Kvalitetsudviklingsprojekt

Transkript

1 Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011

2 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven... 2 Mål... 3 Emnevalg... 3 Processen for kvalitetsudvikling... 4 Indledning med begrundelse af emnevalg... 4 Problemidentifikation og problemformulering... 4 Dataindsamling og dataanalyse... 4 Kvalitetsvurdering... 5 Årsagsanalyse... 5 Kvalitetsmål (kriterier og standarder) og identifikation af indikatorer... 6 Forslag til kvalitetsforbedringer... 6 Projektets afrunding... 7 Bilag

3 Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit Det overordnede mål for 3. uddannelsesafsnit er, at kursisten opnår viden om og forståelse for, at dokumentation og kvalitetsudvikling er centralt, og kan gennemføre mindre kvalitetsudviklingsprojekter. Der er opstillet følgende mål for 3. uddannelsesperiode, og generelt for målene indgår der viden omkring kvalitetsudvikling i forskellige relationer: Kursisten anvender viden om og erfaring med dokumentation, patientsikkerhed, kvalitetsudvikling og kvalitetssikring til at medvirke til patientens sikkerhed og kvalitet i patientforløbet. Kursisten tilrettelægger, gennemfører og evaluerer undervisning for patienter og personale med udgangspunkt i den enkeltes og gruppers forudsætninger. Kursisten tager udgangspunkt i sin viden om og erfaring med brug af pædagogiske teorier og metoder. Kursisten igangsætter, koordinerer, monitorerer og evaluerer vejlednings- og/eller undervisningsforløb. Kursisten tager aktivt medansvar for at udvikle og ajourføre afdelingens undervisningstilbud. Kursisten anvender lovgrundlaget for udøvelsen af kræftsygepleje og sygepleje generelt og er i stand til at gennemskue, hvilke konsekvenser lovgivningen har for udøvelsen af professionen. Kursisten anvender sin viden om og erfaring med ledelse og organisering af primær og sekundær sundhedstjeneste til at indgå i samarbejdsrelationer med henblik på at sikre patienten et optimalt forløb, herunder kontinuitet, kvalitet og medindflydelse. Kursisten anvender sin indsigt i og forståelse for andre faggruppers fokus, viden og tænkning til at styrke kvaliteten i patientforløbet. Kursisten medvirker til at kompetenceudvikle samarbejdspartnere indenfor kræftområdet. Kursisten tager et medansvar for at etablere og videreudvikle netværk indenfor kræftområdet. Formål med kvalitetsudviklingsprojektet Udarbejdelsen af kvalitetsudviklingsprojektet skal ses som et redskab til at anvende den viden, der er erhvervet på teori 3 omkring dokumentation og kvalitetsudvikling, samt at arbejde med kvalitetsudvikling i praksis for at kunne opfylde det overordnede mål for 3. uddannelsesafsnit. På teori 3 er den sidste uge afsat til at arbejde med projektet i grupper, hvorefter kursisten arbejder videre med den valgte problemstilling i den kliniske periode på 3. uddannelsesafsnit, alene eller i grupper. 2

4 Mål At kursisten opnår viden og forståelse for kvalitetsudviklingsprocessen. At kursisten udvikler faglige og personlige kompetencer til at gennemføre et kvalitetsudviklingsprojekt og efterfølgende kan beskrive forløbet efter gældende retningslinjer. At kursisten kan identificere en klinisk, relevant problemstilling og bearbejde denne via kvalitetsudviklingsprocessen og relevant empiri/teori. Emnevalg Overvej hvilke emner, der kunne være interessante at fordybe sig i set i forhold til jeres kliniske praksis. I kan eventuelt tage udgangspunkt i en patientpjece, en klinisk retningslinje, en procedure, undervisning eller lignende. Problemstillingen kan belyses ud fra forskellige perspektiver: Den sygeplejefaglige vinkel Patientvinklen Den organisatoriske vinkel Den ressourcemæssige vinkel Rammer for processen omkring kvalitetsudviklingsprojektet Kvalitetsudviklingsprojektet tager afsæt i kvalitetsudviklingsprocessen. Hensigten er, at I, i den afsatte tid på teori 3, beskriver de tre første faser. I den efterfølgende kliniske periode beskrives de sidste tre faser. Det skriftlige produkt må max fylde 5 sider og afleveres til kursuslederen den 14. december I den kliniske periode for 3. uddannelsesafsnit opfordres I til at diskuterer den valgte problemstillingen med jeres afdelingsledelse og kolleger, så I får skabt interesse for jeres projekt i jeres afdelingen og for de tiltag, I gerne vil gennemføre. Kvalitetsudviklingsprojektet afrundes med et dialogforum den 20. december 2012, hvor projektet præsenteres og diskuteres. Efterfølgende kan projektet med fordel præsenteres for kollegaer, ledere etc. på egen afdeling. 3

5 Processen for kvalitetsudvikling Kvalitetsudviklingsprocessen omfatter følgende faser: Problemidentifikation og problemformulering Dataindsamling og dataanalyse Kvalitetsvurdering Årsagsanalyse Kvalitetsmål (kriterier og standarder) samt identifikation af indikatorer Forslag til kvalitetsforbedringer Indledning med begrundelse af emnevalg Kort introduktion til de tanker og overvejelser, der førte til valg af emne, gerne en beskrivelse af interessenter i forhold til emnet. Har I opbakning fra jeres kolleger, ledelse, patientforeninger og andre. Problemidentifikation og problemformulering I problemidentifikationen belyses det valgte emne fra forskellige vinkler, og der argumenteres for emnets relevans. Derefter afgrænses problemidentifikationen, som leder frem til problemformuleringen. Udarbejdelsen af en problemformulering er en metode til at afgrænse et undersøgelsesfelt. Afgrænsningen er et meget centralt begreb. Ved at stille spørgsmål kan man afgrænse emnet og finde ud af, om det overhovedet er et relevant emne. Hvad er problemet? For hvem er det et problem? Hvor fremtræder problemet? Hvorfor er det relevant og aktuelt at beskæftige sig med problemet? Problemformuleringen skrives tidlig i processen og er på den måde styrepinden i opgaven og medvirkende til at holde den røde tråd. Projektet skal ses som et svar på problemformuleringen, og det kan derfor være godt at problemformuleringen eventuelt er et åbent spørgsmål. Projektet kan imidlertid tage en anden drejning og det er tilladt at ændre problemformuleringen undervejs. Dataindsamling og dataanalyse Når emnet og problemformuleringen er på plads, skal der indhentes data til belysning af det nuværende kvalitetsniveau. Dette kan gøres via spørgeskemaundersøgelse, registreringsark, observationsstudie, audit af journal, dokumentationsark, interview etc. Beskriv, hvorfor I valgte den pågældende metode, og hvad der efterfølgende kunne være af kritiske punkter (bias) ved den måde, I gjorde det på. Indsamling af data skal ske på så objektive vilkår som muligt for at højne valideringen/oprigtigheden. Det vil sige, at der er mulighed for at kontrollere resultaterne, således at man dels måler det, som man ønsker at måle (datagyldighed), og dels at man vil nå til samme resultat, uanset hvem, der står for dataindsamlingen (datapålidelighed). 4

6 Samtidig er det væsentligt at sikre sig, at dataindsamlingen ressourcemæssigt er overkommelig. Kvalitetsvurdering På baggrund af de indsamlede data fortages en kvalitetsvurdering af det nuværende kvalitetsniveau. Dette kvalitetsniveau sammenlignes med best practice. Best practice er den metode/teknik, som leverer det bedste resultat indenfor området. Der kan her være tale om evidens indenfor området, Sundhedsstyrelsens vejledninger etc. Best-practice kan også være gode erfaringer fra andre afdelinger, selvom der endnu ikke er evidens for området. Anvend litteratursøgning for at finde ud af hvad best practice er. I kan søge eksempelvis via e-dok, eller andre søgemaskiner. Det kan også være, I på forhånd har en viden om, hvad best practice er, f.eks. fra andre hospitaler, og det er også relevant at bruge. Kvalitetsvurderingen foretages ved at sammenligne resultatet af dataindsamlingen/det nuværende kvalitetsniveau med best practice. Med andre ord vurderes det, om der er overensstemmelse mellem det, vi gør, og det bedste vi kan. Er resultatet af kvalitetsvurderingen, at der er negativ afvigelse mellem det, vi gør, og det vi ønsker, er der tale om et kvalitetsbrist eller et kvalitetsproblem. Hvis der er overensstemmelse, er der ingen kvalitetsproblemer og dermed evidens for jeres praksis. I den kliniske periode på 3. uddannelsesafsnit arbejdes der videre med den valgte problemformulering i forhold til de sidste punkter i kvalitetsudviklingsprocessen: Årsagsanalyse Årsagsanalyse Kvalitetsmål (kriterier og standarder) samt identifikation af indikatorer Forslag til kvalitetsforbedringer Der kan være flere årsager til et givent kvalitetsproblem, og det kan anskues fra mange perspektiver. Det bør derfor undersøges systematisk, hvad årsagen er til kvalitetsbristen med henblik på forbedring. Det er en god idé, at I inviterer kolleger og andre implicerede med til en udredning af, hvilke årsager, der kan være til kvalitetsbristet. Ofte er der flere bud på årsagerne til kvalitetsbristet. Det er væsentligt, at I foretager en prioritering af indsatsområder i forhold til kvalitetsudviklingen for at undgå, at projektet skal blive for omfattende og uoverskueligt for de implicerede. 5

7 Kvalitetsmål (kriterier og standarder) og identifikation af indikatorer Når kvalitetsproblemet er identificeret og afgrænset, er det nødvendigt at fastlægge, hvordan best practice kan implementeres i forhold til problemstillingen. Hvad vil den gode kvalitet være i forhold til problemstillingen, og hvilket niveau skal der stræbes efter inden for en given periode? På baggrund af denne vurdering opstilles kvalitetsmålene. Kvalitetsmål angives ofte i kriterier og standarder. Kriteriet giver udtryk for det ideelle mål for kvalitet, baseret på foreliggende, dokumenteret viden og erfaring. Standarden giver udtryk for den kvalitet, der vælges i den konkrete situation ud fra en given kontekst under gennemførelse af projektet i kvalitetsudvikling. Kriterier og standard angives i tal og procenter. For at overvåge og evaluere i hvilken grad kvalitetsmålet opfyldes, kan der vælges indikatorer. En indikator er en målbar variabel, der afspejler kvalitetsniveauer, og som kan anvendes som advarselssignal eller succeskriterium. Kravene til kvalitetsmål og indikatorer er, at de skal være: være relevante i forhold til problemstillingen være alment accepterede være specifikke være målbare være evidensbaserede Forslag til kvalitetsforbedringer Kvalitetsforbedring omfatter de interventioner, der er valgt for at forbedre kvalitetsbristen. Hensigten er, at praksis bringes i overensstemmelse med de fastlagte kvalitetsmål, hvis disse ikke er opfyldt. Kvalitetsforbedringstiltagene iværksættes på baggrund af de årsager, der er fremkommet under årsagsanalysen. Det er væsentligt at beskrive arten af interventionen nøje, så det efterfølgende er muligt at sammenligne kvaliteten med og uden. Implementering af kvalitetsforbedringstiltagene er ofte det vanskeligste trin i processen at få gennemført. Som led i implementeringen er det derfor afgørende, at forbedringen dokumenteres og vedvarende vurderes i forhold til fastsatte mål. 6

8 Projektets afrunding Arbejdet med kvalitetsudviklingsprojektet afrundes med en samlet konklusion på problemformuleringen. Konklusionen fremstilles i et dialogforum med øvrige kursister på 3. uddannelsesafsnit den 20. december I konklusionen skal indgå: Evaluering af initiativer for kvalitetsforbedringer Hvad kan dette projekt bidrage til i egen afdeling? Får det nogen konsekvenser? Hvilke mulige barrierer kan forventes at opstå i et eventuelt fremtidigt implementeringsarbejde? Efterfølgende gives en skriftlig tilbagemelding på projektet fra kursuslederen. Kvalitetsudviklingsopgave er udarbejdet på baggrund af følgende litteratur: Mainz, Jan m.fl.; Kvalitetsudvikling i praksis, Munksgaard Rienecker, Lotte og Peter Stray Jørgensen; Den gode opgave- opgaveskrivning på videregående uddannelser. Samfundslitteratur

9 Bilag Kvalitetsvurdering - 2 Kvalitetsvurdering - 2 er en vurdering af kvalitetsniveauet for en given aktivitet set i relation til de fastlagte kvalitetsmål for en given periode (½ år 1 år). Hvordan og hvornår er målene opfyldt? Inden denne vurdering kan foretages, er der lavet en fornyet dataindsamling/måling af kvalitetsniveauet efter implementeringen af kvalitetsmålene. Kvalitetsvurderingen foretages ved at sammenligne resultatet af dataindsamlingen med kvalitetsmålene. Med andre ord vurderes, om der er overensstemmelse mellem det vi gør, og det vi vil. Evaluering af initiativerne for kvalitetsforbedringerne Hvis der ikke er afvigelse, er kvalitetsmålet opfyldt. Er resultatet af kvalitetsvurderingen, at der er afvigelse mellem det vi gør, og det vi vil, så er der fortsat et kvalitetsbrist eller et kvalitetsproblem. Det er vigtigt, at du forholder dig til det, der lykkedes samt hvorfor det, der ikke lykkedes samt hvorfor det, der kunne have lykkedes samt hvorfor det, som du senere er blevet opmærksom på Derefter skal der træffes beslutning om enten at revidere kvalitetsmålet og/eller at gennemføre en analyse af mulige årsager til kvalitetsproblemet med henblik på at iværksætte kvalitetsforbedringer for at kunne opnå et andet kvalitetsniveau. Fastholde det opnåede ved løbende overvågning af kvaliteten -løbende revision af problem og mål for kvalitet Hvis det viser sig, at kvalitetsforbedringsinitiativerne har medført en kvalitetsforbedring, skal disse tiltag overgå fra projekt til almindelig drift. Det er ikke altid givet, at en kvalitetsforbedring i denne overgangsfase fortsat vil kunne opnås i den daglige drift. Der er flere forskellige grunde hertil. Primært vil der komme fokus på andre områder, og for det andet kan der være blevet ændret på ressourcerne, så området ikke længere får den prioritering, det havde i projektperioden. Kvalitetsforbedringen skal derfor overvåges, hvilket enten kan foregå med bestemte intervaller eller som en kontinuerlig proces. 8