FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN

Transkript

1 FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 1. udkast, august 2012/ARP U D K A S T

2 Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen skal udvikles eller bevares. Der er mange forskellige brugere og dermed interesser i området og dette forslag er tænkt som et udgangspunkt for diskussionen om, hvordan Granhaugen skal udvikle sig og plejes i årene fremover. Dette udkast illustrerer forslag til en mulig udvikling af Granhaugen samt forslag til den fremtidige pleje, der er nødvendig for at styre udviklingen i den ønskede retning. Beskrivelse af området Beliggenhed Granhaugen er beliggende mellem Greve Strandvej og stranden, øst for Greve Centervej. Naturbeskyttelsesloven Granhaugen ligger inden for strandbeskyttelseslinien. Det er ikke tilladt at ændre tilstanden af de arealer, der ligger inden for strandbeskyttelseszonen. Der må blandt andet ikke placeres bebyggelse som f.eks. bygninger og/eller foretages ændringer i terrænet, tilplantning eller hegning. Kommuneplanen Det er Byrådets målsætning, at der skal arbejdes for en større visuel og fysisk sammenhæng mellem byen og vandet, f.eks. mellem Granhaugen og stranden for at skabe et attraktivt byrum, som kan tiltrække borgere og udefrakommende og derved skabe liv og aktivitet i områderne. Granhaugen set fra Greve Centervej 2.

3 Historie Arealet bærer præg af sin fortid, hvor det bestod af mange private haver, og har derfor en mængde indførte vedplanter. Her er især Vorte-Birk og Østrigsk Fyr talrige på arealet. Nær Greve Strandvej findes mod syd en del yngre individer af Skov-Fyr, lidt nordligere vokser flere, ret store eksemplarer af Østrigst Fyr. Især i Granhaguens nordøstlige del findes et afsnit med egentlig karakter af dansk løvskov, hvad angår indhold af arter af træer og urter. På overgangen mellem de træbevoksede dele og den åbne strand findes partier med en ret stabil klit- eller overdrevsvegetation af betydelig naturmæssig værdi. Naturtyper og vegetation Granhaugen fremtræder som en mosaik af naturtyper inden for et relativt lille areal. De forskellige naturmiljøer ligger som zoner parallelt med strandlinjen. Yderst ligger strandbredden, der fungerer som offentlig badestrand. Dernæst kommer strandvolde/klitter, der er bevokset med forskellig vegetation som Rynket Rose, Gran og Fyr og Birk. Området indeholder dels græsdominerede partier eller brede spor, som holdes slået, dels trægrupper eller buskadser af forskellig størrelse samt talrige enkeltstående træer. Granhaugen bærer ikke præg af pleje og vegetationens selvgroede karakter giver til trods for de mange haveplanter et stort naturpræg til området. Arealet blev ryddet for underskov/krat i 2011 og har efterfølgende en mere lys og åben karakter. Forskellige naturtyper i Granhaugen 3.

4 Vegetationen kan overordnet inddeles i følgende typer: 1. Åbne græsdominerede arealer, som løbende er blevet slået: Vegetationen på dissse arealer er kulturpræget. I de vestlige dele forekommer dog eksempelvis Mark-Frytle inden for nogle småpletter. Nærmere kysten, mod sydøst, ses overgangsformer mellem den noget plæneagtige vegetation og en klitvegetation med et større naturindhold. 2. Trægrupper, tidligere buskadser, hvor der er udført buskrydning i 2011: Her dominerer især Skvalderkål og Alm. Snebær. Der ses arter som Vild Kørvel, Krat-Ærenpris, Stor Nælde, Ager-Tidsel, Burre- Snerre, Feber-Nellikerod, Stinkende Storkenæb m.v. nogle steder forekommer desuden Hvid Anemone og andre urter, knyttet til et mere stabilt skovmiljø. 3. Areal med løvskovmiljø i den nordøstlige del: Inden for dette område findes bl.a. lys løvtræsbevoksning med Stilk-Eg, Vorte-Birk, Bøg m.v. Der ses betydelige mængder af Liljekonval, Stor Fladstjerne og Hvid Anemone. Rydning af krat af Rynket Rose er foretaget i Løvskov og overdrev 4.

5 4. Lysåbne partier med bunddækkende klit- eller overdrevsvegetation på overgangen mellem træbevoksede dele og mere åben sandstrand. Nikkende Kobjælde forekommer omkring grænsen mellem matr. 4v og 4u samt i ret stort antal på matr. 4z og sydligere. Desuden findes arter som Tidlig Dværbunke, Femhannet Hønsetarm, Mark-Bynke, Sand-Star, Mark-Frytle, Liden Klokke, Alm. Pimpinelle, Alm. Hvene, Gul Snerre, Bidende Stenurt, Rødknæ, Blåmunke m.v. På dele af arealet findes store bevoksninger af Rynket Rose. Desuden forekommer bjerg-fyr. Overdrevsvegetationen er i Danmark i stærk tilbagegang og set ud fra et historisk og naturmæssigt synspunkt vurderes dette område at have den mest værdifulde vegetation. Invasive arter Invasive arter udgør et problem på arealet, da de optræder aggressivt, dvs. spreder sig på bekostning af mere ønskelig vegetation. Hvis de invasive arter ikke begrænses, vil det med tiden reducere antallet af øvrige arter på arealet. Invasive arter er: Alm. Snebær Rynket Rose Kæmpe-pileurt Bærmispel Hæk-berberis Østrigsk fyr Pastinak Især de to førstnævnte arter udgør på nuværende tidspunkt et væsentligt problem, men også de øvrige arter bør fjernes eller begrænses med undtagelse af østrigsk fyr, hvor frøspredning stort set ikke forekommer på arealet. Selvsåede individer vil let kunne fjernes, hvis det ønskes. Bjergfyr forekommer bl.a. nærmest kysten mod sydøst. Centralt i området findes en bevoksning af Kæmpe-Pileurt. Jordbunden Jordbunden er generelt tør, udpræget sandet, og terrænet er noget kuperet og til en vis grad præget af tidligere omlejring af sand. Stier Stierne fremtræder overvejende som selvtrådte veksler samt grusstier, hvorfra man oplever samspillet og kontrasterne mellem de forskellige terrænformer og bevoksningstyper. Det er vigtigt for det naturprægede udtryk, at stierne forbliver i den nuværende form. Rynket Rose i klitterne 5.

6 6. Forslag til pleje Det overordnede mål Det overordnede formål med plejen er, at den nuværende mosaik af forskellige naturmiljøer fastholdes og videreudvikles, så de fremtræder mere markante og karakterfulde end i dag. Vegetationens selvgroede karakter skal bevares, men uønsket vegetation skal bekæmpes. Uønsket vegetation er dominerende og agressive planter, som spreder sig på bekostning af anden vegetation. Især Rynket Rose og Snebær hører til denne gruppe. Vegetationen styres mod det udtryk, der ønskes ved hjælp af udtynding og slåning. For at fremhæve terrænformerne holdes lavningerne fri for undervegetation af buske lysåbent med spredte træer og naturlig urteflora. Ud fra et naturmæssigt synspunkt vurderes det, at et mere lysåbent areal vil være en fordel. For at bevare et sådant miljø, er det nødvendigt at fjerne opvækst af træer og buske med jævne mellemrum. Når der med jævne mellemrum skal tyndes i opvækst af træer, bevares Eg, Bøg og Fyr, så disse træer forbliver de mest markante træer i området og kan udvikles sig til store, gamle, karakterfulde træer. Afgrænsning til/åbning mod Greve Strandvej og Greve Centervej Det foreslås, at Granhaugen afgrænses mod Greve Strandvej med trægrupper og enkeltstående træer i græs med englignende karakter i stedet for det nuværende græs med plænekarakter og buske. Opvækst af vildskud og buske ryddes, så de enkeltstående træer kan udvikle sig til store, karakterfulde træer. Ved indgangspartierne fra Greve Strandvej kan der med få indgreb (let opstamning samt rydning af enkelte vildskud), skabes udsyn til vandet, som kan ses ved ankomst til arealet som gående. En større frilægning af området, så der er frit udsyn som bilist fra vejen udover Køge Bugt, vil give større udsyn og opmærksomhed til stranden og parken, men vil også reducere områdets rekreative brugsværdi. Indgangspartierne i træ kan eventuelt fjernes. Skiltning kan overvejes. Plejeforslag til de enkelte del-områder Plejeforslag græsdominerede arealer Græs med pletter af Mark-Frytle plejes/slåes i samme udstrækning som hidtil eller mere. Plantematerialet fjernes så vidt muligt efter slåning og dermed fjernes næringsstoffer fra arealerne. Dette vil på længere sigt fremme en vegetation med et større naturindhold. Plejeforslag trægrupper med ryddede buskadser Her dominerer Skalderkål og Alm. Snebær. Her er arter som Vild Kørvel, Krat-Ærenpris, Stor Nælde, Ager-Tidsel, Burre-Snerre, Feber-Nellikerod, Stinkende Storkenæb. Derudover pletvise grupper af Hvid Anemone og andre skovbundsurter. Det foreslås at pleje disse partier fremover med tilbagevendende kratrydning. Rydning af krat m.v. mindst hvert andet år. Krattene er helt eller delvis domineret af invasive arter, og en rydning vil på længere sigt fremme muligheden for udvikling af en mere værdifuld, lyskrævende vegetation også på de slåede arealer uden for krattene.

7 Plejeforslag - Areal med løvskovsmiljø i den nordøstlige del Inden for dette område findes bl.a. lys løvtræsbevoksning med Stilk-Eg, Vorte-Birk, Bøg m.v. Der ses betydelige mængder af Liljekonval, Stor Fladstjerne og Hvid Anemone. Rydning af krat af rynket rose er foretaget i For at bevare og fremme karakteren af løvskovsmiljø foreslås det at udføre løbende, skånsom rydning af krat, især af Rynket Rose og Snebær fremover. Det vurderes at være væsentligt for bevarelse af urtevegetationen, at såvel nedskæringen som fjernelsen af buskvækst udføres manuelt. Kratrydningen udføres efter behov. Plejeforslag klit- og overdrevsvegetation Overdrevsvegetationen består her af Nikkende kobjælde og forekommer omkring grænsen mellem matr. 4v og 4u samt i ret stort antal på matr. 4z og sydligere. Desuden findes arter som Tidlig Dværbunket, Femhannet Hønsetarm, Mark-Bynke, Sand-Star, Mark-Frytle, Liden Klokke, Alm. Pimpinelle, Alm. Hvene, Gul Snerre, Bidende Stenurt, Rødknæ, Blåmunke m.v. Overdrevsvegetation på overgangen mellem de træbevoksede dele og mere åben sandstrand kan bevares og evt. fremmes ved at begrænse Rynket Rose mest muligt. I modsat fald vil Rynket Rose sprede sig på bekostning af anden vegetation. Derudover kan Bjerg-fyr eventuelt fjernes. Plejen bør udføres skånsomt. eventuelt vise sig ønskeligt at foretage en skånsom slåning af græs-urtevegetationen med efterfølgende fjernelse af plantematerialet. Overdrevsvegetationen er i Danmark i stærk tilbagegang og set ud fra et historisk og naturmæssigt synspunkt vurderes dette område at have den mest værdifulde vegetation. Udførelsen af pleje Det vil være ønskeligt, at der etableres et plejelaug til pleje af de mere følsomme områder, der kræver manuel pleje. Hensyn til brugere Der bør i planlægningen tages hensyn til brugeres anvendelse af området. Eksempelvis anvendes området af såvel børnehave- og skolebørn. Der er enkelte områder, hvor børnene især holder til samt en del klatretræer, der tydeligt bærer præg af leg og som fortsat skal kunne anvendes til dette formål. Hvis Rynket Rose kan fjernes maskinelt fra strandsiden, sådan at den eksisterende overdrevsvegetation ikke beskadiges, kan dette forsøges. I øvrigt bør en tilbagevende pleje så vidt muligt udføres manuelt. Det kan 7.