Skuringsmærker og morænegrus ettervist i Finmarken fra en periode meget ældre end

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skuringsmærker og morænegrus ettervist i Finmarken fra en periode meget ældre end"

Transkript

1 78 NORGES GEOLOGISKE UNBERSØGELSE. Skuringsmærker og morænegrus ettervist i Finmarken fra en periode meget ældre end IBti6sN". Ai Hans Reusch. wmkring den indre del afvarangerfjorden i Finmarken er H'6IH6H6 temmelig lave ; ved kysten naar de op til omkring 150 m. De bestaar væsentlig af sandsten og konglomerat. Lagstillingen er mest temmelig fladtliggende. Af iagttagelser, som jeg har havt anledning at gjøre her under en reise i forløbne sommer, vil jeg allerede nu omtale nogle, der kan have mere almindelig geologisk interesse. Behandlingen af de geologiske forhold forresten opsætter jeg til en senere leilighed. Tegningen paa følgende side viser h'6i6.btl-nl:iiiqz6ll i øst for Nesseby. Længst tiinsil-6 (ved x) og ved Bergeby (B) optræder en del sandsten med skifer. Forresten bostaar fj eldet af konglomerat, hvis mægtighed mindst kan sættes til 50 m. Konglomeratet viser ingen lag ning. G-rundmassen er en rødlig lerholdig sandsten. Denne er opfyldt af mindre og større stene, af hvilke de sidste kan være saa store som et hoved og mere. Grundmassen for hersker i volum fremfor stenene; navnlig forekommer de større stene temmelig sparsomt, en her og en der. De aller fleste stene er af grundfjeldsbergarter, mest gneis og grani tiske bergarter; ogsaa dioritiske bergarter forefindes; end

2 HANS «NVBOH. BXU«IX<-8?«IH:L^Nli OG MORÆNEGRUS ETC. 79 videre sees en og anden sten af tæt dolomit og af ren kvarts. Stenene er ikke rullestene, men er kun kantrundede og frem byder ofte mere eller mindre plane flader. Den firkantede tegning viser en fjeldnade 1 kvadratmeter stor. Fjelde af morænekonglomerat i øst for Bergeby paa nordsiden af Varanger fjorden. Ved Bergeby (_B) og længst tilhøire ved x forekommer skifer under konglomeratet. Konglomeratet havde ganske udseende af haardt moræne grus. Der forekom mig følgelig at være grand til at søge efter skurestene i det. Der var saa meget mere o^^or^rin^ hertil, som grrmdmassen oftest var 0P8^)I-U,^6t og lidst liaarh^ Morænekonglomerat fra et punkt mellem Mortensnes og Hammerneselv. ikke særskilt betegnede stene bestaar af gneis og gneisgranit. cl er dioritisk bergart, x er dolomit. Grundmassen er rødlig. De saa stenene let lod sig slåa ud med hammeren. Eftersøgnin gen var en tidlang forgjæves. Jeg fandt rigtignok nu. og da paa stenene glatte paa en eiendommelig maade stribede flader ; men disse var kun speil" eller gnidnader opstaaede i berg artens indre: de gjennemsætter ogsaa grundmassen. Af saa

3 80 NORGES GEOLOGISKE UNDERSØGELSE. danne speil" netop optræder der, hvor glatte flader paa ste- N6N6 i et konglommerat grænser til den omgivende grundmasse, er let forstaaeligt og, saavidt jeg ved, ikke ualmindeligt i konglomerater. Omsider fandt jeg dog et par mindre stene af dolomit, der viste virkelige skuringsstriber som ægte mo i'l6h6bt6ii6; de B^ur6cl,6 t^aciei' var U.6.6H kloritisk belæg som speilene, var plane og glatte samt tegnede med indgravede furer, der tildels gik i indbyrdes afvigende retninger. At sku ringen ikke er et overnadefenomen tilhørende fjeldets dag flade, har jeg specielt efterseet, da jeg kunde tænke mig, at man kunde falde paa denne tanke. Den virkelige skuring havde et ganske andet udseende end stribningen paa speilene, der nærmest maa betegnes som en trevlestruktur i det klo ritiske belæg. Stenene af andre bergarter end dolomit har ogsaa meget almindelig skurestenenes form, saaledes er der navnlig enkelte finkornige, antagelig hornblenderige, mørke Btsns, som har paafaldende plane, glatte flader. Antydning til. skurestriber fattes ikke aldeles hos disse ; men det er ganske overensstemmende med, hvad der kj endes i det mindste fra moræner ved Kristiania, at det fornemlig er stene af passelig bløde bergarter (ved Kristiania hærdet silur) som viser sku ringsmærker. Paa granitiske stene, navnlig dem af mmdre dimensioner, finder man dem sjeldnere. Morænekonglomeratets underlag er rødlig lerskifer, der veksler i tynde lag med rødlig sandsten. Denne lagrække viser foldninger; man kan tænke sig muligheden af, at disse er fremkomne ved, at en overglide-nde ismasse har oprodet sit underlag; da der imidlertid, som man kan slutte af andre forhold, i den omhandlede egn har indtruffet dislokationer senere end bergarteines dannelsestid, faar afgjørelsen herom udstaa. Figurerné paa næste side viser 7 af konglomeratets stene i omtrent Va naturlig størrelse gjengivet uden retouche paa fotografisk vei. No. 30g4 er dolomit. Paa no. 3 er den flade, som vender mod os, for største delen bedækket af en fremmed substans. Nederst tilhøire ved tretallet sees lidt af

4 HANS NNHBOH. SKURING? OG MORÆNEGRUS ETC. 81 skuringsfurerne paa nåden. Hos no. 4 sees skuringsfurer paa hele den mod os vendende flade. Paa originalstykket træder de endnu bedre frem end paa gjengivelsen. 5 er en liden sten al en fmkornig, mørk, hornblenderig bergart. Fine (paa figuren lodret gaaende) striber forekommer paa denne. 1, 2, «6 og 7 viser plane flader uden tydelige skuringsfurer. Skurestene fra morænekonglomerat i øst for fergeby paa nordsiden at Varangerfjorden.

5 82 NORGES GEOLOGISKE UNDERSØGELSE. Ikke mindre interessant end fundet af skurestene var op 63.F6186H al fossile B^u.rinZBBti'il)6i'" paa fast Hsid iagttoges under en konglomeratmasse, der er meget mindre end den beskrevne. Den ligger ikke langt derifra, nemlig paa stranden 1U neset LiFA3IIZ3I-^3, og gaarden Rappen joaske omtrent 5 km. i nø. for Karlbotn. D6H der herskende bergart er lys graa sandsten, hvis lag falder 10 i nordlig retning. Heri er indleiret et omtrent 4 meter tykt lag af konglomerat. Hosstaaende kartskisse og profilsnit viser dets forekomstmaade. Sandstenens lagning er antydet ved punk- Kartskisse og profilsnit fra morænekonglomeratet nær Bigganjargga ved Varangerfjorden. terede linjer. Konglomeratet lader sig forfølge omtrent 55 m. fra sv mod nø; der gaar det under sjøen. I den sydvestlige ende kiler det 116. Tænker man sig et vertikalsnit her, faar det et udseende som fremstillet paa figuren nederst til ven stre, y er bedækket. Sandstenen om konglomeratindleiringen bøier sig efter dennes overflade. Konglomeratet har fuldstændig udseende al en moræne. Grundmassen kan betegnes som lerlioi6if 'Bkn6Bt6ll, 3r33. at

6 HANS ANVBON. 83I7IlI!l68MH:«XN«OG Ill()IlH:!fN»«v8 ETC. 83 farve, Deri ligger spredt uden orden stene, som er forskjel lige i størrelse, de største som et hoved. Stenene er kant rrllihshy og viser ofte glatte, noa6ulrlii6.s plane flader. Frem herskende bergarter i stenene er gneis, granit og en mørk graa sandsten. Tydelige skuringsstriber fandtes ikke paa stenene; de var ogsaa sjeldne i det først beskrevne tilfælde og, som anført, med utvivlsom sikkerhed kun iagttagne paa, dolomitstene Førglaciale skaringsstriber paa overfladen af sandstenen, som ligger under morænekonglomeratet ved Bigganjargga. Konglomeratet er kun lidet modstandskraffcigt mod for vitring. Ved dets væktæring er en del af den underliggende haarde sandstens overflade bleven blotlagt. Paa denne fore kommer smukke skuringsstriber. At man har ægte isbræfurer for sig og ikke nogen slags stribning paa speil, vil vel enhver, der kj ender disse fænomener, kunne overbevise sig om paa stedet. Ovenstaaende to tegninger viser i omtrent 1k naturlig størrelse stykker, der er slagne løs af den skurede klippe.

7 84 NORGES GEOLOGISKE UNDERBOGELSE. Maaske at en, der ikke tog forholdene nøiere i betragt ning, vilde tro, at striberne skrev sig fra den sidste istid, den, man i snævrere betydning kalder istiden. Saa er dog ikke tilfælde. Skuringsstriber fra denne savnes ikke i de omgivende strøg. De gaar gjennemgaaende nordøstligt paral lelt kystens retning. Furerne paa konglomeratets underlag tilhører to systemer; det mest fremtrædende gaar fra nv mod sø. Alle disse striber gaar dog ikke aldeles nøiagtigt paral- Morænekonglomerat over sandsten med isskuret cverflade. Bigganjargga. Betragteren maa tænkes staaende ved punkt c paa foransbaaende kartskisse og ser mod øst. Det system af skuringsstriber, som paa tegningen er omtrent, vand rette, er det fremherskende system. Det gaar fra nv mod sø. Ketningen er paa kartskissen betegnet ved en dobbeltpil. lelle; der kan nemlig være et par graders afvigelse. Saa danne afvigelser sees som bekjendt ofte hos nye skurings mærker tilhørende samme system. Mindre fremtrædende er et andet sæt af skuringsfurer, der gaar ø v. Dst første sy stem, hvis retning paa kartskissen er betegnet med dobbelt pilen, Zaar altßaa xaa tvers at den grænselinje, som konglo meratet danner med sit underlag. Furerne lader sig forfølge

8 HANS NNVBCN. 8XI7LI!f<;8IlH:«XNN OG MoNH!^i:ttlwB ETC. 85 md til denne. Paa en del al sin udbredelse er konglomeratet "blevet ligesom undergravet af de tærende kræfter (l. ex. ved x paa profilet side 82). Paa saadanne steder kan man se, at skuringen fortsætter md under konglomeratet umiddelbart til grænsen. (Sammenlign tegningen al konglomeratet med sit underlag.) Forholdene maa være disse: Sanden under konglome ratet har været hærdnet til en fast masse, sanddyn. Over denne er der gledet frem isbræer; disse har skuret under laget og efterladt den overliggende morænemasse. Den geologiske alder af de i den her omhandlede egn forekommende bergarter er ukjendt. Dahll henfører dem til perm i sin afhandling «Om Finmarkens geologi", Chr. Vid. Selsk. Forh Chra Side 218. Hans der omtalte brunrøde konglomerat er den første her beskrevne moræne masse. Fossiler fattes overalt i Finmarken. Dahlls grunde for aldersbestemmelsen synes mig ikke rigtig tvingende, navnlig efterat jeg i det lor hans tydning temmelig vigtige punkt Raipas fjeld ikke har kunnet overbevise mig om den al ham omhandlede afvigende overleining (se det til hans afhandling føiede profil). Foreløbig ser jeg ingen hindring for at henføre Ban6Bt6NBBtr«^6t i OLt-^iiiiiiai-k^ii til det <?am brisk-siluriske system, der ellers er det viatizl>t6 led i vor fjeldbygning. Isbrævirkninger i et geologisk tidsrum forud for den egentlige istid er, saavidt jeg ved, her for første gang efter vist i NvroM ved forekomsten al sikre B^u.r6Bt6ns og B^u,» rinfbiuwr^6r. NuliZli666ii al ZLi6r6 istider i Nvro^a har været behandlet af flere tidligere forskere, fornemlig vel A. og J. <3-6il^6 samt RamBav. I In6i6u, S. Afrika og Australien er fremkommet en ikke liden litteratur om isbrævirkninger fra slutningen af den palæozoiske tid i de saakaldte Gondwana afleiringer og de dermed sammenstillede dannelser.

Almenfattelig forklaring ai kartet og»l endel i det foregaaende anvendte geologiske udtryk.

Almenfattelig forklaring ai kartet og»l endel i det foregaaende anvendte geologiske udtryk. Almenfattelig forklaring ai kartet og»l endel i det foregaaende anvendte geologiske udtryk. Af Hans Reusch. Til veiledning for dem, der maatte ønske en ganske kort og populær d68^66 om det nordlige Norges

Læs mere

Strandf laden, et nyt træk i Norges geografi. Af dr. Hans Reusch. (Med et kart.)

Strandf laden, et nyt træk i Norges geografi. Af dr. Hans Reusch. (Med et kart.) Strandf laden, et nyt træk i Norges geografi. Af dr. Hans Reusch. (Med et kart.) 1. Den skandinaviske halvøs fjeldmasse skraaner som bekjendt forholdsvis raskt af mod vest. Vi skal -ved denne leilighed

Læs mere

Kristiania. Med An English Suramary of the Contents". I kommission hos H. Aschehoug & Co. ~*S~ 1894.

Kristiania. Med An English Suramary of the Contents. I kommission hos H. Aschehoug & Co. ~*S~ 1894. i Med An English Suramary of the Contents". ~*S~ Kristiania. I kommission hos H. Aschehoug & Co. 1894. mma^mm^^mmmmmmkmmm^mamm^mmmmmmmmmmm\ E»rJ» 73 øre. BORGES STATSBANER HOV DSJYP T NORDLANDSBANEN Parsel

Læs mere

VSl^artsanss ved Sand i Ryfylke.

VSl^artsanss ved Sand i Ryfylke. S. A. HOUGLAKD. NNNtt^ll^tt^lfttN VED SANS I RYFYLKE. 33 VSl^artsanss ved Sand i Ryfylke. Af S. A. Hougland. Under et sommerophold i Byfylke i 1882 lagde jeg merke til nozle gange al mørk, finkornet sten,

Læs mere

Høifjeldet msllsm Vangsmjøsen og 'sizlsil (Valdres). Af Hans Reusch. Indledning. Mellem Vangsmjøsen og Strandevand gaar Valdresdalen, som man ser af

Høifjeldet msllsm Vangsmjøsen og 'sizlsil (Valdres). Af Hans Reusch. Indledning. Mellem Vangsmjøsen og Strandevand gaar Valdresdalen, som man ser af Høifjeldet msllsm Vangsmjøsen og 'sizlsil (Valdres). Af Hans Reusch. Indledning. Mellem Vangsmjøsen og Strandevand gaar Valdresdalen, som man ser af de i slutningen af denne afhandling med delte karter,

Læs mere

En dag ved Åreskutan.

En dag ved Åreskutan. 22 NORGES GEOLOGISKE UNDERSØGELSE. En dag ved Åreskutan. Af Dr. Hans Keusch. JTjLareskirfcan ligger i Jemtland i østsydøstlig retning for Trondhjem. eldet rager kegleformigt op over det omgi vende lavere

Læs mere

H. REUSCH. MELLEM BYGDIN OG BANG. Mellem Bygdin og. dr. Hans Reusch.

H. REUSCH. MELLEM BYGDIN OG BANG. Mellem Bygdin og. dr. Hans Reusch. H. REUSCH. MELLEM BYGDIN OG BANG. 15 Mellem Bygdin og Af dr. Hans Reusch. Bang. Indledning. Ved de bekjendte turisthoteller paa Fagernes i Yalders (se nederst paa omstaaende kartskisse) deler dalen sig

Læs mere

Bemærkninger om endel myrstrækninger i Bergs og Rakkestads præstegjælde i Smaalenene samt om myrene paa Jæderen.

Bemærkninger om endel myrstrækninger i Bergs og Rakkestads præstegjælde i Smaalenene samt om myrene paa Jæderen. 42 NORGES GEOLOGISKE UNDERSØGELSE. Bemærkninger om endel myrstrækninger i Bergs og Rakkestads præstegjælde i Smaalenene samt om myrene paa Jæderen. Af gaardbruger G. E. Stangeland. i i_je i det følgende

Læs mere

Oplysninger til Blakstads jordbundskart over Trondhjems omegn.

Oplysninger til Blakstads jordbundskart over Trondhjems omegn. Oplysninger til Blakstads jordbundskart over Trondhjems omegn. Af Hans Reusch. I 1891 foretog daværende landbrugsingeniør "W. Blakstad for den geologiske NnHsrBSAslBS en agronomisk KartisL^nin^ af Trondhjems

Læs mere

Et geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm.

Et geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm. Et gelgisk Pfil langs Vellengsaa paa Brnhlm. Af ' KAJ HANEN. I Beskrivelsen til det gelgiske Krtblad Brnhlm) har GEN- WALL (Fig. 10, ide 141) tegnet et Pfil langs Vellengsaa eller tampeaa, sm han kalder

Læs mere

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses..

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses.. Jordskælvet i det østlige Sjælland den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. Om Jordrystelsen paa Sj ælian den 21. Maj 1881 har J. F. JOHNSTRUP. indsamlet en lang Række af Beretninger, gennem.hvilke Udbredelsen

Læs mere

Kogle bemerkninger om Nordlands amts geologi. Efter ældre arbeider af Hans Reusch.

Kogle bemerkninger om Nordlands amts geologi. Efter ældre arbeider af Hans Reusch. Kogle bemerkninger om Nordlands amts geologi. Efter ældre arbeider af Hans Reusch. Pettersens arbeider over Vestfjordens omgivelser. Lo fotens mægtige ørække bestaar, som af kartet sees, væsentlig a f

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum

Læs mere

Spaltedale i Jylland.

Spaltedale i Jylland. Spaltedale i Jylland. Af V. Milthers. Med en Tavle. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 3. Trykkes tillige som Danmarks geologiske Undersøgelse. IV. R. Bd. i. Nr. 3. 1916. Indledende Oversigt.

Læs mere

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902 Forblad Kalk- og cementmørtel H.P. Bonde Tidsskrifter Architekten, Afd B, 22 aug 1902 1902 KALK- OG CEMENTMØRTEL. "Architekten" af 8. August cl. A. findes en Artikel, betitlet: "En Sammenligning mellem

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Xulforekomsten paa Andaen.

Xulforekomsten paa Andaen. Xulforekomsten paa Andaen. Af dr. Tellef Dal,». Ved den lille elv, som falder ud ved gaarden Eamsaa, nord astligst paa Andøen i Dverberg prestegjæld, blev sandsten med kullag første gang observeret. Siden

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Om Mellemoligocænets Udbredelse

Om Mellemoligocænets Udbredelse Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse

Læs mere

Høifjeldskvartsens nordøstligste udbredelse.

Høifjeldskvartsens nordøstligste udbredelse. 60 NORGES GEOLOGISKE UNDERSØGELSE. Høifjeldskvartsens nordøstligste udbredelse. Af K. O. Bjørlykke. Den yngste formation i det centrale Norge, der af Kjerulf blev benævnt høifjeldskvartsit og skifer eller

Læs mere

JSK)RGES GEOLOGISKE UNDERSØGELSE NO. 40 VOSS P.IELDBYGNINGEN INDEN REKTANGELKARTET VOSS'S OMRAADE 7 PLANCHER HANS REUSCH.

JSK)RGES GEOLOGISKE UNDERSØGELSE NO. 40 VOSS P.IELDBYGNINGEN INDEN REKTANGELKARTET VOSS'S OMRAADE 7 PLANCHER HANS REUSCH. NORDLANDSB Parsel Sunnan - s JSK)RGES GEOLOGISKE UNDERSØGELSE NO. 40 VOSS P.IELDBYGNINGEN INDEN REKTANGELKARTET VOSS'S OMRAADE (ENGLISH SUMMARY) 7 PLANCHER AF HANS REUSCH «o e~ KRISTIAMA I KOMMISSION HOS

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Nogle optegnelser fra Andøen Af

Nogle optegnelser fra Andøen Af lillvg Nogle optegnelser fra Andøen Af Hans Reusch. 1. Xulfoltst Fra kulfeltet ved Kamsaa paa Andøen. I forgrunden har man et tislt.nhiq opført over 6i2,m2,ut.dorst. Bagenfor u^dlslisr sig Ramsaamyren,

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Himmelbjerget 20. August 1867 Min kjære Katrine! [sic] Min egen Tullebasse, tak for Dit Brev, har Du selv sagt til Joakim, hvad han skulde

Læs mere

HORSENS-UDSTILLINGEN.

HORSENS-UDSTILLINGEN. ARKITEKTEN 1904-1905 MEDDELELSER FRA AKADEMISK ARCHI TEKTFORENING KØBENHAVN DEN 15. JULI 1905 7. A A RGANG No 42 HORSENS-UDSTILLINGEN. Na ar en jydsk Industriudstilling skulde afholdes, vilde de fleste

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres

Læs mere

Suldal sfj eldene. Kaldhol. Med. English Summary". Norges geologiske undersøgelses aarbog for 1903. No. 3, Christiania.

Suldal sfj eldene. Kaldhol. Med. English Summary. Norges geologiske undersøgelses aarbog for 1903. No. 3, Christiania. Suldal sfj eldene Af H Kaldhol. Med English Summary". Norges geologiske undersøgelses aarbog for 1903. No. 3, Christiania. I kommission hos H. Aschehoug & Co. A. W. Brøggers bogtrykkeri. 1903. Suldalsfjeldene.

Læs mere

K. THORSEN PARADIS BAKKERNE (MED 1 KORT) MCMXXVIII ~---- ~~~ +- ~ FRITS SØRENSENS BOGHANDELS FORLAG RØNNE

K. THORSEN PARADIS BAKKERNE (MED 1 KORT) MCMXXVIII ~---- ~~~ +- ~ FRITS SØRENSENS BOGHANDELS FORLAG RØNNE /- K. THORSEN PARADIS BAKKERNE (MED 1 KORT) MCMXXVIII ~---- ~~~ +- ~ FRITS SØRENSENS BOGHANDELS FORLAG RØNNE Oaradisbakkerne i Ibsker Højlyng er et af Bornholms rnaturskønneste Steder. Forholdsvis sent

Læs mere

Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste

Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste OlU Skurestriber i, Danmark og' beslægtede Fænomener. Af O. B. BØGGILD. (Hertil Tavle 2.) Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste og fineste Midler, man har that bestemme, ikke blot

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Sammenligning af drivkræfter

Sammenligning af drivkræfter 1826 Sammenligning af drivkræfter Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 J.C. Drewsen, Johan Christian Drewsen, 23.12.1777-25.8.1851, dansk fabrikant, landøkonom og politiker. Drewsen var søn af papirfabrikant

Læs mere

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven)

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Opgaven her med bilag ligger på http://www.frberg-hf.dk/hf-geografi-geologi.asp 1. Beskriv hvordan modellen for det geologiske kredsløb (- cyklus) kan anvendes til at

Læs mere

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

En isskuret»brolægning«fra Egnen NØ for Odense.

En isskuret»brolægning«fra Egnen NØ for Odense. En isskuret»brolægning«fra Egnen NØ for Odense. Af SIGURD HANSEN. Blandt de glacialgeologiske Retningslinjer i Odense Egnen, som Statsgeolog V. MILTHERS i 1928 behandlede i en lille, men vigtig Afhandling

Læs mere

'GRAFISK.* KUNSTNER: SHC1FUND UDSTiliNG DEC. I9 9 JAN. 1910. 'JlCrøX-

'GRAFISK.* KUNSTNER: SHC1FUND UDSTiliNG DEC. I9 9 JAN. 1910. 'JlCrøX- O L 'GRAFISK.* KUNSTNER: SHC1FUND UDSTiliNG DEC. I9 9 JAN. 1910 'JlCrøX- l l i l i "Ksi-nx GRAFISK KUNSTNERSAMFUNDS UDSTILLING .. S.Clod Svensson: Frisk Kuling. Radering LIDT OM GRAFISK KUNST Det Kunstværk,

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b 15. oktober 1853 Wedell Heinen i Middelfart fol. 24a I Middelfart skal boe en Tømmerkarl ved Navn Jørgen Madsen, der er gift med en Broderdatter af den

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad.

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad. Ark No 35/1883 Forsamlingen antager, at en Formueskat som Lovforslaget ikke kan? gjøre der??? udover den egentlige Indtægt som Beskatning efter I og C tillader. at det overlades til hver Kommunes Vedtægt

Læs mere

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 1 DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 2 Forord til reproduktionen Dette er en gengivelse af en beskrivelse af pallåsen

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Fra det indre af Finmarken

Fra det indre af Finmarken Fra det indre af Finmarken Af Hans Reusch Norges geologiske undersøgelses aarbog for 1903. No. II Christiania I kommission hos H. Aschehoug & Co. A. W. Brøggers bogtrykkeri 1902 Fra det indre af Finmarken.

Læs mere

Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter.

Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter. Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter. Af Hans Clausen. Lerarterne er i Forhold til andre Bjergarter karakteriserede ved deres større eller mindre Plasticitet. Bestanddelene i forskellige Lerarter

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

G. F. Ursins svar til Drewsen

G. F. Ursins svar til Drewsen 1826 G. F. Ursins svar til Drewsen Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 G.F.Ursin, Georg Frederik (Friderich) Krüger Ursin, 22.6.1797-4.12.1849, matematiker, astronom. Født i København. I 1827 blev han professor

Læs mere

Saa blæser det op igen

Saa blæser det op igen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør

BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør Om fossile Terebellide-Rør fra Danmark. Af J. É J. RAVN. BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør J. ROSENBERG, Kongsdal Cementfabrik, for en Del Aar siden indsendte til Mineralogisk Museum fra Skrivekridtet

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

Kierkegaard Lidenskabens forsvarer

Kierkegaard Lidenskabens forsvarer Kierkegaard Lidenskabens forsvarer Pia Søltoft Ph.d., lektor i etik og religionsfilosofi og Søren Kierkegaard Studier ved Afdeling for Systematisk Teologi Dias 1 "I Forhold til al Lidenskab gjelder det

Læs mere

HVOR MEGET HAR JÆDEREN EFTER ISTIDEN V ÆRET NED SÆNI(ET UNDER HAVET?

HVOR MEGET HAR JÆDEREN EFTER ISTIDEN V ÆRET NED SÆNI(ET UNDER HAVET? HVOR MEGET HAR JÆDEREN EFTER ISTIDEN V ÆRET NED SÆNI(ET UNDER HAVET? AF HANS REUSCH. - MED»ENGLISH SUMMA RY - NORSK GEOLOGISK TIDSSKRIFT, BIND l, NO. 4. UDGIVET AF NORSK GEOLOGISK FORENING. KRISTIANIA

Læs mere

FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920. samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE

FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920. samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920 samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE FORORD Efter Udarbejdelsen af de spredte Glimt omkring

Læs mere

Nogle Bemærkninger om det sorte Ler i Grønsandsformationen ved LelIinge

Nogle Bemærkninger om det sorte Ler i Grønsandsformationen ved LelIinge Nogle Bemærkninger om det sorte Ler i Grønsandsformationen ved LelIinge Anledning af Dr. GRaNWALL'S Angivelser herom. Af K. RØRDA~I. I >Sparker Du, sagde Skrædereu osv." November 1908 udkom et meget interessant

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d.

Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d. Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d. Pia Søltoft Slide 1 Hvad er autenticitet? Autenticitet er et nøgleord i

Læs mere

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Murværk af teglsten og klinkerbetonsten Ernst Ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Murværk af 'l'eg Isten og Klinkerbetonsten Af Civiling-eniøi :Ei nst Ishøy Civilingeniør Ernst Ishøy

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den nyere Naturanskuelse Kristiania 1888 Ernst Ferdinand Lockmann

Den nyere Naturanskuelse Kristiania 1888 Ernst Ferdinand Lockmann Den nyere Naturanskuelse Kristiania 1888 Ernst Ferdinand Lockmann En af de mest fremtrædende Punkter i Darwins Dogmatik er Kampen for Existensen og de bedst skikkedes Overleven. I sin Almindelighed kan

Læs mere

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

00365.00. Afgørelser - Reg. ~r.: 00365.00. Fredningen vedrører: Jomfruens Egede. Domme. Taksations kom m iss ionen.

00365.00. Afgørelser - Reg. ~r.: 00365.00. Fredningen vedrører: Jomfruens Egede. Domme. Taksations kom m iss ionen. 00365.00 Afgørelser - Reg. ~r.: 00365.00 Fredningen vedrører: Jomfruens Egede Domme Taksations kom m iss ionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 03-12-1932 Kendelser Deklarationer FREDNNGSNÆVNET>

Læs mere

Mere om Ræve. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Mere om Ræve. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DIGTE OG UDKAST J. P. JACOBSEN. MMMÉMMÉMÉ KJØBENHAVN. GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG. I9OO. FR. BAGGES BOGTRYKKERI.

DIGTE OG UDKAST J. P. JACOBSEN. MMMÉMMÉMÉ KJØBENHAVN. GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG. I9OO. FR. BAGGES BOGTRYKKERI. DIGTE OG UDKAST AF J. P. JACOBSEN. ANDET OPLAG. KJØBENHAVN. GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG. FR. BAGGES BOGTRYKKERI. I9OO. MMMÉMMÉMÉ (Til Bogens iste Oplag, Efteraaret 1886.) D igte og Udkast indeholder

Læs mere

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kommentar til kilde 1: Forude ventede et kæmpe-lobbyarbejde fra mange sider. Nogle ønskede en bane, der fulgte højderyggen med sidebaner til købstæderne. Andre ønskede

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere