Figur 2 viser opdelingen i plejeplan af hhv. den østlige og den vestlig del og den omgivende flade over, omkring og under de to tidligere gravehuller

Transkript

1 Udkast til plejeplan for Hjorterodfredningen Afdeling: Byg & Miljø Dato: Reference: Annette L. Madsen Tlf.: Nedenstående ses en kort beskrivelse af arealet, der er omfattet af Hjorterodfredningen samt Norddjurs Kommunes plan for pleje af området. Området er tillige omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 og er registret som overdrev. Området er en 1,1 ha tidligere grusgrav, der nu ejes af Norddjurs Kommune og som ses på det nedenstående kort med en grøn skravering. Figur 1. Arealet med hjorterodsfredningen ses med en grøn skravering. Figur 2 viser opdelingen i plejeplan af hhv. den østlige og den vestlig del og den omgivende flade over, omkring og under de to tidligere gravehuller Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf.: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag: norddjurs@norddjurs.dk Sikker sikkerpost@norddjurs.dk

2 Arealer ligger på matr. nr. 17a, Grenaa Markjorder, som er fredet i 1984 for at begunstige hjorterod, der er en hvid skærmplante knyttet til kalk. Planten er sidst observeret på lokaliteten for 26 år siden siden. Fredningsbestemmelserne angiver en række mulige plejeforanstaltninger, der kan optimere vilkårene for Hjorterod. Efter have gennemgået den pågældende plantearts krav til levestedet, har Norddjurs Kommune vurderet, at det er meget usandsynligt, at hjorterod vil genindvandre på området. (Se vedhæftede notat). Formålet med denne plejeplanen er derfor ikke at optimere betingelserne for hjorterod, men at sikre og øge den generelle biologiske mangfoldighed i området. Det er målet, at planen skal tilgodese så mange livsformer som muligt, herunder karplanter, bevaringsværdige vedplanter, svampe, insekter, krybdyr og fugle. Det østlige areal Området er tilset af Norddjurs Kommune den og den Her kunne vi konstatere, at det flade østlige området var domineret af græsser som alm. hundegræs, alm. kvik, alm. hvene og draphavre, som var omgivet af vedplanter, navnlig slåen og fugle- kirsebær men også engriflet tjørn. Herudover sås der på det østlige areal arter som rød svingel, hvid snerre, lancet vejbred, gul kløver og blodrød storkenæb. Hjortetrøst blev ikke fundet på arealet. Udover blodrød storkenæb sås ingen egentlige kalkindikatorer. Sidst i plejeplanen ses en samlet artsliste for arealet. Figur 3 viser et foto af den østlige del af arealet fra kommunens tilsyn den Det flade østlige areal er omgivet af mindre ca. 6 meter høje skrænter. Figur 3. Det østlige flade græsdominerede område med omgivende vedplanter 2

3 Der sås ingen bare pletter på jordbunden. Området blev på baggrund af de forekommende plantearter (og dominansen med græsser som draphavre, alm. kvik og alm hundegræs) vurderet til at have en relativt høj næringsstatus, dvs. at være et areal, der har et højt konkurrencetryk plantearterne imellem. Det østlige område foreslås plejet på følgende måde: Her er fokus på at nedbringe dominansen af næringskrævende græsser, stor nælde og vild kørvel samt at tynde ud i uønskede vedplanter Der laves selektiv manuel slåning med le/buskrydder af uønskede græsser på områder, idet hundegræs, draphavre og alm kvik slås 3 gange/årligt, hvorefter det afhøstede materiale fjernes fra området. Uønskede arter som vild kørvel og stor nælde bør også afslås og fjernes fra området. Bevaringsværdige arter som blodrød storkenæb, hunde-rose, hassel, knopurt sp. hvid snerre, mark-krageklo og alm. hvene skal forblive på området. Såfremt arealet skal afslås maskinelt, må kan dette først slås efter 1. september og det afhøstede materiale skal ligeledes fjernes fra området. Maskinel slåning af arealet kan gennemføres i perioden 1. sep april- Maskinel slåning skal også gennemføres, så ovennævnte bevaringsværdige arter forbliver på arealet. Såfremt, der kan findes ressourcer til dette, vil en maskinel eller manuel afskrælning af arealer med hundegræs, draphavre, alm kvik, alm. kørvel og stor nælde også være meget gavnligt. Dette skal gennemføres i perioden 1. sep april og ovennævnte bevaringsværdige arter skal forblive på arealet. En del af krattet omkring det østlige areal bevares, da det skaber læ og ly til varmeelskende insekter som sommerfugle, dog udtyndes krattet for hurtigt spredende arter som fuglekirsebær, slåen og mirabel Træer i midten af området fjernes ligeledes for at undgå, at arealet vokser helt sammen. Brombær skæres ned, og rødder trækkes eller graves om muligt op Eksisterende stier, der sikrer adgangsveje for den offentlige brug af området, må fortsat slås, men kun 3 gange årligt (og ikke som tidligere hver 14. dag.) Det meget gamle vejskilt midt på området fjernes og erstattes med et infoskilt, der placeres ved indgangen til området, og som beskriver arealets naturindhold. Norddjurs Kommune laver dette skilt. Det vestlige areal Det vestlige areal ligger lidt lavere i terrænet og består af et fladt areal med ca. 11 meter høje skrænter. De sydvendte, soleksponere skråninger med sandet jord vurderes at have et godt naturindhold, og der er observeret almindelige overdrevsarter som knopurt sp., bakkejordbær, mark-krageklo, prikbladet perikon, rødknæ, merian og blød filtrose. Skrænterne er dog under tilgroning med forskellige vedplanter, hvoraf en del ser ud til at være indslæbte med haveaffald eller lignende. Skrænterne er meget stejle, og det er derfor ikke uden sikkerhedsrisiko at fjerne vedplanterne. Derfor skal arbejdet udføres med forsigtighed, og med egnet metode og værktøj. Det vestlige område foreslås plejet på følgende måde: Her vil i første omgang fokus på lave en lysåben sydvendt del og på at fjerne haveplanter, samt hurtigt spredende arter. Dette er et omfattende arbejde! Når den sydvendte skråning er blotlagt, vil der skulle fjernes flere haveplanter fra de øvrige skråninger. Om muligt fjernes vedplanter fra den mest soleksponerede del først. Af sikkerhedshensyn fjernes vedplanter nedefra og trækkes væk fra arbejdsområdet. Alle ryddede træer fjernes fra helt arealet. Norddjurs Kommune vil være behjælpelig med dette, såfremt det fældede materiale placeres i større bunker. 3

4 Haveplanter som syren, mirabel og forsythia fjernes og hurtigt spredende vedplanter som ahorn, fugle-kirsebær og brombær fjernes så vidt muligt ved opgravning eller optrækning, og hvis dette ikke er muligt ved nedskæring. Løvfældende naturtypekarakteriske træer som alm. røn, eg, og hassel og alm. gedeblad (caprifol) skal forblive på området. Lind, elm og hunderose skal også forblive på arealet. Engriflet tjørn kan tyndes, hvor disse danner tætte krat, men hører herudover til på overdrevet. Rød-el er pt. ikke særlig udbredt men kan fjernes, hvis der er ressourcer til dette, så yderligere spredning undgås. Birk må og skal IKKE skæres ned, men skal trækkes op med et skovspil eller lign., så man får hele den skuddannende del, der ligger under overfladen med op. bånd-pil, bøg og blod-bøg er pt. ikke særlig udbredt og kan forblive på arealet Der tages IKKE længere høslet på det flade areal i midten, som er omgivet af skråningerne. Dette skyldes, at dette areal rummer fine overdrevsarter, som skønnes at have betydning for den vilde insektfauna i området. Figur 4. Foto fra Norddjurs Kommunes besigtigelse af skrænten nordligst på vestlige areal i maj 2019 De omgivende flader De omgivende flader omkring de to huller (se placering på fig. 2) skal ikke længere slås i blomstringssæssonen, da fladerne rummer mange gode overdrevsarter. Der må derfor udelukkende slås stier. Mere udbredt slåning må kun finde sted fra 1. sep. til 15. april og altså ikke mellem 15. april 1. sep. Det afhøstede materiale fjernes fra arealet. 4

5 Samlet planteartsliste for hele området ved Norddjurs Kommunes tilsyn den : almindelig brombær Rubus plicatus mark-bynke Artemisia campestris almindelig eg Quercus robur græsbladet fladstjerne Stellaria graminea vild gulerod Daucus carota ssp. carota gåsepotentil Argentina anserina blød hejre Bromus hordeaceus ssp. hordeaceus hundegræs Dactylis glomerata glat hunde-rose Rosa canina ssp. canina almindelig hvene Agrostis capillaris stortoppet hvene Agrostis gigantea håret høgeurt Pilosella officinarum almindelig hønsetarm Cerastium fontanum ssp. vulgare var. vulgare fin kløver Trifolium dubium gul kløver Trifolium campestre hvid-kløver Trifolium repens rød-kløver Trifolium pratense knopurtslægten Centaurea mark-krageklo Ononis spinosa ssp. maritima var. maritima almindelig kællingetand Lotus corniculatus vild kørvel Anthriscus sylvestris mælkebøtteslægten Taraxacum prikbladet perikon Hypericum perforatum eng-rapgræs, s.str. Poa pratensis ssp. pratensis hunde-rose Rosa canina rødknæ Rumex acetosella almindelig røn Sorbus aucuparia slåen Prunus spinosa hvid snerre Galium mollugo liden storkenæb Geranium pusillum stinkende storkenæb Geranium robertianum bakke-svingel Festuca brevipila rød svingel Festuca rubra dusk-syre Rumex thyrsiflorus almindelig torskemund Linaria vulgaris tusindfryd Bellis perennis lancet-vejbred Plantago lanceolata ager-vikke Vicia sativa ssp. segetalis muse-vikke Vicia cracca ungarsk vikke Vicia pannonica tofrøet vikke Vicia hirsuta hunde-viol Viola canina slangehoved Echium vulgare hyrdetaske Capsella bursa-pastoris valmueslægten Papaver løgkarse Alliaria petiolata blodrød storkenæb Geranium sanguineum småbladet lind Tilia cordata oksetungeslægten Anchusa rævehaleslægten Alopecurus 5

6 hejrenæb Erodium cicutarium knavelslægten Scleranthus draphavre Arrhenatherum elatius bakke-forglemmigej Myosotis ramosissima dueurtslægten Epilobium syrenslægten Syringa forsythiaslægten Forsythia merian Origanum vulgare hassel Corylus avellana fugle-kirsebær Prunus avium kulsukkerslægten Symphytum vorterod Ranunculus ficaria ahorn Acer pseudoplatanus humle Humulus lupulus almindelig gedeblad Lonicera periclymenum éngriflet hvidtjørn Crataegus monogyna dansk arum Arum alpinum ssp. danicum blød filt-rose Rosa villosa ssp. mollis ru svinemælk Sonchus asper rød-el Alnus glutinosa bånd-pil Salix viminalis elmeslægten Ulmus bøgslægten Fagus vorte-birk Betula pendula mirabel Prunus cerasifera 6