René Rasmussen SUBJEKTETS GENKOMST OG REALITETENS GRIMASSER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "René Rasmussen SUBJEKTETS GENKOMST OG REALITETENS GRIMASSER"

Transkript

1 René Rasmussen SUBJEKTETS GENKOMST OG REALITETENS GRIMASSER om Dy Plambeck og Lars Skinnebachs digte Kontrol og terapisamfund Det er ikke stedet her at afgøre, om vi lever i en postdemokratisk tidsalder eller om totalitære regeringsformer vil dukke op i nærmeste fremtid, som mange taler om. Det er imidlertid sikkert, at der udvikles mere og mere kontrol med den enkelte borger i vestens såkaldt demokratiske lande. Det gælder ikke blot alle de mange overvågningskameraer, der er overalt, eller kontrol i lufthavne. Det gælder endvidere kontrol med f.eks., hvor meget medicin vi tager, hvor gode vi er til at tale vores nationalsprog, om vi søger tilstrækkeligt med jobs hvis vi er arbejdsløse, om vi yder nok på vores arbejdsplads hvis vi har et arbejde, om vi skriver vores opgaver hurtigt nok på universitetet osv. Ideen om kontrol bygger på en implicit forestilling om gennemsigtighed: Vi skal ikke alene kunne overvåges, men også kunne fortælle alt om os selv eller forstå os selv fuldt ud. Samfundet skal være transparent og dets individer helt synlige for hinanden. Det er bl.a. derfor, at der er sket et boom i alle mulige former for terapi: kognitiv terapi, coaching og positiv psykologi for blot at nævne en række af de nyeste og mest populære former for terapi. Vi skal gå i terapi hele livet for at holde os ajour med skolens, hjemmets, arbejdsmarkedets og andre instansers krav om effektivitet og fleksibilitet. Det hele synes at være bestemt ud fra de krav, der er på arbejdsmarkedet. Vi skal f.eks. gå i terapi for at justere vores emotioner, så vi fungerer i henhold til den form for teamarbejde, der er på arbejdspladsen. Et teamarbejde forudsætter nemlig, at vi er selvbevidste, ved hvad vi vil og kan indgå på ubesværet vis i temaet. I et sådant team er der ingen væsentlige forskelle på det, der tidligere hed arbejdsmand, mellemleder og direktør. Vi er alle dele af et team, hvor alle er ligestillede (i hvert fald ser det sådan ud). Hvor modsætningen før i tiden var arbejdsgiver versus arbejder eller kapital versus arbejderklasse, er vores tids modsætninger flyttet ind i os 37 spring 29 manus.indd :01:20

2 selv: Vi er selv vores største modstander, når det drejer sig om at fungere optimalt på arbejdet, på studier, i folkeskolen osv. Vi skal således gå i terapi for at kunne leve op til skolens, hjemmets, arbejdsmarkedets og andre instansers krav om transparens, hvilket viser, at denne form for terapi udgør en tilpasning til givne sociale vilkår. Terapi er socialtilpasning. Vi bliver tilmed nødt til at gå i terapi for at undgå de effekter, som selv samme terapi fremmer: tænk positivt, vær en god studerende eller medarbejder! Underforstået: Hvis du ikke tænker positivt, hvis du er stresset eller ikke er glad for dit arbejde, er du ikke dig selv eller bevidst om dine ideer og lyster. Du tænker tilmed negativt eller er stresset, fordi du ikke arbejder med din stress, og du arbejder ikke optimalt, eftersom du ikke ser din coach-terapeut. Når sådanne terapier fordrer, at du tænker positivt, ikke er stresset osv., fortæller den også, at du er syg, hvis du tænker negativt, er stresset osv. Disse terapier fungerer som varianter af overjeget, der, som Freud fremhævede det, altid fungerer som en grusom instans i det ubevidste. Ideen om at kommunikere alt er idealet herfor, og den opmuntrer til den gennemsigtighed, der står centralt i neoliberalismen og som ernærer sig af alle slags verbaliseringer (jf. storytelling, der introduceres nedenfor). neoliberalismen former på normativ vis individerne som entreprenøraktører og henvender sig på denne måde til dem på alle livets områder. Den repræsenterer individerne som rationelle og kalkulerende væsner (Wendy Brown: Les Habits neufs de la politique mondiale. Néolibéralisme og néo-conservatisme, s. 54) Det politiske alternativ og subjektets genkomst 38 Jeg startede med at anføre, at det er svært at afgøre, om vi lever i en postdemokratisk æra eller ej, men det synes mindre tvivlsomt, at vi lever i en særlig postpolitisk æra. Efter murens fald i Berlin er der ingen egentlige alternativer til den neoliberalistiske diskurs, der hersker i vesten. Der er ingen egentlige politiske alternativer til den neoliberalistiske diskurs, der i modsætning til forgængeren, den liberalistiske diskurs, ikke overlader det private erhvervsliv til sig selv. Arbejdsmarkedet får ikke lov til længere at passe sig selv, men vi skal tilpasses dets krav, behov og skiftende bevægelser. Det gør vi ved at være fleksible og effektive samt ved at tilpasse vores emotioner til de krav, der stilles, hvilket sker med adfærdstilpasning. Helbredelsestilstand og økonomisk vækst udgør derfor et væsentlig grundlag for statens legitimitet (jf. Brown, op. cit., s. 53). Michel Foucault karakteriserede denne form for tilpasning som biopolitik, hvis dominans falder sammen med manglen på politiske alternativer. Biopolitik er ikke noget, der bedrives af skiftende højre eller venstreorispring 29 manus.indd :01:20

3 enterede regeringer, men er en politik, der gennemsyrer hele vores liv fra fødsel til død. Skanning af fostre, sprogtest, medicinkontrol, psykiatriske diagnoser som AD HD eller OCD, boomet af psykofarmaka og livsvarige terapier er blot nogle eksempler på biopolitik, der skal sikre alliancen mellem industri, regering og biomedicin. En alliance, der opfatter borgerne som rationelle, økonomiske aktører på alle livets felter. Denne biopolitik er også forsøg på at tilsidesætte subjektet, der, som den franske psykoanalytiker Lacan anførte, er et delt subjekt (jf. René Rasmussen: Lacan, seksualitet og sprog en introduktion). Subjektet er ikke transparent, men delt mellem sprogets signifianter. Lacan definerede derfor subjektet som, at en signifiant repræsenterer subjektet for en anden signifiant (S1 -> $ -> S2). Subjektet eksisterer så at sige kun i intervallet mellem to signifianter. Det er aldrig nærværende som sådan i en eller flere signifianter, men udspændt mellem dem. Det betyder, at subjektet aldrig kan blive nærværende med sig selv i en eller anden form for transparens, som vores tids sociale overjegsterapier eller arbejdsmarkedet fordrer. Subjektet kan derfor heller ikke sige alt, men er underkastet sprogets mekanismer. Det er sprogets grænser, der definerer subjektets grænser, og det er sprogets særlige logik, der definerer subjektets mulighed for at fremsætte udsagn af den ene eller andet art, og som bekendt er sproget ikke der, hvor det, som sproget f.eks. benævner, er. Ordet hund er ikke en hund, ordet ungt er ikke ungt, ordet syntaks er ikke en syntaks osv. Ordet slår, med Hegels kendte metafor, tingen ihjel. Det har helt specielle effekter, når det drejer sig om subjektets kropslige nydelse, om seksualitet og drifter, som subjektet også er udelukket fra, eftersom subjektet kun eksisterer i kraft af og i det sprog, der samtidig deler det. Nydelsens felt falder uden for sproget hvorfor Lacan døbte det: Det reelle. Det reelle vedrører drifterne, seksualiteten og døden, som vi er udelukket fra at forstå. Vores tids overjegsterapier ignorerer imidlertid det reelles eksistens, idet de foregiver, at alt kan siges. De ignorerer frem for alt seksualitetens dimension og den seksuelle relation, der netop ikke kan siges eller gribes fuldt ud i sproget (jf. nedenfor). Hermed udelukker de også subjektets hemmeligheder, dets deling og dets særlige, ofte ømtålelige forhold til det reelle og det andet køn. Skinnebachs politiske alternativ 39 Men lad os se på litteraturens politiske position, der i dag er vidt forskellig fra 70ernes ideologikritiske diskurs, der ofte indeholdt en direkte, venstreorienteret samfundskritik. 70ernes litteratur rummede ofte alternative samfundsformer eller en direkte kritik af herskende forhold på f.eks. samspring 29 manus.indd :01:20

4 tidens arbejdspladser. En sådan politisk diskurs er ikke til stede i vores tids litteratur. Det udelukker ikke, at den er politisk, men dens ståsted er præget af et opgør med herskende politiske diskurser uden et egentligt alternativ. Den er samtidig et implicit opgør med den form for transparens og de forsøg på at afskaffe subjektet, der præger vores tids biopolitik. Den er et af de få steder, hvor subjektets forhold til det reelle tematiseres. Det er måske specielt tydeligt med digte. Digte står, så at sige, på subjektets, det reelles og det hemmeliges side, som det fremgår af Lars Skinnebach: I morgen findes systemerne igen. Men før vi ser nærmere herpå, vil jeg pointere, at hans digte ikke følger nogen bestemte mønstre af metrisk art, bestemte strofeopbygninger eller rim. De kaster os derimod lige ud i sprogets særlige form: De tager pis på dig politikerne som beskytter folkets følelser: Hip, hip, hurra! De tager pis på dig økonomerne når mennesket bliver økonomiernes redskab De tager pis på dig digterne når de siger at talentet er en særlig egenskab De tager pis på dig det er de privilegerede der forsvarer deres privilegier (s. 41) Det er derfor de mistænkeliggør dig Det er derfor de ignorerer dig Det er derfor de latterliggør dig Det er derfor de pisser på dig Det er derfor de hader synet af dig Det er derfor de foragter dig Det er derfor de ikke gider høre på dig Det er derfor skider på dig Det er derfor de nedgør dig Det er derfor de brækker sig over dig (s. 42) De tager pis på subjektet, de hader subjektet, hvem de nu end er. Når Skinnebach betoner det, giver han også plads til subjektet i et sprog, der ikke er semantisk (hvad intet sprog i øvrigt er, eftersom semantikken kun eksisterer som idé i diverse lektioner eller videnskabelige tekster). Digte som Skinnebachs repræsenterer subjektets genkomst, idet de er tættere på den måde, som det tænker og taler på. Ingen tænker og taler, som det 40 spring 29 manus.indd :01:20

5 fordres af terapeutiske overjeger, men i fragmenter, opsplittede sætninger eller pludselige indskud, der ikke følger semantikkens love. Skinnebachs digte vedrører i denne sammenhæng det reelle, der ikke må forveksles med det, som vi forstår som realiteten. Realitetens grimasser Det reelle bliver af Lacan defineret som det ubegribelige og uudholdelige (jf. Rasmussen, op. cit.). Det er umuligt for subjektet, der er i sproget, at opholde sig i det reelle, eftersom det reelle ligger uden for sproget. Det er den del af virkeligheden, der ikke kan gribes af sproget, samtidig med at den kun eksisterer, for så vidt som subjektet er givet via sproget. Uden sproget ville døden ikke have nogen vægtighed for os, kroppen ikke være et problem osv. På den anden side eksisterer sproget kun som sprog for os, for så vidt som det reelle eksisterer. Hvis alt var sprog, ville vi ikke kunne definere sproget og dets grænser, men næsten ethvert møde med det reelle skaber angst, der aldrig lyver. Angsten lyver ikke, hvad vi derimod kan i sproget. Derfor er et møde med det reelle mere virkeligt end den realitet, som vi indkredser og omtaler i sprog. Digte drejer sig om mødet med det reelle og den nydelse iblandet angst, der er forbundet hermed. Det reelle dukker op ved sprogets grænser, ved menings grænser: Hvorfor skal digtet være farligt? Giv mig i stedet en lænestol jeg kan sidde og nyde udsigten i til myrderierne i fjernsynet, alt er i alle Han omgav sig helst med en slags usikkerhed (Lars Skinnebach, op. cit., s. 30) Digte er farlige, fordi de introducerer det usikre. Normalt finder vi sikkerhed i vores realitet, dvs. den virkelighed, som vi er vant til og føler os trygge i. Realiteten er den del af virkeligheden, som vi har benævnt og sanser med en vis sikkerhed. Det er bordene, stolene, bøgerne, vores sidekammerater, tavlen, gulvet osv. i undervisningslokalet. Det er vores computer, skrivebord osv. i arbejdsværelset. Det er spejlbilledet i fotoene på væggen eller i spejlet i gangen. Det er morgenmaden i køkkenet med mor og far. Dette er imidlertid altid en skrøbelig realitet, der går i stykker, hver gang vi møder det reelle. Når vores roommate pludselig får konstateret kræft, vores storesøster bliver slået ned, vores bedste ven begår selvmord, vores bror mister en finger i et uheld, vores kæreste bryder sammen under et samleje eller efter indtagelsen af hash, kan vi ikke tro på det, som vi 41 spring 29 manus.indd :01:20

6 oplever. Det reelle udgør i den henseende realitetens grimasser, dvs. en realitet, der bryder sammen og som ikke længere er sikret af vores sprog eller vores krops spejlbillede, som Lacan også betegner som det imaginære (jf. Rasmussen, op. cit.). Digte nedbryder den måde, hvorpå vi via sproget opfatter vores realitet, idet de introducerer en ikke-mening i sproget. Lad os se et eks. herpå hos Skinnebach: Motorvejene ligner floder, som kun de døde kan krydse Er det dødsangsten der får os til at vedtage love som får vores liv til at imitere livet i de mest rigide dødsriger? Lovgiverne, regelmagerne og værdisætterne, lad dem administrere en forlystelsespark for døende. Jamen, det er jo det de gør. (op. cit., s. 15) Alle ved, at motorveje er meget farlige steder at køre, hvilket de fleste, der kører, ignorerer. Ellers kunne de ikke udholde tanken om at køre på motorvejen, men her tager Skinnebach angsten alvorlig med en særlig metafor: dødens flod. Dødsangsten er på motorvejene, selvom vi forsøger at gemme den af vejen, og den får os samtidig til at leve et liv, der ligner livet i et rigidt dødsrige. Alle de love, regler, kontrolforanstaltninger osv., som vores lovgivere og magthavere udsteder og fordrer, udgør en form for død i hvert fald er de forsøg på at tilsidesætte subjektet og dets begær, dvs. dets forhold til sproget. Subjektet er stivnet i regler, kontrolforanstaltninger eller tests og den dermed forbudne frygt for alle disse regler osv. Hvad er alternativet til stivnede regler eller et sprog levet i dødsriget? Skinnebachs alternativ er sproglige fragmenter, som han dog ikke tror på, men som alligevel styrter ud over Storebæltsbroen (ibid.). Han formulerer også alternativet sådan: Jeg må gøre alt, jeg må være det hele / At pisse skræmmer de onde ånder væk / At have en lyseblå skjorte på (ibid.) Der er, som anført, ikke noget egentligt politisk alternativ, ingen alternativ diskurs i hans særlige digtning, der på den måde glimrende afspejler vores politiske virkelighed. Alle og enhver ved tillige, at onde ånder ikke skræmmes af, at vi pisser eller bærer en lyseblå skjorte, men disse sætninger punkterer de gængse diskurser, de gængse sproglige eller terapeutiske kontrolforanstaltninger, samtidig med at de introducerer os til det reelle, der befinder sig ved sprogets grænser. Som der står i næste digt: En fisk sprættes op i køkkenet, han kender dens indvolde / de lover statens undergang og en stor lykke (s. 16) 42 spring 29 manus.indd :01:21

7 Storytelling og transparens I vores neoliberalistiske samtid står, som anført, kravet om transparens centralt. Alle skal fortælle alt om sig selv. Intet skal længere holdes skjult. Dette er det hemmeliges opløsning, der hænger nøje sammen med krav om storytelling. Alt skal fortælles i historier, sammenhængende og med tydeligt budskab. Det gælder f.eks. for terroristgidsler, der bliver sat foran et videokamera, arbejdsløse der skal redegøre for deres aktiviteter, mindreårige kriminelle og en række terapiformer (tænk blot på narrative terapier). Historikere, jurister, fysikere, økonomer, politikere og psykologer har opdaget den magt, som historier har, når de skaber en realitet. Historier skaber vores realitet. Der er sket en kolonisering af historier, og realiteten er blevet til en roman eller konstitueres ud fra en særlig romanhistorie, om end en dårlig roman. Storytelling udgør i den forstand en social diskurs eller et socialt overjeg, der er defineret af bestemte sproglige regler for socialt samvær. Storytelling udgør en sproglig maskine, der iscenesætter historier og som former vores mentale væren. Et filmisk eksempel herpå er Lars Von Triers film Direktøren for det hele (2006), der i øvrigt på glimrende vis også anskueliggør, hvordan direktør og ansatte indgår i et stort team. Direktøren tør ikke fortælle, at han er direktør for firmaet, og har hele tiden ladet som, at den sande direktør opholder sig et sted i udlandet, indtil det tidspunkt, hvor han vil sælge firmaet. Da direktøren blot foregiver at være en del af medarbejderteamet, lejer han en skuespiller til at spille den sande direktør, der skulle have opholdt sig i udlandet. Magten er fraværende i dette spil, samtidig med at filmen viser, hvordan den skuespiller, der spiller direktøren, må finde på en historie, der skal forklare (opdigte) realiteten for de ansatte og sikre salget af firmaet (jf. Christian Salmon: Storytelling, s. 83). Fortællinger, der ikke er storytelling (eller hvorfor den seksuelle relation ikke kan siges) Digte udgør et alternativ til dette. Her åbnes der for et ikke-tvangsbetonet sprog, som det fremgår af Skinnebachs digtsamling I morgen findes systemerne igen. Det fremgår også af Dy Plambeck: Buresø-fortællinger, der har form som knækprosa, dvs. en tekst, der kunne have stået som en normalprosatekst, hvis det ikke havde været for den typografiske opsætning med enjambement. Jeg vil ikke gå i detaljer med knækprosaen som genre, men det er klart, at den fordrer en helt anden læsning end en almen prosatekst. 43 spring 29 manus.indd :01:21

8 Disse digte handler om en pige, der har påfaldende lighed med Dy Plambeck selv og som hedder Mily. Mily er ligesom Plambeck vokset op i Buresø, skulle ligesom forfatteren have haft en forgyldt rotte hængt på væggen, har ligesom Dy ikke et kønsbestemt navn osv. Disse og en række andre træk etablerer en lighed mellem jeget i digtene og Dy. Alligevel er det ikke storytelling. Digtene etablerer ikke en historie, der fortæller os, hvordan vi skal leve eller fortolke vores realitet eller hvordan Dys realitet skal forstås. Den umiddelbare realisme, der gennemtrænger digtene, brydes på væsentlige punkter, både lokalt og overordnet i teksten. Lokalt ses det f.eks. i digtet om dragshowet, der bl.a. handler om de seksuelle forskelle. Mily er bange for transvestitter, også selvom hendes kæreste (formentlig Stig) holder hende i hånden. Dette fremgår bl.a., da hun sidder på bagsædet af sine forældres bil, da moren tager Jette op i bilen. Jette har taget mandlige hormoner i årevis i stedet for nervepiller og ser ud derefter. Hendes tilstedeværelse afføder følgende reaktion hos Mily: jeg genkender fornemmelsen af blodet der stiger op i kinderne som jeg står med dig i hånden og ser en drag hive sin pik frem og tisse på scenen mens han synger Der er ingen klitoris kun tis Der er ingen klitoris kun tis! (Plambeck, op. cit., s. 21) Hvad er det chokerende for hende? At dragen, som hun ved, er en mand, viser sit lem? Tisser? At der ikke er nogen klitoris, men kun et lem eller kun tis? Eller at dragen på denne måde spiller med hendes (subjektets) usikkerhed omkring sit køn? Under alle omstændigheder viser digtet, at det ikke eksisterer nogen entydig diskurs, der kan definere vores seksuelle virkelighed eller sikre grænserne for kønnets virkelighed. Derudover nedbryder digtet vores idé om, hvordan de to køn ser eller bør se ud under deres tøj. Det konfronterer os tilmed med det reelle i form af kønnets stupide og simple funktion: klitoris eller tis, orgasme eller urinvej. Lad os se yderligere på seksualiteten i digtsamlingen. Mily, hendes fader og en række andre personer har problemer med seksualiteten, hvad allerede fremgår af Milys kønsløse navn. Hendes navn hænger måske sammen med, at faderen gerne ville have haft, hun skulle have været en dreng: han fik ikke den dreng, som han havde ønsket sig. / Og så alligevel, næsten. (ibid., s. 35) Dette er måske en af forklaringerne på Milys 44 spring 29 manus.indd :01:21

9 skræk for transvestitter, dvs. personer, der optræder under det andet køns insignia. På et tidspunkt øver hun sig i øvrigt i at tisse som en dreng, idet hun presser sit tis så hårdt ud, at det lyder, som når hendes bror tisser. Det er desværre forgæves: Men for hver dag der gik kom jeg mere og mere til at ligne / en pige. (s. 48) Og da Bo med pisken i nakken kigger på hende i skolegården, føler hun det som om, at hun er en rigtig pige (s. 62) Denne følelse udelukker dog ikke problemet med at identificere sig som pige (eller dreng) i sproget. Sproget sikrer, som anført, ingen overensstemmelse mellem en benævnelse eller en ting, hvilket er specielt ømtåleligt, når det drejer sig om kønnet, der, som Freud opdagede det, udgør et traume i subjektets liv. Nydelsen knyttet til kønnet og drifterne udgør et traume, eftersom den pludselig dukker op som en mystisk kraft uden for sproget (det var i øvrigt pga. dette traume, at Freud opfandt psykoanalysen for at tilbyde en behandling, der stod mål med det). Mily ved godt, at de officielle diskurser omkring kønnet er håbløse: Jeg køber ALT for damerne og læser om at vi burde få en fælles hobby og blive liggende på sengen og sludre efter vi har haft sex sæbe hinanden ind i badet og blive ved med at finde på små sjove overraskelser for hinanden. Sikke noget lort! Jeg tænker at det er forståeligt hvis du hellere vil sove på sofaen. (s ) Kærligheden udgør, som ALT for damerne har forstået, et supplement til den seksuelle relation, der ikke eksisterer mellem de to køn. Der er, som Lacan anførte det, ingen seksuel relation, eftersom sproget ikke tilbyder en sikker identitet til de to køn for slet ikke at tale om et komplementært forhold. Men selvom ALT for damerne har forstået, at kærligheden udgør et supplement til den seksuelle relation, der ikke eksisterer, smovser ugebladet den seksuelle akt ind i sukkersød kærlighed, der ødelægger det hele. Milys fader har i øvrigt også problemer med sin seksuelle identitet. Han optræder således i kvindetøj i en sammenhæng (s. 28), smigres over at blive tilbudt at være buksestrømpemodel (s. 42) og deltager i et malekursus, hvor de mandlige elever sidder i underbukser, mens de maler et billede af Buresø (s. 52). Den problematiske seksualitet bevirker, at Plambecks digtsamling ligesom I morgen findes systemerne bevæger sig på sprogets kant og dermed introducerer det reelle. Det sker på andre præmisser end i Skinnebachs 45 spring 29 manus.indd :01:21

10 digtsamling, der i digterisk henseende ikke følger bestemte mønstre, mens Plambecks udgør en form for knækprosa. Plambecks bog udgør dog, som anført, et brud med Storytelling. Lokalt omkring seksualiteten, men også en række andre steder, hvoraf jeg blot vil fokusere på ydereligere to eksempler: Afføringen og negeren i Dar Es Salaam. Først om afføringen: Jeg har i hvert to gange hvor usandsynligt det end lyder svømmet ind i en menneskelort i havet det har jeg virkelig gjort og begge gange har lorten set så hård ud at jeg har taget om den i den tro at den var en pind (s. 16) Denne beskrivelse introducerer kroppens affaldsstoffer og driften, den anale drift. Afføringen optræder i øvrigt en række gange i digtsamlingen (s. 14 og s. 64). Men lad os se på negeren: Jeg har rejst op og ned ad Afrikas østkyst flere gange noget af det jeg husker tydeligst er albinoafrikaneren i Dar es Salaams gader. Hans kridhvide hår og øjnene der kørte rundt i hovedet på ham (s ) Dette er ikke en hvilken som helst neger, der i øvrigt er et politisk ukorrekt ord at benytte, men som Mily alligevel bruger i dette digt, da hun fortæller om, hvordan hun som barn reagerede, da hun så en afrikaner på gaden. Det er meget bemærkelsesværdigt, at hun netop benytter dette politisk ukorrekte ord og fortæller om, hvordan hendes moder korrigerede hende. Det er bemærkelsesværdigt, eftersom vores tids officielle politiske diskurser fordømmer brugen af dette ord, samtidig med at de profiterer vildt på den frygt, som medier, racisme osv. udvikler omkring alle de etniske grupper, som vi har i vores nordlige samfund. Hendes albinoafrikaner repræsenterer på ironisk vis et billede på det reelle, som andre etniske grupper udgør for dansk etniske grupper. Så meget om lokale eksempler på opløsningen af storytelling. To gennemgående figurer er Saddam Hussein og Otto. Først nogle ord om Saddam Hussein. 46 spring 29 manus.indd :01:21

11 Saddam Hussein Digtsamlingen udspiller sig i tiden for Saddam Husseins fald. Det er den samme historie, der fortælles igen og igen, / siger min mormor (s. 16) Denne historie, der fortælles igen og igen, er måske historien om hans diktatoriske styreform og nødvendigheden af at vælte ham pga. faren for atomvåben. I dag ved alle, at der ikke var noget atomvåben, selvom det tilsyneladende var frygten herfor, der fik os danskere og amerikanere til at gå i krig mod ham. Mily deler for en umiddelbar betragtning denne frygt: Min bror havde fortalt mig at Saddam Hussein havde en knap der hvis han trykkede på den kunne sprænge hele verden i luften bare et enkelt lille tryk og jeg tænkte at hvad nu hvis hvis nu han bare kom til at trykke på den knap. (s. 60) Det, der imidlertid er bemærkelsesværdigt i denne sentens, er, at hun forstørrer den frygt, som vi led af, og dermed fremstiller den på ironisk vis: Hvis han nu bare kom til at trykke på den knap. Denne ironi er med til at underminere den langtrukne og gentagne historie vores storytelling om Saddam Hussein. Otto En anden figur, der spiller en gennemgående og endnu større rolle i teksten, er Otto, der udgør et ideal for Mily og hendes familie, som altid taler om ham. Otto var fuldstændig (s. 22), Otto reddede en kvinde på Grønland (s. 45), Otto havde overnaturlige evner (s. 61) og alle elskede Otto i Grønland (s. 74). Historierne om Otto er en del af familiens historie og den realitet, som den støtter sig til, men som imidlertid ikke er så tryg, som det umiddelbart fremstår. Det fremgår især af de breve, som Mily til sidst i digtsamlingen skriver til Rasmus, der var den sidste, der så Otto i live. Man taler om Otto i min familie / som om man sidder og puster luft / i en oppustelig actionhelt / der bliver ved med vokse. (s. 79). Mily tror m.a.o. ikke på familiens storytelling, men dermed underminerer hun også sin egen fortælling om familien: 47 spring 29 manus.indd :01:22

12 Kære Rasmus Tukuma, skriver du var hans grønlandske navn. Du tror måske ikke jeg ved, hvad det betyder? Den, der har for travlt. Jeg spurgte min farfar hvad du kunne mene med dét. Han kunne ikke forstå hvorfor Otto blev kald Tukuma. Han sad længe og så ud i luften pludselig sagde han at Otto lovede for meget og sled sig selv op på gårdene i Buresø mens folk tog røven på ham og om natten rablede det for ham han kunne sidde oppe til det blev lyst og drikke ( ) Da han vågnede i morges fortalte han mig at han engang havde besøgt Otto i Grønland. Om natten blev de vækket af en mand der stod i døren og råbte: Rejs hjem! Der skal ikke være fremmede her! Jeg ved ikke om det var en drøm han talte om det tror jeg heller ikke han selv ved. (s. 82) Hendes digte fremstår som en historie om en historie, der ikke er en historie, og derfor heller ikke storytelling. Din misbruger Lad os vende tilbage til Skinnebach, denne gang Din misbruger. På dansk bruger vi ofte ordet din sammen et navneord som skældsord, selvom det markerer et ejendomsforhold og ikke en egenskab. Din idiot, din nar, din naive sjæl osv. er skældsord, men din misbruger synes at fungere som en form for positiv benævnelse. Du er ude af kontrol, misbruger / med hvilke af de veje du kom ad (s. 26). nogen måtte bære os / gennem identitet og kønsdrift / var du virkelig / ved at drukne / i misbrug og syner (s. 47). Misbrug, syner, tab af kontrol og galskab synes at hænge nøje sammen i disse digte, der dermed minder om en række modernistiske digte, der stiller galskaben op som et (politisk) alternativ til de herskende diskurser. Der kan i denne sammenhæng tænkes på antipsykiatrien og galebevægelsen, hvis digteriske parallel kan ses hos f.eks. den unge Peter Laugesen, men hos Skinnebach er der ikke tale om et egentligt alternativ, men om et brud med magtens sprog og storytelling. Det politiske magtsprog, terapiens og kontrollens sprog, nedbrydes i digtenes ord: Konformisme / er den 48 spring 29 manus.indd :01:22

13 sande revolution / den æder os op i lykkerus (s. 21). Husk barbarerne / de ligger på socialkontoret og / i ministeriernes skuffer (s. 27). Hjernen står som bekendt i centrum for vores tids biopolitik, idet man antager, at alt er styret af hjernen, vores homuculus. Ideen om hjernen står også for skud i Din misbruger: Du er lige vågnet, hjernen / er flad og tom, som en papkasse / der blev tilovers, da du flyttede / fra din fornuft. (ibid.) Eller som der står andet sted: og du vil gå om bord som en dronning / der siger farvel til hjernens / undersøgelser af sig selv. Kom med! (s. 30) Jeg vil imidlertid lade denne kritik af det politiske felt samt af ideen om hjernens forrang ligge og i stedet fokusere på sproget og kønnet i digtsamlingen. Om digte om digte i Din misbruger Digte er ikke blot sprog, men frem for alt en skrift, der er forskellig fra talen. Skriften sætter et fravær af subjektet, dvs. af subjektet sat i signifiantkæderne. Derfor er skriften tættere på det reelle, men digte forudsætter en læser, der evt. læser dem op for sig selv, eller også læser digteren selv sine digte op foran et publikum. Dvs. at digte ikke helt kan adskilles fra signifianterne og subjektet, selvom skriften udgør en tilnærmelse til det reelle, men det er netop i denne pendulfart mellem subjektet og det reelle, at digte lever. Det fremgår af dette digt: Mine digte er en musik du aldrig kommer til at høre ( ) Eller er de de svar på spørgsmål du aldrig kommer til at stille dig selv er det for umenneskeligt? Mine digte er svaret på ingen menneskers spørgsmål, hvor mange kan du samle, Profet? Ja, det er dig jeg taler til ( ) At det er tilladt at skrive lille gud, på det her sprog er en frihed vi må skampule ( ) Hvor meget kan man be sin læser om at gå? Jeg ber dig om at lade være med at læse mig og alligevel bliver du ved er det ikke uhøfligt? Tror du mere på henvendelsen, det lille du end på udsagnet? 49 spring 29 manus.indd :01:22

14 ( ) Jeg, sociale menneske, er et grundvilkår er født til at lære dit sprog fra fladlandet, forbandet er det mindste forlis i skriftens swimmingpool ( ) Altså er jeg dig, hvordan ellers lege med dig (s ) Digte er en musik, som vi aldrig kommer til at høre måske fordi de er en skrift, der ikke kan høres og som alligevel forudsætter en læsning, måske tilmed en oplæsning. Denne musik befinder sig på aftenens yderste, natten, der kan opfattes som en metafor for døden eller for sprogets ophør, dvs. for mødet med det reelle. Digte er endvidere, iflg. digtet, svar på spørgsmål, som vi aldrig kommer til at stille os selv, i hvert fald ikke når vi blot forholder os til vores realitet. Det forklarer deres umenneskelige træk: De drejer sig om det, der dukker op, når realiteten går i stykker. Det er tilladt at skrive alt i deres sprog, men det er samtidig en frihed, som vi må misbruge ( skampule ). Det er ikke en frihed til at skrive politiske manifester, til at fortælle velafrundede historier eller fremsætte positive, samfundsbevarende værdier, men en frihed, der sætter sig selv på spil. Digtet spiller endvidere på modsætningen mellem udsagn og udsigelsen, dvs. måden hvorpå udsagn fremsættes. Når vi bliver ved med at læse digtene, ignorerer vi nemlig, at jeget beder om, at vi ikke læser dets digte, der imidlertid fordrer en læsning for at blive til. Vi ignorerer jegets udsagn, men ikke digtenes udsigelse, der fortsat kræver en læsning for at være til. Dermed gør digtene også opmærksom på subjektets spaltning mellem udsagn og udsigelse. Subjektet er spændt ud mellem udsagn og udsigelse, idet udsigelsen altid rummer en anden dimension end udsagnet. Skinnebachs jeg mishandler eller misbruger her sin læser, idet læseren som en anden misbruger må fiksere sig til disse digte. Det sker også ved, at jeget qua digter opstiller sig som et socialt menneske, der er tvunget til at lære læserens fladlandede sprog. Normalt anser man digte for at udgøre et særligt sprogligt felt, der undslipper de alment udbredte sociale og politiske diskurser, men digtet vender på skrømt forholdet om her: Digte udgør et socialt felt, mens det fladlandede sprog udgør et forlis i skriftens pool. Digtet repræsenterer subjektet, mens læseren udgør de udbredte sociale diskursers fladlandede sprog. Alligevel skulle det tilbyde en belønning efter hver sætning, men vel at mærke en belønning, der består i øjnenes 50 spring 29 manus.indd :01:22

15 forvirring ved linjebruddets tydelighed, dvs. ved enjambement. Hermed går jeget også i opløsning, og den instans, der taler i digtet, er ikke længere et jeg. Udsagnets jeg opløses til fordel for udsagn, der stammer fra en kilde og som defineres af en udsigelse, der har lighed med det ubevidste. Der er noget, der taler i digtet, men digtets jeg ved ikke, hvad det er. Der er ikke tale om samlet lyrisk jeg, som man ofte taler om i forbindelse med digte og som skulle være ansvarligt for alle digtets ord. Derimod underminerer digtet denne nykritiske antagelse af et lyrisk jeg, der skulle formidle en stemning til en given læser. Der er snarere tale om en tilstand, der minder om subjektet, der italesættes fra et ubevidste, som det ikke selv behersker. Det betyder også, at kommunikationen mellem læseren og digterjeget, du et og jeget, går i stykker. Det fremgår tillige af, at du et, der læser digtet, befinder sig i en tidslig anden dimension end den, hvori digtet blev skrevet. Du og jeg er forskellige, men samtidig er du et det menneske, som jeget vil indoptages i ( drukne sig i ). Jeg ér dig, som der står (en omskrivning af Arthur Rimbauds kendte udsagn: Je est un autre ). Jeget skriver ikke blot til en tilfældig læser, men er selv den første læser af det, der står skrevet og er samtidig fraværende i det, der står skrevet. Dette er subjektets vilkår: At sige noget, som det ikke helt ved, hvorfra kommer og alligevel være i det, der siges, uden at være helt identisk med det sagte. Det er oplevelsen af den grundlæggende fremmedgørelse, som alle er ramt af i sproget, selvom det ignoreres af vores tids terapisamfund. Dette udgør endvidere en åbning mod det reelle og kroppens nydelse, som det også fremgår af inddragelsen af synsdriften og synet, objektet for synsdriften, også kaldet blikket. Der ville intet digt være uden det blik, der forvirres af tekstens enjambement, men kun forlis i fladlandede sprog. Digtet fortæller os samtidig, at det ikke så meget er båret af oplæsningens modus, eftersom en oplæsning glipper mht. enjambement, som af øjets bevægelser gennem digtets asemantiske vers. Seksualiteten Lad mig slutte af med nogle bemærkninger om seksualitetens betydning i Din misbruger. Først og fremmest kan det konstateres, at det er usikkert, hvilket køn jeget, der taler eller som italesættes i digtene, har. Nogle gange synes det at være knyttet til et mandligt køn, andre gange til et kvindeligt. F.eks. kan det antages, at jeget er kvinde, når det henvender sig til sin smukke mand (s. 6), mens det er en mand, når liderlighedens skæg skal barberes (s. 18). Hvor Plambecks digtsamling beskriver angsten i forhold til den usikre kønsidentitet, lever Skinnebachs digte den, så at sige, ud. 51 spring 29 manus.indd :01:22

16 Digtsamlingens sidste afsnit hedder: Læs mig! Jeg har store bryster. Dette afsnit kan naturligvis, som overskriften lægger op til og som dekonstruktionens Poul de Man gjorde til sit varemærke, læses som en allegori for selve digtsamlingen (det er specielt tydeligt med ordene social og skamrider (s. 58 og s. 60), der udgør en gentagelse af ord fra digtet, som er diskuteret ovenfor). Vi kan også læse overskriften, som om vi læser vores køn, men pointen er naturligvis, at vi ikke kan læse vores køn, da det tilhører det reelle. Læseren af digtene (eller du et) i det afsnit synes snart at være en magtperson (en mester, som der står nogle gange i digtsamlingen), snart en mulig læser og snart en mand, som kvinden har et forhold til. Dette fremgår også af følgende: Mens jeg tisser på dig er syv lande underlagt dine ønskers love men jeg jeg bryder alle love med dråber i en (i princip pet) uendelig deling af velfærdens goder og løfter jeg, statsløse rytterske! Jeg, sociale menneske! (s. 58) Vi kender vendingen sociale menneske fra digtet, som vi så ovenfor: Digteren/jeget/kvinden henvender sig til magtmennesket/læseren/manden og bryder dennes love ved at tisse på dem. Magtmennesket/manden/læseren får følgelig sin sag for: 52 spring 29 manus.indd :01:22

17 Jeg ved ikke hvad jeg skal foretrække når du får udløsning og bliver flov undskyldende medgørlig eller lige før når jeg har dig i munden og kan rive dig helt ud af dig selv (s. 61) Det er et smukt billede på, hvad der sker både i den seksuelle akt og når vi læser digte: Vi møder det reelle og bliver ude af os selv. Lad os slutte af med dette digt: To hvide hesteføl dier ved mit bryst det ene hænger lidt og er fyldt med sten det andet giver mælk forgivet af kokain og sprut jeg drømmer om sletter og bjerge og en hurtig død og børn der ligner uskadelige guder Hvis du vil kende mig må du sende mig et ribben fra din elskede og en forsikring om din lyst til faderskab (s. 64) Digtet forfører, indgyder syner, som kokain gør, og repræsenterer døden som stenene i kvindens bryst. Digtet fremskriver drømme om sletter og hurtig død, men også om børn, noget der affødes af dem, om børn der ligner uskadelige guder. Kvinden repræsenterer en farlig forførelse, en 53 spring 29 manus.indd :01:23

18 særlig død, samtidig med hun selv drømmer om en hurtig død. Hvis du et skal lære hende at kende, må det sende hende et ribben fra sin elskede. Ideen om faderskab lægger op til, at dette du har mandligt køn men fra hvem skal det da sende dette ribben? Fra den mand eller kvinde, som dette du elsker? Det er ikke noget entydigt svar på dette spørgsmål i digtet, der derimod slår et trekantsdrama an. Derimod er det klart, at digtet her genoptager den mytiske udveksling af fallos, som vi kender den fra Biblen. En mand (Adam) skal afgive sit ribben, sin fallos, til en kvinde (Eva), der dermed får fallos fra manden i Biblen formidlet af Gud. Senere får Adam sin fallos igen, da Eva har spist af kundskabens træ. Her er det manden, der skal tage fallos fra sin elskede og give den til denne kvinde, der opfordrer ham til det. Denne kvinde er imidlertid ikke kun forførende farlig, et uudholdeligt aspekt, men også umulig at fastholde og begribe som de digte, hvori hun optræder. Litteratur Brown, Wendy: Les Habits neufs de la politique mondiale. Néolibéralisme og néo-conservatisme. Paris: Les prairies ordinaires, Plambeck, Dy: Buresø-fortællinger. København: Gyldendal, Rasmussen, René: Lacan, seksualitet og sprog en introduktion. København: Forlaget Spring, Salmon, Christian: Storytelling. Paris: La Décourverte, Skinnebach, Lars: I morgen findes systemerne igen. København: Gyldendal, Skinnebach, Lars: Din misbruger. København: Gyldendal, spring 29 manus.indd :01:23

Codex and Code, Aesthetics, Language and Politics in an Age of Digital Media, Stockholm, August 6-9, 2009. URL: http://www.ep.liu.

Codex and Code, Aesthetics, Language and Politics in an Age of Digital Media, Stockholm, August 6-9, 2009. URL: http://www.ep.liu. NORLIT 2009 Codex and Code, Aesthetics, Language and Politics in an Age of Digital Media, Stockholm, August 6-9, 2009. URL: http://www.ep.liu.se/ecp/042/035/ Det poetiske sprog. Poesiens egenart og psykoanalysens

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Lyngby Kirke. Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 2. morgensang af Jørgen Demant. www.lyngby kirke.dk 1

Lyngby Kirke. Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 2. morgensang af Jørgen Demant. www.lyngby kirke.dk 1 Lyngby Kirke Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 2. morgensang af Jørgen Demant Grænsen www.lyngby kirke.dk 1 Op om morgenen, i bad, spise morgenmad, gå i skole, købe ind, gøre rent, dyrke fritidsinteresser,

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af prædiken til 5. s. e. trin. efter 2. tekstrække: Matt 16,13-26 i Lønne og Henne kirker den

Læs mere

3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28.

3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28. 3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28. 1 Det hænder, præsten synes, at teksterne til en søndag er så svære at komme ind i, så menigheden burde have udleveret et åndeligt brækjern. Ordene er vanskelige

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted.

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Philip, 17 år En ung mand Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Det er hans lærer, der kalder på ham, og Philip kommer imod mig fra det fjerneste hjørne i værkstedet, hvor der står en

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Interview med kommunaldirektøren om professionalisme i ledelse og ledelsesudfordringer 1

Interview med kommunaldirektøren om professionalisme i ledelse og ledelsesudfordringer 1 1 Indledning Har du lyst til at læse lidt om dine øverste lederes tanker om ledelse og professionalisme? Så har du her 7 dugfriske sider, baseret på et interview den 8. december 2014. Interviewet var en

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

LÆRER (35) PATRICIA: Oh my god! Tascha, du bliver nødt til at se det her. TASCHA: Fuck den so! som om hun kan få en som Mads.

LÆRER (35) PATRICIA: Oh my god! Tascha, du bliver nødt til at se det her. TASCHA: Fuck den so! som om hun kan få en som Mads. Manuskript Engstrandskolen 10.com 3.gennemskrivning mobbet i døden SCENE 1. KLASSEVÆRELSE. DAG ELISA (16) sidder i et klasselokale og tegner hjerter rundt om mads navn. Elisa kigger op og får øjenkontakt

Læs mere

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Salmer: 122 Den yndigste 117 En rose så jeg 114 Hjerte løft 125 Mit hjerte altid vanker (438 Hellig) Kun i Vejby 109.5-6 (Som natten aldrig) 103 Barn Jesus

Læs mere

Nangijala LÆS DETTE HÆFTE HØJT

Nangijala LÆS DETTE HÆFTE HØJT Nangijala Tekst og Design: Uffe Thorsen Illustration: Sandra Døssing Tak til Frederik J. Jensen for Montsegur 1244, og Astrid Lindgren for Brødrene Løvehjerte LÆS DETTE HÆFTE HØJT Indledning Brødrene

Læs mere

Af sognepræst Kristine S. Hestbech. Salmer: 290, 302, 31, 725, 724

Af sognepræst Kristine S. Hestbech. Salmer: 290, 302, 31, 725, 724 Man kan sige, at Gud tilbyder den eneste kærlighed, der varer evigt, nemlig troen på at vi er så elsket, at døden og dermed ensomheden ophæves i det evige liv. Prædiken til søndag den 1.juni 2014, dagen

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu. VENTETIDEN af Sigrid Johannesen Rummet oplyses af lommelygter de to KVINDER og bevæger sig ind på scenen med tændte lommelygter, hviskende og søgende efter et endnu ukendt sted. De når til en mur. Her?

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie.

Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie. Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) Af 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie. SC. 1 INT. S VÆRELSE [PLEASEINSERT\PRERENDERUNICODE{ÂĂŞ}INTOPREAMBLE]

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN 6. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Hvidbjerg v. Å Mattæus 19, 16-26 Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN De vidste det allerede i 1241, da jyske lov

Læs mere

Prædiken Fastelavns søndag. Holdt i Hinge kl. 9.00 og i Thorning kl. 10.30.

Prædiken Fastelavns søndag. Holdt i Hinge kl. 9.00 og i Thorning kl. 10.30. Prædiken Fastelavns søndag. Holdt i Hinge kl. 9.00 og i Thorning kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Korsvar Jesus tog de tolv til side og sagde til dem:»se, vi går op til Jerusalem,

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg Se, nu stiger solen, 754 I døden Jesus blunded, 221 Stat op, min sjæl, i morgengry, 224 En liden stund, 540 Nu takker alle Gud, 11 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

Tyven. Annika Ta dig nu sammen, vi har jo snart fri. Bo kigger på armen for at se hvad klokken er, han glemmer igen at han ikke har noget ur.

Tyven. Annika Ta dig nu sammen, vi har jo snart fri. Bo kigger på armen for at se hvad klokken er, han glemmer igen at han ikke har noget ur. Tyven SC 1. INT. KLASSEN VINTER MORGEN. Klassen sidder og laver gruppearbejde i klasseværelset. De har religion. sidder og arbejder sammen med. De sidder og arbejder med lignelsen om det mistede får. Man

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Udfordringen og vejledning hertil

Udfordringen og vejledning hertil Årstid: Hele året, men det anbefales, at mærket tages i de mørkere måneder Lokation: I en skov Forløbets varighed: 4 trin + en overnatning Udfordringen og vejledning hertil Kære ledere. I skal nu i gang

Læs mere

Død mand. Written By. Bruno Edelman

Død mand. Written By. Bruno Edelman Død mand Written By Bruno Edelman 51950968 1 INTRO En 8 mm film viser 2 farver i et glas vand blader sig og bliver til en. Mange hurtige og utydelige billeder. POV fra Erik som lille. Han leger med Mille.

Læs mere

"KØD" 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43

KØD 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43 "KØD" 4. Draft af Niels H. F. Jensby Station Next Toppen niels@falk.dk 27 64 46 43 2. EXT. S HUS - AFTEN En 70 er forstadsvilla. Gående ned af indkørselen kommer (30). Han er klædt i et par jeans og en

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 749 I østen 448 Fyldt af glæde 674 Sov sødt barnlille 330 Du som ud af intet skabte 438 hellig 477 Som brød 13 Måne og sol Rødding

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

GRATIS GUIDE. 3 simple trin til at forstå dine drømme

GRATIS GUIDE. 3 simple trin til at forstå dine drømme GRATIS GUIDE 3 simple trin til at forstå dine drømme Forstå dine drømme - og find modet til at være dig selv Introduktion Denne guide er især tiltænkt dig, som gerne enten vil gå i gang med drømmearbejde,

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Prædiken Pinsedag søndag den 19-05-13 i Skibet Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Menighedssvar Judas, ikke Iskariot, sagde til Jesus:»Herre, hvordan kan det være, at du vil give dig

Læs mere

HERNINGSHOLMSKOLEN. Prale-Patrick. Gennemskrivning 9. Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009. Til Station-Next, Nisse. Manuskript.

HERNINGSHOLMSKOLEN. Prale-Patrick. Gennemskrivning 9. Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009. Til Station-Next, Nisse. Manuskript. HERNINGSHOLMSKOLEN Prale-Patrick Gennemskrivning 9 Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009 Til Station-Next, Nisse. Manuskript. 1. Ext. Bænk i skolegården. Dag. PATRICK og JOSEFINE sidder

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Speedy 27/06/06 12:57 Side 1. Historien om. Speedy. En beretning om hunden der ikke ville sidde stille

Speedy 27/06/06 12:57 Side 1. Historien om. Speedy. En beretning om hunden der ikke ville sidde stille Speedy 27/06/06 12:57 Side 1 Historien om Speedy En beretning om hunden der ikke ville sidde stille Speedy 27/06/06 12:57 Side 2 Hejsa Tamara. Ja, jeg synes lige jeg ville skrive og fortælle dig lidt om

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

Prædiken til 15.s.e.trin 2009

Prædiken til 15.s.e.trin 2009 Prædiken til 15.s.e.trin 2009 Om bekymringer sagde Mark Twain engang : det er bemærkelsesværdigt, så mange mennesker, der giver deres bekymringer svømmevinger på istedetfor at drukne dem! En anden vittig

Læs mere

Prædiken Påskedag Klostermarkskirken den 5/4 2015 kl. 10

Prædiken Påskedag Klostermarkskirken den 5/4 2015 kl. 10 Prædiken Påskedag Klostermarkskirken den 5/4 2015 kl. 10 Salmer: 408 218 236 --- 224 439 247 234 Læsninger: Sl 118,19-29; 1. Kor 5,7-8; Mark 16,1-8 Påskemorgen er opstandelse, op at stå, åbne døre, håb,

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

2. s. i advent I

2. s. i advent I Advent er en tid, hvor vi har lejlighed til at glæde os. Glæde os til den forestående jul, glæde os over al den hygge, der er op til jul, glæde os over julelysene i børnenes øjne, glæde os til nogle fridage

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Kristi Himmelfart. Jesus tog hjem til sin far i himlen

Kristi Himmelfart. Jesus tog hjem til sin far i himlen Kristi Jesus tog hjem til sin far i himlen Mål: Børn hører om Jesus himmelfart og genkomst. De hører om den opgave, som Jesus gav sine disciple. De hører, at Jesus ikke har efterladt os, men stadigvæk

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Flot ydre og indre skønhed

Flot ydre og indre skønhed Flot ydre og indre skønhed Det første man lægger mærke til når man kører op ad alléen til Sydvestjyllands efterskole er den flotte hovedgård der lægger op til skolen. En smuk bygning med rustik murstensbelægning

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere