Kollekolle Den arkæologiske udgravning af husrester fra bondestenalderen

Transkript

1 Bygherrerapport Kollekolle Den arkæologiske udgravning af husrester fra bondestenalderen Hørsholm Egns Museum Oktober 2009 J.nr. HØM 394 KUAS J.nr /HØM-002 1

2 1. Indledning Baggrund for udgravningen Forundersøgelsen Landskabet og fortidsminderne Udgravningens metode Udgravningens resultater Fundene Sammenfatning og perspektiver Forsidefoto: Husgruben fra bondestenalderen under udgravning. 2

3 1. Indledning Denne bygherrerapport giver en kortfattet oversigt over den arkæologiske udgravning foretaget af Hørsholm Egns Museum fra d. 26. maj til 3. juli 2009 ved Kollekolle i Furesø Kommune. Rapporten indeholder en beskrivelse af de forhistoriske fund, arbejdsforløbet samt et resume af undersøgelsens vigtigste resultater. De arkæologiske undersøgelser resulterede i udgravning af et beboelseshus fra den tidlige del af bondestenalderen dvs. fra tidsrummet mellem ca og 3300 år f.kr. Mange store gravanlæg, stendysser, er kendt fra denne periode, mens de mere forgængelige rester efter stenalder-bøndernes huse derimod er sjældne. Huset ved Kollekolle er desuden af en type, der kun er undersøgt i få tilfælde på landsplan, og kendskabet til disse huse er derfor meget begrænset. Tidstavle der viser Kollekollehusets placering i et større tidsperspektiv Med undtagelse af huset var de forhistoriske levn på grunden for få og for dårligt bevaret til at give anledning til yderligere undersøgelser. 3

4 Udgravningen ved Kollekolle har givet væsentlig ny viden om den nordsjællandske bebyggelse i tidlig bondestenalder og specifikt om funktionsinddelingen af huse fra en del af forhistorien, hvor netop disse aspekter er dårligt belyst. 2. Baggrund for udgravningen Forud for etablering af arbejds- og samleområde til brug ved udskiftning af Skovdigetbroen over Hillerødmotorvejen ved Kollekolle anmodede Vejdirektoratet Hørsholm Egns Museum om at foretage en forundersøgelse af det berørte areal. Forundersøgelsen skulle afgøre, hvorvidt der fandtes bevarede fortidsminder af en karakter, der er beskyttet af museumsloven, og derfor skulle udgraves, før byggeprojektet kunne gennemføres. Søgegrøfterne graves med gravemaskine under forundersøgelsen Arealet der skulle undersøges, er beliggende mellem Hillerødmotorvejen mod vest og Frederiksborgvej mod øst og knap 500 meter fra Furesøens sydvestlige hjørne (se kort 1). Grunden er ca kvm. stor og 4

5 omfatter matr.nr. 1 h, Kollekolle By, Værløse. Arealet er ejet af Skov- og Naturstyrelsen og blev indtil anlægsarbejdet dyrket af forpagter. Kort 1: Anlægsarealet er markeret med rød firkant. 3. Forundersøgelsen Forundersøgelsen blev foretaget i april 2009 og viste nogle få dårligt bevarede spor efter aktivitet i bondestenalderen på den centrale del af grunden (se kort 2, blå markeringer). I den østligste del af området fandtes derimod tydelige spor efter stenalderbøndernes aktiviteter i form af en ca. 20 kvadratmeter stor nedgravning. Stykker af bondestenalderens fint ornamenterede og karakteristiske lerkar, kaldet tragtbægre, blev optaget fra et prøvehul i anlægget. Anlæggets form i fladen og i profil gav en begrundet formodning om, at der var tale om det forsænkede gulv fra et beboelseshus, også kaldet en husgrube. På baggrund af fundene fra prøvegravningen vurderede museet, at der skulle foretages en egentlig arkæologisk undersøgelse af husgruben, da 5

6 der var tale om et fortidsminde, der kunne bidrage med nye oplysninger om bebyggelsen i den tidlige bondestenalder. Kort 2: Det ca. 400 meter lange og 100 meter brede arbejdsareal der blev undersøgt systematisk ved forundersøgelsen. Ornamenteret randskår fra et ca år gammelt tragtbæger fundet under prøvegravningen. Skåret måler 8 x 3 cm. 4. Landskabet og fortidsminderne Det undersøgte område består af mange små lavninger og knolde, der ligger tæt i terrænet, der generelt falder mod nord og vest. Et lidt større højtliggende område er beliggende lige op ad Frederiksborgvej, og er delvist bortgravet ved anlæggelse af vejen. Fra de sydlige og østlige dele af arealet er der frit udsyn til Furesø. De små lavninger har i forhistorisk tid været vådområder, men er senere blevet delvist opfyldt sandsynligvis som et resultat af mange års pløjning. Ud over de fortidsminder der blev fundet under forundersøgelsen, er der tidligere fundet oldsager både indenfor anlægsområdet og i den 6

7 umiddelbare omegn. I undersøgelsesområdets nordligste del har Værløse Arkæologigruppe gjort fund fra yngre stenalder i form af flintafslag og brændt flint, og umiddelbart syd og vest for området er der opsamlet en skiveskraber og fragmenter af flintøkser. 5. Udgravningens metode Ved forundersøgelsen blev der systematisk trukket lange søgegrøfter med gravemaskine, hvor muldlaget blev fjernet i ca. 2 meter brede baner. Formålet var, at lokaliserer spor efter fortidsminder, der var bevaret på stedet. Ved den egentlige arkæologiske undersøgelse blev muldlaget ligeledes fjernet med gravemaskine. Området omkring husgruben blev nu afdækket, så den var frilagt i hele sin udstrækning. På grund af fundets sjældenhed blev gruben udgravet meget omhyggeligt. Husgruben som den så ud før udgravningen gik i gang. Hvert af felterne markeret med rød tråd måler 1 x 1 meter. 7

8 Hvad der bedst kan beskrives som et stort koordinatsystem blev lagt ned over gruben, så den kunne opdeles i 25 gange 25 cm store kvadrater. Hvert kvadrat blev udgravet med ske og fundene holdt adskilt. Jorden blev læsset i sække og kørt til museet for yderligere undersøgelser. Udvalgte jordprøver blev soldet andre floteret for om muligt at finde rester efter flintforarbejdning og makrofossiler som fx korn og frø. De forskellige faser af udgravningen blev fotodokumenteret og der blev foretaget en finmasket nivellering af den udgravede grube, der kan bruges til fremstilling af en tredimensionel model af anlægget. Der blev endvidere udtaget jordprøver til fosfatanalyser. 6. Udgravningens resultater Der blev på hele undersøgelsesarealet fundet seks nedgravninger fra oldtiden, heraf var de fire meget dårligt bevarede gruber. Disse anlæg blev ikke undersøgt nærmere. De resterende to anlæg er husgruben og et tilhørende stolpehul placeret godt 2 meter fra grubens ene smalside. Den grundige udgravning af husgruben viser, at der sandsynligvis er tale om et beboelseshus, hvor husgruben i den nordvestlige del udgjorde et forsænket gulv. Den sydøstlige del af huset har haft gulv i plan med omgivelserne, og var derfor udelukkende bevaret i form af et enkelt stolpehul. Da der hverken var bevaret spor efter husets vægge eller gavle er husets dimensioner ikke kendt. Den forsænkede del af huset er omtrentligt rektangulært og måler ca. 4,5m x 5,5m. Huset har dermed haft en bredde på minimum 4,5m. Afstanden fra det forsænkede gulvs nordvestlige kant til stolpehullet i husets sydøstlige ende giver en minimum længde på 9,5m. 8

9 Husgruben under udgravning. Husgruben selv viste sig at have stejle sider og flad bund. Den var opdelt i to sektioner adskilt af en rygning på tværs af gruben. Bunden af et ildsted blev fundet i den nordvestlige sektion. Ildstedet viste sig som et fladt plateau af ler, der var rødbrændt af varmepåvirkningen fra ildstedet. Fordelingen af fund viste sig at være væsentlig forskellig mellem de to sektioner i gruben. 87% af keramikken blev fremdraget i sektionen med ildsted og 13% i den sydøstlige sektion. En tilsvarende fordeling ses for flintafslagene. Den fysiske opdeling af husgruben og den uens fordeling af fundene viser, at de to dele har været benyttet til forskellige formål. Der har således været en separat kogeafdeling, hvor der også blev håndteret en del mere keramik end i resten af huset. Hvilke formål den sydøstlige del af husgruben har haft, viser fundene desværre ikke noget om. 9

10 Skitse af det udgravede hus fra bondestenalderen 7. Fundene Fundene fra udgravningen udgøres af skår fra bondestenalderens karakteristiske lerkar, der kaldes tragtbægre. Ud over lerkarskårene er der fundet bearbejdet flint, lerklining og trækul. Fra de dårligt bevarede fortidslevn fra den midterste del af undersøgelsesområdet er der nogle enkelte små stykker keramik, der ikke med sikkerhed kan knyttes til en bestemt del af forhistorien. Anderledes ser det ud med fundene fra husgruben, hvor fundmængden er betydelig. Der er fundet skår fra mindst 15 forskellige lerkar, og en del af disse har været dekoreret med sirlige ornamenter. Det er udelukkende den øverste del af lerkarrene og kun området lige under 10

11 randen, der blev udsmykket. Ornamenteringen foregik ved at danne simple mønstre ved hjælp af snoet tråd eller stempelpinde, der blev presset ind i den bløde ler, før karrene blev brændt. Udover lerkarrenes form er ornamentikken med til at datere fundet til den tidlige del af bondestenalderen. Til venstre; flækkekniv af flint under udgravning og til højre et randskår ornamenteret med snoreindtryk ved randen. Hovedparten af flintfundene er restprodukter fra flintsmedens arbejde, men der er også fundet redskaber. De fleste af flintredskaberne er meget simple og hurtigt tilvirkede skrabere. De har været ideelle til bearbejdning af skind og huder, men er sikkert blevet brugt som multifunktionelle redskaber til en lang række forskellige opgaver. Blandt flintredskaberne er der dog også to fint tilvirkede flækkeknive, der viser, at beboerne har mestret også denne del af flinthåndværket. 8. Sammenfatning og perspektiver Under den arkæologiske udgravning ved Kollekolle er der gjort mange vigtige iagttagelser. Fundet giver bogstaveligt talt et yderst sjældent indblik i et hus fra den tidligste bondestenalder. Vi har her fået syn for, at huse med forsænket gulv også er blevet opført på Nordsjælland. Det velbevarede ildsted og funktionsopdelingen af husets forsænkede del, 11

12 er oplysninger der lægger ny viden til billedet af livet i denne del af forhistorien. Udelukkende på grund af husets konstruktion med en forsænket del, er der bevaret genstande, der kan relateres direkte til de menneskelige aktiviteter i huset. Undersøgelserne af dette vigtige fundmateriale fortsætter i den kommende tid og der er planlagt naturvidenskabelige undersøgelser af jordprøver fra huset. Hørsholm Egns Museum Oktober