Kapitel 3 Det offentlige spildevandsanlæg

Transkript

1 Side 21 Spildevandsbekendtgørelsen definerer et offentlig spildevandsanlæg som et anlæg, hvor en eller flere kommunalbestyrelser har ansvaret for anlæggets drift og/eller vedligeholdelse. Undtagen fra denne definition er dog anlæg, der er etableret efter 7 a i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg mv. (spildevandsanlæg i det åbne land, hvor ejendommen har et kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen se afsnit i kapitel 4). Til offentlige spildevandsanlæg henregnes derfor: Hovedkloakanlæg, omfattende renseanlæg, transportledninger og hovedpumpestationer. Detailkloakanlæg, omfattende brønde, bygværker og ledninger incl. stikledninger til de enkelte ejendomsskel. Detailledninger i offentlig areal, der fungerer som ejendommens interne kloaksystem, henregnes ikke som et offentligt anlæg. Sæby Kloakforsyningen varetager alle opgaver vedrørende anlæg, drift og vedligeholdelse af de kommunale spildevandsanlæg i kommunen. Udgifterne hertil finansieres af brugerne, som betaler tilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag i henhold til den gældende betalingsvedtægt for kloakforsyningen. Byrådet vedtager budgetter, bidrag og takster for kloakforsyningen. 3.1 Hovedkloakanlæg Eksisterende struktur af hovedkloakanlæg I Sæby Kommune behandles spildevandet fra kloakforsyningens brugere på 10 renseanlæg. Sæby Renseanlæg er det største anlæg, som behandler ca. 94 % af kommunens spildevand (regnet på baggrund af den organiske belastning). Anlæggene ejes og drives af Sæby Kloakforsyning, dog er Dybvad/Flauenskjold et fælleskommunalt anlæg, som ejes af Sæby og Dronninglund Kloakforsyning i fællesskab. Dronninglund Kloakforsyning forestår driften af dette anlæg. I tabel 3.1 ses en oversigt over renseanlæggene. Sæby Kommune Spildevandsplan D

2 Side 22 Renseanlæg Rensning Anlægstype Dimensionsgivende kapacitet Tilsluttede hovedkloakoplande Sæby MBNDK Aktiv slamanlæg med biologisk fosforfjernelse og kvælstoffjernelse efter recirkulationsprincippet PE Sæby, Sulbæk, Understed, Syvsten/Volstrup, Trafikcenter Sæby Syd, Ørtoft, Stidsholt Ungdomsskole Voerså MB Ringkanalanlæg PE Voerså, Lyngså, Præstbro Hørby MBL Skærvefilter- og laguneanlæg PE Hørby Østervrå MB Skærvefilteranlæg PE Østervrå Brønden MB Ringkanalanlæg 690 PE Brønden Søholt ML Laguneanlæg med nedsivning/fordampning 36 PE Søholt Hørbylund MBS Sandfilteranlæg 60 PE Hørbylund Karup MBS Sandfilteranlæg 45 PE Karup Dybvad- Flauenskjold MBN Aktiv slamanlæg. Anlægget drives af Dronninglund kommune PE Dybvad, Flauenskjold (Dronninglund Kommune) Thorshøj MBL Beluftningstank og laguneanlæg 800 PE Thorshøj, Try M: Mekanisk rensning K: Kemisk rensning B: Biologisk rensning L: Laguneanlæg N: Nitrifikation (omdannelse af ammonium til nitrat) S: Sandfilteranlæg D: Denitrifikation (omdannelse af nitrat til frit kvælstof) Tabel 3.1 Kommunale renseanlæg i Sæby kommune i statussituationen. Den dimensionsgivende kapacitet er angivet i personækvivalenter (PE), hvor 1 PE svarer til spildevandet fra 1 person. Hvert renseanlæg har en udledningstilladelse, hvori Nordjyllands Amt har fastsat krav til udledningen af det rensede spildevand. Renseanlæggene overholder generelt de udledningskrav, som er fastlagt i udledningstilladelserne. Eneste undtagelse er Østervrå Renseanlæg, der grundet kraftig hydraulisk belastning har haft overskridelser af kravene til suspenderet og organisk stof i 1998/1999. Renseanlægget drives nær kapacitetsgrænsen for den organiske belastning, og der er følgelig ingen reservekapacitet. De øvrige mindre renseanlæg i kommunen er generelt karakteriseret ved høje driftsudgifter og lav renseeffekt i forhold til Sæby Renseanlæg. En nærmere beskrivelse af renseanlæggene findes i bilag B. D Sæby Kommune Spildevandsplan

3 Side 23 Dybvad/Flauenskjold renseanlæg er som tidligere nævnt et fælleskommunalt anlæg, som ejes af Sæby og Dronninglund Kloakforsyning i fællesskab. Dronninglund Kloakforsyning har opsagt aftalen om anlægget med virkning fra d. 1. juni Sæby Kloakforsyning vil herefter skulle drive anlægget alene Hovedkloakdispositioner Foranlediget af de høje driftsudgifter herunder de lovbundne afgifter på spildevand og slam på de små renseanlæg samt forestående investeringer i Østervrå Renseanlæg har kommunen fået foretaget en analyse af alternative strukturer af hovedkloakanlæggene. Analysen er udarbejdet af det rådgivende ingeniørfirma Niras og afrapporteret i Sæby Kommune Hovedkloakdispositioner Centraliseringsundersøgelse - Opdateret udgave -28. januar Centraliseringsundersøgelsen gennemgår økonomien ved hhv. en fastholdelse af den nuværende lokale spildevandsrensning på de små anlæg og en centralisering af spildevandsrensningen til Sæby Renseanlæg (nedlægning af Østervrå, Thorshøj, Hørby, Voerså og Dybvad/Flauenskjold Renseanlæg). Centraliseringen sker ved etableringen af transportledninger, hvorigennem spildevandet pumpes fra de berørte små renseanlæg til Sæby Renseanlæg. Centraliseringsundersøgelsen viser, at en centralisering af spildevandsrensningen er klart mere økonomisk fordelagtig frem for opretholdelse af den lokale spildevandsrensning. Centraliseringen vil reducere de årlige driftsudgifter væsentligt, og samtidigt erstattes fremtidige investeringer i renovering af gamle renseanlæg med nyanlæg af transportledninger, som har betydelig længere levetid. Foruden de direkte økonomiske og driftsmæssige fordele ved centraliseringen, er der følgende fordele herved: Mulighed for en direkte tilslutning af et stort antal enkeltejendomme i det åbne land til de planlagte transportledninger. Mulighed for tilslutning af et evt. nyt kloakopland i sommerhusområdet ved Lyngså til den planlagte transportledning fra Lyngså til Sæby Renseanlæg. I området er der i dag forureningsproblemer samt problemer med overholdelse af miljølovgivningens krav til et nedsivningsanlægs afstand til grundvandet. Mulighed for tilslutning af et nyt kloakopland omfattende Badskær til den planlagte transportledning mellem Dybvad og Sæby Renseanlæg. I området er der i dag forureningsproblemer, og der skal derfor ske en forbedret spildevandsrensning iflg. Regionplantillæg nr. 58 om spildevandsrensning i det åbne land (se kapitel 4). Højtmålsatte vandløb friholdes for belastningen fra de små renseanlæg, hvilket vil betyde en bedre vandløbskvalitet. Centraliseringsløsningen er den mest fremtidssikre med hensyn til fremtidige krav til udløbskvalitet, recipientkvalitet, bortskaffelse af spildevandsslam mv. Sæby Kommune ønsker på sigt at samle spildevandsrensningen på Sæby Renseanlæg. Det planlægges, at de 4 renseanlæg i hhv. Østervrå, Thorshøj, Hørby og Dybvad/Flauenskjold nedlægges i planperioden, og spildevandet skal transporteres til Sæby Renseanlæg. I perspektivperioden foretages en vurdering af, om Voerså Renseanlæg skal nedlægges, og spildevandet skal transporteres til Sæby Renseanlæg. Nedlægningen afhænger af, om Sæby Renseanlæg har kapacitet til den ekstra belastning. På tegning nr. 1 er den valgte struktur for hovedkloakanlæggene illustreret. Sæby Kommune Spildevandsplan D

4 Side 24 Efter centraliseringen vil der findes følgende renseanlæg i Sæby Kommune: Sæby, Karup, Hørbylund, Søholt, Brønden og evt. Voerså. Centraliseringen påregnes udført efter følgende tids- og økonomiplan: Aktivitet / År Plan Perspektiv I alt Transportledning fra Sæby Renseanlæg til Hørby incl. tilslutning af Syvsten, Ørtoft/Stidsholt Ungdomsskole og Hørby Transportledning fra Hørby til Østervrå incl. tilslutning af Thorshøj, Try og Østervrå Transportledning fra Syvsten til Dybvad incl. tilslutning af Dybvad og Badskær Evt. transportledning fra Sæby Renseanlæg til Lyngså incl. tilslutning af Voerså og Lyngså Tabel 3.2 Tids- og økonomiplan for centraliseringen af spildevandsrensningen. Priser er angivet i 1000 kr. excl. moms Anlægsinvesteringer på renseanlæggene Det påregnes, at renseanlæggene, der skal nedlægges i forbindelse med centraliseringen af spildevandsrensningen, drives videre uden større anlægsinvesteringer, indtil de skal nedlægges. For Dybvad/Flauenskjold renseanlæg gælder, at Sæby Kommune må drive anlægget alene fra d. 1. juni 2002 til år 2004, hvor anlægget påregnes nedlagt. På renseanlæggene, der ikke nedlægges i forbindelse med centraliseringen af spildevandsrensningen, er behovene for anlægsinvesteringer i plan- og perspektivperioderne vurderet. På Karup, Hørbylund, Søholt og Brønden er det vurderet, at der ikke er behov for større anlægsinvesteringer. På Sæby Renseanlæg sker der som følge af centraliseringen af spildevandsrensningen en forøgelse af belastningen. Herudover planlægger Danish Crown en produktionsstigning på Sæby Slagteri. Produktionen planlægges udvidet fra til ca ugentlige slagtninger. Da disse ekstra belastninger betyder, at den samlede belastning på Sæby Renseanlæg nærmer sig anlæggets dimensionsgivende kapacitet, har det rådgivende ingeniørfirma Niras vurderet behovet for anlægsinvesteringer. Som en foreløbig vurdering forventes det, at anlæggets iltningskapacitet skal øges, og driften skal optimeres, for at den nødvendige spildevandsrensning kan gennemføres. Herudover skal anlæggets slamafvandings- og slamlagerkapaciteten forøges (se afsnit 3.6). D Sæby Kommune Spildevandsplan

5 Side 25 Investeringerne i en forbedret spildevandsrensning på Sæby Renseanlæg planlægges udført efter følgende tids og økonomiplan: Aktivitet / År Plan Perspektiv I alt Driftsoptimering Øget iltningskapacitet Tabel 3.3 Tids- og økonomiplan for investeringerne i en forbedret spildevandsrensning på Sæby Renseanlæg. Beløbene er angivet i 1000 kr. excl. moms. Danish Crown ønsker, at forøgelsen af produktionen på Sæby Slagteri påbegyndes april/maj år Udgifterne til de nødvendige anlægsinvesteringer i forbindelse hermed, er derfor påført i år Der pågår i øjeblikket en dialog mellem Danish Crown, Nordjyllands Amt og Sæby Kommune, hvor en fælles tidsplan for produktionsforøgelsen bliver fastlagt. På Voerså Renseanlæg skal der foretages en kapacitetsudvidelse, såfremt ferieområdet Madsgårdens Jorde ønskes udbygget, og spildevandet skal renses på Voerså Renseanlæg. Da en nedlægning af Voerså Renseanlæg skal vurderes i perspektivperioden, vil problemstillingen vedr. Madsgårdens Jorde indgå i denne vurdering. Der er således ikke indregnet nogen anlægsinvesteringer på Voerså Renseanlæg. 3.2 Detailkloakanlæg - Kloakoplande I Sæby Kommune findes 20 eksisterende og 1 planlagt hovedkloakopland. Et hovedkloakopland omfatter et samlet kloakeret område - normalt et byområde. Hovedkloakoplandene er inddelt i mindre kloakoplande afhængig af bl.a. oplandenes kloakeringsprincip. Ejendomme indenfor grænsen til et kloakopland har såvel pligt som ret til at aflede spildevand til kloakanlægget, når der er ført stikledning frem til grundgrænsen. På tegning nr er afgrænsningen af de enkelte kloakoplande illustreret, og i bilag C er kloakoplandene beskrevet nærmere Kloakeringsprincip I Sæby Kommune er 3 forskellige kloakeringsprincipper anvendt: fælleskloakering, separatkloakering og spildevandskloakering. Fælleskloakeringen er karakteriseret ved, at spildevand og regnvand afledes i den samme ledning. Af kapacitetsmæssige grunde må der passende steder etableres overløb, hvorfra der under regn kan udledes en blanding af regn- og spildevand til en recipient. Ved separatkloakering afledes regn- og spildevand i hver sin ledning. Regnvandet kan ved dette kloakeringsprincip udledes til en recipient uden at skulle behandles på et renseanlæg. Spildevandskloakeringen er karakteriseret ved, at der kun afledes spildevand, idet den enkelte ejendom selv forestår afledningen af regnvand Kloakoplande i status, plan og perspektiv Kloakoplandene i statussituationen udgør de eksisterende kloakerede områder i kommunen. Kloakoplandene er inddelt således, at alle ejendommene i et opland er kloakeret efter samme princip. Et kloakopland har ligeledes samme udløb, således at alle ejendomme i et separatkloake- Sæby Kommune Spildevandsplan D

6 Side 26 ret opland udleder regnvand til det samme udløb, og alle ejendomme i et fælleskloakeret opland afleder regn- og spildevand til det samme overløb. I plansituationen er det valgt at medtage en række nye kloakoplande. De nye kloakoplande omfatter generelt de områder, hvor der foreligger en vedtaget lokalplan eller områder, hvor en kloakering er valgt som løsning på forureningsproblemer. I perspektivperioden er der medtaget nye kloakoplande, som generelt omfatter de rammeområder, der ifølge kommuneplanen skal udbygges til nye bolig-, erhvervs- og centerområder mv. Udbygningen af kloakoplandene i plan- og perspektivperioden påregnes at ske i henhold til kommuneplanens retningslinier. Såfremt der i kommuneplanen er angivet en retningslinie for antal nye boliger og nye erhvervsområder i et hovedkloakopland, er denne anvendt. Hvis kommuneplanen ingen retningslinie angiver, er det antaget, at de nye kloakoplande i planperioden er udbygget med 30 % efter planperiodens udløb, og at de nye kloakoplande er udbygget 100 % i perspektivperioden. Kloakeringsprincip Kloakeret areal i status Areal, der kloakeres i plan Areal, der kloakeres i perspektiv Fælleskloakeret 490 ha 0 ha 0 ha Separatkloakeret 489 ha + 96 ha ha Spildevandskloakeret 87 ha + 29 ha 0 ha I alt 1066 ha ha ha Tabel 3.4 Arealmæssig fordeling af kloakoplandene på de forskellige kloakeringsprincipper. Det ses af tabel 3.4, at de fælles- og separatkloakerede oplande i statussituationen udgør omtrentlig lige store arealer. De fælleskloakerede oplande er fortrinsvis ældre center- og boligområder. De separatkloakerede oplande er fortrinsvis bolig- og erhvervsområder af nyere dato samt områder, hvor der er foretaget en fornyelse af kloaksystemet i form af en udskiftning af ledningerne. De spildevandskloakerede oplande er primært sommerhusområder samt oplande med spredtliggende boliger. Nye kloakoplande i plan- og perspektivsituationerne skal som hovedregel separatkloakeres eller alternativt spildevandskloakeres. Dette ses af tabel 3.4, hvor arealet af de separat- og spildevandskloakerede områder øges. Det forventes, at udgifterne til ledningsanlæg i de nye kloakoplande, som er beliggende tæt på eksisterende kloakoplande, vil være i samme størrelsesorden som kloakforsyningens indtægt fra tilslutningsbidrag Ophævelse af tilslutningsret og -pligt Med ændringen af MBL d. 14. maj 1997 fik kommunen mulighed for at udpege kloakoplande i spildevandsplanen, hvor man er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og pligten helt eller delvist. Dette kan f.eks. være områder, hvor håndteringen af regnvand (tag- og overfladevand) overlades til de enkelte grundejere. Grundejeren skal i dette tilfælde etablere lokal regnvandsaf- D Sæby Kommune Spildevandsplan

7 Side 27 ledning f.eks. nedsivning via faskiner. Sæby Kommune er på nuværende tidspunkt ikke indstillet på, at ophæve tilslutningsretten og pligten i nogen af kloakoplandene. 3.3 Detailkloakanlæg - Kloakfornyelse I en ændring af MBL d. 14. maj 1997 blev det lovmæssige indhold af spildevandsplanerne udvidet til at omfatte en redegørelse for den eksisterende tilstand af de kommunale kloakanlæg og den planlagte fornyelse af disse. I spildevandsbekendtgørelsen er det specificeret, at kommunen skal udarbejde en fornyelsesplan for de kommunale kloakker med målsætning og prioritering af fornyelsen. Sæby Kommune har fået udarbejdet en handlingsplan for kloakfornyelse. Handlingsplanen er udarbejdet i samarbejde med Hedeselskabet, og planen findes i rapporten Sæby Kommune Handlingsplan for kloakfornyelse d. 24. marts Handlingsplanens formål er: at opfylde MBL s krav om en fornyelsesplan for de kommunale kloakker. at indføre et planlægnings- og beslutningsværktøj, der sikrer en ensartet planlægningsproces og en ensartet vurdering af behovet for kloakfornyelse i de forskellige kloakoplande. at kloakforsyningens midler til fornyelse bliver udnyttet optimalt. I handlingsplanen beskrives det, hvorledes kloakfornyelsesplanlægningen skal gennemføres trin for trin. Handlingsplanen indeholder desuden de målsætninger og resultatkrav, som kommunen ønsker skal være gældende for kloakanlæggene. Der er endvidere foretaget en vurdering af status for kloakanlæggene omfattende kloakanlæggenes omfang og tilstand. Vurderingen er foretaget på baggrund af kommunens registreringer og driftserfaringer. Endelig er der foretaget økonomiske betragtninger vedr. de nødvendige udgifter til kloakfornyelse samt foretaget en prioritering af de kloakoplande, hvor der skal gennemføres kloakfornyelsesplanlægning. I de følgende afsnit gennemgås handlingsplanens væsentligste punkter Struktur for kloakfornyelsens udførelse På baggrund af handlingsplanens retningslinier udarbejdes en egentlig kloakfornyelsesplan opland for opland, indtil alle kloakoplandene i Sæby Kommune er bearbejdet. I kloakfornyelsesplanerne foretages en detaljeret gennemgang og vurdering af kloakanlæggene i et kloakopland i henhold til handlingsplanens opskrift herfor. Kloakfornyelsesplanerne resulterer løbende i en række forslag til anlægsarbejder (fornyelsesforslag). På baggrund af den ensartede baggrund kan der foretages en løbende prioritering af anlægsprojekterne, efterhånden som de fremkommer. Dette medfører et dynamisk anlægsprogram, der hurtigt kan revurderes, således at midlerne til kloakfornyelse investeres med maksimalt udbytte. I figur 3.5 er vist, hvordan handlingsplanen for kloakfornyelse og kloakfornyelsesplanerne indgår i strukturen for udførelsen af den samlede kloakfornyelse. Sæby Kommune Spildevandsplan D

8 Side 28 Handlingsplan for kloakfornyelse Politisk behandling Kloakfornyelsesplanlægning for delområder: område 1 område 2 område 3 område n Løbende prioritering af kloakfornyelsestiltag for hele kommunen Detailprojektering og udførsel Figur 3.5 Struktur for kloakfornyelsens udførelse Målsætninger og funktionskrav I handlingsplanen for kloakfornyelse er der opstillet en række målsætninger og funktionskrav, som kommunen ønsker skal være gældende for kloakanlæggene. De overordnede målsætninger er: Der skal i videst muligt omfang sikres en tilfredsstillende funktion af kloakanlæggene af hensyn til brugerne. Der skal sikres en tilfredsstillende afledning af spilde- og regnvand gennem kloakledninger til renseanlæg og vandløb, således at gener undgås eller begrænses mest muligt. Afledning og rensning af regn- og spildevand skal ske i henhold til den gældende spildevandsplan på den mest hensigtsmæssige måde, udfra en teknisk, miljømæssig og økonomisk vurdering. Spildevandsafledning og rensning skal ske på en sikker og betryggende måde uden sundhedsrisiko for såvel brugere og driftspersonale. Regionplanens målsætninger skal overholdes både mht. recipient- og grundvandskvalitet, hvorfor udledning af spildevand til vandløb, søer, havet og jorden må indrettes hensigtsmæssigt herefter. For at kunne anvende de overordnede målsætninger og resultatkrav i kloakfornyelsesplanlægningen, er der i handlingsplanen for kloakfornyelse specificeret en række detailmålsætninger og funktionskrav for hhv. kloaksystemet, kloakfornyelsen, de regnvandsbetingede udløb og grundvand Status for detailkloakanlæggenes omfang og tilstand Sæby Kommune har vurderet, at det kommunale detailkloakanlæg omfatter: Ledninger: ca. 78 km. spildevandsledninger ca. 69 km. regnvandsledninger ca. 100 km. fællesledninger D Sæby Kommune Spildevandsplan

9 Side 29 stikledninger til kloakforsyningens ca brugere. Bygværker: 22 overløbsbygværker med mulighed for aflastning til recipient 4 overløbsbygværker med mulighed for aflastning til andet kloaksystem (internt overløb) 9 bassiner på fællessystemet 2 bassiner på regnvandssystemet 45 pumpestationer I forbindelse med kloakfornyelsesplanlægningen for et kloakopland vil der blive foretaget en systematisk opmåling og registrering af kloakanlægget. Alle ledninger, brønde og bygværker registreres på digital form i ledningsregistreringsprogrammet DasGraf. På nuværende tidspunkt er ca. 26 % af kloakanlægget opmålt og registreret, men yderligere ca. 61 % er registreret på baggrund af tidligere kloakplaner eller projekttegninger. I bilag D er overløbsbygværker, bassiner og pumpestationer beskrevet nærmere. Ledningsanlæggene og bygværkerne er etableret gennem en periode fra ca tallet og indtil i dag. Størstedelen er anlagt i 1970 erne, men der er ligeledes en stor del nyere anlæg fra perioden De nyere anlæg består dels af kloakker i nye bolig- og erhvervsområder og dels af fornyede kloakanlæg. I forbindelse med udarbejdelsen af handlingsplanen for kloakfornyelse blev de kendte problemer og driftserfaringer for kloakken registreret. Det kunne konstateres, at der visse steder forekommer opstuvninger i kældre og på terræn, rotter, aflejringer/tilstopninger i ledninger, uvedkommende vand (indsivning mv.) og recipientbelastning pga. aflastninger fra overløbsbygværker Status for gennemførte kloakfornyelsesprojekter Sæby Kloakforsyning har igennem en årrække gennemført kloakfornyelse i kommunen, hvilket primært er udført gade for gade udfra konstaterede driftsproblemer eller pga. andre vej- eller ledningsarbejder. I 1987 fik kommunen udarbejdet en kloakfornyelsesplan for Sæby midtby, idet aflastninger fra overløbsbygværkerne gav problemer med at overholde Blå Flag-organisationens krav til badevand på Sæby Nordstrand. I fornyelsesplanen blev de eksisterende fællessystemer foreslået omkloakeret til et nyt separatsystem, med det formål at mindske aflastningerne fra overløbsbygværkerne. Hovedparten af Sæby midtby er på nuværende tidspunkt omkloakeret til separatsystem, men i forhold til kloakfornyelsesplanen mangler der endnu få oplande. Siden omkloakeringerne er Blå Flag blevet tildelt Sæby Nordstrand hvert år. Sæby Kommune Spildevandsplan D

10 Side 30 Omfanget af kloakfornyelsesprojekterne, der er gennemført i perioden fremgår af tabel 3.6. Hovedkloakopland Ny spildevandsledning Ny regnvandsledning Ny fællesledning Sæby m m m Lyngså 300 m Østervrå 550 m 550 m 50 m Søholt 200 m 500 m 300 m Karup Dybvad m m Præstbro m m Try 450 m 450 m 250 m I alt m m m Tabel 3.6 Udførte kloakfornyelsesprojekter i perioden I perioden er der gennemført kloakfornyelse af 24,8 km kloakledninger, hvilket svarer til ca. 10 % af den samlede ledningslængde i kommunen. En række af de etablerede nye fællesledninger vil på længere sigt fungere som separate spildevands- eller regnvandsledninger. Dette skyldes, at kloakoplande opstrøms i systemet i dag er fælleskloakerede men på sigt bliver omkloakeret til et separatsystem Økonomi for kloakfornyelsen For et kloakanlæg i den tilstand, som er aktuel i Sæby Kommune, giver den beskrevne kloakfornyelsesplanlægning erfaringsmæssigt anledning til udførelse af anlægsarbejder på ca. 20 % af anlæggets genanskaffelsesværdi. I handlingsplanen er der beregnet en genanskaffelsesværdi for det samlede kloakanlæg i Sæby Kommune. Kloakeringsprincip Ledningslængde Genanskaffelsesværdi Enhedspris Genanskaffelsesværdi Total Separatkloak 2 x 69 km 3,0 mio. kr./km * 207 mio. kr. Spildevandskloak 9 km 2,0 mio. kr./km 18 mio. kr. Fælleskloak 100 km 2,5 mio. kr./km 250 mio. kr. I alt * : Værdi af én km spildevands- og regnvandsledning i samme ledningsgrav Tabel 3.7 Genanskaffelsesværdi for kloakanlægget. Priser er excl. moms. 475 mio. kr. Af tabel 3.7 ses, at genanskaffelsesværdien for kloakanlægget i Sæby kommune er 475 mio. kr. For Sæby Kommune forventes der således en anlægsudgift til kloakfornyelse på i alt ca. 95 mio. kr. excl. moms. Herudover må der forventes udgifter til akutte fornyelsesopgaver i størrelsesordenen 0,5-0,7 mio. kr. pr. år excl. moms. D Sæby Kommune Spildevandsplan

11 Side 31 Der vil endvidere være udgifter til selve kloakfornyelsesplanlægningen for kloakoplandene omfattende TV-inspektion af ledninger, spuling, opmåling og rådgivning i henhold til handlingsplanens opskrift herfor. Denne udgift er vurderet til ca. 10,1 mio. kr., hvilket svarer til ca. 2 % af kloakanlæggets genanskaffelsesværdi. I alt vil de samlede udgifter til kloakfornyelsesplanlægning og heraf afledte anlægsarbejder andrage kr. 105,1 mio. kr. samt 0,5-0,7 mio. kr. pr. år til akutte fornyelsesopgaver. Sæby Kommune ønsker at gennemføre kloakfornyelsen over en periode på år. Dette giver en årlig udgift på kr. 6,0-7,7 mio. kr. Af organisatoriske og ressourcemæssige årsager ønskes en langsom optrapning af midlerne til kloakfornyelse. I planperioden forventes derfor anvendt 3,0-4,0 mio. kr. pr. år, mens der i perspektivperioden forventes anvendt 5,0-7,7 mio. kr. pr. år. Kloakfornyelsen påregnes udført i henhold til følgende økonomiplan. Aktivitet / År Plan Perspektiv I alt Kloakfornyelse (planlægning, anlægsarbejder og akutte fornyelsesopgaver) Tabel 3.8 Økonomiplan for kloakfornyelsen i Sæby Kommune. Priser er angivet i 1000 kr. excl. moms. Når kloakfornyelsesplanlægningen og de heraf følgende anlægsudgifter er gennemført omkring år skal der forventeligt afsættes kr. 6,3 mio. kr. pr. år til løbende fornyelse af kloakanlægget. Dette skyldes, at kloakanlægget vurderes at have en gennemsnitlig levetid på 75 år efter gennemførslen af kloakfornyelsen (dvs. 475 mio. kr. / 75 år = 6,3 mio. kr. pr. år) Prioritering af kloakfornyelsen På baggrund af kloakanlæggenes alder samt de kendte problemstillinger med anlæggene er der i handlingsplanen foretaget en prioritering af de kloakoplande, hvor der skal udarbejdes en kloakfornyelsesplan. Prioriteringslisten er ikke fast, men kan ændre sig i takt med at kloakforsyningen bliver opmærksom på nye problemer med kloakanlæggene. I takt med udarbejdelsen af kloakfornyelsesplaner for kloakoplandene vil der ske en løbende prioritering af de anlægsarbejder, som kloakfornyelsesplanerne giver anledning til. Anlægsarbejderne vil typisk skulle udføres indenfor 5 år efter de foreligger som fornyelsesforslag. Grundet en række kendte problemstillinger i forskellige kloakoplande, er anlægsarbejderne ifm. kloakfornyelsen dog mere eller mindre fastlagt i planperioden, som beskrevet i tabel 3.9. Sæby Kommune Spildevandsplan D

12 Side 32 Kloakopland Kloakopland omfatter Aktivitet Årsag til aktivitet År 2001: Kloakfornyelse i alt kr. 4,0 mio.: LC1 i Østervrå Begonievej, Mimosevej, Kolonihavevej Omkloakering. Eksisterende fællessystem udskiftes med separatsystem. Ældre fællessystem i fysisk dårlig stand. Uheldigt ledningstracé. AN2 i Sæby Wenbovej Omkloakering. Eksisterende fællessystem udskiftes med separatsystem. Ældre fællessystem i fysisk dårlig stand. Fællesvandet ledes til regnvandssystemet i opland AN1. AI1 i Sæby Sæby Havn, Fiskerstien Udarbejdelse af kloakfornyelsesplan. Ældre fællessystem i fysisk dårlig stand. Store indsivningsproblemer. Opstuvninger på terræn. År 2002: Kloakfornyelse i alt kr. 4,0 mio.: AI1 i Sæby Sæby Havn, Fiskerstien Fornyelse af kloakanlægget på Sæby Havn i henhold til kloakfornyelsesplan. Ældre fællessystem i fysisk dårlig stand. Store indsivningsproblemer. Opstuvninger på terræn. År 2003: Kloakfornyelse i alt kr. 3,0 mio.: LB1 i Østervrå Det centrale Østervrå Rørbassin fra eksisterende overløbsbygværk OBV20 ved Hjørringvej til renseanlægget. Forureningsproblemer i Bybækken grundet aflastninger fra overløbsbygværket. KA1 i Hørby Det nordvestlige Hørby Bassin ved eksisterende overløbsbygværk OBV17 ved renseanlægget. Forureningsproblemer i Hørby Å grundet aflastninger fra overløbsbygværket. År 2004: Kloakfornyelse i alt kr. 4,0 mio.: SA1 Hovedparten af Thorshøj Bassin ved eksisterende overløbsbygværk OBV27 ved renseanlægget. Forureningsproblemer i Thorshøj Bæk grundet aflastninger fra overløbsbygværket. Tabel 3.9 Kloakfornyelsesopgaver i planperioden I år 2003 og år 2004 udarbejdes der desuden kloakfornyelsesplaner for kloakoplande i henhold til handlingsplanens prioriteringsliste og der udføres anlægsarbejder i henhold til kloakfornyelsesplanerne for det resterende beløb til kloakfornyelse. I perspektivperioden planlægges kloakfornyelsesopgaverne udført i henhold til handlingsplanen og dens prioriteringsliste for det i økonomiplanen afsatte beløb. 3.4 Detailkloakanlæg - Regnvandsbetingede udløb Ved et regnvandsbetinget udløb forstås et udløb fra kloakanlægget til en recipient, som er/kan være i funktion under regnhændelser. Der er 2 typer regnvandsbetingede udløb - udløb fra et separat regnvandssystem eller udløb fra et overløbsbygværk i forbindelse med et fællessystem. Fra D Sæby Kommune Spildevandsplan

13 Side 33 separate regnvandsudløb udledes udelukkende regnvand, som falder på befæstede arealer. Fra overløbsbygværkerne udledes en blanding af regn- og spildevand (opspædet spildevand). Overløbsbygværkerne fungerer som aflastningspunkt, når belastningen på fællessystemet overstiger systemets kapacitet. Den væsentligste forurening fra overløbsbygværkerne er spildevandets indhold af faste partikler (toilet papir, flydestoffer mv.) og organisk stof. De faste partikler kan ved udledning give et uæstetisk vandløb. Ved en bakteriel omsætning af det udledte organiske stof forbruges ilt, hvilket kan give anledning til iltsvind med deraf følgende risiko for artsfattige vandløb, der ikke opfylder regionplanes målsætning. De separate regnvandsudløb kan medføre skadelige virkninger i form af erosion, aflejringer eller i værste fald oversvømmelser i vandløbet. Sæby Kommunes målsætninger for kloakanlæggene omfatter som tidligere beskrevet, at de regnvandsbetingede udløb ikke må være til hinder for, at regionplanens målsætninger for vandløb, søer eller havet kan opfyldes Status for de regnvandsbetingede udløb Kloakanlægget i Sæby Kommune omfatter 22 overløbsbygværker og 54 separate regnvandsudløb, hvor der kan ske udledning til en recipient. Nordjyllands Amt har i sommeren år 2000 ført tilsyn med de regnvandsbetingede udløb, således en evt. påvirkning af recipienterne kunne registreres. Resultatet af amtets tilsyn med de regnvandsbetingede udløb var, at der er uacceptabel påvirkning fra en række overløbsbygværker og separate regnvandsudløb. Sæby Kommune og Nordjyllands Amt har efterfølgende aftalt, hvilke aktiviteter kommunen skal gennemføre for at nedbringe påvirkningerne til et acceptabelt niveau. Amtets tilsyn har ikke givet anledning til bemærkninger om, at de separate regnvandsudløb forårsager erosion i recipienterne. For en række separate regnvandsudløb er der dog fundet indikationer af, at der udledes små mængder spildevand sammen med regnvandet. Sæby Kommune vil foretage undersøgelser til lokalisering af kilderne til spildevandsudledningerne, således evt. fejlkoblinger kan blive rettet. Amtets tilsyn med udløbene fra overløbsbygværkerne har givet anledning til en række bemærkninger. I tabel 3.10 ses de registrerede problemer med overløbsbygværkerne og de aftalte aktiviteter. Sæby Kommune Spildevandsplan D

14 Side 34 Syvsten/ Volstrup Syvsten/ Volstrup Hørby Hørby OBV12 OBV13 Hovedkloakopland Overløbsbygværk Udløbsnummer DA1FU01 DB1FU01 OBV17 KA1FU01 OBV18 KB1FU01 Østervrå OBV20 LB1FU01 Thorshøj OBV27 SA1FU01 Registreret problem Der løb en smule gråt spildevand ud af røret, og faunaen i vandløbet indikerer, at der sker en mindre belastning Der er observeret noget ristestof. Sedimentet lugter af spildevand og svovlbrinte. Næsten ingen fauna. Nedstrøms udløbet var der lidt ristestof på brinkerne og en fauna svarende til forureningsgrad IV. Der udledes stærkt forurenet vand. Nedstrøms udledningen er faunaen en blanding af forurenings- og rentvandsarter, svarende til forureningsgrad II-III (på vej mod III) Ristestof på brinker, og en forringet fauna nedstrøms udløbet. Grøften var tør, men der var store mængder ristestof på brinkerne. Aktivitet En evt. kontinuert udledning stoppes umiddelbart. Påvirkningen nedbringes i perspektivperioden. Der etableres bassin til opsamling af first flush i planperioden med mulighed for senere udbygning, hvis dette viser sig nødvendigt. Påvirkningen nedbringes i perspektivperioden. Der etableres rørbassin langs Bybækken i planperioden, således påvirkningen nedbringes, og udledningen flyttes ned til renseanlægget. Der etableres bassin til opsamling af first flush i planperioden med mulighed for senere udbygning, hvis dette viser sig nødvendigt. Tabel 3.10 Resultatet af Nordjyllands Amts tilsyn med udløb fra overløbsbygværker i Sæby kommune. De i tabellen beskrevne aktiviteter er indført i tids- og aktivitetsplanen for kloakfornyelse, som findes i afsnit og Af tabellen ses, at der ved OBV 17 og 27 skal etableres bassiner til opsamling af first flush. Ved first flush forstås den første del af det opspædede spildevand, som der aflastes i forbindelse med en overløbshændelse (ca. de første 2-6 mm af en regnhændelse). Denne første del indeholder væsentligt flere forurenende stoffer end den efterfølgende overløbsmængde. Dette skyldes, at der i tørvejr ophobes forurenende stoffer fra spildevandet i fællessystemet, og at disse stoffer bliver skyllet med ud når det første regnvand løber i kloakken. Såfremt der etableres bassiner til opsamling af first flush vil det efterfølgende opspædede spildevand, som aflastes via overløbsbygværket, ofte kun være forurenet i et omfang, der svarer til renset spildevand fra et biologisk rensningsanlæg. I bilag E ses en udførlig beskrivelse af de enkelte regnvandsbetingede udløb med hensyn til udledte vand- og stofmængder. D Sæby Kommune Spildevandsplan

15 Side Plan og perspektiv for de regnvandsbetingede udløb I plan- og perspektivperioden udbygges kloakanlægget i Sæby Kommune med en række nye kloakoplande. Ved disse udbygninger øges belastningen på en række eksisterende overløbsbygværker og separate regnvandsudløb. Der etableres ligeledes nye separate regnvandsudløb i forbindelse med de nye kloakoplande. Nordjyllands Amt skal før etableringen af nye udløb eller forøgelse af belastningen på eksisterende udløb udstede en udledningstilladelse. I udledningstilladelsen opstiller amtet krav, som udledningen skal opfylde. Udløb fra overløbsbygværker: Amtet har i øjeblikket ingen generelle retningslinier for hvilke udledningskrav der skal stilles til udløb fra overløbsbygværker. Der tages derimod stilling til udledningskravene fra sag til sag. Udledningskravene vil være grundlaget for dimensionering af opmagasineringsbassiner, som skal reducere belastningen på recipienterne. I nærværende spildevandsplan er der efter aftale med Nordjyllands Amt taget udgangspunkt i, at der ved overløbsbygværker med konstaterede problemer i recipienten etableres opmagasineringsbassiner til opsamling af first flush. Såfremt det viser sig nødvendigt, kan bassinerne udbygges på et senere tidspunkt. Udløb fra separate regnvandsudløb: For nye separate regnvandsudløb gælder ifølge Nordjyllands Amt, at der højest må udledes, hvad der svarer til maksimal naturlig afstrømning fra arealet (1 l/s/ha). Når arealet befæstes, skal der derfor etableres et forsinkelsesbassin, der reducerer udledningen til dette niveau. Der er indført bagatelgrænser afhængig af vandløbets målsætning: B1- og B2-vandløb: 10 l/s B3- og B4-vandløb: 15 l/s C- og D-vandløb: 20 l/s Såfremt udledningen er mindre end bagatelgrænsen, er det ikke nødvendigt at reduceret udledningen. Det accepteres, at et forsinkelsesbassin overbelastes og dermed går i nødoverløb et sted mellem én gang hvert andet og én gang hvert tiende år. Det er forudsat, at der anvendes en regnintensitet på 110 l/s/ha. For eksisterende separate regnvandsudløb, hvor kloakoplandet udbygges, gælder, at der accepteres en maksimal udledning svarende til kravet angivet i udledningstilladelsen for det eksisterende udløb plus 1 l/s/ha fra den nye del af kloakoplandet. Det er kun nødvendigt at søge om ændret udledningstilladelse, såfremt udledningens størrelse forøges med mere end 10 %, og forøgelsen er på mere end 10 l/s. For eksisterende separate regnvandsudløb, hvor der er udledning til havet eller ikke målsatte vandløb, er der i denne spildevandsplan ikke indregnet forsinkelsesbassiner til reduktion af udledningen ved udbygning af kloakoplandet. Sæby Kommune Spildevandsplan D

16 Side 36 Forsinkelsesbassinernes størrelse: Beregningerne af forsinkelsesbassinernes størrelser er foretaget på baggrund af spildevandskomiteens skrift 16. Metoden bygger på forenklede betragtninger og forudsætninger. Bassinstørrelserne er derfor foreløbige, og i forbindelse med en detailprojektering vil bassinstørrelserne kunne ændres. Udgifterne til etablering af forsinkelsesbassinerne skal afholdes over beløbene afsat til kloakfornyelse (se afsnit i kapitel 3) I bilag E ses en udførlig beskrivelse af de enkelte regnvandsbetingede udløb med hensyn til udledte vand- og stofmængder samt evt. nye bassiner. På tegning 3-23 er bassinernes omtrentlige placering angivet. Ved detailprojekteringen kan placeringen af bassinerne ligeledes ændres. 3.5 Placering af kloakanlæg på private arealer I nogle tilfælde må et kommunalt kloakanlæg af tekniske eller planmæssige årsager placeres på arealer, der ikke tilhører kommunen. Placeringen af et kloakanlæg kan i denne situation ske ved indgåelse af en frivillig aftale med den berørte grundejer om placeringen af anlægget. Hvis det ikke er muligt at indgå en frivillig aftale med grundejeren, må der foretages en ekspropriation til anlægget. Når der foreligger en frivillig aftale, eller når der er foretaget ekspropriation, skal der tinglyses en deklaration på ejendommen. Deklarationen skal beskrive den erhvervelse af ejendomsret til arealer, begrænsning i brugsret eller rådighedsindskrænkning, der er opnået med aftalen eller ekspropriationen. Ved udarbejdelsen af nærværende spildevandsplan er der skitseret placeringer af de nye transportledninger, der etableres i forbindelse med centraliseringen af spildevandsrensningen til Sæby Renseanlæg. Det vil i stort omfang være nødvendigt at placere transportledningerne på private arealer, og ledningsanlæggene skal derfor sikres ved tinglysning af deklarationer på de berørte ejendomme. Da placeringen af transportledningerne kan ændres ved detailprojekteringen, er der ikke angivet navne på ejere af de berørte ejendomme. I spildevandsplanen er det påregnet, at der skal etableres en række opmagasinerings- og udligningsbassiner til reduktion af udledningerne fra de regnvandsbetingede udløb. Det kan i et vist omfang være nødvendigt at erhverve areal til placeringen af disse bassiner eller placere bassinerne på private arealer. Bassiner placeret på private arealer skal sikres ved tinglysning af deklarationer på de berørte ejendomme. Placeringen af bassinerne fastlægges først ved detailprojekteringen, og der er derfor ikke angivet navne på ejere af de berørte ejendomme. I forbindelse med etableringen af nye kloakoplande er det enkelte steder nødvendigt, at placere kommunale kloakledninger på arealer, som er privatejede. Ledningerne skal derfor sikres ved tinglysning af deklarationer på de berørte ejendomme. I bilag G ses en oversigt over de ejendomme, som forventeligt vil blive berørt heraf. Den præcise placering af ledningerne sker først i forbindelse med detailprojekteringen og oversigten over de berørte ejendomme må derfor betragtes som vejledende. D Sæby Kommune Spildevandsplan

17 Side Slamhåndtering Når spildevand renses i et renseanlæg produceres der spildevandsslam som følge af de mekaniske og biologiske renseprocesser. For at mindske overskudsslammængderne foretages der som regel en afvanding, hvor vand og faste stoffer separeres i 2 dele. Slammet skal efter afvanding og en evt. behandling bortskaffes. I det følgende gennemgås Sæby Kommunes håndtering af spildevandsslam Eksisterende struktur for slamhåndteringen Spildevandsslam fra Sæby Kommune behandles og afvandes på Sæby Renseanlæg. Ud over slam fra anlægget selv, modtages der slam fra renseanlæggene i Søholt, Hørbylund, Karup, Hørby og Østervrå. I perioden 1. oktober 31. januar modtager anlægget desuden slam fra renseanlæggene i Voerså, Thorshøj og Brønden. Endvidere afleveres der hele året slam fra private bundfældningstanke (septiktanke). Efter behandling og afvanding afsættes spildevandsslammet fra Sæby Renseanlæg til gødningsformål i jordbruget. I perioden 1. februar 30. september modtager Sæby Renseanlæg ikke slam fra Voerså, Thorshøj og Brønden renseanlæg. I denne periode foretages en stabilisering af slammet på de tre anlæg (langtidsbeluftning), og det uafvandede slam anvendes derefter til gødningsformål i jordbruget. I miljølovgivningen er der fastsat diverse krav til indholdet af kvælstof, fosfor og miljøfremmede stoffer i det spildevandsslam, der skal benyttes til gødningsformål i jordbruget. Såfremt slammets sammensætning gør det uegnet hertil, køres det som alternativ til deponering på kontrolleret losseplads. Slammet fra Hørby og Østervrå renseanlæg indeholder generelt for høje mængder af hhv. kviksølv/miljøfremmede stoffer og cadmium/miljøfremmede stoffer, og slammet deponeres derfor på kontrolleret losseplads. Kilderne til cadmium- og kviksølvindholdet er sandsynligvis dele af selve renseanlæggene. Slammet fra de øvrige renseanlæg har ikke problemer med at opfylde kravene for slam, der anvendes i jordbruget. Sæby Kommune har som målsætning, at det i størst muligt omfang skal undgås at udsprede slammet i vandindvindingsområder. Dette gælder såvel vandindvindingsområder i Sæby Kommune som i øvrige kommuner Alternative bortskaffelsesmetoder I de seneste år har der været en omfattende debat om anvendelsen af spildevandsslam til gødningsformål i jordbruget. Dette har bidraget til en usikkerhed omkring mulighederne for også i fremtiden at anvende slammet på denne måde. I 1999 foretog det rådgivende ingeniørfirma Niras en undersøgelse af alternative løsninger for bortskaffelsen af slammet i Sæby Kommune. Resultatet af undersøgelsen findes i rapporten Sæby Kommune Slamdisponering Undersøgelse af alternative løsninger opdateret udgave - 5. februar I undersøgelsen blev følgende 6 alternative muligheder for bortskaffelsen af slammet belyst: Jordbrugsanvendelse Slamtørring med efterfølgende deponering eller jordbrugsanvendelse Slamforbrænding Afsætning til sandblæsningssand Sæby Kommune Spildevandsplan D

18 Side 38 Slammineralisering bestående af et anlæg med plantebegroede slambassiner. Deponering på kontrolleret losseplads Undersøgelsen konkluderer, at jordbrugsanvendelsen er økonomisk attraktiv og fortsat tilskyndes, forudsat at slammet kan overholde miljølovgivningens krav til indhold. Etableringen af slammineraliseringsanlæg vil værre billigste alternativ til fortsat jordbrugsanvendelse. Ved denne anlægstype kræves dog store arealer til rådighed. Der er ligeledes risiko for at ændrede afsætningsvilkår fordyrer slutdeponeringsafgiften i perioden, hvor slammet behandles i mineraliseringsanlægget (8-10 år). Usikkerheden er knyttet til såvel stramning af reglerne for slamudbringning på landbrugsarealer samt affaldsafgiftspolitikken. Den dyreste løsning er slamforbrændingen, der er karakteriseret ved høje anlægsinvesteringer og driftsudgifter. Sæby Kommune ønsker, som forholdene er i dag, fortsat at udbringe spildevandsslammet på landbrugsjord. Den lovmæssige, samfundsmæssige og tekniske udvikling på området vil dog blive fulgt tæt, og alternative bortskaffelsesmetoder vil løbende blive diskuteret på baggrund heraf. Der foregår således i øjeblikket en indsamling af erfaringer med pilemineraliseringsanlæg Slamhåndtering på Sæby Renseanlæg Status: Den totale slammængde, der årligt behandles på Sæby Renseanlæg, udgør ca tons/år med et gennemsnitligt tørstofindhold på 19 %. Spildevandsslammet stabiliseres ved langtidsbeluftning, og derefter afvandes slammet i hhv. en forafvander og efterfølgende en kammerfilterpresse. Efter endt afvanding transporteres slammet via et transportbånd til en lagerhal. Hvert forår og efterår annoncerer kloakforsyningen efter interesserede aftagere af spildevandsslammet. Der indgås kontrakt om leveringen med hver enkelt aftager. Udbringning af slammet på landbrugsjorden forestås af private firmaer efter aftale med kloakforsyningen. Plan: I planperioden foretages en centralisering af spildevandsrensningen, hvor Østervrå, Thorshøj, Hørby og Dybvad/Flauenskjold Renseanlæg nedlægges. Spildevandet herfra ledes i stedet til Sæby Renseanlæg. Ved nedlægningen af Østervrå og Hørby Renseanlæg opnås en væsentlig driftsbesparelse på slamhåndteringen, idet dette slam i dag deponeres på kontrolleret losseplads med heraf følgende udgifter til deponerings- og affaldsafgift. Herudover planlægger Danish Crown en produktionsstigning på Sæby Slagteri. Produktionen planlægges udvidet fra til ca ugentlige slagtninger. Da disse ekstra belastninger betyder en væsentlig forøgelse af slammængderne på Sæby renseanlæg, har det rådgivende ingeniørfirma Niras vurderet behovet for anlægsinvesteringer. Som en foreløbig vurdering forventes det, at anlæggets slamafvandings- og slamlagerkapaciteten skal forøges. Til udvidelse af slamafvandingskapaciteten skal der etableres en ny slamafvandingsmaskine, enten en sibåndspresse eller en dekanter. Begge maskiner afvander kontinuert og kan dermed sættes til at afvande uden opsyn om natten. Udgiften til etablering af en ny slamafvandingsmaskine er anslået til ca. kr. 3,5 mio. excl. moms. For udvidelse af slamlagerkapaciteten er det lovmæssige krav, at der skal være lagerkapacitet til 9 måneder. Med den ekstra belastning vil det være nødvendigt at udvide slamlageret med ca. 800 D Sæby Kommune Spildevandsplan

19 Side 39 m 2 forudsat, at der fremover afvandes til samme tørstofindhold som i dag. Udgiften til udvidelse af slamlageret er anslået til kr. 2,5 mio. excl. moms. Perspektiv: I perspektivperioden foretages som tidligere beskrevet en vurdering af, om Voerså Renseanlæg skal nedlægges, og spildevandet skal pumpes til Sæby Renseanlæg. En nedlægning af Voerså Renseanlæg vil give en ekstra belastning på Sæby Renseanlægs slamhåndtering, men denne er indregnet i udvidelserne af slamafvandings- og slamlagerkapaciteten i planperioden Slamhåndtering på Voerså, Thorshøj og Brønden Renseanlæg Status: På Voerså, Thorshøj og Brønden Renseanlæg produceres årligt følgende slammængder : Voerså: 320 tons med et tørstofindhold på ca. 5 %. Thorshøj: 150 tons med et tørstofindhold på ca. 3 %. Brønden: 20 tons med et tørstofindhold på ca. 2 %. I perioden 1. februar 30. september stabiliseres spildevandsslammet ved langtidsbeluftning på det enkelte anlæg, hvorefter det udbringes på landbrugsjord. Udbringning af slammet på landbrugsjorden forestås af private firmaer efter aftale med kloakforsyningen. I perioden 1. oktober 31. januar transporteres slammet til Sæby Renseanlæg. Plan: Thorshøj Renseanlæg planlægges nedlagt i planperioden, og spildevandet pumpes til Sæby Renseanlæg. I planperioden er der ikke planlagt yderligere ændringer i slamhåndteringen. Perspektiv: I perspektivperioden foretages som tidligere beskrevet en vurdering af, om Voerså renseanlæg skal nedlægges, og spildevandet pumpes til Sæby renseanlæg. I perspektivperioden er der ikke planlagt yderligere ændringer i slamhåndteringen Tids- og økonomiplan for slamhåndtering De nødvendige anlægsinvesteringer i forbindelse med slamhåndteringen er vist i nedenstående tabel Aktivitet / År Plan Perspektiv I alt Forøgelse af slamafvandingskapacitet på Sæby Renseanlæg Forøgelse af slamlagerkapacitet på Sæby Renseanlæg Tabel 3.11 Tids- og økonomiplan for slamhåndteringen i Sæby Kommune. Priser er angivet i 1000 kr. excl. moms. Danish Crown ønsker, at forøgelsen af produktionen på Sæby Slagteri påbegyndes april/maj år Udgifterne til de nødvendige anlægsinvesteringer i forbindelse hermed, er derfor påført i år Sæby Kommune Spildevandsplan D

20 Side Der pågår i øjeblikket en dialog mellem Danish Crown, Nordjyllands Amt og Sæby Kommune, hvor en fælles tidsplan for produktionsforøgelsen bliver fastlagt. D Sæby Kommune Spildevandsplan