegaerne for at få dem til at stemme. Problem at få dem til at stemme på en rød regering da den ikke adskiller sig fra de blå. Men alternativet er dog katastrofalt. Stem på et arbejderparti. Caja Bruhn: Privatisering Video: Norwegen Kampagne på arbejdspladserne med indsats-team. www. Fair forhold. Den offentlige sektor betaler sig selv. Politisk overvågning af den offentlige sektor. OK-15: kultur overenskomst. Ny aftale krævet af KL. Frygtligt forløb af OK-forhandlingerne. FOA et problem og usolidarisk. AC presser vores folk ud i kulturhusene. Hvordan får vi landvindinger, nye job? Vi skal have uddannelse. Vi skal være stolte af vores arbejde. 25

14 Steen, Aarhus Rymarken: Forsyningsområderne. Samling i større og større selskaber. Vi bliver tvun-get over i Dl. Ejendomsserviceteknikkerne, vi må samles for at kæmpe mod FOA og re-gionerne. Claus, BJMF: Arbejderregering? Vi må snakke politik på arbejdspladserne, snakke ideo-logier. Hvorfor strammer Soc.dem. udlændingepolitikken. Vi skal lave klubber, og snakke politik. Indkomne forslag og valg: Forslag til udtalelser: Bilag Godkendt Forslag til vedtægtsændringer og redigering: Valg ifølge til vedtægterne: For 2 år: 26 David: Tak for indlæg. Tak for indsatsen på Vestfyn. Problemer i Fåborg forsyning, køre sag. Lav og dyrk netværk på forsyningsområdet. Vær proaktive i proces, hvor der er tanker om overgang til Dl. Husk at rejse lønsager. Evt. resultatløn aftaler. Politiske debatter vigtige på arbejdspladserne. Sammenskrivning af offentlige overenskomster. Flere faglige uddannelser på vores område. Arbejd med det lokalt. Vi laver det møde med Steen som han efterlyste. Vi skal afsløre hvad de borgerlige vil. Denne klub er netværksdannelse. Brug den. Tak for indlæg og landsmødet. Afstemning om beretningerne: Repræsentantskabet: Godkendt. Bestyrelsen: Godkendt. Regnskab og budget: Kasser Carsten Olesen Faldende medlemstal. Varsler kontingentstigning. Efterlyser mailadresser på enkeltmedlemmer. Steen: Medlemsindtægter, iværksæt opsøgende arbejde. TR-opbakning, netværk vigtigt. Ole Søborg: Hvad bruger vi pengene til? Det er 3F s landsbrancheklub. Provokation at vi er indmeldt som 4 gange 2 medlemmer. Vi mener det bør være forbun-det der betaler. Dortea: Vi vil synliggøre, hvad pengene går til. Carsten: Vi vil se på måderne, vi betaler til klubben på. Regnskab: Godkendt Budget: Godkendt Carsten Olesen Kasserer, Sjælland, genopstiller. Valgt Henrik Gadegaard Næstformand, Hovedstaden, opstiller. Valgt. Hans-Peter Eriksen bestyrelsesmedlem, Syddanmark, genopstiller. Valgt. For 1 år: Ole Andersen, bestyrelsesmedlem, Midtjylland, opstiller. Valgt Bilagskontrollant for 2 år Henning Valde Jørgensen, genopstiller. Valgt. David Der mangler underskrifter på FIU- sedlen. Tusind tak for landsmødet. Referent Ordstyrere: Claus Pedersen Henrik Gadegaard. Kim Martin Hansen. 27

15 Landsbrancheklubben for 3F s kommunale og regionale specialarbejdere