TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten."

Transkript

1 TROENS TRÆ

2 ISRAEL INDHOLD Tekst: ORLA BORG. Illustration og layout: RINA KJELDGAARD PARADIS Side 13 DOMMEDAG Side 12 DEN KRISTNE TRO Side 9 DEN JØDISKE TRO Side 10 DEN MUSLIMSKE TRO Side 11 MOSES Side 8 ABRAHAM Side 7 SYRIEN Beirut Bagdad MIDDELHAVET IRAK SYNDEFALDET Side 6 Jerusalem SINAI JORDAN Ur SAUDI-ARABIEN EGYPTEN DET RØDE HAV Medina Mekka FORORD Side 3 SKABELSEN Side 4 KORT Side 5

3 FORORD Tro fylder mere og mere i debatten i Danmark. Den ene dag diskuterer man en præst i den danske folkekirke, som offentligt har udtalt, at han ikke tror på Gud. Den næste dag drejer debatten sig om, hvorvidt der må være fælles muslimsk fredagsbøn på et gymnasium, hvis der bliver fremført ekstreme religiøse synspunkter. Den tredje dag er samtaleemnet en episode, hvor en underviser med jødisk baggrund er blevet overfaldet på gaden, fordi han har læst op af Koranen i en lektion på et universitet. Hver dag bringer nye eksempler på problemer, konflikter og kultursammenstød, der har deres udgangspunkt i menneskers fortolkning af religioner. Men hvad ved man egentlig om baggrunden for de tre store mellemøstlige religioner, som nu i stigende grad mødes i Danmark: JØDEDOMMEN, KRISTENDOMMEN, ISLAM. Hvad har de til fælles? Hvor adskiller de sig fra hinanden? Hvordan opfatter de hinanden? I en tid med voldsomme religiøse brydninger er målet med Troens Træ at give nogle af svarene på disse spørgsmål. NOTE: Oplysningerne er blandt andet kommet til veje på baggrund af samtaler med repræsentanter for henholdsvis jødedommen, kristendommen og islam i Danmark: Overrabbiner i Danmark, Bent Lexner, biskop i Haderslev, Niels Henrik Arendt, og imam på Nørrebro i København, Fatih Alev. Der tages forbehold for, at der her er tale om en meget stærkt simplificeret fremstilling af de tre religioner. Den begrænsede plads giver ikke mulighed for beskrivelse af det omfattende antal nuancer, der findes inden for hver enkelt religion. SIDE 3

4 SKABELSEN Det fælles udgangspunkt Jø Jødedommen, kristendommen og islam har det til fælles, at de alle er monoteistiske religioner. Man tror kun på én Gud. I alle tre religioner er det Gud, der har skabt verden, og det er sket over seks dage. Dog kan det - i alle tre religioner - også tolkes således, at skabelsen er sket over seks tidsperioder. Alle tre religioner har deres oprindelse i Mellemøsten. Jødedommen og kristendommen har deres udgangspunkt i det landområde, der i dag udgør Israel. (Se kort.) Islam opstod i Mekka og Medina i det område, der i dag er Saudi-Arabien. (Se kort.) I de tre religioner er der tale om en Gud, der kommunikerer med mennesker. I jødedommen taler Gud direkte til det jødiske folk. Han griber flere gange aktivt ind i historien, for eksempel ved at skille vandene, så jøderne kan undslippe Faraos soldater under flugten fra Ægypten. I kristendommen taler Gud primært til mennesket igennem sin søn, Jesus Kristus. Han opfattes som en kærlig Gud, der tilgiver og lader sin søn påtage sig menneskets synder. I islam er der sat et stort, afgørende skel ind mellem Gud (Allah) og mennesket. Allah taler godt nok til mennesket, men han træder ikke ind i menneskets verden. Der er en knivskarp skelnen mellem skaberen, Allah, og det skabte, mennesket. Mennesket skal underkaste sig Allah. SIDE 4

5 KORT De tre monoteistiske religioner opstår alle i dette område i Mellemøsten Beirut MIDDELHAVET ISRAEL Jerusalem SYRIEN JORDAN IRAK Bagdad Ur MUHAMMED - får sine åbenbaringer fra Gud i ørkenen ved Mekka. Grundlægger islam i Mekka og Medina. JESUS - fødes i Bethlehem. Prædiker i bl. a. Galilæa. Dør i Jerusalem. SINAI SAUDI-ARABIEN MOSES - får Guds åbenbaringer og De Ti Bud i Sinai-ørkenen og fører jøderne frem til Kanaans land - det nuværende Israel. EGYPTEN DET RØDE HAV Medina Mekka ABRAHAM - som er en central figur i alle tre religioner - fødes i Ur og rejser til Hebron og Beersheba. SIDE 5

6 SYNDEFALDET Det fælles udgangspunkt Her adskiller de sig fra hinanden J Islam I alle tre religioner skaber Gud de første mennesker i verden, Adam og Eva. I jødedommen og i kristendommen skaber Gud Adam og Eva i Paradisets Have på Jorden. I islam bliver de skabt i himlen, og først efter skabelsen bliver de placeret på Jorden. I alle tre religioner bliver Adam og Eva fristet af Satan til at spise af den forbudte frugt i Paradisets Have. Derefter kommer der et syndefald. Men syndefaldet tolkes forskelligt i de tre religioner. I jødedommen betyder syndefaldet ikke så meget for mennesket. Det er ikke menneskets skyld, at Adam og Eva synder. Det enkelte menneske er født rent. Mennesket skal selv begå fejl for at blive til en synder. Jøder deler derfor ikke Adam og Evas synd, således som de kristne gør det. Men jøderne deler konsekvensen af det, som Adam og Eva gjorde, nemlig at der kommer død, smerte og lidelse ind i livet. I kristendommen tolkes syndefaldet mere alvorligt end i de to andre religioner. Det gentages i hver eneste menneskes liv. Mennesket kender godt Guds vilje, men fristes alligevel af magt og ondskab. Kampen mellem godt og ondt kan ikke vindes af mennesket selv. Gud er nødt til at gribe ind, hvis det onde ikke skal triumfere i menneskets verden. Også ifølge islam er der et slags syndefald, men det er ikke nær så skæbnesvangert. Adam og Eva spiste godt nok af den forbudte frugt, i øvrigt på et sted tæt ved Mekka. Men de bliver tilgivet af Allah. Det opfattes derfor ikke som nogen straf for mennesket at blive anbragt på jorden; det skal tværtimod fungere som en slags forvalter for Allah på jorden og sikre, at hans love bliver fulgt. I islam er mennesket selv herre over det onde. Mennesket kan godt af sig selv vælge at opfylde Guds lov. SIDE 6

7 ABRAHAM Det fælles udgangspunkt Jø I alle tre religioner spiller beduinen Abraham en afgørende rolle. Han er det første menneske, der begynder at dyrke én og kun én Gud. Abraham - eller Ibrahim i islam - er direkte slægt efter Adam og Eva. Han levede som beduin i Ur i Kaldæa - det nuværende Irak. Han modtager omkring år 1800 før vor tidsregning besked fra Gud om, at han skal få en søn og dermed blive stamfader til et stort folk. Men Abrahams kone, Sara, er gammel og kan ikke længere få børn - tror han. Derfor laver han et barn på slavinden, Hagar. Det er Hagars søn, Ismail, som bliver den, der fører islam videre. Senere føder også Sara en søn, Isak. Han bliver den, der fører jødedommen videre. Men samtidig med, at Abraham er fælles for de tre religioner, bliver det også i opfattelsen af Abraham, at religionerne begynder at skille sig ud fra hinanden. I jødedommen er Abraham den første, der bliver udvalgt af Gud. Gud indgår en pagt med Abraham, som bliver symboliseret ved omskærelsen af sønnen Isak - et ritual, der stadig gælder for jødiske drengebørn i dag. Pagten betyder, at Gud ville holde sin hånd over jøderne som sit udvalgte folk og skænke dem det hellige land, Kanaan, i dag Israel. Ifølge jødedommen forlanger Gud, at Abraham skal ofre sin søn, Isak. I sidste øjeblik hindrer Gud ofringen af sønnen. I islam er det derimod den anden søn, Ismail, som Gud kræver ofret. De kristne tillægger ikke Abraham så stor betydning. Han er først og fremmest et godt eksempel på et menneske, der tror på Gud. Ifølge de kristne er han den person, Gud lavede sin oprindelige pagt med, og han er stamfader til blandt andet Moses, Kong David og Jesus. De kristne mener, at Abrahams pagt senere er blevet afløst af den rigtige pagt, nemlig pagten mellem Jesus og mennesket, der finder sted, når et menneske bliver døbt. De kristne afviser derfor, at jøderne skulle være Guds udvalgte folk. Gud er for alle, mener de kristne. Ifølge islam går der en direkte slægtslinje fra Abraham over Ismail til profeten Muhammed. Der bliver ifølge islam ikke indgået nogen pagt mellem Allah og Abraham, og muslimer tager afstand fra, at der skulle være et særligt udvalgt folk, sådan som jøderne mener. I islam er alle mennesker derimod Allahs stedfortrædere på jorden. Her bliver alt stillet til rådighed for dem. Allah forventer noget til gengæld: Taknemlighed og underkastelse. SIDE 7

8 MOSES Det fælles udgangspunkt Moses spiller en rolle i alle tre religioner, om end den er meget forskellig. Han er den person, der fører det jødiske folk ud af den landflygtighed, det har levet i i Ægypten. Og han modtager De Ti Bud i Sinai-ørkenen, hvorefter han fører jøderne ind i Det Hellige Land, det nuværende Israel. Jø Moses bliver den samlende figur for det jødiske folk. Det er under hans ledelse, at jødernes hellige bog, Toraen, bliver til. Den indeholder de leveregler og love fra de fem Mosebøger, som bliver det mørtel, der kommer til at binde jøderne sammen. I kristendommen opfattes Moses som den person, der modtager de klare leveregler - De Ti Bud - fra Gud. De kristne føler sig stadig forpligtet på de grundlæggende etiske regler i De 10 Bud. Men de føler sig ikke forpligtet af jødernes mange leveregler. Muslimerne opfatter Moses som en af 25 navngivne profeter i Koranen. Han er tilmed en af de fem profeter, der har fået en skriftlig overlevering af Allahs budskab til mennesket - i form af Moselovene, i islam kaldet Tawrat. Denne Tawrat indeholdt Allahs oprindelige budskab til mennesket, men jøderne forvanskede budskabet, mener muslimerne. SIDE 8

9 DEN KRISTNE TRO Omkring år 35 i vor tidsregning opstår kristendommen. Så å: Kristendommen bygger på samme udgangspunkt som jødedommen - Det Gamle Testamente med Mosebøgerne - og der er en direkte slægtskæde fra Abraham, Isak og den jødiske Kong David til Jesus. Men kristendommen gør igennem Jesus oprør mod jødedommen og bryder ud. Jesus gør oprør mod den daværende jødiske tro, som sagde, at blot man opfylder de 613 lovbestemmelser i De Fem Mosebøger, så har man gjort, hvad man skulle. Jesus fortolker Guds hensigt med Moselovene og koncentrerer det i én sætning: Du skal elske din næste, selv hvis næsten er din fjende. Jesu liv og gerninger bliver fældet ned i det, der bliver det centrale i kristendommen: Det Nye Testamente. Men de kristne tror ikke på en bog. De tror på en Gud, der virker i tre forskellige former: Faderen (Gud selv), Sønnen (Jesus) og Helligånden - den såkaldte Treenige Gud. Jesu genopstandelse på Påskedag, hans tilsynekomst for disciplene og deres erfaring af det, de opfattede som Helligånden, markerer den kristne menigheds fødsel. Og de kristne opfatter det således, at de har fået en ny pagt med Gud, når de døber børn og voksne "i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn". JØDERNE De kristne ser på jødedommen som en forhistorie til fortællingen om Jesus. De kristne opfatter jøderne som nogle, der ikke har set lyset, idet de ikke accepterer Jesus som Guds søn. Jødedommen er ifølge de kristne en religion, der er blevet stående ved en opfattelse, som nu er blevet afløst af en anden og rigtig: Den pagt, som jøderne fik med Abraham, er blevet afløst af pagten med Jesus. MUSLIMERNE Kristne opfatter islam som en usand forståelse af, hvem og hvad Gud er. Den er usand, mener de kristne, fordi muslimerne ikke anerkender Jesus som Guds søn. Ifølge de kristne begår muslimerne samme fejl som jøderne ved i udpræget grad at holde fast i nogle stramme lovregler - for muslimernes vedkommende nedskrevet i Koranen - i stedet for at acceptere det overordnede og gennemgående bud om næstekærlighed. Kristendommens hellige bog: Det Ny Testamente. SIDE 9

10 DEN JØDISKE TRO Så å: Mens kristendommen først opstår omkring år 35 i vor tidsregning og islam omkring år 610, går jødedommen tilbage til omkring år 1800 før vor tidsregning. På dette tidspunkt fik Abraham sine åbenbaringer fra Gud. Kernen i jødedommen er De fem Mosebøger, også kaldet Toraen. Den er givet fra Gud til Moses, der ifølge overleveringen har skrevet det ned omkring år 1200 før vor tidsregning. Den består af 613 lovbestemmelser, som jøderne skal holde for ikke at bryde Abrahams pagt med Gud. Dermed er jødedommen en lovreligion og en ritual-religion. Men loven blev givet til et folk af beduiner, og da levevilkårene ændrede sig, blev der brug for fortolkninger af, hvordan de oprindelige 613 leveregler skulle tolkes i forhold til nye situationer. Derfor opstod den såkaldte Talmud - en mundtlig overlevering, som samles omkring år 500 i vor tidsregning. Tilsammen dækker Det Gamle Testamente en periode fra Verdens skabelse til de sidste profeter omkring år 300 før vor tidsregning. Talmud forklarer, hvorledes man senere har opfattet reglerne, loven og etikken fra Mosebøgerne. Den til enhver tid siddende generation af rabbinere afgør, hvordan nye dele af tilværelsen skal passes ind i forhold til lovens oprindelige ånd. Desuden er jøderne kommet på lang tidsmæssig afstand fra de nedskrevne Moselove, og tilværelsen i et dynamisk samfund har udvandet kravet om overholdelse af lovene. Jødedommen anser ikke sig selv for at være den eneste vej til gud. Også kristne og muslimer kan være berettiget til at få Guds frelse. Det er en af årsagerne til, at der ikke er noget missionerende i jødedommen. Men samtidig er jødedommen den religion, det er sværest at blive optaget i - med mindre man fødes af en jødisk mor. DE KRISTNE Jøder opfatter kristendommen som en jødisk sekt, der har forvokset sig. De afviser tanken om, at Jesus skulle være Guds søn, selv om de anerkender ham som en eksisterende person, der nok havde nogle guddommelige evner. Jøderne betragter ikke Jesus som den Messias, som ifølge de jødiske profeter en dag skal komme og genskabe templet i Jerusalem, som blev ødelagt af romerne i år 70. MUSLIMERNE Jøderne opfatter islam som en slags kopi af jødedommen - men slet ikke så god som originalen. De ser på Muhammed som en person, der har eksisteret, men de tillægger ham ikke nogen profetisk betydning. Men da jødedommen opfatter det således, at der er flere veje til Gud, siger jøderne, at islam kan være fin nok for muslimer, mens jødedommen er den rigtige for jøder. Jødedommens hellige bog: Toraen (Mosebøgerne). SIDE 10

11 DEN MUSLIMSKE TRO Så å: Omkring år 610 i vor tidsregning opstår islam. J Islam er den yngste af de tre store monoteistiske religioner fra Mellemøsten. Den opstår i perioden i vor tidsregning. Men ifølge muslimerne er det den ældste af alle religioner, idet Allah allerede gav Adam sit første budskab. Der er i islam en direkte slægtskæde fra Adam over Abraham til Muhammed. Islam bliver synlig, da Muhammed i 610 begynder at få åbenbaringer fra Allah i ørkenen ved Mekka. Nu stod Muhammed frem og sagde, at der var én og kun én Gud, Allah. Ifølge islam modtog Muhammed åbenbaringer fra Allah, og de blev straks skrevet ned og samlet i Koranen. Derfor opfatter muslimer Koranen som Allahs egne ord. Og dermed er Koranen et helligt skrift, der som udgangspunkt ikke kan fortolkes. Ved siden af Koranen skal muslimer rette sig efter den såkaldte Hadith-samling, som beskriver, hvordan Muhammed levede. Islam er en lovreligion. Kernen er de fem søjler: At sige trosbekendelsen til Allah, at bede fem gange om dagen, at give penge til de fattige, at faste i Ramadanen og at tage på pilgrimsrejse til Mekka. JØDERNE Både jøder og kristne bliver nævnt i Koranen og omtalt som "Bogens Folk" og har en særstatus i islam. De anerkendes, fordi de bekender sig til hellige bøger. Ifølge islam har både jøder og kristne fået Guds ord direkte at vide. Men ifølge muslimerne har både jøderne og de kristne forvansket Guds budskab, fordi det er menneskehænder, der har skrevet Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente. Derfor gælder kun Koranen, for det er Allahs egne ord, dikteret til profeten Muhammed. DE KRISTNE Muslimer opfatter Jesus som en af de største profeter, og han nævnes mange gange i Koranen, der blandt andet omtaler hans mirakler. Men han bliver ikke opfattet som guddommelig. Muslimer afviser klart, at Jesus skulle være Guds søn, og de tror ikke på, at han er blevet korsfæstet. Men det, der virkelig skiller, er de kristnes tro på Treenigheden: Faderen, Sønnen og Helligånden. For i islam er der én og kun én Gud, og det er Allah. Desuden kan Gud overhovedet ikke antage en menneskelig form. Islams hellige bog: Koranen SIDE 11

12 DOMMEDAG Jø Ifølge kristendommen vil Jesus komme tilbage til jorden for at dømme levende og døde. Mennesket skal stå til regnskab for det, som det har gjort eller ikke har gjort. Men når man kommer frem til en dommens dag, er udfaldet afgjort på forhånd. Mennesket har syndet - og hvis man skulle måles på det, var alle fortabte. Men ifølge kristendommen stiller Jesus sig foran mennesket og tager ansvaret for de synder, det kristne menneske har begået, så det ikke dømmes alligevel, men bliver tilgivet. Men det er ikke ligegyldigt, hvordan man opfører sig på jorden. For man får problemer med sin samvittighed, hvis man svigter et andet menneske, så på den måde slipper man ikke for at stå til regnskab. Jøderne beskæftiger sig meget lidt med dommedag, som kun nævnes i nogle profetiske skrifter. Jøderne går og venter på den rigtige Messias, som skal komme og genskabe Templet i Jerusalem. De tror ikke på et Helvede og mener ikke, at noget menneske er fortabt. Men de tror på, at der er en konsekvens af den tilværelse, man har levet på jorden altså at der er noget løn og straf, der venter. I jødedommen er der indbygget en slags automatisk tilgivelse fra Gud, hvis man ellers vil have den. Når et menneske dør, ligger det i sin grav frem til verdens undergang, hvor universet bliver ført tilbage til ingenting. Når Dommens dag kommer, bliver alle mennesker genskabt i krop og sjæl, og de bliver stillet til regnskab for gerningerne i deres liv: Mennesket bliver målt på, om det har opfyldt Allahs lov og har haft et holdbart forhold til ham. Hvis det har, venter Paradis, men der er også et Helvede, som er levende beskrevet i Koranen. Ifølge islam vil de fleste muslimer skulle en tur omkring Helvede - de har jo syndet - før de kan få adgang til Paradis. SIDE 12

13 PARADIS Jø Ifølge kristendommen venter et gudsrige eller Paradis på mennesket, når verden og historien har nået sin ende. Det Ny Testamente rummer billeder deraf, for eksempel en fredens by, hvor al sorg og lidelse skal være borte. Alt det bedste i jordelig form er kun som en skygge af den endelige glæde. Det står åbent for enhver, der vil tage imod det. Kun det onde vil ikke have adgang, men skal endegyldigt gå fortabt. Alle mennesker, der tror på en Gud - og altså ikke kun jøder - er sådan set sikre på at komme i et slags Himmerig. Spørgsmålet er, hvor godt man så får det. Får man eksempelvis en scooter eller en Mercedes at køre i? Det afhænger noget af, hvordan man har opført sig på jorden. Gud ved, at han har skabt et menneske, der laver fejl. Så er han - sagt med et glimt i øjet - vel selv ude om det, siger jøderne. Sagen er, at man ikke lever på jorden for Guds skyld, men for ens egen. Ifølge islam vil Allah skænke de troende en ultimativ og evig belønning i Paradis. Der er flere sektioner i Paradis, og man bliver placeret alt efter, hvor nær man har været Allah i det jordiske liv. Koranen beskriver Paradis som det sted, hvor alt, hvad hjertet begærer og øjet bliver fascineret af, bliver skænket til én af Allah. SIDE 13

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Begreber Bibelen Det Gamle Testa- mente Det Nye Testamente Kanon rettesnor Den Hellige Skrift autoritet

Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Begreber Bibelen Det Gamle Testa- mente Det Nye Testamente Kanon rettesnor Den Hellige Skrift autoritet Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Du skal kende den grundlæggende opbygning af Bibelen og have en viden om det vigtigste af Bibelen indehold. Du skal derfor vide noget om jøderne og deres historie

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand

Læs mere

4. søndag efter trinitatis 28. juni 2015

4. søndag efter trinitatis 28. juni 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Dømmesyge eller barmhjertighed Salmer: 751, 498, 626; 276, 612 Evangelium: Luk. 6,36-42 Døm ikke, fordøm ikke, tilgiv, giv! Det er store ord der møder os i dagens tekst. Det

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst?

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? 34 Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? ISLAMS UDFORDRING TIL FORKYNDELSEN I FOLKEKIRKEN * BISKOP OVER LOLLAND-FALSTER STEEN SKOVSGAARD Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? Og nu skal du ikke

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Tir Nan Og Punkt 1 Se filmen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Punkt 3 Læs om forskellige opfattelser af hvad der sker, når vi dør i teksterne nedenfor. Svar på de spørgsmål,

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Menneskesyn. Fag: Kristendomskundskab og livsoplysning. Vejleder: Johannes Gregers Jensen. Udarbejde af: Henrik Eklund 230904 Morten Nydal 230921

Menneskesyn. Fag: Kristendomskundskab og livsoplysning. Vejleder: Johannes Gregers Jensen. Udarbejde af: Henrik Eklund 230904 Morten Nydal 230921 Menneskesyn Fag: Kristendomskundskab og livsoplysning Vejleder: Johannes Gregers Jensen Udarbejde af: Henrik Eklund 230904 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2004 Indledning Som emne for eksamensoplæg

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme

Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme 50 Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme Sheikh Muhammad At-Tamimi 1. Spørgsmål: Hvem er din Rabb (Herre, Skaber)? Svar: Min Rabb er Allah, som har skabt mig og alt, hvad der eksisterer. Han forsyner

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Submission - om kristendom og islam og den augsburgske trosbekendelse. Kurt Villads Jensen, maj 2006

Submission - om kristendom og islam og den augsburgske trosbekendelse. Kurt Villads Jensen, maj 2006 1 Submission - om kristendom og islam og den augsburgske trosbekendelse. Kurt Villads Jensen, maj 2006 Den augsburgske trosbekendelse melder klart ud i allerførste paragraf: Det guddommelige væsens enhed

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,5-15. 1. tekstrække. Salmer. DDS 402 Den signede dag med fryd vi ser. DDS 317 Livets fylde,

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Lærdomme fra Jeremias Bog

Lærdomme fra Jeremias Bog 13 Lærdomme fra Jeremias Bog TIL SABBATTEN 26. DECEMBER 2015 Ugens vers Introduktion Der skal komme dage, siger Herren, da jeg lader en retfærdig spire fremstå af Davids slægt. Han skal være konge med

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion 11 TIL SABBATTEN 14. JUNI 2014 Apostlene og loven Ugens vers Introduktion Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Hvorfor argumenterer så mange kristne imod loven, når

Læs mere

Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion -

Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion - Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion - GUD En af kristendommens centrale læresætninger er læren om treenigheden. Den kristne lære om treenigheden går ud på, at der kun er én Gud (monoteisme

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar 712 Vær velkommen 397 Trods længsels smerte 125 Mit hjerte altid vanker 108 Lovet være du, Jesus Krist Denne hellige lektie skrives i femte Mosebog, 6,1-12.

Læs mere

Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec. 2014.

Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec. 2014. Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec. 2014. Stine Munch. I år har været året, hvor vi har forkastet selvudviklings og selvhjælpsbøgerne. Eller det er måske at overdrive, men i hvert

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

Den sande tro. Hvilken religion. fortæller os sandheden? 20 studiebreve for muslimer om Abrahams tro. Den sande tro fra Abraham til endens tid

Den sande tro. Hvilken religion. fortæller os sandheden? 20 studiebreve for muslimer om Abrahams tro. Den sande tro fra Abraham til endens tid Den sande tro 20 studiebreve for muslimer om Abrahams tro Den sande tro fra Abraham til endens tid Hvilken religion fortæller os sandheden? Emne 1 Den sande tro fra Abraham til endens tid Der findes mange

Læs mere

Præsentation af ph.d.-projektet. Empiriske eksempler. Døden som realitet. Døden som tabu. Dødsangst og professionalisme

Præsentation af ph.d.-projektet. Empiriske eksempler. Døden som realitet. Døden som tabu. Dødsangst og professionalisme Præsentation af ph.d.-projektet Empiriske eksempler Døden som realitet Døden som tabu Dødsangst og professionalisme Afdække hvordan kristne og muslimske kræftpatienter anvender trosrelaterede erfaringer

Læs mere

Kristendomskundskab. Fjordskolen. Aabenraa

Kristendomskundskab. Fjordskolen. Aabenraa 2011 Kristendomskundskab Fjordskolen Kristendomskundskab Om faget Ifølge Folkeskoleloven 5 stk. 2 omfatter undervisningen i den 9-årige grundskole kristendomskundskab for alle elever på 1. til 9. klassetrin

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

En lille sten i skoen!

En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! Det er noget mærkeligt noget! Jeg har opdaget, at når jeg cykler eller løber en tur en morgenstund, så er der én ting, der er værre end mine ømme og trætte

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt?

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? a) Fra Tyskland. b) Fra den tidligste kristendom. c) Fra USA. Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? a) Påskeæg er symbol på opstandelsen. b) Påskeæg er symbol

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til Kristi himmelfartsdag, Luk. 24,46-53, 2. tekstrække. Salmer. DDS 355 Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre. DDS 264

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Kristuskransen forklaring på perlerne

Kristuskransen forklaring på perlerne Kristuskransen forklaring på perlerne Gudsperlen Guds perlen, er Kristuskransens start. Guds perlen er den store guldfarvede perle. Guds perlen er Kristuskransens start og slutning. Du har måske allerede

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

sidemanden, så skruer jeg måske op for volumen og forsøger at få øjenkontakt. Når man nu som jeg står på en prædikestol

sidemanden, så skruer jeg måske op for volumen og forsøger at få øjenkontakt. Når man nu som jeg står på en prædikestol 10.s.e.trin. 24.8.2014. Domkirken 10: 754 Se, nu stiger, 396 Min mund, 163 Fuglen har rede, 331 Uberørt, 10 Alt hvad. Nadver: 12 Min sjæl. Dåb: 448 Fyldt af glæde. Gråbrødre 17: 10, 163, 331, 786 Nu går

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

alene Konfirmandtræf 6. - 8. november 2012 www.roskildestift.dk

alene Konfirmandtræf 6. - 8. november 2012 www.roskildestift.dk du er aldrig alene Konfirmandtræf 6. - 8. november 2012 www.roskildestift.dk Forord Årets konfirmandtræf i Domkirken handler om, at konfirmanderne via rollespil skal sætte sig i Jesu disciples sted. Konfirmanderne

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed,

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed, Søndag Sexagesima, 8.2.2015. Domkirken 10: 557 Her vil ties, 30 Op alle, 238 Det er så sandt, 319 Vidunderligst, 29 Spænd over os. Dåb: 446 O, lad din Ånd, Nadver: 313 Kom regn. Gråbrødre 17: 557, 238,

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække Salmer DDS 71: Nu kom der bud fra englekor Dåb DDS 448: Fyldt af glæde over

Læs mere

Pagten. Ugens vers. Der skal komme dage, siger Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus (Jer 31,31).

Pagten. Ugens vers. Der skal komme dage, siger Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus (Jer 31,31). 11 Pagten TIL SABBATTEN 12. DECEMBER 2015 Ugens vers Introduktion Der skal komme dage, siger Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus (Jer 31,31). Selv om Bibelen taler om pagter

Læs mere

Mariæ bebudelse 22. marts 2015

Mariæ bebudelse 22. marts 2015 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske Salmer: 10, 73; 71, 101 Evangelium: Luk. 1,26-38 Mariæ bebudelsesdag er henlagt til 5. søndag i fasten og ligger altså fra år til år på forskellige datoer,

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Kristendommens søjler

Kristendommens søjler Kristendommens søjler 1 - Troen 2 Der er kun én Gud 2 Fælles udgangspunkt for kristne, jøder og muslimer 2 Kristnes tro på én Gud 2 Hvad er et menneske? 3 Hvad mener kristne med ordet nåde? 4 Jesus Kristus

Læs mere

www.centerforhistorieformidling.dk

www.centerforhistorieformidling.dk TEKST 131: Uddrag af Det nye Testamente 1 Ifølge Det nye Testamente forbød Jesus brugen af vold for at fremme sin sag (Lukas 22,3-4; Johannes 18,7-11; Mattæus 26,47-6). Kun to passager i Det Nye Testamente

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter trinitatis, Matt. 5,20-26. 1. tekstrække.

Prædiken til 6. søndag efter trinitatis, Matt. 5,20-26. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 7. juli 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 6. søndag efter trinitatis, Matt. 5,20-26. 1. tekstrække. Salmer. DDS 743 Nu rinder solen op. Dåb: DDS 447 Herren strækker

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 20. april 2014 Påskedag Matt. 28,1-8 Salmer: 235-400-674,1+2+7 227-218

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 20. april 2014 Påskedag Matt. 28,1-8 Salmer: 235-400-674,1+2+7 227-218 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 20. april 2014 Påskedag Matt. 28,1-8 Salmer: 235-400-674,1+2+7 227-218 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Efter sabbatten, da det

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere