René Rasmussen SUBJEKTETS GENKOMST OG REALITETENS GRIMASSER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "René Rasmussen SUBJEKTETS GENKOMST OG REALITETENS GRIMASSER"

Transkript

1 René Rasmussen SUBJEKTETS GENKOMST OG REALITETENS GRIMASSER om Dy Plambeck og Lars Skinnebachs digte Kontrol og terapisamfund Det er ikke stedet her at afgøre, om vi lever i en postdemokratisk tidsalder eller om totalitære regeringsformer vil dukke op i nærmeste fremtid, som mange taler om. Det er imidlertid sikkert, at der udvikles mere og mere kontrol med den enkelte borger i vestens såkaldt demokratiske lande. Det gælder ikke blot alle de mange overvågningskameraer, der er overalt, eller kontrol i lufthavne. Det gælder endvidere kontrol med f.eks., hvor meget medicin vi tager, hvor gode vi er til at tale vores nationalsprog, om vi søger tilstrækkeligt med jobs hvis vi er arbejdsløse, om vi yder nok på vores arbejdsplads hvis vi har et arbejde, om vi skriver vores opgaver hurtigt nok på universitetet osv. Ideen om kontrol bygger på en implicit forestilling om gennemsigtighed: Vi skal ikke alene kunne overvåges, men også kunne fortælle alt om os selv eller forstå os selv fuldt ud. Samfundet skal være transparent og dets individer helt synlige for hinanden. Det er bl.a. derfor, at der er sket et boom i alle mulige former for terapi: kognitiv terapi, coaching og positiv psykologi for blot at nævne en række af de nyeste og mest populære former for terapi. Vi skal gå i terapi hele livet for at holde os ajour med skolens, hjemmets, arbejdsmarkedets og andre instansers krav om effektivitet og fleksibilitet. Det hele synes at være bestemt ud fra de krav, der er på arbejdsmarkedet. Vi skal f.eks. gå i terapi for at justere vores emotioner, så vi fungerer i henhold til den form for teamarbejde, der er på arbejdspladsen. Et teamarbejde forudsætter nemlig, at vi er selvbevidste, ved hvad vi vil og kan indgå på ubesværet vis i temaet. I et sådant team er der ingen væsentlige forskelle på det, der tidligere hed arbejdsmand, mellemleder og direktør. Vi er alle dele af et team, hvor alle er ligestillede (i hvert fald ser det sådan ud). Hvor modsætningen før i tiden var arbejdsgiver versus arbejder eller kapital versus arbejderklasse, er vores tids modsætninger flyttet ind i os 37 spring 29 manus.indd :01:20

2 selv: Vi er selv vores største modstander, når det drejer sig om at fungere optimalt på arbejdet, på studier, i folkeskolen osv. Vi skal således gå i terapi for at kunne leve op til skolens, hjemmets, arbejdsmarkedets og andre instansers krav om transparens, hvilket viser, at denne form for terapi udgør en tilpasning til givne sociale vilkår. Terapi er socialtilpasning. Vi bliver tilmed nødt til at gå i terapi for at undgå de effekter, som selv samme terapi fremmer: tænk positivt, vær en god studerende eller medarbejder! Underforstået: Hvis du ikke tænker positivt, hvis du er stresset eller ikke er glad for dit arbejde, er du ikke dig selv eller bevidst om dine ideer og lyster. Du tænker tilmed negativt eller er stresset, fordi du ikke arbejder med din stress, og du arbejder ikke optimalt, eftersom du ikke ser din coach-terapeut. Når sådanne terapier fordrer, at du tænker positivt, ikke er stresset osv., fortæller den også, at du er syg, hvis du tænker negativt, er stresset osv. Disse terapier fungerer som varianter af overjeget, der, som Freud fremhævede det, altid fungerer som en grusom instans i det ubevidste. Ideen om at kommunikere alt er idealet herfor, og den opmuntrer til den gennemsigtighed, der står centralt i neoliberalismen og som ernærer sig af alle slags verbaliseringer (jf. storytelling, der introduceres nedenfor). neoliberalismen former på normativ vis individerne som entreprenøraktører og henvender sig på denne måde til dem på alle livets områder. Den repræsenterer individerne som rationelle og kalkulerende væsner (Wendy Brown: Les Habits neufs de la politique mondiale. Néolibéralisme og néo-conservatisme, s. 54) Det politiske alternativ og subjektets genkomst 38 Jeg startede med at anføre, at det er svært at afgøre, om vi lever i en postdemokratisk æra eller ej, men det synes mindre tvivlsomt, at vi lever i en særlig postpolitisk æra. Efter murens fald i Berlin er der ingen egentlige alternativer til den neoliberalistiske diskurs, der hersker i vesten. Der er ingen egentlige politiske alternativer til den neoliberalistiske diskurs, der i modsætning til forgængeren, den liberalistiske diskurs, ikke overlader det private erhvervsliv til sig selv. Arbejdsmarkedet får ikke lov til længere at passe sig selv, men vi skal tilpasses dets krav, behov og skiftende bevægelser. Det gør vi ved at være fleksible og effektive samt ved at tilpasse vores emotioner til de krav, der stilles, hvilket sker med adfærdstilpasning. Helbredelsestilstand og økonomisk vækst udgør derfor et væsentlig grundlag for statens legitimitet (jf. Brown, op. cit., s. 53). Michel Foucault karakteriserede denne form for tilpasning som biopolitik, hvis dominans falder sammen med manglen på politiske alternativer. Biopolitik er ikke noget, der bedrives af skiftende højre eller venstreorispring 29 manus.indd :01:20

3 enterede regeringer, men er en politik, der gennemsyrer hele vores liv fra fødsel til død. Skanning af fostre, sprogtest, medicinkontrol, psykiatriske diagnoser som AD HD eller OCD, boomet af psykofarmaka og livsvarige terapier er blot nogle eksempler på biopolitik, der skal sikre alliancen mellem industri, regering og biomedicin. En alliance, der opfatter borgerne som rationelle, økonomiske aktører på alle livets felter. Denne biopolitik er også forsøg på at tilsidesætte subjektet, der, som den franske psykoanalytiker Lacan anførte, er et delt subjekt (jf. René Rasmussen: Lacan, seksualitet og sprog en introduktion). Subjektet er ikke transparent, men delt mellem sprogets signifianter. Lacan definerede derfor subjektet som, at en signifiant repræsenterer subjektet for en anden signifiant (S1 -> $ -> S2). Subjektet eksisterer så at sige kun i intervallet mellem to signifianter. Det er aldrig nærværende som sådan i en eller flere signifianter, men udspændt mellem dem. Det betyder, at subjektet aldrig kan blive nærværende med sig selv i en eller anden form for transparens, som vores tids sociale overjegsterapier eller arbejdsmarkedet fordrer. Subjektet kan derfor heller ikke sige alt, men er underkastet sprogets mekanismer. Det er sprogets grænser, der definerer subjektets grænser, og det er sprogets særlige logik, der definerer subjektets mulighed for at fremsætte udsagn af den ene eller andet art, og som bekendt er sproget ikke der, hvor det, som sproget f.eks. benævner, er. Ordet hund er ikke en hund, ordet ungt er ikke ungt, ordet syntaks er ikke en syntaks osv. Ordet slår, med Hegels kendte metafor, tingen ihjel. Det har helt specielle effekter, når det drejer sig om subjektets kropslige nydelse, om seksualitet og drifter, som subjektet også er udelukket fra, eftersom subjektet kun eksisterer i kraft af og i det sprog, der samtidig deler det. Nydelsens felt falder uden for sproget hvorfor Lacan døbte det: Det reelle. Det reelle vedrører drifterne, seksualiteten og døden, som vi er udelukket fra at forstå. Vores tids overjegsterapier ignorerer imidlertid det reelles eksistens, idet de foregiver, at alt kan siges. De ignorerer frem for alt seksualitetens dimension og den seksuelle relation, der netop ikke kan siges eller gribes fuldt ud i sproget (jf. nedenfor). Hermed udelukker de også subjektets hemmeligheder, dets deling og dets særlige, ofte ømtålelige forhold til det reelle og det andet køn. Skinnebachs politiske alternativ 39 Men lad os se på litteraturens politiske position, der i dag er vidt forskellig fra 70ernes ideologikritiske diskurs, der ofte indeholdt en direkte, venstreorienteret samfundskritik. 70ernes litteratur rummede ofte alternative samfundsformer eller en direkte kritik af herskende forhold på f.eks. samspring 29 manus.indd :01:20

4 tidens arbejdspladser. En sådan politisk diskurs er ikke til stede i vores tids litteratur. Det udelukker ikke, at den er politisk, men dens ståsted er præget af et opgør med herskende politiske diskurser uden et egentligt alternativ. Den er samtidig et implicit opgør med den form for transparens og de forsøg på at afskaffe subjektet, der præger vores tids biopolitik. Den er et af de få steder, hvor subjektets forhold til det reelle tematiseres. Det er måske specielt tydeligt med digte. Digte står, så at sige, på subjektets, det reelles og det hemmeliges side, som det fremgår af Lars Skinnebach: I morgen findes systemerne igen. Men før vi ser nærmere herpå, vil jeg pointere, at hans digte ikke følger nogen bestemte mønstre af metrisk art, bestemte strofeopbygninger eller rim. De kaster os derimod lige ud i sprogets særlige form: De tager pis på dig politikerne som beskytter folkets følelser: Hip, hip, hurra! De tager pis på dig økonomerne når mennesket bliver økonomiernes redskab De tager pis på dig digterne når de siger at talentet er en særlig egenskab De tager pis på dig det er de privilegerede der forsvarer deres privilegier (s. 41) Det er derfor de mistænkeliggør dig Det er derfor de ignorerer dig Det er derfor de latterliggør dig Det er derfor de pisser på dig Det er derfor de hader synet af dig Det er derfor de foragter dig Det er derfor de ikke gider høre på dig Det er derfor skider på dig Det er derfor de nedgør dig Det er derfor de brækker sig over dig (s. 42) De tager pis på subjektet, de hader subjektet, hvem de nu end er. Når Skinnebach betoner det, giver han også plads til subjektet i et sprog, der ikke er semantisk (hvad intet sprog i øvrigt er, eftersom semantikken kun eksisterer som idé i diverse lektioner eller videnskabelige tekster). Digte som Skinnebachs repræsenterer subjektets genkomst, idet de er tættere på den måde, som det tænker og taler på. Ingen tænker og taler, som det 40 spring 29 manus.indd :01:20

5 fordres af terapeutiske overjeger, men i fragmenter, opsplittede sætninger eller pludselige indskud, der ikke følger semantikkens love. Skinnebachs digte vedrører i denne sammenhæng det reelle, der ikke må forveksles med det, som vi forstår som realiteten. Realitetens grimasser Det reelle bliver af Lacan defineret som det ubegribelige og uudholdelige (jf. Rasmussen, op. cit.). Det er umuligt for subjektet, der er i sproget, at opholde sig i det reelle, eftersom det reelle ligger uden for sproget. Det er den del af virkeligheden, der ikke kan gribes af sproget, samtidig med at den kun eksisterer, for så vidt som subjektet er givet via sproget. Uden sproget ville døden ikke have nogen vægtighed for os, kroppen ikke være et problem osv. På den anden side eksisterer sproget kun som sprog for os, for så vidt som det reelle eksisterer. Hvis alt var sprog, ville vi ikke kunne definere sproget og dets grænser, men næsten ethvert møde med det reelle skaber angst, der aldrig lyver. Angsten lyver ikke, hvad vi derimod kan i sproget. Derfor er et møde med det reelle mere virkeligt end den realitet, som vi indkredser og omtaler i sprog. Digte drejer sig om mødet med det reelle og den nydelse iblandet angst, der er forbundet hermed. Det reelle dukker op ved sprogets grænser, ved menings grænser: Hvorfor skal digtet være farligt? Giv mig i stedet en lænestol jeg kan sidde og nyde udsigten i til myrderierne i fjernsynet, alt er i alle Han omgav sig helst med en slags usikkerhed (Lars Skinnebach, op. cit., s. 30) Digte er farlige, fordi de introducerer det usikre. Normalt finder vi sikkerhed i vores realitet, dvs. den virkelighed, som vi er vant til og føler os trygge i. Realiteten er den del af virkeligheden, som vi har benævnt og sanser med en vis sikkerhed. Det er bordene, stolene, bøgerne, vores sidekammerater, tavlen, gulvet osv. i undervisningslokalet. Det er vores computer, skrivebord osv. i arbejdsværelset. Det er spejlbilledet i fotoene på væggen eller i spejlet i gangen. Det er morgenmaden i køkkenet med mor og far. Dette er imidlertid altid en skrøbelig realitet, der går i stykker, hver gang vi møder det reelle. Når vores roommate pludselig får konstateret kræft, vores storesøster bliver slået ned, vores bedste ven begår selvmord, vores bror mister en finger i et uheld, vores kæreste bryder sammen under et samleje eller efter indtagelsen af hash, kan vi ikke tro på det, som vi 41 spring 29 manus.indd :01:20

6 oplever. Det reelle udgør i den henseende realitetens grimasser, dvs. en realitet, der bryder sammen og som ikke længere er sikret af vores sprog eller vores krops spejlbillede, som Lacan også betegner som det imaginære (jf. Rasmussen, op. cit.). Digte nedbryder den måde, hvorpå vi via sproget opfatter vores realitet, idet de introducerer en ikke-mening i sproget. Lad os se et eks. herpå hos Skinnebach: Motorvejene ligner floder, som kun de døde kan krydse Er det dødsangsten der får os til at vedtage love som får vores liv til at imitere livet i de mest rigide dødsriger? Lovgiverne, regelmagerne og værdisætterne, lad dem administrere en forlystelsespark for døende. Jamen, det er jo det de gør. (op. cit., s. 15) Alle ved, at motorveje er meget farlige steder at køre, hvilket de fleste, der kører, ignorerer. Ellers kunne de ikke udholde tanken om at køre på motorvejen, men her tager Skinnebach angsten alvorlig med en særlig metafor: dødens flod. Dødsangsten er på motorvejene, selvom vi forsøger at gemme den af vejen, og den får os samtidig til at leve et liv, der ligner livet i et rigidt dødsrige. Alle de love, regler, kontrolforanstaltninger osv., som vores lovgivere og magthavere udsteder og fordrer, udgør en form for død i hvert fald er de forsøg på at tilsidesætte subjektet og dets begær, dvs. dets forhold til sproget. Subjektet er stivnet i regler, kontrolforanstaltninger eller tests og den dermed forbudne frygt for alle disse regler osv. Hvad er alternativet til stivnede regler eller et sprog levet i dødsriget? Skinnebachs alternativ er sproglige fragmenter, som han dog ikke tror på, men som alligevel styrter ud over Storebæltsbroen (ibid.). Han formulerer også alternativet sådan: Jeg må gøre alt, jeg må være det hele / At pisse skræmmer de onde ånder væk / At have en lyseblå skjorte på (ibid.) Der er, som anført, ikke noget egentligt politisk alternativ, ingen alternativ diskurs i hans særlige digtning, der på den måde glimrende afspejler vores politiske virkelighed. Alle og enhver ved tillige, at onde ånder ikke skræmmes af, at vi pisser eller bærer en lyseblå skjorte, men disse sætninger punkterer de gængse diskurser, de gængse sproglige eller terapeutiske kontrolforanstaltninger, samtidig med at de introducerer os til det reelle, der befinder sig ved sprogets grænser. Som der står i næste digt: En fisk sprættes op i køkkenet, han kender dens indvolde / de lover statens undergang og en stor lykke (s. 16) 42 spring 29 manus.indd :01:21

7 Storytelling og transparens I vores neoliberalistiske samtid står, som anført, kravet om transparens centralt. Alle skal fortælle alt om sig selv. Intet skal længere holdes skjult. Dette er det hemmeliges opløsning, der hænger nøje sammen med krav om storytelling. Alt skal fortælles i historier, sammenhængende og med tydeligt budskab. Det gælder f.eks. for terroristgidsler, der bliver sat foran et videokamera, arbejdsløse der skal redegøre for deres aktiviteter, mindreårige kriminelle og en række terapiformer (tænk blot på narrative terapier). Historikere, jurister, fysikere, økonomer, politikere og psykologer har opdaget den magt, som historier har, når de skaber en realitet. Historier skaber vores realitet. Der er sket en kolonisering af historier, og realiteten er blevet til en roman eller konstitueres ud fra en særlig romanhistorie, om end en dårlig roman. Storytelling udgør i den forstand en social diskurs eller et socialt overjeg, der er defineret af bestemte sproglige regler for socialt samvær. Storytelling udgør en sproglig maskine, der iscenesætter historier og som former vores mentale væren. Et filmisk eksempel herpå er Lars Von Triers film Direktøren for det hele (2006), der i øvrigt på glimrende vis også anskueliggør, hvordan direktør og ansatte indgår i et stort team. Direktøren tør ikke fortælle, at han er direktør for firmaet, og har hele tiden ladet som, at den sande direktør opholder sig et sted i udlandet, indtil det tidspunkt, hvor han vil sælge firmaet. Da direktøren blot foregiver at være en del af medarbejderteamet, lejer han en skuespiller til at spille den sande direktør, der skulle have opholdt sig i udlandet. Magten er fraværende i dette spil, samtidig med at filmen viser, hvordan den skuespiller, der spiller direktøren, må finde på en historie, der skal forklare (opdigte) realiteten for de ansatte og sikre salget af firmaet (jf. Christian Salmon: Storytelling, s. 83). Fortællinger, der ikke er storytelling (eller hvorfor den seksuelle relation ikke kan siges) Digte udgør et alternativ til dette. Her åbnes der for et ikke-tvangsbetonet sprog, som det fremgår af Skinnebachs digtsamling I morgen findes systemerne igen. Det fremgår også af Dy Plambeck: Buresø-fortællinger, der har form som knækprosa, dvs. en tekst, der kunne have stået som en normalprosatekst, hvis det ikke havde været for den typografiske opsætning med enjambement. Jeg vil ikke gå i detaljer med knækprosaen som genre, men det er klart, at den fordrer en helt anden læsning end en almen prosatekst. 43 spring 29 manus.indd :01:21

8 Disse digte handler om en pige, der har påfaldende lighed med Dy Plambeck selv og som hedder Mily. Mily er ligesom Plambeck vokset op i Buresø, skulle ligesom forfatteren have haft en forgyldt rotte hængt på væggen, har ligesom Dy ikke et kønsbestemt navn osv. Disse og en række andre træk etablerer en lighed mellem jeget i digtene og Dy. Alligevel er det ikke storytelling. Digtene etablerer ikke en historie, der fortæller os, hvordan vi skal leve eller fortolke vores realitet eller hvordan Dys realitet skal forstås. Den umiddelbare realisme, der gennemtrænger digtene, brydes på væsentlige punkter, både lokalt og overordnet i teksten. Lokalt ses det f.eks. i digtet om dragshowet, der bl.a. handler om de seksuelle forskelle. Mily er bange for transvestitter, også selvom hendes kæreste (formentlig Stig) holder hende i hånden. Dette fremgår bl.a., da hun sidder på bagsædet af sine forældres bil, da moren tager Jette op i bilen. Jette har taget mandlige hormoner i årevis i stedet for nervepiller og ser ud derefter. Hendes tilstedeværelse afføder følgende reaktion hos Mily: jeg genkender fornemmelsen af blodet der stiger op i kinderne som jeg står med dig i hånden og ser en drag hive sin pik frem og tisse på scenen mens han synger Der er ingen klitoris kun tis Der er ingen klitoris kun tis! (Plambeck, op. cit., s. 21) Hvad er det chokerende for hende? At dragen, som hun ved, er en mand, viser sit lem? Tisser? At der ikke er nogen klitoris, men kun et lem eller kun tis? Eller at dragen på denne måde spiller med hendes (subjektets) usikkerhed omkring sit køn? Under alle omstændigheder viser digtet, at det ikke eksisterer nogen entydig diskurs, der kan definere vores seksuelle virkelighed eller sikre grænserne for kønnets virkelighed. Derudover nedbryder digtet vores idé om, hvordan de to køn ser eller bør se ud under deres tøj. Det konfronterer os tilmed med det reelle i form af kønnets stupide og simple funktion: klitoris eller tis, orgasme eller urinvej. Lad os se yderligere på seksualiteten i digtsamlingen. Mily, hendes fader og en række andre personer har problemer med seksualiteten, hvad allerede fremgår af Milys kønsløse navn. Hendes navn hænger måske sammen med, at faderen gerne ville have haft, hun skulle have været en dreng: han fik ikke den dreng, som han havde ønsket sig. / Og så alligevel, næsten. (ibid., s. 35) Dette er måske en af forklaringerne på Milys 44 spring 29 manus.indd :01:21

9 skræk for transvestitter, dvs. personer, der optræder under det andet køns insignia. På et tidspunkt øver hun sig i øvrigt i at tisse som en dreng, idet hun presser sit tis så hårdt ud, at det lyder, som når hendes bror tisser. Det er desværre forgæves: Men for hver dag der gik kom jeg mere og mere til at ligne / en pige. (s. 48) Og da Bo med pisken i nakken kigger på hende i skolegården, føler hun det som om, at hun er en rigtig pige (s. 62) Denne følelse udelukker dog ikke problemet med at identificere sig som pige (eller dreng) i sproget. Sproget sikrer, som anført, ingen overensstemmelse mellem en benævnelse eller en ting, hvilket er specielt ømtåleligt, når det drejer sig om kønnet, der, som Freud opdagede det, udgør et traume i subjektets liv. Nydelsen knyttet til kønnet og drifterne udgør et traume, eftersom den pludselig dukker op som en mystisk kraft uden for sproget (det var i øvrigt pga. dette traume, at Freud opfandt psykoanalysen for at tilbyde en behandling, der stod mål med det). Mily ved godt, at de officielle diskurser omkring kønnet er håbløse: Jeg køber ALT for damerne og læser om at vi burde få en fælles hobby og blive liggende på sengen og sludre efter vi har haft sex sæbe hinanden ind i badet og blive ved med at finde på små sjove overraskelser for hinanden. Sikke noget lort! Jeg tænker at det er forståeligt hvis du hellere vil sove på sofaen. (s ) Kærligheden udgør, som ALT for damerne har forstået, et supplement til den seksuelle relation, der ikke eksisterer mellem de to køn. Der er, som Lacan anførte det, ingen seksuel relation, eftersom sproget ikke tilbyder en sikker identitet til de to køn for slet ikke at tale om et komplementært forhold. Men selvom ALT for damerne har forstået, at kærligheden udgør et supplement til den seksuelle relation, der ikke eksisterer, smovser ugebladet den seksuelle akt ind i sukkersød kærlighed, der ødelægger det hele. Milys fader har i øvrigt også problemer med sin seksuelle identitet. Han optræder således i kvindetøj i en sammenhæng (s. 28), smigres over at blive tilbudt at være buksestrømpemodel (s. 42) og deltager i et malekursus, hvor de mandlige elever sidder i underbukser, mens de maler et billede af Buresø (s. 52). Den problematiske seksualitet bevirker, at Plambecks digtsamling ligesom I morgen findes systemerne bevæger sig på sprogets kant og dermed introducerer det reelle. Det sker på andre præmisser end i Skinnebachs 45 spring 29 manus.indd :01:21

10 digtsamling, der i digterisk henseende ikke følger bestemte mønstre, mens Plambecks udgør en form for knækprosa. Plambecks bog udgør dog, som anført, et brud med Storytelling. Lokalt omkring seksualiteten, men også en række andre steder, hvoraf jeg blot vil fokusere på ydereligere to eksempler: Afføringen og negeren i Dar Es Salaam. Først om afføringen: Jeg har i hvert to gange hvor usandsynligt det end lyder svømmet ind i en menneskelort i havet det har jeg virkelig gjort og begge gange har lorten set så hård ud at jeg har taget om den i den tro at den var en pind (s. 16) Denne beskrivelse introducerer kroppens affaldsstoffer og driften, den anale drift. Afføringen optræder i øvrigt en række gange i digtsamlingen (s. 14 og s. 64). Men lad os se på negeren: Jeg har rejst op og ned ad Afrikas østkyst flere gange noget af det jeg husker tydeligst er albinoafrikaneren i Dar es Salaams gader. Hans kridhvide hår og øjnene der kørte rundt i hovedet på ham (s ) Dette er ikke en hvilken som helst neger, der i øvrigt er et politisk ukorrekt ord at benytte, men som Mily alligevel bruger i dette digt, da hun fortæller om, hvordan hun som barn reagerede, da hun så en afrikaner på gaden. Det er meget bemærkelsesværdigt, at hun netop benytter dette politisk ukorrekte ord og fortæller om, hvordan hendes moder korrigerede hende. Det er bemærkelsesværdigt, eftersom vores tids officielle politiske diskurser fordømmer brugen af dette ord, samtidig med at de profiterer vildt på den frygt, som medier, racisme osv. udvikler omkring alle de etniske grupper, som vi har i vores nordlige samfund. Hendes albinoafrikaner repræsenterer på ironisk vis et billede på det reelle, som andre etniske grupper udgør for dansk etniske grupper. Så meget om lokale eksempler på opløsningen af storytelling. To gennemgående figurer er Saddam Hussein og Otto. Først nogle ord om Saddam Hussein. 46 spring 29 manus.indd :01:21

11 Saddam Hussein Digtsamlingen udspiller sig i tiden for Saddam Husseins fald. Det er den samme historie, der fortælles igen og igen, / siger min mormor (s. 16) Denne historie, der fortælles igen og igen, er måske historien om hans diktatoriske styreform og nødvendigheden af at vælte ham pga. faren for atomvåben. I dag ved alle, at der ikke var noget atomvåben, selvom det tilsyneladende var frygten herfor, der fik os danskere og amerikanere til at gå i krig mod ham. Mily deler for en umiddelbar betragtning denne frygt: Min bror havde fortalt mig at Saddam Hussein havde en knap der hvis han trykkede på den kunne sprænge hele verden i luften bare et enkelt lille tryk og jeg tænkte at hvad nu hvis hvis nu han bare kom til at trykke på den knap. (s. 60) Det, der imidlertid er bemærkelsesværdigt i denne sentens, er, at hun forstørrer den frygt, som vi led af, og dermed fremstiller den på ironisk vis: Hvis han nu bare kom til at trykke på den knap. Denne ironi er med til at underminere den langtrukne og gentagne historie vores storytelling om Saddam Hussein. Otto En anden figur, der spiller en gennemgående og endnu større rolle i teksten, er Otto, der udgør et ideal for Mily og hendes familie, som altid taler om ham. Otto var fuldstændig (s. 22), Otto reddede en kvinde på Grønland (s. 45), Otto havde overnaturlige evner (s. 61) og alle elskede Otto i Grønland (s. 74). Historierne om Otto er en del af familiens historie og den realitet, som den støtter sig til, men som imidlertid ikke er så tryg, som det umiddelbart fremstår. Det fremgår især af de breve, som Mily til sidst i digtsamlingen skriver til Rasmus, der var den sidste, der så Otto i live. Man taler om Otto i min familie / som om man sidder og puster luft / i en oppustelig actionhelt / der bliver ved med vokse. (s. 79). Mily tror m.a.o. ikke på familiens storytelling, men dermed underminerer hun også sin egen fortælling om familien: 47 spring 29 manus.indd :01:22

12 Kære Rasmus Tukuma, skriver du var hans grønlandske navn. Du tror måske ikke jeg ved, hvad det betyder? Den, der har for travlt. Jeg spurgte min farfar hvad du kunne mene med dét. Han kunne ikke forstå hvorfor Otto blev kald Tukuma. Han sad længe og så ud i luften pludselig sagde han at Otto lovede for meget og sled sig selv op på gårdene i Buresø mens folk tog røven på ham og om natten rablede det for ham han kunne sidde oppe til det blev lyst og drikke ( ) Da han vågnede i morges fortalte han mig at han engang havde besøgt Otto i Grønland. Om natten blev de vækket af en mand der stod i døren og råbte: Rejs hjem! Der skal ikke være fremmede her! Jeg ved ikke om det var en drøm han talte om det tror jeg heller ikke han selv ved. (s. 82) Hendes digte fremstår som en historie om en historie, der ikke er en historie, og derfor heller ikke storytelling. Din misbruger Lad os vende tilbage til Skinnebach, denne gang Din misbruger. På dansk bruger vi ofte ordet din sammen et navneord som skældsord, selvom det markerer et ejendomsforhold og ikke en egenskab. Din idiot, din nar, din naive sjæl osv. er skældsord, men din misbruger synes at fungere som en form for positiv benævnelse. Du er ude af kontrol, misbruger / med hvilke af de veje du kom ad (s. 26). nogen måtte bære os / gennem identitet og kønsdrift / var du virkelig / ved at drukne / i misbrug og syner (s. 47). Misbrug, syner, tab af kontrol og galskab synes at hænge nøje sammen i disse digte, der dermed minder om en række modernistiske digte, der stiller galskaben op som et (politisk) alternativ til de herskende diskurser. Der kan i denne sammenhæng tænkes på antipsykiatrien og galebevægelsen, hvis digteriske parallel kan ses hos f.eks. den unge Peter Laugesen, men hos Skinnebach er der ikke tale om et egentligt alternativ, men om et brud med magtens sprog og storytelling. Det politiske magtsprog, terapiens og kontrollens sprog, nedbrydes i digtenes ord: Konformisme / er den 48 spring 29 manus.indd :01:22

13 sande revolution / den æder os op i lykkerus (s. 21). Husk barbarerne / de ligger på socialkontoret og / i ministeriernes skuffer (s. 27). Hjernen står som bekendt i centrum for vores tids biopolitik, idet man antager, at alt er styret af hjernen, vores homuculus. Ideen om hjernen står også for skud i Din misbruger: Du er lige vågnet, hjernen / er flad og tom, som en papkasse / der blev tilovers, da du flyttede / fra din fornuft. (ibid.) Eller som der står andet sted: og du vil gå om bord som en dronning / der siger farvel til hjernens / undersøgelser af sig selv. Kom med! (s. 30) Jeg vil imidlertid lade denne kritik af det politiske felt samt af ideen om hjernens forrang ligge og i stedet fokusere på sproget og kønnet i digtsamlingen. Om digte om digte i Din misbruger Digte er ikke blot sprog, men frem for alt en skrift, der er forskellig fra talen. Skriften sætter et fravær af subjektet, dvs. af subjektet sat i signifiantkæderne. Derfor er skriften tættere på det reelle, men digte forudsætter en læser, der evt. læser dem op for sig selv, eller også læser digteren selv sine digte op foran et publikum. Dvs. at digte ikke helt kan adskilles fra signifianterne og subjektet, selvom skriften udgør en tilnærmelse til det reelle, men det er netop i denne pendulfart mellem subjektet og det reelle, at digte lever. Det fremgår af dette digt: Mine digte er en musik du aldrig kommer til at høre ( ) Eller er de de svar på spørgsmål du aldrig kommer til at stille dig selv er det for umenneskeligt? Mine digte er svaret på ingen menneskers spørgsmål, hvor mange kan du samle, Profet? Ja, det er dig jeg taler til ( ) At det er tilladt at skrive lille gud, på det her sprog er en frihed vi må skampule ( ) Hvor meget kan man be sin læser om at gå? Jeg ber dig om at lade være med at læse mig og alligevel bliver du ved er det ikke uhøfligt? Tror du mere på henvendelsen, det lille du end på udsagnet? 49 spring 29 manus.indd :01:22

14 ( ) Jeg, sociale menneske, er et grundvilkår er født til at lære dit sprog fra fladlandet, forbandet er det mindste forlis i skriftens swimmingpool ( ) Altså er jeg dig, hvordan ellers lege med dig (s ) Digte er en musik, som vi aldrig kommer til at høre måske fordi de er en skrift, der ikke kan høres og som alligevel forudsætter en læsning, måske tilmed en oplæsning. Denne musik befinder sig på aftenens yderste, natten, der kan opfattes som en metafor for døden eller for sprogets ophør, dvs. for mødet med det reelle. Digte er endvidere, iflg. digtet, svar på spørgsmål, som vi aldrig kommer til at stille os selv, i hvert fald ikke når vi blot forholder os til vores realitet. Det forklarer deres umenneskelige træk: De drejer sig om det, der dukker op, når realiteten går i stykker. Det er tilladt at skrive alt i deres sprog, men det er samtidig en frihed, som vi må misbruge ( skampule ). Det er ikke en frihed til at skrive politiske manifester, til at fortælle velafrundede historier eller fremsætte positive, samfundsbevarende værdier, men en frihed, der sætter sig selv på spil. Digtet spiller endvidere på modsætningen mellem udsagn og udsigelsen, dvs. måden hvorpå udsagn fremsættes. Når vi bliver ved med at læse digtene, ignorerer vi nemlig, at jeget beder om, at vi ikke læser dets digte, der imidlertid fordrer en læsning for at blive til. Vi ignorerer jegets udsagn, men ikke digtenes udsigelse, der fortsat kræver en læsning for at være til. Dermed gør digtene også opmærksom på subjektets spaltning mellem udsagn og udsigelse. Subjektet er spændt ud mellem udsagn og udsigelse, idet udsigelsen altid rummer en anden dimension end udsagnet. Skinnebachs jeg mishandler eller misbruger her sin læser, idet læseren som en anden misbruger må fiksere sig til disse digte. Det sker også ved, at jeget qua digter opstiller sig som et socialt menneske, der er tvunget til at lære læserens fladlandede sprog. Normalt anser man digte for at udgøre et særligt sprogligt felt, der undslipper de alment udbredte sociale og politiske diskurser, men digtet vender på skrømt forholdet om her: Digte udgør et socialt felt, mens det fladlandede sprog udgør et forlis i skriftens pool. Digtet repræsenterer subjektet, mens læseren udgør de udbredte sociale diskursers fladlandede sprog. Alligevel skulle det tilbyde en belønning efter hver sætning, men vel at mærke en belønning, der består i øjnenes 50 spring 29 manus.indd :01:22

15 forvirring ved linjebruddets tydelighed, dvs. ved enjambement. Hermed går jeget også i opløsning, og den instans, der taler i digtet, er ikke længere et jeg. Udsagnets jeg opløses til fordel for udsagn, der stammer fra en kilde og som defineres af en udsigelse, der har lighed med det ubevidste. Der er noget, der taler i digtet, men digtets jeg ved ikke, hvad det er. Der er ikke tale om samlet lyrisk jeg, som man ofte taler om i forbindelse med digte og som skulle være ansvarligt for alle digtets ord. Derimod underminerer digtet denne nykritiske antagelse af et lyrisk jeg, der skulle formidle en stemning til en given læser. Der er snarere tale om en tilstand, der minder om subjektet, der italesættes fra et ubevidste, som det ikke selv behersker. Det betyder også, at kommunikationen mellem læseren og digterjeget, du et og jeget, går i stykker. Det fremgår tillige af, at du et, der læser digtet, befinder sig i en tidslig anden dimension end den, hvori digtet blev skrevet. Du og jeg er forskellige, men samtidig er du et det menneske, som jeget vil indoptages i ( drukne sig i ). Jeg ér dig, som der står (en omskrivning af Arthur Rimbauds kendte udsagn: Je est un autre ). Jeget skriver ikke blot til en tilfældig læser, men er selv den første læser af det, der står skrevet og er samtidig fraværende i det, der står skrevet. Dette er subjektets vilkår: At sige noget, som det ikke helt ved, hvorfra kommer og alligevel være i det, der siges, uden at være helt identisk med det sagte. Det er oplevelsen af den grundlæggende fremmedgørelse, som alle er ramt af i sproget, selvom det ignoreres af vores tids terapisamfund. Dette udgør endvidere en åbning mod det reelle og kroppens nydelse, som det også fremgår af inddragelsen af synsdriften og synet, objektet for synsdriften, også kaldet blikket. Der ville intet digt være uden det blik, der forvirres af tekstens enjambement, men kun forlis i fladlandede sprog. Digtet fortæller os samtidig, at det ikke så meget er båret af oplæsningens modus, eftersom en oplæsning glipper mht. enjambement, som af øjets bevægelser gennem digtets asemantiske vers. Seksualiteten Lad mig slutte af med nogle bemærkninger om seksualitetens betydning i Din misbruger. Først og fremmest kan det konstateres, at det er usikkert, hvilket køn jeget, der taler eller som italesættes i digtene, har. Nogle gange synes det at være knyttet til et mandligt køn, andre gange til et kvindeligt. F.eks. kan det antages, at jeget er kvinde, når det henvender sig til sin smukke mand (s. 6), mens det er en mand, når liderlighedens skæg skal barberes (s. 18). Hvor Plambecks digtsamling beskriver angsten i forhold til den usikre kønsidentitet, lever Skinnebachs digte den, så at sige, ud. 51 spring 29 manus.indd :01:22

16 Digtsamlingens sidste afsnit hedder: Læs mig! Jeg har store bryster. Dette afsnit kan naturligvis, som overskriften lægger op til og som dekonstruktionens Poul de Man gjorde til sit varemærke, læses som en allegori for selve digtsamlingen (det er specielt tydeligt med ordene social og skamrider (s. 58 og s. 60), der udgør en gentagelse af ord fra digtet, som er diskuteret ovenfor). Vi kan også læse overskriften, som om vi læser vores køn, men pointen er naturligvis, at vi ikke kan læse vores køn, da det tilhører det reelle. Læseren af digtene (eller du et) i det afsnit synes snart at være en magtperson (en mester, som der står nogle gange i digtsamlingen), snart en mulig læser og snart en mand, som kvinden har et forhold til. Dette fremgår også af følgende: Mens jeg tisser på dig er syv lande underlagt dine ønskers love men jeg jeg bryder alle love med dråber i en (i princip pet) uendelig deling af velfærdens goder og løfter jeg, statsløse rytterske! Jeg, sociale menneske! (s. 58) Vi kender vendingen sociale menneske fra digtet, som vi så ovenfor: Digteren/jeget/kvinden henvender sig til magtmennesket/læseren/manden og bryder dennes love ved at tisse på dem. Magtmennesket/manden/læseren får følgelig sin sag for: 52 spring 29 manus.indd :01:22

17 Jeg ved ikke hvad jeg skal foretrække når du får udløsning og bliver flov undskyldende medgørlig eller lige før når jeg har dig i munden og kan rive dig helt ud af dig selv (s. 61) Det er et smukt billede på, hvad der sker både i den seksuelle akt og når vi læser digte: Vi møder det reelle og bliver ude af os selv. Lad os slutte af med dette digt: To hvide hesteføl dier ved mit bryst det ene hænger lidt og er fyldt med sten det andet giver mælk forgivet af kokain og sprut jeg drømmer om sletter og bjerge og en hurtig død og børn der ligner uskadelige guder Hvis du vil kende mig må du sende mig et ribben fra din elskede og en forsikring om din lyst til faderskab (s. 64) Digtet forfører, indgyder syner, som kokain gør, og repræsenterer døden som stenene i kvindens bryst. Digtet fremskriver drømme om sletter og hurtig død, men også om børn, noget der affødes af dem, om børn der ligner uskadelige guder. Kvinden repræsenterer en farlig forførelse, en 53 spring 29 manus.indd :01:23

18 særlig død, samtidig med hun selv drømmer om en hurtig død. Hvis du et skal lære hende at kende, må det sende hende et ribben fra sin elskede. Ideen om faderskab lægger op til, at dette du har mandligt køn men fra hvem skal det da sende dette ribben? Fra den mand eller kvinde, som dette du elsker? Det er ikke noget entydigt svar på dette spørgsmål i digtet, der derimod slår et trekantsdrama an. Derimod er det klart, at digtet her genoptager den mytiske udveksling af fallos, som vi kender den fra Biblen. En mand (Adam) skal afgive sit ribben, sin fallos, til en kvinde (Eva), der dermed får fallos fra manden i Biblen formidlet af Gud. Senere får Adam sin fallos igen, da Eva har spist af kundskabens træ. Her er det manden, der skal tage fallos fra sin elskede og give den til denne kvinde, der opfordrer ham til det. Denne kvinde er imidlertid ikke kun forførende farlig, et uudholdeligt aspekt, men også umulig at fastholde og begribe som de digte, hvori hun optræder. Litteratur Brown, Wendy: Les Habits neufs de la politique mondiale. Néolibéralisme og néo-conservatisme. Paris: Les prairies ordinaires, Plambeck, Dy: Buresø-fortællinger. København: Gyldendal, Rasmussen, René: Lacan, seksualitet og sprog en introduktion. København: Forlaget Spring, Salmon, Christian: Storytelling. Paris: La Décourverte, Skinnebach, Lars: I morgen findes systemerne igen. København: Gyldendal, Skinnebach, Lars: Din misbruger. København: Gyldendal, spring 29 manus.indd :01:23

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Love Birds. Handling. 1. Blind date

Love Birds. Handling. 1. Blind date Titel: Love Birds Instruktør: Trylle Vilstrup Produktionsår: 2000 Filmens længde: 9 min. 38 sek. Målgruppe: Udskoling Alderscensur: Tilladt for alle Timetal for undervisningsforløb: 3 4 lektioner Love

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

"KØD" 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43

KØD 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43 "KØD" 4. Draft af Niels H. F. Jensby Station Next Toppen niels@falk.dk 27 64 46 43 2. EXT. S HUS - AFTEN En 70 er forstadsvilla. Gående ned af indkørselen kommer (30). Han er klædt i et par jeans og en

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Intermezzo. God fornøjelse Frederik Berg Olsen

Intermezzo. God fornøjelse Frederik Berg Olsen Metode Kære Læser, Et novellescenarie af Frederik Berg Olsen til Orkons Højhus-koncept Natural Born Holmers København 2002 Velkommen Hvis du har modtaget dette som en række A4-ark, så er det meningen,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål 32 JESUS-PLANEN - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 32 Jesus-planen Introduktion til denne lovsangsaften I aften handler om, at hver enkelt teenager opdager eller erfarer Jesusplanens betydning

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Hvad er det, du siger -4

Hvad er det, du siger -4 Hvad er det, du siger -4 Dine ord skaber Mål: Børn indser, at det, vi siger, gør noget i os selv, andre og den verden, vi lever i. Ord bliver ofte til handling. At sige gode og positive ord skaber noget

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Fag: Dansk Niveau: 6. 10. klasse Emne: Filmens temaer og filmfaglige vinkler

Fag: Dansk Niveau: 6. 10. klasse Emne: Filmens temaer og filmfaglige vinkler Foto: Scanbox Fag: Dansk Niveau: 6. 10. klasse Emne: Filmens temaer og filmfaglige vinkler Formål: Udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd Fremlægge og formidle stof Analysere og forstå brugen og betydningen

Læs mere

VALGFAG Sct. Ibs Skole 2015-2016

VALGFAG Sct. Ibs Skole 2015-2016 VALGFAG Sct. Ibs Skole 2015-2016 Valgfag på Sct. Ibs Skole Kære elever og forældre Igen i år udbyder vi en del forskellige frivillige valgfag, som supplement til de obligatoriske fag. Der er valgfag som

Læs mere

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til Kapitel 1 Det var Julies fødselsdag, og hun havde spekuleret meget på, hvad hendes far og mor mon ville give hende. Hun havde skrevet en lang liste over småting, hun syntes hun manglede, og så havde hun

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt.

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt. GPS 27-31 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m. fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 27: Moses og Josva Nøglesætning: Gud har en plan for dit liv Bibelvers

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Helle Helle: Afløb (2000)

Helle Helle: Afløb (2000) Helle Helle: Afløb (2000) 5. 10. 15. 20. 25. 30. Min bror er i dårligt humør. Han ligger på knæ på mit badeværelse og renser afløbet i brusekabinen med en lang metalgenstand. Det har været stoppet nogle

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Sov godt. Af Anne Søvang. Juni 2012. www.annesoevang.dk

Sov godt. Af Anne Søvang. Juni 2012. www.annesoevang.dk Sov godt Af Anne Søvang Juni 2012 www.annesoevang.dk Copyright 2012 1 Søvn er vigtig. En god søvn hjælper kroppen med at regenerere og forny sig. Så kan føle os veludhvilede og er klar til den nye dag,

Læs mere

Lektion 1 VENSKAB (Den barmhjertige samaritaner)

Lektion 1 VENSKAB (Den barmhjertige samaritaner) Lektion 1 (Den barmhjertige samaritaner) MÅL Børnene skal vide, hvad et venskab er, hvordan det dobbelte kærlighedsbud lyder, og hvem der er deres næste. TIL LEDEREN Dette efterår starter vi med 4 lektioner

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Sociale relationer blandt børn

Sociale relationer blandt børn Sociale relationer blandt børn FOLA d. september 2010 Pernille Hviid Institut for Psykologi Københavns Universitet Børnestemmer Rasmus: Jeg er næsten lige så meget sammen med Christian, som jeg er med

Læs mere

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold 1 Et skridt fremad Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17 Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer Indhold En refleksionsøvelse, hvor eleverne skal forestille sig at være en anden person og derigennem

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far.

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Barnets Far krævede abort, da jeg blev gravid og blev meget vred, da jeg ikke

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere