Morten Venstermand. Finn Erik Kramer
|
|
- Ingrid Susanne Kristiansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Morten Venstermand Finn Erik Kramer Blandt de mange holstenske slægter, som kom til Danmark i den lange urolige periode (borgerkrigsperioden) i 12- og 1300-tallet, var slægten Wilsterman, hvis navn blev fordansket til Venstermand. Slægten slog sig ned på Sjælland, Falster og Lolland. Nok i anden halvdel af 1300-tallet bosætter et medlem af slægten sig i Nordsjælland. Torsten Venstermand omtales i breve fra 1388 og fremefter. Da han flere gange optræder på landstinget i Ringsted, må han have boet på Sjælland. Vi skal dog frem til 1410, før vi kan se, at han boede i Nordsjælland. I et brev fra den 17. juni 1410 omtales han (Thorstano Wensterman) som væbner i Havelse Magle (Store Havelse) (1). I brevet pantsætter Niels Jensen (han tilhørte den sjællandske gren af adelsslægten Buk), væbner i Herlev (Herlev ved København), en gård i Mørkhøj i Gladsaxe Sogn for fem mark sølv til Torsten Venstermand. Året efter, den 1. maj 1411, optræder de også begge i en lignende sag om pantsætning (2). Senest den 28. oktober 1412 var Torsten Venstermand imidlertid død. I registraturen over Roskilde Bispestols Fig. 2. Torsten Venstermands segl er bevaret under et brev fra 1408 (4). Breve findes nemlig en optegnelse om, at dronning Margrethe tildømte Marine, Torsten Venstermands efterleverske, gods i Østrup i Merløse herred (3). Da dronning Margrethe som bekendt døde på et skib i Flensborg Fjord den 28. oktober 1412, må Torsten Venstermand være død mellem 1. maj oktober Fig. 1. Der har á flere gange været gennemført udgravninger på det befæstede voldsted Havelsegaard. Det har ligget ved den vestlige gårdrække i Store Havelse, NFHA2207 (tidligere FRMs62). Fra tørre kilder til heltemodige riddere De foran omtalte tre kilder er ganske almindelige eksempler på det materiale, som er overleveret os fra Danmarks middelalder. De er troværdige og giver vigtige informationer om steder og slægtsforhold. Men menneskerne bag navnene træder kun sjældent frem, og vi får blot nogle øjebliksglimt af deres liv og levned. Det får vi til gengæld i rig mål i de danske folkesagn og folkeviser, hvor heltemodige rid-
2 4 NoMus Fig. 3. Venstermands våben gengivet fra Danmarks Adels Aarbog dere og skønne jomfruer befolker det ganske land. Sagnene og viserne har i høj grad medvirket til de almindelige romantiske forestillinger, vi har om riddertiden. Slægtsbøger En del af sagnene og viserne er overleveret i slægtsbøger. Disse stammer fra en noget senere tid, det 16. og 17. århundrede, og er hovedsagelig nedskrevet af adelige fruer og jomfruer. En af disse var Jytte Gyldenstierne ( ), i hvis slægtsbog vi finder beretningen om Morten Venstermand på Havelsegaard: Fru... (navnet mangler), hendes husbond hed Jens, boede... (navnet mangler), hans våben var en syvoddet stjerne, de havde en datter, som hed fru Arene Jensdotter. Hun fik Mortenn Vennstermand. Han boede på Haffuellsegaard efter hans broder Thostin. Denne Morten tog samme sin fæstemø (ud) af Vor Frue Kloster i Roskilde (5). På side 33 i slægtsbogen uddyber Jytte Gyldenstierne historien (hun skelner ikke mellem navneformerne Arene og Anne): Morten Venstermand, Nanes søn, boede også på Haffuellssegaard. Han blev fæstemand, og mens han var i kongens bestilling udenlands, blev hans fæstemø jomfru Arene Jensdotter givet (ind) i Vor Frue Kloster i Roskilde, og Morten klagede det for kongen, og kongen bad ham tage hende derud af igen, som det står i hans vise (herefter citeres fra visen, se nedenfor). For den gernings skyld lod bispen Morten sætte i band, derfor gav han sin gård Haffuellsse og 6 læster korn derfra til Lucii kirke i Roskilde (domkirken), for at han kunne komme (ud) af band igen, men dog boede han der selv, mens han levede. Morten og fru Anne havde ingen børn, og efter Mortens død gav hun sig (ind) i Vor Frue Kloster igen... Visen Visen, som Jytte Gyldenstierne citerer fra, er folkevisen Morten Venstermand, som S. Grundtvig antager stammer fra omkring år 1490 (6). I Anne Munks håndskrift har visen ikke mindre end 35 vers. Anne Munk kalder dog fejlagtig Morten Venstermands trolovede for Lisbeth, men dette skyldes indvirkning fra en ældre vise om en anden hr. Morten, der på en anden måde stjal sin jomfru ud af et kloster (Resens Atlas mener, at dette var nonneklostret i Slangerup). I sprogforskeren Peder Syvs ( ) forkortede udgave (19 vers) kaldes hun korrekt jomfru Anne. Her følger Anne Munks udgivelse af visen. Jeg har valgt at gengive den direkte efter Anne Munk. Selv om et ord eller to måske kan være svært at forstå, er den nemlig også et interessant studie over udviklingen af det danske sprog. Hvert vers efterfølges af omkvædet gengivet efter vers Thett var Morthenn Winnstermaand,
3 NoMus 5 Hannd var enn mannd saa guod: och feste hannd sigh enn skønne iomffru, och alle hanns wenner ymod. Omkvæd: Hannd rider saa gladelig ygiemmell Roskyldt med sinn iomffru. 2. Dett var iomffruenns brødre siu: gaar ymod hinndis raad: Wi ville woris søster y kloster giiffue, hannd skall hennder icki faa. 3. Dett war iomffruenns brødre, och dy var alle saa finnde; dy førde denn iomfru y kloster inndt, dett var hinder selffuer imod. 4. Det var iomffruenns brødre, och dy var alle saa finnde; dy gaff denn yomffru y kloster inndt, dett war ymod alle hinders egenn willie. 5. Dett war Morthenn Winnstermand, hand monne di thidenn spørge; Dett will ieg for sanndenn sige: hannd actitt aldelis anndett att giøre. 6. Dett war Morthenn Winstermand, hannd gannger for kongenn att kiere: Dy haffuer min iomffru y kloster giffuit, Och derfor kom ieg her. 7. Dett war danner-konngen, och suarede hand for sig: Du thag dinn iomffru aff kloster ud, om du est mannd for dig! 8. Dett war Morthenn Winstermand, Hand suøber sig udi skinnd: saa gannger hannd y høffuenn lofftt, for kiere morbrøder sinn. 9. Her sider y, minn kiere morbrøder, Y kiennder mig guode raad: hure ieg skall udaff kloster mynn kiere fester-møe faa! 10. Dett suarede hanns kiere morbrøder, dy suarede der-till mett ere: Loff du dig enn anndenn iomffru, och lad thu dett saa were! 11. Dett suarede Morthenn Winnstermannd, hannd stod y skarlagenn rød: Ieg skal ennthenn denn yomffru haffue, eller der skall fire for hennder dø. 12. Hør y dett, mynn kiere morbrødre, vill y nu med mig ride? y liger guld-sadell på ganger gro! wy ville ycke lennger biide. 13. Dy drog ygemell Roskild, dy lod dieris gannger sprinnge: mannd kunde icki see denn sorthe yord for brønny og brønny-rinnge. 14. Dy red ygiemmell Roskyldt-by, dy war alle saa glade; mannd kunde icki yorden see for brønny og brøny-plade. 15. Thøsser red dy denn kloster omkring, omkring denn kloster-mur: ude daa stander denn kloster prir, hannd thyckitt, dett war unnder stuor. 16. Lennge da stod denn prir, hannd vorte y hoffuenn saa red: hannd hørde denn stuore heste-skroll,
4 6 NoMus hannd saae dy yerne-kled. 17. Dett war Morthenn Winnstermand, hannd suøber sig hoffuitt y skinnd: saa gaar hannd y kloster innd, alt for denn priris innd. 18. Op da stod denn priris, alt unnder dy huede linn: Huad heller wille y dricke mød, eller dett klare winn? 19. Ieg kom her icki for dinn brune mød, icki heller for dinn klare winn: ieg will med iomfru Lissebeth thalle, allerkieristhe festermø minn. 20. Iomfru Lissebeth er y kloster ynnd och syunger med iomffruer y kuor: hindis frennder haffuer hinnder giffuit ther-innd med guld og grøne iord. 21. Hinndis frennder haffuer hinnder y kloster giiffuitt, her-ind att leffue hindis liff: du rid buortt, Morthenn Winstermannd! hun bliffuer rett alder din. 22. Hinnders frender haffuer hinnder y klosther giffuitt, med guods och rige gaffue, derthill konngenn och rigenns mennd, for di ville dett sa haffue. 23. Suarede Morthenn Winnstermannd, hannd war saa brad (att) suar: Ieg war mig y Rosskildt, yeg thalled med konngenn y-guor. 24. Ieg thallede med denn herre y-guord, hand gaff mig der-thill loff: att ieg motte thage minn festermø och spørde eder intitt aff. 25. Buortt gick Morthenn Winnstermand, medt frennder och rige mage: saa thog hanndt buortt denn skønne yomffru udaff denn kloster-haffue. 26. Saa thog hannd denn skønne iomffru udaff denn kloster-kuor: saa førde hannd hinnder saa listelig hiem thill sinn egenn gaard. 27. Hannd red ygiemell Roskyld, och hannd war allt saa fru: ude stannder iomffruens brødre siu, dy saae icki unnder før nu. 28. Hissitt rider Morthenn Winnstermannd, hand rider paa gannger hin suorte: och hannd haffuer weridt y kloster inde och førde vor søster buortt! 29. Hyssitt rider hannd Morthenn Winnstermand, hannd bleser y forgyldene luy: hannd haffuer werritt y kloster ynnd och thagitt vor søster der-ud! 30. Tack haffue Morthenn Winnstermannd, och hannd war icki red: hannd redt saa glad att Roskyld fram, for konngenn och alle hanns mennd. 31. Tack haffue Morthenn Winnstermannd, hannd war enn mannd saa finn: hannd rider saa gladelig y-gemmell Roskyld medt aller-kieriste sinn.
5 NoMus Hiem rider Morthenn Vinstermand, hannd var buode glad og fru: monett(s-dag) der-effter lod hannd sitt brøllup buo 33. Monidz-dag der-effter lod hannd sitt brølup giøre: hannd bød thill kongen och alle hanns mend, for dett saa viide skule spøre(s). 34. Nu haffuer Morthenn Winstermand, foruonditt (all) sin harm: hannd haffuer vonditt sin festermø och søffuer huer natt y hinndis arm. 35. Nu haffuer Morthenn Winnstermannd, forvonditt all sin quide: hannd haffuer vonnditt sin festermø, hindis frennder dy maa dett lide. Hvilken Morten? I vers 32 rider Morten Venstermand hjem med sin jomfru, og i vers 34 sover han der hver nat i hendes arme. Men det fremgår ikke af visen, at det var på Havelsegaard. Denne oplysning har vi kun fra Jytte Gyldenstierne, og den har selvfølgelig ikke fået lov at stå uimodsagt. I en af sine mest dybtgående slægtshistoriske afhandlinger, som det skrives i Danmarks Adels Aarbog (DAA) 1927, side 90, behandler A. Thiset visen og Jytte Gyldenstiernes udsagn om Morten Venstermand. Både behandlingen i Thiset og DAA bærer præg af en stor mistillid til slægtsbøgernes udsagn. På trods af at Jytte Gyldenstiernes slægtsbog, som Thiset skriver, indtager en smuk plads (7) blandt slægtsbøgerne, er det, som Thiset også skriver, klart, at mange af hendes fortællinger ikke står for en nærmere prøvelse. Selv om visen om Morten Venstermand måske er den mest historiske af alle de historiske folkeviser (8), kan Thiset alligevel ikke sætte den ind i en sikker historisk ramme. Det falder ham slet ikke ind, at tage Jytte Gyldenstiernes udsagn for gode varer, men som det skal påvises, kan disse faktisk ikke afvises. Endnu i dag står Thisets udsagn imidlertid uimodsagte. Kritik af Thiset Thiset når frem til, at helten i bortførelseshistorien ikke kan være nogen Morten Venstermand. Han mener heller ikke, at det kan være Torsten Venstermand, som sad på Havelsegaard, men han når dog frem til, at det måske kan være den meget senere Morten Jensen, som også sad på Havelsegaard, og som (tillige med en halvmåne) førte en syvoddet stjerne i sit våben (Stjernemaane). Thiset må dog, for at nå den konklusion, tillægge Jytte Gyldenstierne så mange fejl, at teorien forekommer lidet sandsynlig. Først og fremmest er der selvfølgelig selve adelsslægtsnavnet, - at det slet ikke var en Venstermand. Vi kender heller ikke navnet på Morten Jensens hustru, omend vi dog af et brev fra 1505 kan se, at han var gift. Når fru Jytte fortæller, at jomfru Annes far førte en syvoddet stjerne i sit våben, er det særdeles søgt, at Thiset tillægger fru Jytte en fejl her og tilmed antyder (s. 13), at det er stjernen i Stjernemaanes våben (denne stjerne er i øvrigt kun undtagelsesvis syvoddet og kendes både med 5 og 6 odder). Thiset overser helt fru Jyttes begrundelse for at fortælle om visens baggrund, nemlig hendes egen slægts historie. Fru Jyttes slægt, Gyldenstierne, førte i deres våben - gæt selv - ja, en syvoddet stjerne. Fru Jytte mente vel, at der var en mulighed for, at jomfru Anne var af hendes egen slægt, men antyder det kun. Hun vidste givetvis, at en række slægter førte dette våbenmærke (Hare, Friis, Muli, Pors og sågar Marsk Stigs æt af Hvideslægten).
6 8 NoMus Fig. 4. Slægten Stjernemaanes våben gengivet fra Danmarks Adels Aarbog Morten Jensen Om Morten Jensen skal ganske kort fortælles, at han tilhørte den slægt, som genealogerne ud fra slægtens våbenmærke har givet det flotte navn Stjernemaane. Han kendes i Store Havelse fra år 1494 og frem til 1512 i et større antal breve, herunder ikke mindre ni breve i Æbelholt Klosters Brevbog. Jeg kan her tilføje, at han muligvis også er identisk med den Morten Jude eller Morten Hude, som engang før 1523 havde kongsgården på Halsnæs (de to slægter, Stjernemaane og Jude af Rejsby førte samme våben). Slægten havde nordsjællandske rødder i hvert tilfælde et par generationer tilbage til Mortens bedstefar, Lydike Jensen Stjernemaane i Freerslev. Kildekritik Selv om der ikke bare her, men mange andre steder i Jytte Gyldenstiernes slægtsbog, er store og små fejl, er Thisets dybtgående afhandling også problematisk. I sin iver efter at koble historien op på historisk belagte personer, overser han det særdeles væsentlige faktum, at en kolossal mængde mennesker, også adelige, i middelalderen aldrig fandt vej til de historiske kilder. Selv om vi således ikke kender nogen Morten Venstermand på Havelsegaard fra tidens breve, udelukker det ikke, at han er en historisk person. Når Thiset (9) skriver, at Torsten Venstermand på Havelsegaard efterfulgtes af væbneren Anders Jensen af slægten Halvegge, er det noget af et spring til en konklusion, for Anders Jensen kendes først på Havelsegaard fra 1430 erne, og der kan, inklusiv Morten Venstermand, have siddet op til flere adelsmænd her efter den historisk kendte Torsten Venstermand og inden Anders Jensen. Der er således i et kronologisk perspektiv intet i vejen for, at Morten Venstermand, Nanes søn og Torstens broder, kan have siddet på Havelsegaard efter den historisk belagte Torsten og før Anders Jensen. Men mere sandsynligt tidligere, som jeg skal vende tilbage til. Slægt og brødre Fru Jytte fletter i sin slægtsbog en skrøne eller et sagn ind om en højlagt forfader (så er vi mindst tilbage i vikingetid) i slægten, Thorkild Venstermand, som skulle have bygget Torkilstrup på Falster. Hun fortsætter: Thor Trollis havde en søn, Thostenn. Thiset læser dette som, at Thorkild og Thor Trollis skulle være samme person, men det er der ikke belæg for. Fru Jytte starter på en helt ny sætning og knytter ikke Thor Trollis op på sagnfiguren Thorkild. Fru Jytte fortsætter: Denne Thorsten havde to sønner: Henning Venstermand og Mane Venstermand. Den pågældende Mane, må være den tidligere omtalte Nane, Mortens far, hvilket også Thiset tilslutter sig. Fru Jytte fotæller også, at Morten (og dermed også Torsten) havde endnu en broder, Emmeke. Dette familieskab er historisk belagt, idet Thorstan Wensterman og Mane Wensterman, brødre omtales i et brev fra Senere i samme brev nævnes også Hennyng Wensterman oc Claus Wensterman aff wapn (væbnere). Dette får Thiset til at konkludere, at fru Jytte er galt underrettet, nåt hun kalder Mane for en søn af Torsten Venstermand i Havelse, da han i virkeligheden var dennes broder. Men det er Thiset, der er på gale veje, for hun siger ikke, at den Torsten, som var fader til Mane, boede i Havelse (det var hans bedstefar), og Thiset overser også, at selv om denne
7 NoMus 9 Torsten havde en broder, som hed Mane, kan han også udmærket have haft en søn ved dette navn. Thiset går herefter over til at drøfte muligheden af, om den eneste fra kilderne og den katolske tid kendte Morten Venstermand kan være den i visen besungne, men når - sikkert korrekt - frem til, at dette af en række grunde, bl.a. dennes hustrus slægt (Pøiske) og at denne Morten boede på Stadager på Falster, ikke er muligt. Som sagt mener jeg, at kun lidt taler for Thisets forslag, at Morten skulle være Morten Jensen Stjernemaane. Alle hans argumenter imod, at det var en broder til Torsten Venstermand på Havelsegaard kan afvises. Tilbage bliver, at hverken han eller jeg kan modbevise, hvad fru Jytte skriver, nemlig at Morten efter sin broder Torsten overtog Havelsegaard. Den historiske ramme Thiset overser ganske, at Jytte Gyldenstierne sætter hele visens handling ind i en historisk ramme, som skal placeres før ca Det må så nok være efter 1354, hvor Havelsegaard omtales første gang, og hvor Jacob Jensen Due (af linjen Glob) skrev sig til gården. Denne Jacob Jensen er også nævnt i et brev fra 1356, dog omtales han her ikke til Havelsegaard, og levede muligvis endnu i Jytte Gyldenstierne fortalte, jf. side 4, 2 spalte, at Morten måtte afstå sin gård, Havelse, til biskoppen i Roskilde på grund af klosterranet af jomfru Anne Jensdatter. I Roskildebispens Jordebog fra omkring 1370 fremgår det netop, at Havelsegaard er en lens- Fig. 5. Havelsegaard har ligget på og ved denne bakke i den vestlige udkant af Havelse I følge Jytte Gyldenstierne var det her, at Morten Venstermand og Anne Jensdatter sov sødt i hinandens arme.
Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.
Side 1 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus Side 2 Personer: Nicolaus Side 3 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus 1 Nicolaus 4 2 Naboen 6 3 Tre poser guld 8 4 Mere guld 10 5 Gaden er tom 12 6
Læs mereJuleevangeliet og de hellige tre konger
Juleevangeliet og de hellige tre konger Matthæusevangeliet 1,18-2,22 og Lukasevangeliet 1,27-2,40 The Brick Testament og den danske bibeloversættelse Det her er historien om hvordan Jesus Kristus blev
Læs mere!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note
!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig
Læs mereBænadikts vísa. 8. Det var ungen Benedit, som røde guld havde på; han hilsede hvert et barn, der var, alt førend han red derfra.
Bænadikts vísa 1. Der bor en jarl i Engeland, og han er sig så rig, og han haver sig de sønner to, de ere hverandre ulig, Jeg sadler min hest, jeg rider i dag til hove. 2. Rigen jarl i Engeland han haver
Læs mereJørgen Henrik Rich og Anna Cathrine Larsen
Jørgen Henrik Rich og Anna Cathrine Larsen Jørgen Henrik Rich og Anna Cathrine Larsen mødte hinanden i Ringkøbing i 1912/13. I 1909 var Jørgen Henrik var vendt hjem fra Hamborg og naverrejser i Tyskland
Læs mereUndervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice
Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Samfundsfag: Færdighedsmål: Eleven kan tage stilling til og handle i forhold sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger.
Læs mereSAMMENLIGNENDE OPSTILLING AF FADERVOR, INDSTIFTELSESORDENE OG DEN ARONITISKE VELSIGNELSE.
SAMMENLIGNENDE OPSTILLING AF FADERVOR, INDSTIFTELSESORDENE OG DEN ARONITISKE VELSIGNELSE. Af Holger Villadsen Udarbejdet i 1992 i forbindelse med et bispemøde i Løgumkloster april 1992. Opstillingen er
Læs mereJagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereJulesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112
1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 Åbningshilsen Vi fejrer jul. Vi er i Julen. Vi fester. Igen. Jul betyder
Læs merePeder Palladius: Om Brudeoffer
Peder Palladius visitatsbog Peder Palladius (1503-1560) var den første lutheranske biskop på Sjælland. I årene 1538-43 besøgte han samtlige kirker på Sjælland for at påse, hvordan den nye tro blev forvaltet,
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 6. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 6 Emne: Eventyr side 1
Kursusmappe Uge 6 Emne: Eventyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 6 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge6_Eventyr.indd 1 06/07/10 11.24 Uge 6 l Eventyr Hipp og Hopp står i læ under træet. Det
Læs mereSkærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30
Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium
Læs mereDen grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)
Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11.
Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Et smukt billede. Et herligt billede. Ordet herlighed er et centralt ord i Jesu bøn. Jesu bad om at blive
Læs mereHistorie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten
Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten Forord Dette dokument er udarbejdet af Georg Brandt Christensen, Ørnebakken 47, 2840 Holte. Hjemmeside: www.igbc.dk. På denne web kan man også se en stamtavle
Læs mereSide 1. Ulvens børn. historien om romulus og remus.
Side 1 Ulvens børn historien om romulus og remus Side 2 Personer: Numitor Amulius Rea Romulus Remus Side 3 Ulvens børn historien om romulus og remus 1 Tronen 4 2 Guden Mars 6 3 To sønner 8 4 Romulus og
Læs mereVi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25
7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven
Læs mereJulens evangelium fortalt af ærkeenglen Gabriel og Kejser Augustus
Julens evangelium fortalt af ærkeenglen Gabriel og Kejser Augustus ved skoleafslutninger i Skorup kirke skrevet af Brian Iversen Kejser Augustus (A) er i våbenhuset. Ærkeenglen Gabriel (G) står i koret
Læs mereBrorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr
Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen
Læs mereIndhold. -Juletræet med sin pynt. -Julemanden. -Nisser. -Sankta Lucia. -Hellige tre konger. -Højt fra træets grønne top. -Jul i gamle dage.
Jul i Danmark Indhold -Juletræet med sin pynt -Julemanden -Nisser -Sankta Lucia -Hellige tre konger -Højt fra træets grønne top -Jul i gamle dage -Sne -Romerriget -Lidt af hvert om julen -Slutning 2 Juletræet
Læs merePrædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække
1 Urup Kirke. Søndag d. 29. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre, den mægtige konge med ære
Læs merePrædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang
Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang 108 - Lovet være du Jesus Krist 448 - Fyldt af glæde 71 Nu kom der bud fra englekor 115 - lad det klinge sødt i sky Nadververs 101 v. 3 af
Læs merePrædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen
1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise
Læs mereLæs om Dronning Dagmar
Læs om Dronning Dagmar Tekster: Keld Kirstein Tegninger: Jette Jørgensen Kongen byder Valdemar er konge i Danmark. Han har ingen kone. Men så hører han, at der i et andet land bor en ung, smuk prinsesse.
Læs mereKlodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik
Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det
Læs mereHafburd konge og Sivard konge
Hafburd konge og Sivard konge Hafburd konge og Sivard konge de yppede dennem en kiv alt om hin stolte Signelille, hun var så væn en viv. Hvad heller om I vinder mig eller en så væn en mø. 2. Hafburd vågner
Læs merePrædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014
Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014 Stine Munch Kære konfirmander. Kære forældre, bedsteforældre, søskende, og alle I andre fra familie og venner! I dag er det Store Bededag, det
Læs mere1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015
Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.
Læs mereDet bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95
1 og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 med udgangspunkt i Søren Ulrik Thomsens digte: Det værste og det bedste Et eksempel på evaluering af komplekse, subjektive og helt umålelige processer.
Læs mereDen værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereEt klasselokale er fyldt med elever der sidder og kigger op mod tavlen. En lærer går rundt oppe ved tavlen og stopper pludselig op.
1. INT. KLASSLOKALE - DAG Et klasselokale er fyldt med elever der sidder og kigger op mod tavlen. En lærer går rundt oppe ved tavlen og stopper pludselig op. LÆRER Søren. Vil du venligst læse op fra side
Læs mereForbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen
Forbemærkning: Min udlægning til teksten til 5. søndag efter Trinitatis bringes i to udgaver. Den første udgave er den oprindelige. Den anden udgave Mark II er den, som faktisk blev holdt. Af forskellige
Læs mereDette hellige evangelium skriver evangelisten. Menighedssvar
Forklaringsgudstjeneste for konfirmander Søndag den 27. oktober i Skibet kirke Prædiken Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Menighedssvar Da kom Peter til Jesus og spurgte:»herre, hvor
Læs mereJulemandens arv. Kapitel 23. Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem.
Kapitel 23 Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem. Goddag og velkommen Hr. Branzoo sagde hun henvendt til Johnny. Hun vendte sig om mod Jenny med et spørgende blik.
Læs merePåskemandag (Anden Påskedag) 2013
Påskemandag (Anden Påskedag) 2013 Det er i dag den 1. april. Som det nok vil være bekendt, har jeg siden den 1. april 1988 været fast ansat som sognepræst i Galtrup, Øster Jølby og Erslev i de sidste par
Læs mere747 Lysets engel 678 Guds fred er glæden (mel. Görlitz) 164 Øjne I var lykkelige (mel. Egmose til 675) 522 Nåden er din dagligdag (mel.
Tekster: Gal 2,16-21, Luk 10,23-37 Salmer: 8 kl 9.00 i Lihme 747 Lysets engel 678 Guds fred er glæden (mel. Görlitz) 164 Øjne I var lykkelige (mel. Egmose til 675) 522 Nåden er din dagligdag (mel. Elmquist)
Læs mereKapitel 1. Noget om årets gang
Kapitel 1 Noget om årets gang 1 4. Mennesker og måneder VOXPOP Er der en måned, du særlig godt kan lide, eller er der en, du ikke bryder dig om? Nina Ja... Jeg kan rigtig godt lide september. Efterårsmånederne
Læs mereErik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00
Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke
Læs mereJesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg.
Prædiken til sidste s. e. Hellig3konger 2011 Ved kyndelmisse som vi fejrede den 2. februar var vi halvvejs gennem vinteren. Og jeg tror, at længslen efter lys og forår gælder de fleste af os. Og netop
Læs merePrædiken til 10. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb
1 Prædiken til 10. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 754 Se, nu stiger solen 448 Fyldt af glæde 163 Fuglen har rede 1 Guds menighed syng Nadververs 412 v. 56 af som vintergrene 583, v. 5 af af Falder
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs merePrædiken af sognepræst Christian de Fine Licht
Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht 19. s. e. Trin. - 11. oktober 2015 - Haderslev Domkirke kl. 10.00 3 31-518 / 675 473 435 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus (2,1-12): Da
Læs mereTale til sommerafslutning 2010
Tale til sommerafslutning 2010 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende
Læs mereDet var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger.
Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger. De kom fra hver sit hjørne af verden, hvor de havde ledt
Læs merePrædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den
Læs mereJens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.
Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel
Læs mereGemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt
Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn
Læs mere"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;
Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang
Læs mere1. Find skulpturen. Danserindebrønden
1. Find skulpturen Danserindebrønden Mindre børn skal følges og vejledes af en voksen Opgaverne vil føre jer rundt på museet I skal også op på museets 1. sal Den finder du ved at gå op ad trappen i museumsbutikken
Læs mere1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30.
1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 36-208/ 379-680 Hinge kl.10.30: 36-208- 621/ 379-287- 680 Dette hellige evangelium skriver evangelisten
Læs mereKong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, "Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive;
Kong Hans 1. Konning Hans han sidder på København, han lader de lønnebrev skrive; han var så brat at svare: "Skal jeg ind til Misen i år, jeg kan ikke ene fare." sender han dem til Nørrejylland Erik Ottesøn
Læs mereer var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var
Askeladden som kapaad med Troldet. er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var D i smaa Kaar og gammel og svag, og Sønnerne vilde ikke tage sig noget til. Til Gaarden hørte en stor god Skog,
Læs mereVejen til Noah og overdragelsen af ham!
Charlotte S. Sistrup, eneadoptant og mor til Noah Truong fra Vietnam fortæller sin historie Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Den 29. august 2004 sendte jeg ansøgningspapirerne af sted til adoptionsafsnittet,
Læs mereTroldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876
Troldens datter Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var en dreng, som ville ud og tjene. Så ret som han gik, så mødte han en mand, som spurgte, hvor han ville hen. Ja, han var da ude og skulle
Læs mereFiskeren og hans kone
Fiskeren og hans kone Fra Grimms Eventyr Der var engang en fisker, som boede med sin kone i en muddergrøft tæt ved havet, og han gik hver dag derhen for at fange fisk. En dag sad han dernede og medede,
Læs mereSpørgeskema til dig, som vil tabe dig
Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Opstart: Del 1 Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Når du skal i gang med at tabe dig, er der mange ting, du skal tænke
Læs mereKlods Hans, H. C. Andersen Genfortalt af Jens Andersen Målgruppe: 3. 5. klase
Forslag til forløb: Forforståelse Snak om titlen. Kender nogen eventyret? Hvad kan de huske? Hvem har skrevet det? Eventyret læses. Fælles eller i grupper. Personkarakteristik. Hold undervejs i læsningen
Læs mereSangen om Helge, Hjørvards Søn
Hjörvard hed en Konge; han havde fire Koner: den ene hed Alvhild; deres Sön hed Hedin; den anden hed Snærejd; deres Sön hed Humlung; den tredje hed Sinrjod; deres Sön hed Hymling. Kong Hjörvard havde gjort
Læs mereUanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten
Uanmeldt tilsyn Udfyldes af konsulenten Institution Marthagården Status (selvejende/kommunal/privat) Selvejende Adresse Peter Bangs Vej 12 Leder Ingrid Fuglseth Jensen Normerede pladser 0-3 år Normeret
Læs mere15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste.
15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. Salmer: Hinge kl.9: 736-48/ 165-52 Vinderslev kl.10.30: 729-51- 450/ 165-477- 730 Dette hellige evangelium skriver
Læs mereRejsebrev fra Færøerne
Rejsebrev fra Færøerne Hygge under aftensmaden. Side 1 af 6 Studerendes navn: Studienummer: E-mail.: Cathrine Dohn Jensen PS12414 1022065@ucn.dk Praktikperiode: 2. el. 3. Praktikperiode nr. 2. Praktik
Læs mereLæs højt for klassen, mens eleverne har teksten foran sig. Lad dem evt. selv læse ord eller sætninger, hvor de kan.
Til læreren Sådan kan I arbejde Læsning af teksten Læs højt for klassen, mens eleverne har teksten foran sig. Lad dem evt. selv læse ord eller sætninger, hvor de kan. På de følgende sider finder du oplæg
Læs merePrædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække Salmer DDS 732: Dybt hælder året i sin gang DDS 569: Ja, engang
Læs mereMen også den tænker, som brugte det meste af sit korte voksenliv på at filosofere over, hvad det vil sige at være et menneske og leve i
Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 5. maj 2013 kl. 10.00 5. søndag efter påske Johannes 16, 23b-28 Salmer: 408-218-674,1+2+7 367 588-722 Sandelig, sandelig siger jeg jer: Beder I Faderen
Læs mereOpgaver til lille Strids fortælling
? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget
Læs mereForedrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950
Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,
Læs mereHvideslægten i Naturparken
Hvideslægten i Naturparken Kong Erik Ejegod var ifølge Saxo født i Slangerup. Her opførte hans slægt, Valdemarerne, et kloster efter hans mor. Hun var en af de mange adelsdøtre, som Svend Estridsens fik
Læs mere8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6
8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6 Da jeg for efterhånden nogen år siden var konfirmand og gik til konfirmationsforberedelse, havde vi en aften i vores konfirmandklub besøg
Læs mereHavet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.
Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over
Læs mereKjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods.
145 Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods. Peder Barfod i Sædding, på Byrge Trolle hans vegne, lod læse et åbent uforseglet papirsbrev med Byrge Trolle
Læs mereKAN-OPGAVE 1 FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL:
KAN-OPGAVE 1 Skriv et referat af både første og andet kapitel. Beskriv kort, hvad kapitlerne handler om. Tag kun de vigtigste detaljer med. FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL: KAN-OPGAVE 2 Skriv alle de oplysninger,
Læs mereEn Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting
En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7
Læs merePrøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5
Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereAlle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.
1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,
Læs mereJeg fik den tanke i forgårs, at man ikke burde stille en skriveopgave, uden også selv at besvare den.
17. jul. 2012 Jeg fik den tanke i forgårs, at man ikke burde stille en skriveopgave, uden også selv at besvare den. nedenfor er altså mit bud på en tekst der handler om kamp og kærlighed, kampaspektet
Læs mereSide 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.
Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der
Læs mereDet var svært at forstille sig at der kunne være sket så meget på så få dage.
Kapitel 23 23.december 965 Det var svært at forstille sig at der kunne være sket så meget på så få dage. Fruen sad med en bunke klingende mønter foran sig, og tråde i fine ruller af guld, sølv og kobber,
Læs mereOg sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.
Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med
Læs mere291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21
Prædiken til Pinsedag 15. maj 2016 Vestervang Kirke kl. 10.00 to dåb. V. Else Kruse Schleef Salmer: 290Ialsinglans 448v.1 3Fyldtafglæde 448v.4 6 331Uberørtafbyenstravlhed 291Dusomgårud 725Detdufterlysegrønt
Læs mereINDSIGT Kort enakter af Kaj Himmelstrup. Udgivet i antologien "Drama ti minutter 15 nye danske enaktere", Borgens Forlag 1987.
INDSIGT Kort enakter af Kaj Himmelstrup. Udgivet i antologien "Drama ti minutter 15 nye danske enaktere", Borgens Forlag 1987. Personerne: Pascal, Basic og A. Scenen: Et bart rum. Et lille bart bord, to
Læs mereBodil Brændstrup FRANZEN-TRILOGIEN. * Frederik * Kære Tipoldefar * Himlen over Børglum
1 Bodil Brændstrup FRANZEN-TRILOGIEN * Frederik * Kære Tipoldefar * Himlen over Børglum Forlaget BB-KULTUR 2013 2 Copyright: Bodil Brændstrup ISBN 978-87-92485-45-8 (CD-rom-udgave) ISBN 978-87-92485-46-5
Læs merePrædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:
Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,
Læs mereJEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER
JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,
Læs merePRÆDIKEN SØNDAG DEN 6.JULI 2014 3.SETRIN KRARUP KL. 9 VESTER AABY KL.10.15 AASTRUP KL. 14 (KIRKEKAFFE) Salmer: 747,52,365,167,375
PRÆDIKEN SØNDAG DEN 6.JULI 2014 3.SETRIN KRARUP KL. 9 VESTER AABY KL.10.15 AASTRUP KL. 14 (KIRKEKAFFE) Salmer: 747,52,365,167,375 Gud lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord Din bror er kommet.
Læs mere6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum
6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum Joh. 15,26-16,4: At være vidne. Det er festdag i dag. Flaget er hejst. Det hvide kors på den røde baggrund. Opstandelsens hvide kors lyser på langfredagens
Læs mere15. søndag efter trinitatis 13. september 2015
Kl. 9.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Ubekymrethed Salmer: 750, 42; 41, 31 15, 369; 41, 31 Evangelium: Matt. 6,24-34 "End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem" Der var engang
Læs mereOpgave 3) Forestil dig, at du var konge i det gamle Egypten. Beskriv din dag som konge:
Tutankhamon For ca. 3300 år siden blev Tutankhamon farao i Egypten. Hans far, der også var farao, var død, og derfor skulle han nu være den nye farao. Tutankhamon var kun ni år gammel, og han skulle nu
Læs mereTema. Young Adult. 12 bøger. du skal læse før du bliver rigtig voksen
Tema Young Adult 12 bøger du skal læse før du bliver rigtig voksen YA (young adult) er litteratur der henvender sig til unge voksne, men som også i stor stil bliver lånt og læst af mange voksne. Hovedpersonerne
Læs mereMGP i Sussis klasse.
Side 1. MGP i Sussis klasse. Hans Chr. Hansen. Alrune. Side 2. 1. MGP i 2.b. Sussi har musik i skolen. Det har alle jo. Hun elsker de timer. De laver alt muligt i musik. De slår rytmer. De leger. De synger
Læs mereSkolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde
MOGENS BILLE Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde Pædagogisk Center Ballerup Kommune 2014 1 2 Skolen i 1914 fortalt af Edith fra Schwenckestræde. Edith fra Schwenckestræde 6 boede i et lille
Læs mereI dag, 2. påskedag, vil jeg prøve at vende blikket og se på vores nederlag. Er der mon en sejr at hente også dér?
Prædiken til 2. påskedag 2014. Salme 16,5-11 - 1.Korinterbrev 15,12-20 - Johannesevangeliet 20,1-18 Er det mon sådan, at en sejr kan ligge gemt i nederlaget? Det har været temaet, som har klinget med i
Læs mereind i historien 4. k l a s s e
find ind i historien 4. k l a s s e Flyver Finds Idéboks 4. klasse Danmark bliver ét rige Sagn er gamle historier, der stammer fra vikingetiden. Snak med jeres lærer eller spørg på biblioteket efter disse
Læs mereBilag 10. Side 1 af 8
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april
Læs mereIndvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab
Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,
Læs mere24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277
1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag
Læs mereEksempler på elevbesvarelser af gådedelen:
Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Elevbesvarelser svinger ikke overraskende i kvalitet - fra meget ufuldstændige besvarelser, hvor de fx glemmer at forklare hvad gåden går ud på, eller glemmer
Læs merePrædiken til 1. s. e. trinitatis
Prædiken til 1. s. e. trinitatis Salmer 745 Vågn op og slå på dine strenge 292 Kærligheds og sandheds ånd 41 Lille Guds barn, hvad skader dig 411 Hyggelig rolig Nadver: 725 det dufter lysegrønt af græs
Læs mereFørste kapitel. Hvori Pusling er dårlig til at køre bobslæde, men god som brunkagegris.
amilien Rantanen var en rigtig storby familie, som boede på femte sal i Stockholm og kørte byen rundt med tunnelbanen. Børnene, Isadora og Ingo, elskede at køre med tunnelbane. Men mor Ritva og far Roger
Læs mereSpørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd
Spørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd Kapitel 1 1. Hvem hjælper Lulu? Svar: Bob, side 4 2. Hvem tager støvlen på? Svar: Læsefidusen, side 5 3. Hvem siger: av! Av min tå! Svar: Læsefidusen
Læs mereMIN. kristendom fra top til tå MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MINI KATEKISMUS
MIN MINI KATEKISMUS kristendom fra top til tå MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN 1 2 Den bog, du sidder med nu, er en katekismus. Det betyder, at det er en bog, der helt enkelt fortæller
Læs mere