NOTAT ANSØGNING OM VANDLØBSREGULERING I FORBINDELSE MED HØJVANDSSIKRING AF NÆSBY STRAND

Transkript

1 NOTAT Projektnavn Næsby Strand - vandløbsreguleringsansøgning Projektnr Kunde Digegruppen for Næsby Strand Notat nr. 1 Version 6 Til Slagelse kommune Fra Rambøll ANSØGNING OM VANDLØBSREGULERING I FORBINDELSE MED HØJVANDSSIKRING AF NÆSBY STRAND Dato: Formål og begrundelse for projektet I henhold til vandløbsloven ansøges Slagelse Kommune på vegne af Næsby Strand Digelag om at omlægge grøft langs planlagt dige samt afvande det højvandssikrede areal. Begrundelsen for omlægningen og afvandingen er, at der skal etableres højvandssikring af Næsby Strand. Ved denne højvandssikring vil det være nødvendigt at lave en øget afvanding af det højvandssikrede område. Detailbeskrivelse af projektet inkl. oversigtskort og planer Rambøll har på vegne af Næsby Strand Digelag og Slagelse Kommune udarbejdet et projekt for højvandssikring af Næsby Strand, se rapporten Højvandssikring i Næsby Strand (1). Højvandssikringsprojektet udføres efter kystbeskyttelseslovens 1a og skal som led i processen godkendes efter kystbeskyttelsesloven. Kystdirektoratet har givet tilladelse til højvandsbeskyttelse den 12. januar Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F Højvandssikringen udføres som et dige på tre sider rundt om sommerhusområdet grænsende op til Bildsøvej. Diget udføres som et traditionelt jorddige mod vest, mens der etableres spunsvægge mod nord og syd af pladshensyn, se Figur 1. Rambøll Danmark A/S CVR NR /7 Doc ID Medlem af FRI

2 Regnvandsbassin & pumpestation Figur 1: Oversigtskort med dige I jorddigets sydlige ende er det nødvendigt at trække diget inden for skel i sommerhusområdet på de fem grunde, der ligger yderst i det sydvestlige hjørne, for at sikre en tilstrækkelig afstand til vandhullet vest for området, se gul markering på Figur 1. Diget ender ved den nordlige og sydlige afgrænsning af sommerhusområdet, hvorefter jorddiget overgår til spunsvægge. Spunsvæggene etableres 1,5 m fra ydersiden af skel og løber langs matrikelgrænserne op til Bildsøvej. Begge spunsvægge har topkote i 2,35 m DVR90 ved overgangen til jorddiget, mens de på delen længst mod Bildsøvej har topkote i 2,05 m DVR90. Det eksisterende regnvandsbassin og afløbspumpestation ved Bildsøvej holdes uden for diget/spunsvæggen. 2/7 Doc ID

3 Afvandingen af området inden for diget foregår som beskrevet herunder. Der er tale om den nødvendige afværgeforanstaltning for afdræning af området som konsekvens af, at diget etableres. Det betyder, at afvandingen af området vil fremstå sammenligneligt med statussituationen. I forbindelse med digeprojektet er der udført en geoteknisk undersøgelse til kortlægning af forhold i området, Ref (1). Undersøgelsen viser, at det aktuelle område er beliggende i et typisk marint forland, hvor de øverste aflejringer består af 3,5 m postglaciale sand- og grus med mulighed for indlejrede tørve- og gytjelag. Dette bekræftes af en nærliggende boring (Jupiter, boring ) nord for oplandet, hvor der er observeret 4 m grus og sand. Med udgangspunkt i den lokale geologi vurderes der ikke at ske overfladisk afstrømning. Vand fra vejen vest for projektarealet er jf. tilgængeligt tegningsmateriale tilsluttet grøften, der ligger lige uden for området. Denne grøft er ikke tilsluttet pumpestationen. Projektoplandet har således et afgrænset areal på ca m 2. Afstrømning fra oplandet er fastlagt som svarende til afstrømning til et vandløb ved 10 års maksimum. Den beregningsmæssige afstrømning er bestemt ved hjælp af Scalgo og Arealinfo til 68.1l/s/km 2. Som reference er der benyttet måledata fra målestation i Valbygård i Tude Å, 4200 Slagelse, Stationsnummer Den samlede afstrømning over projektområdet forårsaget af nedbør er 6 l/s. Der er anvendt en samlet sikkerhedsfaktor på 1,3, som tager højde for den gennemsivning, der kan ske igennem diget og model usikkerhed. Gennemsivning fra diget er sat til 0,095 m 3 /t/m. Indsivning er dermed 17 l/s over den samlede digelængde på 500 m. Med udgangspunkt i områdets karakter er bidraget fra oplandet beregnet under antagelse af at hele arealet er ubefæstet, og at der derfor ikke føres vand ud af området, hvilket er konservativt. Den beregnede tilstrømning til pumpestationen vil ved en 10 års regnhændelse være 23 l/s. På tegningen NBS-F-TF pdf ses projektet til afvanding af oplandet. Drænledninger lægges med et fald på 3. Pumpestation er placeret for enden af Bæltevej i den sydlige del af projektområdet. Der etableres en ø2000 mm pumpebrønd med en pumpesump på ca. 5,75 m 3. Pumpestationen udstyres med 2 stk. grundvandspumper, hver med en pumpeydelse på 25 l/s. Den samlede pumpeydelse ved samtidig drift af begge pumper er 32 l/s. Pumpebrønden er forberedt for, at der kan monteres en tredje pumpe, hvis det skulle vise sig nødvendigt. Der pumpes, så grundvandsstanden er 1 m under terræn (svarende til tilladelse til eksisterende afdræning), hvilket svarer til ca. kote -0,15. Grundvandsstanden i området antages at være i m. Dette er baseret på at søen ca. 50 m syd for projektområdet står i direkte forbindelse med havet via Tude Å. Dette verificeres af, at niveauet i søen i Scalgo er fundet til +0,1 m. Da der ikke foreligger erfaringer for, hvor hurtigt grundvandet vil strømme til drænene, eller hvor kraftig havvandsstanden påvirker grundvandsspejlet, eller hvor hurtigt grundvandet dannes, lægges ud med at fastsætte stopkoten for begge pumper til -0,15. Af hensyn til at optimere pumpedriften, starter pumpe 1 pumpning i pumpebrøndens kote +0,15 (ca. 0,7 m under terræn) og pumpe 2 starter i pumpebrøndens kote +0,25 (ca. 0,6 m under terræn ved pumpebrønden). Start kote Stop kote Pumpe 1 (25l/s) +0,15-0,15 Pumpe 2 (25l/s) +0,25-0,15 Startstop koter justeres efter forholdene, således at pumperne kun er i drift i forbindelse med kraftig nedbør eller højvande. For kraftig grundvandssænkning medfører potentiel risiko for sætninger i området. 3/7 Doc ID

4 Truget langs den nordlige spunsvæg er projekteret med et fald på ca. 3 og med 30 cm dybde med spids bund. Krydsning af vejen ved P-pladsen sker med et linjedræn. Den eksisterende grøft, der løber langs sydsiden af sommerhusområdet, skal omlægges og placeres uden for diget for at holde afstrømning fra højere liggende områder væk fra det beskyttede område inden for diget. Grøften etableres syd for pumpestation og regnvandsbassin ved Bildsøvej og føres vest for regnvandsbassinet ind mod spunsvæggen/diget og derfra langs hele spunsvæggens længde til udløbet af den eksisterende grøft i vandhullet ud for Bæltevej 18 (matrikelnummer 18ir, se Figur 3). Idet der etableres en skråning fra eksisterende terræn ind mod spunsvæggen i halv højde af spunsvæggen, etableres grøften i direkte fortsættelse af skråningen, så kant af grøft ligger ca. 1,0-1,25 m fra spunsvæggen. Grøften etableres med en bredde fra brink til brink på 2,0 m og med 0,5 m dybde. Hældningen af siderne udføres som 1:2 og har dermed samme hældning som skråningen ind mod spunsvæggen. Grøften etableres med et V-profil uden en egentlig bundbredde. Se tværsnit af reguleret grøft i Figur 2. Figur 2: Tværsnit af reguleret grøft Den regulerede grøft vil være 275 m lang og berøre 550 m 2. Oversigt over ejendomme, der er omfattet af projektet - Matrikelforhold I anlægsfasen for afdræningen inden for diget vil det være nødvendigt at ekspropriere adgang til den nye pumpestation og den sydligste del af afvandingen hertil. Det drejer sig om matriklerne 18ek, 18ed, 18ee, 18aø, 18eg og 18ba. Efter etableringen i driftsfasen er der ikke behov for ekspropriering. Pumpebrønden er placeret for enden af Bæltevej, som ejes grundejerforeningen. 4/7 Doc ID

5 Den eksisterende grøft berører følgende matrikler: 18ir, 18bl, 18dv, 18du, 18dt, 18ds og 18dr. Den regulerede grøft vil kun berøre 3k og 18ir, hvor udløb til vandhullet forekommer, se Figur 3. Figur 3: Eksisterende og reguleret grøft Overslag over udgifter og forslag til fordeling af disse - Økonomiske forhold Digeprojektets samlede opstartsudgifter (herunder anlæg, jordopkøb og rådgivningsydelser) estimeres til jf. (1). Heraf vurderes omlægning af eksisterende grøft samt etablering af supplerende drænsystem at koste kr. Drænsystemet afspejler den nødvendige afværgeforanstaltning i forbindelse med etablering af diget for at bibeholde statussituationen for afvandingen af området. Årlige driftsomkostninger for det samlede anlæg estimeres på baggrund af de samlede anlægsomkostninger til kr. Det forventes, at størstedelen af driftsomkostninger går til vedligehold af diget, mens vedligehold af grøften vil være uændret fra den nuværende situation og drift af nyt drænsystem at være marginalt. Såfremt digelaget ønsker at sikre sig mod regnhændelser, hvor der optræder en højvandssituation samtidigt med en ekstrem regnvejrshændelse (gentagelsesperiode over 10 år), sikrer digelaget, at der er et beredskab, der kan håndtere denne situation. Denne udgift er ikke medregnet. De samlede udgifter deles i henhold til den foreslåede bidragsfordeling i rapporten Højvandssikring af Næsby Strand (1), som tager udgangspunkt i lov om kystbeskyttelse. I rapporten beskrives ligedeling af omkostningerne til anlæg og vedligeholdelse af diget fordelt på 104 private grundejere samt Slagelse Kommune. Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede denne fordeling med afgørelsen af 6. juni Forsyningsselskaberne SK Vand A/S og SK Spildevand A/S bidragsfordeles, fordi forsyningsselskaberne også drager nytte af foranstaltningerne. Forsyningsselskaberne tildeles én part per 90 kunder i området vurderet ud fra en nytteværdi. Således bliver det totale antal parter 107,33 som vist i Tabel 1. 5/7 Doc ID

6 Tabel 1: Antal parter i projektet Part Antal Grundejere inkl. kommunen 105,00 SK Vand A/S (én part pr. 90 kunder) 1,17 SK Spildevand A/S (én part pr. 90 kunder) 1,17 I alt 107,33 Fordelingen af omkostningerne er vist i Tabel 2. Tabel 2: Fordeling af samlede udgifter for projektet Partsfordeling Samlet pris Andel pr. part Andel pr. selskab Anlægsomk Årligt vedligehold Afvandingsmæssige konsekvenser I det nuværende system er den vestligste del af grøften rørlagt. Grøften starter ved Bildsøvej, hvor der kan observeres et rørindløb til grøften. Røret vurderes at lede vand fra dræn fra højere beliggende områder på den østlige side af Bildsøvej til grøften. Derudover modtager grøften vand fra regnvandsbassinet i det sydøstlige hjørne. Regnvandsbassinet har olieudskiller, og det vurderes at vejafvandingen fra Bildsøvej ledes til bassinet og renses, inden det løber i grøften. Grøften afvander til vandhullet sydvest for sommerhusområdet, som har forbindelse til Skudeløbet og videre derfra til Tude Å. Sommerhusområdet på den vestlige del af Bildsøvej afvandes via dræn, som pumpes af eksisterende pumpebrønd via trykledning til Skudeløbet. Figur 4: Eksisterende system Trykledningen føres i projektet igennem spunsvæggen. I det planlagte system afvander regnvandsbassinet fortsat til grøften via afløb, som føres til den regulerede grøft. 6/7 Doc ID

7 Inden for diget, syd-vest for eksisterende pumpebrønd etableres en ny pumpebrønd, som afvander et nyt drænsystem, der planlægges inden for diget, som recipient for sommerhusområdet vest for Bildsøvej. Det nye drænsystem afvander via den nye pumpebrønd via en ny trykledning gennem spunsvæggen til Skudeløbet. Projektet er beskrevet i vedlagte bilag. Figur 5: Del af planlagt system med reguleret grøft. Koter og dimensioner af ny afvanding inden for diget fremgår af vedlagte bilag. Fremtidigt vedligehold af grøften Det forventes, at den regulerede grøft ikke kræver anden vedligehold, end hvad der foretages i dag. Idet regnvandsbassinet ved Bildsøvej har olieudskiller, forventes det, at forurenende partikler bundfælder i regnvandsbassinet, og der er derfor ikke behov for rensning i grøften. Tidsplan Afvandingsprojektet udføres i forbindelse med anlæggelse af digeprojektet, som forventeligt sker i vinteren Kontakt Oplysninger om sagens udfald bedes rettet til Næsby Stand Digelag ved Karen Vestergaard, mail kaves@slagelse.dk. Reference (1) Højvandssikring i Næsby Strand. Projekt. Rambøll, Januar /7 Doc ID