Biologisk undersøgelse af Ryegård Grusgrav

Transkript

1 Biologisk undersøgelse af Ryegård Grusgrav For Landinspektørfirmaet LE34 v. Anders Ebsen Jellesen Undersøgelser, vurdering og rapport v. Nina Kjær Pedersen og Jan Durinck Maj 2018 Dansk Bioconsult APS 1

2 Sammenfatning Vi har vurderet, om der kan være Bilag IV arter inden for området (særligt markfirben). Der er ikke fundet markfirben, intet som vi mente kunne være spor af dem og ingen typiske huller for markfirben. Der er søgt meget grundigt efter markfirben, på hele fire forskellige dage under gode vejrforhold. Der er fundet Stor vandsalamander som er en Bilag IV art. Der er tilsyneladende en god bestand i den lille sø i grusgraven. De er kun fundet i søen, som det anbefales fortsat at behandle meget skånsomt fremover. Der er ikke fundet andre Bilag IV arter. Vi har foretaget en botanisk undersøgelse af området for at se om der var karakteristiske overdrevsplanter og om området nu har karakter af overdrev. Dette er gjort med særligt henblik på Frederikssund Kommunes vurdering, at der kan være indvandret planter, som er karakteristiske for overdrev til skrænten i den nord/nordvestlige del af det ansøgte indvindingsområde. Overdrev er beskyttet natur, jf. Naturbeskyttelseslovens 3. Der er ikke fundet plantesamfund som falder ind under betegnelsen Overdrev. Der er heller ikke fundet andre områder der kan betegnes som 3-områder; den lille sø er under 100m². Detaljer og artslister kan ses nedenfor. Undersøgelsens omfang den 2. maj kl , ca grader den 7. maj kl , ca. 23 grader, en aften i læ og med fuld solindstråling på skrænterne den 12. maj kl , ca grader den 15. maj kl , ca. 20 grader 2

3 Ryegård Grusgrav, Hørupvej 2, 3600 Frederikssund Maj 2018 Undersøgelse af om der er beskyttet natur og Bilag IV-arter. Beskyttet natur Der er ikke beskyttet overdrev på skrænter i øst og vest, det centrale og sydøstlige plateau med skrænter omkring eller på det flade terræn mod øst. Se uddybende beskrivelse på side 2. Der er en sø med lidt mindre end 100 m 2 vandspejl ved alle besigtigelser (15-20 meter lang x 3,,5-4, 5 meter bred) Søen tørrer muligvis mere ud om sommeren. Den er ca. 0, 5-1 meter dyb og dybest mod syd. Søen ligger ikke i det nye indvindingsområde. (Søen slemmer nemt op ved færdsel). Fredede padder og Bilag IV-arter: Butsnudet Frø: 2 individer set springende på fladt terræn centralt i grusgraven, lige ved foden af den vestvendte skrænt af det centrale plateau. I søen: Stor Vandsalamander - en del individer - både han og hun og juvenile fra sidste år (Bilag IV-art). Lille Vandsalamander - en del individer - både han og hun. Ingen haletudser af padder eller salamander larver fundet. Ingen fisk. Padder er fanget den 15. maj en tidlig aften kl Firben: Mark-Firben er grundigt eftersøgt et par timer en middag (den 2. maj kl , ca grader), samt en aften i læ og med fuld solindstråling på skrænterne (den 7. maj kl , ca. 23 grader), et par timer en morgen-tidlig formiddag (lørdag den 12. maj kl , ca grader) og en aften den 15. maj kl , ca. 20 grader). Jorden virker meget fast og kompakt mange steder. På de fleste skrænter er der påkørt havemuld ad flere omgange. Der er tæt og højt græs på skrænterne. Flere steder er der musehuller (med mos i) og de er forsigtigt eftersøgt med hånden for firben flere steder. Der er flest musehuller i skrænten mod øst, men også en del i den vestlige skrænt. Der er få steder med løs og bar jord, eksempelvis efter rydning af pil (jf. indvinder). Den vestlige skrænt øverst mod nord er lidt mere sandet, men ingen huller til firben. På plateauet er jorden hård og stærkt komprimeret og blandet med sten. Her har dumpere kørt op og læsset jord udover skrænterne (jf. indvinder). Den vestvendte skrænt af plateauet står ret lodret og har mere løs og bar jord. Jorden er leret. Ingen firben eller tydelige tegn på huller til firben er set her. 3

4 Stor vandsalamander fra den lille sø. 4

5 Insekter: I den lille sø er der også guldsmedelarver og vandkalvelarver, samt mindre vandkalve. Guldsmeden Blå libel (ret sikkert) flyver omkring vandhullet og parringshjul med han og hun er set. Hunnen er gyldenbrun. Sommerfugle og køllesværmere: Aurora, Dagpåfugleøje, Kålsommerfugl, Nældens Takvinge, Blodplet, Lille Køllesværmer. Fugle: Agerhøne Fasan Gulspurv Gøg Hvid Vipstjert Musvåge Sanglærke Pattedyr: Dådyr Harer Mus Beskrivelse af vegetation i grusgraven: Der er kørt muld på skrænterne og der vokser derfor en del haveplanter. Alle skrænter er ret tæt tilgroede med græs, særligt Draphavre og problemarten Bjerg-Rørhvene. Der er også en del større partier med den invasive art Sildig Gyldenris. Jorden er leret, hvor der ikke er muld på. Derfor vil det tage længere tid for overdrevsarter at indfinde sig, i fht. hvis der var bar sandjord. Nedenfor er listet arter fundet på skrænter og plateau, for at give et billede af vegetationen. De dominerende arter er anført med (dom.). Nogle arter dominerer i partier, som Sildig Gyldenris, Pastinak, Skvalderkål og Rejnfan. Overdrevsindikatorarter er anført med O og eventuelt * eller **, hvis det er værdifulde arter, jævnfør overdrevsskemaer fra DCE (Nationalt center for miljø og energi). 5

6 Botaniske zoner som anvendes nedenfor. 6

7 1. Skrænt i øst: Ager-Tidsel Alm. Hønsetarm Alm. Røllike Bjerg-Rørhvene (dom.) Draphavre (dom.) Eng-Brandbæger Feber-Nellikerod Fløjlsgræs Foder-Lucerne Følfod Hare-Kløver Haremad Krybende Potentil Lancet-Vejbred Marts-Viol Mellembrudt Star Mælkebøtte Pastinak (dom.) Pengebladet Fredløs Prikbladet Perikon Rejnfan Rundbælg* Rød Svingel Sildig Gyldenris (dom.) Skov-Forglemmigej Skvalderkål (dom.) Smalbladet Vikke Stor Nælde Tofrøet Vikke Vild Gulerod Vild Kørvel Vorterod Alm. Hyld Brombær Engriflet Hvidtjørn Fugle-Kirsebær Grå Pil Havtorn Hindbær Hunderose Kornel Rynket Rose Slåen 7

8 Haveplanter: Eranthis Hyacint Perle-Hyacint Tulipan Tjørn og Slåen vokser jævnt spredt, især mod nord. Der har været ryddet pil et par steder. 2a. Plateau i midten - den nordøstlige skrænt: Bjerg-Rørhvene (dom.) Draphavre (dom.) Dusk-Syre Eng-Brandbæger Følfod Horse-Tidsel Hulkravet Kodriver * Hvid Kløver Kruset Skræppe Krybende Potentil - jævnt spredt Lancet-Vejbred Mangebladet Lupin Mark-Frytle * Mælkebøtte Pastinak - jævnt spredt Pengebladet Fredløs Sildig Gyldenris Skov-Forglemmigej Skvalderkål (dom.) Stor Nælde Tveskægget Ærenpris Vild Gulerod Brombær Havtorn Haveplanter: Arum sp. Eranthis Fredløs sp. Høst-Anemone Merian Perle-Hyacint Pæon Påske-Lilje Sct. Hansurt Storkenæb sp. Tulipan 8

9 2b. Plateau flade: Alm. Hvene Alm. Hønsetarm Alm. Rajgræs Alm. Rapgræs Alm. Røllike Bjerg-Rørhvene Blød Hejre Blød Storkenæb Eng-Brandbæger Eng-Karse Eng-Rapgræs Eng-Rævehale Enårig Rapgræs Fin Kløver - jævnt spredt Fløjlsgræs Foder-Lucerne Grå Bynke Gul Kløver - jævnt spredt Hare-Kløver Hejrenæb Hvid Okeøje Mark-Rødtop Rejnfan - jævnt spredt Roset-Springklap Stenkløver sp. Strand-Svingel Trekløft-Stenbræk - fin bestand Tusindfryd Vinterkarse sp. Vår-Gæslingeblomst Haveplanter: Guldregn Merian Singrøn Tulipan Granbeplantning 2c. Plateau - delvis bar skrænt mod vest: Ager-Snerle Døvnælde Gold Hejre Gærde-Kartebolle Haremad Japansk Pileurt Kongelys Lodden Dueurt 9

10 Løg-Karse (dom.) Pindsvine-Kartebolle Rød Tvetand Sildig Gyldenris (dom.) Skvalderkål Sæbeurt Ahorn Hassel opvækst Snebær Haveplanter: Akeleje 2d. Plateau i midten - den sydøstlige skrænt: Ager-Tidsel Alm. Kællingetand * - jævnt spredt Alm. Røllike Bjerg-Rørhvene Draphavre - (dom). Hvid Okseøje - jævnt spredt Rejnfan - flere partier Alm. Kællingetand virker udsået i græsblanding. 2e. Flade græsområde øst for plateau: Alm. Kællingetand *- jævnt spredt Alm. Rapgræs Draphavre (dom.) Fløjlsgræs Hvid Kløver Krybende Potentil Lancet-Vejbred Mellembrudt Star Mælkebøtte (dom.) Rød Svingel Smalbladet Vikke Tusindfryd 2f. Plateau skrænt mod syd: Alm. Kællingetand *- jævnt spredt Alm. Rapgræs Bjerg-Rørhvene (dom.) Butbladet Skræppe Draphavre (dom.) Døvnælde Eng-Karse Eng-Rævehale - i større partier Krybende Potentil - jævnt spredt Lancet-Vejrbed 10

11 Merian Rejnfan - jævnt spredt Rød Svingel Skvalderkål Tusindfryd Engriflet Hvidtjørn Fugle-Kirsebær Slåen Krat af Engriflet Hvidtjørn og Slåen ved foden af skrænten Haveplanter: Akeleje 3. Skrænt i vest: Ager-Padderok -flere partier Ager-Snerle - jævnt spredt Ager-Tidsel Alm. Hønsetarm Alm. Kællingetand * Alm. Rapgræs Alm. Torskemund Bjerg-Rørhvene - flere partier Bugtet Kløver * Burre-Snerre Draphavre (dom.) Dusk-Syre Døvnælde Eng-Brandbæger Fløjlsgræs Foder-Lucerne - jævnt spredt Gold Hejre Grå Bynke Gærde-Kartebolle Horse-Tidsel Håret Star Kløftet Storkenæb Kongelys Krybende Potentil - flere partier Mangebladet Lupin - større partier Mellembrudt Star Pastinak Prikbladet Perikon Pyrenæisk Storkenæb Rejnfan - (dom.) Roset-Springklap Rød Svingel Sand-Vikke? Sildig Gyldenris (dom.) 11

12 Skov-Fladbælg Skvalderkål Stor Nælde Sæbeurt Tandfri Vårsalat Vedbend-Ærenpris Vild Kørvel - jævnt spredt Alm. Hyld Brombær Engriflet Hvidtjørn Grå Pil Guldregn Havtorn Hunderose Korbær Rød-El Spredte Tjørn og Pil og Guldregn Have-planter: Astragel sp.? Fredløs Klokke-Scilla Lilje Merian - flere partier Singrøn Tulipan 4. Nordlige skrænt vendt mod syd- en del løse sten Ager-Padderok Bjerg-Rørhvene Blød Storkenæb Draphavre Eng-Brandbæger Fløjlsgræs Følfod Japan-Pileurt Kruset Skræppe Krybende Potentil Lancet-Vejbred Lav Ranunkel Løg-Karse Mark-Ærenpris Pastinak Pindsvine-Kartebolle Rejnfan Roset-Springklap Sildig Gyldenris (dom.) Slangehoved Stor Nælde 12

13 Vinterkarse Haveplanter: Hyacint Høst-Anemone Peberrod Tulipan 5. Sø langs vej og op mod vestlige skrænt i syd: Bredbladet Dunhammer Knæbøjet Rævehale Lodden Dueurt Lyse-siv Sø-Kogleaks Tagrør Bånd-Pil Grå Pil Rød-El Søen er omgivet af tagrør især mod vest, hvor der også vokser Bånd-Pil. Der er kransnålalger i hele søen. 13