KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER DEN NITTENDE BERETNING OM KONTROLLEN MED GENNEMFØRELSEN AF EU-RETTEN (2001)

Transkript

1 KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den KOM(2002) 324 endelig DEN NITTENDE BERETNING OM KONTROLLEN MED GENNEMFØRELSEN AF EU-RETTEN (2001)

2 DEN NITTENDE BERETNING OM KONTROLLEN MED GENNEMFØRELSEN AF EU-RETTEN (2001) INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD Statistisk oversigt for Forbedring i 2001 af proceduren forud for domstolsbehandling Situationen med hensyn til gennemførelsen af direktiver i Anmodninger i 2001 om undtagelse fra harmoniseringsforanstaltninger (EFtraktatens artikel 95) Anvendelsen af de internationale aftaler, EU har undertegnet, og den deraf følgende lovgivning Grafisk oversigt over de overtrædelsesprocedurer, Kommissionen har iværksat eller arbejdet med i Kommissionens anvendelse af EF-traktatens artikel 228 (udviklingen i 2001) SITUATIONEN INDEN FOR DE ENKELTE SEKTORER Økonomiske og finansielle anliggender Virksomheder Kemiske produkter Lægemidler Kosmetiske produkter Investeringsgoder Motorkøretøjer, traktorer og motorcykler De forebyggende bestemmelser i direktiv 98/34/EF Andet Konkurrence Telekommunikation Postsektoren Statsstøtte Beskæftigelse og sociale anliggender Landbrug Energi og transport

3 Det indre marked for elektricitet og naturgas Energieffektivitet Kulbrinter Eksterne forbindelser i energisektoren Vejtransport Kombineret transport Transport ad indre vandveje Jernbanetransport Lufttransport Søtransport Informationssamfundet Miljø Indledning Fri adgang til miljøoplysninger Vurdering af miljøvirkninger Luft Vand Natur Støj Kemiske stoffer og bioteknologi Affald Miljø og industri Strålingsbeskyttelse Fiskeri Det indre marked Frie varebevægelser Fri bevægelighed for tjenesteydelser og fri etableringsret Virksomhedernes vilkår Regulerede erhverv (kvalifikationskrav) Regionalpolitik Analyse af årsagerne til overtrædelser

4 Konsekvenserne af overtrædelser Toldunion og beskatning Toldunion Direkte beskatning Moms Andre indirekte skatter Uddannelse, kultur og AV-sektoren Uddannelse AV-sektoren Medlemsstaternes gennemførelse af det reviderede direktiv Anvendelsen af direktivet Aspekter i forbindelse med EU's udvidelse Sundhed og forbrugerbeskyttelse Veterinærlovgivning Lovgivningen vedrørende plantesundhed Lovgivning vedrørende frø og planter Levnedsmiddellovgivning Lovgivning vedrørende foder Forbrugerbeskyttelse Underretning om tekniske standarder og forskrifter Retlige og indre anliggender Udviklingen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed Kontrollen med anvendelsen af de retsinstrumenter, der er baseret på afsnit VI i EUtraktaten Chartret om grundlæggende rettigheder EU-borgernes ret til at færdes frit i EU Budgetspørgsmål Tidligere indledte procedurer Nye procedurer Personale og administration EU-statistikker

5 BILAG I: BILAG II : BILAG III : BILAG IV BILAG IV BILAG V: BILAG VI : OPDAGELSE AF OVERTRÆDELSER OVERTRÆDELSESPROCEDURER EFTER STADIUM, RETSGRUNDLAG, MEDLEMSSTAT OG SEKTOR OVERSIGT OVER OVERTRÆDELSER AF TRAKTATER, FORORDNINGER OG AFGØRELSER/BESLUTNINGER OVERSIGT OVER DIREKTIVERNES GENNEMFØRELSE DEL 1: DIREKTIVER, HVOR GENNEMFØRELSESFRISTEN UDLØB I 2001 DEL 2:MEDDELELSE OG MANGLENDE MEDDELELSE AF DE NATIONALE FORANSTALTNINGER TIL GENNEMFØRELSE AF DIREKTIVERNE DEL 2:OVERSIGT DEL 3:OVERTRÆDELSESPROCEDURER PÅ GRUND AF IKKE-FYLDESTGØRENDE NATIONALE FORANSTALTNINGER TIL GENNEMFØRELSEN AF DIREKTIVERNE DEL 4:OVERTRÆDELSESPROCEDURER PÅ GRUND AF UKORREKT GENNEMFØRELSE AF DIREKTIVERNE DOMSTOLSAFGØRELSER, DER ER AFSAGT INDEN DEN 31. DECEMBER 2000 OG ENDNU IKKE EFTERKOMMET OVERSIGT OVER DE NATIONALE RETTERS ANVENDELSE AF FÆLLESSKABSRETTEN 5

6 Europa-Kommissionen udarbejder hvert år en beretning om kontrollen med gennemførelsen af EU-retten. Det sker efter anmodning fra Europa-Parlamentet (beslutning af 9. februar 1983) og fra medlemsstaterne (erklæring nr. 19, stk. 2, der er knyttet til Maastricht-traktaten, som blev undertegnet den 7. februar 1992). Beretningen imødekommer samtidig opfordringer fra Det Europæiske Råd og forskellige ministerråd. 1. FORORD Som det også understreges i den hvidbog om europæiske styreformer, Kommissionen udsendte i 2001, ligger hovedansvaret for gennemførelsen af EU-retten hos de nationale administrationer og domstole, medens det er Kommissionens opgave at kontrollere, at de EU-regler, der skal omsættes til national ret, også bliver det, at disse nationale retsregler er i overensstemmelse med EU-retten, og at EU-retten også anvendes korrekt af de forskellige organer i medlemsstaterne. I hvidbogen om europæiske styreformer gøres der opmærksom på, at virkningen af EU-reglerne i sidste ende afhænger af de nationale myndigheders vilje og evne til at sørge for, at reglerne gennemføres og håndhæves effektivt, fuldt ud og til tiden. Kommissionens kontrol med gennemførelsen af EU-retten omfatter alle former for EU-lovgivning. Det sker således ikke sjældent, at Kommissionen anlægger sag mod en medlemsstat for at have vedtaget eller bibeholdt lovbestemmelser eller administrative forskrifter, som strider imod EU-rettens grundlæggende principper, således som disse er fastsat i traktaterne. Samarbejdet mellem medlemsstaternes administrative organer og Kommissionens tjenestegrene er et helt nødvendigt element i udførelsen af den opgave som EUrettens vogter, traktaterne pålægger Kommissionen. Det er i denne ånd, Kommissionen på alle stadier i en overtrædelsesprocedure arbejder på at få etableret den bedst mulige kontakt mellem sine tjenestegrene og de nationale administrationer. Hovedformålet med overtrædelsesproceduren (artikel 226 i EF-traktaten og artikel 141 i Euratom-traktaten), navnlig i fasen forud for en egentlig domstolsbehandling, er således ad frivillighedens vej at få den pågældende medlemsstat til hurtigst muligt at bringe det omstridte forhold i overensstemmelse med EU-retten. Optimal udnyttelse af proceduren før sagsanlæg ved Domstolen er således det bedste middel til at nå de mål, traktaterne har opstillet for Kommissionen. Denne forpligtelse til at samarbejde er udtrykkeligt fastsat i EF-traktatens artikel 10. Kommissionens tjenestegrene måtte i 2001 i tyve tilfælde påberåbe sig denne bestemmelse over for medlemsstater, der udviste manglende samarbejdsvilje i forbindelse med overtrædelsesproceduren; otte af disse procedurer verserede fortsat pr. 31. december Det er en stigning i forhold til 2000, hvor der kun blev registreret syv procedurer baseret på EF-traktatens artikel 10; fire af disse verserede fortsat pr. 31. december Som hovedregel indleder Kommissionen kun overtrædelsesprocedurer på grundlag af EF-traktatens artikel 10 efter gentagne tilfælde af manglende samarbejdsvilje hos medlemsstaten. Der er således ikke i disse 6

7 tal taget højde for forsinkelser i sagsbehandlingen som følge af urimeligt lange svartider fra de nationale administrationers side i forbindelse med overtrædelsesproceduren. Hvis Kommissionens tjenestegrene råder over de nødvendige oplysninger til at kunne gå videre til næste stadium i proceduren, er en sådan procedure på grundlag af artikel 10 overflødig og tages derfor ikke i anvendelse. Det er grunden til, at det er vigtigt for Kommissionens tjenestegrene at få de nødvendige oplysninger til at kunne udføre deres opgaver, dvs. også andre oplysninger end dem, der afgives direkte af medlemsstaternes myndigheder. De talrige klager, Kommissionen modtager fra EU-borgere, indeholder i denne sammenhæng også oplysninger af væsentlig betydning for Kommissionens arbejde. Kommissionen tilstræber størst mulig åbenhed i behandlingen af klager fra borgerne og vil i 2002 offentliggøre en konsolideret udgave af de administrative foranstaltninger, den benytter ved behandlingen af klager fra borgerne over påståede overtrædelser af EU-retten. I den 19. beretning om kontrollen med gennemførelsen af EU-retten redegøres der for Kommissionens kontrolindsats på dette felt i For bedre at kunne imødekomme det ønske, Europa-Parlamentet gav udtryk for i sin beslutning om den 18. beretning, nemlig en mere analytisk og mindre beskrivende redegørelse for Kommissionens indsats på området, har man i den foreliggende beretning i videst muligt omfang redegjort for tidsplanen for EU's politiske og lovgivningsmæssige arbejde sideløbende med gennemgangen af Kommissionens kontrol med gennemførelsen af de vedtagne EU-regler. Der gives en generel redegørelse for Kommissionens iværksættelse af overtrædelsesprocedurer forud for egentlige sagsanlæg om traktatbrud efter følgende opdeling: en statistisk oversigt, der omfatter de forskellige faser i kontrollen med gennemførelsen af EU-retten og udviklingen i forhold til året før (punkt 1.1.) tiltag med henblik på at forbedre proceduren forud for et egentligt sagsanlæg (punkt 1.2.) status over gennemførelsen af EU-direktiverne i de enkelte medlemsstater (punkt 1.3.) anmodninger om undtagelse fra harmoniseringsforanstaltninger (EF-traktatens artikel 95); dette afsnit er indføjet efter anmodning fra Europa-Parlamentet (punkt 1.4.) en oversigt over gennemførelsen af de internationale aftaler, der er vedtaget af EU, og af den lovgivning, der følger af disse aftaler; dette afsnit er indføjet efter anmodning fra Europa-Parlamentet (punkt 1.5.) en grafisk fremstilling, der for hver medlemsstat viser samtlige overtrædelsesprocedurer, Kommissionen har iværksat eller arbejdet med i 2001 (punkt 1.6.) en samlet oversigt over Kommissionens anvendelse siden Maastricht-traktatens ikrafttræden af den sanktionsmulighed, der er fastsat i EF-traktatens artikel 228 (punkt 1.7.). 7

8 1.1. STATISTISK OVERSIGT FOR 2001 De statistiske oplysninger for 2001 viser atter, at antallet af klager til Kommissionen ligger nogenlunde stabilt: der er tale om en beskeden stigning i forhold til 2000, men tallet er stadigvæk lavere end i Det er fortsat klager, der udløser hovedparten af de overtrædelsessager, Kommissionen har indledt mod medlemsstaterne, og antallet af sager, der tages op på Kommissionens eget initiativ, er faldet tilsvarende. De statistiske data for 2001 viser følgende: Det samlede antal overtrædelsessager, Kommissionen har indledt, er faldet med 11,65 % og er det laveste siden Antallet af klager, der er modtaget af Kommissionens tjenestegrene, steg i 2001 (+6,12% i forhold til 2000), men er fortsat en smule lavere end i 1999, hvor man registrerede det største antal klager nogensinde. Klager lå således til grund for seks overtrædelsessager ud af hver ti, Kommissionen indledte i Omvendt indledte Kommissionens tjenestegrene på eget initiativ færre overtrædelsessager end tidligere år ("rutinemæssige sager"). Der var i 2001 tale om 273 sådanne sager, men heri er ikke medregnet sager om manglende meddelelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktiverne. Antallet af sager indledt i 2001 om manglende meddelelse af gennemførelsesforanstaltninger er til gengæld faldende og nede på det laveste niveau siden Der blev i 2001 fremsendt 1050 åbningsskrivelser, hvilket er en nedgang på 25,43% i forhold til 2000, hvor der blev registreret Det skal dog understreges, at den kumulerede forsinkelse med hensyn til fremsendelse af åbningsskrivelser efter bemyndigelse var indhentet i fuldt omfang i starten af 2000, hvorfor stigningen i det samlede antal åbningsskrivelser i 2000 kan tilskrives det ekstraordinært store antal åbningsskrivelser fremsendt efter bemyndigelse for manglende meddelelse af gennemførelsesforanstaltninger. Tallet for 2001 skal derfor snarere sammenlignes med tallet for 1999 (1 075) og kan således siges at være nogenlunde uændret. Man skal i denne sammenhæng huske på, at sagsbehandlingen i forbindelse med fremsendelse af åbningsskrivelser om manglende meddelelse af gennemførelsesforanstaltninger blev kraftigt reduceret i 2000, og at denne tendens fortsatte i 2001 takket være den løbende udbygning af "direktivdatabasen" Asmodée II. Antallet af begrundede udtalelser steg i 2001 fra 460 til 569, dvs. en stigning på 23,7%. Rent procentvis er antallet af begrundede udtalelser i forhold til antallet af igangværende sager dog nogenlunde uændret (27,8% i 2001 og 23,76% i 2000). Den voldsomme stigning i 2001 kan derfor i vidt omfang snarere tilskrives det forhold, at medlemsstaterne underrettes langt hurtigere (tidligere efter gennemsnitligt 29 kalenderdage og nu efter ca. 24 timer): de begrundede udtalelser, der blev truffet beslutning om i december 2001, blev således for første gang meddelt medlemsstaterne samme år. Tallene for 2001 omfatter således både de begrundede udtalelser, der blev besluttet i december 2000, og dem, der blev besluttet i Først når tallene for 2002 foreligger, kan tendensen vurderes. 8

9 Antallet af sagsanlæg ved Domstolen faldt fra 172 i 2000 til 162 i 2001, dvs. et fald på 5,82%. Denne mindre nedgang skal også sammenholdes med det stigende antal begrundede udtalelser i 2001 og nedsættelsen af sagsbehandlingstiden både i forbindelse med beslutninger om begrundede udtalelser og beslutninger om sagsanlæg. Rent procentvis ligger antallet af sagsanlæg i dag nogenlunde stabilt med en stigning fra 9,77% til 10,33%. Tempoet i sagsbehandlingstiden kunne næsten fastholdes for åbningsskrivelsernes vedkommende i 2001, hvor 73% af de meddelte åbningsskrivelser vedrørte sager indledt samme år. Derimod er sagsbehandlingstiden for de begrundede udtalelser blevet endnu kortere, idet 23% af de meddelte begrundede udtalelser vedrørte sager indledt samme år, hvor det tilsvarende tal i 2000 var 14%. Den beskedne forlængelse af sagsbehandlingstiden for åbningsskrivelser skal dog sættes i forhold til det store antal åbningsskrivelser i 2000, der blev fremsendt efter bemyndigelse for manglende meddelelse af gennemførelsesforanstaltninger; i disse sager falder åbningen af sagen i realiteten sammen med meddelelsen om åbningsskrivelsen, eftersom det eneste klagepunkt, nemlig manglende meddelelse af gennemførelsesforanstaltninger, udelukkende opstår, fordi fristen for gennemførelsen er udløbet. Som helhed bliver sagsbehandlingstiden imidlertid ikke længere. 49% af de sager, der blev indledt i 2000, var ganske vist fortsat til behandling pr. 31. december 2000, men for sager indledt i 2001 var den tilsvarende andel kun 45,77% pr. 31. december Samtidig kan det konstateres, at proceduren forud for domstolsbehandling er ganske effektiv, hvilket fremgår af antallet af beslutninger om henlæggelse af sager, som lå næsten uændret på i 2001 (mod i 2000). Endelig blev Kommissionens politik for større åbenhed endnu mere markant i 2000, primært gennem øget formidling af oplysninger via Internettet (jf. nedenfor). Siden den 17. januar 2001 har Kommissionen lagt alle nye beslutninger om åbningsskrivelser, begrundede udtalelser, sagsanlæg og henlæggelser ud på Generalsekretariatets "Europa"-hjemmeside på følgende adresse: Det skal understreges, at alle disse oplysninger nu er frit tilgængelige, mens de tidligere udelukkende var forbeholdt den berørte medlemsstat. Kommissionen har desuden i 2001 udsendt 93 pressemeddelelser FORBEDRING I 2001 AF PROCEDUREN FORUD FOR DOMSTOLSBEHANDLING De to vigtigste forbedringer i 2001 af overtrædelsesproceduren vedrører iværksættelsen af beslutningerne og deres offentliggørelse: Kommissionen har som bebudet i den 18. beretning tilstræbt at reducere den tid, der går, fra Kommissionen træffer beslutning om at indlede en overtrædelsesprocedure, til medlemsstaten underrettes om beslutningen. De gennemførte forenklinger har således gjort det muligt at reducere den tid, det tager at underrette de berørte medlemsstater via deres faste repræsentation om åbningsskrivelser og begrundede udtalelser, fra 29 kalenderdage til ca. 24 timer. 9

10 Det er lykkedes dels ved at gøre skabelonerne for formuleringen af åbningsskrivelserne og de begrundede udtalelser mere ensartede, dels ved at afkorte de administrative arbejdsgange mellem beslutningens vedtagelse og underretningen af medlemsstaten. Det går også hurtigere med at få iværksat beslutninger om sagsanlæg, men dog ikke meget, fordi denne tid ofte udnyttes til en sidste kontakt med den indklagede medlemsstat for at få denne til frivilligt at bringe det omstridte forhold i overensstemmelse med EU-retten, inden der iværksættes et reelt sagsanlæg ved Domstolen. Forbedringen af overtrædelsesproceduren har også haft til formål at skabe endnu større åbenhed omkring Kommissionens beslutninger i sagerne. For det første er som bebudet i den foregående beretning alle nye beslutninger om åbningsskrivelser, begrundede udtalelser, sagsanlæg og henlæggelse af sager nu tilgængelige på Kommissionens Generalsekretariats "Europa"-hjemmeside på følgende adresse: Ved at stille disse oplysninger til rådighed på Internettet opnår man dels en bedre informering af offentligheden, dels en indbyrdes påvirkning mellem medlemsstaterne (en form for "gruppepres"). For det andet offentliggøres statistikkerne nu hurtigere på Internettet, og siden juli 2001 har de kunnet offentliggøres halvårligt SITUATIONEN MED HENSYN TIL GENNEMFØRELSEN AF DIREKTIVER I 2001 Nedenstående tabel er en generel oversigt over situationen med hensyn til meddelelsen af nationale foranstaltninger til gennemførelse af de direktiver, der var gældende pr. 31. december På det tidspunkt havde medlemsstaterne i gennemsnit givet meddelelse om 97,41% af de nationale foranstaltninger, der var nødvendige for at gennemføre direktiverne, hvilket er en klar forbedring i forhold til 2000 (96,59%) og den højeste procentsats siden Dette gennemsnit ligger dog fortsat under det mål på 98,5%, Det Europæiske Råd i Stockholm opstillede for gennemførelsen af lovgivningen om det indre marked. Ser man på hele den EU-lovgivning, der skal gennemføres, er det i realiteten kun Danmark og Spanien, der lever op til målet. 10

11 Situationen for de enkelte medlemsstater er vist i nedenstående tabel. Medlemsstat Antal direktiver gældende på referencedatoen Antal direktiver, hvor der ikke er meddelt nationale gennemførelsesforanst. Meddelelsesprocent pr Meddelelsesprocent pr Rank 2001 Rank DK ,26% 98,46% 2 2 E ,51% 97,99% 3 5 S ,45% 97,45% 4 4 FIN ,25% 97,66% 5 13 I ,64% 95,65% 6 8 NL ,44% 96,66% 7 10 L ,36% 96,18% 8 11 IRL ,29% 95,90% 9 3 B ,24% 97,86% P ,17% 95,72% 11 6 D ,84% 96,86% F ,77% 95,05% EL ,62% 93,95% 14 7 UK ,36% 96,85% 15 9 A ,95% 96,58% EU ,41% 96,59 Oversigtstabellen i slutningen af del 2 i bilag IV (bind V) til denne beretning indeholder nærmere oplysninger om de gennemførelsesforanstaltninger, der blev iværksat i de enkelte medlemsstater og sektorer i ANMODNINGER I 2001 OM UNDTAGELSE FRA HARMONISERINGSFORANSTALT- NINGER (EF-TRAKTATENS ARTIKEL 95) Artikel 95, stk. 4, 5 og 6, giver medlemsstaterne mulighed for at opretholde eller indføre nationale bestemmelser, der afviger fra de harmoniseringsforanstaltninger, der er vedtaget på EU-plan, hvor dette er begrundet i vitale behov, navnlig beskyttelse af folkesundheden eller miljøet. I henhold til traktaten skal Kommissionen godkende eller forkaste sådanne nationale bestemmelser senest seks måneder efter at have fået dem meddelt. Hvis det er berettiget på grund af spørgsmålets kompleksitet, eller hvis der ikke foreligger risiko for menneskers sundhed, kan Kommissionen forlænge denne frist med yderligere seks måneder. I 2001 gav medlemsstaterne i syv tilfælde meddelelse om nationale bestemmelser baseret på artikel 95, stk. 4, 5 og 6. Det drejede sig om to meddelelser fra Tyskland, dels en meddelelse med henvisning til artikel 95, stk. 5, om nye nationale bestemmelser, der er mere omfattende end bestemmelserne i direktiv 1999/51/EF (der forbyder markedsføring og anvendelse af organiske tinforbindelser, når de virker som biocider i fri sammensætning i begroningshindrende maling), dels en meddelelse med henvisning til artikel 95, stk. 4, om opretholdelse af nationale bestemmelser, der afviger fra direktiv 2000/38/EF (om ændring af systemerne for lægemiddelovervågning), en meddelelse fra Nederlandene med henvisning til artikel 95, stk. 5, om nye nationale bestemmelser, der er mere omfattende end bestemmelserne i direktiv 94/60/EF (der bl.a. harmoniserer bestemmelserne om anvendelse og markedsføring af creosot og lignende tjæredestillater samt præparater, der indeholder disse stoffer, gennem begrænsning af indholdet af benzo-a-pyren (B[a]P), en meddelelse fra Det Forenede Kongerige med henvisning til artikel 95, stk. 4, om opretholdelse af nationale bestemmelser, som er mere omfattende end bestemmelserne i direktiv 98/79/EF (der harmoniserer reglerne for markedsføring og anvendelse af medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik), og meddelelser fra Østrig, Finland og Sverige med henvisning til artikel 95, stk. 4, om opretholdelse af 11

12 nationale bestemmelser, der afviger fra direktiv 76/116/EØF, senest ændret ved direktiv 98/97/EF (om det højest tilladte indhold af cadmium i gødningsstoffer og forbud mod markedsføring af gødningsstoffer, der indeholder højere cadmiumkoncentrationer end dem, der gælder i Østrig, Finland og Sverige). Kommissionen forkastede i 2001 ved en beslutning af 13. juli 2001 det nye udkast til tyske bestemmelser om anvendelsen af organiske tinforbindelser i begroningshindrende produkter. Kommissionen forkastede ved en beslutning af 18. juli 2001 ligeledes opretholdelsen af de tyske bestemmelser om indberetningspligt vedrørende lægemidlers bivirkninger. Efter ved beslutning af 13. juli 2001 at have forlænget fristen for behandling af meddelelsen om nederlandske bestemmelser om markedsføring og anvendelse af creosotbehandlet træ godkendte Kommissionen de pågældende bestemmelser ved beslutning af 23. januar Kommissionen undersøger nu i overensstemmelse med traktatens artikel 95, stk. 7, hvorvidt der for anden gang bør foretages en tilpasning til den tekniske udvikling af direktiv 94/60/EF om creosot og creosotbehandlet træ på grundlag af det videnskabelige belæg, Nederlandene har fremlagt, og udtalelsen fra Den Videnskabelige Komité for Toksicitet, Økotoksicitet og Miljø. Endelig erklærede Kommissionen i beslutning af 25. januar 2002, at meddelelsen fra Det Forenede Kongerige om opretholdelse af bestemmelserne i den britiske lovgivning fra 1992 om hiv-testning og -testudstyr ikke kunne godkendes i henhold til traktatens artikel 95, stk. 4. Kommissionen er i færd med at forberede sine beslutninger om meddelelserne fra Østrig, Finland og Sverige om cadmiumindholdet i gødningsstoffer ANVENDELSEN AF DE INTERNATIONALE AFTALER, EUHAR UNDERTEGNET, OG DEN DERAF FØLGENDE LOVGIVNING I henhold til EF-traktatens artikel 300, stk. 7, er aftaler, der indgås på betingelserne i den nævnte artikel, bindende for EU's institutioner og medlemsstaterne. I denne forbindelse indledte Kommissionen i 1998 en overtrædelsesprocedure mod Irland for overtrædelse af artikel 5 i protokol 28 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Irland har således, i strid med denne bestemmelse, endnu ikke godkendt Bern-konventionen om beskyttelse af litterære og kunstneriske værker i den version, hvori den foreligger i henhold til Paris-akten (1971). Den 19. januar 2000 indbragte Kommissionen sagen for Domstolen, og i en dom af 19. marts 2002 konkluderede Domstolen, at Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EF-traktatens artikel 300, stk. 7, kombineret med artikel 5 i protokol 28, der er knyttet som bilag til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Det skal bemærkes, at generaladvokat Mischo i samme sag afviste Det Forenede Kongeriges argumentation om, at det forhold, at der var tale om en blandet aftale, skulle have betydning for Kommissionens kompetence til at indlede overtrædelsesprocedurer. Kommissionen har også modtaget klager over, at Det Forenede Kongerige og Nederlandene ikke overholder visse bestemmelser om den frie etableringsret og arbejdstagernes frie bevægelighed, som er indeholdt i Europaaftalen med Polen. 12

13 1.6. GRAFISK OVERSIGT OVER DE OVERTRÆDELSESPROCEDURER, KOMMISSIONEN HAR IVÆRKSAT ELLER ARBEJDET MED I 2001 Følgende tre diagrammer viser antallet af verserende overtrædelsessager pr. 31. december 2001 på stadierne "åbningsskrivelse", "begrundet udtalelse" og "sagsanlæg ved Domstolen". Diagram Verserende sager pr , hvor der er indledt overtrædelsesprocedurer B DK D EL E F IRL I L NL A P FIN S UK 13

14 Diagram Verserende sager pr , hvor der er afgivet begrundet udtalelse B DK D EL E F IRL I L NL A P FIN S UK Diagram Verserende sager pr , som er indbragt for Domstolen B DK D EL E F IRL I L NL A P FIN S UK 14

15 1.7. KOMMISSIONENS ANVENDELSE AF EF-TRAKTATENS ARTIKEL 228 (UDVIKLINGEN I 2001) I 2001 præciserede Kommissionen sin praksis med hensyn til fastsættelsen af størrelsen af den tvangsbøde, den indstiller til Domstolen i forbindelse med sagsanlæg i henhold til EF-traktatens artikel 228. Man skal være opmærksom på, at metoden til beregning af de af Kommissionen foreslåede tvangsbøder er fastsat i to meddelelser fra Kommissionen fra henholdsvis og Kommissionen præciserede i 2001 sin praksis ved at fastsætte "varighedsfaktoren" for overtrædelsen (efter Domstolens første dom) til 0,1 point pr. måned med virkning fra den syvende måned efter dommens afsigelse, hvilket ligger inden for de grænser, der er fastsat i meddelelsen fra Kommissionen vedtog desuden tre beslutninger om fornyede sagsanlæg med påstand om tvangsbøde mod Spanien, Frankrig og Luxembourg. Disse sager dækker tre meget forskelligartede områder, eftersom den ene vedrører miljøområdet (Spanien), den anden vedrører fiskeri (Frankrig), og den tredje vedrører transportområdet (Luxembourg). Det faktum, at der er tale om så forskellige områder, viser, at proceduren med fornyet sagsanlæg ved Domstolen med påstand om tvangsbøde nu ikke længere primært er begrænset til miljøområdet og det sociale område, men vedrører alle former for overtrædelser. Det skal desuden understreges, at beslutningen om fornyet sagsanlæg mod Frankrig er den første beslutning af denne art på fiskeriområdet. Flere sager kunne henlægges i 2001, efter at de berørte medlemsstater havde efterkommet Domstolens domme. De drejer sig bl.a. om sagen om lossepladsen ved Kouroupitos, som foreløbig er den eneste sag, hvori Domstolen har idømt en medlemsstat en tvangsbøde. Efter at de græske myndigheder den 26. februar 2001 havde vedtaget de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme Domstolens første dom, har Grækenland betalt i alt EUR i tvangsbøde for perioden fra juli 2000 til marts Dommen vedrørte det forhold, at Grækenland havde undladt at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre bortskaffelsen af giftigt og farligt affald i Chania-området på Kreta (navnlig lukning af den ulovlige losseplads ved Kouroupitos' udløb) og dermed havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 75/442/EØF af 15. juli 1975 om affald og Rådets direktiv 78/319/EØF af 20. marts 1978 om giftigt og farligt affald. Kommissionen kunne desuden i 2001 henlægge en række tidligere sager, i hvilke medlemsstaten har fundet en løsning, der giver sikkerhed for, at Domstolens dom efterkommes. På indeværende tidspunkt verserer der ingen sager, om hvilke der i 2000 eller tidligere er truffet beslutning om fornyet sagsanlæg. 1 2 Meddelelse vedrørende gennemførelsen af artikel 171 i EF-traktaten (EFT C 242 af , s. 6). Meddelelse om metode til beregning af tvangsbøder efter artikel 171 i EF-traktaten (EFT C 63 af , s. 2). 15

16 Nedenstående oversigt viser de beslutninger (og deres resultater), Kommissionen har truffet om fornyede sagsanlæg, siden denne procedure blev indført ved Maastrichttraktaten. MS Emne År/nr. Varighed (dato for første dom art. 226) Tvangsbøde (EUR/dag) Dato for Kommissionens beslutning Stadium i proceduren B Vilde fugle 1990/ henlagt Finansiering af studerende 1989/ henlagt (nationalitet) D Overfladevand 1987/ henlagt Vilde fugle 1986/ henlagt Grundvand 1986/ henlagt Direktiv om 1990/ hævet miljøvirkninger E Dir. 76/160/EØF 1989/ verserer Badevandskvalitet EL Privatskoler (nationalitet) 1989/ henlagt Eksamensbeviser, højere 1991/ henlagt uddannelse Offentlige 1993/ henlagt tjenesteydelseskontrakter Lossepladsen ved Kouroupitos 1989/ dom = EUR henlagt Adgang til stillinger i det 1991/ henlagt offentlige F Fiskeri dårlig kontrol 1984/ verserer med overholdelsen af tekniske bevaringsforanstaltninger Defekte produkter 1989/ henlagt Vilde fugle 1984/ henlagt Kvinders natarbejde 1990/ hævet I L UK Strålingsbeskyttelse 1990/ henlagt Affaldsforvaltningsplan 1988/ henlagt Byspildevand 1993/ henlagt Sikkerhed til søs, 1996/ henlagt forebyggelse af forurening samt leve- og arbejdsvilkår om bord på skibe Adgang til stillinger i det 1991/ henlagt offentlige Lægehjælp om bord på 1995/ henlagt skibe Undersøgelser af uheld og 1997/ verserer begivenheder i civil luftfart Badevandskvalitet 1986/ hævet (Blackpool & Southport) 16

17 2. SITUATIONEN INDEN FOR DE ENKELTE SEKTORER 2.1. ØKONOMISKE OG FINANSIELLE ANLIGGENDER Fri bevægelighed for kapital Generelt set er situationen med hensyn til fri bevægelighed for kapital tilfredsstillende såvel inden for EU som i forhold til tredjelande. Antallet af verserende overtrædelsessager er faldet en smule i forhold til året før, men nogle af sagerne vedrører trods alt væsentlige hindringer for det indre marked og er på et fremskredent stadium i overtrædelsesproceduren. I 2001 afsagde Domstolen en enkelt dom om fri bevægelighed for kapital. I dommen slås det fast, at nationale regler, der foreskriver, at pant i fast ejendom tinglyses i national valuta, selv om pantet anvendes som sikkerhedsstillelse for en fordring, der skal betales i en anden medlemsstats valuta, strider imod EU-retten 3. Blandt de større overtrædelsessager er sager om medlemsstater, der tiltager sig "særlige kontrolrettigheder" over for virksomheder, der varetager offentlige forsyningsopgaver (energi, telekommunikation osv.), ikke blot ganske talrige, men også særdeles vigtige i relation til integreringen af det indre marked. Efter at Domstolen havde afsagt den første dom 4 i en sådan sag, har den fået forelagt tre andre tilsvarende overtrædelsessager, hvorom generaladvokaten fremsatte forslag til afgørelse 5 den 3. juli Domstolens dom muliggør dels en mere præcis fortolkning af retten til frit at investere inden for EU, dels en afklaring af, hvordan man skal forholde sig i andre tilsvarende sager, som ikke er nået så langt i overtrædelsesproceduren. I øvrigt fortsætter de sager, der vedrører forskellige restriktioner i visse medlemsstater med hensyn til erhvervelse af fast ejendom. Disse overtrædelser, som illustrerer, at EU-markedet for fast ejendom er forholdsvis opdelt, begrænser især EU-borgernes mulighed for at udøve de grundlæggende frihedsrettigheder. Samtidig verserer en række andre overtrædelsessager om restriktioner for tillægspensionsfondes investeringsaktiviteter. Endelig er der indledt en overtrædelsessag om de regler, der i en medlemsstat gælder for anmeldelse af betalingsmidlers bevægelser over grænsen, navnlig spørgsmålet om, hvorvidt de finansielle sanktioner, der finder anvendelse, hvis denne administrative forpligtelse tilsidesættes, er rimelige. Kommissionen har besluttet at indbringe sagen for Domstolen Dom af 11. januar 2001, sag C-464/98 National lovgivning, som forbyder tinglysning af pant i fast ejendom i udenlandsk valuta. Dom af 23. maj 2000, sag C-58/99 Privatisering af offentlige virksomheder - Tildeling af særlige beføjelser. Sagerne C-367/98, C-483/99 og C-503/99 Privatisering af strategiske virksomheder - Begrænsninger for erhvervelse af kapitalandele og indblanding i ledelsen - Statens aktier og særlige beføjelser Forslag til afgørelse af 3. juli

18 2.2. VIRKSOMHEDER Oversigt Generaldirektoratet for Erhvervspolitik forvaltede pr. 31. december direktiver, hvoraf 452 fortsat var gældende. Klager og overtrædelser i tilknytning til disse direktiver udgør næsten 4% af det samlede antal overtrædelsessager, Kommissionen behandlede i Der har kunnet registreres et vist fald i antallet af overtrædelsessager, som Generaldirektoratet for Erhvervspolitik behandlede i 2001 i forhold til året før. Denne nedgang skyldes bl.a., at medlemsstaterne nu har gennemført mange af de direktiver, i forbindelse med hvilke der var indledt overtrædelsesprocedurer for manglende gennemførelse. På trods af nedgangen i antallet af overtrædelsessager er manglende gennemførelse af direktiverne fortsat et stort problem for virksomhederne i de pågældende sektorer (primært automobiler, den kemiske industri og investeringsgoder) og for forbrugerne af de pågældende produkter, som ikke får fuld fordel af det indre marked. I øjeblikket varierer gennemførelsesprocenten i medlemsstaterne mellem 95,19% og 99,12%. Størsteparten af overtrædelsessagerne om manglende gennemførelse vedrører automobilsektoren efterfulgt af den kemiske sektor. Det er indlysende, at fuldstændig gennemførelse af EU-retten på erhvervsområdet vil få det indre marked til at fungere langt bedre. De vanskeligheder, der kan konstateres med hensyn til gennemførelsen af direktiverne, kan ofte tilskrives det faktum, at de personer, der er ansvarlige for forhandlingen af direktiverne, ikke er de samme som dem, der udarbejder de nationale gennemførelsesforanstaltninger, eller som efterfølgende beskæftiger sig med deres anvendelse i praksis. Der kunne i øvrigt konstateres en stigning i antallet af sager i 2001 om ukorrekt anvendelse og gennemførelse. Størsteparten af disse sager vedrører sektoren for investeringsgoder. Som følge af denne stigning har Generaldirektoratet for Erhvervspolitik systematisk optaget sager om ukorrekt anvendelse eller gennemførelse på dagsordenen for de "pakkemøder", Generalsekretariatet afholder om direktivernes gennemførelse. Rent statistisk kan det konstateres, at der i 80% af alle de sager, Generaldirektoratet for Erhvervspolitik har behandlet, er indledt en overtrædelsesprocedure. Det er en stor procentdel, og den har ikke ændret sig i forhold til Samme tendens gør sig gældende med hensyn til antallet af sager, som besluttes indbragt for Domstolen. Det er fortsat 8% af det samlede antal sager til behandling. Gennemgang af de enkelte sektorer Kemiske produkter I sektoren for kemiske produkter har der kunnet registreres en kraftig nedgang i antallet af sager om manglende gennemførelse. 23 overtrædelsesprocedurer blev henlagt i 2001, hvoraf 17 vedrørte direktiver, for hvilke gennemførelsesfristen udløb i Eftersom der kun var et enkelt direktiv, for hvilket gennemførelsesfristen 18

19 udløb i 2001, kan man dog ikke umiddelbart konkludere, at tendensen går i retning af, at hovedparten af direktiverne gennemføres inden for rimelig tid. Den "indhentning af efterslæbet", der er konstateret, synes at bekræfte, at hovedårsagen til, at medlemsstaterne ikke giver meddelelse om deres nationale gennemførelsesforanstaltninger, først og fremmest er forsinkelser i procedurerne for indarbejdelse af direktiverne i den nationale ret. Den eneste sag om manglende gennemførelse, som tilsyneladende ikke kan tilskrives forsinkelser i gennemførelsesproceduren, vedrører sektoren for eksplosivstoffer (direktiv 93/15/EØF). Sagen behandles i øjeblikket efter proceduren i EF-traktatens artikel 228, efter at Domstolen i marts 2000 afsagde en dom, hvori den fastslog, at Frankrig havde undladt at gennemføre direktiv 93/15/EØF (sag C-327/98). Det ser dog ud til, at de nødvendige gennemførelsesbestemmelser nu er ved at blive vedtaget. Der er indledt to nye overtrædelsesprocedurer om ukorrekt gennemførelse eller anvendelse af direktiver. De vedrører overtrædelse af direktivbestemmelser om begrænsninger for markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer (olielamper, arsenikforbindelser) og normer for mærkning af farlige præparater. To sager om ukorrekt gennemførelse eller anvendelse vedrører direktivet om markedsføring af og kontrol med eksplosivstoffer til civilt brug (direktiv 93/15/EØF) og gælder Frankrig og Tyskland. For Tysklands vedkommende besluttede Kommissionen den 23. oktober 2001 at indbringe sagen for Domstolen Lægemidler I 2001 blev samtlige tilbageværende procedurer for manglende gennemførelse af direktiverne i lægemiddelsektoren henlagt. Der består dog fortsat problemer med hensyn til de nationale myndigheders anvendelse og fortolkning af lægemiddeldirektiverne, især direktiv 89/105/EØF (direktivet om åbenhed), som drejer sig om åbenhed omkring prissætningen for lægemidler og deres optagelse i den nationale sygesikrings tilskudsordninger. Dette direktiv giver inden for helt klare tidsfrister proceduremæssige garantier med hensyn til prissætningen for og størrelsen af tilskud til lægemidler. Ganske mange medlemsstater overholder ikke direktivets krav, især ikke med hensyn til fristerne for vedtagelsen og meddelelsen af en afgørelse om prisen på et lægemiddel, kravet om en begrundelse for de trufne afgørelser på grundlag af objektive og verificerbare kriterier, sikkerhed for klageadgang i relation til trufne afgørelser eller vilkårene for etableringen af den nationale sygesikrings "positivlister" over tilskudsberettigede lægemidler. Med hensyn til antallet af procedurer, der er indledt mod medlemsstaterne for manglende overholdelse af direktiv 89/105/EØF, bør nævnes Domstolens dom af 27. november 2001 mod Østrig, medens en sag mod Finland fortsat verserer ved Domstolen. Det er desuden besluttet at indstævne Belgien, medens det sagsanlæg, der blev besluttet mod Grækenland, foreløbig er udsat under henvisning til de igangværende drøftelser mellem Kommissionen og de græske myndigheder. Der føres også fortsat meget intense drøftelser med andre medlemsstater om anvendelsen af samme direktiv. 19

20 Ud over procedurerne om anvendelsen af direktivet om åbenhed fortsætter to vigtige procedurer mod Belgien og Italien. Sagerne drejer sig om henholdsvis anvendelsen af direktiv 89/381/EØF om lægemidler fremstillet på basis af blod og vilkårene for tilbagetrækning af tilladelsen til at markedsføre lægemidler i Italien. I begge sager fremsendte Kommissionen i 2001 en supplerende begrundet udtalelse til de to lande Kosmetiske produkter Kommissionen kunne i 2001 konstatere visse fremskridt med hensyn til gennemførelsen af EU-lovgivningen om kosmetiske midler. En lang række overtrædelsesprocedurer, der var indledt mod medlemsstater for manglende meddelelse af nationale gennemførelsesbestemmelser, kunne henlægges. Samtlige medlemsstater har således nu givet meddelelse om gennemførelsesforanstaltningerne for direktiv 2000/6/EF og 2000/11/EF om tilpasning af direktiv 76/768/EØF til den tekniske udvikling. Enkelte medlemsstater har endnu ikke gennemført direktiv 97/18/EF og 2000/41/EF om udsættelse af datoen for forbud mod afprøvning af kosmetiske midlers bestanddele eller forbindelser heraf på dyr. Kommissionen har også kunnet konstatere fremskridt med hensyn til anvendelsen af EU-reglerne om kosmetiske midler, eftersom der ikke har været nye overtrædelsessager Investeringsgoder I sektoren for mekanisk og elektromekanisk udstyr (herunder personlige værnemidler) verserer der fortsat kun ganske få sager om manglende gennemførelse, hvilket kan tilskrives, at det seneste direktiv, der blev vedtaget om denne sektor, er fra 1999 (direktiv 1999/5/EF om radio- og teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse). Med hensyn til direktiv 1999/5/EF er situationen følgende: Eftersom Frankrig, Tyskland, Irland og Italien nu har gennemført direktiv 1999/5/EF i den nationale ret, har overtrædelsessagerne mod disse medlemsstater kunnet henlægges, og der er således kun Grækenland tilbage. Den 18. juli 2001 indstævnede Kommissionen Grækenland for Domstolen for manglende gennemførelse af direktivet. Hvad angår sagerne om ukorrekt anvendelse eller gennemførelse af direktiverne, blev der gjort gode fremskridt i Over 60% af de verserende overtrædelsessager på dette område kunne henlægges i løbet af året. Kombinationen af direkte, hyppige kontakter med de embedsmænd, der er ansvarlige for sagerne i de nationale administrationer, og konsekvent anvendelse af de midler, Kommissionen kan tage i anvendelse i medfør af EF-traktatens artikel 226, har givet positive resultater. Navnlig med hensyn til markedsovervågningen har medlemsstaterne været mere effektive end tidligere og iværksat den nødvendige kontrol. På området for metrologi drejer de verserende overtrædelsesprocedurer sig hovedsagelig kun om manglende gennemførelse. På området for trykbærende udstyr og medicinsk udstyr vedrører størsteparten af overtrædelsessagerne ukorrekt anvendelse af de pågældende direktiver. De verserende overtrædelsessager vedrørende gasapparater drejer sig udelukkende om ukorrekt anvendelse af direktiv 90/396/EØF om gasapparater. 20

21 Hvad angår sager om manglende meddelelse af nationale gennemførelsesforanstaltninger, er situationen følgende: Den 20. december 2001 blev det besluttet at indstævne Tyskland for Domstolen for manglende gennemførelse af direktiv 97/23/EF om trykbærende udstyr. Med hensyn til direktiv 98/79/EF om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik har samtlige medlemsstater nu givet meddelelse om nationale gennemførelsesforanstaltninger med undtagelse af Frankrig, som forventes at have fuldført gennemførelsen i Hvad angår direktiv 1999/103/EF om måleenheder, er det besluttet at fremsende en begrundet udtalelse til Grækenland og Portugal for manglende gennemførelse af direktivet. Medlemsstaterne har generelt ikke haft særlige problemer med at gennemføre de tre ovennævnte direktiver. Forsinkelserne i gennemførelsen skulle til dels være forårsaget af komplicerede interne procedurer. Med hensyn til sager om den nationale lovgivnings manglende overensstemmelse med direktiverne er situationen følgende: Der er fremsendt en begrundet udtalelse til Italien på grundlag af artikel 228 om den nationale lovgivnings manglende overensstemmelse med direktiv 90/396/EØF om gasapparater, efter at Domstolen i 1999 afsagde en dom herom (sag C-112/97). I 2001 blev der fremsendt en åbningsskrivelse til Portugal om den nationale lovgivnings manglende overensstemmelse med direktiv 93/42/EØF om medicinsk udstyr Motorkøretøjer, traktorer og motorcykler Det går rimeligt hurtigt med at få gennemført direktiverne om typegodkendelse af motorkøretøjer, landbrugs- og skovbrugstraktorer og motorcykler. En af hovedårsagerne til dette er tilsyneladende, at gennemførelsesfristen udløb for langt færre direktiver (elleve) i 2001 end året før. Det resulterede i en væsentlig mindre lovgivningsmæssig byrde i medlemsstaterne. Det er normalt tilstrækkeligt at indlede overtrædelsesprocedurer for at sikre, at direktiverne gennemføres ganske hurtigt, så man undgår sagsanlæg ved Domstolen. Det skal dog bemærkes, at Domstolen den 15. marts 2001 afsagde dom i sag C-83/00. I dommen slås det fast, at Nederlandene ved at undlade at tilpasse sine love og administrative forskrifter, så de opfylder kravene i direktiv 97/24/EF om dele af og kendetegn ved to- og trehjulede motordrevne køretøjer, havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EF-traktaten. Det skal ligeledes nævnes, at efter vedtagelsen af ændringer i lovgivningen om vejtrafik i Østrig kan en række overtrædelsessager om denne medlemsstats manglende gennemførelse af direktiverne inden for de fastsatte frister nu henlægges. Både på grund af den komplekse lovgivning og den fortsatte teknologiske udvikling giver typegodkendelse af køretøjer hyppigt anledning til fortolkningsproblemer. 21

22 Kommissionen noterer med tilfredshed, at de myndigheder, der er ansvarlige for typegodkendelserne, selv ofte gør brug af veletablerede netværk med henblik på gensidig information og drøftelse for at løse potentielle problemer med reglernes anvendelse. Kommissionen arbejder tæt sammen med medlemsstaterne for at afdække de tilfælde, hvor der eventuelt måtte være behov for at ændre lovgivningsgrundlaget De forebyggende bestemmelser i direktiv 98/34/EF Generaldirektoratet for Erhvervspolitik er ligeledes ansvarligt for forvaltningen af direktiv 98/34/EF. Direktivet indeholder bestemmelse om en informationsprocedure, der pålægger medlemsstaterne at forelægge deres udkast til tekniske forskrifter for Kommissionen og de øvrige medlemsstater, således at det inden den endelige vedtagelse kan kontrolleres, om de er i overensstemmelse med reglerne om det indre marked. Der er tale om et grundlæggende instrument i bestræbelserne på at forebygge hindringer i samhandelen og sikre gensidig information. Kommissionen modtog i udkast til tekniske forskrifter (hvoraf 25 angår regler vedrørende informationssamfundets tjenester, medens de øvrige drejer sig om produkter), som er blevet gennemgået af Kommissionens tjenestegrene. Der kan konstateres en nedgang i antallet af anmeldelser i forhold til Denne nedgang skyldes primært, at der blev anmeldt langt færre udkast i telekommunikationssektoren. I henhold til direktiv 1999/5/EF om radio- og teleterminaludstyr, som trådte i kraft i april 2000, skal medlemsstaterne give underretning om deres radiogrænseflader, hvilket flertallet gjorde i Ikke desto mindre afgav Kommissionen i 2001 lidt flere udførlige udtalelser, som indebærer, at den pågældende forskrift skal ændres med henblik på at fjerne de uberettigede hindringer for den frie bevægelighed for varer eller informationssamfundets tjenester, den ellers kunne give anledning til. Det viser, at selv om antallet af anmeldte udkast er faldet, er de blevet mere komplekse og kan medføre flere hindringer på det indre marked. Ud over overtrædelser af EF-traktaten måtte Kommissionen i mange af de udførlige udtalelser gøre opmærksom på, at de anmeldte udkast kunne indebære overtrædelser af EU-direktiverne om frie varebevægelser og fri bevægelighed for informationssamfundets tjenester. Direktivet har ligeledes i godt en halv snes tilfælde bidraget til harmoniseringsbestræbelserne på EU-plan ved at forhindre, at der blev vedtaget nationale foranstaltninger, som kunne have fastfrosset visse medlemsstater i bestemte positioner under forhandlinger om fælles løsninger. De fleste af sagerne vedrørte forslaget til direktiv om måleinstrumenter (KOM(2000) 566 endelig udg.) samt forslaget til forordning om dyresundhedsmæssige betingelser for ikke-kommerciel selskabsdyretransport (KOM(2000) 529 endelig udg.). Når Kommissionen har konstateret en overtrædelse af et direktiv, enten fordi der er vedtaget lovgivning indeholdende tekniske forskrifter, som ikke er meddelt Kommissionen, som de skal i henhold til direktiv 98/34/EF, eller fordi de status quoperioder, der er fastsat i direktiv 98/34/EF, ikke er overholdt, indleder den en dialog med den pågældende medlemsstat med henblik på at få afhjulpet de kritisable forhold (f.eks. ved, at medlemsstaten anmelder et nyt udkast), eller den indleder en overtrædelsesprocedure. Ved udgangen af 2001 var godt en halv snes overtrædelsesprocedurer fortsat på undersøgelsesstadiet; de drejede sig navnlig om informations- 22

23 Andet samfundets tjenester, som har været omfattet af anmeldelsesproceduren siden 5. august Stigningen i antallet af overtrædelsessager om informationssamfundets tjenester skyldes, at der er tale om en ny og kompleks sektor, hvor medlemsstaterne stadigvæk har vanskeligheder med at sikre korrekt anvendelse af direktiv 98/34/EF. Domstolen gav visse præciseringer i sin dom af 15. februar 2001 i sag C-230/99, Kommissionen mod Frankrig, om sammenhængen mellem udførlige udtalelser, der afgives på grundlag af direktiv 98/34/EF, og åbningsskrivelser, der fremsendes på grundlag af EF-traktatens artikel 226 i forbindelse med overtrædelsesprocedurer. Domstolen slog fast, at en udførlig udtalelse, der er afgivet på grundlag af direktiv 83/189/EØF (kodificeret ved direktiv 98/34/EF), ikke kan betragtes som svarende til en åbningsskrivelse, fordi den medlemsstat, til hvem udtalelsen er stilet, på det tidspunkt, den afgives, ikke kan hævdes at have overtrådt EU-retten, eftersom den pågældende retsakt endnu kun foreligger som udkast. For at skabe bedre dialog med virksomhederne er der etableret en hjemmeside, hvor man bl.a. kan finde de udkast, der er anmeldt til Kommissionen. Adressen er: På de øvrige områder, som Generaldirektoratet for Erhvervspolitik er ansvarligt for (tekstiler, legetøj, byggevarer, turisme m.m.), er der kun registreret ganske få overtrædelsessager. Følgende tre sager skal dog nævnes: Kommissionen fremsendte i 2001 en åbningsskrivelse til Belgien om ukorrekt anvendelse af direktiv 94/25/EF om fritidsfartøjer. Den sidste verserende overtrædelsesprocedure i sektoren for byggevarer, som vedrørte kvalitetskontrol af visse former for importeret stål, kunne henlægges, efter at Grækenland havde vedtaget en ministeriel bekendtgørelse, der ændrer den omstridte lovgivning. Det blev besluttet at anlægge sag mod Italien om de fordelagtige entréafgifter, som er forbeholdt italienske statsborgere i offentlige museer og bygningsværker i Italien KONKURRENCE I 2001 traf Kommissionen beslutning om 36 sager, der blev behandlet af Generaldirektoratet for Konkurrence af disse sager kunne henlægges, og i de resterende sager blev det besluttet at indklage den berørte medlemsstat for Domstolen. Selv om der vanskeligt kan drages nogen vidtrækkende konklusioner af disse tal, kan man roligt hævde, at medlemsstaterne generelt tilstræber at overholde EU's konkurrenceregler. Konkurrencesagerne udgør i virkeligheden kun en meget lille del af de sager om medlemsstaternes påståede overtrædelser af EU-retten, som Kommissionen behandler i øjeblikket. De fleste af de klager, Kommissionen modtager, viser sig at være grundløse eller irrelevante, fordi sagen ikke har nogen EU-dimension, eller de 6 Det skal bemærkes, at den foreliggende beretning ikke omfatter Kommissionens behandling af påståede overtrædelser af EU's regler om statsstøtte. 23