Vandløbsregulering mm. i forbindelse med højvandssikring af Næsby Strand

Transkript

1 C enter for M iljø, P lan og T eknik N atur, V ej og T rafik Dahls vej Korsør T lf teknik@slagelse.dk lagels e.dk Vandløbsregulering mm. i forbindelse med højvandssikring af Næsby Strand 2 5 / Slagelse Kommune ansøger på vegne af Næsby Strand Digelag om at foretage vandløbsregulering samt etablering af et udpumpningsanlæg for drænvand. Formålet er at sikre de fremtidige afvandingsforhold i forbindelse med højvandsikring af Næsby Strand. En beskrivelse af projektet fremgår af de vedlagte bilag: Sags nr.: Kontaktperson: N ina Riemer Johansson Direkte tlf nirij@s lagelse.dk 1. Ansøgning om vandløbsregulering 2. Detailplan 3. Afvanding teknisk notat 1-3 er vedlagt dette brev. 4 kan findes via: 4. Højvandssikring af Næsby Strand rapport januar 2018 Afgørelse Der meddeles hermed godkendelse i henhold til vandløbslovens 1 16, 17, 21 og 38 som nærmere udmøntet i kapitel 2, 3 og 5 i bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering m.v. 2 Der gives godkendelse til projektet, som det fremgår af bilagene 1-3 Godkendelsen omfatter: Anlæggelse af nyt dræn på indersiden af dige og spunsvæg. Anlæggelse af pumpestation. Flytning af eksisterende grøft og åbning af rørlagt strækning. Godkendelsen meddeles på følgende vilkår: 1 LBK nr. 127 af 26. januar BEK nr. 834 af 27. juni 2016

2 Nyt dræn Drænet anlægges som vist på bilag 2 med et fald på 3 frem til den nye pumpestation. Der må ikke foretages beplantning ovenpå eller i nærheden af dræn, hvis der er fare for at beplantningen kan beskadige drænledningen. Side2/8 Pumpestation Pumpestationen anlægges for enden af Bæltevej, som angivet på kortbilaget (bilag 2). Pumpestationen består af to pumper, hver med en ydelse på 25 l/s og en ydelse ved samdrift på 32 l/s. Pumpestart og stop skal indstilles således: Start kote Meter DVR90 Stop kote Meter DVR90 Pumpe 1 +0,15-0,15 Pumpe 2 +0,25-0,15 Næsby Strand Digelag foretager evaluering af, om de valgte pumpekoter i tilstrækkelig grad sikrer afvandingsinteresserne samtidig med at sætninger i området undgås. Enhver ændring af antallet af pumper, pumpeydelser, indstilling af pumpedybder eller lignende skal godkendes af vandløbsmyndigheden. Regulering af grøft Den eksisterende grøft og rørledning ved den sydlige spunsvæg sløjfes og der anlægges en ny grøft som vist på bilag 2. Grøften får udløb samme sted som i dag, til den mindre grøft/rørledning, som danner forbindelse mellem søen på matr. 18ir og Skudeløbet. Omlægning af grøften sker udelukkende på matr.nr. 3k. Dræn og lign. som i dag har afløb til den eksisterende afvandingsgrøft/rørledning, skal føres frem og sikres frit afløb enten til den nye grøft eller til digelagets pumpestation. Grøften anlægges som et trekantet profil uden egentlig bundbredde og med et anlæg på 1:2. Bunden skal anlægges i mindst kote 0,85 meter DVR90 ved begyndelsespunktet ved Bildsøvej og mindst kote 0

3 meter DVR90 ved slutpunktet. Hvis der i forbindelse med anlægsarbejdet fremkommer tilløb, som ligger dybere, skal bunden lægges så disse har frit afløb over bunden. Side3/8 Udførelse I forbindelse med gravning af den nye grøft skal det sikres, at der ikke transporteres jord, sand eller andet materiale til den beskyttede sø mod vest, Skudeløbet eller nedstrøms liggende rørledninger. Fremtidig vedligeholdelse Det nye dræn på indersiden af dige/spunsvæg, pumpestationen samt den nye grøft ejes og vedligeholdes af Næsby Strand Digelag. En beskrivelse af lagets dræn, grøft og pumpeanlæg herunder dimensioner, pumpeydelser og drift af disse indskrives i vedtægten for Næsby Strand Digelag. Tilladelsens gyldighed Tilladelsen må ikke udnyttes før klagefristens udløb. En evt. klage har opsættende virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet beslutter noget andet. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet senest 3 år efter udstedelsen. Økonomiske forhold Alle udgifter til anlæggelse og fremtidig vedligeholdelse afholdes af Næsby Strand Digelag i henhold til vedtægten for laget. Vurdering Afvanding I forbindelse med højvandsikring af projektområdet i Næsby Strand skal der etableres dige og spunsvæg omkring det beskyttede område. Det nye drænsystem og pumpestationen skal sikre at afstrømningen i området ikke hindres, som følge af anlæggelsen af diget. Samtidig skal en eksisterende afvandingsgrøft flyttes for at give plads til en spunsvæg. Slagelse Kommune har d. 7/ foretaget tilsyn og opmåling af den eksisterende afvandingsgrøft syd for projektområdet. Grøften har sit begyndelsespunkt ved Bildsøvej. Ved tilsynet kunne rørudløbet fra vejen ikke konstateres. Grøften løber i et åbent forløb i skellet mellem matr. 3k og matr. 18dr, 18ds, 18dt og 18du. Ved skellet mellem matr. 18du og 18dv løber grøften via et indløbsbygværk i et ø15 cm rør. I skellet mellem matr. 18eg og 18ir løber røret muligvis i et åbent forløb til den mindre sø på matr. 18ir, men forløbet er svært at konstatere. Der blev konstateret en konstruktion, som

4 sandsynligvis er et tilløb fra nord i skellet mellem matr. 18eg og 18ir. Søen på matr. 18ir har afløb til Skudeløbet syd herfor. Grøften er ca. 0,5 m dyb og har en bundbredde på ca. 0,4 0,7 m. Omkring begyndelsespunktet ved Bildsøvej ligger bundkoten i ca. +0,85 m DVR90. Bunden i skellet mellem matr. 18eg og 18ir var i ca. + 0,04 m DVR90. Bund i afløbet fra den lille sø lå i ca. kote - 0,1 meter. Side4/8 Såfremt den nye grøft anlægges i mindst samme kote som den eksisterende grøft eller ved bunden af eksisterende tilløb, vurderes det at flytningen af grøften til de ansøgte dimensioner i tilstrækkeligt grad tilgodeser de afvandingsmæssige interesser. Pumpestationen og det nye drænsystem er dimensioneret for en afstrømning på 68,1 l/s/km 2 opland. Pumperne er indstillet til under normale forhold at sikre en grundvandsstand mellem kote +0,15 og -0,15 m. Den eksisterende grundvandsstand vurderes at være ca. i kote 0-0,1 m. Det er formålet med pumpningen at sikre den samme afvandingstilstand indenfor det inddæmmede område, som er til stede i dag. Det er ikke intensionen at skabe en for kraftig grundvandssænkning, som vil medføre risiko for sætninger i området. Derfor kan det på et tidspunkt blive nødvendigt at justere pumpekoterne. Ændringerne skal godkendes af vandløbsmyndigheden. Miljø Pumpeanlægget får udløb til skudeløbet, som har forbindelse til Tude Å. Begge er målsat i Vandområdeplan med miljømålet god økologisk tilstand. Skudeløbet opfylder pt. miljømålet, men tilstanden for Tude Å er kun er moderat. Pumpen er dimensioneret for en afstrømning på 68,1 l/s/km2 og dermed en udledning på højst 6 l/s i alt i forbindelse med en 10 års hændelse. Vandføringen i Tude Å er 58 l/s/km 2 eller i alt ca l/s ved en vinter 10 års maks. hændelse. Pumpebidraget vurderes således at være minimalt i forhold til vandføringen i Skudeløbet og Tude Å. Det inddæmmede område er spildevandskloakeret. Det nye pumpeanlæg håndterer udelukkende drænvand. Projektet vurderes samlet set ikke at være i konflikt med miljømålet for Skudeløbet og for Tude Å. Forhold til anden lovgivning Naturbeskyttelsesloven Jf. kystbeskyttelseslovens 3a, stk. 1 erstatter en tilladelse efter kystbeskyttelsesloven de tilladelser, som måtte være nødvendige for at gennemføre projektet iht. naturbeskyttelseslovens 3. Kystdirektoratet har meddelt tilladelse til projektet efter kystbeskyttelsesloven den

5 Habitatbekendtgørelsen Ifølge habitatbekendtgørelsen skal kommunen sikre, at der ikke sker negative påvirkninger af udpegede arter og naturtyper i Natura 2000-områder eller forringelse af yngle- og rasteområder for en række strengt beskyttede dyrearter opført på habitatdirektivets bilag IV (benævnes bilag IV-arter ). Side5/8 Projektområdet ligger ikke i Natura 2000-område. Langs Storebæltskysten lever markfirben. Artens kerneområde findes på kystskrænterne nord for projektområdet. Området hvor grøften omlægges, er ikke et leve- og rastested for markfirben. Området er en afgræsset strandeng og mangler dermed egnede æglægnings- og overvintringsmuligheder for markfirben. Projektet omfatter en mindre forskydning og delvis åbning af en eksisterende grøft og dermed ikke nedlæggelse af grøfter eller andre vådområder. Desuden er formålet med pumpningen ikke en yderligere grundvandssænkning, men en sikring af den nuværende grundvandsstand. Vi vurderer derfor, at anlæggelsen af dræn- og pumpeanlæg samt flytning af en eksisterende grøft ikke vil påvirke den økologiske funktionalitet for markfirben, padder eller andre arter på habitatdirektivets bilag IV. Offentlig høring Projektbeskrivelsen har sammen med et udkast til godkendelsen været fremlagt i 4 ugers offentlig høring i perioden 18/6-16/ Der er indkommet 2 høringssvar: 1) Skudeløbet, den afskårne åslynge.som fremkom efter anlæggelse af den nuværende kanal i 1942, var et et vigtigt opvækstområde for mange fiskearter og rigt på fugleliv og flora. Denne tilstand ændrede sig katastrofalt, da der i begyndelsen af 1980 blev anlagt en privat, ulovlig udledning af vand fra det her omhandlende sommerhusområde. Kort sagt, Skudeløbet blev befragtet som recipient. Fra tilløbet til Tude Å, som kanalen kaldes, til udløbet i Musholmbugten, flød en jævn strøm af sæberester og andet ubestemmeligt. I takt hermed forsvandt al bundvegetation og dermed også fisk og fugle. Dette blev påklaget til Vestsjællandsamt som sendte sagen til Slagelse Kommune som igen returnerede den til klagerne. Der forløb næsten 20 år, hvor sagen blev kastet frem og tilbage for til sidst at ende i miljøklagenævnet. Først da blev den ulovlige udledning stoppet. Men skaden var sket, og til dato er tilstanden i Skudeløbet ikke genoprettet. Undersøgelser af bundforholdene viste forhøjet fosfor aflejret, hvilket skyldes udledningen fra sommerhusområdet, hvor mange efterhånden havde taget fast ophold med dertil hørende vaskemaskiner etc.

6 Desuden var det en kendt sag, at mange beboere pga den høje grundvandstand pumpede spildevand fra nedsivningsanlæg med direkte adkomst til den ulovlige drænledning. Side6/8 Rambølls beskrivelse af en geotekniske undersøgelse, viser ikke overraskende, overvejende forekomster af sand og grus. Det kunne i den forbindelse være interessant at kende forekomsten af fosfor og kvælstof indenfor det planlagte dige. Ovenstående taget i betragtning, finder jeg det betænkeligt fortsat at bruge Skudeløbet som recipient. Dette også set i relation til øget vandtilførsel til Skudeløbet dels fra dræn og vand fra Bildsøvej og så sandelig også fra hyppigere og kraftigere regnmængder. Allered nu kan den hævede grundvandsstigning i det nærliggende engområde konstateres bl.a. er udbredelsen af kogleaks øget i de senere år, hvilket er en indikator for grundvandsstigningen. De forventede tilførte vandmængder indebærer en risiko for mere el mindre permanente oversvømmelser af det syd for Skudeløbet beliggende engareal som i øvrigt er underlagt overfredningskendelse og omfattet af naturpleje ved afgræsning fra maj til oktober. Opmærksomheden bør ligeledes rettet mod det efterhånden helt tilgroede afløb fra Skudeløbet til kanalen, hvilket indebærer en yderligere risiko for vandstandsstigning i området. Slutteligt skal jeg anbefale en direkte afvanding til Musholmbugten. 2) Ansøgning om vandløbsregulering i forbindelse med højvandssikring af Næsby Strand. I det nye udkast er der ikke fundet nogen løsning på hvordan såkaldt drænvand skal finde vej ud i Tudeå. Da det nuværende vandskifte fra Skudeløb til Tudeå, er så ringe og om få år helt vil ophøre, må vi fastholde at alt vand fra Grøfter og sommerhus området Næsby Strand, må føres til Storebælt, som det har været før. I rapporten fra Januar 2018, side 22. stk 4.6 står at der afledes spildevand til Recipienten, som betyder bl.a. et vandområde der modtager spildevand. Det er første gang nogensinde, vi ser Skudeløbet blive omtalt som Recipient. Det passer dog fint med virkeligheden, idet Skudeløbet i mange år har modtaget spildevand fra sommerhuse i Næsby Strand. Dette er årsagen til at bunden i Skudeløbet er død. Vi syntes derfor det er flot at skrive, at Skudeløbet sku ha en god økologisk tilstand. Hvordan kan den være økologisk god, når man har slået Skudeløbet ihjel. Så miljø målet kan derfor umuligt være opnået. Med 60 års færden i området, kan vi oplyse, at der aldrig har været rørlagt et afløb fra søen på Mart. 18 IR til Skudeløbet. Med den stigende vandmængde som vil komme i ny grøft syd for spunsvæg og som vil afvande vej

7 og højere liggende område Øst for Bildsøvej kan vi forudse en ekstra belastning af Skudeløbet. Kommunes kommentarer til høringssvar Skudeløbets betegnelse som recipient i projektet Side7/8 I projektet og bilagene er Skudeløbet omtalt som recipient. Her menes recipient for overfladevand/drænvand fra projektområdet og ikke som modtager af spildevand. Der skal derfor ikke ledes spildevand til drænet eller grøften, som en del af projektet. Anlæggelse af ny grøft og øget tilledning fra Bildsøvej, samt fra det højere liggende område øst for Bildsøvejen Der er ikke tale om en ny grøft, men derimod om en omlægning af den eksisterende grøft syd for projektområdet. Grøften omlægges så den kommer til at ligge udenfor diget. Den eksisterende grøft modtager i dag vandet fra en strækning af Bildsøvej via regnvandsbassinet, samt fra dele af det højere liggende område øst for vejen via et rørudløb i grøftens østlige ende. Grøften leder vandet til søen i det sydvestlige hjørne af projektområdet. Der er dermed ikke tale om en ekstra vandmængde fra et nyt opland, men derimod en videreførsel af forholdene, som de er i dag. God økologisk tilstand i Skudeløbet Skudeløbet opfylder miljømålet om god økologisk tilstand for klorofyl i Vandområdeplanen for , og er ukendt på de andre parametre, hvilket giver en samlet målopfyldelse. Forbindelsen mellem søen i det sydvestlige hjørne af projektområdet og Skudeløbet samt det videre forløb til Tude Å Søen i det sydvestlige hjørne af projektområdet er forbundet med Skudeløbet via en åben grøft og en rørlægning. Overfladevandet/drænvandet fra projektområdet pumpes til skudeløbet via en separat rørlægning. Skudeløbet er forbundet til Tude Å via 2 rør under vejen i den sydøstlige ende. Tilgroning af udløb til Tude Å samt ringe vandskifte mellem Skudeløbet og Tude Å Det er pt. grundet manglende matrikulering, uafklaret hvem der er ejer af arealet umiddelbart opstrøms de 2 rør som Slagelse Kommune vedligeholder. Slagelse Kommune er opmærksom på nødvendigheden af at der fortsat er forbindelse mellem Skudeløbet og Tude Å og er indstillet på at sikre dette forhold.

8 Afvanding direkte til Musholmbugten/Storebælt Projektet er udformet således at overfladevandet i videst mulige omfang opsamles indenfor den nye barriere som højvandsikringen udgør og transportere det umiddelbart uden for denne. Derfor anses den i projektet beskrevne afvandingsløsning som den mest hensigtsmæssig. Side8/8 Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i projektet. Klagevejledning Denne afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Der kan klages indenfor 4 ugers efter, at afgørelsen er meddelt. Det vil s ige, at fristen for at klage er 28/ Afgørelsen kan påklages af: Den afgørelsen er rettet til, Enhver der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, Klageberettigede organisationer. Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet skal sendes elektronisk via Klageportalen. Du finder klageportalen via nævnets hjemmeside Det er en betingelse for Miljø- og Fødevareklagenævnets behandling af klagen, at der indbetales et gebyr. Du kan læse mere om klageregler og gebyrer på Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside, der kan tilgås via Nævnenes Hus Økonomiske spørgsmål skal indbringes for Taksationskommissionen.