Terminologigruppen har bestået af følgende medlemmer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Terminologigruppen har bestået af følgende medlemmer"

Transkript

1 Terminologigruppen har bestået af følgende medlemmer Projektleder, lektor, ph.d., Jan Mainz, formand for DSKS og Terminologigruppen Kvalitetschef, MPH Vibeke Krøll, næstformand for DSKS og sekretær for Terminologigruppen Udviklingschef Torben Abildgaard, Dansk Standard Cheflæge Paul Daniel Bartels, Det Nationale Indikatorprojekt Planlægningschef Gerda Blomhøj, bestyrelsesmedlem i DSKS Projektkoordinator Jytte Burgaard, Sundhedsstyrelsen Projektleder Majbritt Christensen, DSI Institut for Sundhedsvæsen Fysioterapeut, cand.scient.san. Birgitte Foged, Danske Fysioterapeuter Sekretariatsleder Mads Gaub, Sekretariatet for Referenceprogrammer Overlæge Niels Hermann, DSI Institut for Sundhedsvæsen Ledende overlæge, dr.med. Johan Kjærgaard, H:S Kontorchef, overlæge Arne Kverneland, Sundhedsstyrelsen Fuldmægtig Heidi Mortensen, Amtsrådsforeningen Oversygeplejerske Lisbeth Rasmussen, Den Gode Medicinske Afdeling Overlæge Peter Qvist, Den Gode Medicinske Afdeling Projektleder Thomas Schiøler, DSI Institut for Sundhedsvæsen Fagchef Bente Sivertsen, Dansk Sygeplejeråd Vicedirektør, cand.scient.pol. Marianne Rex Sørensen, Den Almindelige Danske Lægeforening Bioanalytiker, kvalitetschef Steen Thystrup, Danske Bioanalytikere Landsformand Tina Voltelen, Ergoterapeutforeningen Specialkonsulent Elisabeth Brøgger Jensen, Dansk Selskab for Patientsikkerhed (i sidste del af arbejdet) Terminologigruppens kommissorium har været at tilvejebringe konsistente definitioner og begreber for kvalitetsudvikling, som er overensstemmende med den anvendte internationale terminologi. Publikationen kan downloades via DSKS eller Sundhedsstyrelsens hjemmeside (www.dsks.suite.dk eller

2 Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og -definitioner Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Januar 2003

3 Indhold Forord 5 Indledning 6 Generelle kvalitetsbegreber 8 Kvalitet 8 Kvalitetsudvikling 10 Kvalitetsstyring 10 Kvalitetsmål 10 Kvalitetssikring 10 Standard 10 Indikator 11 Kvalitetsvurdering 11 Kvalitetsovervågning 12 Kvalitetsledelse 12 kvalitetsdeklaration 12 Patienttilfredshed 12 Metoder til kvalitetsudvikling 13 Audit 13 Intern audit 13 Ekstern audit 13 Implicit audit 13 Eksplicit audit 14 Kvantitativ audit 14 Kvalitativ audit 14 Patientforløb 14 Patientforløbsbeskrivelse 14 Referenceprogram 15 Klinisk vejledning eller - retningslinie 15 Klinisk kvalitetsdatabase 15 Akkreditering 16 Selvevaluering 16 Certificering 16 Medicinsk teknologivurdering - MTV 17 Benchmarking 17 2

4 Patientsikkerhed 18 Patientsikkerhed 18 Risikostyring 18 Utilsigtet hændelse 18 Forebyggelig hændelse 19 Ikke-forebyggelig hændelse 19 Komplikation 19 Fejl 19 Nærfejl 19 Latent fejl 20 Aktiv fejl 20 Menneskelig faktor 20 Kerneårsagsanalyse 20 Samlet referenceliste 21 3

5 Forord Det er en stor glæde for Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren at præsentere denne publikation: Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og -definitioner. Publikationen er den første af sin art i det danske sundhedsvæsen. Med den er en kontinuerlig udviklingsproces om fælles terminologi inden for kvalitetsområdet startet. Publikationen henvender sig til alle i sundhedsvæsenet. Hensigten er, at den skal anvendes som en opslagsbog i det daglige kvalitetsarbejde. Vi håber, at publikationen kan facilitere arbejdet med kvalitetsudviklingen i det danske sundhedsvæsen. Med disse ord byder vi læserne velkommen. På vegne af Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren ønsker vi hermed at takke Terminologigruppens medlemmer for den store indsats. Samtidig ønsker vi at takke alle de aktører, som har bidraget med konstruktive forslag og kommentarer i den høringsproces, der er foregået efterfølgende. Jan Mainz Formand Vibeke Krøll Næstformand Sidst, men ikke mindst, vil vi takke Sundhedsstyrelsen for at understøtte implementeringen ved eksplicit at målsætte den i den Nationale Strategi for Kvalitetsudvikling samt at understøtte udgivelse heraf. Som det er anført i den Nationale Strategi, vil Sundhedsstyrelsen sammen med DSKS sikre den løbende nødvendige revision af publikationens indhold. 5

6 Indledning Kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser har igennem mere end 10 år haft en central plads i den sundhedsfaglige og sundhedspolitiske debat i det danske sundhedsvæsen. Danmark er således et af de lande i Europa, der er nået langt med hensyn til at implementere systematisk kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Allerede i 1993 udviklede Sundhedsstyrelsen en National Strategi for Kvalitetsudvikling. Den Nationale Strategi blev i 1999 fulgt op med etablering af Det Nationale Råd for kvalitetsudvikling, der fik til opgave at koordinere kvalitetsudviklingsaktiviteter i det danske sundhedsvæsen samt at initiere nye initiativer. Samtidig blev der iværksat en lang række nationale initiativer med henblik på at sikre kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser i det danske sundhedsvæsen. Det karakteristiske og enestående i Danmark, sammenlignet med de øvrige europæiske lande, er, at de danske kvalitetsudviklingsinitiativer er iværksat i samarbejde med centrale interessenter i det danske sundhedsvæsen. I 2002 er der udkommet en ny National Strategi for kvalitetsudvikling, og det er i forbindelse med økonomiaftalerne for 2002 mellem regeringen og sygehusejerne aftalt, at der skal udvikles en fælles dansk model for kvalitetsvurdering. En af forudsætningerne for en fælles dansk model for kvalitetsvurdering er bl.a., at der findes et fælles sprog for kvalitetsudvikling. Derfor blev dette også et af de indsatsområder, der blev medtaget i den Nationale Strategi. I de år, hvor der er blevet arbejdet intenst med kvalitetsudvikling i det danske sundhedsvæsen, er det samtidig blevet klart, at der er behov for, at der er enighed om, hvilke begreber der bedst beskriver kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser samt hvorledes disse skal defineres. Dette er forudsætningen for målrettede og fælles aktiviteter på kvalitetsudviklingsområdet. Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren tog derfor i 2001 initiativ til at nedsætte en national terminologigruppe med repræsentanter for centrale interessenter i det danske sundhedsvæsen. Hensigten var at 6

7 tilvejebringe en fælles beskrivelse af sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og -definitioner, som samtidig var i overensstemmelse med det internationale begrebsapparat. Dokumentet medtager centrale begreber i relation til sundhedsvæsenets faglige ydelser 1 inden for tre hovedområder: Generelle kvalitetsbegreber. Metoder til kvalitetsudvikling. Patientsikkerhed. yderligere kvalificering af begreberne. Begreberne er angivet med det engelske ord i parentes (kun hvis det helt eller delvist er baseret på engelsk terminologi), definition og, ved de fleste begreber uddybende bemærkninger. I slutningen er angivet de referencer, som definitionerne er inspireret af. Inden for hvert af disse tre hovedområder er der blevet identificeret relevante underbegreber, der er blevet belyst og vurderet på grundlag af den danske og internationale kvalitetsudviklingslitteratur. Ud fra dette er der truffet konkrete valg med hensyn til, hvilke begreber og forklaringer der, set i et samlet perspektiv, bedst beskriver et givet begreb. Det bør understreges, at der ikke alene er tale om en dansk gengivelse eller oversættelse af fx. den righoldige angelsaksiske litteratur på kvalitetsområdet. En række angelsaksiske termer og begreber er fortolket og uddybet efter diskussioner i gruppen, således at de fremstår klarere og dermed forhåbentlig også mere anvendelige i dansk sammenhæng. Den efterfølgende høringsproces har bidraget til en 1 Ved sundhedsfaglige ydelser forstås forebyggelse, diagnostik, observation, behandling, pleje, rehabilitering og patientinformation og -kommunikation i relation hertil. 7

8 Generelle kvalitetsbegreber Kvalitet (Quality) Definition: De samlede egenskaber ved en ydelse eller et produkt, der betinger ydelsens eller produktets evne til at opfylde specificerede eller alment underforståede behov og forventninger. Bemærkninger: Kvalitetsbegrebet indeholder flere elementer, som tilsammen udtrykker kvaliteten: Høj professionel standard, effektiv ressourceudnyttelse, minimal patientrisiko, høj patienttilfredshed samt helhed i patientforløbet. Kvalitet kan endvidere beskrives ud fra forskellige dimensioner og aspekter og ses ud fra forskellige perspektiver. Sondringen mellem dem kan være vanskelig. Man kan ikke pege på én frem for andre. Derfor er alle tre synsmåder medtaget. Dimensionerne af kvalitet: Struktur, proces og resultat Struktur omfatter sundhedsvæsenets ressourcer og organisering, f.eks. de økonomiske vilkår og tilknyttede personaleressourcer, fysiske rammer, medicinsk udstyr og forekomst af kliniske retningslinier. Proces omhandler de aktiviteter, der udføres i forbindelse med den sundhedsfaglige ydelse til patienten. Resultat refereres til det opnåede helbredsresultat for patienten. Aspekterne i kvalitet: Medicinsk teknisk, interpersonelt og organisatorisk Den medicinsk-tekniske kvalitet omfatter kvaliteten af de sundhedsfaglige ydelser. Den interpersonelle kvalitet omfatter kvaliteten i samspillet og kommunikationen mellem patient og sundhedsperson - de såkaldte»bløde værdier«. Den organisatoriske kvalitet vedrører kvaliteten tilrettelægelse af patientens forløb, herunder koordination og kontinuitet i relation til forholdet mellem patient og sundhedsperson samt i relation til det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde. Herunder indgår tillige forekomst og kvalitet af fx. apparatur, datastyring, dokumentation, kompetence, etc. 8

9 Perspektiverne på kvalitet: Patient, sundhedsfagligt og organisatorisk Patientperspektivet, som angiver, hvad patienten eller dennes pårørende ønsker, forventer og prioriterer i relation til sundhedsydelsen samt hvad patienten og/eller de pårørende har oplevet eller erfaret. Det sundhedsfaglige perspektiv, som angiver, hvorvidt sundhedsydelsen lever op til sundhedsfaglige krav, og om sundhedsydelsen samtidig udføres teknisk korrekt. Det organisatoriske, som angiver, hvorvidt der foregår en effektiv anvendelse og prioritering af ressourcer, såvel menneskelige som økonomiske, og inden for rammer og direktiver fastlagt på et mere overordnet niveau. Begrebet kvalitetsforbedringer anvendes ofte synonymt med kvalitetsudvikling, specielt når kvalitetsarbejdet knyttes til specifikke indsatsområder. Kvalitetsudvikling og forskning udgør et kontinuum. På mange punkter er der ligheder og overlappende karakteristika (f.eks. anvendelse af valide data) og på andre punkter er der forskelle (f.eks. er forskning en systematisk søgen efter ny viden, mens kvalitetsudvikling er systematisk opfølgning af, om den nye viden anvendes rigtigt). I MTV (se dette) anvendes resultater fra klinisk forskning, sundhedstjenesteforskning og anden relevant forskning til belysning af de patientmæssige, kliniske, organisatoriske og økonomiske aspekter. Forskning og MTV er grundlag for udvikling af evidensbaserede kvalitetsmål. Kvalitetsudvikling (Continuous quality improvement) Kvalitetsudvikling er et overordnet begreb, der indeholder flere begreber. Definition: De samlede aktiviteter og metoder, der har til formål systematisk og målrettet at forbedre kvaliteten af sundhedsvæsenets indsats indenfor de eksisterende rammer af den etablerede viden. Bemærkninger: I de samlede aktiviteter indgår kvalitetsstyring (gør vi de rigtige ting), udarbejdelse af kvalitetsmål samt kvalitetssikring (gør vi de rigtige ting rigtigt). 9

10 Kvalitetsstyring (Quality control) Definition: Aktivitet, hvis formål er at styre organisationens processer, så de til stadighed sikrer målopfyldelse af det samlede fastlagte kvalitetsniveau. Bemærkninger: Kvalitetsstyring er de samlede aktiviteter, der tilrettelægges og gennemføres for at styre en organisation med hensyn til kvalitet. Fokus er organisationens processer, dvs. patientforløb, arbejdsgange, udviklingsprocesser mv. Kvalitetsmål Definition: Mål for den ønskede kvalitet. Bemærkninger: Målene kan formuleres kvalitativt (som tekst) og/eller kvantitativt (som værdiangivelse). Kvalitetssikring (Quality assurance) Definition: Aktivitet, der har til formål at sikre overensstemmelse mellem eksplicitte kvalitetsmål og det faktisk opnåede kvalitetsniveau. Bemærkninger: Målet i kvalitetssikring er til stadighed at minimere variation mellem de eksplicitte kvalitetsmål og det faktisk opnåede niveau. Kvalitetssikring omfatter: Problemidentifikation, dataindsamling og kvalitetsvurdering på baggrund af specificerede standarder og evt. indikatorer, årsagsanalyse ved kvalitetsbrud og iværksættelse af kvalitetsforbedringstiltag ved svigtende kvalitet. Standard (Standard) Definition: Det mål for kvalitet, der danner grundlag for vurdering og evaluering af en ydelses kvalitet. Bemærkninger: Begrebet standard er et centralt begreb i kvalitetsudvikling. En standard specificerer en række krav til struktur, proces og/eller resultat og afspejler viden, værdier og prioriteringer i sundhedsvæsenet på et givet tidspunkt. Standarder kan være formuleret både kvalitativt og kvantitativt. Standarder formuleret kvalitativt er almindeligt accepterede, beskrivelser af kvalitetsmål (fx. i form af instrukser, vejledninger, retningslinier) baseret på ekspertkonsensus, forskningsresultater og dokumentation i den videnskabelige litteratur. Anvendes typisk i akkrediteringsstandarder. Vurdering af målopfyldelsen af de kvalitativt formulerede standarder sker ved kvalitativ og/eller kvantitativmetode. Standarder formuleret kvantitativt er almindeligt accepterede værdiangivelser af kvalitetsmål. De kvantitativt formulerede standarder angiver graden af målopfyldelse (fx. i form af ønskede eller forventede værdier, normalvær- 10

11 dier eller grænseværdier) baseret på ekspertkonsensus, forskningsresultater og dokumentation i den videnskabelige litteratur. Anvendes typisk i forbindelse med indikatorovervågning af kvalitet. Vurdering af mål opfyldelsen af de kvantitativt formulerede standarder sker ved statistisk-epidemiologisk metode. Standarder kan endvidere være både Generelle (dvs. fælles for alle patientforløb eller for en større gruppe af patienter) og sygdomsspecifikke (dvs. rettet specielt mod specifikke sygdomstilstande). Endelig kan standarder både være implicitte og eksplicitte (se afsnit om Audit). Tidligere skelnedes mellem kriterium og standard, kriterium defineret som det ideelle mål for kvalitet, f.eks. alle patienter med apopleksi skal behandles og plejes i et apopleksiafsnit. Begrebet kan let misfortolkes, idet kriterium ofte forstås som kriterie, som er en tærskel og en operationalisering af standarder, det vi i dag også betegner delstandarder. Standarder benyttes både som enkelte krav og anbefalinger og som samlinger af standarder, f.eks. ISO Her tales f.eks. om en systemstandard, en produktstandard, en prøvningsstandard mv., som er dokumenter til fælles og gentagen anvendelse, der angiver regler, retningslinier eller karakteristiske træk ved aktiviteter eller ved resultaterne af disse. Dokumentet er fastlagt ved konsensus og vedtaget af et anerkendt organ. Indikator (Indicator) Definition: En målbar variabel som anvendes til at overvåge og evaluere kvaliteten. Bemærkninger: Indikatoren kan beskrives som en værdiangivet markør, der afspejler kvalitetsniveauet og kan anvendes som et advarselssignal. Der skelnes mellem struktur-, proces- og resultatindikatorer (se side 8). Resultatindikatorerne kan opdeles i intermediære resultatindikatorer (et fingerpeg om, hvorvidt en behandling fører til det ønskede slutresultat på et tidligt tidspunkt i forløbet) og indikatorer for slutresultatet (som viser om patienten helbredes, genvinder sin fysiske, psykiske og sociale formåen eller lindres for sine symptomer). Kvalitetsvurdering (Quality assessment) Definition: Vurdering af kvalitetsniveau og variation for funktioner, systemer, processer og/eller resultater set i relation til kvalitetsmål. Bemærkninger: Man kan benytte sig af en række forskellige metoder til kvalitetsvurdering, såvel kvalitative som kvantitative. Vurderingen kan foretages af både patienter, sundhedspersoner, ledelse eller andre. 11

12 Kvalitetsovervågning (Monitoring the quality) Patienttilfredshed (Patient satisfaction) Definition: Systematisk, vedvarende måling, dokumentation og/eller vurdering af kvaliteten. Definition: Patientens vurdering af kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Bemærkninger: Overvågning af kvaliteten foregår på et givet grundlag, dvs. en observation eller et datagrundlag. Kvalitetsledelse (Quality management) Bemærkninger: Patientens perspektiv kan belyses ved anvendelse af både kvalitative og kvantitative metoder. Ud over patienttilfredshed taler man også om patientprioritering, patientevaluering og informantundersøgelser. Definition: Ledelse med udgangspunkt i mål for kvalitet sammenstillet med mål for aktivitet og økonomi. Bemærkninger: Kvalitetsledelse sigter mod at styre udvikling af alle processer i organisationen, så resultatet medfører forbedringer i forhold til brugerne. Begrebet anvendes ofte synonymt med kvalitetsstyring (se dette). Kvalitetsdeklaration Definition: En erklæring om et produkts eller en ydelses kvalitet. Bemærkninger: Kvalitetsdeklarationer udarbejdes af udbydere eller producenter af givne ydelser eller produkter. Indholdet kan være internt verificeret (ofte betegnet som selvdeklaration) eller eksternt verificeret (ofte betegnet som dokumenteret deklaration). 12

13 Metoder til kvalitetsudvikling Audit (Audit) Definition: Fagpersoners gennemgang af konkrete processer (patientforløb og/eller arbejdsgange) med henblik på at vurdere kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Vurderingen foretages på grundlag af kvalitetsmål og har til formål at afdække tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende forhold. Bemærkninger: Vurderinger af konkrete patienttilfælde og arbejdsgange foretages ud fra mål for kvalitet. Når der identificeres ikke tilfredsstillende ydelser, tages initiativ til forbedring af aktuel praksis. Sundhedsfaglig revision og medicinsk revision anvendes af flere som oversættelse af auditbegrebet. Audit betegnes jf. ISO 9000 som en systematisk, uafhængig og dokumenteret proces for at fremskaffe vidnesbyrd og evaluere disse objektivt for at bestemme, i hvilket omfang auditkriterier er opfyldt. Intern audit (Internal audit) Definition: Audit, som foretages af sagkyndige kolleger inden for den organisation, hvis praksis vurderes. Bemærkninger: Intern audit betegnes jf. ISO 9000 som førstepartsaudit, som udføres af eller på vegne af organisationen selv til interne formål og kan danne grundlag for en organisations egen erklæring om overensstemmelse. Intern audit kan fx. have form som selvevaluering. Ekstern audit (External audit) Definition: Audit, som foretages af sagkyndige personer uden for den organisation, hvis praksis vurderes. Bemærkninger: Ekstern audit betegnes jf. ISO 9000 som andenparts eller tredjepartsaudit, dvs. at den kan udføres af personer, som har en interesse i organisationen, f.eks. patienter, praktiserende læger (andenpart) eller af eksterne uafhængige organisationer eller afdelinger fra andre organisationer (auditorer, som er en person med kompetence til at udføre audit). Ekstern audit kan fx. have form som akkreditering. Implicit audit (Case note review) Definition: Audit på grundlag af en fælles kollegial og faglig forståelse af»god klinisk praksis«, hvor der ikke på forhånd findes klart definerede standarder. Bemærkninger: Implicit audit anvendes typisk ved vurderingen af områder, hvor der ikke findes klart formulerede standarder eller en klart formuleret»state of the art«. 13

14 Eksplicit audit (Criterion based audit) Definition: Audit på grundlag af på forhånd formulerede (eksplicitte) standarder. - ofte hos den praktiserende læge - og til patienten ikke mere har behov for denne kontakt i relation til helbredsproblemet. Patientforløbsbeskrivelse (Critical pathway) Bemærkninger: På områder, hvor det ikke er muligt at udarbejde evidensbaserede, eksplicitte standarder, kan disse udarbejdes på grundlag af konsensus blandt kompetente klinikere inden for det pågældende område. Kvantitativ audit (Quantitative audit) Definition: Audit baseret på kvantitative data vedrørende specifikke indikatorer i relation til den problemstilling, der vurderes. Kvalitativ audit (Qualitative audit) Definition: Beskrivelser af patientforløb for udvalgte patientgrupper, hvor de sundhedsfaglige beslutninger og handlinger og de organisatoriske elementer er koordineret. Bemærkninger: Patientforløbsbeskrivelser kan udarbejdes casebaseret, retrospektivt eller prospektivt. I udarbejdelsen anvendes ofte en procesanalyse, som er en metode til beskrivelse og analyse af et udvalgt patientforløb, der kombinerer patientens ønsker og behov med den sundhedsfaglige viden. En patientforløbsbeskrivelse kan indeholde hele forløbet eller dele af forløbet. Definition: Audit baseret på et antal enkeltstående tilfælde. Patientforløb (Clinical pathway) Definition: Summen af de aktiviteter, kontakter og hændelser i sundhedsvæsenet, som en patient eller en defineret gruppe af patienter oplever i relation til den sundhedsfaglige ydelse. Bemærkninger: Forløbet strækker sig fra patientens første kontakt med sundhedsvæsenet 14

15 Referenceprogram (Clinical guideline) Definition: Systematisk beskrivelse af de elementer, som bør indgå i forebyggelse, diagnostik, observation, behandling, pleje og rehabilitering af en bestemt sygdom eller et kompleks af symptomer. Beskrivelsen sker tværfagligt, på grundlag af evidensbaseret viden, og der medtages organisatoriske og sundhedsøkonomiske overvejelser. Bemærkninger: Udarbejdelse af referenceprogrammer foregår typisk på nationalt niveau. Se i øvrigt bemærkninger under klinisk vejledning Klinisk vejledning eller retningslinie (Clinical guideline) Definition: Systematisk udarbejdede udsagn, der kan bruges af fagpersoner og patienter, når de skal træffe beslutning om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke kliniske situationer. overordnede, centrale, nationale retningslinier (det vi herhjemme af historiske årsager benævner referenceprogrammer), som mere specifikke, lokale vejledninger. Klinisk kvalitetsdatabase Definition: Et register, der indeholder data om en sygdomsgruppe, en bestemt diagnose eller tilstand, en behandlings- eller undersøgelsesmetode, og som anvendes til opgørelse, vurdering og/eller beregning af indikatorer. Bemærkninger: Indikatorerne kan, med udgangspunkt i patientforløb, danne grundlag for kvalitetsovervågning og -udvikling af den samlede kvalitet eller dele af den samlede kvalitet af sundhedsvæsenets indsats og resultater for en afgrænset gruppe af patienter. Formålet er at vurdere, om resultaterne er på højde med det ønskelige og opnåelige samt at fastholde og eventuelt forbedre et opnået kvalitetsniveau. Begrebet klinisk database anvendes synonymt med begrebet klinisk kvalitetsdatabase. Bemærkninger: Opmærksomheden henledes på, at når der på dansk tales om kliniske retningslinier (denne betegnelse bruges mest i sygehusvæsenet) eller kliniske vejledninger (denne benævnelse anvendes mest i primær sektor), menes der som oftest mere specifikke, operationelle handlingsanvisninger. På engelsk kan terminologien»clinical guidelines«eller»clinical practice guidelines«(begge betegnelser anvendes synonymt) omfatte såvel mere 15

16 Akkreditering (Accreditation) Definition: Procedure, hvor et anerkendt organ vurderer, hvorvidt en aktivitet, ydelse eller organisation lever op til et sæt af fælles standarder. Ved akkreditering gives en formel anerkendelse af, at personer eller organisationer er kompetente til at udføre sine opgaver. Bemærkninger: Akkreditering indeholder følgende grundelementer: Vurderingen foretages af et eksternt organ. Vurderingen foretages af personer med samme kompetence som de personer, der lader sig vurdere (peer-review). Vurderingen baseres på opfyldelsen af et sæt krav til kvaliteten (standarder), som dels er forhåndsdefineret og dels er fælles for alle sundhedsorganisationer, der lader sig vurdere. Selvevaluering (Self assessment) Definition: Systematisk vurdering af en organisations aktiviteter og resultater, foretaget af organisationen selv. Bemærkninger: Selvevalueringsprocessen har fokus på organisationens styrker og svagheder og gennemføres af de ledere og medarbejdere i organisationen, som har ansvar for udførelse af de ydelser, der evalueres. Selvevaluering kan være en del af forberedelserne til en ekstern vurdering, f.eks. akkreditering eller anden ekstern vurdering (site-visit) i relation til anvendelse af EFQM-modellen 2, men kan også anvendes alene. Certificering (Certification) Definition: Procedure, hvor tredjepart afgiver skriftlig forsikring om, at et produkt, et system eller en person opfylder et specificeret kravgrundlag. Vurderingen omfatter både det faktiske resultat af sundhedsorganisationens arbejde, og hvorvidt sundhedsorganisationen har den fornødne kompetence til fortsat at kunne udføre sine opgaver tilfredsstillende. I akkrediteringsprocessen indgår anvendelse af forskellige metoder til kvalitetsudvikling. 2 EFQM står for European Foundation for Quality Management. 16

17 Medicinsk teknologivurdering - MTV (Health Technology Assessment) Definition: Systematisk og flerfaglig analyse af forudsætningerne for og konsekvenserne af anvendelse af en given medicinsk teknologi. Bemærkninger: Sammenligningen sker på basis af»benchmarks«, sammenligningsmarkører (f.eks. indikatorer). Målet er at lære af de bedste -»best practise«og at opnå gensidig erfaringsudveksling. Bemærkninger: Med medicinsk teknologi forstås de metoder og det udstyr, der anvendes i forebyggelse, opsporing, diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering af helbredsproblemer. MTV består af en række delanalyser. I delanalysen anskues teknologien ud fra dens kliniske betydning samt ud fra et økonomisk, et organisatorisk og patientrelateret perspektiv. Resultaterne af delanalyserne sammenfattes og vægtes i syntesen til konklusion og eventuelle anbefalinger. MTV bidrager således som grundlag for beslutninger både på de overordnede politisk-administrative niveauer og i de daglige beslutninger, når der tages stilling til teknologiens konsekvenser på grupper af patienter. Benchmarking (Benchmarking) Definition: En kontinuerlig og databaseret disciplin, hvor man i samarbejde med f.eks. et andet hospital eller en anden almen praksis, der har opnået gode resultater, sammenligner struktur og processer, som danner grundlag for et givet resultat. 17

18 Patientsikkerhed Patientsikkerhed (Patient safety) Definition: Sikkerheden for patienter mod skade og risiko for skade som følge af sundhedsvæsenets indsats og ydelser eller mangel på samme. Bemærkninger: Patientsikkerhed betegner sikkerhedstilstanden for patienter og patientforløb i forbindelse med kontakten til sundhedsvæsenet. Ved høj patientsikkerhed er risikoen for patientskade lav. Ved lav patientsikkerhed er risikoen for patientskade høj. Risikostyring (Clinical risk management) Definition: De konkrete tiltag, der gøres for at identificere, vurdere, begrænse og forebygge skade og risiko for skade med henblik på at opnå en øget patientsikkerhed. Bemærkninger: Den valgte danske definition svarer til det angelsaksiske clinical risk management og ikke til risk management, der omhandler tiltag, der skal minimere sundhedsorganisationers risiko for klage og erstatningskrav. Utilsigtet hændelse (Adverse event or adverse incident) Definition: En ikke-tilstræbt begivenhed, der skader patienten eller indebærer risiko for skade som følge af sundhedsvæsenets handlinger eller mangel på samme. Bemærkninger: Utilsigtede hændelser er et samlebegreb, dækkende hændelser der kan være: Skadevoldende; dvs. kendetegnet ved gennemført handling, der medførte egentlig skade. Ikke-skadevoldende; dvs. kendetegnet ved gennemført handling, der ikke medførte skade, fordi patienten var tilstrækkelig robust. Utilsigtede hændelser dækker ligeledes skader og risiko for skader, der er en følge af forglemmelse eller undladelse. Herudover kan man skelne mellem forebyggelige og ikke-forebyggelige hændelser. 18

19 Forebyggelig hændelse (Preventable event) Definition: Hændelse der kunne være undgået ved bedre udnyttelse af tilgængelig viden og teknologi. Bemærkninger: Forebyggelig hændelse sættes ofte lig fejl i bred forstand. Hvorvidt en given hændelse kan betegnes som forebyggelig eller undgåelig er afhængig af, hvilket videns- og teknologisk niveau, der forventes eller sammenlignes med. Med eksisterende viden og teknologi forstås ofte almen kendt viden og teknologi. Ikke-forebyggelig hændelse (Non preventable event) Definition: Hændelse, hvor skade ikke kunne undgås i den konkrete situation trods korrekt udnyttelse af tilgængelig viden og teknologi. Bemærkninger: Ikke-forebyggelige hændelse betegnes ofte som en komplikation. Komplikation (Complication) Definition: Optræden af nye sygdomme eller sygdomsprocesser, som er en følge af en allerede tilstedeværende sygdom eller en følge af sundhedsvæsenets ydelser. Bemærkninger: I relation til patientsikkerhed forstås komplikation ofte som sygdom eller sygdomsprocesser, der udvikler sig som en følge af behandlingen af en allerede tilstedeværende sygdom. Der kan være tale om kendte komplikationer eller om ukendte komplikationer, hvor det eventuelt skadevoldende udfald ikke kunne forudses i den konkrete situation. Fejl (Error) Definition: Mangelfuld gennemførelse af plan eller valg af forkert plan til at opnå et bestemt mål. Bemærkninger: Fejl benyttes både om processen og om resultatet af den forkerte handling eller beslutning. Fejl øger enten risikoen for skade eller fører direkte til skade. Fejl kan undgås, idet den valgte plan kunne være gennemført fuldt ud eller den rigtige plan kunne være valgt. Fejl sættes derfor ofte lig med forebyggelige hændelser. Nærfejl (Near miss) Definition: Fejl, der når at blive korrigeret i tide før gennemført handling. Bemærkninger: Nærfejl indbefatter i denne definition alene ikke gennemførte handlinger og er dermed udtryk for et robust system, der formår at opfange en potentiel risiko for skade. Ordene næsten-fejl, nær-hændelse eller nærved-hændelse benyttes ofte synonymt med nærfejl. 19

20 Latent fejl (Latent error) Definition: Skjult fejl, der er indlejret i systemer og organisationer, og som kan udløses i bestemte situationer eller ved aktiv handling. Bemærkninger: Latente fejl opstår som følge af beslutninger på et overordnet niveau og benyttes ofte til beskrivelse af apparaturfejl eller fejl ved procedurer, systemer eller organisationer. Latente fejl benyttes ofte synonymt med systemfejl og skal ses i forhold til aktive fejl. Aktiv fejl (Active error) Definition: Fejl, udløst af en aktiv handling, udført af en person med direkte patientkontakt. fejle skal viden om menneskelige faktorer anvendes til at tilrettelægge arbejdsprocesser, så sikkerhedsrisici begrænses mest muligt. Kerneårsagsanalyse (Root cause analysis) Definition: En analyseproces, der identificerer de grundlæggende årsager til, at en utilsigtet hændelse kunne ske. Bemærkninger: Målet med analysen er at eliminere eller begrænse de grundlæggende (kerne) årsager, der medførte hændelsen, for herved at kunne forebygge, at en lignende hændelse vil ske igen. Bemærkninger: Aktive fejl kan være resultatet af både handlinger og af undladelser. En handling, der er udført korrekt og som blotlægger latente fejl, betegnes ikke som en aktiv fejl. I dette tilfælde stammer årsagen til det utilsigtede resultat af handlingen fra den latente fejl. Menneskelig faktor (Human factor) Definition: De forhold, der påvirker menneskers interaktion med omgivelserne. Bemærkninger: I sammenhæng med sikkerhed og risikostyring benyttes begrebet om ydeevne og begrænsninger i forhold til menneskets kognitive kapacitet. Idet det er menneskeligt at 20

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet

Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet Ekspertmøde om kvalitet i ældreomsorgen Stockholm, 30.september 2013 Carsten Engel, vicedirektør, IKAS, Danmark 1

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Kvalitetsvurdering i Sundhedsvæsenet, Del A Forslag til en national model

Kvalitetsvurdering i Sundhedsvæsenet, Del A Forslag til en national model Kvalitetsvurdering i Sundhedsvæsenet, Del A Forslag til en national model Udarbejdet af en projektgruppe under det Nationale Råd for Kvalitetsudvikling i Sundhedsvæsenet Sundhedsstyrelsen November 2001

Læs mere

Vilkår og forudsætninger for kvalitetssikring. Indlæg v. DSFAM s møde d. 31.3.04

Vilkår og forudsætninger for kvalitetssikring. Indlæg v. DSFAM s møde d. 31.3.04 Vilkår og forudsætninger for kvalitetssikring Indlæg v. DSFAM s møde d. 31.3.04 Hvad er kvalitetssikring? Aktiviteter, der har til formål at sikre overensstemmelse mellem eksplicitte kvalitetsmål og det

Læs mere

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Audit på henvisninger

Audit på henvisninger Audit på henvisninger Radiograf Pia Baasch Baggrund Røntgenbekendtgørelse nr. 975, 1998. Tværfaglig temadag i 2003 med fokus på kvalitetsudvikling. Brainstorm som problemidentifikation 3 arbejdsgrupper

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Patientsikkerhed til patientorganisationer

Patientsikkerhed til patientorganisationer Læringssæt 7 PowerPoint præsentation 1 Patientsikkerhed til patientorganisationer November 2006 Patientsikkerhed til patientorganisationer PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre Tidlig

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

KVALITETSMODEL BILAG 2

KVALITETSMODEL BILAG 2 KVALITETSMODEL BILAG 2 Eksisterende kvalitets- og akkrediteringsmodeller i kommunerne samt aktuelle forslag og aftaler om kommende modeller Der er i dag flere kvalitets- og akkrediteringsmodeller i drift

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Akutafdelingen Oversygeplejerske, MPM Bente Dam Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C Side 1 af 6 Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013 Niveau: Niveau 2 Dokumentbrugere: KS-chef, Led, SysAns Øvrige: Redaktør: jba Fagansvarlig SysAns Dokumentnummer:

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

Færre fejl, hændelser og mangler Større interessenttilfredshed. Bedre image Større indtjening Forbedret dokumentation. Lektion 1 2

Færre fejl, hændelser og mangler Større interessenttilfredshed. Bedre image Større indtjening Forbedret dokumentation. Lektion 1 2 Lektion 1 1 Grundlæggende begreber for ledelse Færre fejl, hændelser og mangler Større interessenttilfredshed Bedre image Større indtjening Forbedret dokumentation Lektion 1 2 De 8 grundprincipper Interessent

Læs mere

Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker

Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Indledning Overordnet skal medlemmerne af BPK drive forretning ud fra følgende værdisæt: Kvalitet og seriøsitet Troværdighed

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Erfaringer med akkreditering i Danmark

Erfaringer med akkreditering i Danmark Erfaringer med akkreditering i Danmark Notat KREVI Akkreditering vinder i disse år frem som styringsredskab inden for både den regionale og kommunale sektor. Kommunerne er i gang med som forsøg at udvikle

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen

Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen DASYS Forskningsråd: Implementeringsforskning. Masterclass med vinkler på en nyere forskningsdisciplin

Læs mere

Kvalitetsdata anvendt som strategisk ledelsesredskab i sundhedssektoren -en analyse set ud fra bureaukratiets tre ledelsesperspektiver

Kvalitetsdata anvendt som strategisk ledelsesredskab i sundhedssektoren -en analyse set ud fra bureaukratiets tre ledelsesperspektiver Kvalitetsdata anvendt som strategisk ledelsesredskab i sundhedssektoren -en analyse set ud fra bureaukratiets tre ledelsesperspektiver Anne-Mette Buhl, kvalitetskoordinator, Herlev Hospital Hanne Stegemann

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital PARADIGMESKIFT Fra kontrol til forbedring Kvalitetsafdelingens Rolle Perspektiver

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Lederskabmed mange rum

Lederskabmed mange rum Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores

Læs mere

Kvalitet og risikostyring

Kvalitet og risikostyring Kvalitet og risikostyring Indholdsfortegnelse 1 FORMÅL... 2 2 REFERENCER... 2 3 TERMER OG DEFINITIONER... 3 4 GYLDIGHEDSOMRÅDE... 3 5 ANSVAR... 3 6 PROCES... 3 6.1 KVALITET OG RISIKOSTYRING... 3 6.1.1

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

Oversigt over workshops på årsmødet den 10. 11. januar 2014

Oversigt over workshops på årsmødet den 10. 11. januar 2014 Beskrivelse af workshops Oversigt over workshops på årsmødet den 10. 11. januar 2014 Mål med mening (3 timer) Er overlevelsen efter akut myokardieinfarkt forbedret? Har vi færre infektioner? Er vi blevet

Læs mere

Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor

Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Kliniske retningslinjer hvordan

Læs mere

DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift

DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift Den gode psykiatriske afdeling Den gode psykiatriske afdeling skal være med til at skabe

Læs mere

TEMADAG FOR NIP-DIABETES

TEMADAG FOR NIP-DIABETES TEMADAG FOR NIP-DIABETES National klinisk audit regional kvalitetsudvikling og forandringstiltag for diabetesbehandlingen i hospitals- og praksissektoren Et idékatalog 8. september 2009 Det Nationale Indikatorprojekt

Læs mere

Krav til sikkerhed og sikring af kontanthåndteringscentre, transitstationer og transport af kontanter

Krav til sikkerhed og sikring af kontanthåndteringscentre, transitstationer og transport af kontanter Dansk standard DS 3999 1. udgave 2010-10-12 Krav til sikkerhed og sikring af kontanthåndteringscentre, transitstationer og transport af kontanter Requirements for security of cash centers, transit stations

Læs mere

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr LÆGEFORENINGEN Sikker behandling med medicinsk udstyr Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr Udkast til politikpapir kort version. Lægemøde 2015 Plastre, hofteproteser, høreapparater,

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Offentlig Økonomistyring

Offentlig Økonomistyring Offentlig Økonomistyring Artikel trykt i Offentlig Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen Region Nordjylland Politisk sekretariat, att. Thomas Vendelbo Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Den 20.08.2010 Ref.: Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Modelskitse

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Modelskitse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Modelskitse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Modelskitse Udgivet af Danske Regioner December 2007 Layout: UHI, Danske Regioner Tryk: Danske Regioner

Læs mere

Information om. det nye patientklagesystem. - til sundhedspersonale

Information om. det nye patientklagesystem. - til sundhedspersonale Information om det nye patientklagesystem - til sundhedspersonale Forord Pr. 1. januar 2011 trådte et nyt patientklagesystem i kraft. Med det nye patientklagesystem får patienter og pårørende en lettere

Læs mere

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Indhold Indledning... 3 Hvem skal rapportere... 3 Definition... 3 Hvorfra skal der indrapporteres... 4 Klassificering

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Kvalitet værsgo og spis

Kvalitet værsgo og spis Kvalitetshåndbogen Kvalitet værsgo og spis Engang var kvalitet noget man sjældent talte om. Den skulle bare være i orden og det blev den vel, hvis alle gjorde deres bedste. Sådan er det ikke længere. I

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan?

Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan? Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan? En inspirationspjece til politiske og administrative ledere i sundhedsvæsenet December 2008 1 Indhold Formål 3 Patientinddragelse på forskellige niveauer

Læs mere

Pensumliste Modul 12

Pensumliste Modul 12 Pensumliste Modul 12 Geriatrisk Afdeling er i besiddelse af de bøger, der er henvist til i pensumlisten. Bøgerne kan lånes mod udfyldt udlånskvittering. Udlånskvittering afleveres til klinisk vejleder

Læs mere

Konferencens officielle hashtag: #patient15. Følg os på Twitter: @patientsikker. Læs mere: konference.patientsikkerhed.dk

Konferencens officielle hashtag: #patient15. Følg os på Twitter: @patientsikker. Læs mere: konference.patientsikkerhed.dk Konferencens officielle hashtag: #patient15 Følg os på Twitter: @patientsikker Læs mere: konference.patientsikkerhed.dk Ret og Vrang dilemmaer i pa1entsikkerhedsarbejdet Session A Patientsikkerhedskonferencen

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Storyline. - som pædagogisk tilgang til implementering

Storyline. - som pædagogisk tilgang til implementering Storyline - som pædagogisk tilgang til implementering af fx kliniske retningslinjer Landskonference Fagligt selskab for sygeplejersker, der arbejder med udvikling og forskning Svendborg, d. 20. Marts 2013

Læs mere

Emne (kort beskrivelse)

Emne (kort beskrivelse) Pædiatrisk afdeling Igangværende eller afsluttede sygeplejefaglige udviklings og forskningsmæssige tiltag i afdelingen Kriterier: der skal foreligge en protokol eller projektbeskrivelse tværfaglige udviklingsog

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling

Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling Praktiserende læge Henrik Krabbe Laustrup Sygeplejerske Anne Knudsen Lægesekretær / Farmakonom Mai-Britt Sølvhviid Lægerne JB Winsløws Vej,

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende

Læs mere

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014

Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Fra klinisk retningslinje til klinisk praksis Strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Vision: Center for Kliniske Retningslinjer

Læs mere