Terminologigruppen har bestået af følgende medlemmer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Terminologigruppen har bestået af følgende medlemmer"

Transkript

1 Terminologigruppen har bestået af følgende medlemmer Projektleder, lektor, ph.d., Jan Mainz, formand for DSKS og Terminologigruppen Kvalitetschef, MPH Vibeke Krøll, næstformand for DSKS og sekretær for Terminologigruppen Udviklingschef Torben Abildgaard, Dansk Standard Cheflæge Paul Daniel Bartels, Det Nationale Indikatorprojekt Planlægningschef Gerda Blomhøj, bestyrelsesmedlem i DSKS Projektkoordinator Jytte Burgaard, Sundhedsstyrelsen Projektleder Majbritt Christensen, DSI Institut for Sundhedsvæsen Fysioterapeut, cand.scient.san. Birgitte Foged, Danske Fysioterapeuter Sekretariatsleder Mads Gaub, Sekretariatet for Referenceprogrammer Overlæge Niels Hermann, DSI Institut for Sundhedsvæsen Ledende overlæge, dr.med. Johan Kjærgaard, H:S Kontorchef, overlæge Arne Kverneland, Sundhedsstyrelsen Fuldmægtig Heidi Mortensen, Amtsrådsforeningen Oversygeplejerske Lisbeth Rasmussen, Den Gode Medicinske Afdeling Overlæge Peter Qvist, Den Gode Medicinske Afdeling Projektleder Thomas Schiøler, DSI Institut for Sundhedsvæsen Fagchef Bente Sivertsen, Dansk Sygeplejeråd Vicedirektør, cand.scient.pol. Marianne Rex Sørensen, Den Almindelige Danske Lægeforening Bioanalytiker, kvalitetschef Steen Thystrup, Danske Bioanalytikere Landsformand Tina Voltelen, Ergoterapeutforeningen Specialkonsulent Elisabeth Brøgger Jensen, Dansk Selskab for Patientsikkerhed (i sidste del af arbejdet) Terminologigruppens kommissorium har været at tilvejebringe konsistente definitioner og begreber for kvalitetsudvikling, som er overensstemmende med den anvendte internationale terminologi. Publikationen kan downloades via DSKS eller Sundhedsstyrelsens hjemmeside (www.dsks.suite.dk eller

2 Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og -definitioner Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Januar 2003

3 Indhold Forord 5 Indledning 6 Generelle kvalitetsbegreber 8 Kvalitet 8 Kvalitetsudvikling 10 Kvalitetsstyring 10 Kvalitetsmål 10 Kvalitetssikring 10 Standard 10 Indikator 11 Kvalitetsvurdering 11 Kvalitetsovervågning 12 Kvalitetsledelse 12 kvalitetsdeklaration 12 Patienttilfredshed 12 Metoder til kvalitetsudvikling 13 Audit 13 Intern audit 13 Ekstern audit 13 Implicit audit 13 Eksplicit audit 14 Kvantitativ audit 14 Kvalitativ audit 14 Patientforløb 14 Patientforløbsbeskrivelse 14 Referenceprogram 15 Klinisk vejledning eller - retningslinie 15 Klinisk kvalitetsdatabase 15 Akkreditering 16 Selvevaluering 16 Certificering 16 Medicinsk teknologivurdering - MTV 17 Benchmarking 17 2

4 Patientsikkerhed 18 Patientsikkerhed 18 Risikostyring 18 Utilsigtet hændelse 18 Forebyggelig hændelse 19 Ikke-forebyggelig hændelse 19 Komplikation 19 Fejl 19 Nærfejl 19 Latent fejl 20 Aktiv fejl 20 Menneskelig faktor 20 Kerneårsagsanalyse 20 Samlet referenceliste 21 3

5 Forord Det er en stor glæde for Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren at præsentere denne publikation: Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og -definitioner. Publikationen er den første af sin art i det danske sundhedsvæsen. Med den er en kontinuerlig udviklingsproces om fælles terminologi inden for kvalitetsområdet startet. Publikationen henvender sig til alle i sundhedsvæsenet. Hensigten er, at den skal anvendes som en opslagsbog i det daglige kvalitetsarbejde. Vi håber, at publikationen kan facilitere arbejdet med kvalitetsudviklingen i det danske sundhedsvæsen. Med disse ord byder vi læserne velkommen. På vegne af Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren ønsker vi hermed at takke Terminologigruppens medlemmer for den store indsats. Samtidig ønsker vi at takke alle de aktører, som har bidraget med konstruktive forslag og kommentarer i den høringsproces, der er foregået efterfølgende. Jan Mainz Formand Vibeke Krøll Næstformand Sidst, men ikke mindst, vil vi takke Sundhedsstyrelsen for at understøtte implementeringen ved eksplicit at målsætte den i den Nationale Strategi for Kvalitetsudvikling samt at understøtte udgivelse heraf. Som det er anført i den Nationale Strategi, vil Sundhedsstyrelsen sammen med DSKS sikre den løbende nødvendige revision af publikationens indhold. 5

6 Indledning Kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser har igennem mere end 10 år haft en central plads i den sundhedsfaglige og sundhedspolitiske debat i det danske sundhedsvæsen. Danmark er således et af de lande i Europa, der er nået langt med hensyn til at implementere systematisk kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Allerede i 1993 udviklede Sundhedsstyrelsen en National Strategi for Kvalitetsudvikling. Den Nationale Strategi blev i 1999 fulgt op med etablering af Det Nationale Råd for kvalitetsudvikling, der fik til opgave at koordinere kvalitetsudviklingsaktiviteter i det danske sundhedsvæsen samt at initiere nye initiativer. Samtidig blev der iværksat en lang række nationale initiativer med henblik på at sikre kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser i det danske sundhedsvæsen. Det karakteristiske og enestående i Danmark, sammenlignet med de øvrige europæiske lande, er, at de danske kvalitetsudviklingsinitiativer er iværksat i samarbejde med centrale interessenter i det danske sundhedsvæsen. I 2002 er der udkommet en ny National Strategi for kvalitetsudvikling, og det er i forbindelse med økonomiaftalerne for 2002 mellem regeringen og sygehusejerne aftalt, at der skal udvikles en fælles dansk model for kvalitetsvurdering. En af forudsætningerne for en fælles dansk model for kvalitetsvurdering er bl.a., at der findes et fælles sprog for kvalitetsudvikling. Derfor blev dette også et af de indsatsområder, der blev medtaget i den Nationale Strategi. I de år, hvor der er blevet arbejdet intenst med kvalitetsudvikling i det danske sundhedsvæsen, er det samtidig blevet klart, at der er behov for, at der er enighed om, hvilke begreber der bedst beskriver kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser samt hvorledes disse skal defineres. Dette er forudsætningen for målrettede og fælles aktiviteter på kvalitetsudviklingsområdet. Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren tog derfor i 2001 initiativ til at nedsætte en national terminologigruppe med repræsentanter for centrale interessenter i det danske sundhedsvæsen. Hensigten var at 6

7 tilvejebringe en fælles beskrivelse af sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og -definitioner, som samtidig var i overensstemmelse med det internationale begrebsapparat. Dokumentet medtager centrale begreber i relation til sundhedsvæsenets faglige ydelser 1 inden for tre hovedområder: Generelle kvalitetsbegreber. Metoder til kvalitetsudvikling. Patientsikkerhed. yderligere kvalificering af begreberne. Begreberne er angivet med det engelske ord i parentes (kun hvis det helt eller delvist er baseret på engelsk terminologi), definition og, ved de fleste begreber uddybende bemærkninger. I slutningen er angivet de referencer, som definitionerne er inspireret af. Inden for hvert af disse tre hovedområder er der blevet identificeret relevante underbegreber, der er blevet belyst og vurderet på grundlag af den danske og internationale kvalitetsudviklingslitteratur. Ud fra dette er der truffet konkrete valg med hensyn til, hvilke begreber og forklaringer der, set i et samlet perspektiv, bedst beskriver et givet begreb. Det bør understreges, at der ikke alene er tale om en dansk gengivelse eller oversættelse af fx. den righoldige angelsaksiske litteratur på kvalitetsområdet. En række angelsaksiske termer og begreber er fortolket og uddybet efter diskussioner i gruppen, således at de fremstår klarere og dermed forhåbentlig også mere anvendelige i dansk sammenhæng. Den efterfølgende høringsproces har bidraget til en 1 Ved sundhedsfaglige ydelser forstås forebyggelse, diagnostik, observation, behandling, pleje, rehabilitering og patientinformation og -kommunikation i relation hertil. 7

8 Generelle kvalitetsbegreber Kvalitet (Quality) Definition: De samlede egenskaber ved en ydelse eller et produkt, der betinger ydelsens eller produktets evne til at opfylde specificerede eller alment underforståede behov og forventninger. Bemærkninger: Kvalitetsbegrebet indeholder flere elementer, som tilsammen udtrykker kvaliteten: Høj professionel standard, effektiv ressourceudnyttelse, minimal patientrisiko, høj patienttilfredshed samt helhed i patientforløbet. Kvalitet kan endvidere beskrives ud fra forskellige dimensioner og aspekter og ses ud fra forskellige perspektiver. Sondringen mellem dem kan være vanskelig. Man kan ikke pege på én frem for andre. Derfor er alle tre synsmåder medtaget. Dimensionerne af kvalitet: Struktur, proces og resultat Struktur omfatter sundhedsvæsenets ressourcer og organisering, f.eks. de økonomiske vilkår og tilknyttede personaleressourcer, fysiske rammer, medicinsk udstyr og forekomst af kliniske retningslinier. Proces omhandler de aktiviteter, der udføres i forbindelse med den sundhedsfaglige ydelse til patienten. Resultat refereres til det opnåede helbredsresultat for patienten. Aspekterne i kvalitet: Medicinsk teknisk, interpersonelt og organisatorisk Den medicinsk-tekniske kvalitet omfatter kvaliteten af de sundhedsfaglige ydelser. Den interpersonelle kvalitet omfatter kvaliteten i samspillet og kommunikationen mellem patient og sundhedsperson - de såkaldte»bløde værdier«. Den organisatoriske kvalitet vedrører kvaliteten tilrettelægelse af patientens forløb, herunder koordination og kontinuitet i relation til forholdet mellem patient og sundhedsperson samt i relation til det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde. Herunder indgår tillige forekomst og kvalitet af fx. apparatur, datastyring, dokumentation, kompetence, etc. 8

9 Perspektiverne på kvalitet: Patient, sundhedsfagligt og organisatorisk Patientperspektivet, som angiver, hvad patienten eller dennes pårørende ønsker, forventer og prioriterer i relation til sundhedsydelsen samt hvad patienten og/eller de pårørende har oplevet eller erfaret. Det sundhedsfaglige perspektiv, som angiver, hvorvidt sundhedsydelsen lever op til sundhedsfaglige krav, og om sundhedsydelsen samtidig udføres teknisk korrekt. Det organisatoriske, som angiver, hvorvidt der foregår en effektiv anvendelse og prioritering af ressourcer, såvel menneskelige som økonomiske, og inden for rammer og direktiver fastlagt på et mere overordnet niveau. Begrebet kvalitetsforbedringer anvendes ofte synonymt med kvalitetsudvikling, specielt når kvalitetsarbejdet knyttes til specifikke indsatsområder. Kvalitetsudvikling og forskning udgør et kontinuum. På mange punkter er der ligheder og overlappende karakteristika (f.eks. anvendelse af valide data) og på andre punkter er der forskelle (f.eks. er forskning en systematisk søgen efter ny viden, mens kvalitetsudvikling er systematisk opfølgning af, om den nye viden anvendes rigtigt). I MTV (se dette) anvendes resultater fra klinisk forskning, sundhedstjenesteforskning og anden relevant forskning til belysning af de patientmæssige, kliniske, organisatoriske og økonomiske aspekter. Forskning og MTV er grundlag for udvikling af evidensbaserede kvalitetsmål. Kvalitetsudvikling (Continuous quality improvement) Kvalitetsudvikling er et overordnet begreb, der indeholder flere begreber. Definition: De samlede aktiviteter og metoder, der har til formål systematisk og målrettet at forbedre kvaliteten af sundhedsvæsenets indsats indenfor de eksisterende rammer af den etablerede viden. Bemærkninger: I de samlede aktiviteter indgår kvalitetsstyring (gør vi de rigtige ting), udarbejdelse af kvalitetsmål samt kvalitetssikring (gør vi de rigtige ting rigtigt). 9

10 Kvalitetsstyring (Quality control) Definition: Aktivitet, hvis formål er at styre organisationens processer, så de til stadighed sikrer målopfyldelse af det samlede fastlagte kvalitetsniveau. Bemærkninger: Kvalitetsstyring er de samlede aktiviteter, der tilrettelægges og gennemføres for at styre en organisation med hensyn til kvalitet. Fokus er organisationens processer, dvs. patientforløb, arbejdsgange, udviklingsprocesser mv. Kvalitetsmål Definition: Mål for den ønskede kvalitet. Bemærkninger: Målene kan formuleres kvalitativt (som tekst) og/eller kvantitativt (som værdiangivelse). Kvalitetssikring (Quality assurance) Definition: Aktivitet, der har til formål at sikre overensstemmelse mellem eksplicitte kvalitetsmål og det faktisk opnåede kvalitetsniveau. Bemærkninger: Målet i kvalitetssikring er til stadighed at minimere variation mellem de eksplicitte kvalitetsmål og det faktisk opnåede niveau. Kvalitetssikring omfatter: Problemidentifikation, dataindsamling og kvalitetsvurdering på baggrund af specificerede standarder og evt. indikatorer, årsagsanalyse ved kvalitetsbrud og iværksættelse af kvalitetsforbedringstiltag ved svigtende kvalitet. Standard (Standard) Definition: Det mål for kvalitet, der danner grundlag for vurdering og evaluering af en ydelses kvalitet. Bemærkninger: Begrebet standard er et centralt begreb i kvalitetsudvikling. En standard specificerer en række krav til struktur, proces og/eller resultat og afspejler viden, værdier og prioriteringer i sundhedsvæsenet på et givet tidspunkt. Standarder kan være formuleret både kvalitativt og kvantitativt. Standarder formuleret kvalitativt er almindeligt accepterede, beskrivelser af kvalitetsmål (fx. i form af instrukser, vejledninger, retningslinier) baseret på ekspertkonsensus, forskningsresultater og dokumentation i den videnskabelige litteratur. Anvendes typisk i akkrediteringsstandarder. Vurdering af målopfyldelsen af de kvalitativt formulerede standarder sker ved kvalitativ og/eller kvantitativmetode. Standarder formuleret kvantitativt er almindeligt accepterede værdiangivelser af kvalitetsmål. De kvantitativt formulerede standarder angiver graden af målopfyldelse (fx. i form af ønskede eller forventede værdier, normalvær- 10

11 dier eller grænseværdier) baseret på ekspertkonsensus, forskningsresultater og dokumentation i den videnskabelige litteratur. Anvendes typisk i forbindelse med indikatorovervågning af kvalitet. Vurdering af mål opfyldelsen af de kvantitativt formulerede standarder sker ved statistisk-epidemiologisk metode. Standarder kan endvidere være både Generelle (dvs. fælles for alle patientforløb eller for en større gruppe af patienter) og sygdomsspecifikke (dvs. rettet specielt mod specifikke sygdomstilstande). Endelig kan standarder både være implicitte og eksplicitte (se afsnit om Audit). Tidligere skelnedes mellem kriterium og standard, kriterium defineret som det ideelle mål for kvalitet, f.eks. alle patienter med apopleksi skal behandles og plejes i et apopleksiafsnit. Begrebet kan let misfortolkes, idet kriterium ofte forstås som kriterie, som er en tærskel og en operationalisering af standarder, det vi i dag også betegner delstandarder. Standarder benyttes både som enkelte krav og anbefalinger og som samlinger af standarder, f.eks. ISO Her tales f.eks. om en systemstandard, en produktstandard, en prøvningsstandard mv., som er dokumenter til fælles og gentagen anvendelse, der angiver regler, retningslinier eller karakteristiske træk ved aktiviteter eller ved resultaterne af disse. Dokumentet er fastlagt ved konsensus og vedtaget af et anerkendt organ. Indikator (Indicator) Definition: En målbar variabel som anvendes til at overvåge og evaluere kvaliteten. Bemærkninger: Indikatoren kan beskrives som en værdiangivet markør, der afspejler kvalitetsniveauet og kan anvendes som et advarselssignal. Der skelnes mellem struktur-, proces- og resultatindikatorer (se side 8). Resultatindikatorerne kan opdeles i intermediære resultatindikatorer (et fingerpeg om, hvorvidt en behandling fører til det ønskede slutresultat på et tidligt tidspunkt i forløbet) og indikatorer for slutresultatet (som viser om patienten helbredes, genvinder sin fysiske, psykiske og sociale formåen eller lindres for sine symptomer). Kvalitetsvurdering (Quality assessment) Definition: Vurdering af kvalitetsniveau og variation for funktioner, systemer, processer og/eller resultater set i relation til kvalitetsmål. Bemærkninger: Man kan benytte sig af en række forskellige metoder til kvalitetsvurdering, såvel kvalitative som kvantitative. Vurderingen kan foretages af både patienter, sundhedspersoner, ledelse eller andre. 11

12 Kvalitetsovervågning (Monitoring the quality) Patienttilfredshed (Patient satisfaction) Definition: Systematisk, vedvarende måling, dokumentation og/eller vurdering af kvaliteten. Definition: Patientens vurdering af kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Bemærkninger: Overvågning af kvaliteten foregår på et givet grundlag, dvs. en observation eller et datagrundlag. Kvalitetsledelse (Quality management) Bemærkninger: Patientens perspektiv kan belyses ved anvendelse af både kvalitative og kvantitative metoder. Ud over patienttilfredshed taler man også om patientprioritering, patientevaluering og informantundersøgelser. Definition: Ledelse med udgangspunkt i mål for kvalitet sammenstillet med mål for aktivitet og økonomi. Bemærkninger: Kvalitetsledelse sigter mod at styre udvikling af alle processer i organisationen, så resultatet medfører forbedringer i forhold til brugerne. Begrebet anvendes ofte synonymt med kvalitetsstyring (se dette). Kvalitetsdeklaration Definition: En erklæring om et produkts eller en ydelses kvalitet. Bemærkninger: Kvalitetsdeklarationer udarbejdes af udbydere eller producenter af givne ydelser eller produkter. Indholdet kan være internt verificeret (ofte betegnet som selvdeklaration) eller eksternt verificeret (ofte betegnet som dokumenteret deklaration). 12

13 Metoder til kvalitetsudvikling Audit (Audit) Definition: Fagpersoners gennemgang af konkrete processer (patientforløb og/eller arbejdsgange) med henblik på at vurdere kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Vurderingen foretages på grundlag af kvalitetsmål og har til formål at afdække tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende forhold. Bemærkninger: Vurderinger af konkrete patienttilfælde og arbejdsgange foretages ud fra mål for kvalitet. Når der identificeres ikke tilfredsstillende ydelser, tages initiativ til forbedring af aktuel praksis. Sundhedsfaglig revision og medicinsk revision anvendes af flere som oversættelse af auditbegrebet. Audit betegnes jf. ISO 9000 som en systematisk, uafhængig og dokumenteret proces for at fremskaffe vidnesbyrd og evaluere disse objektivt for at bestemme, i hvilket omfang auditkriterier er opfyldt. Intern audit (Internal audit) Definition: Audit, som foretages af sagkyndige kolleger inden for den organisation, hvis praksis vurderes. Bemærkninger: Intern audit betegnes jf. ISO 9000 som førstepartsaudit, som udføres af eller på vegne af organisationen selv til interne formål og kan danne grundlag for en organisations egen erklæring om overensstemmelse. Intern audit kan fx. have form som selvevaluering. Ekstern audit (External audit) Definition: Audit, som foretages af sagkyndige personer uden for den organisation, hvis praksis vurderes. Bemærkninger: Ekstern audit betegnes jf. ISO 9000 som andenparts eller tredjepartsaudit, dvs. at den kan udføres af personer, som har en interesse i organisationen, f.eks. patienter, praktiserende læger (andenpart) eller af eksterne uafhængige organisationer eller afdelinger fra andre organisationer (auditorer, som er en person med kompetence til at udføre audit). Ekstern audit kan fx. have form som akkreditering. Implicit audit (Case note review) Definition: Audit på grundlag af en fælles kollegial og faglig forståelse af»god klinisk praksis«, hvor der ikke på forhånd findes klart definerede standarder. Bemærkninger: Implicit audit anvendes typisk ved vurderingen af områder, hvor der ikke findes klart formulerede standarder eller en klart formuleret»state of the art«. 13

14 Eksplicit audit (Criterion based audit) Definition: Audit på grundlag af på forhånd formulerede (eksplicitte) standarder. - ofte hos den praktiserende læge - og til patienten ikke mere har behov for denne kontakt i relation til helbredsproblemet. Patientforløbsbeskrivelse (Critical pathway) Bemærkninger: På områder, hvor det ikke er muligt at udarbejde evidensbaserede, eksplicitte standarder, kan disse udarbejdes på grundlag af konsensus blandt kompetente klinikere inden for det pågældende område. Kvantitativ audit (Quantitative audit) Definition: Audit baseret på kvantitative data vedrørende specifikke indikatorer i relation til den problemstilling, der vurderes. Kvalitativ audit (Qualitative audit) Definition: Beskrivelser af patientforløb for udvalgte patientgrupper, hvor de sundhedsfaglige beslutninger og handlinger og de organisatoriske elementer er koordineret. Bemærkninger: Patientforløbsbeskrivelser kan udarbejdes casebaseret, retrospektivt eller prospektivt. I udarbejdelsen anvendes ofte en procesanalyse, som er en metode til beskrivelse og analyse af et udvalgt patientforløb, der kombinerer patientens ønsker og behov med den sundhedsfaglige viden. En patientforløbsbeskrivelse kan indeholde hele forløbet eller dele af forløbet. Definition: Audit baseret på et antal enkeltstående tilfælde. Patientforløb (Clinical pathway) Definition: Summen af de aktiviteter, kontakter og hændelser i sundhedsvæsenet, som en patient eller en defineret gruppe af patienter oplever i relation til den sundhedsfaglige ydelse. Bemærkninger: Forløbet strækker sig fra patientens første kontakt med sundhedsvæsenet 14

15 Referenceprogram (Clinical guideline) Definition: Systematisk beskrivelse af de elementer, som bør indgå i forebyggelse, diagnostik, observation, behandling, pleje og rehabilitering af en bestemt sygdom eller et kompleks af symptomer. Beskrivelsen sker tværfagligt, på grundlag af evidensbaseret viden, og der medtages organisatoriske og sundhedsøkonomiske overvejelser. Bemærkninger: Udarbejdelse af referenceprogrammer foregår typisk på nationalt niveau. Se i øvrigt bemærkninger under klinisk vejledning Klinisk vejledning eller retningslinie (Clinical guideline) Definition: Systematisk udarbejdede udsagn, der kan bruges af fagpersoner og patienter, når de skal træffe beslutning om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke kliniske situationer. overordnede, centrale, nationale retningslinier (det vi herhjemme af historiske årsager benævner referenceprogrammer), som mere specifikke, lokale vejledninger. Klinisk kvalitetsdatabase Definition: Et register, der indeholder data om en sygdomsgruppe, en bestemt diagnose eller tilstand, en behandlings- eller undersøgelsesmetode, og som anvendes til opgørelse, vurdering og/eller beregning af indikatorer. Bemærkninger: Indikatorerne kan, med udgangspunkt i patientforløb, danne grundlag for kvalitetsovervågning og -udvikling af den samlede kvalitet eller dele af den samlede kvalitet af sundhedsvæsenets indsats og resultater for en afgrænset gruppe af patienter. Formålet er at vurdere, om resultaterne er på højde med det ønskelige og opnåelige samt at fastholde og eventuelt forbedre et opnået kvalitetsniveau. Begrebet klinisk database anvendes synonymt med begrebet klinisk kvalitetsdatabase. Bemærkninger: Opmærksomheden henledes på, at når der på dansk tales om kliniske retningslinier (denne betegnelse bruges mest i sygehusvæsenet) eller kliniske vejledninger (denne benævnelse anvendes mest i primær sektor), menes der som oftest mere specifikke, operationelle handlingsanvisninger. På engelsk kan terminologien»clinical guidelines«eller»clinical practice guidelines«(begge betegnelser anvendes synonymt) omfatte såvel mere 15

16 Akkreditering (Accreditation) Definition: Procedure, hvor et anerkendt organ vurderer, hvorvidt en aktivitet, ydelse eller organisation lever op til et sæt af fælles standarder. Ved akkreditering gives en formel anerkendelse af, at personer eller organisationer er kompetente til at udføre sine opgaver. Bemærkninger: Akkreditering indeholder følgende grundelementer: Vurderingen foretages af et eksternt organ. Vurderingen foretages af personer med samme kompetence som de personer, der lader sig vurdere (peer-review). Vurderingen baseres på opfyldelsen af et sæt krav til kvaliteten (standarder), som dels er forhåndsdefineret og dels er fælles for alle sundhedsorganisationer, der lader sig vurdere. Selvevaluering (Self assessment) Definition: Systematisk vurdering af en organisations aktiviteter og resultater, foretaget af organisationen selv. Bemærkninger: Selvevalueringsprocessen har fokus på organisationens styrker og svagheder og gennemføres af de ledere og medarbejdere i organisationen, som har ansvar for udførelse af de ydelser, der evalueres. Selvevaluering kan være en del af forberedelserne til en ekstern vurdering, f.eks. akkreditering eller anden ekstern vurdering (site-visit) i relation til anvendelse af EFQM-modellen 2, men kan også anvendes alene. Certificering (Certification) Definition: Procedure, hvor tredjepart afgiver skriftlig forsikring om, at et produkt, et system eller en person opfylder et specificeret kravgrundlag. Vurderingen omfatter både det faktiske resultat af sundhedsorganisationens arbejde, og hvorvidt sundhedsorganisationen har den fornødne kompetence til fortsat at kunne udføre sine opgaver tilfredsstillende. I akkrediteringsprocessen indgår anvendelse af forskellige metoder til kvalitetsudvikling. 2 EFQM står for European Foundation for Quality Management. 16

17 Medicinsk teknologivurdering - MTV (Health Technology Assessment) Definition: Systematisk og flerfaglig analyse af forudsætningerne for og konsekvenserne af anvendelse af en given medicinsk teknologi. Bemærkninger: Sammenligningen sker på basis af»benchmarks«, sammenligningsmarkører (f.eks. indikatorer). Målet er at lære af de bedste -»best practise«og at opnå gensidig erfaringsudveksling. Bemærkninger: Med medicinsk teknologi forstås de metoder og det udstyr, der anvendes i forebyggelse, opsporing, diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering af helbredsproblemer. MTV består af en række delanalyser. I delanalysen anskues teknologien ud fra dens kliniske betydning samt ud fra et økonomisk, et organisatorisk og patientrelateret perspektiv. Resultaterne af delanalyserne sammenfattes og vægtes i syntesen til konklusion og eventuelle anbefalinger. MTV bidrager således som grundlag for beslutninger både på de overordnede politisk-administrative niveauer og i de daglige beslutninger, når der tages stilling til teknologiens konsekvenser på grupper af patienter. Benchmarking (Benchmarking) Definition: En kontinuerlig og databaseret disciplin, hvor man i samarbejde med f.eks. et andet hospital eller en anden almen praksis, der har opnået gode resultater, sammenligner struktur og processer, som danner grundlag for et givet resultat. 17

18 Patientsikkerhed Patientsikkerhed (Patient safety) Definition: Sikkerheden for patienter mod skade og risiko for skade som følge af sundhedsvæsenets indsats og ydelser eller mangel på samme. Bemærkninger: Patientsikkerhed betegner sikkerhedstilstanden for patienter og patientforløb i forbindelse med kontakten til sundhedsvæsenet. Ved høj patientsikkerhed er risikoen for patientskade lav. Ved lav patientsikkerhed er risikoen for patientskade høj. Risikostyring (Clinical risk management) Definition: De konkrete tiltag, der gøres for at identificere, vurdere, begrænse og forebygge skade og risiko for skade med henblik på at opnå en øget patientsikkerhed. Bemærkninger: Den valgte danske definition svarer til det angelsaksiske clinical risk management og ikke til risk management, der omhandler tiltag, der skal minimere sundhedsorganisationers risiko for klage og erstatningskrav. Utilsigtet hændelse (Adverse event or adverse incident) Definition: En ikke-tilstræbt begivenhed, der skader patienten eller indebærer risiko for skade som følge af sundhedsvæsenets handlinger eller mangel på samme. Bemærkninger: Utilsigtede hændelser er et samlebegreb, dækkende hændelser der kan være: Skadevoldende; dvs. kendetegnet ved gennemført handling, der medførte egentlig skade. Ikke-skadevoldende; dvs. kendetegnet ved gennemført handling, der ikke medførte skade, fordi patienten var tilstrækkelig robust. Utilsigtede hændelser dækker ligeledes skader og risiko for skader, der er en følge af forglemmelse eller undladelse. Herudover kan man skelne mellem forebyggelige og ikke-forebyggelige hændelser. 18

19 Forebyggelig hændelse (Preventable event) Definition: Hændelse der kunne være undgået ved bedre udnyttelse af tilgængelig viden og teknologi. Bemærkninger: Forebyggelig hændelse sættes ofte lig fejl i bred forstand. Hvorvidt en given hændelse kan betegnes som forebyggelig eller undgåelig er afhængig af, hvilket videns- og teknologisk niveau, der forventes eller sammenlignes med. Med eksisterende viden og teknologi forstås ofte almen kendt viden og teknologi. Ikke-forebyggelig hændelse (Non preventable event) Definition: Hændelse, hvor skade ikke kunne undgås i den konkrete situation trods korrekt udnyttelse af tilgængelig viden og teknologi. Bemærkninger: Ikke-forebyggelige hændelse betegnes ofte som en komplikation. Komplikation (Complication) Definition: Optræden af nye sygdomme eller sygdomsprocesser, som er en følge af en allerede tilstedeværende sygdom eller en følge af sundhedsvæsenets ydelser. Bemærkninger: I relation til patientsikkerhed forstås komplikation ofte som sygdom eller sygdomsprocesser, der udvikler sig som en følge af behandlingen af en allerede tilstedeværende sygdom. Der kan være tale om kendte komplikationer eller om ukendte komplikationer, hvor det eventuelt skadevoldende udfald ikke kunne forudses i den konkrete situation. Fejl (Error) Definition: Mangelfuld gennemførelse af plan eller valg af forkert plan til at opnå et bestemt mål. Bemærkninger: Fejl benyttes både om processen og om resultatet af den forkerte handling eller beslutning. Fejl øger enten risikoen for skade eller fører direkte til skade. Fejl kan undgås, idet den valgte plan kunne være gennemført fuldt ud eller den rigtige plan kunne være valgt. Fejl sættes derfor ofte lig med forebyggelige hændelser. Nærfejl (Near miss) Definition: Fejl, der når at blive korrigeret i tide før gennemført handling. Bemærkninger: Nærfejl indbefatter i denne definition alene ikke gennemførte handlinger og er dermed udtryk for et robust system, der formår at opfange en potentiel risiko for skade. Ordene næsten-fejl, nær-hændelse eller nærved-hændelse benyttes ofte synonymt med nærfejl. 19

20 Latent fejl (Latent error) Definition: Skjult fejl, der er indlejret i systemer og organisationer, og som kan udløses i bestemte situationer eller ved aktiv handling. Bemærkninger: Latente fejl opstår som følge af beslutninger på et overordnet niveau og benyttes ofte til beskrivelse af apparaturfejl eller fejl ved procedurer, systemer eller organisationer. Latente fejl benyttes ofte synonymt med systemfejl og skal ses i forhold til aktive fejl. Aktiv fejl (Active error) Definition: Fejl, udløst af en aktiv handling, udført af en person med direkte patientkontakt. fejle skal viden om menneskelige faktorer anvendes til at tilrettelægge arbejdsprocesser, så sikkerhedsrisici begrænses mest muligt. Kerneårsagsanalyse (Root cause analysis) Definition: En analyseproces, der identificerer de grundlæggende årsager til, at en utilsigtet hændelse kunne ske. Bemærkninger: Målet med analysen er at eliminere eller begrænse de grundlæggende (kerne) årsager, der medførte hændelsen, for herved at kunne forebygge, at en lignende hændelse vil ske igen. Bemærkninger: Aktive fejl kan være resultatet af både handlinger og af undladelser. En handling, der er udført korrekt og som blotlægger latente fejl, betegnes ikke som en aktiv fejl. I dette tilfælde stammer årsagen til det utilsigtede resultat af handlingen fra den latente fejl. Menneskelig faktor (Human factor) Definition: De forhold, der påvirker menneskers interaktion med omgivelserne. Bemærkninger: I sammenhæng med sikkerhed og risikostyring benyttes begrebet om ydeevne og begrænsninger i forhold til menneskets kognitive kapacitet. Idet det er menneskeligt at 20

begrebet akkreditering

begrebet akkreditering En definition påp begrebet akkreditering Procedure, hvor et anerkendt organ vurderer, hvorvidt en aktivitet, tet, ydelse eller organisation lever op til et sæt s t af fælles f standarder. Ved akkreditering

Læs mere

AUDIT. - en metode til kvalitetsudvikling af klinisk praksis. Jan Mainz, Syddansk Universitet

AUDIT. - en metode til kvalitetsudvikling af klinisk praksis. Jan Mainz, Syddansk Universitet AUDIT - en metode til kvalitetsudvikling af klinisk praksis Workshop 4 Hvordan skal vi gennemføre audit i det danske sundhedsvæsen? Program Introduktion: Hvad er audit og har det effekt på kvaliteten af

Læs mere

ORDLISTE. BILAG 5, side 1 af 6. Akkreditering. Anamneseark. Audit. Benchmarking. Brugere. Brugerinddragelse. Bias. Case-control study.

ORDLISTE. BILAG 5, side 1 af 6. Akkreditering. Anamneseark. Audit. Benchmarking. Brugere. Brugerinddragelse. Bias. Case-control study. BILAG 5, side 1 af 6 ORDLISTE. Akkreditering Anamneseark Audit Benchmarking Brugere Brugerinddragelse Bias Case-control study Certificering Case-mix Checkliste Procedure, hvor et anerkendt organ vurderer,

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel. Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ. EPJ-Observatoriets Årskonference Nyborg Strand 29.

Den Danske Kvalitetsmodel. Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ. EPJ-Observatoriets Årskonference Nyborg Strand 29. Den Danske Kvalitetsmodel Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ EPJ-Observatoriets Årskonference 2003 Nyborg Strand 29. oktober 2003 Projektsekretariatet Sundhedsstyrelsen Hvad er Kvalitetsmodellen?

Læs mere

Afdelingen for Kvalitet & Forskning. v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen

Afdelingen for Kvalitet & Forskning. v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen Afdelingen for Kvalitet & Forskning v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen Fremtidige udfordringer Studier fra USA og Holland viser at 30% - 40% af patienterne ikke modtager behandling, der er baseret på

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

Om den danske kvalitetsmodel og akkrediteringsprocessen i Ringkjøbing Amt. - hvorfor - hvornår - hvordan?

Om den danske kvalitetsmodel og akkrediteringsprocessen i Ringkjøbing Amt. - hvorfor - hvornår - hvordan? Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Om den danske kvalitetsmodel og akkrediteringsprocessen i Ringkjøbing Amt - hvorfor - hvornår - hvordan? Oktober 2002 Indledning. Dette notat er

Læs mere

Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM

Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM 1 Formål med Fyraftenskursus At give jer viden og forståelse for kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring svarende til trin 3 og 4 i DDKM. Vi ønsker

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

- at kvaliteten i den udøvede pleje og behandling på Århus Sygehus kan måle sig med de bedste hospitaler på internationalt niveau

- at kvaliteten i den udøvede pleje og behandling på Århus Sygehus kan måle sig med de bedste hospitaler på internationalt niveau Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne

Læs mere

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Kvalitetsmodel og sygeplejen Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et

Læs mere

(journal)audit. Audit:

(journal)audit. Audit: (journal)audit Audit: Fagpersoners gennemgang af konkrete processer (patientforløb og/eller arbejdsgange) med henblik på at vurdere kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Vurderingen foretages på grundlag

Læs mere

NSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS.

NSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS. 1 2 NSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april 2009 Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS. Den Danske Kvalitetsmodel en unik model en unik mulighed 3 Den Danske Kvalitetsmodel,

Læs mere

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016 1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber

Læs mere

Begrebslisten er rettet mod de, der skal arbejde med standardsættet, det vil sige fortrinsvis apoteks -personale.

Begrebslisten er rettet mod de, der skal arbejde med standardsættet, det vil sige fortrinsvis apoteks -personale. Side 1 af 5 Bilag 4 Begrebsliste Begrebslisten, der er tilknyttet hele sættet af akkrediteringsstandarder, er udarbejdet for at sikre en fælles forståelse af de anvendte begreber og ord og svarer til anvendelsen

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet

Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet Ekspertmøde om kvalitet i ældreomsorgen Stockholm, 30.september 2013 Carsten Engel, vicedirektør, IKAS, Danmark 1

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

DDKM Den Danske Kvalitetsmodel

DDKM Den Danske Kvalitetsmodel Lektion 5 DDKM Den Danske Kvalitetsmodel Indhold: Formål Omfang og temaer Opbygning af standarder Sammenhæng til PDSA og processer Basisvurdering/selvevaluering Interne survey 1 Kvalitetsudvikling 193.

Læs mere

Historien om kvalitetssikring af ortopædkirurgisk sygepleje

Historien om kvalitetssikring af ortopædkirurgisk sygepleje Historien om kvalitetssikring af ortopædkirurgisk sygepleje Hvad lærte vi og hvad kan vi bruge erfaringerne til i dag? Yrsa Andersen Hundrup, sygeplejerske, MNS, PhD. World Health Organization Alma Ata

Læs mere

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering

Læs mere

Metoder til kvalitetsovervågning på SLB

Metoder til kvalitetsovervågning på SLB Kvalitetsovervågning, specielt journalaudit Metoder til kvalitetsovervågning på SLB Hvor det er muligt og meningsfuldt baseres overvågning på nationalt genererede data eks. LUP, RKKP Journalaudit / automatisk

Læs mere

Vejledning i udarbejdelse, godkendelse og implementering af sygeplejefaglig klinisk retningslinje på Regionshospital Viborg, Skive

Vejledning i udarbejdelse, godkendelse og implementering af sygeplejefaglig klinisk retningslinje på Regionshospital Viborg, Skive Vejledning i udarbejdelse, godkendelse og implementering af sygeplejefaglig klinisk retningslinje på Regionshospital Viborg, Skive Lokalt Råd for Sygeplejefaglige Kliniske Retningslinjer Regionshospital

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Diakonissestiftelsens kvalitetsmodel at gøre det rigtige på den rigtige måde

Diakonissestiftelsens kvalitetsmodel at gøre det rigtige på den rigtige måde Diakonissestiftelsens kvalitetsmodel at gøre det rigtige på den rigtige måde Hvorfor Kvalitetsmodellen På Diakonissestiftelsen ønsker vi kvalitet i alle sammenhænge døgnet rundt. Derfor benytter vi arbejdsmetoder,

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Tanker om og status på Den Danske KvalitetsModel

Tanker om og status på Den Danske KvalitetsModel Tanker om og status på Den Danske KvalitetsModel fra Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet Af Carsten Engel, Birgitte Randrup Krog, Hanne Østerby, Marianne Eberhardt, Lone Flarup og

Læs mere

Kvalitetsvurdering i Sundhedsvæsenet, Del A Forslag til en national model

Kvalitetsvurdering i Sundhedsvæsenet, Del A Forslag til en national model Kvalitetsvurdering i Sundhedsvæsenet, Del A Forslag til en national model Udarbejdet af en projektgruppe under det Nationale Råd for Kvalitetsudvikling i Sundhedsvæsenet Sundhedsstyrelsen November 2001

Læs mere

Fyraftenskursus for Privathospitaler og klinikker Den 1. marts 2016 DGI-byen. Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM

Fyraftenskursus for Privathospitaler og klinikker Den 1. marts 2016 DGI-byen. Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM Fyraftenskursus for Privathospitaler og klinikker Den 1. marts 2016 DGI-byen Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM Ved Mette Meldgaard Beckermann og Vibe Siegfried 1 Program Præsentation Kvalitetsudvikling

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Introduktion til kvalitetsmodellen Ledelsesseminar den 28. januar 2010 Dias 1 Dagens program Kl. 10.00 10.10: Velkomst Kl. 10.10 11.00: Introduktion til kvalitetsmodellen

Læs mere

Indikatormålinger i den Landsdækkende Database for Geriatri

Indikatormålinger i den Landsdækkende Database for Geriatri Indikatormålinger i den Landsdækkende Database for Geriatri Barrierer og fordele Af navn eller af gavn? Bjørn Hesselbo Dagens belæring Præsentation af mig Definitioner Indikatorer Database Hvad har vi

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Begrebslisten er rettet mod de, der skal arbejde med standardsættet, det vil sige fortrinsvis apoteks - personale.

Begrebslisten er rettet mod de, der skal arbejde med standardsættet, det vil sige fortrinsvis apoteks - personale. Bilag 3 Begrebsliste Begrebslisten, der er tilknyttet hele sættet af akkrediteringsstandarder, er udarbejdet for at sikre en fælles forståelse af de anvendte begreber og ord og svarer til anvendelsen i

Læs mere

DSKS årsmøde d. 15. januar 2010, kl På workshoppen vil auditmetoden blive belyst i relation til:

DSKS årsmøde d. 15. januar 2010, kl På workshoppen vil auditmetoden blive belyst i relation til: DSKS årsmøde d. 15. januar 2010, kl. 9 12 Workshop : Audit i det danske sundhedsvæsen Hvordan skal det gennemføres? Har audit effekt? Hvor mange cases skal vi vurdere? Hvordan skal vi udvælge cases? På

Læs mere

Vurderingsprincipper i DDKM af 2014 for almen praksis

Vurderingsprincipper i DDKM af 2014 for almen praksis Vurderingsprincipper i DDKM af 2014 for almen praksis Vejledning for surveyors og Akkrediteringsnævn Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 1. Indledning... 3 1.1 Målet med vurderingen...

Læs mere

Patientoplevelser som indikatorer for kvaliteten på landets sygehuse

Patientoplevelser som indikatorer for kvaliteten på landets sygehuse 1 Patientoplevelser som indikatorer for kvaliteten på landets sygehuse v/ Afdelingsleder Morten Freil Evalueringskonsulent Rikke Gut 2 Patientoplevelser som indikatorer for kvaliteten på landets sygehuse

Læs mere

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder mv. Bestyrelsen besluttede i sit møde den 26. juni 2007, pkt. 94/07, at nedsætte en revisionsgruppe til

Læs mere

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede

Læs mere

Standardisering af patientdata. Onsdag den 8. juni 2005

Standardisering af patientdata. Onsdag den 8. juni 2005 Standardisering af patientdata Onsdag den 8. juni 2005 ElektRA Den Elektroniske patientjournal i Ringkjøbing Amt G-EPJ baseret (version 1.8) 4. oktober 2004 Gynækologisk Afdeling 15. november 2004 Obstetrisk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3.

Indholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3. Driftsaftale 2009 Indholdsfortegnelse side 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord 3.0 Resultatmål 4.0 Opfølgning Bilag 3 1.0 Overordnet

Læs mere

Vilkår og forudsætninger for kvalitetssikring. Indlæg v. DSFAM s møde d. 31.3.04

Vilkår og forudsætninger for kvalitetssikring. Indlæg v. DSFAM s møde d. 31.3.04 Vilkår og forudsætninger for kvalitetssikring Indlæg v. DSFAM s møde d. 31.3.04 Hvad er kvalitetssikring? Aktiviteter, der har til formål at sikre overensstemmelse mellem eksplicitte kvalitetsmål og det

Læs mere

Inge Madsen, sygeplejerske, MI., formand for Dansk Sygepleje Selskab (dasys)

Inge Madsen, sygeplejerske, MI., formand for Dansk Sygepleje Selskab (dasys) Sygeplejefaglige retningslinjer hvordan sikres kvaliteten? Inge Madsen, sygeplejerske, MI., formand for Dansk Sygepleje Selskab (dasys) Agenda Hvad er dasys? Hvorfor kliniske retninglinjer? Hvad er en

Læs mere

MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN

MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN Medicingennemgang og højrisikomedicin Indledning Projektet Sikker Psykiatri er et samarbejde mellem Danske Regioner, TrygFonden, Det Obel-ske Familiefond og Dansk

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Styrk arbejdet med den faglige kvalitet. - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet

LÆGEFORENINGEN. Styrk arbejdet med den faglige kvalitet. - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet LÆGEFORENINGEN Styrk arbejdet med den faglige kvalitet - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet Politikpapir - Lægeforeningen 2014 den faglige kvalitet skal professionaliseres,

Læs mere

Audit på henvisninger

Audit på henvisninger Audit på henvisninger Radiograf Pia Baasch Baggrund Røntgenbekendtgørelse nr. 975, 1998. Tværfaglig temadag i 2003 med fokus på kvalitetsudvikling. Brainstorm som problemidentifikation 3 arbejdsgrupper

Læs mere

Valgfag modul 13. evidensbaseret sygepleje/praksis. Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. evidensbaseret sygepleje/praksis. Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 evidensbaseret sygepleje/praksis Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? 1 Evidensbaseret praksis Hvilke erfaringer har I med hvordan sygeplejen i praksis evidensbaseres?

Læs mere

IKAS. 4. december 2009

IKAS. 4. december 2009 IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets

Læs mere

Måling af patienterfaringer i Danmark

Måling af patienterfaringer i Danmark Måling af patienterfaringer i Danmark Af Afdelingsleder Morten Freil www.efb.kbhamt.dk Enheden for Brugerundersøgelser Nationale, regionale og lokale undersøgelser af patientoplevelser i somatikken Landsdækkende

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Kvalitetsudvikling af uddannelse spejlet i kvalitetsregulering i sundhedsvæsnet

Kvalitetsudvikling af uddannelse spejlet i kvalitetsregulering i sundhedsvæsnet Kvalitetsudvikling af uddannelse spejlet i kvalitetsregulering i sundhedsvæsnet Mogens Hørder Professor,dr.med. Rådgiver for Ledelsen Syddansk Universitet Kvalitetsmodellen ved Syddansk Universitet Individuelle

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel

Den Danske Kvalitetsmodel Den Danske Kvalitetsmodel Malmø 24.4.14 Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 1 Chefkonsulent Henrik Kousholt IKAS Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet udvikler,

Læs mere

Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland

Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland FORORD... 3 BAGGRUNDEN FOR STRATEGI FOR SYGEPLEJEN I PSYKIATRIEN I REGION NORDJYLLAND... 4 Nationale og regionale politiske strategier

Læs mere

Hvorfor kvalitetsudvikling af palliation og hvordan?

Hvorfor kvalitetsudvikling af palliation og hvordan? Årsmøde DMCG-PAL, 2011 Hvorfor kvalitetsudvikling af palliation og hvordan? - et helikopterperspektiv Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, Ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse En konstatering Øgede

Læs mere

Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og -definitioner & Metodehåndbog i Kvalitetsudvikling

Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og -definitioner & Metodehåndbog i Kvalitetsudvikling Kvalitetsbegreber og definitioner & Metodehåndbog i Kvalitetsudvikling Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og -definitioner & Metodehåndbog i Kvalitetsudvikling Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om regionernes præhospitale indsats

Rigsrevisionens notat om beretning om regionernes præhospitale indsats Rigsrevisionens notat om beretning om regionernes præhospitale indsats Juni 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om regionernes præhospitale indsats (beretning nr. 7/2013) 7. juni

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Udfordringer og muligheder ved implementering

Udfordringer og muligheder ved implementering Udfordringer og muligheder ved implementering Kunnskapsbasert praksis: Erfaringskonferanse 2014 Høgskolen i Oslo og Akershus, Andrea Arntzens hus, Pilestredet 32, Oslo Det store auditoriet Hans Lund professor,

Læs mere

Vejledning til de faglige styregruppers udarbejdelse af standarder. Definitioner og fastlæggelsesproces

Vejledning til de faglige styregruppers udarbejdelse af standarder. Definitioner og fastlæggelsesproces Vejledning til de faglige styregruppers udarbejdelse af standarder Definitioner og fastlæggelsesproces Cheflæge Paul Bartels version 1.1, 4.3.2016. Baseret på version 0.1. offentliggjort 26. maj 2015 1

Læs mere

Introduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud

Introduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud 1 Introduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud I dette hæfte forefindes standarder til brug for arbejdet på de sociale tilbud. Standardprogrammet er en del af, som også tæller De Sociale Indikatorprogrammer

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

HVILKE KLINISKE DATABASER HAR VI I PSYKIATRIEN? Skizofrenidatabasen Depressionsdatabasen ADHD-databasen Demensdatabasen

HVILKE KLINISKE DATABASER HAR VI I PSYKIATRIEN? Skizofrenidatabasen Depressionsdatabasen ADHD-databasen Demensdatabasen ARBEJDET MED RKKP-DATABASER - LEDELSESPERSPEKTIVET DIREKTØR PSYKIATRIEN REGION NORDJYLLAND ANETTE SLOTH HVILKE KLINISKE DATABASER HAR VI I PSYKIATRIEN? Skizofrenidatabasen Depressionsdatabasen ADHD-databasen

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

1. april Copyright IKAS 1. Den Danske Kvalitetsmodel. Hvem er vi? Kort præsentation af deltagere. Simon Schytte-Hansen. Lone Staun Poulsen

1. april Copyright IKAS 1. Den Danske Kvalitetsmodel. Hvem er vi? Kort præsentation af deltagere. Simon Schytte-Hansen. Lone Staun Poulsen Den Danske Kvalitetsmodel 1 Hvem er vi? Simon Schytte-Hansen Lone Staun Poulsen 2 Kort præsentation af deltagere Navn Apotek Hvad er din funktion og erfaring på apoteket i forhold til kvalitetsarbejdet?

Læs mere

Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet. Professor, forløbschef, Ph.D.

Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet. Professor, forløbschef, Ph.D. Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet Professor, forløbschef, Ph.D. Jan Mainz Jan Mainz Professor i kvalitetsudvikling ved SDU Adjungeret professor

Læs mere

Martin Poulsen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Martin Poulsen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Martin Poulsen Ekstern survey Start dato: 14-09-2016 Slut dato: 14-09-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Praksis

Læs mere

Høring om psykologisk krisehjælp

Høring om psykologisk krisehjælp Høring om psykologisk krisehjælp Hvordan kan man kvalitetssikre krisehjælp? Jan Mainz Professor, overlæge, Ph.D Syddansk Universitet og Psykiatrien i Region Nordjylland KVALITETSUDVIKLING Evaluering af,

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Samarbejde om Patientsikkerhed i Region Sjælland

Samarbejde om Patientsikkerhed i Region Sjælland Samarbejde om Patientsikkerhed i Region Sjælland Definition: Utilsigtet hændelse (UTH) skyldes ikke patientens sygdom er skadevoldende, eller kunne have været det forekommer i forbindelse med behandling/sundhedsfaglig

Læs mere

Vurderingsprincipper i DDKM af 2015 for det færøske sundhedsvæsen og Sørlandet sykehuss HF, Klinikk for psykisk helse

Vurderingsprincipper i DDKM af 2015 for det færøske sundhedsvæsen og Sørlandet sykehuss HF, Klinikk for psykisk helse Vurderingsprincipper i DDKM af 2015 for det færøske sundhedsvæsen og Sørlandet sykehuss HF, Klinikk for psykisk helse Vejledning til surveyors og akkrediteringsnævn Institut for Kvalitet og Akkreditering

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Spørgeskema om kvalitet og akkreditering på de tværgående afdelinger i Ringkjøbing Amt

Spørgeskema om kvalitet og akkreditering på de tværgående afdelinger i Ringkjøbing Amt Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Herning Sygehus 7400 Herning Tlf: 9927 6322 Email: kvalitet@ringamt.dk Spørgeskema om kvalitet og akkreditering på de tværgående afdelinger i Ringkjøbing

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Susanne Holst Ravn. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Susanne Holst Ravn. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Susanne Holst Ravn Ekstern survey Start dato: 24-10-2016 Slut dato: 24-10-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Fremadrettede perspektiver Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Faser i KOL rejsen Almen praksis, sygehuse, kommuner mm Endelig diagnose Første diagnose, ventetid på

Læs mere

Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser

Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Hvad er en klinisk retningslinje? En klinisk retningslinje defineres som systematisk udarbejdede

Læs mere

KRITERIER for INDDRAGELSE

KRITERIER for INDDRAGELSE KRITERIER for INDDRAGELSE Patient Pårørende Organisatorisk VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet INDHOLD Hvad er PATIENTINDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er ORGANISATORISK

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Godkendt: 16/

Godkendt: 16/ Overskrift: Kvalitetsarbejdet Akkrediteringsstandard: Kvalitetsarbejdet Formål: Godkendt: 16/12 2014 Revideres: December 2015 At alle medarbejdere skal være involverede i kvalitetsudviklingen i Sundhed

Læs mere

Hospitalsenheden Vest. Årsberetning 2010. Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland

Hospitalsenheden Vest. Årsberetning 2010. Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland Hospitalsenheden Vest Årsberetning 2010 Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland Staben Kvalitet og Udvikling Januar 2011 Indhold Side Baggrund... 3 Formål med samarbejdsgruppen

Læs mere

24. september 2015. Copyright IKAS 1. Den Danske Kvalitetsmodel. Formål med kurset. Dagens program

24. september 2015. Copyright IKAS 1. Den Danske Kvalitetsmodel. Formål med kurset. Dagens program Den Danske Kvalitetsmodel 1 Formål med kurset At introducere jer til DDKM og akkrediteringsprocessen 2 Dagens program Velkomst Præsentation af deltagere Introduktion til IKAS og DDKM Akkrediteringsstandarderne

Læs mere

Lederskabmed mange rum

Lederskabmed mange rum Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores

Læs mere

Utilsigtede hændelser indikatorer og læring

Utilsigtede hændelser indikatorer og læring Utilsigtede hændelser indikatorer og læring Henning Boje Andersen Professor DTU Management Engineering Inst. Kvalitetsdag 13, 5. nov. 2103 Fredericia Utilsigtede Hændelser som indikator Vi er ved at blive

Læs mere

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres. OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som

Læs mere

Nyt om ISO-standarder ISO 14001:2015 ISO 9001:2015 ISO 45001:2016. Jan Støttrup Andersen. Lidt om mig:

Nyt om ISO-standarder ISO 14001:2015 ISO 9001:2015 ISO 45001:2016. Jan Støttrup Andersen. Lidt om mig: Velkommen til Nyt om ISO-standarder ISO 14001:2015 ISO 9001:2015 ISO 45001:2016 1 Lidt om mig: Jan Støttrup Andersen Force Technology; Audit og Forretningsudvikling Konsulent indenfor ledelsessystemer

Læs mere

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Mette Fog Pedersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Mette Fog Pedersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Mette Fog Pedersen Ekstern survey Start dato: 30-03-2016 Slut dato: 30-03-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken

Læs mere

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver

Læs mere