BYG OVEN PÅ Designguide. August 2015

Transkript

1 Designguide August 2015

2 LOGO Logoet bygger på idéen om klodser, der kan stables oven på hinanden, ligesom uddannelsesmodulerne for den faglærte. Stencil-typografi er en maskulin reference til traditionelle arbejdsfag, skibsværft, stålværk, militær. Stencil-typografien understøtter samtidig tanken om moduler, der bliver sat sammen til en større helhed. Logo side 2

3 LOGO SOM GEKLODSER Logoet skal forstås som en skalerbar søjle, der kan tilpasses div. formater, hvor logoer fra samarbejdspartnere kan inkorporeres. Således får man en fornemmelse af, at logoet ikke er statisk, men et modul der kan udvides og bygges ovenpå. Logo side 3

4 LOGOVARIANTER Logoet findes i positiv og negativ version. Hvilken variant der bruges, afhænger af baggrunden, som logoet placeres på. Logoet skal altid fremtræde mest muligt kontrastfyldt. Logo side 4

5 LOGOANIMATION Logoet findes som en lille animation, der understøtter budskabet. Logoanimationen kan bruges på den digitale platform. Logo side 5

6 LOGO RESPEKTAFSTAND For at logoet fremstår tydeligt i et givet layout skal der holdes en respektafstand til logoet. Logo med tagline skal altid placeres i nederste højre hjørne af et givent layout. Beskåret logo uden tagline skal placeres øverst i højre side, således, at det holder for- og bagkant med nederste logo. Respektafstanden defineres ved 2 B ers bredde. Logo side 6 Hvor der er behov for flere afsendere, kan samarbejdspartneres logoer inkorporeres. Disse sekundære logoer skal altid placeres mellem de to logoelementer med respektafstand 2xB. Evt. placering af sekundær logo 2xB

7 TYPOGRAFI Primær typografi: For at understøtte identiteten og genkendeligheden bruges typografien LFT Etica. Bruges til overskrifter og kort tekst. Minimum str. på LFT Etica Display - Heavy er 21 pt. Sæt en tæt linjeafstanden, eks. 21 pt. over 23 pt. Brug versaler. Til øvrig tekst og brødtekst bruges LFT Etica - Book. Sekundær typografi: Arial Black bruges som alternativ til LFT Etica Display på de elementer hvor det kan skabe problemer med en special skrift eks. Powerpoint. Arial Black bruges ligeledes til korte overskrifter eller statements. Brug versaler. Arial regular bruges til øvrig tekst og brødtekst. ABCDEFGHIJKL MNOPQRSTUV WXYZÆØÅ LFT Etica Display - Heavy abcdefghijklmnop qrstuvwxyzæøå LFT Etica - Book ABCDEFGHIJKL MNOPQRSTUV WXYZÆØÅ ARIAL Black abcdefghijklmnop qrstuvwxyzæøå ARIAL Regular Typografi side 7

8 TYPOGRAFISK ELEMENT For at understøtte hovedbudskabet og fleksibiliten heri bruges den primære typografi som byggeklodser, der suppleres med ord eller korte sætninger målrettet modtageren. DIT FAG Logotypen bruges som grafisk element f.eks. som vandmærke på Word-skabelon eller breakers i PowerPoint-præsentation. DET DU ER GOD TIL DIT FAG SVENDEBREV Se teksteksempler på side 9. DIT DET DU ER GOD TIL DIT SVENDEBREV MED MED INNOVATION INNOVATION PRODUKT OG PRODUKT OG PRODUKTION PRODUKTION DIT DIN DIN FAG VIRKSOMHEDS VIRKSOMHEDS Typografisk POTENTIALE POTENTIALE element MED MED side 8 INFORMATIONS INFORMATIONS DET TEKNOLOGI DU ER MED TEKNOLOGI GOD TIL INNOVATION DINE DINE PRODUKT OG MEDARBEJDERES MEDARBEJDERE PRODUKTION KOMPETENCER KOMPETENCER MED MED DIN DIT LABORATORIE OG LABORATORIE VIRKSOMHEDS OG SVENDEBREV BIOTKNOLOGI BIOTKNOLOGI POTENTIALE MED INFORMATIONS TEKNOLOGI DINE MEDARBEJDERES KOMPETENCER MED LABORATORIE OG BIOTKNOLOGI

9 TYPOGRAFISK ELEMENT Eksempler på tekster der kan indsættes som typografisk element. generelle evner virksomheden specifikke uddannelser og titler Din faglighed Dit fag Dit håndværk Din viden Dine kompetencer Det du kan Det du har Det du allerede ved Det du er god til Det du er bedst til Din erfaring Dit fundament Dit svendebrev Din kunnen Dit job Din funktion Dine praktiske færdigheder Dine evner Virksomhedens potentiale Virksomhedens markedsmuligheder Arbejdsglæden Din bundlinje Dit produktionsapparat Dine medarbejderes kompetencer akademiretningerne med energiteknologi med innovation, produkt og produktion med laboratorie og bioteknologi med informationsteknologi med hygiejne og rengøring med international transport og logistik med automation og drift som tømrer som elektrikker som smed erhvervsakademierne hos Erhvervsakademiet Lillebælt hos KEA lokationer i Odense i Kolding i København etc. Typografi side 9

10 FARVEUNIVERS Universet er primært monokromt og kontrastfyldt med enkelte stærke kontrast farver. Det sort/hvide univers signalerer maskulinitet, enkelthed og tyngde. Kontrastfarverne orange og grøn er en reference til de signalfarver, man møder på byggepladser og i industrien. Farver side 10 CMYK: 0,0,0,100 RGB: 29,29,27 HEX: # CMYK: 40,0,100,0 CMYK: 0,0,0,0 CMYK: 0,60,100,0 CMYK: 0,0,0,60 RGB: 153,204,0 RGB: 255,255,255 RGB: 255,153,51 RGB: 135,135,135 HEX: 99CC00 HEX: #FFFFFF HEX: FF9933 HEX: #878787

11 BILLEDSTIL Der er oprettet en billedbank, hvor der kan downloades billeder. De er kategoriseret i forhold til de forskellige uddannelsesretninger. Billeder placeres til kant, gerne på hele layout-fladen eller som blokke, der understøtter øvrige layoutelementer. Ved layout, hvor der er behov for større læsbarhed, placeres teksten på en farveflade, Se annonce/artikel skabelon Billedstil side 11

12 SKABELONER Der er udarbejdet forskellige skabeloner til præsentations- og informationsbrug. - Brev-skabelon - Handout-skabelon - Onlinebanner-skabelon - Visitkort-skabelon - PowerPoint-skabelon Skabeloner side 12 Brev Handout Visitkort Onlinebanner PowerPoint

13 BRUG AF HANDOUT-SKABELON Der er udviklet en handout-skabelon, der kan bruges som handout til møder, annoncer og artikler. Overskrifter skrives med versaler. Billeder går til kant og må gerne beskæres. OVERSKRIFT SKRIVES MED VERSALER Skabeloner Byg oven på dit svendebrev med en praktisk uddannelse for faglærte. En akademiuddannelse styrker din faglighed og gør dig endnu bedre til det, du er god til. Og så kan du tage den i moduler, mens du arbejder. Ego vid in derudemus, quid iam, que mor porionverei conloct urnihilla duc ina non tam omniristem quam rem im publiis haed consulares? Opim sperumporum, fatusperte, noctorus? Ilinte, cus, ut ompl. Confec rendumus virtem essigilinum atquo ponsuliam firis? Nem portus condam patus elicae puliis Ad mendiem oculis eris factusqui inum ne cavo, nossicaedo, nem intrumusses castato ubliam, sa L. Ficem ex se facieni rmilica renihi, qua diem aut acrit publine rediciam hostanul huc veriptia? Namponsum ina, C. Fulviri ssilin veriticae am nostanum, urnu ex OVERSKRIFT SKRIVES MED VERSALER Byg oven på dit svendebrev med en praktisk uddannelse for faglærte. En akademiuddannelse styrker din faglighed og gør dig endnu bedre til det, du er god til. Og så kan du tage den i moduler, mens du arbejder. Ego vid in derudemus, quid iam, que mor porionverei conloct urnihilla duc ina non tam omniristem quam rem im publiis haed consulares? Opim sperumporum, fatusperte, noctorus? Ilinte, cus, ut ompl. Confec rendumus virtem essigilinum atquo ponsuliam firis? Nem portus condam patus elicae puliis Ad mendiem oculis eris factusqui inum ne cavo, nossicaedo, nem intrumusses castato ubliam, sa L. Ficem ex se facieni rmilica renihi, qua diem aut acrit publine rediciam hostanul huc veriptia? Namponsum ina, C. Fulviri ssilin veriticae am nostanum, urnu ex side 13 OVERSKRIFT SKRIVES MED VERSALER Byg oven på dit svendebrev med en praktisk uddannelse for faglærte. En akademiuddannelse styrker din faglighed og gør dig endnu bedre til det, du er god til. Og så kan du tage den i moduler, mens du arbejder. Ego vid in derudemus, quid iam, que mor porionverei conloct urnihilla duc ina non tam omniristem quam rem im publiis haed consulares? Opim sperumporum, fatusperte, noctorus? Ilinte, cus, ut ompl. Confec rendumus virtem essigilinum atquo ponsuliam firis? Nem portus condam patus elicae puliis Ad mendiem oculis eris factusqui inum ne cavo, nossicaedo, nem intrumusses castato ubliam, sa L. Ficem ex se facieni rmilica renihi, qua diem aut acrit publine rediciam hostanul huc veriptia? Namponsum ina, C. Fulviri ssilin veriticae am nostanum, urnu ex

14 BRUG AF POWERPOINT-SKABELON Der er udviklet en PowerPoint-skabelon med forskellige typer af sider. - Forsider med billeder - Indhold-/bulletsider - Tekstsider - Billed-/tabelsider Fforside Indhold Billedstil side 14 - Breakersider Overskrifter skrives med versaler. Billeder går til kant og må gerne beskæres. Skift gerne mellem sorte og hvide sider. Det gør præsentationen mere varieret og mindre monoton. Brug billeder og breakerslides til at skabe et varieret flow og luft. Tekst Tekst og foto Breaker

15 7-10 min min min. 30 min. TRYKT MATERIALE Der er udviklet et dialogværktøj med forskellige øvelser og information, der kan hjælpe til at sætte ord på og afklare, hvilke muligheder og barrierer der kan være ved at efteruddanne sig. Samt en guide med introduktion til, hvordan man kan bruge dialogværktøjet. BLIV BEDRE TIL DET DU ER GOD TIL Byg oven på dit svendebrev med en praktisk uddannelse for faglærte. En akademiuddannelse styrker din faglighed og gør dig endnu bedre til det, du er god til. Og så kan du tage den i moduler, mens du arbejder. Se mere på bygovenpå.dk DIT FAG Billedstil Postkortet er et handout, der kan deles ud ved møder. Postkort bygovenpå.dk side 15 FORDELE FOR DEN FAGLÆRTE FORDELE FOR VIRKSOMHEDEN GODE SPØRGSMÅL TIL DEN FAGLÆRTE TIL VIRKSOMHEDEN Du får større forståelse for dit fag, du vil nemmere kunne se helhederne i jobbet og vil typisk kunne håndtere mere komplekse opgaver. Uddannelse skaber nye jobmuligheder. Med ny viden kan du påtage dig nye ansvarsområder på specialist eller ledelsesniveau, f.eks. som teamleder, værkstedsleder, kvalitetsansvarlig eller lagerchef. Uddannelse gør medarbejderen dygtigere. Det giver ny viden og inspiration. Det øger effektiviteten. Det styrker virksomhedens konkurrencekraft. Uddannelse gør medarbejderen i stand til at møde øgede kundekrav. Med nye kompetencer kan medarbejderen løfte nye og mere komplekse opgaver. Det skaber øget kunde tilfredshed. Helt ærligt, så troede jeg det ville være svært for mig at gennemføre. Men der blev jeg klogere. Tror du at de faglige krav til dit arbejde vil ændre sig i løbet af de næste 10 år? Kan du se dig selv i en rolle med større ansvar? Vil du gerne blive fagligt endnu stærkere og kunne løse mere komplekse opgaver, end du gør i dag? Kan du fysisk holde til at udføre dit nuværende arbejde til du bliver 65 år? Vil du gerne have nye udfordringer i dit arbejde? Vil du øge chancerne for at få en lønstigning? Dine spørgsmål: FRA ØST TIL VEST Man tager akademiuddannelsen på et Erhvervsakademi. Der findes 10 Erhvervsakademier rundt om i landet. Adresserne findes på bygovenpå.dk FLEKSIBLE FAGMODULER En akademiuddannelse er typisk delt op i obligatoriske moduler, valgfrie moduler og et afgangsprojekt. Hvert modul afsluttes med en eksamen. Man kan vælge at tage en fuld uddannelse eller nøjes med at tage et eller flere fagmoduler.for at få en fuld akademiuddannelse skal man tage moduler, der svarer til mindst 60 ECTS point. ET TILBUD TIL FAGLÆRTE Akademiuddannelsen er en faglig overbygning på svendebrevet, målrettet faglærte med erfaring. Undevisnigen veksler mellem teori og praksis og uddannelsen er tilrettelagt, så den kan tages på deltid. KORT OG GODT OM INDHOLD, FLEKSIBILITET, FORM OG VARIGHED DET MOTIVERENDE MØDE Ide til disponering af møde med faglærte og virksomhedsrepræsentanter (60 min.) SAMTALEPLADEN 1 Afdæk de barrierer, der holder den faglærte eller 3 virksomhedsrepræsentanten tilbage i forhold til videreuddannelse. Bed vedkommende vælge to-tre emner på samtalepladen. Bed ham bagefter om at prioritere, hvilken barriere der blokerer mest. Du kan hjælpe samtalen på vej ved f.eks. at spørge: Andre er bekymrede for det og det. Er det noget, du kan genkende? Du kan også starte med at vise filmene Fup eller fakta, som ligger på bygovenpå.dk REFLEKSIONSSPØRGSMÅL 2 Refleksion ændrer holdninger. Stil den faglærte 4 og virksomhedsrepræsentanten en række vedkommende spørgsmål, der møder deres bekymringer og barrierer. Er den største bekymring for en faglært de privatøkonomiske konsekvenser af at uddanne sig, kan en relevant refleksion være muligheden for lønstigning og/eller nye jobmuligheder. Du kan finde inspiration til konkrete spørgsmål i materialet. Har du dygtige medarbejdere, som du nødigt vil miste? Har du oplevet ordretab, fordi I ikke havde kompetencer i virksomheden til at løse opgaven? Har I maskiner og teknologi, der ikke udnyttes til fulde, fordi jeres medarbejdere ikke har kompetencerne? Har du overvejet at efteruddanne en medarbejder i stedet for at afskedige ham? Kan du se nye markedsmuligheder for virksomheden, hvis I får ny viden og nye kompetencer? Har du dygtige faglærte medarbejder, du gerne ville give nye muligheder og større ansvar? FAKTA OG FORDELE Mange faglærte og virksomheder mangler konkret viden om gevinsterne ved videreuddannelse. Vi har samlet fakta og fordele i en let overskuelig form i materialet, så du kan levere de klare svar og de gode, overbevisende argumenter..dk På bygovenpå.dk finder du mere uddybende indhold og inspiration. Her er f.eks. en række casefilm med faglærte, der har bygget oven på deres svendebrev, og virksomhedsledere, der fortæller, hvorfor de investerede i uddannelse. Der er også en test, så du sammen med den faglærte eller virksomheden, du taler med, kan identificere præcis, hvilke fagmoduler der er interessante og relevante. ET VÆRKTØJ TIL DIG DER INSPIRERER ANDRE TIL AT VIDEREUDDANNE SIG Dialogværktøj ET VÆRKTØJ TIL DIG, DER INSPIRERER ANDRE TIL AT VIDEREUDDANNE SIG Vi har brug for dygtige faglærte, hvis vi vil bevare produktion i Danmark. Derfor har vi også brug for teknisk og produktionsrettet efteruddannelse. Og for mennesker, der kan formidle fordelene ved at bygge ovenpå. Kort og godt. Du er med til at løfte den opgave. Tak for det. Nogle af de faglærte og virksomhedsrepræsentanter, du møder, vil være forbeholdne. Kan jeg bruge det, jeg lærer til noget? Får jeg tid til familie og fritid? Har vi råd til at investere i uddannelse? Går det ud over driften, når vi mangler en medarbejder? Vi har lavet et materiale, der giver dig ny inspiration og svar på hånden, så du er klædt på til mødet. De værktøjer, du får på uddannelsen, kan du bruge i praksis fra dag et. Du vil formodentligt ret hurtigt opleve at stå i situationer, hvor din nye viden gør dig i stand til at se nye løsninger på praktiske problemstillinger i hverdagen. Nye kompetencer øger jobsikkerheden. Når du bygger oven på din fag lighed, har du mere at tilbyde og bliver mere attraktiv på arbejds pladsen og på arbejdsmarkedet i det hele taget. Det giver en større tryghed i hverdagen. Uddannelsen veksler mellem teori og praksis og er tilpasset faglærte som dig. Typisk tager undervisningen faktisk udgangspunkt i dine egne arbejdsopgaver og udfordringer, så du selv er med til at præge forløbet. GODT AT VIDE SOM FAGLÆRT 1 samtaler med virksomheder og faglærte, der med fordel kan bygge oven på. Materialet du sidder med i hånden er et værktøj til dig, der vejleder i valg af videreuddannelse. Du kan finde svar her på konkrete spørgsmål og problemstillinger, du møder i din hverdag. Og du kan finde inspiration til nye Danmark har brug for dygtige faglærte. Derfor har vi også brug for teknisk og produktionsrettet efteruddannelse. Og for mennesker, der kan formidle fordelene ved at bygge oven på. Kort og godt. HVEM MØDER DU? MERE UDDANNELSE TIL FLERE FAGLÆRTE HVEM KAN TAGE UDDANNELSEN? Faglærte med minimum to års erfaring og alle, der har en gymnasial uddannelse samt to års relevant erhvervserfaring, kan tage en akademiuddannelse. God fornøjelse. Uanset om du er smed, industritekniker, elektriker, laborant eller webintegratør, findes der fagmoduler, der kan gøre dig endnu bedre til det, du allerede er god til. HVOR LANG TID TAGER DET? Du kan tage uddannelsen i det tempo, der passer dig. Vil du have en hel akademiuddannelse, skal den blot være afsluttet inden for seks år. Tager du et eller to fagmoduler i løbet af et halvt år, kan du typisk færdiggøre en hel akademiuddannelse på tre år. Uddannelsen er tilrettelagt, så du kan passe dit job samtidig. Virksomheder er forskellige. Faglærte er forskellige. Derfor er udfordringer, muligheder og behov også forskellige, når det handler om valg af videreuddannelse. Alligevel tyder undersøgelser på, at man kan tale om en række grundtyper, der trods forskelligheden deler en række fællestræk. Det er viden, du kan bruge til at målrette mødet, så samtalen bliver relevant og motiverende for den faglærte eller virksomhedsrepræsentanten. HØJDESPRINGEREN FAGNØRDEN DEN FASTLÅSTE Hvornår kan jeg komme i gang? Hvis jeg ikke får noget med Vi er nogle, der faktisk kun hjem, jeg kan bruge med det kommer her for at tjene samme, så glem det. penge. Har god erfaring med at uddanne sig. Har stor lyst til at udvikle sig. Er interesseret i at tilegne sig ny viden og Materialet er delt i to. kompetencer. 1. En guide du kan bruge i din mødeforberedelse. Vil gerne Her finder tale om du: karrieremuligheder og En præsentation bliver motiveret af typiske ved faglærte udsigten til større og virksomheder. ansvar. Et forslag til disponering af det motiverende Er åben møde. overfor at tale om hele uddannelser. 2. Et dialogværktøj, du kan bruge som samtalestarter i møderne. Her finder du: En samtaleplade, der gør det let at tale om de barrierer, der fylder mest. En række refleksionsspørgsmål. Fakta og fordele ved videreuddannelse. Vi håber, du kan bruge værktøjerne i din hverdag. God fornøjelse. Ser en stolthed i at holde sig fagligt opdateret. Har måske tidligere taget kurser i AMU-regi. Er interesseret i uddannelse, når han ser et konkret behov, som f.eks. at dække en kollegas funktion ved sygdom. Er primært interesseret i fagmoduler. Specialiserede tekniske emner (solceller, robotteknologi etc.) vil vække hans interesse. HVAD KRÆVER DET? Du kan regne med at skulle bruge en to dages hjemmearbejde per undervisningsdag. De fleste fagmoduler kræver ca. otte undervisningsdage. Udover undervisningen er der også eksaminer typisk mundtlige på baggrund af en skriftlig opgave. I starten af uddannelsen drejer det sig om mindre opgaver på et par sider. 3 Uddannelse skaber fornyet arbejdsglæde. Det kan være med til at fastholde dygtige medarbejdere og reducerer derfor behovet for dyre rekrutterings og oplæringsprocesser. Samtidig smitter arbejdsglæden af på de øvrige medarbejdere. VÆRD AT VIDE FOR VIRKSOMHEDEN Ser umiddelbart intet behov for uddannelse. Er primært interesseret i at bygge oven på sit fundament, hvis det kan sikre, at han beholder sit job og kan klare sine opgaver. Vil gerne tale om jobsikkerhed. HVOR LANG TID SKAL JEG UNDVÆRE MIN MEDARBEJDER? Typisk skal en medarbejder bruge ca. otte hele dage på undervisning og en dag til eksamen per fagmodul. Derudover kommer der tid til forberedelse. Nogle fagmoduler afvikles om aftenen. Virksomheden ved på forhånd, hvilke dage med arbejderen er væk. Det gør det nemt at planlægge produktionen. 2 DEN PROAKTIVE VIRKSOMHED Vi er up to date med skolerne og lovgivningen, og vores faglærte kan spørge vores uddannelsesansvarlige om alt. Har formaliseret uddannelsespraksis f.eks. uddannelsesudvalg, -planer og -ansvarlig. Kan sagtens se, at videreuddannelse giver virksomheden nye markedsmuligheder. Er motiveret for videreuddannelse og vil gerne tale om konkrete moduler og muligheder. HVORDAN ER DET FAGLIGE NIVEAU? Akademiuddannelserne hører til det videregående uddannelsessystem, og det faglige niveau er højere end på arbejdsmarkedsuddannelserne. En akademiuddannet medarbejder forventes at kunne håndtere udviklingsorienterede situationer og deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang. DEN REAKTIVE VIRKSOMHED Vi har hverken behov eller råd til at videreuddanne vores medarbejdere lige nu. Har ingen struktur for eller erfaring med at sende medarbejdere på videreuddannelse. Uddannelse kan blive relevant, hvis der opstår et konkret behov. Skal overbevises om, at investering i uddannelse giver muligheder for f.eks. mere agil produktion og at medarbejderen kan påtage sig nye opgaver. Har behov for hjælp til koordinering og tilmelding. Brug for viden om økonomi, og hvordan der kan produktionsplanlægges. HVAD KOSTER DET? Deltagerbetalingen på de enkelte fagmoduler varierer. Både virksomheden og den faglærte kan søge tilskud til dækning af deltagerbetaling og lønomkostninger via flere kompetencefonde og Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU). Guide