Miljøgodkendelse af Blåbjerg Biogas Præstbølvej Nørre Nebel

Transkript

1 Miljøgodkendelse af Blåbjerg Biogas Præstbølvej Nørre Nebel X. maj 2019 Udarbejdet af: Erhvervscenteret Bytoften Varde Sagsbehandler: René Mathiasen Direkte tlf rema@varde.dk Kvalitetssikret af: Varde Kommune Teknik og Miljø Bytoften Varde vardekommune@varde.dk Dok. nr. xxx Sags nr. xxx Side 1

2 Indholdsfortegnelse 1. MILJØGODKENDELSE AF BLÅBJERG BIOGAS, PRÆSTBØLVEJ 11, 6830 NØRRE NEBEL BAGGRUND STAMOPLYSNINGER OM VIRKSOMHEDEN VIRKSOMHEDENS ART LOVGRUNDLAG UDVIDELSE OG ÆNDRINGER VILKÅR GENERELT INDRETNING OG DRIFT LUFTFORURENING AFFALD BESKYTTELSE AF JORD OG GRUNDVAND STØJ SPILDEVAND EGENKONTROL OPHØR AF DRIFT GODKENDELSENS VARIGHED TIDSFRISTER IKRAFTTRÆDELSE OFFENTLIGGØRELSE KLAGE- OG SØGSMÅLSVEJLEDNING KLAGEFRIST SAGSANLÆG GYLDIGHED GENERELT KOPI SENDT TIL: KOPI LOVHENVISNINGER: BAGGRUND FOR SAGEN RESUMÉ LOVGRUNDLAG BELIGGENHED OG PLANMÆSSIGE FORHOLD INDRETNING, DRIFT OG PRODUKTION Anlægget i dag Anlægget efter udvidelsen Driftstid Virksomhedens produktion og procesforløb Råvarer og hjælpestoffer Procesforløb Oplysninger om afsug fra tanke, beholdere, haller mm Luftrensefilter FYRINGSANLÆG MULIGE DRIFTSFORSTYRRELSER ELLER UHELD Side 1

3 1. Miljøgodkendelse af Blåbjerg Biogas, Præstbølvej 11, 6830 Nørre Nebel 1.1. Baggrund Varde Kommune har den x. januar 2019 modtaget ansøgning om ny miljøgodkendelse af Blåbjerg Biogas beliggende Præstbølvej 11, 6830 Nørre Nebel i forbindelse med udvidelsen af biogasanlægget, der indbefatter etableringen af et nyt opgraderingsanlæg. Ansøgningen er indsendt gennem Byg og Miljø. Udvidelsen vil, ligesom anlægget i dag være omfattet af listepunkt 5.3 b): Nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 75 tons/dag, og hvorunder en eller flere af følgende aktiviteter finder sted, dog undtaget aktiviteter omfattet af direktiv 91/271/EØF om rensning af byspildevand: i) Biologisk behandling Gældende godkendelser er meddelt med standardvilkår, jævnfør bekendtgørelsen om standardvilkår. Vilkår i eksisterende gældende godkendelser er fortsat gældende for virksomheden efter meddelelse af dette tillæg. Den samlede godkendelse skal første gang tages op til revurdering efter 8 år, det vil sige i Herefter skal godkendelsen revurderes hvert 10. år. Såfremt EU-kommissionen offentliggør BATkonklusioner for listepunkt 5.3 b) skal miljøgodkendelsen Miljøgodkendelsen omfatter tillige etablering og drift af en naturgaskedel til procesvarme, der reguleres efter bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg BEK nr. 751 af 28/05/2018. Nye fyringsanlæg, der er teknisk og forureningsmæssigt forbundet med en godkendelsespligtig virksomhed, skal søge om miljøgodkendelse. For disse anlæg er bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg om emissionsgrænseværdier, egenkontrolkrav og krav om indretning og drift direkte bindende og skal ikke fastsættes som vilkår i godkendelsen. Støj og luftimmissioner reguleres derimod af vilkår i den samlede virksomheds miljøgodkendelse. Biogasanlæg med en kapacitet for tilførsel af husdyrgødning på mere end 100 tons om dagen med efterfølgende opgradering af biogassen, er omfattet af miljøvurderingslovbekendtgørelsens bilag 1, pkt. 10 og er dermed VVM-pligtig. Miljøgodkendelsen indgår derfor som en del af en miljøkonsekvensvurdering af det konkrete projekt. (VVM) Virksomheden er optaget som listevirksomhed i bilag 1 i godkendelsesbekendtgørelsen og skal derfor reguleres af en miljøgodkendelse. Udkastet til miljøgodkendelsen har været i høring ved virksomheden og relevante parter. Miljøgodkendelsen er opbygget i to dele Første del indeholder vilkår, samt oplysninger om retsbeskyttelse m.m. Anden del indeholder den miljøtekniske redegørelse, der beskriver det grundlag, hvorpå miljøgodkendelsen gives. Der redegøres for virksomhedens indretning og drift, og for den miljøbelastning virksomheden giver anledning til. Det er også i dette afsnit, at begrundelsen for de fastsatte vilkår fremgår Stamoplysninger om virksomheden Virksomhedens navn: Adresse: Matrikel nr.: CVR-nr.: P-nr.: Telefon: Kontaktperson: Blåbjerg Biogas Præstbølvej 11, 6830 Nørre Nebel 16b, Sædding by, Nr. Nebel Driftsleder Bent Jespersen ( ) Formand John Pedersen ( ) 1.3. Virksomhedens art Virksomhedens hovedaktivitet er omfattet af bilag 1 i godkendelsesbekendtgørelsen under listepunkt 5.3.b.i) Nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 75 tons/dag, og hvorunder en eller flere af følgende aktiviteter finder sted, dog undtaget aktiviteter omfattet af direktiv 91/271/EØF om rensning af byspildevand (Biologisk behandling). Side 2

4 Som biaktivitet etableres en naturgasfyret kedel med indfyret effekt på ca. 3,2 MW, der reguleres efter bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg BEK nr. 751 af 28/05/2018. For disse anlæg er bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg om emissionsgrænseværdier, egenkontrolkrav og krav om indretning og drift direkte bindende og skal ikke fastsættes som vilkår i godkendelsen. Denne miljøgodkendelse erstatter den tidligere meddelte Miljøgodkendelse af Blåbjerg Biogas A.m.b.a. Præstbølvej 11, 6830 Nr. Nebel af 25. juni 2009 Miljøgodkendelsen meddeles efter 33 i miljøbeskyttelsesloven på en række nærmere angivne vilkår, jf. afsnit Lovgrundlag Miljøbeskyttelsesloven, Lovbekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse LBK nr af 03/09/2018 Godkendelsesbekendtgørelsen, Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed BEK nr af 20/11/2018 Standardvilkårsbekendtgørelsen, Bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed BEK nr af 12/12/ Udvidelse og ændringer Virksomheden skal meddele Varde Kommune eventuelle udvidelser og ændringer, hvis disse afviger fra de oplysninger, der fremgår af godkendelsen. Udvidelser og ændringer skal godkendes af kommunen, såfremt de medfører mulighed for forøget forurening. Varde Kommune afgør, hvorvidt en udvidelse eller ændring medfører mulighed for forøget forurening. 2. Vilkår Denne miljøgodkendelse meddeles i overensstemmelse med miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Det er en forudsætning, at nedenstående vilkår overholdes. Et [S] for enden af vilkåret betyder, at det er et standardvilkår, jf. bilag 1, afsnit 25.4 i bekendtgørelsen om standardvilkår Generelt 1. En kopi af denne godkendelse skal til en hver tid være tilgængelig på virksomheden. 2. Hvis der sker ændringer i virksomhedens ejerforhold, skal kommunen orienteres herom senest en måned efter ændringen. 3. Ved driftsophør skal virksomheden forinden orientere tilsynsmyndigheden herom og træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand. Endvidere skal tilsynsmyndigheden orienteres om delvist ophør. [S1] 4. Virksomheden skal straks indberette til tilsynsmyndigheden når vilkår ikke overholdes, og straks træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at vilkårene igen overholdes. [S2] 5. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen»befæstet areal«menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen»tæt belægning«menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet. [S3] 2.2. Indretning og drift 6. Der må være aktiviteter på virksomheden alle dage, døgnet rundt. 7. Der skal på virksomheden foreligge driftsinstruktioner, der beskriver: Side 3

5 hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med modtagelse og håndtering af biomasse, afgasset biomasse og biogas, således at væsentlige udslip af biomasse, afgasset biomasse og biogas forebygges, hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af reaktortanke og rørføring, sådan at de til enhver tid er gastætte. hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af luftrenseanlæg samt ved driftsforstyrrelser, herunder i perioder hvor luftrenseanlæg ikke virker efter hensigten. hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af eventuel gasfakkel. hvilke producerer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af CO 2-renseanlæg, og hvilke procedurer, der gælder i forbindelse med opstart af biogasanlægget og tilhørende renseforanstaltninger samt varighed heraf. [S4] 8. Virksomheden må kun modtage biomasse fra køretøjer med tank, lukket container eller kasse, eller via rørsystemer. Biomasser bestående udelukkende af energiafgrøder og andre ikke lugtende vegetabilske biomasser kan modtages i andre køretøjer. [S5] 9. Omlastning af pumpbar biomasse skal ske i et lukket system. Dog er udslip af fortrængningsluft ved påfyldning af køretøjer tilladt. [S6] 10. Biomasse og væskefraktion skal opbevares i tanke og beholdere, der er lukkede eller forsynet med tætsluttende fast overdækning i form af et betondæk, teltoverdækning eller lignende. Energiafgrøder kan dog opbevares i overdækkede udendørs stakke. [S7] 11. Reaktortanke med tilhørende rørføringer skal være gastætte. [S8] 12. I tanke og beholdere med pumpbar ikke-afgasset biomasse skal der ved aflæsning og opbevaring af biomasse i den respektive tank eller beholder være en vedvarende indadgående luftstrøm i tanken eller beholderen med henblik på at forebygge emission af lugt til omgivelserne. [S9] 13. Aflæsning af ikke-pumpbar biomasse skal ske i modtagehal og i en beholder eller tank, der er indrettet således, at der ikke sprøjter biomasse ud af denne, når der læsses biomasse i. Alle porte, døre og vinduer skal være lukkede, lukkede i modtagehallen, mens der pågår aflæsning af biomassen, og mens der sker åbning og lukning af beholdere og tanke til opbevaring af biomasse. Modtagehallen skal være ventileret med udsug, der indrettes og tilpasses aktiviteten i hallen, herunder især håndtering af fortrængt luft fra modtagetanke ved aflæsning af biomasse. Ved nyinstallation skal ventilationsanlægget forsynes med automatisk overvågning med alarm for driftsforstyrrelser. I tanke og beholdere til ikke-pumpbar biomasse skal der ved aflæsning og opbevaring af biomasse i den respektive tank eller beholder være en indadgående luftstrøm i tanken eller beholderen. Tanke og beholdere skal holdes lukkede, når der ikke sker aflæsning af biomasse. [S10] 14. Separering af afgasset biomasse skal ske i lukket rum med afsug. [S11] 15. Såfremt fiberfraktion opbevares indendørs i åbne stakke, skal porte, døre og vinduer holdes lukkede, undtagen i situationer hvor der sker transport ud og ind af hallen. Såfremt fiberfraktion opbevares udendørs, skal det ske i lukket container eller i oplag, som holdes overdækket. [S12] 16. Rengøring af køretøjer skal ske indendørs med lukkede porte, døre og vinduer. [S13] 17. Anlægget må ikke give anledning til lugt-, støv- eller fluegener uden for virksomhedens område, der er væsentlige efter tilsynsmyndighedens vurdering. [S14] 18. Anlægget skal være forsynet med luftrenseanlæg til reduktion af lugtemission, der er beregnet til den aktuelle luftkvalitet og med en kapacitet, der som minimum svarer til de maksimale luftmængder, som vil blive tilført renseanlægget. Side 4

6 Følgende afsug skal føres til luftrenseanlægget: Afsug fra tanke og beholdere med ikke-afgasset biomasse. Afsug fra modtagehal. Afkast fra opgraderingsanlæg, hvis der er et sådant. Afsug fra rum til separering af afgasset biomasse. Afsug fra eventuelt opsamlet fortrængningsluft fra køretøjer. Luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. [S15] 19. Anlægget skal være forsynet med en gasfakkel til afbrænding af biogas ved driftsforstyrrelser og i nødsituationer. Faklen skal være forsynet med automatisk tændingsmekanisme og periodisk gentænding. Den skal være indrettet på en sådan måde, at emissionen af metan minimeres mest muligt. Faklen skal mindst kunne forbrænde den dimensionsgivende biogasproduktion opgjort pr. time. Gasfaklen skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. [S17] 20. Gaskondensatbrønde skal være lufttætte og forsynet med vandlås. [S18] 21. Modtagetanke skal være tilsluttet en overfyldningsalarm, som kan registreres derfra, hvor aflæsning af biomassen foregår. [S19] 22. Anlægget skal være forsynet med et alarmanlæg, som alarmerer personale uden for normal arbejdstid i tilfælde af unormale driftsforhold. [S20] 23. Virksomheden skal underrette tilsynsmyndigheden, inden der påbegyndes planlagte reparationer, tømning af tanke og beholdere for bundfald eller andre forhold, der kan medføre biogas- eller lugtudslip fra anlægget. [S21] 24. Ved utilsigtede biogas- eller lugtudslip skal tilsynsmyndigheden underrettes hurtigst muligt. [S22] 25. Spild af biomasse på anlægget skal straks opsamles. [S23] 2.3. Luftforurening 26. Afkasthøjderne/lysningsdiameter for luftrensefilter og afkast fra gaskedel skal som minimum være af en sådan højde/lysning, at det er muligt at overholde immissionsgrænseværdierne for henholdsvis lugt, ammoniak (NH 3), svovlbrinte (H2S) og NOx. Efter endt detailprojektering og inden byggeriet udføres skal der indsendes dokumentation til Varde Kommune for overholdelse af vilkåret (OML-beregning) [S24 rev] 27. Afkast fra rumventilation og arbejdssteder, der ikke er omfattet af konkrete vilkår om afkasthøjde, skal være opadrettet og ført mindst 1 meter over det aktuelle tag, hvor afkastet er placeret, så der kan ske fri fortynding. 28. Virksomhedens bidrag til lugt i omgivelserne må ikke overstige 10 LE/m 3 ved enkeltboliger i landzone og 5 LE/m 3 i boligområder. Side 5

7 29. Virksomheden skal overholde en emissionsgrænseværdi for H 2S på 5 mg/normal m 3 i afkast fra opgraderingsanlæg. Virksomheden skal herudover overholde en B-værdi for H 2S på 0,001 mg/m 3. [S 25] 30. Virksomhedens afkast af stoffer må i intet punkt uden for virksomhedens skel give anledning til et immissionskoncentrationsbidrag, der overstiger de her listede koncentrationer i mg/m 3. [EM: ER DET VÆRD AT INKLUDERE NÅR DETTE JO ER TAGET DIREKTE UD OG REGULERET AF LUFTVEJLEDNINGEN?] B værdi for nitrogendioxid (NO 2) B-værdi for kulmonooxid (CO) B værdi for svovlbrinte (H 2S) B værdi for svovldioxid (SO 2) B værdi for ammoniak (NH 3) B værdi for støv (partikler < 10 µm) = = = = = = 0,25 1 0,001 0,250 0,3 0,08 mg/m³ mg/m³ mg/m³ mg/m³ mg/m³ mg/m³ 31. Hvis massestrømmen af stofnavn for afkast fra virksomheden, før eventuelt luftrenseanlæg, overstiger masse g/h (midlet over 7 timer), må emissionskoncentrationen af stofnavn ikke overstige masse mg/normal m 3 i hvert afkast. [EM: ER DET VÆRD AT INKLUDERE NÅR DETTE JO ER TAGET DIREKTE UD OG REGULERET AF LUFTVEJLEDNINGEN?] Navn Massestrømsgrænse (g/h) Emmisionsgrænseværdi (mg/normal m 3 ) Ammoniak Nitrogendioxid Formaldehyd 25 5 Svovlbrinte Afkast fra udsug af udstødningsgas fra køretøjer skal føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret. [S 26] 33. Der skal være etableret målested i afkast, hvor der er beregnet og fastsat vilkår om afkasthøjde for lugt og i afkast fra opgraderingsanlæg, med indretning og placering som anført i MEL-22 Kvalitet i Emissionsmålinger (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: Målestederne skal være placeret, sådan at det sikres, at de fastsatte emissionsgrænseværdier kan dokumenteres overholdt. [S 27] 2.4. Affald 34. Spild af brændstof, olie og kemikalier skal straks opsamles. Alt opsamlet spild af brændstof, olie og kemikalier, inkl. opsugningsmateriale, skal opbevares og bortskaffes som farligt affald. Der skal til enhver tid forefindes opsugningsmateriale på virksomheden. [S28] 35. Opsamlingsområder som sumpe, spildbakker, opsamlingskar og lignende skal tømmes efter behov. Opsamlingsområderne skal til stadighed kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i området, hvor det er krævet. [S29] 36. Beholdere til farligt affald skal mærkes, så det tydeligt fremgår, hvad beholderne indeholder. [S30] 2.5. Beskyttelse af jord og grundvand 37. Olie, kemikalier og farligt affald skal opbevares i egnede beholdere, der er placeret under tag og beskyttet mod vejrlig på en oplagsplads med impermeabel belægning uden afløb eller med afspærringsventil. Beholderne skal være sikret mod påkørsel. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand og kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i området. Omhældning af olie, kemikalier og farligt affald må kun finde sted på denne oplagsplads. Side 6

8 Ved impermeabel forstås uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, som findes i det affald eller de stoffer, der håndteres på arealet. 38. Beholdere og tanke til biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand samt biofiltre skal være udført af bestandige og tætte materialer. Beholderne skal kunne modstå påvirkninger forbundet med brugen, herunder fra fyldning, omrøring, tømning og overdækning. Af- og pålæsning af biomasse fra beholdere eller tanke til køretøjer må kun finde sted på et dertil indrettet omlæsningsareal. Beholdere og tanke skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. Beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, skal stå på et fundament med en tæt opsamlingsrende eller -beholder, der kan opsamle eventuel udsivning fra tanke eller samlinger ved tank. Øvrige beholdere og tanke skal være forsynet med omfangsdræn med inspektionsbrønd, der muliggør prøvetagning. [S31] 39. Omlæsningsarealer skal være udført af bestandige og for fugtighed vanskeligt gennemtrængelige materialer, der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og fra den oplagrede biomasse. Arealerne skal indrettes således: At køretøjer, der leverer og afhenter biomasse, kan være på pladsen. At biomasse, der spildes i forbindelse med omlastning, holdes inden for pladsen. At overfladevand fra pladsen ledes til en tæt opsamlingsbeholder. [S33] 40. Rengøring af køretøjer, der har været anvendt i forbindelse med transport af biomasse, må kun ske på befæstet areal indendørs eller udendørs, jf. vilkår 13, med fald mod opsamlingsbeholder eller afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning. [S34] 41. Overjordiske tanke til fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse og aftapningshaner (aftapningsanordninger) for olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal placeres inden for konturen af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Alternativt skal eventuelt spild opsamles i en tæt spildbakke eller grube. Udendørs spildbakker eller gruber skal tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen. [S35] 42. Tilsætnings- og hjælpestoffer samt farligt affald skal opbevares i egnede, tætte og lukkede beholdere, der er placeret under overdækning i form af tag, presenning eller lignende og beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen skal have en tæt belægning og være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares. Ovennævnte krav gælder dog ikke for oplag i tanke omfattet af bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines [S36] 43. Bundfældningsbassinet midt på grunden skal være omkranset af en min. 30 cm høj vold, for at sikre bassinet for eventuel spild af biomasse, der kan forurene bassinet der afvander til Bolkjær Bæk. [S37] 44. Arealer til oplag eller omlæsning af biomasse og til rengøring af materiel til transport af biomasse, sumpe og bassiner samt opsamlingsbeholdere skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. [S38] 2.6. Støj 45. Virksomheden skal overholde følgende støjgrænser, angivet som det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a). (Medtag kun de relevante, og beskriv, hvor de ligger i forhold til virksomheden: ) o Boliger i landzone: Side 7

9 Ca. 250 meter til Kvongvej 11 fra skel i nordvestlig retning. Ca. 280 meter til Kvongvej 30 fra skel i nordlig retning. Ca. 300 meter til Kvongvej 10 fra virksomheden i vestlig retning Ca. 300 meter til Nymindegabvej 340 fra virksomheden i sydvestlig retning Boliger i landzone (Blandet bolig og erhvervsbebyggelse, centerområder (bykerne)) Mandag-fredag kl (8 timer) Lørdag kl (7 timer) Mandag fredag kl (1 time) Lørdag kl (4 timer) Søn- og helligdage kl (8 timer) Alle dage kl (1/2 time) Varde Kommune kan forlange, at virksomheden dokumenterer, at støjgrænserne i vilkår [ovenstående] er overholdt. Støjmålinger og støjberegninger skal udføres i overensstemmelse med den til enhver tid gældende støjvejledning. Normalt kan kommunen højst forlange dette en gang om året. Støjmålinger og støjberegninger skal udføres og rapporteres som Miljømåling ekstern støj i henhold til gældende lovgivning og skal udføres af et laboratorium eller person, der er godkendt til dette af Miljøstyrelsen. Som udgangspunkt accepteres en ubestemthed på de målte eller beregnede støjbelastninger på maks. ± 3 db(a) Spildevand 46. Det sanitære spildevand skal enten afledes til en nyetableret kloakledning (DIN forsyning) eller behandles ved en privat spildevandløsning fx i form af et nedsivningsanlæg (bundfældningstank med efterfølgende mile). Uanset valg af løsning skal der søges tilladelse hertil. Ved tilslutning til kloak kræver det udarbejdelse og vedtagelse af et tillæg til spildevandsplanen og afledningen til kommunens kloakledning kan ske uden særlige vilkår. Ved valg af privat spildevandløsning er der ifølge Varde Kommunes Spildevandsplan i området (opland O04) krav om renseklasse 0, der alene indebære et minimumskrav ift. reduktion af organisk stof. [EM: Jeg forventer at der behov for at lægge sig fast på én af de to muligheder, førend der kan gives miljøgodkendelse? Som jeg skriver skal der jo uanset løsning gives en separat spildevandstilladelse, som vel ligger lovhirakisk som en forudsætning for miljøgodkendelsen? Vil du kommentere på dette René?] 47. Afledning af overfladevand fra tage-, befæstede- og drænede arealer (0-1 meter under terræn) samles i en samlebrønde, der har funktion som inspektionsbrønd, hvor der kan gennemføres visuel inspektion og tages prøver ved mistanke om oliespild eller lækage fra tanke. Vandet afledes herfra, sammen med drænvand (grundvand) fra lavere dybder (1-4 meter under terræn) via pumpeledning til et åben ca. 500 m2 stort dobbelt bundfældningsbassin. I denne proces grundvand oppumpet fra Afledning af overfladevandet fra lokalplansområdet opsamles via en fælles samlebrønd, som har overløb og udløb via gravitationsrør til Bolkjær Bæk. Udløbet er lokaliseret cirka 300 meter nord for Nymindegabvej. [EM: Der tages i øjeblikket stilling til hvorvidt dette anlæg er tilstrækkeligt dimensioneret til at kunne aflede alt overfladevand fra det fremtidig lokalplansområdet. Dette har ikke nærmere betydning for reguleringen af biogasanlægget] Side 8

10 2.8. Egenkontrol 48. Virksomheden skal kontrollere inspektionsbrønde ved beholdere og tanke med biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand for vandets farve og lugt samt kontrollere opsamlingsrender og -beholdere under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, for vandets farve og lugt. Kontrollen skal udføres mindst 1 gang månedligt. Konstateres der misfarvning eller lugt fra vand i brøndene, skal tilsynsmyndigheden straks underrettes. [S39] 49. Virksomheden skal mindst 1 gang om måneden tilse, at den faste overdækning på beholdere med biomasse og væskefraktion slutter tæt og er tilstrækkelig vedligeholdt. [S40] 50. Beholdere og tanke til oplagring af biomasse og væskefraktion skal mindst hvert tiende år kontrolleres for styrke og tæthed af en kontrollant, der er autoriseret til at kontrollere beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand, jf. bekendtgørelse om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand. Resultatet af kontrollen (tilstandsrapporten) skal opbevares på anlægget sammen med dokumentation for eventuelle reparationer, mindst indtil en nyere tilstandsrapport foreligger. Såfremt kontrollen viser, at en beholder eller en tank ikke overholder krav til styrke og tæthed, jf. vilkår 31, eller, at der er behov for et supplerende eftersyn baseret på specialviden, behov for brug af specialværktøj eller for at beholderen tømmes, skal tilstandsrapporten indsendes til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at kontrollen er foretaget sammen med virksomhedens oplysninger om, hvad der er foretaget eller planlægges foretaget på baggrund af rapporten. Tilsynsmyndigheden kan på baggrund af tilstandsrapporten fastsætte krav om supplerende eftersyn. [S41] 51. Øvrige tanke (reaktortanke, hygiejniseringstanke mv.) skal inspiceres indvendigt for utætheder i forbindelse med driftmæssig tømning, dog mindst hvert tiende år. En dateret beskrivelse af inspektionen og konklusionen på denne skal opbevares på anlægget mindst indtil næste inspektion. Endvidere skal disse tanke kontrolleres for styrke og tæthed, mindst hvert tyvende år af et uvildigt sagkyndigt firma. Rapporten fra kontrollen indsendes til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at kontrollen er foretaget sammen med virksomhedens oplysninger om, hvad der er foretaget eller planlægges foretaget på baggrund af rapporten. Tilsynsmyndigheden kan på baggrund af rapporten fastsætte krav om supplerende eftersyn. [S42] 52. Virksomheden skal mindst 1 gang om måneden foretage: eftersyn af luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer, og funktionsafprøvning af gasfakkel. Virksomheden skal løbende og mindst 1 gang ugentlig kontrollere biofiltrets fugtighed og ph, samt temperatur. Utætheder og fejl skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. [S43] 53. Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage en visuel kontrol af arealer og tætte belægninger til oplagring eller omlastning af biomasse samt til rengøring af materiel til transport af biomasse og ud- bedre eventuelle skader. [S44] 54. Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage eftersyn og funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer på modtagetanke efter leverandørens anvisning. [S45] 55. Senest 6 måneder efter et nyt biogasanlæg er taget i brug skal der ved præstationskontrol foretages 3 enkeltmålinger i hvert afkast af lugtemissionen med henblik på at dokumentere, at de dimensionsgivende emissioner, der har ligget til grund for beregningen af afkasthøjderne, er Side 9

11 Driftsjournal overholdt. Der skal endvidere ved præstationskontrol foretages 3 enkeltmålinger i afkast fra opgraderingsanlæg til dokumentation af, at emissionsgrænseværdien på 5 mg/normal m 3 for H 2S er overholdt i dette afkast. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normal drift), herunder ved pumpning og omrøring. Alle målinger skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af DANAK (Den Danske Akkrediteringsfond) eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, der er medunderskriver af EA s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, dog normalt højest hvert andet år. Prøvetagning og analyse for lugt skal ske efter metodeblad nr. MEL-13 og for H 2S efter metodeblad nr. MEL 23 (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: eller efter internationale standarder med mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau. [S46] 56. Virksomheden skal føre en driftsjournal med angivelse af: Dagligt og årligt modtagne mængder og typer af biomasse, som behandles i biogasanlægget. Dato for og resultat af kontrollen med inspektionsbrønde ved beholdere og tanke samt opsamlingsrender og -beholdere under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, jf. vilkår 54 Dato for og resultat af kontrollen med den faste overdækning på beholdere med biomasse, jf. vilkår 55. Dato for og resultat af kontrollen af luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer samt eventuelt foretaget vedligeholdelse heraf, jf. vilkår 58. Dato for og resultat af kontrol af biofiltrets fugtighed, ph, temperatur, jf. vilkår 58. Dato for og resultat af eftersyn af gasfakkel, jf. vilkår 58. Dato for og resultat af inspektioner samt eventuelle foretagne udbedringer af alle tætte arealer og arealer til omlæsning af biomasse og rengøring af køretøjer, jf. vilkår 59. Dato for og resultat af eftersyn og funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer samt eventuelle foretagne udbedringer, jf. vilkår 60. Uregelmæssigheder ved driften, herunder episoder med overfyldning eller overskumning af tanke, med dårligt fungerende luftrenseanlæg samt med brug af gasfakkel. [S47] 57. Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal være tilgængelig for kommunen. Årsrapport 58. Virksomheden skal en gang årligt, og senest tre måneder efter afslutning af virksomhedens regnskabsår, indsende en redegørelse til tilsynsmyndigheden, der beskriver resultaterne af det foregående års egenkontrol. [S48] 2.9. Ophør af drift 59. Ved ophør af driften skal virksomheden straks underrette kommunen herom. [S1] 60. Senest 1 måned efter driftens ophør skal virksomheden tilsende kommunen en redegørelse for, hvorledes foranstaltninger jf. vilkår påtænkes udført. Redegørelsen skal indeholde et Side 10

12 forslag til en tidsplan for udførelsen. 61. Virksomheden skal inden en af kommunen fastsat tidsfrist tømme og rengøre tankanlæg, rørføring og procesanlæg, som efter kommunens vurdering aktuelt eller på sigt vil kunne indebære fare for forurening af jord, grundvand, overfladevand eller spildevandssystem. Virksomheden skal gennemføre foranstaltninger, som sikrer tankanlæg, rørføringer og procesanlæg mod utilsigtet brug. 62. Virksomheden skal inden en af kommunen fastsat tidsfrist bortskaffe olie, kemikalier og farligt affald, som efter kommunens vurdering aktuelt eller på sigt vil kunne indebære fare for forurening af jord, grundvand, overfladevand eller spildevandssystem. Bortskaffelse af olie, kemikalier og farligt affald skal ske efter reglerne herfor. 63. Virksomheden skal inden en af kommunen fastsat tidsfrist bortskaffe al affald fra virksomhedens arealer. Bortskaffelsen skal ske i henhold til kommunens anvisninger Godkendelsens varighed Godkendelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 2 år fra godkendelsens dato, eller hvis den ikke har været udnyttet i en sammenhængende periode på 3 år. Desuden bortfalder godkendelsen, hvis forudsætningerne i den miljøtekniske redegørelse ikke er opfyldt Tidsfrister I skal overholde vilkår fastsat i denne miljøgodkendelse fra ikrafttrædelsestidspunktet Ikrafttrædelse Miljøgodkendelsen træder i kraft den x. måned Offentliggørelse Godkendelsen bliver offentliggjort på fra den Henvendelse om godkendelsen kan ske på tlf Klage- og søgsmålsvejledning Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. De klageberettigede er: afgørelsens adressat enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald kapitel 3, 4 og 5 Sundhedsstyrelsen kapitel 4 og 5 Danmarks Fiskeriforening kapitel 4 og 5 Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål lokale foreninger og organisationer, der efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser kapitel 3-5 og 9a landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål kapitel 3-5 og 9a landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har til formål at varetage væsentlige rekreative interesser I klager via Klageportalen, som ligger på og I logger på eller - typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til Varde Kommune. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Varde Kommune i Klageportalen. Når I klager, skal I betale et gebyr. I betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Spørgsmål vedrørende gebyr rettes til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som I finder via Nævnenes Hus på Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis I ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal I sende en begrundet anmodning til Varde Kommune, Teknik og Miljø, Bytoften 2, 6800 Varde eller på til vardekommune@varde.dk. Varde Kommune videresender herefter Side 11

13 anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt jeres anmodning kan imødekommes Klagefrist Klagefristen er 4 uger fra den x. maj 2019, hvor afgørelsen bliver offentliggjort på DMA: Det vil sige, at klagen skal være modtaget i klageportalen senest den x. maj 2019 Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag Sagsanlæg Såfremt I ønsker at indbringe afgørelsen for domstolene, skal søgsmål være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er modtaget, eller hvis sagen påklages inden 6 måneder efter, at endelig afgørelse foreligger Gyldighed Hvis der ikke bliver klaget, må tilladelsen udnyttes når klagefristen er udløbet. I vil få besked umiddelbart efter klagefristens udløb, hvis der bliver klaget over afgørelsen. Der gøres opmærksom på, at klage over afgørelsen har opsættende virkning. Dette betyder, at afgørelsen ikke har virkning før klagesagen er afgjort. 5. Generelt Kommunen gør opmærksom på, at klage over godkendelsen ikke har opsættende virkning. Det betyder, at samtlige krav i godkendelsen skal efterkommes, såfremt godkendelsen udnyttes. I kan begynde med bygge- og anlægsarbejder, når tilladelser i henhold til anden lovgivning er indhentet. Selvom I har påbegyndt bygge- og anlægsarbejde, indskrænker det ikke klagemyndighedernes ret til at ændre eller ophæve godkendelsen. Venlig hilsen xxx Miljøsagsbehandler 5.1. Kopi sendt til: Andre parter 5.2. Kopi Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ae@aeraadet.dk Danmarks Fiskeriforening, mail@dkfisk.dk Danmarks Naturfredningsforening (lokalafdeling), dnvarde-sager@dn.dk Danmarks Naturfredningsforening (Kbh), dn@dn.dk Dansk Botanisk Forening, rasmusfulglsangfrederiksen@gmail.dk Dansk Forening for Rosport, dffr@roning.dk Dansk Fritidsfiskerforbund, teamstr@gmail.com Dansk Kano og Kajak Forbund, miljoeudvalg@kano-kajak.dk, miljo@kano-kajak.dk Dansk Ornitologisk forening, Varde, varde@dof.dk Dansk Ornitologisk forening, Kbh, natur@dof.dk Det Økologiske Råd, husdyr@ecocouncil.dk Din forsyning, post@dinforsyning.dk Embedslæge, stps@stps.dk Ferskvandsfiskeriforeningen, nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk Fiskeridirektoratet - Fiskeriinspektorat Øst, ros@fd.dk Forsvaret, fes@mil.dk Friluftsrådet (lokal), sydvestjylland@friluftsraadet.dk Friluftsrådet, fr@frilutsraadet.dk Forbrugerrådet, fbr@fbr.dk Side 12

14 Jysk Landbrugsrådgivning, Kulturstyrelsen, Landboretligt Udvalg, Laila Kubel Madsen, Landboretligt Udvalg, Holger Bjørnskov, Landbrug og Fødevarer, Landbrugsrådgivning Syd, NaturErhvervsstyrelsen, Naturparkfond Vadehavet, Naturstyrelsen Blåvandshuk, Naturstyrelsen Ribe, Region Syddanmark Jordforureningsafdeling, Sportsfiskerforbundet, Varde Erhvervs- og Varde Museum, Varde Å og Ho Bugt Fritidsfiskerforening, 5.3. Lovhenvisninger: Bekendtgørelse, nr af 20/11/2018 om godkendelse af listevirksomhed. Bekendtgørelse nr af 12/12/2017 om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed. Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr af 03/09/2018 om miljøbeskyttelse. Bekendtgørelse om biomasseaffald, nr. 84 af 26. januar Vejledning om begrænsning af luftforurening fra virksomheder, nr. 2 af 1. juni Bekendtgørelse nr af 10. december 2015 om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines. Bekendtgørelse nr af 18. december 2012 om affald. Bekendtgørelse, nr af 12. december 2017 om brugerbetaling for godkendelse m.v. og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. Lov om forurenet jord, nr. 370 af 2. juni 1999, jævnfør lovbekendtgørelse nr. 282 af 27. marts 2017 Side 13

15 Miljøteknisk redegørelse 1. Baggrund for sagen Blåbjerg Biogas har ansøgt om udvidelse af eksisterende miljøgodkendte biogasanlæg. Blåbjerg Biogas er optaget som listevirksomhed på bilag 1 i godkendelsesbekendtgørelsen og bliver reguleret af miljøgodkendelse dateret den 25. juni Udvidelsen vil, ligesom anlægget i dag, være omfattet bilag 1 under listepunkt 5.3.b.i. i godkendelsesbekendtgørelsen og skal derfor reguleres af en miljøgodkendelse. Biogasanlæg med en kapacitet for tilførsel af husdyrgødning på mere end 100 tons om dagen med efterfølgende opgradering af biogassen, er omfattet af miljøvurderingslovbekendtgørelsens bilag 1, pkt. 10 og er dermed omfattet af obligatorisk miljøvurderingspligt. Der er derfor krav om udarbejdelse af miljøvurdering af plangrundlaget samt en miljøkonsekvensvurdering af det konkrete projekt (VVM) I nærværende udkast til miljøgodkendelse, er der endnu ikke indarbejdet redegørende arbejde og input til vilkår, som måtte opstå i forbindelse med udarbejdelsen af VVM-redegørelsen, da denne proces stadig er igangværende. 2. Resumé Der søges om en kapacitetsforøgelse til behandling af biomasse fra eksisterende tilladte tons/år til tons/år. Udvidelsen omfatter en udvidelse af produktionen samt en række bygningsmæssige ændringer/ udvidelser i denne forbindelse. Udvidelsen omfatter: Udvidelse af gyllemodtagehal Udvidelse af pumpehus 1 procestanke med en højde på 27 m (inkl. topmonteret omrører) 1 overdækket efterlagertank 1 ekstra gasfakkel Etablering af modtagehal til faststof med henblik på forbehandling af biomasse Gasbehandlingsudstyr (svovlrensning, gasopgradering) Ny naturgaskedelanlæg (ca. 3,2 MW) til gasopgradering og procesopvarmning Etablering af nyt luftrensningsanlæg (kemisk tretrinsskrubber) Div. mindre tekniske installationer og ændring af interne køreveje Omfang af udvidelsen fremgår af bilag 1. Opgraderingsanlæg til rensning af biogassen til naturgaskvalitet er tilkoblet en modtagestation til den oprensede biogas, som fører gassen over i det eksisterende naturgasdistributionssystem via gasledning. Modtagehaller og opbevaringstanke er lukkede og har konstant undertryksventilation, som er tilsluttet enten gassystemet (efterlagertanke med gasballon) eller ventilationssystemet (forlagertanke, blandetanke og efterlagertanke uden gaslager). Ventilationssystemet er dernæst tilsluttet et luftrensefilter. Alle bygninger og tanke, hvor der håndteres biomasse, ventileres dermed til et luftrensefilter og udledes via en skorsten med en tilstrækkelig højde. Al luft, der indeholder lugt fra biogasanlæggets aktiviteter renses dermed inden udledning til omgivelserne. Dette vil sikre, at lugtgrænserne overholdes under værst tænkelige forhold i forhold til samtidighed og maksimal ventilation. Anlægsfasen forventes at løbe over ½-1 år og vil i omfang og ressourceforbrug være sammenlignelig med almindelige anlægsarbejder ved større landbrugsbyggerier og halanlæg. Byggestart forventes igangsat medio 2020, således at anlægget kan være i ultimo Side 14

16 Udvidelsen er på nuværende tidspunkt ikke endeligt detailprojekteret. Dette vil ske under og umiddelbart efter en udbudsfase. Varde Kommune skal inden byggestart meddele byggetilladelse til det færdigt designede udvidelsesprojekt. Til- og frakørsel samt støj Til- og frakørsel øges. Der etableres endvidere en række nye stationære støjkilder. Der er udarbejdet støjberegninger, jf. bilag 2 der viser, at vejledende støjgrænser i området omkring biogasanlægget fortsat overholder den gældende miljøgodkendelses vilkår efter udvidelsen. Overfladevand Overfladevand fra tage og befæstede arealer vil være marginalt stigende som følge af udvidelsen, i kraft af etablering af nye kørearealer i forbindelse med en ny brovægt og ny faststofmodtagehal, samt tagoverflade på denne, der udgør ca 800 m 2. Overfladevand ledes til samlebrønd, sammen med grundvand fra drænrør under 6 tankfundamenter, og pumpes herfra til et åbent dobbelt bundfældningsbassin, som allerede findes i projektområdet. Her iltes grund-, og overfladevand, for at grundvandets naturlige okkerforekomster kan sedimentere, inden overløb til afløb via markrør til Bolkjær Bæk. Der søges en samlet tilladelse til udledning af overfladevand og grundvandsænkning, som i dag ikke foreligger. Beregningerne fremgår af bilag 3 (under udarbejdelse) Sanitært spildevand Det sanitære spildevand fra personalefaciliteter, fra Nørre Nebel Fjernvarme og Blåbjerg Biogas samles i dag i en nedgravet samletank og bortkøres herfra. Der søges om tilladelse til behandling af sanitært spildevand som nedsivning af tagvandet. Beregningerne er endnu ikke gennemført men vil fremgår af bilag 4 (under udarbejdelse) Øvrige spildevandsforhold er uændrede. Luft og lugt Procedurer for håndtering af biomasser og rensning af afkastluft vil være uændret som følge af udvidelsen. Afsug fra nye bygninger ledes til biofilter. Der er udarbejdet notat om lugt og luftemissioner samt spredningsberegninger, jf. bilag 5 (notat findes, men beregninger er under udarbejdelse). Beregninger viser, at udvidelsen, herunder afkast fra nyt gasfyret kedelanlæg vil sikre, at lugt og luftimmissioner i området omkring biogasanlægget fortsat vil overholde lugtgrænser og B-værdier. Affald Efter udvidelsen vil der være en årlig produktion af ca ton ekstra afgasset biomasse (ca tons i alt). Øvrige affaldsfraktioner ændres ikke som følge af udvidelsen. Jord og grundvand Beholdere og tanke til biomasse og afgasset biomasse som etableres, som følge af udvidelsen vil blive udført som de eksisterende tanke. Tankene vil således kunne modstå påvirkninger fra fyldning, omrøring og tømning samt biomassens nedbrydende egenskaber. Tanke, som etableres over jordoverfladen, etableres på et betonfundament. Alle tanke er forsynet med niveauføler, som afgiver alarm ved utilsigtet fald i tankindholdet. Aflæsning og rengøring af køretøjer vil fortsat ske indendørs på betonunderlag, hvorfra vaskevand opsamles. Pålæsning af afgasset biomasse sker indendørs og inden for et areal med kontrolleret afledning og opsamling af vaskevand i en opsamlingsbeholder. Tilsætnings- og hjælpestoffer samt farligt affald vil blive opbevaret i egnede og lukkede beholdere/tanke, der opbevares over spildbakke eller tilsvarende, som kan rumme indholdet af den største beholder. Side 15

17 Driftsforstyrrelser og uheld Biogas håndteres og opbevares i en tilstand med lavt iltindhold, hvor gassen ikke kan være eksplosiv. Anlægget er forsynet med overvågning og med "overtryksventiler" på tankene, som forhindrer trykket i at stige til unormalt højt niveau. Sker der trykstigning i gassen vil gasfaklen automatisk startes og brænde overskudsgas af, så den ikke siver ud i luften. Lagertanke vil blive etableret som traditionelle gylletanke med teltdug eller låg. Det er erfaringen fra mange års anvendelse af sådanne tanke på landbrug og biogasanlæg, at risikoen for lækager eller brud er meget lille. Grundvandsbassinet midt på grunden er etableret med en min 30 cm høj omkransende vold, som er dimensioneret til at kunne holde indholdet fra selv den største tank, hvis et tanknedbrud skulle forekomme. Desuden vil pumpen i samlebrønden automatisk blive standses ved et alarmberedskab med tanksammenbrud. Anlægget er forsynet med en ekstra gasfakkel, hvor biogassen ved eventuelle driftsforstyrrelser og i nødsituationer kan afbrændes, så gassen ikke sendes ud i omgivelserne 2.1. Lovgrundlag Virksomheden er omfattet af følgende listepunkt i godkendelsesbekendtgørelsen 1 : Bilag 1, Listepunkt 5.3.b.i: Nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 75 tons/dag, og hvorunder en eller flere af følgende aktiviteter finder sted, dog undtaget aktiviteter omfattet af direktiv 91/271/EØF om rensning af byspildevand (Biologisk behandling). Vilkårene i miljøgodkendelsen meddeles i henhold til kap i miljøbeskyttelsesloven 2 og i henhold til reglerne i godkendelsesbekendtgørelsen. Listepunkt 5.3.b er optaget på bilag 1 i bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed 3 under punkt 25.2 Biogasanlæg. Godkendelsen meddeles derfor efter standardvilkår iht. bekendtgørelsens regler. Miljøgodkendelsen omfatter tillige etablering og drift af en naturgaskedel til procesvarme, der reguleres efter bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg BEK nr. 751 af 28/05/2018. Nye fyringsanlæg, der er teknisk og forureningsmæssigt forbundet med en godkendelsespligtig virksomhed, skal søge om miljøgodkendelse. For disse anlæg er bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg om emissionsgrænseværdier, egenkontrolkrav og krav om indretning og drift direkte bindende og skal ikke fastsættes som vilkår i godkendelsen. Støj og luftimmissioner reguleres derimod af vilkår i den samlede virksomheds miljøgodkendelse. Spildevandsbekendtgørelsen Spildevandstilladelsen gives i henhold til kap. 4 i miljøbeskyttelsesloven og i henhold til spildevandsbekendtgørelsen. Miljøvurderingsloven miljøvurdering af projektet Virksomhedens samlede aktivitet er omfattet af punktet 10 på bilag 1 til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) 4. Anlæg til bortskaffelse af ikkefarligt affald ved forbrænding eller kemisk behandling (som defineret i bilag I til direktiv 2008/98/EF afsnit D9) med en kapacitet på 100 tons/dag. 1 Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed BEK nr af 20/11/ Lovbekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse LBK nr af 03/09/ Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed BEK nr af 20/11/ Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) LBK nr af 25/10/2018. Side 16

18 Udvidelsen i sig selv har en samlet kapacitet på behandling af mere end 100 tons biomasse pr. dag og derfor er udvidelsen omfattet af kravet om miljøvurdering af det konkrete projekt og en afgørelse efter 25 i loven. Miljøtilsynsbekendtgørelsen Virksomheden er omfattet af bekendtgørelse om miljøtilsyn 5 og vil modtage miljøtilsyn med overholdelse af tilladelsen efter bestemmelserne i denne. Brugerbetalingsbekendtgørelsen Virksomheden er omfattet af bekendtgørelse om brugerbetaling 6. Dette medfører, at virksomheden skal betale brugerbetaling til kommunen pr. forbrugt time til tilsyn og godkendelse. Taksten for 2018 er 322,49 kr./time. Timetaksten vil blive reguleret hvert år, og offentliggøres på Miljøministeriets hjemmeside. Kommunen er godkendende og tilsynsførende myndighed. Risikobekendtgørelsen12 Virksomheden bruger eller fremstiller stoffer omfattet af bilag 1, del 1, i risikobekendtgørelsen 7. Virksomheden er ikke omfattet af risikobekendtgørelsen, da gasoplaget er mindre end grænseværdierne for kolonne 2 og 3 virksomheder. Habitatdirektivet Der skal laves en vurdering af projektet i forhold til påvirkning af Natura 2000 områder og beskyttede bilag IV-arter efter habitatbekendtgørelsen. Vurderingen er under udarbejdelse i forbindelse med virksomhedens miljøkonsekvensvurdering (VVM) Beliggenhed og planmæssige forhold Blåbjerg Biogas er et biogasanlæg beliggende på matrikel 16b Sædding By, Nr. Nebel, i Varde Kommune, stik øst for Nørre Nebel på adressen Præstbølvej 11, 6830 Nørre Nebel. Lokalplan Den nye udvidelse, breder sig udover det areal, der afgrænser den eksisterende Lokalplan 60A. Derfor er det vurderet, at der skal udarbejdes en ny lokalplan. Kommuneplan Ifølge Kommuneplan 2017 for Varde Kommune er virksomheden beliggende indenfor kommuneplanramme T02. Området er udlagt til tekniske anlæg med en maksimal bebyggelseshøjde på 8,5 meter i max. 1 etage og maksimal bebyggelsesprocent på 50. Den nye udvidelse af biogasanlægget og den nye lokalplan er ikke i overensstemmelse med den eksisterende kommuneplanramme, hvorfor der i planprocessen ligeledes er udarbejdet et kommuneplantillæg. Dele af planområdet mod øst ligger inden for de i kommuneplanen udpegede lavbundsarealer og lavbundsområder, der er egnede som vådområder, hvor der i fremtiden kan opstå interesse for at genskabe den naturlige vandstandsniveau (lavbundsarealer), og hvor der kan opstå fremtidige problemer med oversvømmelse, afvanding og bortskaffelse af spildevan (lavbundsområder). Grundvand Grundvandsspejlet ligger højt i området (0-1 meter), hvorfor der i dag drænes med omfangsdræn rundt om fundamenter i terrænhøjde og drænes (grundvandsænkes) under nedgravede tanke. Grundvandet 5 Bekendtgørelse om miljøtilsyn BEK nr af 12/12/ Bekendtgørelse om brugerbetaling for godkendelse m.v. og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. BEK nr af 12/12/ Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer BEK nr. 372 af 25. april 2016 Side 17

19 pumpes til bundfældningsbassin i den østlige del af området, hvor det iltes og okkersedimenteres før overløb til markrør, der udleder i Bolkjær Bæk. Virksomheden er forsynet med vand fra Klintning Vandværk, Skovvej 10, er ca. 3,5 km i sydvestlig retning for lokalplanområde. Området ligger indenfor områder med drikkevandsinteresser (OD), hvor små og private vandværker kan opnå tilladelse til at indvinde drikkevand. Spildevandsplan Ifølge Spildevandsplan (forslag) for Varde Kommune ligger projektområdet uden for eksisterende eller planlagte kloakoplande. Håndtering af spildevand fra virksomheden er endnu ikke endelig afklaret, men der ansøges særskilt om at få tilladelse til at håndtere spildevandet i en privat spildevandsløsning (nedsivningsanlæg) (eller ved tilkobling af offentligt system ved tillæg til spildevandsplanen.) Jordforurening Matriklen, hvor virksomheden ligger, er ikke omfattet af områdeklassificering for jordforurening Beskyttet natur Der ligger flere mindre vandhuller omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 i nærheden af lokalplanområdet. Afstanden til nærmeste Natura 2000 område N69 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen er ca. 4,8 km. Til- og frakørselsforhold Der er ikke ændringer i til- og frakørselsforholdene. Det er udelukkende ændringer på de interne trafikveje i forbindelse med den nye modtagehal til faststof og den tilhørende brovægt. Der vil blive redegjort for i miljøkonsekvensrapporten at trafikken til og fra virksomheden kan ske uden miljømæssige gener. Nærmeste omgivelser De omkringliggende arealer er landzone. Nærmeste bolig i landzone er Kvongvej 11, som er et fritliggende parcelhus, der ligger 275 meter fra nærmeste procesanlæg i vestlig retning. Nærmeste byzoneområde er erhvervsområdet Præstbøl, der ligger ca. 315 meter sydøst fra nærmeste tankanlæg på virksomheden Indretning, drift og produktion Anlægget i dag Biogasanlægget består i dag overordnet set af følgende anlæg: Modtagelse af biomasse Modtagehal for flydende biomasse o Nedgravet blandetank på ca. 300 m 3 o Modtagegrube for fiber og tør biomasse til blandetank o Pumpestudse for pumpning af biomasser til blandetank Udendørs modtagetank og forlagertank for flydende industriel biomasse (KOD, slam osv.) på ca. 300 m 3 2 forlagertanke (hhv m³ og 2445 m³) Forbehandling af biomasse 2 hygiejniseringstanke (til hygiejnisering af industriaffald) på hver 140 m 3. Rådnetanke: Rådnetank 1 på 2500 m 3 Rådnetank 2 på 2500 m 3 Side 18

20 Rådnetank 3 på 5000 m 3 Rådnetank 4 på 5000 m 3 Rådnetank 5 på 5000 m 3 Samlet har rådnetankene et volumen på i m 3. Rådnetanke er etableret som silotanke i stål. Tankenes maksimale højde er på 23,4 m. Efterlagertanke: 2 stk. efterlagertank med gaslagre (gasballoner) Tankene er standard betongylletank på 1200 m 3 med en elementhøjde på 4 m. Tankene er forsynet med en overdækning udført som en dobbelt membran indeholdende gaslager (2.000 m 3 biogas). 2 stk. efterlagerbeholdere til opbevaring af afgasset biomasse på hver m 3. Gashåndtering og afsætning: 3 biologiske afsvovlingstanke Kondensatbygværk Gasfakkel Lugtrenseanlæg (to-trins skrubber) Bygninger: Modtagehal Pumpe- og ventilskur Personale- og teknikbygning (ca. 400 m 2 ) Bygningen er opdelt som følger og indeholder følgende maskiner og anlæg: o Gasrum med gasbooster o Pumperum med pumper og varmveksler o Kontrolrum o Kantine o Omklædningsfacilliter o Mødelokale Den producerede biogas sendes i dag til Nørre Nebel Fjernvarme, der ligger på nabogrunden, samt via en 9 km lang gasledning til Hjemmeværnsskolen Nymindegablejren og feriecenteret Landal SeaWest. Her bliver biogassen udnyttet til el- og varmeproduktion i gasmotorer. Den producerede elektricitet sælges til el-nettet, og varmen bliver brugt til boligopvarmning Anlægget efter udvidelsen Der søges om en kapacitetsforøgelse til behandling af biomasse fra eksisterende tilladte tons/år til tons/år. Udvidelsen omfatter en udvidelse af produktionen samt en række bygningsmæssige ændringer/ udvidelser i denne forbindelse. Udvidelsen omfatter: Udvidelse af gyllemodtagehal med nye hygiejniseringstanke Udvidelse af pumpehus 1 ny rådnetank med en højde på 27 m (inkl. topmonteret omrører) 1 ny overdækket efterlagertank 1 ekstra gasfakkel Etablering af modtagehal til faststof med indendørs læssegrav (ca. 850 m3) i læssehal til modtagelse af fast biomasse (ensilage og dybstrøelse ol.) Gasbehandlingsudstyr (svovlrensning, gasopgradering) Ny naturgaskedelanlæg (ca. 3,2 MW) til gasopgradering og procesopvarmning Etablering af nyt luftrensningsanlæg (kemisk tretrinsskrubber) Div. mindre tekniske installationer og ændring af interne køreveje For placering af de enkelte anlæg se bilag 1. Side 19

21 Driftstid Biogasproduktionen er en kontinuerlig proces. Driften af biogasanlægget er uændret. Anlægget vil derfor fortsat være i drift 24 timer dagligt året rundt. Anlægget vil være bemandet i dagtimerne på hverdage samt i mindre omfang på lørdage, søn og helligdage, men alle faste anlæg vil være i kontinuert drift året rundt. Transportprocedurer for udvidelsen er tilsvarende eksisterende drift. Tilkørsel af flydende husdyrgødning og frakørsel af afgasset biomasse på anlægget kan foregå i tidsrummet 5:00-19:00. Tilkørsel af øvrige biomasser vil foregå på hverdage i tidsrummet 7:00 til 18: Virksomhedens produktion og procesforløb Den øgede mængde biomasse ( tons/år), vil dels bestå af omkring tons/år ekstra flydende gylle, omkring fast biomasse (dybstrøelse/majsensilage osv.) og op til hhv tons industriel affald (herunder madaffald) og op til 4000 tons melasse. Den ekstra flydende husdyrgødning, samt flydende og tørre industribiomasser køres til anlægget på samme måde som i dag. Indlevering af flydende husdyrgødning og alle flydende biomasser foretages fortsat i den eksisterende lukkede læsse-/lossehal med undertryksventilation og føres via rørføring til opbevaring i overdækket tæt fortanke med afsug indtil indfødning i rådnetanke. Aflevering og opbevaring af fast husdyrgødning og dyrket biomasse foretages i den lukket faststofhal indtil det føres til forbehandling i den del af faststofhallen med indfødningsudstyr til de faste biomasser. Ved indkørslen til biogasanlægget vil transporter med faste biomasser til og fra anlægget blive vejet på en brovægt. Fortanke er dimensioneret med en lagerkapacitet på over 5 døgns forsyning. Fast biomasse skal neddeles inden indfødning til procestankene, for at undgå problemer med flydelagsdannelse og for at biomassen bliver lettere omsættelig. Industribiomasse hygiejniseres inden tilføres biogasprocessen jf. gældende regler om animalske biprodukter. Biomasse pumpes til rådnetanke gennem varmegenvinding med det afgassede biomasse, som forlader rådnetankene. Det eksisterende biogasanlæg anvender en anaerob udrådningsproces med de dertil nødvendige modtage- og behandlingssystemer til biomasser. Dette ændres ikke ved den ansøgte udvidelse. Under processen afgasses de modtagne organiske biomasser under anaerobe forhold ved en temperatur på optil C og en dimensioneret opholdstid i procestankene på minimum 25 døgn. Afgasning af biomassen i udvidelsen medfører, at der etableres op til 5 nye procestanke (27 m høje inkl topmonterede omrører). Hver tank er ca m3. Udvidelsen vil årlig medføre en produktion af ca ton ekstra afgasset biomasse, som opbevares i de eksisterende efterlagertanke, efterlagertanken under opførelse samt på decentrale tanke hos aftagerne. Ca. 5 % af den behandlede biomasse fraføres som gas. Den afgassede biomasse fraktion nyttiggøres ved udbringning på landbrugsjord efter gældende regler i slambekendtgørelsen og reglerne for udbringning af husdyrgødning. Opgørelse over modtagekapacitet for forskellige biomasser og opbevaring heraf. Der indgås løbende nye leverandøraftaler og der sker også løbende udskiftninger. Derfor er de opgivne mængder af hver kategori et estimat. Type af modtaget biomasse Husdyrgødning, flydende Mængde/år Nuværende Mængde/år Efter udvidelsen Maksimalt oplag før afgasning (forlager) Nuværende: ca m 3 (Øges ikke) Opbevaringsform Betontank med tæt overdækning Side 20

22 Industribiomasse Op til Nuværende: ca. 450 m 3 (Øges ikke) og afsug Betontank med tæt overdækning og afsug Fast biomasse Ca Ca m 3 Tipgrav på 1400 m 3 i modtagehal Råvarer og hjælpestoffer Udover de modtagne organiske biomasser anvendes en række råvarer og hjælpestoffer til bl.a. luftfilter, svovlrensningsanlæg, rensning af vekslere mv. Der kan endvidere være behov for tilsætning af jernklorid/jernsulfat til biomassen for at binde svovl. Der benyttes desuden vand og sæbe til vask af udstyr og transportmateriel, samt rensefiltre, opgraderingsanlæg og kedel. Derudover benyttes diesel til transport af biomasse samt energi til procesopvarmning. Virksomhedens årlige forbrug af råvarer og hjælpestoffer efter ansøgte udvidelse vil ikke overstige eksisterende godkendte mængder væsentligt. Der vil være tale om et merforbrug svarende til udvidelsens størrelse af jernklorid til binding af svovl i biomassen samt brændstof og vaskevand til den øgede mængde transporter Procesforløb Al aflæsning af biomasse aflæsses fortsat indendørs, på nær flydende industriaffald, som pumpes til industrimodtagetank i det fri via et lufttæt system. Fordi der ikke pumpes afgasset biomasse retur, giver aktiviteten ikke anledning til problematisk lugtende fortrængningsluft herfra. Biomasserne består primært af husdyrgødning, dyrket biomasse (f.eks. grøntsagsaffald, kasserede afgrøder, energiafgrøder) og organisk industriaffald (f.eks. madaffald fra husholdninger, KOD, rester fra fødevareproduktion, restauranter og storkøkkener eller kasserede madvarer fra supermarkeder). Rengøring af køretøjer foretages fortsat indendørs som beskrevet i gældende godkendelse. Der er afsug af al ventilationsluften incl. fortrængningslugt fra den udvidede modtagehal og den nye modtagehal som ledes til en ny kemisk tretrinsskrubber inden afledning. Ligeledes ledes rejektluft fra det nye opgraderingsanlæg hertil. Metan er biogassens brændbare del og er med % hovedbestanddelen i den dannede biogas. Herudover består gassen af % kuldioxid, 0-0,5 % svovlbrinte og 1-2 % vand. For at kunne lede biogassen til kraftvarmeproduktion Biogassen ledes, alt efter efterspørgsel, fortrinsvis til gasmotorer (og kedler), hvor den afbrændes til produktion af kraftvarme hos Nørre Nebel Fjernvarme, Nymindegablejren og Landal Seawest. Efter udvidelsen vil den resterende mængde biogas blive opgraderet og afsat på naturgasnettet via en ny gastilslutningsledning. Biogas til kraftvarme Afbrænding af biogassen på gasmotorer, forudsætter at svovlbrintekoncentrationen reduceres til under 200 ppm. Dette mindsker tæring af motordele med svovlsyrling og svovlsyre, som svovlbrinte ellers danner i reaktionen med vand. Endvidere begrænser det koncentrationen af SO 2 i afkast til atmosfæren. For at reducere svovlbrintekoncentrationen til under 200 ppm, renses den rå biogas i biologiske afsvovlingsanlæg før det tryksættes og ledes til biogaskunderne via en gasledning. Renseprocessen foregår ved at biogassen ledes ind i bunden og herfra op gennem afsvovlingstanken, som er fyldt med fyldlegemer. Fyldlegemer bliver jævnligt oversprinklet med en vandig opløsning med NPK-gødning. NPKgødningen er nødvendig for de mikroorganismer, der omdanner svovlbrinten til frit svovl. Biogassen tilsættes ca. 4 % atmosfærisk luft. Lufttilsætningen bevirker, at eksisterende sulfidoxiderende bakterier bliver aktive, og sulfid afsættes på overfladen af fyldlegemerne. Side 21

23 Afsvovlertanken renses jævnlig med vand, hvor svovlaflejringerne vaskes af fyldlegemerne. Det svovlholdige vand ledes til lagertank for afgasset biomasse. Biogas til naturgasnet For at levere biogas til naturgasnettet, må denne først renses for sit indhold af kuldioxid og svovlbrinte (rejektluft) og tørres for vanddamp, så kun metangassen bliver tilbage. Mængden af rejektluft kan være op til 1000 Nm 3 /time. Rejektluften renses for svovlbrinte (H2S) i svovlrenseanlægget med bakterier, efter samme teknik som biogassen, der anvendes til kraftvarme. Vand med det opsamlede svovl pumpes til lagertanken for afgasset biomasse, således at svovl fra biomassen ledes retur til landbrugsjorden. Rester af svovlbrinte, efter luftstrømmen har passeret svovlrenseanlægget, renses i det eksisterende luftrensefilter, inden aflastning til omgivelserne. For at rense den andel biogas, som skal leveres til nettet (op til 2500 m 3 ), etableres et opgraderingsanlæg med efterfølgende svovlrensningsanlæg, til at rense rejektluften. Gassen er herefter klar til afledning til naturgasnettet via den eksisterende MR station (måle- og regulatorstation) på anlægget Oplysninger om afsug fra tanke, beholdere, haller mm Alle nye modtagetanke er, som de eksisterende, undertryksventilerede for at skabe indadgående luftstrøm og den nye udrådningstank vil være gastætte, som de eksisterende. De tanke der ikke er med afsug til gaslagertanken er etableret med afsug til ventilationssystemet. Modtagerhallerne, hvor der opbevares eller håndteres biomasser, er tilsluttet ventilationssystemet. Alle luftstrømme til ventilationssystemet, ventileres til et nyt luftrensefilter, som er et kemisk luftfilter (kemisk tre-trinskrubbber). Ligeledes ledes den rensede rejektluft (primært CO 2) hertil, og kan evt. suppleres med et ekstra forfilter (fx kulfilter/muslingeskaller), såfremt kapaciteten viser sig utiltrækkelig ifht. leverandørens garanti. Dette afklares i den kommende udbudsfase og detailprojekteringsfase. Der er etableret afkast fra luftfilteret på X m som ikke ændres Luftrensefilter Det eksisterende 2-trins skrubberanlæg nedlægges og erstattes af et morderne nyt 3- trinsskrubberanlæg. Al luft der indeholder lugt fra biogasanlæggets aktiviteter (inklusiv fortrængningsluft fra tanke på anlæg og transporttanke) er medtaget i dimensioneringen af luftbehandlingsanlægget og kan dermed blive renset inden det afkastes til omgivelserne. Efterlagertanke til afgasset biomasse er etableret med fast overdækning i form af teltdug, betonlåg eller lignende. Anlægget består af hver af 3 skrubbere i serie, der er optimerede til at behandle hver sin type lugtstoffer. Disse lugtstoffer er henholdsvis sure, og basiske forbindelser. Anlægget er dimensioneret til m3/h. (se bilag 5) Første kolonne er en basisk skrubber, hvor der primært fjernes lugtstoffer som eksempelvis smør- syre og svovlsyre. Anden kolonne er en syre skrubber, hvor der primært fjernes alkaliske/basiske lugtstoffer som eksempelvis ammoniak og aminer. Den tredje skrubber er et alkalisk oxidationstrin, hvor der primært fjernes svovlbrinte og merkap- taner. Endeligt vil ventilationsluften na r den forlader filteret være renset for støv, bakterier og kemi især grundet skrubning i 3 trin. Side 22

24 Der findes nogle lugtstoffer der falder udenfor den kemiske skrubnings virkeomra de. Heldigvis vil disse lugte typisk være naturnære (f.eks. skovbund), og kan typisk ikke genkendes som ubehagelig lugt, der kan give gener for omgivelserne. Filtret vil fortsat have en minimumsrensegrad ift. luft på 90 % (leverandørgaranti) 2.4. Fyringsanlæg Der etableres en ny ca. 3,2 MW naturgaskedel. Det nye kedelanlæg tages først i drift efter den 20. december Det anmeldes derfor efter reglerne i MCP-bekendtgørelsen Jf. dennes 60. Jf. MCP-bekendtgørelsen skal B-værdier for emissionerne fastsættes som vilkår i en miljøgodkendelse Mulige driftsforstyrrelser eller uheld Udslip af biogas Biogas er karakteriseret ved et meget snævert område, hvor den kan betegnes som eksplosiv. Området findes når iltindhold i blandingen er % ilt. Af sikkerhedsmæssige årsager vil iltindholdet max være 5% inde i anlægget. Tankene, hvor der er biogas, er fyldt op med biomasse i stor højde, og er kun gasfyldt i toppen. Hvis der på trods af de omfattende sikkerhedsforanstaltninger sker gasudslip, vil gassen sive ud i stor højde over jordoverfladen. Oppe i fri vind opblandes biogassen meget hurtigt med omgivende luft til uskadelige koncentrationer for mennesker. Anlægget er forsynet med "overtryksventiler", der forhindrer trykket i at stige til unormalt højt niveau. Rådnetanke af stål er trykprøvet til 25 mbars overtryk og overtryksventilen løfter ved mbars overtryk. Gaslager af dobbelt PVC dug har egne selvstændige sikkerhedsventiler, og disse er grundet materialets beskaffenhed indstillet under 7 mbar - typisk ca. 5 mbar - lidt afhængig af fabrikat. Sikkerhedsventilerne er placeret således, at udstrømningen ikke medfører farlige forhold - væk fra elektrisk udstyr og i en højde, så opblanding med luften omkring ventilen fortynder gassen, før gassen kan nå til "opholdsområder" for personer. En trykstigning i gassen vil dog medføre, at gasfaklen automatisk startes og brænder overskudsgas af, så den ikke siver ud i luften. Idet der produceres en øget mængde biogas, etableres en ekstra gasfakkel (mindre teknisk installation), således at det sikres, at hvis gaslagertanken er fyldt, kan den dannede biogas (ved driftsforstyrrelser) løbende afbrændes i en gasfakkel. Gasfaklen er en sikkerhedsanordning, der gør at den producerede biogas ikke udledes til omgivelserne i tilfælde af ledningsbrud/reparation af opgraderingsanlæg mv. Gasfaklen etableres med kapacitet til forbrænding af den fulde producerede ekstra gasmængde. Gaskondensatbrønde vil også for udvidede anlæg være lukkede og forsynet med vandlås. Brud på tanke Den nye efterlagertanke vil blive etableret som traditionelle gylletanke med teltdug. Det er erfaringen fra mange års anvendelse af sådanne tanke på landbrug og biogasanlæg, at risikoen for lækager eller brud er meget lille. Anlægget dimensioneres ved inddragelse af erfaringer fra allerede eksisterende række af anlæg, som virksomheden drifter. Der etableres overvågningssystem, således at anlægget i ubemandede perioder kan drives og fejlrettes online. Det vurderes derfor, at risikoen for uheld som følge af tankbrud er meget ringe. Grundvandsbassinet midt på grunden er etableret med en min 30 cm høj omkransende vold, som er dimensioneret til at kunne holde indholdet væk fra selv den største tank, hvis et tanknedbrud skulle Side 23

25 forekomme. Desuden vil pumpen i samlebrønden automatisk blive standses ved et alarmberedskab med tanksammenbrud. Side 24

26 Bilag Bilag 1: Situationsplani 3-D - Placering af tanke og bygninger Bilag 2: Notat om støj Bilag 3: Notat om vand (Under udarbejdelse) Bilag 5: Notat om lugt og luft Side 25

27 år 2019/2020 Fornyes i 2014 Gasblæser Gasblæser Afsvovlings brønd fra 2011 Afsvovlings tank Afsvovlings tank fra Svovlbrintereaktor Gyllesaft Buffertank Kondensatbygværk Renoveres 2014 Vandlås Gasblæser Forlager m. teltoverdækning, 2014 ~ø 25,5 x 5 m (Indvendig tankbund er 1,5 meter under terræn) Filter Køler Varmeveksler rum for R1 og R2 Eksisterende Eksisterende Rådnetank I Rådnetank II 2500 m³ 2500 m³ Svøb: Ø 14,2 x H= 16,85 m Svøb: Ø 14,2 x H= 16,85 m Incl. isolering. Incl. isolering. Udskiftet 2014 Udskiftet 2014 Renoveres 2015 Ny rådnetank m³ Svøb: ca. Ø 19,2 x 19 m incl. isolering. Service areal omkring reaktor 2 meter Rådnetank fra m³ Svøb: ca. Ø 19,2 x 19 m incl. isolering. Service areal omkring reaktor 2 meter Ny rådnetank m³ Svøb: ca. Ø 19,2 x 19 m incl. isolering. Varmeveksler rum for R5 Ny rådnetank 2019/ m³ Svøb: ca. Ø 24,4 x 23,8 m incl. isolering. Elkabel Elkabel Tavlerum KEDELANLÆG MED SKORSTEN OPGRADERINGSANLÆG MR-STATION NYT AFSVOVLINGSANLÆG UDBIDET PUMPECENTRAL Nørre Nebel Fjernvarme Beplantning Beplantning MR station Biogasledning til Nymindegab og Dazy Seawest Gasfakkel Gasfakkel RÅDNE- TANK Gasopgradering Gasopgradering Forlængelse af bygning for biogaskapselblæsere 2014 Gas rum Kedelrum Personale- og teknikbygning RÅDNE- TANK Forlager Skorsten RÅDNE- TANK Biomasse- Pumpebrønd Gasrensning Placering af biogaskøler 2014 Efterhyg. tank Pumpe- / ventilskur, udvidelse 2011 RÅDNE- TANK RÅDNE- TANK Pumpe- og ventilskur Efterhyg. tank Fast belægning i arbejdsområder etableres 2014 Ventilbrønd Pumpe- / ventilskur, udvidelse 2018/2019 Varmeveksler rum for R4 Varmeveksler rum for R3 Pumpebrønd Ventilbrønd Skumbrønd NY RÅDNE TANK SKOSTEN TIL LUFTRENSNING Skelgrænse 2 meter Service areal omkring reaktor Varmeveksler rum for R6 Lagertank 2 meter Service areal omkring reaktor Aflæssehal med 1000 m³ aflæsse pit og Premix system år 2018/2019 FASTSTOF HAL EFTERLAGER Lagertank Ca. ø 39 meter år. 2018/2019 Beplantning KEMISK SKRUBBER NYT EFTERLAGER PERSONALE Beplantning Hygiejniseringstank år 2018/2019 Industritank Fast belægning i arbejdsområder etableres 2014 Lugtbehandling 2014 Blandetank Modtagebygning Forlængelse af modtagebygning for gylletransporterne 2014 Forlængelse af modtagebygning for gylletransporterne 2018/2019 Efter- og Gaslager II Ventilbrønd Fibersepereringsbygværk Fast belægning i arbejdsområder etableres 2014 Efter- og Gaslager I Ventilbrønd GASLAGER Lagertank Beplantning EFTERLAGER Lavbundsareal NØRRE NEBEL FJERNVARME EKSTRA GASFAKKEL FORLAGERTANK Grundvandssænkning Modtage- Tank Pumpegrav m. overbygning, 2014 NY HYGIENISERINSTANK GASLAGER MODTAGE HAL UDVIDELSE Elkabel Brovægt FORLAGERTANK BROVÆGT 5 meter Præstbølvej 5 meter Beplantning BEPLANTNINGSBÆLTE Tank Tank Tank BEPLANTNINGSBÆLTE Ørbæk biomasse 2500 m² BEPLANTNINGSBÆLTE Blåbjerg Biogasanlæg A208 Ikke målfast Layout EM A meter

28 BILAG 2: STØJBEREGNINGER I dette bilag redegøres der for projektets støjbelastning af omgivelserne, både i forhold til støjpåvirkninger i driftsfasen på det eksisterende anlæg og på det fremtidige anlæg, såvel som for anlægsfasen ved etableringen af det fremtidige anlæg. 1.1 Metode Støjpåvirkningen fra det eksisterende biogasanlæg stammer hovedsageligt fra intern transport og transport til og fra anlægget og i mindre grad fra de faste installationer, herunder omrører, gasblæsere og ventilatorer. Støj fra personbilstrafik vil ikke indgå i støjberegninger da omfanget og kildestyrken er ubetydelig for den samlede støj. Efter realisering af det planlagte projekt vil både den interne transport og transporten til og fra anlægget intensiveres og fortsat udgøre den væsentligste kilde til støj. Udvidelse af anlægget medfører to ekstra væsentlig stationære støjkilder i form af opgraderingsanlægget med tilhørende gaskedel, ventilator og aftræk, samt faststofhallen, hvor der modtages og håndteres faste biomasser. For driftsfasen er der foretaget støjberegning udført af MOE, Acoustica. Som forudsætning for beregningen er biogasanlægget og Blåbjerg Fjernvarme indtegnet på projektområdet. Der er for anlægsfasen udelukkende foretaget en kvalitativ vurdering af støjkilder og støjende aktiviteter forbundet med nuværende aktiviteter i området. Til vurdering af virksomhedens påvirkning af omgivelserne med støj tages udgangspunkt i de vejledende støjgrænseværdier i Miljøstyrelsens Vejledning nr. 5/1984, Ekstern støj fra virksomheder. For enkelboliger i det åbne land er anvendt grænseværdier svarende til grænseværdierne for områder med blandet bolig- og erhvervsbebyggelse (Områdetype 3), ligeledes i overensstemmelse med anbefalingerne i støjvejledningen. De anvendte støjgrænseværdier er vist i nedenstående Tabel 1 Tabel 1 Støjgrænseværdier for området. Enkelboliger i det åbne land Dag - Hverdage kl Aften- Hverdage kl Dag - Lørdag kl , Søn- og helligdag kl Nat - Alle dage Støjbelastning (Lr) 55 db 45 db 45 db 40 db Driftsforudsætninger for det eksisterende anlæg i dag og for anlægget efter udvidelsen Lastbilskørsel I dag foregår til- og frakørsel med gylle/biomasse på hverdage i tidsrummet kl Det gennemsnitlige omfang er i alt 29,5 lastbiler i hverdagen. hvilket fordelt på 14 timers åbningstid svarer til et gennemsnit på 2,1 lastbiler i timen. Den vejledende støjgrænseværdi for aftenog natteperioder, omfatter henholdsvis tidsrummet fra kl og 18-22, hvilket betyder at lastbilstrafikken i dag også foregår i aften- og natteperioder. Efter udvidelsen søges der om at opretholde åbningstiden for gyllelastbiler som i dag (kl ), mens resterende godstrafik begrænses til tidsrummet Det gennemsnitlige omfang vil efter udvidelsen være i alt 56 lastbiler i hverdagen, hvilket fordelt på 14 timers åbningstid svarer til en gennemnit på 4 lastbiler i timen. Tankbiler med gylle/afgasset biomasse I dag foregår transporten af gylle til, og afgasset biomasse fra, anlægget med tankvogne, der kører i hele åbningstiden (05-19). Aflæsning af gylle og pålæsning af afgasset biomasse foregår i modtagehallen med lukkede porte, hvorfor støjen, der måtte udstråles gennem portene, vil være ubetydelig for den samlede støj. Gyllebilerne udgør omkring 88 % af den samlede lastbilstrafik, hvilket svarer til 26 lastbiler om dagen eller 52 kørsler frem og tilbage. Fordelt over en åbningstid på 14 timer, svarer dette til 3,7 kørsler per time. I dag forventes gyllebilerne at fordele sig med 75 % til udkørsel ved Kvongvej (se Kørevej 1a på kortbilag 1, inden udvidelsen = 2,8 lastbiler/time) og 25 % til udkørsel på

29 Kastkærvej (Se Kørevej 1b på kortbilag 1, efter udvidelsen = 0,9 lastbiler/time). Efter udvidelsen vil aflæsning af gylle og pålæsning af afgasset biomasse ske efter samme procedure som i dag. Efter udvidelsen vil omfanget af gyllebiler (aflæsning af gylle/pålæsning af afgasset biomasse) udgøre omkring 81 % af lastbilstrafikken, eller hvad der svarer til 45 lastbiler om dagen, eller 90 kørsler frem og tilbage. Fordelt over en åbningstid på 14 timer, svarer dette til 6,5 kørsler per time. Fordelingen af gyllebiler, med udkørsel til henholdsvis Kvongvej og Kastkærvej forventes at være den samme som i dag. (Se Kørevej 1a på kortbilag 1, efter udvidelsen = 4,9 lastbiler/time), (Kørevej 1b, efter udvidelsen = 1,6 lastbiler/time). Tankbiler med pumpbare biomasser I dag foregår til- og frakørsel med øvrige pumpbare biomasser, såsom mad- og fiskeaffald i det fri, via en tætsluttet rørledning i mellem tankbil og modtagetank. I dag modtages det pumpbare biomasse på hverdage i tidsrummet kl Omfanget udgør de resterende 12 % af den samlede trafik til og fra anlægget, eller hvad der svarer til et gennemsnit på 3,5 lastbiler om dagen. Dette svarer til et gennemsnit på 0,3 lastbiler i timen. (Se Kørevej 2 på kortbilag 1: Industriaffald i dag = 0,3 lastbiler i timen) Støj generet under aflæsning og pålæsning via pumpning drevet af tankbilernes egne pumper, er medregnet i støjberegningen. Efter udvidelsen forventes den pumpbare biomasse at komme fra det nyetablerede og opstødende affaldshåndteringsanlæg via rørledning. Der må dog forventes en overgangsperiode, hvor der stadig modtages tankbiler med pumpbar biomasse til biogasanlægget, hvorfor der i støjberegningerne for det fremtidige anlæg, antages at der foregår en trafik, som svarer til den i dag. (Se Kørevej 2 på kortbilag 1: Industriaffald efter udvidelsen = 0,3 lastbiler i timen) Sættevogne med faste biomasser I dag bliver der ikke tilført fast biomasse med tættevogne. Efter udvidelsen forventes at til- og frakørsel med faste biomasser forekommer på hverdage i tidsrummet kl Omfanget er i gennemsnit 7 sættevogne pr. dag eller hvad der svarer til i gennemsnit 1,3 kørsler i timen frem og tilbage fordelt over 11 timer. Alle vogne vejes på brovægt før og efter aflæsning. Aflæsning og pålæsning foregår i faststofhallen med lukkede porte, hvorfor støj udstrålet gennem portene vil være ubetydelig for den samlede støj. (se Kørevej 3 på kortbilag 1: Faststof efter udvidelsen = 0,3 lastbiler i timen) Omrørere på procestanke I dag udsendes der støj fra elmotorer fra omrører øverst på de 5 eksisterende reaktortanke, som er i uafbrudt drift. Den udsendte lydeffekt fra hver af disse omrører er fastsat til maksimalt LWA = 82 db i støjberegningen. Efter udvidelsen vil der være etableret endnu en reaktortank. Støjen for denne omrører vil være markant mindre fordi den er ny. Den er dog her medtaget med en tilsvarende kildestyrke, som de eksisterede. Gasblæsere I dag udsendes støj fra to gasblæsere, placeret udendørs for enden af den østlige gavl af personalebygningen. Den ene er med lyddæmpende kabine og den anden er uden. Støjkilderne er oplyst af leverandørerne til henholdsvis maksimalt LPA = 68 og 84 db(a) lydtryk i en meters afstand. Det er kun den sidstnævnte gasblæser, som er taget med i beregningerne for støjberegningerne for de eksisterende forhold. Efter udvidelsen vil der ikke etableres nye fritstående gasblæsere og de eksisterende søges driftet som hidtil. Ventilatorer på luftrensningsanlæg I dag findes der et luftrensningsanlæg i forbindelse med fortanke og gyllemodtagehallen. Anlægget er placeret udendørs men ventilatoren her kører ved lave omdrejninger og er ikke en kilde til støj. Efter udvidelsen vil der være etableret et luftrensningsanlæg yderligere i forbindelse med den nye modtagerhal til modtagelse af fast biomasse. Anlægget vil ligeledes blive placeret udendørs og der vil være et krav til leverandøren at kildestyrken er under LWA = 100 db(a).

30 Køletårn til opgraderingsanlæg Efter udvidelsen vil der være etableret et køletårn dimensioneret til at nødkøle overskudsvarme fra opgraderingsanlægget, i de perioder hvor udrådningsprocessen på biogasanlægget pga. driftsforstyelser ikke kan aftage varme. Dog vil udrådningsprocessen ikke på noget tidspunkt kunne aftage alt overskudsvarmen, hvorfor der er udsigt til at køletårnet vil køre ved konstant lav blus. I støjberegningerne er der derfor medtaget den maksimale støj (LWA) fra køletårnet på 95 db(a). (leverandørkrav) Kildestyrker De anførte kildestyrker i tabellen er baseret på leverandørdata, maskinens/blæserens plademærkning eller konkrete støjmålinger, foretaget ifm. leverancen. 1.2 Resultater efter udvidelsen af biogasanlægget Nedenfor ses resultaterne for punktberegninger i skel til nærmeste naboer samt støjudbredelseskort fra biogasanlægget efter udvidelsen. Punktbere gninger i skel Kvongvej 10 Kvongvej 11 Kvongvej 30 Nymindegabvej 340 LAeq, 8 timer Dagperi oden db(a) LAeq,1h Aftenperi oden db(a) LAeq, 0,5h Natperio den db(a) 31,3 30,3 30,3 35,6 34,7 34,7 36,8 36,7 36,7 30,8 29,8 29,8 Enkelboliger i det Støjbelastning åbne land dba (Lr) Intern kørsel 110/106 Pumpeaktivitet fra 86 db(a)?? (I lastbil i tomgang, tomgang) udendørs Gasblæser 84 (LpA ved 1 meter) Omrørere på procestanke Ventilatorer til nyt luftrensningsanlæg Køletårn 82 (LWA) 100 (LWA) 95 (LWA)

31

32 Kortbilag1

33

34 4-19

35 BILAG 4: LUGT OG LUFT I dette kapitel beskrives anlæggets emissioner af støv, lugt, NOx, SO2 og CO og deres påvirkning af omgivelserne, herunder både lokal og global på- virkning. 1.1 Metode Der er foretaget en emissionsopgørelse af de relevante udledninger baseret på målte lugtværdier, for det eksisterende afkast fra luftrensningsanlæg, samt beregninger for de følgende resterende afkast, baseret på standardemissionsværdier, emissionsgrænseværdier og erfaringstal: det eksisterende 30 meter høje afkast med ventilationsluft fra forlagertanke og gyllemodtagerhal efter behandling i et eksisterende kemisk luftrensningsanlæg (indhold: lugt, svovlbrinte og ammoniak) afkast med ventilationsluft fra ny modtagerhal med fast biomasse (fx dybstrøelse) efter behandling i et nyt kemisk luftrensningsanlæg (indhold: lugt, svovlbrinte og ammoniak) Rejektluft (CO2) fra opgraderingsanlæg efter svovlrensning og afpudsning med kulfilter (indhold: lugt og svovlbrinte). afkast fra nyt gaskedelanlæg (indhold: kvælstofoxider (NOx) og kulilte (CO)) Beregninger er foretaget ved hjælp af OMLmodellen, der er en atmosfærisk spredningsmodel, der kan anvendes til beregning af skorstenshøjder. Resultaterne sammenholdes med B-værdier, der er en grænseværdi for den enkelte virksomheds bidrag til luftforureningen i virksomhedens omgivelser. Tabel 1 Immissionsgrænseværdierne (B-værdier). Parameter B-værdi NO x (som NO2) 0,125 mg/m 3 Svovlbrinte (H2S) 0,001 mg/m 3 Ammoniak 0,3 mg/m 3 Lugt ved beboelser 10 LE/m 3 i landzone Driften af et biogasanlæg må ikke give anledning til lugtgener uden for virksomhedens areal. Virksomhedens bidrag til lugtstofkoncentrationen må således ikke overstige følgende lugtgenekriterier: Område I boligområde og i område for blandet bolig og erhverv I erhvervsområde (inkl. boliger) og ved boliger i landzone Lugtgenekriterie, Cg LE/m Da projektet ikke er detailprojekteret vil det endelige projekt blive designet til at overholde rammerne af denne VVMvurdering. Emissionsberegningerne tager udgangspunkt i det nuværende forventede projekt, hvor kedelanlæg, luftfiltre, lagre og opgraderings- anlæg placeres som nærmere beskrevet i projektbeskrivelsen. 1.2 Beregningsforudsætninger De aktuelle input til OML fra punktkilderne fremgår af nedenstående tabel x for stofferne for NOx, CO, lugt, ammoniak, svovl. Diffuse kilder Udover de nævnte lugtkilder vil der være diffuse emissioner fra åbenstående bygningsåbninger. Disse diffuse lugtkilder er antaget kun at påvirke lugtniveauet på anlægget. Alle modtagetanke er undertryksventilerede for at skabe indadgående luftstrøm og alle procestanke er gastætte og de tanke, der ikke er tilsluttet luftfilteret, er tilsluttet gaslageret, bortset fra lagertanke med afgasset gylle, som etableres med fast overdækning. Gassystemet er sikret mod udslip gennem sikkerhedsventiler og vandlåse og ved, at gasfaklen aktiveres ved et lavere tryk i gassystemet end indstillingstrykket for sikkerhedsventiler og vandlåse. Til- og fraførsel af biomasse foregår dels i lukkede rørsystemer og dels i lukkede tankvogne/køretøjer. Køretøjer forlader modtagehaller rengjorte. Luftrenseanlæggene designes som kemiske skrubbere, hvor der generelt ikke opstår længerevarende driftsforstyrrelser. Bygningskorrektioner og ruhedsfaktor Der er anvendt generelle bygningskorrektioner, idet der kan forekomme bygninger, der er højere end 1/3 af afkastets højde og mindre end to bygningshøjder fra skorstenen. Beliggenhed af de forskellige bygninger kan ses på Figur

36 1. Afkast fra luftafkast er markeret med cirkler. Figur 1 Oversigtplan over bygninger. Cirkler markerer afkast Der er regnet konservativt med en generel bygningshøjde på 15? m for begge afkast. Det svarer til den maksimal bygningshøjde for faststofmodtagehallen. I den nordlige del af området ligger meter høje reaktortanke. Terrænhøjderne er fastlagt ud fra topografisk kort for området. Området omkring anlægget og de nærmeste naboer er forholdsvist jævnt ift. terrænkote på 7-7,5 m, jf. topografisk kort. Der regnes med en standard receptorhøjde på 1,5 m over terræn. Det vurderes ikke, at der er bebyggelse i større højde i nærheden, hvor der opholder sig mennesker i boliger eller kontorer. Ruhedslængde vælges til 0,1 m, svarende til landbrugsarealer AFKAST 1 Nyt luftrensningsanlæg Afkastet består af renset ventilationsluft fra en række kilder: Eksisterende forlagertanke og modtagehal Efterlagertanke Ny faststofmodtagerhal Rejectluft (CO2) fra gasopgraderingsanlægget Luftrenseanlægget opgøres som en kemisk tretrins skrubber, som har en minimum lugtrensekapacitet på 90 %. Forlagertanke og modtagehal Ventilation af modtagertanke er allerede i dag etableret og er dimensioneret efter hastigheden på den fortrængingsluft, der opstår ved indpumpning af biomasse (gylle og indstriaffald). Ventilationen af modtagertanken sikre også ventilationen af modtagehallen. Derudover ventileres fortrængningsluften fra tankbiler, der tilføres afgasset biomasse med en emhætte, som er placeret ret over udledningspunktet på bilerne. Miljøstyrelsen vurdere at lugtkoncentrationen i omrørt frisk gylle ca LE/m3, mens den for omrørt afgasset gylle er 5 gange højere ca LE/m3. Her er anvendt en konservativ lugtkoncentration på LE/m 3, som også tager højde for at der modtages industriaffald med lugtkoncentrationer på op til LE/m 3. Efterlagertanke Efterlagertanke vil fremadrette blive overdækket og ventileret med et sug, som er dimensioneret efter hastigheden på fortrængingsluften, der opstår når afgasset biomasse pumpes til tankene. Ny faststofmodtagerhal Ventilationsluftens volumen fra ny faststof modtagerhal med fast biomasse (fx dybstrøelse) er beregnet ud fra et krav om 4 gange luftskifte af luften henover aflæssegraven (h:11,7 b:18 L:18m) samt fra præmixstanke, og hygiejniserinstanke. Der er ikke anvendt et decideret mål for luftskifte for de øvrige arealer i faststofmodtagerhallen, da der her sker en meget begrænset afdampning begrænset til det tidsrum hvor bilerne bakker op og læsser af. Der vil som konsekvens af det store luftskifte over graven dog ske et relativt stort luftskifte også her. I aflæssegraven er kvægdybstrøelse, majsensilage og andre faste biomasser i direkte kontakt med halluften, hvorfor lugtbidraget antages, at svare til hvad der frigøres fra milekomposteringsanlæg og husdyrgødning fra LE/m 3 i hovedparten af affaldet (jf. miljøprojekt 1212, 2008). Der er derfor anvendt værdi på LE/m 3. Rejectluft (CO2) fra gasopgraderingsanlægget Opgraderingsanlægget vil være af typen aminanlæg med en behandlingskapacitet af biogas på m3/h. Gassen ledes ind gennem bunden af absorptionsenheden og