Kapitel 3 Det offentlige spildevandsanlæg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 3 Det offentlige spildevandsanlæg"

Transkript

1 Side 21 Spildevandsbekendtgørelsen definerer et offentlig spildevandsanlæg som et anlæg, hvor en eller flere kommunalbestyrelser har ansvaret for anlæggets drift og/eller vedligeholdelse. Undtagen fra denne definition er dog anlæg, der er etableret efter 7 a i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg mv. (spildevandsanlæg i det åbne land, hvor ejendommen har et kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen se afsnit i kapitel 4). Til offentlige spildevandsanlæg henregnes derfor: Hovedkloakanlæg, omfattende renseanlæg, transportledninger og hovedpumpestationer. Detailkloakanlæg, omfattende brønde, bygværker og ledninger incl. stikledninger til de enkelte ejendomsskel. Detailledninger i offentlig areal, der fungerer som ejendommens interne kloaksystem, henregnes ikke som et offentligt anlæg. Sæby Kloakforsyningen varetager alle opgaver vedrørende anlæg, drift og vedligeholdelse af de kommunale spildevandsanlæg i kommunen. Udgifterne hertil finansieres af brugerne, som betaler tilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag i henhold til den gældende betalingsvedtægt for kloakforsyningen. Byrådet vedtager budgetter, bidrag og takster for kloakforsyningen. 3.1 Hovedkloakanlæg Eksisterende struktur af hovedkloakanlæg I Sæby Kommune behandles spildevandet fra kloakforsyningens brugere på 10 renseanlæg. Sæby Renseanlæg er det største anlæg, som behandler ca. 94 % af kommunens spildevand (regnet på baggrund af den organiske belastning). Anlæggene ejes og drives af Sæby Kloakforsyning, dog er Dybvad/Flauenskjold et fælleskommunalt anlæg, som ejes af Sæby og Dronninglund Kloakforsyning i fællesskab. Dronninglund Kloakforsyning forestår driften af dette anlæg. I tabel 3.1 ses en oversigt over renseanlæggene. Sæby Kommune Spildevandsplan D

2 Side 22 Renseanlæg Rensning Anlægstype Dimensionsgivende kapacitet Tilsluttede hovedkloakoplande Sæby MBNDK Aktiv slamanlæg med biologisk fosforfjernelse og kvælstoffjernelse efter recirkulationsprincippet PE Sæby, Sulbæk, Understed, Syvsten/Volstrup, Trafikcenter Sæby Syd, Ørtoft, Stidsholt Ungdomsskole Voerså MB Ringkanalanlæg PE Voerså, Lyngså, Præstbro Hørby MBL Skærvefilter- og laguneanlæg PE Hørby Østervrå MB Skærvefilteranlæg PE Østervrå Brønden MB Ringkanalanlæg 690 PE Brønden Søholt ML Laguneanlæg med nedsivning/fordampning 36 PE Søholt Hørbylund MBS Sandfilteranlæg 60 PE Hørbylund Karup MBS Sandfilteranlæg 45 PE Karup Dybvad- Flauenskjold MBN Aktiv slamanlæg. Anlægget drives af Dronninglund kommune PE Dybvad, Flauenskjold (Dronninglund Kommune) Thorshøj MBL Beluftningstank og laguneanlæg 800 PE Thorshøj, Try M: Mekanisk rensning K: Kemisk rensning B: Biologisk rensning L: Laguneanlæg N: Nitrifikation (omdannelse af ammonium til nitrat) S: Sandfilteranlæg D: Denitrifikation (omdannelse af nitrat til frit kvælstof) Tabel 3.1 Kommunale renseanlæg i Sæby kommune i statussituationen. Den dimensionsgivende kapacitet er angivet i personækvivalenter (PE), hvor 1 PE svarer til spildevandet fra 1 person. Hvert renseanlæg har en udledningstilladelse, hvori Nordjyllands Amt har fastsat krav til udledningen af det rensede spildevand. Renseanlæggene overholder generelt de udledningskrav, som er fastlagt i udledningstilladelserne. Eneste undtagelse er Østervrå Renseanlæg, der grundet kraftig hydraulisk belastning har haft overskridelser af kravene til suspenderet og organisk stof i 1998/1999. Renseanlægget drives nær kapacitetsgrænsen for den organiske belastning, og der er følgelig ingen reservekapacitet. De øvrige mindre renseanlæg i kommunen er generelt karakteriseret ved høje driftsudgifter og lav renseeffekt i forhold til Sæby Renseanlæg. En nærmere beskrivelse af renseanlæggene findes i bilag B. D Sæby Kommune Spildevandsplan

3 Side 23 Dybvad/Flauenskjold renseanlæg er som tidligere nævnt et fælleskommunalt anlæg, som ejes af Sæby og Dronninglund Kloakforsyning i fællesskab. Dronninglund Kloakforsyning har opsagt aftalen om anlægget med virkning fra d. 1. juni Sæby Kloakforsyning vil herefter skulle drive anlægget alene Hovedkloakdispositioner Foranlediget af de høje driftsudgifter herunder de lovbundne afgifter på spildevand og slam på de små renseanlæg samt forestående investeringer i Østervrå Renseanlæg har kommunen fået foretaget en analyse af alternative strukturer af hovedkloakanlæggene. Analysen er udarbejdet af det rådgivende ingeniørfirma Niras og afrapporteret i Sæby Kommune Hovedkloakdispositioner Centraliseringsundersøgelse - Opdateret udgave -28. januar Centraliseringsundersøgelsen gennemgår økonomien ved hhv. en fastholdelse af den nuværende lokale spildevandsrensning på de små anlæg og en centralisering af spildevandsrensningen til Sæby Renseanlæg (nedlægning af Østervrå, Thorshøj, Hørby, Voerså og Dybvad/Flauenskjold Renseanlæg). Centraliseringen sker ved etableringen af transportledninger, hvorigennem spildevandet pumpes fra de berørte små renseanlæg til Sæby Renseanlæg. Centraliseringsundersøgelsen viser, at en centralisering af spildevandsrensningen er klart mere økonomisk fordelagtig frem for opretholdelse af den lokale spildevandsrensning. Centraliseringen vil reducere de årlige driftsudgifter væsentligt, og samtidigt erstattes fremtidige investeringer i renovering af gamle renseanlæg med nyanlæg af transportledninger, som har betydelig længere levetid. Foruden de direkte økonomiske og driftsmæssige fordele ved centraliseringen, er der følgende fordele herved: Mulighed for en direkte tilslutning af et stort antal enkeltejendomme i det åbne land til de planlagte transportledninger. Mulighed for tilslutning af et evt. nyt kloakopland i sommerhusområdet ved Lyngså til den planlagte transportledning fra Lyngså til Sæby Renseanlæg. I området er der i dag forureningsproblemer samt problemer med overholdelse af miljølovgivningens krav til et nedsivningsanlægs afstand til grundvandet. Mulighed for tilslutning af et nyt kloakopland omfattende Badskær til den planlagte transportledning mellem Dybvad og Sæby Renseanlæg. I området er der i dag forureningsproblemer, og der skal derfor ske en forbedret spildevandsrensning iflg. Regionplantillæg nr. 58 om spildevandsrensning i det åbne land (se kapitel 4). Højtmålsatte vandløb friholdes for belastningen fra de små renseanlæg, hvilket vil betyde en bedre vandløbskvalitet. Centraliseringsløsningen er den mest fremtidssikre med hensyn til fremtidige krav til udløbskvalitet, recipientkvalitet, bortskaffelse af spildevandsslam mv. Sæby Kommune ønsker på sigt at samle spildevandsrensningen på Sæby Renseanlæg. Det planlægges, at de 4 renseanlæg i hhv. Østervrå, Thorshøj, Hørby og Dybvad/Flauenskjold nedlægges i planperioden, og spildevandet skal transporteres til Sæby Renseanlæg. I perspektivperioden foretages en vurdering af, om Voerså Renseanlæg skal nedlægges, og spildevandet skal transporteres til Sæby Renseanlæg. Nedlægningen afhænger af, om Sæby Renseanlæg har kapacitet til den ekstra belastning. På tegning nr. 1 er den valgte struktur for hovedkloakanlæggene illustreret. Sæby Kommune Spildevandsplan D

4 Side 24 Efter centraliseringen vil der findes følgende renseanlæg i Sæby Kommune: Sæby, Karup, Hørbylund, Søholt, Brønden og evt. Voerså. Centraliseringen påregnes udført efter følgende tids- og økonomiplan: Aktivitet / År Plan Perspektiv I alt Transportledning fra Sæby Renseanlæg til Hørby incl. tilslutning af Syvsten, Ørtoft/Stidsholt Ungdomsskole og Hørby Transportledning fra Hørby til Østervrå incl. tilslutning af Thorshøj, Try og Østervrå Transportledning fra Syvsten til Dybvad incl. tilslutning af Dybvad og Badskær Evt. transportledning fra Sæby Renseanlæg til Lyngså incl. tilslutning af Voerså og Lyngså Tabel 3.2 Tids- og økonomiplan for centraliseringen af spildevandsrensningen. Priser er angivet i 1000 kr. excl. moms Anlægsinvesteringer på renseanlæggene Det påregnes, at renseanlæggene, der skal nedlægges i forbindelse med centraliseringen af spildevandsrensningen, drives videre uden større anlægsinvesteringer, indtil de skal nedlægges. For Dybvad/Flauenskjold renseanlæg gælder, at Sæby Kommune må drive anlægget alene fra d. 1. juni 2002 til år 2004, hvor anlægget påregnes nedlagt. På renseanlæggene, der ikke nedlægges i forbindelse med centraliseringen af spildevandsrensningen, er behovene for anlægsinvesteringer i plan- og perspektivperioderne vurderet. På Karup, Hørbylund, Søholt og Brønden er det vurderet, at der ikke er behov for større anlægsinvesteringer. På Sæby Renseanlæg sker der som følge af centraliseringen af spildevandsrensningen en forøgelse af belastningen. Herudover planlægger Danish Crown en produktionsstigning på Sæby Slagteri. Produktionen planlægges udvidet fra til ca ugentlige slagtninger. Da disse ekstra belastninger betyder, at den samlede belastning på Sæby Renseanlæg nærmer sig anlæggets dimensionsgivende kapacitet, har det rådgivende ingeniørfirma Niras vurderet behovet for anlægsinvesteringer. Som en foreløbig vurdering forventes det, at anlæggets iltningskapacitet skal øges, og driften skal optimeres, for at den nødvendige spildevandsrensning kan gennemføres. Herudover skal anlæggets slamafvandings- og slamlagerkapaciteten forøges (se afsnit 3.6). D Sæby Kommune Spildevandsplan

5 Side 25 Investeringerne i en forbedret spildevandsrensning på Sæby Renseanlæg planlægges udført efter følgende tids og økonomiplan: Aktivitet / År Plan Perspektiv I alt Driftsoptimering Øget iltningskapacitet Tabel 3.3 Tids- og økonomiplan for investeringerne i en forbedret spildevandsrensning på Sæby Renseanlæg. Beløbene er angivet i 1000 kr. excl. moms. Danish Crown ønsker, at forøgelsen af produktionen på Sæby Slagteri påbegyndes april/maj år Udgifterne til de nødvendige anlægsinvesteringer i forbindelse hermed, er derfor påført i år Der pågår i øjeblikket en dialog mellem Danish Crown, Nordjyllands Amt og Sæby Kommune, hvor en fælles tidsplan for produktionsforøgelsen bliver fastlagt. På Voerså Renseanlæg skal der foretages en kapacitetsudvidelse, såfremt ferieområdet Madsgårdens Jorde ønskes udbygget, og spildevandet skal renses på Voerså Renseanlæg. Da en nedlægning af Voerså Renseanlæg skal vurderes i perspektivperioden, vil problemstillingen vedr. Madsgårdens Jorde indgå i denne vurdering. Der er således ikke indregnet nogen anlægsinvesteringer på Voerså Renseanlæg. 3.2 Detailkloakanlæg - Kloakoplande I Sæby Kommune findes 20 eksisterende og 1 planlagt hovedkloakopland. Et hovedkloakopland omfatter et samlet kloakeret område - normalt et byområde. Hovedkloakoplandene er inddelt i mindre kloakoplande afhængig af bl.a. oplandenes kloakeringsprincip. Ejendomme indenfor grænsen til et kloakopland har såvel pligt som ret til at aflede spildevand til kloakanlægget, når der er ført stikledning frem til grundgrænsen. På tegning nr er afgrænsningen af de enkelte kloakoplande illustreret, og i bilag C er kloakoplandene beskrevet nærmere Kloakeringsprincip I Sæby Kommune er 3 forskellige kloakeringsprincipper anvendt: fælleskloakering, separatkloakering og spildevandskloakering. Fælleskloakeringen er karakteriseret ved, at spildevand og regnvand afledes i den samme ledning. Af kapacitetsmæssige grunde må der passende steder etableres overløb, hvorfra der under regn kan udledes en blanding af regn- og spildevand til en recipient. Ved separatkloakering afledes regn- og spildevand i hver sin ledning. Regnvandet kan ved dette kloakeringsprincip udledes til en recipient uden at skulle behandles på et renseanlæg. Spildevandskloakeringen er karakteriseret ved, at der kun afledes spildevand, idet den enkelte ejendom selv forestår afledningen af regnvand Kloakoplande i status, plan og perspektiv Kloakoplandene i statussituationen udgør de eksisterende kloakerede områder i kommunen. Kloakoplandene er inddelt således, at alle ejendommene i et opland er kloakeret efter samme princip. Et kloakopland har ligeledes samme udløb, således at alle ejendomme i et separatkloake- Sæby Kommune Spildevandsplan D

6 Side 26 ret opland udleder regnvand til det samme udløb, og alle ejendomme i et fælleskloakeret opland afleder regn- og spildevand til det samme overløb. I plansituationen er det valgt at medtage en række nye kloakoplande. De nye kloakoplande omfatter generelt de områder, hvor der foreligger en vedtaget lokalplan eller områder, hvor en kloakering er valgt som løsning på forureningsproblemer. I perspektivperioden er der medtaget nye kloakoplande, som generelt omfatter de rammeområder, der ifølge kommuneplanen skal udbygges til nye bolig-, erhvervs- og centerområder mv. Udbygningen af kloakoplandene i plan- og perspektivperioden påregnes at ske i henhold til kommuneplanens retningslinier. Såfremt der i kommuneplanen er angivet en retningslinie for antal nye boliger og nye erhvervsområder i et hovedkloakopland, er denne anvendt. Hvis kommuneplanen ingen retningslinie angiver, er det antaget, at de nye kloakoplande i planperioden er udbygget med 30 % efter planperiodens udløb, og at de nye kloakoplande er udbygget 100 % i perspektivperioden. Kloakeringsprincip Kloakeret areal i status Areal, der kloakeres i plan Areal, der kloakeres i perspektiv Fælleskloakeret 490 ha 0 ha 0 ha Separatkloakeret 489 ha + 96 ha ha Spildevandskloakeret 87 ha + 29 ha 0 ha I alt 1066 ha ha ha Tabel 3.4 Arealmæssig fordeling af kloakoplandene på de forskellige kloakeringsprincipper. Det ses af tabel 3.4, at de fælles- og separatkloakerede oplande i statussituationen udgør omtrentlig lige store arealer. De fælleskloakerede oplande er fortrinsvis ældre center- og boligområder. De separatkloakerede oplande er fortrinsvis bolig- og erhvervsområder af nyere dato samt områder, hvor der er foretaget en fornyelse af kloaksystemet i form af en udskiftning af ledningerne. De spildevandskloakerede oplande er primært sommerhusområder samt oplande med spredtliggende boliger. Nye kloakoplande i plan- og perspektivsituationerne skal som hovedregel separatkloakeres eller alternativt spildevandskloakeres. Dette ses af tabel 3.4, hvor arealet af de separat- og spildevandskloakerede områder øges. Det forventes, at udgifterne til ledningsanlæg i de nye kloakoplande, som er beliggende tæt på eksisterende kloakoplande, vil være i samme størrelsesorden som kloakforsyningens indtægt fra tilslutningsbidrag Ophævelse af tilslutningsret og -pligt Med ændringen af MBL d. 14. maj 1997 fik kommunen mulighed for at udpege kloakoplande i spildevandsplanen, hvor man er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og pligten helt eller delvist. Dette kan f.eks. være områder, hvor håndteringen af regnvand (tag- og overfladevand) overlades til de enkelte grundejere. Grundejeren skal i dette tilfælde etablere lokal regnvandsaf- D Sæby Kommune Spildevandsplan

7 Side 27 ledning f.eks. nedsivning via faskiner. Sæby Kommune er på nuværende tidspunkt ikke indstillet på, at ophæve tilslutningsretten og pligten i nogen af kloakoplandene. 3.3 Detailkloakanlæg - Kloakfornyelse I en ændring af MBL d. 14. maj 1997 blev det lovmæssige indhold af spildevandsplanerne udvidet til at omfatte en redegørelse for den eksisterende tilstand af de kommunale kloakanlæg og den planlagte fornyelse af disse. I spildevandsbekendtgørelsen er det specificeret, at kommunen skal udarbejde en fornyelsesplan for de kommunale kloakker med målsætning og prioritering af fornyelsen. Sæby Kommune har fået udarbejdet en handlingsplan for kloakfornyelse. Handlingsplanen er udarbejdet i samarbejde med Hedeselskabet, og planen findes i rapporten Sæby Kommune Handlingsplan for kloakfornyelse d. 24. marts Handlingsplanens formål er: at opfylde MBL s krav om en fornyelsesplan for de kommunale kloakker. at indføre et planlægnings- og beslutningsværktøj, der sikrer en ensartet planlægningsproces og en ensartet vurdering af behovet for kloakfornyelse i de forskellige kloakoplande. at kloakforsyningens midler til fornyelse bliver udnyttet optimalt. I handlingsplanen beskrives det, hvorledes kloakfornyelsesplanlægningen skal gennemføres trin for trin. Handlingsplanen indeholder desuden de målsætninger og resultatkrav, som kommunen ønsker skal være gældende for kloakanlæggene. Der er endvidere foretaget en vurdering af status for kloakanlæggene omfattende kloakanlæggenes omfang og tilstand. Vurderingen er foretaget på baggrund af kommunens registreringer og driftserfaringer. Endelig er der foretaget økonomiske betragtninger vedr. de nødvendige udgifter til kloakfornyelse samt foretaget en prioritering af de kloakoplande, hvor der skal gennemføres kloakfornyelsesplanlægning. I de følgende afsnit gennemgås handlingsplanens væsentligste punkter Struktur for kloakfornyelsens udførelse På baggrund af handlingsplanens retningslinier udarbejdes en egentlig kloakfornyelsesplan opland for opland, indtil alle kloakoplandene i Sæby Kommune er bearbejdet. I kloakfornyelsesplanerne foretages en detaljeret gennemgang og vurdering af kloakanlæggene i et kloakopland i henhold til handlingsplanens opskrift herfor. Kloakfornyelsesplanerne resulterer løbende i en række forslag til anlægsarbejder (fornyelsesforslag). På baggrund af den ensartede baggrund kan der foretages en løbende prioritering af anlægsprojekterne, efterhånden som de fremkommer. Dette medfører et dynamisk anlægsprogram, der hurtigt kan revurderes, således at midlerne til kloakfornyelse investeres med maksimalt udbytte. I figur 3.5 er vist, hvordan handlingsplanen for kloakfornyelse og kloakfornyelsesplanerne indgår i strukturen for udførelsen af den samlede kloakfornyelse. Sæby Kommune Spildevandsplan D

8 Side 28 Handlingsplan for kloakfornyelse Politisk behandling Kloakfornyelsesplanlægning for delområder: område 1 område 2 område 3 område n Løbende prioritering af kloakfornyelsestiltag for hele kommunen Detailprojektering og udførsel Figur 3.5 Struktur for kloakfornyelsens udførelse Målsætninger og funktionskrav I handlingsplanen for kloakfornyelse er der opstillet en række målsætninger og funktionskrav, som kommunen ønsker skal være gældende for kloakanlæggene. De overordnede målsætninger er: Der skal i videst muligt omfang sikres en tilfredsstillende funktion af kloakanlæggene af hensyn til brugerne. Der skal sikres en tilfredsstillende afledning af spilde- og regnvand gennem kloakledninger til renseanlæg og vandløb, således at gener undgås eller begrænses mest muligt. Afledning og rensning af regn- og spildevand skal ske i henhold til den gældende spildevandsplan på den mest hensigtsmæssige måde, udfra en teknisk, miljømæssig og økonomisk vurdering. Spildevandsafledning og rensning skal ske på en sikker og betryggende måde uden sundhedsrisiko for såvel brugere og driftspersonale. Regionplanens målsætninger skal overholdes både mht. recipient- og grundvandskvalitet, hvorfor udledning af spildevand til vandløb, søer, havet og jorden må indrettes hensigtsmæssigt herefter. For at kunne anvende de overordnede målsætninger og resultatkrav i kloakfornyelsesplanlægningen, er der i handlingsplanen for kloakfornyelse specificeret en række detailmålsætninger og funktionskrav for hhv. kloaksystemet, kloakfornyelsen, de regnvandsbetingede udløb og grundvand Status for detailkloakanlæggenes omfang og tilstand Sæby Kommune har vurderet, at det kommunale detailkloakanlæg omfatter: Ledninger: ca. 78 km. spildevandsledninger ca. 69 km. regnvandsledninger ca. 100 km. fællesledninger D Sæby Kommune Spildevandsplan

9 Side 29 stikledninger til kloakforsyningens ca brugere. Bygværker: 22 overløbsbygværker med mulighed for aflastning til recipient 4 overløbsbygværker med mulighed for aflastning til andet kloaksystem (internt overløb) 9 bassiner på fællessystemet 2 bassiner på regnvandssystemet 45 pumpestationer I forbindelse med kloakfornyelsesplanlægningen for et kloakopland vil der blive foretaget en systematisk opmåling og registrering af kloakanlægget. Alle ledninger, brønde og bygværker registreres på digital form i ledningsregistreringsprogrammet DasGraf. På nuværende tidspunkt er ca. 26 % af kloakanlægget opmålt og registreret, men yderligere ca. 61 % er registreret på baggrund af tidligere kloakplaner eller projekttegninger. I bilag D er overløbsbygværker, bassiner og pumpestationer beskrevet nærmere. Ledningsanlæggene og bygværkerne er etableret gennem en periode fra ca tallet og indtil i dag. Størstedelen er anlagt i 1970 erne, men der er ligeledes en stor del nyere anlæg fra perioden De nyere anlæg består dels af kloakker i nye bolig- og erhvervsområder og dels af fornyede kloakanlæg. I forbindelse med udarbejdelsen af handlingsplanen for kloakfornyelse blev de kendte problemer og driftserfaringer for kloakken registreret. Det kunne konstateres, at der visse steder forekommer opstuvninger i kældre og på terræn, rotter, aflejringer/tilstopninger i ledninger, uvedkommende vand (indsivning mv.) og recipientbelastning pga. aflastninger fra overløbsbygværker Status for gennemførte kloakfornyelsesprojekter Sæby Kloakforsyning har igennem en årrække gennemført kloakfornyelse i kommunen, hvilket primært er udført gade for gade udfra konstaterede driftsproblemer eller pga. andre vej- eller ledningsarbejder. I 1987 fik kommunen udarbejdet en kloakfornyelsesplan for Sæby midtby, idet aflastninger fra overløbsbygværkerne gav problemer med at overholde Blå Flag-organisationens krav til badevand på Sæby Nordstrand. I fornyelsesplanen blev de eksisterende fællessystemer foreslået omkloakeret til et nyt separatsystem, med det formål at mindske aflastningerne fra overløbsbygværkerne. Hovedparten af Sæby midtby er på nuværende tidspunkt omkloakeret til separatsystem, men i forhold til kloakfornyelsesplanen mangler der endnu få oplande. Siden omkloakeringerne er Blå Flag blevet tildelt Sæby Nordstrand hvert år. Sæby Kommune Spildevandsplan D

10 Side 30 Omfanget af kloakfornyelsesprojekterne, der er gennemført i perioden fremgår af tabel 3.6. Hovedkloakopland Ny spildevandsledning Ny regnvandsledning Ny fællesledning Sæby m m m Lyngså 300 m Østervrå 550 m 550 m 50 m Søholt 200 m 500 m 300 m Karup Dybvad m m Præstbro m m Try 450 m 450 m 250 m I alt m m m Tabel 3.6 Udførte kloakfornyelsesprojekter i perioden I perioden er der gennemført kloakfornyelse af 24,8 km kloakledninger, hvilket svarer til ca. 10 % af den samlede ledningslængde i kommunen. En række af de etablerede nye fællesledninger vil på længere sigt fungere som separate spildevands- eller regnvandsledninger. Dette skyldes, at kloakoplande opstrøms i systemet i dag er fælleskloakerede men på sigt bliver omkloakeret til et separatsystem Økonomi for kloakfornyelsen For et kloakanlæg i den tilstand, som er aktuel i Sæby Kommune, giver den beskrevne kloakfornyelsesplanlægning erfaringsmæssigt anledning til udførelse af anlægsarbejder på ca. 20 % af anlæggets genanskaffelsesværdi. I handlingsplanen er der beregnet en genanskaffelsesværdi for det samlede kloakanlæg i Sæby Kommune. Kloakeringsprincip Ledningslængde Genanskaffelsesværdi Enhedspris Genanskaffelsesværdi Total Separatkloak 2 x 69 km 3,0 mio. kr./km * 207 mio. kr. Spildevandskloak 9 km 2,0 mio. kr./km 18 mio. kr. Fælleskloak 100 km 2,5 mio. kr./km 250 mio. kr. I alt * : Værdi af én km spildevands- og regnvandsledning i samme ledningsgrav Tabel 3.7 Genanskaffelsesværdi for kloakanlægget. Priser er excl. moms. 475 mio. kr. Af tabel 3.7 ses, at genanskaffelsesværdien for kloakanlægget i Sæby kommune er 475 mio. kr. For Sæby Kommune forventes der således en anlægsudgift til kloakfornyelse på i alt ca. 95 mio. kr. excl. moms. Herudover må der forventes udgifter til akutte fornyelsesopgaver i størrelsesordenen 0,5-0,7 mio. kr. pr. år excl. moms. D Sæby Kommune Spildevandsplan

11 Side 31 Der vil endvidere være udgifter til selve kloakfornyelsesplanlægningen for kloakoplandene omfattende TV-inspektion af ledninger, spuling, opmåling og rådgivning i henhold til handlingsplanens opskrift herfor. Denne udgift er vurderet til ca. 10,1 mio. kr., hvilket svarer til ca. 2 % af kloakanlæggets genanskaffelsesværdi. I alt vil de samlede udgifter til kloakfornyelsesplanlægning og heraf afledte anlægsarbejder andrage kr. 105,1 mio. kr. samt 0,5-0,7 mio. kr. pr. år til akutte fornyelsesopgaver. Sæby Kommune ønsker at gennemføre kloakfornyelsen over en periode på år. Dette giver en årlig udgift på kr. 6,0-7,7 mio. kr. Af organisatoriske og ressourcemæssige årsager ønskes en langsom optrapning af midlerne til kloakfornyelse. I planperioden forventes derfor anvendt 3,0-4,0 mio. kr. pr. år, mens der i perspektivperioden forventes anvendt 5,0-7,7 mio. kr. pr. år. Kloakfornyelsen påregnes udført i henhold til følgende økonomiplan. Aktivitet / År Plan Perspektiv I alt Kloakfornyelse (planlægning, anlægsarbejder og akutte fornyelsesopgaver) Tabel 3.8 Økonomiplan for kloakfornyelsen i Sæby Kommune. Priser er angivet i 1000 kr. excl. moms. Når kloakfornyelsesplanlægningen og de heraf følgende anlægsudgifter er gennemført omkring år skal der forventeligt afsættes kr. 6,3 mio. kr. pr. år til løbende fornyelse af kloakanlægget. Dette skyldes, at kloakanlægget vurderes at have en gennemsnitlig levetid på 75 år efter gennemførslen af kloakfornyelsen (dvs. 475 mio. kr. / 75 år = 6,3 mio. kr. pr. år) Prioritering af kloakfornyelsen På baggrund af kloakanlæggenes alder samt de kendte problemstillinger med anlæggene er der i handlingsplanen foretaget en prioritering af de kloakoplande, hvor der skal udarbejdes en kloakfornyelsesplan. Prioriteringslisten er ikke fast, men kan ændre sig i takt med at kloakforsyningen bliver opmærksom på nye problemer med kloakanlæggene. I takt med udarbejdelsen af kloakfornyelsesplaner for kloakoplandene vil der ske en løbende prioritering af de anlægsarbejder, som kloakfornyelsesplanerne giver anledning til. Anlægsarbejderne vil typisk skulle udføres indenfor 5 år efter de foreligger som fornyelsesforslag. Grundet en række kendte problemstillinger i forskellige kloakoplande, er anlægsarbejderne ifm. kloakfornyelsen dog mere eller mindre fastlagt i planperioden, som beskrevet i tabel 3.9. Sæby Kommune Spildevandsplan D

12 Side 32 Kloakopland Kloakopland omfatter Aktivitet Årsag til aktivitet År 2001: Kloakfornyelse i alt kr. 4,0 mio.: LC1 i Østervrå Begonievej, Mimosevej, Kolonihavevej Omkloakering. Eksisterende fællessystem udskiftes med separatsystem. Ældre fællessystem i fysisk dårlig stand. Uheldigt ledningstracé. AN2 i Sæby Wenbovej Omkloakering. Eksisterende fællessystem udskiftes med separatsystem. Ældre fællessystem i fysisk dårlig stand. Fællesvandet ledes til regnvandssystemet i opland AN1. AI1 i Sæby Sæby Havn, Fiskerstien Udarbejdelse af kloakfornyelsesplan. Ældre fællessystem i fysisk dårlig stand. Store indsivningsproblemer. Opstuvninger på terræn. År 2002: Kloakfornyelse i alt kr. 4,0 mio.: AI1 i Sæby Sæby Havn, Fiskerstien Fornyelse af kloakanlægget på Sæby Havn i henhold til kloakfornyelsesplan. Ældre fællessystem i fysisk dårlig stand. Store indsivningsproblemer. Opstuvninger på terræn. År 2003: Kloakfornyelse i alt kr. 3,0 mio.: LB1 i Østervrå Det centrale Østervrå Rørbassin fra eksisterende overløbsbygværk OBV20 ved Hjørringvej til renseanlægget. Forureningsproblemer i Bybækken grundet aflastninger fra overløbsbygværket. KA1 i Hørby Det nordvestlige Hørby Bassin ved eksisterende overløbsbygværk OBV17 ved renseanlægget. Forureningsproblemer i Hørby Å grundet aflastninger fra overløbsbygværket. År 2004: Kloakfornyelse i alt kr. 4,0 mio.: SA1 Hovedparten af Thorshøj Bassin ved eksisterende overløbsbygværk OBV27 ved renseanlægget. Forureningsproblemer i Thorshøj Bæk grundet aflastninger fra overløbsbygværket. Tabel 3.9 Kloakfornyelsesopgaver i planperioden I år 2003 og år 2004 udarbejdes der desuden kloakfornyelsesplaner for kloakoplande i henhold til handlingsplanens prioriteringsliste og der udføres anlægsarbejder i henhold til kloakfornyelsesplanerne for det resterende beløb til kloakfornyelse. I perspektivperioden planlægges kloakfornyelsesopgaverne udført i henhold til handlingsplanen og dens prioriteringsliste for det i økonomiplanen afsatte beløb. 3.4 Detailkloakanlæg - Regnvandsbetingede udløb Ved et regnvandsbetinget udløb forstås et udløb fra kloakanlægget til en recipient, som er/kan være i funktion under regnhændelser. Der er 2 typer regnvandsbetingede udløb - udløb fra et separat regnvandssystem eller udløb fra et overløbsbygværk i forbindelse med et fællessystem. Fra D Sæby Kommune Spildevandsplan

13 Side 33 separate regnvandsudløb udledes udelukkende regnvand, som falder på befæstede arealer. Fra overløbsbygværkerne udledes en blanding af regn- og spildevand (opspædet spildevand). Overløbsbygværkerne fungerer som aflastningspunkt, når belastningen på fællessystemet overstiger systemets kapacitet. Den væsentligste forurening fra overløbsbygværkerne er spildevandets indhold af faste partikler (toilet papir, flydestoffer mv.) og organisk stof. De faste partikler kan ved udledning give et uæstetisk vandløb. Ved en bakteriel omsætning af det udledte organiske stof forbruges ilt, hvilket kan give anledning til iltsvind med deraf følgende risiko for artsfattige vandløb, der ikke opfylder regionplanes målsætning. De separate regnvandsudløb kan medføre skadelige virkninger i form af erosion, aflejringer eller i værste fald oversvømmelser i vandløbet. Sæby Kommunes målsætninger for kloakanlæggene omfatter som tidligere beskrevet, at de regnvandsbetingede udløb ikke må være til hinder for, at regionplanens målsætninger for vandløb, søer eller havet kan opfyldes Status for de regnvandsbetingede udløb Kloakanlægget i Sæby Kommune omfatter 22 overløbsbygværker og 54 separate regnvandsudløb, hvor der kan ske udledning til en recipient. Nordjyllands Amt har i sommeren år 2000 ført tilsyn med de regnvandsbetingede udløb, således en evt. påvirkning af recipienterne kunne registreres. Resultatet af amtets tilsyn med de regnvandsbetingede udløb var, at der er uacceptabel påvirkning fra en række overløbsbygværker og separate regnvandsudløb. Sæby Kommune og Nordjyllands Amt har efterfølgende aftalt, hvilke aktiviteter kommunen skal gennemføre for at nedbringe påvirkningerne til et acceptabelt niveau. Amtets tilsyn har ikke givet anledning til bemærkninger om, at de separate regnvandsudløb forårsager erosion i recipienterne. For en række separate regnvandsudløb er der dog fundet indikationer af, at der udledes små mængder spildevand sammen med regnvandet. Sæby Kommune vil foretage undersøgelser til lokalisering af kilderne til spildevandsudledningerne, således evt. fejlkoblinger kan blive rettet. Amtets tilsyn med udløbene fra overløbsbygværkerne har givet anledning til en række bemærkninger. I tabel 3.10 ses de registrerede problemer med overløbsbygværkerne og de aftalte aktiviteter. Sæby Kommune Spildevandsplan D

14 Side 34 Syvsten/ Volstrup Syvsten/ Volstrup Hørby Hørby OBV12 OBV13 Hovedkloakopland Overløbsbygværk Udløbsnummer DA1FU01 DB1FU01 OBV17 KA1FU01 OBV18 KB1FU01 Østervrå OBV20 LB1FU01 Thorshøj OBV27 SA1FU01 Registreret problem Der løb en smule gråt spildevand ud af røret, og faunaen i vandløbet indikerer, at der sker en mindre belastning Der er observeret noget ristestof. Sedimentet lugter af spildevand og svovlbrinte. Næsten ingen fauna. Nedstrøms udløbet var der lidt ristestof på brinkerne og en fauna svarende til forureningsgrad IV. Der udledes stærkt forurenet vand. Nedstrøms udledningen er faunaen en blanding af forurenings- og rentvandsarter, svarende til forureningsgrad II-III (på vej mod III) Ristestof på brinker, og en forringet fauna nedstrøms udløbet. Grøften var tør, men der var store mængder ristestof på brinkerne. Aktivitet En evt. kontinuert udledning stoppes umiddelbart. Påvirkningen nedbringes i perspektivperioden. Der etableres bassin til opsamling af first flush i planperioden med mulighed for senere udbygning, hvis dette viser sig nødvendigt. Påvirkningen nedbringes i perspektivperioden. Der etableres rørbassin langs Bybækken i planperioden, således påvirkningen nedbringes, og udledningen flyttes ned til renseanlægget. Der etableres bassin til opsamling af first flush i planperioden med mulighed for senere udbygning, hvis dette viser sig nødvendigt. Tabel 3.10 Resultatet af Nordjyllands Amts tilsyn med udløb fra overløbsbygværker i Sæby kommune. De i tabellen beskrevne aktiviteter er indført i tids- og aktivitetsplanen for kloakfornyelse, som findes i afsnit og Af tabellen ses, at der ved OBV 17 og 27 skal etableres bassiner til opsamling af first flush. Ved first flush forstås den første del af det opspædede spildevand, som der aflastes i forbindelse med en overløbshændelse (ca. de første 2-6 mm af en regnhændelse). Denne første del indeholder væsentligt flere forurenende stoffer end den efterfølgende overløbsmængde. Dette skyldes, at der i tørvejr ophobes forurenende stoffer fra spildevandet i fællessystemet, og at disse stoffer bliver skyllet med ud når det første regnvand løber i kloakken. Såfremt der etableres bassiner til opsamling af first flush vil det efterfølgende opspædede spildevand, som aflastes via overløbsbygværket, ofte kun være forurenet i et omfang, der svarer til renset spildevand fra et biologisk rensningsanlæg. I bilag E ses en udførlig beskrivelse af de enkelte regnvandsbetingede udløb med hensyn til udledte vand- og stofmængder. D Sæby Kommune Spildevandsplan

15 Side Plan og perspektiv for de regnvandsbetingede udløb I plan- og perspektivperioden udbygges kloakanlægget i Sæby Kommune med en række nye kloakoplande. Ved disse udbygninger øges belastningen på en række eksisterende overløbsbygværker og separate regnvandsudløb. Der etableres ligeledes nye separate regnvandsudløb i forbindelse med de nye kloakoplande. Nordjyllands Amt skal før etableringen af nye udløb eller forøgelse af belastningen på eksisterende udløb udstede en udledningstilladelse. I udledningstilladelsen opstiller amtet krav, som udledningen skal opfylde. Udløb fra overløbsbygværker: Amtet har i øjeblikket ingen generelle retningslinier for hvilke udledningskrav der skal stilles til udløb fra overløbsbygværker. Der tages derimod stilling til udledningskravene fra sag til sag. Udledningskravene vil være grundlaget for dimensionering af opmagasineringsbassiner, som skal reducere belastningen på recipienterne. I nærværende spildevandsplan er der efter aftale med Nordjyllands Amt taget udgangspunkt i, at der ved overløbsbygværker med konstaterede problemer i recipienten etableres opmagasineringsbassiner til opsamling af first flush. Såfremt det viser sig nødvendigt, kan bassinerne udbygges på et senere tidspunkt. Udløb fra separate regnvandsudløb: For nye separate regnvandsudløb gælder ifølge Nordjyllands Amt, at der højest må udledes, hvad der svarer til maksimal naturlig afstrømning fra arealet (1 l/s/ha). Når arealet befæstes, skal der derfor etableres et forsinkelsesbassin, der reducerer udledningen til dette niveau. Der er indført bagatelgrænser afhængig af vandløbets målsætning: B1- og B2-vandløb: 10 l/s B3- og B4-vandløb: 15 l/s C- og D-vandløb: 20 l/s Såfremt udledningen er mindre end bagatelgrænsen, er det ikke nødvendigt at reduceret udledningen. Det accepteres, at et forsinkelsesbassin overbelastes og dermed går i nødoverløb et sted mellem én gang hvert andet og én gang hvert tiende år. Det er forudsat, at der anvendes en regnintensitet på 110 l/s/ha. For eksisterende separate regnvandsudløb, hvor kloakoplandet udbygges, gælder, at der accepteres en maksimal udledning svarende til kravet angivet i udledningstilladelsen for det eksisterende udløb plus 1 l/s/ha fra den nye del af kloakoplandet. Det er kun nødvendigt at søge om ændret udledningstilladelse, såfremt udledningens størrelse forøges med mere end 10 %, og forøgelsen er på mere end 10 l/s. For eksisterende separate regnvandsudløb, hvor der er udledning til havet eller ikke målsatte vandløb, er der i denne spildevandsplan ikke indregnet forsinkelsesbassiner til reduktion af udledningen ved udbygning af kloakoplandet. Sæby Kommune Spildevandsplan D

16 Side 36 Forsinkelsesbassinernes størrelse: Beregningerne af forsinkelsesbassinernes størrelser er foretaget på baggrund af spildevandskomiteens skrift 16. Metoden bygger på forenklede betragtninger og forudsætninger. Bassinstørrelserne er derfor foreløbige, og i forbindelse med en detailprojektering vil bassinstørrelserne kunne ændres. Udgifterne til etablering af forsinkelsesbassinerne skal afholdes over beløbene afsat til kloakfornyelse (se afsnit i kapitel 3) I bilag E ses en udførlig beskrivelse af de enkelte regnvandsbetingede udløb med hensyn til udledte vand- og stofmængder samt evt. nye bassiner. På tegning 3-23 er bassinernes omtrentlige placering angivet. Ved detailprojekteringen kan placeringen af bassinerne ligeledes ændres. 3.5 Placering af kloakanlæg på private arealer I nogle tilfælde må et kommunalt kloakanlæg af tekniske eller planmæssige årsager placeres på arealer, der ikke tilhører kommunen. Placeringen af et kloakanlæg kan i denne situation ske ved indgåelse af en frivillig aftale med den berørte grundejer om placeringen af anlægget. Hvis det ikke er muligt at indgå en frivillig aftale med grundejeren, må der foretages en ekspropriation til anlægget. Når der foreligger en frivillig aftale, eller når der er foretaget ekspropriation, skal der tinglyses en deklaration på ejendommen. Deklarationen skal beskrive den erhvervelse af ejendomsret til arealer, begrænsning i brugsret eller rådighedsindskrænkning, der er opnået med aftalen eller ekspropriationen. Ved udarbejdelsen af nærværende spildevandsplan er der skitseret placeringer af de nye transportledninger, der etableres i forbindelse med centraliseringen af spildevandsrensningen til Sæby Renseanlæg. Det vil i stort omfang være nødvendigt at placere transportledningerne på private arealer, og ledningsanlæggene skal derfor sikres ved tinglysning af deklarationer på de berørte ejendomme. Da placeringen af transportledningerne kan ændres ved detailprojekteringen, er der ikke angivet navne på ejere af de berørte ejendomme. I spildevandsplanen er det påregnet, at der skal etableres en række opmagasinerings- og udligningsbassiner til reduktion af udledningerne fra de regnvandsbetingede udløb. Det kan i et vist omfang være nødvendigt at erhverve areal til placeringen af disse bassiner eller placere bassinerne på private arealer. Bassiner placeret på private arealer skal sikres ved tinglysning af deklarationer på de berørte ejendomme. Placeringen af bassinerne fastlægges først ved detailprojekteringen, og der er derfor ikke angivet navne på ejere af de berørte ejendomme. I forbindelse med etableringen af nye kloakoplande er det enkelte steder nødvendigt, at placere kommunale kloakledninger på arealer, som er privatejede. Ledningerne skal derfor sikres ved tinglysning af deklarationer på de berørte ejendomme. I bilag G ses en oversigt over de ejendomme, som forventeligt vil blive berørt heraf. Den præcise placering af ledningerne sker først i forbindelse med detailprojekteringen og oversigten over de berørte ejendomme må derfor betragtes som vejledende. D Sæby Kommune Spildevandsplan

17 Side Slamhåndtering Når spildevand renses i et renseanlæg produceres der spildevandsslam som følge af de mekaniske og biologiske renseprocesser. For at mindske overskudsslammængderne foretages der som regel en afvanding, hvor vand og faste stoffer separeres i 2 dele. Slammet skal efter afvanding og en evt. behandling bortskaffes. I det følgende gennemgås Sæby Kommunes håndtering af spildevandsslam Eksisterende struktur for slamhåndteringen Spildevandsslam fra Sæby Kommune behandles og afvandes på Sæby Renseanlæg. Ud over slam fra anlægget selv, modtages der slam fra renseanlæggene i Søholt, Hørbylund, Karup, Hørby og Østervrå. I perioden 1. oktober 31. januar modtager anlægget desuden slam fra renseanlæggene i Voerså, Thorshøj og Brønden. Endvidere afleveres der hele året slam fra private bundfældningstanke (septiktanke). Efter behandling og afvanding afsættes spildevandsslammet fra Sæby Renseanlæg til gødningsformål i jordbruget. I perioden 1. februar 30. september modtager Sæby Renseanlæg ikke slam fra Voerså, Thorshøj og Brønden renseanlæg. I denne periode foretages en stabilisering af slammet på de tre anlæg (langtidsbeluftning), og det uafvandede slam anvendes derefter til gødningsformål i jordbruget. I miljølovgivningen er der fastsat diverse krav til indholdet af kvælstof, fosfor og miljøfremmede stoffer i det spildevandsslam, der skal benyttes til gødningsformål i jordbruget. Såfremt slammets sammensætning gør det uegnet hertil, køres det som alternativ til deponering på kontrolleret losseplads. Slammet fra Hørby og Østervrå renseanlæg indeholder generelt for høje mængder af hhv. kviksølv/miljøfremmede stoffer og cadmium/miljøfremmede stoffer, og slammet deponeres derfor på kontrolleret losseplads. Kilderne til cadmium- og kviksølvindholdet er sandsynligvis dele af selve renseanlæggene. Slammet fra de øvrige renseanlæg har ikke problemer med at opfylde kravene for slam, der anvendes i jordbruget. Sæby Kommune har som målsætning, at det i størst muligt omfang skal undgås at udsprede slammet i vandindvindingsområder. Dette gælder såvel vandindvindingsområder i Sæby Kommune som i øvrige kommuner Alternative bortskaffelsesmetoder I de seneste år har der været en omfattende debat om anvendelsen af spildevandsslam til gødningsformål i jordbruget. Dette har bidraget til en usikkerhed omkring mulighederne for også i fremtiden at anvende slammet på denne måde. I 1999 foretog det rådgivende ingeniørfirma Niras en undersøgelse af alternative løsninger for bortskaffelsen af slammet i Sæby Kommune. Resultatet af undersøgelsen findes i rapporten Sæby Kommune Slamdisponering Undersøgelse af alternative løsninger opdateret udgave - 5. februar I undersøgelsen blev følgende 6 alternative muligheder for bortskaffelsen af slammet belyst: Jordbrugsanvendelse Slamtørring med efterfølgende deponering eller jordbrugsanvendelse Slamforbrænding Afsætning til sandblæsningssand Sæby Kommune Spildevandsplan D

18 Side 38 Slammineralisering bestående af et anlæg med plantebegroede slambassiner. Deponering på kontrolleret losseplads Undersøgelsen konkluderer, at jordbrugsanvendelsen er økonomisk attraktiv og fortsat tilskyndes, forudsat at slammet kan overholde miljølovgivningens krav til indhold. Etableringen af slammineraliseringsanlæg vil værre billigste alternativ til fortsat jordbrugsanvendelse. Ved denne anlægstype kræves dog store arealer til rådighed. Der er ligeledes risiko for at ændrede afsætningsvilkår fordyrer slutdeponeringsafgiften i perioden, hvor slammet behandles i mineraliseringsanlægget (8-10 år). Usikkerheden er knyttet til såvel stramning af reglerne for slamudbringning på landbrugsarealer samt affaldsafgiftspolitikken. Den dyreste løsning er slamforbrændingen, der er karakteriseret ved høje anlægsinvesteringer og driftsudgifter. Sæby Kommune ønsker, som forholdene er i dag, fortsat at udbringe spildevandsslammet på landbrugsjord. Den lovmæssige, samfundsmæssige og tekniske udvikling på området vil dog blive fulgt tæt, og alternative bortskaffelsesmetoder vil løbende blive diskuteret på baggrund heraf. Der foregår således i øjeblikket en indsamling af erfaringer med pilemineraliseringsanlæg Slamhåndtering på Sæby Renseanlæg Status: Den totale slammængde, der årligt behandles på Sæby Renseanlæg, udgør ca tons/år med et gennemsnitligt tørstofindhold på 19 %. Spildevandsslammet stabiliseres ved langtidsbeluftning, og derefter afvandes slammet i hhv. en forafvander og efterfølgende en kammerfilterpresse. Efter endt afvanding transporteres slammet via et transportbånd til en lagerhal. Hvert forår og efterår annoncerer kloakforsyningen efter interesserede aftagere af spildevandsslammet. Der indgås kontrakt om leveringen med hver enkelt aftager. Udbringning af slammet på landbrugsjorden forestås af private firmaer efter aftale med kloakforsyningen. Plan: I planperioden foretages en centralisering af spildevandsrensningen, hvor Østervrå, Thorshøj, Hørby og Dybvad/Flauenskjold Renseanlæg nedlægges. Spildevandet herfra ledes i stedet til Sæby Renseanlæg. Ved nedlægningen af Østervrå og Hørby Renseanlæg opnås en væsentlig driftsbesparelse på slamhåndteringen, idet dette slam i dag deponeres på kontrolleret losseplads med heraf følgende udgifter til deponerings- og affaldsafgift. Herudover planlægger Danish Crown en produktionsstigning på Sæby Slagteri. Produktionen planlægges udvidet fra til ca ugentlige slagtninger. Da disse ekstra belastninger betyder en væsentlig forøgelse af slammængderne på Sæby renseanlæg, har det rådgivende ingeniørfirma Niras vurderet behovet for anlægsinvesteringer. Som en foreløbig vurdering forventes det, at anlæggets slamafvandings- og slamlagerkapaciteten skal forøges. Til udvidelse af slamafvandingskapaciteten skal der etableres en ny slamafvandingsmaskine, enten en sibåndspresse eller en dekanter. Begge maskiner afvander kontinuert og kan dermed sættes til at afvande uden opsyn om natten. Udgiften til etablering af en ny slamafvandingsmaskine er anslået til ca. kr. 3,5 mio. excl. moms. For udvidelse af slamlagerkapaciteten er det lovmæssige krav, at der skal være lagerkapacitet til 9 måneder. Med den ekstra belastning vil det være nødvendigt at udvide slamlageret med ca. 800 D Sæby Kommune Spildevandsplan

19 Side 39 m 2 forudsat, at der fremover afvandes til samme tørstofindhold som i dag. Udgiften til udvidelse af slamlageret er anslået til kr. 2,5 mio. excl. moms. Perspektiv: I perspektivperioden foretages som tidligere beskrevet en vurdering af, om Voerså Renseanlæg skal nedlægges, og spildevandet skal pumpes til Sæby Renseanlæg. En nedlægning af Voerså Renseanlæg vil give en ekstra belastning på Sæby Renseanlægs slamhåndtering, men denne er indregnet i udvidelserne af slamafvandings- og slamlagerkapaciteten i planperioden Slamhåndtering på Voerså, Thorshøj og Brønden Renseanlæg Status: På Voerså, Thorshøj og Brønden Renseanlæg produceres årligt følgende slammængder : Voerså: 320 tons med et tørstofindhold på ca. 5 %. Thorshøj: 150 tons med et tørstofindhold på ca. 3 %. Brønden: 20 tons med et tørstofindhold på ca. 2 %. I perioden 1. februar 30. september stabiliseres spildevandsslammet ved langtidsbeluftning på det enkelte anlæg, hvorefter det udbringes på landbrugsjord. Udbringning af slammet på landbrugsjorden forestås af private firmaer efter aftale med kloakforsyningen. I perioden 1. oktober 31. januar transporteres slammet til Sæby Renseanlæg. Plan: Thorshøj Renseanlæg planlægges nedlagt i planperioden, og spildevandet pumpes til Sæby Renseanlæg. I planperioden er der ikke planlagt yderligere ændringer i slamhåndteringen. Perspektiv: I perspektivperioden foretages som tidligere beskrevet en vurdering af, om Voerså renseanlæg skal nedlægges, og spildevandet pumpes til Sæby renseanlæg. I perspektivperioden er der ikke planlagt yderligere ændringer i slamhåndteringen Tids- og økonomiplan for slamhåndtering De nødvendige anlægsinvesteringer i forbindelse med slamhåndteringen er vist i nedenstående tabel Aktivitet / År Plan Perspektiv I alt Forøgelse af slamafvandingskapacitet på Sæby Renseanlæg Forøgelse af slamlagerkapacitet på Sæby Renseanlæg Tabel 3.11 Tids- og økonomiplan for slamhåndteringen i Sæby Kommune. Priser er angivet i 1000 kr. excl. moms. Danish Crown ønsker, at forøgelsen af produktionen på Sæby Slagteri påbegyndes april/maj år Udgifterne til de nødvendige anlægsinvesteringer i forbindelse hermed, er derfor påført i år Sæby Kommune Spildevandsplan D

20 Side Der pågår i øjeblikket en dialog mellem Danish Crown, Nordjyllands Amt og Sæby Kommune, hvor en fælles tidsplan for produktionsforøgelsen bliver fastlagt. D Sæby Kommune Spildevandsplan

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Hoveddel

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Hoveddel Tårnby Kommune Spildevandsplan 2010-2018 December 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE...1 1 INDLEDNING...3 2 MÅLSÆTNINGER...5 3 FREMTIDIGE TILTAG I TÅRNBY KOMMUNE...7 3.1 NYANLÆG OG OMBYGNING

Læs mere

BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER

BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER... 3 1.1 Gl. Mariager Kommune...3 1.2 Gl. Nørehald Kommune...3 1.3 Gl sønderhald kommune...7 1.4 GL PURHUS KOMMUNE...8 2 1

Læs mere

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken 3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012 Plejecenter ved Snorrebakken Teknik & Miljø, December 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Lovgrundlag...3 3. Eksisterende forhold...3 4. Fremtidige

Læs mere

Fuglebjerg Kommune. Arløse By, kloakering

Fuglebjerg Kommune. Arløse By, kloakering Fuglebjerg Kommune Arløse By, kloakering Information om kloakeringen Ved Holger Hansen og Kenny Kragesand, Fuglebjerg Kommune samt Henrik Bjoljahn, EnviDan Dias nr. 1 Emner Baggrunden for kloakeringen,

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020 Assersvej 12 A-D Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg til spildevandsplan... 3 2.

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Hvorfor Lolland Forsyning A/S? Alle Lolland Kommunes forsyningsvirksomheder er med virkning fra 1. januar 2007 udskilt

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 5 Kloakfornyelse Indhold 1 Kloakfornyelse... 2 1.1 Plan... 2 1.2 Kloakfornyelse... 2 1.3 Pumpestationer... 3 2 Oplæg til kloakfornyelsesplanlægning...

Læs mere

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013 Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24 Borgermøde 23. maj 2013 Dagsorden: Velkomst og præsentation ved formand for Udvalget for Miljø og Teknik Flemming Madsen. Spildevandsplan 2013-2024, principper og

Læs mere

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 05.11.2014. Punkt 8. 2013-7942.

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 05.11.2014. Punkt 8. 2013-7942. Punkt 8. Godkendelse: Spildevandsplanlægning - ændring af spildevandsplanen vedrørende separatkloakering af Midtby-ejendomme i området ved Danmarksgade, Løkkegade, Kjellerupsgade og Karolinelund mv. inden

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør

Læs mere

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund Denne guide er lavet så du nemt og hurtigt kan finde svar på dine spørgsmål om separatkloakering. Guiden er delt op i 8 afsnit, hvor 3 af dem er svar på et af de breve du kan have modtaget fra Industrimiljø.

Læs mere

Hørsholm Kommune. Maj 2013. REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper TILLÆG

Hørsholm Kommune. Maj 2013. REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper TILLÆG Hørsholm Kommune Maj 2013 REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper PROJEKT Vurdering af kloakeringsprincipper Hørsholm Kommune Projekt nr. 211521 Dokument

Læs mere

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND 1 Indholdsfortegnelse Om spildevandsrensning i det åbne land 5 Den juridiske baggrund 5 Etablering eller ændring af spildevandsanlæg 6 Anlægstyper

Læs mere

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?

Læs mere

SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE

SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE b Hvorfor spildevandskloakerer vi? b Hvad skal du selv gøre og betale? b Hvornår sker der hvad? Hvorfor denne pjece? I denne pjece kan du læse mere om, hvorfor vi spildevandskloakerer

Læs mere

Kloakfornyelse i Ulstrup

Kloakfornyelse i Ulstrup Kloakfornyelse i Ulstrup Borgermøde 18. juni 2013 Program Præsentation og indledning Spildevandsplan 2013 Kloakfornyelse i Ulstrup Hvor langt er vi nået med undersøgelser og planlægning Hvad skal Favrskov

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det?

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Indholdsfortegnelse Forord 2 Hvorfor? - Hvad siger loven? 3 Hvor? 4 Hvornår? 5 Hvordan? 6 Hvad koster det? 7 Hvad sker der nu?

Læs mere

Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis

Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis Bilag 3 Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis Aalborg Kommune 1 Udgiver: Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne

Læs mere

Fra septiktank til fælles kloak

Fra septiktank til fælles kloak Fra septiktank til fælles kloak Hvorfor kloakering i det åbne land? Køge Kommune har besluttet, at en række ejendomme i det åbne land skal sluttes til det fælles kloaksystem. Din ejendom er én af dem.

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan

Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan 2008-2015 Regnvandsbassin på Løsningvej Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Plangrundlag... 3 4. Spildevandsforhold... 3 5. Arealbehov og rådighedsindskrænkninger...

Læs mere

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Rensning af spildevand i det åbne land www.naturogmiljoe.dk Forord Folketinget har besluttet, at rensning af spildevand fra ejendomme i det åbne land skal

Læs mere

Prisoverslag for private renseanlæg til spildevand

Prisoverslag for private renseanlæg til spildevand overslag for private renseanlæg til spildevand Formålet med dette notat er at give dig et overblik over prisniveauet for de forskellige løsninger til forbedret rensning af spildevandet på din ejendom.

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

Tillæg nr. 25 til Spildevandsplan

Tillæg nr. 25 til Spildevandsplan Tillæg nr. 25 til Spildevandsplan 2008-2015 Separering af kloaksystem i Hedensted Nord 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Lovgrundlag... 1 3. Plangrundlag... 1 4. Spildevandsforhold i Hedensted

Læs mere

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag)

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Indhold Beskrivelse Dette sammendrag af spildevandsplanen beskriver de forhold, der har direkte indvirkning på borgerne i de næste 12 år, med mest vægt

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde vedrørende kloakprojektet Askø-Dannemare 16. november 2011 Dannemare Forsamlingshus

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde vedrørende kloakprojektet Askø-Dannemare 16. november 2011 Dannemare Forsamlingshus Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde vedrørende kloakprojektet Askø-Dannemare 16. november 2011 Dannemare Forsamlingshus Centralisering af spildevandsrensning og kloakering af det åbne land Askø-Dannemare

Læs mere

Spildevandsplan 2008. Ny spildevandsplan til Allerød. Allerød Kommune. - færre oversvømmelser og bedre natur

Spildevandsplan 2008. Ny spildevandsplan til Allerød. Allerød Kommune. - færre oversvømmelser og bedre natur Spildevandsplan 2008 Ny spildevandsplan til Allerød - færre oversvømmelser og bedre natur Allerød Kommune 1 Spildevandsplan 2008 vedtaget af Allerød Kommunes Byråd på møde den 19. november 2008. Spildevandsplan

Læs mere

Billund Kommunes Spildevandsplan 2011-2018

Billund Kommunes Spildevandsplan 2011-2018 Billund Kommunes Spildevandsplan 2011-2018 2011 Tillæg nr. 2 Tillægget omfatter: Ny gravitationsledning mellem Billund og Grindsted Nedlæggelse af Billund Renseanlæg Nyt sparebassin ved Billund Renseanlæg

Læs mere

Separatkloakering i dit område

Separatkloakering i dit område Separatkloakering i dit område Side 2 Hvorfor lægger vi nye kloakker? I følge Kalundborg Kommunes Spildevandsplan 2010-2015 skal dit område separatkloakeres. Det nye kloaksystem vil blive udført som separatsystem,

Læs mere

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord TEKNIK OG MILJØ Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø [nst@nst.dk] +www.herning.dk/om-kommunen/offentliggoerelser-og-hoeringer Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal

Læs mere

Borgermøde. 5. September 2013

Borgermøde. 5. September 2013 Borgermøde 5. September 2013 Dit spildevandsselskab 19:00-20:15 - Selskabets ydelser - Forsyningssikkerhed - Klimasikring - Miljøhensyn - Tømningsordningen - Forbrugervalg 2013 kandidaterne 20:15-21:00

Læs mere

Svendborg Spildevand A/S Ryttermarken 21 5700 Svendborg

Svendborg Spildevand A/S Ryttermarken 21 5700 Svendborg Svendborg Spildevand A/S Ryttermarken 21 5700 Svendborg Kultur, Erhverv og Udvikling. Erhverv, Bolig og Natur. Ramsherred 5, 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 keu@svendborg.dk www.svendborg.dk Fornyet tilladelse

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning Separering af regn - og spildevand Guldborgsund Forsyning Baggrunden for separering af regnog spildevand. For mange kommuner herunder Guldborgsund giver det en udfordring fordi kloakledningerne, der skal

Læs mere

Separatkloakering på din vej

Separatkloakering på din vej Separatkloakering på din vej Lejre Forsyning Hvad er separatkloakering? Hvornår sker der hvad? Hvad skal du selv gøre? Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og

Læs mere

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Tema: Kloakering Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Klimatilpasning vi reagerer proaktivt ved blandt andet at lære af historien. Disposition 1. Vores 100 års regn. 5 steder ramt forskellige

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

Spildevandsplanlægning - Ændring af spildevandsplanen for Dokkedal.

Spildevandsplanlægning - Ændring af spildevandsplanen for Dokkedal. Punkt 4. Spildevandsplanlægning - Ændring af spildevandsplanen for Dokkedal. 2011-54501. Forsyningsudvalget indstiller, at byrådet godkender, at kommunens spildevandsplan ændres vedrørende separatkloakering

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Informationsmøde den 23. april 2013 Fjernvarmeudbygning og kloakseparering Tårsvej etape 2

Lolland Forsyning A/S. Informationsmøde den 23. april 2013 Fjernvarmeudbygning og kloakseparering Tårsvej etape 2 Lolland Forsyning A/S Informationsmøde den 23. april 2013 Fjernvarmeudbygning og kloakseparering Tårsvej etape 2 Program Velkommen! v/per Søndergaard, Lolland Forsyning A/S Præsentation af deltagere kommune,

Læs mere

Fanø Kommune. Spildevandsplan 2007-2015. Marts 2007. Johansson & Kalstrup A/S rådgivende ingeniører FRI

Fanø Kommune. Spildevandsplan 2007-2015. Marts 2007. Johansson & Kalstrup A/S rådgivende ingeniører FRI Fanø Kommune Spildevandsplan 2007-2015 Marts 2007 Johansson & Kalstrup A/S rådgivende ingeniører FRI Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Offentliggørelse og vedtagelse... 3 Ikrafttræden... 3 Baggrund...

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

Spildevandsplan 2009-2015

Spildevandsplan 2009-2015 Spildevandsplan 2009-2015 April 2009 1 Thisted Kommunes Spildevandsplan 2009-2015 Udgiver: Thisted Kommune Teknisk Forvaltning Udgivelsesår: 2009 Titel: Spildevandsplan 2009-2015 Tekst og layout: Thisted

Læs mere

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger. 1. Velkomst. 2.

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger. 1. Velkomst. 2. Dagsorden Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. 5. Afslutning Hvem

Læs mere

Orienteringsmøde med repræsentanter for grundejerforeninger i delområde 2 i sommerhusområdet Hals-Hou om spildevandskloakering af delområde

Orienteringsmøde med repræsentanter for grundejerforeninger i delområde 2 i sommerhusområdet Hals-Hou om spildevandskloakering af delområde Møde Orienteringsmøde med repræsentanter for grundejerforeninger i delområde 2 i sommerhusområdet Hals-Hou om spildevandskloakering af delområde 2. Tid 24-11-2011, kl. 15 Sted Aalborg Kommune, Stigsborg

Læs mere

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013.

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013. Lejre Forsyning Højbyvej 19 4320 Lejre Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Søren Bagge Center for Byg & Miljø D 4646 4941 E soba@lejre.dk Tilladelse til udledning

Læs mere

Gundsø Kommune. Spildevandsplan 2004-2011

Gundsø Kommune. Spildevandsplan 2004-2011 Gundsø Kommune Spildevandsplan 2004-2011 Vedtaget af Gundsø Byråd 13. oktober 2004 13.10.2004 202551 2 af 46 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 INDLEDNING...4 1.1 Spildevandsplanens opbygning... 4 1.2 Fremtidige revisioner...

Læs mere

SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ

SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ b Hvad er separatkloakering? b Hvornår sker der hvad? b Hvad skal du selv gøre? Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og vi skal forbedre

Læs mere

Spildevand i det åbne land

Spildevand i det åbne land Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvordan? Hvad koster det? 1 FORORD Spildevandet, der kommer fra ejendomme i det åbne land, skal renses bedre. Det åbne land er betegnelsen for områder med spredt bebyggelse,

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 15. Indhold. Kloakprojekter. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 15. Indhold. Kloakprojekter. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 15 Kloakprojekter Indhold 1 Oversigt over kloakprojekter... 2 1.1 Vejafvanding i Jægerspris Nord... 3 1.2 Udløbspumpestation på Linderupvej... 4 1.3

Læs mere

Det åbne land KLOAKERING AF EJENDOMME I DET ÅBNE LAND HVORFOR KLOAKERING AF EJENDOMME? TILSLUTNING AF UKLOAKEREDE EJENDOMME I ISHØJ KOMMUNE

Det åbne land KLOAKERING AF EJENDOMME I DET ÅBNE LAND HVORFOR KLOAKERING AF EJENDOMME? TILSLUTNING AF UKLOAKEREDE EJENDOMME I ISHØJ KOMMUNE KLOAKERING AF EJENDOMME I DET ÅBNE LAND HVORFOR KLOAKERING AF EJENDOMME? TILSLUTNING AF UKLOAKEREDE EJENDOMME I ISHØJ KOMMUNE TILSLUTNING AF UKLOAKEREDE EJENDOMME 2012 UDGIFTS FORDELING GRÆNSEFLADER MELLEM

Læs mere

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen Aalborg Kommune Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen arbejder for et bedre miljø i Aalborg og omegn - også i de næste 100 år! Kloakforsyningen forbedrer miljøet

Læs mere

Indhold. Økonomisk sammenligning af renseløsninger i det åbne land i Faxe Kommune NOTAT. Projekt : Spildevandsplan. Kundenavn : Faxe Kommune

Indhold. Økonomisk sammenligning af renseløsninger i det åbne land i Faxe Kommune NOTAT. Projekt : Spildevandsplan. Kundenavn : Faxe Kommune NOTAT Projekt : Spildevandsplan Kundenavn : Faxe Kommune Emne : Notat vedrørende økonomi i det åbne land Til : Faxe Kommune / Poul Jensen Fra : Orbicon Leif Hansen Projektleder : HLAR Kvalitetssikring

Læs mere

Spildevand - i det åbne land

Spildevand - i det åbne land Teknik og Miljø Spildevand - i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Hvorfor hvad siger loven? 4 hvor? 5 hvornår? 6 hvordan? 7 hvad koster det? 8

Læs mere

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang Dagsorden Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. Hvem er vi Thisted Vand: Flemming Geipel tilsyn,

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

rensning AF SPILDEVAND I DET ÅBNE LAND

rensning AF SPILDEVAND I DET ÅBNE LAND rensning AF SPILDEVAND I DET ÅBNE LAND Forsyningsvirksomhederne, Kloakforsyningen Teknik- og Miljøforvaltningen Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Hvorfor denne pjece? Folketinget har besluttet,

Læs mere

Dagsorden. Informationmøde vedr. separatkloakering i Amtoft, Etape 1 del af Gl. Feggesundvej. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3.

Dagsorden. Informationmøde vedr. separatkloakering i Amtoft, Etape 1 del af Gl. Feggesundvej. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Dagsorden Informationmøde vedr. separatkloakering i Amtoft, Etape 1 del af Gl. Feggesundvej 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. 5. Afslutning Hvem er vi Thisted Vand:

Læs mere

Kloakering i det åbne land

Kloakering i det åbne land Kloakering i det åbne land NK-Forsyning A/S September 2013 Spildevand Din ejendom skal kloakeres Efter spildevandsplanen for Næstved Kommune skal flere landsbyer og ejendomme i det åbne land kloakeres.

Læs mere

Regulativ TØMNINGSORDNING

Regulativ TØMNINGSORDNING Egedal Kommune Regulativ for TØMNINGSORDNING for samletanke til husspildevand i Egedal Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 DEFINITION OG ANVENDELSE... 3 2 NYE TANKE... 3 3 EKSISTERENDE TANKE... 4 4 TØMNINGSORDNINGEN...

Læs mere

Teknik og Miljø 2012. Administrationsgrundlag for spildevandsafgørelser private husstande

Teknik og Miljø 2012. Administrationsgrundlag for spildevandsafgørelser private husstande Teknik og Miljø 2012 Administrationsgrundlag for spildevandsafgørelser private husstande Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indledning... 3 Generelle krav og regler... 5 Tidsfrister... 6 Udsættelse af påbud...

Læs mere

Udledningstilladelse for udløb U2.11 for tag - og overfladevand fra nyt regnvandsbassin (B321) ved Eskebæk Mose

Udledningstilladelse for udløb U2.11 for tag - og overfladevand fra nyt regnvandsbassin (B321) ved Eskebæk Mose Skanderborg Forsyningsvirksomhed a/s Døjsøvej 1 8660 Skanderborg Att. Juddi Madsen: jm@skanderborgforsyning.dk Dato: 9. maj 2014 Sagsnr.: 12/72424 Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf.

Læs mere

Velkommen til informationsmøde

Velkommen til informationsmøde 1 Velkommen til informationsmøde Tirsdag den 25. marts 2014, kl. 19.00 Guderup Forsamlingshus Kloakseparering, Guderup, Etape 3.2 Program 2 1. Velkomst og indledning ved Lisbeth Rasmussen Hansen, Sønderborg

Læs mere

DU SKAL INSTALLERE RENSEBRØNDE

DU SKAL INSTALLERE RENSEBRØNDE HELST DU SKAL INSTALLERE RENSEBRØNDE b Ansvar b Adgang b Afhjælpning Hvornår og hvorfor skal du helst installere rensebrønde? Loven siger, at du skal sørge for, at det er muligt at rense dine kloakker

Læs mere

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Bilag 1: Detaljeret beskrivelse af de forhold, der har indvirkning på spildevandsplanen

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Bilag 1: Detaljeret beskrivelse af de forhold, der har indvirkning på spildevandsplanen Tårnby Kommune Spildevandsplan 2010-2018 December 2010 Bilag 1: Detaljeret beskrivelse af de forhold, der har indvirkning på spildevandsplanen Tårnby Spildevandsplan 2010-2018 Bilag 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Spildevandsplan. Ishøj Kommune. 0. Indledning og resumé... 3 0.1 Indledning... 3 0.2 Resumé... 3

Spildevandsplan. Ishøj Kommune. 0. Indledning og resumé... 3 0.1 Indledning... 3 0.2 Resumé... 3 Side: 1/34 Indhold: Spildevandsplan. 0. Indledning og resumé... 3 0.1 Indledning... 3 0.2 Resumé... 3 1. Spildevandsplanens lovgrundlag og sammenhæng med anden planlægning... 5 1.1 Lovgrundlag... 5 1.2

Læs mere

Navn: Ikast-Brande Spildevand A/S Adresse: Europavej 2, 7430 Ikast

Navn: Ikast-Brande Spildevand A/S Adresse: Europavej 2, 7430 Ikast Bilag 5 Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: I overensstemmelse med Ikast-Brande Kommunes Spildevandsplan 2010-2021 skal der

Læs mere

Dagsorden. Informationsmøde vedr. separatkloakering i Vesløs, etape 4. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang. 4. Spørgsmål generelt m.m.

Dagsorden. Informationsmøde vedr. separatkloakering i Vesløs, etape 4. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang. 4. Spørgsmål generelt m.m. Dagsorden Informationsmøde vedr. separatkloakering i Vesløs, etape 4 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. Hvem er vi Thisted Vand: Keld Kjeldsen tilsyn tlf. 24 49 52

Læs mere

Spildevandsrensning i det åbne land

Spildevandsrensning i det åbne land Spildevandsrensning i det åbne land Ejendomme og sommerhuse i det åbne land, som ikke er tilsluttet offentlig kloak, skal have en lovlig og godkendt spildevandsløsning. Kan du svare ja til et eller flere

Læs mere

Spildevandskloakering i dit område

Spildevandskloakering i dit område Spildevandskloakering i dit område Side 2 Hvorfor lægger vi nye kloakker? I følge Kalundborg Kommunes Spildevandsplan 2010-2015 skal dit område spildevandskloakeres. Det nye kloaksystem vil blive etableret

Læs mere

Spildevand på landet. Forslag til strategisk spildevandsplan

Spildevand på landet. Forslag til strategisk spildevandsplan Spildevand på landet Forslag til strategisk spildevandsplan Baggrund for planen Amtet har målsat alle vandløb og søer, og der er i løbet af en årrække gjort en stor indsats overfor spildevandet fra byerne.

Læs mere

Notat Pernille Aagaard Truelsen Advokat, Ph.D Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Århus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-10610 - 30 paa@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR:

Læs mere

Indkomne høringssvar til Tillæg 2 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021, hvor der er givet svar til borgerne.

Indkomne høringssvar til Tillæg 2 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021, hvor der er givet svar til borgerne. Indkomne høringssvar til Tillæg 2 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021, hvor der er givet svar til borgerne. Bo Kær Pedersen, Vejrupvej 46, 5464 Brenderup og Lybækvej 4, 5464 Brenderup (dokument

Læs mere

Kloakfornyelse i Svejstrup. Borgermøde 12. august 2014

Kloakfornyelse i Svejstrup. Borgermøde 12. august 2014 Kloakfornyelse i Svejstrup Borgermøde 12. august 2014 Program Præsentation og indledning Baggrund for kloakeringen Spildevandsplan 2013 Præsentation af udarbejdet kloakprojekt Hvad skal Favrskov Spildevand

Læs mere

Kloakseparering Faxe Ladeplads. Grundejermøde. 4. marts 2015

Kloakseparering Faxe Ladeplads. Grundejermøde. 4. marts 2015 Kloakseparering Faxe Ladeplads Grundejermøde 4. marts 2015 Program 1.Orientering om forslaget 2.Orientering om kloakseparering 3.Spørgsmål og dialog 4.Opfølgning og afslutning Korte opklarende spørgsmål

Læs mere

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn HYDRAULISK NOTAT Dato: 20. marts 2015 Udarbejdet af: Aske Kristensen Kvalitetssikring: Kim Skals/LAKN Modtager: Frederikshavn Forsyning (LAKN) Side: 1 af 10 Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet

Læs mere

Renere spildevand Rensning af spildevandet i det åbne land på Mors

Renere spildevand Rensning af spildevandet i det åbne land på Mors Renere spildevand Rensning af spildevandet i det åbne land på Mors Morsø Kommune 1 Spildevandet skal renses bedre Som en del af vandmiljøplanen har Folketinget besluttet, at spildevandet skal renses bedre

Læs mere

Spildevandsplan 2011-2018 for Billund Kommune

Spildevandsplan 2011-2018 for Billund Kommune Billund Kommune Spildevandsplan 2011-2018 for Billund Kommune November 2012 Vedtaget af Billund Kommunes Byråd d 13 november 2012 Billund Kommune Spildevandsplan 2011-2018 for Billund Kommune November

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde Birket og Lindet 22. august 2012 Signe Stubs Sognegård, Torrig L.

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde Birket og Lindet 22. august 2012 Signe Stubs Sognegård, Torrig L. Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde Birket og Lindet 22. august 2012 Signe Stubs Sognegård, Torrig L. Program Velkommen ved Lolland Forsyning Orientering om projektet Tidsplan Hvad betyder det

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser

Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 2 Indholdsfortegnelse Forord 13 1. Bekendtgørelsens anvendelsesområde 15 1.1 Bekendtgørelsens dækningsområde

Læs mere

Vordingborg Kommune SPILDEVANDSPLAN 2013 2024

Vordingborg Kommune SPILDEVANDSPLAN 2013 2024 Vordingborg Kommune SPILDEVANDSPLAN 2013 2024 Vordingborg Kommune Side i Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 1. SAMMENFATNING... 1-1 1.1 Vandrecipienterne og prioritering af disse... 1-1 1.2 Rensestrukturen...

Læs mere

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $ " # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8

Læs mere

Spildevand i det åbne land. Hvorfor, hvor og hvordan

Spildevand i det åbne land. Hvorfor, hvor og hvordan Spildevand i det åbne land Hvorfor, hvor og hvordan Forord Spildevandet, der kommer fra ejendomme i det åbne land, skal renses bedre. Det har Folketinget besluttet. Det åbne land er betegnelsen for områder,

Læs mere

Likviditetsbudget 2012 - Middelfart Spildevand A/S

Likviditetsbudget 2012 - Middelfart Spildevand A/S Notat Oprettelsesdato: 22. oktober 2010 Udarbejdet af: Jacob Støving Sagsnummer: Likviditetsbudget 2012 - Middelfart Spildevand A/S Budget 2012 for Middelfart Spildevand A/S indeholder anlægsinvesteringer

Læs mere

Spildevandstillæg nr. 207

Spildevandstillæg nr. 207 Vejle Spildevand A/S Vejle Spildevands og lodsejernes rolle i forbindelse med spildevandstillæg nr. 207 om sanering og udtræden i Bredal og Assendrup. v. Trine Dam Larsen Spildevandstillæg nr. 207 Spildevandstillæg

Læs mere

Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Nyborg Kommune

Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Nyborg Kommune Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Nyborg Kommune Januar 2014 Indhold 1. Formål... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Gyldighedsområde... 3 4. Definitioner... 3 5. Tilslutningspligt... 3 6. Tømning af

Læs mere

Byrådet. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 25.11.2013. Punkt 2. 2013-7427.

Byrådet. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 25.11.2013. Punkt 2. 2013-7427. Punkt 2. Spildevandsplanlægning - Ændring af spildevandsplanen for sommerhusområdet -Hou, delområde 3 omfattende et område fra Koldkærvej i syd til Kongelunden Vest og Kimbrervej i nord. 2013-7427. Forsyningsudvalget

Læs mere

Kloakering i det åbne land

Kloakering i det åbne land Kloakering i det åbne land Vi forsøger at skabe mindst mulige gener for trafikken og de berørte ejendomme. Effektiv rensning af spildevandet Lolland Kommune har besluttet, at udpegede ejendomme i det åbne

Læs mere

Sorø Kommune Spildevandsplan 2010-2015 1

Sorø Kommune Spildevandsplan 2010-2015 1 Sorø Kommune Spildevandsplan 2010-2015 1 Forslag til Spildevandsplan 2010-2015 Spildevandsplan 2010-2015 kan downloades på kommunens hjemmeside: www.soroe.dk. Kontakt Sorø Kommune, Teknik og Miljø, Rådhusvej

Læs mere

Spildevandsrensning i det åbne land Forsyningernes udfordring

Spildevandsrensning i det åbne land Forsyningernes udfordring Spildevandsrensning i det åbne land Forsyningernes udfordring DANVA - Dansk Vandkonference 2010 12. og 13. oktober i Århus Henrik Frier, Århus Vand A/S Indledning og baggrund 90.000 enkeltejendomme skal

Læs mere

Regulativ for tømning af bundfældningstanke for husspildevand i Lemvig Kommune

Regulativ for tømning af bundfældningstanke for husspildevand i Lemvig Kommune Regulativ for tømning af bundfældningstanke for husspildevand i Lemvig Kommune Lemvig Kommune har indført en fælles, obligatorisk tømningsordning for bundfældningstanke, idet afløbsinstallationernes renseeffektivitet

Læs mere

klimasikring i grundejerens afløbssystem

klimasikring i grundejerens afløbssystem Pernille Aagaard Truelsen Advokat, Ph.D Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Århus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-10355 - 26 paa@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR: 31 13

Læs mere

Betalingsvedtægt for Rødovre Spildevand A/S

Betalingsvedtægt for Rødovre Spildevand A/S Betalingsvedtægt for Rødovre Spildevand A/S Indledning I medfør af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 716 af 23. juni 2001 har Rødovre Kommunalbestyrelse vedtaget

Læs mere

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014 Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Dagsorden Velkomst og præsentation af panel - sandwich og drikke. Projektet - Aarhus

Læs mere

Møde med Kloakmestre i Herning. Den 24. april 2013

Møde med Kloakmestre i Herning. Den 24. april 2013 Møde med Kloakmestre i Herning Den 24. april 2013 Indholdet af mødet i dag Dagsorden: Et par ord om Herning Vand Strategi for kloaksaneringen i Herning og betydning for den enkelte grundejer / ejendom

Læs mere

Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner

Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner Teknik- og Miljøafdeling Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner August 2007 Side 1 Indhold: 1. Indledning. Nedsivning af regnvand er en god idé. Hvad er en faskine? 2. Gældende lovgivning og

Læs mere