Botaniske undersøgelser 2012 Af Johanne Fagerlind

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Botaniske undersøgelser 2012 Af Johanne Fagerlind"

Transkript

1 Botaniske undersøgelser 2012 Af Johanne Fagerlind 1. Introduktion 1.1 Formål Data fra feltundersøgelserne i Tarup-Davinde er indhentet i området Phønix og ved Bjerggårdssøen. I Phønix udføres undersøgelserne med henblik på at kunne følge virkningen af høslæt. Ved Bjerggårdssøen følges successionen på en grusoverflade efter grusgravningens ophør. 1.2 De to undersøgte områder I 2012 er undersøgelserne, ligesom i 2011, foretaget i de to ovennævnte områder i Tarup-Davinde Grusgrave. Det undersøgte område ved Phønix er beliggende mellem skoven og Stenværkssøen (figur 2). Det undersøgte område ved Bjerggårdssøen er den østlige skråning (figur 3) Phønix Naturtypen i Phønix kan karakteriseres som græsland eller overdrev. Græsland er bl.a. kendetegnet ved planter som har tilpasset sig varme og tørre levesteder (figur 1). Naturtypen holdes lysåben ved hjælp af pleje som fx græsning og/eller høslæt, hvoraf sidstnævnte er tilfældet i Phønix. Området har ikke tidligere været tilført næring, og høslæt forekommer hver sommer, i år d. 12/8. Der er gennem Naturbeskyttelseslovens 16 om søbeskyttelseslinjer forbud mod ændringer i Phønix fra søbredden af Stenværkssøen og 150 meter ind i området. Høslæt har i områderne P3 og P4 i Phønix fundet sted siden 2005, dog med undtagelse af P4 i Figur 1. Rundbælg tilhører ærteblomstfamilien og er en karakteristisk art for overdrev. Planten trives hvor der er næringsfattige jordbundsforhold, hvilket den årlige høslæt bidrager til

2 1.2.2 Bjerggårdssøen Successionen på den østlige skråning af Bjerggårdssøen er fulgt siden Råjorden på den udjævnede skråning består af moræne og grus. 2. Metode 2.1 Phønix Til optælling af arter i Phønix er Raunkiær-cirklingmetoden anvendt. Metoden egner sig til undersøgelse frekvensen af arter, samt artsdiversiteten i områder med lavere urtevegetation, samt hvor vegetationen har en nogenlunde homogen sammensætning. Den anvendte raunkiærcirkel har et areal på 0,1 m 2. I Phønix er cirklerne lagt tilfældigt ud i de undersøgte områder P3 og P4. Det er noteret hvilke arter der forekommer i de forskellige cirkler. Ud fra disse oplysninger er hyppigheden af arterne beregnet. I P3 er der udlagt 30 cirkler, mens der i P4 er udlagt 20 cirkler. Arter der forekommer i de undersøgte områder, men som ikke er registreret indenfor cirklerne, noteres med + i tabellen som viser hyppigheden af arterne (tabel 1). Undersøgelserne i Phønix har i år fundet sted d og d P4 P3 Figur 2 De undersøgte områder P3 og P4 er indtegnet med rødt. 2.2 Bjerggårdssøen Ved Bjerggårdssøen er Raunkiær-cirkling metoden anvendt indenfor 3 lineære transekter på den østlige skråning af søen. Transekterne løber fra grusvejen og ned langs skråningen til bredden af Bjerggårdssøen. Strækningen er 35 m lang og for hver meter fra grusvejen ned mod søen, er der - 2 -

3 lagt en raunkiærcirkel, hvori arterne er registreret. De tre transekter er lagt med 5 meters mellemrum. Registreringerne fra cirklerne langs de tre transekter er behandlet samlet. Igen er arter som ikke er fundet indenfor cirklerne registreret med + i tabellen over hyppigheden af arterne (tabel 3). Figur 3 Transektområdet ved Bjerggårdssøen. Det undersøgte område er indtegnet med rødt. Det er andet år i træk der udarbejdes plantenetværk over plantesamfundet på den østlige skråning af Bjerggårdssøen. Plantenetværket viser interaktionen mellem planterne i det undersøgte område, som har et areal på 35*15 meter. Dybden svarer til strækningen fra grusvejen ned til søen (35 meter), mens bredden af området svarer til den samlede afstand mellem transekterne, dvs. 15 meter. Til udarbejdelsen af plantenetværket er der på individbasis registreret naboskab til planterne i området. Naboskab er, for så vidt det har været muligt, registreret for 10 individer af hver planteart. For planter med en meget lav hyppighed er det størst mulige antal naboskaber registreret. Plantenetværket er lavet i programmet Pajek. Bemærk at ikke alle planter i artslisten (tabellen over hyppigheden af arterne), findes i plantenetværket. Dette skyldes at arterne er fundet på skråningen udenfor undersøgelsesområdet på 35*15 meter, som er anvendt til udarbejdelsen af plantenetværket. Undersøgelserne ved Bjerggårdssøen har i år fundet sted d samt d

4 3. Resultater 3.1 Phønix P3 P4 Aften pragtstjerne Silene latifolia - + Ager-padderok Equisetum arvense - 40 Ager-snerle* Convolvulus arvensis - + Ager-tidsel Cirsium arvense + 5 Almindelig gederams Epilobium augustifolium - - Almindelig guldregn Laburnum anagyroides - + Almindelig hundegræs Dactylis glomerata Almindelig hvidtjørn Crataegus laevigata + - Almindelig kællingetand Lotus corniculatus + + Almindelig pastinak Pastinaca sativa + 55 Almindelig røllike Achillea millefolium ssp. millefolium 76,7 15 Almindelig syre Rumex acetosa ssp. acetosa - + Alsike-kløver Trifolium hybridum ssp. hybridum + - Bakke-forglemmigej Myosotis ramosissima - - Bitter bakkestjerne Erigeron acer ssp. Acer + + Bugtet kløver Trifolium medium + + Båndpil Salix viminalis - + Cikorie Cichorium intybus 3,33 + Draphavre Arrhenatherum elatius var. Elatius Dueurt sp.* Epilobium sp. - + Engriflet hvidtjørn Crataegus monogyna - - Eng-brandbæger Senecio jacobaea + + Eng-gedeskæg Tragopogon pratensis + - Eng-rottehale Phleum pratense ssp. pratense + - Femhannet hønsetarm Cerastium sp. 6,7 - Fløjlsgræs Holcus lanatus - + Følfod Tussilago farfara + 5 Glansbladet hæg Prunus serotina - + Glat vejbred Plantago major - - Grønblomstret bjørneklo Heracleum sphondylium ssp. sibiricum - + Grå-bynke Artemisia vulgaris var. vulgaris 10 + Gul fladbælg Lathyrus pratensis - - Gul kløver Trifolium campestre 40 + Gul snerre Galium verum + - Gærde-vikke Vicia sepium var. sepium 10 - Hare-kløver Trifolium arvense + - Havtorn Hippophae rhamniodes - + Horse-tidsel Cirsium vulgare + 5 Humle-sneglebælg Medicago lupulina 30 + Hvene sp. Agrostis sp

5 Hvid okseøje Chrysanthemum segetum 3,33 - Hvid snerre* Galium mollugo + + Hvid stenkløver Melilotus albus 3,33 5 Håret høgeurt Hieracium pilosella 3,3 - Håret star Carex hirta 3,33 35 Kruset skræppe Rumex crispus - + Krybende potentil Potentilla reptans - + Kær-tidsel* Carduus palustre + - Lancetbladet pil Salix smithiana - + Lancet-vejbred Plantago lanceolata 76,7 45 Lodden dueurt Epilobium hirsutum 3,33 - Lodden pil Salix dasyclados + - Mark-forglemmigej Myosotis arvensis 3,33 15 Mark krageklo Ononis spinosa ssp. spinosa - - Mark-stenkløver Melilotus officinalis + + Mirabel Prunus cerasifera - + Muse-vikke Vicia cracca + - Mælkebøtte sp. Taraxacum sp. 6,7 - Mørk kongelys Verbascum nigrum - + Prikbladet perikon Hypericum perforatum + + Pyrenæisk storkenæb Geranium pyrenaiccum 6,7 - Rasperu brombær Rubus radula - + Rejnfan Tanacetum vulgare 56,7 65 Rose sp. Rosa sp. + + Rundbælg Anthyllis vulneraria 3,33 + Rød-kløver Trifolium pratense 40 - Rød Svingel Festuca rubra ssp. rubra 96,7 20 Salomons lysstage Lepidium campestre - + Skov-fyr Pinus sylvestris - + Skræppe sp. Rumex sp. + - Stor nælde* Urtica dioica - + Tag-høgeskæg Crepis tectorum L. + + Tagrør Phragmites australis - + Tofrøet vikke Vicia hirsuta - 10 Tusindfryd* Bellis perennis + - Vild gulerod Daucus carota L. + 5 Vild kørvel Anthriscus sylvestris - 50 Vindaks* Apera spica-venti - + Vinterkarse sp. Lepidium sp. - - Vortebirk Betula pendula + + Tabel 1 Arter markeret med * er nye arter fundet siden de sidste undersøgelser i Tegnet - indikerer, at arten, som blev fundet i et af områderne sidste år, ikke er fundet i år

6 P P Rundbælg , Humle-sneglebælg Rejnfan , Almindelig kællingetand Lancet-vejbred , Eng-brandbæger Tabel 2 Tilbagegang og fremgang for typiske overdrevsarter i P3 og P4. Tallene er angivet i frekvensprocent. For arter hvor fremgangen eller tilbagegangen har været særlig markant, er tallene markeret med fed. + indikerer at arten er tilstede i området, men ikke indenfor de optalte cirkler. Stigningen i frekvensprocenten som blev registreret for Rundbælg i P3 fra , er i perioden fra vendt, og nu er arten i stærk tilbagegang (tabel 2). Ligeledes er Rejnfan i tilbagegang i P3. Lancet-vejbred, som fra , var gået stærkt tilbage, går tilsvarende stærkt frem fra Almindelig kællingetand, som gik frem fra , er nu gået tilbage. Eng-brandbæger fortsætter tilbagegangen fra i Ved bredden af Stenværkssøen som støder op til undersøgelsesområdet P3 kan man bl.a. se Smalbladet dunhammer (Figur 4). I Phønix omkring P3 og P4 findes ligeledes pionerarten Følfod (Figur 5), Sommerfuglearten Almindelig Blåfugl (figur 6) holder til i Phønix hvor de mange forskellige arter af ærteblomster, herunder Almindelig kællingetand, findes. Figur 4 Smalbladet dunhammertypha angustifolia. Figur 5 Følfod, Tussilago farfara. Figur 6 Almindelig blåfugl, Polyommatus icarus, på Almindelig kællingetand, Lotus corniculatus

7 I år er der foretaget høslæt i både P3 og P4. Dette gøres med henblik på at fjerne næring og bevare de karakteristiske planter for overdrev, en lysåben naturtype. En af de arter i P3 som hvert år bekæmpes med le, da den danner større bestande som lukker af for de mindre næringskrævende arter, er Rejnfan (figur 8). Arten Eng-brandbæger (figur 7), er ligeledes karakteristisk for overdrev. Arten er i år gået tilbage. Hvid okseøje (figur 9) vokser også i Phønix. Figur 8 Rejnfan, Tanacetum vulgare. Figur 7 Eng-brandbæger, Senecio jacobaea. Figur 9 Hvid okseøje, Chrysanthemum segetum. 3.2 Bjerggårdssøen Registreringer i cirklerne Dansk navn Latinsk navn Antal cirkler (%) Aften-pragtstjerne Silene latifolia - Ager-padderok Equisetum arvense 37,1 Ager-tidsel Cirsium arvense 1,9 Almindelig hundegræs Dactylis glomerata 19,5 Almindelig hvene* Agrostis capillaris 3,81 Almindelig kongepen Hypochoeris radicata 22,9 Almindelig kvik* Elytrigia repens 3,8 Almindelig rajgræs Lolium perenne 23,8 Almindelig rapgræs Poa trivialis 5,7 Almindelig røllike Achillea millefolium ssp. millefolium 43,8 Almindelig syre Rumex acetosa ssp. acetosa 19,0 Alsike-kløver Trifolium hybridum ssp. hybridum 2,9 Bakke forglemmigej Myosotis ramosissima 1,0-7 -

8 Bitter bakkestjerne Erigeron acer ssp. Acer 9,5 Eng-gedeskæg Tragopogon pratensis 1,0 Draphavre Arrhenatherum elatius var. elatius 2,9 Eng-brandbæger Senecio jacobaea 1,0 Græs sp. Poaceae sp. 1,0 Grå-bynke Artemisia vulgaris var. vulgaris 12,4 Gul kløver Trifolium campestre 7,6 Gærde-vikke Vicia sepium var. sepium 2,9 Gåse-Potentil Potentilla anserina 6,7 Femhannet hønsetarm Ceastitium semidecandrum 5,7 Fløjlsgræs Holcus lanatus 15,2 Følfod Tussilago farfara 2,9 Hare-kløver Trifolium arvense 4,8 Horse-tidsel Cirsium vulgare 1,0 Humle-sneglebælg Medicago lupulina 42,9 Hvid-kløver Trifolium repens 1,0 Hvid stenkløver Melilotus albus 1,9 Håret høgeurt Hieracium pilosella 2,9 Kanadisk bakkestjerne Conyza canadensis 9,5 Kryb-hvene Agrostis stolonifera 30,5 Lancet-vejbred Plantago lanceolata 18,1 Lav ranunkel Ranuncula repens - Lugtløs kamille Tripleurospermum perforatum 1,0 Muse-Vikke Vicia cracca 2,9 Mælkebøtte sp. Taraxacum sp. 25,7 Mælkebøtte sp. Taraxacum sp. 1,9 Pyrenæisk storkenæb Geranium pyrenaiccum - Rød-kløver Trifolium pratense 16,2 Rød-svingel Festuca rubra 7,8 Tag-høgeskæg Crepis tectorum L. 21,9 Tofrøet vikke Vicia hirsuta 3,8 Vild gulerod Daucus carota L. 12,4 Fundet på den østlige skråning i øvrigt Almindelig gederams Ager-snerle Almindelig hvidtjørn Blåmunke Bugtet kløver Butbladet skræppe Bånd-pil Dueurt sp. Eng-Rottehale Foder-lucerne Glat dueurt Epilobium augustifolium Convolvilus arvensis Crataegus laevigata Anthriscus sylvestris Trifolium medium Rumex obtusifolius ssp. obtusifolius Salix viminalis Epilobium sp. Phleum pratense Medicago sativa Epilobrium montanum - 8 -

9 Hvid okseøje Chrysanthemum segetum Hvid snerre Galium mollugo Kruset skræppe Rumex crispus Lodden dueurt Epilobium hirsutum Lodden pil Salix dasyclados Prikbladet perikon Hypericum perforatum Rasperu brombær Rubus radula Siv sp. Juncus sp. Sommerfuglebusk Beddleja davidii Tagrør Phragmites australis Valmue sp. Papaver sp. - Vild kørvel Anthriscus sylvestris Tabel 3 Arter fundet i antal cirkler (%) på den østlige skråning af Bjerggårdssøen, samt arter fundet på skråningen i øvrigt. Der er i alt registreret 68 arter på den østlige skråning ved Bjerggårdssøen, hvoraf 45 er registreret indenfor cirklerne, 23 udenfor. Tegnet * angiver nye arter sammenlignet med de sidste undersøgelser i Ved Bjerggårdssøen på den østlige skråning er der indenfor cirklerne i alt fundet 42 arter, mens der udenfor cirklerne, samt i arealet omkring det undersøgte område på den østlige skråning af Bjerggårdssøen, er fundet 23 arter (tabel 3). Af arterne i cirklerne er 2 af dem nye. I år er Krybhvene (figur en af de arter med den højeste hyppighed på den østlige skråning ved Bjerggårdssøen. Krybhvene, (figur 10), er i år en af de arter som har den højeste hyppighed på skråningen ved Bjerggårdssøen. Figur 10 Krybhvene, Agrostis stolonifera

10 Figur 11 Plante-plantenetværk for arterne på den østlige skråning ved Bjerggårdssøen., 2012.

11 Det gennemsnitlige antal links for arterne på den østlige skråning ved Bjerggårdssøen er i år på 10,5 (figur 11). Tætheden af netværket er i år beregnet til 27% (værdien er 100% i et netværk med det maksimalt mulige antal interaktioner). 12 ud af 39 arter i netværket interagerer med sig selv. Variansen for interaktionerne er beregnet til 50,2, hvilket betyder, at der er langt fra det højst antal registrerede interaktioner for en art, til det lavest registrerede interaktioner for en art. Kliketheden i netværket er beregnet til 0,6 og kan maksimalt blive 1 i et plantenetværk, hvor alle planter interagerer med hinanden og hinandens kontakter. Shannon-Wiener-indeks, artsdiversiteten, er i år beregnet til 3,24, mens Eveness, et mål for hvor ligeligt repræsenteret arterne på skråningen er, er beregnet til 0, Diskussion 4.1 Phønix Fra 2005 til 2008 steg antallet af arter i P3 fra 30 til 42 (naturovervågningsrapport, Tarup Davinde, 2008). I 2011 blev antallet af arter i P3 talt op til 41, mens tallet i år er 49. Siden sidste års undersøgelser, er der fundet 3 nye arter i P3, hvoraf de alle tre er registreret i området, men ikke indenfor cirklerne. Deraf må det udledes, at artssammensætningen i P3 ikke har ændret sig betydeligt siden Vi så fra et fald i frekvensprocenten af Rød svingel fra knap 90 til 70, hvor arten gik fra at være dominerende til ikke længere at være det (naturovervågningsrapport, Tarup Davinde, 2011). Der er ud fra i års registreringer af Rød svingel beregnet en frekvensprocent på hele 96,7, hvilket er højt, og arten må siges igen at være dominerende i P3. I samme område steg frekvensprocenten af Rejnfan fra 37 til 73 i perioden (naturovervågningsrapport, Tarup Davinde, 2011). I års undersøgelser har givet en frekvensprocent af Rejnfan på 56,7, dvs. at arten nu er i tilbagegang, hvilket er positivt, set i lyset af naturplejen i området, som har til formål at fremme tilstedeværelsen af de karakteristiske overdrevsarter, mens bestandene af Rejnfan ønskes holdt nede. Frekvensprocenten af Rundbælg er i år meget lav, sammenlignet med sidste års undersøgelser, som viste en markant fremgang. Registreringerne i år viser ligeledes en tilbagegang i Almindelig kællingetand, hvor arten ellers også var i fremgang fra (naturovervågningsrapport, Tarup Davinde, 2011). Samtidig er Lancet vejbred i stærk fremgang i P3. I P4 blev der registreret en stigning i antallet af arter fra 30 til 42 i perioden (naturovervågningsrapport, Tarup Davinde, 2008). I 2011 blev antallet af arter målt til 54, mens den også i år er målt til 54, hvoraf 4 af disse er nye arter. Ligesom der fra blev registreret en stigning i Draphavre i P4, er denne græs stadig i fremgang, og er nu med sin frekvensprocent på 100, registreret i alle cirklerne. Almindelig hundegræs har i år, som sidste år, en frekvensprocent på Bjerggårdssøen Der er i år registreret 42 arter i cirklerne langs transekterne på den østlige skråning ved Bjerggårdssøen. Det er 6 arter mere end sidste år. Kun 2 af disse arter er nye for området, mens

12 de resterende 4 arter blev registreret indenfor undersøgelsesområdet sidste år. Omkring undersøgelsesområdet, og i øvrigt på den østlige skråning, er der i år fundet 23 arter mod 28 sidste år. Det giver en samlet artsregistrering på 65 arter i år, hvor den sidste år var på 64. Antallet af arter på skråningen har altså ikke ændret sig siden sidste års undersøgelser. Resultaterne stemmer overens med at artsdiversiteten ikke har ændret sig mere end fra 3,22 sidste år, til 3,24 i år. Eveness har heller ikke ændret sig markant siden sidste års undersøgelser. Værdien er gået fra 0,88 til 0,86, og arterne må altså stadig siges at være meget ligeligt repræsenteret i undersøgelsesområdet. Der har været mellem 9-20 nye arter mellem de tidligere udførte undersøgelser ved Bjerggårdssøen. I år er der kun registreret 2 nye arter, hvilket kan forklares ved det forholdsvis korte tidsrum der har været siden de sidste undersøgelser i Arten Følfod er fortsat i tilbagegang, mens Vild gulerod også er gået stærkt tilbage fra 44,8 i 2011 til 12,5 i år. Draphavre er ligeledes gået markant tilbage siden sidste års undersøgelser. I 2011 var de mest hyppige arter i undersøgelsesområdet ved Bjerggårdssøen, Draphavre, Vild gulerod, Almindelig kongepen, Grå-bynke, en mælkebøtteart og Ager-padderok. I år er det Krybhvene, Humle-sneglebælg, Ager-padderok og Almindelig røllike som har den højeste hyppighed. Dette års udarbejdede plantenetværk viser, at hver planteart i gennemsnit har 10,5 interaktioner med andre plantearter. Sidste år interagerede hver plante gennemsnitligt med 8,5 andre planter. Resultaterne stemmer overens med tætheden af netværket, som i år er beregnet til 27%, dvs. den er stigende sammenlignet med sidste års tæthed på 21%. Ligeledes vil vegetationen blive mere tæt, som successionen skrider frem. Kliketheden i netværket er beregnet til 0,6 i år, og dvs. den er fordoblet i forhold til sidste år. Dobbelt så mange plantearter i netværket (i år er det over halvdelen af plantearterne) har kontakt med hinandens kontakter. Tallet kan maksimalt være lig med 1, hvilket er tilfældet i et plantenetværk, hvor alle planterne interagerer med hinanden og hinandens naboer. Konklusion 5.1 Phønix Både Rundbælg og Almindelig kællingetand er gået tilbage i P3 og Rundbælg særligt meget. Begge arter er karakteristiske for græsland, og det er arter, som ønskes i området. Til gengæld er Rejnfan gået tilbage siden sidste års undersøgelser, hvorfor det igen i år må konkluderes, at den årlige høslæt i området, slår igennem på nogle punkter, mens den ikke gør på andre. I P4 er vegetationen ligesom sidste år, stadig høj, men arterne Rasperu Brombær og Grønblomstret bjørneklo, er i år kun registreret i området, og ikke indenfor cirklerne, frekvensprocenten er noget lavere, hvilket er positivt. Der sker en del med vegetationen og artssammensætningen i området, hvilket sandsynligvis skyldes, at der i 2010 ikke var høslæt i området, mens der igen har været det i Der er registreret store områder med Håret star, som er i fremgang i området. Samtidig er andre, mindre ønskede arter som for eksempel Rejnfan, i fremgang i området

13 Salomons lysstage kan i år stadig findes i få eksemplarer i området ud mod vejen. 5.2 Bjerggårdssøen Artsdiversiteten på den østlige skråning ved Bjerggårdssøen, har ikke ændret sig betydeligt siden sidste år. Der er kun fundet få nye arter. Til gengæld viser det udarbejdede plantenetværk, at interaktionerne mellem planterne ændrer sig. Der optræder flere planter indenfor cirklerne i år, hvilket stemmer overens med den større tæthed af plantenetværket i undersøgelsesområdet. Ligeledes viser plantenetværket og beregningerne i forbindelse med udarbejdelsen, at planterne i gennemsnit interagerer med flere planter, end de gjorde sidste år. Der er i år et større spring (variansen af interaktionerne) mellem det højeste antal registrerede interaktioner til det laveste antal registrerede interaktioner for en planteart i netværket. Tallene viser, at nogle planter i netværket er specialister (de interagerer med meget få arter) mens andre er generalister og interagerer med mange andre plantearter på skråningen. Jo flere generalister der findes i et netværk, jo mere stabilt vil det være, da netværket ikke vil bryde sammen hvis der forsvinder nogle plantearter. Både abiotiske og biotiske faktorer spiller ind og påvirker dynamikken i netværket. Det bliver spændende at følge udviklingen af interaktionerne mellem planterne i fremtiden. 6. Litteratur Frederiksen S., Rasmussen F. N., Seberg O Dansk flora. Nordisk Forlag A/S, Gyldendal, København. Mossberg, B. & Stenberg L Den nye nordiske flora, Nordisk Forlag A/S, Gyldendal, København. Naturovervågningsrapport, Tarup Davinde, Naturovervågningsrapport, Tarup Davinde 2011 English summary This year s botanical investigations have taken place in two different areas in the gravel pit in Tarup-Davinde, Fyn, Denmark. The area Phønix is dominated by grassland and here, two subareas, P3 and P4, has been investigated. The other area investigated, represents a gravel surface at the eastside of the lake, Bjerggårdssøen. The composition of plant-species in the area P3 in Phønix, has not changed much since last years investigations. Only to three new species has been detected in the area. The yearly harvest in P3 has partly had its effect. The frequency of both Anthyllis vulneraria and Lotus corniculatus, typical species of grassland, has gone down. This is a negative development since last year s investigations where both species were more represented in the same area. At the same time, the frequency of the unwanted species Tanacetum vulgare has gone down, which is a positive development. Festuca rubra is again dominating the area and Plantago lanceolata is almost a domination species in P3 this year. The yearly harvest of P3 and P4 has been taken place since 2005 with the exception of P4 in 2011 and As a result of the lacking harvest in P4 the year 2010, the nutrition in the area changes, and so does the vegetation. The frequency of both Rubus radula and Heracleum sphondylium ssp

14 Sibiricum has gone down since last year, where both species were gaining foothold in the area. At the same time there has been found a relative big subarea in P4, where a large number of individuals of the species Carex hirta is groning. The rare species Lepidium campestre is still to be found along the road in the upper section of P4. On the gravel surface at the eastside of the lake, Bjerggårdssøen, we are following the process of succession. This year s investigations show almost unchanged plant diversity, going from 3,22 in 2011, to 3,24 in Only two new species has been detected on the surface this year. Both results can be explained from the relative short period of time since the last investigations took place. Eveness has not changed much since last year s investigations either. The value has gone from 0,88 in 2011 to 0,86 this year, so the species in the area is still very equally represented. The frequency of the species Tussilago farfara is still decreasing this year. The most frequent species last year was Arrhenatherum elatius var. elatius, Daucus carota L., Hypochoeris radicata, Artemisia vulgaris var. vulgaris, Taraxacum sp. and Equisetum arvense. This year the most frequent species are Agrostis stolonifera, Medicago lupulina, Equisetum arvense and Achillea millefolium ssp. millefolium. The frequency of Daucus carota L. has decreased much since last year s investigations. Also this year a plant-network has been made in the program Pajek. This year s network of the interactions of the plant species on the east surface shows that the plants are interacting with more plant species (10,5), than last year (8,5). These results conform the increasing density, and also increasing clustering coefficient calculated from this year s network investigations

Botaniske undersøgelser 2011 Af Johanne Fagerlind

Botaniske undersøgelser 2011 Af Johanne Fagerlind Botaniske undersøgelser 2011 Af Johanne Fagerlind 1. Introduktion 1.1 Formål Data fra feltundersøgelserne er indhentet fra hhv. Phønixområdet og ved Bjerggårdssøen. I Phønixområdet udføres undersøgelserne

Læs mere

Botaniske undersøgelser 2014 Af Johanne Fagerlind Hangaard

Botaniske undersøgelser 2014 Af Johanne Fagerlind Hangaard J. F. Hangaard 1. Introduktion Botaniske undersøgelser 2014 Af Johanne Fagerlind Hangaard 1.1 Formål Siden 2003 har der i Tarup-Davinde grusgrave været foretaget botaniske undersøgelser med jævne mellemrum.

Læs mere

Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015

Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015 Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015 Mose og kær Område art stjerne N Mose 1 N ved vejen N inde i krat birk fyr el ribs rose (have art) snebær Invasiv hvidtjørn hyld nælde, stor

Læs mere

(alfabetisk artsliste efter dansk navn på side 5) Vedplanter. Acer campestre. corylus avellana. Hippophae rhamnoides. Ærteblomstfamilien

(alfabetisk artsliste efter dansk navn på side 5) Vedplanter. Acer campestre. corylus avellana. Hippophae rhamnoides. Ærteblomstfamilien Samlet artsliste for Sydhavnstippen vedplanter og urter Udarbejdet af biolologi-specialestuderende Line Laursen og Maya Caspersen i 2009, med forbehold for fejlbestemmelse. (alfabetisk artsliste efter

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser Maj 2002 Afd. Landskabsøkologi. WP 3 Statistisk summary af data på 24 bedrifter i Herning og Randersområdet

Danmarks Miljøundersøgelser Maj 2002 Afd. Landskabsøkologi. WP 3 Statistisk summary af data på 24 bedrifter i Herning og Randersområdet Danmarks Miljøundersøgelser Maj 2002 Afd. Landskabsøkologi FØJO II Nature Quality in organic farming WP 3 Statistisk summary af data på 24 bedrifter i Herning og Randersområdet I 2001 blev der som led

Læs mere

Besigtigelse (tidl. amtslige data)

Besigtigelse (tidl. amtslige data) Besigtigelse (tidl. amtslige data) Stamdata Observationssted Serup Mose Observationssted nr 483M0102.01M Observationssted DBIdent 990011596 Målested Målested nr Målested DBIdent Ansvarlig myndighed Fyns

Læs mere

Life 70 - Baselineovervågning i Urup Dam 2013

Life 70 - Baselineovervågning i Urup Dam 2013 Life 70 - Baselineovervågning i Urup Dam 2013 Arbejdsrapport udført af AGLAJA for Kerteminde Kommune, november 2013 Life 70 - Baselineovervågning i Urup Dam 2013 Arbejdsrapport udarbejdet for Kerteminde

Læs mere

Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014

Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014 Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014 www.natlan.dk HULKRAVET KODRIVER 1 Natur & Landbrug ApS har ved naturkonsulent Anna Bodil Hald gennemført et naturtjek i de folde, hvor Hjortespring Naturplejeforening

Læs mere

Naturforhold og cykelsti

Naturforhold og cykelsti POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 23-07-2014 Bilag: Naturbesigtigelse JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-1-14 RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ

Læs mere

Skov 11 - Lodbjerg Plantage

Skov 11 - Lodbjerg Plantage Skov 11 - Lodbjerg Plantage Lodbjerg Plantage rummer to hoveddele: Den åbne del mod vest med strand, klit og klithede og den egentlige plantage øst herfor. For den åbne dels vedkommende er der af skovdistriktet

Læs mere

PLANTELISTE BOTANIKTUR TIL Trylleskoven 9. august 2016

PLANTELISTE BOTANIKTUR TIL Trylleskoven 9. august 2016 PLANTELISTE BOTANIKTUR TIL Trylleskoven 9. august 2016 Det er sjældent, vi bruger så lang tid på at botanisere omkring parkeringspladsen, som vi gjorde på denne tur. Der var også et rigtig fint overdrev

Læs mere

Fugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus.

Fugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus. Plantesamfundet fugtig eng dækker over drænede og moderat næringsbelastede enge, hvor der med års mellemrum foretages omlægning og isåning af kulturgræsser og kløver. Vegetationen er præget af meget almindelige

Læs mere

Floraliste fra Kværkeby Fuglereservat Opdateret 24. september 2016 af Jon Feilberg

Floraliste fra Kværkeby Fuglereservat Opdateret 24. september 2016 af Jon Feilberg Ahorn Acer pseudoplatanus Røllike Almindelig Achillea millefolium ssp. millefolium Skvalderkål Aegopodium podagraria Hundepersille Stor Aethusa cynapium ssp. gigantea Hvene Almindelig Agrostis capillaris

Læs mere

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug ApS www.natlan.dk - mail@natlan.dk August 2014 Smag på Landskabet

Læs mere

Flora og naturpleje i Borreby Mose

Flora og naturpleje i Borreby Mose Flora og naturpleje i Borreby Mose Rapport udarbejdet af Biomedia for Slagelse Kommune Januar 2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Sammenfatning... 3 Metode... 4 Områdets naturtyper... 5 Områdets botanik...

Læs mere

Silkeborg Kommune, Vej og Trafik Søvej Silkeborg. Att. Bente Rands Mortensen

Silkeborg Kommune, Vej og Trafik Søvej Silkeborg. Att. Bente Rands Mortensen Silkeborg Kommune, Vej og Trafik Søvej 1 8600 Silkeborg Att. Bente Rands Mortensen 5. marts 2014 Sags nr. EMN-2014-00387 Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 og 16 og godkendelse efter 20 til modernisering

Læs mere

Floraen ved Fugledegård, Tissø. Foto: Lena Thulstrup Jensen

Floraen ved Fugledegård, Tissø. Foto: Lena Thulstrup Jensen Floraen ved Fugledegård, Tissø Foto: Lena Thulstrup Jensen Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2012 1 Fugledegårds beliggenhed ved Tissø. Midt på den vestlige bred af Sjællands 4. største sø,

Læs mere

Odder Ådal - besigtigelsesnotat

Odder Ådal - besigtigelsesnotat Odder Ådal - besigtigelsesnotat Delområde 1: Område 1, traceet langs det gamle åløb, hvor der skal skrabes jord ned i åen fra området umiddelbart sydvest for det nuværende åløb. Området langs åløbet i

Læs mere

Analyser af vejkanter i Furesø Kommune maj Del 2. Værløse

Analyser af vejkanter i Furesø Kommune maj Del 2. Værløse Analyser af vejkanter i Furesø Kommune maj 2012. Del 2. Værløse www.natlan.dk Analyser af vejkanter i Furesø Kommune - maj 2012. Værløse Side 1 Analyser af vejkanter i Furesø Kommune maj 2012. Værløse

Læs mere

Fugle Kilde Insekter Kilde Artskategori Krybdyr Kilde Padder Kilde Artskategori Planter Kilde Artskategori

Fugle Kilde Insekter Kilde Artskategori Krybdyr Kilde Padder Kilde Artskategori Planter Kilde Artskategori Fugle Kilde isfugl Danmarks Miljøportal Insekter Kilde Artskategori Dukatsommerfugl www.fugleognatur.dk Rødlistet Markperlemorsommerfugl www.fugleognatur.dk Rødlistet Grøn køllesværmer www.fugleognatur.dk

Læs mere

Floraen på Bøgebjerg Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2015

Floraen på Bøgebjerg Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2015 Floraen på Bøgebjerg Landskabet mellem Ubberup Højskole og Valgmenighedskirken. Toppen af Bøgebjerg er skjult af træer og buske, th. anes lidt af Ubberup Stenstrøning, et fredet område med bl.a. Kødfarvet-

Læs mere

LIFE-overdrev 2 Udvikling af nye overdrev

LIFE-overdrev 2 Udvikling af nye overdrev LIFE-overdrev 2 Udvikling af nye overdrev Mikkel Bornø Clausen, NST Storstrøm AFSLUTNINGSSEMINAR den 9-10. september 2013 Historien Natura2000- område: 163 Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds

Læs mere

FLORAUNDERSØGELSE PÅ VESTVOLDEN I RØDOVRE KOMMUNE 2005

FLORAUNDERSØGELSE PÅ VESTVOLDEN I RØDOVRE KOMMUNE 2005 Flora- og Faunagruppen i Rødovre V/ Agenda 21-gruppen i Rødovre og Danmarks Naturfredningsforenings Lokalkomite i Rødovre FLORAUNDERSØGELSE PÅ VESTVOLDEN I RØDOVRE KOMMUNE 2005 Forord Denne rapport beskriver

Læs mere

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig side 1 af 6 Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning De forskellige

Læs mere

Input til miljøscreening af lokalplan D1 omkring DTU Diplom: Naturforhold

Input til miljøscreening af lokalplan D1 omkring DTU Diplom: Naturforhold Input til miljøscreening af lokalplan D1 omkring DTU Diplom: Naturforhold NOTAT Dato: 2. udg. 25. oktober 2017. Tekst: Anne-Marie C. Bürger, John Frisenvænge og Martin Hesselsøe Foto og kort: John Frisenvænge

Læs mere

Naturkvalitet i økologisk jordbrug koncept og foreløbige resultater Nature quality in organic farming concept and preliminary results

Naturkvalitet i økologisk jordbrug koncept og foreløbige resultater Nature quality in organic farming concept and preliminary results 20. Danske Planteværnskonference 2003 Naturkvalitet i økologisk jordbrug koncept og foreløbige resultater Nature quality in organic farming concept and preliminary results Knud Tybirk & Jesper Fredshavn

Læs mere

Højsommerekskursionen 2015 Vorsø, Endelave og Hjarnø

Højsommerekskursionen 2015 Vorsø, Endelave og Hjarnø En kold omgang Højsommerekskursionen 2015 Vorsø, Endelave og Hjarnø Af sted på cykel Indholdsfortegnelse 1 Deltagerliste 2 Lenes dagbogsnotater 3-40 Fredag den 31. juli 3 Lokalitet 1 Trustrup Høje 3 Lokalitet

Læs mere

Kultureng. Kultureng er vidt udbredt i hele landet og gives lav prioritet i forvaltningen.

Kultureng. Kultureng er vidt udbredt i hele landet og gives lav prioritet i forvaltningen. e er intensivt udnyttede, fugtige græsmarker, der jævnligt drænes og gødskes og er domineret af udsåede kulturgræsser og kløver. findes på intensivt udnyttede lavbundsjorder i hele landet. Arterne i kultureng

Læs mere

Skov 311 Helgenæs Syd

Skov 311 Helgenæs Syd Skov 311 Helgenæs Syd Arealerne ved Klæbjerg/Slettervang og Sletterhage (lok. 1 og 2) ligger i habitatområde nr. 47, mens arealerne ved Ellemandsbjerg (lok. 3) ligger udenfor habitatområdet. Det er Skov-

Læs mere

Floraen på et stykke af Tissøs nordvestlige bred syd for Lille Fuglede

Floraen på et stykke af Tissøs nordvestlige bred syd for Lille Fuglede Floraen på et stykke af Tissøs nordvestlige bred syd for Lille Fuglede Bredden af Tissø syd for Li. Fuglede. I mellemgrunden ses en stor bevoksning af Kalmus. Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen

Læs mere

JULI 2015 HOFOR A/S VURDERING AF VEGETATION I FLÆDEMOSE

JULI 2015 HOFOR A/S VURDERING AF VEGETATION I FLÆDEMOSE JULI 2015 HOFOR A/S VURDERING AF VEGETATION I FLÆDEMOSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JULI 2015 HOFOR VURDERING AF VEGETATION I

Læs mere

Højsommerekskursionen Anholt 16-19 August 2012

Højsommerekskursionen Anholt 16-19 August 2012 Opsamlingspause i Ørkenen Højsommerekskursionen Anholt 16-19 August 2012 På vej op ad Sønderbjerg Indholdsfortegnelse 1 Dagmar og Lenes dagbogsnotater 2-43 Torsdag den 16.08 2 Afrejse 2 Lokalitet 1 Gåtur

Læs mere

Skov 43 Vilsbøl Plantage

Skov 43 Vilsbøl Plantage Skov 43 Vilsbøl Plantage Det store engområde Tuekær ved vestenden af Nors Sø behandles i den særlige plejeplan for Hanstholmreservatet. 1. 674bef (HED 4.9 ha, SØ 0.2 ha, MOS 0.7 ha) i alt 5.8 ha. Oprindelig,

Læs mere

Dispensation til biloplag på beskyttet natur

Dispensation til biloplag på beskyttet natur Frank Nielsen Højby Autoophug A/S Nygårdsvej 54 B Tinghulevej 5 B Nygård Tinghulerne 4500 Nykøbing Sj. 4573 Højby Sendt til: hoejby@autoophug.org og hojbyautogen@mail.tele.dk Den 12. februar 2015 Dispensation

Læs mere

Turens deltagere. Læsø 2014. Uldstuen - En gammel tanggård

Turens deltagere. Læsø 2014. Uldstuen - En gammel tanggård Turens deltagere Læsø 2014 Uldstuen - En gammel tanggård Indholdsfortegnelse 1 Lenes dagbogsnotater 2-28 Torsdag den 29. maj 2 Lokalitet 1 Frokostpause ved Vorup enge 2 Lokalitet 2 Pause lidt før Frederikshavn

Læs mere

Sletten 1947 Follow Up. Kratrydning i genskabelse af biodiversitet på hævet havbund. Kjeldsen A & Hansen MDD Naturhistorisk Museum Molslaboratoriet

Sletten 1947 Follow Up. Kratrydning i genskabelse af biodiversitet på hævet havbund. Kjeldsen A & Hansen MDD Naturhistorisk Museum Molslaboratoriet Sletten 1947 Follow Up. Kratrydning i genskabelse af biodiversitet på hævet havbund. Kjeldsen A & Hansen MDD Naturhistorisk Museum Molslaboratoriet NATURRAPPORTER FRA NATIONALPARK MOLS BJERGE - nr. 5/2015

Læs mere

Skov 72 - Tranum Plantage

Skov 72 - Tranum Plantage Skov 72 - Tranum Plantage Tranum Plantage rummer ca. 1350 hektar hede, 180 hektar mose, 85 hektar eng, 60 hektar klit, 52 hektar strandbred, 25 hektar sø og 6 hektar overdrev, i alt 1758 hektar med særligt

Læs mere

Bilag 1. Oversigt over relevant lovgivning

Bilag 1. Oversigt over relevant lovgivning Bilag 1 Oversigt over relevant lovgivning VVM for Kalundborg Ny Vesthavn. Bilag 1: Oversigt for relevant lovgivning I dette bilag er lovgivning af relevans for planarbejdet og miljøvurderingerne oversigtsmæssigt

Læs mere

Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug:

Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug: Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug: Sorø Kodriverlaug lærer god naturpleje, formidler og driver flere arealer i nye folde til naturpleje. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald. September 2008. Projektetresumé

Læs mere

Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til kabelanlæg Idomlund-Hogager

Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til kabelanlæg Idomlund-Hogager Side 1/8 VESTJYSKE NET SERVICE A/S Ydunsvej 35 7400 Herning Att. Finn Møller xfm@vestjyskenet.dk Dato: 21-06-2016 Sagsnr.: 01.05.08-P19-12-16 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.:

Læs mere

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Teknik og Miljø 2014 Plejeplan Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Forsidefoto af 20. maj 2014 Parti af kystoverdrevet med røde tjærenelliker Baggrund Slagelse Kommune har som

Læs mere

Appendiks 2. Feltbesigtigelsesdata

Appendiks 2. Feltbesigtigelsesdata Appendiks 2 Feltbesigtigelsesdata I det følgende ses de feltbesigtigelsesdata, som har indsamlet i uge 41, oktober 21. De indsamlede data skal ses som supplement til kommunens 3- registreringer fra medio

Læs mere

BILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat

BILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat BILAG 3 Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat 4.12.2014 Lokalitet 1 Lokalitet 1 består af et moseområde på 3,8 ha, som ligger i ådalen langs vandløbet Skinderup Bæk vest for Skinderup

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Drift- og plejeplan for overdrev ved Kong Volmersvej

By, Erhverv og Natur. Drift- og plejeplan for overdrev ved Kong Volmersvej By, Erhverv og Natur Drift- og plejeplan for overdrev ved Kong Volmersvej 2011-2016 DRIFT- G PLEJEPLAN FOR OVERDREV VED KONG VOLMERSVEJ 2 Drift- og plejeplan for overdrev ved Kong Volmersvej 2011 2016

Læs mere

Bier behøver blomster. Asger Søgaard Jørgensen

Bier behøver blomster. Asger Søgaard Jørgensen Bier behøver blomster Asger Søgaard Jørgensen Færre bestøvere, honningbier Færre bestøvere, humlebier, vilde bier Blåbær Færre bestøvere, svirrefluer Danmarks Biavlerforening Flemming Vejsnæs Bigården

Læs mere

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet

Læs mere

terrestriske naturtyper Tilstandsvurdering Seniorrådgiver Jesper Fredshavn Danmarks Miljøundersøgelser

terrestriske naturtyper Tilstandsvurdering Seniorrådgiver Jesper Fredshavn Danmarks Miljøundersøgelser Tilstandsvurdering af terrestriske naturtyper Seniorrådgiver Jesper Fredshavn Danmarks Miljøundersøgelser Kalø Fagmøde, Skanderborghus den 17-18. november 2004 /..1 NATURA 2000 og NOVANA Naturplanlægning

Læs mere

Naturvidenskabeligt feltarbejde ved Bisgård Voldsted, Samsø.

Naturvidenskabeligt feltarbejde ved Bisgård Voldsted, Samsø. 1 Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser 12:2010 Naturvidenskabeligt feltarbejde ved Bisgård Voldsted, Samsø. Morten Fischer Mortensen og Peter Steen Henriksen 2 Nationalmuseets Naturvidenskabelige

Læs mere

TMC - Natur og Miljø

TMC - Natur og Miljø NOTAT TMC - Natur og Miljø 29-11-2016 Notat om naturen i Hedeland for Greve, Roskilde og Høje-Taastrup kommuner Bidrag til program for parallelopdrag om udvikling af Hedeland Naturpark Hedelands naturpotentiale

Læs mere

NATURA 2000-basisanalyse for Habitatområde nr. 163: Kystskrænter ved Arnager Bugt

NATURA 2000-basisanalyse for Habitatområde nr. 163: Kystskrænter ved Arnager Bugt NATURA 2000-basisanalyse for Habitatområde nr. 163: Kystskrænter ved Arnager Bugt Kystskrænterne fra luften Luftfoto fra 2004, DDO, COWI Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af området...3 2. Udpegningsgrundlaget...4

Læs mere

TRÆER OG BUSKES FOREKOMST I HEGN OG SMÅBIOTOPER. The distribution of trees and shrubs in hedgerows and non-linear habitats

TRÆER OG BUSKES FOREKOMST I HEGN OG SMÅBIOTOPER. The distribution of trees and shrubs in hedgerows and non-linear habitats TRÆER OG BUSKES FOREKOMST I HEGN OG SMÅBIOTOPER af Irene Engstrøm Johansen, Poul Erik Brander og Lars Nørregaard Madsen Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Årslev Kirstinebjergvej 10, 5792 Årslev

Læs mere

Samgræsning mellem økologiske gæs og drøvtyggere på våde enge

Samgræsning mellem økologiske gæs og drøvtyggere på våde enge Slutrapport over græsrodsforskningsprojektet: Samgræsning mellem økologiske gæs og drøvtyggere på våde enge J.nr. 93S-2462-Å01-01007 Gennemført af og hos: Michael Svane Jørgensen & Birgitte Ravn Olesen

Læs mere

Floraen på kyst og overdrev øst for Røsnæs Havn

Floraen på kyst og overdrev øst for Røsnæs Havn Floraen på kyst og overdrev øst for Røsnæs Havn Fig. 1. Det græssede areal efter klaplågen, foto CC. Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2016 1 Indledning En stor del af Røsnæs kyster er udpeget

Læs mere

Besigtigelse (tidl. amtslige data)

Besigtigelse (tidl. amtslige data) Besigtigelse (tidl. amtslige data) Stamdata Observationssted Tåsinge, Monnet Observationssted nr 479K0054.01K Observationssted DBIdent 990017008 Målested Målested nr Målested DBIdent Ansvarlig myndighed

Læs mere

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen

Læs mere

Liste over karplanter

Liste over karplanter Liste over karplanter Af Erik Buchwald (695 arter) Forklaringer til floralisten Floralisten omfatter 695 arter (inkl. enkelte hybrider og underarter), hvoraf de 680 med sikkerhed er recente. De 151 var

Læs mere

Feltskema til overdrev Basisregistrering af strukturelle forhold Lokalitetsnavn Arealstørrelse i ha. Inventør Dato Tidsforbrug

Feltskema til overdrev Basisregistrering af strukturelle forhold Lokalitetsnavn Arealstørrelse i ha. Inventør Dato Tidsforbrug Feltskema til overdrev Basis af strukturelle forhold Lokalitetsnavn Arealstørrelse i ha. Inventør Dato Tidsforbrug Område-ID Delområde-ID Sagsnummer Naturarealets sammensætning kode Arealtype Andel i pct.

Læs mere

Vejkantforskønnelse i Furesø Kommune Arbejder er gennemført af Værløse Naturgruppe med faglig støtte fra NatLan.dk

Vejkantforskønnelse i Furesø Kommune Arbejder er gennemført af Værløse Naturgruppe med faglig støtte fra NatLan.dk Vejkantforskønnelse i Furesø Kommune Arbejder er gennemført af Værløse Naturgruppe med faglig støtte fra NatLan.dk Tekst: Anna Bodil Hald I Sverige skilter man med artsrige vejkanter. Vejforkant slået

Læs mere

Naturgradienter i enge på tørveholdig bund

Naturgradienter i enge på tørveholdig bund Naturgradienter i enge på tørveholdig bund Til landmænd og deres konsulenter. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet på enge?

Læs mere

Vejledning om kurser og eksamen for frølaboranter

Vejledning om kurser og eksamen for frølaboranter Vejledning om kurser og eksamen for frølaboranter 1. Regelgrundlag Kravene til kurser og eksamen for frølaboranter er anført i følgende bekendtgørelser: Sædekornsbekendtgørelsen Markfrøbekendtgørelsen

Læs mere

FORÅRSTUR TIL SYDVESTFYN MAJ 2016

FORÅRSTUR TIL SYDVESTFYN MAJ 2016 Naturhistorisk Forening for Nordsjælland FORÅRSTUR TIL SYDVESTFYN 5. 8. MAJ 2016 Torsdag den 5. maj Slipshavn ved Nyborg Kort pause undervejs. Fugle: stenvender 10, alm. Ryle 5, tornsanger 1, gravand 2.

Læs mere

Skov 51 Tved Plantage

Skov 51 Tved Plantage Skov 51 Tved Plantage Afgrænsning mod Hanstholm Vildtreservat, oversigtskort 1. Kalkskrænt ved Sårup mm. 750abc (HED 10.5 ha, ENG 8.4 ha, ORE 2.4 ha) i alt 21.3 ha. Kreaturgræsset klithede, eng og stejl,

Læs mere

1. Overdrev, heder og græssletter i statens del af Mols Bjerge

1. Overdrev, heder og græssletter i statens del af Mols Bjerge Skov 301 Mols Bjerge Af særligt beskyttede naturarealer i Mols Bjerge findes især overdrev og hede, eng, naturlige krat med bl.a. ene og naturskov af ældre eg og bøg mfl. Desuden mindre arealer med mose,

Læs mere

OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE

OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE Bettina Nygaard, Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Aarhus Universitet BESIGTIGELSER AF 3-OMRÅDER Vejen kommune Basis Udvidet Fersk

Læs mere

DET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER

DET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER November 2005 Tryk: Herrmann & Fischer DET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER Virker på et meget bredt spektrum af græsser og nogle vigtige tokimbladede arter Kan bruges efterår eller forår i vinterhvede,

Læs mere

Floraen på et stykke af Tissøs nordlige bred

Floraen på et stykke af Tissøs nordlige bred Floraen på et stykke af Tissøs nordlige bred Tissø, søbredden med bl.a. Pil. Foto: CC Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2015 1 Indledning Vi har besøgt Tissøs nordlige bred mange gange fra

Læs mere

StedID: 136e energinet.dk NBJ 3: HGL 7: Grundighed: Estimeret naturtilstand: ja nej 3) Intensiv IV

StedID: 136e energinet.dk NBJ 3: HGL 7: Grundighed: Estimeret naturtilstand: ja nej 3) Intensiv IV Stednavn: Tjæreborg Dato: 20140922 Inventør: Peter Witt StedID: 136e energinet.dk NJ 3: HGL 7: Grundighed: Estimeret naturtilstand: ja nej 3) Intensiv IV eskrivelse: Fersk eng langs den øvre kant af strandengen.

Læs mere

Life 70 Restaurering af sjældne våde naturtyper i Syddanmark - Statusrapport for projektområde ved Odense Å

Life 70 Restaurering af sjældne våde naturtyper i Syddanmark - Statusrapport for projektområde ved Odense Å Life 70 Restaurering af sjældne våde naturtyper i Syddanmark - Statusrapport for projektområde ved Odense Å Indhold Indledning... 3 Metode... 3 Resultater... 3 Udregnede Ellerberg-gennemsnit og målte parametre...

Læs mere

Højsommerekskursion. Horsens 30/07 02/08.2009

Højsommerekskursion. Horsens 30/07 02/08.2009 Inula conyzae Trekløft Alant Alm. Gedehams med støvkøller fra Skov-Hullæbe Højsommerekskursion Horsens 30/07 02/08.2009 Frokostpause på Endelave Indholdsfortegnelse Side Dagmar og Lenes dagbogsnotater

Læs mere

Analyser af vejkanter i Furesø Kommune maj Del 1. Farum

Analyser af vejkanter i Furesø Kommune maj Del 1. Farum Analyser af vejkanter i Furesø Kommune maj 2012. Del 1. Farum www.natlan.dk Analyser af vejkanter i Furesø Kommune - maj 2012. Farum Side 1 Analyser af vejkanter i Furesø Kommune maj 2012. Farum Opgave:

Læs mere

Skov 92 Fosdal Plantage

Skov 92 Fosdal Plantage Skov 92 Fosdal Plantage 1. Drevelsig og Rødland heder med mellemliggende egekrat 1730ab, 1731ef (HED 19.9 ha, MOS 1.3 ha, EG 1.9 ha) i alt 23.1 ha. Rødland Hede (371e) er åben med spredte ener og dværgbuskdomineret

Læs mere

VURDERING AF VEGETATION VED GYRSTINGE SØ

VURDERING AF VEGETATION VED GYRSTINGE SØ APRIL 2014 HOFOR A/S VURDERING AF VEGETATION VED GYRSTINGE SØ TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2014 HOFOR A/S

Læs mere

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Seniorforsker, Frederiksborgvej 399, DK-4000 Roskilde. ABH@DMU.DK Abstract Et flerårigt, fastliggende slåningsforsøg, 1996-2007, i en næringsrig

Læs mere

Nationalmuseet, Danmarks Oldtid/Naturvidenskab. Færgelunden. MFG 372/06/MFG 395/06 Arkæobotaniske analyser. Peter Steen Henriksen

Nationalmuseet, Danmarks Oldtid/Naturvidenskab. Færgelunden. MFG 372/06/MFG 395/06 Arkæobotaniske analyser. Peter Steen Henriksen Nationalmuseet, Danmarks Oldtid/Naturvidenskab Færgelunden MFG 372/06/MFG 395/06 Arkæobotaniske analyser Peter Steen Henriksen NNU Rapport nr. 8 * 2009 NNU-rapport nr. 8 (2009), Færgelunden, MFG 372/06/MFG

Læs mere

Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven

Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Områderne er besigtiget af Peter Lange og Bente Sørensen d. 30. oktober

Læs mere

Turrapport. Bornholm. Forsommertur i dagene 4. juni 8. juni

Turrapport. Bornholm. Forsommertur i dagene 4. juni 8. juni Turrapport Bornholm Forsommertur i dagene 4. juni 8. juni 2015 Forord Dette års stortur var henlagt til Danmark og til den del af Danmark, der er meget anderledes end den øvrige del, nemlig Bornholm, øen,

Læs mere

I Nye skabes en ny by

I Nye skabes en ny by 1 I Nye skabes en ny by Netop nu foregår transformationen fra dyrket landbrugsjord til begyndelsen på en helt ny by. Denne overgang sker nænsomt og forsigtigt, ved at der sås en specialudviklet græsblanding,

Læs mere

Jette Thelin Ravnebakkevej 4A 3490 Tikøb. Mail: Dispensation til etablering af sø i mose.

Jette Thelin Ravnebakkevej 4A 3490 Tikøb. Mail: Dispensation til etablering af sø i mose. Jette Thelin Ravnebakkevej 4A 3490 Tikøb Mail: jet@bibbo.dk Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 15.01.2016

Læs mere

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise

Læs mere

Højsommereskursion til Djursland 02-05 august 2007

Højsommereskursion til Djursland 02-05 august 2007 Leverurt Parnassia palustris Der studeres Højsommereskursion til 02-05 august 2007 Hvepseedderkop Argiope bruennichi Indholdsfortegnelse Side Dagmar og Lenes dagbogs notater. 2-28 Torsdag den 02.08.07

Læs mere

Randers Naturpleje- og Kogræsserforening

Randers Naturpleje- og Kogræsserforening Randers Naturpleje- og Kogræsserforening Botaniske registreringer 2010, forvaltningsplan og opfølgning på plejen sensommer 2011 1/23 Randers Naturpleje- og Kogræsserforening Botaniske registreringer 2010,

Læs mere

Skov 62 Østerild Plantage

Skov 62 Østerild Plantage Skov 62 Østerild Plantage 1. Abildkær 1006ab (ENG 65.2 ha, SØ 0.2 ha) i alt 65.4 ha. Kreaturgræsset eng med præg af hedekær og afvekslende fugtige og tørre dele. Flere store bestande af Plettet Gøgeurt.

Læs mere

København-Ringsted A1 Miljø

København-Ringsted A1 Miljø Lokalitet : Lille Vejleå A1-35-xx Lille Vejleådal Areal i ha 2,1 16-08-2007 Af : uva/ane Kort : 1513 I SV vandløb 3 29a 29e landskabsfredet EF-habitat UTM-E : UTM-N : 707862 6167952 Undersøgt af Carl Bro

Læs mere

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,

Læs mere

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt.

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt. ene er karakteriseret ved en græs-, star- og sivdomineret vegetation på vandmættede, moderat sure levesteder med en lav tilgængelighed af næringsstoffer. Man kan sige, at fattigkærene udgør en restgruppe

Læs mere

Stilling-Solbjerg Søs omgivelser og Pilbrodalen

Stilling-Solbjerg Søs omgivelser og Pilbrodalen Fredningsforslag i Skanderborg og Aarhus Kommuner Stilling-Solbjerg Søs omgivelser og Pilbrodalen Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening, 15. april 2016 Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade

Læs mere

København-Ringsted A1 Miljø

København-Ringsted A1 Miljø Lokalitet : Område syd for bakkegård A1-04-xx Brøndbyøster Areal i ha 44,8 18-09-2007 Af : abhm/mav Kort : 1513 I SØ Skovrejsning og vold UTM-E : 717139 3 29a 29e landskabsfredet EF-habitat UTM-N : 6172572

Læs mere

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant

Læs mere

Grf. Klitrosebugten KLITROSEBUGTEN BERETNING MAJ 2015

Grf. Klitrosebugten KLITROSEBUGTEN BERETNING MAJ 2015 Grf. Klitrosebugten 1 Årets aktiviteter 5 bestyrelsesmøder 5 møder i naturplejegruppen 1 årligt møde med bestyrelserne fra naboforeningerne 1 møde med deltagelse af foreningerne langs Gnibenvej + det løse!

Læs mere

RESEN. Guide til vilde, spiselige planter i Struer Kommune. Resen Hede. Koordinater WGS84, N56 29.375` E8 30,242`

RESEN. Guide til vilde, spiselige planter i Struer Kommune. Resen Hede. Koordinater WGS84, N56 29.375` E8 30,242` RESEN Guide til vilde, spiselige planter i Struer Kommune Resen Hede. Koordinater WGS84, N56 29.375` E8 30,242` Hvorfor sanke? I de seneste år er der opstået fornyet interesse for havebrug, selvforsyning

Læs mere

Evidensbaseret metode til evaluering af forvaltningstiltag. Djursmodellen

Evidensbaseret metode til evaluering af forvaltningstiltag. Djursmodellen Evidensbaseret metode til evaluering af forvaltningstiltag Djursmodellen Erik Aude Lennarth Skov Espersen Notat 2017-07 1. Kolofon Forfattere: Erik Aude og Lennarth Skov Espersen Rekvirent: Syddjurs Kommune

Læs mere

L AFLED OKA AL AFLED R GNV NG AF RE G AF RE F REG AND NING AF REGNV ING AF REG ING AF RE NG AF REGNV G AF RE F RE

L AFLED OKA AL AFLED R GNV NG AF RE G AF RE F REG AND NING AF REGNV ING AF REG ING AF RE NG AF REGNV G AF RE F RE LAR I ENGDRAGET LOK OKAL AFLEDNI ING AF REGNV GNVAND LOKA AL ANVEN ND DEL LSE AF REGNV VAND 1 ENGDRAGET - MILJØMÆSSIG MÆS SIG BÆREDYGTIGHED - LAR - 26.09.2016 HVORFOR LAR? Klimaændringer Ekstremregn Oversvømmelse

Læs mere

PLANTEARTER I PRÆFABRIKEREDE MÅTTER OG SOM PLUGPLANTER

PLANTEARTER I PRÆFABRIKEREDE MÅTTER OG SOM PLUGPLANTER PLANTEARTER I PRÆFABRIKEREDE MÅTTER OG SOM PLUGPLANTER SORTIMENT AF URTER OG STAUDER Urteplugs 2 Miniplugs 5 Maxiplugs 6 ARTSSAMMENSÆTNING AF FÆRDIGE VEGETATIONSMÅTTER Mos-Sedum tagvegetation 7 Sedum-Urt-Græs

Læs mere

Pleje- og driftsplan for Stejlehøj

Pleje- og driftsplan for Stejlehøj Pleje- og driftsplan for Stejlehøj ADMINISTRATIVE OPLYSNINGER...3 BAGGRUND... 4 EKSISTERENDE FORHOLD...9 BELIGGENHED... 9 EJERE... 9 FREDNINGSFORHOLD... 9 INTERNATIONALE NATURBESKYTTELSESOMRÅDER (NATURA

Læs mere

Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug:

Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug: Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug: Sorø Kodriverlaug lærer god naturpleje, formidler og driver flere arealer i nye folde til naturpleje. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald. December 2009. Projektetresumé

Læs mere

(3) noget grumset, evt. med svag rådlugt. (3) 1,0-1,5 m, udtørrer aldrig helt. Beskriv kort nuværende plejeindsats

(3) noget grumset, evt. med svag rådlugt. (3) 1,0-1,5 m, udtørrer aldrig helt. Beskriv kort nuværende plejeindsats Feltskema til vandhuller Basisregistrering af strukturelle forhold Lokalitetsnavn Arealstørrelse i ha. Inventør Dato Lokalitets-ID Forekomst-ID Sagsnummer Estimeret naturtilstand (I - V) kode Arealtilstand

Læs mere

Naturtilstandssystemet Muligheder og begrænsninger

Naturtilstandssystemet Muligheder og begrænsninger Jesper Fredshavn Naturtilstandssystemet Muligheder og begrænsninger FOTO: JESPER FREDSHAVN Gode resultater kræver god planlægning Kortlægning Dokumentation Målopfyldelse Tilstandsvurdering Behovsanalyse

Læs mere

Vestjylland 14. til 17. maj

Vestjylland 14. til 17. maj Filsø Vestjylland 14. til 17. maj Kong Hans Bro Side Indholdsfortegnelse 1 Deltagerliste 2 Lenes dagbogsnotater 3-29 Torsdag den 14. maj 3 Lokalitet 1 Gyldensteen Strand 3 Lokalitet 2 Tågelund Overdrev

Læs mere

Floraen på kyst og strandoverdrev ved Kystvejen, Kalundborg

Floraen på kyst og strandoverdrev ved Kystvejen, Kalundborg Floraen på kyst og strandoverdrev ved Kystvejen, Kalundborg Blomstrende Hedelyng. Kystvejen i baggrunden. Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen August 2016 1 Indledning I Kalundborg mellem fjorden

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 44, 1999 GDASK ORUNIA, POLEN Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenter. Indsendt af George Indruszewski. Undersøgt af Niels Bonde, Aoife Daly, Orla Hylleberg

Læs mere